10. It og produktivitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "10. It og produktivitet"

Transkript

1 It og produktivitet It og produktivitet 10.1 Introduktion It-investeringernes betydning for produktiviteten Sammenhængen mellem produktivitet og velstand Opbygningen af kapitlet Sammenhængen mellem it, produktivitet og velstand er en kompliceret størrelse. For første gang er det muligt at anskue sammenhængen ud fra Nationalregnskabet, der på baggrund af en række statistikker i Danmarks Statistik kan beregne og analysere itinvesteringernes betydning for produktiviteten. Det er dermed analyser, der baseres på beregninger af it-investeringerne - og altså ikke baseret direkte opgørelser af itinvesteringerne, hvorfor konklusionerne skal tages med forbehold. Produktivitet er defineret ved det output, der skabes ved et givent input af kapital og arbejdskraft. Udviklingen i produktiviteten er afgørende for befolkningens velstand og en stigning i produktivitet medfører enten at 1) det er muligt at fastholde samme niveau for produktion i samfundet med færre råvarer, maskiner og arbejdskraft eller 2) at forøge produktionen med det samme forbrug af råvarer, maskiner og arbejdskraft. I dette kapitel belyses nogle af sammenhængene mellem it og produktiviteten - bl.a. ved at se på beregninger af it-investeringernes betydning for produktiviteten og anskueliggøre effekten af it-projekter i den enkelte virksomhed. Kapitlet er struktureret, så produktivitetsudviklingen belyses ud fra tre niveauer i økonomien: 1. samfundsniveau 2. brancheniveau 3. virksomhedsniveau. Endelig er der et par internationale sammenligninger til sidst i kapitlet. Kapitlet viser bl.a., at: de samlede investeringer i it-udstyr udgør i 2002 cirka 24 mia. kr. Det svarer til 8,5 pct. af de samlede bruttoinvesteringer de samlede investeringer i købt og egenudviklet software udgør i mia. kr. Det svarer til 9,2 pct. af de samlede bruttoinvesteringer 22 pct. af den gennemsnitlige stigning i arbejdsproduktiviteten fra 1988 til 2000 forklares af it-kapital pr. arbejdstime værditilvæksten i den private sektor er i gennemsnit vokset med 2,6 pct. fra 1988 til Heraf bidrager it-kapital med 0,7 procentpoint - eller ca. 27 pct. de it-producerende foretager investeringer i it-kapital på bekostning af investeringer i mere traditionelle kapitalgoder de it-producerende og de it-kapitalintensive bidrager med henholdsvis 19 pct. og 16 pct. til den samlede gennemsnitlige værditilvækst i årene fra 1988 til 2000 it-kapital har en væsentlig større indflydelse på arbejdsproduktiviteten i Danmark end i Sverige i perioden fra 1994 til Samfundsniveau Data omkring it-investeringer gør det nu muligt at belyse it-kapitalens betydning Det følgende afsnit belyser it-investeringerne fra et overordnet samfundsniveau. Det sker på baggrund af produktivitetsberegninger foretaget af Nationalregnskabet. Baggrunden for at beregne og analysere it-investeringers betydning for produktivitet er, at det med detaljerede data nu for første gang er muligt at foretage analyser af itkapitalens (dvs. investeringer i hardware, kommunikationsteknologi og software) betydning for produktivitetsudviklingen.

2 176 It og produktivitet Resultater skal tages med et vist forbehold Datagrundlaget for it-investeringer i Nationalregnskabet er ikke baseret på direkte undersøgelser i virksomhederne, men tager udgangspunkt i information fra diverse statistikkilder i Danmarks Statistik fx Regnskabsstatistikken (investeringer i it-udstyr), produktstatistik for it-ene (køb af software og store databaser) samt lønstatistikken (til estimering af egenudviklet software). Ingen af de nævnte kilder opgør it-investeringer direkte, men danner basis for beregninger af it-investeringerne. Derfor skal den følgende analyse af it-kapitalen og dens betydning for produktiviteten tages med dette forbehold. En ideel opgørelse ville direkte undersøge virksomhedernes it-investeringer. Udviklingen i it-investeringerne og produktionsfaktorerne Kraftig stigning i it-investeringer It-investeringer som andel af de samlede faste bruttoinvesteringer Figur 10.1 I 2002 blev der investeret 24 mia. kr. i it-udstyr. De tilsvarende investeringer for købt og egenudviklet software lå på 26 mia. kr. i I perioden 1988 til 2002 er andelen af it-investeringer steget betragteligt. De samlede it-investeringer udgjorde således 17,7 pct. af de samlede faste bruttoinvesteringer i 2002 mod 11,8 pct. i Figur 10.1 viser andelen af investeringer i it-udstyr samt købt og egenudviklet software ud af de samlede faste bruttoinvesteringer i perioden fra 1988 til Det er i første halvdel af perioden, at de største stigninger i de samlede it-investeringer er forekommet, mens udviklingen har stabiliseret sig omkring de 18 pct. siden midten af 1990 erne. Investeringer i it-udstyr og software som andel af de samlede faste bruttoinvesteringer 20 Procent ,0 7,8 4,9 4,1 4,3 9,1 9,5 9,7 4,9 1 6,3 11,5 7,0 9,8 7,9 7,3 7,7 8,4 9,3 10, ,5 9,6 9,2 8,9 9,2 9,0 9,0 8, It-udstyr Købt og egenudviklet software Kilde: Danmarks Statistik, Nationalregnskabet. Andelen af investeringer i it-udstyr faldende Andelen af investeringer i købt og egenudviklet software stigende Analyse af den private sektor Udviklingen i produktionsfaktorerne Andelen af investeringer i it-udstyr toppede i 1993 med 11,5 pct. Generelt har andelen været faldende fra midten af 1990 erne frem til slutningen af perioden. I 2002 ligger andelen på 8,5 pct., hvilket er det laveste siden Investeringerne i købt og egenudviklet software er vokset fra 4 pct. i 1988 til 9,2 pct. i Investeringerne i købt og egenudviklet software er lavere end investeringerne i gruppen af it-udstyr med undtagelse af årene 2000 og Investeringsandelen for de to grupper har i årene 1999 til 2002 ligget meget tæt op ad hinanden. De markante stigninger i it-investeringer siden slutningen af 1980 erne, gør det interessant at foretage produktivitetsberegninger og se den kvantitative effekt af de øgede it-investeringer henover årene. I Nationalregnskabet er der udelukkende foretaget analyser af produktiviteten i den private sektor. Før den egentlige gennemgang af udviklingen i produktiviteten er det relevant at betragte udviklingen i de faktorer, der indgår i produktionen.

