Design InspirationsBoksen Brugerinvolvering i design

Transkript

1 Design InspirationsBoksen Brugerinvolvering i design Eksamensopgave i Design Afleveres d. 08. juni 2011 Vejleder og eksaminator: Peter Dalsgaard Udformet på: 4. semester Informationsvidenskab Institut for informations- og medievidenskab Aarhus Universitet Ansvarsfordeling Opgaven har et omfang af 74,14 sider, og udgør antal tegn: Opgaven er skrevet af: Anne Hill (s s ) Christine Risager (s s s ) Julie Lerche Møller (s s s ) Kaja Ravn Cramer (s s s ) I parenteserne er angivet, hvilke sider de enkelte er ansvarlige for. Vi har sammen udformet indledning, metode, indledende afsnit til teori, indledende afsnit til analyse, diskussion og konklusion. side I

2 FORORD Dette designprojekt er udarbejdet i perioden februar-maj 2011, med aflevering d. 8. juni Projektet tager udgangspunkt i vores designproces, som har taget plads i domænet Gellerup Bibliotek. Her har vores mål været, gennem brugerinvolvering, at designe et teknologisk artefakt til bibliotekets brugere. Vi vil i dette forord, gerne benytte lejligheden til at takke ansatte og brugere ved Gellerup Bibliotek. De har præsenteret os for domænet og indgået i en række events og interviews. Herigennem har de bidraget med konstruktiv kritik, som har været en stor hjælp i udviklingen af vores designproces. Derudover vil vi gerne takke vejleder Peter Dalsgaard samt instruktor Nicolai Brodersen for hjælp og vejledning gennem projektforløbet. side II

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 INDLEDNING METODE OPGAVENS STRUKTUR ETNOGRAFISK INSPIREREDE FELTSTUDIER GELLERUP BIBLIOTEK PROCESBESKRIVELSE DE FEM FASER VISUALISERING AF DESIGNPROCESSEN PRODUKTBESKRIVELSE TOUCHSKÆRME PROTOTYPEN TEORI SKANDINAVISK DESIGNTRADITION PARTICIPATORY DESIGN OPSUMMERING DEN DYNAMISKE DESIGNPROCES FRA VISION TIL SPECIFIKATION UDFORDRINGER UNDERVEJS TRADITIONERNES BETYDNING FOR DET AKTUELLE WICKED PROBLEMS OPSUMMERING DEN GODE DESIGNER KREATIVITET OG ANALYTISK EVNE ÆSTETISK SENSIBILITET OG RATIONALITET KOMMUNIKATION DØMMEKRAFT UDVIKLING AF DESIGNEVNER OPSUMMERING GODT DESIGN OPSUMMERING side III

4 6.5 DEN REFLEKSIVE PRAKTIKER WORLDMAKING KNOWING-IN-ACTION REFLECTION-IN-ACTION REFLECTION-ON-ACTION REPERTOIRE OPSUMMERING PRAGMATISME I ET SCHÖN PERSPEKTIV ANALYSE FØRSTE NEDSLAG: INDLEDENDE FELTSTUDIER BRAINSTORMING INSPIRATIONSFELTSTUDIE OG FØRSTE BRUGERKONTAKT FELTSTUDIER: GELLERUP BIBLIOTEK AFFINITY DIAGRAMMING OVER VISION FOR GELLERUP BIBLIOTEK INTERVIEW MED LONE HEDELUND REFLECTION-ON-ACTION: SAMTALEN MED LONE OMSUMMERING ANDET NEDSLAG: INSPIRATION CARD WORKSHOP METODEN INSPIRATION CARD WORKSHOP FORBEREDELSE TIL WORKSHOPPEN KREATIV DAG DESIGNATURES INSPIRATION CARD WORKSHOP DESIGNERENS ROLLE SOM TOVHOLDER DEBRIEFING OPSUMMERING TREDJE NEDSLAG: SCENARIER SCENARIER UDFORMNING AF SCENARIER SCENARIERS KARAKTERISTISKE ELEMENTER TILPASNING AF PRODUKT TIL DOMÆNE FREMVISNING AF SCENARIER REFLEKSION OVER SCENARIER side IV

5 7.3.7 DEN GODE DESIGNER PERSONAS DET OPERATIVE BILLEDE OPSUMMERING FJERDE NEDSLAG: MOCK-UP MOCK-UP S SPROGSPIL DESIGNMÆSSIGE TANKER FORUD FOR UDARBEJDELSEN AF MOCK-UP UDARBEJDELSE AF MOCK-UP OG NYE IDÉER TIL INDRETNING MOCK-UP AFPRØVNING MED BRUGERE FORSLAG TIL TILFØJELSER FEEDBACK PÅ IDÉEN TIL NY INDRETNING REFLEKSIONER OVER MOCK-UP AFPRØVNINGEN OPSUMMERING DISKUSSION SAMMENSTILLING AF NEDSLAG BRUGEN AF PD TIL SKABELSEN AF INSPIRATIONSBOKSEN DE RIGTIGE ELLER FORKERTE VALG? KONKLUSION LITTERATURLISTE side V

6 BILAGSOVERSIGT Bilag A. Bilag B. Bilag C. Bilag D. Bilag E. Bilag F. Bilag G. Bilag H. Bilag I. Bilag J. Bilag K. Bilag L. Bilag M. Bilag N. Bilag O. Bilag P. Eksisterende indretning på Gellerup Bibliotek Korrespondance med Sidsel Bech-Petersen Simpel interviewguide til Lone Hedelund interview Teknologikort Domænekort Koncepter Nutidsscenarie 1 - Larm Nutidsscenarie 2 - Bogudlån Nutidsscenarie 3 - Information Fremtidsscenarie 1 Den afskærmede, informative væg Fremtidsscenarie 2 TemaBoksen (InspirationsBoksen) Persona: Oguzhan Persona: Abdul Persona: Khalid Persona: Adnan Persona: Issa side VI

7 BILLEDEOVERSIGT Billede 1: Refleksioner ved nedslag... 3 Billede 2: CCGs samarbejde og værdier... 6 Billede 3: Overview Map... 8 Billede 5: Skitse af InspirationsBoksen Billede 8: Affinity Diagram Billede 9: Udarbejdelse af inspirationskort Billede 10: Udarbejdelse af inspirationskort Billede 11: Inspiration Card Workshop Billede 12: Inspiration Card Workshop Billede 13: Konceptplancher Billede 14: Konceptplancher Billede 15: Scenarier med post-its Billede 16: Scenarier med post-its Billede 17: Skitsetegninger til produkt Billede 18: Pre-test af mock-up Billede 20: Forslag til ny indretning Billede 19: Nuværende indretning Billede 22: Mock-up event Billede 21: Mock-up event Billede 23: Mock-up event Billede 24: Arkitekttegning - Nuværende indretning Billede 25: Arkitekttegning Forslag til ny indretning Billede 26: Prototype - Forside Billede 27: Prototype - Bogudvalg Billede 28: Prototype Bog vejviser Billede 29: Illustration af brugerinvolvering side VII

