MÅL for informationsmødet om tosprogede elever

Transkript

1

2 Velkommen!

3 MÅL for informationsmødet om tosprogede elever At understøtte jeres færdigheder i og viden om indsatser, der er effektive i forhold til at løfte tosprogede elevers faglighed inden for reformens rammer.

4 PROGRAM Kl Indskrivning, kaffe/the og rundstykker Kl Velkomst v/chef for læringskonsultkorpset, Anders Andersen Orientering fra Undervisningsministeriet: Kl Reformens medvirken til at mindske betydningen af elevernes sociale baggrund v/specialkonsulent Christian Lamhauge Kl Den nye bekendtgørelse om undervisningen i dansk som Kl andetsprog v/chefjurist Liz Nymann Lausten Fælles mål i dansk som andetsprog v/læringskonsulent og formand for Fælles Mål, dansk som andetsprog, Sofia Esmann Busch Kl Sproglig udvikling v/læringskonsulent Birgitte Bækgaard Kl Ordblindetesten v/læringskonsulent Trine Nobelius

5 PROGRAM Kl Working with Immigrant Students and their Families: A Canadia Perspective v/tammy Ross, former principal of Kl Kaffepause Kl Kl Pause Crescent Town School in the Toronto District School Board Fagundervisning og sproglig udvikling v/konsulent Rasmus Greve Henriksen, Læring og pædagogik, Skoleforvaltningen, Aalborg Kommune Kl Erfaringer fra Forsøgsprogrammet om modersmålsbaseret Kl Middag undervisning v/professor Simon Calmar, Institut for statskundskab og Trygfondens Børneforskningscenter, Aarhus Universitet

6 PROGRAM Kl Morgenmad Kl Flersproglighed som resurse i undervisningen v/adjunkt Helene Türkmen, Professionshøjskolen UCC Kl Udfordringer og perspektiver i arbejdet med tosprogede elever - en skoleleders refleksioner v/skoleleder Rene Arnold Knudsen, Herningvej Skole Aalborg Kl Pause Kl Høje forventninger til alle elever v/vicedirektør Katja Munch Thorsen, Danmarks Evalueringsinstitut

7 Kl Orientering om workshops v/pædagogisk konsulent Kitte Søndergård Kristensen, VIA Efter- og Videreuddannelse Kl workshoprunde Kl Frokost Kl workshoprunde Kl Afrunding og evaluering v/ Jonna Wrigley og konferenceansvarlig Pernille Rosberg Frederiksen, Undervisningsministeriets læringskonsulentkorps

8 Orientering fra Undervisningsministeriet

9 Reformens medvirken til at mindske betydningen af elevernes sociale baggrund v/specialkonsulent Christian Lamhauge

10 Synlige tegn på en udfordring Generelle faglige udfordringer både i toppen og i bunden Udfordringer med at sikre lige muligheder for alle Folkeskolen er ikke god nok til at bryde den negative social arv Indvandringsbaggrund har for stor betydning for elevernes faglige resultater. Drenge klarer sig dårligere end piger

11 Grunde til at se på indretningen af undervisningen Systematiske forskelle mellem grupper tyder på, at folkeskolen er dårligere indrettet på at rumme visse grupper end andre. Resultater er klart bedre i de mindre klasser (PIRLS og TIMMS) end senere (PISA) Derfor måske ikke grund til at se mest på indskoling og udvikling af grundlæggende færdigheder. Udfordringer med faldende motivation de senere år (fra PISA 2000 til 2009) Også faldende jo længere man kommer op i klassetrin Særligt drenge, elever med migrantbaggrund og elever af kortuddannede forældre har lav motivation

12 Flere grunde til at se på indretningen af undervisningen Forskning fra DK og udlandet tyder på, at ikke mindst disse grupper har gavn af: Varierede undervisnings- og arbejdsformer Tydelighed Praktisk orienteret tilgang til undervisningen Erfaringer fra heldagsskoleforsøg. Gode resultater for skoler med: Ekstra tid til projekter, udflugter m.m. Ekstra tid til at arbejde med sociale kompetencer Tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger, herunder planlægning af undervisning

13 En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Understøttende undervisning med lærere og pædagoger Den åbne skole Bevægelse Udvikling af undervisningen, herunder forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Med til at binde elementerne sammen i forhold til at have fokus på elevernes læring.