3 It og produktivitet 177 Årlig ændring i pct. Figur 10.2 Nedenstående figur 10.2 viser de årlige ændringer i tjenester fra it-kapital og anden kapital samt ydelser fra arbejdskraft fordelt på henholdsvis kort og lang uddannelse. Tjenester fra it-kapital omfatter indsats af tjenester fra software og informations- og kommunikationsteknologi, mens tjenester fra anden kapital primært omfatter maskiner og bygninger. Arbejdskraft med en kort uddannelse dækker over folk i arbejdsstyrken med grundskole, sfaglig eller kort videregående uddannelse, mens arbejdskraft med en lang uddannelse dækker over folk i arbejdsstyrken med en mellemlang eller lang videregående uddannelse. Årlig ændring i produktionsfaktorer 20 Procent , ,6 2,2 1, Arbejdskraftydelser lang uddannelse Arbejdskraftydelser kort uddannelse It-kapitaltjenester Andre kapitaltjenester Stor stigning i it-kapital Som det fremgår af figur 10.2 ligger tjenester fra it-kapital i hele perioden væsentligt højere end de andre faktorer i produktionen. Ud fra et gennemsnit over alle årene, er tjenester fra it-kapital steget med 13,7 pct., hvilket er en direkte følge af de øgede it-investeringer. Det fremgår af figuren, at tjenester fra anden kapital, med et gennemsnit på 1,3 pct., har en væsentlig lavere årlige vækstrate. Arbejdsproduktivitet Faktorer til bestemmelse af produktivitet Definition af totalfaktorproduktivitet Arbejdsproduktivitet Udviklingen i samfundets produktivitet afhænger af faktorer som kapitalapparat, uddannelsesniveau og totalfaktorproduktivitet. Et større og mere teknologisk kapitalapparat giver alt andet lige mulighed for produktivitetsforbedringer. Samtidig må det formodes, at højere uddannet arbejdskraft har en positiv indflydelse på produktiviteten, dvs. at der hermed kan opretholdes den samme produktion med mindre indsats af arbejdskraft. Totalfaktorproduktiviteten er et udtryk for den ændring i produktiviteten, som ikke kan forklares med ændringer i kapitalapparat og uddannelsesniveau. Teknologiske fremskridt, ændringer i organisation og tilrettelæggelse af produktionen eller lign. er eksempler på faktorer, der er med til at bestemme totalfaktorproduktiviteten. I en nationalregnskabsmæssig sammenhæng måles produktivitet ud fra udviklingen i arbejdsproduktiviteten, hvor ændringer forklares ud fra: 1. kapitalintensitet, dvs. kapitalinput pr. arbejdstime 2. arbejdsstyrkens kvalitet, dvs. uddannelsesniveauet 3. totalfaktorproduktivitet, dvs. teknologi, tilrettelæggelse eller lign.

4 178 It og produktivitet Næsten en fjerdedel af stigning i arbejdsproduktivitet stammer fra it-kapital Figur 10.3 I perioden fra 1988 til 2000 er arbejdsproduktiviteten steget med 2,7 pct. i gennemsnit om året, hvoraf over halvdelen kan tilskrives en stigning i totalfaktorproduktiviteten, jf. figur Kapitalinput pr. arbejdstime er inddelt i henholdsvis it-kapital og anden kapital, og det fremgår, at 22 pct. af den gennemsnitlige stigning i arbejdsproduktivitet forklares af it-kapital pr. arbejdstime, mens 15 pct. forklares af anden kapital pr. arbejdstime. Fordeling af gennemsnitlig stigning i arbejdsproduktivitet It-kapital pr. arbejdstime 22% Totalfaktorproduktivitet 52% Anden kapital pr. arbejdstime 15% Arbejdskraftkvalitet 11% Værditilvækst Vækst Bidrag til værditilvækst Udviklingen i produktionsfaktorerne og arbejdsproduktiviteten i perioden blev beskrevet i det foregående. Dette afsnit omhandler bidraget fra produktionsfaktorerne og arbejdsproduktiviteten til den samlede vækst, herunder hvilken indflydelse it-kapitalen har for værditilvæksten. I lighed med arbejdsproduktivitet kan værditilvæksten opdeles, så det er muligt at belyse it-investeringernes betydning for værditilvæksten i perioden fra 1988 til Bidrag til værditilvækst er opdelt på: 1. it-kapitaltjenester 2. andre kapitaltjenester 3. arbejdskraftydelser med en lang uddannelse 4. arbejdskraftydelser med en kort uddannelse 5. totalfaktorproduktivitet. It-investeringer har stigende betydning for vækst I perioden fra 1988 til 2000 er værditilvæksten i gennemsnit vokset med 2,6 pct. om året, hvoraf it-kapital i gennemsnit har bidraget med et vækstbidrag på 0,7 procentpoint, hvilket svarer til lidt mindre end en tredjedel. Kun totalfaktorproduktiviteten ligger højere med 1,4 procentpoint, hvilket illustrerer it-investeringernes betydning for væksten i det private sliv. I figur 10.4 sammenlignes tjenester fra henholdsvis it-kapital og anden kapital og deres årlige bidrag til værditilvæksten i perioden fra 1989 til 2000.

5 It og produktivitet 179 Figur 10.4 Bidrag til årlig ændring i værditilvækst 1,4 Procentpoint 1,2 1,0 0,8 0,6 0,6 0,6 0,6 0,5 0,5 0,5 0,6 0,2 0,7 0,1 0,6 0,3 0,7 0,3 0,8 0,7 0,5 0,8 0,8 0,5 0,7 0,2 0, It-kapitaltjenester Andre kapitaltjenester It-kapital bidrager mest til vækst Akkumulerede bidrag til vækst Figur 10.5 Det samlede bidrag fra kapitalapparatet overstiger 1 procentpoint i alle år, undtagen perioden fra 1992 til It-kapitalens stigende betydning fremgår ligeledes, hvor det bemærkes, at it-kapitalen allerede fra 1992 overstiger bidraget fra anden kapital til den samlede vækst. I figur 10.5 er de akkumulerede bidrag til værditilvæksten fra 1988 til 2000 illustreret. Mere end 8 procentpoint af det akkumulerede bidrag til værditilvæksten kommer fra væksten i it-kapital mod 5 procentpoint fra anden kapital. Til sammenligning udgør det akkumulerede bidrag fra totalfaktorproduktivitet 18 procentpoint, mens kort og lang uddannelse står for henholdsvis ca. -2 procentpoint og 4 procentpoint. Akkumulerede bidrag til værditilvæksten 10 Procentpoint 8 8, , It-kapitaltjenester Andre kapitaltjenester 10.3 Brancheniveau Analyse på sniveau Analyser af sammenhængen mellem it og produktivitet på brancheniveau kan udføres på flere forskellige måder. I kapitel 8 blev de danske it- beskrevet og det fremgik blandt andet, at it-ene i 2002 omfatter 4,6 pct. af de danske virksomheder, og repræsenterede 7,6 pct. af de beskæftigede i Danmark. Samtidig havde it-ene en omsætning der svarer til 9,1 pct. af de private by og en eksport, lønsum og værditilvækst, der udgør henholdsvis 9,2 pct., 10,5 pct. og 10,3 pct.

6 180 It og produktivitet Samlet set har de danske it- altså en positiv påvirkning på den samlede produktivitet i Danmark. Analyse på sniveau It-producerende Tabel 10.1 I dette afsnit belyses udviklingen i de it-producerende og it-kapitalintensive 1, med udgangspunkt i beregninger fra Nationalregnskabet. Analyserne på dette niveau skal fortolkes med forbehold, da tallene for investeringer i it i de enkelte er behæftet med større usikkerhed end de øvrige tal. Et it-producerende defineres i Nationalregnskabet som et, hvor produktionen af it-komponenter udgør mere end 50 pct. af den samlede produktion. Med undtagelse af Fremstilling af andre elektriske maskiner og apparater 2, så opfylder ene i tabel 10.1 dette kriterium. It-producerende Erhverv Fremstilling af kontormaskiner og edb-udstyr Fremstilling af andre elektriske maskiner og apparater Fremstilling af telemateriel mv Fremstilling af medicinaludstyr, instrumenter, ure mv Post og telekommunikation Databehandlingsvirksomhed It-kapitalintensive Tabel 10.2 De it-kapitalintensive er udvalgt ud fra it-kapitalens andel af den samlede anvendte kapital i det specifikke. Det vil sige de hvor it-kapitalen udgør den største del af kapitalinvesteringerne - og ikke de med de absolut største indsatser af it-kapital. Andelen af input fra it-kapital ligger for de mest it-kapitalintensive mellem 3 og 7 pct., hvor ene Anden servicevirksomhed og Udlejning undtagen af fast ejendom har de største andele. It-kapitalintensive Erhverv Handel med biler, autoreparation, servicestationer Detailhandel i øvrigt, reparationsvirksomhed Hotel- og restaurationsvirksomhed mv Lufttransport Finansieringsvirksomhed Forsikringsvirksomhed Servicevirksomhed for finanssektoren mv Udlejning undtagen af fast ejendom Rådgivningsvirksomhed mv., rengøringsvirksomhed Anden Servicevirksomhed Tjenester fra it-kapital og anden kapital i ene Tjenester fra it-kapital dominerer i de it-producerende... I lighed med udviklingen på samfundsniveau er det interessant at betragte de it-producerende og it-kapitalintensive s gennemsnitlige ændringer i tjenester fra it-kapital og anden kapital. Det giver overblik over de to sgrupperingers investeringer i kapital og i hvilken grad it-kapital dominerer i de enkelte. Figur 10.6 viser, at de it-producerende som ventet har høje gennemsnitlige vækstrater for tjenester fra it-kapital. Samtidig er væksten for anden kapital beskeden, hvilket indikerer at disse foretager it-investeringer på bekostning af investering i mere traditionelle kapitalgoder. Post og telekommunikation har med 27,8 pct. den største gennemsnitlige vækst i it-kapitaltjenester for perioden Udvælgelsen af sker på baggrund af Nationalregnskabets 53-gruppering, der er det mest detaljerede sniveau, hvorpå der foreligger data for kapitalapparat. I det følgende er fokus på med speciel interesse i en it sammenhæng - de it-producerende og de it-kapitalintensive 2 Erhvervet er medtaget i analysen af Nationalregnskabet, da det som regel er klassificeret som it-producerende i tilsvarende udenlandske studier.

