FRIVILLIG Februar

Transkript

1 FRIVILLIG 2012 Februar Et nyt hold frivillige på Frederiksberg skal støtte og supplere redningsberedskabet i henholdsvis Operationsog Støttelinierne læs mere... BEREDSKABSSTYRELSENS NYTÅRSHILSEN TEMADAG 2012 OM BEST PRACTICE Beredskabsstyrelsens direktør, Henning Thiesen, holdt hovedtalen til region Hovedstadens Nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke. Læs hele talen. Beredskabsforbundet holder temadag om Best Practice for alle kreds- og regionsledelser den 12. maj Læs mere om dagen og formål. FRIVILLIG - Februar Side 1 / 16 BEST PRACTICE: HOVEDBRUD Region Hovedstaden holdt i november en ny form for uddannelse for alle frivillige i regionen, kaldet Hovedbrud.

2 FRIVILLIG - ET MÅNEDLIGT NYHEDSBREV FRA ALLE FRIVILLIGE I BEREDSKABSFORBUNDET Husk at melde jer til Stævnet Vi holder Stævne i Plejer I ikke at være med? - så er det på tide at ændre på den tradition! - tilmeld jer nu! Blanket kan findes på Stævnets website via Per Junker Thiesgaard Landschef Mariagerfjord - Borgmester Maarup taler - foto Lars Rasborg Det nye år er startet godt - og mange aktiviteter venter Det nye år er allerede en måned gammelt, og jeg synes vi er kommet godt igang. Jeg havde fornøjelsen at overbringe en Nytårshilsen til vores Protektor, Hendes Majestæt Dronningen, på vegne af alle frivillige i Beredskabsforbundet til Nytårskuren på Christiansborg den 4. januar Og allerede få dage senere, havde jeg glæden af at deltage i Mariagerfjords Nytårsparade på Beredskabsgården i Hobro, hvor vi var omkring 50 deltagere - herunder borgmester H.C. Maarup og flere medlemmer af Beredskabskommissionen, ligesom det var en fornøjelse at se deltagelse af ledelsen fra Beredskabsstyrelsen fra såvel Thisted som Herning. Og også Falck var godt repræsenteret. Tak for den opbakning - det betyder meget for det frivillige arbejde, at der bakkes op på denne måde. Det var interessant at få indblik i det store arbejde, der gøres i Mariagerfjord - hvor Beredskabet kunne opgøre det frivillige arbejde til næste 10,000 timer i hvilket svarer til omtrent 200 Bliv aktiv i din kreds - vi har brug for aktive frivillige timer pr år pr aktiv frivillig. Det er virkelig imponerende og vidner om et godt samarbejde mellem kreds, frivillige og deltids- og fastansatte. Samt en stor bevågenhed fra kommunen, som fremmødet til paraden jo også beviste. Desværre er det jo ikke muligt at være tilstede ved alle Nytårsparader og -paroler, men jeg er sikker på, at alle har haft en festlig og højtidelig start på året. Således havde Region Hovedstaden arrangeret en meget smuk Nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke den 11. januar og vi havde her mulighed for at høre Københavns Biskop Peter Skov-Jensen og Holmens Kirkes helt fantastiske kirkesangere - samt frivillige fra SKAL DU MED? ÅRSMØDER TEMADAG LANDSRÅD ØSTBØRN STÆVNE Årsmøder i foråret 2012 Kredse og regioner holder status og sætter kursen for det kommende års aktiviteter. Temadag 2012 Forbundet holder temadag lørdag den 12. maj 2012 om Videndeling og Best Practice. Landsrådet holdes i år den juni Traditionen tro holdes Landsråd på Nyborg Strand. Vær med! Sommerferie med mening Hvert år får børnehjemsbørn fra Polen en stor oplevelse. Vær med. Beredskabsforbundets Stævne september 2012 Mød dine frivillige kolleger fra hele landet! FRIVILLIG - Februar Side 2 / 16

3 Frederiksberg Kreds, der stod for faner, ind- og udgangsbøn og et fint arrangement efterfølgende. Aftenens hovedtaler var Beredskabsstyrelsens direktør Henning Thiesen, og vi har fået lov at bringe hans tale i sin helhed - den giver et godt billede af Beredskabets situation og opgave samt vores opgave som frivillige, når vi skal støtte og supplere både nationalt og internationalt. Jeg kan kun opfordre alle til at holde øje med datoen for næste års Nytårsgudstjeneste - Holmens Kirke har plads til alle, og det er en helt særlig og meget smuk begivenhed, der fortjener så stort et fremmøde vi overhovedet kan stille med. Så tag med næste år! Det er tid for årsmøder i kredse og regioner. Årsmøderne er vigtige, da der her er mulighed for at få et overblik over regionernes og kredsenes arbejde i det forgangne år - ligesom planerne for det kommende år lægges frem. Årsmøderne er en god mulighed for at stille spørgsmål og forslag til regioner og kredse, og ved regions-årsmøderne vil Præsidiet også være repræsenteret. Så kom til Årsmøde og vær med til at skabe aktivitet og bringe muligheder i spil - måske overvejer du selv at tage en tørn i kredsens eller regionens arbejde? - gode kræfter er altid velkomne. Vores arbejde med Projektet Synlighed & Samfundsværdi fortsætter, og der kommer snart nyt fra mange af de 13 delprojekter. Det vil vi berette om i de kommende udgaver af FRIVILLIG. Et af de første tiltag er en ny temadag, som nu er planlagt og afholdes den 12. maj 2012 for kreds- og regionsledelser. Her skal vi se eksempler på Best Practice og i en workshop komme med vores bud på, hvordan vi bedst får gode ideer sat i gang i vores egne kredse. Temadagen bygger således på de Best Practices vi har kendskab til, og vi vil også bruge resultaterne fra en regional workshop, som Region Syddanmark holdt i midten af november 2011, hvor vi drøftede en bredere frivillig-rolle end blå blink - men mere herom i kommende udgaver af FRIVILLIG. I løbet af februar 2012 tager vi næste trin Der udsendes bruger-login til alle kredse via regionerne, ligesom indberetningerne bliver synlige på og på Facebook. Og så skal vi have sat rigtig skub i indberetning af alle frivillig-aktiviteter. For at sikre, at vi alle forstår opgaven, og hvordan det gøres i praksis, får alle regioner og kredse en detaljeret vejledning i formål, brug og betjening inden den 1. marts og i marts og april vil vi holde regionale informations-aftener om samme emne. Uden synlighed kan vi ikke viden-dele ordentligt, og uden synlighed får vi ikke sat den rette værdi på det frivillige arbejde. Her er en stor opgave for alle frivillige - og for kredse og regioner. Vi ses til Årsmøderne! Per Junker Thiesgaard Landschef Best Practice: Beredskabsforbundets Region Syddanmark vedligeholder en meget aktiv web-site og Facebook side. Find nyheder fra regionen - altid ajourført - her: med vores BF Reporter App til smartphones. beredskabsforbundet/nyheder-fraregion-syddanmark/ LANDSLEDELSEN Landsledelsen Landsledelsen, der er ansvarlig for opfyldelse af Beredskabsforbundets formål og gennemførelse af Beredskabsforbundets opgaver, har følgende sammensætning: Præsidiet (Præsidenten, Landschefen og Vicelandschefen) Regionslederen og 2 viceregionsledere fra region Hovedstaden. Regionslederen og 1 viceregionsleder fra hver af regionerne Sjælland,Syddanmark og Midtjylland. Regionslederen fra region Nordjylland. Et medlem udpeget af Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund og godkendt af landsledelsen. Beredskabsforbundets direktør er sekretær for Præsidiet. FRIVILLIG - Februar Side 3 / 16

