Mødeleder: Jørgen Wæver Johansen, suppleant for Landstingsformand, Siumut.

Transkript

1 3. mødedag, onsdag den 24. september Dagsordenens punkt 148 Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for; - at modtaget licitaitonsresultat for efterskolen i Qasigiannguit gennemføres, - at hovedkonto Øvrige skolebygninger forhøjes med kr. på projekt nr Efterskole, Qasigiannguit, - at hovedkonto Støttet privat boligbyggeri nedsættes med kr. på projekt nr Støttet privat boligbyggeri, (Landstingsmedlem Isak Davidsen Siumut, Landstingsmedlem Per Berthelsen Siumut, Landstingsmedlem Otto Jeremiassen Siumut, Landstingsmedlem Ole Thorleifsen Siumut, Landstingsmedlem Kristian Jeremiassen Atassut, Landstingsmedlem Knud Kristiansen Atassut) (1. og 2. behandling) Mødeleder: På vegne af forslagsstillerne Landstingsmedlem Isak Davidsen, Siumut. Inden debatten begynder vil jeg understrege at Formandskabet har vedtaget at bruge clearingsaftale som er underskrevet mellem Siumut og Inuit Ataqatigiit, således vil resten af dagen efter denne skriftlige aftale vil Juliane Henningsen og Vittus Mikaelsen stemme i fællesskab. På vegne af forslagstillerne taler Isak Davidsen, vær så god. Isak Davidsen, forslagstiller, Siumut. Sprogskolen i Sisimiut samt KANUKOKA har besluttet at placere en permanent efterskole i Qasigiannguit med 80 elever med start efteråret Det er ud fra en samlet indstilling om økonomi samt profil for indhold. Det skal herudover oplyses, at samtlige borgmestre i Nordgrønland har indstillet efterskolen placeret i Qasigiannguit. Landsstyret har over for Qasigiannguit kommune tilkendegivet placeringen af efterskolen i Qasigiannguit samt udsendt pressemeddelelse herom. Qasigiannguit kommune har allerede i tilknytning hertil afholdt kommunale udgifter. 1

2 Ved vurdering af behovet for efterskolepladser i forbindelse med skoleåret 2009/2010 i foråret 2009 vil der kunne ske en vurdering om fortsat anvendelse af igangsatte midlertidige efterskoler. Dette vil ske set i relation til den fortsatte gennemførsel af den permanente efterskole i Qasigiannguit. I dette arbejde vil særlig indgå behandling af den betydelige efterspørgsel efter grønlandske efterskolepladser, herunder at den kommende efterskolelov vil medføre, at klasse i fremtiden vil være berettiget til efterskoleophold mod tidligere klasse. Der er til efterskoleundervisningen i Grønland indkommet i alt 340 ansøgere. I alt 262 er optaget i Grønland. I Sulisartut Højskoliat, Qaqortoq, 80 elever, Maniitsoq, 40 elever, Knud Rasmussenip Højskolia, Sisimiut, 54 elever samt Kangerlussuaq, 80 elever. Til efterskolerne i Danmark har i alt 493 søgt optagelse, og i alt 460 elever er optaget og 21 elever er kommet på efterskolernes venteliste. Nævnte kommende efterskolelov, der forventes behandlet på efterårssamlingen 2008, medfører, at flere folkeskoleelever i fremtiden vil kunne komme i betragtning til efterskoleophold. Tidligere var det kun elever, der havde færdiggjort folkeskolens 11. klasse, der ville kunne komme i betragtning til efterskoleophold. På grund af den nye folkeskoleforordning var der i 2008 ca elever, der var potentielle ansøgere til efterskoleophold fra 10. og 11. klasser. Den nye efterskolelov vil medføre at klasse samt ansøgere, som ikke er fyldt 18 år, vil kunne komme i betragtning til efterskoleophold, der udgør ca potentiale ansøgere mod 950 potentiale ansøgere i et almindeligt år. Dette betyder, at det potentielle ansøgerfelt i fremtiden vil være 3 gange så stort som en almindelig årgang før 2008 problemstillingen og på et endnu højere niveau i forhold til dobbeltårgangen i Qasigiannguit Kommune har oplyst, at man agter at undersøge muligheden om, hvorvidt efterskolen om sommeren kan indgå som indkvartering for turister samt benyttes til fritidsaktiviteter, ikke kun for Qasigiannguit Kommune, men for hele den nye nordgrønlandske storkommune. Der er afholdt en licitation over byggeriet. Licitationsresultatet skal accepteres senest den 1. oktober 2008 såfremt materialerne skal kunne nå at komme med sidste skib fra Danmark. Det er derfor nødvendigt, at Landstinget hurtigt vedtager dette beslutningsforslag. 2

3 Såfremt dette beslutningsforslag vedtages af Landstinget vil det være nødvendigt, at Finansudvalget inden 1. oktober 2008 godkender et oplæg om de i afstemningstemaet anførte bevillingsændringer. Fra Siumut mener vi, at det er meget vigtigt, at vores ungdom får flere gode muligheder for uddannelse og udvikling. Vi har også bemærket at kommunalbestyrelsen i Qasigiannguit og borgerne i fællesskab har arbejdet hårdt for projektet. Dette er meget vigtigt for kommende elever, således at eleverne kan få tryg og sikker ophold i Qasigiannguit. Tak. Inden partiernes talsmænd vil jeg læse aftalen med Landstingets formandskab, så medlemmerne kan få det repeteret Overskriften lyder sådan: Hvordan man ændrer landstingslove og finanslov. Landstinget vedtager love, det er derfor de kaldes landstingslove. Ændringer af landstingslove, som nævnt i loven, kan kun ske ved vedtagelse af en anden landstingslov. Landstingslove, ligeledes ændringer af landstingslove skal udformes som love, dvs. inddelt i paragrafer og ved forklaringer af de enkelte dele. Nærmere retningslinier vedrørende denne star i forretningsordenens kapitel 7. Som følge deraf skal efter bestemmelsen i 32 kan man ikke ændre en lov ved en beslutningsforslag. Beslutningsforslag skal kun behandles to gange i landstinget, og til et beslutnings forslag er der ingen tilsvarende krav som til et lovforslags udformning. Efter 32 skal landstinget ved en vedtagelse af et beslutningsforslag kan landstinget pålægge landsstyret om at komme med et forslag til lovændring. Når det kommer til det punkt et det op til landstinget selv om det vil vedtage eller afvise sådan forslag. Finansloven er en lov som alle andre love som landstinget har vedtaget. For at ændre Man har kun gentager kun to muligheder for at ændre finansloven, og man kan kun vælge den ene mulighed. For det første kan landstinget vedtage en ændrings af den lov, denne metode kræver også ændringen udformes som en lov, dvs. skal indeholde normale forklaringer. Derud over er det speciel med hensyn til finansloven krav om forskellige handlinger, da der skal udarbejdes budgetforslag, bevillingsoverslag osv. 3

