Kvalitets- og udviklingsrapport for Erhvervsakademiet Lillebælt September 2015

Transkript

1 Kvalitets- og udviklingsrapport for Erhvervsakademiet Lillebælt September 2015 Side 1 af 21

2 Indhold Sammenfatning Indledning Erhvervsakademiet Lillebælts kvalitets- og udviklingsrapport Erhvervsakademiet Lillebælts kvalitetssystem Overordnet status på udviklingen af erhvervsakademiets kvalitetsarbejde 2014/ Status på kvalitetsarbejdet per september 2015 samt status på perspektiv og datamål Institutionsakkreditering Kvalitetsstatus på uddannelsernes videngrundlag, niveau og indhold, samt relevans Videngrundlag Kvalitetsstatus Målopfyldelse Opsamling: Uddannelsernes videngrundlag - kvalitetsstatus og målopfyldelse Uddannelsernes niveau og indhold Kvalitetsstatus Målopfyldelse Opsamling: Uddannelsernes niveau og indhold - kvalitetsstatus og målopfyldelse Uddannelsernes relevans Kvalitetsstatus Målopfyldelse Opsamling: Uddannelsernes relevans - kvalitetsstatus og målopfyldelse Refleksioner over kvalitet, kommende udfordringer på kvalitetsområdet Refleksion over kvalitet på Erhvervsakademiet Lillebælt Kommende udfordringer for kvalitetssystemet Erhvervsakademiets kvalitetsmål for det kommende år (2015/16) Bilag: Status på datamål...20 Side 2 af 21

3 Sammenfatning Erhvervsakademiet Lillebælts kvalitets- og udviklingsrapport redegør for erhvervsakademiets aktuelle kvalitetsstatus og afrapporterer opfyldelsen af de mål, som bestyrelsen fastsatte ved godkendelse af kvalitets- og udviklingsrapport i september Ved godkendelse af nærværende rapport godkender bestyrelsen det forløbne års kvalitetsarbejde samt de opstillede kvalitetsmål for det kommende års kvalitetsarbejde samt den aktuelle version af Kvalitetspolitik og strategi, Sådan gør vi. Generel kvalitetsstatus: Erhvervsakademiet er nået langt med udviklingen af kvalitetsarbejdet siden sidste kvalitets- og udviklingsrapport. Erhvervsakademiet har i dag et kvalitetssystem med beskrevne årshjul og kommandoveje til kvalitetssikring og kvalitetsledelse på alle niveauer. Kvalitetssystemet kan identificere kvalitetsproblemer og fastholde fokus på disse gennem målsætning, handleplaner og opfølgning frem til deres løsning. Rapporten viser, at mange uddannelser på flere områder har kvalitetsudfordringer, men der er nu et system der sikrer, at der arbejdes systematisk og målrettet med disse. Kvalitetssikring af uddannelsernes videngrundlag: Krav om, at undervisningen bygger på forsknings-, udviklings- og erhvervsbaseret viden, har medført centrale initiativer i form af en strategi for forskning og udvikling, iværksættelse af projekter samt kapacitetsopbygning. Universerne har fokus på vidensprojekter og netværksdeltagelse, hvilket afspejler sig i deres handleplaner. Dette fokus skal i de kommende år i stigende grad baseres på analyse af videnbehov og strategisk beslutning i forhold hertil. Kvalitetsmålene vedr. videngrundlag forventes opfyldt som planlagt ved kvalitets- og udviklingskonferencerne Kvalitetssikring af uddannelsernes niveau og indehold: Erhvervsakademiets studentertilfredshed ligger generelt under gennemsnittet for de samlede erhvervsakademier. Dog er de studerende meget tilfredse med uddannelseselementet praktik. Mange uddannelser har problemer med, at for få studerende gennemfører på normeret tid og med at for mange studerende falder fra. Vurderet ud fra karaktergennemsnit og censorindberetninger har erhvervsakademiets uddannelser, det rette faglige niveau ift. Uddannelses- og Forskningsministeriets kvalifikationsramme. Uddannelserne skal fremover anvende en fælles skabelon Lektionsplan (inkl. studieaktivitetsmodel), med henblik på bedre undervisningstilrettelæggelse. Kvalitetsmålene vedr. indhold og niveau er med enkelte undtagelser opfyldt. Kvalitetssikring af uddannelsernes relevans: De studerende efterlyser at viden fra erhvervet i højere grad inddrages i undervisningen, om end der er stor tilfredshed med praktik. Dimittendernes oplevelse af uddannelsernes relevans for deres job er blandet. Erhvervsakademiet lægger vægt på, at uddannelserne er relevante for erhvervslivet, og alle universer har kvalitetsmål om øget relevans og har udarbejdet handleplaner til realisering af disse. Flere uddannelser har høj dimittendledighed og beslutning om dimensionering eller kapacitetsbegrænsning af uddannelserne på den baggrund er fremover en direktions-/bestyrelsesbeslutning. Kommende udfordringer for kvalitetsarbejdet: Kvalitetssystemet og kvalitets- og udviklingskonferencerne skal udvikles til at blive redskaber til systematisk implementering af tiltag affødt af erhvervsakademiets strategi og udviklingskontrakt. Samtidig skal kvalitetssikringen af videngrundlaget dokumenteres bedre og blive mere præcis. Det bliver nødvendigt at sikre, at såvel projekter som deltagere i disse i langt højere grad end i dag udvælges efter uddannelsernes behov for at få tilført viden til bestemte områder. Erhvervsakademiets mere end 50 studieordninger skal revideres på baggrund af et udviklingsarbejde, der aktuelt pågår i Uddannelses- og Forskningsministeriet. Erhvervsakademiets kvalitetsmål for det kommende år fremgår af rapportens kapitel 7. Side 3 af 21

4 1. Indledning 1.1 Erhvervsakademiet Lillebælts kvalitets- og udviklingsrapport Nærværende rapport er Erhvervsakademiet Lillebælts anden kvalitets- og udviklingsrapport og afslutter dermed det første fulde gennemløb på bestyrelsesplan af erhvervsakademiets kvalitetssystems årshjul. Rapporten bygger i høj grad på de enkelte uddannelsesuniversers kvalitets- og udviklingsrapporter, som er udarbejdet på grundlag af kvalitets- og udviklingskonferencerne i universerne første kvartal Foruden en aktuel kvalitetsstatus præsenterer kvalitets- og udviklingsrapporten således en afrapportering af opfyldelsen af de mål, som bestyrelsen fastsatte for kvalitetsarbejdet ved godkendelse af sidste års kvalitets- og udviklingsrapport i september Ligesom sidste år vil nærværende rapport afslutningsvis præsentere forslag til kvalitetsmål for erhvervsakademiet. 1.2 Erhvervsakademiet Lillebælts kvalitetssystem Erhvervsakademiet Lillebælts kvalitetsarbejde har til formål at sikre og udvikle praksisorienterede uddannelser af høj faglighed og kvalitet gennem fremadrettede og udviklingsorienterede tiltag. Samtidig er et passende bagudrettet fokus nødvendigt for at indfri krav til dokumentation af hensyn til ledelsesmæssig opfølgning og institutionsakkreditering. Kvalitetssystemet er opbygget som et kvalitetshjul, hvor kvalitets- og udviklingskonferencer i de enkelte universer/afdelinger evaluerer det seneste års forløb på de enkelte uddannelser på baggrund af en række uddannelsesdata præsenteret i et skriftligt oplæg. På baggrund af denne evaluering og ud fra fremadrettede bidrag fra konferencerne samt overordnede mål udmeldt af bestyrelsen ved godkendelse af nærværende rapport fastsætter uddannelsescheferne sammen med rektor og uddannelsesdirektør kvalitetsmål for det kommende års arbejde. Uddannelsescheferne udarbejder herefter handleplaner til realisering af kvalitetsmål og iværksætter disse frem mod det følgende års kvalitets- og udviklingskonference, på hvilken målopfyldelsen indgår i evalueringen. Erhvervsakademiets kvalitetspolitik og kvalitetsstrategi er beskrevet nærmere i dokumentet Kvalitetspolitik og strategi, Sådan gør vi. 1.3 Bestyrelsens godkendelse af kvalitetsrapporten og kvalitetsmål Ved godkendelse af denne rapport godkender bestyrelsen det forløbne års kvalitetsarbejde samt de i rapporten opstillede kvalitetsmål for det kommende års kvalitetsarbejde på Erhvervsakademiet Lillebælt. Disse vil efterfølgende indgå i forbindelse med målfastsættelsen i universerne efter kvalitets- og udviklingskonferencerne Endvidere medfører godkendelsen af rapporten, at den seneste version af Kvalitetspolitik og strategi, Sådan gør vi er godkendt af bestyrelsen. Side 4 af 21

