Kvalitets- og udviklingsrapport for Erhvervsakademiet Lillebælt

Transkript

1 Kvalitets- og udviklingsrapport for Erhvervsakademiet Lillebælt September 2016 Side 1 af 27

2 Indhold Sammenfatning... 3 Status på opfyldelse af mål fra Kvalitets- og udviklingsrapport Erhvervsakademiets kvalitetsmål frem til næste års kvalitets- og udviklingsrapport Indledning Erhvervsakademiet Lillebælts kvalitets- og udviklingsrapport Erhvervsakademiet Lillebælts kvalitetssystem Overordnet status på udviklingen af erhvervsakademiets kvalitetsarbejde 2015/ Status på kvalitetsarbejdet per september 2016 samt status på perspektiv og datamål Institutionsakkreditering Kvalitetsstatus og målopfyldelse vedr. uddannelsernes videngrundlag, niveau og indhold, samt relevans Indledning Perspektivmål for udvikling af kvalitetssystemet Videngrundlag: Status og målopfyldelse Uddannelsernes niveau og indhold: Status og målopfyldelse Uddannelsernes relevans: Status og målopfyldelse Refleksioner over kvalitet, kommende udfordringer på kvalitetsområdet Refleksion over kvalitet på Erhvervsakademiet Lillebælt Refleksion over kvalitetssystemet på Erhvervsakademiet Lillebælt Kommende udfordringer i kvalitetsarbejdet Side 2 af 27

3 Sammenfatning Erhvervsakademiet Lillebælts kvalitets- og udviklingsrapport redegør for erhvervsakademiets aktuelle kvalitetsstatus og afrapporterer opfyldelsen af de mål, som bestyrelsen fastsatte ved godkendelse af kvalitets- og udviklingsrapport i september Ved godkendelse af nærværende rapport godkender bestyrelsen det forløbne års kvalitetsarbejde samt de opstillede kvalitetsmål for det kommende års kvalitetsarbejde samt den aktuelle version af Kvalitetspolitik og -strategi, Sådan gør vi. Generel kvalitetsstatus: Erhvervsakademiet skal institutionsakkrediteres i 2017, og kvalitetssystemet er godt i gang med at adressere akkrediteringskravene. Kvalitetssystemet har gennemløbet to fulde årshjul, og erhvervsakademiet har en stadig mere systematisk tilgang til kvalitetsforbedring. Kvalitets- og udviklingskonferencerne er nu et etableret koncept til evaluering og udvikling af uddannelserne. I forbindelse med målfastsættelsesrunden efter konferencerne har rektor og uddannelsesdirektør forholdt sig til kvalitetsniveauet og udfordret cheferne til ambitiøs og realistisk målfastsættelse, samt medvirket til prioritering af indsatser. Kvalitetsarbejdet har navnlig fokuseret på Videngrundlag, Niveau og Indhold, samt Relevans. Kvalitetssikring af uddannelsernes videngrundlag: Erhvervsakademiet arbejder stadig mere systematisk på at sikre og dokumentere tilstrækkeligt og aktuelt videngrundlag for alle faglige kerneområder på uddannelserne. Dette gøres bl.a. gennem krav om tilknytning til videns- og forskningsinstitutioner samt krav om aktualitet af vidensaktiviteter på cv. Siden efteråret 2015 har erhvervsakademiet tillige arbejdet på at analysere videngrundlaget under alle erhvervsakademiets uddannelser med henblik på at afdække områder, hvor videngrundlaget skal styrkes og/eller opdateres, hvilket vil blive målsat efter kvalitets- og udviklingskonferencerne i Videngrundlagsanalyse er indarbejdet i erhvervsakademiets kvalitetsprocedurer. Kvalitetssikring af uddannelsernes niveau og indhold: Erhvervsakademiets studietilfredshed på fuldtidsuddannelserne er forbedret og ligger nu på niveau med de øvrige erhvervsakademier. Studietilfredsheden på deltidsområdet er samlet faldet, men ligger fortsat meget højt. Der er for få studerende, der gennemfører studiet på normeret tid, og for mange der falder fra, hvilket er i fokus gennem udarbejdelse af handleplaner til øget fastholdelse og hurtigere gennemførelse. Såvel karakterfordelinger som censorrapporter indikerer, at uddannelserne ligger på det rigtige faglige niveau. Lektionsplan med studieaktivitetsmodel er under implementering på erhvervsakademiet mhp. bedre struktur på uddannelserne og bedre forventningsafstemning med de studerende om arbejdsbyrde og arbejdsfordeling. Der er trods et lille fald i de studerendes tilfredshedsscores vedr. praktik fortsat stor tilfredshed med praktikken på uddannelserne. Kvalitetssikring af uddannelsernes relevans: Studentertilfredshedsundersøgelsen viser et forbedringspotentiale med hensyn til at inddrage erhverv og viden herfra i undervisningen, men der er fremgang at spore i forhold til året før. Både studerende og virksomheder er generelt tilfredse med praktikforløb, som er et væsentligt redskab til at sikre sammenhæng mellem undervisning og erhverv. For så vidt angår ledighed for dimittender, er denne for høj for nogle uddannelsers vedkommende. Begrænsning af optaget på disse uddannelser samt praksisretning og virksomhedssamarbejde undervejs i uddannelserne er erhvervsakademiets vigtigste redskaber til nedbringelse af disse uddannelsers dimittendledighed. Refleksion over kvalitet og kvalitetsarbejdet: Implementering af kvalitetssystem/-procedurer og medarbejdernes kvalitetskultur skal styrkes gennem tydelig kvalitetsledelse og medarbejderinddragelse. Ledere på alle niveauer skal gå forrest med henblik på at tage ansvar for kvalitetsarbejdet og kræve aftalte arbejdsgange overholdt og fælles redskaber anvendt. Erhvervsakademiet sat sig som mål at blive bedst blandt erhvervsakademier senest seks år efter institutionsakkreditering målt på en række benchmarks, hvilket er en kvalitetsvision, som bør kunne virke motiverende. Grafisk status på målopfyldelse samt kvalitetsmål frem til næste års kvalitets- og udviklings-rapport fremgår nedenfor. Side 3 af 27