4 For det andet finansudvalget kan ved en ny bevilling eller ved ændring af bevillinger på vegne af landstinget kan tage beslutning. Denne bemyndigelse med hensyn til budget står i 25 og i loven om landsting og landsstyre 16. Ved vedtagelse af beslutningsforslag kan Finansudvalget ikke påtvinges tidsfrist eller bestemt beslutning. Når et beslutningsforslag til landstinget først er vedtaget kan denne beslutning ikke ændres. Hvis landstinget ønsker at ændre bemyndigelsen til finansudvalgets kan det kun gøres ved grundliggende ændring af flere landstingslove. Nu har vi fremlagt det som landstingets formandskab er blevet enig om. Nu fortsætter mødet med partiernes talsmænd, men inden da tager vi landsstyrets svar til forslaget først og det forelægges af landsstyremanden for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, tak. Tommy Marø, Landsstyremanden for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut. Tak. Landsstyret vil takke for interessen for at opstarte efterskoler I Grønland og takker samtidig landstinget for hurtigt arbejde i forbindelse med placeringen i dagsordenen. Det er også glædeligt at mærke, at I Grønland findes interesse for efterskoler baseret på grønlandsk kultur og til nytte for ungdommens udvilling. Landsstyret er enig i beslutningsforslaget som er forelagt af Siumut og Atassut. Tak. Tak. Næste taler er Per Berthelsen, på vegne af Siumut. Vær så god. Per Berthelsen, Siumuts ordfører. Tak. Inden jeg kommer til forelæggeren fra Siumuts tale vil jeg sige, som også er stort ønske fra Siumut at det er ønskeligt at der er mulighed for at alle sager helst skal kunne gå upåklageligt. I et samfund I udvikling vil der altid være sammenstøf af meninger og synspunkter, som kan være lammende for arbejdet, hvis man ikke arbejder hurtigt og derved kan skabe formålsløs tab af penge. Formålet med den arbejdsmetode som her benyttes er, at man på den made vil undgå arbejdet ikke strander, ikke fordi man vil benytte denne arbejdform til alt muligt fremover, det er kun blevet 4

5 muligt at bruge med et klart flertal. Derfor er der ingen grund til bekymring, som oppositionen udtrykte det ligesom at misbruge flertalstillingen det kan kun blive realitet ved partiers aftale om samarbejde. Nu er der grund til at bekymre sig om forhold, der kan stoppe sager. Det kan undgås ved at partierne viser ansvarlighed ved at vise at de kan arbejde hurtigt, når det kræves. Den aktuelle sag, som vil få stor vigtighed for samfundet og er stor nødvendighed for overgangen til kommende kæmpe nordkommune at den bliver oprettet. Sådan som vort befolkning er spredt i små samfund er det nødvendigt at vi samarbejder om at skabe forskellige muligheder, der kan skabe forbedringer i tilværelsen hos de spredte bosteder. At jeg kan stå her roligt og fattet er grunden den, at der forud er skabt enighed i flertallet i landstinget om sagen, der er allerede bevilget penge til sagen og i mange sammenhænge allerede færdig planlagt, endda foretaget ansættelse af personale. I en kommune i Grønland, som har stor behov for at have sådan institution. Som selv om dens finansielle placering har svagheder har den fået mange penge til indledende forarbejder. Her er det vigtigt at nævne at baggrunden for dette er bevillingerne og prioriteringen af forskellige stadier af arbejdet efter landstingets flertals beslutning Nu i disse år søger vi bevilge penge for at undgå at ungdommen ikke stopper i deres udvikling, og her er hjælp gennem oprettelse af efterskoler et umådeligt vigtigt ting, som vi kan være stolt over. Og denne beslutning og arbejdet med at imødegå stagnation, selv om det bliver kritiseret af modparten, kan bruges til at udnytte sidste frist til at føre arbejdet ud i livet. Arbejdet er jo sendt til licitation, og derfor håber vi allesammen at de bevilgede penge vil være nok til den påtænkte arbejde. Desvære var virkeligheden ikke som drømmen, men på baggrund af en undersøgelse kan vi se, at der ikke findes billigere tilbud og da alene at priserne samtidig er i stigning kan man ikke på forhånd sige om en udsættelse måske kunne være en besvarelse, nærmest tvært imod. 5

6 Der vil komme andre udgifter oven på på grund af at man ikke har gjort noget for over 100 unge mennesker ved at man ikke vil vise vilje må komme til at bare drive den af på gader og veje og dermed vil vi skabe formålsløs agterud sejling selv om vi ved at der allerede er bevilget penge til den påtænkte arbejde, men som desværre viser sig at være dyrere end det budgetterede, og om den igen skal udsættes endnu et år. Ved disse ord på vegne af Siumut vil jeg meddele at vi er glade for den fremlagte sag så vi på den måde skaber fundament til at gå videre med atrbejdet ved at vi viste ar vi evnen til at arbejde sammen, når det gælder. Sagen om arbejdet placeres ssådan at de kan færdiggøres gennem finansudvalget, strengt efter de gældende retningsliner. Derfor er glad for den benyttede form for arbejde, selvfølgelig er fremgangsmåden ikke hvoerdagskost og anvendes kun som ekstraordinære forhold. Jeg vil påp vegne af Siumut meddele at fremgangsmåden er muliggjort af lovene og derfor anvendes her i sagen. Tak, næste taler er Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, vær så god. Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører. Sagen blev rejst i Landstingets Finansudvalg, og var af hastende karakter, derfor blev det besluttet at drøfte dette søndag den 23. september. Indledningdvis bemærker Inuit Ataqatigiit, at der er tale om hovedkonto og hovedkonto , og Landsstyremedlemmet, som fremlagde dette, havde ikke ansvar over dette område. Vi vil spørge Landsstyreformanden, om der er sket ændringer i forhold til landsstyrets ansvarsområder. I landsstyrets forlæggelsesnotat fremgår, at andre Landsstyreområder er blevet hørt, og at der er høringssvar. Men i forbindelse med udvalgets forespørgsel, var der fra Departementet for Finanser kritikpunkter, der er vanskelige at komme udenom, og at dette endog var blevet hemmeligholdt overfor Finansudvalget, på trods af at Landsstyreområdernes høringssvar ifølge Budgetloven skal medfølge, selvom disse indeholder kritikpunkter. I landsstyreoplægget fremgår, at der er sket en udlicitering den 7. august Denne blev hurtigt behandlet af Finansudvalget den 23. september