7 It og produktivitet 181 Figur 10.6 Årlig ændring i kapitaltjenester, it-producerende Post og telekommunikation 1,6 27,8 Fremst. af telemateriel mv. Fremst. af medic. udstyr, instrumenter, ure mv. Fremst. af andre elektriske maskiner og app. 3,2 2,4 4,0 21,0 20,8 20,6 Databehandlingsvirksomhed -0,2 19,7 Fremst. af kontormaskiner og edb-udstyr -3,5 11, It- kapitaltjenester Andre kapitaltjenester Procent...og i de it-kapitalintensive Figur 10.7 For de it-kapitalintensive er den tilsvarende situation illustreret i figur For de fleste af ene, er den gennemsnitlige årlige vækst i tjenester fra it-kapital betragteligt højere end for anden kapital. Udlejning undtagen af fast ejendom har den største gennemsnitlige vækst med 17,6 pct. Det er kun i Hotel- og restaurationsvirksomhed mv., at anden kapital har en større gennemsnitlig vækstrate end it-kapital. Årlig ændring i kapitaltjenester, it-kapitalintensive Udlejning undtagen af fast ejendom Forsikringsvirksomhed Servicevirksomhed for finanssektoren mv. Rådgivningsvirks. mv., rengøringsvirks. Finansieringsvirksomhed Lufttransport Detailhandel iøvrigt, reparationsvirksomhed Handel m. biler, autorep., servicestationer Anden Servicevirksomhed Hotel- og restaurationsvirksomhed mv. -1,3-1,2-1,6-2,0 4,7 1,9 0,3 3,0 2,1 3,1 2,0 6,9 7,6 8,6 12,9 12,2 17,6 16,6 16,3 15, It- kapitaltjenester Andre kapitaltjenester Procent Arbejdsproduktivitet Høj gennemsnitlig produktivitet i de it-producerende It-kapital bidrager mere til produktivitetsstigninger end traditionel kapital I de it-producerende er den årlige gennemsnitlige vækst i arbejdsproduktiviteten fra 1988 til 2000 relativ høj. Med 8,3 pct. har Fremstilling af kontor-maskiner og edb-udstyr haft den højeste vækst i gruppen. Databehandlingsvirksomhed har den næsthøjeste vækstrate med 4,3 pct., mens den laveste gennemsnitlige vækstrate findes i Fremstilling af andre elektriske maskiner og apparater med 2,4 pct. I figur 10.8 er det gennemsnitlige bidrag fra kapital pr. arbejdstime fordelt på it-kapital og anden kapital illustreret. For alle ene har it-kapital en væsentlig højere effekt på arbejdsproduktiviteten end anden kapital. Eksempelvis bidrager it-kapital med 2,4 procentpoint af væksten i arbejdsproduktivitet fra 1988 til 2000 for Databe-

8 182 It og produktivitet handlingsvirksomhed, hvorimod anden kapital bidrager negativt med -0,2 procentpoint. Figur 10.8 Bidrag til årlig ændring i arbejdsproduktivitet. It-producerende Fremst. af kontormaskiner og edb-udstyr 1,1 0,0 Fremst. af andre elektriske maskiner og app. 1,0 Fremst. af telemateriel mv. 1,3 Fremst. af medic. udstyr, instrumenter, ure mv. 1,6 0,3 Post og telekommunikation 0,9 0,5 Databehandlingsvirksomhed -0,2 2,4-0,5 0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 It-kapital pr. arbejdstime Anden kapital pr. arbejdstime Procentpoint Arbejdsproduktivitet i de it-kapitalintensive Broget billede i de it-kapitalintensive Figur 10.9 I de it-kapitalintensive er udviklingen noget mere broget. Erhvervene Udlejning undtagen af fast ejendom og Servicevirksomhed for finanssektoren mv. har en høj årlig gennemsnitlig vækstrate i arbejdsproduktiviteten på 7,7 pct. i perioden Derimod har både Hotel- og restaurationsvirksomhed mv. og Lufttransport en negativ vækst i arbejdsproduktiviteten med henholdsvis -0,5 pct. og -2,1 pct. Det brogede billede af udviklingen i arbejdsproduktiviteten går igen i tallene for bidraget fra it-kapital og anden kapital, jf. fig Udlejning undtagen af fast ejendom adskiller sig markant med et stort bidrag fra it-kapital til den gennemsnitlige årlige vækst i arbejdsproduktivitet med en andel på 4,5 procentpoint. Endvidere er der også betydelige bidrag til produktivitetsvækst fra it-kapital i Finansieringsvirksomhed med 2,7 procentpoint. Bidrag til årlig ændring i arbejdsproduktivitet. It-kapitalintensive Udlejning undtagen af fast ejendom Finansieringsvirksomhed Servicevirksomhed for finanssektoren mv. Forsikringsvirksomhed Rådgivningsvirks. mv., rengøringsvirks. Lufttransport Handel m. biler, autorep., servicestationer Detailhandel iøvrigt, reparationsvirksomhed Anden Servicevirksomhed Hotel- og restaurationsvirksomhed mv It-kapital pr. arbejdstime Anden kapital pr. arbejdstime Procentpoint

9 It og produktivitet 183 Værditilvækst Bidrag til ændring i værditilvækst i de it-producerende Figur De it-producerende og de it-kapitalintensive s gennemsnitlige bidrag til ændringen i værditilvæksten over perioden er illustreret i figur og Af figur fremgår det, at alle de it-producerende bidrager positivt til den gennemsnitlige værditilvækst. Samlet set bidrager de med næsten 19 pct. til den samlede gennemsnitlige værditilvækst. Erhvervene Post og telekommunikation og Databehandlingsvirksomhed har de største andele med henholdsvis 4 og 10,7 procentpoint. Andel af ændring i den samlede værditilvækst, it-producerende Fremst. af kontormaskiner og edb-udstyr 1,1 Fremst. af andre elektriske maskiner og app. 0,7 Fremst. af telemateriel mv. 1,0 Fremst. af medic. udstyr, instrumenter, ure mv. 1,0 Post og telekommunikation 4,0 Databehandlingsvirksomhed 10, Procentpoint Bidrag til ændring i værditilvækst i de it-kapitalintensive Figur I figur er de tilsvarende andele vist for de it-kapitalintensive. Samlet set bidrager de it-kapitalintensive med 16 pct. til den samlede gennemsnitlige værditilvækst fra 1988 til Det er primært ene Rådgivningsvirksomhed mv., rengøringsvirksomhed, Servicevirksomhed for finans-sektoren mv. og Detailhandel i øvrigt, reparationsvirksomhed, der bidrager med henholdsvis 5,3 pct.-point 4,9 pct.- point og 3,2 pct.-point. Andel af ændring i den samlede værditilvækst, it-kapitalintensive Detailhandel iøvrigt, reparationsvirksomhed 3,2 Servicevirksomhed for finanssektoren mv. 4,9 Udlejning undtagen af fast ejendom Forsikringsvirksomhed Handel m. biler, autorep., servicestationer Anden Servicevirksomhed Hotel- og restaurationsvirksomhed mv. 0,9 0,8 0,6 0,2 Lufttransport Finansieringsvirksomhed -0,7-0,1 Rådgivningsvirks. mv., rengøringsvirks. 5, Procentpoint

