Det digitale samfund 2012 Danmarks digitale vækst i tal

Transkript

1 Det digitale samfund 212 Danmarks digitale vækst i tal Publikationen kan hentes på Erhvervsstyrelsens hjemmeside:

2 Indholdsfortegnelse SIDE Forord 3 1. Digital vækst 5 2. IKT-infrastruktur Den digitale virksomhed 4 4. Virksomheders digitale kommunikation med det offentlige Den digitale forbruger 66 Kilder 77 DET DIGITALE SAMFUND 212 2

3 Forord Danmark har i en årrække haft lav produktivitetstilvækst, også lavere end de lande, vi normalt sammenligner os med. Virksomhedernes udvikling og anvendelse af digitale løsninger tegner til at udgøre en af de væsentligste kilder til vækst og øget produktivitet i årene fremover. Informations- og kommunikationsteknologi (IKT) giver nye forretningsmuligheder for innovative virksomheder, eksempelvis gennem udvikling af nye digitale produkter og tjenester og gennem nye distributionskanaler via internettet. Øget digitalisering af interne processer og automatisering af produktionen styrker samtidig virksomhedernes produktivitet og konkurrenceevne. Regeringen har for nyligt fremlagt sin redegørelse om Danmarks digitale vækst for Folketinget. Heraf fremgår, at den digitale økonomi har en positiv effekt på væksten, og at den er vokset i betydning år for år, så den i 21 udgjorde mere end 5,8 pct. af Danmarks samlede BNP. Af redegørelsens konklusioner fremgår, at Danmark er godt på vej til at have en vækstorienteret digital økonomi. Virksomheder og forbrugere har generelt rigtig god adgang til tidssvarende bredbåndsinfrastruktur, virksomhederne digitaliserer deres interne funktioner, benytter de digitale kanaler, når de kommunikerer med det offentlige, og inddrager de nye teknologiske muligheder til digital nytænkning af forretningsmodeller produkter og tjenester. Imidlertid er der også en række udfordringer, der skal håndteres for at realisere det digitale vækstpotentiale fuldt ud. Regeringen vil adressere disse udfordringer i en samlet erhvervsrettet strategi for digital vækst. Strategien vil tage udgangspunkt i fire spor: 1. En veludnyttet dansk bredbåndsinfrastruktur i verdensklasse er fundamentet for en velfungerende digital økonomi. 2. IKT og digitalisering styrker produktivitet og vækst i danske virksomheder. 3. Digitaliseringen af den offentlige sektor fremmer anvendelsen af digitale løsninger i dansk erhvervsliv og åbner nye muligheder for vækst. 4. Nytænkning og udnyttelse af digitale muligheder gør danske styrkepositioner stærkere. DET DIGITALE SAMFUND 212 3

4 World Economic Forum (WEF) placerer i sit nyeste Networked Readiness Index 212 Danmark i gruppen af de allermest IKT-orienterede lande i verden. Danmark opnår således en samlet fjerdeplads (ud af 142 analyserede økonomier) i WEF s undersøgelse kun overgået af Sverige, Singapore og Finland. Danmark har en af de største udbredelser af bredbånd, og vi har en mobildækning på linje med de bedste i EU. Men selvom udbuddet af bredbånd er stort, er der fortsat en vigtig opgave i forhold til at understøtte den løbende udvikling af infrastrukturen og efterspørgslen efter bredbånd. Det digitale samfund 212 indeholder det bagvedliggende statistiske grundlag for redegørelsen om Danmarks digitale vækst. Rapporten viser bl.a., at danskerne anvender digitale løsninger i stor stil både i arbejdslivet og privat og danskerne er langt fremme med at handle online. Eksempelvis har 9 ud af 1 danske virksomheder med mindst 1 ansatte en hjemmeside, 7 pct. af befolkningen i alderen år har handlet på nettet det seneste år, og 3 pct. har handlet via hjemmesider i andre EU-lande. Disse og en lang række andre nøgletal for vores digitale udvikling er medtaget i fem kapitler, som sætter fokus på digital vækst (kapitel 1), IKT-infrastruktur (kapitel 2), den digitale virksomhed (kapitel 3), den offentlige sektor som drivkraft for digitalisering (kapitel 4) samt den digitale forbruger (kapitel 5). God læselyst. Betina Hagerup Direktør Erhvervsstyrelsen DET DIGITALE SAMFUND 212 4

5 1. Digital vækst IKT har i de senere år har haft en markant positiv effekt på produktiviteten i Danmark. IKT-erhvervene og digitalisering af det brede erhvervsliv udgør dermed en vigtig bidragsyder til at løfte fremtidens vækst- og produktivitetsudfordringer. Vækstpotentialet fra IKT og digitalisering Det tiltagende fokus på digitaliseringens potentiale til at løse dele af fremtidens vækst- og produktivitetsudfordringer har medført en øget interesse for målinger af den digitale økonomis størrelse, og i særdeleshed den del der er forbundet med internettet. Analyser af den digitale økonomis omfang og størrelse kan bidrage til en forståelse af effekterne af investeringer i infrastruktur, forskellige former for regulering, offentlige digitaliseringstiltag m.v. Generelt mangler der indikatorer til at måle værdien af internettet og den digitale økonomi samt international konsensus herom. Der er bred enighed om vanskeligheden i at værdiansætte disse begreber, og OECD har derfor igangsætte et arbejde, der inden for de næste år skal give et bud på internetøkonomiens størrelse. I de senere år er der blevet gjort en række forsøg på at estimere digitaliseringens nuværende betydning, samt det vækstbidrag øget digitalisering potentielt set kan medføre. Selvom undersøgelserne er baseret på forskellige metoder og/eller datakilder, peger de alle i retning af, at der er store erhvervs- og samfundsøkonomiske gevinster ved øget digitalisering. 1. DIGITAL VÆKST 5