7 Den kommende efterskole i Qasigiannguit vil være kr. dyrere. Og byggerådgiveren anbefaler, at prisen ved udliciteringen ikke accepteres, idet dette uden tvivl vil påvirke resten af udgifterne i negativ retning. Rådgiverne fremfører desuden, at byggeriet vil besværliggøres, idet dette vil være en udbygning af et gammelt byggeri, og hvis der skulle bygges et helt nyt byggeri ville dette medføre en væsentlig reduktion i kvadratmeterprisen. Inuit Ataqatigiit mener, at vi også ser med bekymring på, at dette vil have en negativ effekt på Qaasuitsup Kommunea a anlægsbudget. I landsstyreoplægget fremgår Landsstyrets forslag til forordning om Efterskoler, som ikke engang er blevet vedtaget, og at man refererer til dette, uden at dette er blevet drøftet, ej heller vedtaget. At man agerer som om forordningsforslaget er blevet drøftet og vedtaget er en ringeagtelse overfor landstinget. Landsstyret indstiller, at merudgifterne tages fra hovedkonto , Støttet privat boligbyggeri. I oplægget fremgår, at byggeriet skal vedrøre mobilitetsfremme. Omhandlede hovedkonto handler ikke kun om mobilitetsfremme. I 2007 blev 119,5 mio. kr. brugt. Og med tillægsbevilling var der i mio. kr. Derfor vil det gå ud over byggeriet, hvis der nedskæres i omhandlede konto. Inuit Ataqatigiit anser boligbyggeri som væsentlig, idet der stor boligmangel. Vi vil spørge landsstyremedlemmet med ansvar for området om dette ikke er rigtigt? Vi anser det som vigtigt, at Finansudvalgets spørgsmål til Landsstyret bliver besvaret, idet det er uansvarligt at skulle lave en afgørelse uden at spørgsmålene reelt er blevet besvarede, og da sådan en arbejdsform må anses som uansvarlig. Med disse bemærkninger indstiller vi, at forslaget viderebehandles i Landstingets Finansudvalg. Tak, næste taler er Kristian Jerimiassen, Atassut, vær så god. Kristian Jeremiassen, Atassuts ordfører. 7

8 Landstinget og befolkningen som helhed bakker op om etablering af en efterskole i Qasigiannguit. Derfor er det nødvendigt at sikre, at der også bliver etableret en efterskole i Qasigiannguit. Det er for os i ATASSUT af overordentlig vigtig betydning at unge mennesker der er færdige med folkeskolen har de bedste muligheder for at opruste sig til at tage sig en uddannelse, derfor støtter vi i ATASSUT forslaget, da det må sikres at arbejdet kan igangsættes ved at der bliver sikret de midler der er behov for oveni i de bevilgede midler. Landstinget har igennem Finansloven vedtaget at der skal afsættes 33. mio. kr. til byggeri af en efterskole, men ikke desto mindre står vi i dag i en situation, hvor prisen på byggeriet overstiger de bevilgede midler med 11,2 mio. kr. For at arbejdet kan igangsættes, har Landsstyret indsendt en tillægsbevillingsansøgning til Landstingets Finansudvalg, og Landstinget Finansudvalg har igangsat arbejdet med ansøgningen som en presserende opgave, og da det er nødvendigt at sagen bliver færdigbehandlet så hurtigt som muligt, skal vi fra ATASSUT indstille til at Landstinget beslutter sig til at de midler der er behov for, nemlig 11,2 mio. kr., bevilges ved at rokere fra en konto, der alligevel ikke bliver benyttet, det drejer sig om mobilitetsmidlerne som kommunerne ikke har søgt om. Det er som sagt af overordentlig vigtig betydning at arbejdet bliver gennemført efter den givne tidsplan, alene efterspørgslen for at komme ind på efterskole i Grønland blandt de unge mennesker viser hvor stor behov der er for en efterskole herhjemme, derudover er det meget vigtigt at sikre at materialerne kan nå at blive fragtet inden det sidste skib til Nordgrønland afgår. Det er vort håb, at der vil være tilslutning til forslagets intentioner, og med disse ord samt med henvisning til Landsstyrets svarnotat, skal vi fra ATASSUT indstille forslaget til vedtagelse. Velbekomme, så kommer Palle Christiansen, Demokraterne, vær så godt. Palle Christiansen, Demokraternes ordfører. At der skal oprettes en efterskole i Grønland har Demokraterne støttet hele vejen igennem beslutnings- og realiseringsfasen. Det er dog med beklagelse, at Demokraterne har måttet bruge tid på et dagsordenspunkt, der fortsat er under behandling i Landstingets Finansudvalg. 8

9 Det er Demokraternes mening, at Siumut og dele af Atassut dermed ikke respekterer det udvalgsarbejde, der er i fuld gang, bare fordi de er kommet i mindretal i Finansudvalget. For det første har Demokraterne svært ved at skulle acceptere, at dette punkt betragtes som en hastesag, da Landsstyret har haft alle de fornødne papirer til, at få punktet forelagt Finansudvalget i starten af august. Dermed ser vi igen et Landsstyre, der undlader at informere Landstinget i tide og dermed forsøger at presse beslutninger igennem. Demokraterne har i Finansudvalget været med til at stemme for, at der stilles en række relevante spørgsmål til Landsstyret og når Landsstyret har besvaret disse, så afholde et samråd med et eller flere Landsstyremedlemmer. Sådan som en sag nu en gang bør køres. Det skal understreges, at den afholdte licitation resulterede i et tilbud, der ligger langt over det afsatte beløb for projektet. Det skal også med, at Landsstyrets rådgivere har anbefalet et afslag til licitationsresultatet og det skal med, at der findes et alternativ til en efterskole i Qasigiannguit nemlig en efterskole i Kangerlussuaq. Demokraterne skal slutteligt bemærke, at Landsstyreformanden i dag udtalte, at vi havde nogle uforbrugte midler på dette års finanslov, som lige så godt kunne bruges. Vi vil fra Demokraterne gerne erindre Landsstyreformanden om, at med Nukissiorfiit tilbage på næste års finanslov, så nærmer vi os et underskud på omkring 700 mio. kr. Anthon Frederiksen, vær så god. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Kattusseqatigiit Parti har følgende bemærkninger til forslaget: Kattusseqatigiit Parti har fra starten af debatten om etablering af efterskole i Qasigiannguit støttet forslaget og accepteret. Derfor har Kattusseqatigiit Parti intet imod, at der bevilges ekstra midler til færdiggørelse af projektet. 9

