7. Årgangs placering
|
|
- Peter Aagaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 1 7. Årgangs placering Kommissorium Udover det fælles kommissorium har udvalget valgt at tage udgangspunkt i, at skolestrukturen bør fremme: Faglighed, tryghed, trivsel, sundhed, fysiske udfoldelsesmuligheder, mangfoldighed og en dråbe af kultur i alle tilbud. Udvalgsmedlemmer: Allan Pedersen, skolebest. fmd.,halgård Skole Søren O. Sloth, skolebest. fmd.,naur-sir Skole Erik Bjørn, skolebestyrelsesmedlem, Sevel Skole Carsten Tovborg, skolebest. fmd.,sønderlandsskolen Lene Brøndgaard, skolebestyrelsesmedlem, Herrup Skole Henning Andersen, skolebestyrelsesmedlem Skave Skole Gitte S. Hansen, skolebestyrelsesmedlem Mejrup Skole Svend Aage Jeppesen, lærer, Staby Skole Annie Poulsen, lærer, Tvis Skole Mødeledere og sekretærer: Arne Bjerrum, skoleleder, Vemb Skole Torben Vad, skoleleder, Borbjerg Skole
2 2 Forord: Udvalget mødtes første gang tirsdag den 20. februar og har holdt 4 møder á ca. 3 timer. Udvalget sorterede spørgsmålene fra dialogmøderne i en række emner. Udvalget har forsøgt at besvare og analysere disse emner, hvor det var muligt, men vi må også konstatere, at 3½ uge ikke er tid nok til at foretage de nødvendige undersøgelser, der kan retfærdiggøre ordene i kommissoriet kulegrave, analysere og vurdere. Udvalget mener derfor ikke, at processen er færdig, men at der hos forvaltningen fortsat bør foretages en del undersøgelser for at belyse opgaven bedst muligt. Udvalget har valgt at beskrive argumenter for 7. årgangs placering på overbygningsskolerne og argumenter imod 7. årgang på overbygningsskole. Indholdsfortegnelse: s. 2 Forord og indholdsfortegnelse s. 3 Børnenes modenhed i forhold til 7. klasses placering s. 3 Mindre skolers beståen fremover ved flytning af 7. klasse s. 4 Skolen og lokalsamfundet i forhold til 7. klasses placering s. 5 Konfirmation i forhold til 7. klasses placering s. 6 Lærersituationen i forhold til 7. klasses placering s. 6 Fagligheden i forhold til 7. klasses placering s. 8 Det pædagogiske miljø i forhold til 7. klasses placering s. 8 Spørgsmål stillet til andre områder
3 3 Børnenes modenhed i forhold til 7. klasses placering Nye lærere kan give nye chancer for nogle elever. Nye sociale relationer. Formodning om mindre tummel i 7. klasse. Nogle børn er formentlig modne/parate til at skifte skole efter 6. klasse. Der er en modningsproces i at skifte til en overbygning/ny skole. Eleverne bliver måske tvangsmodnet især når det drejer sig om drengene. Eleverne bliver for hurtigt voksne, har måske deres alkohol debut tidligere. Det bliver sværere for forældrene at holde styr på og drage omsorg for eleverne, hvis ikke de går i skole i lokalsamfundet. Børn skal have lov til at være børn, så længe de har behov for det. Et skifte efter 6. klasse placerer dem i et ungdomsmiljø tidligere end de måske er parate til. I Gl. Vinderup Kommune kommer eleverne til en decideret ungdomskultur, hvor der ikke er yngre børn, og hvor underviserne udelukkende underviser unge mennesker. I 7. klasse er de stadig børn. Nogle forældre vil måske af den grund vælge at sende deres børn til en skole længere væk. Forældrenes kontakt til overbygningsskolen er oftest formindsket i forhold til den kontakt, de har til grundskolen. Nærhedsprincippet overholdes ikke. Man kan let forestille sig, at den tummel, der i dag opleves i 7. klasserne i stort omfang, flytter til 6. klasse. Større risiko for tidligere debut eller kontakt med ungdoms-kriminalitet. Mindre skolers beståen fremover ved flytning af 7. klasse Mandlige lærere vil være en mangelvare der kommer til at mangle rollemodeller på små skoler. Nogle små skoler trues af lukning, hvis ikke der er 7. klasser. Stillinger på skoler uden 7. klasser vil være mindre attraktive. Det skader/udsulter de mindre landsbyer, da risikoen for senere lukning øges. 12½ % af eleverne forsvinder, hvilket medfører, at måske 20% af lærerne forsvinder, hvilket vil påvirke det pædagogiske miljø i en uhensigtsmæssig retning. Især tilstedeværelsen af de naturvidenskabelige fag er med til at fastholde/tiltrække mandlige lærere til de mindre skoler. Ved flytning af 7. årgang til overbygningsskolerne bliver det endnu vanskeligere at opnå en
4 4 rimelig dynamik og balance i lærergruppen den negative spiral kan være med til at trække tæppet væk under den lokale skole. Salami-metoden. Omkostninger pr.elev vil stige i de tilbageblevne klasser. Medfører sandsynlig lukning af skole inden for 3-5 år. Skolen og lokalsamfundet i forhold til 7. klasses placering Negativ betydning for bosætningen i området, hvis skolen kun går til 6. kl. En fjernelse af 7. klasserne fra grundskolerne vil være et uheldigt signal om, at kommunen nedprioriterer lokalsamfundene. Det vil skabe utryghed især i landsbyerne og have negativ betydning for tilflytningen. Omvendt vil en bevarelse af 7. klasserne på grundskolerne sende et signal om, at Holstebro Kommune har set værdierne i velfungerende og engagerede lokalsamfund. Det er helt sikkert, at landsbyerne for mange børnefamilier er attraktive tilflytningssteder, men bliver valgt fra på grund af den usikkerhed om skolens fremtid, som den stadige politiske uro om skolestrukturen medfører. (I Vinderup Kommune er det kun 3-4 år siden, der sidst var en heftig skoledebat). En skole, der kører på pumperne, vil have negativ indflydelse på bosætning. Der vil være færre til at deltage i foreningerne, da eleverne vil søge hen, hvor klassekammeraterne går. Det medlemsstab, som en flytning af 7. klasserne vil medføre for foreningerne, vil ske netop iblandt de unge, som foreningerne er så afhængige af som hjælpeledere/-trænere. Hvis de unge får påbegyndt en træneruddannelse i lokalsamfundet i 7. klasse (f.eks. DGI ungelederuddannelsen), fortsætter de ofte med at være trænere hjemme, også selv om de kommer ind til en større skole/by eller evt. går på efterskole et enkelt år. Færre elever medfører mindre robust skole. Man kan frygte, at en flytning af 7. klasse kan medføre mindre dynamik og gå-på-mod, hvilket kan medføre utilfredshed på og med skolen negativ spiral. Risiko for at eleverne bliver sendt videre til næste overbygningsskole, hvis ikke der er plads på den nærmeste. Nogle steder finansieres lejrskole i 7. klasse bl.a. gennem samarbejde med lokalsamfundet. Man formindsker samarbejdet mellem skole og idrætsforeninger, kirke, dagpleje m.m. Dagplejere og institutioner i lokalsamfundet bruger skolen f.eks. gymnastiksal mm. Derved får kommende elever et naturligt og trygt tilhørsforhold til den skole, de engang skal gå på. Øget transporttid reducerer barnets tid til leg og fritidsaktiviteter og giver mindre tid til samvær med familie/kammerater. Det er regeringens mål, at danskerne skal have gode og attraktive levevilkår uanset, hvor i landet de bor. Borgerne i landdistrikterne skal derfor have høj service og adgang til skoler, indkøbsmuligheder, internet, fritidsaktivitet og andre kulturelle tilbud.
