Lidt om bogen og noget grundlæggende om metode og vidensproduktion

Transkript

1 Lidt om bogen og noget grundlæggende om metode og vidensproduktion 1 Formålet med dette kapitel er: i hovedtræk at fortælle dig, hvad denne bog handler om at fortælle dig, hvordan du kan bruge bogen i dit arbejde med projekter og undersøgelser at indføre dig i emnet samfundsvidenskabelig metode at give et bud på bogens videnskabsfilosofiske ståsted at afklare de mest gængse begreber i vor vidensproduktionsproces. 1. Hvad handler denne bog om? Bogen handler om vidensproduktion og er først og fremmest en indføring i de undersøgelsesmetoder, vi kan betjene os af, når vi ønsker at studere samfund, organisationer, virksomheder, grupper og individer og de fænomener, der har tilknytning hertil. Den forudsætter ikke særlige forkundskaber hos læseren. Hensigten er at give en bred oversigt over de metodemæssige overvejelser, vi bør gøre os, når vi skal gennemføre undersøgelsesprojekter af den ene eller den anden art. Bogen går ikke i dybden med behandlingen af de enkelte emner. Er du interesseret i at sætte dig dybere ind i disse, henvises til den litteratur, der er anbefalet i slutningen af hvert kapitel. Det overordnede udgangspunkt for bogen er, at al samfundsvidenskabelig vidensproduktion grundlæggende betragtes som problemorienteret; dvs. vi producerer viden, fordi vi ønsker at anvende denne viden til at forandre verden. Afhængigt af hvem vi er, og hvilke interesser vi har, identificerer og formulerer vi forskellige problemer i denne verden, som vi til syvende og sidst ønsker at gøre noget ved og allerhelst forbedre i overensstemmelse med vore egne værdinormer. Da vore værdinormer er forskellige, vil de problemer, vi vælger at fokusere på i diverse undersøgelser og projekter i høj grad afhænge af, hvem der formulerer dem. De vil med andre ord være afhængige af de interessenter, der er involveret i problemformuleringen. Bogen beskæftiger sig med, hvordan vi går til værks i et undersøgelsesprojekt, dvs. hvordan vi formulerer det problem, vi skal undersøge, og hvordan vi indsamler, 1 LIDT OM BOGEN OG NOGET GRUNDLÆGGENDE OM METODE OG VIDENSPRODUKTION 13

2 bearbejder og sammenfatter information med andre ord alt det, der har at gøre med projektets arbejdsproces. Spørgsmålet om, hvordan resultaterne bliver formidlet og fremstillet i form af fx rapporter, vil også blive behandlet. Det er det, vi betegner som undersøgelsens fremstillings- og formidlingsform. Bogen er udarbejdet til studerende, undervisere og andre, der beskæftiger sig med undersøgelsesprojekter inden for samfundsvidenskab og tilgrænsende områder. Der vil blive lagt vægt på undersøgelsesprojekter, der ikke har karakter af teoriudvikling, men hvor der indgår erfaringsmateriale (empiriske data), som på den ene eller den anden måde skal belyses eller analyseres med udgangspunkt i eksisterende teori. Typisk er der tale om projektopgaver, seminaropgaver, hovedopgaver, specialer, kandidatafhandlinger m.m. Bogen har et erhvervsøkonomisk og sociologisk udgangspunkt. Det betyder, at eksempel- og teorivalg fortrinsvis er hentet fra disse fagområder. Der vil i bogen blive lagt væsentlig vægt på metoder, der bygger på indsamling, analyse og tolkning af kvalitative data. Dette udgangspunkt er ikke bestemt af en særlig forkærlighed for disse metoder, men alene begrundet i den type af virkelighed, som vi ønsker at studere (genstandsfeltets beskaffenhed). De nævnte metoder er meget udbredte, idet de er særligt egnede og hyppigt anvendte i samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske undersøgelsesprojekter. Bogen indeholder en række praktiske anvisninger på, hvordan du går til værks i et projekt, eksempelvis hvordan du vælger problemstilling; hvordan du gør problemstillingen til genstand for en empirisk undersøgelse; hvordan du får adgang til de personer/organisationer/virksomheder, du ønsker at studere; hvordan du indsamler data; hvordan du interviewer personer; hvordan du analyserer dine data; hvordan du begynder på skriveprocessen; hvordan du integrerer skriveprocessen i undersøgelsesprocessen; og hvordan du disponerer en rapport. Endvidere bliver spørgsmålet om samarbejde i og uden for en projektgruppe behandlet. 2. Bogens disponering Bogen består af 14 kapitler. Kapitlerne er ordnet sådan, at kapitlerne 1 og 2 er oversigtskapitler, der behandler generelle metodespørgsmål såsom de grundlæggende hovedbegreber og definitioner samt vidensproduktionsprocessen i hovedtræk (kapitel 1), og metode set som et situationsbestemt valg mellem flere muligheder (kapitel 2). Kapitlerne 3-13 følger i hovedtrækkene undersøgelsesprocessens hovedfaser fra problemformulering (kapitel 3) og fremefter: arbejdet med problemstilling og projektet 14 DEL 1 INTRODUKTION OG OVERSIGT

3 (kapitel 4), valg af undersøgelsesdesign (kapitel 5), organiseringen af projektet (kapitel 6), adgang til data (kapitel 7), dataindsamling (kapitel 8), spørgeteknikker (kapitel 9), analyse og tolkning af data (kapitel 10), sammenhængen mellem undersøgelsesproces og skriveproces (kapitel 11), rapportskrivning (kapitel 12) og formidling af undersøgelsesresultater (kapitel 13). Det sidste kapitel 14 uddyber nogle af de rammer i form af love og regler, der omgiver vidensproduktionsprocessen. 3. Hvordan kan du bruge bogen? Bogen er disponeret på en sådan måde, at du kan læse den fra ende til anden og samtidig forstå sammenhængen i indholdet og det kan naturligvis være nødvendigt på de mange forskellige studier, hvor bogen er i brug som pensumbog. Men den bedste måde at tilegne sig metodestof på er dog ved at anvende stoffet på konkrete projekter. Jeg vil derfor anbefale, at bogen også anvendes som opslagsværk i forbindelse med gennemførelse af konkrete projektaktiviteter. Bogen har nu levet i flere reviderede versioner siden Ved hver revision har der ud over faglig opdatering været fokus på at videreudvikle bogens egnethed som opslagsværk. 4. Hvad er samfundsvidenskabelig metode? Samfundsvidenskabelig metode er en samlet betegnelse for den eller de fremgangsmåder, vi vælger at benytte, når vi søger at producere viden om samfundet, dets institutioner, organisationer, virksomheder, grupper og individer. Mere generelt er METO- DE læren om de fremgangsmåder, vi kan benytte, når vi skal indsamle, bearbejde og sammenfatte information, så resultatet bliver viden. Metode er en systematisk måde at undersøge virkeligheden på. Vi ønsker at gå på opdagelse i den menneskeskabte verden, og gennem forskellige metoder kan vi forbedre og skærpe denne evne, så vi bliver i stand til at se årsager bag hændelser, meninger bag handlinger og sociale/materielle strukturers betydning for individers meninger og handlinger. METODELÆRE består ofte af en række forskrifter, der angiver, hvordan vi bør gå til værks i konkrete situationer. Metodelæren er med andre ord normativ, dvs. den angiver retningslinjer (normer) for, hvordan vi bør gøre. 1 LIDT OM BOGEN OG NOGET GRUNDLÆGGENDE OM METODE OG VIDENSPRODUKTION 15