10 Vi vil blot kræve, at der sikres, at der ikke sker forsinkelser eller andre ubehagelige konsekvenser for igangværende og planlagte anlægsarbejder. Afslutningsvis skal vi fra Kattusseqatigiit Parti bemærke, at vi fra Kattusseqatigiit Parti har regnet med, at sagen, som alle andre sager uden yderligere forsinkelser kunne være behandlet i landstingets finansudvalg. Vi vil opfordre til, at man for fremtiden undgår unødige overdragelser af igangværende sager fra udvalg ( bemærk igangværende sager) til landstinget ikke blive til en dårlig vane. Som flertallet har ønsket vil sagen anden behandles efter første behandlingen er færdig. På vegne af forslagsstillerne får nu Isak Davidsen, Siumut, ordet. Isak Davidsen, forslagsstiller, Siumut. Tak, først vil sige tak til landsstyremanden for hans svar. Det er meget glædeligt, samtidig vil jeg også sige tak til Atassut og Siumut. Det kan være at jeg er den rette til at komme herfra med besvarelse til Inuit Ataqatigiits udtalelse. Det meste er spørgsmål til landsstyret som også bør besvares derfra. Jeg vil dog komme en bemærkning om, hvor man agter at hente pengene, her kan man se den konto er kontor for flytninger med 25 million kroner i kontoen og det er yderst usandsynligt at denne bevilling kan bruges efter hensigten inden årets udløb. Der påtænkes at efterskolen i Qasigiannguit skal betales herfra. Hovedparten derfra, jeg skal også sige til Inuit Ataqatigiit, at finansudvalget ikke holdt mode den 23. vi holdt møde den 21. Jeg kan sige til Demokraterne arbejder Atassut efter loven i landsstyrekoalitionen. Man kan ikke sætte spørgsmålstegn ved det. Siumut og Atassut bragte også frem, at landsstyret har taget sagen op, det er ikke landsstyret men landstingsgruppen, der har taget sagen op. 10

11 Derfor har vi ikke overtrådt nogen love. Jeg vil ikke undlade at bemærke, at der er stillet 24 spørgsmål til landsstyret fra finansudvalget. Hvis vi skal følge Demokraterne skal landsstyret først besvare disse 24 spørgsmål, landsstyret indkaldes og rådføres med før efterskolen i Qasigiannguit kan sikres. Hvis vi skal rette os efter det, så kan sagen ikke klares inden 1. oktober, som er den sidste frist. Man skal også huske på, at grunden til Siumut og Atassut tog sagen op nu er, at det er nødvendigt at arbejde hurtigt med denne sag. Materialerne skal jo fremskaffes og plads til dem i et skib sikres. Til sidst Demokraternes spørgsmål om brug af regler og love vil jeg sige, at jeg tidligere har sagt, ja det er rigtigt, vi er også forpligtet til at rette os efter at reglerne i landstinget. Heller ikke I den aktuelle sage har vi ikke taget sagen op i landstinget uden om de gældende regler. Vi gorde det efter forretningsordenens 41 og hvis den skal fremlægges som beslutningsgrundlag, så skal det ske efter , 41 blev nævn at vi tog sagen op efter den paragraf. Der er ikke noget ødiøst ved det. Jeg takker også venligt Kattusseqatigiit Partiiat. Du tog imod vores henvendelse med velvilje. Jeg håber også, at vi når målet i fællesskab. Det er jo meget nødvendigt at vi gør det. Ellers kommer vi til at bruge masse af samfundet penge uden at komme i gang med selve byggeriet hvis vi forsinker sagen med et eller to år. Men vør det meget billigere hvis vi gør det nu. Derfor er jeg glad for at flertallet af talerne er enige med vores forslag. Jeg er også glad for at vi behandler sagens anden behandling i dag. Tak.. Næste taler er landsstyremand for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, vær så god. Tommy Marø, Landsstyremand for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut. Tak. Jeg har fulgt med debatten om efterskolen i Qasigiannguit, ansøgningen om penge, oven på allerede bevilgede til den kommende efterskole fra landsstyrekoalitionen mellem Siumut og Atassut. 11

12 Jeg vil dertil understrege at det er rigtigt at der er 24 spørgsmål sendt til landsstyreområdet for Finanser og Udland, ja, til hele landsstyret til besvarelse. Vi har i landsstyreområdet for Klutur, Uddannelse, Forskning og Kirke fået en kopi af det. Vi har naturligvis forsøgt at få tid til besvarendelsen af disse 24 spørgsmål sammen med landsstyreområdet for økonomi, vi har jo først fået dem sidst på dagen i går. Man kan også under sig over, at de er sendt direkte til os. Uanset hvad, der er jo taget beslutning om at placere den kommende efterskole i Qasiginannguit, jeg synes også forskellige talere har mindet os om den gentagne gange. Jeg mener at vi her i salen og i landsstyret kan vise vores smidighed ved i enighed at klare sagen inden fristens udløb. Selvfølgelig var det røster fra nogle partier om sagen ikke kan udskydes. Vi har naturligvis undersøgt den side af sagen og i så fald hvilke bygninger kan bruges til midlertidig efterskole, og havd det finansielt vil betyde for Grønlands Landskasse. Man må sige, at sådan midlertidig løsning ikke vil være billigere, langt fra, i forhold til et års udsættelse. Jeg synes også at det er vigtigt at vi holder øjene åbne for at selvom man opretter efterskolen i Qasigiannguit vil der stadig være behov for andre efterskoler andre steder. Det så vi I sommer. Masse grønlandske unge mennesker har valgt et efterskoleophold, før de går i gang med deres egentlige uddannelse. Med tæt samarbejde med finansudvalget har vi kunnet finde disse penge. Og efter licitationsrunden, da vi opdagede at prisen på arbejdet kommer til at koste mere end budgetterede har vi fra vores landsstyreområde omgående spurgt andre landsstyreområder med hensyn til at finde det overskydende beløb om det har forventninger om ikke at når nogle af deres bevillinger. Vi fandt naturligvis under sagens forløb at der er vanskeligheder i den retning. 12

13 Hver eneste dag har vi vendt hver en krone i vores ansvarsområde og det har været svært at finde det nødvendige beløb. I mellem disse 24 spørgsmål fra Finansudvalget er der også nogle, der kan tåle at besvares senere. Agathe fra Inuit Ataqatigiit spurgte om der er grund til bekymring med hensyn til at pengene er til alment boligbyggeri eller om de er øremærkede. Det kan sagtens være have været bekymrende med hensyn til det ansøgte beløb, men pengene er fra projekter, der anses for ikke igangsættelige inden udløbet af finansåret. Fra landsstyrets side har været nødvendigt satse på de bevillinger, som man ikke kan nå at bruge indenfor finansåret. Jeg håber, at vi gennemfører sagen idag uden være uenige om det igen, således vi kan komme bort fra usikkerhed, ikke bare med hensyn til byggeriet I Qasigiannguit, men byggefirmaet også får vished om, at byggeriet igangsættes. Vi har ikke råd til at udsætte det store arbejde Qasigiannguit kommuniat og befolkningen har genneført med et år igen, det vil være alt for stor skuffelse for alle de implicerede og engagerede personer, nu kan den endelig afsluttes på en smuk måde. Tak. Tak. Den næste taler er Emilie Olsen, ved siden af Atassuts talsmand. Vær så god. Emilie Olsen, ved siden af Atassuts ordfører. Tak. Først vil jeg komme med bemærkning til Demokraternes talsmand, Palle Christiansen, ord Palle Christiansen, det ser ud som noget sensationelt at der er divergerende meninger i Atassut. Det er ganske normalt at i politik man sommertider har forskellige synspunkter. Jeg regner stærkt med, at det også gælder hos Demokraterne, vi har jo observeret klare tegn på det. Flertallet i vores Atassutgruppe bestemte at vedtage at sige ja til dagens debatemne, efterskolen i Qasigiannguit. Det er heller ikke fuldstændig mærkværdig i, at Kristian Jerimiasen og Knud Kristiansen fra Atassut er medundrskrivere. Vi vil ikke gøre en sag ud af det fra Atassut. I Atassut har vi også frihedsrettigheder. 13