14 Understøttende undervisnings rolle Understøttende undervisning har en særlig rolle i at binde den længere og mere varierede skoledag sammen. Den understøttende undervisning skal spille sammen med og støtte op om undervisningen i fagene ved at give alle elever mere tid til at indfri de faglige mål for fagene i overensstemmelse med den enkelte elevs behov og forudsætninger. Den understøttende undervisning skal således bidrage til at skabe variation i skoledagen med god tid til, at alle elever kan udfordres fagligt og undervisningen kan differentieres, så den imødekommer den enkelte elev. Understøttende undervisning skal altså spille sammen med fagundervisningen og skabe variation i skoledagen

15 Understøttende undervisnings rolle - fortsat Understøttende undervisning skal give rum til den fleksibilitet i planlægningen, der kan understøtte en længere og mere varieret skoledag...(d)e mere varierede og fleksible rammer, der er i forhold til den understøttende undervisning, skal bidrage til, at der sker en nytænkning af skoledagen samlet set (min fremhævning), således at skolen i højere grad kan give en undervisning, der tager udgangspunkt i alle elevers forudsætninger og behov, og som sikrer, at alle elever bliver så dygtige, som de kan. Understøttende undervisning skal altså bidrage til en omlægning af skoledagen, så den samlet set bliver mere varieret.

16 Understøttende undervisnings rolle - fortsat Det er altså ikke isoleret set den understøttende undervisning, der skal være varieret, give eleverne mulighed for at arbejde praktisk med tingene, give mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov osv. Den understøttende undervisning skal bidrage til, at skoledagen samlet set er kendetegnet af disse elementer. De elementer, der tilstræbes i understøttende undervisning er ikke isoleret set nye i forhold til god dansk skolepraksis. Udfordringen har været, at der ikke var tid til det. Den understøttende undervisning er tænkt som en fleksibel tidsressource, der skal gøre det muligt at praktisere dem i langt videre omfang end i dag. Formålet med dagen er give eksempler på og drøfte fælles overvejelser om, hvordan det bedst kan udnyttes.

17 Væsentlige punkter i forhold til tosprogede elever Den længere og varierede skoledag giver tid til At arbejde sprogintegreret og bruge tid på den sproglige dimension af fagundervisningen Gentagelser At arbejde med stoffet på flere måder, herunder særligt at få et anvendelsesperspektiv på undervisningen At arbejde med begrebsverden og omverdensforståelse, herunder gennem samarbejde med kulturinstitutioner, foreninger, virksomheder m.v. Supplerende undervisning i DSA

18 Forenklede Fælles Mål Tydelige mål styrker læringsudbyttet ikke mindst hos elever med en svag social baggrund Præciserede mål i dansk som andetsprog Det tværgående tema sproglig udvikling: Eksplicitte mål for elevernes sprog i alle fag og emner giver alle lærere en udtrykkelig forpligtelse til at arbejde med elevernes sproglige udvikling DSA som en dimension i undervisningen bliver et delelement i det tværgående emne sproglig udvikling Et klart styrket sprogfokus men også behov for at arbejde på andre måder

19 Den nye bekendtgørelse om folkeskolens undervisning i dansk som andetsprog v/chefjurist Liz Nymann Lausten

20 Udmøntning af reformen og sanering af regler Bortfald og sammenskrivning af forskrifter ca. 60 => ca. 40 Nye regler og sanering i bekendtgørelserne

