Brobygning på efterskolerne

Transkript

1 Brobygning på efterskolerne Teknologisk Institut, maj 2006 Signe Rønn Sørensen Søren Teglgaard Jakobsen

2 Indholdsfortegnelse Indledning...4 Beskrivelse af bestemmelserne for meritgivende brobygning...4 Kun få har deltaget i meritgivende brobygning...5 Det historiske forløb...7 Resume...9 Delrapport 1: Dokumentation af brobygning...9 Delrapport 2: Analyse af brobygning...10 DELRAPPORT 1: DOKUMENTATION AF BROBYGNING - En spørgeskemaundersøgelse blandt efterskoler...14 Baggrundsoplysninger...14 Meritgivende brobygning...16 Meritgivende brobygning til erhvervsuddannelserne...16 Meritgivende brobygning til social- og sundhedsuddannelserne...18 Meritgivende brobygning til landbrugets grunduddannelse...18 Skolernes kommentarer til meritgivende brobygning...19 Information, vejledning og ikke-meritgivende brobygning...21 Information og vejledning på efterskolerne...21 Vejledning og ikke-meritgivende brobygning på ungdomsuddannelserne...25 Andre aktiviteter til at afklare og vejlede eleverne...27 Efterskolernes kommentarer til ikke-meritgivende brobygning og vejledning...28 Fremtidige brobygningsaktiviteter...29 DELRAPPORT 2: ANASLYE AF BROBYGNING - Interview af efterskoler, uddannelsesinstitutioner og elever...31 DELRAPPORT 2: ANASLYE AF BROBYGNING - Interview af efterskoler, uddannelsesinstitutioner og elever...31 Metodeafsnit...31 Beskrivelse af brobygningsaktiviteter på efterskolerne...32 Brobygning til erhvervsuddannelserne...34 Brobygning til social- og sundhedsuddannelserne...36 Brobygning til landbrugets grunduddannelse...37 Brobygning til gymnasiet...38 Hvilke elever vælger brobygning?...39 Historikken og målsætningen...40 Igangsættelse og målsætning...40 Løbende tilpasninger af brobygningsaktiviteterne...41 Planer om fremtidige ændringer af brobygningsaktiviteterne...42 Forankringen og planlægningen/administrationen...44 Ansvaret for aktiviteten på efterskolen...44 Tilrettelæggelse af brobygning i forhold til efterskolens øvrige aktiviteter...44 Tilpasning på ungdomsuddannelsesinstitutionen...47 Pensum i forbindelse med brobygning...49 Transport i forbindelse med brobygning...50 Det økonomiske aspekt...52 Samarbejde mellem efterskole og uddannelsesinstitution...52 Planlægning og koordinering...53 Kultursammenstød

3 Ansvarsfordeling...58 Opfølgning på efterskoleeleverne under og efter brobygningen...60 Kontakten med eleverne under brobygningsforløbet...60 Elevernes motivation og afklaring...61 Opfølgning på eleven efter efterskoleopholdet...63 Diskussionen af meritgivende brobygning...64 Overordnet vurdering...67 Gevinster ved brobygningen...67 De største frustrationer i forbindelse med brobygning og eventuel løsning...70 Ikke én model...73 Brobygning bliver for alle?

4 Indledning Som opfølgning på Aftalen om bedre uddannelser blev der med finansloven for 2003 indført en tillægstakst til efterskoleelever, der deltager i et meritgivende brobygningsforløb på landbrugs-, erhvervs- og social- og sundhedsuddannelser. Formålet er at fremme undervisningsforløb, der giver efterskoleeleverne et mere sikkert grundlag for at vælge ungdomsuddannelse og dermed medvirker til at nedbringe elevernes samlede uddannelsestid både mellem grundskole og ungdomsuddannelse og på elevernes efterfølgende ungdomsuddannelse". (Undervisningsministeriet, Meritgivende brobygningsforløb for efterskoleelever, 2003; Efterskoleforeningen har igangsat en undersøgelse af efterskolernes brobygning til ungdomsuddannelserne. Undersøgelsen indeholder en dokumentation og en analyse af brobygningsaktiviteterne i perioden Analysens primære fokus er meritgivende brobygning, det vil sige et undervisningsforløb, der giver efterskoleeleven mulighed for at opnå merit for dele af en ungdomsuddannelse. Analysen fokuserer desuden på brobygning og vejledning i almindelighed. Det vil sige vejledningsaktiviteter, afklaringsprocesser, samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutioner mv., der bygger bro til ungdomsuddannelserne. Teknologisk Institut har af Efterskoleforeningen fået til opgave at stå for denne dokumentation og analyse. Beskrivelse af bestemmelserne for meritgivende brobygning Tillægstaksten i forbindelse med meritgivende brobygning udløses af elever, der deltager i brobygning fra en efterskole til dele af: - en erhvervsfaglig fællesindgang, jf. lov om erhvervsuddannelser, - grundforløbet på social- og sundhedsuddannelser eller - modul 1A i landbrugets grunduddannelse (Undervisningsministeriet, Meritgivende brobygningsforløb for efterskoleelever, 2003) Brobygningsforløbet skal for at udløse tillægstaksten samlet have et omfang, der mindst giver eleven fem ugers merit i en ungdomsuddannelse (minimum seks uger i 2003), hvor merit fra forskellige ungdomsuddannelser kan lægges sammen. Hvert brobygningsforløb skal minimum være fire uger. Forløbet kan tilrettelægges som et eller flere tidsmæssigt sammenhængende forløb eller som enkelte dage om ugen i en længere periode. Tillægstaksten udgjorde i kr. pr. årselev. I 2004 steg tillægstaksten til kr. pr. årselev og blev i 2005 og 2006 justeret til henholdsvis kr. og kr. pr. årselev. 4

5 Brobygning: Minimumlængde og tillægstakst 2003: 6 uger, kr. 2004: 5 uger, kr. 2005: 5 uger, kr. 2006: 5 uger, kr. Brobygningsforløbet skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov for afklaring og afprøvning af et eller flere uddannelsesønsker. Der skal være tale om fuldtidsundervisning ud fra de regler, der gælder for den skoleform, som eleven brobygger til. Samtidig skal brobygningen bestå af obligatoriske dele af undervisningen på ungdomsuddannelsen. Derudover gælder de generelle regler for brobygning. 1 Under brobygningsforløbet skal eleven bo på efterskolen og følge kursets øvrige aktiviteter med undervisning og samvær, hvis eleven skal medregnes i skolens generelle tilskudsgrundlag. Ved afslutningen af brobygningsforløbet skal ungdomsuddannelsen udstede et bevis på, at eleven har gennemført dele af den erhvervsrettede ungdomsuddannelse. Kun få har deltaget i meritgivende brobygning Opgørelser over antallet af årselever, der har modtaget tillægstaksten for at deltage i meritgivende brobygning, viser, at der relativt få elever fordelt over få efterskoler, der har modtaget tillægstaksten. I skoleåret 2003/04 fik efterskolerne samlet tillægstakst for 10,4 årselever. Antager man, at hver elev har været i et brobygningsforløb i seks uger, som var minimumskravet i 2006, svarer det til 69 individer. I skoleåret 2004/05 var der 19,3 årselever. Antager man, at hver elev har været i et brobygningsforløb i fem uger, som har været minimumskravet fra 2004, svarer det til 154 individer. Denne undersøgelse viser imidlertid, at nogle elever er i et længere brobygningsforløb. Det drejer sig primært om elever, der brobygger til landbrugsuddannelsens modul 1A, der har en varighed af otte uger. Det betyder, at antallet af individer, hvor der er givet tillægstakst, er mindre. Der findes imidlertid ikke en opgørelse over, hvor mange der er tale om. Brobygning: Det samlede antal årselever 2003/04: 10,4 årselever 2004/05: 19,3 årselever 1 Bekendtgørelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelser (LBK nr. 980 af 28/09/2004). 5