10 184 It og produktivitet 10.4 Virksomhedsniveau Kompliceret sammenhæng mellem it og produktivitet i virksomhederne It-anvendelse og værditilvækst It-anvendelse og formelle kompetencer Virksomhedernes oplevede effekt af it-projekter Sammenhængen mellem it og produktiviteten i den enkelte virksomhed er om mulig endnu mere kompliceret end hvad der gør sig gældende på mere aggregerede niveauer. At der er et samspil mellem it-anvendelsen og fx værditilvæksten er bl.a. dokumenteret i kapitlet om virksomhedernes brug af it, afsnit 4.10 Kompetencer, it-anvendelse og værditilvækst, hvor værditilvæksten pr. medarbejder i små virksomheder med integreret it-anvendelse er 16 pct. højere end blandt små virksomheder med simpel it-anvendelse. Det fremgår ligeledes af samme afsnit, at it-anvendelsen i virksomhederne har et stærkt samspil med de formelle kompetencer i virksomheder. Blandt andet har 13,9 pct. af medarbejderne i de små virksomheder med integreret it-anvendelse en videregående uddannelse mod 7,6 pct. i de små virksomheder med simpel it-anvendelse. I den seneste udgave af spørgeskemaundersøgelsen Virksomhedernes brug af it 2004 er der for første gang spurgt om de effekter de seneste to års it-projekter har givet i virksomheden. Der er ikke tale om en egentlig produktivitetsmåling, men derimod om virksomhederne oplevede effekt i forhold til fire dimensioner: omlægninger og forenklinger af arbejdsgange frigørelse af ressourcer udvikling af nye produkter eller ydelser større indtjening. Hver anden virksomhed har haft effekt af it-projekter Omlægninger af arbejdsgange mest udbredt Lidt over hver anden virksomhed - 56 pct. - har oplevet én eller flere af disse effekter. De resterende 44 pct. har kun haft effekter i ringe grad eller slet ikke - fx hvis virksomheden ikke har haft it-projekter inden for de seneste to år. Jo større virksomhederne er, jo hyppigere påvirker it-projekter organisationen. Således har 79 pct. af virksomheder med mindst 50 ansatte oplevet effekt af it-projekter mod 51 pct. af virksomheder med ansatte. Omlægninger og forenklinger af arbejdsgange er den hyppigst oplevede effekt blandt virksomhederne. 53 pct. har mærket en sådan effekt i høj eller nogen grad, heraf 21 pct. endda i høj grad (figur 10.12). Det er dog færre, der har frigjort ressourcer som følge af it-projekter: 41 pct. i høj eller nogen grad, heraf 11 pct. i høj grad. Udvikling af nye produkter/ydelser er mere sjælden: 23 pct. har oplevet dette i høj eller nogen grad. Endelig er der 24 pct., der har haft en større indtjening i forbindelse med itprojekter.

11 It og produktivitet 185 Figur Virksomhedernes effekt af it-projekter Omlægning, forenklinger af arbejdsgange Frigørelse af ressourcer Udvikling af nye produkter/ydelser Større indtjening I høj grad I nogen grad I ringe grad Ved ikke/ikke relevant Procent Anm. Virksomhederne blev spurgt: I hvilken grad har de sidste to års it-projekter medført ændringer i forhold til den tidligere opgaveløsning? Hvis virksomheden ikke havde haft it-projekter anførtes 'Ved ikke/ikke relevant'. Kilde: Danmarks Statistik, Danske virksomheders brug af it It-projekter udmønter sig i nye produkter i hver fjerde virksomhed Flest får frigjort ressourcer samtidigt med omlægninger og forenklinger men produktudviklerne har oftest en større indtjening Man kan konkludere, at virksomhederne i mindre grad vurderer, at it-projekterne har en direkte og mærkbar effekt på udvikling af nye produkter eller ydelser. It-projekter påvirker ofte den måde, der arbejdes og produceres på, men mindre hyppigt frigøres der ressourcer, endsige skabes en større indtjening. Frigørelse af ressourcer, og i sidste ende større indtjening, er formentlig begrundelse for mange it-projekter og vil ofte være betinget af omlægninger af arbejdsgange eller udvikling af nye produkter. Således viser beregninger, at blandt de, der har omlagt arbejdsgange, har hele 75 pct. fået frigjort ressourcer, og 44 pct. har haft en større indtjening. Blandt den antalsmæssigt mindre gruppe af virksomheder, der har produktudviklet som følge af it-projekter, findes imidlertid den største andel med større indtjening, nemlig 62 pct. De virksomheder, der har omlagt arbejdsgange har ikke oplevet samme effekt - til gengæld er der flere af dem. Omlægning af arbejdsgange synes at have mindre effekt for indtjeningen for den enkelte virksomhed, men er til gengæld mere udbredt antalsmæssigt. Hvordan tolkes effekt? Vellykkede it-projekter uden effekt? For mange virksomheder vil målet for et it-projekt i sidste ende være at det bidrager til indtjeningen. Der kan imidlertid tænkes vellykkede it-projekter, hvor en sådan effekt ikke er umiddelbar synlig. Det kan skyldes, at it-projekterne endnu ikke har givet ressourcemæssige afkast. En anden forklaring kan være konkurrence m.m., som kan betyde, at en virksomhed er nødt til at indføre it, blot for at opretholde den eksisterende indtjening. Virksomheder uden it-projekter For en del virksomheders vedkommende har it-projekter ikke været relevante inden for de seneste to år, hvorfor en effekt ikke kommer på tale. Som nævnt gælder det i højere grad de mindre virksomheder, hvor it-anvendelse ofte kan antages at være standardsoftware, der indgår i administrationens daglige drift. Det forhold, at en virksomhed ikke har haft et egentligt it-projekt udelukker ikke en effektiv it-anvendelse eller udvikling af anden teknologi end informationsteknologi. Oplevet effekt samt årsag og virkning Der er tale om oplevet effekt af it-projekter, afgivet i form af en vurdering. Resultaterne viser de talmæssige sammenhænge, men ikke nødvendigvis forholdet mellem årsag og virkning.