21 DSA-bekendtgørelsen Ad reform (generelt) UNdervisningstid i modtagelsesklasser ( 5, stk. 2) Loft over undervisningstidens samlede længde ( 3, stk. 2) Lærer => undervisende personale ( 6)

22 DSA-bekendtgørelsen Ad sanering Indledning og definitioner (tidl. 1, stk. 1 og 3) Følger direkte af lovgivning (tidl. 10, stk. 2) Vejledning om fx forvaltningsret (tidl. 9, stk. 2 og 3) Strukturering

23 2 Målgruppen Tosprogede elever med behov ved optagelse eller senere Skolens leder beslutter (sammen med sagkyndige, forældre og elev) som en del af den almindelige undervisning efter 3, eller som basisundervisning efter 4

24 3 Supplerende DSA Inden for rammerne af den almindelige undervisning Varighed og omfang efter behov Som en integreret del af undervisningen dimension (sproglig udvikling) hold eller enkeltmandsundervisning

25 3 Supplerende DSA Ikke en integreret del af undervisningen I tid til UUV eller uden for undervisningen (loft over undervisningstidens samlede længde kan fraviges) Parallelt med den almindelige undervisning i fagene klassen

26 3 Supplerende DSA DSA uden for klassen i tiden til undervisning i fagene 3, stk. 3 DSA uden for klassen i tiden til UUV eller uden for almindelig undervisningstid 3, stk. 2 DSA som en integreret del af undervisningen, men med brug af ekstra lærer evt. på særlige hold 3, stk. 1, nr. 2 DSA som en dimension i undervisningen 3, stk. 1, nr. 1

27 4 Basisundervisning Modtagelsesklasse max 12 elever pr. klasse (el. lærer/voksen) max 3 klassetrin Hold eller enkeltmandsundervisning max 7 elever pr. hold Udvidet modtagelsesklasse ( klasse) Side 27

28 4 Basisundervisning Samlet undervisningstid: som alle andre (folkeskolelovens 14 b, stk. 1) Ophør af basisundervisning når eleven er klar dog senest efter to år (gælder ikke udvidede modtagelsesklasser og analfabeter) Side 28

29 5 Undtagelser Fritagelse fra fag dog ikke dansk og matematik Nedsat undervisningstid dog min. 30 timers samlet undervisningstid

30 6 Kvalifikationskrav Lærere og andet undervisende personale, jf. folkeskolelovens kapitel 4 Særlig uddannelse eller kvalifikationer Folkeskolelovens kapitel 4 Lærere har generel undervisningskompetence Pædagoger kan undervise i UUV og i begrænset omfang i fagene på klassetrin Side 30

31 7 Henvisning til en anden skole Hvis en elev ved optagelsen har et ikke uvæsentligt behov Pædagogisk påkrævet (proportionalitet) Ophør: Når eleven ikke længere har et ikke uvæsentligt behov KB beslutter men kan altid delegere Heri indgår vurdering af behov, varighed og hvordan kan behovet imødekommes (pædagogisk tilbud og danskpåvirkning) Side 31

32 Fælles mål i dansk som andetsprog v/ Sofia Esmann Busch

33 Målet er, at I får en orientering om: Fælles Mål i dansk som andetsprog Udfordringer med Fælles Mål i dansk som andetsprog Sproglig udvikling som erstatning for dansk som andetsprog som en dimension i fagene

34

35

36

37

38

39 Faglig inspiration På EMU er der mulighed for at hente faglig inspiration til sine forløb. Forløbene anvender Forenklede Fælles Mål

40 Faglig inspiration

41 Et eksempel

42 Uddrag

43

44 Forløb EMU opdateres løbende, hvilket betyder, at UVM. har mulighed for at lægge gode og inspirerende forløb på hjemmesiden. Omtalemodul Faget i fokus typisk link til kommuner, foreninger med mere Kortere eller længere forløb med udgangspunkt i en læringsmålsstyret undervisning. Forløbene skal tage udgangspunkt i den didaktiske model med fire indbyrdes afhængige faktorer.