8 1.0 INDLEDNING I Danmark findes der over 400 folkebiblioteker, hvor Gellerup Bibliotek er et heraf. 1 Dette bibliotek udgør, med sin placering midt i Aarhus Vest, en vigtig instans for lokalsamfundet og danner endvidere rammen for helhedsindsatsen Community Center Gellerup, som huser et Jobhjørne, Sundhedshus og Folkeinformation. Gellerup Biblioteket er omdrejningspunktet for denne opgave. Med udgangspunkt i faget Design og derigennem en række forskellige designteorier, vil denne opgave redegøre for og analysere vores designproces, som har fundet sted gennem fire måneder. Det overordnede emne for opgaven har været at skabe et teknologisk artefakt til domænet, hvilket i vores tilfælde resulterede i InspirationsBoksen. InspirationsBoksen er et interaktivt produkt, som henvender sig til brugere på Gellerup Bibliotek og har til formål at fremme interessen for bogudlån. Designprocessen var i høj grad præget af brugerinvolvering, hvilket var en stor udfordring for os. Det er derfor med fokus på denne brugerinvolvering, vi har udformet følgende problemformulering: Hvordan har brugerinvolvering i designprocessen udfordret og udviklet vores designkompetencer i samspil med produktets udvikling? Problemformuleringen vil søges besvaret gennem fire brugerinvolverende nedslag i designprocessen, som alle har haft indflydelse på, hvilken retning vores designproces og dermed produktet har taget. Nedslagene er som følger; feltstudier, Inspiration Card Workshop, scenarier og mock-up. Udviklingen af vores designkompetencer ses i forhold til Schöns refleksive praktiker samt Löwgren og Stoltermans den gode designer. 1 Biblioteksvagten (2007), Biblioteksvagtens svar på alt mellem himmel og jord side 1

9 2.0 METODE Dette afsnit har til hensigt at kortlægge, hvordan vi metodisk har arbejdet i designprocessen, og hvorledes opgaven er udformet på baggrund af dette. Derudover vil vi redegøre og argumentere for opgavens struktur, for til sidst at beskrive vores brug af etnografisk inspirerede feltstudier. I en designproces hvor man som os arbejder med brugerinvolvering, er det vigtigt hele tiden at være fleksibel og kunne ændre processens gang i forhold til mål, visioner og værdier. Dette har vi forsøgt muligt ved at arbejde ud fra en iterativ struktur. At arbejde iterativt vil sige, at designprocessen organiseres i mindre projekter, kaldet iterationer, hvor der for hver iteration reflekteres over, hvordan den efterfølgende iteration skal foregå på baggrund af nyerhvervet viden. 2 Dette betyder, at vi for hver ny erfaring har mulighed for at ændre på processens forløb. Vi har i denne opgave valgt at medtage fire iterative forløb i form af nedslag, som har været med til at påvirke hinandens udformning. Hvis ikke vi havde haft mulighed for at ændre forløbet efter de nye inputs, ville brugerinvolvering ikke have været gavnlig. Dokumentationen af vores designproces er foregået over en internetblog. Her har vi nedfældet tanker, idéer, erfaringer, refleksioner, bekymringer, forventninger nærmest hvert et træk, vi har foretaget i designprocessen. Dette har hjulpet os både i udformningen af opgaven, men også i forhold til vores løbende refleksioner over kommende iterationers forløb, da det gav os mulighed for at kunne gå tilbage i iterationerne og se på, hvilke tanker og erfaringer vi havde gjort os. På følgende webadresse er det muligt at besøge vores blog og følge det iterative forløb i vores designproces: OPGAVENS STRUKTUR I opgavens første del præsenterer vi kort vores empiriske område, Gellerup Bibliotek. Herefter foreligger en beskrivelse af den designproces, vi har været igennem med et dertilhørende Overview Map, der visualiserer vores proces. Efterfølgende afsnit er en beskrivelse af det endelige produkt, hvilke teknologiske overvejelser vi gjorde os herom samt, hvordan vi valgte at udforme vores prototype. 2 Larman (2005), s side 2

10 Efter denne indledende del af opgaven præsenterer vi den teori, vi mener, har dannet rammerne for den del af processen, som vi har fokus på i problemformuleringen. Teoriafsnittet indeholder redegørelser for Den Skandinaviske Designtradition, participatory design (PD), udvalgt teori af Löwgren og Stolterman, teori om godt design og den gode designer samt teori af Donald Schön og slutteligt pragmatisme. Denne teori giver os mulighed for at foretage en refleksiv analyse af vores fire udvalgte nedslag, hvorfor efterfølgende afsnit derfor inkluderer analyse af de fire nedslag. Hvert nedslag vil munde ud i en opsummering, hvor vi udtrækker de væsentligste aspekter set i forhold til besvarelsen af problemformuleringen. Dette er forsøgt illustreret i nedenstående model, der viser, hvorledes vi for hvert nedslag reflekterer over, hvordan brugerinvolvering i vores designproces har udfordret og udviklet vores designkompetencer i samspil med produktets udvikling. Billede 1: Refleksioner ved nedslag Efter nedslagene følger et diskussionsafsnit. Dette har til formål at foretage en kritisk evaluering af de fire nedslag og vores brug af brugerinvolvering. I diskussionen sammenstiller vi de fire nedslag samt diskuterer, hvilke konsekvenser den udfordrende brugerinvolvering har haft i forhold til designprocessen. Herunder inddrager vi vores brug af PD i processen samt diskuterer, hvordan vi har adskilt os fra PD-principperne. Derefter diskuterer vi, hvilke tiltag vi som designere kunne have gjort os i designprocessen for at øge og forbedre udbyttet af brugerinvolveringen. side 3