6 På den anden side viser denne undersøgelse også, at der er enkelte efterskoler, der har haft elever, der har deltaget i meritgivende brobygning, der ikke har søgt om tillægstaxametret. Ser man på fordelingen af brobygningselever på efterskolerne, viser nedenstående tabel, at der i skoleåret 2003/04 kun var fire efterskoler, der modtog tillægstaksten for elever, der deltog i meritgivende brobygning. Nedenstående tabel viser, hvilke efterskoler der er tale om, og hvor mange årselever, de har fået tilskud for. Årselever (reg.) meritgivende brobygningsforløb skoleåret 2003/2004 Efterskole Årselever Skals Efterskole 2,4 Sjørringvold Efterskole 0,8 Aalestrup Naturefterskole 3,2 Farsø Efterskole 4 Total 10,4 Kilde: Undervisningsministeriet, tilskudskontoret I skoleåret 2005/05 var tallet steget til 15 efterskoler, der modtog tillægstaksten for elever på meritgivende brobygning. Nedenstående tabel viser, hvilke efterskoler der er tale om, og hvor mange årselever, der har fået tilskud for. Årselever (reg.) meritgivende brobygningsforløb skoleåret 2004/2005 Efterskole Årselever Vejstrup Ungdomsskole 0,125 Frøstruphave Efterskole 0,625 Fjordvang Ungdomsskole 0,5 Salling Ungdomsskole 0,75 Kragelund Efterskole 0,38 Vrigsted Efterskole 1,5 Efterskolen Solgården 1,5 Bork Havn Efterskole 1,125 Sædding Efterskole 0,5 Finderup Efterskole 0,5 Skals Efterskole 1,875 Hald Ege Efterskole 1,05 Aalestrup Naturefterskole 3,6 Farsø Efterskole 4,966 Rebild Efterskole 0,28 Total 19,276 Kilde: Undervisningsministeriet, Tilskudskontoret Med andre ord er der kun tale om en meget lille andel af landets efterskoler, der har gennemført meritgivende brobygning og søgt det tilskud, de dermed et berettiget til. Undersøgelsen viser samtidig, at nogle efterskoler om end i et begrænset omfang har gennemført andre brobygningstiltag, der ikke er tilskudsberettigede. Der er således efterskoler, der har kortere brobygningsforløb til for eksempel gymnasiet, og efterskoler, hvor nogle elever har deltaget i kortere brobygningsforløb. 6

7 Det historiske forløb Tillægstaksten til meritgivende brobygning blandt efterskoleelever blev indført i 2003, men efterskolerne havde også tidligere haft mulighed for at tilbyde eleverne at deltage i et brobygningsforløb. Lov om ungdomsvejledning og brobygningsforløb til ungdomsuddannelse trådte i kraft den 14. juni 1995, og den betyder, at flere forskellige skoleformer herunder efterskolerne inden for deres uddannelses- og undervisningsområde kan udbyde elementer af brobygningsforløb til unge op til det fyldte 19. år. Med lovgivningen blev der åbent en mulighed for i samarbejde mellem forskellige uddannelsesorganisationer at udbyde brobygningsforløb for eksempel i form af indledende dele af enkelte fag eller særligt tilrettelagte introduktionskurser til godkendte ungdomsuddannelser. Med finanslovsforliget for 2003 blev der afsat 5 millioner kr. i forbindelse med udmøntning af uddannelsesreserverne til en tillægstakst for efterskoleelever, der deltager i et meritgivende brobygningsforløb på landbrugs-, social og sundheds- samt erhvervsuddannelserne. Forløbets samlede forløb skulle minimum have en varighed på seks uger. Midlerne blev afsat i forlængelse af Aftalen om bedre uddannelser fra 2002, der blev indgået mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre som en del af en samlet aftale for uddannelsesområdet, der omfatter en flerårsaftale for erhvervsskolerne og en etårig aftale for de øvrige uddannelsesområder. Indførelsen af meritgivende brobygning har således været styret af finansloven. Først efterfølgende er det blevet skrevet ind i lovningen på området. Aftalen om meritgivende brobygning omfatter udelukkende efterskole elever og ikke landets øvrige 10. klasse elever. I marts 2003 blev der afholdt et møde med repræsentanter for efterskolerne og ungdomsuddannelserne i Undervisningsministeriet. Formålet var at få konkretiseret mulighederne for brobygning. Der blev ved denne lejlighed nedsat arbejdsgrupper for de enkelte uddannelser. Målet var at give konkrete beskrivelser af muligheder for meritgivende brobygningsforløb på de enkelte uddannelser samt vejledning til, hvordan brobygning etableres og gennemføres i praksis (UVM, Opfølgning på brobygnings møde d , 1995; På baggrund af arbejdsgrupperne blev der i maj 2003 lavet et kortfattet inspirationskatalog, der indeholder bud på mulighederne for etablering af meritgivende brobygning på de respektive uddannelser. Resultaterne er samlet i publikationen Meritgivende brobygningsforløb for efterskoleelever ( Jævnfør ovenstående afsnit er der imidlertid ikke mange efterskoler og efterskoleelever, der har benyttet og benytter sig af muligheden for meritgivende brobygning. På baggrund af en kraftig kritik af minimumsgrænsen for den tillægsberettigede brobygning på seks uger, nedsatte man minimumsgrænsen til fem uger. Samtidig blev tillægstaksten over tredoblet til kr. pr. årselev. Der er imidlertid fortsat kun et begrænset antal efterskoler, der tilbyder eleverne at deltage i et meritgivende brobygningsforløb. 7

