Sund Sans over Sundet. Evaluering 2009

Transkript

1 Sund Sans over Sundet Evaluering

2 BAGGRUND Projektet Sund Sans over Sundet (SSOS) er et 4-årigt tværkommunalt samarbejde mellem Lolland og Guldborgsund Kommuner. Projektets fokus er at kvalificere børn og unges møde med kunst og kultur som publikum og som udøver. Udgangspunktet er kunst for, af og med børn og unge. Gennem de forskellige delprojekter har vi i udgangspunktet haft fokus på processen, da vi mener, at det er her kreativiteten og læringen i høj grad kommer i spil. Evalueringen er en sammenskrivning af de evalueringer, der er blevet af projektet: Evalueringsmøde med projektgrupperne, evalueringer fra skolerne, evaluering med kulturaftalekommunerne samt evaluering mellem projektlederne. PROJEKTETS MÅL I projektets 1. fase ( ) har vi sat os fire mål: Mål 1 At udvikle kulturaktiviteter af høj kvalitet, for, af og med børn og unge Mål 2 At udvikle børne-/ungekulturens synlighed, kommunikation og markedsføring Mål 3 At styrke og udvikle netværk på tværs af faglige og kommunale grænser Mål 4 At videregive viden og erfaringer på kulturområdet som bidrag til strategisk udvikling HVORDAN GIK DET SÅ? Mål 1 At udvikle kulturaktiviteter af høj kvalitet, for, af og med børn og unge Resultatkrav 2009 At arrangere en Øjenåbnerbegivenhed om året med en ny kunstnerisk og tematisk indgangsvinkel i samarbejde med kulturinstitutioner og erhvervsliv i området. Resultat Resultatkravet er opfyldt. I alt har 31 skoler fra Lolland og Guldborgsund Kommuner har deltaget i Øjenåbner 2009 den mundtlige fortælling. I Guldborgsund Kommune har 18 skoler fordelt på 291 klasser deltaget, mens der i Lolland Kommune har deltaget 13 skoler fordelt på 171 klasser. Ud af disse skoler har 17 skoler fra Guldborgsund Kommune og 7 skoler fra Lolland Kommune desuden deltaget i en lærerworkshop, mens 2 skoler fra Lolland Kommune har deltaget i en elevworkshop../. Deltagerliste, bilag 1 ØJENÅBNER FORLØBENE Konceptet for Øjenåbner 2009 er udviklet af historiefortæller og autoriseret fabulator Steiner. Konceptet indeholder fortællerangreb, lærerworkshoppen Smid bogen over skulderen samt elevworkshoppen Børn som fortællere. Fortællerangrebene foregik ved at Steiners team på i alt tre personer gennem en hel skoledag angreb en skole med mundtlige fortællinger. Hver klasse fik uanmeldt besøg af en 2