6 EKSEMPLER PÅ ANALYSER AF DEN DIGITALE ØKONOMI Kilde Effekt Forklaring BCG, 211 CEBR, 211 Copenhagen Economics, 211 Copenhagen Economics, 211 McKinsey, 211 McKinsey, 211 Ericsson og Arthur D. Little, 21 Chalmers University of Technology, Ericsson og Arthur D. Little, Internettet bidrager med 96 mia. kr. til den danske økonomi svarende til 5,8 pct. af BNP. 1-4,1 pct. af BNP eller $ 2,3 billioner i G2- landene. - I 216 vil internetøkonomien i G2- landene nå $ 4,2 billioner. - En vækst på 1 pct.-point i andelen af digitale virksomheder øger værditilvæksten fra erhvervslivet med mellem 2,6 og 6,5 mia. kr. årligt hvor sidstnævnte svarer til en,44 pct. stigning i brutto værditilvækst årligt. - EU s samlede BNP kan stige med op til 4 pct., hvis der frem mod 22 etableres et velfungerende digitalt indre marked. - Den definerede branche bidrager med 1,4 pct. af BNP i EU27 eller 16 mia. - Yderligere 15 mia. indirekte gennem værdi skabt i øvrige virksomheder og brancher. - Internettet bidrager gennemsnitligt med 3,4 pct. af BNP i de undersøgte økonomier pct. af væksten i BNP skyldes internettet pct. af bidraget fra internettet stammer fra traditionelle brancher der ikke definerer sig selv som rene internetvirksomheder - Der skabes 2,4 nye job for hvert job, der går tabt som følge øget digitalisering - 1 pct. stigning i BNP for hver 1 pct. stigning i bredbåndpenetrationen. - 8 nye jobs for hver 1. nye bredbåndsforbindelser. -,3 pct. stigning i BNP for hver fordobling af internethastighederne i et land. - I OECD svarer,3 pct. af BNP til $126 milliarder eller 1/7 af den gennemsnitlige økonomiske vækst det seneste årti. - Firdobles hastighederne er vækststimuliene,6 pct. Undersøgelsen ser udelukkende på de aktiviteter, der reflekteres i bruttonationalproduktet. E-handel medtages som sin omsatte værdi frem for værditilvæksten fra det at handle online. Betegnelsen digitale virksomheder dækker her over virksomheder, der har digitaliseret mindst én ud af fire interne processer: lagerstyring, produktionsstyring, bogføring og distribution. Det svarer til mere end 1 pr. borger i EU (21 BNP). Behandler online søgning, e- handel, sociale netværk og cloud computing services som en branche. BNP i 29. G8, Sydkorea, Sverige, Brasilien og Kina (7 pct. af globalt BNP). SMV er der i høj grad bruger webteknologier vokser og eksporter dobbelt så meget som øvrige SMV er. Undersøgelsen er gennemført på baggrund af data fra speedtest.net (opnåede hastigheder) fra 33 OECD lande fra nov. 28 til maj De 5,8 pct. omfatter internetøkonomien, der er den del af den samlede digitale økonomi, hvor internettet udgør grundstenen af ydelsen eller forretningen. Fx værdien af udviklingen af et nyt ikkeonline softwareprodukt indgår alene i den bredere digitale økonomi, der således må forventes at være højere end 5,8 pct. Generelt mangler der indikatorer til at måle værdien af internettet og den digitale økonomi samt international konsensus herom. Der er bred enighed om vanskeligheden i at værdiansætte disse begreber, og OECD har derfor igangsætte et arbejde, der inden for det næste år skal give et bud på internettets værdi. 1. DIGITAL VÆKST 6

7 Produktivitetspotentialet fra digitale processer I 211 gennemførte CEBR en analyse af det økonomiske potentiale ved intern digitalisering i danske virksomheder. Resultaterne af undersøgelsen viser, at der er en klar sammenhæng mellem danske virksomheders digitaliseringsgrad og deres produktivitet. INTERN DIGITALISERING I CEBR s undersøgelse anvendes betegnelsen intern digitalisering om automatiseret (dvs. it-baseret) videndeling i virksomheder om modtagne og/eller afgivne ordrer i en eller flere af følgende fire interne funktioner: Lagerstyring, bogføring, distribution og produktionskontrol. Definitionen svarer til det EU-harmoniserede spørgsmål om automatiseret vidensdeling i virksomheden, som indgår i Danmarks Statistiks årlige undersøgelse af danske virksomheders brug af it. De seneste resultater fra denne undersøgelse er nærmere beskrevet i kapitel 3 Den digitale virksomhed i afsnittet Automatiseret informationsdeling. CEBR undersøgelsen indeholder blandt andet en deskriptiv sammenligning, der viser, at den gennemsnitlige produktivitet per medarbejder er næsten 4 pct. højere i virksomheder, der har digitaliseret mindst en intern funktion i sammenligning med virksomheder, der ikke har foretaget nogen form for intern digitalisering. Kr pct Figur 1.1 Gennemsnitlig produktivitet og digitalisering Ingen funktioner digitaliseret Kilde: Digitalization and Productivity, CEBR 211. Digitaliseret mindst 1 funktion Hvis andelen af danske virksomheder, der har digitaliseret mindst én af de fire interne funktioner, øges med ét procentpoint fra 28/29 niveauet på 68 pct. 2 til 2 Resultatet er fremkommet ved at sammenkøre datasæt fra 28 og 29. Datamaterialet indeholder oplysninger om digitalisering af afgivne såvel som modtagne ordre på hver af de fire områder, som er nævnt i ovenstående boks. Desuden er datasættene renset for virksomheder med manglende observationer mv. I afsnittet om Intern digitalisering i kapitel 3 ses der mere detaljeret på afgivne og modtagne ordre hver for sig. 1. DIGITAL VÆKST 7

8 69 pct., vil virksomhedernes årlige produktivitet stige med mellem 2,6 milliarder konservativt estimeret og 6,5 milliarder kroner. Effekten er additiv og fordobles således ved en stigning på to procentpoint og så fremdeles. Der er dermed et betydeligt potentiale for store vækstgevinster forbundet med en højere grad af digitalisering af de danske virksomheder. Årlig værditilvækst, mia. kr , , ,2 2 2,6 Figur 1.2 Potentiel værditilvækst og digitale virksomheder Andel af virk. med mindst én intern digital proces stiger fra 68 til 69 pct Kilde: Digitalization and Productivity, CEBR 211 (Egen bearbejdning). Andel af virk. med mindst én intern digital proces stiger fra 68 til 7 pct E-handel og ikke mindst tværnational e-handel er en anden digitale proces med potentielt store gevinster for den danske økonomi. Det digitale indre marked i EU skal bidrage til at skabe øget tværnational e-handel. En undersøgelse fra Copenhagen Economics viser, at hvis det digitale indre marked udbygges, kan der opnås en vækst på op til 4 pct. af EU s BNP i 22. Vækstbidrag til arbejdsproduktivitet fra IKT Danmarks Statistik følger udviklingen i arbejdsproduktiviteten fordelt på vækstårsager, herunder det bidrag til produktiviteten, som skyldes investeringer i et større it-kapitalapparat (IKT). De senest offentliggjorte tal dækker perioden IT-KAPITALINTENSITET Danmarks Statistik bruger betegnelsen It-kapitalintensitet om bidraget fra den del af kapitalapparatet, der består af informations- og kommunikationsudstyr samt software samlet. Det vil sige, at det svarer til betegnelsen IKT uden infrastruktur. Infrastruktur indgår i Danmark Statistiks definitioner under Anlæg, der er en del af Anden kapitalintensitet. 1. DIGITAL VÆKST 8

9 Væksten i arbejdsproduktiviteten i perioden var gennemsnitligt på 2,8 pct., og den gennemsnitlige årlige vækst i arbejdsproduktiviteten i samme periode har været faldende. Procent 7 6, ,5,,2 3, 3, 2,8 1,9,8 1,,8,6,6,4,3,3,4-2,5 Figur 1.3 Vækst i arbejdsproduktiviteten, It-kapitalintensitet Uddannelsesniveau Arbejdsproduktivitet* Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik nr Note: * angiver, at der er tale om foreløbige tal * * Anden kapitalintensitet Totalfaktorproduktivitet Faldet gælder til en vis grad også vækstbidraget fra investeringer i mere IKT, men det er værd at bemærke, at it-kapitalintensiteten over tid står for en relativt større andel af væksten. Øgede investeringer i IKT har således bidraget betydeligt til væksten i arbejdsproduktiviteten fra 198 erne og frem til i dag. P rocent 6 5, ,,3,3,1 -,5,5,3-1,2-1,1 Figur 1.4 IKT s bidrag til arbejdsproduktiviteten, , * 29* 21* 26-29* It-kapitalintensitet Anden kapitalintensitet Uddannelsesniveau Totalfaktorproduktivitet Arbejdsproduktivitet* Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik nr Note: * angiver, at der er tale om foreløbige tal. Anm:; Arbejdsproduktiviteten findes endnu ikke opdelt på vækstfaktorer for DIGITAL VÆKST 9