8 I 2005 justeres tillægstaksten til kr. Samtidig blev der afsat yderligere 1,5 mio. kr. til forsøg med meritgivende brobygning. Der er tale om omstillingsmidler, der skal bruges til at fremme udbredelsen af meritgivende brobygning. Midlerne kan for eksempel søges til igangsætning, planlægning og samarbejde i forbindelse meritgivende brobygning, samt til informationsmateriale, rådgivning, kompensation til lærere/vejledere og til orientering og undervisning ydet af erhvervsskoler mv. (Efterskoleforeningen, Forsøgs- og udviklingsmidler til brobygning og integration 2005, Der er derimod ikke afsat ekstra midler til deltagende ungdomsuddannelsesinstitutioner. Undervejs har Efterskolernes Sekretariat igangsat forskellige initiativer til at øge deltagelsen i meritgivende brobygning. I 2003 kom de således med et opråb : Hvem laver brobygning, og hvem er interesseret? I januar 2005 blev der også afholdt en konference på Hald Ege Efterskole om meritgivende brobygning. 8

9 Resume Som opfølgning på Aftalen om bedre uddannelser blev der med finansloven for 2003 indført en tillægstakst til efterskoleelever, der deltager i et meritgivende brobygningsforløb på landbrugs-, erhvervs- og social- og sundhedsuddannelser. Efterskoleforeningen har igangsat en undersøgelse af efterskolernes brobygning til ungdomsuddannelserne. Teknologisk Institut har fået til opgave at stå for dokumentationen og analysen. Undersøgelsen bygger på en spørgeskemaundersøgelsen blandt samtlige efterskoler samt en række interview af udvalgte efterskoler, ungdomsuddannelsesinstitutioner og elever, der har deltaget i brobygning. Respondenterne er valgt ud fra et ønske om at give et varieret billede af de efterskoler, der har gennemført brobygning både meritgivende og ikke-meritgivende. Derudover er interviewene spredt i forholdt type af uddannelse, der brobygges til, samt i forhold til om det er en almen efterskole eller en efterskole for elever med læse- og skrivevanskeligheder. Efterskolerne kan overordnet opdeles i tre kategorier: Almene efterskoler, efterskoler for unge med læse- og skrivevanskeligheder, samt efterskoler for unge med særlige behov. Typen af behov og vilkårene for brobygning kan variere i forhold til typen af efterskole. Resultaterne fra den kvantitative og den kvalitative del af undersøgelsen er samlet i to delrapporter. Delrapport 1: Dokumentation af brobygning Spørgeskemaet er besvaret af 87 procent af efterskolerne og viser, at kun relativt få efterskoler har tilbudt eleverne meritgivende brobygning på en ungdomsuddannelse. Der er således 29 efterskoler, der har tilbudt meritgivende brobygning til en af erhvervsuddannelsernes grunduddannelser, 9 til landbrugets grunduddannelse og 4 til social- og sundhedsuddannelserne. Ikke alle skoler har gennemført aktiviteten primært på grund af manglende tilmelding blandt eleverne. Blandt de efterskoler, der har gennemført et meritgivende brobygningsforløb, kommenterer efterskolerne, at det har været positivt, og at forløbet har givet eleverne en indsigt i uddannelsen. Undersøgelsen peger imidlertid også på en række barrierer i forbindelse med brobygning. Barriererne kan groft inddeles i holdningsbarrierer og mere praktiske barrierer. Kategoriseringen er imidlertid delvist overlappende, da praktiske udfordringer i nogle tilfælde kan ses om uoverkommelige barrierer, hvis der ikke er et reelt ønske om brobygning. Af barrierer efterskolerne formulerer i deres besvarelser kan nævnes: - Vanskeligheder ved at rekruttere elever til brobygning. - Modstand fra forældrene - for eksempel fordi de i stedet ønsker, at eleverne skal deltage i efterskolens aktiviteter. 9

10 - Den geografiske afstand til den/de nærmeste ungdomsuddannelsesinstitut/er og dermed transporten. - Vanskeligt at få tid til fem ugers brobygning - Kan eleverne reelt få merit for deres brobygningsaktivitet, når de efterfølgende starter på en ungdomsuddannelse, og kan det i så fald resultere i et kortere uddannelsesforløb eller styrkelse af andre kompetencer. - Manglende samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne. - En særlig problemstilling for efterskoler med elever med læse- og skrivevanskeligheder samt efterskoler med elever med særlige behov er for nogen, at elevgruppen er for bogligt svage til at gå videre i en almindelig ungdomsuddannelse. - En mere holdningsmæssig barriere er modstand mod meritgivende brobygning, så længe det ikke er til alle uddannelser herunder de gymnasiale uddannelser. Derudover viser den kvantitative undersøgelse omfanget og variationen i andre former for information, vejledning og ikke-meritgivende brobygningsforløb. Det varierer for eksempel mellem efterskolerne, hvorvidt forskellige aktiviteter gives til alle eleverne, tilbydes grupper af elever eller ikke afholdes. Derudover varierer det, hvilke uddannelser efterskolerne primært informerer og vejleder om samt arrangerer forskellige typer besøg til (informationsmøder, besøgsdage og kortere brobygningsforløb). Variationen er ikke kun betinget af, hvorvidt der er tale om en almen eller en specialefterskole (efterskole for unge med læse- og skrive vanskeligheder og efterskoler for unge med særlige behov). Delrapport 2: Analyse af brobygning Den kvalitative analyse viser, at der er stor forskel på, hvordan efterskolerne har valgt at organisere de respektive brobygningsforløb. Brobygning på efterskolerne bærer således præg af at være eksperimenterende tiltag, der løbende udvides, udvikles og tilpasses i forhold til enkelte efterskole og dens elevsammensætning. Analysen giver således et billede af, at der ikke er én brobygningsmodel, men derimod forskellige modeller, der er opstillet ud fra de behov, muligheder og barrierer, som den deltagende efterskole står overfor. Overordnet udtrykker de interviewede efterskoler, der alle har valgt at brobygge, at de er tilfredse med deres brobygningsforløb, samt det udbytte brobygning giver eleverne og efterskolen. Brobygning giver ofte eleven mere end en faglig introduktion til ungdomsuddannelsen, samt en mulighed for efterfølgende merit. Flere siger, at det med brobygning også i større eller mindre omfang lykkes at bygge bro mellem to uddannelseskulturer og -miljøer og ikke kun fagligt. Dertil kommer, at eleverne får erfaringer med de praktiske elementer i form af mødepligt og transport. Interviewene peger på, at brobygning med succes kan tilpasses forskellige grupper af elever - både de bogligt stærke og svage. Flere efterskoler har meritgivende brobygning, der er specielt målrettet unge med læse- og skrivevanskeligheder. Andre efterskoler har brobygningsforløb, der i højere grad henvender sig til de bogligt stærke for eksempel i form af matematik på gymnasiet (ikke-meritgivende) eller som Skals efterskole, der deltager i mediefag på Medieskolerne i Viborg. Sammenlignes de forskellige brobygningstiltag, er der imidlertid forskel på tilrettelæggelsen af forløbene for de forskellige grupper af elever. 10

