Analyse af Bymuseets driftsøkonomi

Transkript

1 Analyse af Bymuseets driftsøkonomi Kultur og Borgerservice September

2 Indholdsfortegnelse 1.0 Resumé Baggrund for analyse Baggrundsmateriale Bemanding Økonomiske forudsætninger og metode Bymuseets regnskabsresultater for 2004 og Bymuseets budget og forventet regnskab for Analysefelter Bygningsdrift- og vedligeholdelseaf Bymuseet Bemanding og personaleomkostninger v. uændret driftstilskud Personale og frivillige i årsværk Indtægter entré butik café sponsorer Entréindtægter Museumsklub Café- og butiksindtægter Analyse af samarbejdsmuligheder med andre museer Bymuseets opgaver Moesgård Museum Den Gamle By Besættelsesmuseet Andre samarbejdsmuligheder Konklusion vedr. samarbejdsmuligheder med andre museer Tilskudsscenarier Fremtidigt budget to tilskudsscenarier Anbefaling Bymuseets fremtid..26 Bilag 1:... Opgørelse over stillingsforbrug fordelt på kategorier

3 Analyse af Bymuseets driftsøkonomi 1.0 Resume Bymuseet har fremsendt budgetforslag for Det først fremsendte budget udviste et underskud på 1,3 mio. kr., hvorfor Kulturforvaltningen ikke kunne godkende forslaget. Bymuseets bestyrelse har i juni 2006 udarbejdet et nyt budgetforslag, som er skåret ind til benet. Dette forslag udviser et underskud på kr. Magistratsafdelingen for Kultur og Borgerservice besluttede derfor, at iværksætte en analyse af Bymuseets økonomi, og Kulturudvalget blev den 22. maj 2006 orienteret om museets situation. Det blev endvidere besluttet, at analysen skulle omfatte en vurdering af eventuelle muligheder for samdrift med et andet museum. I 2004 og 2005 blev Bymuseet udvidet med en ny tilbygning på m2. Endvidere blev den oprindelige museumsbygning på 805 m2 (den gamle Hammelbanestation) renoveret. Det nye museum blev åbnet for publikum i august I forbindelse med ibrugtagningen af det nye museum blev Bymuseets driftstilskud pr. 1. januar 2005 forhøjet med kr., heraf kr. fra budgetforliget for 2005 samt kr., som blev overført fra Fritids- og Kulturforvaltningens ramme. Det blev endvidere aftalt med Bymuseet, at udvidelsen af museet fremover ville gøre det muligt at opkræve entrébetaling, således at indtægterne kunne øges. Efter Bymuseets opfattelse er årsagen til ubalancen i budgetforslagene væsentlig højere udgifter til bygningsdriften end forudsat I analysegruppens vurderinger er indgået følgende elementer Sammenhængen mellem museets indtægter og udgifter til bygningsdrift samt øvrige driftsudgifter Udarbejdelse af forslag til mulige prioriteringshåndtag, som kan sikre økonomisk balance En vurdering af, hvorvidt der kan være økonomiske og eventuelle andre fordele ved samdrift med et andet relevant museum i Århus Kommune. Konklusioner Bygningsdrift og energiforbrug Det vurderes, at de samlede omkostninger til driften af Bymuseets bygning vil udgøre ca kr. årligt (excl. udvendig vedligeholdelse, kr. årligt, som påhviler Kulturforvaltningen). 3