4 Status på opfyldelse af mål fra Kvalitets- og udviklingsrapport 2015 Målet betragtes som opfyldt. SYMBOLFORKLARING Målet er endnu ikke opfyldt, men det er muligt at opfylde målet inden for fristen. Målet er ikke opfyldt/ kan næppe opfyldes inden fristen. Rapportafsnit og mål 3.2. Perspektivmål for udvikling af kvalitetssystemet Mål 1: Frem til kvalitets- og uddannelseskonferencerne i 2017 skal kvalitetsfokus flyttes mest muligt fra universniveau til den enkelte uddannelse Målopfyldelse Mål 2: Det er en absolut hovedprioritet at sikre implementering af kvalitetssystemet, dets procedurer og redskaber frem mod påbegyndelsen af institutionsakkreditering i 2017 Mål 3: Kvalitetskonceptet med kvalitets- og udviklingskonferencer udvides til også at omfatte relevante stabsfunktioner, som eksempelvis studieadministration og studievejledningen Videngrundlag: Status og målopfyldelse Mål 1: Der udvikles en model for universernes analyse af videngrundlaget for uddannelsernes fagområder, som kan anvendes ved beslutning om iværksættelse af videnprojekter og andre videnskabende aktiviteter i forbindelse med kvalitets- og udviklingskonferencerne i Modellen skal tillige beskrive, hvor og hvordan viden anvendes. Mål 2: 75 % af undervisernes CV er skal have aktiviteter, der har været i gang inden for seneste to år forud for kvalitets- og udviklingskonferencerne 2017 Mål 3: 40 % af underviserne har kontakt til viden- og/eller forskningsinstitutioner forud for kvalitets- og udviklingskonferencerne 2017 Mål 4: Undervisere på fuldtidsuddannelserne fastsætter delmål i handleplaner efter kvalitets- og udviklingskonferencerne 2016 med henblik på at øge andelen af undervisere (angiv mål i %) involveret i praksisnære fou-aktiviteter inden for Frascati-rammen. Da erhvervsakademiet når målet herom i udviklingskontrakten, har direktionen undladt at stille krav til universerne om dette mål. Side 4 af 27

5 Mål 5: 80 % af undervisere, der er ansat før 1/8 2013, er overgået til ny stillingsstruktur per 1/ Uddannelsernes niveau og indhold: Status og målopfyldelse Mål 1: Erhvervsakademiets fælles lektionsplanskabelon skal være fuldt ud implementeret i alle universer forud for semesterstart i januar 2016 og foreligge i dertil beregnet rum på Fronter. Mål 2: Uddannelseschefer skal udarbejde handleplaner for uddannelser, hvor mindre end 50 % af de studerende gennemfører på normeret tid. Mål 3: Uddannelseschefer skal udarbejde handleplaner for uddannelser med mere end 33 % frafald. Mål 4: Studieordninger revideres/udarbejdes på baggrund af udmelding fra Uddannelses- og Forskningsministeriet om ny struktur for studieordninger Uddannelsernes relevans: Status og målopfyldelse Mål 1: Der udarbejdes handleplaner for uddannelser, der scorer <70 på variablerne Viden fra erhvervslivet og relevante brancher inddrages i undervisningen samt I forbindelse med undervisningen har vi kontakt med erhvervslivet ved ENNOVA-studentertilfredshedsundersøgelsen 2015 Mål 2: Alle universer/afdelinger deltager med mindst et underviserteam i projektet Innovation i uddannelsespraksis Arbejdet har afventet udmelding fra ministeriet. Mål 3: Der skal foreligge kontaktrapporter efter praktikkontakt for >80 % af alle kontakter. Mål 4: Universerne fastsætter delmål i handleplaner efter kvalitets- og udviklingskonferencerne 2016 med henblik på at øge andelen af studerende (angiv mål i %), der deltager i entreprenørskabsundervisning/ iværksætterprogrammer Erhvervsakademiets kvalitetsmål frem til næste års kvalitets- og udviklingsrapport Nedenstående mål er opdelt i perspektivmål for udviklingen af kvalitetssystemet samt egentlige kvalitetsmål med henblik på at forbedre kvaliteten af uddannelserne. Målene indgår i fornødent omfang på rektors og uddannelsesdirektørs opfølgnings- og målsætningsmøder med uddannelsescheferne omkring 1. oktober 2016 og indgår i øvrigt i processen omkring kvalitets- og udviklingskonferencerne i 2017 og i den efterfølgende fastsættelse af mål eller delmål, der skal være opfyldt ved kvalitets- og udviklingskonferencerne Perspektivmål for udvikling af kvalitetssystemet: Erhvervsakademiet Lillebælt sigter mod senest seks år efter den første institutionsakkreditering at være landets bedste erhvervsakademi målt på en række udvalgte benchmarks, som godkendes af bestyrelsen i forbindelse med Kvalitets- og udviklingsrapporten september Frem til kvalitets- og udviklingskonferencerne i 2017 skal kvalitetsfokus flyttes mest muligt fra universniveau til den enkelte uddannelse (Uændret fra sidste års rapport). Side 5 af 27

6 Det er en absolut hovedprioritet, at sikre implementering af kvalitetssystemet, dets procedurer og redskaber, frem mod påbegyndelsen af institutionsakkreditering i 2017 (Uændret fra sidste års rapport). Erhvervsakademiets kvalitetskultur skal udvikles og styrkes at forholde sig aktivt til kvalitet skal blive naturligt og givtigt for såvel ledelse, medarbejdere og studerende. Mål vedr. uddannelsernes videngrundlag Det fremgår af universernes kvalitets- og udviklingsrapporter primo 2017, at uddannelseschefer har reflekteret over/taget stilling til uddannelsernes videngrundlagsrapporter forud for fastsættelse af kvalitetsmål for uddannelsers-/universers udvikling af videngrundlag. 80 % af undervisernes CV er skal have aktiviteter, der har været i gang inden for seneste to år forud for kvalitets- og udviklingskonferencerne i (75% ved KUK 2017) 40 % af underviserne har kontakt til viden- og/eller forskningsinstitutioner forud for kvalitets- og udviklingskonferencerne og 50 % ved udgangen af 2017 målt ved kvalitets- og udviklingskonferencerne primo 2018* (Herved vil udviklingskontraktens mål herom være opfyldt.). I 2017 er der etableret en organisering på tværs af akademiets universer, der sikrer, at alle uddannelser er involveret i udviklingsarbejde og forsknings-/erhvervspartnerskaber, der både understøtter udvikling af uddannelsernes videngrundlag og er rettet mod lokale og regionale erhvervs- og vækstmål. Mål vedr. uddannelsernes niveau og indhold: Erhvervsakademiets fælles lektionsplanskabelon skal være fuldt ud implementeret i alle universer forud for semesterstart i januar 2017 og foreligge i dertil beregnet rum på Fronter. (Uændret fra sidste års rapport). Alle uddannelsesuniverser skal have beskrevet indsatser for fastholdelse/gennemførelse med anvendelse af indsatsteori for o o uddannelser, hvor mindre end 60 % af de studerende gennemfører på normeret tid. uddannelser med mere end 20 % frafald. Der udarbejdes et fælles koncept for studieordninger med inddragelse af fælles eksamensreglement. Disse implementeres løbende ved ændring/revision af de enkelte uddannelsers studieordninger 1 Kontakt til defineres som deltager i faglige udviklingsnetværk, erfa-grupper, indgår i publiceringer, planlægning af seminarer, konferencer, undervisning - sammen med forsknings-/gts-institutioner. Udviklingskontraktens definition. Side 6 af 27