11 Et generelt træk er imidlertid, at det primært er de afklarede elever, der tager imod tilbuddet om den meritgivende brobygning på minimum fem uger ellers vurderes forløbet som værende for langt, hvis der kun er tale om afklaring. Flere af de interviewede sætter imidlertid spørgsmålstegn ved, om det er muligt og hensigtsmæssigt at lave brobygning for alle 10. klasseelever. Et vigtigt parameter for succes med brobygning synes for eksempel at være, at både deltagende elever og lærere brænder for brobygning. I de tilfælde, hvor det er en obligatorisk del (eksempel fra ikke-meritgivende forløb), er der elever, der er mindre engagerede og svære at motivere. Flere efterskoler frygter for, at brobygning kan miste noget af seriøsiteten, hvis brobygning bliver obligatorisk for alle. Det vil mere blive et turistvisum. I øjeblikket opleves meritgivende brobygning som seriøst med indhold fra første minut. Der er ikke spildtid og ventetid. Undersøgelsen peger på, at brobygning har en pris. Flere efterskolerne oplever, at der er mange udfordringer forbundet med brobygning, samt hårdt arbejde med planlægning, gennemførelse og evaluering af projektet. Det gælder især den første gang brobygningsforløbet gennemføres. Der er tale om en læringsproces. De efterskoler, der har gennemført brobygning sidste år, oplever, at de høstede erfaringer, og det opbyggede samarbejde, forbedrer og letter det efterfølgende brobygningsarbejde betydeligt. Dertil kommer et økonomisk aspekt, som langt de fleste steder i øjeblikket dækkes af tillægstaksten og/eller forsøgs- og udviklingsmidler. Der er således udgifter til transport (billetter/benzin/bus og chauffør), ekstra lærerressourcer (lærere, der følger undervisningen/ekstra vagtlærere/planlægning, koordinering og evaluering/ekstra lektiehjælp), eventuel betaling til ungdomsuddannelsesinstitution, samt praktiske ting som madbilletter og udvidet mødetid til efterskolens køkkendame. Interviewene viser som beskrevet, at der er stor forskel på organiseringen af brobygningsaktiviteterne på de forskellige efterskoler. Undersøgelsen giver således både eksempler på efterskoler, der tilbyder brobygning til en enkelt uddannelse og andre, der har en bredere vifte af tilbud til eleverne. Der er også forskel på, hvilke fag brobygningen består af. Den store forskel er, hvorvidt efterskolen har valgt primært at brobygge til de praktiske eller de boglige fag. Derudover er der nogle efterskoler, der vælger at samle brobygningen i et eller to moduler, mens andre spreder det over en længere periode. Der er ligeledes forskel på, om brobygningseleverne samles i en klasse, eller de deltager på tværs af klasserne. Fælles for alle de interviewede brobygningsprojekter er, at efterskoleeleverne på ungdomsuddannelsen er samlet på specielle hold, der kun består af disse brobygningselever. Det kan være en udfordring at få brobygningsforløbet tilpasset til skolens øvrige aktiviteter såsom andre fag, pensum, lejrtur mv. Et længere brobygningsforløb vil unægtelig tage tid fra andre aktiviteter, og en efterskole formulerer i den forbindelse et dilemma imellem at tage et socialt og et fagligt hensyn på elevernes vegne. Flere efterskoler peger på, at brobygning kræver planlægning i god tid for at kunne tilpasses mest hensigtsmæssigt. For nogen har løsningen derudover været, at de placerer moduler af brobygning på tidspunkter, hvor 11

12 eleverne går glip af så lidt som muligt. For andre har det været at sprede forløbet over en længere periode, så eleverne kun er væk 1-2 dage om ugen. En anden udfordring kan være at få brobygningen tilpasset i forhold til elevernes øvrige pensum. Der er forskellige løsninger. Nogle elever går i klasser, hvor der ikke afsluttes med folkeskolens afgangseksamen og dermed ikke et behov for tilpasning. For andre elever erstatter eksamenerne på den tekniske skole prøverne på skolen, mens andre elever skal op til afgangsprøverne ved siden af brobygningen. Det kan ikke afvises, at tiden, der bruges på brobygningen, har betydning for elevernes resultater ved deres afgangsprøver. I debatten om brobygning er afstanden mellem efterskole og uddannelsesinstitutioner en væsentlig faktor. Blandt de interviewede efterskoler er der flere, der har en lang transporttid, men der er ingen, der ser det som et stort problem. Skolerne har forskellige løsninger på logistikken. Nogle elever benytter sig af den offentlige transport, mens andre vælger selv at transportere eleverne eller bestille en bus med chauffør. Flere efterskoler vurderer, at det at stå op om morgenen og klare transporten er en læringssituation i sig selv. Eleverne stifter således bekendtskab med nogle af de praktiske gøremål i forbindelse med en ungdomsuddannelse. Der er imidlertid flere efterskoler, der udtrykker, at der er en smertegrænse for, hvor lang transporttiden kan være, og hvor tidligt man kan forvente, at eleverne skal stå op. En speciel problemstilling i forhold til transport er landbrugsskolerne. Der er ikke så mange skoler, som derfor ofte ligger langt væk. Samtidig kræver uddannelsen, at eleverne for eksempel deltager i morgenmalkning, hvilket giver problemer, når der samtidig er et krav om, at eleverne skal sove på efterskolen. En vigtig del af brobygningen er samarbejdet med ungdomsuddannelsesinstitutionerne. De deltagende ungdomsuddannelsesinstitutioner vurderer, at de er vant til at varetage forskellige opgaver, og de er fleksible i forhold til et sådant brobygningsinitiativ. Dog er der ofte tidspunkter, der passer bedre end andre i forhold til lærer- og lokalekapacitet. For eksempel siger nogen, at det helst ikke skal falde sammen med brobygningen fra folkeskolen. På samme måde er det generelle billede, at de brobyggende efterskoler møder velvilje og fleksibilitet på ungdomsuddannelserne. Generelt bliver der holdt møder for eksempel i forbindelse med planlægning og opstart. Formen på det løbende samarbejde varierer imidlertid. Nogle steder deltager en efterskolelærer i alt undervisningen, andre steder kommunikeres der for eksempel over og løbende møder. Flere vurderer, at brobygning er blevet lettere efterhånden, som man har opbygget relationer, afklaret forventninger mv. Flere efterskoler, uddannelsesinstitutioner og elever har særligt i starten oplevet kultursammenstød. Det drejer sig for eksempel om variation i formidlingsform (terminologi) og organisering af undervisningen (for eksempel lærerfriværksted), samt den pædagogiske fremgangsmåde overfor eleverne (balancen mellem at sætte eleven og faget i centrum). Derudover har nogle efterskoler oplevet en kløft i de to skolers forventninger til det faglige niveau. Kultursammenstød imødekommes blandt andet ved diskussioner og forventningsafklaringer. Der er også eksempler på, at lærerne har fulgt hinandens undervisning for at blødgøre overgangen for eleverne. 12