4 Et eksempel på en normativ forskrift: Ønsker man at undersøge den virkning, ordningen om iværksætterydelse til erhvervsdrivende har haft for disse, bør man gennemføre en delvist kontrolleret, eksperimentel undersøgelse, hvor man sammenligner gruppen, der har modtaget iværksætterydelse, med den gruppe, der ikke har modtaget ydelsen. Valget af konkrete fremgangsmåder bør være et situationsbestemt valg, der afhænger af mange forhold (mere om det senere). Netop spørgsmålet om det situationsbestemte metodevalg er et gennemgående tema i hele bogen. Metodebøger anbefaler ofte forskellige konkrete fremgangsmåder, og det er derfor op til undersøgeren at foretage dette valg ofte ud fra relativt sparsomme oplysninger. Det er derfor meget vigtigt, at du som undersøger gør dig klart: hvilke oplysninger du har til rådighed for valget, samt hvilke argumenter du har for dette valg, og endelig hvordan du skriftligt dokumenterer disse valg og begrunder, hvorfor du har truffet dem. Dette skal begrundes både over for dig selv og over for andre, der skal anvende dine undersøgelsesresultater. EKSEMPEL: Personalegennemtræk i Boutique A: En gruppe studerende ved Sociologisk Institut har fået kontakt til Boutique A, der har et problem med fastholdelse af personale. De studerende har følgende oplysninger: 1) Gennem det seneste år har der været stigende gennemtræk af ekspedienter. 10 ud af en samlet ekspedientgruppe på 20 har forladt stedet i denne periode. 2) Det resulterer i stort ressourcetræk på lederen til rekruttering af nye medarbejdere. Det belaster de øvrige medarbejdere mht. arbejdsbyrde og oplæring af nye ekspedienter. 3) Der skal ske en hurtig opbremsning af gennemtrækket for at forhindre en ond cirkel. Der er begrænsede ressourcer mht. penge og tid til at gennemføre en undersøgelse. På denne baggrund vælger de studerende at gennemføre åbne personlige interviews med de 10 ekspedienter, der har forladt Boutique A, om årsagerne til deres 16 DEL 1 INTRODUKTION OG OVERSIGT

5 arbejdsophør. På baggrund af ekspedienternes begrundelser udarbejder de studerende en kortfattet rapport med en sammenfatning af ophørsårsager samt enkelte forslag til ændringer, der må formodes at kunne mindske personalegennemtrækket. Begrundelsen for dette valg er, at de studerende derved relativt hurtigt og billigt kan få nogle ganske pålidelige oplysninger om årsagerne til gennemtrækket, så lederen hurtigt kan sætte ind med initiativer, der reducerer eller fjerner årsagerne til gennemtrækket. På basis af en sådan dokumentation kan både undersøger og bruger af undersøgelsen vurdere kvaliteten (reliabilitet og validitet) af undersøgelsens resultater. Lidt mere om metodelærens begreber Der er almindeligvis stor forvirring omkring de begreber, vi betjener os af inden for samfundsvidenskaberne. Det gælder også områdets undersøgelses- og forskningsmetoder. En præcisering af nogle af de grundlæggende begreber må derfor være på sin plads. VIDENSKABSTEORI er læren om, hvad videnskab er, hvordan den udvikler sig, og hvordan den spiller sammen med praksis og samfundsudviklingen i det hele taget. Videnskabsteori er også læren om, hvad viden er, og hvornår denne viden er videnskabelig. Den beskæftiger sig ligeledes med vores (undersøgerens) opfattelse af data og vores videnskabssyn, der bevidst eller som oftest ubevidst bestemmer alle de underliggende antagelser, vi tager for givne, noget man også kan betegne som fordomme eller for-forståelser. (Andersen, 1994:19). METODOLOGI eller metodelære vil jeg betegne som læren om de forskellige fremgangsmåder, vi kan betjene os af i forbindelse med undersøgelsesaktiviteter, og hvilke konsekvenser valg af fremgangsmåde har for de undersøgelsesresultater, vi når frem til. I denne forbindelse beskæftiger metodologien sig med, hvilke underliggende antagelser fremgangsmåderne hviler på, og hvilke forklaringstyper vi anser for tilfredsstillende. METODE vil jeg betegne som den eller de undersøgelsesmåder, man vælger at anvende undervejs i en undersøgelsesproces. 1 LIDT OM BOGEN OG NOGET GRUNDLÆGGENDE OM METODE OG VIDENSPRODUKTION 17

6 UNDERSØGELSESTEKNIK kan defineres som en blandt flere måder at anvende et sæt af undersøgelsesinstrumenter på. Ønsker vi at gennemføre en konkurrentanalyse i virksomhed A i forhold til en eller flere andre virksomheder og dermed medvirke til fastlæggelsen af virksomhed A s fremtidige markedsstrategi, kan det være en idé indledningsvis at gennemføre et antal åbne, delvist strukturerede interviews med marketingchefen og dennes nærmeste medarbejdere og sammenholde disse informationer med statistiske oplysninger om indtjening og markedsandele for virksomhedens forskellige produkter. Kombinationen af de to undersøgelsesinstrumenter; interviews og allerede producerede interne statistikker, udgør undersøgelsesteknikken i denne del af konkurrentundersøgelsen. Et UNDERSØGELSESINSTRUMENT kan defineres som et fysisk eller begrebsmæssigt redskab eller instrument, der anvendes i en undersøgelsesproces. I eksemplet ovenfor betjener vi os af undersøgelsesinstrumentet interviews med tilhørende interviewguide. Et andet instrument, man kunne betjene sig af i forbindelse med en konkurrentanalyse, er et spørgeskema til at måle forbrugernes efterspørgsel efter virksomhedens produkter. I figur 1.1 er de ovennævnte begreber ordnet efter niveau. FIGUR 1.1: Metodelærens begreber ordnet efter niveau Videnskabsteori Metodologi Metode Undersøgelsesteknik Undersøgelsesinstrument Figuren kan læses således: Inden du begynder på et undersøgelsesprojekt, bør du finde frem til dit eget videnskabsteoretiske ståsted, dvs: Hvad er det for en type af undersøgelse, du vil gennemføre, og hvordan forestiller du dig, resultaterne vil indgå i en samfundsmæssig sammenhæng? 18 DEL 1 INTRODUKTION OG OVERSIGT

