Ergoterapeut, Fysioterapeut og Radiograf

Transkript

1 Dagsorden HSU Mødedato: Mandag den 14. marts 2011 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Soldalen 8, 7100 Vejle Mødelokale: Klasselokale 12 Journalnummer: Medlemmer: Medarbejderrepræsentanter: Helle Waagner - TR for AC - Pædagoguddannelsen i Jelling (næstformand) Jesper Zimmer Wrang TR for AC Læreruddannelsen på Fyn Svend Aage Eghøj, 3F Lis Mulvad Kingo TR for AC Pædagoguddannelsen i Odense Aase Stamp Jørgensen TR for HK EVU Leila Pedersen TR for HK Gitte Stokholm TR for Ergoterapeutforeningen uddannelserne til Ergoterapeut, Fysioterapeut og Radiograf Tina Westphal Jensen TR for DSR - Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Niels Kvium, TR for AC - Læreruddannelsen i Jelling Jytte Beck, TR for DSR Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle Didde Auring TR for Dansk Socialrådgiverforening (DS) - Den sociale Højskole Lene Iversholt TR for AC EVU Ledelsesrepræsentanter: Erik Knudsen Rektor (Formand) Keld Vorup Sørensen Studierektor Læreruddannelsen Allan Kjær Hansen - Ressourcedirektør Alice Rasmussen Studierektor Samfundsfaglige uddannelser Søren Pedersen Studierektor Sygeplejerskeuddannelsen Jørgen Juul uddannelseschef Læreruddannelsen i Jelling Jens Kjær Larsen CFU chef Jørgen Hansen - EVU chef Lars Lynge Nielsen Studierektor Pædagoguddannelsen Ulla Mulbjerg - studierektor for uddannelserne til Bioanalytiker, Ergoterapeut, Fysioterapeut og Radiograf Sekretariatsbetjening: Lene Synnøve Andersen - Løn og Personale Side 1/10

2 Dagsordenspunkter 1. Godkendelse af dagsorden (5 min.) Årsregnskab 2010 (15 min.) E-MUS ( 25 min.) Afrapportering af udviklingskontrakt (20 min.) Lokal samarbejdsudvalgsstruktur (20 min.) Sygefraværsstatistik 2010 (10 min.)... 5 PAUSE (15 MIN.) 7. Udviklingsforum (10 min.) APV 2011 (15 min.) Kursus for HSU medlemmer (5 min.) Status på bygningsløsning i UC Lillebælt (10 min.) Campusstrategi (15 min.) Nyt fra HAU (HSI) (10 min.) Meddelelser Eventuelt (5 min.) Foreløbige punkter til næste HSU møde den 14. juni Side 2/10

3 1. Godkendelse af dagsorden (5 min.) Dagsorden for mødet skal godkendes, og punkter til Eventuelt skal annonceres af de tilstedeværende. Det indstilles, at dagsordenen godkendes. 2. Årsregnskab 2010 (15 min.) Regnskabet for 2010 skal godkendes inden udgangen af marts 2011, og sagen behandles på bestyrelsesmødet den 31. marts Revisionen afslutter sit arbejde i perioden marts Der kan derfor på nuværende tidspunkt ikke siges noget endeligt om årsregnskabet for Der vil på mødet blive givet en orientering på baggrund af status i arbejdet. Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. 3. E-MUS ( 25 min.) Implementeringen af emus-systemet Medarbejderplan fra Innomate er nu detailplanlagt (se bilag 3.1). I foråret 2011 arbejdes primært med MUS-konceptet samt registrering af formel uddannelse, og i efteråret 2011 defineres kompetenceprofiler og kompetencer udover de formelle kompetencer (uddannelse). Opdelingen sker for at sikre den nødvendige fremdrift i opsætningen af emus-systemets MUS-del. Opsætningen af systemets MUS-del er igangværende. Der er indtil videre udpeget 3 pilotområder hhv. sygeplejeuddannelsen i Vejle, Løn og Personale og Bygningsområdet. Pilottesten afvikles efter planen i uge Hovedlinjerne i tidsplanen for projektet er: 14. marts 2011: Orientering i HSU 19.maj 2011: Pilottesten for MUS-delen afsluttes 2. september 2011: Kompetenceprofiler og realkompetencevurderinger er oprettet i emussystemet 1. november 2011: Sidste Kickoff-møde afholdes i november, og herefter er systemet implementere i hele UC Lillebælt Der er udarbejdet en kommunikationsplan hvor informationen af HSU, direktionen, lederne og medarbejderne er indtænkt. Side 3/10

4 Det indstilles, at HSU drøfter ovenstående orientering. Bilag 3.1 Bilag 3.2 Detajlplan for emus emus-projektets historik 4. Afrapportering af udviklingskontrakt (20 min.) Det er fastsat i institutionslovgivningen at professionshøjskoler skal indgå en udviklingskontrakt med Undervisningsministeriet. Formålet med udviklingskontrakten er at: Understøtte kvalitetsudvikling i de videregående uddannelser på Undervisningsministeriets område. Styrke sammenhængen mellem de politiske målsætninger på området og kravet til de enkelte institutioner. Dokumentere institutionernes præstation og opnåede resultater. Klargøre ledelsesmæssig fokus og råderum for den enkelte institutionsledelse og bestyrelse med ansvar for at arbejde målrettet på opfyldelsen af de fastsatte resultatkrav. Styrke en åben dialog mellem ministeriet og den enkelte institution om prioritering af målsætninger, institutionens strategi og opfølgning på fastsatte resultatkrav. Den aktuelle udviklingskontrakt er indgået i juni måned 2010 og gælder til og med UC Lillebælt er forpligtet til at afrapportere på de enkelte år. Undervisningsministeriet har fremsendt vejledning til formen på afrapporteringen for 2010, og der er deadline på afrapporteringen d. 29. april Efter afrapporteringen er indleveret, skal UC Lillebælt afholde et dialogmøde med Undervisningsministeriet, hvor afrapporteringen samt ændringer til den samlede kontrakt skal drøftes. Mødet afholdes i maj/juni. Samtidig med udviklingskontraktens afrapportering skal der afrapporteres på anvendelsen af trepartsaftalemidler til læreruddannelsen og sygeplejerskeuddannelsen. Afrapporteringen er for de fleste indikatorer formuleret således at der skal opgives 2 tal for hver indikator: 1) den af institutionens uddannelser der har den laveste frekvens 2) samlet gennemsnit for alle institutionens uddannelser. Ministeriet lægger op til en række justeringer af udviklingskontrakten ift. udmeldingerne ved indgåelsen: Aftagerkontakt: Der er udarbejdet et koncept for operationalisering af udviklingskontraktens målsætning for sikring af uddannelsernes relevans via aftagervurderinger. Formålet er Side 4/10

5 at styrke systematisk dialog og kontakt mellem uddannelserne og aftagerne. Konceptet afspejler en rammesættende specificering af krav og forventninger til at aftagernes involvering og indflydelse sikres systematisk på uddannelserne. Konceptet har endvidere til formål at understøtte akkrediteringskriterierne om aftager/dimittendkontakt og erhvervs- og professionsbasering (kriterium 2 og 3). Ministeriet foreslår at UCLs milepæl for 2011 skal være at udarbejde og implementere strategi/handlingsplan for kvalitetssikring af aftagerkontakt. Ændrede/nye indikatorer: 1) Ministeriet lægger op til at 2 eksisterende indikatorer om aftagerkontakt bliver samlet i en indikator fremadrettet (jfr. Ovenfor om aftagerkontakt) 2) Ministeriet lægger op til 2 nye indikatorer om brugertilfredshed: 1) studieglæde 2) udbytte af uddannelsen. 3) Ministeriet ligger op til en ny indikator for anvendelse af IT (elektroniske læremidler). Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. 5. Lokal samarbejdsudvalgsstruktur (20 min.) HSU har nedsat et udvalg, der skal komme med forslag til hvordan den fremtidige lokale koordinering kan finde sted på de lokationer, der er dækket af flere LSU er. Udvalget består af Helle Waagner, Jytte Beck, Leila Damkjær Pedersen, Lars Lynge, Ulla Refstrup Mulbjerg og Allan Kjær Hansen. Udvalget har afholdt et møde den 31. januar, hvor man drøftede de forskellige situationer lokalt og typer af opgaver, som der var behov for at koordinere lokalt. Der er endnu ikke udarbejdet et endeligt oplæg fra gruppen, men det vil blive fremsendt til HSU inden mødet. Det indstilles, at HSU drøfter bilag 5.1. Bilag 5.1 Oplæg vedr. lokal samarbejdsstruktur i UC Lillebælt (eftersendes) 6. Sygefraværsstatistik 2010 (10 min.) Med udgangspunkt i cirkulære om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner, hvor det fremgår, at samarbejdsudvalget årligt skal drøfte institutionens sygefravær, er den i bilag 6.1 tabel afstedkommet. Side 5/10

6 En sygefraværsstatistik er et redskab til at måle institutionens sygefravær. Sygefraværsstatistikken beskriver det aktuelle fravær, typisk i procenter og dage, dog uden at fortolke eller forklare, hvorfor eller hvordan sygefraværet er opstået Derfor vil en enkelt måling af sygefraværet, der f.eks. viser et sygefravær for en given periode isoleret set ikke ret meget. Sygefraværsstatistikken bliver interessant og kan med fordel bruges som et redskab, når der er mulighed for at sammenligne fraværet på institutionen over tid og benchmarke med staten som helhed. Det indstilles, at HSU med udgangspunkt i bilag 6.1 drøfter tabellerne.. Bilag 6.1 Sygefravær (eftersendes) PAUSE (15 min.) 7. Udviklingsforum (10 min.) Der er afsat en dag d. 6. april til udviklingsforum. Det overordnede tema for udviklingsforum er: udvikling i og tendenser i uddannelsesverdenen. På udviklingsforum d. 6. april 2011 er temaet: uddannelsesudvikling. Deltagerkredsen er Direktion, Lederforum, HSU, øvrige del af ledelse af uddannelser, EVU-enhed, CFU og stabschefer samt øvrige tillidsmænd samt De studerendes Råd (DSR)). Der udsendes invitationer til deltagerkredsen forud for mødet. Det endelige program forventes udsendt ca. en uge før afholdelse. Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. 8. APV 2011 (15 min.) Efter planen gennemføres UC Lillebælts 2. arbejdsmiljøvurdering i november Der er af HAU (tidligere HSI) nedsat en arbejdsgruppe bestående af 5 medlemmer der bredt repræsentere organisationen. Gruppens arbejde er beskrevet i Kommissorium for Arbejdsgruppen vedrørende arbejdspladsvurdering i UC Lillebælt (bilag 8.1) Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. Bilag 8.1 Kommisorium APV Side 6/10

7 9. Kursus for HSU medlemmer (5 min.) Med baggrund i beslutning på HSU møde, den 1. november 2010 om at afvikle et kursus for HSU medlemmer, foreslås et kursus afviklet med udgangspunkt i nedenstående formål: Deltagerne skal kende formål med oprettelse af samarbejdsudvalg, roller i samarbejdet og samarbejdsudvalgets arbejdsopgaver herunder afgrænsningen til de opgaver, som varetages af sikkerhedsorganisation og tillidsrepræsentanter. Deltagerne skal kunne anvende samarbejdsaftalen bestemmelser til at fremme en konstruktiv dialog om arbejdspladsens udvikling og fremtid. Deltagerne skal bibringes bevidsthed om, at den konstruktive dialog om arbejdspladsens udvikling er omdrejningspunktet for samarbejdsudvalgets arbejde, herunder at dialogen i samarbejdsudvalget giver mulighed for at yde indflydelse på fremtiden og at de bedste resultater opnås, når der tages udgangspunkt i ledelsens og medarbejdernes fælles interesser om udviklingen. Med baggrund i formålet, drøfter HSU i forlængelse af kurset, hvordan der skabes mødeform som understøtter dialog og indflydelse på centrale områder. På kursusdagen indkredser HSU, hvad det er for områder samt, hvordan HSU møderne fremadrettet tilrettelægges, så det er det møderne har fokus på og måske i mindre grad politikker m.m. (løses måske i højere grad af nogle få personer (efter delegation f.eks.). Det indstilles, at HSU tager formål og indhold af kursus for medlemmer af HSU til efterretning. Det indstilles, at kurset afvikles som et 1 dags kursus (kl. 9-16) i slutningen af foråret Status på bygningsløsning i UC Lillebælt (10 min.) Der arbejdes fortsat med bygningsløsninger i både Odense, Vejle og Svendborg. Der afventes tilbagemeldinger vedr. både Odense og Svendborg fra Undervisningsministeriet. Der gives en mundtlig orientering på mødet. Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. Side 7/10