45

46 Udfordringer Der har været forskellige typer af udfordringer bl.a. med at omsætte Fælles Mål til læringsmål specielt ordvalget i læringsmålene, så der kan evalueres på målene. Ord som kendskab til, kender til.. er typisk for sprogligt unuanceret. Det bør i stedet for være fx kan eller ved.

47 Der har været forskellige typer af udfordringer bl.a. med at anvende materialer i forhold til en læringsmålsstyret undervisning.

48 Der har været forskellige typer af udfordringer bl.a. i forhold til aktiviteterne og forløbenes gennemførelse. Ofte har der været en tilbøjelighed til, at en eller flere aktiviteter bliver omdrejningspunktet i stedet for, hvad eleverne skal lære af aktiviteten.

49 Sproglig udvikling Sproglig udvikling erstatter dansk som andetsprog som en dimension i fagene.

50 Målet var, at I fik en orientering om: Fælles Mål i dansk som andetsprog Udfordringer med Fælles Mål i dansk som andetsprog Sproglig udvikling som erstatning for dansk som andetsprog som en dimension i fagene

51 Synlige tegn på en udfordring Generelle faglige udfordringer både i toppen og i bunden Udfordringer med at sikre lige muligheder for alle Folkeskolen er ikke god nok til at bryde den negative social arv Indvandringsbaggrund har for stor betydning for elevernes faglige resultater. Drenge klarer sig dårligere end piger

52 Grunde til at se på indretningen af undervisningen Systematiske forskelle mellem grupper tyder på, at folkeskolen er dårligere indrettet på at rumme visse grupper end andre. Resultater er klart bedre i de mindre klasser (PIRLS og TIMMS) end senere (PISA) Derfor måske ikke grund til at se mest på indskoling og udvikling af grundlæggende færdigheder. Udfordringer med faldende motivation de senere år (fra PISA 2000 til 2009) Også faldende jo længere man kommer op i klassetrin Særligt drenge, elever med migrantbaggrund og elever af kortuddannede forældre har lav motivation

53 Flere grunde til at se på indretningen af undervisningen Forskning fra DK og udlandet tyder på, at ikke mindst disse grupper har gavn af: Varierede undervisnings- og arbejdsformer Tydelighed Praktisk orienteret tilgang til undervisningen Erfaringer fra heldagsskoleforsøg. Gode resultater for skoler med: Ekstra tid til projekter, udflugter m.m. Ekstra tid til at arbejde med sociale kompetencer Tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger, herunder planlægning af undervisning

54 En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Understøttende undervisning med lærere og pædagoger Den åbne skole Bevægelse Udvikling af undervisningen, herunder forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Med til at binde elementerne sammen i forhold til at have fokus på elevernes læring.

55 Understøttende undervisnings rolle Understøttende undervisning har en særlig rolle i at binde den længere og mere varierede skoledag sammen. Den understøttende undervisning skal spille sammen med og støtte op om undervisningen i fagene ved at give alle elever mere tid til at indfri de faglige mål for fagene i overensstemmelse med den enkelte elevs behov og forudsætninger. Den understøttende undervisning skal således bidrage til at skabe variation i skoledagen med god tid til, at alle elever kan udfordres fagligt og undervisningen kan differentieres, så den imødekommer den enkelte elev. Understøttende undervisning skal altså spille sammen med fagundervisningen og skabe variation i skoledagen

56 Understøttende undervisnings rolle - fortsat Understøttende undervisning skal give rum til den fleksibilitet i planlægningen, der kan understøtte en længere og mere varieret skoledag...(d)e mere varierede og fleksible rammer, der er i forhold til den understøttende undervisning, skal bidrage til, at der sker en nytænkning af skoledagen samlet set (min fremhævning), således at skolen i højere grad kan give en undervisning, der tager udgangspunkt i alle elevers forudsætninger og behov, og som sikrer, at alle elever bliver så dygtige, som de kan. Understøttende undervisning skal altså bidrage til en omlægning af skoledagen, så den samlet set bliver mere varieret.