7 Hvilke fremgangsmåder har du tænkt dig at anvende, og hvilke konsekvenser har de forskellige valg for de undersøgelsesresultater, du producerer? Når du har lagt dig fast på nogle konkrete metoder (fremgangsmåder), skal du overveje, hvilken kombination af undersøgelsesteknikker du vil bruge. Endelig skal du bestemme dig for, hvilke konkrete undersøgelsesinstrumenter du vil bruge/udvikle til formålet. Denne bog beskæftiger sig ikke med videnskabsteori som filosofisk disciplin, men kun som en praktisk forudsætning for valg af metoder. Ligeledes beskæftiger bogen sig kun lidt med metodologi. For en mere udførlig behandling af disse emneområder henviser jeg til Torsten Thuréns bog (2004) Videnskabsteori for begyndere. Enmere grundig behandling af emnet kan læses i Lars Fuglsang og Poul Bitsch Olsen (red.) (2004) Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne. Se nøjagtig kildeangivelse sidst i dette kapitel. 5. Om at producere og tilegne sig viden Det er et kendt udtryk, at vi lærer, så længe vi lever! og der er vel også megen sund fornuft gemt i dette udsagn. Vi er jo alle vidensproducenter på den ene eller den anden måde. Vi iagttager vore omgivelser, drager slutninger herudfra og anvender den etablerede viden i andre sammenhænge. Vi lærer fx, at der er forskellige arbejdsmiljøer på forskellige virksomheder, og at det, vi kan tillade os på den ene arbejdsplads, kan vi ikke tillade os på den anden. Det ene sted skal vi være meget synlige, hvis vi ønsker at gøre karriere. Det andet sted skal vi holde lav profil, ellers får vi hugget hovedet af. Vi lærer noget om det sociale samspil i en organisation ved at studere vore medmennesker. Vi producerer og tilegner os viden. I hovedtræk foregår denne vidensproduktionsproces på følgende måde: Vi gør os tilfældige iagttagelser om de forhold, som berører os. Vor hjerne bearbejder og lagrer de synsindtryk, følelser og hændelser, som optræder. Efterhånden opbygger vi vort lager af erfaringer. En sådan vidensproduktion kan naturligvis i mange tilfælde lede til gode slutninger og fornuftig viden, som vi ofte kan anvende til at løse vore problemer med. Men måske giver denne type af viden os lige så hyppigt et dårligt billede af vor omverden. Den måde, vi tilegner os erfaringer på, kan resultere i, at vi sammenkæder begivenheder, som i virkeligheden ikke hører sammen. Vore konklusioner kan således være forkerte og ikke i overensstemmelse med den virkelighed, som vi studerer. Den følgende historie er et kort, humoristisk eksempel på en sådan fejlslutning: 1 LIDT OM BOGEN OG NOGET GRUNDLÆGGENDE OM METODE OG VIDENSPRODUKTION 19

8 Den unge lovende forsker havde samlet sine tro studerende i det zoologiske laboratorium, hvor han skulle demonstrere en af sine seneste videnskabelige landvindinger. På laboratoriets polerede granitbord anbragte forskeren sit forsøgsdyr en springbille. Forsøget gik i gang. Forskeren råbte med klar og rungende stemme tæt på billen: Hop! og billen sprang. Forskerens konklusion på denne observation var: Dette er en springbille! Forskeren afrev derefter et bensæt af billen, hvorefter kommandoen blev gentaget og billen sprang igen. Forskerens konklusion var denne gang: Selv med kun fire ben er billen i stand til at springe! Endnu et bensæt blev afrevet og kommandoen gentaget billen sprang endnu en gang. Konklusionen: Med blot to ben er billen i stand til at springe! Det sidste benpar blev fjernet. Forskeren gentog for fjerde gang sin kommando, men denne gang sprang billen ikke. Forskeren vendte sig højtideligt mod sine studenter og konkluderede: Af disse forsøg kan man slutte, at når alle ben fjernes fra en springbille, mister den hørelsen! De fejlslutninger, vi begår, er ikke alle så indlysende som ovenstående. Men fejlslutninger begår vi alle, og det hænger bl.a. sammen med: at vor forestillingsverden er farvet af de erfaringer, vi har gjort os at de data, vi har indsamlet, ikke er tilstrækkelige, relevante eller gode nok til det formål, vi ønsker at anvende dem til at vi mangler evnerne til at sammenstykke informationerne på en fornuftig måde, dvs. mangler logisk sans, analytisk evne og evne til at sammenfatte informationerne til en helhed at vi aldrig sætter ord på al den information, vi instinktivt anvender, og at der derfor er forskel på, hvad vi tror, vi ved, og hvad vi faktisk ved, men det er det første, vi handler i forhold til. Det, der almindeligvis adskiller dagligdags tænkning og egentlige undersøgelsesaktiviteter, er, at de sidste er underlagt mere systematiske fremgangsmåder end de første. Der stilles større krav til argumentation, begrundelse og dokumentation for fremgangsmåder og information i forbindelse med undersøgelsesarbejde end ved dagligdags refleksion. Det tvinger (eller bør tvinge) os til at arbejde meget mere med egne forestillinger og fordomme og systematisk sætte os ind i eksisterende viden på området. Vi skal hele tiden reflektere over kvaliteten og relevansen af de informationer, vi anvender, og ydermere reflektere over holdbarheden og grænserne for holdbarheden af de slutninger, vi drager. 20 DEL 1 INTRODUKTION OG OVERSIGT

9 6. Undersøgelsers og projekters formål Når vi skal producere viden, er det afgørende, at vi gør os klart, hvad vi vil anvende denne viden til. Hvis vi ønsker at løse nogle identificerede indtjeningsproblemer i en virksomhed, kan det ikke nytte noget, at vi blot går ud og beskriver, hvordan virksomheden fysisk tager sig ud. En undersøgelses formål må have afgørende indflydelse på, hvad vi undersøger, hvordan og hvorfor vi undersøger det. I det efterfølgende ser vi på, hvilke formål vi vil skelne mellem i resten af bogen. Vi kan skelne mellem nedenstående kategorier af formål: beskrivende eksplorative/problemidentificerende/diagnosticerende forstående forklarende problemløsende/normative interventionsorienterede. Det BESKRIVENDE formål giver næsten sig selv. Det centrale er beskrivelse (og ikke forståelse og/eller forklaring). Eksemplerne på beskrivende undersøgelser er utallige. Hvordan fordeler Danmarks befolkning sig på køn, indkomst, medicinforbrug, beskæftigelse, arbejdsløshed, alder osv.? Hvordan fordeler internet-forbruget sig på husstandsindkomst, kalendermåneder, bopæl osv.? Disse undersøgelser er de almindeligst forekommende inden for samfundsvidenskaberne. De beskrivelser, som studerende og forskere producerer, kan dreje sig om individer, situationer eller hændelser, dvs. forskellige fænomener i tilværelsen. Vi kan give beskrivelser af hændelser, som allerede har fundet sted, dvs. beskrivelser i datid, og vi kan give beskrivelser af forhold, som eksisterer nu, dvs. beskrivelser i nutid. Opinionsundersøgelsen er et eksempel på en beskrivende undersøgelse. Det kan fx dreje sig om en undersøgelse af folks politiske holdninger forud for et folketingsvalg. Beskrivelsen består da i at kortlægge, hvor mange personer der ville stemme på et konkret parti, såfremt der var folketingsvalg inden for en nærmere angivet periode. Interessen for sådanne opinionsundersøgelser er stor, ikke mindst blandt politikere, men også blandt befolkningen som helhed. Et andet eksempel på en beskrivende undersøgelse: Når studerende arbejder med konkrete projekter i virksomheder, er der ofte et krav om indledningsvist at foretage en virksomhedsbeskrivelse, for at de selv og læserne af deres projektrapport kan få et indblik i virksomheden. Typiske emner til en sådan beskrivelse er virksomhedens 1 LIDT OM BOGEN OG NOGET GRUNDLÆGGENDE OM METODE OG VIDENSPRODUKTION 21