4 NYTÅRSGUDSTJENESTE I HOLMENS KIRKE Beredskabsstyrelsens direktør Henning Thiesen var aftenens hovedtaler efter Nytårsgudstjenesten, der blev forrettet af Københavns Biskop Peter Skov-Jensen, der her ses i baggrunden. Region Hovedstaden holdt Nytårsgudstjeneste for alle frivillige og indbudte gæster i Holmens Kirke En smuk tradition blev gentaget i år, hvor Region Hovedstaden inviterede alle frivillige og indbudte gæster fra redningsberedskabet til Nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke. Hovedtaler efter gudstjenesten var Beredskabsstyrelsens direktør, Henning Thiesen, der havde mange budskaber og ønsker med til de frivillige i beredskabet. Vi har fået lov at bringe talen i sin fulde længde, så de gode ord og hilsner også kan nå frivillige, der ikke deltog denne aften. Det var Frederiksberg Kreds, der stod for at arrangere det praktiske omkring det vellykkede arrangement - en højtidelig start på året, som vi håber endnu flere vil deltage i næste år - i januar Direktør Henning Thiesens tale ved Beredskabsforbundet, Region Hovedstadens nytårsgudstjeneste i Holmens Kirke den 11. januar Kære alle, Tak for invitationen til at tale her i aften. Jeg har tidligere ved flere lejligheder deltaget i disse arrangementer og opfatter invitationen til at være hovedtaler som en stor ære. Det gør jeg, fordi Danmark skylder Jer frivillige en stor tak. Jeg håber, at I alle har nydt julen og er kommet godt ind i det nye år. Nytåret er jo kendetegnet ved, at det markerer afslutningen på det gamle år og begyndelsen på det nye. Alt efter temperament og sindsstemning kan man vælge at dvæle ved året, der gik, eller at se frem til året, der kommer. Jeg synes, at der er god grund til at gøre begge dele her i aften. Når vi i Beredskabsstyrelsen analyserer udviklingen i de senere år ud fra et beredskabsperspektiv, er der særligt fire udviklingstendenser, som kendetegner den aktuelle udvikling i samfundet, og som vi i redningsberedskabet skal være særligt opmærksomme på. Det drejer sig om konsekvenserne af klimaforandringerne, risikoen for terror, de stadig mere komplekse byggerier og det stigende behov for at kunne yde international bistand. Alle disse 4 udviklingstendenser har påvirket redningsberedskabets arbejde i 2011 og vil også er jeg overbevist om sætte deres præg på aktiviteterne i Derfor vil jeg som nævnt i det følgende både se tilbage på året, der gik, og frem på det år, der lige er begyndt. Voldsomt vejr Det første element i udviklingen er klimaforandringerne. Det voldsomme vejr sætter samfundet og dermed også beredskabet under pres, når der for eksempel på få timer falder mere nedbør end på to normale måneder har budt på flere eksempler på sne og regn i enorme mængder. Det værste for så vidt angik følgerne, var skybruddet den 2. juli i københavnsområdet. Det var det kraftigste i FRIVILLIG - Februar Side 4 / 16