7 Der gennemføres evalueringer af uddannelser med inddragelse af eksterne faglige eksperter i henhold til turnusplan, og resultaterne herfra inddrages i den videre udvikling af uddannelsernes mål, indhold og tilrettelæggelse gennem kvalitets- og udviklingsprocessen. Der gennemføres en analyse af planlægnings- og skemalægningsprocessen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. Der udarbejdes fælles koncept for planlægning og skemalægning, der pilotafprøves på flere uddannelser. Der skal ultimo juni og ultimo januar fremover foreligge notater fra uddannelseschef, der reflekterer over de seneste kontaktrapporter, praktikevalueringer og fagsemesterevalueringer og konkluderer, hvilke handlinger der skal iværksættes på baggrund heraf. De senest tilgængelige notater indgår tillige i uddannelseschefens refleksioner forud for kvalitets- og udviklingskonferencerne. Mål vedr. uddannelsernes relevans: Erhvervsakademiet skal have en score på > 80 på variablerne Viden fra erhvervslivet og relevante brancher inddrages i undervisningen, samt I forbindelse med undervisningen har vi kontakt med erhvervslivet ved ENNOVA-studentertilfredshedsundersøgelsen 2015 (gennemsnit af scores på de to variable). Der skal foreligge kontaktrapporter efter praktikkontakt for >80 % af alle kontakter ved kvalitets- og udviklingskonferencerne 2017 og for >95 % ved kvalitets- og udviklingskonferencerne Universerne fastsætter delmål i handleplaner efter kvalitets- og udviklingskonferencerne 2017 med henblik på at øge andelen af studerende (angiv mål i %), der deltager i entreprenørskabsundervisning/iværksætterprogrammer. Uddannelser med en dimittendledighed over landsgennemsnittet + 2 procentpoints gennemfører en analyse med henblik på at afdække, om der kan ske en tilpasning af uddannelsernes indhold til arbejdsmarkedets behov, hvorved uddannelsernes relevans for job øges. Analysen afrapporteres i et notat til direktionen. Deadline: 1. maj hvert år fremover. I 2017 er der implementeret et system og procedure, der muliggør løbende evaluering og udvikling af kvaliteten af de studerendes projektarbejde sammen med virksomheder. Side 7 af 27

8 1. Indledning 1.1 Erhvervsakademiet Lillebælts kvalitets- og udviklingsrapport Nærværende rapport er Erhvervsakademiet Lillebælts tredje kvalitets- og udviklingsrapport og afslutter dermed det andet fulde gennemløb af erhvervsakademiets kvalitetssystem på bestyrelsesplan. Rapporten bygger i høj grad på de enkelte uddannelsesuniversers kvalitets- og udviklingsrapporter, som er udarbejdet på Side 8 af 27

9 grundlag af kvalitets- og udviklingskonferencerne i universerne første kvartal Foruden en kvalitetsstatus præsenterer kvalitets- og udviklingsrapporten således en afrapportering af arbejdet med de mål, som bestyrelsen fastsatte for kvalitetsarbejdet ved godkendelse af sidste års kvalitets- og udviklingsrapport i september Ligesom sidste år vil nærværende rapport afslutningsvis præsentere Erhvervsakademiet Lillebælts kvalitetsmål per september Erhvervsakademiet Lillebælts kvalitetssystem Erhvervsakademiet Lillebælts kvalitetsarbejde har til formål at sikre og udvikle praksisorienterede uddannelser af høj faglighed og kvalitet gennem fremadrettede og udviklingsorienterede tiltag. Samtidig er et passende bagudrettet fokus nødvendigt for at indfri krav til dokumentation af hensyn til ledelsesmæssig opfølgning og institutionsakkreditering. Kvalitetssystemet er opbygget som et kvalitetshjul, hvor kvalitets- og udviklingskonferencer i de enkelte universer/afdelinger evaluerer det seneste års forløb på de enkelte uddannelser på baggrund af en række uddannelsesdata præsenteret i et skriftligt oplæg. På baggrund af denne evaluering og ud fra fremadrettede bidrag fra konferencerne samt overordnede mål udmeldt af bestyrelsen ved godkendelse af nærværende rapport fastsætter uddannelsescheferne sammen med rektor og uddannelsesdirektør kvalitetsmål for det kommende års arbejde. Uddannelsescheferne udarbejder herefter handleplaner til realisering af kvalitetsmål og iværksætter disse frem mod det følgende års kvalitets- og udviklingskonference, på hvilken målopfyldelsen indgår i evalueringen. Omkring 1. oktober følger rektor og uddannelsesdirektør op på møder med de enkelte uddannelseschefer med henblik på status på arbejdet med handleplanerne. Erhvervsakademiets kvalitetspolitik og kvalitetsstrategi er beskrevet nærmere i dokumentet Kvalitetspolitik og strategi, Sådan gør vi. 1.3 Bestyrelsens godkendelse af kvalitetsrapporten og kvalitetsmål Ved godkendelse af denne rapport godkender bestyrelsen det forløbne års kvalitetsarbejde samt de i rapporten opstillede kvalitetsmål for det kommende års kvalitetsarbejde på Erhvervsakademiet Lillebælt. Disse vil efterfølgende indgå i forbindelse med målfastsættelsen i universerne dels i forbindelse med rektors og uddannelsesdirektørernes opfølgnings- og målfastsættelsesrunde omkring første oktober 2016 og dels efter kvalitets- og udviklingskonferencerne Endvidere medfører godkendelsen af rapporten, at den seneste version af Kvalitetspolitik og -strategi, Sådan gør vi er godkendt af bestyrelsen. Side 9 af 27

10 2. Overordnet status på udviklingen af erhvervsakademiets kvalitetsarbejde 2015/ Status på kvalitetsarbejdet per september 2016 samt status på perspektiv og datamål Erhvervsakademiet Lillebælt har siden vedtagelsen af loven om institutionsakkreditering fra juni udviklet og implementeret et kvalitetssystem, der dækker samtlige erhvervsakademiets uddannelser, med beskrevne årshjul og kommandoveje til kvalitetssikring, kvalitetsudvikling og kvalitetsledelse på alle niveauer. Kvalitetssystemet har gennemløbet to fulde årshjul, og der er sket en klar forbedring af kvalitets- og udviklingskonferencerne fra første runde primo 2014 til tredje runde primo År for år er kvalitetsarbejdet således i fortsat fremgang. Følgende resultater kan fremhæves: Kvalitets- og udviklingskonferencerne er blevet et etableret koncept til evaluering og udvikling af erhvervsakademiets uddannelser, som tillige samler op på årets semesterevalueringer, praktikevalueringer mv. Kvalitetskonceptet med kvalitets- og udviklingskonferencer er blevet udbredt til studieadministrationen og studievejledningen, der begge har afholdt deres første konferencer. Der arbejdes aktuelt med en tilpasning af kvalitetssystemet til international afdeling. Universernes kvalitetsrapporter og kvalitetshandleplaner er år for år blevet bedre såvel formidlingsmæssigt som datamæssigt med hensyn til at beskrive kvalitetsstatus og kvalitetsindsats i universerne. År for år er datagrundlaget bag rapporterne blevet forbedret, bl.a. er det lykkedes i højere grad end tidligere at få data på uddannelsesniveau. Der er udviklet en række procedurer for centrale kvalitetsprocesser samt årshjul og påmindelsesrutiner, som bidrager til procedurernes implementering. Der er iværksat en omfattende analyse af videngrundlaget under de enkelte uddannelser, som giver en status over, hvor uddannelsernes videngrundlag er tilstrækkeligt og aktuelt, og hvor der er behov for forbedring. Kvalitetssystemet og erhvervsakademiets strategi og udviklingskontrakt er i stigende omfang blevet integreret, idet en del af emnerne i kvalitetsprocessen bidrager til opfyldelse af strategi og udviklingskontrakt. Følgende står endnu tilbage: Implementering af kvalitetssystem/-procedurer er trods ovenstående positive udvikling endnu ikke tilstrækkelig. 2 Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner Side 10 af 27