10 I perioden har investeringer i IKT bidraget med en gennemsnitlig årlig vækst på,3 pct. til arbejdsproduktiviteten. Den samlede gennemsnitlige årlige vækst i arbejdsproduktiviteten er i samme periode faldet med -1,1 pct. IKT er det eneste, der konstant bidrager positivt til produktiviteten i perioden Uden det positive bidrag fra IKT ville faldet i den samlede arbejdsproduktivitet have været endnu større i end tilfældet er. IKT-erhvervene en driver for vækst IKT-erhvervene - eller de digitale erhverv - består efter internationale standarder af fire underbrancher: IKT-industri, engroshandel med IKT-produkter, telekommunikation og IKT-service, konsulent mv. De digitale erhverv er afgørende for at kunne udnytte internettets og digitaliseringens fulde vækstpotentiale, både i kraft af de produkter og løsninger de leverer til alle øvrige brancher og erhverv i Danmark, og gennem erhvervenes direkte bidrag til den danske økonomi. Størrelse I 27 var der virksomheder i de digitale erhverv i Danmark. I 29 var dette tal steget til virksomheder. FORDELING AF VIRKSOMHEDER I IKT-ERHVERVENE, Procent af IKT-virksomheder IKT-service, konsulenter 81,9 83,3 83,9 IKT-engroshandel 11,8 1,6 1, Telekommunikation 3,2 3,2 3,3 IKT-industri 3,1 2,9 2,8 Kilde: Danmarks Statistik 212 IKT-erhvervet domineres antalsmæssigt af service- og konsulentvirksomheder, der med 9.59 virksomheder udgør 84 pct. af det samlede antal IKT-virksomheder. Men også engroshandel inden for IKT er relativt udbredt med 1.81 virksomheder i 29 svarende til 1 pct. af de samlede IKT-erhverv. Udviklingen i antallet af virksomheder i de digitale erhverv er mest markant i konsulentvirksomhed og engroshandel med IKT. Førstnævnte er fra 27 til 29 steget med 9 pct., mens sidstnævnte er faldet med 1 pct. DE SAMLEDE PRIVATE BYERHVERV OG ØVRIGE ERHVERV De private byerhverv består af virksomheder, der opererer på markedsvilkår, bortset fra primære erhverv som f.eks. landbrug og fiskeri samt den finansielle sektor. Øvrige erhverv er private byerhverv undtagen IKT-branchen 1. DIGITAL VÆKST 1

11 Procent 1 9,7 9 8, ,9 6, ,9 4,2 1 Figur 1.5 Nøgletal for IKT-erhvervene: IKTerhvervenes andel af de samlede private byerhverv, 29 Kilde: Danmarks Statistik 212 Virksomheder Beskæftigede Eksport Værditilvækst Omsætning Investeringer Virksomheder i IKT-erhvervene udgjorde knap 5 pct. af de private byerhverv. Ydermere er 7 pct. af beskæftigelsen i de private byerhverv koncentreret i IKTerhvervene, mens næsten 1 pct. af det samlede erhvervslivs værditilvækst stammer fra IKT-erhvervene. Eksporten fra IKT-erhvervene udgør lidt over 4 pct. af den samlede eksport. Procent 1 9,7 9 8,5 8,5 8, ,9 4,6 4,4 6,9 6,4 6,3 5,1 4,2 6,6 6,4 5,7 6,4 5,9 4 3, Figur 1.6 IKT-erhvervenes andel af de private byerhverv, Virksomheder Kilde: Danmarks Statistik 212 Beskæftigede Eksport Værditilvækst Omsætning Investeringer Andelen af beskæftigede i IKT-erhvervene er steget,6 procentpoint i perioden, mens IKT-erhvervenes andel af omsætningen i de private byerhverv samlet set er faldet fra 6,6 pct. til 6,4 pct. Værditilvæksten er dog steget i løbet af denne 1. DIGITAL VÆKST 11

12 periode. IKT-erhvervenes andel af de private byerhvervs nettoinvesteringer er steget markant i perioden fra knap 6 pct. i 27 til 8,5 pct. i 29. Mia. kr. 8 7,8 7 6, ,2 3,4 3,1 3, 2 1,8,8,5,4,5,5 Figur 1.7 Nettoinvesteringer i IKTerhvervene, IKT-industri IKT-engroshandel Telekommunikation Kilde: Danmarks Statistik IKT-service, konsulenter Stigningen i IKT-erhvervenes andel af de private byerhvervs nettoinvesteringer skyldes en stor vækst inden for telekommunikation, idet nettoinvesteringerne i de øvrige IKT-erhverv er faldet Mia. kr Figur 1.8 Omsætning i IKT-erhvervene, IKT-industri IKT-engroshandel Telekommunikation IKT-service, konsulenter IKT-erhvervene i alt Kilde: Danmarks Statistik DIGITAL VÆKST 12

13 Samlet set er omsætningen i IKT-erhvervene faldet fra 27 mia. kr. i 27 til 179 mia. kr. i 29 svarende til et fald på 13 pct. Den faldende tendens er ens for alle erhverv inden for IKT-branchen med undtagelse af konsulentvirksomhederne, som samlet for perioden har haft en omsætningsvækst på godt 1 mia. kr. Værditilvækst og produktivitet I det følgende ses der på værditilvæksten i IKT-erhvervene. VÆRDITILVÆKST OG PRODUKTIVITET Værditilvækst Værditilvækst er forskellen mellem værdien af produktionen (output) og forbruget til produktionen (input). Produktivitet Produktivitet er værditilvækst pr. fuldtidsbeskæftiget og er dermed et udtryk for arbejdskraftproduktiviteten. Det antages, at der leveres ét årsværk fra virksomhedens ejer. Merproduktivitet Merproduktiviten er forskellen på vækst i produktiviteten i IKT-erhvervene og alle de øvrige erhverv inden for de private byerhverv. Mia. kr ,2 36,2 34, , 21,21, , 4,1 3,4 9,9 1,1 9,4 Figur 1.9 Værditilvækst i IKT-erhvervene, Kilde: Danmarks Statistik 212 IKT-industri IKT-engroshandel Telekommunikation IKT-service, konsulenter Den samlede værditilvækst fra IKT-erhvervene er steget fra 7,1 mia. kr. i 27 til 71,6 mia. kr. i 29, hvilket svarer til en stigning på godt 2 pct. Stigningen skyldes en højere værditilvækst i virksomheder inden for IKT-service og -konsulenter samt telekommunikation. 1. DIGITAL VÆKST 13