5 2. Overordnet status på udviklingen af erhvervsakademiets kvalitetsarbejde 2014/ Status på kvalitetsarbejdet per september 2015 samt status på perspektiv og datamål Loven om institutionsakkreditering fra juni medførte, at Erhvervsakademiet Lillebælt påbegyndte udvikling og implementering af et nyt kvalitetssystem, som skal føre til, at erhvervsakademiet kan institutionsakkrediteres. Ved institutionsakkreditering er det ikke som hidtil erhvervsakademiets enkelte uddannelser, der skal akkrediteres efter en turnus. Derimod akkrediteres uddannelsesinstitutionens system til kvalitetssikring af den samlede uddannelsesportefølje baseret på tilstrækkelig ledelsesinformation og en god kvalitetskultur i organisationen. Erhvervsakademiet Lillebælt har på de to år siden lovens vedtagelse udviklet og implementeret et kvalitetssystem, der dækker samtlige erhvervsakademiets uddannelser, med beskrevne årshjul og kommandoveje til kvalitetssikring og kvalitetsledelse på alle niveauer. Der er opbygget et datagrundlag til brug for ledelsesinformation omfattende de fleste relevante data. Kvalitetssystemet har gennemløbet et fuldt årshjul på universplan, og der er sket en klar forbedring af kvalitets- og udviklingskonferencerne fra første runde primo 2014 til anden runde primo Kvalitetssystemet har tillige gennemløbet et fuldt årshjul på direktions og bestyrelsesplan, og det er blevet muligt at gøre en dokumenteret status på et års kvalitetsarbejde i Erhvervsakademiet Lillebælt i form af nærværende rapport. Der er ingen tvivl om, at kvalitetsarbejdet nu er på et væsentligt højere niveau end på samme tidspunkt sidste år. Følgende resultater kan fremhæves: Kvalitets- og udviklingskonferencerne er blevet et etableret koncept blandt undervisere og ledelse til evaluering og udvikling af erhvervsakademiets uddannelser. Universernes kvalitetsrapporter og kvalitetshandleplaner har nået et niveau, hvor de beskriver en reel kvalitetsstatus og kvalitetsindsats i universerne med udgangspunkt i data. Der er udviklet et statistikredskab statistik.eal.dk, som kan trække data til beskrivelse af uddannelserne med hensyn til gennemførelse, frafald, karakterfordelinger mv. Der er udviklet og implementeret procedurer for kvalitetssikring af uddannelsernes videngrundlag, indhold og niveau samt relevans, som er et krav i forbindelse med institutionsakkreditering. Der er udviklet procedurer for iværksættelse og anvendelse af studentertilfredshedsundersøgelse, fag/semesterevaluering, praktikevaluering mv. samt procedurer for godkendelse af studieordninger. Procedurerne er i forskelligt omfang under implementering i universerne. Der er ansat ledelseskonsulenter, der bl.a. skal bistå uddannelsescheferne med kvalitetsarbejdet, herunder med formulering af handleplaner og opfølgning på disse, iværksættelse af evalueringer mv. Der er ansat en konsulent (august 2015), der yderligere skal udvikle datagrundlaget for ledelsesbeslutninger og kvalitetsarbejde. Det har naturligvis været en forceret proces at udvikle og iværksætte et kvalitetssystem på så kort tid i en så relativt stor, mangfoldig og geografisk spredt organisation som Erhvervsakademiet Lillebælt. Ikke altid har der været tid til den ønskede finish i forbindelse med udvikling af redskaber; der er fortsat nogle problemer med at skaffe helt præcise og tilstrækkelige data; undervisere og chefer er ikke altid blevet inddraget i udviklingen i ønskeligt omfang osv. Den hurtige udvikling har imidlertid været uomgængelig henset til, at datoen for indledning af institutionsakkrediteringsprocessen i første omgang var sat til begyndelsen af Selvom erhvervsakademiet er nået meget langt på de to år, og selvom mange har fået forståelse for, at der skal 1 Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner Side 5 af 21

6 arbejdes mere systematisk med kvaliteten af uddannelserne, så trækker den forcerede udviklingsproces stadig spor i form af mangler i organisationens kvalitetskultur, ligesom der stadig er procedurer og redskaber, der skal udvikles og implementeres. Det er således fortsat en opgave at udvikle kvalitetssystemet i naturlig sammenhæng med andre af erhvervsakademiets opgaver. I den forbindelse er det værd at fremhæve det perspektivmål for kvalitetsarbejdet, som med kvalitets- og udviklingsrapporten 2014 blev godkendt af bestyrelsen: Processen med kvalitets- og udviklingskonferencer samt kvalitets- og udviklingsrapporter med ledelsesniveauernes målfastsættelse for den kommende periode omhandler i første omgang punkterne fra vejledning til institutionsakkreditering. Efter institutionsakkreditering udvides kvalitets- og udviklingsprocessen til at blive rammen for beslutning, implementering, opfølgning og evaluering i forbindelse med erhvervsakademiets strategiske mål og deraf følgende aktiviteter 2. Der er allerede i dag sket nogen integration mellem kvalitetssystemet og erhvervsakademiets strategi og udviklingskontrakt, idet en del af emnerne i kvalitetsprocessen eksempelvis om videngrundlag og relevans bidrager til opfyldelse af strategi og udviklingskontrakt. Som det vil fremgå af sidste afsnit i denne rapport om kvalitetsmål for det kommende år er der ligeledes nogen sammenfald mellem disse og emnerne i strategi og udviklingskontrakt. På grund af manglende data var der på tidspunktet for udarbejdelse af kvalitetsrapporten 2014 på mange områder et svagt grundlag for kvalitetsvurderinger. På den baggrund handlede en del af målene i rapporten om tilvejebringelse af data til at muliggøre en kvalitetsstatus, såkaldte datamål. Som det fremgår af nærværende rapport, er der i det forgangne år sket store fremskridt med henblik på at tilvejebringe data for kvalitetsvurdering, og de fleste datamål er således opfyldt. En mere fyldestgørende redegørelse for opfyldelsen af datamål fremgår af bilaget til denne rapport. 2.2 Institutionsakkreditering Som nævnt blev Lov om akkreditering af videregående uddannelsesinstitutioner vedtaget i juni 2013, og allerede i foråret 2014 skulle institutionerne afgive ønske om tidspunkt for akkreditering inden for tidsrammen Ingen heller ikke Danmarks Akkrediteringsinstitution - kendte på det pågældende tidspunkt de præcise krav til positiv institutionsakkreditering, d.v.s. tolkning af akkrediteringsvejledningen og bedømmelsespraksis, eksempelvis med hensyn til kravet om kvalitetssystemets velfungerende praksis. Akkrediteringssystemet var således samtidig under udvikling og implementering, hvorfor det kunne frygtes, at kravene til akkreditering ville blive strammet, jo senere institutionsakkreditering blev indledt. På baggrund heraf samt på baggrund af Erhvervsakademiet Lillebælts hidtidige erfaringer med positive uddannelsesakkrediteringer, blev det besluttet at indlede institutionsakkrediteringsprocessen hurtigst muligt, dvs. med aflevering af akkrediteringsredegørelse i begyndelsen af I løbet af 2014 udsendte akkrediteringsinstitutionen en række præciseringer af, hvordan de ville forstå velfungerende praksis, ligesom igangværende institutionsakkrediteringsprocesser på Københavns Erhvervsakademi og University College Lillebælt gav indsigt i, hvordan akkrediteringskriterierne ville blive fortolket. Eksempelvis viste det sig, at akkrediteringsinstitutionen i flere tilfælde efterspurgte velfungerende praksis tre år tilbage. I løbet af efteråret 2014 stod det derfor klart, at Erhvervsakademiet Lillebælt i forhold til disse præciseringer og tolkninger havde utilstrækkelig implementeret praksis, og da University College Lillebælt i efteråret 2014 fik afslag på institutionsakkreditering, og Københavns Erhvervsakademi fik betinget institutionsakkreditering, besluttede Erhvervsakademiet Lillebælt at udskyde akkrediteringsprocessen til Citat fra kvalitets- og udviklingsrapport 2014 Side 6 af 21