8 11. Campusstrategi (15 min.) Campusstrategien er nu udarbejdet. Strategien er drøftet i styregruppen og bestyrelsen har givet grønt lys til, at der kan arbejdes videre med den foreliggende strategi herunder, at den bredes yderligere ud i forhold til inddragelse af de studerende og medarbejderne. Næste skridt er at få forankret strategien og igangsat nogle pilotprojekter for at indhøste erfaringer, som kan danne grundlag for en bedre udnyttelse af eksisterende rammer og for indretningen i den kommende løsning i Odense og senere også andre steder. Centrale elementer i strategien: Opgør med det private ejerskab til kvadratmeter eksempelvis; Indretning af underviserarbejdspladser som kompetenceklynger med flydende arbejdspladser Etablering af vejlednings, møde og forberedelsesfaciliteter som deles med de studerende Øget samarbejde mellem uddannelserne for at styrke tværfagligheden og optimere ressourceforbruget eksempelvis; Fælles lokalebooking system Centralisering af studieadministration Mentale ombygninger eksempelvis; Alle døre ind til kontorer og undervisningslokaler skal være åbne Dele af undervisernes forberedelse skal ske i fællesarealerne Udvidelse af undervisningstiden fra morgen til sen eftermiddag og nogle gange aften Forankringen af pilotprojekterne skal ske decentralt på den enkelte uddannelse. Der lægges op til, at de enkelte uddannelsessteder selv vælger, hvordan de rent praktisk vil gribe opgaven an, indenfor nogle ganske få tids og indholdsmæssige rammer. Det er det enkelte uddannelsessted og/eller grupper af ledere, medarbejdere og studerende, som kommer med forslag til pilotprojekter. Projekterne skal være både forankret hos ledelse, medarbejdere og studerende eller dele af medarbejderne og de studerende. Projekter kan være på enkelte lokaliteter over hele UC Lillebælt og ikke kun i Odense eller de kan omfatte flere lokaliteter. I det enkelte projekt defineres, hvad målene er, hvordan det tilrettelægges, og hvordan man vil måle effekten. Ledelsessekretariatet har udarbejdet en plan for det videre arbejde med at få implementeret og igangsat nogle pilotprojekter. Side 8/10

9 Her ligges der op til at det er uddannelserne og afdelingerne, der hver især har ansvar for at komme med deres bud på hvilke pilotprojekter de gerne vil igangsætte hos dem. Deadline for denne tilbagemelding er den 7. marts. Processen frem til implementeringen af pilotprojekter samt baggrund, tidsplan og opgavefordeling fremgår af bilag 1. Som et led i processen og inden mødet i HSU den 14. marts indkaldes TR-gruppen samt arbejdsmiljørepræsentanterne til et møde hvor det mere grundlæggende vil blive forklaret, hvad det er for nogle tanker der ligger bag strategien, samt hvad det er for nogle projekter der kan arbejdes videre med. Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. Bilag 11.1 Den videre proces for implementering af strategi Bilag 11.2 Campusstrategien 12. Nyt fra HAU (HSI) (10 min.) Den 1. oktober 2010 blev arbejdsmiljøloven ændret. For UC Lillebælt betyder det, at: 1. Følgende navne anvendes fremadrettet: Arbejdsmiljørepræsentant (tidligere sikkerhedsrepræsentant) Arbejdsmiljøudvalg (tidligere sikkerhedsudvalg) Arbejdsmiljøgruppe (tidligere sikkerhedsgruppe) 2. Ledere og medarbejdere skal udarbejde en årlig plan i forhold til udfordringer på arbejdsmiljøområdet. Planen for 2011 udarbejdes og drøftes i hhv. HAU (tidligere HSI) og LAUerne (tidligere LSIerne) i løbet af marts Medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen skal gennemføre tre dages grunduddannelse (tidligere 5 dage) senest tre måneder efter denne er valgt. De skal tages hos godkendte udbydere. Herudover skal der tilbydes to dages supplerende arbejdsmiljøuddannelse inden for de første tolv måneder (deltagelse er frivillig). For at leve op til lovgivningen på dette punkt er LAU ved at udpege en kursusudbyder, og skabe overblik over hvem der mangler uddannelsen. 4. Arbejdsgiveren skal hvert år sørge for, at der ud fra virksomhedens arbejdsmiljøbehov laves en kompetenceudviklingsplan for medlemmer i arbejdsmiljøorganisationen med afsæt i virksomhedens arbejdsmiljøbehov. Der er tale om 2 dages supplerende kursus, og HAU har besluttet at temaet skal være sammenhængen mellem trivsel og sygefravær. Side 9/10

10 Det indstilles, at HSU tager orienteringen til efterretning. 13. Meddelelser Ingen. 14. Eventuelt (5 min.) 15. Foreløbige punkter til næste HSU møde den 14. juni 2011 Budgetopfølgning 1. kvartal 2011 Fordeling af kompetencemidler APV Nyt fra sikkerhedsudvalget Strategi 2015 implementeringsplan Status for bygningsløsning i UC Lillebælt Campusstrategi Side 10/10

11 Detailplan for E-mus Aktivitet Uge Start Slut Ansvar Status PE=Projektejer: Allan Kjær Hansen Grundlag PG= Projektgruppe Projektbeskrivelse udarbejdes Uge PL A PL= Projektleder: Signe V. Nancke Leverandørevaluering/valg // // // PE A Forventningsafstemning med leverandør (leverancer/samarbedje) Uge PL A A= afsluttet Nedsættelse af arbejdsgrupper Uge PL A I= igangværende Kommunikation (Vigtige datoer) HSU 14/3 11: Orientering i HSU Uge PL I HSU 14/6 11:Orientering i HSU Uge PL HSU: 12/9 11: Orientering i HSU Uge PL Informationsmøde med ledere Uge 33 PL I Gruppe 1 Integration stamdata System til integration med MP udvikles 1) -4 // THSK A Sikre at grunddata er opdaterede // // // THSK/PL A Teste og godkende integrationen -4 // IM/PL I Fastlæg vedligeholdelsesprocess vedr. stamdata Uge PL 1) For yderligere information om processen mht. systemudvikling se IT's projektbeskrivelse Gruppe 2 - Organisation Fastlæg organisation som MUS afholdes i // // // THSK A Teste og godkende integrationen -4 // IM/PL I Fastlæg adgang til systemet Uge PL I Fastlæg vedligeholdelsesprocess vedr. organisation i MP Uge PL Gruppe 3 - Uddannelser Afklare indhold i MP vedr. uddannelser og kompetencer Uge PL I Integration af uddannelser og formaliserede kompetencer i MP Uge IM (PL) I Godkende integrationen Uge PL Fastlæg vedligeholdelsesprocess vedr. uddannelseskategorier Uge PL Gruppe 4 - MUS-koncept Fastlæg port folio, workflow og forberedelses/konklusionsskema Uge PL I Integration af forberedelses/konklusionsskema, workflow og portfolio Uge PL/IM I Godkende integrationen Uge PL Fastlæg vedligeholdelsesprocess vedr. MUS-konceptet (workflow m.m.) Uge PL Vejledninger og retningslinier Vejledning i brugen af MP til ledere udarbejdes Uge PL/IM Vejledning i brugen af MP til medarbejdere udarbejdes Uge PL/IM Vejledning i/retningslinier for MUS-samtaler Uge PL Beskriv L&P's faste opgaver vedrørende emus Uge PL Fastlæg vedligeholdelsesprocess vedr. MUS-retningslinier Uge PL Etiske retningslinier for behandling af data fra/i emus beskrives Uge PL

12 Detailplan for E-mus Aktivitet Uge Start Slut Ansvar Status Pilottest Planlægning af og klargøring til pilottestforløb Uge PL Oprettelse af brugere i MP Uge IM/PL Pilottest Uge PL Evaluering planlægges Uge PL Evaluering med medarbejdere gennemføres Uge PL Evaluering med ledere gennemføres Uge PL Ændringer implementeres efter behandling i HSU Uge PL Gruppe 5 - Kompetenceprofiler Fastlæg taxonomi og beskrive kompetencer (oplæg) Uge PL Workshop om taxonomi m.m. Uge PL Kompetenceprofiler og beskrivelser af kompetencer Uuge IM (PL) Data til ressourceregnskab fastlægges Uge PL A Ggodkende integrationen Uge IM (PL) Fastlæg vedligeholdelsesprocess vedr.kompetenceprofiler Uge PL Drift Planlægning af overgang til drift Uge PL Oprettelse af brugere Uge IM Uddannelse af administrator Kick off 1 (uden kompetenceprofiler) Uge 38?? PL/IM Kickoff 2 (med kompetenceprofiler) Uge 44?? PL/IM Evaluering Evaluering med medarbejdere gennemføres Løbende // // PL Evaluering med ledere gennemføres Løbende // // PL Ændringer implementeres Løbende // // PL

13 Notat Afdeling/enhed: Oprettelsesdato: Udarbejdet af: Personaleadministrationen, Odense 07-jan-2011 SVNA Journalnummer: - Dokumentnavn: emus- Projektets historik emus-projektets historik Mandat til projektet Til HSU-mødet i september 2009 tilslutter HSU sig Notat om MUS, og dermed er der tilslutning til, at der skal være ens håndtering af MUS-afviklingen. Der er samtidig noteret, at der er tilslutning til, at der etableres et fælles system for hele UCL. Det er efter direktionens opfattelse mest hensigtsmæssigt, at systemet er digitalt, dels på grund af de store fordele der er i en ensartet håndtering af MUS dels i muligheden for at genfinde data i en opfølgningssammenhæng, Endelig passer det også ind i UC Lillebælt fokus på større grad af digitalisering og håndtering af ar-bejdsprocesser. Det besluttedes yderligere, at emus skal forankres i Løn- og Personaleafdelingen. Leverandørvalg I forbindelse med direktionsmødet den blev der udarbejdet en sammenligning af 2 elektroniske MUS-systemer, Medarbejderplan og Xafir. Efterfølgende gennemførtes et pilotprojekt med Xafir, som efter evaluering blev forkastet grundet for meget fokus på mål og resultater. Karsten Jørgensen fra firmaet Innomate præsenterede medarbejderplan (navnet på firmaets emus-system) på HSU mødet d. 15. marts 2010, og samtidig godkendes Innomate som leverandør af emus-systemet Økonomi Projektet finansieres delvist af globaliseringsmidlerne. Der er af globaliseringsmidlerne for 2010 afsat en pulje til konsulentydelser i forbindelse med implementeringen og løn til en HR-medarbejder i et år. Organisation HSU har godkendt nedenstående styregruppe for emus på HUS-mødet den Allan Kjær Hansen, Ressourcedirektør Lena Venborg Pedersen, Udviklingsdirektør Bente Hammerrich, Leder af Løn og Personale Ulla Refstrup Mulbjerg, Studierektor for sundhedsuddannelser Didde Auring, Underviser på socialrådgiveruddannelsen Jytte Falmaar, Underviser fysioterapeutuddannelsen Leila Damkjær Pedersen, IT-koordinator Styregruppen havde sit første møde den 11. august Side 1/2

14 Trine Wittenhoff Hvistendahl har hidtil fungeret som projektleder for emus, men efter behandling i direktionen besluttedes det, at ansætte en projektleder pr. 1. november. Status for projektet: Overordnet gælder det, at der sker en opstart af pilotfasen med emus med fokus på selve MUS-delen før sommerferien, men den del, der handler om kompetencer og kompetenceprofiler opstartes efter sommerferien. Baggrunden for opdelingen er ønsket om at komme tidligere i gang med indsamling af erfaringer. Milepælsplan Organiseringen er fastlagt inkl. arbejdsgrupperne Integration af stamdata godkendt Tidsplan og vigtige beslutninger vedr. systemopsætning og workflow forelægges HSU Uddannelser, kompetencer, workflow vedr. MUS-koncept og port folioen er opsat i MP Pilottesten for MUS-delen afsluttes Kompetenceprofiler og realkompetencevurderinger er oprettet i MP Sidste Kickoff-møde afholdes i november Der er i vinteren 2010/2011 udarbejdet 3 grundlagspapirer for projektet: projektmandat, tids og aktivitetsplan samt budget for projektet. Informationer fra SIS og IT-hierarkiet (en intern database der vedligeholdes i IT samt Løn og Personale) overføres til medarbejderplan med udgangen af januar. Der afholdes en workshop i februar med styregruppen samt nogle nøglepersoner i organisationen vedrørende opsætning af uddannelser og efteruddannelser i emus-systemet. Side 2/2

15 Kommissorium for Arbejdsgruppen vedrørende arbejdspladsvurdering i University College Lillebælt I dette dokument beskrives formålet med Arbejdsgruppen vedrørende arbejdspladsvurdering samt hvilket ansvar arbejdsgruppen har. Processen med at tilrettelægge, gennemføre og følge op på arbejdspladsvurderingen både lokalt og centralt beskrives også i hovedtræk. Baggrund Alle arbejdsgivere har siden udgangen af år 2000 været omfattet af kravet om udarbejdelse af en arbejdspladsvurdering, og denne skal jf. arbejdsmiljølovens 15.a. gennemføres mindst hvert 3. år. I UCL blev den første fælles arbejdspladsvurdering gennemført i foråret 2009, og man kunne anonymt besvare spørgeskemaet i perioden 17. marts 2009 til og med den 17. april Alle afdelinger deltog, og der blev udarbejdet en samlet rapport for UCL samt en for hver enhed (afdeling/uddannelse). Undersøgelsen afdækkede både forhold vedr. det fysiske, det psyko/sociale arbejdsmiljø samt det sundhedsfremmende aspekt. Formål Arbejdsgruppens ansvar er, at tilrettelægge, gennemføre og følge op på arbejdsmiljøvurderingerne i UCL overholder arbejdsmiljølovens 15a stk.1-3. Denne lyder: 15 a. Arbejdsgiveren skal sørge for, at der udarbejdes en skriftlig arbejdspladsvurdering af sikkerheds- og sundhedsforholdene på arbejdspladsen under hensyntagen til arbejdets art, de arbejdsmetoder og arbejdsprocesser, der anvendes, samt virksomhedens størrelse og organisering. Arbejdspladsvurderingen skal forefindes i virksomheden og være tilgængelig for virksomhedens ledelse, de ansatte og Arbejdstilsynet, som fører tilsyn med arbejdspladsvurderingen. En arbejdspladsvurdering skal revideres, når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder og arbejdsprocesser m.v. og disse ændringer har betydning for sikkerhed og sundhed under arbejdet, dog senest hvert tredje år. Stk. 2. En arbejdspladsvurdering skal omfatte en stillingtagen til virksomhedens arbejdsmiljøproblemer, og hvordan de løses, under iagttagelse af de forebyggelsesprincipper, der er angivet i arbejdsmiljølovgivningen. Vurderingen skal indeholde følgende elementer: 1) Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold. 2) Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer. 3) Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer. 4) Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen. Stk. 3. Arbejdsgiveren skal inddrage arbejdsmiljøorganisationen eller de ansatte i planlægningen, tilrettelæggelsen og gennemførelsen af samt opfølgningen på arbejdspladsvurderingen, jf. stk. 1 og 2. Formålet med, at udarbejde en fælles arbejdspladsvurdering, og retningslinjer herfor, er, at sikre, at alle væsentlige arbejdsmiljøproblemer belyses, samt at arbejdsmiljøproblemerne bliver synlige med henblik på systematik og løbende løsninger lokalt såvel som centralt. Desuden sikres at samtlige medarbejdere inddrages. Arbejdspladsvurderingen skal belyse udviklingsområder inden for arbejdsmiljøet omfattende det fysiske, det psyko/sociale arbejdsmiljø samt det sundhedsfremmende aspekt.

