SådAn GØR VI. Tema: Aalborg Kommunes nye profilskoler. Bæredygtigheden i fokus

Transkript

1 SådAn GØR VI December 2014 Tema: Aalborg Kommunes nye profilskoler Bæredygtigheden i fokus Skolehave, solceller på hallerne og husstandsvindmøller ved boldbanerne. det skorter ikke på miljøvenlige planer på Frejlev Skole, der er blevet profilskole i bæredygtighed. Om alt går vel vil et stort græsområde ved Frejlev Skoles naturfagshus i løbet af for - året og forsommeren blive omdannet til en stor skolehave med frugttræer, bærbuske, drivhus, hønsegård, sø og 22 højbede, hvor der skal dyrkes grøntsager. Indskolingsele verne skal fodre høns og hente æg, og 5. årgang skal passe haven, der skal forsyne skoleboden og madkundskabsundervisningen med sunde, økologiske grøntsager og frugter. Skolehaven er blot et af flere store projekter, som skolen har på bedding, og som er kommet tættere på at blive realiseret, efter at Skoleudvalget i Aalborg Kom mune før sommerferien 2014 godkendte, at Frejlev Skole blev profilskole i bæredygtighed fra skoleårets start. Byrådet har i dette og kommende budget - år afsat midler til implementering af profilskolebegrebet, fordi Skoleudvalget ønsker at få skabt nogle udviklingsmiljøer, der kan være faglige flagskibe for andre skoler. Skolerne har skullet ansøge om at blive profilskoler. Foruden Frejlev Skole er Klarup Skole og Mellervangskolen blevet profilskoler med faglige profiler inden for henholdsvis internationalisering og innovation. Hertil kommer, at Tornhøjskolen og Sønderbro - skolen har været idrætsprofilskoler siden august Fortsættes side 2 Her ved dækslet får vi en sø i skolehaven, forklarer Line (tv) og Rebecca fra skolens miljøråd. Klarup Skole har mange aktiviteter på bedding som ny international profilskole Som profilskole i innovation vil Mellervangskolen nytænke undervisningen og lærings - miljøerne

2 Tema: Aalborg Kommunes nye profilskoler Som aktive medlemmer af miljørådet glæder udskolingseleverne Line Knudstrup Olesen (tv) og Rebecca Reynolds sig til, at området bag dem i løbet af foråret bliver forvandlet til skolehave. Her besigtiger de arealet sammen med teknisk serviceleder Lars Engemand og biologilærer Henrik Jensen. Mange vinkler på indsatsen kan være med til at sikre, at flere af vores på begge haltage, vil koste omtrent det Der er flere årsager til, at Frejlev Skole har elever vælger naturfaglige uddannelser. samme, så vi må tage det i det tempo, vi kan ønsket at blive profilskole i bæredygtig- Samtidig vil vi selvfølgelig gerne være med skaffe midler til det, siger Henrik Jensen. hed. For det første har den nuværende 9. til at lære eleverne at passe på miljøet, årgang arbejdet med bæredygtighed i siger Bjørn Visborg. det Grønne Flag Line Knudstrup Olesen fra 8.b. fortæller, fysik, biologi og matematik og udarbejdet projekter for såvel skolehave som opsæt- Lokalområdet skal inddrages at skolen satser på at kunne hejse Det ning af vindmøller og solceller, siden de gik Den kommende skolehave skal finansieres Grønne Flag fra Friluftsrådet næste år på 7. årgang. For det andet har skolen fag- af fondsmidler, som Aalborg Kommunes som tegn på, at eleverne har arbejdet med lige kompetencer til at satse på bæredyg- fundraisere er med til at tilvejebringe. Men forskellige energiprojekter og sparet sko- tighed, bl.a. fordi biologilærer Henrik skolen har også haft følere ude hos len for energi og penge. Line sidder i sko- Jensen er uddannet humanøkolog fra Samrådet, borgerforeningen, lokale virk- Aalborg Universitet. For det tredje har somheder og naboen, FDF, da det er Aalborg Kommune lanceret en incita- håbet, at mange lokale interessenter vil mentsmodel, hvor skolerne får en økono- bistå med praktisk hjælp og materialer. misk gevinst ved at spare på