13 Efterskolerne har oplevet, at det i nogle tilfældet ligger en væsentlig opgave i at følge op på eleverne, der deltager i brobygning. Særligt efterskoler med bogligt svage elever siger, at de bruger mange ressourcer på at støtte elever, der virker opgivende og hvis selvtilliden vakler. Undersøgelsen viser imidlertid, at det kun er de færreste efterskoler, der laver opfølgning på eleverne efter afsluttet efterskoleforløb. På samme måde viser en gennemgang af efterskolernes hjemmesider, at det kun er de færreste, der her bruger brobygning som en eksplicit del at skolens image. For at udløse tillægstaksten for brobygning er der på efterskolerne et krav om, at den skal være meritgivende. Et spørgsmål i denne undersøgelse er, hvorvidt det meritgivende aspekt er væsentlig for de deltagende. Undersøgelsen form betyder, at vi ikke kan give et uddybende billede af, hvor mange af eleverne, der efterfølgende udnytter meritten på en efterfølgende uddannelse, og hvorvidt det har betydet et kortere forløb, yderligere kompetencer eller fritimer. Undersøgelsen viser dog, at der er flere, der ikke benytter meritten direkte. Af nogle vurderes meritten imidlertid også vigtig af andre årsager, mens andre ikke synes, at den er nødvendig. Disse årsager er, at det er en markering af seriøsitet før og under forløbet. Eleverne får en fornemmelse af, at det ikke er lige meget, hvordan de klarer sig, og det adskiller sig således fra et præsentationskursus. For elever, der er i tvivl om, hvorvidt de kan klare kravene på en ungdomsuddannelse, kan det også virke troværdigt at blive præsenteret for de reelle krav. Nogle efterskoler for elever med læse- og skrive vanskeligheder taler endda med eleverne om, at det måske ikke er optimalt for eleven at udnytte meritten fuldt ud i et videre uddannelsesforløb. Meritten kan i stedet bruges til at give den bogligt svage elev et nødvendigt forspring i forhold til at kunne følge undervisning og gennemføre den valgte uddannelse. 13

14 DELRAPPORT 1: DOKUMENTATION AF BROBYGNING - En spørgeskemaundersøgelse blandt efterskoler I forbindelse med dokumentationen og analysen af brobygningsaktiviteter på efterskolerne i perioden er der gennemført en spørgeskemaundersøgelse blandt samtlige efterskoler i Danmark. Formålet med undersøgelsen er at dokumentere brobygningens omfang og variation. Undersøgelsen fokuserer desuden på informations- og vejledningsindsatsen om uddannelser i almindelighed. Baggrundsoplysninger Spørgeskemaet er udsendt til 252 efterskoler i januar efterskoler har besvaret skemaet. Det vil sige knap 87 procent, hvilket er en meget høj svarprocent for denne type undersøgelser. Besvarelserne fordeler sig på følgende måde: almene efterskoler 19 efterskoler for ordblinde 19 efterskoler for elever med særlige behov I resten af notatet henvises der til de 218 respondenter, når der bruges betegnelsen efterskolerne. Efterskolerne er blevet spurgt om deres vejledningsfunktion på skolen. Hovedparten af skolerne angiver, at de har en til tre vejledere. 37 procent af skolerne har en vejleder, 49 procent har to og 11 procent har 3 vejledere. Samtidig varierer skolernes størrelse, men det udligner ikke en stor variation i, hvor mange elever en vejleder er ansvarlig for. Således har en vejleder på en af skolerne vejledningsansvaret for ca. 200 elever, mens en vejleder i gennemsnit har vejlederansvaret for 61 elever. At vejledningsansvaret også hviler på andre end selve vejlederne, indikeres imidlertid af, at en efterskole f.eks. angiver, at have 20 vejledere, mens en anden i parentes har tilføjet 13 vejledere. Antallet af vejledere, der har gennemgået en vejlederuddannelse, varierer fra efterskole til efterskole (fra 0 til 5 vejledere). På 23 procent af skolerne har ingen af vejlederne en vejlederuddannelse, på 48 procent har 1 og på 23 procent har 2 en vejlederuddannelse. I gennemsnit har 1,12 vejleder pr. efterskole en vejlederuddannelse. 2 Kategorierne er delvist overlappende. Fire efterskoler hører ind under to kategorier: To er både en efterskole for ordblind og elever med særlige behov og to er både en almen efterskole og en efterskole for elever med særlige behov. 14

15 Den samme variation findes i forhold til deltagelse på vejlederkurser (fra 0 til 6 vejledere har deltaget i et kursus). På 4 procent af skolerne har ingen vejledere været på kursus. På 40 procent har 1 vejleder været på kursus og på 45 procent har 2 vejledere været på vejlederkursus. I gennemsnit har 1,66 vejleder pr. efterskole været på vejlederkursus. På 82 procent af efterskolerne deltager en eller flere vejledere jævnligt i de nationale, faglige kurser for efterskolevejleder. 84 procent af efterskolerne indgår i et regionalt samarbejde omkring vejledning, og 81 procent af efterskolerne oplyser, at de har haft kontakt til efterskolernes vejledningskonsulenter. Generelt kan man sige, at der er en betydelig variation i forankringen af vejledningsfunktionen på de forskellige efterskoler, således varierer antallet af vejledere og brugen af formel uddannelse. De fleste skoler satser på videndeling gennem efterskoleforeningens landsdækkende vejledningskurser, regionale samarbejder og brug af vejledningskonsulenterne. 15

16 Meritgivende brobygning Dette afsnit fokuserer på efterskolernes brug af meritgivende brobygning, det vil sige undervisningsforløb, der giver eleven merit for dele af en ungdomsuddannelse. Har disse et omfang, der berettiger eleven til at få merit for minimum 5 uger 3 på landbrugs-, erhvervseller social- og sundhedsskolen, er der fra 2003 ydet en tillægstakst til efterskolen. Tabel 1: Efterskolerne tilbud om meritgivende brobygning til ungdomsuddannelserne Erhvervsuddannelsernes grundforløb 29 13% De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (SoSu) 4 2% Landbrugets grunduddannelse 9 4% Ja Nej % % % Skolerne er blevet spurgt, hvorvidt de tilbyder eller har tilbudt efterskoleeleverne meritgivende brobygning i perioden af respondenterne har tilbudt meritgivende brobygning til en eller flere ungdomsuddannelser. Ovenstående tabel viser, at den meritgivende brobygning, der finder sted, hovedsageligt er rettet mod erhvervsskolerne. Der er således 29 skoler, der oplyser at have denne form for aktiviteter. Der er 4 efterskoler, der har tilbudt meritgivende brobygning til social- og sundhedsskolerne og 9 til landbrugsskolerne. Meritgivende brobygning til erhvervsuddannelserne Der er 29 ud af de 216 efterskoler, der oplyser, at de tilbyder meritgivende brobygning til en eller flere erhvervsuddannelsernes grundforløb. 18 af disse efterskoler er almene efterskoler, 8 er efterskoler for ordblinde og 3 er efterskoler for elever med særlige behov. Der er stor variation på, hvilke og hvor mange erhvervsuddannelser den enkelte efterskole tilbyder brobygningsforløb til. Nogle efterskoler oplyser, at de har forløb, der giver merit til en bestemt uddannelse. Nogle at forløbet giver merit til et bestemt grundforløb, mens andre giver merit til almene fag og flere erhvervsuddannelser. 3 I 2003 skulle den samlede varighed mindst være 6 uger. 16