14 Men når der sker sådan politisk beslutning, så klapper andre partier på hænderne af flertaltsbeslutningen, ja, så har de endelig noget de kan kritisere. Men jeg mener, at vi i Atassut opretholder sådan beslutning. Og vi mister ikke respekten for den person i vort parti, som er imod beslutningen, af den grund. Jeg mener jeg rolig kan sige, at der ikke er sket større separatiration i partiet af den grund. Uden yderligere bemærkninger til den udtrykte undren tror jeg jeg stopper her. Tak. Tak, næste taler er Agathe Fontain, talsmand for Inuit Ataqatigiit, vær så god. Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiits ordfører. Tak. Først vil jeg kraftigt understrege, at vi absolut ikke er imod oprettelse af efterskole I Qasigiannguit. Vi har væreti den længe. Men måden på hvordan sagen blev udført er meget fremmed for os. Der kom jo en del spørgsmål frem under arbejdet med sagen. Det er også derfor vi ønsker at disse spørgsmål bliver besvaret. Vi er nemlig meget interesserede i spørgsmål mellem de forskellige landsstyreområder bliver klart besvaret, selvfølgelig. Men ikke på det, som landsstyremanden for Kultur sagde, at de har arbejdet hurtigt efter moddtagelsen spørgsmålene. Vi vil ikke være imod det, men vi vil til gengæld understrege dette; når der sker sådanne ting under politisk arbejde, og når landsstyret er interesseret i at arbejde hurtigt, så skal man tro I kan nå at besvare spørgsmålene, da i har fået spørgsmålene allerede den 7. august. Se nu, hvis I i fælleskab kan finde ud af, fra hvilken konto i kan tage pengene fra, behøver i ikke vente med at aflevere den 21. september hvis I kan påstå, i har arbejdet hurtigt med sagen. Når der sker sådan noget har man tendens til at give embedsfolkene skylden, men det er politisk beslutning, der skal til, ikke bruge embedsfolket som undskyldning, for eksempel hvis der er uenighed i landsstyreområdet for økonomi, så må i sætter jer sammen og finde en løsning. Det er den bedste fremgangsmåde. Jeg har allerede forklaret, at vi fra Inuit Ataqatigiits side ikke ønsker at smide ungdommen ud på gaden, det er slet ikke nødvenigt. 14

15 Hvis vi synes at sagen er så vigtigt, så må vi punge ud med ekstra bevilling. Vi kan jo sagtens gøre det, det nemlig sådan, at uanset der kommer tillægsbevilling og alt er på plads, så kan byggeriet, efterskolen i Qasigiannguit, stadig forsinkes så den ikke kan påbegyndes i løbet af efteråret. Vi har jo lang erfaring med at byggerier ofte forsinkes i længere tid. Det vi er bekymrede over i sagen i Inuit Ataqatigiit er et så kostbart byggeri man bare siger ja til. Vi har masser af penge, vi kan bare komme lidt mere i, når der behov for det. Hvis vi vil have, at det skal være sådan så vil vi miste overblikket til kommende storkommunes, Qaassuitsup Kommuniata s anlægsprojekter så de bliver meget dyrere. Det er meget bekymrende og man kan ikke lukke øjnene for at sådan risiko er til stede. Boligbyggeri blev gang på gang nævnt her I salen, bl.a. af Atassut, hvor i der tales om bevillinger til befolkningsflyninger, som man ikke kan nå at bruge. Den konto er ikke beregnet til befolkningsflytninger. Den konto er til alment boligbyggeri. Det kan godt være kommunerne har overset at man kan søge penge til flytninger da de kinder til den mulighed da landsstyrområdet ikke har informeret om det. Det var ellers en god mulighed. Hvis de når at bruge dem til flytteri, så kan I være sicker på, at de bliver brugt til noget andet, måske boligbyggeri. Hvor mange mennesker mangel bolig i Grønland? Man kan bruge pengene til dem. Sidste år har det været nødvendigt at vi giver tillægsbevilling til denne konto fordi pengene var ikke var nok. Bevillingen var for lille. Nu har den særbevilling på 81 mill. Kr. I vil tage 25 mill. Kr. derfra. Det er derfor meget bekymrende måde at finansiere på. Det var derfor vi sendte disse klare spørgsmål, da der kan være aandre måder man kan finansiere byggeriet på. Allerede idag ved vi, uanset byggeriet i Qasigiannguit er færdigt og er i gang så vil det ikke dække behovet. Ikke mindst, hvis man vedtager efterskoleloven bliver vedtaget I sin nuværende form, så vil efterskolen i Qasigiannguit være for lille. Så må vi bygge et ekstra, hvis vi synes at sagen er så vigtigt. 15

16 Jeg vil også nævnte, at sagen bliver behandlet to gange og hvis det bliver færdigbehandlet i dag og vedtaget af flertallet, viste det sig allerede under mødelederens oplæsning af regler, så skal sagen sendes til Finansudvalget. Sådan er reglerne. Derfor vil arbejdet ikke blive hurtigere udført ved snak som nuværende dialog. Vi har jo hørt mødelederens oplæsning, sådan er fremgangsmåden. Finansudvalget har stadig ikke taget beslutning. Der antydes, at flertallet vil stemme imod, men der er stadig ikke taget beslutning beslutning om det. Man er også meget bekymrede for det sidste skibs afgang. Men der er ingen grund til bekymring, når finasudvalget kan nå at tage beslutning inden 1. oktober eller endda på selve den dag. Skibet afgår fra Ålborg den 3. december og ankommer til Qasigiannguit den 14. Det kræver stor travlhed. Ok, vi skal allesammen have travlt. Lad os i finansudvalget arbejde med sagen stille og roligt. For at udføre vores opgave. Så kan vi udføre opgaven på en tilfredsstilende måde. Det er fristende at spørge Atassutterne, da mødelederen allerede har understreget at det er Finansudvalget hard et sidste ord, Atassuts medlem i finansudvalget har udtalt sig som mindretal har uddelt et skrift. Er det sådan, at Atassut ønsker at udskifte deres medlem i finasudvalget? Tak. Tak. Næste taler er Jens B. Frederiksen, Demokraterne, udenfor talsmanden. Jens B. Frederiksen, udenfor Demokraternes ordfører. Tak. Først vil jeg stille et direkte spørgsmål til Landsstyret; hvorfor han man ikke send ansøgningerne til finansudvalget allerede i august måned? Hvorfor vente til allersidste frist med at fremlægge sagen til finansudvalget selv om man ved at sagen haster. Vi vil have svar på det. Før debatten begyndte læste mødelederen op, hvordan embedsfolket har fortolket reglerne, hvordan man har vurderet loven. 16