14 Tusinde kr Figur 1.1 Produktivitet i IKT-erhvervene, IKT-industri Kilde: Danmarks Statistik 212 IKT-engroshandel Telekommunikation IKT-service, konsulenter IKT-erhvervene i alt Produktiviteten i alle IKT-erhvervene er steget fra 27 til 29, og samlet set er IKT-erhvervenes produktivitetsvækst godt 4,5 pct. Særligt IKT-industrien og IKTengroshandlen har oplevet en stor vækst fra 27 til 29, mens det største bidrag til IKT-erhvervenes samlede vækst kommer fra telekommunikationserhvervet. Tusinde kr Figur 1.11 Produktivitet, 29 IKT-industri IKT-engroshandel Telekommunikation IKT-service, konsulenter IKT-erhvervene i alt Øvrige erhverv i alt Private byerhverv i alt Kilde: Danmarks Statistik 212 Produktiviteten i IKT-erhvervene er generelt højere end i de øvrige erhverv og de private byerhverv. Dette skyldes specielt den høje produktivitet inden for telekommunikation. 1. DIGITAL VÆKST 14

15 Tusinde kr IKT-erhvervene i alt Øvrige erhverv i alt Private byerhverv i alt Figur 1.12 Produktivitet, Kilde: Danmarks Statistik IKT-erhvervene har stabilt over tid en højere produktivitet end de øvrige erhverv. Som tidligere nævnt er IKT-erhvervenes produktivitet steget i perioden med godt 4,5 pct., mens de øvrige erhverv og de private byerhverv ikke har haft en stigende produktivitet. MERPRODUKTIVITET PR. MEDARBEJDER I IKT-erhvervene i forhold til: Øvrige erhverv 37,6% 36,3% 44,% Private byerhverv 34,4% 33,2% 39,8% Kilde: Danmarks Statistik 212 Der er et markant spænd i produktiviteten mellem IKT-erhvervene og de øvrige erhverv. Dette spænd er steget fra 37,6 pct. i 27 til 44, pct. i 29, svarende til 6,4 procentpoint. Forskellen mellem øvrige erhverv og private byerhverv udgøres af IKT-branchen, og denne forskel angiver således IKT-erhvervenes positive indflydelse på produktiviteten i de samlede byerhverv. 1. DIGITAL VÆKST 15

16 Beskæftigelse og løn i IKT-erhvervene 7% 16% 57% 2% Figur 1.13 Beskæftigelsen i IKT-erhvervene, 29 IKT-industri Kilde: Danmarks Statistik 212 Telekommunikation IKT-engroshandel IKT-service, konsulenter I 29 udgjorde IKT-erhvervene 7 pct. af den samlede beskæftigelse i de private byerhverv. Heraf udgjorde konsulentvirksomhederne over halvdelen af de beskæftigede i IKT-erhvervene, mens telekommunikationserhvervet udgjorde en femtedel. Kr IKT-industri IKT-engroshandel Telekommunikation IKT-service, konsulenter IKT-erhvervene, i alt Øvrige erhverv, i alt Private byerhverv, i alt Figur 1.14 Lønsum pr. årsværk, Kilde: Danmarks Statistik DIGITAL VÆKST 16

17 Det samlede IKT-erhverv har en markant højere lønsum pr. årsværk end både de øvrige erhverv og de private erhverv. Specielt bidrager IKT-engroshandlen og IKT-service og -konsulenter til dette. Kun telekommunikationsbranchen har haft et fald i lønsummen pr. årsværk fra 27 til 29. LØNSUM, VÆKST I PCT IKTindustri IKTengroshandel Telekommunikation IKTservice, konsulenter IKTerhverv i alt Øvrige erhverv i alt Private byerhverv i alt Samlet -23,% -5,4% -12,1% 12,7% 2,5% -,2%,% lønsum Pr. årsværk 2,7% 3,6% -12,1% 6,6% 4,9% 11,9% 11,5% Kilde: Danmarks Statistik 212 Den samlede lønsum i IKT-industrien er i perioden faldet 23 pct., mens den pr. årsværk er steget knap 21 pct. grundet et relativt større fald i antallet af årsværk. Samme tendens, omend på et lavere niveau, gør sig gældende for IKTengroshandlen. Samlet set er lønsummen i IKT-erhvervene steget 2,5 pct., men pr. årsværk er stigningen på 4,9 pct. under halvt så stor som for de øvrige erhverv og for de samlede private byerhverv, som har haft en vækst på henholdsvis 11,9 pct. og 11,5 pct. i perioden. Uddannelse VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Videregående uddannelser inkluderer korte, mellemlange og lange videregående uddannelser samt forskeruddannelser. Procent Figur 1.15 Andelen af beskæftigede med en videregående uddannelse inden for de enkelte erhverv, IKT-erhvervene Øvrige erhverv Private byerhverv Kilde: Danmarks Statistik DIGITAL VÆKST 17

18 IKT-erhvervene har andelsmæssigt mere end dobbelt så mange beskæftigede med en videregående uddannelse end de øvrige erhverv og de private erhverv. Figur 1.16 Beskæftigede med en videregående uddannelse, fordelt på virksomhedsstørrelse, vækst Procent IKT-erhverv Øvrige erhverv Kilde: Danmarks Statistik 212 Fra er andelen af personer med en videregående uddannelse, som er beskæftiget i en virksomhed med -9 ansatte, steget med 18 procentpoint, i IKTerhvervene og med 35 pct. i de øvrige erhverv. Generelt har virksomheder med 1 eller flere ansatte oplevet fald i andelen af ansatte med en videregående uddannelse, hvoraf der i virksomheder med 5-99 ansatte har været det største fald på 2 pct. i IKT-erhvervene og på 8 pct. i de øvrige erhverv. 1. DIGITAL VÆKST 18

19 Import og eksport IKT-erhvervenes eksport udgjorde i 29 28,7 mia. kr., svarende til 4,2 pct. af den samlede eksport i de private byerhverv. Mia. kr , ,1 11,7 9,1 5 5,1 2, 1,9 4,1 Figur 1.17 Import og eksport i IKT-erhvervene, 29 Kilde: Danmarks Statistik 212 IKT-industri IKT-engroshandel Telekommunikation Eksport Import IKT-service, konsulenter Både IKT-industrien og konsulentvirksomhederne bidrager til en positiv IKThandelsbalance, mens specielt IKT-engroshandlen, men også telekommunikationsbranchen bidrager til en samlet negativ handelsbalance for IKT-erhvervene. IMPORT OG EKSPORT Mia. kr Eksport IKT-erhvervene 38,1 28,9 28,7 Import IKT-erhvervene 46,1 39,6 36,2 Eksport øvrige erhverv 715,5 786,4 648, Import øvrige erhverv 46,9 478,4 36, Kilde: Danmarks Statistik 212 Eksporten i IKT-erhvervene er mindre end importen, mens det modsatte gør sig gældende for de øvrige erhverv. For IKT-erhvervene er dette negative spænd mellem eksport og import faldet fra 8 mia. kr. i 27 til 7,5 mia. kr. i 29. For de øvrige erhverv er det positive spænd mellem eksport og import steget fra 255 mia. kr. i 27 til 288 mia. kr. i DIGITAL VÆKST 19