17 Oversigt over hvilke erhvervsuddannelser efterskolerne tilbyder meritgivende brobygningsforløb til. Alle Teknisk skole Fra jord til bord Håndværk og teknik Mekanik, transport og logistik (2 efterskoler) Landbruget Medieskole Fiskeriskole Metaluddannelserne Bygge og anlæg/ Mekanik, transport og logistik Bygge og anlæg/ HG Bygge og anlæg/ Teknologi og kommunikation/ Jord til bord Håndværk og teknik/ Mekanik, transport og logistik (5 efterskoler) Håndværk og teknik/ Teknologi og kommunikation/ Bygge og anlæg Håndværk og teknik/ Jord til bord Teknologi og Kommunikation/ Frisør/ Tømrer/ Skov- og naturassistent Kreativ Medie Murer/ Smed/ Tømrer Tjener/ Service/ Kommunikation Tømrer/ Elektriker/ Snedker/ Mekaniker Stukkatør Tømrer Der er ligeledes forskel på, hvad forløbene giver merit for. Nogle forløb koncentrerer sig om de almene fag som dansk, matematik, engelsk, naturfag og IT, mens andre fag giver merit for mere fagspecifikke forløb, såsom brandbekæmpelse og sikkerhedskurser. Eksempler på typer af meritgivende forløb Dansk/ Matematik (2 efterskoler) Dansk/ Matematik/ Naturfag Dansk, Matematik, Naturfag, Engelsk og IT - alle på F-niveau Brandbekæmpelse/ 1.hjælp Diverse delprøver under kreativmedie Sikkerhedskursus Del af grundforløb (3 efterskoler) Grundforløb - Modul 1 Et modul på hver af de tilhørende indgange Højere undervisningsniveau og det at kunne begynde på næste "modul" 17

18 Der er ligeledes stor forskel på, hvor mange elever der i de sidste tre skoleår har deltaget i de forskellige brobygningsforløb på de forskellige efterskoler. Nogle efterskoler har ingen eller ganske få elever, der vælger at følge det tilbudte forløb. Flere efterskoler kommenterer således, at det er svært at motivere eleverne til at modtage tilbudet og at de oplever manglende tilslutning til initiativet. Det begrundes f.eks. med, at eleverne synes, at forløbene er for lange. En anden begrunder det med, at forældrene mener, at eleverne bør være på efterskolen. I modsætning til dette har en enkelt skole helt op til 31 elever, der et år har fulgt et brobygningsforløb. I de tilfælde, hvor eleverne kan få et bevis på, at de har ret til merit på mindst 5 uger, er efterskolen berettiget til en tillægstakst. 59 procent af de efterskoler, der har tilbudt meritgivende brobygningsforløb til et erhvervsrettet grundforløb, oplyser, at de har modtaget denne tillægstakst. Forklaringen på, at 41 procent af efterskolerne ikke har modtaget tillægstaksten, kan være, at de ikke har haft nogen elever, der har valgt at følge de udbudte forløb, eller at de ikke har fået organiseret formaliteterne for eksempel at eleverne og efterskolen skal modtage et bevis på, at elevens gennemførte forløb berettiger til merit på ungdomsuddannelsen. En enkelt efterskole skriver desuden, at de ikke har modtaget tillægstaxametret endnu, men forventer at få det. Med andre ord kan spørgsmålet været stillet forkert i forhold til efterskoler, der for første gang har brobygningselever, der er berettiget til tillægstaksten. Efterskolerne modtager først tillægstaksten efter det gennemførte forløb. Meritgivende brobygning til social- og sundhedsuddannelserne Der er 4 ud af de 218 efterskoler, der ifølge besvarelserne har tilbudt et brobygningsforløb til social- og sundhedsuddannelserne. 2 af disse skoler er almene efterskoler. 1 er en efterskole for ordblinde og 1 for elever med særlige behov. Der har været meget begrænset tilslutning til disse forløb. Således har der maksimalt været 4 elever på efterskole i skoleåret 04/05. I indeværende år (05/06) har 3 skoler ingen elever, der har valgt denne type brobygning, og 1 skole har 2 elever. Ingen skoler angiver præcist, hvad eleverne kan få merit for, og ingen af de 4 skoler har fået tillægstakst for de afholdte forløb. Sandsynligvis på grund af den manglende elevtilslutning. Meritgivende brobygning til landbrugets grunduddannelse Der er 9 efterskoler, der har tilbudt meritgivende brobygning til landbrugets grundforløb. Heriblandt er der 5 almene efterskoler, 2 efterskoler for ordblinde, 1 efterskole for elever med særlige behov og 1 efterskole, der både er almen og for elever med særlige behov. Der er imidlertid 4 til 5 af disse skoler, der hvert år har oplevet, at der ikke har været elever, der har ønsket at følge forløbet. En skole har imidlertid haft op til 18 elever på et skoleår, der har deltaget i den meritgivende brobygning på landbrugsskolen. Der er således tale om en stor variation blandt efterskolerne. 4 af efterskolerne nævner, at brobygningsforløbet stiler mod merit for modul 1A. 2 af efterskolerne har modtaget tillægstakst for disse forløb. De resterende har ikke. 18