12 186 It og produktivitet 10.5 Internationalt perspektiv Arbejdsproduktivitet i G7-landene og Danmark It-kapitalen har stor betydning Figur I forlængelse af analysen baseret på tal fra Nationalregnskabet, er det interessant at sammenligne Danmark med G7-landene i perioden fra 1995 til Sammenligningen viser, at det kun er Japan, der har en højere gennemsnitlig stigning i arbejdsproduktiviteten med en vækstrate på 2,8 pct. mod Danmarks 2,1 pct. Danmark ligger til gengæld fuldt på højde med USA. Det er interessant at se hvilken betydning it-kapitalen har for arbejdsproduktiviteten i forhold til den traditionelle kapital. Figur viser, hvor stor betydning it-kapital har i sammenligning med anden kapital fra 1995 til It-kapitalen dominerer over anden kapital i de fleste lande, det er kun i Tyskland og Italien, at bidraget fra anden kapital er større end bidraget fra it-kapital. I Danmark og Storbritannien er bidraget fra anden kapital negativt. Bidrag til arbejdsproduktivitet i G7-landene og Danmark ,6 1,4 1,2 1,0 0,8 0,6 0,2 0,0-0,2 - Procentpoint 0,7 1,0 0,9 0,8 0,9 0,7 0,3 0,6 0,5 0,3 0,0-0,1-0,3 Canada Danmark Frankrig Italien Japan Tyskland USA UK It-kapital pr. arbejdstime Anden kapital pr. arbejdstime It-kapital har større betydning i Danmark end i Sverige. Tabel 10.3 I perioden fra 1994 til 2000 er det endvidere muligt at lave en lignende sammenligning med Sverige. Tabel 10.3 viser arbejdsproduktiviteten i Danmark og Sverige fordelt på bidrag fra totalfaktorproduktivitet, arbejdskraftkvalitet og kapitalen. Det fremgår af tallene, at Sverige har en større arbejdsproduktivitet end Danmark i de betragtede år. Det er dog interessant, at it-kapitalen har væsentlig større indflydelse på arbejdsproduktiviteten i Danmark end i Sverige med en andel på henholdsvis 0,7 procentpoint og 0,1 procentpoint. Arbejdsproduktiviteten i Danmark og Sverige efter årsager Arbejdsproduktivitet Totalfaktorproduktivitet Arbejdskraftkvalitet Kapital pr. arbejdstime It Anden vækstrate i pct. Danmark, markedsmæssig økonomi 2,7 1,8 0,2 0,7 0,0 Sverige, markedsmæssig økonomi 3,2 3,1 0,2 0,1-0,2

13 It og produktivitet Bilagstabeller Tabel 10.4 Fordeling af arbejdsproduktivitet. Markedsmæssig økonomi i alt årlig vækstrate i pct. gnsntl. vækstrate i pct. Arbejdsproduktivitet i alt 4,7 4,1 1,8 1,1 1,2 7,0 2,4 2,3 2,1 0,5 2,6 2,4 2,7 It-kapitalintensitet... 0,5 0,6 0,5 0,6 0,8 0,7 0,6 0,8 0,6 0,7 0,8 0,5 0,6 Anden kapitalintensitet... 1,3 1,2 0,8 0,5 0,9 0,5-0,3 0,3 0,0-0,2 0,0-0,2 Arbejdskraftkvalitet... 0,3 0,1 0,2 0,2 0,2 0,2 0,3 0,3 0,2 0,2 0,3 Totalfaktorproduktivitet... 2,4 1,8 0,2-0,1-0,7 5,6 1,9 1,0 1,2-0,3 1,5 1,9 1,4 Tabel 10.5 Arbejdsproduktivitet fordelt på Arbejds- Kapital pr. arbejdstime produktivitet It Anden gnsntl. årlig vækstrate i pct. It-producerende Fremstilling af kontormaskiner og edb-udstyr... 8,3 1,1 0, Fremstilling af andre elektriske maskiner og apparater... 2,4 1, Fremstilling af telemateriel mv.... 3,2 1, Fremstilling af medicinaludstyr, instrumenter, ure mv.... 3,5 1,6 0, Post og telekommunikation... 3,5 0,9 0, Databehandlingsvirksomhed... 4,3 2,4-0,2 It-kapitalintensive Handel med biler, autoreparation, servicestationer... 0,7 0,2 0, Detailhandel i øvrigt, reparationsvirksomhed... 3,9 0,2 0, Hotel- og restaurationsvirksomhed mv ,5 0,0 0, Lufttransport... -2,1 0,7-0, Finansieringsvirksomhed... 2,1 2,7 0, Forsikringsvirksomhed... 2,4 1,5-0, Servicevirksomhed for finanssektoren mv.... 7,7 2,1 0, Udlejning undtagen af fast ejendom... 7,7 4,5 1, Rådgivningsvirksomhed mv., rengøringsvirksomhed... 0,9-0, Anden Servicevirksomhed... 0,6 0,2 0,0

14

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT

ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT i:\maj-2001\oek-b-05-01.doc Af Lise Nielsen 14.maj 2001 ERHVERVENES BRUG AF KAPITAL OG ARBEJDSKRAFT Erhvervenes produktivitet afhænger af, hvordan de bruger kapital og arbejdskraft i produktionen. Danmarks

Læs mere

10. It og produktivitet

10. It og produktivitet It og produktivitet 171 1. It og produktivitet 1.1 Introduktion Produktivitet og velstand Opbygningen af kapitlet Velstandsniveauet i samfundet øges gennem den samlede arbejdsindsats og produktiviteten.

Læs mere

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks

7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks 37 7. Nationalregnskab på baggrund af output baserede prisindeks I dette kapitel foretages en beregning af nationalregnskabet i faste priser. De eksisterende nationalregnskabstal genberegnes således med

Læs mere

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009

Eksportens betydning for. fordoblet. Andelen af produktionen forårsaget af eksport. Organisation for erhvervslivet november 2009 Organisation for erhvervslivet november 2009 Eksportens betydning for velstanden i Danmark er fordoblet AF ØKONOMISK KONSULENT ALLAN SØRENSEN, ALS@DI.DK Eksporten er den største vækstmotor i dansk økonomi.

Læs mere

Erhvervslivets produktivitetsudvikling

Erhvervslivets produktivitetsudvikling Den 9. januar Erhvervslivets produktivitetsudvikling Stor forskel på tværs af brancher Den gennemsnitlige årlige produktivitetsvækst i perioden 995- var samlet set,77 pct. i den private sektor mens den

Læs mere

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet

It er hovednøgle til øget dansk produktivitet It er hovednøgle til øget dansk produktivitet AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON. RESUME Produktivitet handler om at skabe mere værdi med færre ressourcer. Øget produktivitet er afgørende for

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet

DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET. Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet DEN FORSVUNDNE PRODUKTIVITET Indlæg på Dansk Erhvervs årsdag den 15. maj 2012 af Professor Peter Birch Sørensen Københavns Universitet Agenda Produktivitetsudviklingen: Hvor står vi? Produktivitetsmysteriet:

Læs mere

Produktivitet og den politiske dagsorden

Produktivitet og den politiske dagsorden politiske dagsorden Lars Disposition Dansk produktivitetsudvikling er et blandet billede Produktivitet på DI s dagsorden Produktivitet på den 2 DI s seneste prognose oktober 2011 Udvikling i arbejdsstyrken

Læs mere

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA

Hvis vækst i de private serviceerhverv havde været som USA pct. 8. april 2013 Faktaark til Produktivitetskommissionens rapport Danmarks Produktivitet Hvor er problemerne? Servicesektoren halter bagefter Produktivitetsudviklingen har gennem de seneste mange år

Læs mere

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år

It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år It-kapital har kontinuerligt øget produktiviteten i næsten 40 år AF CHEFKONSULENT MIRA LIE NIELSEN, CAND. OECON RESUME Anvendelse af it i et samfund som det danske er en vigtig faktor for vækst og produktivitet.

Læs mere

Danmark mangler investeringer

Danmark mangler investeringer Organisation for erhvervslivet April 21 Danmark mangler investeringer Af Økonomisk konsulent, Tina Honoré Kongsø, tkg@di.dk Fremtidens danske velstand afhænger af, at produktiviteten i samfundet øges,

Læs mere

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede

Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede Den private sektor hårdest ramt af mangel på uddannede AE s arbejdsmarkedsfremskrivning til 22 viser, at efterspørgslen efter personer med en videregående uddannelse stiger med hele 28. personer i de næste

Læs mere

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut

Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut Er danske landmænd bedre end andre? Svend Rasmussen Fødevareøkonomisk Institut Produktivitetsudvikling i dansk landbrug 2000-2010 Procent 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 pr. år Produktion

Læs mere

LAV VÆKST KOSTER OS KR.