11 Konklusionen har til formål slutteligt at opsamle på den viden, vi har erhvervet os gennem designprocessen via de fire nedslag, hvorigennem vi vil besvare problemformuleringen 2.2 ETNOGRAFISK INSPIREREDE FELTSTUDIER Når der skal designes et teknologisk artefakt til brugergrupper tilhørende et bestemt domæne, er det vigtigt at have kendskab til organisationen og aktørerne for at kunne danne sig en viden herom, før det endelige artefakt designes. Vi har igennem etnografisk inspirerede feltstudier søgt at skabe en så bred viden som muligt indenfor vores domæne og brugergruppe. Etnografi er en kvalitativ videnskab, som giver mulighed for en dyb forståelse af virkelighedens sociale processer via feltstudier og antropologisk analyse. 3 Feltstudierne i etnografi foregår ude i den virkelige verden, hvor etnografen via egne erfaringer, gennem bl.a. observation og interview, erhverver viden om det undersøgte felt. Vi har igennem vores feltstudier benyttet os af observation, deltagerobservation, interviews samt brugerinvolverende aktiviteter som f.eks. workshops. Dokumentationen på disse feltstudier er sket ved feltnotater og lydoptagelse samt ved, at vi har taget adskillige billeder gennem hele processen, hvilket vil komme til udtryk gennem opgaven. Ifølge Blomberg et. al. er videooptagelser ligeledes essentielle for etnografiske studier. 4 Dette var også en del af vores overvejelser, men grundet vores indledende feltstudier, der indikerede en meget tilbageholdende brugergruppe, besluttede vi tidligt i processen at vælge dette fra og i stedet dokumentere processen ved at tage billeder. 3 Forsythe (1999), s Blomberg et. al. (1991), s. 133 side 4

12 3.0 GELLERUP BIBLIOTEK I det følgende vil vi kort beskrive domænet, Gellerup Bibliotek, hvori vores designproces har haft sit udgangspunkt. Gellerup Bibliotek er et folkebibliotek placeret i et udsat boligområde i Aarhus Vest lige ved Gellerupparken, hvilket betyder, at mange besøgende på biblioteket er af anden etnisk herkomst. Biblioteket har specielt fokus på børn og børnefamilier og huser derfor et stort børneområde, bibliotekets størrelse taget i betragtning. Selve biblioteket er inddelt i en børneafdeling, en ungdomsafdeling, to afdelinger med hhv. danske og udenlandske bøger, et IT-hjørne med mange computere til fri afbenyttelse, en skranke hvor bibliotekarerne har tilhold og en læsesal, hvor der både findes danske og udenlandske aviser samt tidsskrifter. 5 Der er også adgang til kopimaskine, printer og telefax. 6 Bibliotekets lokaler huser udover folkebiblioteket også et Sundhedshus, en Folkeinformation, et Jobhjørne, og Lektiehjælpen Tusindfryd. Disse betegnes under helhedsindsatsen Community Center Gellerup (CCG). CCG arbejder med ligestilling blandt borgere og kæmper for at mindske social og kulturel ulighed og søger dermed fragmentering af samfundet undgået. Dette gør de bl.a. ved at informere de etniske brugere af biblioteket om det danske samfund og den danske kultur. Informationerne kommer ad forskellige veje, og CCG benytter sig af mange forskellige organisationer og forvaltningers kompetencer for at kunne udføre visionerne for CCG. 7 Dette kan bl.a. ske gennem gratis events ved frivillige foredragsholdere eller gratis lektiehjælp, som har samarbejde med Dansk Flygtningehjælp. Billede 2 nedenfor skitserer CCGs samarbejde og værdier. 5 Se bilag A 6 Aarhus Kommunes Biblioteker (2011), Gellerup Bibliotek 7 Community Center Gellerup (2008), Om CCG side 5

13 Billede 2: CCGs samarbejde og værdier side 6

14 4.0 PROCESBESKRIVELSE I forbindelse med faget Design har vi, sideløbende med fagets forelæsninger og øvelsestimer, tilrettelagt og fuldført vores designproces. Dette afsnit vil redegøre for processens forløb, som i vores tilfælde er struktureret efter Löwgren og Stoltermans termer omhandlende opbygningen af en designproces. Derudover har vi visualiseret vores designproces vha. et Overview Map, som har til formål at skitsere de vigtigste elementer i et designforløb DE FEM FASER Ifølge Löwgren og Stolterman kan opbygningen af en designproces inddeles i fem faser; inquiry, exploration, composition, assessment og coordination. 9 Inquiry refererer til den første fase i et designforløb, hvor designerens mål er at udvikle mange visioner omkring den givende designsituation og, hvorledes denne situation kan udvikle sig. 10 I forhold til vores designproces og de fire valgte nedslag, var det i forbindelse med de indledende feltstudier, at vi befandt os i inquiry fasen. Vha. forskellige arbejdsmetoder, såsom observation og interviews, lykkedes det os at skabe en divergent tilgang, hvori vi udformede en række visioner, som vi kunne anvende i det videre forløb. Den anden fase, som Löwgren og Stolterman opstiller, er exploration fasen. Denne er kendetegnet ved, at designeren forsøger at arbejde sig igennem de mulige løsninger og problemstillinger, som inquiry fasen har udformet. 11 En af de metoder som Löwgren og Stolterman nævner, som værende relevant i exploration fasen, er future Workshop. 12 Det andet nedslag i denne opgave omhandler vores udformning af en Inspiration Card Workshop, som fandt sted i exploration fasen. Målet med en workshop i denne fase er at klargøre problemer i den nuværende situation og lave visioner for fremtiden. 13 Den tredje fase som er med til at opbygge en designproces er, ifølge Löwgren og Stolterman, composition fasen. Hvor både inquiry og exploration vægter en divergent tilgang, søger composition fasen at tilstræbe en mere konvergent tilgang. Dermed er denne fase kendetegnet ved, 8 Dalsgaards, Halskov & Nielsen (2009), s. 4 9 Löwgren & Stolterman (2007), s Ibid, s Ibid, s Ibid, s Ibid, s. 70 side 7

15 at generelle visioner bliver konkretiseret. 14 I vores designproces befinder det tredje og fjerde nedslag, som redegør for henholdsvis scenarier og mock-up, sig i composition fasen. Disse metoder har begge til hensigt at konkretisere de visioner, som er opstået tidligere i processen. De sidste to faser, som opbygningen dækker over, er assessment og coordination. Assessment betegner den kritiske undersøgelse af designideen, 15 hvilket i vores designproces omhandlede udformningen og afprøvning af en prototype. Den femte fase skal, ifølge Löwgren og Stolterman, som sådan ikke opfattes som en fase, men mere som metaniveauet i strukturen, som involverer metoder og teknikker til at formidle designprocessen blandt deltagerne. 16 Denne opgaves nedslag befinder sig som nævnt henholdsvis i inquiry, exploration og composition fasen. Grundet forløbets korte tidshorisont har vi primært beskæftiget os med metoder og teknikker, som refererer til disse faser. 4.2 VISUALISERING AF DESIGNPROCESSEN Designprocessen indeholder forskellige aspekter, som vha. et Overview Map kan anskueliggøres og derved skabe et overblik over de anvendte metoder og teknikker. Billedet illustrerer det Overview Map, som vi har udformet i forlængelse af designprocessen. Indsnævringerne viser, hvorledes vores tilgang i processen henholdsvis er gået fra en divergent tilgang til en mere konvergent, hvilket vil sige, at visionerne i disse perioder er blevet mere konkretiserede. OVERVIEW MAP FELTSTUDIER INSPIRATION CARD WORKSHOP SCENARIER MOCK-UP FEBRUAR MARTS APRIL MAJ FORBEREDELSE BRAINSTORM ABC VISION ABC ABC REFLEKSION OG DISKUSSION FELTSTUDIER ABC ABC VISION ABC FELTSTUDIER ABC ABC INSPIRATION CARD WORKSHOP ABC ABC VISION SCENARIER OG PERSONAS ABC ABC MOCK-UP ABC ABC BRUGERTEST PROTOTYPE ABC ABC Billede 3: Overview Map ABC IDÉ INSPIRATION TILSTAND ORD TEKST ABC ABC ABC BILLEDE FILM MODEL 14 Löwgren & Stolterman (2007), s Ibid, s Ibid, s. 65 side 8