10 produkter, markeder, strategi, beliggenhed, størrelse, økonomi, personalegrupper, struktur m.m. EKSPLORATIVE, PROBLEMIDENTIFICERENDE og DIAGNOSTICERENDE undersøgelser også kaldet sonderende undersøgelser har til formål at udforske forhold eller fænomener, som er mindre kendte eller måske helt ukendte. Den viden, vi har om fænomenet, er ringe eller ikke eksisterende. Hensigten med eksplorative undersøgelser kan være at frembringe interessante spørgsmål til nærmere undersøgelse nu eller i fremtiden. En eksplorativ undersøgelse kan også indgå som et forarbejde til en forklarende eller forstående undersøgelse. Det bliver således en form for forundersøgelse, der har til opgave at opstille hypoteser/antagelser, som vi senere kan gøre til genstand for afprøvning og eventuel sandsynliggørelse. Formålet med en eksplorativ undersøgelse kan også være mere specifikt problemidentificerende: fx når det handler om at identificere problemer i en eller flere organisationer. Organisationskonsulenter er hyppigt i den situation, når de bliver anmodet om at hjælpe virksomheder, at hverken ledelse eller medarbejdere kan beskrive de problemer, som konsulenterne skal medvirke til at løse. Ledelse og medarbejdere er kun i stand til at pege på problematiske eksempler fra hverdagen og kan give udtryk for, at forholdene kunne være meget bedre, end de er; men de kan ikke beskrive problemerne og præcisere dem. I sådanne tilfælde vil det være oplagt for en konsulent at igangsætte en eksplorativ undersøgelse, hvis formål er at identificere og præcisere de væsentligste problemer i virksomheden. I en sådan undersøgelse drejer det sig om at få så bred en beskrivelse af forholdene som overhovedet muligt. Diagnosticerende undersøgelser er en form for eksplorative undersøgelser. Begrebet diagnose er afledet af det græske ord diagnosis, der betyder afgørelse. Den nuværende betydning af ordet knytter sig fortrinsvist til lægevidenskaben, hvor diagnosticering betyder bestemmelse af en sygdoms art ud fra en række symptomer (sygdomstegn, kendetegn) hos patienten. Denne terminologi er af organisations- og ledelseskonsulenter overført til organisations- og virksomhedsniveauet. Brugt i den betydning søger diagnosticerende undersøgelser på basis af nogle identificerede symptomer, fx dårlig trivsel, ringe produktivitet eller stor personaleomsætning, at give bud på, hvilke faktorer der producerer disse positive eller negative resultater. Det normale udgangspunkt for en sådan undersøgelse vil enten være en oplevet utilfredshed med den nuværende tilstand eller et ønske om bedre at forstå eller forklare (dele af) systemet med henblik på fremtidige tilpasninger. 22 DEL 1 INTRODUKTION OG OVERSIGT

11 Undersøgelser, der har et FORSTÅENDE formål, tager for det meste udgangspunkt i psykologiske eller socialpsykologiske problemstillinger, idet forståelse knytter sig til begreber som hensigt og mening. Det er vanskeligt at forestille sig disse begreber anvendt på undersøgelser, der beskæftiger sig med hele samfund. Samfund har ikke hensigter og meninger. Det har kun personer og grupper af personer. Et typisk undersøgelsesspørgsmål inden for denne forstående undersøgelsestype kunne være: hvorfor opfører P sig, som han gør? Et andet kunne være: hvorfor er Socialdemokraterne gået tilbage ved de sidste tre folketingsvalg? Personen eller fænomenet, som vi gør til genstand for undersøgelse, opfattes som en helhed forankret i en kulturel, social og historisk sammenhæng. De meninger og betydninger, mennesker har nedlagt i fænomenet, gør vi til genstand for undersøgelse. I undersøgelsen lægger vi vægt på at udvikle nye forståelsesrammer og nye fortolkninger. Sproglig kommunikation (dialog) og læreprocesser kommer derfor til at spille en central rolle i fortolkningsprocesserne i de forstående undersøgelser. IdenFORKLARENDE undersøgelse er kernespørgsmålet, hvilke x der er årsag til y? Eller hvilke y der er konsekvenser af x? Eksempelvis hvilke virkninger en bureaukratisk organisationsstruktur har på medarbejdernes arbejdsmotivation? Ofte har den type af undersøgelse et generaliserende formål. Vi ønsker med andre ord at finde frem til generelle lovmæssigheder. Vil x altid være årsag til y? Eller under hvilke omstændigheder vil x være årsag til y? Den forklarende undersøgelsestype er nært beslægtet med den problemløsende/normative undersøgelse. Dette hænger sammen med typen af den viden, som forklarende undersøgelsestyper producerer, nemlig generelle lovmæssigheder. I det omfang disse generelle lovmæssigheder er verificerede (sandsynliggjorte/dokumenterede), kan vi bruge dem som forudsigelser. Hvis x optræder, vil y også optræde under bestemte betingelser og eventuelt tidsforskudt. Vi kan udtrykke det således: at kan vi forudsige, kan vi også ændre, hvis vi kan forhindre x i at opstå. Fx kan vi lade være med at indføre en bureaukratisk organisationsform, fordi arbejdsmotivationen i så fald bliver reduceret. I den konstatering ligger der både en forudsigelse og en potentiel ændring. Den PROBLEMLØSENDE/NORMATIVE undersøgelse går et skridt videre ved også at anvise forslag til løsning eller afhjælpning af diagnosticerede problemer. Den kræver derfor yderligere et valg i forhold til de tænkelige muligheder for at påvirke det givne problemkompleks. Det drejer sig her om at finde frem til alternative løsningsforslag og på basis af den etablerede viden at analysere/regne sig frem til, hvilke af de alter- 1 LIDT OM BOGEN OG NOGET GRUNDLÆGGENDE OM METODE OG VIDENSPRODUKTION 23