20 Digital innovation og iværksætteri Digital innovation og iværksætteri findes i alle brancher og erhverv. Det er f.eks. frisøren, hvor du kan bestille tid online, nye dagligvarebutikker udelukkende på nettet og app-udvikleren, der springer ud som iværksætter. Den samlede IKT-baserede innovation og digitalt iværksætteri er svær at kvantificere, da traditionelle datakilder fx ikke foretager en opdeling i digital og ikke-digital innovation. Det er til gengæld muligt at se på forskellige branchers innovation og iværksætteri. Dette giver dog kun en indikation af udviklingen, da der både er innovation og iværksætteri i IKT-erhvervene, der ikke er digital, og meget af innovationen og iværksætteriet uden for IKT-erhvervene, der er digital. Nedenfor gives et overordnet overblik over innovation og iværksætteri i de digitale IKT-erhverv relativt til de øvrige erhverv. Forskning og udvikling Forskning og udvikling (FoU) er vigtigt for digital innovation og iværksætteri. Procent ,8 7,8 7,7 7, ,3 4, 3,9 5,5 4, , 1,6 1,4 1,11, 1,2 1,1 1,,9 Figur 1.18 Udgifter til egen FoU som andel af omsætning, Private byerhverv, i alt IKTerhvervene, i alt IKT-industri IKTengroshandel Telekommunikation IKT-service, konsulenter Kilde: Danmarks Statistik 212 Anm.: Tallene er virksomhedernes udgifter til egen FoU. Der er således ikke inkluderet eventuel FoU, der er tilkøbt og lavet uden for virksomheden. Virksomheder i IKT- erhvervene brugte 4 pct. af deres omsætning til egen forskning og udvikling (FoU) i 29. Det er 2 procentpoint højere end for de øvrige erhverv under et, men mindre end for andre forskningsintensive erhverv. Fx anvendte medicinalvareindustrien i 29 ca. 26 pct. af omsætningen til FoU. Samlet set står IKT-erhvervene for 16 pct. af det samlede erhvervslivs FoU. 1. DIGITAL VÆKST 2

21 Innovation I det følgende vil der blive set nærmere på innovation i IKT-erhvervene sammenlignet med innovation i de private byerhverv. TYPER AF INNOVATION Produktinnovation Kan være baseret på ny viden eller ny teknologi eller på kombinationer af eksisterende viden og teknologi. Begrebet produkt omfatter både varer og tjenesteydelser såvel som væsentlige forbedringer i eksisterende produkters funktionelle egenskaber. Markedsinnovation Er en implementering af en væsentlig ny markedsføringsmetode, f.eks. gennem ændringer i produktets design, indpakning, salgskanaler, promovering eller prissætning. Procesinnovation Omfatter bl.a. nye eller forbedrede produktions-, leverings- eller distributionsmetoder i fremstillings- og serviceerhvervene, f.eks. med henblik på at forbedre kvalitet, fleksibilitet, effektivitet eller den miljømæssige belastning. Organisatorisk innovation Er en implementering af ny organisatorisk metode i bl.a. virksomhedens forretningsgange, arbejdspladsorganisering eller eksterne relationer, bl.a. med henblik på at forbedre virksomhedens innovative kapacitet, effektivitet i arbejdsgange m.v. Procent Figur 1.19 Andel af virksomheder, der angiver, at de har innoveret, 29 Produktinnovativ Procesinnovativ Organisatorisk innovativ Markedsføringsinnovativ i alt (min én af de fire former) Private byerhverv IKT-erhverv Kilde: Danmarks Statistik 212 For samtlige innovationstyper gælder det, at en større andel af virksomhederne i IKT-erhvervene har innoveret sammenlignet med virksomheder i de private byerhverv generelt. Særligt er andelen af produktinnovative og markedsføringsinnovative virksomheder højere i IKT-erhvervene end de private byerhverv som helhed. 1. DIGITAL VÆKST 21

22 I 29 har 55 pct. af virksomhederne inden for IKT-erhvervene været innovative, mens det generelt er 44 pct. i de private byerhverv. Procent Figur 1.2 Andel af virksomheder, der angiver, at de har udført minimum én af innovationstyperne, Private byerhverv IKT-erhverv Kilde: Danmarks Statistik 212 Andelen af innovative virksomheder i IKT-erhvervene er faldet fra 59 pct. i 27 til 55 pct. i 29, mens andelen af innovative virksomheder i de samlede private byerhverv er relativ stabil. Procent Figur 1.21 Nye produkters andel af innovative virksomheders omsætning, IKT-erhverv Samlede private erhverv Kilde: Danmarks Statistik DIGITAL VÆKST 22

23 Omsætningen i innovative virksomheder er i høj grad båret af nye produkter. I 29 udgjorde nye produkter omtrent 43 pct. af omsætningen i innovative virksomheder i de private byerhverv og knapt to tredjedele for IKT-erhvervene. IKT-ERHVERVENES ANDEL AF DE PRIVATE BYERHVERVS SAMLEDE UDGIFTER TIL INNOVATION (EKSKL. EGEN FOU) Procent af samlede udgifter IKT-erhverv i alt Kilde: Danmarks Statistik 212 IKT-erhvervenes andel af de private byerhvervs udgifter til eksternt købt innovation (eksklusive egen FoU) steg svagt fra 12 pct. i 27 til 13 pct. i 29. IKT-erhvervene tegner sig således for en relativ stabil andel af de private byerhvervs samlede udgifter til innovation. Procent Figur 1.22 IKT-erhvervenes samlede udgifter til innovation, ekskl. egen FoU, fordelt på IKT-erhverv, Kilde: Danmarks Statistik 212 IKT-industri IKT-engroshandel Telekommunikation IKT-service, konsulenter I 29 var andelen af de samlede udgifter til innovation, ekskl. egen FoU, højest i telekommunikationsbranchen, hvis andel siden 27 er steget markant, hvorimod IKT-service, konsulent m.v. siden 27 er faldet markant. 1. DIGITAL VÆKST 23

24 Iværksætteri Procent ,7 5,6 5,6 5,6 5,3 4,8 4,9 4 3,6 4, 4, , 1,5 Figur 1.23 IKT-erhvervenes andel af nystartede og ophørte virksomheder, Kilde: CVR-registeret, Erhvervsstyrelsen,,212. IKT-erhvervenes andel af ophørte virksomheder IKT-erhvervenes andel af nye virksomheder IKT-erhvervenes andel af den samlede mængde nye virksomheder er steget fra 3,6 pct. i 26 til 5,6 pct. i 211. IKT-erhvervenes andel af ophørte virksomheder er samtidig steget betragtelig i perioden I 26 udgjorde virksomheder i IKT-erhvervene,5 pct. af alle ophørte virksomheder. I 211 var dette steget til 5,3 pct. Antal Figur 1.24 Fordeling af nystartede og ophørte virksomheder inden for IKTerhvervene, IKT-industri IKT-engroshandel Telekommunikation IKT-service mv. IKT-erhvervene, i alt Ophørte virksomheder Nye virksomheder Kilde: CVR, Erhvervsstyrelsen, DIGITAL VÆKST 24