3 fortæller 2-3 gang i løbet af skoledagen, hvor der blev fortalt historier af minutters varighed. Efter fortællingen trak fortælleren sig ud af klassen, og timen kunne fortsætte. Lærerworkshoppen varede 4 timer, med Steiner som workshopleder. Workshoppen var en blanding af øvelser, inspiration og indgydelse af mod til at komme i gang med at fortælle historier. Lærerworkshoppen har samtidig været en del af projektets kompetenceløftforløb, som hvert år tilbydes til de involverede lærere/pædagoger, der deltager i Øjenåbner forløbet. Hensigten med kompetenceløftforløbet er at give lærerne/pædagogerne mulighed for at udvikle deres kompetencer indenfor det specifikke område som Øjenåbner fokuserer på i det pågældende år - i 2009 var det derfor den mundtlige fortælling../. Deltageliste, bilag 2 Elevworkshoppen blev udarbejdet til to skoler i Lolland Kommune, da disse skoler allerede havde stiftet bekendtskab med fortællerangreb. Workshoppen var en blanding af historiefortælling, udarbejdelse af egne fortællinger samt en fortællercafé, hvor elevernes historier skulle fortælles for klassekammeraterne. Skolernes Evaluering I skolernes evaluering af fortællerangreb og workshops er der stor tilfredshed med forløbet. I alt har 31 skoler fået tilsendt evalueringsskema, hvoraf 13 har meldt tilbage. Ud af de 13 tilbagemeldinger fra skolerne har 8 skoler efterfølgende arbejdet videre med den mundtlige fortælling. Derudover har Steiner modtaget en række tilbagemeldingerne fra de forskellige skoler, hvoraf nogle af kommentarerne lyder: Jeg har smidt bogen over skulderen og er gået i gang med historierne. I 9. klasse kom der spontane klapsalver efter endt historie det er en FED fornemmelse og historiefortælling er nu en fast del af skemaet. Jeg fortalte en historie til 6. klasse inden vi gik i gang med matematik. Og den havde den effekt, at eleverne var mere rolige og tænksomme. Sådan! Hvor var det en udbytterig eftermiddag Ren gavebod! FORMIDLING Øjenåbner den mundtlige fortælling blev lanceret på et skoleledermøde i både Lolland og Guldborgsund Kommune, hvor kulturkonsulenterne fra de to kommuner fremlagde den gratis fortællerpakke for skolerne. Steiner har i det videre forløb varetaget al kontakt med skolerne samt stået for den praktiske koordinering af forløbene, hvilket er forløbet uproblematisk. Samtlige 13 skoler, der har svaret på evalueringen, har været meget tilfredse med den information, de har fået fra Steiner i forbindelse med Øjenåbner forløbene. Steiner har både haft telefonisk kontakt til kontaktpersonerne på skolerne samt sendt information pr. mail. På få skoler har kontaktpersonen ikke fået kommunikeret informationerne videre til samtlige kollegaer, og resultatet var derfor at få skoler var uinformeret og uforberedte på fortællerangreb og lærerworkshop. 3

4 Øjenåbnerekspressen I projektet lægger vi vægt på, at andre kommuner også får glæde af de erfaringer projekterne bibringer.. Derfor udarbejdede vi i slutningen af 2008 Øjenåbnerekspressen på baggrund af børne Land Art forløbene, som var Øjenåbneraktiviteten i Øjenåbnerekspressen var et tilbud til kulturaftalekommunerne (Næstved, Vordingborg og Faxe). Med Øjenåbnerekspressen ville vi give andre kommuner muligheden for at lave børne Land Art forløbet, hvor vi stillede formidlere, erfaring og det færdigudviklede koncept til rådighed. Det resulterede i, at børn fra Vordingborg Kommune i 2009 lavede Land Art på Masnedø Fortet. Optakten til Land Art forløbet for klasserne var en workshop på ca. to timer, der var udarbejdet af to billedkunstnere. Herigennem fik eleverne fik mulighed for at stifte bekendtskab med, hvad Land Art er. Efterfølgende skulle eleverne selv prøve kræfter med at lave Land Art på Masnedø Fortet. Det foregik ved, at klasserne blev opdelt i grupper, hvor hver gruppe fik udleveret en kasse med materialer, et tematisk udgangspunkt samt en problemformulering, som de så skulle arbejde ud fra. Gennem hele forløbet var det processen og den visuelle fremstilling af Land Art, der var i centrum. Presse I forbindelse med Øjenåbner 2009, har vi bevidst valgt at sende få pressemeddelelser ud, da hensigten med fortællerangrebene var det overraskende moment, at undervisningen blev afbrudt med noget anderledes og overraskende for eleverne. Vi har været i kontakt med den lokale presse, hvor vi inviterede dem til at deltage i et af de sidste fortællerangreb samt en lærerworkshop, så projektet derved kunne få noget omtale. Det lykkedes os desværre ikke få historien bragt i avisen, idet avisen havde logistiske problemer i forhold til få dækket historien. DOKUMENTATION Billeder Der er blevet taget billeder fra en lærerworkshop. Billederne er samlet på projekthjemmesiden. EVALUERINGSFORM Vi har anvendt en kvalitativ evalueringsform i form af spørgeskemaer, som samtlige skoler der har deltaget i projektet har modtaget. Derudover har projektlederne holdt evalueringsmøde ligesom der har været afholdt et evalueringsmøde med Steiner. Skolernes evaluering 31 skoler har modtaget evalueringsskema pr. mail. Skemaet er sendt til den udnævnte kontaktperson på hver skole. Der er indkommet 13 svar. Evaluering af Øjenåbnerekspressen I forbindelse med Øjenåbnerekspressen undrede det os, at der kun var én ud af de tre kulturaftalekommuner, der tog imod tilbudet. Vi lavede derfor en minievaluering, for at undersøge om konceptet skulle ændres. Det viste sig, at to kommuner var stærkt underbemandet i den periode, hvor vi udsendte invitationen om at deltage i Øjenåbnerekspressen. Den ene kommune havde derfor overset tilbudet, mens den anden kommune var meget begejstret for tilbudet, men var nødt til at takke nej pga. personalesituationen. På den baggrund har vi derfor vurderet, at den manglende opbakning til Øjenåbnerekspressen ikke skyldes selve konceptet, som vi derfor fortsætter med i de følgende år. MÅL 2 At udvikle børne-/ungekulturens synlighed, kommunikation og markedsføring Resultatkrav 2009 Sitet og markedsføringsmetoder videreudvikles og afprøves i 2009, 2010 og Da projektet er et udviklingsprojekt og den videre udvikling af sitet beror på de erfaringer, der opsamles i projektets fase 1, er der ikke fastlagt specifikke resultatkrav for årene 2009, 2010 og