11 For at fremme implementeringen skal prioriteringen af og sammenhængen i kvalitetsprocessen tydeliggøres gennem tydelig kvalitetsledelse og information. Se endvidere afsnit 4.2 Refleksion over kvalitetssystemet på Erhvervsakademiet Lillebælt. Kvalitetsarbejdet skal yderligere integreres i ledelseshierarkiet. Uddannelseschefer skal forud for fastlæggelse af programmet for kvalitets- og udviklingskonferencerne 2017 udarbejde afsnit til rapportudkast/diskussionsoplæg med deres ledelsesmæssige refleksioner over data og stillingtagen til, hvilke problemstillinger universet på den baggrund bør fokusere på. Dokumentation for efterlevelse af procedurer skal styrkes bl.a. i form af, at en øget systematik med hensyn til referater af møder mv. Endvidere skal der indføres en skriftlig afrapportering af semester- /fagevalueringer, hvoraf hovedkonklusionen på evalueringen fremgår, ligesom det skal fremgå, hvilke ændringer evalueringen har ført til, og hvilken tilbagemelding der har været til de studerende. Der er brug for nogen systemudvikling, eksempelvis med hensyn til kvalitetssikring af projekter, integrering af Viden og Innovation i kvalitetssystemet osv. Systemudvikling/udvikling af procedurer pågår løbende, men hastigheden tilpasses implementering af allerede udviklede tiltag for ikke blot at øge implementeringsoverbelastningen. Udvikling af et effektiv ledelsesinformationssystem, der skal styrke monitorering af uddannelseskvaliteten. Systemet er aktuelt under udvikling, og de første data forventes at blive lagt på intranettet i løbet af efteråret Erhvervsakademiets studieordninger skal kvalitetssikres. Arbejdet hermed har afventet et igangværende udviklingsarbejde i ministeriet, som imidlertid endnu ikke har ført til resultat. De mest trængende studieordninger må derfor revideres på det foreliggende grundlag, inden institutionsakkreditering, vel vidende, at en ny revision kan blive nødvendig, når og hvis ministeriets arbejde fører til bekendtgørelsesændringer eller lign. Der er fortsat behov for en tydeligere sammenhæng mellem kvalitetssystemet og erhvervsakademiets strategi og udviklingskontrakt. For at begrænse kompleksiteten i forbindelse med udvikling og implementering af kvalitetssystemet fokuserede dette i begyndelsen alene på kravene fra vejledningen til institutionsakkreditering. Allerede ved bestyrelsens fastlæggelse af kvalitetsmål for 2015/16 blev der imidlertid tilstræbt en vis integration mellem erhvervsakademiets forskellige strategiske mål. Denne udvikling vil fortsætte i det kommende år. 2.2 Institutionsakkreditering Erhvervsakademiet skal som bekendt institutionsakkrediteres i 2017 med forventet indsendelse af selvevaluering primo april 2017 og efterfølgende besøg og audit trails fra akkrediteringsinstitutionen forud for indstilling om akkreditering. Ved en institutionsakkreditering er det kvalitetssystemet og kvalitetsarbejdet, der akkrediteres, dvs. erhvervsakademiets redskaber, rutiner og kultur med hensyn til sikring af uddannelsernes kvalitet. Side 11 af 27

12 Erhvervsakademiets kvalitetssystem er godt på vej med hensyn til at adressere akkrediteringskravene. De fleste af erhvervsakademiets kvalitetstiltag og procedurer vurderes at være på højde med tiltagene på de erhvervsakademier, som aktuelt har været eller er under institutionsakkreditering, navnlig når vores videngrundlagsproces er afsluttet og indarbejdet i KUK-processen. Erhvervsakademiets højest prioriterede opgave er, som det fremgår af afsnittet ovenfor, navnlig implementeringen af kvalitetsstrategi og procedurer samt udviklingen af kvalitetskulturen blandt chefer og medarbejdere. Som det vil fremgå af rapporten, har Erhvervsakademiet sat en række tiltag i værk med henblik på bedre implementering og udvikling af kvalitetskultur. 3. Kvalitetsstatus og målopfyldelse vedr. uddannelsernes videngrundlag, niveau og indhold, samt relevans 3.1. Indledning Erhvervsakademiets kvalitets- og udviklingsrapport fra september 2015 opstillede nogle overordnede perspektivmål for udvikling af erhvervsakademiets kvalitetssystem. Rapporten opstillede tillige en række kvalitetsmål med henblik på at skabe fælles udgangspunkt for Erhvervsakademiet Lillebælts arbejde med at sikre kvaliteten i uddannelserne og med henblik på at fastsætte nogle fælles minimumsstandarder. Disse mål blev fastsat på følgende tre områder: Uddannelsernes videngrundlag Uddannelsernes niveau og indhold Uddannelsernes relevans Med bestyrelsens godkendelse af kvalitetsrapporten blev målene således erhvervsakademiets mål, som indgik i fastsættelsen af kvalitetsmål i de enkelte universer efter afholdelsen af kvalitets- og udviklingskonferencer i foråret Der er efterfølgende formuleret initiativer i universernes handleplaner til opfyldelse af målene frem mod kvalitets- og udviklingskonferencerne I det følgende beskrives den aktuelle kvalitetsstatus og målopfyldelse på de enkelte kvalitetsområder fortrinsvis med udgangspunkt i universernes kvalitets- og udviklingsrapporter samt handleplaner fra første kvartal Perspektivmål for udvikling af kvalitetssystemet Perspektivmålene angiver alene en retning for udviklingen af kvalitetssystemet og en vurdering af målopfyldelsen bliver dermed en vurdering af, hvorvidt kvalitetssystemet er under udvikling i den angivne retning. Status på målopfyldelsen af perspektivmål er således følgende: Mål 1: Frem til kvalitets- og udviklingskonferencerne i 2017 skal kvalitetsfokus flyttes mest muligt fra universniveau til den enkelte uddannelse. Status på målopfyldelse: Der er i forbindelse med kvalitets- og udviklingskonferencerne primo 2016 arbejdet meget med at tilvejebringe data på uddannelsesniveau, ligesom mål og handleplaner i stigende grad har adresseret de enkelte uddannelser fremfor problemstillinger på universniveau. Dette fokusskifte er i stort omfang lykkedes, og det er nu i højere grad end tidligere muligt gennem kvalitets- og udviklingsrapporterne Side 12 af 27