7 2.3 Kvalitetsstatus på uddannelsernes videngrundlag, niveau og indhold, samt relevans Kvalitets- og udviklingskonferencerne i universerne behandlede i første kvartal 2015 en lang række kvantitative og kvalitative data der beskriver en kvalitetsstatus på uddannelserne på akkrediteringsområderne: Uddannelsernes videngrundlag Uddannelsernes niveau og indhold Uddannelsernes relevans Inden for disse tre områder opstilledes tillige i kvalitets- og udviklingsrapporten for 2014 en række kvalitetsmål med henblik på at skabe fælles udgangspunkt for Erhvervsakademiet Lillebælts arbejde med at sikre kvaliteten i uddannelserne og med henblik på at fastsætte nogle fælles minimumsstandarder. Med bestyrelsens godkendelse af rapporten, blev målene således erhvervsakademiets mål, som indgik i fastsættelsen af kvalitetsmål i de enkelte universer efter afholdelsen af kvalitets- og udviklingskonferencer i foråret Der er efterfølgende formuleret initiativer i universernes handleplaner til opfyldelse af målene frem mod kvalitets- og udviklingskonferencerne I det følgende beskrives kvalitetsstatus og målopfyldelse på de enkelte kvalitetsområder bl.a. med udgangspunkt i universernes kvalitets- og udviklingsrapporter samt handleplaner. 3. Videngrundlag 3.1 Kvalitetsstatus Erhvervsakademiet skal sikre, at uddannelser og undervisning til stadighed baserer sig på et videngrundlag, der svarer til uddannelser af den givne type på det givne niveau og giver et solidt grundlag for opnåelse af uddannelsernes mål. Relevant og opdateret viden skal lægges til grund for uddannelserne og inddrages aktivt i den løbende undervisning. Erhvervsakademiernes uddannelser skal iht. den nye institutionslov 3 bygge på forsknings- og udviklingsviden inden for de relevante fagområder og viden om praksis i de professioner og erhverv, som uddannelserne er rettet mod. Den nye opgave er omfattende og forudsætter både implementering af ny stillingsstruktur og kapacitetsopbygning af såvel underviseres forskerkompetencer samt udvikling af organisation, kvalitetssikringssystem og udbygning af eksterne samarbejdsrelationer. Med henblik herpå har Erhvervsakademiet Lillebælt besluttet Strategi for praksisrettet forskning og udvikling EA Lillebælt , der bl.a. skal øge antallet af virksomheder, der indgår i forsknings- og udviklingsaktiviteter med erhvervsakademiet, øge andelen af undervisere involveret i praksisnære forsknings- og udviklingsaktiviteter, øge andelen af studerende involveret i konkrete forsknings- og udviklingsaktiviteter. Som en del af strategien er det blevet besluttet at iværksætte en række forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for områder af relevans for uddannelserne. For at skabe synlige og gennemskuelige rammer for udvikling af faglige oplæg til forsknings- og udviklingsprojekter med fæste i uddannelsernes videngrundlag har erhvervsakademiet implementeret en model for inkubationsforløb. Modellen giver undervisere mulighed for 3 Bekendtgørelse af lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, LBK nr 935 af 25/08/2014. Side 7 af 21

8 at søge om at blive frikøbt til at kvalificere en ansøgning om en egentlig forsknings- og udviklingsaktivitet i erhvervsakademiet. Den igangværende omlægning til ny stillingsstruktur med lektorkvalificeringsforløb bidrager tillige til, at erhvervsakademiet styrker sine kompetencer til forsknings- og udviklingsaktiviteter. Per juni 2015 var der således 98 undervisere på ny stillingstruktur, heraf 51 nyansatte og 48 gamle ansatte. Syv undervisere er blevet positivt lektorbedømt og fem mere er på vej. Disse overordnede krav og rammeaktiviteter præger universernes arbejde med videngrundlaget. Universerne er tydeligvis, alene i løbet af det seneste år, blevet mere fokuserede på at deltage i projekter, der bidrager til udvikling af videngrundlaget. Det gælder projekter på tværs af erhvervsakademiet, som eksempelvis kapacitetsopbygningsprojektet Innovation i uddannelsespraksis samt indsatsen for tværgående innovations- og entrepreneurskabsundervisning Project Enterprise, men også projekter, som universerne selv iværksætter. Flere universer er tillige i færd med at iværksætte Ph.d.-forløb. Iværksættelse af projekter indgår således i høj grad i universernes handleplaner frem til kvalitets- og udviklingskonferencerne i Tilsvarende betyder målsætning og handleplaner i forhold til medarbejderes deltagelse i netværk og videnudviklende aktiviteter (se afsnit 3.2. Målopfyldelse nedenfor), at denne deltagelse er blevet mindre sporadisk og mindre drevet af enkelte underviseres interesser end tidligere. Det fremgår således af flere handleplaner fra universerne, at undervisernes netværksdeltagelse synliggøres på afdelingsmøder og indgår i medarbejderudviklingssamtaler. Denne positive udvikling i omfanget af aktiviteter, skal imidlertid udvikles kvalitativt i retning af strategisk stillingtagen til, hvor den enkelte uddannelse har udviklingsbehov med hensyn til videngrundlaget og deraf følgende iværksættelse af aktiviteter. Udviklingen af uddannelsernes videngrundlag skal i stigende grad bygge på analyser af videnbehov. Af samme grund er det nødvendigt at øge og dokumentere andelen af undervisere og studerende, der deltager i projekter, forskning mv. og ikke kun antallet af deltagere, blandt hvilke der kan være gengangere. 3.2 Målopfyldelse Med henblik på at forbedre uddannelsernes videngrundlag blev der med erhvervsakademiets kvalitets- og udviklingsrapport i september 2014 udmeldt en række kvalitetsmål til universerne. Status på målopfyldelsen af disse er følgende: Mål 1: 50 % af afdelingens CV er viser tilknytning til eksterne fagligt relevante netværk. Status på målopfyldelse: Det fremgår af tabel 1 i bilaget, at to universer havde opfyldt målet på tidspunktet for kvalitets- og udviklingskonferencerne (første kvartal 2015). De to universer, der har opfyldt målet er Salg, Markedsføring og Forretningsudvikling samt Produktion, Teknologi og Logistik. Selvom det ikke fremgår eksplicit af CV erne under skabelonens overskrift Netværk, er det dog generelt sådan, at øvrige oplysninger i undervisernes CV er tyder på, at andelen af undervisere, der er tilknyttet fagligt relevante eksterne netværk, er væsentligt større, end tallene fortæller. Manglende målopfyldelse kan således i et vist omfang skyldes registreringsproblemer i forbindelse med udfyldelsen af CV-skabelonen. Dette understreges af, at universerne efter kvalitets- og udviklingskonferencerne 2015 har indført mål i deres handleplaner om, at mellem 50 % (et univers) og 90 % af underviserne skal være tilknyttet eksterne faglige netværk ved konferencerne i første kvartal Det må formodes, at der bag mål om så kraftig stigning i andelen af undervisere i netværk ligger en forventning om, at der er nogle lavthængende frugter at høste. Opgørelsen og målfastsættelsen Side 8 af 21