5 5 Desuden bemærkes: Ved flytning af 7. klasse og eventuel senere lukning af folkeskolen kan der opstå en friskole i kølvandet? Erfaringer? Økonomi? Det, der kan være en fordel for ét lokal samfund, kan være en ulempe for et andet lokalsamfund. Eksempel: Overbygningsskoler kan overleve på store fødeskolers elever. Der bør være mulighed for at kommunens skoler kan være forskellige afhængig af de lokale forhold. Der ønskes ikke en ensretning, men en rummelighed. Et stærkt lokalsamfund vil altid kunne bevare en skole, også selv om den kun går til 6. klasse, hvis befolkningsgrundlaget ellers er der. Bo Møhl (chefpsykolog på Rigshospitalet) udtaler bl.a. om anonymiseringen af samfundet: Der er ikke længere en organisk nærhed til andre mennesker i vores samfund. En vis form for tilhørsforhold til et fællesskab i landsbysamfundet er afløst af massesamfundets ensomhed og fremmedgjorthed. Hos nogle mennesker er det med til at gøre, at man let kommer ud i misbrug (fra artikel i Holstebro/Struer Dagblad af Elsebeth Viberg Rasmussen, som er Pædagogisk Diplom Master i læreprocesser) Hun udtaler bl.a. også: Jeg vil nødig leve i et samfund, hvor følelsesaspekter ikke bliver inddraget i beslutninger, for hvis det sker, holder vi op med at være mennesker og bliver afstumpede. Kommunen bør udvikle i stedet for at lukke ned. Der samtidig satses på det, der virker, i stedet for at drage ud i en ikke vidensbaseret eksperimenteren med vores fremtid ( børnene). Konfirmation i forhold til 7. klasses placering Administrativt sværere og mindre fleksibel skemalægning, hvis der skal tages hensyn til konfirmationsforberedelse ved flere præster. Børnene bliver fjernet fra nærmiljøet. Sværere at koordinere skolens planlægning med præstens arbejde. Konfirmandholdet har ikke en klassesamhørighed. Blå mandage på forskellige dage. Desuden bemærkes: Kommunen er ifølge aftale forpligtet til at sørge for, at konfirmandundervisningen kan foregå inden for skoletiden. Der ikke er lovhjemmel for, at konfirmandundervisningen kan foregå i 6. klasse. Børn kan i praksis gå til forskellige præster, hvis ellers planlægningen og logistikken kører. Det praktiseres allerede nu på visse skoler.
6 6 Lærersituationen i forhold til 7. klasses placering Der må formodes i forvejen at være faglærere på overbygningsskolerne. Større udnyttelse af faglæreres kompetencer. På et stort lærerværelse er det nemmere at sikre fagligheden via faglig sparring med kollegaer. Større faglige miljøer på overbygningsskolerne. Elever og lærere har mulighed for at møde nye/flere lærere. Man kan frygte, at antallet af mandlige lærere vil blive kraftigt reduceret på de små skoler, hvilket vil medføre en skæv kønsfordeling af lærere hen imod en skole med kun kvindelige lærere. Man kan frygte, at det kan være svært at rekruttere ledere til de små skoler. 7. klasse kræver lærere med særlige kompetencer (linjefag), som også kommer de øvrige elever på den lille skole til gode. De faglige miljøer reduceres på grundskolerne - til skade for de 6 andre klassetrin. Vanskeligt for grundskolerne at tiltrække lærere i naturvidenskabelige fag. Lærerstaben vil på de små skoler bliver meget lille. Fagligheden i forhold til 7. klasses placering Overbygningsskolerne er fagligt godt rustede i og med at de har 8. og 9. klasserne. Større mulighed for faglig udvikling gennem samarbejde mellem parallelklasser. Der tilbydes 4 nye fag i 7. klasse (tysk, fysik, biologi og geografi). Større mulighed for lærerne for at undervise i ovennævnte liniefag i flere klasser. Samlet fagligt forløb i klasse. En lang række spørgsmål fra dialogmøderne er gået på, om der er forskningsmæssige belæg eller dokumentation ang. bedre faglighed på overbygningsskoler, bedre faglig gevinst ved 3- årigt overbygningsforløb etc. Elsebeth Viberg Rasmussen, pædagogisk Diplom Master i Læreprocesser har forsøgt at undersøge, hvad der findes af forskningsmæssig baseret viden på området omkring undervisning af børn i alderen 5 14 år. I sin søgning støder hun udelukkende på undersøgelser fra PISA rapporten og undersøgelser fra professor Niels
7 7 Fag Egelund. Samtidig konstaterer hun, at PISA undersøgelsen udelukkende er gennemført på overbygningsskoler og udelukkende i klasse. Niels Egelunds undersøgelser tager ligeledes kun udgangspunkt klasser i overbygningsskoler. Når han vurderer store skoler contra små skoler handler det altså om store og små overbygningsskoler og ikke om de små 6 eller 7 klasses skoler. I bogen Skolernes fremtid i strukturreformens slipvind (gennemført i perioden 1. november 2005 til 2. oktober 2006 og støttet af Indenrigsministeriets Landdistriktspulje) citeres professor Per Fibæk Laursen, DPU for følgende: Der er ikke forskningsmæssige belæg for at sige, at store skoler er bedre end små. Han peger på, at fremtidens skolestruktur peger på engagement hos lærere og forældre som centralt for kvaliteten. Diskussionen om skolestruktur handler derfor mest om økonomi, siger Per Fibæk. Der findes ikke nogen form for dokumentation for, at der er større/mindre faglighed på 7 klasses skoler i forhold til overbygningsskoler. En sammenligning af afgangskaraktererne efter 9. klasse hos elever fra Naur/Sir og Idom/Råsted viser, at disse elever klarer sig mindst lige så godt som eleverne på overbygningsskolen. Det er et hårdt slag for det faglige og pædagogiske miljø på den lille skole at miste 7. klasse Ved Folkeskolens Afgangsprøve får eleverne får lavere karakterer i tysk end i engelsk. Derfor påtænker flere og flere skoler at tilbyde tysk i 6. klasse, fordi man vurderer, at eleverne har brug for et