16 Arbejdspladsvurderingens udformning Spørgeskemaet har en fælles del med ens spørgsmål, og derudover får hver enhed mulighed for, at tilføje 10 individuelle spørgsmål. Der udarbejdes en fælles rapport for hele UC Lillebælt samt rapporter på de(t) niveauer, som enhedens leder ønsker. Selve skemaet skal være så kortfattet som muligt, og der skal tages hensyn til, at alle væsentlige spørgsmål berøres for det administrative personale, servicemedarbejderne og underviserne. Spørgeskemaet skal besvares elektronisk, og holdes anonymt. Arbejdspladsvurderingen indeholder disse fem elementer: Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold. Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer. Inddragelse af virksomhedens sygefravær med henblik på at vurdere, om der er forhold i virksomhedens arbejdsmiljø, der kan medvirke til sygefraværet Prioritering og opstilling af en handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer Retningslinjer for opfølgning på handlingsplanen. Process I nedenstående udspil til procesplan er ovenstående indarbejdet. Der skrives ud til de lokale ledelser om muligheden for lokale spørgsmål og hvor mange rapporter de ønsker. F.eks. kan CFU s leder ønske en undersøgelse fra hver adresse eller en fælles. Der informeres samtidig om hvordan arbejdsgruppen har imødekommet kritikken af arbejdspladsvurderingen i På det første møde i arbejdsgruppen drøftes det eksisterende spørgeskema ud fra behovet for opdatering og ud fra at så mange af de nuværende spørgsmål skal gentages af hensyn til muligheden for opfølgning. På sidste møde i arbejdsgruppen gennemgås de indsendte lokale spørgsmål. Præsentation af spørgeskema i HSI Præsentation af spørgeskema i lederforum APV afvikles samtidig i hele UCL over en periode på 3 uger. Udarbejdelse af handleplaner både centralt og lokalt. Resultater præsenteres i HSI, HSU og lederforum Arbejdsgruppen afslutter sit arbejde med at lave en evaluering på arbejdet og indstille et forslag til handleplan til HSI både i forhold til indhold og form. Opbevaring af rapporterne og tilpasning af kommissorium samt proces Arbejdspladsvurderingen er den enkelte afdelings eget redskab, men skal forefindes i University College Lillebælt og være til rådighed for virksomhedens ledelse, ansatte og Arbejdstilsynet. Arbejdsgruppen opdaterer dette kommissorium samt det fælles koncept jf. sidste undersøgelse.

17 APV i UCL Arbejdsperiode forår 2011 til forår 2012 Arbejdsgruppen for udarbejdelse af arbejdspladsvurderingen i 2011 er: Kirsten Larsen, kila@ucl.dk, 4403, leder af arbejdsgruppen Christian Jansson, chja@ucl.dk, 3616 Charlotte Fleischer, chfl@ucl.dk, 3194 Yderligere 2 medlemmer er under udpegning Teknisk bistand: Kirsten Holdorff, kiho@ucl.dk, 3689 Sekretær: Signe Nancke, svna@ucl.dk, 3658 Tidsplan Kommissorium tilrettes Januar 2011 Udpege medlemmer til arbejdsgruppen Jaunar 2011 Skriv ud til afdelinger om hvilke rapporter de ønsker februar 2011 Booke arbejdsgruppemøder 4 stk. februar 2011 Samtykke fra Kirsten Holdorph s leder om at hun kan tilpasse spørgeskemaet og udarbejde rapporterne- Februar 2011 Spørgeskema tilrettes Februar til maj 2011 Præsentation af spørgeskemaer i HSI Juni 2011 Præsentation i Lederforum Juni 2011 Afvikling - 3 uger samtidig i hele UCL i november Uddannelsesrapporter udarbejdes December 2011 til marts 2012 Samlet notat samt forslag til handleplan udarbejdes af Kirsten Larsen Marts 2012 Arbejdet afsluttes i april/maj 2012 ved præsentation af resultater og handleplaner i HSI, HSU og lederforum

18 Notat Afdeling/enhed: Ledelsessekretariatet Oprettelsesdato: Udarbejdet af: krla4 Journalnummer: Dokumentnavn: Oplæg til videre proces for implementering af strategien Dokumentnummer: Den videre proces for implementering af strategi 1. Status Campusstrategien er nu udarbejdet. Strategien er drøftet i styregruppen og bestyrelsen har givet grønt lys til, at der kan arbejdes videre med den foreliggende strategi herunder, at den bredes yderligere ud i forhold til inddragelse af de studerende og medarbejderne. Der har kort været orienteret i HSU, og den har været præsenteret i lederforum. Det er aftalt, at det videre forløb drøftes på direktionsmøde først i det nye år og derefter i Strategisk Uddannelses Forum på mødet d. 17. januar Strategien er offentliggjort på hjemmesiden via en Ajour-nyhed og kan findes via nedenstående link i Team Share: 'Færdig strategi': 2. Campusstrategien Med strategien er grundlaget for den fremtidige løsning af de fysiske rammer for uddannelserne og aktiviteterne i Odense skabt. Campusstrategien indeholder også nogle mere generelle bud på, hvordan vi gennem indretning og udnyttelse af de fysiske rammer kan medvirke til at skabe en attraktiv uddannelsesinstitution for både studerende og medarbejdere uanset hvor i UC Lillebælt vi befinder os. Målet med strategien er, at vi i fremtiden skal udnytte de fysiske rammer bedre og kunne rumme flere studerende på færre kvadratmeter. Det vil kunne frigøre ressourcer til andre formål. Samtidig vil vi skabe gode rammer for både studerende og medarbejderes studie- og arbejdsmiljø. Målet er at de fysiske rum skal - fremme tværfaglighed - øge tilgængelighed - fremme læring og videndeling og - udfordre vores måde at anvende rum og fysiske rammer og derigennem understøtte og forstærke anvendelsen i hverdagen og i vores mere langsigtede strategiske initiativer inden for uddannelse, udviklingsaktiviteter og vidensproduktion nu og i fremtiden. Omdrejningspunktet er tesen om, at en rigtig Side 1/7

19 prioritering og indretning af de fysiske rum kan styrke studie- og arbejdsmiljø samt fremme organisationens centrale mål, videndeling og sammenhæng. Strategien er udarbejdet af en gruppe af medarbejdere og ledelse hen over efteråret 2010 i samarbejde med arkitektfirmaet Signal Arkitekterne. Undervej er delkonklusionerne blevet trykprøvet i en bredere kreds af medarbejdere og studerende. Fysiske rum præger adfærd og trivsel Strategien tager afsæt i en undersøgelse af, hvordan de fysiske rum spiller ind på vores adfærd og trivsel- og dermed på, hvordan vi studerer, tilrettelægger og løser vores arbejdsopgaver, samarbejder og videndeler. På denne måde er strategien et redskab til at Fastlægge de overordnede mål for UCL s fysiske miljøer, nu og i fremtiden Anvise hvordan de fysiske miljøer i samspil med en ny tilgang til brugen af rum kan udmønte og inspirere til det videre arbejde med at skabe attraktive studie-, arbejds- og vidensmiljøer Fungere som udgangspunkt for væsentlige prioriteringer på bygningsområdet og andre aspekter af de fysiske rammer. Centrale elementer i strategien: Udfordre det private ejerskab til kvadratmeter eksempelvis; Indretning af underviserarbejdspladser som kompetenceklynger med flydende arbejdspladser Etablering af vejlednings, møde og forberedelsesfaciliteter som deles med de studerende Øget samarbejde mellem uddannelserne for at styrke tværfagligheden og optimere ressourceforbruget eksempelvis; Fælles undervisningsfaciliteter Fælles lokalebooking system Centralisering af studieadministration Mentale ombygninger eksempelvis; Alle døre ind til kontorer og undervisningslokaler skal være åbne Dele af undervisernes forberedelse sker i fællesarealer Udvidelse af undervisningstiden fra morgen til sen eftermiddag og nogle gange aften Side 2/7

20 3. Næste skridt: Pilotprojekter Strategien indeholder en række konkrete anvisninger på, hvordan målsætningerne kan nås. Forslagene handler både om bygnings- og inventarmæssige ændringer, men også om at ændre adfærd i rum. En sådan mental ombygning kan få de fysiske rammer til at fungere bedre uden at flytte en eneste væg. Listen over initiativer i strategien er hverken endelig eller definitiv, og de er alene ideer, som kan og skal suppleres og udbygges. I løbet af foråret igangsættes en række pilotprojekter for at indhøste erfaringer, som kan danne grundlag for en bedre udnyttelse af eksisterende rammer og for indretningen i den kommende løsning i Odense og senere også andre steder. Pilotprojekterne skal tage afsæt i et eller flere kriterier i rammebetingelserne. Fælles for pilotprojekterne er, at de skal indeholde nyskabende elementer omkring skabelsen af et fælles lærings-, studie- og arbejdsmiljø. Forslagene til pilotprojekter samles op og prioriteres af styregruppen for strategien. 4. Plan for implementering af pilotprojekter- herunder tidsplan og inddragelse af interessenter Ledelsessekretariatet har udarbejdet en plan for det videre arbejde med at få implementeret og igangsat nogle pilotprojekter. Målet er at få skabt et medejerskab hos den enkelte medarbejder og studerende til strategien og ikke mindst den kommende implementering af pilotprojekter. Processen For at sikre at forankringen af pilotprojekterne sker decentralt på den enkelte uddannelse lægges der op til, at det enkelte uddannelsessted selv kommer med forslag til pilotprojekter indenfor nogle ganske få tids- og indholdsmæssige rammer. Det er derfor det enkelte uddannelsessted og/eller grupper af ledere, medarbejdere og studerende som kommer med forslag til pilotprojekter. Projekterne skal være både forankret hos ledelse, medarbejdere og studerende eller dele af medarbejderne og de studerende og gerne på tværs af uddannelser og funktioner. Pilotforsøgene kan foregå over hele UC Lillebælt og ikke kun i Odense og de kan omfatte flere lokaliteter. I det enkelte projekt defineres, hvad målene er, hvordan det tilrettelægges og hvordan man vil måle effekten. 4.1 Tidsplan: 3. Januar: Direktionsmøde Side 3/7

21 Direktionen drøfter og justerer nærværende oplæg til den videre proces 7. januar: Signal arkitekterne formulerer et pilotprojekt for direktionen 17. Januar: Møde i Strategisk Uddannelses Forum På mødet i Strategisk Uddannelses Forum godkendes den videre proces 18. januar: Skriftlig orientering af HSU, Kontaktudvalg og Studerende På Tværs 7. marts: Deadline for aflevering af op til 3-4 pilotprojekter formuleret i skitseform (formål og forventede effekt) som hvert enkelt uddannelsessted/enhed/uddannelse ønsker at arbejde videre med. Pilotprojektbeskrivelser sendes til Katrine Larsen i ledelsessekretariatet Krla4@ucl.dk Et udkast til skabelon for pilotprojektbeskrivelse fremgår af bilag 1. Ultimo marts: Møde i styregruppen for strategien Bruttolisten over pilotprojekter sendes til Signal Arkitekterne som kommer med et bud på økonomien i forhold til pilotprojekterne. Styregruppen prioriterer de forskellige pilotprojekter. Ultimo marts: Direktionsmøde Direktionen godkender de udvalgte pilotprojekter Tilbagemelding til uddannelserne på, hvilke projekter de kan gå i dybden med at beskrive og planlægge 14. april: Deadline for levering af endelig pilotprojektbeskrivelser 18.april: Endelig godkendelse af pilotprojekter og igangsættelse heraf 4.2 Inddragelse af interessenter Som det fremgår af strategien ligger der en særlig ledelsesindsats i at sikre, at initiativerne samlet set kommer til at berøre alle brugersegmenterne. Det er vigtigt at der er ildsjæle, som vil gå forrest, men samtidig skal det sikres, at der også igangsættes projekter, som er bredt forankret lokalt. Erfaringsmæssigt skal der gøres mere for at involvere de studerende, lige som repræsentanter for eksterne interessenter også gerne må inviteres med til at tilrettelægge initiativer, der involverer dem. En nøjere afdækning af de studerendes behov og ønsker vil under alle omstændigheder være ønskeligt ift. tilrettelæggelsen af det fremtidige forløb Udover ovenstående vil ledelsessekretariatet sikre at TR-gruppen og arbejdsmiljørepræsentanterne involveres i processen og mere grundlæggende forklares, hvad det er for nogle tanker der ligger bag strategien, og hvilke projekter vi kunne arbejde videre med. Side 4/7