5 København i 55 år og gav voldsomme oversvømmelser. Oversvømmelserne i centrum af København og af Lyngby- og Amagermotorvejen er eksempler på, at skybrud og oversvømmelser af helt nye dimensioner er en opgavetype, som redningsberedskabet må ruste sig til at kunne løse. I forbindelse med arbejdet med at pumpe vandet væk fra de oversvømmede områder deltog mange frivillige - både i statslig og kommunal sammenhæng. Bare i forbindelse med Beredskabsstyrelsens indsatser var 208 frivillige indsat i godt timer med pumpeopgaver. Det er en kæmpe indsats, der var vigtig for den samlede opgaveløsning. Hændelserne i forbindelse med voldsomt vejr understreger behovet for planlægning, koordination og samarbejde og stiller store krav til redningsberedskabets evne til at kunne håndtere omfattende og komplekse situationer, herunder ikke mindst flere samtidige hændelser. Indsatserne i 2011 understreger ligeledes, at der er brug for frivillige i redningsberedskabet til at løse disse opgaver, og at det er opgaver, der er velegnede til frivillige, fordi vejrhændelserne typisk er varslede og langvarige. Terror Den anden udviklingstendens, der indebærer en særlig udfordring for redningsberedskabet, er risikoen for terror. Terroren har mange former og antager hele tiden nye som vi senest så det så tragisk og afskyeligt på Utøya og i Oslo i Norge. Det er ikke mindst risikoen for flere samtidige terrorhændelser, der sætter redningsberedskabet under pres. Store skadesscenarier med mange tilskadekomne er en del af det trusselsbillede, som vi må forholde os til. På den måde kan terrorscenarier minde om voldsomt vejrhændelserne. Særligt i forhold til anvendelsen af frivillige har Beredskabsstyrelsen i 2011 arbejdet med at gøre det FN-certificerede Urban Search and Rescue-hold, der jo består af rigtig mange frivillige, klar til indsættelse nationalt i forbindelse med bygningssammenstyrtninger og eksplosionsulykker f.eks. som følge af en terrorhændelse. Det er en styrkelse af beredskabet, at vi nu også kan anvende vores internationale redningskapaciteter nationalt. Den komplekse infrastruktur Det tredje udviklingstendens, som jeg vil fremhæve, er den øgede kompleksitet i samfundet med blandt andet nye bygningskonstruktioner, ny teknologi og nye store infrastrukturanlæg samt et markant forøget antal brand- og eksplosionsfarlige virksomheder. Det giver en spændende arkitektur, mere effektive lager- og produktionsanlæg og flere broer, tunneller og metroer, men det stiller samtidig nye og store krav til redningsberedskabet. Et aktuelt eksempel er højlagrene. Højlagrene er en god illustration af, at redningsberedskabet hele tiden skal være klar til at kunne håndtere nye teknologier og konstruktioner, så vi kan være garant for den nødvendige sikkerhed uden at bremse udviklingen. Et langt stykke ad vejen er udfordringerne omkring den mere og mere komplekse infrastruktur ikke kun en udfordring for redningsindsatsen og det afhjælpende beredskab. Det er også et spørgsmål om beredskabsplanlægning og forebyggelse samt om, at virksomhederne selv har et ansvar for at tilvejebringe den fornødne sikkerhed omkring deres produktion. Det samme gør sig for så vidt gældende for de enkelte borgere i og omkring den enkeltes bolig og familie. Sikkerhed i hjemmet er ikke kun redningsberedskabets ansvar. Det er også den enkelte borgers ansvar. Men den enkelte borger skal jo kende de potentielle risici, der kan føre til ulykker i hjemmet eller skader på én selv eller den nærmeste familie. Det handler i høj grad om forebyggelse. Hvor skal hjemmets røgalarmer placeres? - og virker de? Hvor bør havegrillen stå, når der skal grilles? Hvordan undgår man oversvømmelse i kælderen og skader på både hjem og personer ved storm og orkan? Det er altid bedre at forebygge, at ulykken opstår, end at skulle afhjælpe følgerne. Men særligt i økonomisk trængte tider, hvor vi må forholde os til faldende budgetter, må vi erkende, at det er en selvstændig gevinst, at forebyggelse af skader på liv og miljø oftest er billigere end at skulle afhjælpe følgerne, når skaden er sket. Det glæder mig derfor, at frivillige i 2011 tog fat på at få igangsat Beredskabsforbundets nye befolkningsuddannelse i forebyggelse og den nye kommunale forebyggelsesuddannelse til frivillige. Det sætter jeg meget stor pris på, for jeg ved, at forebyggelsesindsatsen vil blive afgørende for beredskabets evne til også i fremtiden at kunne bidrage til et sikkert og trygt samfund. Udfordringen i 2012 er derfor, at vi skal have styrket forebyggelsesindsatsen bl.a. gennem udbredelse af de nye uddannelsestilbud til hele Danmark. Heri ligger en stor opgave for de frivillige og Beredskabsforbundet. Internationale missioner Den sidste udviklingstendens, som jeg vil nævne, er den stigende efterspørgsel efter redningsberedskabets hjælp ved katastrofer i udlandet. Vi har fået flere og flere internationale missioner. Især de seneste år har der været travlt på det internationale område med humanitære indsatser for mennesker i nød bl.a. i Haiti, i Pakistan og senest i forbindelse med tsunamien og atomulykken på Fukushimaværket i Japan, opstanden i Libyen og hungersnøden på Afrikas Horn. En stor del af den internationale indsats er båret af frivillige. Det internationale beredskab har ved de langvarige indsatser ude i verden ikke kun brug for mandskabsafløsning, men også for de civile kompetencer, som frivillige kommer med. De ansatte i beredskabet er nemlig ikke nødvendigvis mekanikere, kokke, elektrikere, læger eller sygeplejersker men det er der frivillige, der er. Frivillige, som også har en beredskabsfaglig uddannelse, og som vigtigst af alt gerne vil bidrage til hjælpeindsatsen. Frivillige vil derfor også i 2012 have et vigtigt bidrag at yde til de internationale indsatser. Afrunding Både i Danmark og ude i verden er der altså en tendens til, at vi ser større og flere samtidige hændelser, hvilket betyder mere komplekse og langvarige indsatser for beredskabet. Det kræver et fleksibelt og robust beredskab, hvor der i høj grad er plads til og brug for - frivillige. Både lænseopgaverne ved sommerens skybrud og de mange internationale indsatser er eksempler på, at beredskabet i operative sammenhænge har brug for frivillige, når der er tale om større og langvarige operative indsatser. FRIVILLIG - Februar Side 5 / 16