25 Knap 3.4 af de i alt 3.6 nye IKT-virksomheder i 211 var inden for IKTservice, mens de resterende 2 fordeler sig mellem de øvrige IKT-erhverv. Af de godt 2.5 virksomheder, der ophørte inden for IKT-erhvervene i 211, var 2.2 inden for IKT-service, mens de resterende 3 var inden for øvrige IKT-erhverv. VÆKSTIVÆRKSÆTTERE Vækstiværksættere er en særlig gruppe af iværksættere, der er kendetegnet ved at have stor succes på udvalgte parametre som fx vækst i antal ansatte. Procent 1 9 8, ,6 6,7 5,3 5,3 5,7 5,4 6,2 6, ,1 3,1 4,1 4,4 3, Figur 1.25 Andel vækstiværksættere i IKTerhvervene, Kilde: Erhversstyrelsen Andel vækstvirksomheder i IKT-erhvervene Andel vækstvirksomheder i alle erhverv Anm.: Populationen af vækstiværksættere i Danmark er ikke stor, derfor er baserne særligt for IKT-erhvervene meget små, hvilket er medvirkende faktor til de relativt store udsving I perioden var andelen af vækstvirksomheder inden for IKTerhvervene stabil. Efter et fald i 27 steg andelen til 8,4 pct. i 28. Med undtagelse af 27 har andelen af vækstvirksomheder i IKT-erhvenene været højere end andelen af vækstvirksomheder generelt i perioden VÆKSTVIRKSOMHEDER I Danmark defineres vækstvirksomheder som virksomheder, der har mindst fem ansatte og en gennemsnitlig årlig vækst i antal ansatte på mindst 2 pct. over en treårig periode. Andelen af vækstvirksomheder beregnes ud fra populationen af virksomheder, som har mindst fem ansatte. Derfor dækker populationen ikke alle virksomheder i Danmark. Definitionen følger OECD s definition af højvækstvirksomheder, hvor virksomhederne dog skal have mindst 1 ansatte for at komme i betragtning som vækstvirksomheder. 1. DIGITAL VÆKST 25

26 Internationale sammenligninger I det følgende gennemgås Danmarks placering i en undersøgelse af værditilvækst og FoU i udvalgte OECD-lande. Procent Figur 1.26 IKT-erhvervenes andel af værditilvæksten i de samlede private byerhverv, 1995 og 28 Finland Irland Korea Sverige Storbritannien USA Holland Japan OECD Norge Danmark EU Tyskland Luxembourg Kilde: OECD Selvom de danske IKT-erhverv har en højere værditilvækst end de øvrige erhverv i Danmark, ligger de danske IKT-erhverv ikke højt, når der sammenlignes med andre OECD-lande. Danmark har dog haft en høj vækst fra på 1,7 procentpoint. Den højeste vækst blev opnået i Finland og var på 5,8 procentpoint, og den laveste vækst var i Tyskland med,2 procentpoint. 1. DIGITAL VÆKST 26

27 Procent Figur 1.27 Andel af udgifter til FoU i udvalgte IKT-industrier af samlede udgifter til FoU i de private byerhverv, 25 Finland Irland Korea Danmark Sverige Udgifter til FoU i IKT-service Japan Holland Norge USA Storbritannien Tyskland Udgifter til FoU i IKT-industri Kilde: OECD De danske IKT-erhverv ligger på en fjerde plads, når det gælder udgifterne til FoU. I Danmark står udgifter til FoU inden for IKT-service for en relativt stor andel af udgifter, modsat eksempelvis Korea og Finland, hvor IKT-industrierne er de dominerende. 1. DIGITAL VÆKST 27

28 2. IKT-infrastruktur Faste og mobile bredbåndsforbindelser er fundamentet for digital innovation, vækst og beskæftigelse. For at få det fulde udbytte af de digitale muligheder er det en forudsætning, at alle i Danmark har mulighed for at få adgang til høje internethastigheder, der tillader brug af avancerede tjenester. På den baggrund har regeringen en målsætning om, at alle husstande og virksomheder skal have mulighed for at få en bredbåndsforbindelse på mindst 1 Mbit/s senest i 22. Tilgængelighed af bredbånd Telebranchens investeringer anvendes blandt andet til at udbygge det mobile og faste bredbåndsnet. Resultatet af disse investeringer kan blandt andet aflæses i udviklingen i tilgængeligheden af bredbånd med stadig højere hastigheder. EU-MÅL: BREDBÅNDSADGANG FOR ALLE I 213 EU På EU-niveau havde 95,3 pct. i 21 mulighed for en bredbåndsforbindelse. Dette er en stigning på 1 procentpoint på et år. Danmark Alle danske husstande og virksomheder har i dag mulighed for at få en bredbåndsforbindelse. Danmark har dermed allerede indfriet EU s målsætning for 213 om bredbånd til alle. TILGÆNGELIGE BREDBÅNDSHASTIGHEDER, Pct. af husstande og virksomheder Downstream - 1 Mbit/s Mbit/s Mbit/s Mbit/s 99 99,9 Upstream - 1 Mbit/s Mbit/s Mbit/s Mbit/s 9 97 Kilde: Bredbåndskortlægning 211, Erhvervsstyrelsen. 2. IKT-INFRASTRUKTUR 28

29 Danskernes mulighed for at købe internetforbindelser med høje downstream- og upstreamhastigheder er vokset betydeligt fra 21 til 211. Der er dog fortsat væsentlig flere, der har mulighed for hurtige downstreamhastigheder end hurtige upstreamhastigheder. Andelen, der har adgang til forbindelser på 1 Mbit/s downstream, er steget fra 25 pct. i 21 til 38 pct. i 211. EU-MÅL: 3 MBIT/S BREDBÅNDSDÆKNING FOR ALLE I 22 EU 29 pct. af husstandene i EU havde i 21 mulighed for at få en bredbåndsforbindelse på mindst 3 Mbit/s downstream. Danmark Danmark er godt på vej mod denne målsætning. Medio 211 kunne 8 pct. af danskere få en 3 Mbit/s-forbindelse, hvilket er en stigning fra 74 pct. året før. Mulighederne for mobil og trådløs bredbåndsadgang er også forbedrede. Mobilt bredbånd var tilgængeligt i cirka 99 pct. af Danmarks areal medio pct. af husstande og virksomheder kunne teoretisk set anvende mobilt bredbånd fra deres adresse med en hastighed på mindst 2 Mbit/s simultant, mens det var 4 pct. året før. Læs mere om bredbåndsdækningen i Bredbåndskortlægning 211. Udbredelse af IKT Procent Figur 2.1 Familiers adgang til internet i hjemmet, Holland Sverige Danmark Finland Tyskland UK EU Kilde: Information Society Database, Eurostat pct. af de danske familier havde internet i hjemmet i 211, hvilket er betydeligt flere end i 29, hvor det tilsvarende var 83 pct. I EU overgås dette kun af Holland og Sverige, hvor en lidt større andel af familierne har internetadgang. Gennemsnittet i hele EU er 73 pct. 2. IKT-INFRASTRUKTUR 29