5 Resultat Resultatkravet er delvist opfyldt. Omdrejningspunktet har været at involvere de unge gennem hele projektets udviklingsfase. De unge har derfor været med i hele processen i udviklingen af et site. Da projektet netop er et udviklingsprojekt i tæt samarbejde med de unge, har vi i udgangspunktet været åbne for, hvilket produkt de unge kunne tænke sig. På grund af udviklingsprojektets karakter har projektet ændret sig undervejs, hvilket har medført, at projektets volumen er blevet langt større end forventet. Det skyldes, at de unge havde rigtigt mange gode idéer, som er endt med en kulturportal (et samlet site for kulturaktiviteter for unge på Lolland-Falster med integration til de digitale medier, de unge allerede bruger). Det har samtidig medført, at vihar været nødt til at træffe et valg, da vi ikke kunne implementere sitet i dets nye form indenfor den økonomisk afsatte ramme. Vi har derfor valgt at fokusere på processen i fase 1, som er blevet brugt til grundforskning i tæt samarbejde mellem konceptudviklere og unge mellem år, for at blive klar over, hvordan sitet skal udformes som grundmodel. Forløbet har inkluderet 3 videodagbøger af de unges hverdag på Lolland-Falster, 2 workshops til idéudvikling og løbende korrespondance mellem de unge og konceptudviklerne. Vi har med andre ord koncentreret os om udviklingsdelen af sitet. Det videre arbejde med kulturportalen er endnu ikke fastlagt, men da projektets omfang er vokset gevaldigt i forhold til udgangspunktet er det nødvendigt at indgå et samarbejde med flere samarbejdspartnere, for at kunne løfte opgaven. SAMARBEJDET Arbejdet i projektgruppen Projektlederne har samarbejdet med kommunikationskonsulent Pia Olsen fra Citat, proceskonsulent Jesper Carlsen fra InnoVader samt webintegrator Jørgen Juul fra HelloWeb. Samarbejdet har båret præg af, at projektgruppen har været meget optaget af og begejstret for projektet. Til tider har samarbejdet dog været problematisk, idet der hos projektgruppen har hersket tvivl om, hvor beslutningsmandatet i gruppen lå. Det har bevirket, at projektgruppen har iværksat nogle tiltag, inden de var blevet godkendt hos projektlederne. MÅL 3 At styrke og udvikle netværk på tværs af faglige og kommunale grænser Resultatkrav 2009 At vedligeholde og udvide netværket yderligere, så interesserede kommuner i Danmark, især udkantskommuner der står overfor de samme udfordringer som Lolland-Falster, bliver indrullet i netværket. Ved udgangen af 2009 er målet desuden, at sitet er udviklet med en back-stage indgang, hvor kulturaktører og formidlere, der arbejder med børn og unge, kan mødes, så netværk kan opstå på tværs af kommunale og faglige grænser. Resultat Resultatet er delvist opfyldt. Der har været afholdt et møde med børne- og ungenetværket på Fyn, BUNF, idet BUNF var blevet inspireret af børne Land Art projektet på Lolland-Falster og derfor ønskede at lave et lignende projekt. Det resulterede i, skolebørn fra ti de kommuner i Kulturregion Fyn samarbejdede med 10 kunstnere om at lave Land Art på hele Fyn. Projektet fik kr. i støtte af Kulturministeriet. Kulturportalprojektet Projektet har bragt 20 unge fra Lolland og Falster sammen i et fælles projekt, hvor de arbejdede intensivt sammen og lærte hinanden at kende. og har dermed skabt et grundlag for et virtuelt og/eller fysisk netværk for de unge fra de to kommuner. 5