57 Understøttende undervisnings rolle - fortsat Det er altså ikke isoleret set den understøttende undervisning, der skal være varieret, give eleverne mulighed for at arbejde praktisk med tingene, give mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov osv. Den understøttende undervisning skal bidrage til, at skoledagen samlet set er kendetegnet af disse elementer. De elementer, der tilstræbes i understøttende undervisning er ikke isoleret set nye i forhold til god dansk skolepraksis. Udfordringen har været, at der ikke var tid til det. Den understøttende undervisning er tænkt som en fleksibel tidsressource, der skal gøre det muligt at praktisere dem i langt videre omfang end i dag. Formålet med dagen er give eksempler på og drøfte fælles overvejelser om, hvordan det bedst kan udnyttes.

58 Væsentlige punkter i forhold til tosprogede elever Den længere og varierede skoledag giver tid til At arbejde sprogintegreret og bruge tid på den sproglige dimension af fagundervisningen Gentagelser At arbejde med stoffet på flere måder, herunder særligt at få et anvendelsesperspektiv på undervisningen At arbejde med begrebsverden og omverdensforståelse, herunder gennem samarbejde med kulturinstitutioner, foreninger, virksomheder m.v. Supplerende undervisning i DSA

59 Forenklede Fælles Mål Tydelige mål styrker læringsudbyttet ikke mindst hos elever med en svag social baggrund Præciserede mål i dansk som andetsprog Det tværgående tema sproglig udvikling: Eksplicitte mål for elevernes sprog i alle fag og emner giver alle lærere en udtrykkelig forpligtelse til at arbejde med elevernes sproglige udvikling DSA som en dimension i undervisningen bliver et delelement i det tværgående emne sproglig udvikling Et klart styrket sprogfokus men også behov for at arbejde på andre måder

60 Synlige tegn på en udfordring Generelle faglige udfordringer både i toppen og i bunden Udfordringer med at sikre lige muligheder for alle Folkeskolen er ikke god nok til at bryde den negative social arv Indvandringsbaggrund har for stor betydning for elevernes faglige resultater. Drenge klarer sig dårligere end piger

61 Grunde til at se på indretningen af undervisningen Systematiske forskelle mellem grupper tyder på, at folkeskolen er dårligere indrettet på at rumme visse grupper end andre. Resultater er klart bedre i de mindre klasser (PIRLS og TIMMS) end senere (PISA) Derfor måske ikke grund til at se mest på indskoling og udvikling af grundlæggende færdigheder. Udfordringer med faldende motivation de senere år (fra PISA 2000 til 2009) Også faldende jo længere man kommer op i klassetrin Særligt drenge, elever med migrantbaggrund og elever af kortuddannede forældre har lav motivation

62 Flere grunde til at se på indretningen af undervisningen Forskning fra DK og udlandet tyder på, at ikke mindst disse grupper har gavn af: Varierede undervisnings- og arbejdsformer Tydelighed Praktisk orienteret tilgang til undervisningen Erfaringer fra heldagsskoleforsøg. Gode resultater for skoler med: Ekstra tid til projekter, udflugter m.m. Ekstra tid til at arbejde med sociale kompetencer Tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger, herunder planlægning af undervisning

63 En længere og varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring Understøttende undervisning med lærere og pædagoger Den åbne skole Bevægelse Udvikling af undervisningen, herunder forenklede Fælles Mål og læringsmålstyret undervisning Med til at binde elementerne sammen i forhold til at have fokus på elevernes læring.