30 Udbredelsen af bredbånd måles normalt som antallet af bredbåndsforbindelser pr. 1 indbyggere, den såkaldte bredbåndspenetration. Målt på denne måde er Danmark ifølge OECD sammen med Holland og Schweiz de førende bredbåndsnationer i verden med mere end 37 fastnet bredbåndsforbindelser pr. 1 indbyggere. 3 UDBREDELSE AF BREDBÅND, MEDIO 211 Abonnementer pr. 1 Holland Danmark Frankrig Sverige UK Finland EU-27 indbyggere Fastnet bredbånd 39,3 38,5 33,9 32,4 32,4 29,2 27,2 Mobilt bredbånd 39,3 72,6 29,2 92,9 45,5 78,6 34,6 Kilde: Broadband access July 211, EU-Kommissionen Note: Mobilt bredbånd inkluderer både bredbåndsabonnementer til mobiltelefoner og bærbare computere mm. Danmark har den næsthøjeste penetration af fastnet bredbånd i EU kun overgået af Holland og den tredje højeste mobile bredbåndspenetration efter Sverige og Finland. UDBREDELSE AF TELEFONI OG BREDBÅND, Pr. 1 indbyggere, ultimo Fastnetabonnentlinjer 61,7 56,9 51,6 45,2 37,2 32,3 27,7 IP-telefoni-abonnementer 2, 4,9 6,5 8,8 12,9 14,7 17,3 Mobilabonnementer 1,4 17, 115,2 124,6 134,1 139,8 144,7 -heraf dedikerede ,6 1,6 14,2 16,4 dataabonnementer Fastnet 24,7 31,8 35,7 36,8 37,6 38,7 39,2 bredbåndsabonnementer Kilde: Telestatistik andet halvår 211, Erhvervsstyrelsen 212 Antallet af fastnettelefoniabonnementer har været faldende siden 25, mens antallet af mobilabonnementer fortsat er steget i samme periode. Ved udgangen af 211 var der knap 145 mobilabonnementer pr. 1 indbyggere, mens der omvendt var under 3 fastnetabonnentlinjer og godt 17 fastnet IP-telefoni-abonnementer pr. 1 indbyggere. En stadig større andel af fastnet abonnementer er i dag IPabonnementer. Ultimo 211 var der flere bredbåndsabonnementer end abonnentlinjer til telefoni på fastnettet. 3 OECD Broadband Portal. 2. IKT-INFRASTRUKTUR 3

31 Tusinde Figur 2.2 Bredbåndsabonnementer opdelt efter downloadhastigheder, H7 2H8 2H9 2H1 2H11 Under 2 Mbit/s Mindst 2, under 4 Mbit/s Mindst 4, under 1 Mbit/s Mindst 1, under 5 Mbit/s Mindst 5 Mbit/s Kilde: Telestatistik andet halvår 211, Erhvervsstyrelsen Danskernes bredbåndsabonnementer får hele tiden hurtigere hastigheder. 1,4 mio. abonnementer svarende til mere end 6 pct. af alle bredbåndsabonnementer havde i midten af 211 en downstreamhastighed på mindst 1 Mbit/s. På to år er antallet af abonnementer med disse hastigheder næsten fordoblet. Tusinde Figur 2.3 Bredbåndsabonnementer opdelt efter uploadhastigheder, H7 2H8 2H9 2H1 2H11 Under 512 kbit/s Mindst 512 kbit/s, under 1 Mbits Mindst 1 Mbit/s, under 2 Mbit/s Mindst 2 Mbit/s Kilde: Telestatistik andet halvår 211, Erhvervsstyrelsen Også upstreamhastigheder fortsætter med at stige, men er fortsat væsentlig lavere end de tilsvarende abonnementers downstreamhastigheder. Knap 1,6 millioner abonnementer havde upstreamhastighed på mindst 1 Mbit/s, mens det tre år 2. IKT-INFRASTRUKTUR 31

32 tidligere var knap en halv million abonnementer, der havde disse hastigheder. Ved udgangen af 211 havde knap 65. abonnementer mindst 2 Mbit/s upstream. Tusinde husstande og virksomheder Mulighed for 2 Mbit/s Mulighed for 1 Mbit/s Mulighed for 5 Mbit/s Købt mindst 2, under 1 Mbit/s Figur 2.4 Tilgængelighed og udbredelse af bredbåndsabonnementer - downstream, Købt mindst 1, under 5 Mbit/s Købt mindst 5 Mbit/s 1H8 2H8 1H9 2H9 1H1 2H1 1H11 Kilde: Erhvervsstyrelsen 212 Selvom stadig flere virksomheder og forbrugere får højere hastigheder, udnyttes mulighederne for hurtige bredbåndsforbindelser langt fra fuldt ud. Forskellen mellem, hvor mange der har mulighed for at få en bredbåndsforbindelse med en given hastighed, og hvor mange der har købt en forbindelse med den pågældende hastighed, er størst ved de højeste hastigheder. Mere end 2,8 millioner husstande og virksomheder havde i midten af 211 mulighed for at få en bredbåndsforbindelse på mindst 2 Mbit/s downstream, mens omkring 2 millioner (lidt over 7 pct.) havde købt en sådan forbindelse. I 28 udnyttede kun ca. 1 pct. deres mulighed for at få en forbindelse på mindst 1 Mbit/s, mens denne andel var steget til over 4 pct. i 211. Kun omkring 3 pct. af dem, der har mulighed for at købe en bredbåndsforbindelse på 5 Mbit/s, har rent faktisk købt så hurtig et bredbåndsabonnement. 2. IKT-INFRASTRUKTUR 32

33 Procent Figur 2.5 Udvikling i andel faste bredbåndsforbindelser på mindst 1 Mbit/s, Juli 8 Juli 9 Juli 1 Juli 11 Holland Danmark UK Sverige EU-27 Tyskland Kilde: EU Digital Agenda Scoreboard 211, EU-Kommissionen Danmark har ikke blot en høj bredbåndspenetration, men også en forholdsvis stor andel af bredbåndsforbindelser med hastigheder på mindst 1 Mbit/s. 56 pct. af de danske bredbåndsforbindelser er på mindst 1 Mbit/s. Blandt lande med en høj penetration er denne andel kun overgået en anelse af Holland. Gennemsnittet i EU er 42 pct. Danmark har den største stigning i andelen af hurtige forbindelser blandt lande med en høj udbredelse af bredbånd. I 28 var 8 pct. af de danske bredbåndsforbindelser på mindst 1 Mbit/s, hvilket var under EU-gennemsnittet, mens dette i medio 211 er steget til 56 pct., hvilket er betydeligt over EU-gennemsnittet. EU-MÅL: 5 PCT. HAR 1 MBIT/S I 22 EU I 211 havde,9 pct. af bredbåndsabonnementerne i EU en downstreamhastighed på mindst 1 Mbit/s. Danmark Også i Danmark er det yderst få, der har købt bredbåndsabonnementer med hastigheder på mindst 1 Mbit/s. Ultimo 211 havde,8 pct. af de danske husstande og virksomheder disse abonnementer. Regeringen har en målsætning om, at alle husstande og virksomheder skal have mulighed for at få en bredbåndsforbindelse på mindst 1 Mbit/s senest i 22. Kilde: Broadband access at July 211 EU-Kommissionen, Telestatistik andet halvår 211 Erhvervsstyrelsen. 2. IKT-INFRASTRUKTUR 33

34 Udbredelse af bredbånd i virksomheder Procent Figur 2.6 Virksomhedernes hurtigste internetforbindelse, 211 Har ikke Under 2 internetadgang Mbit/s 2-9 Mbit/s 1-29 Mbit/s 3-99 Mbit/s Mindst Kender ikke 1 Mbit/s hastighed Kilde; Danske virksomheders brug af it 211, Danmarks Statistik. 6 pct. af de danske virksomheder med mindst 1 ansatte har en bredbåndsforbindelse på mindst 1 Mbit/s downstream. 1 pct. af disse virksomheder har en forbindelse på 1 Mbit/s. VIRKSOMHEDER MED FASTNET BREDBÅND, Procent af virksomheder Danmark EU Finland Norge Sverige Kilde: Information Society Database, Eurostat pct. af de danske virksomheder med mindst ti ansatte havde i 211 en fastnet bredbåndsforbindelse. Dette er lidt højere end gennemsnittet i EU på 87 pct., men lidt under niveauet i Finland og Sverige. 2. IKT-INFRASTRUKTUR 34