9 i handleplanerne viser således, at universerne har taget målene i erhvervsakademiets kvalitets- og udviklingsrapport til sig og har indarbejdet disse mål i deres handleplaner. Det forventes på den baggrund, at bestyrelsens mål om, at 50 % af afdelingens CV er viser tilknytning til eksterne fagligt relevante netværk, som minimum vil være opfyldt ved kvalitets-og udviklingskonferencerne i første kvartal Mål 2: 50 % af CV er skal have aktiviteter, der har været i gang inden for seneste to år forud for Kvalitets- og Udviklingskonferencerne 2014/15 Status på målopfyldelse: Det fremgår af tabel 1 i bilaget, at målet er opfyldt for alle universers vedkommende. I seks universer levede således mere end 70 % af CV erne op til aktualitetskravet, mens kun et enkelt univers lige akkurat klarede målet på 50 %. En række universer har endvidere sat sig mål for at øge andelen af CV er, der lever op til aktualitetskravet eller fastholde et højt niveau, dvs. mål mellem 75 % og 90 %, mens andre universer ikke har prioriteret at sætte egne mål herfor frem til kvalitets- og udviklingskonferencerne i 2016, men naturligvis fortsat som minimum skal leve op til 50 % målet. Det bør i den forbindelse bemærkes, at opfyldelsen af aktualitetsmålet kræver, at universerne og deres medarbejdere hele tiden er opmærksomme på at deltage i kvalificerende aktiviteter, idet aktiviteter løbende forældes. Det betyder fortsat fokus på kvalificering af underviserne ved eksempelvis medarbejderudviklingssamtaler mv. 3.3 Opsamling: Uddannelsernes videngrundlag - kvalitetsstatus og målopfyldelse De stigende krav til at undervisningen bygger på forsknings-, udviklings- og erhvervsbaseret viden har dels medført centrale initiativer på erhvervsakademiet i form af en strategi for forskning og udvikling, iværksættelse af projekter på tværs af erhvervsakademiet samt kapacitetsopbygning bl.a. gennem den nye stillingsstruktur. Universerne har tilsvarende i stigende grad fokus på vidensprojekter og netværksdeltagelse, hvilket afspejler sig i deres kvalitets- og udviklingsrapporter og deres handleplaner. Dette fokus skal i de kommende år i stigende grad baseres på analyse af vidensbehov og strategisk beslutning i forhold hertil. For så vidt angår opfyldelsen af mål fra kvalitetsrapport 2014, har alle universer allerede opfyldt målet om, at 50 % af CV er skal have aktiviteter, der har været i gang inden for seneste to år forud for kvalitets- og Udviklingskonferencerne 2014/15. Målet om at 50 % af afdelingens CV er viser tilknytning til eksterne fagligt relevante netværk forventes som minimum opfyldt som planlagt ved kvalitets- og udviklingskonferencerne Uddannelsernes niveau og indhold 4.1 Kvalitetsstatus Erhvervsakademiet Lillebælt skal sikre, at uddannelserne har det rette niveau, samt et fagligt indhold og en pædagogisk kvalitet, som understøtter de studerendes læring og opnåelse af uddannelsens mål. I forbindelse med vurderingen heraf indgår data om de studerendes tilfredshed med uddannelserne, de studerendes gennemførelse og frafald, karakterfordelinger, censorindberetninger, praktikevalueringer osv. Side 9 af 21

10 Som følge af de forskellige kvalitetsområders turnus 4, vil uddannelsernes niveau og indhold have særligt fokus på kvalitets- og udviklingskonferencerne i første kvartal De studerendes tilfredshed er et område, hvor Erhvervsakademiet Lillebælt er udfordret, for så vidt angår fultidsuddannelserne, se tabel 1. Tabel 1. Ennova-scores fuldtidsuddannelser (Scores >= 70 = God score. Udvikling ift. sidste år i parentes): Svar % Studieglæde Udbytte Loyalitet Ledelse og Undervisning Socialt Praktik organise- ring miljø (0) 64 (-1) 74 (0) 62 (+1) 68 (0) 73 (+1) 81 (-1) På alle variable ovenfor ligger Erhvervsakademiet Lillebælt 1-3 points under erhvervsakademierne samlet, på nær hvad angår variablen Praktik, hvor Erhvervsakademiet ligger en score over erhvervsakademierne samlet. De samlede scores dækker over en stor spredning mellem uddannelserne. Blandt de bedste er autoteknolog-, laborant-, og bygningskonstruktøruddannelsen. Blandt de dårligst scorende er flere af IT-uddannelserne samt Pba. i Produktudvikling og Teknisk Integration, og serviceøkonom. Væsentligt bedre ser det ud på deltidsuddannelserne, hvor Erhvervsakademiet Lillebælt på samtlige variable ligger over eller på niveau med erhvervsakademierne samlet, se tabel 2. Tabel 2. Ennova-scores deltidsuddannelser (Scores >= 70 = God score. Udvikling i ft. sidste år i parentes): Svar % Studieglæde Udbytte Loyalitet Organisering Administration Undervisning Underviseren Fysisk miljø mv (+4) 76 (+5) 80 (+4) 79 (+6) 84 (+5) 78 (+2) 84 (+4) 80 (+2) I overensstemmelse med kvalitetssystemets Procedure 6: Studentertilfredshedsundersøgelse (Ennova) har uddannelsescheferne udarbejdet opfølgningsplaner for uddannelser, der har scoret < 65 på en eller flere af de overordnede variable Ledelse og organisering, Undervisning, Socialt miljø eller Praktik. Handleplanerne er indarbejdet i universernes kvalitetshandleplaner. Gennemførelse og frafald: Med vedtagelsen af kvalitetsrapporten i september 2014 udmeldte bestyrelsen, at uddannelseschefer skulle analysere problemstillinger og iværksætte initiativer i forhold til uddannelser, hvor mindre end 50 % af de studerende gennemfører uddannelsen på normeret tid, samt i forhold til uddannelser, hvor mere end 33 % af de studerende falder fra. Disse grænseværdier blev fastsat uden kendskab til det aktuelle gennemførelse og frafald, idet der på det pågældende tidspunkt ikke fandtes brugbare opgørelser heraf for alle erhvervsakademiets uddannelser. Ved opgørelsen forud for kvalitets- og udviklingskonferencerne 2015 gennemførte mindre end 50 % af de studerende på normeret tid på 11 ud af erhvervsakademiets 27 uddannelser, der havde haft dimission. Tilsvarende havde 14 uddannelser ifølge opgørelsen haft frafald på mere end 33 %. 4 Hvert år får på skift et af kvalitetsområderne videngrundlag, niveau og indhold samt relevans særlig grundig behandling på kvalitets-og udviklingskonferencen. Side 10 af 21

11 Analyserne af gennemførelses- og frafaldsproblemstillinger fandt sted som et led i drøftelserne af de data, der lå til grund for kvalitets- og udviklingskonferencerne og den efterfølgende fastsættelse af kvalitetsmål for universerne. På baggrund af analyserne blev forbedringstiltag beskrevet i universernes handleplaner før sommerferien. Uddannelsernes niveau i forhold til kvalifikationsrammen: Som et led i vurderingen af niveauet for erhvervsakademiets uddannelser i forhold til kvalifikationsrammen for videregående uddannelser har universerne forholdt sig til karakterfordelingen på deres uddannelser. Generelt gælder det for hele erhvervsakademiet, at dimittendernes karakterer fordeler sig pænt omkring middelkarakteren syv. I de tilfælde hvor der har vist sig en iøjnefaldende skævhed i fordelingen af karakterer, er det blevet drøftet i forbindelse med kvalitets- og udviklingskonferencen. I drøftelserne er uddannelsernes karakterfordeling blevet sammenholdt med uddannelsernes tal for gennemførelse og frafald. Dette med henblik på at fastslå, om der er en sammenhæng mellem karakterfordeling og frafald, som kunne antyde at uddannelsens niveau generelt er enten for højt eller for lavt. På baggrund af drøftelserne er det vurderingen, at ingen af uddannelserne generelt har et forkert niveau. Denne vurdering understøttes af, at ingen censorindberetning angiver problemer i forhold hertil. For så vidt angår indhold, tilrettelæggelse og pædagogik set i forhold til uddannelsernes mål kan nævnes, at Erhvervsakademiet henover foråret og sommeren har udviklet et nyt redskab til at planlægge og dokumentere denne sammenhæng. Redskabet har fået navnet Lektionsplan og inkorporerer de hidtil anvendte indholds- og strukturoversigter i en studieaktivitetsmodel inspireret af den, der anvendes på professionshøjskolerne. Modellen tjener til at beskrive den studerendes arbejdsindsats som et fuldtidsstudie fordelt mellem undervisning, opgaver, selvstudium mv. og skal anskueliggøre, hvordan den studerende derigennem tænkes at opnå læringsmålene for uddannelsen. Det er hensigten, at underviserne skal udarbejde en lektionsplan for alle faglige forløb, og at disse skal være tilgængelige for de studerende ved semesterstart. Lektionsplanen bliver obligatorisk fra forårssemestret Det er forventningen, at implementeringen af lektionsplanen vil bidrage til at øge de studerendes tilfredshed med ledelse og organisering af uddannelsen. Med henblik på at få viden om de studerendes oplevelse af de enkelte faglige forløb er en fælles fag-/semesterevalueringsskabelon med tilhørende evalueringsprocedure under implementering. Praktikforløb vurderes generelt meget positivt af både studerende og praktikvirksomheder i alle universer. Dette er tydeligvis en aktivitet, som erhvervsakademiet har godt fat om, hvilket tillige afspejler sig i den meget høje studentertilfredshedscore i tabel 1, som endog ligger over gennemsnittet for erhvervsakademier. Der synes dog at være forbedringspotentiale i mange universer med hensyn til at gøre det tydeligt for virksomhederne, hvem de skal henvende sig til vedr. vejledning i praktikforløbene. 4.2 Målopfyldelse Med henblik på at forbedre uddannelsernes niveau og indhold blev der i erhvervsakademiets kvalitets- og udviklingsrapport i september 2014 udmeldt en række kvalitetsmål til universerne. Status på målopfyldelsen af disse er følgende: Mål 1: Erhvervsakademiet Lillebælt udarbejder handleplaner for alle uddannelser, hvor scores i Ennova-studentertilfredshedsmålinger ligger under gennemsnittet for erhvervsakademier på de tre overordnede dimensioner studieglæde, udbytte og loyalitet. Status på målopfyldelse: Siden målet blev udmeldt i kvalitetsrapporten, har erhvervsakademiet udviklet en procedure, som strammer formuleringen yderligere, idet det eksempelvis ikke er tilfredsstilende at ligge på gennemsnittet for erhvervsakademier, hvis gennemsnitsscoren er utilfredsstillende. I overensstemmelse Side 11 af 21