64 Understøttende undervisnings rolle Understøttende undervisning har en særlig rolle i at binde den længere og mere varierede skoledag sammen. Den understøttende undervisning skal spille sammen med og støtte op om undervisningen i fagene ved at give alle elever mere tid til at indfri de faglige mål for fagene i overensstemmelse med den enkelte elevs behov og forudsætninger. Den understøttende undervisning skal således bidrage til at skabe variation i skoledagen med god tid til, at alle elever kan udfordres fagligt og undervisningen kan differentieres, så den imødekommer den enkelte elev. Understøttende undervisning skal altså spille sammen med fagundervisningen og skabe variation i skoledagen

65 Understøttende undervisnings rolle - fortsat Understøttende undervisning skal give rum til den fleksibilitet i planlægningen, der kan understøtte en længere og mere varieret skoledag...(d)e mere varierede og fleksible rammer, der er i forhold til den understøttende undervisning, skal bidrage til, at der sker en nytænkning af skoledagen samlet set (min fremhævning), således at skolen i højere grad kan give en undervisning, der tager udgangspunkt i alle elevers forudsætninger og behov, og som sikrer, at alle elever bliver så dygtige, som de kan. Understøttende undervisning skal altså bidrage til en omlægning af skoledagen, så den samlet set bliver mere varieret.

66 Understøttende undervisnings rolle - fortsat Det er altså ikke isoleret set den understøttende undervisning, der skal være varieret, give eleverne mulighed for at arbejde praktisk med tingene, give mulighed for at tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov osv. Den understøttende undervisning skal bidrage til, at skoledagen samlet set er kendetegnet af disse elementer. De elementer, der tilstræbes i understøttende undervisning er ikke isoleret set nye i forhold til god dansk skolepraksis. Udfordringen har været, at der ikke var tid til det. Den understøttende undervisning er tænkt som en fleksibel tidsressource, der skal gøre det muligt at praktisere dem i langt videre omfang end i dag. Formålet med dagen er give eksempler på og drøfte fælles overvejelser om, hvordan det bedst kan udnyttes.

67 Væsentlige punkter i forhold til tosprogede elever Den længere og varierede skoledag giver tid til At arbejde sprogintegreret og bruge tid på den sproglige dimension af fagundervisningen Gentagelser At arbejde med stoffet på flere måder, herunder særligt at få et anvendelsesperspektiv på undervisningen At arbejde med begrebsverden og omverdensforståelse, herunder gennem samarbejde med kulturinstitutioner, foreninger, virksomheder m.v. Supplerende undervisning i DSA

68 Forenklede Fælles Mål Tydelige mål styrker læringsudbyttet ikke mindst hos elever med en svag social baggrund Præciserede mål i dansk som andetsprog Det tværgående tema sproglig udvikling: Eksplicitte mål for elevernes sprog i alle fag og emner giver alle lærere en udtrykkelig forpligtelse til at arbejde med elevernes sproglige udvikling DSA som en dimension i undervisningen bliver et delelement i det tværgående emne sproglig udvikling Et klart styrket sprogfokus men også behov for at arbejde på andre måder

69 Sproglig udvikling v/læringskonsulent Birgitte Bækgaard

70 Målet er, at deltagerne får orientering om det nye tværgående tema, sproglig udvikling sammenhængen mellem dansk som andetsprog som dimension og sproglig udvikling

71 EMU Danmarks læringsportal Sproglig udvikling er skrevet ind i Fælles Mål i fagenes mål og vejledninger som tværgående emne med vejledning

72 Sproglig udvikling et tværgående emne hvor DSA som dimension samt faglig læsning og skrivning er tænkt ind indskrevet i alle obligatoriske fag handler om fagenes målrettede arbejde med elevernes tilegnelse af fagenes sprog så eleverne kan tilegne sig fagligt indhold og kommunikere i fagsprog lære fag gennem sprog og sprog gennem fag (fra EMU Tværgående emner sproglig udvikling forsiden)