længere forløb i faget for at kunne klare sig. Nogle kommuner har taget konsekvensen deraf og indført tysk i 6. klasse. Der vil derfor måske stadig være brug for tysklærere på grundskolerne. En række fag vil forsvinde fra de små skoler til skade for den faglige bredde og det faglige niveau i de yngre klasser. Det bliver evt. sværere at tiltrække lærere med naturfaglig baggrund til grundskolerne. Man kan frygte en generel svækkelse af fagdækningen på de små skoler. De faglige miljøer bliver for små på de små skoler. I forbindelse med en undersøgelse omkring behovet for fagligt uddannede lærere indrapporterede alle skoler i Holstebro Kommune i foråret 07 en oversigt over linjefagsuddannede lærere i forskellige fag, her i blandt biologi og geografi. Udvalget har bedt skolelederne oplyse tilsvarende tal for tysk og fysik, således at vi har et billede af de fire fag, som for nuværende er nye fag i 7. klasse. Undersøgelsen viser: Linjefagsuddannede lærere på grundskoler Antal hold på grundskolerne Linjefagsuddannede lærere på overbygningsskoler Biologi Geografi Tysk Fysik Ovenstående undersøgelse viser, at grundskolerne for nuværende ikke har problemer med at have linjefagsuddannede faglærere i geografi og biologi og til dels tysk, mens det kniber i fysik. Antal hold på overbygningsskoler
8 8 Overbygningsskolerne kan på nuværende tidspunkt ikke i højere grad end de små skoler dække de små fag f. eks. geografi og biologi med linjefagsuddannede lærere. I Folkeskoleloven er der flere eksempler på, at klasse betragtes som et samlet forløb, og at (10.) er en overbygning. Desuden bemærkes: Et godt samarbejde og en bindende læseplan mellem grund- og overbygningsskoler betyder et uproblematisk fagligt forløb i de enkelte fag. Et samlet fagligt forløb kan styrkes gennem bindende læseplaner. Det pædagogiske miljø i forhold til 7. klasses placering Den store skole giver mulighed for større dynamik i årgangene, mindre opsplitning, sammenhæng i klasse (den 3-delte skole). Lettere at finde lærerkollegaer med interessefællesskab i det pædagogiske samarbejde. Det bliver sværere at fastholde et dynamisk pædagogisk/fagligt miljø på de små skoler uden 7. årgang Flere ensporede skoler arbejder med selvstyrende teams omkring klasse og klasse, hvor det stort set lykkes at lade lærerne undervise kun i det ene team. Hvis 7. klasse forsvinder vil en sådan teamstruktur vanskeliggøres, og underviserne må som tidligere undervise på tværs af alle årgange. Dette vil opleves som et tilbageskridt i forhold til den pædagogiske udvikling omkring fag, klasser etc. Færre klasser vil gøre, at de pædagogiske/faglige miljøer bliver mindre for de skoler, der kun har elever indtil 7. klasse. 7. klasse eleverne har i dag en vigtig rollemodel overfor de mindre elever, hvor der på mange mindre skoler er etableret en formel struktur, hvor hver elev i 7. klasse er kontaktperson for en elev i 0- klasse eller 1. / 2. klasse. Et tab for det sociale samspil mellem eleverne på grundskolerne. Mindre elevinitiativ på grundskolerne - bl.a. i elevrådssammenhæng. 7. klasse går glip af den ansvarliggørelse, som de i dag oplever ved at være "de store". De mindre skoler kan måske give større tryghed samt tillid til eleven og forældrene. 7. klasses elever mister samspillet med de små elever. Spørgsmål stillet til andre områder Ressourcer: Udvalget er i kommissoriet for opgaven blevet bedt om ikke at tage stilling til økonomien. Ved dialogmøderne har der dog været en række spørgsmål vedrørende det økonomiske aspekt. Vi skal derfor gøre opmærksom på en række
9 9 spørgsmål, som skolebestyrelserne har ønsket besvaret i fald der skal tages stilling til 7. årgangs placering: Er det økonomi, der skal afgøre placeringen? Hvilke økonomiske konsekvenser vil en flytning af 7. årgang få? (nye lokaler, udvidet tilbud i ungdomsskolen, transport til andre skoler, lærere, faciliteter etc. Er der foretaget en tydelig beregning af økonomiske konsekvenser? Er der fordel ved stordrift, servicemedarbejdere, kontor, akkordaftaler osv..? Desuden bemærkes: Omkostning per elev vil stige på de små skoler ved flytning af 7. årgang. Der vil kunne spares klasser på 7. årgang ved at samle flere elever på samme skole. Holstebro Kommunes netto-udgifter i folkeskolen på kr. pr. elev ligger 15% under landsgennemsnit på kr. (2005-tal, jvf. kommune data). Viborg og Herning ligger også 15-17% over Holstebro. Forældrene ønsker ikke en besparelse på skoleområdet, men tværtimod en øget tilførsel, så der er mulighed for at leve op til kommunens netop vedtagne Sammenhængende børnepolitik. Transport: Ved et skoleskift bør der som noget naturligt vurderes på, hvilke veje, der karakteriseres som farlige veje. Det forventes for 7. årgang som for alle øvrige årgange. Det er vigtigt, at alle børn tilbydes sikker skolevej. Skoleskift: Hvis et af hovedargumenterne for en evt. flytning af 7. årgang er at skabe et samlet forløb fra klasse, kan det påpeges, at 28% af alle 9. klasser i Holstebro Kommune går på efterskole. Det vil sige, at minimum hver fjerde klasse er skåret væk i den periode, hvor eleverne går fra klasse. Med andre ord skal klasserne på nogle skoler blandes endnu en gang. Statistik over elever på efterskole i Holstebro, Lemvig og Struer kommuner pr Holstebro kommune % på Klasse Efterskole Grundskole efterskole % % % Bygninger: Udvalget har ikke på den korte tid kunnet afsøge svar på, om overbygningsskolerne er bygningsmæssigt gearet til evt. at kunne modtage 7. årgang. De bygningsmæssige konsekvenser bør analyseres, inden en stillingtagen til eventuel flytning af 7. årgang.