16 Vi startede ud med en brainstormingsession, hvor vi blev enige om domænet bibliotek og brugergruppen etniske minoriteter. Efter dette foretog vi vores første feltstudie, som fandt sted på Hovedbiblioteket i Aarhus. Brainstorming og feltstudiet førte os til visionen om, at vi ville: have fat i folk der for nylig var kommet til Danmark, og som gerne ville lære dansk. Dem ville vi gerne have til at benytte biblioteket til dette formål. Denne vision var også grundlaget for, at vi tog kontakt til LærDansk Sprogcenter Aarhus, hvor der var mulighed for at skabe kontakt til en brugergruppe. Endvidere medvirkede visionen også til, at vi kontaktede Hovedbiblioteket med vores idé. Vi blev her gjort opmærksom på Gellerup Bibliotek, og hvorledes dette domæne rettede sig bedre mod vores visioner. Dette førte videre til en række feltstudier på Gellerup biblioteket. Under disse studier foretog vi interviews med gatekeepers og brugere. Endvidere tog vi billeder og lavede feltnoter som et resultat af observationer. Feltstudierne resulterede i en brainstorming, som igen resulterede i en ny vision: Give brugere (etniske minoriteter) lyst til at bruge bibliotekets mange faciliteter og dermed lysten til at integrere sig i det danske samfund. Den næste fase i processen var præget af metoden Inspiration Card Workshop, som bestod af en lang række forberedelse og, som resultat af disse, selve afprøvningen af workshoppen. I forbindelse med de kreative forberedelser til workshoppen, udformede vi probes. Disse afleverede vi til en række brugere i samme omgang, som vi var på biblioteket for at afholde workshop. Vores probes skulle medvirke til, at vi fik et indblik i brugerne, som ikke var mulig blot ved at observere. På trods af en udpenslende forklaring på, hvorledes disse probes skulle udfyldes og endvidere, hvornår vi ønskede dem tilbageafleveret, modtog vi ikke nogle probes. Dette var ærgerligt i forhold til selve designsituationen, men gav os alligevel et bedre indtryk af brugerne. Inspiration Card Workshoppen mundede ud i en ny vision: At få flere af vores brugere til at låne bøger på Gellerup Bibliotek. Workshoppen dannede grundlag for det videre forløb, hvor omdrejningspunktet var scenarier og personas. Disse metoder var årsagen til idéen til det endelige produkt, hvilket også ledte os til problemstillingen vedrørende indretningen på Gellerup Bibliotek. Inden vi udarbejdede mockup en, gjorde vi os mange refleksioner og overvejelser i forhold til specifikke designprincipper. Udformningen af mock-up en resulterede i en brugertest, hvor vi fik skrevet noter til det videre designforløb, hvori udformningen af prototypen var omdrejningspunktet. Vores prototype blev udviklet som en hjemmeside. I forhold til designet var processen og dens mange tidligere tiltag medvirkende til, at produktets forståelighed og simpelhed var et centralt side 9

17 emne. I forbindelse med udformningen af prototypen havde vi en kritiksession med to andre studiegrupper, og blev her igennem gjort klar over eventuelle mangler og fejl. Prototypeeventet blev afholdt på Gellerup Bibliotek, hvor et par brugere og en enkelt gatekeeper deltog. Endvidere deltog vi også i arrangementet Designmesse, hvor vi fremviste vores prototype sammen med vores medstuderende, som et resultat af faget Design. side 10

18 5.0 PRODUKTBESKRIVELSE Det teknologiske artefakt, opstået på baggrund af designprocessen, har vi valgt at kalde InspirationsBoksen. Denne firkantede boks er sammensat af fire interaktive touchskærme. Hver skærm repræsenterer en interesse, som har til formål at fange brugeren. Denne interesse kan være sport, alverdens lande, mad og drikke, hjemkundskab, dyr, sundhed m.m. Boksen kan altså vise fire interesser ad gangen. Gennem brugerens interaktion med netop den skærm, der for ham repræsenterer den mest interessante overskrift, kan brugeren trykke sig ind på en række underkategorier. Ved sports-skærmen kan brugeren eksempelvis vælge mellem fodbold, tennis, atletik og golf. Vælger brugeren fodbold, præsenteres han for fire bøger omhandlende fodbold. Ved at trykke sig ind på de enkelte bøger kan brugeren læse, hvad bøgerne handler om, hvilket nummer de er placeret under samt se et kort over biblioteket, hvorpå den konkrete placering for bogen og vejen dertil er illustreret. Derudover kan brugeren printe en lap papir ud, hvorpå placeringsnummeret og titlen står skrevet. Afhængig af hvilket sprog brugeren forstår og læser, kan brugeren Billede 4: Skitse af InspirationsBoksen trykke sig ind på enten danske eller engelske bøger, hvormed knapper, information m.m. ligeledes skifter sprog. Vi har undervejs igennem udviklingen af produktet tænkt over, hvordan produktets specifikke funktionalitet skal være. Her har vi reflekteret over at programmet, bag InspirationsBoksen, skal kunne hente informationer om bøger fra bibliotekets database. Det skal kun være bøger, som befinder sig på det givne bibliotek, der kan dukke op under InspirationsBoksens bogforslag, hvilket også skal baseres på databasens viden om, hvor bøger er blevet afleveret og udlånt. side 11