LAV VÆKST KOSTER OS KR. LAV VÆKST KOSTER OS 40.000 KR. HVER TIL FORBRUG AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND. POLIT. RESUMÉ Væksten i dansk økonomi har siden krisen ligget et godt stykke under det historiske gennemsnit. Mens den årlige

Læs mere

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre?

Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Januar 0 Hvorfor er nogle brancher mere produktive end andre? Produktiviteten i Danmark er stagneret i midten af 990 erne. Når man ser nærmere på de enkelte brancher - og inden for brancherne - er der

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne.

Danske industrivirksomheders. lønkonkurrenceevne. Danske industrivirksomheders lønkonkurrenceevne er fortsat udfordret Nyt kapitel Lønkonkurrenceevnen i industrien vurderes fortsat at være udfordret. Udviklingen i de danske industrivirksomheders samlede

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

6. Arbejdsstyrkens IT-stillinger og -kompetencer

6. Arbejdsstyrkens IT-stillinger og -kompetencer IT-stillinger og -kompetencer 87 6. Arbejdsstyrkens IT-stillinger og -kompetencer 6.1 Indledning IT-kvalifikationer: en indikator på IT-parathed og -udviklingspotentiale IT-kompetencer kan erhverves på

Læs mere

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE

DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE i:\jan-feb-2001\8-a-02-01.doc Af Martin Windelin - direkte telefon: 3355 7720 22 RESUMÈ 28. februar 2001 DEN ØKONOMISKE UDVIKLING INDENFOR RESSOURCEOMRÅDERNE I dette notat analyseres den senest offentliggjorte

Læs mere

Danmark går glip af udenlandske investeringer

Danmark går glip af udenlandske investeringer Den 15. oktober 213 MASE Danmark går glip af udenlandske investeringer Nye beregninger fra DI viser, at Danmark siden 27 kunne have tiltrukket udenlandske investeringer for 5-114 mia. kr. mere end det

Læs mere

Automatisering i industrien

Automatisering i industrien Marts 2014 Hovedresultater Fra 1993 til 2013 er antallet af beskæftigede i industrien faldet fra 484.000 til 287.000. I samme periode er værditilvæksten steget med 23 procent, så der samlet set er tale

Læs mere

Produktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer

Produktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer Produktiviteten kan styrkes gennem IT-investeringer AF CHEFØKONOM STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. OG MAKROØKONOMISK MEDARBEJDER JONAS SPENDRUP MEYER, BA. POLIT. Resumé Over tid kan et samfunds indbyggere reelt

Læs mere

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet

Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Organisation for erhvervslivet April 21 Danske brancher klarer sig dårligere end i udlandet Af Økonomisk konsulent Allan Sørensen, als@di.dk Særlige danske branchestrukturer kan ikke forklare den svage

Læs mere

12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen

12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen Tabel- og figuroversigt 205 12. Oversigt over tabeller og figurer i publikationen 1. Indledning Figur 1.1 Den indholdsmæssige ramme for statistik om informationssamfundet 2. It-infrastruktur Tabel 2.1

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006

DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 DANMARK HAR HAFT DEN 5. LAVESTE ØKONOMISKE VÆKST FRA 1996 til 2006 Ud af 30 OECD-lande har haft den 5. laveste vækst i BNP i tiårsperioden fra 1996 til 2006. Årsagen til dette er i høj grad, at danske

Læs mere

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? 11. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 11. august 215 Løber de absolut rigeste danskere med (meget) små skridt fra alle andre? Af Kristian Thor Jakobsen I andre vestlige lande har personerne med de allerhøjeste indkomster over de seneste

Læs mere

4. IT-serviceydelser og -handel

4. IT-serviceydelser og -handel IT-serviceydelser og -handel 61 4. IT-serviceydelser og -handel 4.1 Indledning Dette kapitel omhandler en afgrænset del af IT-erhvervene, nemlig IT-konsulentvirksomhederne og detailhandel med IT-produkter.

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 Nr. 6.04 December 1996 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1995 1. januar 1995 var der 154.887 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i Århus Kommune er steget med godt 1.300 fra 1994

Læs mere

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen

Produktivitet og velstand i Danmark. Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen Produktivitet og velstand i Danmark Foreningen af Rådgivende Ingeniører Årsdag 2011 Lars Haagen Pedersen VELSTAND: BNP pr. indbygger købekraftskorrigeret, 2008 Velstand og produktivitet Et lands velstand

Læs mere

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark.

På den måde er international handel herunder eksport fra produktionsvirksomhederne - til glæde for både lønmodtagere og forbrugere i Danmark. Af Specialkonsulent Martin Kyed Direkte telefon 33 4 60 32 24. maj 2014 Industriens lønkonkurrenceevne er stadig svækket i forhold til situationen i 2000. På trods af forbedringer siden 2008 har Danmark

Læs mere

Udenlandske eksperter i Danmark

Udenlandske eksperter i Danmark Udenlandske eksperter i Danmark Teknisk Note nr. 19 Jan Rose Skaksen Introduktion Rockwool Fondens Forskningsenhed udgav i 2009 bogen Det danske arbejdsmarked og EUudvidelsen mod øst. I bogen var der et

Læs mere

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed

ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed ANALYSENOTAT Hver femte ansat i udenlandsk ejet virksomhed AF ØKONOM JENS HJARSBECH, CAND.POLIT, Udenlandske investeringer øger velstanden Udenlandsk ejede virksomheder er ifølge Produktivitetskommissionen

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten

Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Industrien taber arbejdspladser eksporten trækker væksten Krisen på det danske arbejdsmarked har ramt bredt. Specielt har industrien været hårdt ramt, hvor knapt hver femte arbejdsplads er forsvundet under

Læs mere

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem

Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Uddannelse, Beskæftigelse og det danske produktivitetsproblem Carl-Johan Dalgaard JobCAMP 13 29. Oktober 2013 3 Spørgsmål 1.Hvori består det danske produktivitetsproblem? 2.Hvorfor har Danmark tabt så

Læs mere

Tabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008

Tabelsamling. Erhvervslivets Forskning og Udvikling opdateret 20. maj 2008 Erhvervslivets Forskning og Udvikling 2006 Tabelsamling opdateret 20. maj 2008 Udarbejdet af: Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Danmarks Statistik Aarhus Universitet Sejrøgade 11 Finlandsgade

Læs mere

Input-output analyser for byggeriet

Input-output analyser for byggeriet Input-output analyser for byggeriet Erhvervs- og Byggestyrelsen 2008 1 Indholdsfortegnelse: Forord...3 Resumé...4 Kapitel 1 - Byggeriet i det økonomiske kredsløb...5 Kapitel 2 - Hvem bygger?...8 Kapitel

Læs mere

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017

McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 McKinsey-rapport: A Future that Works: the Impact of Automation in Denmark Maj 2017 Sammenfatning McKinsey vurderer, at ca. 40 procent af arbejdstiden i Danmark potentielt kan automatiseres ud fra den

Læs mere

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017.

Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 2017. d. 15.2.217 Ændringer i strukturelle niveauer og gaps, Konjunkturvurdering og Offentlige finanser, - en prognoseopdatering, februar 217. 1 Indledning Notatet beskriver ændringerne af strukturelle niveauer

Læs mere

Dansk økonomi gik tilbage i 2012

Dansk økonomi gik tilbage i 2012 Af Chefkonsulent Lars Martin Jensen Direkte telefon 33 45 60 48 12. april 2013 De nye nationalregnskabstal fra Danmarks Statistik viser, at BNP faldt med 0,5 pct. i 2012. Faldet er dermed 0,1 pct. mindre

Læs mere

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015

Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken d.3. juni 2015 Regnskabsstatistikken for selskaber 2013 Sammenfatning Hermed offentliggøres Regnskabsstatistikken for selskaber 2013. Oversigter og tabeller som er benyttet i talfremstillingen

Læs mere

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark

Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Vækst og produktivitet på tværs af Danmark Af Jonas Dan Petersen, JDPE@kl.dk Formålet med dette analysenotat er belyse den økonomiske vækst og produktivitet på tværs af landet i perioden 1995-2015 med

Læs mere

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV

ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 14. december 2006 af Signe Hansen direkte tlf. 33557714 ARBEJDSTID PÅ HOVEDERHVERV 1995-2006 Der har været stigninger i arbejdstiden for lønmodtagere i samtlige erhverv fra 1995-2006. Det er erhvervene

Læs mere

Fyns udvikling. - hvor skal vi hen?

Fyns udvikling. - hvor skal vi hen? Fyns udvikling - hvor skal vi hen? INTRODUKTION I kølvandet på den økonomiske krise der har ramt Danmark og andre dele af verden, er regioner, landsdele og kommuner såvel som nationer optaget af spørgsmålet

Læs mere

Produktivitetsudviklingen

Produktivitetsudviklingen Den 22. juli 2014 KR Produktivitetsudviklingen Af Cheføkonom Klaus Rasmussen (kr@di.dk) Væksten i den danske produktivitet har siden 1995 været utilfredsstillende. Det har den også været i de senere år

Læs mere

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer

Vanskelige finansieringsvilkår. investeringer Januar 214 Vanskelige finansieringsvilkår dæmper MMV ernes investeringer Af konsulent Nikolaj Pilgaard, nipi@di.dk og konsulent Mathias Secher, mase@di.dk Mere end hver femte virksomhed med op til 1 ansatte

Læs mere

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000

i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 i:\jan-feb-2000\arbejdstid-sb.doc 7. marts 2000 RESUMÈ Af Steen Bocian ARBEJDSTIDSREGNSKABET Arbejdstiden er et begreb, som har betydning for alle på arbejdsmarkedet. Senest i forbindelse med dette forårs

Læs mere

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse

Tabelsamling. Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Forskning og udviklingsarbejde i erhvervslivet 2006 Tabelsamling Statistikken er udarbejdet af Dansk Center for Forskningsanalyse Udgivet af Danmarks Statistik www.dst.dk/fui Tabeloversigt Udgifter til

Læs mere

Diskussionspapir 17. november 2014

Diskussionspapir 17. november 2014 Diskussionspapir 17. november 2014 Tema 1: Langsigtede udviklingstræk fra industri til service og fra land til by Forberedt for Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter til konferencen Industrien til

Læs mere

Erhvervsstruktur og erhvervspolitik

Erhvervsstruktur og erhvervspolitik Erhvervsstruktur og erhvervspolitik Kapitel 10 Danmarks Erhvervsstruktur 1820 1900 1950 1970 1997 Andel af arbejdsstyrken Primære erhverv (landbrug etc) 59 43 23 11 4 1 Andel af værditilvækst (BFI/BVT)

Læs mere

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS

FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS i:\november-2000\erhv-c-11-00.doc Af Lars Andersen - direkte telefon: 33 55 77 17 November 2000 FORDOBLING AF ERHVERVSLIVETS FoU DE SIDSTE TI ÅR Forskning og udvikling i erhvervslivet er en af de ting,

Læs mere

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009

Nationalregnskabet. Peter Jayaswal. Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Nationalregnskabet Peter Jayaswal Undervisningsnoter på Polit-studiet Efterårssemesteret 2009 Bogens opbygning Kap. 1: Motivation. Hvad er NR? Kap. 2: Hovedposterne Kap. 3: Afgrænsning Kap. 4: Begreber

Læs mere

Dansk produktivitet i front efter krisen

Dansk produktivitet i front efter krisen 23. november 2016 Dansk produktivitet i front efter krisen Med Danmarks Statistiks store datarevision medio november 2016 giver det ikke længere mening, at tale om et særligt dansk produktivitetsproblem.

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

8. It-erhvervene. 8.1 Introduktion

8. It-erhvervene. 8.1 Introduktion It-erhvervene 133 8. It-erhvervene 8.1 Introduktion It-erhvervene vigtig i informationssamfundet 8.2 It-erhvervenes struktur 8.3 Økonomisk udvikling 8.4 Beskæftigelse 8.5 Forskning og udvikling It-erhvervene

Læs mere

Fakta om Advokatbranchen

Fakta om Advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.600 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Erhvervsdynamik og produktivitet

Erhvervsdynamik og produktivitet Den 9. januar 2013 Erhvervsdynamik og produktivitet Flere årsager bag sammenhængen Stor forskel på tværs af virksomhedsstørrelse Virksomhedsstørrelse varierer på tværs af brancher 1. Fra lille til stor

Læs mere

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER

GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Juni 2002 Af Thomas V. Pedersen Resumé: GODE DANSKE EKSPORTPRÆSTATIONER Notatet viser: USA er gået fra at være det syvende til det tredje vigtigste marked for industrieksporten i perioden 1995 til 2001.

Læs mere

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006

Lønudviklingen i 2. kvartal 2006 Sagsnr. Ref: HJO/MHO/BLA September Lønudviklingen i. kvartal Den årlige ændring i timefortjenesten på hele DA-området var, pct. i. kvartal, svarende til en stigning på, pct.-point i forhold til forrige

Læs mere

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT

Dansk erhvervslivs størrelsesstrukturtpf FPT TP1PT Arbejdspapiret TP PT Virksomheder DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 11 København K Telefon 33 9 33 - Fax 33 11 1 5 Dato: 31. oktober 5 Sagsbeh.:

Læs mere

2. Adgangsveje til internettet

2. Adgangsveje til internettet Adgang til internettet 11 2. Adgangsveje til internettet 2.1 Introduktion Informationssamfundets infrastruktur er en af de væsentligste forudsætninger for befolkningens og virksomhedernes muligheder for

Læs mere

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER

HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER Til Ingeniørforeningen i Danmark Dokumenttype Rapport Dato Februar, 2012 INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR DANSKE VIRKSOMHEDER INGENIØRFORENINGEN I DANMARK HØJTUDDANNEDES VÆRDI FOR

Læs mere

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal.

Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Tyskland trækker væksten i SMV-eksporten 1 : SMV-eksportstatistikken opdateret med 2014-tal. Eksportrådets statistik over SMV-eksporten er nu opdateret med 2014-tal. Eksportstatistikken, der er udviklet

Læs mere

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober

Notat. Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser. Martin Junge. Oktober Notat Oktober Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Martin Junge Oktober 21 Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser Notat om produktivitet og lange videregående uddannelser

Læs mere

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014

Københavns Universitet. Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik. Publication date: 2014 university of copenhagen Københavns Universitet Dansk landbrugs produktivitet og konkurrenceevne Zobbe, Henrik Publication date: 2014 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation for published version

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 216 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 322 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser

Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser juli 2013 Forsigtig optimisme i handelssektoren eksportens betydning vokser Omsætningen i b2b handelssektoren har i årets første måneder vist en faldende tendens. Alligevel har mange handelsvirksomheder

Læs mere

4. Erhvervsinvesteringer

4. Erhvervsinvesteringer 4. 4. Erhvervsinvesteringer Erhvervsinvesteringer 1 Erhvervslivets investeringer i nye maskiner og teknologiske fremskridt bidrager til at øge og forbedre kapitalapparatet og derigennem produktivitet og

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark

Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark Den Sociale Kapitalfond Analyse Portræt af de særligt sociale virksomheder i Danmark November 2016 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management ApS HOVEDKONKLUSIONER

Læs mere

>> Hovedkonklusioner I

>> Hovedkonklusioner I Produktivitetskommissionens vurdering af datagrundlaget for produktivitetsberegninger Hovedkonklusioner i Danmarks produktivitet hvor er problemerne >> >> Baggrund Produktivitetskommissionen (PK) udsendte

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

Nationalregnskab 4. kvartal 2012

Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Nationalregnskab 4. kvartal 2012 Tilbagegang i BNP i 4. kvartal 2012 28. februar 2013 BNP faldt med 0,9 pct. fra 3. kvartal 2012 til 4. kvartal 2012, når der korrigeres for sæsonudsving og prisudvikling.