17 Der blev det klart understreget at der kun er to muligheder. Det er at ændre finanslovsforslaget, og at beslutningsforslaget ikke kan ændre det. Eller kan finansudvalget bevilge pengene. Det er de to muligheder. Da den oplæste er meget klart er det også ønskeligt at høre hvordan landsstyret mener om den vurdering med hensyn til landstingets forretningsorden. Jeg har også lyst til at stille samme spørgsmål til Siumuts talsmand, hvad mener du om embedsfokets vurdering. Selvfølgelig skal man rette sig efter reglerne, men jeg kan ikke forstå hvordan landsstyret kan beordres til at skaffe det omtalte beløb i sagen. Men landsstyremandens mulighed er at sende ansøgning til finansudvalget. De har ingen anden mulighed. Det betyder igen, sagen må gå videre forfra. Det må vi allesammen tænke på nu. Man kan lige så godt sige, at en sag, der er i gang her med stoppet. Så skal man anbefale landsstyret om at sende ansøgning til finansudvalget. Det må I undskylde, men jeg forstår stadig ikke forslaget. Men som sagt ønsker jeg spørgsmålet bliver besvaret. Tak. Tak. Næste taler er udenfor IA s talsmand, Johan Lund Olsen. Vær så god. Johan Lund Olsen, udenfor Inuit Ataqatigiits ordfører. Ja, tak mødeleder. Vi må så vidt muligt undgå forsøg på forhaling. Er det ikke rigtigt? Vi må ikke uden grund forhale sagen. Netop i dag sker virkelig sådant forsøg her i salen. Nåh ja, følge loven. Det vil jo være mærkeligthvis vi ikke følger de love, vi selv har lavet. Se nu, uanset hvad der sker, så skal sagen overgives til finansudvalget til videre behandling. Der er allerede sendt anmodning om det. 17

18 Netop fordi det skal gøres efter forretningsordenen. Der er søgt ekstra bevilling til finansudvalget som loven kræver, og det kan kun behandles af finansudvalget, igen efter loven. Derfor fortsætter arbejdet med. Derfor kan man ikke sige sådan. Lad os haste sagen igennem salen i dag, så er den klaret. Sagen kan ikke klares bare ved at vedtage dagsordenspunkt 148. Som jeg har sagt, skal sagen til finansudvalget, talsmanden har også allerede understreget det, ligeledes blev den forklaret af mødelederen, men henvisning til landstingets forretningsorden. Der blev henvist til budgetlovens 25 samt til landsting- og landsstyrelovens 16. der blev også henstillet til landstinget, at der kun findes de to muligheder for så at afslutte sagen gennem finansudvalget. Til allersidst. Lad mig gætte at finansudvalgets 24 spørgsmål til landsstyret er allerede blevet besvaret, jeg går ud fra, at hvis den gisning ikke rigtig, så vil landsstyremanden komme med en rettelse til denne antagelse. De må simpelthen have besvaret spørgsmålene. Landsstyret må have besvaret finansudvalgets spørgsmål og ønsker. Derfor smog armene op og arbejd. Nu forhaler i bare sagen. Der er jo stadig hele syv dage endnu, hvis vi tager 1. oktober med. Derfor, tag så arbejdstøjet frem og lav arbejdet færdigt. I stedet for at spilde landstingets dyrebare tid. Tak. Tak. Næste taler er Kattusseqatigiit Partiiats talsmand, Anthon Frederiksen. For anden gang, vær så god. Anthon Frederiksen, Kattusseqatigiit Partiiats ordfører. Ja, det er vigtigt, især når man inden en beslutning har været usikker med hensyn til love, også som mødelederens som optakt til debatten forklaring omkring loven om budget og om forretningsorden d på sin plads at få en forklaring. 18

19 Det vil være ønskeligt, at en lovkyndig forklarer os inden vi tager en beslutning, så vi kan være sicker på, at vi arbejder lige efter bogen. Desværre viser det sig jo at der sommetider bliver taget ikke lovlige beslutninger, det kan vi ikke benægte. Vi har også mere end en gang set politiske fejl Derfor er det ønskeligt, at vi får forklaring for ikke at komme i tvivl. Er det rigtigt, at npr landstinget har taget beslutning om sagen, så skal sagen til finansudvalget, som er allerede i gang med sagen, for videre behandling? Hvis det er rigtigt er vores nuværende arbejde meningsløst. Jeg vil gentage Johan Lund Olsens udtalelse, at vi må have en jurist til at berigtige at sådan skal det være. Vi er ikke her for at være nikkedukker men for at arbejde og mener at vores arbejde er betydningsfuld og synes at vi selvfølgelig skal arbejde efter de gældende love. Når sagen efter landstingets beslutning går tilbage til Finansudvalget er medlemmerne af finansudvalget stadig det same. Der er ingen ændring der. Hvordan skal de så beslutte? Sikkert fuldstændig på samme måde. Det er først idag jeg hørte at finansudvalget har sendt 24 spørgsmål til landsstyret. Her vi jeg sige, at jeg kender sagen da jeg ikke har fulgt sagen i finansudvalget. Derfor beder jeg jer om at give os klare informationer om lovgivningen, så kan vi beslutte os uden vaklen. Som vi fra Kattusseqatigiit Partiiat har sagt, vores parti støtter efterskole i Qasigiannguit 100 %. Vi har heller ingen problemer med tillægsbevilling til projektet. Men vi må nødvendigvis benytte rigtig arbejdsgang. Jeg gentager rigtig arbejdsgang. Vi må bruge rigtig arbejdsgang. Her er det ikke spørgsmål om man har sovet godt eller ikke godt. Eller om man har fået afslag. Jeg mener helt alvorligt, at vi må have en jurist til at forklare os om reglerne, hvis vi skal kunne arbejde efter reglerne. Tak. 19