12 native løsningsforslag der bedst vil kunne løse problemet/problemerne. Når vi arbejder med sociale systemer, vil konsekvensanalyserne af de alternative løsningsforslag hyppigt være overordentligt komplicerede. Konsekvensanalyserne er meget ofte forbundet med stor usikkerhed. Den INTERVENTIONSORIENTEREDE undersøgelse kræver, at vi kan vende tilbage til det felt, vi har undersøgt, og gå ind og gennemføre et eller flere af de forslag, som vi mener, løser problemerne. Intervention kræver ydermere design af en ændringsproces af længere tidsmæssig udstrækning enten parallelt med undersøgelsen, eller som et selvstændigt projekt efter undersøgelsens afslutning. FIGUR 1.2: Skematisk oversigt over de forskellige typer af undersøgelsesformål Interventionsorienterede Problemløsende Forklarende Eksplorative/problemidentificerende Beskrivende Diagnosticerende Forstående Normative Interventionsorienterede Figuren skal forstås på en sådan måde, at de forskellige formål er indlejret i hinanden. Det vil sige, den interventionsorienterede undersøgelse forudsætter, at den også er normativ/problemløsende, hvilket forudsætter, at den er forklarende/forstående, hvilket igen forudsætter, at den er eksplorativ/problemidentificerende/diagnosticerende, hvilket til sidst forudsætter, at den er beskrivende. De undersøgelsestyper, som studerende oftest skal arbejde med, er forklarende/forstående og i visse tilfælde også normative/problemløsende. Typiske undersøgelsesspørgsmål ville være: Hvordan kan det være, at virksomheden taber penge på det danske marked? Hvad skal virksomheden gøre ved dette problem? 24 DEL 1 INTRODUKTION OG OVERSIGT

13 7. En kort karakteristik af vidensproduktionens grundelementer Hvad gør et almindeligt, sundt og fornuftigt menneske, når hun støder på et problem eller spørgsmål, hun ønsker at belyse og måske besvare. Typisk vil hun grave ned i sin egen hukommelse, tage udgangspunkt i sine egne erfaringer, eventuelt spørge andre, finde oplysninger om det, gå på opdagelse, læse i bøger, leksika, gå på biblioteket, gå på internettet osv. Det er præcis det samme, der sker i en undersøgelsesproces. Blot er processen mere systematiseret, bevidst og refleksiv. Ligeledes vil dokumentationen af fremgangsmåderne være mere omfattende end almindelig nysgerrig adfærd. Undersøgelsesprocessens (vidensproduktionens) arbejdsgang er afbildet i mange varianter. Her vil vi nøjes med nogle principielle overvejelser. Uanset antallet af praktiske faser, og hvad der konkret foregår i dem, kan vi sige, at processen består af fire grundlæggende elementer og en række koblinger mellem disse, jf. figur 1.3: FIGUR 1.3: Vidensproduktionens hovedelementer og arbejdsgang Problemformulering/ spørgsmål Teori Analyse Tolkning Empiri/data Konklusioner/ svar Kilde: Enderud (1986) Koblingerne mellem de fire grundlæggende elementer består i diverse former for analyse, tolkning og syntese. Problemformulering PROBLEMFORMULERINGEN skal dels indeholde en beskrivelse af det problem, du vil undersøge, dels indeholde de spørgsmål, du ønsker besvaret for at belyse eller eventuelt løse problemet. Det kan være spørgsmål af typen: Hvad, hvordan, hvem, 1 LIDT OM BOGEN OG NOGET GRUNDLÆGGENDE OM METODE OG VIDENSPRODUKTION 25

14 hvornår, hvorfor, med hvilke konsekvenser? Problemformuleringen kan have form af åbne spørgsmål, fx: Hvordan kan det være, at...? Hvorfor fik denne beslutningsproces dette uventede udfald? eller den kan have form af lukkede spørgsmål i form af antagelser eller hypoteser som fx: Personalegennemtrækket er stort, fordi... Min påstand er, at... Det vil ofte være en fordel at kombinere den åbne og lukkede formulering og starte med åbne spørgsmål, som du så søger at give (svar) bud på, efterhånden som erkendelsesprocessen skrider frem. PROBLEMSTILLINGEN er den overordnede emnetilgang/beskrivelse af det problem, som man ønsker at belyse eller måske løse. En problemstilling kan indeholde mange problemer og problemformuleringer. Efterhånden som vi indsamler mere viden om, hvad det er for problemer, der er de grundlæggende i det, vi vil undersøge, kan vi nærme os en mere præcis problemformulering. Med andre ord afgrænser vi på basis af disse nye oplysninger vores problemstilling og konkretiserer den i en problemformulering. Ofte operationaliserer vi problemformuleringen i empiriske undersøgelsesspørgsmål, der besvares i de delundersøgelser, der ofte udgør de enkelte kapitler i den endelige rapport. De enkelte besvarelser sammenfattes i konklusionen og holdes op imod problemformuleringen. Problemformuleringen lægger op til forskellige formål med projektet (jf. afsnit 6 i dette kapitel). Vi kan kombinere disse forskellige formål, fx kan beskrivende/forklarende analyser danne grundlag for efterfølgende forsøg på problemløsning/ændringer. I kapitel 3 kan du læse mere om, hvordan du formulerer problemer. Empiri/data EMPIRI er afledt af græsk empeiria, der betyder erfaring. Empiriske observationer/data er med andre ord erfaringsbaserede observationer/iagttagelser, som bliver foretaget i marken. Empiri er sagt på en anden måde de oplysninger, som er indsamlet af undersøgeren selv (eller dennes medstuderende, kolleger, medarbejdere, assistenter mv.) til et konkret undersøgelsesformål. Vi er eksempelvis interesserede i at undersø- 26 DEL 1 INTRODUKTION OG OVERSIGT

