Kvalitets- og udviklingsrapport for Erhvervsakademiet Lillebælt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvalitets- og udviklingsrapport for Erhvervsakademiet Lillebælt"

Transkript

1 Kvalitets- og udviklingsrapport for Erhvervsakademiet Lillebælt September 2017 Side 1 af 29

2 Indhold Sammenfatning... 3 Status på opfyldelse af mål fra Kvalitets- og udviklingsrapport Erhvervsakademiets kvalitetsmål frem til næste års kvalitets- og udviklingsrapport Indledning Erhvervsakademiet Lillebælts kvalitets- og udviklingsrapport Erhvervsakademiet Lillebælts kvalitetssystem Overordnet status på udviklingen af erhvervsakademiets kvalitetsarbejde 2016/ Status på kvalitetsarbejdet per september 2017 samt status på perspektiv og datamål Institutionsakkreditering Kvalitetsstatus og målopfyldelse vedr. uddannelsernes videngrundlag, niveau og indhold, samt relevans Indledning Perspektivmål for udvikling af kvalitetssystemet Videngrundlag: Status og målopfyldelse Uddannelsernes niveau og indhold: Status og målopfyldelse Uddannelsernes relevans: Status og målopfyldelse Refleksioner over kvalitet, kommende udfordringer på kvalitetsområdet Refleksion over kvalitet på Erhvervsakademiet Lillebælt Refleksion over kvalitetssystemet på Erhvervsakademiet Lillebælt Kommende udfordringer i kvalitetsarbejdet Side 2 af 29

3 Sammenfatning Erhvervsakademiet Lillebælt har arbejdet systematisk og vedholdende med uddannelsernes kvalitet i det forløbne år. Indsatsen har haft processen omkring kvalitets- og udviklingskonferencerne som omdrejningspunkt. Uddannelsescheferne har forholdt sig skriftligt til en række data for hver enkelt af deres uddannelser og har på den baggrund drøftet udvalgte emner med underviserne på konferencerne. På baggrund heraf er der opstillet kvalitetsmål under medvirken af rektor og uddannelsesdirektører, der er udarbejdet handleplaner og der er ledelsesmæssigt fulgt op. Tre af fire perspektivmål er opfyldt, mens det sidste videreføres i den fusionerede institution, se skema nedenfor. For så vidt angår videngrundlaget, er der med videngrundlagsrapporterne skabt en mere kvalitativ og analytisk tilgang end tidligere med hensyn til at sikre uddannelsernes forbindelse til deres videngrundlag. Sammentænkningen af videngrundlagsanalysen med kvalitets- og udviklingsprocessens målfastsættelse og handleplansudarbejdelse medvirker til, at analysen får reel betydning for uddannelsen. Med hensyn til kvalitetsmålene er det tilfredsstillende, at det er lykkedes at sikre, at 80 % af underviserne har deltaget i videngrundlagsaktiviteter inden for de sidste to år, samt at målet om, at 50 % af underviserne har kontakt til viden og/eller forskningsinstitutioner, allerede er mere end opfyldt. Endelig forventes de nyligt etablerede videncentre at skabe en bedre sammenhæng i videngrundlagsarbejdet. To af fire kvalitetsmål vedr. videngrundlag er allerede opfyldt, mens de to øvrige mål kan nå at blive det inden deadline, se skema nedenfor. For så vidt angår uddannelsernes niveau og indhold, er den positive udvikling i studietilfredsheden nu på flere variable på eller over, hvad analysefirmaet betragter som et godt niveau. Uddannelserne synes tilsvarende at være på det korrekte niveau i forhold til kvalifikationsrammen, og når erhvervsakademiets karaktergennemsnit samtidig stiger, tages dette som udtryk for, at de studerende bliver dygtigere. Lektionsplanerne er implementeret, men der arbejdes stadig på, at lektionsplanerne alle steder anvendes som omdrejningspunkt for pædagogisk tænkning og for dialog med kollegaer og studerende herom. Med hensyn til frafald og gennemførelse er status fortsat utilfredsstillende og direktionen har derfor besluttet en plan, der bl.a. med en mandskabsmæssig oprustning skal sikre en mere fokuseret og effektiv indsats på området. Erhvervsakademiets koncept til evaluering af hele uddannelser med brug af eksternt ekspertpanel har været en succes, der har givet gode bidrag til den videre udvikling af uddannelserne. Tilsvarende er koncepter til fag- og semesterevaluering, projektevaluering mv. implementeret, men det er ofte vanskeligt at få studerende til at evaluere, hvilket til dels kan skyldes evalueringsoverload, men det kan også skyldes tilrettelæggelsen af evalueringerne, som derfor tænkes tilpasset under inddragelse af de studerende. Fire af seks kvalitetsmål vedr. niveau og indhold er allerede opfyldt, mens et kan nå det inden deadline og et ikke er opfyldt, se skema nedenfor. Med hensyn til relevans er der fortsat for mange af erhvervsakademiets uddannelser, der har for høj dimittendledighed. En del af ledigheden skyldes formentlig strukturelle forhold i regionen, der har en relativ lav andel af højtuddannede i beskæftigelse. Erhvervsakademiet forsøger at nedbringe dimittendledigheden gennem en kombination af at tilpasse optaget på uddannelserne til efterspørgslen fra aftagerne, samt at tilpasse uddannelsernes indhold, så dimittenderne i højere grad bliver efterspurgte. En del af dette er, at uddannelserne har tæt tilknytning til erhvervslivet. Erhvervsakademiet vil fortsat arbejde med at skærpe uddannelsernes relevans og lægger i den forbindelse vægt på at få brugbare tilbagemeldinger fra praktikbesøg, virksomhedsprojekter mv., som kan lægges til grund for denne tilpasning. To af fem kvalitetsmål under relevans er opfyldt, mens et ikke længere er aktuelt. To mål er ikke opfyldt, se skema nedenfor. Side 3 af 29

4 Status på opfyldelse af mål fra Kvalitets- og udviklingsrapport 2016 Målet betragtes som opfyldt. SYMBOLFORKLARING Målet er endnu ikke opfyldt, men det er muligt at opfylde målet inden for fristen. Målet er ikke opfyldt/kan næppe opfyldes inden fristen. Rapportafsnit og mål Perspektivmål for udvikling af kvalitetssystemet Mål 1: Erhvervsakademiet Lillebælt sigter mod senest seks år efter den første institutionsakkreditering at være landets bedste erhvervsakademi målt på en række udvalgte benchmarks, som godkendes af bestyrelsen i forbindelse med Kvalitets- og udviklingsrapporten september Mål 2: Frem til kvalitets- og udviklingskonferencerne i 2017 skal kvalitetsfokus flyttes mest muligt fra universniveau til den enkelte uddannelse (Uændret fra sidste års rapport). Mål 3: Det er en absolut hovedprioritet, at sikre implementering af kvalitetssystemet, dets procedurer og redskaber, frem mod påbegyndelsen af institutionsakkreditering i 2017 (Uændret fra sidste års rapport). Mål 4: Erhvervsakademiets kvalitetskultur skal udvikles og styrkes at forholde sig aktivt til kvalitet skal blive naturligt og givtigt for såvel ledelse, medarbejdere og studerende. Videngrundlag Mål 5: Det fremgår af universernes kvalitets- og udviklingsrapporter primo 2017, at uddannelseschefer har reflekteret over/taget stilling til uddannelsernes videngrundlagsrapporter forud for fastsættelse af kvalitetsmål for uddannelsers-/universers udvikling af videngrundlag. Mål 6: 80 % af undervisernes CV er skal have aktiviteter, der har været i gang inden for seneste to år forud for kvalitets- og udviklingskonferencerne i (75% ved KUK 2017). Mål 7: 40 % af underviserne har kontakt til viden- og/eller forskningsinstitutioner forud for kvalitets- og udviklingskonferencerne og 50 % ved udgangen af 2017 målt ved kvalitets- og udviklingskonferencerne primo 2018 (Herved vil udviklingskontraktens mål herom være opfyldt.). Målopfyldelse Ambitionen videreføres i den fusionerede institution, hvor den nye bestyrelse udvælger relevante bench marks. 1 Kontakt til defineres som deltager i faglige udviklingsnetværk, erfa-grupper, indgår i publiceringer, planlægning af seminarer, konferencer, undervisning - sammen med forsknings-/gts-institutioner. Udviklingskontraktens definition. Side 4 af 29

5 Mål 8: I 2017 er der etableret en organisering på tværs af akademiets universer, der sikrer, at alle uddannelser er involveret i udviklingsarbejde og forsknings- /erhvervspartnerskaber, der både understøtter udvikling af uddannelsernes videngrundlag og er rettet mod lokale og regionale erhvervs- og vækstmål. Niveau og indhold ddannelsernes niveau og indhold: Status og målopfyldelse Mål 9: Erhvervsakademiets fælles lektionsplanskabelon skal være fuldt ud implementeret i alle universer forud for semesterstart i januar 2017 og foreligge i dertil beregnet rum på Fronter. (Uændret fra sidste års rapport). Mål 10: Alle uddannelsesuniverser skal have beskrevet indsatser for fastholdelse/gennemførelse med anvendelse af indsatsteori for o uddannelser, hvor mindre end 60 % af de studerende gennemfører på normeret tid. o uddannelser med mere end 20 % frafald Mål 11: Der udarbejdes et fælles koncept for studieordninger med inddragelse af fælles eksamensreglement. Disse implementeres løbende ved ændring/revision af de enkelte uddannelsers studieordninger Mål 12: Der gennemføres evalueringer af uddannelser med inddragelse af eksterne faglige eksperter i henhold til turnusplan, og resultaterne herfra inddrages i den videre udvikling af uddannelsernes mål, indhold og tilrettelæggelse gennem kvalitets- og udviklingsprocessen. Mål 13: Der gennemføres en analyse af planlægnings- og skemalægningsprocessen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. Der udarbejdes fælles koncept for planlægning og skemalægning, der pilotafprøves på flere uddannelser. Mål 14: Der skal ultimo juni og ultimo januar fremover foreligge notater fra uddannelseschef, der reflekterer over de seneste kontaktrapporter, praktikevalueringer og fagsemesterevalueringer og konkluderer, hvilke handlinger der skal iværksættes på baggrund heraf. De senest tilgængelige notater indgår tillige i uddannelseschefens refleksioner forud for kvalitets- og udviklingskonferencerne. Relevans. Uddannelsernes relevans: Status og målopfyldelse Mål 15: Erhvervsakademiet skal have en score på > 80 på variablerne Viden fra erhvervslivet og relevante brancher inddrages i undervisningen, samt I forbindelse med undervisningen har vi kontakt med erhvervslivet ved ENNOVA-studentertilfredshedsundersøgelsen 2016 gennemsnit af scores på de to variable). Mål 16: Der skal foreligge kontaktrapporter efter praktikkontakt for >80 % af alle kontakter ved kvalitets- og udviklingskonferencerne 2017 og for >95 % ved kvalitets- og udviklingskonferencerne Mål 17: Universerne fastsætter delmål i handleplaner efter kvalitets- og udviklingskonferencerne 2017 med henblik på at øge andelen af studerende (angiv mål i %), der deltager i entreprenørskabsundervisning/iværksætterprogrammer. Målet er ikke længere aktuelt 2 2 Målet er afledt af udviklingskontrakten, og da målet her er rapporteret opfyldt, har direktionen ikke fundet det rigtigt at kræve, at universerne skal prioritere at afsætte ressourcer til yderligere aktiviteter på området. Målet er således ikke længere aktuelt med hensyn til universernes kvalitetshandleplaner. Side 5 af 29