6 Idet kulturportalen ikke er blevet implementeret på nuværende tidspunkt er der derfor heller ikke blevet udviklet en back-stage indgang til kulturaktører og formidlere, som oprindelig var en del af resultatkravet for Mål 4 At videregive viden og erfaringer på kulturområdet som bidrag til strategisk udvikling Resultatkrav 2009 Fortsat formidle og synliggøre projektets resultater lokalt, regionalt og (inter)nationalt for at inspirere andre, især kommuner, til at prioritere børne- og ungekulturen strategisk. Resultat Resultatet er opfyldt. Projektets resultater blev videreformidlet gennem Øjenåbnerekspressen, hvor vi sendte aktiviteter ud til de kommuner i regionen, som vi samarbejder med på kulturaftaleområdet. I 2009 bestod Øjenekspressen af to kunstnere, der tog ud til kulturaftalekommunerne og afviklede børne Land Art forløb i stil med de forløb vi afviklede på Lolland-Falster i Denne inddragende model har vi intentioner om at fortsætte i 2010 og Projektet har fortsat hjemmesiden hvor alle erfaringer bliver samlet, billeder fra projekterne kan ses, materiale og DVD kan downloades samt der kan læses om projektets andre delprojekter. SAMARBEJDE Projektledernes samarbejde Projektlederne har fungeret godt sammen og har været gode til at sparre, fordele opgaverne og tage over for hinanden i pressede situationer. Projektlederne har i 2009 været i en lidt speciel situation, idet den ene projektleder var på barsel indtil medio juli. Det har derfor været en barselsvikar, som har været med til at opstarte Øjenåbner 09. Forløbet er dog samlet set gået rigtig godt. Projektlederne har taget erfaringer fra 2008 med sig i det videre forløb, og er dermed blevet langt bedre til at tydeliggøre deres rolle i forhold til projektgruppen, så projektgruppen er klar over, hvem der har ansvar for hvad. Ansvarsfordelingen er ligeledes blevet tydeliggjort i kontrakterne, der er blevet mere detaljeret. Det tværkommunale samarbejde Samarbejdet funger rigtig godt. Guldborgsund Kommune har afsat regnskabsmedarbejdertimer til at styre økonomien, mens Lolland Kommune er ansvarlig for at udarbejde en årlig evaluering. RESSOURCER Projektet har modtaget tilskud fra følgende tilskudsgivere i 2009: Region Sjælland kr. Kulturministeriet (via Kulturaftale Storstrøm) kr. Kulturaftale Storstrøm kr. Lolland Kommune kr. Guldborgsund Kommune kr. I alt kr. Mandetimer Kommunerne har bidraget med arbejdskraft der ligger udenfor budgettet, i størrelsesordenen ca. 15 timer pr. uge i perioden januar til december Endvidere har Guldborgsund Kommune stillet en regnskabsmedarbejder til rådighed til styring af den daglige drift af 6