20 I lige måde. Næste taler er Siumuts talsmand Per Berthelsen, vær så god. Per Berthelsen, Siumuts ordfører. Jeg starter med det sidste, Anthon Frederiksens budskab er interessant, det er også rigtigt, at arbejdet her i tinget skal jo netop gå efter lovene. Men jeg forstår det sådan, at det er politisk flertals beslutning der efterlyses, hvad skal jeg sige, Landstinget arbejder jo for udvalgene og landsstyret og beslutningerne er demokratiske flertaltafgørelser, derfor mener jeg videregivelse af sagen til finansudvalget er den rette vej. Jeg forestiller mig sådan. Man søger overhoved ikke at arbejde uden om lovene. Det var på grund af forskellige vanskeligheder var man nødsaget til at benytte den specielle form for løsning. Jeg synes vi søger af alle kræfter at arbejde ordentlig, det politiske flertals afgørelse vil gå videre. Her skal man understrege, at man har arbejdet på den måde efter flertallets beslutning. Derfor er det for mig uforståeligt, at man snakker om overtrædelse. Her får man lyst til at spørge på demkratiets vegne, om det er rigtigt at et enkelt medlem i et udvalg kan modarbejde de andre 5 medlemers fletalsbeslutning? Det er meget interessant spørgsmål at få det vurderet. Demokrati indeholder mange ting. Da vi altid har arbejdet med demokratiske principper og der har været flertaltsbeslutning, er det andet meget forstemmende. Jeg er meget interesseret i Agathe Fontain, Inuit Ataqatigiit, omtalte, da vi af alle kræfter forsøger at opnå enighed for at undgå at ungdommen tabes på gulvet. Jeg siger det sådan fordi vi ved at der vil være mange unge, der vil søge ind i efterskolerne. Også fordi vi ved, at man gennem midlertidige løsninger har søgt at løse pladsproblemerne i løbet af meget kort tid. Nu kører man efterskoleophold på grund af velvilje fra nogle. Vi må være taknemmelige at skoler eller højskoler stille plad, selv om de har haft brug for den plads til andre formål. Derfor er det nødvendigt at skabe en varig løsning. Her er en af grundene at nå et skib i rette tid, det er nødvendigt at planen er klar, hvis den skal nå at blive til virkelighed, eller kan det komme til at betyde uoverskuelige ekstraudgifter. 20

21 Bl.a. snakker man om mulig uenighed indenfor partierne som noget helt uhørt. Jeg tager mig selv som eksempel, så er de sidste otte måneder et skoleeksempel på uenighed indenfor et parti, og da Emilie Olsen nævne det, så tænker jeg bare: ja, mon ikke. Dette forhold er der og det vel altid være til stede, men der findes heldigvis også udveje for løse opståede kontroverser. Jens B. Frederiksen fokuserer også meget på, at embedsfolket har et budskab, er kommet med forklaringer; som om det er dem, der bestemmer. Sådan er det ikke. Embedsfolk med specifikke uddannelser er ansat for at være rådgivere til os. Vi forsøger at arbejde med det baggrund, men Anthon Frederiksen har ret igen, da han sagde at grundlaget sommetider kan være uklart så det er på sin plads at få det forklaret, men jeg mener, at uanset hvad så er flertallet i landstinget har den indstilling at denne arbejdsmåde skal man arbejde efter i denne sag som loven har givet mulighed for det. Derfor vil jeg uden at vakle på vegne af Siumut og som talsmand for partiet meddele at vi støtter sagen. Lad os arbejde videre uden at stoppe. Det vil være helt anderledes, hvis vi bare siger; lad os udsætte sage, det bliver kun 11 millioner 900 et eller andet kroner dyrere. Det kan måske være tiltrækkende for nogen men er helt urealistisk. Den forelagte sag vil ikke blive ændret. Den forelagte sag står fast. Jeg er helt sikker på at det bliver dyrere med tiden. Lad os nu færdiggøre vores arbejde med sagen helt efter love og bestemmelser. Men samtidig huske på, at respektere flertallets beslutning, så kan arbejdet køre videre hurtigt så kan de rette perssoner sørge for at skibet kan nås. Tak. Næste taler er Atassuts talsmand, Kristian Jeremiassen. Vær så god. Kristian Jeremiassen, Atassuts ordfører. Tak. Forslagsstilleren har fra starten forklaret, at det er nødvendigt at sagen om det byggeri er vedtaget inden 1. oktober. Inuit Ataqatigiit har fra starten af sagt nej til forslaget. De vil ikke have at sagen vedtages, men da Inuit Ataqatigiits talsmand under sin næste tale fra talerstolen, er blevet enig med Agathe Fontain. 21

22 Han talte og talte og er nu igen ved at være imod sagen igen. Jeg har snart indtryk af, at vi efterhånden kun bruger tiden til at være imod hinanden. De unge mennesker, der er på vej ud af børneskolen og dem, der allerede er ude af skolen venter på at starte en uddannelse. Hvis vi hele tiden forsøger at forhale sagen kan vi ikke skabe noget, og hvordan vil det så være næste år? Nuværende arrangement er bare midlertidig ordning. Inuit Ataqatigiit har til hver en tid anbefalet, at man ikke skal bruge midlertidige løsninger. Men til den tidligere fremlagte sag var de imod, da de har planer om at ordne sagen til næste år. Det var lige før de siger rent ud, at de er imod efterskolens placering i Qasigiannguit. De citerede at bygherren har fået at vide af konsulenten, at de bevilgede 11.5 mill. Kr. ikke er acceptable. De har svært ved ikke at sige de er enige med vedkommende. Placeringen af skolen er ikke det vigtigste, det vigtigste er at ungdommen kan begynde i skolen fra næste år. Inuit Ataqatigiits talsmand, Johan Lund Olsen sagde også fra talersatolen, at vi bare spilder tid. Jeg har den opfattelse, at den tid man bruger her på talerstolen er spildt. Tak. Tak. Næste taler er udenfor partierne talsmænd, Godmand Rasmussen, vær så god. Godmand Rasmussen, Atassut udenfor ordfører. Tak. Min tale vil være kort og fyndig. Først vil ikke undlade komme med en bemærkning til Demokraternes talsmand Palle Christiansen. Du må her berigtige at Atassut ikke delt under den aktuelle sag, vi stemmer allesammen for. Wen hel anden sag er Agathes omtalte papir, som er blevet omdelt. Vedkommende er ikke i salen da hun ikke må udtale sig og må ikke give sin stemme. Det må I være klar over. Når et medlem tager en anden standpunkt en flertallet, så respekterer vi det i Atassut. Det har vi vist adskillige gange her i salen. I kan nokl huske, at jeg i sagen om vej til Kangerlussuaq har stemt udenfor partiet. Siverth gjorde det samme med hensyn til sagen om storkommuner. Det er slet ikke unaturligt. 22