6 Mål 18: Uddannelser med en dimittendledighed over landsgennemsnittet + 2 procentpoints gennemfører en analyse med henblik på at afdække, om der kan ske en tilpasning af uddannelsernes indhold til arbejdsmarkedets behov, hvorved uddannelsernes relevans for job øges. Analysen afrapporteres i et notat til direktionen. Deadline: 1. maj hvert år fremover. Mål 19: I 2017 er der implementeret et system og procedure, der muliggør løbende evaluering og udvikling af kvaliteten af de studerendes projektarbejde sammen med virksomheder. Erhvervsakademiets kvalitetsmål frem til næste års kvalitets- og udviklingsrapport Nedenstående mål er opdelt i perspektivmål for udviklingen af kvalitetssystemet samt egentlige kvalitetsmål med henblik på at forbedre kvaliteten af uddannelserne. Målene indgår på rektors og uddannelsesdirektørers opfølgnings- og målsætningsmøder med uddannelsescheferne omkring 1. oktober 2017 (hvor det er relevant) og indgår i øvrigt i processen omkring kvalitets- og udviklingskonferencerne i 2018 og i den efterfølgende fastsættelse af mål eller delmål, der skal være opfyldt ved kvalitets- og udviklingskonferencerne Bestyrelsen har i år fastsat færre kvalitetsmål end sidste år, med henblik på at give mere plads til, at universerne selv kan prioritere indsatser efter uddannelsernes behov. Perspektivmål for udvikling af kvalitetssystemet: De studerendes inddragelse i kvalitetsarbejdet skal øges. De studerende skal være med til at definere, hvad uddannelseskvalitet er for dem og bidrage til udviklingen af evalueringsredskaber. Undervisere skal inddrages i evaluering og tilpasning af kvalitetsredskaber med henblik på yderligere udvikling af erhvervsakademiets kvalitetskultur inden sommerferien Brugervenligheden af diverse kvalitetsredskaber skal øges bl.a. gennem bedre digitalisering. Mål vedr. uddannelsernes videngrundlag: 85 % af undervisernes CV er skal have aktiviteter, der har været i gang inden for seneste to år forud for kvalitets- og udviklingskonferencerne i (80% ved KUK 2018). 50 % af underviserne har kontakt til viden- og/eller forskningsinstitutioner forud for kvalitets- og udviklingskonferencerne og 60 % ved udgangen af 2018 målt ved kvalitets- og udviklingskonferencerne primo 2019 Erhvervsakademiet skal udvikle en overordnet kompetenceudviklingsstrategi, der giver mulighed for at koble videngrundlagsudfordringer, adjunktprogram, læringsstrategi og professionsideal til et samlet hele. Den overordnede kompetenceudviklingsstrategi skal samtidig lægge rammerne for påbegyndelse af udvikling af kompetencestrategier på afdelingsniveau. 3 Kontakt til defineres som deltager i faglige udviklingsnetværk, erfa-grupper, indgår i publiceringer, planlægning af seminarer, konferencer, undervisning - sammen med forsknings-/gts-institutioner. Udviklingskontraktens definition. Side 6 af 29

7 Der skal skabes bedre sammenhæng mellem arbejdet i Viden og Innovation og uddannelsernes videngrundlagsarbejde, og denne sammenhæng skal beskrives i kvalitetssystemet. Tilsvarende for så vidt angår International Afdeling og uddannelsernes videngrundlagsarbejde. Mål vedr. uddannelsernes niveau og indhold: Erhvervsakademiet opretter en tværgående funktion som fastholdelseskonsulent, som på baggrund af en udredning af frafalds- og gennemførelsesproblemstillinger iværksætter indsatser med henblik på øget fastholdelse og hurtigere gennemførelse. Konsulenten giver en status på arbejdet til direktionen en gang per semester. Mål vedr. uddannelsernes relevans: Erhvervsakademiet skal på fuldtidsuddannelserne have en score på > 80 på variablerne Viden fra erhvervslivet og relevante brancher inddrages i undervisningen, samt I forbindelse med undervisningen har vi kontakt med erhvervslivet ved ENNOVA-studietilfredshedsundersøgelsen 2017 (gennemsnit af scores på de to variable). (Samme mål som sidste år blot med ændrede deadlines) På deltidsuddannelserne skal der på variablene, Hvor tilfreds er du med fagets anvendelighed? og Der er god kobling mellem teori og praksis i undervisningen være en score på >= 72 (gennemsnit af Ennova-scores på de to variable) og 8,4 (gennemsnit af SurveyXact-scores på de to variable ved uddannelseschefens refleksion forud for kvalitets- og udviklingskonferencen primo 2018) Der skal foreligge kontaktrapporter efter praktikkontakt for >80 % af alle kontakter ved kvalitets- og udviklingskonferencerne 2018 og for >95 % ved kvalitets- og udviklingskonferencerne (Samme mål som sidste år blot med ændrede deadlines) Der beskrives og etableres en tværgående funktion i akademiet, der kan understøtte samarbejdet med eksterne aktører, fx a-kasser, jobcenter og arbejdsmarkedsråd om en styrket indsats for beskæftigelse af akademiets dimittender. Uddannelser med en dimittendledighed over landsgennemsnittet + 2 procentpoints gennemfører en analyse med henblik på at afdække, om der kan ske en tilpasning af uddannelsernes indhold til arbejdsmarkedets behov, hvorved uddannelsernes relevans for job øges. Analysen afrapporteres i et notat til direktionen. Deadline: 1. maj hvert år fremover. (Samme mål som sidste år) Side 7 af 29

8 1. Indledning 1.1 Erhvervsakademiet Lillebælts kvalitets- og udviklingsrapport Nærværende rapport er Erhvervsakademiet Lillebælts fjerde kvalitets- og udviklingsrapport og afslutter dermed det tredje fulde gennemløb af erhvervsakademiets kvalitetssystem på bestyrelsesplan. Rapporten bygger i høj grad på de enkelte uddannelsesuniversers kvalitets- og udviklingsrapporter, som er udarbejdet på grundlag af kvalitets- og udviklingskonferencerne i universerne første kvartal Foruden en kvalitetsstatus præsenterer kvalitets- og udviklingsrapporten således en afrapportering af arbejdet med de mål, som bestyrelsen fastsatte for kvalitetsarbejdet ved godkendelse af sidste års kvalitets- og udviklingsrapport i september Ligesom sidste år præsenteredes på de foregående sider i nærværende rapport Erhvervsakademiet Lillebælts kvalitetsmål per september Erhvervsakademiet Lillebælts kvalitetssystem Erhvervsakademiet Lillebælts kvalitetsarbejde har til formål at sikre og udvikle praksisorienterede uddannelser af høj faglighed og kvalitet gennem fremadrettede og udviklingsorienterede tiltag. Samtidig er et passende bagudrettet fokus nødvendigt for at indfri krav til dokumentation af hensyn til ledelsesmæssig opfølgning og institutionsakkreditering. Kvalitetssystemet er opbygget som et kvalitetshjul, hvor kvalitets- og udviklingskonferencer i de enkelte universer/afdelinger evaluerer det seneste års forløb på de enkelte uddannelser på baggrund af en række uddannelsesdata præsenteret i et skriftligt oplæg og uddannelseschefens skriftlige refleksion herover. På baggrund af denne refleksion og bidrag fra konferencerne samt overordnede mål udmeldt af bestyrelsen ved godkendelse af nærværende rapport fastsætter uddannelsescheferne sammen med rektor og uddannelsesdirektører kvalitetsmål for det kommende års arbejde. Uddannelsescheferne udarbejder herefter handleplaner til realisering af kvalitetsmål og iværksætter disse frem mod det følgende års processer omkring kvalitetsog udviklingskonferencerne, på hvilken målopfyldelsen indgår i evalueringen. Omkring 1. oktober følger rektor og uddannelsesdirektører op på møder med de enkelte uddannelseschefer med henblik på status på arbejdet med handleplanerne. Erhvervsakademiets kvalitetspolitik og kvalitetsstrategi er beskrevet nærmere i dokumentet Kvalitetspolitik og strategi, Sådan gør vi. 1.3 Bestyrelsens godkendelse af kvalitetsrapporten og kvalitetsmål Ved godkendelse af denne rapport godkender bestyrelsen det forløbne års kvalitetsarbejde samt de i rapporten opstillede kvalitetsmål for det kommende års kvalitetsarbejde på Erhvervsakademiet Lillebælt. Disse vil efterfølgende indgå i forbindelse med målfastsættelsen i universerne dels i forbindelse med rektors og uddannelsesdirektørernes opfølgnings- og målfastsættelsesrunde omkring første oktober 2017 og dels efter kvalitets- og udviklingskonferencerne Endvidere medfører godkendelsen af rapporten, at den seneste version af Kvalitetspolitik og -strategi, Sådan gør vi er godkendt af bestyrelsen. Side 8 af 29