13 at få overblik over nøgletal og informationer for den enkelte uddannelse. De ovennævnte videngrundlagsanalyser har alle været på uddannelsesniveau, hvilket har sikret et væsentlig bedre overblik over, hvorvidt uddannelsernes videngrundlag er tilstrækkelige og aktuelle. På ovenstående baggrund vurderes målet om uddannelsesnærhed i kvalitetsfokus i tilfredsstillende grad at være opfyldt. Mål 2: Det er en absolut hovedprioritet at sikre implementering af kvalitetssystemet, dets procedurer og redskaber frem mod påbegyndelsen af institutionsakkreditering i Status på målopfyldelse: Et væsentligt rationale bag organisationsændringen primo 2016 var at sikre direktionens nærhed til uddannelseschefniveauet med henblik på at sikre bedre implementering af kvalitetssystemet, dets procedurer og redskaber. Fremfor, at en uddannelsesdirektør skulle dække alle syv uddannelseschefer på fuldtidsområdet, er de i alt otte chefer på fuldtids- og deltidsuddannelserne nu fordelt mellem tre uddannelsesdirektører. Herved er såvel sparring som opfølgning i forbindelse med uddannelseschefernes implementering af kvalitetstiltag blevet styrket. Der er endvidere lagt en slagplan, som gennem en række møder og fokus på kvalitetsinitiativer bidrager til implementering af kvalitetstiltag samt til udvikling af medarbejdernes kvalitetskultur. Endelig kan nævnes, at en del af hvert andet direktionsmøde fra foråret 2016 er dagsordenssat som kvalitetsstyregruppemøder, i hvilke chefkonsulenten med ansvar for kvalitetsarbejdet deltager. På ovenstående baggrund vurderes målet om at have implementering af kvalitetssystemet som hovedprioritet at være opfyldt. Mål 2: Kvalitetskonceptet med kvalitets- og udviklingskonferencer udvides til også at omfatte relevante stabsfunktioner, som eksempelvis studieadministrationen og studievejledningen. Status på målopfyldelse: Der er i efteråret 2015 afholdt kvalitets- og udviklingskonferencer i studieadministrationen og studievejledningen. Konferencerne har opstillet mål for det kommende års arbejde, og der samles op på disse mål på kvalitets- og udviklingskonferencer, som allerede er datosat i henholdsvis september og november. Mens kvalitetskonceptet således allerede er implementeret på disse to områder, er en udvidelse af konceptet til international afdeling under forberedelse. På ovenstående baggrund vurderes målet om udvidelse af kvalitetskonceptet at være opfyldt Videngrundlag: Status og målopfyldelse Kvalitetsstatus Erhvervsakademiet skal sikre, at uddannelser og undervisning til stadighed baserer sig på et videngrundlag, der svarer til uddannelser af den givne type på det givne niveau og giver et solidt grundlag for opnåelse af uddannelsernes mål. Relevant og opdateret viden skal lægges til grund for uddannelserne og inddrages aktivt i den løbende undervisning. Siden de første kvalitets- og udviklingskonferencer primo 2014 har der været fokus på aktualiteten af undervisernes kvalifikationer, ligesom en lang række aktiviteter er iværksat, som skal bidrage til, at undervisningen lever op til kravene om erhvervs-, udviklings-, og forskningsbaseret viden. Der er fokus på, at de studerende Side 13 af 27

14 er i aktiv kontakt med videngrundlaget, selvom dette er vanskeligt at opgøre. Der arbejdes dertil stadig mere systematisk på at sikre og dokumentere tilstrækkeligt og aktuelt videngrundlag for alle faglige kerneområder på uddannelserne. Med henblik herpå blev sidst i 2015 iværksat analyser af videngrundlaget på erhvervsakademiets uddannelser. Gennem inddragelse af undervisernes CV er og gennem samtaler med undervisere blev den viden, der er til rådighed for undervisningen i den enkelte uddannelses kerneområder, vurderet med hensyn til aktualitet og tilstrækkelig tilgang af viden fra erhverv, udviklingsmiljøer og forskningsmiljøer. Der er således for de fleste uddannelsers vedkommende blevet identificeret områder, hvor der skal sikres tilgang af viden, og i efteråret 2016 skal mulige kilder til denne viden identificeres. På den baggrund skal der i forbindelse med processen omkring kvalitets- og udviklingskonferencerne primo 2017 sættes mål for udbedring/opdatering af de pågældende uddannelsers videngrundlag. Videngrundlagsanalyserne er således udgangspunkt for en mere strategisk tilgang til at sikre, at erhvervsakademiets uddannelser er baseret på den sidste nye viden af relevans for de erhverv og professioner, som uddannelserne retter sig imod Målopfyldelse Med henblik på at forbedre uddannelsernes videngrundlag blev der med erhvervsakademiets kvalitets- og udviklingsrapport i september 2015 udmeldt en række kvalitetsmål til erhvervsakademiet overordnet eller til universerne. Status på målopfyldelsen af disse er følgende: Mål 1: Der udvikles en model for universernes analyse af videngrundlaget for uddannelsernes fagområder, som kan anvendes ved beslutning om iværksættelse af videnprojekter og andre videnskabende aktiviteter i forbindelse med kvalitets- og udviklingskonferencerne i Modellen skal tillige beskrive, hvor og hvordan viden anvendes. Status på målopfyldelse: Erhvervsakademiet Lillebælt har siden beslutningen af målet i efteråret 2015 arbejdet med udvikling af en model for analyse af videngrundlaget bag uddannelserne. Der har, som beskrevet ovenfor, været iværksat en proces, som har resulteret i omfattende analyser af videngrundlaget for stort set alle erhvervsakademiets uddannelser. Analyserne har resulteret i rapporter for hver uddannelse, som beskriver, hvor videngrundlaget bag hver uddannelse er dækkende og opdateret, og hvor der evt. er mangler. Med deadline 1. november 2016 færdiggøres rapporterne med afdækning af, hvilke kilder i form af kontakter til erhverv, forsøgs- og udviklingsmiljøer og forskningsmiljøer, der kan bidrage til udbedring af mangler i videngrundlaget, samt overvejelser over hvordan videnstransmission fra disse kilder til uddannelserne kan foregå. Herefter skal rapporten indgå i uddannelseschefens refleksioner forud for Kvalitets- og udviklingskonferencerne mhp. drøftelse med medarbejderne om, hvad der sættes i værk. En arbejdsgang for anvendelsen af videngrundlagsrapporterne er blevet inkorporeret i kvalitetssystemets procedure 3 Videngrundlag med henblik på forankring af modellen i organisationens tilbagevendende kvalitetspraksis. Målet er opfyldt. Mål 2: 75 % af undervisernes CV er skal have aktiviteter, der har været i gang inden for seneste to år forud for kvalitets- og udviklingskonferencerne 2017 Status på målopfyldelse: Ved kvalitets- og udviklingskonferencerne primo 2016 blev der gjort status på målet i de enkelte universer. Denne status fremgår af skemaet nedenfor: Side 14 af 27