23 Vi skal respektere at der er forskellige meninger i blandt os. Derfor mener jeg at den slags tale er bare for at nedgøre folk fra talerstolen. I får se, hvilken stilling vi taget, når vi kommer til selve afstemningen. Jeg synes, at det er lidt underligt, at Johan, Johan Lund Olsen, Inuit Ataqatigiits talsmand kommer med en opmuntring, som jeg modtog med glæde, han sagde bl.a. tag og bestil noget! Det er også derfor vi prøver at hastebehandle sagen. Jeg takker for en din gode forståelse. Vi prøver jo af alle kræfter at gå videre med arbejdet. Vi har også undersøgt alt muligt, derfor er jeres påstande fuldstændig modsigende. Ved sin første tale sagde vedkommende at sagen er forhalet meget. Andre siger, at vi skal arbejde hurtigt. Det er også derfor vi forsøger at bruge tiden rigtigt. Jeg vil heller ikke springe over Inuit Ataqatigiits talsmand sagde at konsulenten har anbefalet, at licitationsprisen ikke skal accerpteres. Det er ønskeligt at se disse papirer, hvis de altså eksisterer. Jeg ved ikke hvorfra den slags rygter stammer fra. Palles ord lige før kan man heller ikke forbigå i stilhed. Jeg må fortælle om embedsfolkets vurdering, embedsfolket tager også fejl engang imellem. Skal vi så ikke stole på os selv? Landstinget er jo den der har reel magt. Hvis vi fremover skal sende sagerne, når der er mindste hindringer i dem, frem og tilbage til embedsfolket så vil vi sinke sagerne urimeligt meget. Jeg vil gentage mine ord fra forleden. Hvis vi stoler på og respekterer hinanden og arbejder sammen, så kan vi opnå resultater. Det er også derfor vi forsøger at gennemføre den aktuelle hastesag hurtigt. Jeg kan gentage, at der ikke er splittelse hos Atassut. Tak. Tak. Næste taler er landsstyremand for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke. Vær så god. Tommy Marø, Landsstyremand for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke, Siumut. Tak. Jeg vil heller ikke gentage, men Jens B. Frederiksens, uden om Demokraternes talsmand, spørgsmål vil jeg besvare kort, hvorfor vi først har foretaget forsendelse til finansudvalget i september, eller for den sags skyld, et par dage siden. 23

24 Det skyldes at vi har brugt tiden til at finde pengene i løbet af august måned, eller fra udløbet af licitationen, og det har været svært at finde pengene. Først efter vi har fundet pengene ansøgte landsstyret finansudvalget om at godkende det beløb. Det vil sige, tiden er blevet brugt til at finde pengene. Det er sagen i nøddeskal. Og de af Agathe omtalte 25 millioner kroner er ikke på tale. Det aktuelle beløb er kr. og det er ikke tale om at hente 25 millioner, men de er hentet fra disse. I øvrigt mener jeg at vi i øjeblikket bare hakker på hinanden. Mange upassende ord er blevet sagt. Vi kan være helt sikre på, at hele Qasigiannguit lytter i øjeblikket med ørerne helt ind til højttalerne, de er spændte på resultatet; derfor må vi vise at vi har smidighed nok til at kunne klare denne opgave. Tak. Næste taler er Kuupik Kleist uden om Inuit Ataqatigiits talskamand. Vær så god. Kuupik Kleist, udenom Inuit Ataqatigiits ordfører. Først vil jeg anmode Kristian Jeremiassen om ikke at forsøge at forklare, havd Inuit Ataqatigiit mener, det skal vi nok selv klare og kan bedre forklare hvad partiet mener. Dertil vil jeg sige, at dit forsøg på at forklare lige før er helt ved siden af, og jeg mener i øvrigt at vores talsmand allerede har forklaret det klart og derfor vil jeg ikke gentage den. Jeg vil bare bede dig om ikke at forsøge at forklare vores politik, vi kan klare den opgave selv. Den aktuelle sags optagelse i dagsordenen har vi debatteret voldsomt forleden dag. Dengang spurgte jeg forslagsstilleren hvorfor man forelægger forslaget. Selv om spørgsmålet ikke blev besvaret er min begrundelse til spørgsmålet at vi allerede dengang kunne se på måde den arbejdet med dagsordenpunkt 148 skal foregå først i landstinget vil der blive forsøgt at forhale sagen på grund af landsstyret har sendt ansøgning til finansudvalget. Sagen har været hurtigere klaret hvis behandlingen i landstinget var foregået efter behandling i finansudvalget. Vi kan ikke komme uden om, at nu virkelig arbejdes der for at forhale sagen. Anthon Frederiksen spurgte også om hvad den rette arbejdsgang er efter Johan Lund Olsens tale; jeg mener man må sige at Anthon Frederiksens fornemmelse er rigtig. Og det er når landstinget har besluttet et eller andet, 24

25 der vil aktivere forbrug af penge, skal sådan sag naturligvis til finansudvalget, da det står i loven man skal. Det, der bliver det store spørgsmål bliver så om landsstyret trækker deres ansøgning til finansudvalget tilbage, da jeg kan mærke at at landsstyret også støtter dagsordenspunkt 148. Der må lige som til at ske noget. Man kan ikke arbejde dobbelt med en enkelt sag. Der arbejdes med landsstyrets ansøgning i disse dage. Hvis 148 skal vedtages, så må man trække nsøgningen nødvendigvis tilbare, så må finansudvalget begynde at arbejde med sagen forfra. Det er nok foreløbig. Tak. Der skal ikke være noget som helst tvivl om at arbejdet i de forskellige udvalg udformes ved hjælp af meget dygtige embedsmænd. Næste taler er uden om Siumuts talsmand, vær så god. Jonathan Motzfeldt, uden om Siumuts ordfører. Det er hverken ønskeligt eller tilladt at arbejde uden om reglerne. Men hvis vi nu ser på den opgave, vi har foran os, i forbindelse med debatten om den siden i går. Hvis man også ser på landstingets forretningsorden, her blev der henvist til 2 paragrafer, 41, som indeholder mulighed for tidsmæssig smutvej. Det ved vi godt. Så kommer kapitel 32, der er navnene på landstingsmedlemmer allerede meddelt. Ved forelæggelsen af sagen følger 32 stk. 3, så efter stk. 2, jeg mener at vi vi fulgte denne, så den, der forelagdes har i teksten: ansøgning om en ny bevilling og ny tekstanmærkning skal forelægges ti finansudvalget til behandling. Sådan opgave er i gang i den aktuelle sag. Vi skal heller ikke gentage den politiske eller økonomiske redegørelse. Sagen indeholder at mange unge mennesker står på spring til at tage en skolegang. Allerede dengang står det klart, at den er baggrund for pågradering af bevillingerne i overslagsårene. I redegørelsen omtales at der er mange unge mennesker, som kommer ud af børneskolen til næste år. Det har vi hørt og har vist i forvejen i landstinget. Hvis der skal stille 117 spørgsmål nu og derefter stille andre 117 spørgsmål senere, hvad er så formålet med det? 25