9 2. Overordnet status på udviklingen af erhvervsakademiets kvalitetsarbejde 2016/ Status på kvalitetsarbejdet per september 2017 samt status på perspektiv og datamål Erhvervsakademiet Lillebælt har siden vedtagelsen af loven om institutionsakkreditering fra juni udviklet og implementeret et kvalitetssystem, der dækker samtlige erhvervsakademiets uddannelser, med beskrevne årshjul og arbejdsgange til kvalitetssikring, kvalitetsudvikling og kvalitetsledelse på alle niveauer. Kvalitetssystemet har gennemløbet tre fulde årshjul, og der er sket en klar forbedring af kvalitetsarbejdet fra første runde til den igangværende fjerde runde År for år er kvalitetsarbejdet således i fortsat fremgang. Følgende resultatstatus kan fremhæves: Kvalitets- og udviklingskonferencerne, som er kvalitetssystemets centrale omdrejningspunkt og sikrer stillingtagen til diverse kvalitetsdata vedr. den enkelte uddannelse, er blevet udviklet til en mere reflekterende proces i stigende grad styret af uddannelsescheferne. Uddannelsescheferne udarbejder forud for konferencerne skriftlige refleksioner over data og prioriterer emner, der skal drøftes med underviserne på konferencerne. Uddannelsescheferne kommer herefter med oplæg til målfastsættelsesmøderne med uddannelsesdirektør og rektor. Kvalitetskonceptet med kvalitets- og udviklingskonferencer, der hidtil har omfattet studieadministrationen og studievejledningen, er nu udbredt til International afdeling, der har afholdt sin første kvalitets- og udviklingskonference. Universernes kvalitetsrapporter og datagrundlaget bag disse fokuserer i høj grad på den enkelte uddannelse og er blevet stærkt forbedrede med hensyn til reliabilitet og validitet. Analyser af videngrundlaget under de enkelte uddannelser er nu gennemført, og videngrundlagsrapporterne er blevet integreret i processen omkring Kvalitets- og Udviklingskonferencerne og bidrager dermed til opstilling af kvalitetsmål vedr. videngrundlag. En række af de kvalitetstiltag, der er blevet udviklet gennem de senere år, er nu implementeret på et niveau, som gør erhvervsakademiet klar til institutionsakkreditering. Følgende står endnu tilbage: Der skal skabes bedre sammenhæng mellem arbejdet i Viden og Innovation og uddannelsernes videngrundlagsarbejde, og denne sammenhæng skal forankres i kvalitetssystemet. Det aktuelle samarbejde i form af dialog mellem Viden og Innovation og uddannelsesuniverserne om videngrundlagsrapporterne udnytter næppe fuldt ud mulighederne for at løfte uddannelsernes videngrundlag. Videncentrene bør i samme forbindelse indtænkes. Tilsvarende for så vidt angår sammenhængen mellem arbejdet i International Afdeling og uddannelsernes videngrundlagsarbejde. 4 Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner Side 9 af 29

10 De studerendes inddragelse i kvalitetsarbejdet skal øges. De studerende deltager i dag gennem deres repræsentative organer, som drøfter kvalitetsrapporter og studietilfredshedsundersøgelser. Tilsvarende deltager studerende gennem diverse evalueringer. Det er imidlertid ønskeligt, at de studerende i højere grad er med til at definere, hvad uddannelseskvalitet er for dem, ligesom utilfredsstillende besvarelsesprocenter på en række evalueringer forventes bedret ved, at de studerende bidrager til udviklingen af evalueringsredskaber. Erhvervsakademiets studieordninger skal kvalitetssikres. Arbejdet hermed har afventet et igangværende udviklingsarbejde i ministeriet, som imidlertid først i foråret 2017 har ført til resultat i form af krav til studieordningernes udformning og en tidsplan for tilpasning af de enkelte uddannelsers studieordninger hertil. Nogle studieordninger, som ikke kan afvente tidsplanen, er dog i løbet af året blevet redigeret på det foreliggende grundlag. Brugervenligheden af diverse kvalitetsredskaber skal øges bl.a. gennem investering i bedre digitalisering. Nogle redskaber, eksempelvis evalueringsskemaer, skabeloner til lektionsplaner mv. har aktuelt ikke optimal funktionalitet. Yderligere udvikling af erhvervsakademiets kvalitetskultur gennem fortsat og øget dialog med medarbejdere om kvalitet og kvalitetstiltag samt opfølgning på implementering af kvalitetsredskaber. 2.2 Institutionsakkreditering Erhvervsakademiet Lillebælt er som bekendt under institutionsakkreditering. Ved en institutionsakkreditering er det kvalitetssystemet og kvalitetsarbejdet, der akkrediteres, dvs. erhvervsakademiets redskaber, rutiner og kultur med hensyn til sikring af uddannelsernes kvalitet. Erhvervsakademiet indsendte selvevaluering til akkrediteringsinstitutionen i slutningen af juni 2017, og akkrediteringspanelets første besøg med interviews af ansatte og interessenter fandt sted den september Tilbage står akkrediteringspanelets audit trails planlagt til den februar 2018, under hvilke panelet vil følge erhvervsakademiets arbejde med kvalitetsemner, som panelet har udvalgt på baggrund af selvevalueringsrapporten og første institutionsbesøg. Erhvervsakademiet forventer at få panelets indstilling om akkreditering i høring omkring sommerferien 2018, hvorefter Akkrediteringsrådet meddeler sin afgørelse i oktober Kvalitetsstatus og målopfyldelse vedr. uddannelsernes videngrundlag, niveau og indhold, samt relevans 3.1. Indledning Erhvervsakademiets kvalitets- og udviklingsrapport fra september 2016 opstillede nogle overordnede perspektivmål for udvikling af erhvervsakademiets kvalitetssystem. Rapporten opstillede tillige en række kvalitetsmål med henblik på at skabe fælles udgangspunkt for Erhvervsakademiet Lillebælts arbejde med at sikre kvaliteten i uddannelserne og med henblik på at fastsætte nogle fælles minimumsstandarder. Disse mål blev fastsat på følgende tre områder: Uddannelsernes videngrundlag Uddannelsernes niveau og indhold Uddannelsernes relevans Side 10 af 29

11 Med bestyrelsens godkendelse af kvalitetsrapporten blev målene således erhvervsakademiets mål, som indgik i fastsættelsen af kvalitetsmål i de enkelte universer efter afholdelsen af kvalitets- og udviklingskonferencer i foråret Der er efterfølgende formuleret initiativer i universernes handleplaner til opfyldelse af målene frem mod kvalitets- og udviklingskonferencerne I det følgende beskrives den aktuelle kvalitetsstatus og målopfyldelse på de enkelte kvalitetsområder fortrinsvis med udgangspunkt i universernes kvalitets- og udviklingsrapporter samt handleplaner fra første kvartal Perspektivmål for udvikling af kvalitetssystemet Perspektivmålene angiver alene en retning for udviklingen af kvalitetssystemet og en vurdering af målopfyldelsen bliver dermed en vurdering af, hvorvidt kvalitetssystemet er under udvikling i den angivne retning. Status på målopfyldelsen af perspektivmål er følgende: Mål 1: Erhvervsakademiet Lillebælt sigter mod senest seks år efter den første institutionsakkreditering at være landets bedste erhvervsakademi målt på en række udvalgte benchmarks, som godkendes af bestyrelsen i forbindelse med Kvalitets- og udviklingsrapporten september Status på målopfyldelse: Ambitionen videreføres i den fusionerede institution, hvor den nye bestyrelse udvælger relevante bench marks. Mål 2: Frem til kvalitets- og udviklingskonferencerne i 2017 skal kvalitetsfokus flyttes mest muligt fra universniveau til den enkelte uddannelse (Uændret fra sidste års rapport). Status på målopfyldelse: Alle data, der indgår i oplægget til kvalitets- og udviklingskonferencerne, er nu på uddannelsesniveau, hvor dette er relevant. I deres skriftlige refleksioner forud for konferencerne forholder uddannelsescheferne sig til den enkelte uddannelse og dennes data. Kvalitetsmål for det enkelte univers forholder sig til universets uddannelser samlet, hvor det er mest relevant (eksempelvis i form af en minimumsstandard gældende for alle universets uddannelser), og til den enkelte uddannelse, hvor en kvalitetsproblemstilling ikke er alment relevant. På den baggrund betragtes målet som opfyldt. Mål 3: Det er en absolut hovedprioritet at sikre implementering af kvalitetssystemet, dets procedurer og redskaber frem mod påbegyndelsen af institutionsakkreditering i 2017 (Uændret fra sidste års rapport). Status på målopfyldelse: Der har været massivt fokus på implementering af kvalitetssystemet i det forløbne år. De forestående kvalitetsaktiviteter og deadlines har været dagsordenssat på stort set alle chefmøder og på hvert andet direktionsmøde med henblik på chefers og direktionens monitorering af, at aktiviteter udføres, og deadlines overholdes. Endelig er de kommende kvalitetsaktiviteter og deadlines på dagsordenen på kvalitets- og ledelseskonsulenternes møder hver fjortende dag med henblik på at konsulenterne understøtter universernes arbejde med disse. Implementeringen af kvalitetstiltag er bl.a. som følge heraf blevet mærkbart bedre. Målet betragtes på den baggrund som opfyldt. Side 11 af 29

12 Mål 4: Erhvervsakademiets kvalitetskultur skal udvikles og styrkes at forholde sig aktivt til kvalitet skal blive naturligt og givtigt for såvel ledelse, medarbejdere og studerende. Status på målopfyldelse: Bl.a. med henblik på bedring af kvalitetskulturen er opfølgningstiltag under mål 3 ovenfor iværksat, ligesom der har været afholdt to medarbejderdage i det forløbne år, den ene med direkte fokus på kvalitet og akkreditering og den anden med fokus på det pædagogiske arbejde inden for rammerne af kvalitetssystemet. Kvalitetsopgaver fremgår af info-skærme i underviserlounges, og der har været oplæg om og diskussion af kvalitet og akkreditering i universer. Ledere og medarbejdere er i dag bekendte med kvalitetssystemet og med erhvervsakademiets prioritering af uddannelseskvalitet. Tilsvarende har der været oplæg for De Studerendes Råd om kvalitet og akkreditering, men inddragelsen af de studerende skal udvikles yderligere. Kvalitetskulturen har klart udviklet sig i en positiv retning, men udvikling og vedligeholdelse af kvalitetskultur er en vedvarende proces og en integreret del af kvalitetsarbejdet og når således aldrig sin afslutning. Da kvalitetskulturen er blevet udviklet og styrket, betragtes målet som opfyldt Videngrundlag: Status og målopfyldelse Kvalitetsstatus Erhvervsakademiet skal sikre, at uddannelser og undervisning til stadighed baserer sig på et videngrundlag, der svarer til uddannelser af den givne type på det givne niveau og som giver et solidt grundlag for opnåelse af uddannelsernes mål. Relevant og opdateret viden skal lægges til grund for uddannelserne og inddrages aktivt i den løbende undervisning. Med henblik på systematisk at sikre og dokumentere tilstrækkeligt og aktuelt videngrundlag for alle faglige kerneområder på uddannelserne blev der henover året 2016 udarbejdet analyser af videngrundlaget på erhvervsakademiets uddannelser. For de fleste uddannelsers vedkommende blev der identificeret områder med behov for tilgang af viden. Analyserne blev formidlet i en rapport for hver uddannelse, som indgik i uddannelseschefernes skriftlige refleksioner forud for kvalitets- og udviklingskonferencerne. Rapporterne blev tillige anvendt til dialog mellem uddannelseschefer og afdelingen Viden og Innovation om, hvordan evt. videnbehov kunne afhjælpes. På baggrund af disse refleksioner og drøftelser indgik rapporterne i opstillingen af kvalitetsmål for videngrundlag. Videngrundlagsanalyserne er således hjørnestenen i en strategisk tilgang til at sikre, at erhvervsakademiets uddannelser er baseret på den sidste nye viden af relevans for de erhverv og professioner, som uddannelserne retter sig imod Målopfyldelse Med henblik på at forbedre uddannelsernes videngrundlag blev der med erhvervsakademiets kvalitets- og udviklingsrapport i september 2015 udmeldt en række kvalitetsmål til erhvervsakademiet overordnet eller til universerne. Status på målopfyldelsen af disse er følgende: Mål 5: Det fremgår af universernes kvalitets- og udviklingsrapporter primo 2017, at uddannelseschefer har reflekteret over/taget stilling til uddannelsernes videngrundlagsrapporter forud for fastsættelse af kvalitetsmål for uddannelsers-/universers udvikling af videngrundlag. Side 12 af 29