energien. Skolehaven etableres ved den gamle Der er også andre vinkler på at arbej- pedelbolig, der i dag er naturfagshus. I pro- de med bæredygtighed, siger skoleleder jekttegningerne indgår, at terrassen ved Bjørn Visborg. Vi har længe ønsket at huset overdækkes og forsynes med ude- sætte mere fokus på naturfagene, fordi køkken, ligesom der skal etableres en bål- folkeskolen har en tendens til at blive en plads uden for terrassen. pigeskole. Nu får vi jord, hvor der skal Vi har valgt at lægge ud med skoleha- graves, sås og høstes, og eleverne skal til ven, fordi den er meget synlig og rummer at arbejde med affaldssortering. Om et mange undervisningsmuligheder. Vi håber par år får vi forhåbentlig vindmøller og sol- så, at vi kan få opstillet husvindmøller ud celler, så eleverne kan arbejde med målin- mod boldbanerne inden for et par år. ger af energi og lave produktionsstatistik- Eleverne har i deres projektarbejde fundet ker osv. nogle lydløse vindmøller og beregnet, at Der er mange elementer i bæredygtig- tre møller vil koste omkring kr. Bjørn Visborg: Der er mange vinkler på at arbejde hed, der appellerer til drengene, og som Solcelleanlæggene, som vi gerne vil have op med bæredygtighed i skolen. 2

3 lens miljøråd, der blev etableret efter sommerferien som del af arbejdet med at blive en bæredygtighedsskole. Miljørådet planlægger aktiviteter, der baner vej for Det Grønne Flag. Eleverne på 6. årgang har f.eks. arbejdet med affaldssortering og i den forbindelse haft besøg af renovationsfolk, der har fortalt om genbrug og energibesparelser. Bagefter udarbejdede eleverne en powerpoint-præsentation om affaldssortering og genbrug. Nu øver de sig på at fremlægge præsentationen, for efter nytår skal de to og to ud i alle klasser fra årgang og undervise eleverne i genbrug og miljø. Teknisk serviceleder Lars Engemand fortæller, at skolen har fået opstillet udendørs containere til papir, glas og småt brandbart. Næste skridt bliver, at der rundt i klasserne opstilles spande til sortering af genbrugsaffald, papir og plastic. Tanken er, at eleverne også skal involveres i den videre affaldshåndtering som en slags miljødukse, så det ikke kun er ren gøringspersonalet, der tager sig af af - faldet. Lars Engemand er med i miljørådet som en vigtig medspiller, når det handler om at tænke i energiforbrug og bæredygtighed. Eksempelvis er energiforbruget blevet nedsat med omkring 20 procent gennem udskiftning af pumper og belysning. I denne vinter er der taget et nyt energivenligt initia tiv, idet alle terrassedøre er blevet plomberet, så eleverne ikke kan smutte ud af dem og glemme at lukke dem. Emneuge om bæredygtighed I uge 13 skal alle elever arbejde med bæredygtighed. Som medlem af miljørådet og bidragyder til de klasseprojekter, der ligger til grund for skolehave, husvindmøller og solcelleanlæg, er Rebecca Reynolds fra 9. årgang meget optaget af, at lærdommen fra emneugen bringes videre ud i klasserne. Alle lærere og elever skal engageres, for det må ikke blive sådan, at man glemmer det hele bagefter. Det vil være rigtig godt at få flere klasser involveret i elevundervisning, måske især i de yngste klasser. Jo tidligere de små kommer i gang med at tænke på miljøet, jo lettere er det nok at give dem gode vaner, siger Rebecca Reynolds. Sidste år arbejdede 8. årgang i grupper med projekter for henholdsvis skolehave, vindmøller og solcelleanlæg. Resultaterne blev forelagt et panel med repræsentanter fra skoleledelse, teknisk personale, Skoleforvaltningen og skole bestyrelsen. Vinderprojekterne er dem, der nu arbejdes videre ud fra. I kravene til opnåelse af Det Grønne Flag ligger, at miljørådet skal udarbejde en handleplan med temaer, der kan arbejdes med på de enkelte klassetrin fra børnehaveklasse til og