6 Det er dog som nævnt vigtigt for mig, at I som frivillige også tager aktivt medansvar for at løfte forebyggelsesopgaverne. Vi kan hjælpe rigtig mange mennesker ved at undgå ulykker i stedet for kun at hjælpe, når ulykken er sket. Forebyggelsesindsatsen er derfor et område, som jeg mener, vi fremover bliver nød til at engagere os meget mere i. Her har redningsberedskabet særligt brug for de frivilliges lokale forankring og tilstedeværelse i de enkelte lokalsamfund. Det er jo her, at forebyggelsesindsatsen skal foregå, og det er samtidig her, at I selv bor og arbejder. Fokus på forebyggelse i det lokalområde, som I frivillige hver især kender ud og ind, vil derfor have en særlig beredskabsmæssig effekt. Afslutningsvis er det mit ønske for det nye år, at I fortsætter jeres engagement både med hensyn til kendte og nye opgaver. Det er ligeledes mit håb, at Beredskabsforbundet - som et organisatorisk ståsted for frivillige i redningsberedskabet og som en vigtig samarbejdspartner for Beredskabsstyrelsen - i 2012 vil styrke arbejdet i kredse og regioner, og dermed fortsat støtte op om fastholdelsen og anvendelsen af frivillige i redningsberedskabet. Endnu en gang tak for Jeres indsats og tak for ordet med ønsket om et godt og glædeligt nytår til jer alle! Henning Thiesen, Direktør, Beredskabsstyrelsen LEDER I BF Læs også på side 14 i denne udgave af FRIVILLIG om Mariagerfjords Frivillige Vagtgruppe, der bl.a. hjælper med eftersøgning af bortgåede demente. Gør en forskel som leder Beredskabsforbundet er organiseret i 75 kredse, der dækker de fleste af landets kommuner. Kredsen ledes af frivillige ledere, der udpeges på Årsmøderne, der afholdes i disse måneder. Kredsene har mange opgaver og som en del af ledelsen har du mulighed for at være med til at præge kredsens arbejde. Spørg din kredsleder om mulighederne i din kreds - der er altid brug for aktive frivillige i kredsarbejdet - og med tiden kan du måske blive en af lederne? Mariagerfjord - Bent Sørensen (t.v.) og Jens Svenstrup blev hædret for henholdsvis 30 og 10 års god tjeneste i beredskabet. Roland Bisgaard, der ikke kunne være tilstede, blev også hædret for 30 år. Tillykke! - og tak for indsatsen - foto Lars Rasborg Du finder navne på kredsog regionsledere på forbundets web-site under punktet kontakt beredskabsforbundet/ kontakt/ FRIVILLIG - Februar Side 6 / 16

7 Brandinspektør Brian Eriksson glæder sig til at få gavn af sine mange nye frivillige kolleger. FREDERIKSBERG - ET NYT (STORT) HOLD FRIVILLIGE En samtale med Brandinspektør Brian Eriksson, Frederiksberg Frederiksberg har i 2011 gennemført en hvervning til et nyt hold frivillige. Målet var at få 15 nye, friske kræfter til et udvidet opgavesæt, og resultatet kan en stolt kredsleder Ib Otte berette om: Af de 55 frivillige, der viste interesse som resultat af vores kampagne, har vi foreløbig set 32 tegne kontrakt med kommunen. Det er et utroligt flot resultat, og derfor er det værd at se nærmere på, hvordan opgaven med hvervning, uddannelse og fastholdelse gribes an. Brandinspektør Brian Eriksson er de frivilliges mand blandt de fastansatte og han har velvilligt svaret på vores spørgsmål: Hvad var baggrunden for, at Frederiksberg besluttede sig for at hverve et nyt hold frivillige? BE: I forbindelse med arbejdet med den kommunale beredskabsplan, dukkede der nogle løse ender op i forhold til, hvem der skulle løfte nogle konkrete opgavesæt. Blandt andet det, at såfremt kommunens administrative stab skulle aktiveres, kunne man stå i et akut pasningsproblem, da flere af stabens medlemmer har mindre børn. Derfor blev den fra Danske Kvinders Beredskabs så velkendte Børneordning så at sige genoplivet. Ydermere ville vi have behov for transportkapacitet, primært i relation til oprettelse af indkvarteringsfaciliteter jvf. Beredskabsloven. Ydermere gav skybruddet den 2. juli 2011 stof til eftertanke, idet der som følge af det kraftige regnvejr, var opgaver, som egentlig ligger udenfor de opgaver, den daglige udrykningsstyrke kan og skal håndtere. Der kom politisk fokus på netop håndtering af ekstremt vejrlig, og dette sammenholdt med den politiske strategi for den fremtidige Frederiksberg Kommune, der sætter fokus på bl.a. borgerinddragelse og frivillighed, lå det lige til højrebenet. Og sådan kom vi igang BE: Kredsen indrykkende derefter, med regionens hjælp, en annonce i de to lokale aviser, hvorefter vi lavede et uforpligtende informationsmøde. På dette møde bad vi, igen ganske uforpligtende, om en tilkendegivelse af, om vi måtte kontakte de fremmødte igen. Det gav på denne aften 26 forhåndstilmeldinger, heraf afleverede flere allerede de nødvendige blanketter til den videre sagsbehandling. Her skylder jeg at nævne, at vi i det kontraktforslag, vi fik fra Landskontoret, har suppleret kontrakt-teksten med, at man som frivillig skal fremvise blank straffeattest, samt give tilsagn om, at vi må indhente den såkaldte børneattest hos politiet. Begge dele, når de foreligger, bliver påført kontrakten. Vi ville signalere, at vores frivillige, ikke har vrøvl i papirerne så at sige. Det hænger sammen med karakteren af de opgaver, vi forventer, de skal løse i fremtiden. FRIVILLIG - Februar Side 7 / 16