13 Status på målopfyldelse: Som det fremgår ovenfor, indgik videngrundlagsrapporterne i uddannelseschefernes skriftlige refleksioner forud for kvalitets- og udviklingskonferencerne. Rapporterne blev endvidere anvendt til dialog med Viden og Innovation om, hvordan evt. videnbehov kunne afhjælpes, forud for opstilling af kvalitetsmål for videngrundlag. På den baggrund betragtes målet som opfyldt. Mål 6: 80 % af undervisernes CV er skal have aktiviteter, der har været i gang inden for seneste to år forud for kvalitets- og udviklingskonferencerne i (75% ved KUK 2017). Status på målopfyldelse: Status på målet i de enkelte universer og på erhvervsakademiet under et fremgår af skemaet nedenfor: Tabel 1 Univers Byggeri Teknologi, Energi og Logistik Events, oplevelse og turisme Salg, markedsføring og forretningsudvikling Multimedie og IT Finans og økonomi Laboratorie, jordbrug og proces Ledelse og efteruddannelse I alt Andel af undervisernes CV er skal have aktiviteter, der har været i gang inden for seneste to år forud for kvalitets- og udviklingskonferencerne i (Data fra kvalitetsrapport) 63% = 17 af 27 undervisere 82% = 27 af 33 undervisere 83% = 19 af 23 undervisere 90% = 26 af 29 undervisere 74% = 34 af 46 undervisere 82% = 14 af 17 undervisere 90% = 27 af 30 undervisere 83% = 5 af 6 undervisere 80% = 169 af 211 undervisere Som det fremgår, har mere end 80 % af underviserne i alle universer på nær to (Byggeri samt Multimedie og IT) aktiviteter på deres CV, der har været i gang de seneste to år forud for kvalitets- og udviklingskonferencen i Dette aktualitetsmål på 80 % skal være opnået inden kvalitets- og udviklingskonferencerne 2018, og der er dermed fortsat tid til at arbejde med opfyldelse af målet. Begge de to universer, der aktuelt ligger under de 80 %, har videnaktiviteter i deres kvalitetshandleplan, som vurderes at kunne bidrage til målopfyldelsen. For Multimedie og ITs vedkommende refererer et mål direkte til aktualitetsmålet, idet der i handleplanen er et delmål, hvoraf fremgår: vi vil sikre at 80% af undervisernes CV skal have aktiviteter, der har været i gang inden for seneste to år forud for kvalitets og udviklingskonferencen i 2018 For universerne under et har netop 80 % af underviserne opfyldt aktualitetsmålet. Målet er således opfyldt et år før tid, og ved kvalitets- og udviklingskonferencerne i 2018 forventes målet på ovenstående baggrund forsat at være opfyldt. Mål 7: 40 % af underviserne har kontakt til viden- og/eller forskningsinstitutioner forud for kvalitets- og udviklingskonferencerne og 50 % ved udgangen af 2017 målt ved kvalitets- og udviklingskonferencerne primo 2018 (Herved vil udviklingskontraktens mål herom være opfyldt.). 5 Kontakt til defineres som deltager i faglige udviklingsnetværk, erfa-grupper, indgår i publiceringer, planlægning af seminarer, konferencer, undervisning - sammen med forsknings-/gts-institutioner. Udviklingskontraktens definition. Side 13 af 29

14 Status på målopfyldelse: Ved kvalitets- og udviklingskonferencerne primo 2017 blev der gjort status på målet i de enkelte universer. Denne status fremgår af tabellen nedenfor. Tabel 2 Afdeling Byggeri Teknologi, Energi og Logistik Events, oplevelse og turisme Salg, markedsføring og forretningsudvikling Multimedie og IT Finans og økonomi Laboratorie, jordbrug og proces Ledelse og efteruddannelse I alt Undervisere i kontakt til viden- og/eller forskningsinstitutioner i % (opgjort forud for KUK/Data fra kvalitetsrapport) 78% = 21 af 27 undervisere 30% = 10 af 33 undervisere 43% = 11 af 23 undervisere 83% = 24 af 29 undervisere 57% = 26 af 46 undervisere 41% = 7 af 17 undervisere 47% = 14 af 30 undervisere 33% = 2 af 6 undervisere 55% = 115 af 211 undervisere Som det fremgår, har mere end 40 % af underviserne i alle universer på nær to (Teknologi, Energi og Logistik samt Ledelse og Efteruddannelse) kontakt til viden- og/eller forskningsinstitutioner forud for kvalitets- og udviklingskonferencerne Tre universer lå allerede primo 2017 over de 50 %, som ifølge målet skal være nået ved udgangen af 2017, og de øvrige universer har i deres kvalitetsrapport 2017 besluttet at arbejde frem mod opfyldelsen af målet, hvilket der fortsat er tid til. På den baggrund forventes målet fuldt ud opfyldt ved kvalitets- og udviklingskonferencerne Mål 8: I 2017 er der etableret en organisering på tværs af akademiets universer, der sikrer, at alle uddannelser er involveret i udviklingsarbejde og forsknings-/erhvervspartnerskaber, der både understøtter udvikling af uddannelsernes videngrundlag og er rettet mod lokale og regionale erhvervs- og vækstmål. Status på målopfyldelse: Erhvervsakademiet har en lang tradition for at gennemføre udviklingsprojekter med ekstern finansiering, fx via EU fonde eller regionale midler. Disse projekter bidrager til udvikling og innovation i det omkringliggende erhverv i overensstemmelse med det regionale og lokale vækst- og innovationsfokus. Der er et behov for yderligere at koble disse aktiviteter til det videngrundlagsbehov, som formuleres fra uddannelsesområderne. Erhvervsakademiet har derfor etableret viden- og udviklingscentrecentre forankret i uddannelsesmiljøerne inden for strategiske udviklingsområder. Videncentrene medvirker til at skabe bedre sammenhæng mellem uddannelsernes videngrundlagsudvikling og viden- og innovationsarbejdet i samarbejde med virksomheder og brancher inden for rammerne af lokale og regionale erhvervs- og vækstmål. Målet betragtes på den baggrund som opfyldt Opsamling: Uddannelsernes videngrundlag - kvalitetsstatus og målopfyldelse Erhvervsakademiet arbejder systematisk på at sikre og dokumentere tilstrækkeligt og aktuelt videngrundlag for alle faglige kerneområder på uddannelserne. Dette gøres bl.a. gennem krav om tilknytning til videns- og forskningsinstitutioner samt krav om aktualitet af vidensaktiviteter på cv. Erhvervsakademiet har henover året 2016 udarbejdet videngrundlagsanalyser for alle fuldtidsuddannelser og påbegyndt dette arbejde efter en turnus for deltidsuddannelsernes vedkommende. Rapporterne for disse analyser er anvendt i processen Side 14 af 29

15 omkring kvalitets- og udviklingskonferencerne primo 2017 med henblik på at opstille mål og handleplaner for dækning af påviste mangler i uddannelsernes videngrundlag. For så vidt angår kvalitetsmål fra sidste års Kvalitets- og Udviklingsrapport, er to af disse allerede opfyldt, mens to mål på baggrund af den aktuelle status forventes opfyldt inden den angivne deadline = udgangen af 2017/kvalitets- og udviklingskonferencen i begyndelsen af Uddannelsernes niveau og indhold: Status og målopfyldelse Kvalitetsstatus Erhvervsakademiet Lillebælt skal sikre, at uddannelserne har det rette niveau, samt et fagligt indhold og en pædagogisk kvalitet, som understøtter de studerendes læring og opnåelse af uddannelsens mål. I forbindelse med vurderingen heraf indgår data om de studerendes tilfredshed med uddannelserne, de studerendes gennemførelse og frafald, karakterfordelinger, censorindberetninger, praktikevalueringer osv. Resultater af studietilfredshedsundersøgelsen 2016: Studietilfredshedsundersøgelsen blev gennemført i november 2016, og resultaterne blev fremsendt til erhvervsakademiet i december. Resultaterne er inddelt i en række overordnede variable, som hver er baseret på en række af undersøgelsens spørgsmål. For Erhvervsakademiets fuldtidsuddannelser ser de variable, som akademiet følger systematisk op på, ud som vist i herunder. En score >= 70 kan ifølge det anvendte analysefirma Ennova betragtes som en god score. Tabel 3. Studietilfredshedsscores (Ennova) fuldtidsuddannelser dec (Scores >= 70 = God score. Udvikling i ft. forrige år i parentes. Erhvervsakademier under et er angivet med rødt): Svarprocent Studieglæde Udbytte Loyalitet Ledelse og Undervisning Socialt Praktik organisering miljø 76 ( (0), (+1), 75 (0), (+2), (+2), (+1), 80 (+2), ppts), På samtlige områder ligger Erhvervsakademiet Lillebælt over eller på niveau med landets erhvervsakademier under et. Tilsvarende er samtlige scores over eller tæt på grænseværdien 70 for en god score. De samlede scores dækker dog over stor spredning mellem uddannelserne. Blandt de højest vurderede er uddannelserne VVS-installatør, Laborant, Produktionsteknolog, Bygningskonstruktør, Multimediedesigner og Finansøkonom. Blandt de lavest vurderede er uddannelserne Automationsteknolog, El-installatør, Energiteknolog, Pba i International handel og markedsføring samt Pba i Softwareudvikling. 6 Denne generelt positive udvikling vurderes at være et resultat af den systematiske forbedringsindsats, som er affødt af kvalitetssystemet. For Erhvervsakademiets deltidsuddannelser er de variable, som akademiet følger systematisk op på, vist herunder. 6 Resultaterne af studietilfredshedsundersøgelsen 2016 er tilgængelige på Side 15 af 29