19 Skolernes kommentarer til meritgivende brobygning Overordnet er der ikke mange af efterskolerne, der har valgt at tilbyde meritgivende brobygningsforløb til deres elever. Af de skoler, der har tilbudt et forløb, har hovedparten tilbudt brobygning til erhvervsuddannelserne. Efterskolerne kan ud fra deres kommentarer i spørgeskemaet groft opdeles i 3: De efterskoler, der har valgt at tilbyde meritgivende brobygning, de efterskoler, der synes, at det er en god ide, men er stødt på barrierer, og de efterskoler, der ikke synes meritgivende brobygning passer ind på en efterskole, og derfor har valgt ikke at tilbyde eleverne meritgivende forløb. I gruppen af efterskoler, der har valgt at tilbyde meritgivende brobygning, er der flere skoler, der melder om positive oplevelser for både skolen og eleverne. En efterskole kommenterer således, at modellen passer godt til efterskolereformen. En anden efterskole skriver, at det er en oplagt mulighed for at høvle de knaster af, som vi positivt ved, at elever har problemer med, når de efterfølgende starter på teknisk skole. En tredje skole ser det som en mulig øjenåbner. I forhold til gennemførelsen er der en efterskole, der siger, at de har en meget fleksibel ordning med XX Tekniske Skole således, at jeg kan få elever ind løbende, hvis der er plads på grundforløbet. Holdt op i mod andre skolers kommentarer kan en sådan fleksibilitet være afgørende for et vellykket projekt. En problemstilling, som et samarbejde af efterskoler er ved at undersøge, er imidlertid, hvorvidt eleverne efterfølgende reelt får merit for deres brobygningsaktivitet, når de starter på en ungdomsuddannelse. Både om meritten anvendes, og om det betyder noget for elevens uddannelsesforløb det vil sige en tidsmæssig afkortning eller et tilbud om at styrke sine kompetencer på et andet område. En sådan undersøgelse kan ses ind i en diskussion om, hvor væsentlig det er, at brobygningsaktiviteten er meritgivende. Vi følger op på dette i den videre undersøgelse. Efterskolerne nævner imidlertid også en lang række barrierer for at gennemføre meritgivende brobygningsforløb. Det drejer sig både om skoler, der har valgt at tilbyde, og skoler der har valgt ikke at tilbyde meritgivende brobygningsforløb. Flere efterskoler har ikke haft elever, der har ønsket at deltage i de tilbudte forløb. En efterskole kommenterer således, at vi har i de to forløbne år været primusmotor i et regionalt samarbejdsprojekt om brobygning på erhvervsskolerne - det har vist sig meget vanskeligt at rekruttere elever til brobygning. Denne kommentar suppleres af andre efterskoler med, at elever vælger det fra, fordi de synes, at forløbet er for langt. På andre efterskole er årsagen, at skolen kun har få eller ingen elever, der har disse uddannelser som fremtidsperspektiv. En anden årsag, som nogle efterskoler oplever, er, at elevernes forældre er imod, at eleverne skal være væk fra skolen. Flere efterskoler nævner, at en væsentlig barriere i forhold til at tilbyde meritgivende brobygningsforløb er afstanden til den nærmeste ungdomsuddannelsesinstitution. Flere vurderer således, at afstanden betyder, at eleverne ikke samtidig kan bo på efterskolen. Afstand og transport er således en væsentlig barriere for flere efterskoler. 19

20 Andre efterskoler vurderer, at der ikke er tid til brobygning, og at eleverne bør følge undervisningen på efterskolen. Nogle skoler tilbyder korterevarende forløb f.eks. på 1-4 uger. En anden type barrierer er et manglende samarbejde med ungdomsuddannelsesinstitutionerne. En efterskole siger således, at de over længere tid har forsøgt at få et forløb etableret på den nærliggende tekniske og social- og sundhedsskole, men at det ikke har kunnet lade sige gøre, fordi der ikke har været tilstrækkelig tilslutning til at kunne oprette et specielt hold for efterskoleeleverne, der giver merit for 5 uger. Andre siger, at de nærliggende skoler ikke er parate, ikke vil deltage eller kræver betaling for sådanne forløb. To efterskoler nævner, at det især er den femte merituge, der giver problemer, da erhvervsskolernes forløb ofte er kortere. For flere af specialefterskolerne ligger der en væsentlig barriere i, at deres sammensætning af bogligt svage elever gør, at de ikke har mange elever, der reelt kan gå videre til en almindelig ungdomsuddannelse. Således er der en efterskole, der kommenterer, at de over en årrække kun har kendskab til 5 elever (ud af ca. 650), der har afsluttet en erhvervsuddannelse. Ud over barrierer er der som nævnt også efterskoler, der ikke ønsker at tilbyde deres efterskoleelever meritgivende brobygning under de givne forhold. Det begrundes af en efterskole med; Skal efterskoler give brobygning, skal det være for alle uddannelser. Flere efterskoler kommenterer, at de planlægger brobygningsforløb til de gymnasiale uddannelser. Denne spørgeskemaundersøgelse følges op af en række interview af efterskoler, ungdomsuddannelsesinstitutioner og gamle elever, der har tilbudt/gennemført brobygningsforløb. Interviewene vil især fokusere på udbyttet af brobygningsforløbene, og på hvordan eventuelle barrierer er overkommet. 20

21 Information, vejledning og ikke-meritgivende brobygning Udover den meritgivende brobygning inddrages en række andre aktiviteter i løbet af et efterskoleforløb, der er med til at bygge bro til elevernes videre uddannelsesforløb. Overordnet drejer det sig om uddannelsesvejledning, informationsmøder, UEA-orientering, erhvervspraktik, samt præsentationskurser, undervisningsforløb mv. på ungdomsuddannelserne, der ikke er meritgivende. Information og vejledning på efterskolerne Dette afsnit ser på informations- og vejledningsaktiviteterne på selve efterskolen. De efterfølgende to afsnit ser på aktiviteterne på ungdomsuddannelserne og øvrige brobygningsaktiviteter herunder besøg på virksomheder. Tabel 2: Hvor hyppigt får jeres efterskoleelever i gennemsnit information om ungdomsuddannelserne på følgende måder (aktiviteter på efterskolen)? Løbende inddraget To Flere En gang Aldrig gange gange årligt eksplicit i om året om året undervisningen Total Fælles informationsmøder om ungdomsuddannelserne for hele efterskolen, der holdes af skolens medarbejdere 14 8% 47 26% 26 15% 61 34% 30 17% % Fælles informationsmøder for hele efterskolen om ungdomsuddannelserne med besøg udefra (ungdomsuddannelsesinstitutioner, UU-centre mv.) % 59% 8% 9% 4% 100% Gruppeinformation om ungdomsuddannelsen (f.eks. opdelt i forhold til uddannelsesønsker, særlige behov mv.) 26 15% 46 26% 25 14% 43 24% 38 21% % Tabel 2 viser en oversigt over hyppigheden i informationsaktiviteterne om ungdomsuddannelserne på efterskolerne. Langt de fleste efterskoler har 1 til 2 informationsmøder om året. Der er både møder, der afholdes for alle eleverne med og uden ekstern deltagelse, og gruppemøder, hvor eleverne opdeles på tværs af interesser, evner eller lignende. Forholdsvis mange skoler vælger at holde informationsmøderne flere gange eller løbende inddrage det i undervisningen. Kun to efterskoler oplyser, at de hverken holder fælles- eller gruppeinformationsmøder om ungdomsuddannelserne. 21