10 10 6 klasses eller 7 klasses skoler: Et af spørgsmålene fra dialogmøderne gik på, om det er et problem, at ikke alle skoler i kommunen er enten 6 klasses eller 7 klasses skoler. Umiddelbart vurderer udvalget ikke, at skolerne behøver at være ens over hele kommunen. Der må gerne være plads til forskellighed, men en overbygningsskole skal dog modtage elever fra sine fødeskoler på samme klassetrin. Holstebro Kommune er en stor kommune med store forskelle omkring lokale, kulturelle og geografiske forhold forskelle som skolebestyrelserne mener naturligt bør indgå i overvejelserne omkring en kommende skolestruktur.
Kirsten Linde (A) og Morten Flæng (A) ønsker af kvalitetsmæssige årsager de to skoler/distrikter lagt sammen til én skole/et distrikt i Sevel.
Høringstema 5 Herrup Skole og Sevel Skole. Flertallet i Udvalget ønsker at sammenlægge Herrup Skole og Sevel Skole i et skoleforbund med mulighed for at undervise 0.-3. årg. på Herrup Skole og 0.-7. årgang
Læs mereHvad arbejder vi hen imod?
Resenbro Skole s vision. 1 Hvad arbejder vi hen imod? Strukturen i fremtidens skole Tænkt af skolebestyrelsen 2011 2013 Pædagogikken / Fagligheden Tænkt af personalet og n på skolen, fritidsdelen Vision
Læs mere2017-18 http://www.emu.dk/modul/7-klasse Det 7. klassetrin er det klassetrin, hvor der sker flest ændringer i dit barns undervisning. Når dit barn starter i 7. klasse, er det samtidig starten på udskolingen
Læs mereMulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur
Mulige skolemodeller i Greves fremtidige skolestruktur Børne-og Ungeudvalget har slut maj og start juni afholdt dialogmøder med skolebestyrelserne i Midt, Nord og Syd om Greves fremtidige skolestruktur.
Læs mereHøringssvar om ændret skolestruktur i Varde by
BRORSONSKOLEN, NDR. BOULEVARD 81, VARDE Høringssvar om ændret skolestruktur i Varde by fra skolebestyrelsen på Brorsonskolen. Indledning ved Varde Bys skolebestyrelser. Januar 2013 Brorsonskolen, Ndr.
Læs mereModtaget d. 27/08 kl. 11:56. Høringssvar vedr. lukning af Gjerlev-Enslev skole.
Modtaget d. 27/08 kl. 11:56 Høringssvar vedr. lukning af Gjerlev-Enslev skole. Det er rystende, man vil lukke vores skole fundamentet for hele vores landsby og dens sammenhold. Især efter der blevet lovet,
Læs mereForeløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet
Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...
Læs mereFælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK
Allested-Vejle skole Nr. Broby skole Pontoppidanskolen Fælles høringssvar vedr. den fremtidige skolestruktur i FMK Udarbejdet af skolebestyrelserne på Nord- og Sydskolerne i Fåborg-Midtfyn kommune Sammen
Læs mereModtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014. Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående
Modtaget 27/10 2014 kl. 10:35 Randers 06/10/2014 Høringssvar vedr. forslag til ny skolestruktur i Randers Kommune Skolebestyrelsen på Tirsdalens Skole har ved møde d. 29. september vedtaget nedenstående
Læs mereErfaringer og evidens udefra. Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk
Erfaringer og evidens udefra Randers Kommune Laksetorvet 8900 Randers C www.randers.dk Opsummering: Hvorfor grundskoler og overbygningsskoler Skoler for elever fra 7. til 9. klassetrin: Flere unge skal
Læs mereFremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision.
Fremtidens skole - ude i lokalsamfundene! Resenbro skole s vision. Hvad arbejder vi hen imod? Strukturen i fremtidens skole Tænkt af skolebestyrelsen 2011 2013 Pædagogikken / Fagligheden Tænkt af personalet
Læs mereFormålet med strukturprocessen og etablering af en ny struktur på skoleområdet er: Det bedst mulige børneliv for pengene
Formålet med strukturprocessen og etablering af en ny struktur på skoleområdet er: Det bedst mulige børneliv for pengene Dette overordnede mål med strukturdebatten er diskuteret ud fra følgende fire perspektiver:
Læs mereDer er i de følgende analyser derfor fokuseret på tallene fra selve rapportens kapacitetsanalyse.
Skolebestyrelsen Sengeløse Skole Spangåvej 10 2630 Tåstrup tlf. 4335 2320 sglskole@htk.dk www.sengeloese.skoleintra.dk 15.02.2010 Høringssvar vedr. Skolestrukturen i Høje Taastrup Kommune Beslutninger
Læs mereResenbro Skolebestyrelses besvarelse på de fremsendte spørgsmål
Silkeborg Kommunes dialog med skolebestyrelser angående ny skolestruktur Resenbro Skolebestyrelses besvarelse på de fremsendte spørgsmål 1. Hvilke muligheder ser I lokalt for at imødekomme fremtidens krav
Læs mereHøringssvar: Skolestrukturanalyse 2007. Navn på høringspart: Skolebestyrelsen ved Kirkeby Skole.