16 Tabel 4. Studietilfredshedsscores (Ennova) deltidsuddannelser dec (Scores >= 70 = God score. Udvikling i ft. forrige år i parentes. Erhvervsakademier under et er angivet med rødt): Svar % Studieglæde Udbytte Loyalitet Organisering Administration Undervisning Underviseren Fysisk miljø mv (-1), (+1), 78 (0), 79 (+2), (-3), (0), (0), 79 (+4), (+25 ppts), På deltidsuddannelserne ligger alle scores over grænseværdien på 70 = god score, nogle scores endda betragteligt over. Svarprocenten er meget høj og ligger langt over gennemsnittet for erhvervsakademier under et. På nogle variable er der scoret bedre end sidste år, mens andre har samme eller lidt dårligere score. Tilsvarende forskelle ses i forhold til scores for erhvervsakademierne under et. Alt i alt er der dog tale om et godt resultat. Gennemførelse og frafald: Frafaldet på flere uddannelser er, som det fremgår af status på mål 10 nedenfor, alt for højt. Som følge af det høje frafald har direktionen netop besluttet at afsætte ressourcer til en tværgående funktion som fastholdelseskonsulent. Konsulenten skal være tovholder på erhvervsakademiets fastholdelsesindsatser og på baggrund af en udredning af frafalds- og gennemførelsesproblemstillinger iværksætte indsatser med henblik på øget fastholdelse og hurtigere gennemførelse, herunder forsøg med dialog- og testbaseret optag. Konsulenten giver en status på arbejdet til direktionen en gang per semester. Uddannelsernes niveau i forhold til kvalifikationsrammen: Som et led i vurderingen af, om erhvervsakademiets uddannelser har det rette faglige niveau i forhold til kvalifikationsrammen for videregående uddannelser, har universernes kvalitets- og udviklingsrapporter forholdt sig til karakterfordelingen på uddannelserne, og uddannelseschefer har skullet tage stilling til, om tilbagemeldinger fra censorer gav anledning til tvivl om uddannelsernes faglige niveau. Nedenstående figurer viser karakterfordelingen og udviklingen i denne: Figur 1. 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Karakterfordeling for EAL samlet % 24% 20% 10% 13% 5% 1% Side 16 af 29

17 Figur 2 Generelt gælder det for hele erhvervsakademiet, at dimittendernes karakterer fordeler sig pænt omkring karakteren syv. Karaktergennemsnittet på erhvervsakademiet er steget markant de senere år. Der synes ikke at have været afvigelser herfra på de enkelte uddannelser eller censortilbagemeldinger, der giver anledning til tvivl om uddannelsernes faglige niveau. På den baggrund er det vurderingen, at erhvervsakademiets uddannelser er på rette niveau, og at dimittenderne synes at blive dygtigere. For så vidt angår indhold, tilrettelæggelse og pædagogik, er den af erhvervsakademiet udviklede lektionsplanskabelon implementeret på uddannelserne. Lektionsplanen med den indbyggede studieaktivitetsmodel tjener til at beskrive den studerendes arbejdsindsats som et fuldtidsstudium fordelt mellem undervisning, opgaver, selvstudium mv. og skal anskueliggøre, hvordan den studerende tænkes at opnå læringsmålene for uddannelsen. I De Studerendes Råd er der udtrykt tilfredshed med lektionsplanen, og anvendelsen af denne vurderes at have givet bedre forberedte og bedre strukturerede undervisningsforløb. Dette kan være medvirkende til de bedre studietilfredshedsscores vedr. Ledelse og organisering, som tidligere har været en akilleshæl med hensyn til studietilfredshed på fuldtidsuddannelserne, og Organisering som har haft stigende scores på deltidsuddannelserne. Den fælles fag-/semesterevalueringsskabelon med tilhørende evalueringsprocedure er implementeret på uddannelserne, men fungerer ikke optimalt. Nogle uddannelser har for lav svarprocent, og der opleves en vis evalueringstræthed blandt de studerende. Erhvervsakademiet forventer derfor at inddrage de studerende i udviklingen af en bedre evalueringstilgang på erhvervsakademiet Målopfyldelse Med henblik på at forbedre uddannelsernes niveau og indhold blev der i erhvervsakademiets kvalitets- og udviklingsrapport i september 2016 udmeldt en række kvalitetsmål til universerne. Status på målopfyldelsen af disse er følgende: Mål 9: Erhvervsakademiets fælles lektionsplanskabelon skal være fuldt ud implementeret i alle universer forud for semesterstart i januar 2017 og foreligge i dertil beregnet rum på Fronter. (Uændret fra sidste års rapport). Status på målopfyldelse: Fra forårssemesteret i 2016 blev brugen af lektionsplanen obligatorisk for alle undervisningsforløb, og ved opgørelsen af kvalitetsmålene for 2017 viser stikprøver, at alle universer har implementeret værktøjet. Det er dog fortsat forskelligt, hvordan lektionsplanen bruges, hvilket udspringer af for- Side 17 af 29

18 skellig pædagogisk praksis på uddannelserne. Uddannelsescheferne bør sikre videndeling og sparring underviserne imellem i forhold til udarbejdelsen af den gode lektionsplan, således at der opnås en ensartet brug af skabelonen på tværs af uddannelserne. Tilsvarende vil direktionen gøre implementering af lektionsplaner til et opfølgningspunkt ved opfølgningsrunden til universerne i oktober På ovenstående baggrund betragtes målet som opfyldt. Mål 10: Alle uddannelsesuniverser skal have beskrevet indsatser for fastholdelse/gennemførelse med anvendelse af indsatsteori for o o uddannelser, hvor mindre end 60 % af de studerende gennemfører på normeret tid. uddannelser med mere end 20 % frafald. Status på målopfyldelsen: Ved opgørelse forud for kvalitets- og udviklingskonferencerne 2017 gennemførte mindre end 50 % af de studerende på normeret tid på 5 ud af erhvervsakademiets 30 dimitterende uddannelser (i kalenderåret 2016), det drejer sig om: På 12 af erhvervsakademiets uddannelser med dimitterende i kalenderåret 2016 gennemførte færre end 60 % af de studerende på normeret tid. De pågældende uddannelser fremgår af tabel 5. Tabel 5. Gennemførelse Uddannelser hvor færre end 60 % af de studerende har gennemført på normeret tid % Gennemført på normeret tid Ud af samlet antal studerende Autoteknolog AK 50,0% 22 Datamatiker AK 43,0% 172 EAK inden for automationsteknologi 50,0% 12 Handelsøkonom AK 31,3% 131 IT-teknolog AK 48,3% 58 Laborant AK 34,4% 32 Logistikøkonom AK 54,1% 74 Markedsføringsøkonom AK 59,7% 231 PB i finansielle markeder 57,0% 79 PB i laboratorie-, fødevare-, og procesteknologi 16,7% 6 Professionsbachelor i bygningskonstruktion 58,0% 162 Serviceøkonom AK 57,1% 226 På 21 af erhvervsakademiets uddannelser med dimitterende i kalenderåret 2016 var frafaldet i forhold til udgangspunktet over 20 %. De pågældende uddannelser fremgår af tabel 6 nedenfor. Side 18 af 29

19 Tabel 6. Frafald 21 Uddannelser med frafaldsprocent større end 20% Frafaldsprocent Ud af samlet antal studerende Autoteknolog AK 41% 22 Datamatiker AK 40% 172 EAK inden for automationsteknologi 42% 12 Financial controller AK 29% 35 Finansøkonom AK 25% 106 Handelsøkonom AK 60% 131 Installatør AK 21% 43 IT-teknolog AK 47% 58 Laborant AK 56% 32 Logistikøkonom AK 41% 74 Markedsføringsøkonom AK 33% 231 Multimediedesigner AK 33% 248 PB i finansielle markeder 35% 79 PB i laboratorie-, fødevare-, og procesteknologi 83% 6 PB i softwareudvikling 31% 13 PB i webudvikling 32% 41 Procesteknolog AK 34% 73 Produktionsteknolog AK 28% 25 Produktudvikling og teknisk integration (PB overb) 27% 30 Professionsbachelor i bygningskonstruktion 31% 162 Serviceøkonom AK 34% 226 Alle uddannelsesuniverser har udnævnt fastholdelsesagenter, der skal understøtte indsatserne for fastholdelse og gennemførelse, og alle universer har i deres mål- og handleplaner for 2017 angivet fastholdelsesindsatser, der skal beskrives gennem anvendelse af indsatsteori. Målopfyldelsen kan opgøres ved gennemførelsen af kvalitets- og udviklingskonferencerne På den baggrund forventes målet opfyldt ved kvalitets- og udviklingskonferencerne Mål 11: Der udarbejdes et fælles koncept for studieordninger med inddragelse af fælles eksamensreglement. Disse implementeres løbende ved ændring/revision af de enkelte uddannelsers studieordninger. Status på målopfyldelse: Der er udarbejdet en skabelon for studieordninger med inddragelse af fælles eksamensreglement, som anvendes ved væsentlige ændringer/revisioner af de enkelte uddannelsers studieordninger. Hertil kommer, at der i ministerielt regi er indført ny bekendtgørelse om ændring af studieordninger inden for det såkaldte initiativ 80b. I bekendtgørelsen beskrives en ny fordeling af ECTS mellem studieordningens fællesdel og institutionsdel, og der foreligger en tidsplan for, hvornår hvilke uddannelser skal overgå til det nye format. Der er således to parallelle processer i gang, hvilket naturligvis komplicerer kvalitetssikringen af studieordningerne, men på trods heraf betragtes målet som opfyldt. Mål 12: Der gennemføres evalueringer af uddannelser med inddragelse af eksterne faglige eksperter i henhold til turnusplan, og resultaterne herfra inddrages i den videre udvikling af uddannelsernes mål, indhold og tilrettelæggelse gennem kvalitets- og udviklingsprocessen. Side 19 af 29

20 Status på målopfyldelse: Erhvervsakademiets evalueringskoncept, hvori indgår brugen af eksterne eksperter, blev anvendt på de første fire uddannelser i turnusplanen inden kvalitets- og udviklingskonferencerne Erfaringerne med evalueringerne er generelt gode, og der er kommet brugbare refleksioner og anbefalinger ud af dem. Disse er indgået i uddannelseschefernes skriftlige refleksioner forud for kvalitets- og udviklingskonferencerne i de universer, hvor de pågældende uddannelser hører til og er dermed integreret i kvalitetsprocessen. Evalueringerne er tillige forelagt direktionen med henblik på at vurdere, om evalueringerne gav anledning til eventuelle tværgående tiltag. På baggrund heraf blev kvalitetsproceduren om de eksterne evalueringer ændret således, at evalueringen skal drøftes med de relevante undervisere, og at de relevante uddannelsesudvalg og studieråd tillige forelægges rapporterne. På den baggrund betragtes målet som opfyldt. Mål 13: Der gennemføres en analyse af planlægnings- og skemalægningsprocessen ved Erhvervsakademiet Lillebælt. Der udarbejdes fælles koncept for planlægning og skemalægning, der pilotafprøves på flere uddannelser. Status på målopfyldelse: En ekstern konsulent har hen over året gennemført den nævnte analyse bl.a. på grundlag af en lang række interviews med medarbejdere og chefer med henblik på at identificere udfordringer i planlægningsprocessen, behov mv. På den baggrund har konsulenten udviklet et planlægnings- og skemalægningskoncept, som i al væsentlighed er pilotafprøvet og i al væsentlighed er implementeret, hvorved målet betragtes som opfyldt. Mål 14: Der skal ultimo juni og ultimo januar fremover foreligge notater fra uddannelsescheferne, der reflekterer over de seneste kontaktrapporter, praktikevalueringer og fag- og semesterevalueringer og konkluderer, hvilke handlinger der skal iværksættes på baggrund heraf. De senest tilgængelige notater indgår tillige i uddannelseschefens refleksioner forud for kvalitets- og udviklingskonferencerne. Status på målopfyldelse: Målet havde til formål at sikre, at der samles op på de forskellige evalueringer og rapporter, så resultaterne kan anvendes til forbedring af uddannelserne. Ved implementeringen af notaterne ultimo januar 2017 viste det sig at være dobbeltarbejde, hvis uddannelsescheferne både skulle lave skriftlige refleksioner samt de i målet omhandlede notater forud for kvalitets- og udviklingskonferencerne, idet det i høj grad er de samme data, der indgår begge steder. Det blev derfor besluttet, at notatet alene skulle udarbejdes ultimo juni hvert år, hvilket blev indskrevet i de af kvalitetssystemets procedurer, der berøres af beslutningen. De pågældende notater vil indgå ved udarbejdelsen af uddannelseschefens skriftlige refleksioner forud for kvalitets- og udviklingskonferencerne Alle uddannelseschefer har udarbejdet notatet, men enkelte havde ikke overholdt deadline, hvorfor målet ikke er opfyldt Opsamling: Uddannelsernes niveau og indhold - kvalitetsstatus og målopfyldelse Erhvervsakademiets studietilfredshed på fuldtidsuddannelserne er på de overordnede variable nu på niveau med eller over studietilfredsheden på erhvervsakademierne under et og over eller tæt på grænseværdien 70, som betragtes som en god score. Alle de overordnede scores for deltidsuddannelserne ligger over denne grænseværdi. Svarprocenterne er høje på begge områder. Der er stadig for mange uddannelser, der har problemer med gennemførelse på normeret tid og med frafald. Direktionen har i derfor besluttet at oprette en tværgående funktion som fastholdelseskonsulent, der Side 20 af 29