22 Efterskolerne er blevet spurgt om udviklingen i mængden af information i de seneste 3 år. 60% siger, at der er sket en stigning. 35% vurderer, at niveauet er det samme, mens 5% mener, at det er faldet. Tabel 3: Hvor hyppigt modtager jeres efterskoleelever i gennemsnit vejledning på følgende måde (på efterskolen)? Løbende Flere inddraget En gang To gange Aldrig gange eksplicit i årligt om året om året undervisningen Individuel vejledning om valg af ungdomsuddannelse Gruppevejledning om valg af ungdomsuddannelse (f.eks. opdelt i forhold til uddannelsesønsker, særlige behov mv.) Total % 2% 37% 51% 11% 100% % 24% 16% 21% 20% 100% I forhold til vejledning om ungdomsuddannelserne giver alle efterskolerne individuel vejledning om dette valg. 62% giver vejledning flere gange om året eller inddrager den løbende i undervisningen. Kun 2% giver vejledning én gang om året. I forhold til gruppevejledning, hvor eleverne vejledes i forhold til uddannelsesønsker, særlige behov eller lignende, er der 41%, der bruger dette flere gange om året eller inddrager det løbende i undervisningen. 18% benytter sig ikke af denne vejledningsform. Efterskolerne er blevet spurgt til udviklingen i mængden af vejledning i de seneste tre år. 57% siger, at der er sket en stigning. 38% vurderer, at niveauet er det samme, mens 5% mener, at det er faldet. Tabel 4: Hvor hyppigt inddrages erhvervsorientering (forskellige erhverv/ iværksætteri mv.) og arbejdsmarkedsorientering (vilkår/ regler/ ligestilling/ levevilkår mv.) på følgende måder på jeres efterskole (aktiviteter på efterskolen)? Aldrig En gang årligt To gange om året Flere gange om året Løbende inddraget eksplicit i undervisningen Total Fællesmøder % 23% 13% 31% 17% 100% Inddragelse i klasseundervisning % 13% 8% 22% 34% 100% Gruppeundervisning % 15% 11% 20% 24% 100% Erhvervsorientering til den enkelte 7% 5% 29% 43% 16% 100% Den lovpligtige erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering er en anden type afklaringsproces, der finder sted på efterskolerne. På flere efterskoler inddrages dette både i form af fællesmøder, klasse- og gruppeundervisning og individuel orientering. 22

23 Tabel 5: Deltager personer fra følgende steder i informations-, vejlednings- og orienteringsaktiviteter på jeres efterskole (dvs. møde mellem person og elev)? Ja Nej Total Erhvervsuddannelser Gymnasie- og HF-uddannelsen Gamle elever Erhvervsgymnasiale uddannelser Besøg fra virksomheder De grundlæggende social- og sundhedsuddannelser Landbrugets grunduddannelse Ungdommens Uddannelsesvejledningscenter % 34% 100% % 38% 100% % 43% 100% % 48% 100% % 49% 100% % 66% 100% % 69% 100% % 85% 100% Udover skolernes ansatte inddrages forskellige eksterne aktører i disse informations-, vejlednings- og orienteringsaktiviteter på flere af efterskolerne. Efterskolerne markerer hyppigst aktører fra erhvervsskolerne (66%) som deltagende i aktiviteter på efterskolerne, men de markerer også aktører fra gymnasie- og HF-uddannelsen (62%) og de erhvervsgymnasiale uddannelser (52%). Derudover trækker over halvdelen (57%) af skolerne på gamle elever, og flere skoler kommenterer, at de også benytter sig af elevernes forældre. På omkring en tredjedel af skolerne deltager aktører fra social- og sundhedsuddannelserne (34%) og landbrugets grunduddannelse (31%). På 15 procent af efterskolerne deltager vejledere fra et af de 46 ungdommens uddannelsesvejledningscentre. 23

24 Tabel 6: Hvor mange procent af eleverne modtager information/vejledning om følgende uddannelser procent procent procent procent procent procent af af af af af af Total eleverne eleverne eleverne eleverne eleverne eleverne Erhvervsuddannelser % 10% 10% 8% 3% 66% 100% Erhvervsgymnasiale uddannelser % 11% 9% 6% 2% 57% 100% Gymnasie- og HF-uddannelser % 5% 7% 10% 5% 58% 100% De grundlæggende social- og sundhedsuddannelse 8% 32% 5% 3% 0% 52% 100% Landbruget grunduddannelse % 30% 6% 1% 0% 40% 100% Andet % 15% 5% 5% 1% 33% 100% Den ovenstående tabel viser, hvor mange procent af efterskolernes elever, der modtager information/vejledning/orientering om de respektive ungdomsuddannelser. Tabellen viser en stor variation mellem skolerne. Der er således et spænd mellem efterskolerne, fra skoler hvor ingen elever hører om den respektive uddannelse, til skoler hvor alle hører om den respektive uddannelse. Hovedparten af efterskolerne giver information på efterskolen til alle eleverne om erhvervsuddannelserne (66%), gymnasie- og HF-uddannelserne (58%), de erhvervsgymnasiale uddannelser (57%) og social- og sundhedsuddannelserne (52%). 40% af efterskolerne informerer alle eleverne om landbrugets grunduddannelse. På den anden side er der en mindre gruppe af efterskolerne, der ikke på skolen giver information/vejledning til nogle elever om erhvervsuddannelserne (4%), de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser (8%), gymnasie- og HF-uddannelserne (15%), de erhvervsgymnasiale uddannelser (16%) og landbrugets grunduddannelse (22%). Af andre uddannelser, der informeres/vejledes om, nævnes bl.a. produktionsskoler, alternative tilbud for sent udviklede, EGU, Ungdomshøjskolen, daghøjskoler, udvekslingsophold, Konservatoriet, Kaospiloterne, Skuespillerskolen, Forsvaret, husholdningsskoler, specialskoler, job- og botræning, AMU centret, Søfartsuddannelsen og 10-klasse. Andre siger mere generelt, at det inddrages afhængigt af elevønsker og individuelle behov. Opdeler man efterskolerne i almene efterskoler og specialefterskoler (både skoler for ordblinde og elever med særlige behov) er der et klart mønster, der viser, at der på specialefterskolerne gives færre informationer om ungdomsuddannelserne, end der gives på de almene efterskoler. Samtidig er der forskel på, hvilken uddannelser der hyppigst informeres om. På specialefterskolerne er erhvervsuddannelserne de uddannelser, som den største andel af eleverne hører om. Således giver 59% af specialefterskolerne alle eleverne information/vejledning om erhvervsuddannelserne, mens kun 3% giver alle eleverne informationer om gymnasiet og HF, 9% om erhvervsgymnasiet, 29% om landbrugets grunduddannelser og 32 om social- og sundhedsuddannelsen. På de almene efterskoler er der knap 70%, der informerer/vejleder alle eleverne om gymnasiet og HF (69%), erhvervsuddannelserne (67%) og erhvervsgymnasiet (66%). På 55% af 24