19 InspirationsBoksen har til formål at fange brugernes interesse for derefter at gøre opmærksom på bibliotekets mange udlånsmuligheder. Når brugerne ser, hvor mange bøger der findes indenfor netop deres interesseområder, vil dette forhåbentlig øge brugernes lyst til at låne bøger. Kortet, der viser vej til bøgerne, gør det samtidig lettere for brugerne fremover at vide, hvor de kan finde de forskellige kategorier af bøger henne. Sidst men ikke mindst kommunikerer InspirationsBoksen både på engelsk og dansk, hvilket udvider den mulige brugergruppe, da en stor del af brugerne på Gellerup Bibliotek kan begå sig på et af de to sprog. 5.1 TOUCHSKÆRME Vi forestiller os, at det endelige produkt skal bestå af fire store touchskærme. Touchskærme er computerskærme, som er følsomme over for tryk. Brugeren interagerer således med computeren ved at trykke på billeder eller ord på skærmen. Der findes tre typer touchskærme, bygget op omkring tre forskellige teknologier: surface wave, resistive og capacitive. 17 Førstnævnte teknologi, surface wave, gør brug af ultralyd bølger, og er dermed den mest avancerede af de tre teknologier. Når panelet røres, absorberes en del af bølgerne. Denne ændring i bølgerne registrerer, hvor på skærmen der trykkes og sender information herom videre til controller en. 18 Den resistive teknologi har et fleksibelt overlag bestående af ledende indiumtrinoxid, forkortet ITOlag. Derunder et luftlag og igen et ITO-lag. Touchfunktionen opstår, når det øverste ITO-lag rører det underste ITO-lag. Man er dog ved at gå væk fra denne teknologi, da den har en række problemer. Af disse kan nævnes, at den har en sart overflade og at følsomheden forsvinder med tiden grundet slid mellem lagene. 19 Den kapacitive teknologi er derfor ved at finde sin plads ind på markedet. Denne teknologi har ingen bevægelige dele, men består kun af selve LCD-displayet og ITO-laget samt et øverste glaslag. Selve glaslaget består af en række sensorer, som reagerer på den varme, man har i fingrene. Glassets elektriske egenskaber benyttes altså til at måle ladningen fra brugerens finger. Fordele ved den kapacitive teknologi, til forskel fra de to andre, er bl.a. at glaslaget er mindre ridsefølsomt og har en mere jævn, solid berøringsflade. Desuden fremstår skærmen mere klar SearchCIO-Midmarket (2000), Definition touch screen 18 Ibid 19 Daimler Industri (2000), Nyheder, Kapacitive touchscreens baner vejen for nye produkter 20 Ibid side 12

20 Vi forestiller os, at InspirationsBoksen består af kapacitive touchskærme. Dette fordi den kapacitive teknologi vinder mere og mere frem. Det er bl.a. den teknologi vi kender fra Apples nye produkter som iphone 4 og ipad. Vi finder denne teknologi solid og yderst brugervenlig, hvilket er værdier, vi har vægtet højt i processen. 5.2 PROTOTYPEN Prototypen, som har haft til formål at tydeliggøre vores tanker omkring produktet er, som tidligere nævnt, udformet som en hjemmeside. På hjemmesiden forefindes der en introduktion til vores designgruppe og designproces og derudover information om henholdsvis produkt og prototype. Derudover kan man trykke sig ind på de fire skærme, som udgør selve prototypen. Her kan man interagere med én af de fire skærme, sports-skærmen. Denne interaktion sker naturligvis med mus, da det er en hjemmeside, men skal som ovenfor nævnt fungere ved touch i det endelige produkt. Hjemmesiden er lavet i HTML i programmet Dreamweaver. InspirationsBoksen kan testes på nedenstående webadresse. Her kan der ligeledes læses om processen, produktet samt os, som designgruppen. side 13

21 6.0 TEORI I det følgende vil vi redegøre for den teori, vi har set relevant i arbejdet med vores problemformulering. Indledningsvis præsenteres Den Skandinaviske Designtradition for at give et historisk overblik og forklare baggrunden for participatory design, da denne tilgang, i mere eller mindre grad, er tilstræbt i vores designproces. Efterfølgende præsenteres uddrag af Löwgren og Stoltermans begrebsapparat, som vi ser relevant i forhold til problemformuleringen. Hernæst vil vi inddrage Löwgren og Stoltermans teorier om, hvad der karakteriserer den gode designer, samt hvilke redskaber der skal til for at opnå denne titel. På baggrund af dette synes det ligeledes relevant at redegøre for, hvad definitionerne for godt design er, hvorfor vi tager udgangspunkt i Donald Norman og Dieter Rams bud herpå. Afslutningsvis vil vi inddrage Donald Schöns begrebsapparat om den refleksive praktiker, som bl.a. ligger til grund for et aspekt af Löwgren og Stoltermans anvisninger om den gode designer, for til sidst at gøre rede for, hvordan Schöns teori fører tilbage til pragmatismens idealer. side 14

22 6.1 SKANDINAVISK DESIGNTRADITION Den Skandinaviske Designtradition har rødder tilbage til 1970 erne og kom som en modreaktion til ældre systemudviklingsmetoder baseret på rationalistisk, objektiv og systematisk systemudvikling. 21 Metoderne havde dengang kun fokus på managementdelen af produktionen, og de ansattes arbejdsvilkår og interesser blev dermed ikke taget for gode vare. Dette betød, at computersystemer blev indsat på arbejdspladser med den effekt, at de automatiserede, tilsidesatte og overtog de ansattes arbejde. 22 Derfor begyndte nogle forskere at foretage undersøgelser, primært i Skandinavien, baseret på en overbevisning om, at designeren for at understøtte arbejdsforhold, skal udvikle systemerne gennem interaktion med de egentlige brugere. 23 Det har medført et nyt designperspektiv, som bevirker, at designeren skal have et nært samarbejde med subjektet (brugeren) under systemudvikling. Som Jørgen Bansler beskriver det: The end users must take part in the design and implementation of the computer based systems, because they, unlike the systems experts, possess detailed knowledge of the organization and the work processes in question. 24 Den Skandinaviske Designtradition medbragte altså et øget fokus på brugerne og deres sociale kendskab til den praksis, der designes til. Dette indebar opstandelsen af den nye filosofiske tilgang; participatory design (PD), som op igennem 1980 erne og 1990 erne, blev en indgroet del af Den Skandinaviske Designtradition. 25 Det skal dog nævnes, at participatory design og Skandinavisk Designtradition i dag ikke er det samme, men to felter som påvirker hinanden og, som er tæt tilknyttet PARTICIPATORY DESIGN Participatory design er et bredt felt, som har fokus på brugerorienteret design, der reflekterer brugernes behov og interesser. 26 Begrebet dækker over en tilgang baseret på brugerinvolvering, 21 Löwgren & Stolterman (2007), s Blomberg og Kensing (1998), s Ibid, s Bansler (1989), s Löwgren og Stolterman (2007), s Blomberg og Kensing (1998), s. 170 side 15