Kvalitets- og udviklingsrapport for Erhvervsakademiet Lillebælt

Kvalitets- og udviklingsrapport for Erhvervsakademiet Lillebælt Kvalitets- og udviklingsrapport for Erhvervsakademiet Lillebælt September 2016 Side 1 af 27 Indhold Sammenfatning... 3 Status på opfyldelse af mål fra Kvalitets- og udviklingsrapport 2015... 4 Erhvervsakademiets

Læs mere

Kvalitets- og udviklingsrapport for Erhvervsakademiet Lillebælt September 2015

Kvalitets- og udviklingsrapport for Erhvervsakademiet Lillebælt September 2015 Kvalitets- og udviklingsrapport for Erhvervsakademiet Lillebælt September 2015 Side 1 af 21 Indhold Sammenfatning... 3 1. Indledning... 4 1.1 Erhvervsakademiet Lillebælts kvalitets- og udviklingsrapport...

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem.

Kvalitetshjulet i figur 1 illustrerer hovedelementerne og faserne i VIAs centralt forankrede kvalitetssystem. VIA University College Dato: 13. maj 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 VIAs kvalitetssystem VIAs kvalitetssystem skal sikre, at der arbejdes systematisk med målet i VIAs politik for kvalitetssikring og

Læs mere

Erhvervsakademiet Lillebælts kvalitetspolitik og kvalitetsstrategi: Sådan gør vi

Erhvervsakademiet Lillebælts kvalitetspolitik og kvalitetsstrategi: Sådan gør vi Erhvervsakademiet Lillebælts kvalitetspolitik og kvalitetsstrategi: Sådan gør vi Indledning Nærværende kvalitetspolitik og kvalitetsstrategi beskriver rammerne for det løbende arbejde med at sikre og udvikle

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA

NOTAT. Notat. Kvalitetsrapportering i VIA Træd i karakter VIA University College Notat Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapportering i VIA Kvalitetsrapporten er et internt ledelses- og styringsinstrument med fokus på uddannelseskvalitet. Rapporten

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Juni 2014 Sagsnr.: 2012-412-00017 Procedure for selvevaluering og udvikling af Aalborg Universitets uddannelser Baggrund Procedure for selvevaluering og

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. 1. Formål Som det fremgår af erhvervsakademiets

Læs mere

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC

Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC Kvalitetssikringspolitik og kvalitetssikringsstrategi for Professionshøjskolen UCC 10. november 2016 1 Indledning Kvalitetssikringspolitik og -strategi for Professionshøjskolen UCC har til formål at tydeliggøre

Læs mere

Introduktion til projektværktøjet, der giver overblik over. samarbejdsmulighederne med uddannelsesinstitutionerne

Introduktion til projektværktøjet, der giver overblik over. samarbejdsmulighederne med uddannelsesinstitutionerne Introduktion til projektværktøjet, der giver overblik over samarbejdsmulighederne med uddannelsesinstitutionerne - kom godt i gang med projektværktøjet og få overblik over hvordan det kan anvendes. Tusindvis

Læs mere

Procedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser

Procedure for selvevaluering og udvikling af uddannelser Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk September 2013 (revideret juni/dec.2014, april/sep.2015, dec. 2016, okt. 2018) Sagsnr.: 2018-412-01052 Procedure for selvevaluering

Læs mere

Uddannelsesudvalg. Finans og Økonomi 19. januar 2015

Uddannelsesudvalg. Finans og Økonomi 19. januar 2015 Uddannelsesudvalg Finans og Økonomi 19. januar 2015 Agenda Velkomst og præsentation Gennemgang af kommissorium v/uddannelseschef Kim Hass Rubin bilag 1 Konstituering v/ Uddannelseschef Kim Hass Rubin Præsentation

Læs mere

Plan for uddannelsesevaluering. Alle uddannelser skal evalueres i løbet af en seksårig periode. Årstal i parentes angiver seneste akkrediterings år.

Plan for uddannelsesevaluering. Alle uddannelser skal evalueres i løbet af en seksårig periode. Årstal i parentes angiver seneste akkrediterings år. Turnusplan for Evaluering af hele uddannelser Plan for uddannelsesevaluering. Alle uddannelser skal evalueres i løbet af en seksårig periode. Årstal i parentes angiver seneste akkrediterings år. År Grunduddannelser

Læs mere

Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social

Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Model for uddannelsesevaluering v. School of Business and Social Sciences Indledning Nedenstående model tager udgangspunkt i den overordnede model for uddannelsesevaluering på Aarhus Universitet og baserer

Læs mere

Orientering om Studentertilfredshedsundersøgelsen 2012

Orientering om Studentertilfredshedsundersøgelsen 2012 Bilag 7.3.1 Dato 4. marts 2013 Initialer Orientering om Studentertilfredshedsundersøgelsen 2012 1.0 Baggrund Studentertilfredshedsundersøgelsen er foretaget i efteråret 2012 på alle Metropols uddannelser.

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 13 - December 13 Svarprocent: 57% (1991/34) Skolerapport Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, konklusion og datagrundlag 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede

Læs mere

Januar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser

Januar 2014. Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Januar 2014 Resultatkontrakt 2014 mellem Danmarks Akkrediteringsinstitution og Styrelsen for Videregående Uddannelser Indledning Resultatkontrakten er en kontrakt mellem Styrelsen for Videregående Uddannelser

Læs mere

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at:

I henhold til lov og bekendtgørelse om akkreditering af videregående uddannelser, skal akademiet have et kvalitetssystem, der sikrer, at: Kvalitetssystem Dette dokument beskriver Erhvervsakademi Aarhus kvalitetssystem. Heri beskrives kvalitetssikringen og kvalitetsudviklingen af vores uddannelser. Justeret december 2017 1. Formål Som det

Læs mere

Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet

Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Strategi og Kvalitet Email: kvalitet@adm.aau.dk www.kvalitetssikring.aau.dk Oktober 2018 Sagsnr.: 2018-412-01052 Organisering af kvalitetsledelse af uddannelser på Aalborg Universitet Indledning Organisering

Læs mere

Organisation og ledelse i Erhvervsakademiet Lillebælt 2012

Organisation og ledelse i Erhvervsakademiet Lillebælt 2012 Organisation og ledelse i Erhvervsakademiet Lillebælt 2012 Som erhvervsakademi har vi nogle markante udfordringer de kommende år, der har afgørende betydning for, om vi bliver ved at bestå som selvstændigt

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse

Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse KØBENHAVNS UNIVERSITET Bestyrelsesmøde nr. 79, den 4. juni 2015 Pkt. 6. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse SAGSNOTAT 20. MAJ 2015 Vedr.: Midtvejsstatus vedrørende institutionsakkreditering på Københavns

Læs mere

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater

Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Erhvervsakademierne i Danmark Status og resultater Indledning Erhvervsakademierne blev etableret den 1.1. 2009. I lovgrundlaget og de politiske forlig bag etableringen af erhvervsakademierne som selvstændige

Læs mere

kvalitetsrapport for afdelingen for Energi - uddrag

kvalitetsrapport for afdelingen for Energi - uddrag kvalitetsrapport for afdelingen for Energi - uddrag Erhvervsakademiet Lillebælt Foråret 2015 en samlet præsentation af universets arbejde med kvalitetssikring herunder uddannelsernes videngrundlag, niveau

Læs mere

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3

INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 INSTITUTIONSAKKREDITERING L A R S D Ø V L I N G A N D E R S E N 1 6. 0 5. 1 3 Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner vedtaget af Folketinget i dag! Kvalitetssikring af videregående

Læs mere

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er:

Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: 1. Kvalitetsmodellens formål Et fælles kvalitetssystem er under implementering i VIA - VIAs kvalitetsmodel. Formålet med den fælles kvalitetsmodel er: at sikre implementering af et kvalitetssystem i alle

Læs mere

Evaluering af Software Engineering & Global Business Engineering

Evaluering af Software Engineering & Global Business Engineering Evaluering af Software Engineering & Global Business Engineering Uddannelsesevaluering med eksterne eksperter 4. december 2018 RESUMÉ INDHOLD 1 Indledning 3 1.1 Formål 3 1.2 Panelet og panelets opgave

Læs mere

Koncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser

Koncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser Koncept for aftagerundersøgelse på UCSJ s grunduddannelser Kolofon Dato 24. oktober 2016 Udarbejdet af Ditte Schlüntz University College Sjælland Kvalitet Slagelsevej 7 4180 Sorø Indholdsfortegnelse 1.

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget Godkendt: 20-09-2016 Revision: 06-07-2017 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag

Læs mere

Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden...

Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø. Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen. 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden... Dagsorden Mødedato: Torsdag den 31. oktober 2013 Starttidspunkt: Kl. 13:00 Sluttidspunkt: Kl. 16:00 Mødested: Ankerhus Slagelsevej 70-74, 4180 Sorø Mødelokale: Deltagere: Uddannelsesudvalg for Bioanalytikeruddannelsen

Læs mere

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser

Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser VIA University College Dato: 1. juni 2015 Journalnummer: U0027-4-5-15 Politik for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af VIAs uddannelser Politikken for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling 1 har

Læs mere

Årlig kvalitetsopgørelse for klyngernes uddannelser og mål og indsatser til det kommende kvalitetsarbejde

Årlig kvalitetsopgørelse for klyngernes uddannelser og mål og indsatser til det kommende kvalitetsarbejde Årlig kvalitetsopgørelse for klyngernes uddannelser og mål og indsatser til det kommende kvalitetsarbejde EASV skal i henhold til kvalitetspolitik rev. 2016 kunne vise, at kvaliteten og kvalitetssikringen

Læs mere

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget

UCN Rammebeskrivelse. Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget UCN Rammebeskrivelse Ramme for kvalitetsarbejdet i relation til videngrundlaget 21-09-2016 Indholdsfortegnelse 1. Formål... 3 2. Indhold... 3 2.1 Videngrundlag... 3 2.2 Videngrundlag og de faglige miljøer...