Høringssvar: Skolestrukturanalyse 2007. Navn på høringspart: Skolebestyrelsen ved Kirkeby Skole. Analyseområde Høringssvar 7. klasse Vi mener, at 7. klasse skal forblive på de små skoler. Vi indstiller
Læs mereForord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger
Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde
Læs mereSkolestrukturdebat Holstebro kommune 2007. Tema: 10. årgangs placering
Skolestrukturdebat Holstebro kommune 2007. Kommissorium: Arbejdsgruppen har sagligt analyseret og vurderet og derefter beskrevet såvel fordele som ulemper ved forskellige placeringer af 10. årgang. Arbejdsgruppens
Læs mereBilag 3 Høringssvar vedrørende kommunal rammeaftale om konfirmationsforberedelse
Bilag 3 Høringssvar vedrørende kommunal rammeaftale om konfirmationsforberedelse Afsender af høringssvar Indhold i høringssvar Forvaltningens svar Skole 1 Avedøre Skole på Avedøre Skole mener ikke, at
Læs mereHvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen
Hvad lærer dit barn? Evaluering, test og elevplaner i folkeskolen Evalueringskulturen skal styrkes Folketinget vedtog i 2006 en række ændringer af folkeskoleloven. Ændringerne er blandt andet gennemført
Læs mereREFERAT Udvalget for Børn og Unge temamøde den 12. april 2007, kl. 9.00 i lokale 188
REFERAT Udvalget for Børn og Unge temamøde, kl. 9.00 i lokale 188 ÅBEN DEL 1. Meddelelser 2. Budget 2008 - tema 3. Skolestrukturdebat - tema 4. Pressen 5. Eventuelt 1 Fraværende: Ingen Mødet slut kl.:
Læs mereSkoledistriktsgrænser
1 Arbejdsgruppe 3 Kommissorium: Arbejdsgruppen skal sagligt beskrive såvel fordele som ulemper herunder kulegrave, analysere og vurdere. Arbejdsgruppen skal ikke anbefale, konkludere eller indstille. Redegørelsen
Læs mereHånd og hoved i skolen
PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................
Læs mereForslag til ny ressourcetildelingsmodel for folkeskolerne i Holstebro Kommune
Indhold Baggrund:... 2 Præsentation af de 4 modeller:... 3 Sammenligning:... 4 Økonomiske konsekvenser Forslagene til nye fordelingsmodeller på folkeskoleområdet er lavet med udgangspunkt i budgettal for
Læs mereHvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.
Skolestrukturundersøgelse Holmegaardskolen, Afd. Holme-Olstrup Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter
Læs mereNedenstående er nogle af de tanker, der kom frem på skolebestyrelsesmødet mandag aften suppleret med egne tanker/frustrationer.
Nedenstående er nogle af de tanker, der kom frem på skolebestyrelsesmødet mandag aften suppleret med egne tanker/frustrationer. Dokumentet er ment som inspiration til Jesper, der i dag holder møde med
Læs merePÅ VEJ MOD NY SKOLE. Marts 2012. Nyhedsbrev nr. 4. Indholdsfortegnelse
Marts 2012 PÅ VEJ MOD NY SKOLE Nyhedsbrev nr. 4 Indholdsfortegnelse Børnehaveklasserne skal være på Parkvejskolen...2 7. til 9. klasse skal gå på Kajerødskolen næste skoleår...3 Præsentation af den nye
Læs mereArbejdssted (kommune) Begge Tilflyttere Gjøl Jammerbugt Aalborg Anden kommune Udland Gjølboer Mor Far. Mor Far Mor Far Mor Far Mor Far Mor Far 1 2
Skolestruktur 00: Høringsvar Gjøl Skole - Bilag XX Tallene er fremkommet ved at tage det enkelte barn på skolen, summere til familie og se på den enkelte fa Børn Én forældre Gjølbo Arbejdssted (kommune)
Læs mereEvaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning. Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31.
Evaluering af ungdomsskolens heltidsundervisning Ved Kristine Zacho Pedersen og Vicki Facius Danmarks Evalueringsinstitut, Odense 31. maj Jeg er selv meget stresset lige nu... Mine forældre er ret gamle,
Læs mereSilkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg
Silkeborg Lærerforening Hostrupsgade 39.3. 8600 Silkeborg 19. november 2015 Høringssvar fra Silkeborg Lærerforening i forbindelse med Silkeborg Kommunes høring om skolestrategi. Silkeborg Lærerforening
Læs mereHøringspart Høringssvar Forvaltningens bemærkninger
Skole og Børnesekretariatet Sagsnr. 311628 Brevid. 3033265 Ref. LTS Dir. tlf. 46 31 40 93 lenets@roskilde.dk NOTAT: Sammenfatning af høringssvar vedrørende ændring af skolestruktur 7. januar 2019 Byrådet
Læs merePlanen for infoaften november :00
2016-17 Planen for infoaften november 2015 19:00 Grundlæggende om Super S-klassen Sprog samt opstarten i en super S-klasse Dansk og Sport rollen som klasselærer Science og matematik Kaffe, sodavand og
Læs mereHvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.
Skolestrukturundersøgelse Kobberbakkeskolen, Afd. Uglebro Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter
Læs mereReferat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget
Referat for ekstraordinært møde Børne- og Ungeudvalget : Fredag den 06. december 2013 Mødetidspunkt: Kl. 8:00 Sluttidspunkt: Kl. 9:30 Mødested: Det Hvide Værelse, Rådhuset Bemærkninger: Medlemmer: Gitte
Læs merePræsentation af skolebestyrelsen pr. 1. august 2014
Præsentation af skolebestyrelsen pr. 1. august 2014 Lise Ribergaard Jeg hedder Lise Ribergaard, er 47 år og mor til Rebecca i 6. klasse, Kristina i 3. klasse begge på Fællesskolens Favrdal matrikel - samt
Læs mereHøringsmateriale: Fremtidens skole i Struer kommune Høringsperiode: 30. april -23. maj 2014 kl. 12
HØRINGSFORSLAG: B: LUKNING AF STRUER ØSTRE SKOLE Med det faldende børnetal er der brug for at vurdere antallet af skoler i midtbyen: Struer Østre Skoles elever fordeles på Gimsing Skole og Parkskolen.