Læs mere

Fakta om advokatbranchen

Fakta om advokatbranchen Virksomhederne Den danske advokatbranche består af ca. 1.700 virksomheder, hvilket spænder fra enkeltmandsvirksomheder med én advokat til store virksomheder med mere end 400 ansatte. I de senere år har

Læs mere

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder

Tema. Vækstpolitisk. Vækst og produktivitet i danske virksomheder Vækst og produktivitet i danske virksomheder Beskrivelse af værdiskabelse og vækst i private byerhverv Store højproduktive virksomheder bidrager væsentligt til værdiskabelsen i de private byerhverv, og

Læs mere

3. Det nye arbejdsmarked

3. Det nye arbejdsmarked 3. Det nye arbejdsmarked 3.1 Sammenfatning 87 3.2. Store brancheforskydninger de seneste 2 år 88 3.3 Stadig mange ufaglærte job i 93 3.1 Sammenfatning Gennem de seneste årtier er der sket markante forandringer

Læs mere

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014

INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 INTEGRATION: STATUS OG UDVIKLING 2014 Udgiver Ankestyrelsen, August 2014 Kontakt: Ankestyrelsen Teglholmsgade 3, 2450 København SV Telefon 33 41 12 00 Hjemmeside www.ast.dk E-mail ast@ast.dk Redaktion:

Læs mere

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte

ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte ANALYSENOTAT Bedre offentlige service trods færre ansatte AF CHEFØKONOM, STEEN BOCIAN, CAND. POLIT. Bedre opgørelse af den offentlige service Danmarks Statistik offentliggjorde medio november reviderede

Læs mere

Dansk industri står toptunet til fremgang

Dansk industri står toptunet til fremgang Dansk industri står toptunet til fremgang Siden krisen er produktiviteten vokset markant i dansk industri. Sammenligner man den danske produktivitetsudvikling med EU og flere andre lande, herunder Sverige

Læs mere

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016

EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE 2016 EKSPORT AF ENERGITEKNOLOGI OG -SERVICE I var Danmarks eksport af energiteknologi og -service 83,8 mia. kr., hvilket er et fald i forhold til 215 på 1,1 pct. Eksporten af energiteknologi udgjorde 11,8 pct.

Læs mere

DI s produktivitetsundersøgelse 2012. De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet

DI s produktivitetsundersøgelse 2012. De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet DI s produktivitetsundersøgelse 212 De tre P er Produktivitet, Produktivitet og Produktivitet Produktivitet som konkurrenceparameter Hvordan sikrer vi fortsat velfærd i Danmark? Det gør vi blandt andet

Læs mere

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik

Økonomisk overblik. Økonomisk overblik. Økonomisk overblik Økonomisk overblik Økonomisk overblik Den økonomiske aktivitet (BNP) og betalingsbalancen Udenrigshandel Beskæftigelse, ledighed og løn Forventningsindikatorer Byggeaktivitet og industriproduktion Konkurser

Læs mere

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen

Analyse. Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne. 26. august 2015. Af Kristian Thor Jakobsen Analyse 26. august 21 Tyndere glasloft, men stadig få kvinder blandt topindkomsterne Af Kristian Thor Jakobsen Ligestillingen i forhold til køn og uddannelse har gennemgået markant udvikling de seneste

Læs mere

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte

Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Vækst og beskæftigelse genopretningen af dansk økonomi er bedre end sit rygte Nyt kapitel Produktionen (BVT) i en række private erhverv er vokset væsentligt mere end bruttonationalproduktet (BNP) de seneste

Læs mere

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger

Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger Analysenotat om erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger 1 Indledning Det danske velfærdssamfund står over for store udfordringer med en voksende ældrebyrde, stigende sundhedsudgifter,

Læs mere

Kvartalsstatistik nr. 1 2014

Kvartalsstatistik nr. 1 2014 nr. 1 2014 Velkommen til Danske Advokaters kvartalsstatistik Kvartalsstatistikken indeholder de seneste tal for advokatvirksomhedernes omsætning. Ud over omsætningstallene vil kvartalsstatistikken indeholde

Læs mere

Profil af den økologiske forbruger

Profil af den økologiske forbruger . februar 1 Profil af den økologiske forbruger Af A. Solange Lohmann Rasmussen og Martin Lundø Økologiske varer fylder markant mere i danskernes indkøbskurve. Fra 3 pct. af forbruget af føde- og drikkevarer

Læs mere

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb

Økonomisk Analyse. Produktivitet over et konjunkturforløb Økonomisk Analyse Produktivitet over et konjunkturforløb NR. 5 3. juni 11 Produktivitetsudviklingen over et konjunkturforløb Der har været en kraftig konjunkturmæssig stigning i produktivitetsvæksten i

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012. København, september 2012. www.fsr.dk København, september 2012 Udvikling i omfanget af revisionsanmærkninger september 2012 ANALYSE www.fsr.dk 1 FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen

Læs mere

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst

Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi. En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst Højtuddannede styrker virksomhedernes værdi En analyse af højtuddannede bidrag til virksomhedernes værdiskabelse og vækst April 2012 2 Højtuddannedes værdi Resume De fleste privatansatte i Danmark arbejder

Læs mere

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010

KRISENS SPOR. Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 CIOViewpoint 2010 KRISENS SPOR Fra før krisen i 2008 til midt i krisen 2010 Den verserende krises nøjagtige omfang og betydning for danske virksomheder kendes formentlig først, når krisen engang er veloverstået.

Læs mere

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004

Tabelsamling. Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik Revideret 2. december 2004 Innovation i dansk erhvervsliv Innovationsstatistik 2002 Tabelsamling Revideret 2. december 2004 Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942

Læs mere

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring

Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Dorte Grinderslev (DØRS) Beregning af makroøkonomiske effekter af energiprisændring Baggrundsnotat til kapitel I Omkostninger ved støtte til vedvarende energi i Økonomi og Miljø 214 1 Indledning Notatet

Læs mere

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef

Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere. Charlotte Kjeldsen Krarup, Kontorchef Erhvervslivets krav til fremtidens medarbejdere Charlotte Kjeldsen Krarup, ckj@ebst.dk Kontorchef 1 Hvad er FORA? FORA er Erhvervs- og Byggestyrelsens enhed for erhvervsøkonomisk forskning og analyse Vi

Læs mere

Åbne markeder, international handel og investeringer

Åbne markeder, international handel og investeringer 14 Økonomisk integration med omverdenen gennem handel og investeringer øger virksomhedernes afsætningsgrundlag og forstærker adgangen til ny viden og ny teknologi. Rammebetingelser, der understøtter danske

Læs mere

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne

Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Udvikling i løn, priser og konkurrenceevne Dansk Industri Aktuelle konjunkturtendenser Fra september til oktober viser opgørelsen af bruttoledigheden et fald på 1.1 fuldtidspersoner, eller,1 procentpoint.

Læs mere