med 9. klasse. Handleplanen sikrer, at alle årgange hvert år kommer til at arbejde med opgaver inden for bæredygtighed. Hertil kommer, at skolen netop har indledt et samarbejde med Aalborg Universitet under temaet Læring i virkeligheden. Det er et rigtigt spændende projekt, hvor man prøver at knytte firmaer og skoler og universitet sammen i et netværk, der skal styrke elevernes interesse for klima og naturfag. Vi er med som pilotskole i år sammen med Hadsund Skole og Gl. Lindholm Skole. Det er meningen, at vi skal opsøge virksomheder, som skolerne fast kan besøge hvert år, og som vil komme ud på skolerne og undervise. De studerende fra universitetet vil også indgå som undervisere, fortæller Henrik Jensen. 6. årgang har arbejdet med genbrug. Nu øver de sig sammen med biologilærer Henrik Jensen på at skulle ud og undervise eleverne på årgang. Foruden powerpoint-præsentationen vil de medbringe forskelligt affald og demonstrere, hvordan det skal sorteres, alt efter om det kan genbruges. 3

4 International forståelse og kompetence Klarup Skole har sat flere spændende initiativer i gang og har mange flere på bedding som følge af skolens nye status som international profilskole. på 9. årgang. Næste år er det planen, at engelsk integreres i undervisningen i flere fag og på flere årgange. Alle udskolingselever har i år mulighed for at vælge valghold i spansk og kinesisk. En 7. klasse arbejder med en irsk klasse i et e-twinningsprojekt, og 9. årgang har arbejdet med et EU-emne og været en uge i Bruxelles. Naturfags- og værkstedslinjerne på 8. årgang er ved at opbygge et samarbejde med en svensk skole, mens 8.I samarbejder med en skole i Rendsburg om besøg og genbesøg med privat indkvartering. Lene Lyngdahl, biologilærer og medlem af det internationale team, gennemgår forløbet, hvor hun skal undervise eleverne på engelsk. Inden hendes del af forløbet skydes i gang, skal eleverne i et par uger arbejde med ordforråd inden for miljø i engelsktimerne. Jeg tror, det bliver vildt spændende. Jeg alligevel, at det bliver spændende, og glæder mig rigtigt meget til at skulle tale Nadia og Amanda er sikre på, at undervisningen på engelsk bliver alletiders, selvom mere engelsk. Jeg vil gerne kunne tale flydende engelsk, og det her vil helt sikkert det kan blive lidt svært i starten. hjælpe, siger Oscar, elev i 7.I på Klarup Skole. International profilskole Oscar og hans klassekammerater har Klarup Skole har de sidste tre år haft en I- lige fået at vide, at de skal til at arbejde linje en internationalt tonet linje i ud - med et miljøforløb i engelsk og biologi, og skolingen, hvor eleverne har haft ekstra at undervisningen som noget helt nyt vil lektioner i engelsk, tysk og dansk. Det er foregå på engelsk i biologitimerne. Senere positive erfaringer fra denne linje og et på skoleåret skal klassen have et forløb i ønske om at styrke alle elevers sprogkundskaber og globale forståelse, der har matematik, hvor undervisningen også skal foregå på engelsk. fået skolen til at søge Skoleforvaltningen Fælles for eleverne er, at de forventer, om at blive international profilskole fra at det bliver sjovt og lærerigt at skulle dette skoleårs start. arbejde på engelsk i andre fag. Peter og Sideløbende med ansøgningen om at Ask fremhæver, at de får lært en masse blive profilskole har skolen søgt og fået nye ord, som de både kan have glæde af, Undervisningsministeriets tilladelse til at når de skal tale engelsk, og når de spiller undervise på engelsk i andre fag end computerspil. Ida er usikker på, hvordan engelsk. I år lægges der ud med biologi og det vil være at blande fagene, men mener matematik i 7.I og med et forløb i historie Skal bredes mere ud Skolen har nedsat et internationalt team, der består af fire udskolingslærere. Koordi - nator på de internationale tiltag, engelsklærer Maria Jensen, fortæller, at teamet næste år vil blive udvidet med lærere fra de øvrige afdelinger. Vi vil gerne have bredt det internationale mere ud på alle årgange. I år har vi indført, at indskolingen og 4. årgang får ekstra engelskundervisning gennem den under - støttende undervisning. 