Læs mereBestyrelsens beretning 2014
Bestyrelsens beretning 2014 ved generalforsamling tirsdag 29. april 2014 Velkommen Først vil jeg gerne sige velkommen. Det er dejligt at se så mange er mødt op, jeg tænker det er fordi der er mange der
Læs mereBæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg
Bæredygtige skoler og børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg Den store institution bør opdeles i satellitter, for at skabe tryghed for det enkelte barn. Inddrage 10 klasse elever i institutionen
Læs mereSkoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen
Skoler i de nye kommuner Målsætning for ændring af skolestrukturen Baggrund Kommunalreformen har medført større kommunale enheder pr. 1. januar 2007. For skoleområdet kan det medføre, at man vil se nærmere
Læs mere13. juni Sagsnr Dokumentnr Spørgsmål om konfirmation. Kære Jens-Kristian
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 13. juni 2019 Sagsnr. 2019-0092407 Spørgsmål om konfirmation Dokumentnr. 2019-0092407-8 Kære Jens-Kristian Du stillede den 29. marts 2019 via din medlemssekretær
Læs mereHØRINGSSVAR FRA SKOLEBESTYRELSEN PÅ ØLSTED SKOLE
HØRINGSSVAR FRA SKOLEBESTYRELSEN PÅ ØLSTED SKOLE Skolebestyrelsen på Ølsted skole ønsker ikke Byrådets oplæg om en kombinationsmodel i distrikt Syd. Visionen fra politikernes side var oprindeligt en føde-/overbygningsmodel,
Læs mereSelvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus
Selvevaluering 2006/2007 Unge Hjem - Efterskolen i Århus Evalueringsgenstanden: Bestyrelsen for Unge Hjem - Efterskolen i Århus besluttede på sidste bestyrelsesmøde før sommerferien 2006, at evalueringsgenstanden
Læs mereHøringssvar Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune
Randers, den 23. oktober 2014. Høringssvar Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune Randers Lærerforening har nedenstående kommentarer i forbindelse med forslaget om Fremtidens skolevæsen i Randers Kommune
Læs mereTilfredshedsanalyse Vinderup Realskole. Totalrapport
Vinderup Realskole Totalrapport Denne rapport er en sammenskrivning af en omfattende tilfredshedsundersøgelse foretaget blandt skolens forældre i maj 0. Vinderup Realskole skal fortsat udvikle sig, og
Læs mereHvidovre Kommune Center for Trafik og Ejendomme. Att.: Christina Faber. Høringsvar vedr. driftsmodel for det tekniske serviceområde
Hvidovre Kommune Center for Trafik og Ejendomme Att.: Christina Faber Risbjergskolen Risbjergvej 10-20 2650 Hvidovre Tlf: 3678 3997 www.risbjergskolen.hvidovre.dk Dato: 30.05.2018 Høringsvar vedr. driftsmodel
Læs mereForeninger i Ryde-Stendis. www.ryde.dk RYDE-STENDIS HOLSTEBRO
Udviklingsplan for Foreninger i Ryde-Stendis Holstebro Kommune 2008 LAG Holstebro HOLSTEBRO www.ryde.dk 2 UDVIKLINGSPLAN FOR 2008 I N D H O L D O M U D V I K L I N G S P L A N E R N E Om udviklingsplanerne
Læs mereNatur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen
Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.
Læs mereVarde Kommune Bytoften Varde Att.: Rune Olesen. Vedr.: Høring af sparekatalog 2012
Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde Att.: Rune Olesen Janderup Skole Nybrovej 36A 6851 Janderup Tlf. 75 25 83 75 Den 25. oktober 2010 Vedr.: Høring af sparekatalog 2012 Skolebestyrelsen har på ordinært
Læs mereHøringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016
Høringssvar vedr. afdækningskatalog for budget 2016 Skolebestyrelsen og MED-udvalget ved Hjallerup Skole Inden Skolebestyrelsen og MED-udvalget afgiver høringssvar til de enkelte forslag, vil vi gerne
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Højgårdskolen
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Højgårdskolen 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereFagteams og skoleledelsens sparring foregår allerede og kan udvides selvom der ikke bliver et skolecenter (på Nørhalne Skole).
Dialogmøde den 13. maj 2014 på Biersted Skole Gruppe A Man lægger økonomien og beslutningerne ned i skolecentret, som så i stedet for politikerne skal tage stilling til om Gjøl Skole skal lukkes. Hvad
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Aulum-Hodsager skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...5 Resultat
Læs mereKvalitetsrapport. Center for Børn og Læring. Skoleåret 2016/17. Lokalrapport for: Lind skole
Kvalitetsrapport Center for Børn og Læring Skoleåret 2016/17 Lokalrapport for: Lind skole 1 Indholdsfortegnelse Indledning...3 Skolebestyrelsens udtalelse...4 Skoleledelsens udtalelse...4 Resultat bemærkninger...5
Læs mereBAKKESKOLEN. Mission Vision Værdier. Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden
BAKKESKOLEN Mission Vision Værdier Bakkeskolen åbner verden for børn og unge, så de kan åbne sig for verden Bakkeskolen, Skolevej 2, 8362 Hørning, Skanderborg Kommune www.bakkesko.dk Forord Bakkeskolen
Læs mereFlere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene
Center for Ungdomsstudier og Religionspædagogik (CUR) Flere bekendte, lige så mange venner, men mere tid alene Nogle få input omkring unge, foreningsliv og udviklingspuljer! DUF 6.oktober 2011 Victor s
Læs mereintroduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7
lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at
Læs mereLigestillingsudvalget LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt
Ligestillingsudvalget 2013-14 LIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 26 Offentligt Det talte ord gælder Talepapir til besvarelse af samrådsspørgsmål G og H (LIU d. 2. juni 2014) Tak for invitationen til
Læs mereRanders Kommune. Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid
Randers Kommune Bærende principper for fremtidens skolevæsen - For dit barns fremtid Forord: Den politiske styregruppe for fremtidens skolevæsen har udvalgt og godkendt de bærende principper eller grundlaget
Læs mereSkolen i lokalsamfundet
Arbejdsgruppen: Lars Allerslev Forælder Idom-Råsted skole John Sahl Forælder Thorsminde Skole Pia Jensen Forælder Nr. Felding Skole Lillian Christensen Forælder Ryde Skole Bjarne Pedersen Forælder Herrup
Læs mereKapitel 2 11.08.2014. Skolen bliver lukket efter sommerferien, så nu diskuterer vi, om vi skal oprette en friskole.