7 projektet fx betaling af regninger, indhentning af projektmidler fra fondene og aflæggelse af projektregnskaber. Ting vi har lært i 2009 Når skoler bliver inviteret til at deltage i et projekt, får hver skole tildelt en dato, hvor forløbet så afholdes. Hvis den tildelte dato ikke passer den enkelte skole, kan datoen naturligvis laves om. Det kan være en god idé at lave en plakat for Øjenåbner, som kan hænges op på lærerværelset/kaffestuen etc., så de involverede parter bliver mindet om projektet (det gælder særligt for de skoler, hvor kommunikationen ikke altid fungerer optimalt). Det kan overvejes, om der skal laves en nedre grænse for antal deltagere i kompetenceløftforløbene (i 2009 lærerworkshoppen). Der kan komme så meget ejerskab i en projektgruppe, at der kan herske tvivl om, hvem der er projektledere samt hvor beslutningskompetencen ligger. I forbindelse med Øjenåbner 2009 kontaktede vi Anette Syskas, som har kulturprogrammet Syskas på TV2Øst. I programmet tager Anette Syska rundt i regionen og dækker forskellige kulturbegivenheder. Hun var meget begejstret for Øjenåbner 2009, men endte med at takke nej til at dække forløbet, idet vores projekt faldt sammen med et andet fortællerprojekt i samme periode, som hun allerede havde indgået aftale om at dække. I fremtiden skal vi være opmærksomme på at kontakte Annette Syskas mindst to måneder i forvejen, hvis vi ønsker at et af vores delprojekter skal indgå i Syskas. METODE Gennem det samlede projekt, der løber over fire år, har vi sat os for at afprøve forskellige metoder og tilgange til projekterne, for at blive klogere på, hvad der fungerer. I 2008 varetog projektlederne det meste af processen vedrørende Øjenåbner. Vi samarbejdede med en projektgruppe som stod for den kunstneriske del samt afvikling af denne. Derudover tog projektlederne sig af samtlige rutinemæssige planlægningsopgaver herunder pressemeddelelser, koordinering af forløb mm. I 2009 er en stor del af de rutinemæssige arbejdsopgaver blevet placeret hos projektgruppen for Øjenåbner 2009 (Steiner), som dermed har sørget for al koordinering samt kontakten til skolerne. I 2010 bliver samarbejdet med projektgruppen en kombination af erfaringerne fra 2008 og 2009, idet en del af koordineringsarbejdet fortsat vil være placeret hos projektgruppen, mens projektledere i højere grad tager del i udviklingsprocessen, idet det ikke er et færdigkøbt koncept vi arbejder med i BILAGSLISTE Bilag 1: deltagerliste over skole der deltog i Øjenåbner 2009 Bilag 2: Deltagerliste til lærerworkshop 7