8 Best Practice - Hvervning og planer for et nyt hold frivillige på Frederiksberg Kredsleder Ib Otte indleder medlemsaften den 24. januar 2012 på Frederiksberg Brandstation Hvilke opgaver kan de frivillige se frem til at blive en del af løsningen af? BE: De frivillige, vi nu har hvervet, skal efter endt introduktionsuddannelse populært sagt vælge side, idet vi har oprettet en operationslinje og en støttelinje. Grunden hertil er en anerkendelse af de frivilliges meget forskellige alder, personlige ressourcer, fysik, psyke osv. Vi har fokuseret på, at der skal være plads til så mange forskellige. Den frivillige indsats skal og må ikke bremses af, at man ikke lige har fysik til f.eks. en funktionsuddannelse og indsats, men måske er mere minded for lettere, mere administrativt arbejde. Blot for at nævne to årsager til forskelligt linje-valg. Operationslinjen er, som navnet antyder, operativt betonede opgaver, herunder deltagelse i værdiredning og efterslukning samt brandvagtsopgaver ved større indsatser, pumpe- og lænseopgaver (skybrud) samt forefaldende logistik i forbindelse med indsatser. Støttelinjens folk bliver uddannet primært i kommunikation, da deres tiltænkte opgaver bliver som stabshjælpere i den føromtalte administrative stab. Herudover vil de kunne binde det kommunikationsmæssige sammen ved f.eks. støre arrangementer (f.eks. Sankt Hans aften i Frederiksberg Have, hvor der er mellem 40- og mennesker i haven. Børneordningen ligger også som støttefunktion. Hvordan er vilkårene for de frivillige? - uniform, uddannelse, lokaler, øvelser osv? BE: Der er via den risikobaserede dimensionering tilført midler til uniformering af de frivillige, herunder indsatsdragter til operationslinje-folkene. Men som udgangspunkt skal alle have det, vi i daglig tale kalder en tjenesteuniform. Altså en uniform til lettere, dagligt arbejde. Der er, som før nævnt, udarbejdet en introduktionsuddannelse på i alt 37 timer, der indeholder førstehjælp, elementær brandbekæmpelse, introduktion til Frederiksberg kommune set fra et beredskabsmæssigt synspunkt, skadestedslære og placering i det samlede beredskab i hovedstadsområdet. Derudover en work-shop, der giver de frivillige mulighed for at vælge linje. De frivillige har fået stillet et kontor/ mødelokale til rådighed for kredsledelsen og undervisningen foregår i brandstationens sædvanlige undervisningslokaler. Vi har endnu ikke taget stilling til øvelsesvirksomheden, men vi har nedsat et uddannelsesudvalg bestående af 4 frivillige, med en repræsentant fra kredsledelsen som uddannelsesleder og jeg selv for bordenden. Hvilken rolle har Beredskabsforbundet kunne spille ved etableringen af det nye hold frivillige? BE: Vi indledte meget tidligt en dialog med dels kredsledelsen, dels Landskontorets konsulent om strategien for hvervning, uddannelse og øvrige aktiviteter. Jeg gjorde det klart for Kredsen, at hvis dette skulle blive en god historie, måtte kredsen være indstillet på at stille ressourcer til rådighed i relation til administration af de frivillige, uddannelsesbeskrivelser, materiel osv. Altså de betydelige opgaver der ligger i den daglige drift af så mange tilknyttede personer. Dette arbejde er, set fra min side som myndighedens repræsentant, forløbet upåklageligt. Fastholdelse er jo altid en udfordring - hvordan ser I den udfordring? BE: Da der tidsmæssigt er gået nogle måneder siden det første, uforpligtende informationsmøde og til nu, hvor langt de fleste kontrakter er i hus, har vi regelmæssigt holdt medlemsmøder med forskellige temaer, bl.a. generel information om Beredskabsforbundet, information fra Brandvæsenets side, fremlæggelse af visioner og præsentation af uddannelsen. Der har været afviklet foredrag, hvor vi fra Brandvæsenets side har forsøgt at anskueliggøre det kommende opgavesæt, med udgangspunkt i en nylig længerevarende indsats. Netop her brugte vi energien på at fremhæve, hvordan de frivillige blev brugt (det var frivillige fra DFI en i Hedehusene, da vores egne jo endnu ikke var hvervet), men altså med den dagsorden, at netop HER, kunne det jo passende være vores EGNE frivillige, vi brugte. - Tak til Brian Eriksson for denne indsigt, der jo er en glædelig succes, som tegner godt for de frivilliges opgaver og fremtid i Frederiksberg Brandvæsen. Den nye gruppe skal jo fungere sammen med den eksisterende kreds af frivillige, og her lægger kredsen vægt på, at der også kommer deltagelse i kreds-arbejdet, således håber man på kredsens årsmøde at kunne udpege en ny vice-kredsleder og gerne blandt frivillige fra det nye hold. Tillykke til Frederiksberg Brandvæsen og Frederiksberg Kreds med det flotte resultat. FRIVILLIG - Februar Side 8 / 16

9 ÅRETS BEREDSKABSBILLEDE 2012 Deltag i Beredskabsforbundets fotokonkurrence om Årets Beredskabsbillede 2012 Hvordan vil du beskrive dit beredskab, hvis det skal gøres visuelt? Skal det være med fokus på indsatsen? Eller er det kammeratskabet? Er det en øvelse, der viser, hvad I er gjort af? Et stemningsbillede? Mulighederne er mange. Vi præmierer de billeder, som fortæller noget om det danske redningsberedskab. Præmier 1. præmie: Apple ipad 2 2. præmie: Kro-ophold (Værdi kr ,-) 3. præmie: Gavekort til Fona (Værdi kr. 500,-) Gaverne kan ikke ombyttes til kontanter Seneste frist for indsendelse af billeder er onsdag den 31. oktober Vinderen får direkte besked og offentliggøres i BEREDSKAB 06, November, Regler - Alle med tilknytning til redningsberedskabet kan deltage - Billederne skal være i JPEG/JPG format (høj opløsning/ikke komprimeret) og skal kunne bruges til tryk - Ved indsendelse af billede giver du Beredskabsforbundet lov til vederlagsfrit at bringe dit billede i BEREDSKAB, i FRIVILLIG og på - Beskriv kort hvad billedet illustrerer - Husk at angive navn, adresse og telefonnummer - Billedet skal være taget i 2012 Vi vil løbende i BEREDSKAB og her i FRIVILLIG bringe billeder, der er indsendt til konkurrencen. Send dit foto og tekst til kommunikationschef Mads Jakobsen - mjb@beredskab.dk Regionsleder i Region Hovedstaden, Carsten Lind Olsen, modtager håndtryk, lovord og en lille gave fra Beredskabsforbundets Præsident Bjarne Laustsen i anledning af sit 50 års jubilæum. Tillykke! FRIVILLIG - Februar Side 9 / 16