Læs mere

å Uddannelses- ag Strategisk rammekontrakt Forskningsministeriet ERHVERVSAKADcMI AARHUS -

å Uddannelses- ag Strategisk rammekontrakt Forskningsministeriet ERHVERVSAKADcMI AARHUS - Strategisk rammekontrakt 2018-2021 Erhvervsakademi Aarhus indgår en strategisk rammekontrakt med uddannelses- og forskningsministeren. ERHVERVSAKADcMI AARHUS - å Uddannelses- ag Forskningsministeriet Aarhus

Læs mere

Mødeforklæder for Uddannelsesudvalgsmødet for Laborantuddannelsen. 27/10-15

Mødeforklæder for Uddannelsesudvalgsmødet for Laborantuddannelsen. 27/10-15 Mødeforklæder for Uddannelsesudvalgsmødet for Laborantuddannelsen. 27/10-15 Dagsordenspunkt: 2. Kort præsentation af Kvalitets- og udviklingsrapport. Baggrund: Kvalitets- og udviklingsarbejdet er dels

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 150123 af MeO og KP J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP Behandlet / godkendt af: 141112 Rektorat/Strategigruppe Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Læs mere

Introduktion Kvalitetspolitik Kvalitetsarbejdet Målsætning for kvalitetsarbejdet Kvalitetssystemet... 3

Introduktion Kvalitetspolitik Kvalitetsarbejdet Målsætning for kvalitetsarbejdet Kvalitetssystemet... 3 Indhold Introduktion... 1 Kvalitetspolitik... 1 Kvalitetsarbejdet... 2 Målsætning for kvalitetsarbejdet... 2 Kvalitetssystemet... 3 Målsætning for kvalitetssystemet... 3 Involvering af interessenter...

Læs mere

Uddannelsesudvalgenes sammensætning:

Uddannelsesudvalgenes sammensætning: Uddannelsesudvalg ved september 14 Uddannelsesudvalgenes lovgrundlag: I Lovbekendtgørelse nr 935 af 25/8/14 om erhvervsakademier for videregående uddannelse og Bekendtgørelse om standardvedtægt for erhvervsakademier

Læs mere

Helhedsvurdering. Vejledning til helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige. kvalitet i Den sundhedsfaglige diplomuddannelse

Helhedsvurdering. Vejledning til helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige. kvalitet i Den sundhedsfaglige diplomuddannelse 26.04.2017 Helhedsvurdering Vejledning til helhedsvurdering af den uddannelsesfaglige kvalitet i Den sundhedsfaglige diplomuddannelse Indhold 1. Introduktion... 3 1.1 Formål... 3 1.2 Opfølgning... 3 2.

Læs mere

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9

345973.140110 Kvalitetssystem for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler.docx 1/9 Kvalitetssystem for Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler Området for Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler har formuleret et kvalitetssystem bestående af lokal kvalitetspolitik og

Læs mere

Studietilfredshedsundersøgelse 2016

Studietilfredshedsundersøgelse 2016 Studietilfredshedsundersøgelse 16 December 16 Lillebælt Svarprocent: % (27/3) Institutionsrapport Introduktion Indhold 1. Introduktion, konklusion og datagrundlag 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3.

Læs mere

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...

Læs mere

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Att. sekretariatschef Rune Heiberg Hansen acedenmark@acedenmark.dk Høringssvar over udkast til vejledning om institutionsakkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner

Læs mere

Studietilfredshedsundersøgelse 2016

Studietilfredshedsundersøgelse 2016 Studietilfredshedsundersøgelse 16 December 16 Svarprocent: % (2533/379) Institutionsrapport Introduktion Indhold 1. Introduktion, konklusion og datagrundlag 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede

Læs mere

Retningslinje for fælles evaluering

Retningslinje for fælles evaluering 8.2.2017 Retningslinje for fælles evaluering Teoretiske studieaktiviteter Indhold 1. Formål... 2 1.1 Definition af Teoretiske studieaktiviteter... 2 2. Procedure for fælles evaluering... 2 2.1 Ansvar og

Læs mere

Rammer for lokal evalueringspraksis:

Rammer for lokal evalueringspraksis: Sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg Rammer for lokal evalueringspraksis: Rammen for lokal evalueringspraksis for sygeplejerskeuddannelsen i Svendborg er Det fæles kvalitetssystem for UCL : Professionshøjskolen

Læs mere

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter

Rammebeskrivelse for evaluering af studieaktiviteter Orientering til: Dokumentdato: 13. februar 2014 godkendt på styregruppemøde den 10. oktober 2014 Dokumentansvarlig: Senest revideret: Senest revideret af: Sagsnr.: KAM/LEL Rammebeskrivelse for evaluering

Læs mere

STRATEGI FOR KVALITET. 2013 Revideret 2014

STRATEGI FOR KVALITET. 2013 Revideret 2014 STRATEGI FOR KVALITET 2013 Revideret 2014 Strategi for KVALITET 2 KVALITET PÅ KEA 3 MÅL FOR KEAS KVALITETSARBEJDE 3 KVALITETSKULTUR 4 OVERORDNEDE KVALITETSSTANDARDER PÅ KEA 5 ANSVAR OG ORGANISERING AF

Læs mere

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen. Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af ekstern ekspert ved Health finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets

Læs mere

Studietilfredshedsundersøgelse 2015

Studietilfredshedsundersøgelse 2015 Studietilfredshedsundersøgelse 215 Lillebælt - December 215 Lillebælt Svarprocent: 62% (251/3316) Institutionsrapport Introduktion Indhold 1. Introduktion, konklusion og datagrundlag 2. Studieglæde, Udbytte

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2014

Tilfredshedsundersøgelse 2014 Tilfredshedsundersøgelse 214 Lillebælt - December 214 Lillebælt Svarprocent: % (2333/33) Skolerapport Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, konklusion og datagrundlag 2. Studieglæde, Udbytte

Læs mere

Helhedsvurdering. Vejledning til opfølgning på evaluering af hele uddannelser. i grund- og videreuddannelser

Helhedsvurdering. Vejledning til opfølgning på evaluering af hele uddannelser. i grund- og videreuddannelser 20.03.2018 Helhedsvurdering Vejledning til opfølgning på evaluering af hele uddannelser i grund- og videreuddannelser Indhold 1. Regelgrundlag... 2 2. Introduktion... 3 2.1 Formål... 3 2.2 Forår og efterår...

Læs mere

Modul- og semesterbeskrivelser

Modul- og semesterbeskrivelser Modul- og semesterbeskrivelser Retningslinje til uddannelserne Afdeling for Kvalitet 15.11.2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M Tlf. 6318 3000. ucl.dk Indhold

Læs mere

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering

Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Fælles principper og rammer for uddannelseskvalitetsprocesser: Årlig status og uddannelsesevaluering Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet udgør det fælles værdigrundlag

Læs mere

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM

Politik. Politik for uddannelseskvalitet på DJM Oprettet: 140917 Senest rev.: 160614/160912 af MeO for Uddannelsesrådet J.nr.: 16/00020 Kvalitetssikring på DJM Ref: MA/MeO Behandlet / godkendt af: Rektoratet 160127 Uddannelsesrådet 160413 Politik for

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions-

Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- Mål og strategi for videnudvikling i UCN. Professions- og udviklingsbasering samt forskningssamarbejde Dokumentdato: Dokumentansvarlig: bbc Godkendt af UCN s direktion den 27. oktober 2008 Senest revideret:

Læs mere

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET

POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET POLITIK OG STRATEGI FOR KVALITETSARBEJDET Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af Herningsholm Erhvervsskoles kerneydelse og støttefunktioner KVALITETSPOLITIK VISION OG MISSION Herningsholm Erhvervsskole

Læs mere

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen. Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper

Læs mere

NOKUT Kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbeid ved fusjonerte institusjoner

NOKUT Kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbeid ved fusjonerte institusjoner Gør tanke til handling VIA University College NOKUT Kvalitetssikringssystem og kvalitetsarbeid ved fusjonerte institusjoner 21. juni 2018 1 Historik tilblivelsen af VIA VIA University College Monofaglige

Læs mere

Kvalitetssikring på DJM version 2019

Kvalitetssikring på DJM version 2019 Kvalitetssikring på DJM version 2019 Institutionsakkreditering og kvalitetssikring Ved lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner er det bekendtgjort, at Det Jyske Musikkonservatorium,

Læs mere

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet

Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk. Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Ledelsessekretariatet www.kvalitetssikring.aau.dk Notat om nøgletal og grænseværdier på Aalborg Universitet Aalborg Universitet ønsker, at en bred vifte af kvalificerede nøgletal indgår som en del af beslutningsgrundlaget

Læs mere

Procedure for interne kvalitetsaudits

Procedure for interne kvalitetsaudits Dokumentdato: 21. september 2015 Dokumentansvarlig: KAM Sagsnr.: Procedure for interne kvalitetsaudits 1. Formål For at fremme kvalitetsarbejdet og herunder kvalitetssystemets virke på alle niveauer i

Læs mere

Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor

Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor KØBENHAVNS UNIVERSITET Dekanens afrapportering om uddannelseskvalitet til rektor Fakultet Det Juridiske Fakultet Afrapporteringsår 2018 Årets uddannelsesevalueringer Dato for dekanens godkendelse Der er

Læs mere

Vejledning til institutionsakkreditering

Vejledning til institutionsakkreditering Vejledning til institutionsakkreditering Udkast af 25. april 2013 25. april 2013 Studiestræde 5 1455 København K Telefon 3392 6900 Telefax 3392 6901 E-post acedenmark@acedenmark.dk Netsted www.acedenmark.dk

Læs mere

Absalons koncept for uddannelsesaudits

Absalons koncept for uddannelsesaudits Kvalitet, januar 2018 Absalons koncept for uddannelsesaudits Indhold Absalons koncept for uddannelsesaudits... 1 Introduktion... 2 Hovedelementer i en uddannelsesaudit... 2 Principper for uddannelsesaudits...

Læs mere

Fysioterapeutuddannelsens Evalueringspraksis

Fysioterapeutuddannelsens Evalueringspraksis University College Lillebælt UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Fysioterapeutuddannelsens Evalueringspraksis Godkendt af Søren Pedersen, vicedirektør, 14.09.16 Justeret 10.09.16 Evalueringspraksis i Fysioterapeutuddannelsen

Læs mere

Studietilfredshedsundersøgelse 2016

Studietilfredshedsundersøgelse 2016 Studietilfredshedsundersøgelse 16 December 16 Svarprocent: 45% (28/62) Uddannelsesrapport Introduktion Indhold 1. Introduktion, konklusion og datagrundlag 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede

Læs mere

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål.