23 som udføres gennem hele designprocessen. Ifølge Blomberg og Kensing kan brugerne involveres på mange forskellige måder i designprocessen. De kan involveres: 1) i en analyse af behov og muligheder i designfeltet 2) ved evaluering og valg af teknologi 3) i designet af teknologien og evaluering af prototyper 4) i den organisatoriske implementering Blomberg og Kensing tilføjer, at det for designprocessen er vigtigt, at mængden af brugerinvolvering overvejes med omtanke. 27 Dette kræver en refleksion over designeres egen rolle i designprocessen. 28 Med sine rødder i Den Skandinaviske Designtradition er overbevisningen i PD, at brugerne er eksperterne. Dermed skal der også være respekt for brugernes meninger og holdninger under designprocessen. 29 Ifølge Blomberg og Kensing er inddragelse af brugerne i et teknologisk designforløb en betingelse for godt design. For at brugerdeltagelsen giver bedst udbytte, har Blomberg og Kensing opstillet fem krav: 30 1) Brugeren skal have adgang til relevant information 2) Der skal være mulighed for at en uafhængig mening om problemerne kan forefinde 3) Deltagelse i beslutninger 4) Der skal være adgang til anvendelige udviklingsmetoder ved deltagelse 5) Der skal være plads til alternative teknologiske og organisatoriske anordninger Ved at give plads til brugernes viden, færdigheder og interesser igennem designprocessen, skal dette give en god grobund for et system, som vil være brugbart og velintegreret i en arbejdspraksis. 31 Udover at brugerne skal have mulighed for at involvere sig bedst muligt i designprocessen, skal designeren også skabe sig en viden om den praksis, brugerne befinder sig i. Dette sker via et etnometodologisk standpunkt, som skal give kendskab til brugerne gennem aktivt samarbejde med brugerne under hele designprocessen. 32 Som Löwgren og Stolterman skriver: 27 Blomberg og Kensing (1998), s CPRS (2005), What is Participatory Design? 29 Ibid 30 Blomberg og Kensing (1998), s Ibid, s Ibid, s. 172 side 16

24 Participatory design is a process of mutual learning, where designers and users learn from each other. Truly participatory design requires a shared social and cultural background and a shared language. Hence, participatory design is not only a question of users participating in design, but also a question of designers participating in use. 33 PD er altså en gensidig og vigtig læringsproces eftersom, at brugere og designere ofte kommer fra forskellige baggrunde og forståelser. Dette sætter krav til, at designer og brugere skal oprette en fælles forståelse, som giver designprocessen mening, således at designeren får størst udbytte af samarbejdet til udviklingen af det endelige system. Forståelsen af designfeltet og dertilhørende brugere sker også igennem etnografisk inspirerede feltstudier, som er blevet en integreret del af PD. Feltstudierne inkluderer bl.a. open-ended (contextual) interviews and (participant) observations. 34 Desuden suppleres feltstudierne også med scenarier, mock-ups, workshops, samt prototypeevents, som skal være med til at skabe den gensidige læringsproces. 35 Involveringen af brugerne på denne måde sætter altså krav til, at designere kommer ud i feltens natur og interagerer hermed for til sidst at anvende den erhvervede viden til udviklingen af et endeligt produkt DET TREDJE RUM Når brugere inddrages i en designproces, bemærker Michael Müller, i teksten Participatory Design: The Third Space in HCI (2002), at det er meget vigtigt, at det hybride rum mellem brugere og designere opretholdes, således at brugere og designere ikke smelter sammen. Det hybride rum betegner han the third space, som udgøres af: [ ] practices that take place neither in the workers domain, nor in the software professionals domain, but in an in-between region that shares attributes of both the workers space and the software professionals Space. 36 Det tredje rum udgøres altså af de praksisser, der hverken finder sted i designerens eller brugerens domæne, men i en mellemliggende region, hvorved det bliver muligt for begge parter at kombinere 33 Löwgren og Stolterman (2007), s Blomberg og Kensing (1998), s Ibid, s Müller (2002), s. 1 side 17

25 forskellige nye indsigter og planer. 37 Rummet fungerer således som en bro mellem forskelligheder, hvorpå der kan skabes nye idéer og konstrueres en fælles forståelse på baggrund af, at deltagerne får mulighed for at flette deres respektive viden sammen. 38 Det er her, designeren får mulighed for at sætte sig ind i andres tankegange og tænke ud af boksen OPSUMMERING Med visionen om et nært samarbejde mellem slutbrugerne og designeren opstod Den Skandinaviske Designtradition, som en modreaktion til ældre systemudviklings metoder, der ikke benyttede sig særligt af brugernes interesser. Dette medførte udviklingen af PD, som anså det for fundamentalt at inddrage brugerne igennem hele designprocessen, for at kunne skabe et godt design. Dog bemærker Müller, at det er vigtigt at bevare et såkaldt tredje rum, således at brugerne og designerne ikke smelter sammen, men at de i et hybridt rum kan dele deres forskellige viden. Vi har igennem vores designproces forsøgt at benytte PD og samtidig have fokus på at bevare det tredje rum, hvilket vi vil komme nærmere ind på under de fire udvalgte nedslag samt i opgavens endelige diskussion. 37 Müller (2002), s Müller, s. 4 side 18

26 6.2 DEN DYNAMISKE DESIGNPROCES I bogen Thoughtful Interaction Design (2007) beskæftiger Jonas Löwgren og Erik Stolterman sig med designudvikling og principper, som retter sig mod designerens kompetencer. De fokuserer primært på designerens evne til at reflektere over forskellige designteknikker, frem for specifikt at beskrive disse metoder. 39 Endvidere beskriver de, hvorledes designprocessen skal ses som dynamisk frem for lineær. Dette afsnit redegør for en række af de begreber, som Löwgren og Stolterman anvender i denne forbindelse, hvormed omdrejningspunktet er designerens kompetencer og designprocessers udvikling FRA VISION TIL SPECIFIKATION Ifølge Löwgren og Stolterman eksisterer der tre abstraktionsniveauer i en designproces: the vision, the operative image og the specification 40. Dette afsnit har til formål at klargøre, hvorledes disse opstår og endvidere, hvordan de påvirker hinanden i en dynamisk designproces. Allerede når en designer bliver stillet overfor en designsituation opstår der visioner, bevidst eller ubevidst. Dog er disse visioner dynamiske, hvilket betyder, at de kan udvikle og ændre sig undervejs i processen. Löwgren og Stolterman definerer begrebet vision således: It should be thought of as a first organizing principle that helps the designer to structure the initial attempts to respond to the situation at hand. 41 Disse er altså ikke specifikke, men snarere designerens første tanker og idéer, hvilket betyder, at der i den første del af designprocessen florerer en masse visioner. Visionerne kan være af modsigende karakter og endvidere besværlige at realisere i virkeligheden. Dette skal dog ikke ses som en svaghed, mener Löwgren og Stolterman, men derimod kan dette både have en positiv effekt på designforløbet og ikke mindst designeren selv. Modsatrettede visioner indeholder forskellige idéer, som i sammenspil med hinanden, kan hjælpe designeren i det videre designforløb. 42 I næste fase af den dynamiske designproces, udvikles det operative billede. Visionen bliver i denne del af designprocessen videreudviklet vha. det operative billede. Ligesom visionen kan være diffus i 39 Löwgren & Stolterman (2007), s Ibid, s Ibid, s Ibid, s.18 side 19