12 med kvalitetssystemets Procedure 6: Studentertilfredshedsundersøgelse (Ennova) skal uddannelseschefen i stedet udarbejde handleplaner for uddannelser, der har scoret <65 på en eller flere af de overordnede variable Ledelse og organisering, Undervisning, Socialt miljø eller Praktik. Ligeledes i overensstemmelse med proceduren udvælges tre af de seks dårligst scorende uddannelser til særlig opfølgningsindsats, hvor opfølgningsplanen skal udarbejdes på baggrund af kvalitetskonsulents gruppeinterviews med studerende. Opfølgningsplanerne er indarbejdet i universernes kvalitetshandleplaner i foråret 2015, og målet betragtes på den baggrund som opfyldt. Mål 2: Uddannelseschefer skal udarbejde en analyse af gennemførelsesproblemstillinger for uddannelser, hvor mindre end 50 % af de studerende gennemfører på normeret tid. Analysen indgår i diskussionerne på kvalitets- og udviklingskonferencen 2014/2015 med henblik på efterfølgende beslutning om evt. initiativer til afhjælpning af problemet. Status på målopfyldelse: Analyserne af gennemførelses- og frafaldsproblemstillinger fandt sted som et led i drøftelserne af de data, der lå til grund for kvalitets- og udviklingskonferencerne og den efterfølgende fastsættelse af kvalitetsmål for universerne. På baggrund af analyserne blev forbedringstiltag beskrevet i universernes kvalitetshandleplaner før sommerferien. Målet er opfyldt. Mål 3: Uddannelseschefer skal udarbejde en analyse af frafaldsproblemstillinger for uddannelser, med mere end 33 % frafald. Analysen indgår i diskussionerne på kvalitets- og udviklingskonferencen 2014/2015 med henblik på efterfølgende beslutning om evt. initiativer til afhjælpning af problemet. Status på målopfyldelse: Som ved opfyldelsen af mål 2 ovenfor: Målet er opfyldt. Mål 4: Der udarbejdes et koncept for uddannelsesevaluering med inddragelse af eksterne eksperter til fremlæggelse på kvalitets- og udviklingskonferencerne 2014/15 en del af konceptet er kriterier for udvælgelse af uddannelser til evaluering. Status på målopfyldelse: Erhvervsakademiet har indledt samarbejde med et konsulentfirma, som har udviklet en model for evaluering af uddannelser med eksterne eksperter. Inden endelig beslutning om evalueringskonceptet blev det besluttet først at teste anvendeligheden og ressourceanvendelsen på en enkelt uddannelse, hvilket aktuelt finder sted på markedsføringsøkonomuddannelsen. Hvis modellen er tilfredsstillende, kan et færdigt koncept med kriterier for udvælgelse af uddannelser formentlig ligge færdig ved årets udgang. Det vurderes, at præsentation af evalueringsresultater naturligt bør indgå på kvalitets- og udviklingskonferencen for de berørte universer, aktuelt Salg, Markedsføring og Forretningsudvikling. Mål 5: Indholds- og strukturoversigter skal foreligge for undervisningsforløb i dertil beregnet rum på Fronter fra 20. januar 2015 (forårssemester) og 20. august 2015 (efterårssemester). Status på målopfyldelse: Indholds- og strukturoversigter er implementeret og er ensartet/nogenlunde ensartet anvendt i universerne, nogle steder dog med lokale variationer. Ved kvalitets- og udviklingskonferencerne foråret 2015 blev der evalueret på brugen af kvalitetsværktøjer. På den baggrund har der i samarbejde med universerne i foråret 2015 pågået en revision og udvikling af indholds- og strukturoversigten som værktøj. Ved samme lejlighed er indholds- og strukturoversigten samarbejdet med en studieaktivitetsmodel og det samlede værktøj kaldes nu Lektionsplan. Lektionsplanen er først blevet færdigudviklet primo september, hvorfor den først bliver obligatorisk for underviserne at anvende fra og med forårssemestret Side 12 af 21

13 4.3 Opsamling: Uddannelsernes niveau og indhold - kvalitetsstatus og målopfyldelse Erhvervsakademiets studentertilfredshed ligger på de fleste overordnede variable under gennemsnittet for erhvervsakademier. Dog er de studerende generelt meget tilfredse med praktik. Elleve af 27 uddannelser havde på tidspunktet for kvalitets- og udviklingskonferencerne en andel af studerende på <50 %, der havde gennemført på normeret tid, og 14 uddannelser havde mere end 33% frafald. Universerne har efter kvalitetsog udviklingskonferencerne sat kvalitetsmål og udarbejdet handleplaner til forbedring af såvel studentertilfredshed som gennemførelse og frafald. En analyse af karaktergennemsnit og tilbagemeldinger fra censorer viser, at uddannelserne har det rette niveau i forhold til kvalifikationsrammen for videregående uddannelser. For at sikre en bedre pædagogisk tilrettelæggelse af uddannelserne og dermed bedre studentertilfredshed og gennemførelse er det besluttet, at uddannelserne skal anvende en fælles skabelon Lektionsplan, som beskriver semestrets aktiviteter, fordelingen af studieaktivitetstyper og den forventede arbejdsbelastning. Lektionsplanen inkorporerer studieaktivitetsmodellen som kendes fra professionshøjskolerne. For så vidt angår kvalitetsmål fra sidste års Kvalitets- og Udviklingsrapport, er disse opfyldt eller forventes opfyldt, i forhold til krav om opfølgningsplaner ved utilfredsstillende Ennova-scores, krav om initiativer ved for lav gennemførelse på normeret tid samt ved for højt frafald. Lidt forsinket i forhold til kvalitetsmålet er et koncept for uddannelsesevaluering med eksterne eksperter under afprøvning. For så vidt angår målet om anvendelse af indholds- og strukturoversigter, har disse været bredt implementerede på uddannelserne, men afløses nu af de ovenfor omtalte lektionsplaner. 5. Uddannelsernes relevans 5.1 Kvalitetsstatus Erhvervsakademiet Lillebælt skal sikre, at såvel nye som eksisterende uddannelser afspejler samfundets behov og løbende tilpasses den samfundsmæssige udvikling og ændrede behov på det danske arbejdsmarked. De studerendes tilfredshed med uddannelsens relevans belyses på fuldtidsuddannelserne af Ennova-målingen, som har to spørgsmål, der relaterer sig hertil, nemlig spørgsmål om hvorvidt viden fra erhvervslivet og relevante brancher inddrages i undervisningen, samt om hvorvidt de studerende i forbindelse med undervisningen har kontakt med erhvervslivet. På erhvervsakademiets fuldtidsuddannelser under et har de to spørgsmål i efteråret 2014 fået henholdsvis 68 points (- 1 point i ft. 2013) og 61 points (+ 4 i ft. 2013). God score i Ennova er > 70. Der er stor spredning i scores mellem de enkelte uddannelser. Der er tydeligvis et forbedringspotentiale med hensyn til at inddrage erhverv og viden herfra i undervisningen og/eller tydeliggøre over for de studerende, at dette sker. På deltidsuddannelserne er de studerende typisk i kontakt med erhvervet gennem deres daglige arbejde i virksomhederne. Tilbagemeldinger i forbindelse med de studerendes praktik er en vigtig indikator for uddannelsernes relevans i forhold til arbejdsmarkedets behov. På langt de fleste fuldtidsuddannelser besøges praktikanten på praktikstedet i løbet af praktikperioden af uddannelsens praktikvejleder/-koordinator, for så vidt angår praktik, der Side 13 af 21