Om skoletyper A Folkeskolen, friskole eller privatskole? Anna skal gå i en almindelig folkeskole. Vi vil gerne have, hun går sammen med børn fra mange forskellige miljøer. Skolen bliver lukket efter sommerferien,
Læs mereELEVERNES STEMME Elever trives bedst på mindre folkeskoler Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 3. november 2015, 05:00
ELEVERNES STEMME Elever trives bedst på mindre folkeskoler Af Kåre Kildall Rysgaard Tirsdag den 3. november 2015, 05:00 Del: Mindre folkeskoler har mere ro, og undervisningen er spændende, siger eleverne
Læs mereFørst og fremmest ser vi ikke Ulfborg som en landsby. Vi ønsker derfor heller ikke en ordning ved navn "Landsbyordning".
1 - Ulfborg Skole, Skolebestyrelsen Høring vedrørende etablering af Landsbyordninger Skolebestyrelsen ved Ulfborg Skole forhold til udvikling af lokalsamfundet i forbindelse med etablering af Landbyordningen?
Læs mereBorgermøde Rådhushallen 20. september 2010
Borgermøde Rådhushallen 20. september 2010 1 Skolernes kapacitet Skoleområdet får tildelt midler pr. elev, uanset om der er mange eller få i klasselokalet Hvis vi bevarer det samme høje antal klasser som
Læs mereFagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA
Fagsyn i folkeskolens naturfag og i PISA Hvad er forholdet mellem Naturfaghæfternes fagsyn og PISA s fagsyn? Hvad er det, der testes i PISA s naturfagsprøver? Følgeforskning til PISA-København 2008 (LEKS
Læs mereKvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".
Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5
Læs mereNyere finsk forskning peger på, at en god kontakt med lærere, der har klassen i mange timer, gennem flere år er en god ide.
BILAG: Til de interessenter der er ekstra interesseret i at kende kilderne til ovestående statements. Læs nedenstående citater, der er udpluk taget fra diverse forældre-høringssvar (8 i alt) dvs. citaterne
Læs mereHøringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune
Holbæk Kommune Kanalstræde 2 4300 Holbæk Kirke Eskilstrup, den 21. januar 2011 Høringssvar til ny skolestruktur Holbæk kommune Den aktive landsby er et velovervejet tilvalg Der er en skiftende tendens
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs mereMUSIKKENS SPROG BESKRIVELSE AF PROJEKTET
MUSIKKENS SPROG BESKRIVELSE AF PROJEKTET Introduktion Herning Musikskole ansøger Forebyggelsesudvalget om at bevilge 182.000 kr. til et 2-årigt projekt Musikkens sprog, som er et projekt, der henvender
Læs mereBESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR LEMVIG KOMMUNE IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I. juni 2015
BESLUTNINGSGRUNDLAGET FOR IMPLEMENTERINGEN AF FOLKESKOLEREFORMEN I LEMVIG KOMMUNE - juni 2015 Indhold Indledning... 2 Teamstrukturen... 2 Den samskabende skole... 3 Vejledende timefordeling... 3 Tysk fra
Læs mereVejen frem mod Skolestrategi 2021
Forslag til ny skolestruktur Sendt i høring pr. 29. sept. 2015 Silkeborg Byråd Vejen frem mod Skolestrategi 2021 Børne- og Ungeudvalget har over en længere periode drøftet en strategi for folkeskolen på
Læs mereTilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2013 skolekode 183008
1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger både på data, som jeg
Læs mereOpsamlingsskemaer til debatten
Opsamlingsskemaer til debatten Bæredygtige børnehuse - Folkeskolen og dagtilbud som tilvalg skoler og 1. runde: Lokalt forankret Kan vi få noget mere ro omkring eksistensen af vores folkeskoler Hvad er
Læs mereHøringssvar til Varde Kommune omkring Strukturdrøftelser på Dagtilbud og Skoleområdet
Høringssvar til Varde Kommune omkring Strukturdrøftelser på Dagtilbud og Skoleområdet Udarbejdet af Arbejdsgruppen omkring Starup-Tofterup. Vi er blevet opfordret til at komme med løsningsforslag, og det
Læs mereSPJELLERUP FRISKOLENYT Nr. 11
SPJELLERUP FRISKOLENYT Nr. 11 Kære alle sammen Så sidder jeg endnu engang foran tastaturet, for at videregive nyheder, informationer og tanker om, hvad der sker i skoleverdenen i almindelighed og på Spjellerup
Læs mereFælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO
Fælleskommunal mål- og indholdsbeskrivelse for SFO Indhold Forord...2 Lovgivningen på området...3 Et sammenhængende skole- og fritidstilbud...4 Folkeskolens formålsparagraf...5 Horsens Kommunes sammenhængende
Læs mereDialogmøde om skolestruktur Fjerritslev d. 19/5 2014-05-20
Dialogmøde om skolestruktur Fjerritslev d. 19/5 2014-05-20 Gruppe 1 Elev i Fjerritslev koster 36.000 kr. (men koster det ikke mere, hvis man regner underskuddet med?) Elevtalsprognosen for Ørebro passer
Læs mere23 GRUNDE TIL AT VÆLGE
23 GRUNDE TIL AT VÆLGE MARIESKOLEN #01 - Hvorfor vælge Marieskolen? Skolemakker! #02 - Hvorfor vælge Marieskolen? Lejrskole! #03 - Hvorfor vælge Marieskolen? Morgensamling! #04 - Hvorfor vælge Marieskolen?