15 ge arbejdstilfredsheden i en given virksomhedsafdeling. Vi udarbejder et spørgeskema med spørgsmål om arbejdstilfredshed, udsender det til medarbejderne i afdelingen og indsamler de besvarede spørgeskemaer. Vi er derved i besiddelse af et empirisk materiale, der kan beskrive arbejdstilfredsheden i afdelingen. DATA er flertal af det latinske begreb datum, der betyder det givne eller kendsgerning og bruges om det materiale, der gøres til genstand for videnskabelig analyse. Data kan derfor være empiri (som det er beskrevet ovenfor), men det kan også være oplysninger, der er indsamlet af andre end undersøgeren selv eksempelvis Danmarks Statistik eller oplysninger, der er produceret automatisk eksempelvis trafiktæthed indsamlet ved automatiske trafiktælleinstrumenter. Data kan være kvantitative (mængdebestemte/talmæssige) eller kvalitative (artsbestemte). Forskellen mellem kvantitative og kvalitative data er anvendelsen af tal. Data kan enten opgøres i tal eller på anden vis. Forudsætningen for at anvende tal er, at vi på forhånd har etableret nogle kategorier, som udgør den enhed, som vi kan tælle ud fra. Udsagnet: Her er 1134 medarbejdere angiver, at vi arbejder med mængden 1134 og kategorien medarbejdere. For at vide, hvad vi skal tælle med som medarbejdere i en given virksomhed, må vi definere (artsbestemme) kategorien medarbejder. Det sker kvalitativt som oftest ved en beskrivelse. Eksempelvis: En medarbejder i virksomhed A er en person, der er i besiddelse af en gældende ansættelseskontrakt med virksomheden. Eksempler på KVANTITATIVE DATA: personers højde målt i meter nationers bruttonationalprodukt målt i US-dollars antal adspurgte personer, der i en gallup-undersøgelse har svaret, at de vil stemme på Socialdemokraterne, hvis der var folketingsvalg i morgen dækningsbidragsopgørelser i pct. eller kr. for en virksomheds produktportefølje. Eksempler på KVALITATIVE DATA: referater fra en virksomheds samarbejdsudvalgsmøder nedskrevne svar på spørgsmål, stillet i et standardiseret spørgeskema uden faste svarkategorier observationsnotater båndoptagne interviews 1 LIDT OM BOGEN OG NOGET GRUNDLÆGGENDE OM METODE OG VIDENSPRODUKTION 27

16 love og regler billeder, film- og videooptagelser af personer, situationer m.m. fysisk materielle ting: bygninger, ejendele m.m. Når vi derfor taler om kvantitative og kvalitative metoder, drejer det sig primært om, hvordan vi indsamler og bearbejder (analyserer og fortolker) disse to typer af data. Det gør vi nemlig på meget forskellig måde. Dette vil jeg vende tilbage til i kapitlerne Jeg bruger således begrebet data som betegnelse for de rå kendsgerninger, som undersøgeren bearbejder gennem sine metoder for at opnå viden om det, hun studerer. Data kan være tal, udsagn, oplevelser, iagttagelser og meget andet. Når vi kalder data rå kendsgerninger, er det selvfølgelig en tilsnigelse, fordi alle data er bearbejdet på den ene eller den anden måde enten gennem undersøgerens sansning og bevidsthed eller gennem et måleinstrument eller en kombination heraf. Nærmere betegnet er data så rå kendsgerninger som muligt, dvs. kendsgerninger så langt tilbage i databearbejdningskæden, at der er en vis fælles accept af, at disse data afspejler det, der skal undersøges. En fysiker ville nok sige, at verden alene består af molekylærbevægelser og stråling. Det er i virkeligheden de eneste rigtige rå data. Forfølger vi denne tankegang, kan vi sige, at vore sanser modtager utroligt mange af disse rå data, men i bearbejdet form, og det er kun et fåtal, der når frem til vor bevidsthed. Det er en udbredt opfattelse blandt kognitionspsykologer, at kun en milliontedel af det, vore øjne ser, vore ører hører, og vore øvrige sanser bliver bombarderet med, trænger igennem og kommer frem til vores bevidsthed. Det, der lagres i vor bevidsthed, betegner vi information. Den information, der ikke trænger ind, betegner Tor Nørretranders som eksformation. Hans tese er, at vor bevidsthed mere er kendetegnet ved eksformation end information, idet vi kasserer 99,9999% af de data, som vore sanser modtager. Som følge heraf er det et centralt spørgsmål, hvor godt vore empiriske observationer eller empiriske data afspejler virkeligheden. Dette afføder naturligt et andet og mere fundamentalt spørgsmål: Hvor virkelig er virkeligheden? Tor Nørretranders (2000:22) citerer: På et møde den 16. april 1990, hvor en lille, eksklusiv kreds af verdens førende fysikere var samlet for i løbet af en uge at finde frem til, hvordan universet var skruet sammen (temmelig ambitiøst, må man sige), lagde den amerikanske fysiker Wheeler ud på følgende måde: 28 DEL 1 INTRODUKTION OG OVERSIGT

17 Der er intet rum og ingen tid... Der er ikke noget derude derude.... idéen om ét univers er tåbelig: Verden. Vi er alle deltagende observatører i verden, og det er et mirakel, at vi hver især kan danne det samme billede af universet. Forskerne fandt ikke frem til, hvordan universet var skruet sammen! Det klassiske, filosofiske spørgsmål, der gemmer sig bag ovenstående grundanskuelse, er normalt formuleret således: Eksisterer der en virkelighed, der er uafhængig af vor perception (sansning/iagttagelse) af denne virkelighed? Mere konkret: Eksisterer dette bord, såfremt vi ikke føler, hører, lugter, ser det? Vælger vi at svare (antage), at virkeligheden kun eksisterer i kraft af vor perception af den, siger vi samtidig, at virkeligheden er en konstruktion (dvs. at opfattelsen af virkeligheden kun eksisterer i vor individuelle eller kollektive bevidsthed). Dette synspunkt medfører på den anden side, at der ikke findes én sand erkendelse (opfattelse/forståelse) af denne virkelighed, men flere konkurrerende erkendelser, hvor vi ikke ved såkaldte sandhedskriterier kan afgøre, om den ene erkendelse er mere rigtig end den anden. Vælger vi at svare (antage), at virkeligheden eksisterer uafhængigt af os med andre ord er af materiel, fysisk karakter må vi også acceptere, at der findes en sandhed om denne virkelighed. Det er altså muligt at tale om mere eller mindre sand viden, og derfor også muligt at afprøve eller teste et udsagns eller en teoris sandhedsværdi. Er du interesseret i en nærmere belysning af sandhedsbegrebet inden for natur- og samfundsvidenskaberne, kan jeg henvise til Langergaard m.fl. (2006): Viden, videnskab og virkelighed. Ligeledes kan der henvises til Søren Wennebergs (2002) interessante og informative bog: Socialkonstruktivisme, såfremt man ønsker en god og nuanceret indføring i tankegangen om socialkonstruktivisme. Wenneberg skelner grundlæggende mellem fire forskellige former (positioner) for socialkonstruktivisme: 1) som kritisk perspektiv, 2) som social teori, 3) som epistemologi (erkendelseslære, altså læren om vor videns grundlag) og 4) som ontologi (læren om hvordan og i hvilken grad virkelighed og erkendelsen heraf kan skilles ad). Den sidste position er bl.a. udgangspunktet for den såkaldte diskursteori, som i de senere år har vundet stadig større indpas i socialvidenskabelige analyser. Diskursteoriens ontologiske (forholdet mellem iagttager og virkelighed) udgangspunkt er, at vi konstruerer virkeligheden, samtidig med at vi fungerer i den og iagttager den som mennesker. Vi kan med andre ord ikke skelne mellem virkeligheden og iagttagelsen af den. Det betyder, at diskursteoretikere forkaster det traditionelle metodebegreb, som angiver fremgangsmåder 1 LIDT OM BOGEN OG NOGET GRUNDLÆGGENDE OM METODE OG VIDENSPRODUKTION 29