22 Eksterne interessenter vil blive inviteret til at give deres input til strategien. Processen kobles op på Lederforums Innovationstema. 5. Bud på pilotprojekter Det er som nævnt vigtigt, at der ledelsesmæssigt er opbakning til de overordnede rammebetingelser (se bilag 2) og at der er ejerskab til pilotprojekterne både hos ledelse og medarbejdere. Endelig er det som nævnt også vigtigt, at projekterne også for nogens vedkommende går på tværs af medarbejdergrupper og lokaliteter samt inddrager de studerende og gerne også omverdenen i bredere forstand. Det er en præmis, at direktionen selv går forrest i processen for på den måde at sende et klart signal til organisationen om, at projektet omfatter alle. Signal Arkitekterne er blevet bedt om at komme med nogle bud på, hvor langt vi kan komme for den økonomi der er til rådighed. De foreliggende forslag i strategien, er meget forskellige. Visse af forslagene berører de store strategiske linier, eksempelvis forslaget om at indrette kompetenceklynger og fælles ejerskab til en række fællesfaciliteter. Andre forslag er forsøg på i mindre skala at udfordre vanetænkning, eksempelvis gennem at fjerne tavler i undervisningslokaler og erstatte det med whiteboardmalede felter på alle vægge, hvorved den traditionelle ensrettede orientering mod læreren og tavlen forskydes ud i alle retninger. Nogle eksempler på pilotprojekter kunne være Ændret åbningstid for kantine og udnyttelse af kantine som studiezone Lokaler indrettes med eksperimenterende inventar Øget anvendelse af videokonference som kommunikations- og mødeform Side 5/7

23 Bilag 1. Udkast til skabelon for pilotprojekt Eksempel på pilotprojekt for initiativ X Målsætning Heri defineres det initiativ, man ønsker igangsat Deltagere Et antal som repræsenterer interessenterne. Der udpeges endvidere en leder af gruppen. Der tilknyttes evt. rådgivere som eksempelvis hjælper med indretning eller økonomi Gruppens arbejdsopgaver Konkretisering af initiativet - hvor ligger arbejdsindsatserne ift. Forandrings ledelse, fysisk rum og adfærd? Er det et kulturprojekt eller et byggeprojekt? Udarbejdelse af retningslinier for brug, strukturer for initiativerne, kravsspe cifikationer til indretning Hvad vil effekten være? Hvordan kan pilotprojektet være med til at opfylde målene fra strategien? Tidsramme Der udarbejdes en tids- og mødeplan, som evt. ses ift. en overordnet tids ramme Ressourcer Der udarbejdes et budget for indkøb og ydelser som ses ift. en overordnet budgetramme Koordination med de andre grupper Der koordineres med andre grupper i det omfang der er behov Resultat Et projekt som tager udgangspunkt i ledelsens rammebetingelser, med planer for tidsrammer, ressourceforbrug og evt. koordinering, som kan formidles ud til øvrige interessenter Side 6/7

24 Bilag 2. Rammebetingelserne for pilotprojekterne: Ejerskabet til rum og lokationer skal udfordres: ingen bruger det samme rum 100% af arbejdstiden. Ved at deles om rummene får flere adgang til flere faciliteter Brugerne skal motiveres til at se muligheder i de eksisterende omgivelser: strategien er lige dele byggeprojekt og kulturprojekt, der skal udfordre vaner og forestillinger hos den enkelte Tværfaglighed, samarbejde og videndeling er højt prioriteret- på uddannelsen, i mellem uddannelserne og i forhold til omverdenen Projekterne skal være identitetsskabende- for uddannelserne eller UC Lillebælt, så der skabes differentierede rum, som fortæller noget om uddannelsernes egenart og det liv der leves på stedet. Inventar skal fremme nye måder at tænke indretning til arbejde, studier og socialt samvær på. Projekterne skal indeholde forsøg med udnyttelse af de eksisterende fysiske forhold på andre måder og omfatte læringsfaciliteter og arbejdspladser for undervisere og teknisk administrativt personale. Side 7/7

25 UCL Campusstrategi December 2010

26 Forord Forandringen er et vilkår. Derfor nytter det ikke noget at bygge læhegn, når forandringens vinde blæser. Men hvordan bygger man vindmøller, der udnytter de muligheder der opstår når ting forandres? Det gælder også i måden vi indretter os på både når det gælder arbejde generelt og ikke i mindst i forhold til undervisning Campusstrategien er en mulighed for at udfordre hele vores måde at tænke arbejde og undervisning på. Vi løser ikke nødvendigvis lokaleudfordringer ved at bygge til. Vi skal måske snarere tænke i nye baner. Campusstrategien handler derfor i virkeligheden lige så meget om de mennesker der er inde i huset som om selve huset. De fysiske rammer er med til at forme vores adfærd og vaner. De er med til at understøtte hele den måde vi arbejder på og tænker arbejde på, hvad enten vi er undervisere, studerende eller administrativt personale. Derfor er strategien i høj grad også et kultur- og adfærdsprojekt. Den handler om, hvordan vi er sammen, og hvordan vi kan få endnu mere ud af hinanden. I vores strategi er vi meget optaget af at få skabt nogle rammer, der gør UC Lillebælt til et attraktivt og spændende lærings- og studiested i regionen. Studiemiljøet på er et af de vigtigste konkurrenceparametre for tiltrækning af studerende og derfor er deres ønsker og behov også en vigtig del af den nye strategi. Jeg vil samtidig kvittere for det store engagement og de mange gode forslag, som medarbejdere og studerende har bidraget med gennem hele processen med at få formuleret strategien. Det er mit håb at resten af UC Lillebælt også vil tage godt imod strategien og arbejde videre med den, med henblik på den senere implementering i praksis. Rektor, University College Lillebælt Erik Knudsen Processen FASE I: Kortlægning af eksisterende fysiske miljøer ved hjælp af observationer, fokusgrupper, nøgletal mv. FASE II: Visionsworkshops med repræsentanter for alle brugersegmenter om temaerne studiemiljø, arbejdsmiljø og vidensmiljø FASE III: Udarbejdelse af scenarier og initiativer med udgangspunkt i materialet fra de foregående tre faser Arbejdet med strategien har været en åben og inddragende proces, som har inviteret studerende og medarbejdere med i arbejdet. Strategien baserer sig på de input og ideer, der er kommet fra deltagerne undervejs samt fra nøgletal og andet datamateriale. Arbejdet med strategien baserer sig således på tre faser, som er gennemført i efteråret 2010: Strategien bygger på det på tidspunktet bedst mulige datagrundlag. Materialet er undervejs blevet kvalificeret og afprøvet med henblik på validering af data. I det fremtidige arbejde med strategien vil der dog være behov for at undersøge nogle af de foreslåede tiltag yderligere, før end der træffes beslutning om igangsættelse af dem. Indhold Afsnit 1 - Indledning 2 Forord 2 Hvorfor strategi 3 Hovedtendenser fra fase I og II 4 Afsnit 2 Behov og muligheder 5 Findings fra behovsafdækningen 5 Nøgletal, analyse 5 Nøgletal, stand af studerende 5 Pedelobservationer 6 Observationer, Signal 7 Fotodagbog 8 Voxpop 8 Interviews 8 side Findings fra visionsworkshoppen 9 Billedassociationer 9 Passion/aversion 10 Fremtidsscenarier 11 Fiktive lærings- og arbejdsscenarier 13 Afsnit 3 Strategi og scenarier 15 Læsenøgle til afsnittet 15 Campusstrategiens forudsætninger 16 Fremtidsscenarier - eksisterende lokationer 17 Fremtidsscenarier - løsninger 19 Scenarie B 19 Scenarie C 21 Scenarie D 22 Initiativer, strategier koblet på eksisterende lokationer 23 Opstart på kort sigt/pilotprojekter 23 Opstart på længere sigt 24 Initiativer, strategier koblet på et fremtidigt 26 Initiativer koblet på eksisterende lokationer 28 Pilotprojekter 28 Opstart på længere sigt 29 Initiativer koblet på løsninger 31 2

27 Hvorfor strategi? Campusstrategien et redskab til at Fastlægge de overordnede mål for UCLs fysiske miljøer, nu og i fremtiden Anvise hvordan de fysiske miljøer i samspil med en ny tilgang til brugen af rum kan udmøntes og inspirere til det videre arbejde med at skabe attraktive studie-, arbejdsog vidensmiljøer Fungere som udgangspunkt for væsentlige prioriteringer på bygningsområdet og andre aspekter af de fysiske rammer. De fysiske rammer har en meget stor betydning for de arbejdsvilkår og videns- og læringsmiljøer, UCL kan tilbyde medarbejdere og studerende nu og i fremtiden. Med tiden er det hensigten at bringe alle uddannelser og øvrige faciliteter i Odense sammen på én eller to lokationer. Allerede nu har ledelsen dog et ønske om at undersøge kvaliteten og udviklingsmulighederne på de nuværende lokationer. Dette er dels fordi datoen for en fysisk sammenflytning endnu er ukendt, og det er derfor hensigtsmæssigt at afdække det udviklings- og optimeringspotentiale, som ligger nu på de enkelte lokationer og ikke mindst i samarbejdet mellem dem. Dels er det fordi brugerne i en fremtidig løsning skal være meget mere afhængige af at kunne dele hinandens faciliteter og viden. Derfor vil ledelsen sætte gang i initiativer, som allerede nu forbereder brugerne på de vilkår, de vil blive mødt af. Campusstrategien er således en strategi for alle uddannelser og vidensmiljøer på UCL i Odense. Omdrejningspunktet for strategien er tesen om, at en rigtig prioritering og indretning af de fysiske rum er vejen til at styrke studiemiljøerne og fremme centrale mål, videndeling og sammenhæng i organisationen. Målet med strategien er derfor, at de fysiske rum understøtter og forstærker de daglige aktiviteter og strategiske initiativer indenfor UCLs kerneydelser: undervisning, udviklingsaktiviteter og vidensproduktion nu og i fremtiden. Strategien tager således afsæt i en undersøgelse af, hvordan de fysiske rum spiller ind på vores adfærd og trivsel - det bliver en træningsbane som sætter rammerne for, hvordan vi studerer, hvordan vi tilrettelægger og løser vores arbejdsopgaver, og hvordan vi samarbejder og videndeler. Strategien munder ud i en række konkrete anvisninger, som viser vejen til, hvordan man kan opnå sine målsætninger. De foreslåede initiativer er dels en række bygnings- og inventarmæssige ændringer, men ikke mindst indeholder de forslag til, hvordan man ved at ændre på adfærd i rum kan få de fysiske rammer til performe bedre uden at behøve flytte én eneste væg - det vi kalder en mental ombygning. Listen over initiativer i strategien er hverken endelig eller definitiv, og de kan løbende suppleres og udbygges. Brugerne opfordres til at lade sig inspirere og selv føje nye til. Projekterne som foreslås skal tage afsæt i ét eller flere af kriterier i ledelsens rammebetingelser Ledelsens rammebetingelser Ejerskabet til rum og lokationer skal udfordres - fordi ingen bruger det samme rum 100% af tiden, og man ved at deles om rummene giver flere adgang til flere faciliteter Brugernes skal motiveres til at se muligheder i de eksisterende omgivelser - fordi strategien i lige så høj grad som det er et byggeprojekt også er et kulturprojekt, der skal udfordre vaner og forestillinger hos den enkelte bruger Tværfaglighed, samarbejde og videndeling er højt prioriteret - på uddannelsen, imellem uddannelserne og ift. omverdenen Projekterne skal være identitetsskabende - for uddannelsen eller for UCL, så der skabes differentierede rum, som fortæller noget om uddannelsernes egenart og det liv, der leves på stedet Inventar skal fremme nye måder at tænke indretning til arbejde, studier og socialt samvær på Pilotprojekter Initiativerne gennemføres i etaper, så brugerne har tid til at vænne sig til dem, og fornemme deres effekt. Vi foreslår, at der først gennemføres en række pilotprojekter, som fungerer som små nedslag på de enkelte uddannelser, hvor man hver især afprøver en række initiativer der fremmer rammebetingelserne, som senere kan forplante sig til øvrige lokationer. Det giver mulighed for at evaluere på dem inden de implementeres bredt, og de kan fremme motivationen hos brugerne ved at henvise til, at initiativerne allerede er afprøvet i en UCL-kontekst. I afsnit 3 Strategi og scenarier er formuleret en række forslag til pilotprojekter, som kan igangsættes med kort varsel. For at de skal lykkes bedst, er det afgørende, at brugerne er med til at tage ejerskab til forandringerne. Vi foreslår, at der nedsættes lokale brugergrupper på de enkelte uddannelser, hver gang der skal igangsættes initiativer. De er dels med til at drive processen, dels er de med til at formidle initiativerne til de øvrige brugere. Der ligger en særlig ledelsesindsats i at sikre, at initiativerne samlet set kommer til at berøre alle brugersegmenterne. Det er stadig vigtigt at ildsjælene bliver hørt og støttet, men samtidig skal der ses til, at der også startes projekter, som tilgodeser de øvrige brugeres behov og involverer dem i udviklingen. Erfaringsmæssigt skal der gøres mere for at involvere de studerende, lige som repræsentanter for eksterne interessenter også gerne må inviteres med til at tilrettelægge initiativer, der involverer dem. En nøjere afdækning af de studerendes behov vil under alle omstændigheder være ønskeligt ift. tilrettelæggelsen af det fremtidige forløb Eksempel på brugergruppe for initiativ X Målsætning Heri defineres det initiativ, man ønsker igangsat Deltagere Et antal som repræsenterer interessenterne. Der udpeges endvidere en leder af gruppen. Der tilknyttes evt. rådgivere som eksempelvis hjælper med indretning eller økonomi Gruppens arbejdsopgaver Konkretisering af initiativet - hvor ligger arbejdsindsatserne ift. forandringsledelse, fysisk rum og adfærd? Er det et kulturprojekt eller et byggeprojekt? Udarbejdelse af retningslinier for brug, strukturer for initiativerne, kravsspecifikationer til indretning Tidsramme Der udarbejdes en tids- og mødeplan, som evt. ses ift. en overordnet tidsramme Ressourcer Der udarbejdes et budget for indkøb og ydelser som ses ift. en overordnet budgetramme Koordination med de andre grupper Der koordineres med andre grupper i det omfang der er behov Resultat Et projekt som tager udgangspunkt i ledelsens rammebetingelser, med planer for tidsrammer, ressourceforbrug og evt. koordinering, som kan formidles ud til øvrige interessenter I det følgende er skitseret en checkliste for et brugergruppekommisorium 3