Læs mereTilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Stenløse Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode
Tilsynserklæring for skoleåret 2017/2018 for Stenløse Privatskoleskole: 1. Skolens navn og skolekode Skolekode: 235006 Skolens navn: Stenløse Privatskole 1.1 Navn på den eller de tilsynsførende Karsten
Læs mereHøringssvar fra Skæring Skoles MED-udvalg og Skolebestyrelse til Sparekatalog 2018 version 2
Skæring Skolevej 200, 8250 Egå Tlf. 87 13 96 00 ska@mbu.aarhus.dk www.skaering-skole.dk Skæring d. 14. september 2018 Høringssvar fra Skæring Skoles MED-udvalg og Skolebestyrelse til Sparekatalog 2018
Læs mereSammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov
SMTTE på Inklusion Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering Politisk baggrund: I Sønderborg kommune inkluderes det enkelte barn i fællesskabet. Hvorfor: Vi vil inkludere børn i Sønderborg kommune så de får
Læs mereBørne- og socialminister Mai Mercados talepapir
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17 SOU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 321 Offentligt Børne- og socialminister Mai Mercados talepapir Anledning Samråd i Social- Indenrigs- og Børneudvalget
Læs mereVærdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev
Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen
Læs mereCenter for Undervisning - Vestskolen
1. Høringssvar fra Vestskolens bestyrelse og MED-udva Center for Undervisning - Vestskolen Høringssvar Skolereform 10. november 2013 Vestskolen har afholdt møde i henholdsvis skolebestyrelse og MED udvalg
Læs mereKilde: Kristeligt Dagblad den 13.juli 2017 Web: https://www.kristeligt-dagblad.dk/kronik/byg-en-boernebro-af-sammenhaeng-og-forudsigelighed
Det er vigtigt at beskytte udsatte børn, der skal flyttes fra én livsverden til en anden. Alt for ofte går det så stærkt, at barnet ikke kan nå at forberede sig. Men midt i krisen skal barnet have en oplevelse
Læs mereHvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler.
Skolestrukturundersøgelse Fladsåskolen, Afd. Mogenstrup Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter
Læs mereHvad ved vi om effekten af skolelukninger?
Hvad ved vi om effekten af skolelukninger? Lukker landsbyen skolen, eller lukker skolen landsbyen? Jesper Kaas Schmidt 25. februar 2016 Hvad ved vi om effekten af skolelukninger? Disposition for oplægget:
Læs mereDialogmøde 13.09.2011. BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune
Dialogmøde 13.09.2011 BUK og skolebestyrelserne i Odder kommune Velkommen ved Mikkel Braae-Andersen Skolebestyrelserne vil gerne indlede med at rose politikerne og BUK udvalget for at gribe arbejdet med
Læs mereHøringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe
Til Børn & Kultur Skoleadministrationen Esbjerg Kommune b-k@esbjergkommune.dk Ribe den 12. januar 2015 Høringssvar fra skolebestyrelsen ved Ansgarskolen, Ribe Skolebestyrelsen har den 19. november 2014
Læs mereHar dit barn fået længere eller kortere til skole efter strukturændringen?
Hvilken klasse går dit barn i? Du bedes besvare spørgeskemaet én gang pr. barn du har, som går i en af Næstved Kommunes folkeskoler. Respondenter Procent 0A 2 3,8% 0B 4 7,7% 1A 3 5,8% 1B 5 9,6% 2A 1 1,9%
Læs mereVærdiregelsæt for Hærvejsskolen
Værdiregelsæt for Hærvejsskolen Indhold 1. Hærvejsskolens værdier... 1 2. Værdierne i praksis... 2 3. Ordensregler... 4 4. Hvad gør vi for at leve op til vores værdier... 4 5. Hvad gør vi ved brud på det
Læs mereMiljø Lærere/uddannelse Elever/forældre Materialer. Målrettet efter- /videreuddannelsespolitik. Faglig netværksdannelse.
Skole/afdeling/navn Ørum skole Djurslandsskolen PPR Samarbejdsrelationer Samarbejde med lokale videnscentre, skolecentre Tæt dialog med eksperter og skolefolk fra det almene system.. Overblik i kommunens
Læs mereSKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE
SKOLEPOLITIK - KALUNDBORG KOMMUNE 2 SKOLEN undervisning trivsel sundhed Børn og ungeudvalget ønsker med denne folder at sætte en debat om skolepolitikken i Kalundborg Kommune i gang. Skolepolitikken er
Læs mereBavnehøj Skoles profil
Bavnehøj Skoles profil Fra 2012 er Bavnehøj Skole profilskole. Vi har fokus på at sammenkoble faglig læring med fysisk aktivitet og en kreativ tilgang. Vores profil Læring i bevægelse kundskaber, krop
Læs mereTil. Varde Kommune. Bytoften Varde
Til Varde Kommune Bytoften 2 6800 Varde Høringssvar fra skolebestyrelsen og MED udvalget på Årre Skole på det konkrete strukturforslag udsendt af et flertal i Byrådet. En enig bestyrelse og MED udvalg
Læs mereSPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT
SPØRGSMÅL DER BESVARES SKRIFTLIGT Spørgsmål Til spørgsmålet vedr. 10. klasse spørger vi til sammenlægning med Kattegatskolen, vil også gerne have belyst konsekvenserne ved en sammenlægning med Ung Norddjurs.
Læs mereKombinér ungdoms uddannelse & eliteidræt. - for idrætstalenter i Fredericia Kommune
Kombinér ungdoms uddannelse & eliteidræt - for idrætstalenter i Fredericia Kommune eliteidræts ordningen Eliteidræt på din uddannelse I Fredericia Kommune er eliteidræt og uddannelse ikke et spørgsmål
Læs mereNOTAT undervisning i hjemmet
NOTAT undervisning i hjemmet 1 Indledning Som hjemmeunderviser hører man under Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v., og man skal naturligvis sørge for, at ens undervisning, uanset
Læs mereVelkommen i skole. Kære forældre
Velkommen i skole Velkommen i skole Kære forældre Første skoledag er en milepæl i jeres barns liv. Den er nemlig en helt særlig dag, som alle børn ser frem til med stor spænding. Den første skoletid er
Læs mereTrivselsundersøgelse Handlingsplan
Trivselsundersøgelse 2015 Handlingsplan Dato: November 2015 Handleplanen dækker: Amagerskolen Beskrivelse af analysen: I foråret 2015 er der lavet en trivselsundersøgelse på Amagerskolen, hvor alle børn
Læs mereBevar overbygningen på Jels Skole. Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole
Bevar overbygningen på Jels Skole Argumentation herfor fra skolebestyrelsen for Jels Skole Overbygningen på Jels Skole Fakta elevtal Fakta økonomi 360 gr. undersøgelse Fakta faglighed Undersøgelser Bløde
Læs mere