18 for, hvordan virkeligheden skal indfanges. Diskursteoretikere taler i deres videnskabelige fremgangsmåder i forbindelse med vidensproduktion om diskursive analysestrategier (N.Å. Andersen, 1999, T.B. Dyrberg m.fl. 2000). Mit eget udgangspunkt er pragmatisk. Jeg antager, at der findes en materiel, fysisk verden, der er beboet af genstande og fysiske personer (naturens sfære). Denne verden eksisterer uafhængigt af min og andre menneskers sansning af den. Hvis jeg antager, at den ikke findes, betyder det, at naturvidenskab er en illusion, og det vil jeg ikke acceptere. Det vil give mig det eksistentielle problem, at jeg vil have svært ved at se meningen med det, som jeg foretager mig i denne verden. Men spørgsmålet er vel, om det ikke vil være fornuftigt at antage, at en del af vor observerede virkelighed afspejler såvel en materiel som en socialt konstrueret virkelighed (den sociale sfære). Bordet er et eksempel på den materielle virkelighed. Mine relationer til min hustru, mine børn, mine venner og omgangskreds vil jeg betegne som socialt konstruerede og ikke på samme måde materielt eksisterende, uafhængigt af mig. Ligeledes vil det være vanskeligt at beskrive disse relationer endegyldigt og sandfærdigt. Der vil være mange udlægninger af, hvordan relationerne ser ud, hvilke der er de vigtigste, mest fremtrædende og betydende. Udlægningen vil afhænge af, hvem jeg spørger, og de pågældendes beskrivelser vil i og for sig være ligeværdige. Ingen beskrivelser er mere rigtige end andre. En betragtelig del af den verden, vi som økonomer, sociologer og psykologer studerer, er socialt konstrueret. Derfor kan der ikke opstilles forklaringer og konstrueres teorier, der svarer til det naturvidenskabelige ideal, altså kausalt determinerende forklaringer. Med andre ord forklaringer, der redegør for årsagssammenhængen mellem de forhold, der indgår i forklaringen, og at denne sammenhæng eksisterer med sikkerhed, således at vi (med sikkerhed) kan forudsige, hvad der vil ske i fremtiden. Tag fx månens rotation om jorden. Kender vi formlen for månens bevægelser, kan vi med ekstremt fin præcision beregne os frem til, hvor månen er placeret i forhold til jorden på et hvilket som helst tidspunkt i fremtiden. Sådan forholder det sig eksempelvis ikke med økonomiske teorier. Her kan vi ikke forudsige med sikkerhed. Vi kan ikke med sikkerhed sige: Hvis prisen på kartofler sættes op med 10%, så falder efterspørgslen med 12,4%. Vi kender ikke den nøjagtige efterspørgsels- og udbudskurve for kartofler eller den bestemte kartoffeltype, som vi ønsker at udsige noget om. Hvad værre er, vi vil aldrig med blot nogenlunde sikkerhed kende denne sammenhæng, fordi den hele tiden forandrer sig som følge af folks forbrugeradfærd, der løbende forandrer sig mere eller mindre drastisk. Derfor har økonomerne også indført begrebet ceteris paribus eller på dansk alt 30 DEL 1 INTRODUKTION OG OVERSIGT

19 andet lige, hvilket vil sige, at hvis vi kan holde alt andet konstant her i verden og kun se på sammenhængen imellem noget, vi kunne kalde en standardkartoffel og prisen på denne, så ville vi få en bestemt sammenhæng mellem udbud i antal kilo standardkartofler og kiloprisen på denne standardkartoffel. Men alt andet lige eksisterer jo ikke i virkeligheden, og derfor kan vi ikke med sikkerhed forudsige, hvor meget efterspørgslen falder, såfremt prisen stiger. Vi kan maksimalt strække os til at sige: Det har de senere år vist sig, at hvis prisen på første klasses aspargeskartofler sættes op med 10%, så falder efterspørgslen med ca. 12,5%, men der er ingen garanti for, at dette vil ske i fremtiden, fordi folk ændrer deres forbrugeradfærd (vaner). De spiser måske i fremtiden mere pasta, flere risprodukter, flere typer af grøntsager, de ønsker måske økologisk dyrkede grøntsager eller vil måske være mere styret af, om købene støtter den tredje verden osv. Se i øvrigt professor Jesper Jespersens doktordisputats (2007): Makroøkonomisk Metodologi i et samfundsvidenskabeligt perspektiv. Disputatsen kaster nyt lys over sammenhængen mellem metode og resultater i makroøkonomisk videnskab. Jesper Jespersen konkluderer, at valget af metode er altafgørende for resultatet, der igen lægges til grund for den anbefalede økonomiske politik. Vore metodiske fremgangsmåder bør derfor være bestemt af, om vi studerer den ene eller den anden form for virkelighed. Derfor er det min vurdering, at en kombination af forskellige metoder er anbefalelsesværdig afhængigt af, hvad det er for en virkelighed, vi studerer. Den erkendelsesteoretiske og ontologiske position, som jeg bekender mig til, betegnes almindeligvis som kritisk realisme. En mere omfattende beskrivelse af denne position findes i Buch-Hansen m.fl. (2005); Kritisk realisme. I kapitlerne 4 og 7-9 kan du læse mere om indsamling og vurdering af empiriske data. Teori TEORI skal i denne sammenhæng opfattes meget rummeligt egentlig som al eksisterende viden inden for det (genstands)område, vi arbejder med. Ordet teori kommer fra græsk theoria, der betyder betragtning. Der er mange definitioner og betydninger af begrebet teori. Min definition i denne metodesammenhæng lyder således: Et sæt af elementer/begreber/variabler med angivelse af hvordan og i hvilken grad disse hænger sammen, samt med angivelse af under hvilke omstændigheder teorien kan siges at være gældende (gyldig). 1 LIDT OM BOGEN OG NOGET GRUNDLÆGGENDE OM METODE OG VIDENSPRODUKTION 31