14 finder sted i erhvervsakademiets dækningsområde. Uden for dækningsområdet kan kontakten foretages via Skype, telefon mv. I forbindelse med praktikkontakt er der mulighed for at afrapportere denne i et tekstfelt i CRM-systemet. Denne afrapportering har varierende omfang og kvalitet fra uddannelse til uddannelse. Det er derfor netop besluttet, at der fremover skal anvendes en række fælles spørgsmål, som så vidt muligt indarbejdes i tekstfeltet i CRM-systemet. Derved vil det blive lettere at danne sig et overblik over tilbagemeldinger fra praktikbesøg, ligesom det sikres, at disse altid omhandler de samme væsentlige punkter. Foruden muligheden for tilbagemelding om praktik gennem praktikbesøg og kontaktrapporter, sendes der efter praktikforløbet evalueringsskemaer gennem CRM-systemet til såvel praktikanten som praktikvirksomheden. Generelt viser kontaktrapporter, samt studerendes og virksomheders evalueringer af praktikken en stor tilfredshed med dette element i uddannelserne. Det er tydeligt, at navnlig de studerende er meget glade for praktikforløbene, som giver dem indsigt i erhvervet samt i hvilke kompetencer, de skal være opmærksomme på at erhverve sig. Virksomhederne er generelt også positive og finder at de studerende kan varetage de opgaver, de er stillet. Dog finder nogle virksomheder eksempelvis i afdelingen for medieuddannelser, samt universerne Laboratorie, Jordbrug og Proces samt Events, Oplevelser og Turisme, at praktikanternes faglige niveau er for lavt, eller at praktikanterne med hensyn til personlige kompetencer ikke er klar til at være i virksomheden. I dimittendanalysen spørges dimittender et år efter dimission om relevansen af deres uddannelse set i forhold til deres nuværende job. I den forbindelse fremstår uddannelsernes relevans mere blandet. Tilsvarende er det forskelligt fra uddannelse til uddannelse, hvor stor en andel af dimittenderne, der er i job inden for fagområder, som deres uddannelse har sigtet mod. Der er tendens til, at jo mere etableret en uddannelse er i forhold til et veldefineret arbejdsmarked, som det eksempelvis gælder for installatører og bygningskonstruktører, jo mere relevante finder de studerende, at uddannelsen er for deres job. Universet Ledelse og Efteruddannelse indgår ikke i ovenstående, fordi der ikke er praktik på deltidsuddannelserne, og fordi det på deltidsuddannelserne er svært at definere, hvornår man er dimittend, idet mange af de studerende aldrig har haft planer om at fuldføre en hel uddannelse, men alene har ønsket enkelte fag eller moduler. Deltidsområdet er omvendt karakteriseret ved, at mange studerende følger uddannelserne som et led i deres arbejde, hvorfor uddannelserne i udgangspunktet på betragtes som relevante blandt arbejdsgiverne. Data om beskæftigelse og ledighed for erhvervsakademiets uddannelser indgik tillige på kvalitets- og udviklingskonferencerne. At de studerende kommer i job, hvor de kan bruge deres uddannelser er naturligvis en helt central indikator for uddannelsens relevans. En del af uddannelserne har problemer med for stor ledighed dels som følge af økonomiske konjunkturer, som uddannelserne ikke kan påvirke. Uddannelserne kan imidlertid påvirke dimittenders egnethed til at kunne varetage jobs umiddelbart efter færdiggørelsen af deres studier, således at der ikke bliver stor overledighed blandt dimittender i forhold til andre uddannede. En væsentlig indsats til nedbringelse af dimittendledighed er praksisretning og virksomhedssamarbejde undervejs i uddannelserne, hvilket letter overgang fra studie til job. Denne praksisretning er indeholdt i såvel erhvervsakademiets strategi som udviklingskontrakt og indgår tillige i universernes kvalitetshandleplaner. Side 14 af 21

15 5.2 Målopfyldelse Med henblik på at sikre, at alene dimittender med kvalifikationer af relevans for aftagerne uddannes fra Erhvervsakademiet Lillebælt blev der i erhvervsakademiets kvalitets- og udviklingsrapport i september 2014 udmeldt to kvalitetsmål til universerne. Status på målopfyldelsen af disse er følgende: Mål 1: >65% af besvarelser i dimittendanalyser og evalueringer af praktik (studerendes + virksomheders) finder uddannelsen relevant. Status på målopfyldelse: De studerendes besvarelser giver ikke noget entydigt billede af om de har oplevet, at deres uddannelse har været relevant for deres aktuelle beskæftigelse. Praktikevalueringer fra såvel studerende som virksomheder er overvejende positive, mens dimittendanalyserne giver et mere blandet billede. Besvarelserne er drøftet med universerne, som har lagt vægt på, i hvor høj grad de studerende har været i relevant beskæftigelse i forlængelse af deres uddannelse. Det har imidlertid ikke på baggrund af de tilgængelige data været muligt at opgøre præcist hvor stor en andel af de studerende, der vurderer deres uddannelse relevant for deres aktuelle beskæftigelse. Samlet set er konklusionen dog, at det er ønskeligt at øge andelen af studerende, der vurderer at fagene på deres uddannelse er relevant for deres beskæftigelse. Mål 2: <50 % af dimittender er ledige et år efter dimission. Relevansen af uddannelser med større ledighed drøftes på det pågældende univers kvalitets- og udviklingskonference og med bidrag herfra indstiller uddannelseschef til direktionen, hvad der fremover skal ske med uddannelsen. Status på målopfyldelse: Forud for kvalitets- og udviklingskonferencerne 2015 var Uddannelses- og Forskningsministeriets tilgængelige data for beskæftigelsestallenes vedkommende fra og for ledighedstallenes vedkommende fra Ingen af disse tal var opgjort et år efter dimission. Det afgørende er dog, at tallene viser, at mange uddannelser er udfordret med hensyn til dimittendledighed. Kvalitets- og udviklingskonferencerne 2015 havde særligt fokus på relevans, hvorfor det er blevet drøftet, hvordan uddannelsernes relevans kan øges, så en større andel af studerende kommer i relevante jobs. Samtlige universer har fastsat mål for styrkelse af uddannelsernes relevans, og udarbejdet handleplaner, der skal realisere disse mål. For så vidt angår udbud af uddannelser samt dimensionering og kapacitetsbegrænsning af optag på uddannelserne, har direktionen besluttet, at dette fremover er en direktions-/bestyrelsesbeslutning, hvorfor bestyrelsen allerede på sit møde i september 2015 præsenteres for en indstilling på disse områder. 5.3 Opsamling: Uddannelsernes relevans - kvalitetsstatus og målopfyldelse Ennova-studentertilfredshedsundersøgelsen viser, at erhvervsakademiet har et forbedringspotentiale med hensyn til at inddrage erhverv og viden herfra i undervisningen. Dog synes både studerende og virksomheder at være tilfredse med praktikforløb, som er et væsentligt redskab til at sikre sammenhæng mellem undervisning og erhverv. Når dimittender spørges et år efter dimission er deres indtryk af uddannelsernes relevans for deres job blandet. På grund af usikre og forskellige tendenser i praktikevalueringer og dimittendanalyser 5 På tidspunktet for databehandling forud for kvalitets- og udviklingskonferencerne 2014/15 var Uddannelses- og Forskningsministeriets nyeste tal for nyuddannedes aktivitet gældende for dimittender fra I opgørelsen er de nyuddannedes aktivitet målt 4 19 måneder efter fuldførelse. Al beskæftigelse er medtaget, herunder selvstændige, deltidsansatte, personer på jobtræning og revalidering eller som går på barsel fra et job. Det opgøres ikke om beskæftigelsen er i relevant forlængelse af uddannelsen. 6 På tidspunktet for databehandling forud for kvalitets- og udviklingskonferencerne 2014/15 var de nyeste ledighedsstal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet for dimittender, der har afsluttet deres uddannelse i Ledigheden er opgjort i det kvartal, der indeholder den dato, der ligger seks måneder efter fuldførelsen. Side 15 af 21