35 Investeringer Efter en årrække med stigende investeringer er telebranchens investeringer faldet siden 28, hvor de lå på 9,6 milliarder kr. I 21 var de samlede investeringer faldet til 7,1 milliarder kr. Relativt set er faldet større end det tilsvarende fald i investeringer i den samlede økonomi i kølvandet af den økonomiske krise. Mia. kr ,9 6, ,4 7, ,6 9,1 8,8 9, 289 8,3 7, ,1 6,4 Mia. kr Figur 2.7 Bruttoinvesteringer i telebranchen og nationalregnskabets bruttoinvesteringer, Bruttoinvesteringer i telesektoren - løbende priser (venstre akse) Bruttoinvesteringer i faste priser (25) (venstre akse) Nationalregnskabets bruttoinvesteringer - faste priser (25) (højre akse) Kilde: Økonomiske nøgletal 21, IT- og Telestyrelsen. Anm.: Inkluderer energiselskabernes investeringer i teleinfrastruktur. Der kan forekomme afvigelser mellem henholdsvis Danmarks Statistiks og Erhvervsstyrelsens oplysninger om telebranchens investeringer, hvilket primært skyldes forskelle i afgrænsningen af telebranchen. Telebranchens investeringsniveau kan sammenlignes med niveauet i det øvrige samfund via investeringsgraden, som angiver bruttoinvesteringernes andel af selskabernes omsætning. Investeringsgraden i den danske telesektor har fra været på niveau med investeringsgraden på ca. 2 pct. i samfundet generelt. 2. IKT-INFRASTRUKTUR 35

36 Procent Figur 2.8 Telebranchens investeringsgrad i udvalgte EU-lande, 29 Danmark Polen Sverige UK EU-27 Finland Tyskland Kilde: EU Digital Agenda Scoreboard 211, EU-Kommissionen Investeringsniveauet i den danske telesektor er på trods af faldet fra 28 til 29 fortsat det højeste i EU. I 29 investerede de danske televirksomheder et beløb, der svarer til 21 pct. af deres omsætning. Dette er væsentlig over det gennemsnitlige niveau i EU på 12 pct. Du kan læse mere om investeringerne og andre finansielle tal for telebranchen i publikationen Økonomiske nøgletal 21. TEKNOLOGIER TIL FASTE INTERNETFORBINDELSER xdsl er en bredbåndsteknologi, der giver mulighed for at bruge den traditionelle telefonforbindelse til datatransmission. Kabelmodem er en enhed, der gør det muligt at sende og modtage datasignaler over et kabel-tv-net samtidig med, at der sendes radio- og tv-programmer. Optiske fibre er en teknologi, hvor signalerne føres gennem lysledere ved hjælp af lyssignaler. Fiberforbindelser har modsat andre bredbåndsforbindelser typisk lige så hurtige upstreamhastigheder som downstreamhastigheder. WiMAX er en trådløs teknologi, som kan give slutbrugeren adgang til en fast trådløs bredbåndsforbindelse og en vis grad af mobilitet afhængig af den anvendte WiMAXstandard. LAN (Local Area Network) består af et internt lokalnet i for eksempel en boligforening eller på et kollegium, hvor de enkelte husstande/værelser deler en fælles internetforbindelse. Forbindelsen hen til ejendommen kan eksempelvis bestå af en optisk fiber eller en xdslforbindelse. 2. IKT-INFRASTRUKTUR 36

37 Priser En velfungerende teleinfrastruktur til gavn for danske virksomheder og forbrugere er ikke kun betinget af adgang til gode tjenester i hele landet, men også af at bredbåndsforbindelserne sælges til rimelige priser. PRISUDVIKLING, BILLIGSTE ABONNEMENT, Per måned Bredbåndstelefoni - 3 minutter Mobilabonnement - 3 minutter Fastnet bredbånd - 1/1 Mbit/s Fastnet bredbånd - 2/2 Mbit/s Mobilt bredbånd - 3 Mbit/s / 384 kbit/s Kilde: Erhvervsstyrelsen 212 April 211 April 212 Ændring i pct. (løbende priser) Ændring i pct. (faste priser) 111 kr. 111 kr. % -3% 99 kr. 99 kr. % -3% 179 kr. 179 kr. % -3% 249 kr. 249 kr. % -3% 148 kr. 99 kr. -33% -35% Priserne for teleydelser har været faldende gennem en årrække. Det seneste år har priserne dog stabiliseret sig, men der er fortsat tale om et fald i faste priser på 3 pct. En undtagelse fra det generelle billede med mere stabile priser er prisen for mobilt bredbånd til bærbare computere, der er faldet med en tredjedel fra 211 til 212. UDVIKLING MOBILPAKKER, Per måned Juli 211 Maj 212 Lille pakke (under 1 kr.) Stor pakke (under 15 kr.) Kilde: Erhvervsstyrelsen timers tale, fri sms og mms, 2 MB data 99 kr. 5 timers tale, fri sms og mms, 5 GB data 149 kr. 3 timers tale, fri sms og mms, 1 GB data 79 kr. 6 timers tale, fri sms og mms, 1 GB data kr. På mobilområdet markedsfører teleselskaberne i stigende grad forskellige pakkeløsninger, hvor en given mængde tale, sms, mms og data er inkluderet til en samlet fast pris. I tabellen ovenfor er vist eksempler på udviklingen for to mobilpakker. I juli 211 kunne man for 99 kr. få 2 timers taletid og 2 MB data samt fri sms og mms, mens man i maj 212 for 2 kr. mindre får en ekstra times taletid og 5 gange så meget data. 2. IKT-INFRASTRUKTUR 37

38 /PPP Figur 2.9 Billigste 4-8 Mbit/s downstream bredbåndsabonnement, februar, 211 Danmark Sverige Tyskland Holland Finland EU-27 Kilde: Broadband access in the EU: situation at 1 July 211, EU-Kommissionen Note: Tallet for EU-27 angiver gennemsnittet af de billigste tilbud i de 27 EU-lande. De danske bredbåndspriser er blandt de billigste i EU. Ifølge en undersøgelse fra Europa-Kommissionen kan man i Danmark få det billigste bredbåndsabonnement i EU med en hastighed på 4-8 Mbit/s downstream, mens Danmark har de tredjebilligste abonnementer med hastigheder på 8-12 Mbit/s og 12-3 Mbit/s. Det billigste abonnement på 4-8 Mbit/s kostede i februar euro/måned i Danmark justeret for købekraft, mens gennemsnittet i EU var 27 euro. Kr./min. Kr./MB 3,5 3, 2,5 2, 3, ,9 34 2,73 2,56 2, , , 14,5 1 Figur 2.1 Roamingpriser i EU før moms for danske kunder, , 4. k k k k k. 211 Foretagne opkald (venstre akse) Data (højre akse) Kilde: International Roaming Benchmark Reports, BEREC 2. IKT-INFRASTRUKTUR 38