28 Hovedtendenser fra fase I og II Hvad har vi gjort? FASE 1 - kortlægning af den nuværende situation Nøgletal Arealanalyser samt opgørelse over antal studerende og ansatte på de enkelte lokationer. Desuden lokaleanalyse udført af Bascon, november 2009 samt udtræk af bookingsystemer for uge 37 og 38 i 2010 Pedelobservationer Pedellerne registrerede formel og uformel aktivitet på hver lokation kl. 10, 13 og 15 over to dage i ugerne 37 og 38 Fokusgruppeinterviews Repræsentanter for brugergrupperne interviewedes omkring deres oplevelser af styrker og ulemper ved de nuværende fysiske omgivelser Kvalitative observationer Besigtigelse af alle lokationer ved Signal Arkitekter mhp. at skabe et overblik over kvaliteter og udfordringer ift. rum og adfærd Fotodagbog Repræsentater for brugergrupperne beskrev med ord og billeder betydningsfulde rum i deres hverdag Voxpop Korte interviews med studerende om det gode studiemiljø (kun besvarelser fra pædagoguddannelsen) FASE 2 - visionsworkshop Workshop med fokus på fremtidens uddannelses-, viden- og arbejdsmiljø Deltagelse af studerende, undervisere, pedeller, studiesekretærer, ledere og stabe Hovedtendenser på tværs af de to faser På alle uddannelser ser vi en stor funktionel adskillelse af lokaler og brugersegmenter som går ud over synligheden, samarbejdet og ressouceudnyttelsen Inventarløsningerne er meget ensartede på tværs af uddannelserne, hvilket går imod brugernes ønsker om mere fleksible og brugertilpassede miljøer Brugerne vil gerne være mere fysisk tilknyttet til deres uddannelsessted, og undersøgelser viser, at de har flere fælles behov end de måske selv er opmærksomme på. En række forhold forhindrer dem dog i udnytte ressoucerne optimalt På trods af hvad brugerne selv oplever, kan vi se, at alle uddannelsesstederne rummer et uudnyttet potentiale. Hvis man kan skabe et fælles overblik over ressourcerne og være mere fleksibel ift. hvornår og hvordan man planlægger sin undervisning, kan man skønsmæssigt få op til 25% mere ud af sine nuværende arealer. De bygningsfysiske rammer UCLs bygninger er med undtagelse af Middelfartvej generelt i god bygningsfysisk stand. Ser man på mulighederne for at skabe fleksible, samarbejdende læringsmiljøer, er alle uddannelserne dog anderledes udfordrede: Hovedudfordringen er, at både lokaler og brugersegmenter i høj grad lever adskilte fra hinanden. Det medfører både tab af overskuelighed ift. lokaleudnyttelse og tab af synergi fordi brugerne har svært ved at finde hinanden. Desuden begrænser det mulighederne for at eksperimentere med mere fleksible arbejds- og undervisningsformer. Den fysiske adskillelse foregår på flere måder, men resultaterne er i virkeligheden de samme: I Asylgade er lokaler og brugere adskilt af snævre trappekerner, på Rømersvej og Middelfartvej er aktiviteterne splittet op i flere forskellige bygninger, som rummer hver deres formål, på er problemerne især knyttet til de lange, uudnyttede gangarealer og at der er så mange lukkede døre ind til undervisningslokaler, grupperum og kontorer. På Lucernemarken er der på trods af en del gode fællesarealer også mange lukkede døre. Tolderlundsvej er i sammenligning med de øvrige lokationer en del mere transparent qua sit gennemgående, panoptiske rum. Dog sikrer intet mindre end 46 cellekontorer blandet med et antal grupperum. at der stadig er en vis uoverskulighed ift. hvilke aktiviteter, der finder sted i huset. Karlavej er i denne henseende undtagelsen, bl.a. fordi aktiviteterne er koncentreret omkring et centralt atrium, hvorfra der er udsyn til de fleste funktioner. Når det er sagt, kan det dog også konstateres, at alle lokationer faktisk har potentialet til at kunne understøtte mere fleksible arbejds- og undervisningsformer og skabe en bedre ressourceudnyttelse. En stor del af dette potentiale vil endda kunne forløses alene gennem en mental ombygning. Diversitet, fleksibilitet og multifunktionalitet i indretningen Den samme udfordring går igen når man betragter rumindretningen på uddannelserne. På trods af uddannelsernes forskellighed er der en meget ensartet tænkning ift. inventar: Derfor finder man rundt om på lokationerne uendelig mange variationer af bord og stol-opstillinger - i kontorerne, i fællesarealerne, i grupperummene og i undervisningslokalerne. Miljøerne med bløde møbler eller eksperimenterende inventar er stort set ikke til stede. I sidste ende er det med til at sætte nogle store begrænsninger op for, hvordan læring overhovedet kan faciliteteres, når der er så lidt rum til at eksperimentere. Sammenligner man med det, brugerne efterspørger, er forskellen tydelig: Her er det i høj grad det multifunktionelle, ukodede inventar, som giver mulighed for forskellige former for brug, der kendetegner ønskerne. I det hele taget er der stor efterspørgsel på varierede,fleksible miljøer, som i langt højere grad er tilpasset brugernes individuelle behov, snarere end den generiske indretning, som er den dominerende på alle uddannelserne i dag. Faglig og social udfoldelse De fleste brugere udtrykker en frustration over, at de oplever, at den fysiske indretning af deres uddannelsessted forhindrer dem i at benytte faciliteterne optimalt. De vil gerne have muligheden for at blive på stedet og arbejde, studere og have fælles sociale oplevelser, men dels har de vanskeligt ved at finde en egnet plads at være på, dels er det ikke tilpas attraktivt at blive på stedet ift. at man ofte er afskåret fra alle andre ydelser end adgangen til faglokaler. Med det menes, at biblioteker og kantiner lukker ved almindelig arbejdstids ophør; der er ikke nogen andre særlige sociale, kulturelle eller faglige tilbud, det er nødvendigt at blive der for, og de fysiske miljøer er som før nævnt overvejende monofunktionelle og generelt uinspirerende. En indsats for at gøre det attraktivt at blive på uddannelsesstedet vil med andre ord blive belønnet med en bedre udnyttelse af bygningsmassen, større muligheder for at videndele med andre og et potentielt mindre frafald for de studerende, som ellers føler sig isolerede og ensomme på uddannelserne. Lokaleoptimeringspotentialer Pedelobservationer og udtræk fra bookingsystemerne peger på at der over alt er et potentiale for at optimere brugen af undervisningslokalerne. Generelt ser vi, at det meste undervisning lægges om formiddagen og i de tidlige eftermiddagstimer, og kan man blot strække undervisningen til kl. 16 samt begynde at undervise fredag eftermiddag er der virkelig meget ledig kapacitet at inddrage. Lige nu ser vi desuden en række store udfordringer i måden der bookes på i dag: For det første er bookingsystemerne er forskellige fra uddannelsessted til uddannelsessted. Hvis man har en ambition om at udnytte ressourcerne fuldt ud, har det den konsekvens, at undervisere fra andre uddannelser for indeværende ikke har adgang til systemerne eller har mulighed for at booke lokaler på andre uddannelser. For det andet benytter man ikke data fra bookingsystemerne til at føre statistik på lokalebehovene. På Tolderlundsvej var det f.eks. en udfordring af rekvirere bookingskemaer, fordi gamle skemaer simpelthen bliver kasseret med den begrundelse, at der ikke er grund til at gemme oplysninger om undervisning, der allerede er blevet afholdt. Det vil sige at der mangler evidensbaseret materiale, som kan understøtte brugernes oplevelser af at det er vanskeligt at skaffe sig ledige undervisningslokaler. Ligeledes mangler der basal feedback på, om undervisningen overhovedet er blevet afholdt det pågældende tidspunkt, eller om den f.eks. er blevet flyttet til en anden dato eller lokation eller aflyst pga. sygdom. Alle de data som kan gøre bookingsystemet til et godt ressourceallokeringsværktøj mangler. Desuden ser vi, at lokaler ofte kun kan bookes til minimum timer ad gangen, altså noget der svarer til en dobbeltlektion. Men måske er der snarere behov for at kunne booke lokaler i kortere intervaller, og så i højere grad lade en del af undervisningen finde sted i studiezonerne. Krydsrefererer man bookingskemaerne med pedelobservationerne fandt vi i hvert fald, at der ofte var tomme lokaler, der hvor der egentlig var booket. Generelt viste pedelobservationerne, at der var en del mere ledig kapacitet på alle uddannelserne end bookingsystemerne lod ane. Undervisningslokalerne blev ofte ikke brugt til noget andet i stedet for - de stod bare tomme. Vi har grund til at formode, at der kan hentes op til 25% mere ud af de eksisterende arealer, hvis man er opnår en mere effektiv udnyttelse af bookingsystemerne og samtidig har undervisning helt frem til kl. 16. Et helt andet spørgsmål er så, om der er behov for yderligere 25% undervisningslokalekapacitet, eller om man kunne spekulere i at konveretere en del af disse lokaler til andre funktioner, som der også er efterspørgsel på, f.eks. studiezoner eller kompetencearbejdspladser for de ansatte. 4