15 75 % af undervisernes CV er skal have aktiviteter, der har været i gang inden for seneste to år forud for kvalitetsog udviklingskonferencerne 2017 (Delmål fastsættes på konferencerne 2016) Afdeling Opgjort pr. Status på aktualitetsmål i undervisernes CV er i % Byggeri % = 22 af 25 undervisere Teknologi, Energi og Logistik / % = 18 af 29 undervisere Events, oplevelse og turisme % = 18 af 20 undervisere Salg, markedsføring og forretningsudvikling % = 23 af 29 undervisere Multimedie og IT % = 34 af 50 undervisere Finans og økonomi % = 14 af 14 undervisere Laboratorie, jordbrug og proces % = 22 af 28 undervisere Ledelse og efteruddannelse % = 5 af 9 undervisere Ved opgørelserne var i alt 76 % = 156 af 204 underviseres CV er opdateret med aktiviteter, der har været i gang inden for seneste to år forud for opgørelsesdatoen. Dette resultat dækker over nogen variation universerne imellem, idet eksempelvis alle undervisere i Finans og økonomi har aktiviteter på deres CV, der har været i gang inden for de sidste to år, mens dette for ledelse- og efteruddannelses vedkommende er tilfældet for 56%. Der er tre universer, hvis procentdel er under de ønskede 75 %. I disse universer er procenten af CV er opdateret med aktiviteter inden for de seneste 2 år dog på over 50 %. Tabellen er udtryk for aktuelle aktiviteter, som de fremgår af undervisernes CV er. Den reelle status for aktuelle aktiviteter er formentlig højere, idet nogle undervisere måske ikke har fået opdateret deres CV. Eksempelvis har universet ledelse og efteruddannelse oplyst, at den reelle status er 8 af 9 undervisere, der har haft kvalificerende aktiviteter indenfor de sidste to år, svarende til 88 %, hvorfor man indskærper overfor underviserne, at CV er skal opdateres, når der er nye aktiviteter at påføre. Det synes på ovenstående baggrund at være muligt at nå målet på 75 % for såvel EAL samlet som for de enkelte universer ved afholdelse af kvalitets- og udviklingskonferencerne Mål 3: 40 % af underviserne har kontakt til viden- og/eller forskningsinstitutioner forud for kvalitets- og udviklingskonferencerne 2017 (Delmål fastsættes på konferencerne i 2016) 3 Status på målopfyldelse: Ved kvalitets- og udviklingskonferencerne primo 2016 blev der gjort status på målet i de enkelte universer. Denne status fremgår af tabellen nedenfor. Afdeling Opgjort pr. Undervisere i kontakt til viden- og/eller forsikringsinstitutioner i % Byggeri % = 17 af 25 undervisere Teknologi, Energi og Logistik / % = 7 af 29 undervisere Events, oplevelse og turisme % = 5 af 20 undervisere Salg, markedsføring og forretningsudvikling % = 4 af 33 undervisere 3 Kontakt til defineres som deltager i faglige udviklingsnetværk, erfa-grupper, indgår i publiceringer, planlægning af seminarer, konferencer, undervisning - sammen med forsknings-/gts-institutioner. Udviklingskontraktens definition. Side 15 af 27

16 Multimedie og IT % = 9 af 50 undervisere Finans og økonomi % = 3 af 14 undervisere Laboratorie, jordbrug og proces / % = 12 af 28 undervisere Ledelse og efteruddannelse Primo % Ovenstående opgørelse skal tages med forbehold for, at kontakt til viden- og/eller forskningsinstitutioner metodisk er vanskelig at opgøre: Hvor tæt skal relationen eksempelvis være, før den defineres som kontakt? Tilsvarende defineres videns- og eller forskningsinstitutioner forskelligt på tværs af uddannelser/universer, eksempelvis fordi virksomheder på nogle uddannelsers områder typisk er forskningstunge og dermed kan betragtes som videninstitutioner, mens de på andre uddannelsers områder ikke er. Alene opgjort ud fra CV er har 24 % af medarbejderne på erhvervsakademiet kontakt til viden- og/eller forskningsinstitutioner, og dermed synes målet om, at 40 % af underviserne skal have kontakt til viden- og/eller forskningsinstitutioner forud for kvalitets- og udviklingskonferencerne 2017 at være svært at nå. Den reelle status for kontakt til viden- og/eller forsikringsinstitutioner er formentlig højere, idet nogle undervisere måske ikke har fået opdateret deres CV, hvilket eksempelvis til dels ligger bag universet Ledelse og Efteruddannelses 0 %, idet mindst tre af underviserne har kontakt til videns og forskningsinstitutioner, svarende til 33%. Hvis man derfor alternativt sammenholder opgørelsen med stikprøver fra videngrundlagsrapporterne, som repræsenterer en grundigere analyse af uddannelsernes videngrundlag, er indtrykket, at kontakten til viden- og eller forskningsinstitutioner er noget større, end hvad der fremgår af kvalitets- og udviklingsrapporterne og væsentligt tættere på målet om 40 % 4. Det synes på ovenstående baggrund at være muligt at nå målet på 40 % for erhvervsakademiet samlet ved afholdelse af kvalitets- og udviklingskonferencerne Mål 4: Universerne på fuldtidsuddannelsesområdet fastsætter delmål i handleplaner efter kvalitets- og udviklingskonferencerne 2016 med henblik på at øge andelen af undervisere (angiv mål i %) involveret i praksisnære fou-aktiviteter inden for Frascati-rammen. Status på målopfyldelse: Da erhvervsakademiet når målet i udviklingskontrakten om involvering i praksisnære fou-aktiviteter, har direktionen undladt at stille krav til universerne om dette mål. Mål 5: 80 % af undervisere, der er ansat før 1/8-2013, er overgået til ny stillingsstruktur per 1/ Status på målopfyldelse: Ca. 49% af undervisere ansat før 1. august 2013 er overgået til ny stillingsstruktur og nogle overvejer aktuelt at gå over, hvorved i givet fald ca. 55% af underviserne ansat før 1/ vil være på ny stillingsstruktur. Målet er ikke opfyldt. 4 Ifølge stikprøver på i alt 60 undervisere fra fire uddannelser vedr. videngrundlag har 42 % af underviserne kontakt til viden- og/eller forskningsinstitutioner, fordelt på Handelsøkonom: 67%, IT-teknolog: 28%, El-installatører: 50 %, Finansøkonom: 38 %. Forskellen i opgørelsen i henholdsvis KUK rapporterne og stikprøverne kan skyldes forskellige definitioner af henholdsvis kontakt og viden- og/eller forskningsinstitutioner. Side 16 af 27