20 Teorier kan være mere eller mindre formaliserede fx i form af modeller. Inden for fysikken har vi mange former for matematiske modeller i stil med følgende K = A x M (Kraft er lig med acceleration gange masse). I øvrigt en model/teori, der er empirisk afprøvet, og tilsyneladende har generel gyldighed i universet. Det betegnes også som en generel (universel) lovmæssighed. Etandeteksempelpåenteorimedenmindregradafformaliseringogmedbegrænset gyldighed er den økonomiske teori om pris, udbud og efterspørgsel: jo mindre udbud og jo større efterspørgsel der er på en vare, desto højere vil prisen være. Vi kan ikke sige noget eksakt om, hvor høj prisen vil være, dels fordi vi ikke nøjagtig kender udbuds- og efterspørgselskurverne, dels fordi teorien har begrænset gyldighed. For det første gælder teorien kun i samfund, hvor der er fri prisdannelse på varer. På områder, hvor der er central prisfastsættelse eller på områder, hvor der er monopollignende tilstande gælder loven heller ikke. Tænk fx på Systembolaget i Sverige, der har monopol på handlen med spiritus, vin og stærk øl. Selv om vi har en fri prisdannelse på varer, er teoriens gyldighed begrænset på grund af substitutionseffekten. Prisen på kartofler er eksempelvis afhængig af prisen på ris, pasta og andre kulhydrater, der kan erstatte (substituere) kartoflerne i den daglige husholdning. Vi kan karakterisere teori som billeder/afspejlinger af den virkelighed, som direkte eller indirekte gennem fortolkning ytrer sig gennem observationer og andre data. Teori er typisk forenklede billeder af en del af virkeligheden med en vis intern systematik. Det er billeder, vi typisk nedfælder på papiret eller har inde i hovedet. Teorier er altså hensigtsmæssige tænkeredskaber. De understreger visse træk, ligesom en karikaturtegning gør det, og går lettere hen over eller udelader andre træk. Vi bruger begrebet teori i mange forskellige betydninger. Én betydning kan typisk være, at en teori er en antagelse, der bygger på begrænsede eller endog ganske få oplysninger. Det kan være en antagelse om en sammenhæng mellem hændelser eller et mønster af hændelser. Vi har alle stødt på teori i denne betydning, fx i kriminalromaner eller i forbindelse med politiets efterforskningsarbejde af en forbrydelse eksempelvis et mord. Her taler vi om, at politiet har en teori om, hvordan, af hvem og hvorfor mordet er begået. Et centralt begreb i politiets forsøg på at opstille teorier for forbrydelser er forbryderens motiv til forbrydelsen. Dette er en vigtig kilde til forståelsen af forbryderens adfærd og dermed væsentlig for at finde frem til forbryderen og dermed opklare forbrydelsen. Når politiet/efterforskerne arbejder med forskellige teorier om forbrydelsen, arbejder de på det hypotetiske plan. Teorierne er dermed ikke sandsynliggjorte/testet tilstrækkeligt, men efterhånden som der indsamles mere viden om hændelsesforløbet, bliver en eller flere teorier mere sandsynligt. Håbet for efter- 32 DEL 1 INTRODUKTION OG OVERSIGT

21 forskerne er naturligvis at finde frem til den teori, der stemmer overens med alle de oplysninger, de er i besiddelse af. I en sådan teoriudviklingsproces afprøver og justerer vi med andre ord løbende vore antagelser for forhåbentlig til sidst at ende med en sandsynlig(gjort), verificeret teori. Ligesom politiet har sine efterforskningsmetoder, har forskeren visse fremgangsmåder, når hun skal finde frem til holdbar viden. På samme måde kan vi som undersøgere anvende eksisterende teorier til at finde egnede og dækkende begreber til at sætte kød og blod på vor viden eller til at etablere forståelse af/forklaring på de informationer, som vi har indsamlet om et givet emne. BEGREBERNE er en af vor videns grundlæggende byggesten og derfor også teoriernes byggesten. Jo mere relevante og præcise begreber, vi anvender, desto mere forståelige er teorierne, og desto bedre kvalitet har de teorier, vi producerer. Når folk i al almindelighed bruger eller omtaler begrebet teori, får de associationer, der har at gøre med noget meget abstrakt, langhåret og virkelighedsfjernt i stil med Albert Einsteins specielle og generelle relativitetsteori. Men teori er ikke andet end egne og andre personers erfaringer mere eller mindre systematiseret og mere eller mindre empirisk afprøvet. Der er teorier om alt. Der findes bevidste teorier og ubevidste teorier i hovedet på folk. Eksempler på det sidste kan være det, vi plejer at kalde fordomme i stil med, at alle rødhårede personer er temperamentsfulde, japanere er flittige, og jyder er dumme. Teorier er forenklinger af virkeligheden, og uden disse forenklinger ville analyser af virkeligheden ofte blive alt for komplekse, overvældende og flydende. Det er derfor vigtigt, når man arbejder med undersøgelser på mere videnskabelig basis, herunder på studieniveau, at man vælger sine begreber med omhu samt definerer dem præcist, så alle, der indgår i eller bruger undersøgelserne, har den samme opfattelse af begrebet som undersøgeren selv. Hvad vil det sige at vælge sine begreber med omhu? 1) Begreberne skal først og fremmest være relevante. Det vil sige, at de skal kunne sige noget om det problem, som du vil undersøge/løse. 2) De skal have stor udsagnskraft. Det vil sige, at de skal kunne sige noget væsentligt om problemets centrale årsager og konsekvenser. 3) Det skal være muligt at handle på dem, i hvert fald hvis formålet er at løse problemet. Det vil sige, at de beslutningstagere, der skal løse problemet, skal være i stand til at ændre på de forhold, som begreberne afspejler. Det nytter således ikke at kon- 1 LIDT OM BOGEN OG NOGET GRUNDLÆGGENDE OM METODE OG VIDENSPRODUKTION 33

22 statere, at virksomhedens beliggenhed er en stor kilde til utilfredshed hos medarbejderne, hvis man ikke er i stand til at ændre dette. Ud over begreber er teoriernes anden grundlæggende byggesten relationer/sammenhænge mellem begreberne. I og med at teorier siger noget om sammenhænge mellem begreber (og deres empiriske modstykker), siger de også noget om årsager og virkninger og angiver noget om forudsætninger (rammebetingelser) for, at visse sammenhænge er gældende. Du kan læse mere om teorier, modeller, begreber og sammenhænge i kapitel 4. Konklusioner/svar KONKLUSIONER er svar på de analyser, vi har gennemført. Svarene er med andre ord et resultat af hele processen og omfatter både problemformulering, teori, empiri, analyser og tolkninger. De spørgsmål, som vi stillede indledningsvis, skal vi besvare med mere eller mindre udtømmende forklaringer. Det er dog ikke givet, at de stillede spørgsmål lader sig besvare. Måske er spørgsmålet indledningsvis ikke præcist/korrekt formuleret, og måske er de teorier, der er udvalgt, og de empiriske data, der er indsamlet, ikke brugbare eller relevante til at besvare de formulerede spørgsmål. Som konsekvens heraf er det måske nødvendigt at begynde hele eller dele af vidensproduktionsprocessen forfra med andre udgangspunkter, både når det gælder spørgsmål, teori og empiri. Læs mere om konklusioner i kapitel 12. Analyse og tolkning ANALYSER og TOLKNINGER er de processer, som kobler to eller flere af grundelementerne i figur 1.3 sammen. Dette sker som regel dels ved at opdele data i enkeltdele: begreber/variabler og undersøge relationerne/sammenhængene mellem dem, dels ved at forstå fænomenerne ud fra fænomenernes egne forudsætninger, dvs. indleve sig i fænomenerne. Tolkninger og analyser skulle gerne ende med en eller anden samlet forståelse/forklaring af sammenhænge (syntese/ svar/konklusion). Læs mere om analyse og tolkninger i kapitel DEL 1 INTRODUKTION OG OVERSIGT