29 BLOK D BLOK L BLOK A BLOK G 061 Reng. BLOK H udstyr rengøres Tekn. Dep. 093 BLOK C BLOK B Findings fra behovsafdækningen Foruden de her refererede findings har vi suppleret vores baggrundsviden med Bascons Lokaleananlyse for lokaliteter i Odense, november 2009 samt med bookingudtræk fra de enkelte uddannelser. På grund af deres sammensatte og komplekse karakter, har det været vanskeligt at konkludere detaljeret på dem. Dog fortjener følgende forhold at blive nævnt: Bascons rapport peger på, at der er varierede lokalebehov over året rundt om på uddannelserne. Hvis man forsøger at sammenlæse behovene vil man givetvis komme frem til, at der er ledig kapacitet på skift ude på uddannelserne pga. skiftende terminer for eksaminer og praktikperioder. Der vil altså formentlig være noget at hente, hvis uddannelserne får adgang til hinandens faciliteter og lærer at bruge dem Bookingskemaerne er så forskellige fra uddannelse til uddannelse, at det i sig selv giver anledning til at reflektere over, om ikke alle uddannelser samlet i én professionshøjskole burde have det samme bookingsystem. Dette skal også ses i lyset af ovenstående formodning, om at de enkelte uddannelser ville kunne få noget ud af at låne faciliteter hos hinanden. Ifm med behovsafdækningen er bookingskemaerne dog primært blevet brugt til at kvalificere pedelobservationernes teser om, at der rent faktisk findes en del uudnyttet kapacitet på alle uddannelser som man ikke er bevidste om. Undervisnings/studierum Ansatte Øvrige Fællesarealer Klasserum Faglokale Grupperum IT-lokale Auditorium Underviserfaciliteter Administration Personalefaciliteter Supportrum Fællesrum/gangareal Gangareal Gruppe/gangareal Bibliotek Kantine Studerendes rum BLOK F 018 Undervisning 017 Aktivitetsrum 005 Undervisning 001 Gr. rum 002 Gr. rum BLOK J Gr. rum 004 Trp. 006 Gang 171 Gang 021 Trp. 022 Kopi Gr. rum 011 Gr. rum Forr Forr. 023 Forr Undervisning Dep. 028 Gr. rum 033 Undervisning 066 Auditorium A 065 Tekn. 029 Gr. rum 066A Auditorium B 020 Gang 030 Gr. rum 034 Undervisning 031 Gr. rum Forr. 070 Gang Ophold Undervisning 069 Køk. 075 Kantine 038 Forr Ophold 067 Gang 068 Gang 044 Gang 063 Trp. 062 Elev. 046 Gang 045 Testlokale 076 Kantine 077 Forr. 079 Forr Omkl Forr BLOK K 076A Dep. 049 Omkl. 053 Forr Dep. 047 Sal Nøgletal, arealanalyse Arealanalysen baserer sig på tilsendte planer, som er blevet målt og kategoriseret efter funktion. Når der her tales om fællesarealer betyder det arealer, som alle brugere har ubegrænset adgang til og ikke behøver booke tid til i forvejen. Det kan f.eks. være bibliotek og kantine og ikke mindst gangarealer. Analysen fokuserer især på hvor der er plads til læring, og om der er muligheder for at inddrage andre rumligheder som f.eks. gang- og fællesarealer til studier Generelt På de fleste uddannelser er kantinen det eneste rum, hvor socialt samvær og studieaktiviteter kan finde sted samtidig, Karlavej og Asylgade har i tilllæg hertil et aulalignende multirum. Tolderlundsvej Gangarealerne benyttes hovedsageligt kun til transport Undtaget herfra er stueetagen, hvor der er etableret en studiezone ifm. biblioteket 20% af arealet er optaget af kontorer, der langt overvejende er cellekontorer for 1-2 medarbejdere Asylgade Der er en høj andel af udnyttede fællesarealer, hvoraf hovedparten er ligger i atriet. Til gengæld er der stort set ingen studierum i nærheden af undervisningslokalerne, hvilket dermed stiller større krav til, at de skal kunne fungere fleksibelt Lucernemarken 1/3 af det samlede fællesareal er rent gangareal, som kun benyttes til transport. I tilknytning hertil er indrettet mindre arealer med studiezoner Lucernemarken har desuden en høj andel af grupperum ift. andelen af undervisningslokaler, hvilket suverænt gør det til det sted, hvor der er flest muligheder for at arbejde uden for klasselokalet Nøgletal, bestand af studerende Analysen baserer sig på modtagne opgørelser over antal studerende for hver uddannelse. Antallet af studerende holdes op imod uddannelsesstedets samlede areal (for pædagoguddannelsens to lokationer er der beregnet en fordelingsfaktor ud fra arealsammenligninger), samt størrelsen på undervisningslokalerne. Der er ikke foretaget konklusioner om studenterbestand for Asylgade som rummer EVUuddannelserne, og dermed har med flere korttidskursister at gøre. Dette giver derfor ikke grundlag for at foretage direkte sammenligninger med de øvrige uddannelser. Rømersvej Har meget begrænset plads til undervisning (1,5m² undervisningslokaler pr. studerende) - og arealanalysen viser, at der er få andre fællesarealer man kan tage i brug for at aflaste undervisningslokalerne Rummelige klasserum (2,3m² undervisningslokaler pr. studerende). I disse rum kunne der være plads til at eksperimentere med fleksible undervisningsmiljøer. Lucernemarken Har relativt store undervisningslokaler (2,1m² undervisningslokaler pr. studerende) og tilmed masser af grupperum - måske er det også derfor at fællesarealerne er underudnyttede indretningsmæssigt, som det fremgår af arealanalysen Middelfartvej Rimelig plads i undervisningslokalerne (2,1m² undervisningslokaler pr. studerende) men det dækker over ulige fordeling på undervisnings- og faglokaler: Sammenligner man med bookingskemaerne viser de at en stor del af faglokalerne står ledige, mens der samtidig er et stort antal studerende til stede i undervisningslokalerne Tolderlundsvej Meget begrænset plads til undervisning (1,1m² undervisningslokaler pr. studerende). For at imødegå et kapacitetsproblem har man bl.a. oprettet storhold, som undervises sammen i auditorierne 193 Tekn. 194 Elev. 192 Dep. 191 Indg. 189 Tekn. 188 Undervisning 187 Undervisning 201 Indg. 203 Omkl Bad 202 Gang 190 Gang 195 Kontor 196 Trp. 197 Tekøk. 205 Bad 215 Omkl. 199 Dep. 175 Gang 177 Forr. 186 Dep Reng Forr. 207 Gang 206 Dep. 213 Trp. 173 Indg. 174 Gang Gang 217 Trp Forr. 176 Forr. 172 Trp. 159 Videnscenter 153A Gang 153 Gr. rum 154 Gr. rum 155 Gr. rum 218 Undervisning 220 Gang 154A Gr. rum 153C Gr. rum BLOK F 161 Kontor 160 Kontor 156 Gr. rum 157 Gr. rum 158 Gr. rum 153B Gang 162 Gr. rum 152 Gr. rum 219 Undervisning 151 Gr. rum 221 Undervisning 163 Gr. rum 164 Gr. rum 165 Gr. rum 166 Gr. rum 167 Gr. rum 168 Gr. rum 147 Gang 150 Audt. 148 Møde 169 Ophold 149 Møde 146 Trp. 170 Møde 145 Tekøk. 132 Gang 144 Undervisning 143 Trp. 142 Gang 141 Undervisning 122 KTR 140 Undervisning 130 BLOK E1 MØD 226 MØD 227 KTR 123 GNG 121 Kontor 120 Kontor 124 Kopi 130A Kopi 222 KTR 223 KTR 224 KTR 129 Trp Forr Kontor 137 Gang 134 Forr. 225 KTR Trp. 139 Kontor Hall 118 Hall 119 Kopi 118B Recep Gang 118A MØD 081 Kantine 083 Indg. 085 KTR 097 Trp. 108 Elev Gang 110 Kontor 103 Forr. 101 Kontor 111 Kontor 096 Forr. 100 Kontor 102 Trp. 088 MØD 087 Gr. rum Kontor 089 MØD 092 Dep. 091 Undervisning BLOK E2 113 Undervisning 089A MØD 089B MØD 089C MØD 114 Undervisning 089D MØD 090 Undervisning 115 Undervisning 116 Trp. 117 Lab. Middelfartvej Næstlaveste andel af gangarealer sammenlignet med de øvrige lokationer Der er mere areal afsat til faglokaler end til undervisningslokaler (hhv. 21% og 16% af det samlede areal) De ansatte har kun få arealer til rådighed Rømersvej Gangarealerne benyttes udelukkende kun til transport. I Fløjen er der dog i stedet et antal grupperum i direkte tilknytning til klasserummene Kantinen er det primære fleksible rum, hvor der skal være plads til både spisning, socialt samvær og studier Har den laveste andel af fællesarealer, hvilket vil sige at undervisningen i højere grad er tvunget til at finde sted i undervisningslokalet., arealanalyse Ud af ca m² er ca m² gangareal og ud af dette benyttes kun ca. 300m² til studiezoner 5

30 Asylgade 7-9 Findings fra behovsafdækningen Pedelobservationer Pedellerne blev bedt om at gå igennem samtlige rum på uddannelsestederne og registrere aktiviteten tre gange om dagen - kl. 10, 13 og 15 - på to forskellige dage i løbet af uge 37 og 38. Hensigten var dels at undersøge om der var ledig kapacitet i undervisningslokalerne, som man ikke var opmærksom på, dels at se på udnyttelsen af kontor- og forberedelsesarealerne. Ifm. med denne undersøgelse har det desværre ikke været muligt at at gøre rede for, hvilke kontorer der er forbeholdt hhv. underviserne og det administrative personale, så vi har ikke kunne se om, hvilken forskel der er i deres brug af rummene. Karlavej er ikke indgået blandt de observerede lokationer Hovedtendenser Observationerne giver et billede af, at alle steder kan finde en mængde ledig kapacitet. Det kan f.eks være rum der er usynlige for brugerne fordi de er gemt bag lukkede døre eller undervisningsrum, der egentlig fremgår at være bookede, men ikke er et I et tidsligt perspektiv gælder det for stort set at alle (undtagen Asylgade), at morgenerne er de mest intenst udnyttede, mens det allerede efter frokost er muligt at finde ledig kapacitet blandt alle rumtyper Middelfartsvej Lav udnyttelse af lærerforberedelseslokaler - og to lokaler lader til at være for meget til det nuværende niveau Klasselokalerne bliver taget i brug uden for undervisning - men der sidder kun én gruppe i rummet ad gangen. Det fungerer altså mere som et meget stort grupperum end som en studiezone Faglokalerne er på intet tidspunkt mere end halvt fyldt - dvs. at der findes store mængder ledig kapacitet her - også i studiepladserne på gangen udenfor Kun i halvdelen af tiden er kontorerne mere end 50% i brug Kantinen er det suverænt mest benyttede rum - Det kan dels skyldes at de mange forskellige aktiviteter der finder sted her genererer en appelerende dynamik, dels kan det være et billede på, at man ikke er bevidst om den ledige kapacitet, der er andre steder i bygningerne Asylgade Kun i halvdelen af tiden ser vi at mere end 50% af undervisningslokalerne er i brug samtidig Stueetagen er husets bankende hjerte - og der er konstant aktivitet i biblioteket, atriet og kantinen - det peger lige som på Karlavej på, at et centralrum med adgang til flere forskellige fællesfunktioner kan være basis for et attraktivt studiemiljø Der er en bemærkelsesværdig konstant aktivitet i alle zoner af huset hen over dagen ift. de øvrige uddannelser, hvor aktiviteten falder mærkbart efter frokost. Det skyldes naturligvis kursusaktiviteterne, som har en anderledes dynamik end grunduddannelserne. Set i et fremtidsperspektiv, hvor grunduddannelserne og EVU-området har samme fysiske base, kan her være et potentiale til at sikre en højere udnyttelse af lokalerne hen over dagen Lucernemarken Undervisningslokalerne er aldrig i brug mere end 50% ad gangen - og vi ser ikek at de bliver benyttet til andet end undervisning Kun i én observation er halvdelen af gruppelokalerne i brug - men i de fem andre observationer står de stort set ubenyttede hen Der bliver gjort god brug af husets centralrum - så det fremstår som det samlende rum det er lavet til at være september 2010 Uddannelsesstedet forlades tidligt - og allerede ved den tidlige eftermiddagsobservationer er det svært at finde aktivitet Rømersvej Faglokalefløjen er meget lidt benyttet - dvs. maksimalt to klasser undervises der samtidig. Her må kunne findes ledig kapacitet til at tage toppen af presset på undervisningslokalerne i Fløjen Det meste af undervisningen er placeret om formiddagen - hvor der virkelig er trængsel, men allerede efter frokost tømmes lokalerne, så man potentielt godt kunne finde rum til at blive og studere Der er konsekvent 2/3 ledig kapacitet i hovedbygningen, hvor underviserne og administrationen sidder. En mere hensigtmæssig udnyttelse af ressourcerne ville kunne frigøre temmelig meget ledig kapacitet til eksempelvis gruppe-, møde- eller vejledningsrum Det meste af undervisningen er placeret om formiddagen, hvor der virkelig er trængsel, men allerede efter frokost tømmes lokalerne, så man potentielt godt kunne finde rum til at blive og studere Der bliver gjort god brug af grupperummene - men det er også altid muligt at finde ét der er ledigt. Der er konstant min. 20% ledig kapacitet på hele lokationen Der er konstant min. 40 % ledig kapacitet i kontorerne - til gengæld er brugen ret konstant, selv i eftermiddagstimerne, hvor de øvrige lokaler tømmes Uddannelsesstedet forlades tidligt - og allerede omkring kl. 14 er der væsentlig ledig kapacitet. Dette gælder også for faglokalerne Undervisningslokalerne bliver taget i brug uden for undervisning - men der sidder aldrig mere end én gruppe i rummet ad gangen. Med en anden indstilling til hvordan man tager rum i besiddelse kunne man med nemhed have mange grupper siddende i et ubenyttet undervisningslokaler - på samme måde som de studerende konstant gør det når de sidder og arbejder sammen midt i lektionerne 6

31 Findings fra behovsafdækningen Observationer, Signal Observationerne baserer sig på gennemgang af alle lokationerne. Fokus har ikke så meget været at afdække bygningernes tilstand, med mindre der har været væsentlige indeklimatiske udfordringer, som påvirker arbejds- og studiemiljøet. Snarere har det været hensigten, at afdække udfordringer og best practices ift. gode lærings-, studie- og arbejdsmiljøer Kontorerne er ofte personligt udsmykket med privatfotos o.lign., hvilket er med til at skabe en atmosfære af privathed omkring arbejdspladsen. Inventar frakoblet fællesområderne og det sociale liv, hvor de eller kunne have gået ind og blive identitetsskabende for brugere og gæster. Biblioteker Funktionsopdelinger Generelt gælder det, at der er en hård opdeling af funktionerne. Dvs. at man typisk skal ud på en gang for at komme fra ét rum til et andet, og når gangene i mange tilfælde kun lige er brede nok til at blive brugt til tranportkorridorer, begrænser det et organisk forløb mellem rummene. Undervisernes rum og de studerendes rum ser vi er alle steder tydeligt adskilt - dvs. at det er svært at opnå synergi ved at lade dem udnytte hinandens faciliteter, fordi der er et (usynligt) ejerskab til rummene. Privat ejerskab gangareal på Undervisningslokalerne er udfordret dels af høje klassekvotienter der presser arealudnyttelsen, dels af et generelt ønske om at kunne arbejde med teams og grupper i forskellige størrelser. Det inventar der er til rådighed er stort set alt sammen ufleksibelt i den forstand, at det vanskeligt at rykke rundt med og ikke muliggør varierede arbejdsformer. Det udtrykkes især udtrykkes i de statiske bordopstillinger, man finder i snart sagt hvert eneste undervisningslokale. Inventar i fællesområder minder om, hvad vi ser i undervisningslokalerne i den forstand, at det er monofunktionelt, typisk stole omkring et bord. Der er få eksempler på eksperimenterende inventar som udfordrer den måde man arbejder og er sammen socialt på - og samtidig signalerer det at læring kun kan tilegnes på én bestemt måde Faglokaler og artefakter klasselokale på bibliotek i tilknytning til kantine på Rømersvej Fremtidens bibliotek har mange flere funktioner end i dag og er i endnu højere grad integreret i undervisningen og læringsprocesserne. Flere steder er bibliotekerne placeret i tilknytning til fællesarealer, så der opstår en mulighed for at opnå en synergi mellem funktionerne. Andre steder er de helt gemt væk, eller er lukkede når der er brug for dem kontor på Rømersvej Der er stor forskel på underviserne og de administrative medarbejdere ift. hvor meget de udnytter kontorerne. Vi ser, at de fleste undervisere har deres egen kontorplads på skolerne, som langt fra udnyttes fuldt ud. Underviserne har ofte ikke plads til at vejlede studerende der, og samtidig tager en del af dem gerne en ugentlig hjemmearbejdsdag. Endelig bruger de omkring 1/3 af deres arbejdstid på undervisning, samt en del tid på møder mv. ergoterapeuterne har en fælles fremlæggelse i fællesarealerne Faglokalerne er i særlig grad der, hvor uddannelsens identitet synliggøres - enten gennem de redskaber der benyttes eller de artefakter som frembringes. Der findes masser af gode eksempler på uddannelserne på disse rum, men et fælles træk er også, at de på den ene eller anden måde er 7