17 Opsamling: Uddannelsernes videngrundlag - kvalitetsstatus og målopfyldelse Erhvervsakademiet arbejder stadig mere systematisk på at sikre og dokumentere tilstrækkeligt og aktuelt videngrundlag for alle faglige kerneområder på uddannelserne. Dette gøres bl.a. gennem krav om tilknytning til videns- og forskningsinstitutioner samt krav om aktualitet af vidensaktiviteter på cv. Siden efteråret 2015 har erhvervsakademiet tillige arbejdet på at analysere videngrundlaget under alle erhvervsakademiets uddannelser med henblik på at afdække områder, hvor videngrundlaget skal styrkes og/eller opdateres. Videngrundlagsanalyserne er indarbejdet i erhvervsakademiets kvalitetsprocedurer. For så vidt angår kvalitetsmål fra sidste års Kvalitets- og Udviklingsrapport, er et af disse allerede opfyldt, mens to mål kan opfyldes inden den i målet angivne deadline. Et mål er ikke opretholdt grundet ændrede forudsætninger, mens et mål ikke er opfyldt Uddannelsernes niveau og indhold: Status og målopfyldelse Kvalitetsstatus Erhvervsakademiet Lillebælt skal sikre, at uddannelserne har det rette niveau, samt et fagligt indhold og en pædagogisk kvalitet som understøtter de studerendes læring og opnåelse af uddannelsens mål. I forbindelse med vurderingen heraf indgår data om de studerendes tilfredshed med uddannelserne, de studerendes gennemførelse og frafald, karakterfordelinger, censorindberetninger, praktikevalueringer osv. Som følge af de forskellige kvalitetsområders turnus 5 var uddannelsernes niveau og indhold i særligt fokus på kvalitets- og udviklingskonferencerne i første kvartal Studietilfredshed: For første gang i flere år har erhvervsakademiet haft en positiv udvikling med hensyn til studietilfredshed på fuldtidsuddannelserne, hvor resultaterne for Studieglæde, Udbytte og Loyalitet alle er steget i den årlige måling foretaget af firmaet Ennova. Denne udvikling medfører, at Erhvervsakademi Lillebælt nu på de overordnede variable kan placere sig på samme niveau som erhvervsakademierne under et. Siden forrige måling er resultaterne blevet bedre indenfor alle de underliggende indsatsområder, på nær vedrørende praktik, hvor der har været et fald i tilfredsheden på -3 points (men score 78 er fortsat høj). Se tabel 1. Tabel 1. Ennova-scores fuldtidsuddannelser dec (Scores >= 70 = God score. Udvikling ift. forrige år i parentes): Svar % Praktik Studieglæde Udbytte Loyalitet Ledelse og organisering Undervisning Socialt miljø (+2) 66 (+2) 75 (+1) 65 (+3) 71 (+2) 75 (+2) 78 (-3) De samlede scores dækker over en stor spredning mellem uddannelserne. Blandt de bedste er laborant-, Pba. i Sport Management, og autoteknologuddannelsen. Blandt de dårligst scorende er Pba i Softwareudvikling, 5 Hvert år får på skift et af kvalitetsområderne videngrundlag, niveau og indhold samt relevans særlig grundig behandling på kvalitets-og udviklingskonferencen. Side 17 af 27

18 automationsteknologuddannelsen samt Pba. i Jordbrugsvirksomhed. Bemærkelsesværdigt er det, at uddannelsen Pba. i Webudvikling, som ved forrige Ennova var en af de mest udfordrede uddannelser, har haft en flot fremgang, hvilket vidner om, at en prioriteret indsats har båret frugt. Denne generelt positive udvikling er formentlig et resultat af den systematiske forbedringsindsats, som er affødt af kvalitetssystemet. Selvom Erhvervsakademiet Lillebælt nu overordnet er på niveau med de øvrige erhvervsakademier, er den fortsat ret lave studietilfredshed ikke tilfredsstillende for et ambitiøst uddannelsessted som Erhvervsakademiet Lillebælt. På deltidsuddannelserne er der en samlet tilbagegang i forhold til det meget tilfredsstillende resultat fra forrige år, med undtagelse af variablen administration se tabel 2. Erhvervsakademiet Lillebælt ligger dog stadig på samtlige variable over eller på niveau med erhvervsakademierne samlet med undtagelse af variablen fysisk miljø som ligger en score under erhvervsakademiernes samlede resultat. Tabel 2. Ennova-scores deltidsuddannelser dec (Scores >= 70 = God score. Udvikling i ft. forrige år i parentes): Svar % Studieglæde Udbytte Loyalitet Organisering Administration Undervisning Underviseren Fysisk miljø mv (-2) 73 (-2) 78 (-2) 77 (-2) 85 (+1) 76 (-2) 83 (-1) 75 (-5) Det skal i forbindelse med Ennova-scores for deltidsuddannelser gøres opmærksom på, at der er stor forskel i studietilfredshed mellem udbuddene i Odense og Vejle, idet der i Vejle er en markant tilbagegang i den generelle tilfredshed, og Vejles score i modsætning til Odenses ligger under erhvervsakademierne samlet. I Odense er der fremgang i studentertilfredsheden. I overensstemmelse med kvalitetssystemets Procedure 6: Studentertilfredshedsundersøgelse (Ennova) har uddannelseschefer udarbejdet opfølgningsplaner for uddannelser, der har scoret < 65 på en eller flere af de overordnede variable Ledelse og organisering, Undervisning, Socialt miljø eller Praktik. Handleplanerne er indarbejdet i universernes kvalitetshandleplaner. Gennemførelse og frafald: Med vedtagelsen af kvalitetsrapporten i september 2015 udmeldte bestyrelsen, at uddannelseschefer skulle analysere problemstillinger og iværksætte initiativer i form af handleplaner i forhold til uddannelser, hvor mindre end 50 % af de studerende gennemfører uddannelsen på normeret tid, samt i forhold til uddannelser, hvor mere end 33 % af de studerende falder fra. Ved opgørelsen forud for kvalitets- og udviklingskonferencerne 2016 gennemførte mindre end 50 % af de studerende på normeret tid på 9 ud af erhvervsakademiets 27 dimitterende uddannelser. Tilsvarende havde 12 uddannelser ifølge opgørelsen haft frafald på mere end 33 %. Analyserne af gennemførelses- og frafaldsproblemstillinger fandt sted som et led i drøftelserne af de data, der lå til grund for kvalitets- og udviklingskonferencerne og den efterfølgende fastsættelse af kvalitetsmål for universerne. På baggrund af analyserne blev forbedringstiltag beskrevet i universernes handleplaner. Uddannelsernes niveau i forhold til kvalifikationsrammen: Som et led i vurderingen af, om erhvervsakademiets uddannelser har det rette faglige niveau i forhold til kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, har universernes kvalitets- og udviklingsrapporter forholdt sig til karakterfordelingen på uddannelserne. Generelt gælder det for hele erhvervsakademiet, at dimittendernes karakterer fordeler sig pænt omkring middelkarakteren syv. Ligeledes har ingen censorindberetninger haft anmærkninger, der giver anledning til tvivl Side 18 af 27