10 Beredskabsforbundets Temadag for Ledere Videndeling, Best Practice og Forebyggelse og Ressource-frivillige Et er, at vi får udarbejdet et katalog over bedste praksis (best practice), og det er en vigtig og afgørende start. Men hvordan får vi så den viden omsat til et projekt for de frivillige i praksis? Kære Kreds- og Regionsledelser, Velkommen til Beredskabsforbundets temadag for kreds- og regionsledelser fra hele landet Lørdag den 12. maj 2012 fra kl hos Aarhus Brandvæsen Har du lyst til at være med til at øge samfundsværdien af det frivillige arbejde? - så er temadagen noget for dig. Vi forventer, at du efterfølgende vil være med til at gøre nogle af tankerne til virkelighed i din egen kreds og region. Temadagen afholdes i 2012 hos Beredskabsforbundets Aarhus kreds og Aarhus Brandvæsen, og vi håber på stor opbakning fra deltagere i alle landets regioner, da vi på temadagen lægger grunden til vores arbejde med at øge samfundsværdien af det frivillige arbejde - og vi har brug for repræsentation fra hele landet til denne opgave. Temadagen har to formål: 1) Information og inspiration til Beredskabsforbundets ledere om arbejdet med Videndeling, Best Practice og Forebyggelse og Ressourcefrivillige. 2) Feedback og erfaringer fra kredse og regioner om konkrete eksempler, overvejelser og planer. Læringen går således begge veje - og vi vil også bruge dagen på at få drøftet, hvordan man så griber opgaven an i praksis ude i kredsene. Et er, at vi får udarbejdet et katalog over bedste praksis (best practice), og det er en vigtig og afgørende start. Men hvordan får vi så den viden omsat til et projekt for de frivillige i praksis? - det vil vi arbejde med i gruppearbejde og debattere sidst på dagen. Arbejdet dokumenteres og der udarbejdes et referat, som vil blive anvendt i det videre arbejde, ligesom det vil blive stillet til rådighed som arbejdspapir for alle kredse. Mange hilsner og på gensyn - et detaljeret program er under udarbejdelse. Per Junker Thiesgaard Landschef FRIVILLIG - Februar Side 10 / 16

11 KATASTROFEORGANISATIONEN Ved Mette Meyer, Beredskabsforbundets Katastrofeorganisation I katastrofeorganisationen arbejder vi med at være beredt til større katestrofer. En dag sker det utænkelige måske: Danmark rammes af en katastrofe af så voldsomt omfang, at det normale beredskab belastes fuldt ud. I en sådan situation er det afgørende at kunne udnytte alle ressourcer i samfundet. Hvis katastrofen sker, er Beredskabsforbundets Katastrofeorganisation klar til aktivering. Gennem syv år har en arbejdsgruppe lagt grunden til Danmarks første organisation af denne art. På baggrund af erfaringer fra bl.a. Canada og terrorangrebene i USA den 11. september 2001 har Beredskabsforbundets Katastrofeorganisation udarbejdet en manual for frivilligkoordinering. Manualen beskriver, hvordan et hold af frivilligkoordinatorer kan bidrage til samfundets evne til at håndtere meget omfattende katastrofer gennem registrering, visitering og koordinering af frivillige borgere uden forudgående tilknytning til beredskabet. Beredskabsforbundets Katastrofeorganisation er en hvilende organisation, som i tilfælde af omfattende katastrofer kan aktiveres af en central koordinator i samarbejde med myndighederne. Uddannede frivilligkoordinatorer etablerer herefter i løbet af kort tid sekretariater på udvalgte steder. Her kan borgere, som ikke indgår i det almindelige beredskab, men alligevel besidder nyttige kompetencer, henvende sig. Der tænkes eksempelvis på borgere, som kan medvirke til løsning af forplejningsopgaver, børnepasning, kørsel, assistance ved sygepleje m.v. Frivilligkoordinatorernes opgave er at registrere disse borgere og visitere dem ud fra almene kvalifikationer og særlige evner. Vi følger nøje med i pressen om Verdens Katastrofer og indtænker scenarier som vi kunne komme ud for, og hvor der kan blive brug for os. I øjeblikket har vi fokus på solstorm 2013, hvor der er risiko for en total strømafbrydelse som kan bevirke, at der vil være behov for at koordinere indsatsen fra almindelige borgere, der ønsker at hjælpe andre i nød. Katastrofeorganisationen er i dag fuldt bemandet. Hvis du vil vide mere om organisationen vil der være mulighed for at møde os til Landsrådet i juni Se BT s sidste artikel om solstorm 2013: FRIVILLIG - Februar Side 11 / 16

12 HOVEDBRUD - BEREDSKABSFORBUNDETS REGIONALE UDDANNELSESDAGE I REGION HOVEDSTADEN Af Informationsassistent Jesper Marcussen, Region Hovedstaden De frivillige gider ikke uddanne sig Der er jo ingen der melder sig til, når vi udbyder kurser i regionen. Den har mange af os hørt før, og nogen må jo have den holdning. Region Hovedstaden valgte at gøre op med den fordom, og introducerede uddannelsesdagene. I Regionen har vi tidligere gennemført enkeltstående kurser med 3-5 deltagere og vi har da også aflyst kurser pga af manglende tilslutning. Vi startede med at tænke hvorfor, og påbød os selv at tænke bredt og uden for boksen. Har frivillige ikke tid, gider de ikke, er det indholdet der er kedeligt og utidssvarende, er instruktørerne for dårlige og kedelige eller kredslederne sylter informationen. Dette er blot et ganske lille uddrag af de spørgsmål som blev rejst, og efter lidt tid konkluderede vi at frivillige meget gerne vil uddannes og udfordres, men frivillige er flokdyr. Derfor skal vi af sted sammen med flere fra kredsen, så emnet/emnerne skal være brede. Uddannelsesdag med 12 spor Alt dette endte med at der blev udsendt en invitation til alle kredse om at deltage i en uddannelsesdag, med 12 spor: Hvordan kan medierne bruges: Er Facebook kun for de unge og overfladiske?? I dette modul bliver du introduceret til de mange muligheder der er, og hvorfor information er vigtigere end hvervning. Hvad kan regionen hjælpe dig og din kreds med?? Best Practice - HovedBRUD - Regionens uddannelsesdag Fanebærekursus: Kan man ikke bare tage de krøllede bukser på og hive kluden ud posen og vifte lidt med den? Introduktion til brug af fane samt funktionel optræden. Intro til POBROK: Hvad er det egentlig der foregår derude i trafikken, og kan den hvide pind bruges til andet end at slå med? ERFA for brandinstruktører: Kom og hør om den nye indsatsuddannelse. Få flere penge i kredskassen: Hvilke muligheder er der for at søge fondsmidler. Er det overhovedet umagen værd at søge. Vi går jo kun samaritter- og brandvagt. Og det kan man da ikke tage penge for. ERFA for førstehjælpsinstruktører: Kom og hør om nye tiltag og få ny inspiration til din undervisning Økonomikursus / Kredsrevision: Målgruppe: Kasserer, revisorer, revisorsuppleanter, kredsledelse m.m. Instruktør: Regionskasser Jesper Janholm og Vicedirektør Solveig Andersen Risikobaseret dimensionering: Det er da ikke for frivillige. Kom og hør hvordan frivillige kan være en del af beredskabet og hvorfor vi bør støtte op om det akutte beredskab. Instruktør: Beredskabschef Kim Lintrup, Frederikssund-Halsnæs Brand- og Redningsberedskab og Landschef Per Thiesgaard Psykisk 1. Hjælp: Lidt om vigtigheden af briefing og debriefing foredrag, om hvordan man gør det og hvad man får ud af det. Case udsendelse til internationale opgaver i beredskabs regi. Instruktør: Helle Seifert, KATMED Beredskabsstyrelsen Hedehusene. Forbyggelsesuddannelsen: Her får du mulighed for at være elev på den nye forebyggelsesuddannelse som Beredskabsforbundet skal afholde for befolkningen. Instruktør: Kredsleder René Andersen, kreds Hedehusene Førstehjælp, vedligeholdelse: Nu får du mulighed for at få vedligeholdt din førstehjælp. Instruktør: Viceregionsleder Søren Brandt, Region Hovedstaden HAT: Kredsløbsforståelse, halskrave, spineboard. En lille smule teori. Masser af praktik. Instruktør: Jesper Marcussen, Frederikssund Kreds. FRIVILLIG - Februar Side 12 / 16