Målene, der beskrives/opstilles inden for det enkelte indsatsområde i resultatlønskontrakten, vil fremadrettet have karakter af performancemål. MODTAGET f 7 MRS, 2015 u r. ri Resultatlønskontrakt Navn: Stilling: Ejnar Hobolth Studieleder Periode: 1. januar 2015 til 31. december 2015 Beløbsramme: Kr. 90.000,- (niveau marts 2012) Som opfølgning

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor

Udbud af uddannelse til professionsbachelor Udbud af uddannelse til professionsbachelor i sportsmanagement ved Nordjyllands Erhvervsakademi Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-585/ENG DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Udbud

Læs mere

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af:

To af de i alt fem kriterier i en institutionsakkreditering er centreret omkring kvalitetssikring i form af: Oprettet: 140318 Senest rev.: 150126 J.nr.: 2010-027729 Kvalitetssikring systematisk Ref: KP/MeO Behandlet / godkendt af: rektoratet 150121 Kvalitetssikring på DJM Institutionsakkreditering og kvalitetssikring

Læs mere

Skriftlig evalueringspraksis

Skriftlig evalueringspraksis Skriftlig evalueringspraksis 2016-2019 Evalueringspraksis for beskriver, hvordan uddannelsens moduler evalueres. Evalueringspraksis beskriver desuden, hvordan evalueringsresultaterne analyseres, og hvordan

Læs mere

Studietilfredshedsundersøgelse 2016

Studietilfredshedsundersøgelse 2016 Studietilfredshedsundersøgelse 16 December 16 Svarprocent: 38% (19/5) Uddannelsesrapport Introduktion Indhold 1. Introduktion, konklusion og datagrundlag 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede

Læs mere

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING

KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING KVALITETS- UDVIKLING OG RESULTATVURDERING INDHOLD Kvalitetsudvikling og resultatvurdering... 1 Værdigrundlag og strategi for selvevaluering... 1 Kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling... 2 Evalueringsområder...

Læs mere

Danske Professionshøjskoler takker for indkaldelsen til høring over udkast til vejledning om institutionsakkreditering.

Danske Professionshøjskoler takker for indkaldelsen til høring over udkast til vejledning om institutionsakkreditering. Høringssvar Danmarks Akkrediteringsinstitution Bredgade 38 1260 København K Att. Diana Ismail 19. august 2019 Ref.: CLN J.NR.: 2016-0001/176340 Ny Vestergade 17 st. tv. 1471 København K Tel. 3338 2200

Læs mere

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen.

Nedenstående skema viser i kort form de forskellige aktørers roller og ansvar i processen omkring uddannelsesevalueringen. Retningslinje for uddannelsesevaluering, Health Indledning Uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter finder sted hvert 5. år og sker inden for rammerne af Aarhus Universitets fælles principper

Læs mere

Kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium

Kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium Kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium Systemet til kvalitetsudvikling og resultatvurdering på Herningsholm Erhvervsgymnasium er udviklet på baggrund af bekendtgørelse

Læs mere

SIDST RETTET Retningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde

SIDST RETTET Retningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde SIDST RETTET 31.5 2018 Retningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde Indhold Introduktion... 3 Formål 3 Opfølgning... 3 Processen og tidsplan... Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Læs mere

Studietilfredshedsundersøgelse 2016

Studietilfredshedsundersøgelse 2016 Studietilfredshedsundersøgelse 16 December 16 Svarprocent: % (29/42) Uddannelsesrapport Introduktion Indhold 1. Introduktion, konklusion og datagrundlag 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede

Læs mere

Metropols institutionsakkreditering i 2016

Metropols institutionsakkreditering i 2016 Bilag 6.2 20141218 Dato 5.december 2014 trfu Initialer Ledelsessekretariatet Tagensvej 18 2200 København N Tlf. nr. 72 48 75 00 info@phmetropol.dk www.phmetropol.dk CVR. 3089 1732 Metropols institutionsakkreditering

Læs mere

Procedurebeskrivelse. Inddragelse af dimittender. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26.

Procedurebeskrivelse. Inddragelse af dimittender. Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus. VIA University College. Dato: Den 26. Procedurebeskrivelse Inddragelse af dimittender Ergoterapeutuddannelsen i Aarhus Dato: Den 26. august 2014 Journalnr.: U0231-1-05-1-14 Ref.: TRHJ og LIFP Procedure for kontakt til og inddragelse af dimittender

Læs mere

COVERNOTE Notat COVERNOTE COVERNOTE Notat - - - - Kvalitetsrapport 2015 Summary Indhold 1.0 Kvalitetsrapport 2015 - Resumé 1.1 Indledning Baggrund og metode Nøgletal 1.2 Opfølgning på sidste års

Læs mere

Struer Statsgymnasium Aug 15

Struer Statsgymnasium Aug 15 1. Skolens kvalitetssikringssystem. Formålet med kvalitetssikringssystemet er at bidrage til opfyldelsen af skolens målsætninger, og dermed også at dokumentere resultater og forbedre kvaliteten af skolens

Læs mere

Uddannelsesberetning Diplomuddannelsen i Ledelse

Uddannelsesberetning Diplomuddannelsen i Ledelse Uddannelsesberetning 2016 Diplomuddannelsen i Ledelse Indhold 1. Målopfyldelse... 3 1.1 Uddannelsernes attraktivitet (1.1.1)... 3 1.2 Uddannelsens rammer og støttefunktioner (2.1.1)... 3 1.3 Trivsel (3.1)...

Læs mere

Retningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde

Retningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde Retningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde 2017 2. september 2017 Indhold Introduktion... 3 Formål 3 Opfølgning... 3 Processen og tidsplan... 3 Skema til dokumentation af uddannelsernes

Læs mere

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet

Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Universitet Udbud af uddannelse til professionsbachelor som diplomingeniør i bæredygtig energiteknik ved Aalborg Akkreditering af nyt udbud af ny uddannelse Journalnummer: 2008-538/GRZ DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Læs mere

SIDST RETTET Retningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde

SIDST RETTET Retningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde SIDST RETTET 28. 11 2016 Retningslinje til intern audit Grunduddannelsernes kvalitetsarbejde 2016 Indhold Introduktion... 3 Formål 3 Opfølgning... 3 Processen og tidsplan... 4 Skema til dokumentation af

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2013

Tilfredshedsundersøgelse 2013 Tilfredshedsundersøgelse 13 - December 13 Svarprocent: 54% (11/2234) Skolerapport Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, konklusion og datagrundlag 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede

Læs mere

Kvalitet 8. december Kvalitetssystem gældende for UCC's uddannelser

Kvalitet 8. december Kvalitetssystem gældende for UCC's uddannelser Kvalitet 8. december 2016 Kvalitetssystem gældende for UCC's uddannelser 3. udgave Godkendt af UCC s direktion d. 13.1. 2017 INDHOLDSFORTEGNELSE Indledning...3 Kvalitetsområder og elementer i kvalitetssystemet...3

Læs mere

DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE

DPU - DANMARKS INSTITUT FOR PÆDAGOGIK OG UDDANNELSE Side 1/5 Undervisningsevaluering på DPU 2016 Nærværende notat er en sammenfatning af drøftelserne i studienævnet på DPU på baggrund af undervisningsevalueringerne for 2016 behandlet og fremsendt af de

Læs mere

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter

Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T E T Procedure for undervisningsevaluering og offentliggørelse af evalueringsrapporter 31. MARTS 2009 UDDANNELSESSERVICE UDDANNELSESSTRATEGISK Fælles procedure for

Læs mere

Når direktionens SUP foreligger i endelig udgave offentliggøres den eksternt og internt.

Når direktionens SUP foreligger i endelig udgave offentliggøres den eksternt og internt. Som led i det årlige kvalitetsarbejde udarbejder direktionen jf. UCSJ s kvalitetspolitik og strategi sin egen status og udviklingsplan (SUP). Den indeholder følgende: 1. Baggrunden for direktionens SUP

Læs mere

DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING 2013-2015 IMAGINE VIA 2020

DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING 2013-2015 IMAGINE VIA 2020 DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING DELSTRATEGI FOR K V A L I T E T S S I K R I N G 2013-2015 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 2020 IMAGINE VIA 2020 3 DET VIL VI MED EN DELSTRATEGI FOR KVALITETSSIKRING

Læs mere

Model for uddannelsesevaluering på Arts

Model for uddannelsesevaluering på Arts Notat Model for uddannelsesevaluering på Arts Som en del af kvalitetssikringsarbejdet gennemføres såvel uddannelsesevalueringer som årlige statusser. Formålet med uddannelsesevalueringen er at identificere

Læs mere

Institutionsakkreditering

Institutionsakkreditering Institutionsakkreditering Uddannelsesudvalgsmøde KRM 7. april 2016 Institutchef Målet Positiv institutionsakkreditering Fordi det giver os mere frihed og mindre arbejde. Derfor har Metropol en ambition

Læs mere

Vejledning om institutionsakkreditering

Vejledning om institutionsakkreditering Vejledning om institutionsakkreditering 1. juli 2013 Side 1/31 Indhold DEL1. RAMME OG FORMÅL 1. Hvorfor institutionsakkreditering?... 3 2. Om denne vejledning... 4 DEL 2. SELVEVALUERINGSRAPPORT 3. Selvevalueringsrapporten...

Læs mere

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering.

Kriterier ved institutionsakkreditering og prækvalificering. UKF 26.02.2013 Pkt. 3 - bilag 2-12-0237 - ERSC - 18.02.2013 Kontakt: Erik Schmidt - ersc@ftf.dk - Tlf: 3336 8814 r ved institutionsakkreditering og prækvalificering. Notatet lægger op til en drøftelse

Læs mere

Tilfredshedsundersøgelse 2014

Tilfredshedsundersøgelse 2014 Tilfredshedsundersøgelse 14 - December 14 Svarprocent: 71% (293/4143) Skolerapport Fortroligt Introduktion Indhold 1. Introduktion, konklusion og datagrundlag 2. Studieglæde, Udbytte og Loyalitet 3. Overordnede

Læs mere

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen

Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Den 4. juni 2013 AFTALETEKST Aftale om opfølgning på evalueringen af erhvervsakademistrukturen Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Det Konservative

Læs mere

UCN Kvalitetspolitik og -strategi

UCN Kvalitetspolitik og -strategi Styringsdokument UCN Kvalitetspolitik og -strategi UCN Kvalitetspolitik og -strategi 1/13 Dokumentdato: 01-04-2014 Revision: 24-08-2017 1. Indledning... 2 2. Fra kvalitetspolitik og -strategi til handling...

Læs mere