19 om uddannelsernes faglige niveau. På den baggrund er det vurderingen, at erhvervsakademiets uddannelser er på rette niveau. For så vidt angår indhold, tilrettelæggelse og pædagogik kan nævnes, at erhvervsakademiet i 2015 har udviklet et nyt redskab, i form af Lektionsplan. Lektionsplanen med den indbyggede studieaktivitetsmodel tjener til at beskrive den studerendes arbejdsindsats som et fuldtidsstudium fordelt mellem undervisning, opgaver, selvstudium mv. og skal anskueliggøre, hvordan den studerende tænkes at opnå læringsmålene for uddannelsen. Underviserne skal udarbejde en lektionsplan for alle faglige forløb, og disse skal være tilgængelige for de studerende ved semesterstart. Det er forventningen, at implementeringen af lektionsplanen vil bidrage til at øge de studerendes tilfredshed med ledelse og organisering af uddannelsen, fordi korrekt anvendelse af lektionsplan bidrager til en gennemtænkt undervisningsplanlægning, ligesom lektionsplanen kan bruges til forventningsafstemning med de studerende. Brugen af lektionsplanen er blevet obligatorisk fra forårssemestret 2016, men der er nogen variation i implementeringen. Der er dog et vedvarende ledelsesmæssigt fokus på implementeringen af lektionsplaner. Med henblik på bedre og mere rettidig tilrettelæggelse af undervisning og skemalægning har erhvervsakademiet endvidere engageret en ekstern konsulent til at analysere arbejdsgange og komme med forslag til bedre planlægningsrutiner. Med henblik på at få de studerendes vurdering af de enkelte faglige forløb er en fælles fag-/semesterevalueringsskabelon med tilhørende evalueringsprocedure udviklet. Denne er dog endnu ikke fuldt ud implementeret, og der er generelt problemer med for lav svarprocent. Svarprocenten forventes forbedret, efterhånden som evalueringen bliver en rutine i universerne. Praktikforløb vurderes generelt meget positivt af både studerende og praktikvirksomheder i alle universer. Dette er tydeligvis en aktivitet, som erhvervsakademiet har godt fat om, hvilket tillige afspejler sig i en høj studentertilfredshedscore, som det fremgår af tabel 1. Der er dog sket et fald i tilfredsheden med praktikken i forhold til sidste år, hvorfor der er grund til at skærpe opmærksomheden herpå. Af samme grund er erhvervsakademiet aktuelt ved at vurdere rollefordelingen omkring praktikken bl.a. for at sikre bedre information, og at studerende og praktikvirksomheder ved, hvem de skal henvende sig til omkring praktik, da dette har været et kritikpunkt. En stadig bedre implementering af kvalitetssystemets praktikprocedure forventes tillige at føre til forbedringer af praktikforløb og dermed større tilfredshed med disse Målopfyldelse Med henblik på at forbedre uddannelsernes niveau og indhold blev der i erhvervsakademiets kvalitets- og udviklingsrapport i september 2015 udmeldt en række kvalitetsmål til universerne. Status på målopfyldelsen af disse er følgende: Mål 1: Erhvervsakademiets fælles lektionsplanskabelon skal være fuldt ud implementeret i alle universer forud for semesterstart i januar 2016 og foreligge i dertil beregnet rum på Fronter. Status på målopfyldelse: Med henblik på at sikre overensstemmelse mellem målene for de studerendes læring og undervisningsaktiviteternes indhold og form skal alle faglige forløb (undervisning, projekter, moduler m.v.) på Erhvervsakademiet Lillebælt beskrives i den fælles skabelon for lektionsplaner forud for hvert semester, hvilket var obligatorisk første gang forud for semesterstart primo 2016, jf. mål. Opfyldelse af målet bidrager tillige til opfyldelsen af målet herom i udviklingskontrakten (her formuleret som studieaktivitetsmodellen). Stikprøver og samtaler med uddannelseschefer i forbindelse med kvalitets- og udviklingskonferencerne i første kvartal 2016 viste, at lektionsplanerne var implementeret i varierende grad og med varierende kvalitet. Side 19 af 27

20 Målet er ikke opfyldt. Der har siden kvalitets- og udviklingskonferencerne været stigende fokus på og opfølgning i forhold til implementeringen af lektionsplaner, ligesom dette er i fokus ved rektor/uddannelsesdirektørs opfølgningsmøder med uddannelsescheferne omkring første oktober 2016, hvorfor målet forventes opfyldt forud for forårssemestret Mål 2: Uddannelseschefer skal udarbejde handleplaner for uddannelser, hvor mindre end 50% af de studerende gennemfører på normeret tid. Status på målopfyldelse: Ud fra kvalitets- og udviklingsrapporterne havde 12 af erhvervsakademiets uddannelser problemer i form af, at under 50 % af de studerende gennemførte på normeret tid. Alle de universer, der havde de pågældende uddannelser, har udarbejdet handleplaner, der adresserer problemstillingen, enten for hele universet eller for den enkelte uddannelse. Det skal i den forbindelse nævnes, at det i praksis er svært at skelne mellem aktiviteter, der skal mindske frafald/fastholde studerende, og aktiviteter, der skal sikre øget gennemførelse på normeret tid, da disse problemstillinger ofte er to sider af samme sag. Eksempelvis fremgår af multimediedesigneruddannelsens handleplan, at der skal gennemføres forsøg, hvor studievejleder inddrager undervisere i forbindelse med screening ved optag af de studerende (Kvote 2 og internationale studerende), samt at der gennemføres studiestartsprøve. Dette vil forventeligt bidrage til, at de studerende, der optages, har de rette forudsætninger for at kunne gennemføre uddannelsen, hvilken både vil bidrage til, at studerende gennemfører på normeret tid, og at færre falder fra. Målet betragtes på den baggrund som opfyldt. Mål 3: Uddannelseschefer skal udarbejde handleplaner for uddannelser med mere end 33% frafald. Status på målopfyldelse: Ud fra kvalitets- og udviklingsrapporterne havde 13 af erhvervsakademiets uddannelser et frafald på over 33%. Alle disse uddannelser har nu handleplaner til mindskelse af frafald, enten i form af handleplaner for de pågældende uddannelser separat eller i form af en samlet indsats for alle uddannelserne i de universer, som de indgår i, jf. uddybelsen under mål 2. Målet betragtes som opfyldt. Mål 4: Studieordninger revideres/udarbejdes på baggrund af udmelding fra Uddannelses- og Forskningsministeriet om ny struktur for studieordninger. Status på målopfyldelse: Uddannelses- og Forskningsministeriet har iværksat et arbejde, der skal beskrive nye rammer for udarbejdelse af studieordninger. I den forbindelse indgår overvejelser om ændring af fordelingen af, hvor stor en del af en uddannelse der kan fastlægges på den enkelte institution, og hvor stor en del der skal være fælles på nationalt plan. Det var på den baggrund ikke hensigtsmæssigt at revidere erhvervsakademiets studieordninger, før resultatet af dette arbejde forelå, da man ellers risikerede at skulle revidere på ny. Imidlertid er arbejdet trukket i langdrag på grund af uenighed mellem ministeriet og erhvervsinteresser, og der foreligger således stadig ikke en udmelding fra ministeriet. Af samme grund er revision af studieordninger ikke påbegyndt. Side 20 af 27