8 Bilag 1: deltagerliste over skole der deltog i Øjenåbner 2009 Oversigt over Fortæller Angreb på Guldborgsund / Lolland skoler 2009 Uge 34 17/8 Brydebjergskolen 8 klasser 2 fortællere 18/8 Guldborgland Skole 6 klasser 2 fortællere 19/8 Toreby Skole 10 klasser 2 fortællere 20/8 Dannelund afd. 7 klasser 2 fortællere 21/8 Rødby Havn afd. 10 klasser 2 fortællere (+ 1 Erhvervskl. Havneafd.) Uge 36 31/8 Nordbyskolen 20 klasser 3 fortællere 1/9 Møllebakkeskolen 15 klasser 3 fortællere 2/9 Stubbekøbing Skole 18 klasser 3 fortællere 3/9 Nørre Skole 13 klasser 3 fortællere 4/9 Nysted Skole 20 klasser 3 fortællere Uge 38 14/9 Eskildstrup Skole 19 klasser 3 fortællere 15/9 Svaneskolen 16 klasser 3 fortællere 16/9 Ellekildeskolen 15 klasser 3 fortællere 17/9 Sundskolen 19 klasser 3 fortællere 18/9 Østre Skole 20 klasser 3 fortællere Uge 39 21/9 Lindeskovskolen 19 klasser 3 fortællere 22/9 Nørre Alslev Skole 20 klasser 3 fortællere 23/9 Madeskov afd. 19 klasser 3 fortællere 24/9 Holeby afd. 20 klasser 3 fortællere 25/9 Krogløvskolen 13 klasser 3 fortællere Uge 41 5/10 Ejegodskolen 18 klasser 3 fortællere 6/10 Rødby afd. 20 klasser 3 fortællere (+ 1 Erhvervskl. Havneafd.) 7/10 Stormark afd. 23 klasser 4 fortællere 8/10 Byskole afd. 22 klasser 4 fortællere 9/10 Sakskøbing Skole 22 klasser 4 fortællere Uge 44 26/10 Ravnsborg afd. 18 klasser 3 fortællere 27/10 Margretheafdelingen 5 klasser 2 fortællere 28/10 Vestenskov afd. 10 klasser 2 fortællere 29/10 Blæsenborg, Center. 5 klasser 2 fortællere 30/10 Søllestedafdelingen 10 klasser 2 fortællere 8

9 Oversigt over elevworkshops i Lolland Kommunes skoler 2009/2010 Børn som fortællere for klasse workshop i historiefortælling for klassen i klassen Uge 4 28/1 Østofte afd. 1 kl /1 Østofte afd. 2 kl Uge 6 8/2 Østofte afd. 3 kl /2 Blæsenborg afd. 1 kl /2 Blæsenborg afd. 2 kl /2 Blæsenborg afd. 3 kl /2 Blæsenborg afd. 4 kl Uge 8 22/2 Blæsenborg afd. 5 kl /2 Blæsenborg afd. 6 kl /2 Blæsenborg afd. 7 kl /2 Blæsenborg afd. 8 kl

10 Bilag 2: Deltagerliste til lærerworkshop Uge 46 Smid bogen over skulderen Afholdte lærer workshops Guldborgsund / Lolland skoler 2009/2010 9/11 Stormark afd. 5 deltagere 10/11 Toreby Skole 13 deltagere 11/11 Krogløvskolen 18 deltagere 12/11 Ejegodskolen 8 deltagere Uge 48 23/11 Møllebakkeskolen 6 deltagere 24/11 Stubbekøbing Skole 22 deltagere 25/11 Nørre Skole AFLYST 26/11 Nysted Skole 12 deltagere Uge 50 7/12 Svaneskolen 12 deltagere 8/12 Sakskøbing Skole AFLYST 9/12 Sundskolen AFLYST på dagen 10/12 Østre Skole 5 deltagere 2010 Uge 2 11/1 Nørre Alslev Skole 9 deltagere 12/1 Ellekildeskolen 19 deltagere 13/1 Samlet Maribo Skole 14 deltagere 14/1 Holeby afd. 10 deltagere Uge 4 25/1 Rødbyhavn afd. AFLYST sygdom Steiner 26/1 Ravnsborg afd. AFLYST 27/1 Brydebjergskolen 5 deltagere 28/1 Lindeskovskolen AFLYST og rykket til 10/2 Uge 6 8/2 Rødby afd. AFLYST på dagen 9/2 Eskildstrup Skole 13 deltagere 10/2 Nordbyskolen 7 deltagere + 1 fra Lindeskovskolen 25/2 Søllested afd. 12 deltagere 10