16 er det derfor svært at afgøre, hvorvidt målet om, at 65 % af besvarelserne i disse finder uddannelsen relevant. Tilsvarende kan Uddannelses- og Forskningsministeriets data for ledighed og beskæftigelse heller ikke bruges til at afgøre om mindre end 50 % er ledige et år efter dimission. Erhvervsakademiet lægger stor vægt på at uddannelserne er relevante for erhvervslivet, hvilket fremgår af, at alle universer har sat sig kvalitetsmål om øget relevans og har udarbejdet handleplaner til realisering af disse. Spørgsmålet om dimensionering eller kapacitetsbegrænsning af uddannelserne på grund af ledighed er fremover en direktions-/bestyrelsesbeslutning. 6. Refleksioner over kvalitet, kommende udfordringer på kvalitetsområdet 6.1 Refleksion over kvalitet på Erhvervsakademiet Lillebælt Erhvervsakademiet Lillebælt er nået langt med udviklingen af kvalitetsarbejdet siden sidste kvalitets- og udviklingsrapport fra september Erhvervsakademiet har i dag et kvalitetssystem med beskrevne årshjul og kommandoveje til kvalitetssikring og kvalitetsledelse på alle niveauer. Denne rapport dokumenterer, at selvom der er kvalitetsproblemer på nogle områder, så er kvalitetssystemet i stand til at dokumentere disse, og fastholde fokus fra der sættes mål, til handleplaner udarbejdes, og direktionen følger op, frem til målopfyldelsen evalueres på den følgende kvalitets- og udviklingskonference. Denne rapport dokumenter tillige, at bestyrelse og direktion kan følge og lede kvalitetsarbejdet bl.a. gennem fastsættelse af overordnede kvalitetsmål og opfølgning i forhold til disse. For så vidt angår uddannelsernes videngrundlag er det lykkedes at få fokus på aktualiteten af undervisernes kvalifikationer, ligesom en lang række aktiviteter er iværksat, som skal bidrage til, at undervisningen lever op til kravene om forsknings-, udviklings, og erhvervsbaseret viden. Der kan endnu ikke dokumenteres tilstrækkeligt videngrundlag for alle faglige kerneområder på uddannelserne, men der arbejdes stadig mere systematisk på at opfylde dette krav. Strategien for forskning og udvikling, samt den nye lektionsplanskabelon er vigtige tiltag i den forbindelse. For så vidt angår uddannelsernes niveau og indhold er uddannelserne på det rette faglige niveau, men de studerendes manglende tilfredshed med fuldtidsuddannelserne er et problem, ligesom det er utilfredsstillende, at mange uddannelser har for få studerende, der gennemfører på normeret tid samt for stort et frafald. Kvalitetssystemet fastholder fokus på løsningen af disse problemer, men der vil formentlig blive tale om et langsigtet stykke arbejde, som blandt andet vil handle om at styrke uddannelsernes ledelse og organisering. I den forbindelse forventes implementeringen af den nye lektionsplanskabelon at være vigtig. For så vidt angår uddannelsernes relevans er det et kernepunkt for erhvervsakademiet, at uddannelserne er relevante for erhvervslivet, og at dimittender kommer hurtigt i job. Dimittendledigheden er generelt for høj på erhvervsakademiets uddannelser, hvilket erhvervsakademiet alene kan imødegå gennem øget fokus på dimittenders evne til umiddelbart at kunne indgå på en arbejdsplads. Midlet hertil er øget samarbejde med erhvervet gennem projekter, praktik og afslutningsopgaver, hvorved de studerende allerede i studietiden kan nærme sig studerer sig i job. 6.2 Kommende udfordringer for kvalitetssystemet Foruden implementering af eksisterende tiltag er der fortsat en række områder, der skal udvikles i erhvervsakademiets kvalitetsarbejde. Side 16 af 21

17 Kvalitetssystemet og kvalitets- og udviklingskonferencerne skal udvikles til tillige at blive redskaber til systematisk implementering af tiltag affødt af erhvervsakademiets strategi og udviklingskontrakt. Der er allerede sket nogen integration mellem kvalitetssystemet og strategi og udviklingskontrakt, idet en del af emnerne i kvalitetsprocessen eksempelvis om videngrundlag og relevans bidrager til opfyldelse af strategien og udviklingskontrakten. En række universer har således i deres indsatser lagt vægt på deltagelsen i et tværgående projekt på EA Lillebælt: Project Enterprise. Projektet er et led i erhvervsakademiets delstrategi på området Innovation og Entrepreneurskab og skal sikre, at de uddannelser, som ikke i forvejen rummer betydelige entrepreneurskabselementer, ruster de studerende til et arbejdsmarked, der i stadig stigende grad fordrer innovative kompetencer 7. Andre emner end snævre kvalitetstiltag affødt af akkrediteringskrav finder således efterhånden en naturlig plads på konferencerne. Kvalitets- og udviklingscyklussen med målsætning/planlægning-handling-opfølgning-evaluering/justering skal med tiden blive en almen udviklings- og implementeringstilgang på erhvervsakademiet. Det betyder, at konceptet med kvalitets- og udviklingskonferencer skal udbredes til andre organisatoriske enheder på erhvervsakademiet, som eksempelvis studieadministration og studievejledning. Kvalitetssikringen af videngrundlaget skal dokumenteres bedre og blive mere præcis. Akkrediteringskravene til videngrundlaget er, at alle faglige områder af en uddannelse skal bygge på ny viden fra erhverv, forsøgsog udviklingsarbejde samt forskning. Lidt forenklet har kvalitetsprocessen hidtil blot dokumenteret, at der tilgår universets undervisere viden fra erhverv, forsøgs- og udviklingsarbejde mv. Det er en stor udfordring at sikre og dokumentere, at denne viden matches med de enkelte fagområder på den enkelte uddannelse. En særskilt problemstilling er her at sikre, at alle fagområder baseres på viden fra aktuel forskning. Det er således ikke nok, at et univers sætter et par Ph.d.-forløb i gang, idet disse i bedste fald kun vil kunne dække et par enkelte fagområder på en uddannelse. Det skal tillige gennem samarbejder og lignende sikres, at også en uddannelses øvrige fagområder er dækket med viden fra forskning, ligesom det skal dokumenteres at denne viden faktisk finder vej til de studerende. Det samme gælder for øvrige projekter, som undervisere deltager i. Det bliver nødvendigt at sikre, at såvel projekter som deltagere i disse i langt højere grad end i dag udvælges efter uddannelsernes behov for at få tilført viden til bestemte områder. Der skal således ske en videns-strategisk stillingtagen til projekter, som sikrer, at disse omfatter faglige områder, hvis videngrundlag trænger til udvikling, ligesom det skal sikres, at den viden som deltagerne får gennem projekterne dokumenteres og faktisk tilgår de pågældende fagområder. Erhvervsakademiets studieordninger skal kvalitetssikres. Erhvervsakademiet har i dag mere end tredive fuldtidsuddannelser, hvoraf nogle tillige udbydes på engelsk. På grund af studieændringer er der på flere uddannelser studieordninger under udfasning og nye under indfasning. I alt anslås der således at være mere end 50 studieordninger i brug på erhvervsakademiet. En studieordning på fuldtidsuddannelserne består af en fællesdel, som alle landets udbydere af uddannelsen har besluttet i fællesskab, samt en institutionsdel, som alene udarbejdes af det enkelte erhvervsakademi. De fleste af studieordningerne er tilpasninger til studieordninger fra de gamle moderskolers tid, hvor man havde vidt forskellig praksis og prioriteringer med hensyn til udarbejdelsen af studieordninger, og disse er bl.a. derfor af meget forskellig kvalitet og trænger til harmo- 7 Project Enterprise komplementerer det tværgående kapacitetsopbygningsprojekt Innovation i Uddannelsespraksis, som er igangsat i Det sidste er en underviseruddannelse, der lærer underviserne at kombinere lære- og innovationsprocesser, dette for at sikre, at de studerende tilegner sig faglige kernekompetencer alt imens de får erfaring med entrepreneurielle processer. Underviserteams fra alle uddannelsesuniverser deltager løbende i uddannelsesforløbet. Side 17 af 21