1. og 2. årgang har et kvarters engelsk hver dag, svarende til 20 timers ekstra engelsk. På 3. og 4. årgang har de 30 ekstra timer. På 6. årgang er der ved at blive etableret et nordisk samarbejde, da tanken er, at deres lejrskoletur skal gå til en norsk eller svensk skole med genbesøg fra skolen. Vi er også begyndt at gøre meget mere brug af gæstelærere end tidligere, og vi har planer om at lave vores egne Comenius-projekter på lidt længere sigt. Vi har mange planer og ideer, men vi må udbrede tingene i et tempo, hvor alle føler, de kan være med, siger Maria Jensen og fremhæver de mange samarbejdspartnere, der er med til at stimulere de internationale tiltag. 4

5 UCN vil eksempelvis følge undervisningen i biologi på engelsk og har tilkendegivet, at skolen næste år kan få internationale studerende i praktik. UngAalborg, CFU Nord jyl - land, Aalborghus Gymnasium, Aal borg Universitet og det kinesiske Confusius Institut er andre gode samarbejdspartnere, og Skoleforvaltningens konsulenter har bi - stået med rådgivning og hjælp til udarbejdelse af udviklingsplaner, ansøgninger m.v. Senest har skolen lagt billet ind på et uddannelsesforløb, der forestås af Under vis nings - ministeriets internationale vejledere. Udsmykning af skolen Aktuelt er det internationale team bl.a. involveret i planlægningen af en omfattende udsmykning af skolen. Klarup Skole skal signalere internationalt udsyn, og derfor er der i samarbejde med en kunstner og forskellige firmaer lagt en plan, der i de første måneder af 2015 vil forandre skolens visuelle udtryk markant. Ved hovedindgangen opstilles der er en stander med skilte, der angiver afstand og retning til forskellige hovedstæder. Inden for hoveddøren mødes eleverne af en stemning af afgangshal/metrostation med oversigtskort, der angiver ruter til bestemte destinationer. Hver afdeling kommer til at repræsentere en verdensdel. I indskolingen handler det om det nære Europa. Mellemtrinnet bevæger sig længere ud i verden til Amerika, og ud - skolingen bliver en Asien-afdeling. Alle døre til fag- og klasselokaler bliver udsmykket med motiver fra hovedstæder, og der monteres QR-koder på dørene, så elever og lærere umiddelbart får mulighed for at fokusere på et land eller en kultur. Al udsmykning skal være på plads i uge 13, hvor der er international uge for alle elever på skolen. Fremover vil vi have en international uge hvert år. Vi vil integrere det internatio - nale mere og mere i undervisningen, da vi mener, at det er vigtigt, at vores elever bliver internationalt orienterede. Mange af dem vil sikkert få arbejde i udlandet eller få et arbejde, hvor de skal rejse og samarbejde med udenlandske virksomheder. Vi kan se, at eleverne lærer meget, når Maria Jensen, engelsklærer og koordinator i det internationale team, har skrevet nogle vigtige fagudtryk op på tavlen hos 7.I. Hun beder eleverne notere ordene og læse en engelsk tekst, hvor de præsenteres for nye ord fra miljøområdet. de har besøg af udenlandske gæstelærere national skole kan være med til at gøre og samarbejder med udenlandske skoler. vores elever til gode samfundsborgere, Det optager dem meget at få indblik i verden omkring os. Vi tror på, at vi som inter- siger skoleleder Anders Norup. Eleverne i 7.I er spændte på at komme i gang med biologiforløbet på engelsk. De tror, de vil lære meget engelsk i forløbet og går koncentreret i gang med de indledende øvelser, der skal øges deres ordforråd inden for miljøområdet. 5