27 starten, så kan dette begreb også fremstå sådan, og ofte er det operative billede i begyndelsen blot skitser. 43 I takt med processens forløb udvikler det operative billede sig i et sammenspil med den reelle designsituation og visionen. Dette er igen en udfordring for designeren, hvis opgave er at forene disse tre enheder. Löwgren og Stolterman definerer det operative billede som værende den vigtigste del af en designproces, eftersom det forbinder de abstrakte visioner til konkrete situationer. 44 I forlængelse af visionens mulige ændringer undervejs påvirker dette også det operative billede, hvilket understreger den dynamik, som opstår i designprocessen. Det operative billede gennemgår en udvikling, hvori det bliver mere deltaljeret og vil til sidst fremstå som en specifikation. 45 Denne specifikation vil danne baggrund for den videre proces, som fokuserer på fremstillingen af designartefaktet. Endvidere vil det tidligere operative billede, som på nuværende tidspunkt i designprocessen agerer som en specifikation, have gennemgået en proces, hvori det er blevet a more solid foundation for design work. 46 Specifikationen er heller ikke endegyldig, og der kan også her opstå nye problematikker. Dette faktum understreger, at processen ikke skal ses som lineær, men netop som dynamisk. 47 Endvidere er denne dynamik også et resultat af begreberne reflection-in-action og reflection-on-action, som Donald Schön opstiller, og som der redegøres for senere i opgaven. Forskellige beslutninger i processen kræver, at designeren revurderer sine handlinger, og dermed opstår der en dynamisk proces. 48 De tre niveauer påvirker hinanden løbende i processen, men alligevel skabes der tre faser, hvormed designeren har mulighed for at danne sig et overblik over processen UDFORDRINGER UNDERVEJS En designproces indeholder mange forskellige aspekter, hvoraf diskussion og tanker omkring designets muligheder er en fundamental del heraf. Löwgren og Stolterman anvender begreberne konvergens og divergens for at indsnævre to elementære tilgange i designprocessen. 49 Divergens refererer til den type tilgang, hvori designeren fokuserer på at have en meget bred tankegang og hele tiden er positiv overfor nye muligheder. I forhold til designprocessens forløb vil denne tilgang ofte findes i den første del, da denne er præget af en masse idéer og tanker, og dermed ikke er fastlagt på en specifik udformning. Målet med en divergent tilgang er at udforske og ikke mindst 43 Löwgren & Stolterman (2007), s Ibid, s Ibid, s Ibid, s Ibid, s Ibid, s Ibid, s. 29 side 20

28 udvide designmulighederne, hvilket vil sige, at flere idéer udforskes i et parallelt forløb. Derved undgår designeren, ifølge Löwgren og Stolterman at favorisere enkle idéer. De tilføjer at denne tendens, hvori designeren favoriserer egne idéer, ofte kan være et resultat af personlig stolthed og ignorance overfor kritik. 50 Den anden tilgang, som Löwgren og Stolterman nævner, er som nævnt konvergens. Begrebet dækker over designerens evne til at konkretisere sine idéer og tanker og forsøge at finde specifikke løsninger på designudfordringerne. Eftersom en designproces oftest ender ud i et specifikt artefakt, vil en konvergent tilgang præge den senere del i et designforløb. 51 Hvor en divergent tilgang altså fokuserer på de utallige muligheder i designudvikling, vil designeren med en konvergent vinkel forsøge at konkretisere disse muligheder. De to tilgange udfordrer designeren og kræver at designeren erkender, at der kan være op til flere tilfredsstillende løsninger i en designproces og endvidere, at nye idéer kan integreres i allerede eksisterende designsituationer. 52 Denne opfattelse er inspireret af Donald Schön, som netop påpeger, at der i designprocesser ikke findes korrekte eller forkerte svar, men derimod handlinger og konsekvenser deraf TRADITIONERNES BETYDNING FOR DET AKTUELLE Löwgren og Stolterman beskriver, hvorledes kreativitet og designudvikling bygger på sammenhængen mellem traditioner og transcendens. 54 Inddragelsen af brugere, som er en essentiel del af PD, beskrevet tidligere i opgaven, bliver meningsfuld og relevant for designprocessen, når det lykkes for designeren at bringe de to begreber tradition og transcendens i en dialektisk forbindelse. Dvs. at designerens mål er at transcendere traditionerne således, at disse bliver meningsfyldte for brugerne. 55 Designeren skal altså søge at finde en balance mellem tradition, det allerede eksisterende, og transcendens, det potentielle i situationen. Löwgren og Stolterman uddyber, hvordan design skal skabe mening for brugere i det følgende citat: We all know of examples when a designer of a digital artefact finds it hard to understand why the users do not want to use her perfect design. The users fail to find 50 Löwgren & Stolterman (2007), s Ibid, s Ibid, s Ibid, s Ibid, s Ibid, s. 153 side 21

29 the artefact useful since it does not create a meaningful whole together with their existing reality. 56 Ifølge Löwgren og Stolterman kan følelsen af relevans, og mening skabes igennem forskellige designartefakter. 57 Anvendelse af begrebet design-by-doing, 58 som f.eks. kan ske igennem mockups, skaber en oplevelse for brugerne. Derigennem opstår der en følelse af medbestemmelse, og dette skaber mening. Designerens opgave er at have fokus på det traditionelle, sådan at en aktuel designudfordring kan bestrides, hvilket sker designer og brugere imellem WICKED PROBLEMS På trods af Löwgren og Stoltermans fokusering på designerens rolle i designprocesser beskæftiger de sig også med designforløbets metoder. Forklaringen på dette er, at ifølge Löwgren og Stolterman skal en eftertænksom designer være i stand til at kunne reflektere over metodernes rolle i et sådan forløb. I den forbindelse redegør de for begrebet wicked problems, vha. Rittel og Webber, som præsenterer det i starten af 1970 erne. 59 Rittel og Webber forklarer, hvorledes der kan opstå udfordringer i løbet af en designproces, som ikke kan specificeres og analyseres, før disse udfordringer er løst. Derudover understreger de, at der i en designproces ikke er ét rigtigt svar på disse wicked problems, men derimod en række løsninger, som er understøttet af forskellige argumenter. 60 Endvidere kan disse løsninger ikke genbruges, hvilket vil sige, at hver gang et wicked problem er forsøgt løst vha. en hypotetisk løsning, så ændrer situationen sig. Wicked problems er unikke, og dermed kan det samme løsningsforslag ikke anvendes flere gange OPSUMMERING Ifølge Löwgren og Stolterman er designprocesser dynamiske, og de faser som opstår undervejs er løbende omskiftelige. Dette kræver at designeren formår at opretholde en kreativ tankegang hele tiden og dermed også at være mentalt klar på udfordringer og ændringer konstant. På trods af fasernes foranderlighed hjælper de designeren til at danne overblik over designforløbene. Ofte vil processen være præget af to tilgange, divergens og konvergens, hvoraf den førstnævnte vil præge 56 Löwgren & Stolterman (2007), s Ibid, s Ibid, s Ibid, s Ibid, s Dalsgaard (2009), s. 35 side 22