13 Hillerød Rådhus dannede rammen Uddannelsesdagen blev gennemført den 5. november i fantastiske rammer på Hillerød Rådhus. De sidste 6 moduler blev gennemført. 3 om formiddagen og 3 efter frokost, og der var mellem 3 og 12 kursister på hvert modul. Om det var emnet eller instruktøren der gjorde udfaldet, ved jeg ikke, men psykisk førstehjælp med Helle Seifert blev den store kursistsluger. I løbet af tre timer blev hele den følelsesmæssige palette brugt, og alles erfaringer, blev en aktiv del af indholdet. Dagen forinden havde landskontoret fået kendskab til det første finanslovsudkast (med store besparelser til BF) så det var en træt vicedirektør der sammen med regionskassereren skulle banke søvnen ud af øjnene på de fremmødte. Og er der noget mere opkvikkende og opløftende end aktivitetsbasserede tilskud, debit og kredit samt årsregnskaber? En af vores nye instruktører i forebyggelseuddannelses blev kastet gevaldigt for løverne, da han skulle præsentere erfarne frivillige for et indhold der er målrettet civilbefolkningen omkring forebyggelse i hjemmet. Men som René tørt kunne konstatere: kan man overleve tre timer i det selskab, så går det nok med civile kursister. Pludselig sidder man sammen med nogen der har en fast karakter og en klar holdning til, hvor røgalarmen skal hænge. Håndtering af tilskadekomne bød på masser af praktik i brug af materiellet. Instruktøren, der har en fortid som ambulancebehandler, lagde fokus på overvågning af de tilskadekomne, herunder immobilisering. Modulet bød udelukkende på praktiske oplevelser. Søren Brandt er en erfaren førstehjælpsinstruktør, og vi var så privilegerede at have Søren til at gennemføre tre timers vedligeholdelse. Der blev efterfølgende udstedt kursusbevis. Da vi planlagde uddannelsesdagen havde vi en klar forventning om at topscorerne ville være modulerne omkring penge i kredskassen samt eksponering af kredsen i medierne. Men vi blev klogere, og måtte aflyse begge moduler. I stedet blev eftermiddagens topscorer et mixet modul omkring risikobaseret dimensionering i kommunerne og eksponering af kredsens arbejde. Modulet blev leveret af Landschefen, der fortalte om hvorfor det er så vigtigt at vi lægger ydmygheden på hylden, og begynder at fortælle omverdenen om, hvem vi er, og hvorfor vi er så gode til det vi laver. Beredskabschefen ved Frederikssund- Halsnæs Brand- og Redningsberedskab, Kim Lintrup fortalte grundlæggende om hvad der ligger til grund for hvordan kommunerne dimensionerer deres beredskab, og hvordan frivillige kan bruges. Dette indlæg gjorde dog at vi efterfølgende aftalte at arbejde videre med samme tema, dog hvor målgruppen er beredskabschefer m.v. ude i kommuner. Mere om det senere. Dagen sluttede af med et panel, hvor deltagerne havde mulighed for at debattere med de fremmødte, herunder, landschef, regions- og viceregionsledere, beredskabschef osv. En god og lødig debat blev gennemført, og al tiden gik, så vi til sidst måtte skære igennem, så alle kunne nå hjem. I et forsøg på at ruske lidt op ude i kredsene, optjente kredsene point, alt efter hvilke moduler man tilmeldte sig, og kreds Nordsjælland optjente flest point, og modtog derfor en præmie, der kan bruges i forbindelse med et socialt arrangement i kredsen. Regionsledelsen har evalueret projektet og har besluttet at vi udbyder uddannelsesdagen igen - planen er lørdag den 17. november FRIVILLIG - Februar Side 13 / 16