18 nisering og for manges vedkommende et kvalitetsløft. For så vidt angår deltidsuddannelserne, er disses studieordninger fælles for hele landets udbud, og der er derfor ikke samme problemer som på fuldtidsområdet. Der pågår aktuelt et udviklingsarbejde i Uddannelses- og Forskingsministeriet, der forventes at resultere i en ny bekendtgørelse om udarbejdelse af studieordninger, hvorefter erhvervsakademiet vil revidere vores studieordninger i overensstemmelse hermed. 7. Erhvervsakademiets kvalitetsmål for det kommende år (2015/16) Nedenstående mål er opdelt i et perspektivmål for udviklingen af kvalitetssystemet samt egentlige kvalitetsmål med henblik på at forbedre kvaliteten af uddannelserne. Målene drøftes på kvalitets- og udviklingskonferencerne i 2016 med henblik på at indgå i den efterfølgende fastsættelse af mål eller delmål, der skal være opfyldt ved kvalitets- og udviklingskonferencerne Mål mærket med * berører mål i udviklingskontrkaten. Mål mærket med ** berører mål fra strategien, eller dens delstrategier. Perspektivmål for udvikling af kvalitetssystemet: Frem til kvalitets- og udviklingskonferencerne i 2017 skal kvalitetsfokus flyttes mest muligt fra universniveau til den enkelte uddannelse. Det er en absolut hovedprioritet, at sikre implementering af kvalitetssystemet, dets procedurer og redskaber, frem mod påbegyndelsen af institutionsakkreditering i Kvalitetskonceptet med kvalitets- og udviklingskonferencer udvides til også at omfatte relevante stabsfunktioner, som eksempelvis studieadministrationen og studievejledningen. Mål vedr. uddannelsernes videngrundlag Der udvikles en model for universernes analyse af videngrundlaget for uddannelsernes fagområder, som kan anvendes ved beslutning om iværksættelse af videnprojekter og andre videnskabende aktiviteter i forbindelse med kvalitets- og udviklingskonferencerne i Modellen skal tillige beskrive hvor og hvordan viden anvendes. 75 % af undervisernes CV er skal have aktiviteter, der har været i gang inden for seneste to år forud for kvalitets- og udviklingskonferencerne % af underviserne har kontakt til viden- og/eller forskningsinstitutioner forud for kvalitets- og udviklingskonferencerne 2017 (Delmål fastsættes på konferencerne i 2016)* 8 Universerne på fuldtidsuddannelsesområdet fastsætter delmål i handleplaner efter kvalitets- og udviklingskonferencerne 2016 med henblik på at øge andelen af undervisere (angiv mål i %) involveret i praksisnære fou-aktiviteter inden for Frascati-rammen. 80 % af undervisere, der er ansat før 1/8-2013, er overgået til ny stillingsstruktur per 1/ Mål vedr. uddannelsernes niveau og indhold: 8 Kontakt til defineres som deltager i faglige udviklingsnetværk, erfa-grupper, indgår i publiceringer, planlægning af seminarer, konferencer, undervisning - sammen med forsknings-/gts-institutioner. Udviklingskontraktens definition. Side 18 af 21

19 Erhvervsakademiets fælles lektionsplanskabelon skal være fuldt ud implementeret i alle universer forud for semesterstart i januar 2016 og foreligge i dertil beregnet rum på Fronter. * Uddannelseschefer skal udarbejde handleplaner for uddannelser, hvor mindre end 50% af de studerende gennemfører på normeret tid. Uddannelseschefer skal udarbejde handleplaner for uddannelser, med mere end 33% frafald. Studieordninger revideres/udarbejdes på baggrund af udmelding fra Uddannelses- og Forskningsministeriet om ny struktur for studieordninger Mål vedr. uddannelsernes relevans: Der udarbejdes handleplaner for uddannelser, der scorer <70 på variablerne Viden fra erhvervslivet og relevante brancher inddrages i undervisningen, samt I forbindelse med undervisningen har vi kontakt med erhvervslivet ved ENNOVA-studentertilfredshedsundersøgelsen 2015* Alle universer/afdelinger deltager med mindst et underviserteam i projektet Innovation i uddannelsespraksis i ** Der skal foreligge kontaktrapporter efter praktikkontakt for >80 % af alle kontakter Universerne fastsætter delmål i handleplaner efter kvalitets- og udviklingskonferencerne 2016 med henblik på at øge andelen af studerende (angiv mål i %), der deltager i entreprenørskabsundervisning/iværksætterprogrammer*. Side 19 af 21

20 8. Bilag: Status på datamål Datamål: På grund af manglende data var der på tidspunktet for udarbejdelse af kvalitetsrapporten 2014 på mange områder et svagt grundlag for kvalitetsvurderinger. På den baggrund handlede en del af målene i rapporten om tilvejebringelse af data til at muliggøre en kvalitetsstatus, såkaldte datamål. Herunder fremgår status på disse mål. Datamål 1: Underviserne skal have udfyldte CV er på intranettet. Status på målopfyldelse: På tidspunktet for kvalitets- og udviklingskonferencerne havde alle (100 %) underviserne i fire af universerne udfyldt CV er på Intranettet. I tre øvrige universer havde mere end 90 % af underviserne udfyldt CV, mens 80 % eller derover havde udfyldt CV er i de sidste universer (De enkelte universers status ses i Tabel 1 nedenfor). Målet er med andre ord endnu ikke helt opfyldt. Manglende målopfyldelse kan for nogle universers vedkommende skyldes, at nye medarbejdere endnu ikke har fået udfyldt CV. Det er således svært at sikre 100 % målopfyldelse på et vilkårligt tidspunkt, men alle universer forventes at være meget tæt på målet ved kvalitets- og udviklingskonferencerne i første kvartal Alle universer har 100 % som mål og CV er og kvaliteten af disse drøftes bl.a. i forbindelse med medarbejderudviklingssamtaler (MUS). Tabel 1: Status på undervisernes CV er Afdeling Undervisere skal have udfyldt CV på intra (universernes eget mål fra kvalitets- og udviklingskonf. 2013/14 angivet i parentes 9 ) Mål: Min. 50% af afdelingens CV er viser tilknytning til eksterne fagligt relevante netværk (Universernes mål frem til kvalitets- og udviklingskonf er angivet i parentes) Min. 50 % af afdelingens CV er skal have aktiviteter, der har været i gang inden for de seneste to år forud for kvalitets- og udviklingskonferencen 2015 (Universernes mål frem til kvalitets- og udviklingskonf er angivet i parentes Hvor intet mål er angivet, gælder målet om min. 50 % fortsat) Byggeri 93 % (85 %) 14 % (70 %) 85 % Energi 100 % (85 %) 40 % (90 %) 70 % Events, oplevelser 100 % (85 %) 43 % (70 %) 79 % og turisme Salg, markedsføring og forretningsudvikling 96 % (85 %) 50 % (75 %) 50 % IT 100 % (100 %) 25 % (75 %) 54 % (90 %) Medie 91 % (100 %) 32 % (75 %) 90 % (90 %) Finans og økonomi 100 % (85 %) 0 % (75 %) 92 % (90 %) Laboratorie, jordbrug og proces 86% (85%) 32 % (75 %) 84 % (85 %) Produktion, teknologi og logistik 80% (85%) 50 % (80 %) 63 % (75 %) 9 De enkelte universer havde ved kvalitets- og udviklingskonferencerne i sat sig mål for, hvor stor en andel af underviserne der ved konferencerne 2015 skulle have udarbejdet CV. Målet i Kvalitets- og udviklingsrapporten september 2014 om, at 100 % af underviserne skal have CV er på Intra, repræsenterer således en opstramning i forhold til de i universerne fastsatte mål og kan ses som et udtryk for overordnet kvalitetsledelse. Side 20 af 21