73 Formålet med sproglig udvikling at lærerne i fagundervisningen bliver opmærksomme på sproget som det medie, faglighed primært formidles igennem at denne opmærksomhed omsættes til konkret sprogintegreret undervisning, så alle elever gives forudsætninger for aktivt at kunne forstå, læse og skrive komplekst fagsprog

74 Målet er derfor at give eleverne sproglige forudsætninger for aktivt at kunne forstå og tilegne sig faglighed

75 Sproglige færdigheder Eleverne skal kunne: lytte til lærerens komplekse forklaringer svare på spørgsmål både mundtligt og skriftligt fremlægge hvad de har læst eller undersøgt deltage aktivt i faglige drøftelser læse og forstå forklarende/fortolkende/ beskrivende tekster med forskellig opbygning

76 Men Fagsprog udvikles ikke af sig selv skal identificeres og italesættes af læreren bevidst didaktisk tilrettelægges, så eleverne får mulighed for at øve fx: ved at rette sig selv, genskrive, tid til planlægning, monitorering og formulering af udsagn, stilladsering

77 Faglæreren skal derfor ud over at være inde i fagets kernestof. kende sit fags kommunikationsformer fagord, førfaglige ord og abstrakte begreber sproglige registre fagets teksttyper deres formål og struktur strategier der kan understøtte sprogudvikling

78 Faglæreren skal Sproglige mål og tilrettelæggelse afdække elevernes sproglige udgangspunkt overveje/fastsætte hvilket sprog, det nye forløb kræver nye fagord, særlige sproglige aktiviteter, tekstudfordringer sætte sproglige mål for elevernes læring tilrettelægge aktiviteter, der bygger bro herimellem se EMU med eksempler

79 Viden hentes fra fagområderne: Fagets særlige fagsprog Faglig læsning og skrivning Dansk som andetsprog som dimension

80 Fagets særlige fagsprog Fagord og førfaglige ord Abstrakte begreber Forklaringer, instruktioner, beskrivelser, grafer, modeller, problemløsningsopgaver, note- og opgaveskrivning

81 Europarådet Undervisning og sprog Sprogpolitik So, acquiring the language of a science or a technology is not just a question of handling individual terms properly or complying with the general rules of a language (spelling, correct forms etc); in fact, it means showing that one is capable of understanding and producing texts which are consistent with the culture of the particular field or which enable learners to get closer to it.

82 Faglig læsning og skrivning Skriftlige tekster Generel viden på tværs af fagene om tekster En række metoder (før-under-efter) Grafiske modeller til fastholdelse af viden Ressourcepersoner: læsevejledere dansklærere i dansk

83 Dansk som andetsprog Målgruppen er tosprogede elever Fire sprogfærdigheder: lytte, tale, læse, skrive Sprogtilegnelse fra hverdagssprog til fagsprog Andetsprogspædagogiske metoder Resursepersoner DSA lærere og vejledere

84 Sprogintegreret fagundervisning

85 Sprogintegreret fagundervisning Fokus på fagsprog i faget Generalistviden om fagsprog og sprogtilegnelse herunder ikke mindst kommunikations- og læringsstrategier Metoder, der kan bygge bro fra elevernes hverdagssprog til det mere abstrakte og koncentrerede fagsprog i tale og skrift Forholdet mellem generalist og specialistviden

86 Eksempler på sproglige færdigheds-/vidensmål i fagene Biologi, geografi, fysik/kemi og natur/teknologi: formidling, argumentation, ordkendskab, faglig læsning og skrivning Historie, samfundsfag og kristendomskundskab: sprog og skriftsprog Matematik: kommunikation Idræt: ordkendskab, sprog og skriftsprog Dansk og sprogfag

87 Natur/teknologi

88

89

90 Sammenhængen mellem sproglig udvikling & dansk som andetsprog DSA som dimension i fagene retter sig mod tosprogede elever, der er integreret i den almindelige fagundervisning. De deltager derfor i den samme undervisning som alle elever i klassen og skal opnå de samme sproglige og faglige læringsmål. men med større opmærksomhed rettet mod en aktiv sprogtilegnelse, herunder lærings- og kommunikationsstrategier.