6 Alle elever skal blive vindere Som profilskole i innovation vil Mellervangskolen fortsætte nytænkningen af undervisningen og læringsmiljøerne. Alle elever skal opleve, at læring giver mening, så de forlader skolen som vindere. Lokale 48 ½ på personalegangen på Mellervangskolen adskiller sig ikke kun fra skolens andre lokaler ved at have et usædvanligt nummer. Det særlige ved lokalet er, at det bebos af to akademis ke innovationskonsulenter, som lærere og pædagoger dropper ind hos, sparrer med og trækker på, når de har fået en ide til et undervisningsforløb eller projekt, der kræver nytænkning. De to innovationskonsulenter, Jesper Vestergaard og Kristina Brinck, har skrevet speciale om Det skæve rum, der har gjort Mellervangskolen kendt for dens arbejde med innovation og entreprenørskab. I foråret 2014 deltog inovationskonsulenterne i udviklingen af det koncept, der har banet vej for skolens nye status som innovativ profilskole i Aalborg Kommune, og de er nu ansat på skolen med det formål at få innovation integreret i skolens kultur. Vi har haft rigtig mange succesoplevelser med Det skæve rum. Vi kan se, at eleverne motiveres og viser nye sider af sig selv, når de møder en anden undervisningsform og et andet læringsmiljø. Som profilskole i innovation vil vi sprede erfaringerne fra Det skæve rum ud og videreudvikle vores skole som en skole, der nytænker fag og læringsmiljøer. Vi vil arbejde med kompetenceudvikling og udvikle pædagogiske og didaktiske metoder, der gør innovation til omdrejningspunktet i alle klasser, siger skoleleder Lene Hvilsom Larsen. Motivationen og modet Skolens mantra er, at alle elever skal forlade skolen som vindere i eget liv. I de fire år, hvor to af skolens lærere, Carsten Hermansen og Charlotte Rørvig Haaber, har holdt camps i Det skæve rum, har det gang på gang vist sig, at elever, der normalt ikke har det største udbytte af undervisningen, blomstrer op og går forrest i opgaveløsningen. Det handler meget om læreprocesserne. Vi skal øge elevernes motivation og passe på, at vi ikke piller nysgerrigheden og modet ud af dem. Vi siger altid, at det er ok at lave fejl, for man kan lære af sine fejl, og der er god læring i at turde udtrykke sig. Vi arbejder rigtig meget med projektorienteret undervisning og fremlæggelser. Det øger motivationen, at man laver noget, som skal videreformidles og har værdi for andre, siger viceskoleleder Kristine Klitgaard Mikkelsen. I bestræbelserne på at styrke mulighederne for projektoriente- Innovationskonsulenterne Kristina Brinck (tv) og Jesper Vestergaard har indtaget det skindklædte badekar i Det skæve rum sammen med viceskoleleder Kristine Klitgaard Mikkelsen og skoleleder Lene Hvilsom Larsen. Nu skal erfaringerne med læringsmiljøet og undervisningsmetoderne i Det skæve rum videreudvikles og spredes ud på hele skolen. ret undervisning for større eller mindre grupper af elever har skolen fra dette skoleår slået årgangsteamene sammen, så medarbejderne på eksempelvis årgang nu er samlet i ét team. Det nye teamsamarbejde baner vej for holddannelser på kryds og tværs af årgangene, ligesom der kan tænkes fleksibelt og f.eks. tilrettelægges lektioner, hvor nogle lærere underviser, mens andre forbereder sig eller har læringssamtaler med eleverne. Gang i mange projekter Selvom Kristina Brinck og Jesper Vestergaard kun har været i gang i få måneder, har de allerede været med til at sætte mange nye skibe i søen. De har eksempelvis bistået udskolingslærerne med at få igangsat et samarbejde med Spar Nord og Aalborg Handels - gymnasium om undervisning i økonomi. Forløbet indebar bl.a., at handelsgymnasiets elever underviste udskolingseleverne, og at udskolingseleverne producerede film om økonomi. Filmene blev vurderet af Spar Nord, handelsgymnasiet og Mellervangskolen, og der blev kåret tre vinderfilm. I projektet Læringsrebellerne arbejder otte udskolingsdrenge fire timer om ugen med iværksætteri på et kontor i Byens Rum på Østre Havn. Mentorer fra handelsgymnasiet er rådgivere, og innovationskonsulenterne har knyttet kontakt til lokale virksomheder 6