30 processens opstart og tidlige faser, mens den anden typisk vil finde sted sent i forløbet. Dog kan der opstå nye idéer, selv sent i designprocessen, og dermed understreges vigtigheden af designerens kompetencer og endvidere den dynamik, som processerne er præget af. Designerens evner er endvidere essentielle, når såkaldte wicked problems opstår. Begrebet dækker som nævnt over de udfordringer, der opstår undervejs, men kan ikke specificeres førhen, de er løst. Hermed bliver designerens evner endnu en gang udfordret, eftersom løsninger skal vælges, og som nævnt tidligere findes der, ifølge Löwgren og Stolterman, ikke ét rigtig svar i designudvikling. Derudover er det også designerens ansvar i en designproces at bringe forbindelse mellem det traditionelle og det aktuelle, sådan at det skaber relevans for brugerne. Designeren formål er, som nævnt, at transcendere brugernes traditionelle opfattelser af specifikke designsituationer, sådan at disse bliver meningsfyldte for brugerne. side 23

31 6.3 DEN GODE DESIGNER For Löwgren og Stolterman er det umuligt at diskutere, hvad design er uden at medtænke designeren. Dette skyldes, som i alle andre tilfælde, at design afhænger af, hvem der designer. Derfor er det i Löwgren og Stoltermans interesse at give udtryk for nogle idéer og tanker, der skal være behjælpelige til at blive en god designer. 62 Ligeledes har Löwgren og Stolterman for øje, at det ikke er muligt at forelægge garanterede metoder til, hvordan man udvikler evnen til at designe, da design i sig selv er et resultat af en designproces, og derfor skal behandles herefter. 63 Desuden er enhver designsituation unik, og kræver derfor en unik tilgangsmåde. 64 Dertil kommer, at stil og præferencer i forbindelse med design forandres over tid, hvilket influerer på, hvad der definerer godt design. 65 Det er på baggrund af disse overvejelser, at Löwgren og Stolterman kommer med deres definition af, hvad der karakteriserer en god designer samt, hvorledes en designer kan udvikle disse evner KREATIVITET OG ANALYTISK EVNE Stort set alle designsituationer kræver både analytiske færdigheder og kreativitet af designeren. I princippet vil ethvert koncept i en designsituation kunne analyseres i evigheder, men eftersom en designproces oftest er begrænset af tid, er det en nødvendighed at kontrollere denne analyse. Derfor afhænger den analytiske tænkning af kreativ tænkning, da designeren grundet tidsbegrænsning er nødt til at foretage kreative beslutninger om, hvad der er mest relevant at analysere. 67 Omvendt skal et kreativt sind være i stand til at skelne mellem gode og dårlige idéer. Ren kreativitet er derfor ikke, hvad der er mest brug for i forbindelse med design. At producere idéer er ikke svært, hvis ikke der er nogen begrænsninger. Men at kreere idéer, der er relevante, hensigtsmæssige, realiserbare og samtidig innovative, kan være svært. Derfor skal kreativitet balanceres med analytisk tænkning. 68 Som en kreativ aktivitet leder design ofte til konfrontationer og konflikter mellem modsatrettede idéer, intentioner og viden. Derfor skal man som designer have for øje, at det ikke er muligt at leve op til alle idéer og ønsker, netop fordi de til tider er i modstrid med hinanden. 69 Ligeledes er det 62 Löwgren & Stolterman (2007), s Ibid, s Ibid, s Ibid, s Ibid, s Ibid, s Ibid, s Ibid, s side 24

32 vigtigt at tage hensyn til de eventuelle værdier, der eksisterer i det specifikke samfund eller den specifikke organisation. 70 Ifølge Löwgren og Stolterman er der ingen generelle regler for, hvorledes man takler idealer og værdier, hvorfor de foreslår, at man som designer udarbejder en etisk bevidsthed omkring situationen ÆSTETISK SENSIBILITET OG RATIONALITET Löwgren og Stolterman har ligeledes fokus på, hvad de betegner som æstetisk sensibilitet. Dette skal ses som evnen til at kunne se, hvordan en komposition af indhold og udseende bliver udtryk for balancen mellem forskellige efterspørgsler. Det er derfor helt essentielt for Löwgren og Stolterman, at den gode designer tager højde for det æstetiske udtryk, og at man som designer er i stand til at kombinere de mange aspekter i det endelige design. 72 Rationalitet er ligeledes et vigtigt aspekt af at være en god designer. Det er dog vigtigt at have for øje, at der er en tæt relation mellem vores værdier og, hvad vi tolker som værende rationelt. Dette kommer f.eks. til udtryk ved, at nogle mennesker ser en opvaskemaskine som et hurtigt og effektivt værktøj, der gør opvask mere rationelt. Er man omvendt forkæmper for miljøet, ses den formentlig ikke som værende rationel. Det er derfor vigtigt, at en designer forstår den kompleksitet, der hersker i forbindelse med værdier og rationalitet. Dette kræver, at designeren sætter sig ind i kundens forståelse af rationalitet i relation til sin egen forståelse heraf. Vigtigheden ved denne forståelse grunder samtidig i, at den er helt fundamental for kommunikationen mellem designer og kunde KOMMUNIKATION Kommunikation er kernen for hele designprocessen og en af de vigtigste kvaliteter herved er, at kunne gøre idéer visuelle. Dette skyldes at designeren, ved at give sine idéer form, giver kunden langt bedre muligheder for at analysere disse og evaluere herpå. Det er netop gennem denne visuelle repræsentation, at idéer bliver til virkelighed, hvilket samtidig bringer designprocessen videre. 74 Der er hermed tale om en form for nonverbal kommunikation, der har til formål at skabe et refleksivt og verbalt kommunikationsrum, som både designeren og kunden kan relatere til. 70 Löwgren & Stolterman (2007), s Ibid, s Ibid, s Ibid, s Ibid, s. 51 side 25