91

92 Samtale ved bordene Drøft med sidemanden/kvinden (5 min.) Hvilke overvejelser over sproglig udvikling gør I jer som vejledere/konsulenter/lærere/ pædagogisk personale/ledere i forhold til tosprogede elever? Hvad tænker I, ledelsens opgave er i forhold til at sikre, at sproglig udvikling bliver en del af faglærerens undervisning?

93 Ordblindetesten v/læringskonsulent Trine Nobelius

94 Center for Læseforskning, Københavns Universitet Skoleforskningsprogrammet, IUP, Aarhus Universitet Socialstyrelsen Faglig følgegruppe Elever, studerende, læsevejledere, læsekonsulenter mfl.

95 Formål med udvikling af Ordblindetesten At stille et testredskab til rådighed til en ensartet identifikation af ordblindhed. At give mulighed for mere smidige overgange mellem uddannelser og uddannelsesniveauer. At bidrage til en målrettet vejledning, undervisning og støtte til elever og studerende med ordblindhed.

96 Ordblindetesten dækker Kandidatuddannelser Professionsbachelor- og universitetsbacheloruddannelser Erhvervsakademiuddannelser Erhvervsuddannelser Gymnasiale udd. Frie kostskoler Efterskoler Folkeskole 3 Friskoler

97 Ordblindetestens elementer Ordblindetesten Testdeltagerens indgang. Spørgeskema om læsefærdigheder To test, der undersøger deltagerens færdigheder med at omsætte mellem bogstav og lyd: Find stavemåden Find det, der lyder som et ord Ordforrådstjek Testvejledermodul Testvejlederens indgang. Administration af test og rapporter

98

99 Find stavemåden

100 Find det, der lyder som et ord

101 Ordforrådstjek

102 ORDBLINDETEST.NU Testrapport for: Ordbl Testelev Stamoplysninger Navn (egen indtastning): XX CPR-nummer: XX Institution: XX Skole Klassetrin: 5 Ordblindetestscore: 67 Gennemsnit for uddannelsestrin: Grænseværdier for uddannelsestrinnet: Testvejleder: XX Test startet: :19 Test afsluttet: :09 88 (5. klasse)

103 To nyheder mere i 2015 Vejledning om indsatser målrettet ordblinde elever i grundskolen (oktober 2015) Dynamiske test til tidlig identifikation af elever i risiko for ordblindhed (Center for Læseforskning, finansieret af Trygfonden og Undervisningsministeriet, november 2015)

104 6. marts 2015

105 PROGRAM Kl Morgenmad Kl Flersproglighed som resurse i undervisningen v/adjunkt Helene Türkmen, Professionshøjskolen UCC Kl Udfordringer og perspektiver i arbejdet med tosprogede elever - en skoleleders refleksioner v/skoleleder Rene Arnold Knudsen, Herningvej Skole Aalborg Kl Pause Kl Høje forventninger til alle elever v/vicedirektør Katja Munch Thorsen, Danmarks Evalueringsinstitut

106 Kl Orientering om workshops v/pædagogisk konsulent Kitte Søndergård Kristensen, VIA Efter- og Videreuddannelse Kl workshoprunde Kl Frokost Kl workshoprunde Kl Afrunding og evaluering v/ Jonna Wrigley og konferenceansvarlig Pernille Rosberg Frederiksen, Undervisningsministeriets læringskonsulentkorps

107 Evaluering af informationsmødet Har informationsmødet understøttet jeres færdigheder i og viden om indsatser, der er effektive i forhold til at løfte tosprogede elevers faglighed inden for reformens rammer?

108 Tak for denne gang! Kom godt hjem!

109