32 Findings fra behovsafdækningen Fotodagbog Disse findings baserer sig på besvarelser fra et antal brugere fordelt på segmenter, der repræsenterer hhv. arbejds-, lærings- og studiemiljø Arbejdsmiljø De fleste administrative medarbejdere ser kontorarbejdspladsen som det sted, hvor de får det meste af deres arbejde gjort. De samarbejder gerne med andre kolleger, og gerne i mindre fællesskaber men understreger samtidig, at det er vigtigt for dem, også at kunne søge steder hen, hvor de ikke bliver forstyrrede TAPerne har en del sociale relationer til underviserne, men kun sjældent til de studerende Videnmiljø Det er kendetegnende, at de billeder underviserne tager af undervisningssituationer alle er fra faglokaler, hvor koblingen til praksis er mest synlig En del af dem peger på at rammerne for undervisningen kunne udvides til også at omfatte udearealer, fællesarealer og besøg hos interessenter i nærmiljøet Studiemiljø Radiograferne er glade for det studiemiljø de har fået etableret. De beskriver det som den lille skole i den store skole, som er giver sjæl og skaber identitet De studerende peger lige som underviserne på faglokalerne, når de vil beskrive en undervis- ningssituation. Derudover peger flere af dem på kantinen som et vigtigt studierum, hvor der også er plads til at andre aktiviteter kan finde sted: Der er altid mennesker i kantinen. Det er fantastisk at møde den energi, dette rum har (lærerstud.), I kantinen er der plads og rum til samarbejde (radiograf). Voxpop Et antal studerende blev spurgt om, hvad de mente, var det bedste studiemiljø på uddannelsesstedet, og derefter hvilke forbedringer de kunne tænke sig for at gøre stedet endnu bedre. Der indløb kun besvarelser fra pædagoguddannelsen Det rum de fleste studerende pegede på som det bedste studierum var kantinen. Set i lyset af at den lærerstuderende og de radiografstuderende i fotodagbøgerne også pegede på kantinen, som et rum med særlige kvaliteter, er det interessant at et rum, som egentlig er indrettet til et andet formål udpeges som havende det bedste studiemiljø. Det giver anledning til at overveje, om ikke de krav de studerende har til deres studiemiljøer rummer flere kvaliteter end blot adgangen til en siddearbejdsplads. -Eksempelvis at muligheden for at kunne studere og have nem adgang til både socialt samvær og varm kaffe i høj grad betinger deres lyst til at blive på uddannelsesstedet og studere De forbedringer der blev efterspurgt mest, var ønsket om flere grupperum og steder at stude- re, gerne hyggelige og inviterende. Undervisningslokalerne blev ikke nævnt i den forbindelse andet end at man gerne ville have mere ro på, mens undervisningen fandt sted. Interessant i den forbindelse er, at nøgletallene for de studerende netop peger på at pædagoguddannelsen på Rømersvej ikke har meget plads i undervisningslokalerne og heller ikke særlig mange fællesarealer eller grupperum at søge ud i. Derfor kunne der måske være behov for at tænke i muligheder, hvor de studerende kunne inddrage flere arealer ifm. undervisningen. Interviews Interviewene blev gennemført i grupper, som hver især repræsenterede UCLs forskellige brugersegmenter Underviserne er meget knyttede til deres kontorer, og tager hellere end hjemmearbejdsdag hvis der skal forberedes noget end at sætte sig ud i et andet tilgængeligt lokale Socialrådgiverudd. har den tætteste fysiske tilknytning mellem studerende og undervisere. Desuden har underviserne overvejende rummelige enekontorer og kan derfor være synlig og vejlede selvom de sidder på kontoret og arbejder Underviserne kunne godt se muligheder i at arbejde tværfagligt, men det er ikke en integreret del af deres hverdag De studerende oplever ikke forsøgene på tværfagligt samarbejde som specielt frugtbare, og har på den baggrund heller ikke særlige ønsker om mere Der er et ønske om at være synlige og have et tilhørsforhold for både lærere og studerende. Men man føler sig udfordret, både af rum, men til dels også vaneforestillinger om hierarkiet mellem studerende og undervisere De studerende mangler incitamenter til at blive på uddannelserne og studere. Med radiograferne som en markant undtagelse oplever de studerende ikke, at der er attraktive ydelser tilknyttet bygningerne, som ikke kunne fås andre steder Laboratorierne bliver ikke for indeværende benyttet til at promovere uddannelserne, og det er generelt ikke til stede i brugenes bevidsthed som et fokusområde for deres daglige arbejde 8

33 Findings fra visionsworkshoppen Følgende indeholder findings fra den visionsworkshop der blev afholdt for alle brugersegmenter. Der var i alt omkring 60 deltagere Eksisterende forhold generelt Overvejende få bud på, hvordan rummene kan anvendes/løftes Miljøerne med de mest taktile egenskaber og de fleste menneskelige spor er også de mest foretrukne Billedassociationer Som opvarmningsøvelse blev deltagerne bedt om at komme med deres spontane holdning til en række billeder. Først miljøer fra andre uddannelser, hvor man har eksperimenteret med rummet eller inventaret og dernæst miljøer fra UCLs egne lokationer, ikke alle billeder er medtaget herfra Fremtidsscenarier generelt Svarene udtrykker at billederne udvider mulighedsrummet for, hvordan deltagerne kan tænke læringsmiljøer Flere kommer med inspirerende forslag til hvordan man kan arbejde videre med miljøerne Flere interessante kommentarer ift. at tænke miljøerne ind i en UCL-kontekst f.eks. som forslag til pilotprojekter Hvor kunne dette miljø være interessant i en UCL-kontekst? Udfordring af gang- og fællesarealer som læringsrum Fleksibelt areal kan bruges af både små og store grupper. Det er bare et spørgsmål om antallet af stole. Kan nemt fjernes og benyttes til andre formål Behov for inventar som giver mulighed for at sidde med arbejdsredskaber Kunne f.eks. implementeres på, som har rigelige fællesarealer. Samtidig kunne det være et supplement til auditorierne, som interviewene viser ikke egner sig til mindre grupper Hvor kunne dette miljø være interessant i en UCL-kontekst? Attraktivt, taktilt miljø Ukodet flere forskellige aktiviteter kan finde sted ved bordene; formelle, uformelle møder eller studiegrupper. Flere forskellige brugersegmenter, f.eks. TAPere og undervisere sammen Hvor kunne dette miljø være interessant i en UCL-kontekst? Inventar som er nok i sig selv kontekst-uafhængigt og som derfor kan implementeres flere steder Ukodet i modsætning til traditionelle haveborde og -bænke udvider de mulighedsrummet for sidde- og liggestillinger til både arbejde og ophold Kobling af studieaktiviteterne til uderummet Hvor kunne dette miljø være interessant i en UCL-kontekst? Rummets farverige og taktile overflader står i kontrast til hovedparten af UCLs relativt anonyme undervisningslokaler. Koder rummene på ny og bringer en anden opmærksomhed til koblingen mellem læring og rum Mulighed for forskellige læringsstile i samme lokale Kan implementeres i større undervisningslokaler, men også i fællesarealer Hvor kunne dette miljø være interessant i en UCL-kontekst? Blanding af flere aktiviteter i samme lokaler udfordrer den herskende funktionsopdeling Mulighed for at udfordre bibliotekarens passive rolle bag skranken, jf. vidensbaren Kunne f.eks. indrettes på Tolderlundsvej, hvor man kan hjælpe integrationen af studiepladser og bibliotek yderligere på vej ved at nedbryde de nuværende grænser Hvor kunne dette miljø være interessant i en UCL-kontekst? Muligheden for at arbejde med ting og kunne efterlade dem på skolen Skaber synlighed omkring de studerendes arbejde og åbner samtidig for et tilbud, som kan fastholde de studerende efter almindelig undervisning Kan indgå som komponent i uddannelsernes laboratorier, hvor faglig synlighed netop er en prioritet Hvor kunne dette være interessant i en UCL-kontekst? Fleksibelt inventar, som både rummer mulighed for opmagasinering samt sidde- og studiepladser. De kunne f.eks. rumme ergoterapeuternes knoglekasser Relativt ubekvemme siddepladser, som inviterer til aktiv brug af rummet. Tæppet skaber både et strejf af hjemlighed og indgår samtidig i den samlede scenografi Enkel og billig måde at skabe markante studiemiljøer på, som kan implementeres i de fleste undervisningslokaler 9

34 Findings fra visionsworkshoppen PASSION/AVERSION- hvis strategien skal lykkes! Hvad skal det attraktive uddannelsessted helt sikkert ikke være Hvad karakteriserer brugeradfærden? Hvad karakteriserer de fysiske rum? Gruppenavn: Visionsworkshop UCL 4. november 2010 Hvad skal det attraktive uddannelsessted helt sikkert være Passion/aversion I 2. øvelse blev deltagerne bedt om at give deres bud på hvordan UCL skal se i ud i fremtiden og hvordan den i hvert fald ikke skal se ud. Buddene skulle kategoriseres efter om der var tale om fysiske forhold eller om adfærdsændringer Passion, både fysiske rum og brugeradfærd: Et massivt ønske om tilgængelighed fuld adgang til både redskaber, faciliteter og personaleressourcer og gerne når som helst Såvel ansatte som studerende ønskede sig rum til fordybelse Gerne en større interaktion mellem studerende og undervisere samt de ansatte imellem Omgivelser der understøtter en sund livsstil sund mad, rum til bevægelse Et større fokus på ejerskab til rummene, eksempelvis gennem synliggørelse af elevarbejder Aversion, fysiske rum Monotoni at der intet sker Rod at der sker alt for meget Deltagerne kom med en række interssante input, som på flere måder forholder sig til UCLs visioner: Fælles ejerskab Flere uddannelser om samme faglige rum, fx fys./erg./bioanal./sygepleje som bruger samme lokale til anatomi/fysiologi Kan også bruges af udefrakommende på andre tider af døgnet Sundhed Billig kantine for at fastholde husets brugere Mulighed for selv at lave mad Træningsfaciliteter Fælles sundhedsånd Tilgængelighed Fedt! Vi kan være her 24 timer i døgnet Vi tager typisk hjem, fordi vi er sultne når klokken er 14 Hvilke rum skal være i kernen (center/periferi) gerne bibliotek, kantine, studievejledning Ejerskab Vi vil så gerne vise hvad de studerende laver/skaber Aversion, brugeradfærd Lukkethed over for hinanden Fastholdelse af monofagligheden At skulle udstede og rette sig efter forbud Samarbejde på tværs Faciliteret videndeling og netværksprocesser på tværs af serne Købe moduler hos hinanden 10