14 VAGTGRUPPEN I MARIAGERFJORD BEREDSKAB Ved Beredskabschef Johannes Holm Iversen Vores vagtgruppe blev til efter et ønske fra Beredskabsafdelingen om at vi fik en hurtigere responstid ved oprydning efter mindre uheld med kendt stof. Der var erfaring med, at i de situationer, kunne responstiden fra diverse entreprenører være vældig lang. Vagtgruppen opgave gik ud på, at de skulle køre ud med vores sandtrailer, efter udkald fra indsatsleder, og lave den nødvendige oprydning (smide sand over spildet). Der blev således dannet en gruppe bestående af 25 frivillige. Ideen var at der skulle være 4 på vagt ad gangen - 2 i hver ende af kommunen. De blev udstyret med pager således de kunne kaldes fra Falck s vagtcentral. Samarbejdet vedr. demente. Kommunens dement afdeling, der hører under fagenheden sundhed og omsorg, kontaktede beredskabsafdelingen med henblik på om vi kunne være behjælpelig med at finde bortgåede demente i Mariagerfjord Kommune. Planen var at de demente skulle udstyres med en GPS sender som dement afdelingen så kunne lokalisere hvis den demente var væk. Vi drøftede dette i beredskabsafdelingen, og blev hurtigt enig om at det var en opgave vores nye vagtgruppe kunne tage sig af. Der er således indgået en samarbejdsaftale mellem sundhed og omsorg og beredskabsafdelingen. I den aftale står der b.la. at de frivillige skal uddannes i håndtering af demente. Proceduren vedr. eftersøgning af demente er således: En pårørende til den demente, kontakter demenssygeplejen som herefter forsøger at lokalisere den demente. Hvis de pårørende ikke selv har mulighed for at lede, ringes der på et vagtnummer til vores RITS (Rekonstruktion og Integration af Traumatisk Stress) team. De vil herefter styre eftersøgningen fra en computer. RITS teamet kontakter så Falcks vagtcentral og får dem til at kalde vagtgruppen til en demens eftersøgning. Eftersøgningen foregår via SINE terminaler og håndholdte GPSér. Det hele forgår efter koordinater. Når vagtgruppen har fundet den demente, returnere de denne til hjemmeadressen eller efter nærmere aftale. Efterfølgende, er der mulighed for debriefing/defusing som udføres af vores RITS team. I det vagtgruppen ønsker flere opgaver, har vi lavet et nyt opgavesæt til dem. Dette består b.la. af: Kørsel med flydespærringer, opsætning af lys på skadesteder o. lign. Disse opgaver vil blive implementeret primo Vagtgruppen uddannes på lige fod med de andre frivillige. Her er det elementær brandbekæmpelse. Best Practice - Vagtgruppens Demens og RITS vagter Møde i vagtgruppen. FRIVILLIG - Februar Side 14 / 16

15 BERETNINGER FRA FORBUNDETS FRIVILLIGE Ringkjøbing-Skjern. Pumpe opgave. Fjerne vand fra ridebaner. 4 Frivillige 16 Frivillig-timer. Via BF Reporter App Frederikssund. Nytårsparole hos Frederikssund-Halsnæs Brand og Redningsberedskab. Det Supplerende Frivillige Beredskab sørgede for Brunch til Nytårsparolen på Station Frederikssund til de ca 100 inviterede gæster fra beredskabets 6 brandstationen, kommissionen, bestyrelse og gæster. Vi serverede pandekager, røræg m/bacon og brunchpølser, rullepølse, spegepølse, skinke, leverpostej og ost. 7 Frivillige 40 Frivillig-timer. Via BF Reporter App Mariagerfjord. Nytårsparade. Søndag var der nytårsparade ved Mariagerfjord Kommunes Beredskab på beredskabsgården på Fynsvej i Hobro. Og lørdag var personalet på brandstationen i Mariager samlet til parole. Begge steder med deltagelse af blandt andre borgmester H.C. Maarup, der benyttede lejligheden til at sige tak til såvel beredskabsfolkene som deres familier Region Syddanmark, Sønderborg. Vi var 40 mennesker, som var samlet til regionens nytårs parole i Sønderborg. Vi blev modtaget i konfirmandstuen til Dybbøl kirke, hvor de frivillige fra Sønderborg havde morgenmad og en kop kaffe klar til alle. Kl.11 var der gudstjeneste i Dybbøl kirke, ved Lorenz Christensen, gammel provst, der havde sagt ja, til at holde gudstjenesten. Derefter kørte vi til Brand og Redning i Sønderborg, hvor de frivillige havde åbnet dørene så vi andre kunne se deres materiel. Alt imens Sønderborg frivilligt brandværnsorkester underholdt med musik Bornholm. Vedligehold af forbindinger. Samariterne på bornholm gør sig klar til sommeren ved at træne i at lægge forbindinger. 23 Frivillige 69 Frivillig-timer. Via BF Reporter App. FRIVILLIG - Februar Side 15 / 16

16 HER FINDER DU BEREDSKABSFORBUNDET På landsplan: Region Nordjylland Region Midtjylland Region Syddanmark Region Sjælland (Ingen web-site aktiv p.t.) Region Hovedstaden Brug Beredskabsforbundet Vi vil gerne have, at du som frivillig i det danske redningsberedskab, aktivt bruger Beredskabsforbundet og de muligheder Brug din kreds og region aktivt - spørg om aktiviteter og uddannelse vi stiller til rådighed for dig - vi er dit organisatoriske ståsted. Du er altid velkommen til at kontakte os. Har du et eksempel på best Practice fra jeres kreds eller beredskab? Best Practice: Beredskabsforbundets Kreds Nordsjælland har lagt en billedserie om 2011 online - man får et fint indtryk af et godt kammeratskab og gode timer Billederne kan ses online her: aar-2011-i-billeder.aspx - så del den med alle de andre tusinde frivillige i Beredskabsforbundet. Skriv en kort mail om emnet til adressen angivet nedenfor. Så koordinerer vi i delprojektet Best Practice og bringer en omtale af de bedste forslag. Du kan også bruge Smartphone App en BF Reporter, eller få din kreds infoassistent til at gøre det, når den i løbet af foråret 2012 bliver udbredt til alle kredsene. Husk: Et foto med frivillige igang med best practice aktiviteten, eller f.eks. et link til en web-site med jeres medlemsblad etc. thiesgaard@mac.com Du er også meget velkommen til at kontakte 2. Viceregionsleder Flemming Elniff, Region Midtjylland, direkte: elniff@webspeed.dk Send dit bidrag FRIVILLIG udkommer månedligt for at støtte dialog og videndeling mellem Beredskabs-forbundets ledelse og den enkelte frivillige - og mellem de frivillige. Landschefen er redaktør - og vil hver måned udvælge beretninger fra de frivilliges virke landet over. Du kan selv bidrage - enten direkte eller via din kreds - Brug den nye BF Reporter App eller send en med ord og foto direkte til Landschefen: thiesgaard@mac.com Videndeling og best practice Hjælp os med at videndele på tværs af landets mange kredse. Fortæl om jeres initiativer som frivillige og aktiviteter andre kan lære af. FRIVILLIG Redaktør og udgiver: Landschef i Beredskabsforbundet Per Junker Thiesgaard Beredskabsforbundet Hedelykken Hedehusene FRIVILLIG - Februar Side 16 / 16