7 og Væksthus Nordjylland. Netværket er i dag vokset til 10 virksomheder, der alle byder ind med forskellige bidrag til projektforløbet. Det er en gruppe drenge, der ikke er supermotiverede i klasserne, men vi har set i Det skæve rum, at de er gode til at formidle. I projektet giver det mening for dem at arbejde med dansk og matematik, fordi opstart af en virksomhed kræver, at man skriver breve til virksomheder, udarbejder budgetter osv. Målet med projektet er ikke, at de absolut skal få startet en virksomhed. Målet er den læreproces, der ligger i, at de oplever, at de er gode til noget. Vi skal hele tiden tænke over, hvilke veje vi kan gå for at nå de faglige mål, vi gerne vil nå med eleverne. Hvordan vi bedst kan støtte op om fagligheden ved at tage udgangspunkt i deres styrker og sætte deres forskellige kompetencer i spil, siger Jesper Vestergaard. tuel fremtidsskole i anledning af skolernes 200 års jubilæum. Andre klasser på mellemtrinnet har deltaget i Young Enterprises opfinderkonkurrence Edison. I indskolingen arbejder eleverne med brainstorming og gule post-it sedler, så de lærer at tænke innovativt, og de ældste elever har været på Skagens Museum som led i et projekt om Skagens-malerne. Sidst - nævnte projekt mundede ud i, at eleverne besøgte Smedegården og fortalte plejehjemsbeboerne om de kendte malere. Teamenes egne ideer Projekterne udspringer altid af et ønske eller en ide hos et team. Det skal være noget, som lærere og pædagoger kan se sig selv i, og det kan både være små og store tiltag. Vi støtter op om ideerne og har tid til at deltage aktivt i projekterne, fordi vi ikke skal undervise. Det er tydeligt, at personalet er glade for at gå ind i et univers, hvor de kan vende deres ideer og få hjælp til at føre dem ud i livet, siger Kristina Brinck. Sideløbende med ideudvikling og praktisk bistand til projekter registrerer innovationskonsulenterne alle ideer og tiltag, så der er overblik over aktiviteterne. Tanken er, at alle projekter skal beskrives på en hjemmeside, så medarbejdere og elever kan dele og videreudvikle hinandens gode ideer og blive selvkørende i det fremtidige arbejde med innovation. den skæve årgang Innovationskonsulenterne er også involveret i et samarbejde med medarbejdere og forældre på 5. årgang. Forældrene er så begejstrede for Det skæve rum, at de har foreslået, at 5. årgang bliver Den skæve årgang. Tanken er, at der skabes små fleksible rum i de to klasseværelser. Der er holdt byggemøder med forældrene og søgt støtte hos Young Enterprise til utraditionelt inventar. Det er planen, at lokalerne bl.a. skal møbleres med paller, som en forælder kan skaffe, og at pallerne forsynes med puder og hynder, som andre forældre vil sy betræk til. 5. årgang har også deltaget i et Mine - craft-projekt, hvor de skulle bygge en vir - Kristina Brinck og Jesper Vestergaard med en model af de elementer, som skolen arbejder målrettet med for at skabe innovation. SådAn GØR VI: Udsendes elektronisk til lærere, pædagoger, skoleledelser og øvrige pædagogiske medarbejdere ved Aalborg Kommunale Skolevæsen Redaktion: Chefkonsulent Bent Bengtson (ansv.), Skoleforvaltningen Journalist Tinka Brøndum Foto: Marianne Andersen m.fl. Layout: Grafiker Lise Særker Forslag mailes til bwb-skole@aalborg.dk Næste blad udkommer januar 2015 Skoleforvaltningen i Aalborg Kommune Godthåbsgade Nørresundby Tlf skoleforvaltningen@aalborg.dk