35 Findings fra visionsworkshoppen FREMTIDSSCENARIER Samarbejde uddannelsesstederne imellem: Bedre udnyttelse af de ressourcer vi har Fremtidsscenarier Der etableres ét til to superbiblioteker for alle uddannelserne. Bibliotekerne 3 vigtigste muligheder 1) 3 største udfordringer 1) har døgnåbent og rummer studiepladser for både alene- og gruppearbejde. Øvrige biblioteker erstattes af håndbogssamlinger understøttet af en 2) 2) opgraderet bibliotekarfunktion, som i højere grad vejleder med hjælp 3) 3) til søgninger Giv selv et bud på et fremtidsscenarie: 1) 2) 3) 1) 2) 3) Der oprettes tværfaglige valgfag mellem beslægtede uddannelser og 1) 2) 1) 2) på tværs af årgange. Kurserne løber over minimum ét semester 3) 3) Giv selv et bud på et fremtidsscenarie: 1) 2) 3) 1) 2) 3) EVU-undervisningen flyttes ud på de beslægtede uddannelser, og bliver 1) 1) derved en del af et fagligt fællesskab. Kursisternes behov tilgodeses 2) 2) gennem indretning af egne loungefaciliteter, mens undervisnings- og fællesarealer deles med de øvrige studerende. Asylgade fraflyttes 3) 3) Giv selv et bud på et fremtidsscenarie: 1) 2) 1) 2) 3) 3) Gruppenavn: Visionsworkshop UCL 4. november 2010 Fremtidsscenarier Deltagerne blev præsenteret for en række fremtidsscenarier som beskrev hhv. muligheder for at arbejde sammen mellem uddannelserne og for samarbejde internt på uddannelserne. De blev bedt om at komme med bud på de største muligheder og de største udfordringer inden for begge kategorier, og gerne give deres egne bud på fremtidsscenarier også Samarbejde mellem uddannelserne, hovedtendenser Ift. strategiens hovedpunkter ligger det primære fokus på styrkelse af synlighed og tværfaglighed, både på tværs af uddannelser og på tværs af brugersegmenter Mange ser muligheder i den redefinering af deres traditionelle arbejdsfelt, der følger med forandringerne, f.eks. bibliotekarerne og TAPerne. Der er tilslutning til at udvide mængden af sociale tilbud på uddannelserne samt på mulighederne for at styrke samarbejdet på tværs af uddannelserne og med eksterne samarbejdspartnere Der er en generel bekymring for hvilke logistiske udfordringer forandringerne vil bære med sig, samt om der vil være ressourcer til stede til at løfte de nye arbejdsopgaver et øget samarbejde vil medføre. En række af scenarierne kan deltagerne kun forestille sig finde sted i en samlet løsning De enkelte scenarier Der etableres ét til to superbiblioteker for alle uddannelserne. Bibliotekerne har døgnåbent og rummer studiepladser for både alene- og gruppearbejde. Øvrige biblioteker erstattes af håndbogssamlinger understøttet af en opgraderet bibliotekarfunktion, som i højere grad vejleder med hjælp til søgninger Hvor mener deltagerne at det understøtter eller udfordrer strategien? Tværfagligheden fremmes alle brugersegmenter kan gensidigt befrugte hinanden Bibliotekarernes rolle udfordres og udvides samtidig er der risiko for tab af spidskompetencer Bibliotekerne bliver mindre tilgængelige på flere uddannelsessteder for undervisere, der ellers tager de studerende med der til Flere kan kun forestille sig dette scenarie i en samlet løsning Der oprettes tværfaglige valgfag mellem beslægtede uddannelser og på tværs af årgange. Kurserne løber over minimum ét semester Hvor mener deltagerne at det understøtter eller udfordrer strategien? Tværfagligheden og synligheden fremmes kan åbne for et nyt helhedssyn på uddannelserne Kan sikre en bedre ressourceudnyttelse men samtidig er der en bekymring for om indgroede vaner vil stå i vejen for nye samarbejder Bekymring for om ledelsen vil sætte de ekstra ressourcer af til udviklingsarbejde Vigtigt at sikre trygheden omkring de enkelte uddannelser før man tager skridtet ud i tværfaglige samarbejder EVU-undervisningen flyttes ud på de beslægtede uddannelser, og bliver derved en del af et fagligt fællesskab. Kursisternes behov tilgodeses gennem indretning af egne loungefaciliteter, mens undervisnings- og fællesarealer deles med de øvrige studerende. Asylgade fraflyttes Hvad mener deltagerne hhv. understøtter og udfordrer strategien? Kan muliggøre en bedre udnyttelse af uddannelsesstederne hen over dagen Kan give nye input til uddannelsesstederne samt kontakter til de professionelle miljøer Bekymring for om EVU-kursister og GU-studerende har for forskellige didaktiske opfattelser til at man kan lave fælles undervisning En fast del af undervisningen finder sted bort fra uddannelsesstedet på lokationer rundt om i byen sammen med forskellige brugersegmenter eller andre uddannelsesinstitutioner mv. Hvor mener deltagerne at det understøtter eller udfordrer strategien? Styrker relationerne og kontakten til slutbrugerne Giver mulighed for tværfaglige samarbejder med andre professioner og uddannelser Bekymring for om det kan lade sig gøre praktisk at flytte undervisningen ud i byen Studier er et tilbud blandt flere andre tilbud, som knytter sig til uddannelsesstederne. De indeholder desuden attraktive studiemiljøer som understøttes af caféer, åbne idræts- og motionsfaciliteter samt kor, drama mv.. Sociale og faglige inititativer blander sig i større grad uden for almindelig undervisning og giver incitamenter til at komme på hinandens uddannelser Hvor mener deltagerne at det understøtter eller udfordrer strategien? Styrker relationerne mellem alle brugersegmenter Fremmer tværfagligheden mellem uddannelserne Bekymring for om ressourcerne både de menneskelige og økonomiske vil være tilstrækkelige til at løfte opgaven Studieadministrationen opdeles i decentrale enheder, som beskæftiger sig med specifikke studierelaterede opgaver ude på de enkelte uddannelser samt i centrale enheder, som tager sig af brede opgaver på tværs som f.eks. SU Hvor mener deltagerne at det understøtter eller udfordrer strategien? Bedre mulighed for ressourceudnyttelse og videndeling Bekymring for om de studerende bliver væk fra enheder, der ikke er placeret på uddannelsesstedet Mange ser kun dette fremtidsscenarie som en mulighed i en fælles løsning 11

36 Findings fra visionsworkshoppen FREMTIDSSCENARIER Samarbejde på det enkelte uddannelsessted: Bedre udnyttelse af eksisterende arealer Fremtidsscenarier 3 vigtigste muligheder 3 største udfordringer 1) 1) Lærerforberedelsespladser samles i faglige klynger med fælles fagbibliotek og en ratio på skrivebordene, så underviserne deles om 2) 2) pladsen. Overskydende rum benyttes til studie/forberedelses/vejledningsrum til fælles brug for studerende og undervisere. Giv et selv bud et bud på et på et fremtidsscenarie: 3) 3) 1) 2) 1) 2) 3) 3) 1) 1) 75% af inventaret i fællesarealerne skiftes ud med fleksible møbler og mobile skærme, som til sammen understøtter udfoldelsen af en mangfoldighed 2) 2) af aktiviteter; alene- og gruppearbejde, loungeophold mv. 3) 3) Giv et selv bud et bud på et på et fremtidsscenarie: 1) 2) 1) 2) 3) 3) 1) 1) 50% af undervisninglokalerne får udskiftet det ekst. inventar med fleksible møbler, som understøtter forskellige pædagogiske læringsformer. Underviserne får mulighed for at booke den pågældende rumtype i 2) 2) forvejen, således at pædagogik og rum gensidigt understøtter hinanden i undervisningen 3) 3) Giv et selv bud et bud på et på et fremtidsscenarie: 1) 1) 2) 2) 3) 3) Gruppenavn: Visionsworkshop UCL 4. november 2010 Samarbejde på de enkelte uddannelser, hovedtendenser Ift. strategiens hovedpunkter ligger det primære fokus på det interne samarbejde på udfordringen af den hidtidige praksis og deltagernes fortidsforlængelse. Mange kan se mulighederne i at gå ind og ændre på rummenes kodning og i at tilskynde en ændret adfærd men samtidig har de vanskeligt ved at overskue konsekvenserne, hvilket kan ses i en stor mængde lavpraktiske bekymringer ( hvordan booker jeg et lokale? hvordan indstiller jeg stolen i et fællesejet kontor? ) Mange er usikre på om, man kan skabe den nødvendige opbakning til forandringerne blandt brugerne. For at imødegå disse bekymringer peger strategien på, at de dels kan imødegås med synlig ledelsesindsats samt udpegelse af ressourcepersoner blandt de ansatte, som er villige til at tage ejerskab til forandringerne indtil de er implementeret (eks. udpege ansvarlige for laboratoriet og for udstillinger) De enkelte scenarier Lærerforberedelsespladser samles i faglige klynger med fælles fagbibliotek og en ratio på skrivebordene, så underviserne deles om pladsen. Overskydende rum benyttes til studie/forberedelses/vejledningsrum til fælles brug for studerende og undervisere Hvor mener deltagerne at det understøtter eller udfordrer strategien? Tværfagligheden fremmes lærerne både fastansatte og timelærere kan gensidigt befrugte hinanden Forøget synlighed overfor kollegerne Bekymring for om der vil være rum til de øvrige aktiviteter som lærerne benytter deres nuværende kontorpladser til 75% af inventaret i fællesarealerne skiftes ud med fleksible møbler og mobile skærme, som til sammen understøtter udfoldelsen af en mangfoldighed af aktiviteter; alene- og gruppearbejde, loungeophold mv. Hvor mener deltagerne at det understøtter eller udfordrer strategien? Forbedret synlighed og tilgængelighed for alle brugersegmenter alle kan få lige del i fællesarealernes faciliteter Vanskeligt at overskue konsekvenserne ved de mange nye muligheder derfor også en udfordring af vanetænkning og fortidsforlængelse 50% af undervisninglokalerne får udskiftet det ekst. inventar med fleksible møbler, som understøtter forskellige pædagogiske læringsformer. Underviserne får mulighed for at booke den pågældende rumtype i forvejen, således at pædagogik og rum gensidigt understøtter hinanden i undervisningen Hvor mener deltagerne at det understøtter eller udfordrer strategien? Udfordring af traditionelle læringsstile Vanskeligt at overskue konsekvenserne ved de mange nye muligheder ift. den nuværende praksis derfor også en udfordring af vanetænkning og fortidsforlængelse Der etableres laboratorier på alle uddannelser som tilkobles en besøgsfunktion for gæster. Laboratoriet er en fysisk værkstedsfacilitet fuld af artefakter og aktiviteterne er synlige for de studerende og besøgende Hvor mener deltagerne at det understøtter eller udfordrer strategien? Styrker synligheden indadtil og udadtil Giver mulighed for tværfaglige samarbejder med andre professioner og uddannelser Udfordring af hidtidig undervisningspraksis De studerende arrangerer udstillinger som vises i uddannelsesstedets centrale rum. Udstillingerne er med til at skabe identitet omkring uddannelsen samt synliggøre og formidle vidensproduktionen på stedet Hvor mener deltagerne at det understøtter eller udfordrer strategien? Styrker synligheden og skaber opmærksomhed omkring vidensproduktionen Fremmer samarbejde internt på uddannelserne Udfordring at skabe nødvendig opbakning hos brugerne til projektet Administrative enheder placeres i klynger på uddannelserne så medarbejderne sidder nær hinanden. Fælles faciliteter, dvs. mødelokaler, vejledningslokaler, thekøkkener osv. deles sammen med uddannelsesstedets øvrige ansatte Hvor mener deltagerne at det understøtter eller udfordrer strategien? Bedre muligheder for tværfaglige samarbejder, synergier Udfordring af traditionelle skel mellem undervisere og TAPere 12

37 Findings fra visionsworkshoppen Fiktive lærings- og arbejdsscenarier Til sidst fik deltagerne uddelt et brætspil indeholdende billeder af en række forskellige lærings- og arbejdsmiljøer. Det var en udfordring til deltagene om at tænke sig ind i et aktivitetsbaseret uddannelsesmiljø, hvor alle miljøer i princippet kunne indtages af alle brugersegmenter og hvor en mangfoldighed af aktivteter kunne foregå, studier alene og sammen med andre, socialt samvær, vejledning etc.. Aktivititetsoversigt for brugergrupperne Underviser TAP Studerende Holdundervisning Arbejde ved PC Holdundervisning Forberedelse Skranketid Gruppearbejde Vejledning Vejledning Aleneforberedelse Socialt samvær Socialt samvær Vejledning Formelt møde Formelt møde Socialt samvær Uformelt møde Uformelt møde Formelt møde Teamarbejde Teamarbejde Uformelt møde Hovedtendenser, Hvad er brugerne fælles om at vælge og hvad vil de primært bruge det til? Hovedparten af miljøerne bliver foretrukket på tværs af alle brugergrupper dvs. at brugerne har mange fælles behov for at have de samme miljøer til rådighed I mange af de miljøer som foretrækkes på tværs, er der stor spredning på, hvad deltagerne kunne forestille sig kunne foregå i dem. De fleste af disse multifunktionelle miljøer findes i dag kun i ringe grad eller slet ikke på UCL eller det er kun bestemte brugere som har adgang til dem Der er stadig behov for mere stramt kodede miljøer hovedsageligt til undervisning (for mange brugere på én gang) og fordybelse (alene). Ingen af disse miljøer er til gengæld blandt de mest foretrukne på tværs. De mest foretrukne miljøer befinder sig i mellemskalaen og er dem, der på den ene eller anden måde understøtter forskellige former for social interaktion Udearealet er spillepladens suveræne topscorer og understøtter dermed alle øvelsernes gennemgående ønsker om mere interaktion med omgivelserne. En ny spilleplade bør også i højere grad reflektere dette. Lige så med brugernes ønsker om at kunne vælge mellem flere typer fordybelsesmiljøer samt faglokaler 13

38 Findings fra visionsworkshoppen Hovedtendenser, hvad foretrak de enkelte brugersegmenter? TAP TAPerne er dem som virker mest optagede af at bevare ejerskabet til deres egne borde. Alle de mest foretrukne miljøer til fordybelsesarbejde er solitære pladser, som ikke udpræget fremmer muligheden for videndeling eller tværfaglige relationer Undervisere De fleste af undervisernes mest foretrukne miljøer er på den ene eller anden måde projekteller praksisorienterede. Ift. de karakteren af de læringsrum, der bliver tilbudt på UCL i dag, peger de i retning af nogle fundamentalt andre måder at gennemføre undervisning på noget der måske kunne understøtte et ønske om at konvertere et antal undervisningsrum, så de understøtter flere forskellige læringsformer Der er stadig bud efter rum til undervisning de traditionelle opstillinger i hestesko og på rækker samt auditoriet. Men i kontrast til de mest valgte rum, er de så stramt kodede, at underviserne ikke kan forestille sig, at der kan foregå andre ting end undervisning her. Derfor når ingen af disse miljøer at være blandt de mest valgte Studerende Størstedelen af de studerendes valg falder på forskellige varianter af rum der på den ene eller den anden måde befordrer at social interaktion og studiemuligheder kan finde sted samtidig Miljøerne er relativt ukodede og illustrerer, at grænsen mellem social/uformel interaktion og studier er temmelig flydende. Det er endvidere interessant at 3 ud af 5 miljøer har ydelser tilknyttet inventaret såsom nærhed til bibliotek eller kaffe Endvidere ser de studerende også muligheder for at man kan bruge flere af de åbne miljøer til alene- og fordybelsesarbejde De studerende har meget få bud på, hvor undervisning kunne foregå. Der er lille spredning TAPerne fremhæver kantine/cafémiljøet som deres primære rum til socialt samvær og uformelle møder. Dette ser vi samtidig er et fælles ønske på tværs af brugersegmenterne TAPernes foretrukne møderum viser sig ikke at være så hårdt kodet, og de kan godt forestille sig både formelle og uformelle møder samt andre aktiviteter som f.eks. alenearbejde finde sted i det samme miljø (telefon/stillerummet er der, hvor flest TAPere kunne tænke sig at holde formelle møder) mellem de miljøer de foreslår og deres valg er meget traditionelt prægede. Undtagelsen er netop topscoreren blandt undervisningsmiljøer, podiet/scenen, som de studerende samtidig ser flere muligheder i, herunder socialt samvær. 14