4 Beløbet overstiger således det budget, der blev lagt til grund for tilskudsforhøjelse på kr., som museet blev bevilget pr. 1. januar Personale Bymuseets lønnede arbejdskraft er steget i perioden fra 4,3 til 7,6 stillinger. I perioden er de budgetterede lønudgifter steget med ca kr. og der vil ved et uændret kommunalt driftstilskud være behov for reduktion af lønudgifterne. Ved et uændret tilskudsniveau reduceres den lønnede arbejdskraft til 6,5 lønnede medarbejdere fra Der vurderes ikke at være lønglidning i museets lønninger. Det vurderes derfor ikke muligt at tilpasse lønomkostningerne uden at reducere antallet af stillinger. Hvad angår administrationen er der afsat én stilling udover museumsinspektøren. Omkostningerne til administration vurderes, at være lave og det vurderes derfor ikke muligt at kunne reducere omkostningerne væsentligt hverken i den nuværende organisation eller ved samarbejdsaftaler med øvrige museer. Kultur og Borgerservice har en pulje til medfinansiering af fleksjobs. Det anbefales at Bymuseet tilføres midler fra puljen til en eller flere medarbejdere, således at lønsummen kan reduceres. Entréindtægter Regnskabsresultatet for de første 4 måneder efter indvielsen af det nye museum udviste en driftsindtjening på kr. Bymuseet forventer at indtægterne vil stige efterhånden som den faste udstilling færdiggøres. Fra 2009 budgetteres med betalende gæster med en gennemsnitlig entrébetaling på ca. 20 kr.(i alt kr.). Det vurderes, at Bymuseet vil kunne have fordel af at indgå i et billetsamarbejde med et eller flere af byens øvrige museer. Det anbefales derfor at et sådant samarbejde undersøges. Museumsklub Bymuseet forventer øgede indtægter via kontingenter fra medlemmerne af museumsklubben fra kr. i 2005 til kr. i Indfrielse af forudsætningen forudsætter en markant indsats med henblik på tiltrækning af nye medlemmer. Café og butik Der er i 2005 ansat en leder af museets café og butik. Omsætningen forventes at stige i takt med besøgstallet. Resultatet fra 2005 samt det foreløbige resultat for 2006 viser dog kun en meget beskeden bruttoavance. Bruttoavancen vurderes maksimalt at kunne svare til lønomkostningerne. Ved sammenligning med andre museer ses, at det er vanskeligt at opnå et nettobidrag af betydning til museumsdriften. Det vurderes dog, at café og butik er med til at gøre museumsoplevelsen mere attraktiv for de besøgende. Det er museets intention på sigt at skabe en reel nettoindtægt fra café og butik. 4

5 Samarbejdsmuligheder m.v. med andre museer Samarbejdsmuligheder/samdriftsmuligheder med følgende andre museer er vurderet Moesgaard Museum Den Gamle By Besættelsesmuseet Andre muligheder Et nærmere samarbejde/sammenlægning med Besættelsesmuseet bør tilstræbes men vurderes ikke at være tilstrækkeligt til at forbedre Bymuseets økonomi i væsentlig grad. På baggrund af foreløbige vurderinger vil den mest realistiske mulighed være et samarbejde mellem Den Gamle By og Bymuseet. En nøjere vurdering af fordele og ulemper ved et samarbejde med Den Gamle By forudsætter mere konkrete drøftelser og egentlige forhandlinger med Den Gamle By. Det vurderes, at hvis Bymuseet eventuelt integreres i Den Gamle By, vil der ikke kunne opnås nødvendige driftsbesparelser på publikumsbetjeningen, medmindre Bymuseet fysisk flyttes til Den Gamle By. Da Bymuseets administrative driftsudgifter er lave, vurderes en sammenlægning ikke at kunne medføre besparelser ved museets administration. Et nærmere samarbejde med Moesgård Museum vurderes ikke at kunne etableres. Økonomi Status Bymuseets budget for 2006 udviser et underskud på kr., som bl.a. kan forklares med ikke finansierede engangsudgifter, anskaffelse af inventar mv. I forbindelse med analysen er der udarbejdet et forventet regnskab, som med diverse korrektioner viser, at museet vil opnå et underskud på ca kr. i Det skal dog bemærkes, at der i underskuddet indgår diverse engangsudgifter. Endvidere har Kultur og Borgerservice afholdt ekstraudgifter i forbindelse med anlægssagen til etablering af et sikringsanlæg. Der er således markante afvigelser på flere områder, herunder navnlig personaleudgifter, administration samt i forhold til drift af Kiosk og Butik. De væsentligste årsager til at budgettet for 2006 har været undervurderet, er at det grundlag, Bymuseet har udarbejdet budget 2006 på, har været forkert, idet bogholderiet ikke har været løbende ajourført, at udgifter og indtægter ikke i alle tilfælde har været konteret på korrekte konti, at der ikke er foretaget tilstrækkelig opfølgning på, at relevante myndigheder er anmodet om at udbetale løntilskud og at disse også rent faktisk indgår. 5

6 Der er derfor et akut behov for forbedring af museets økonomi. Museets økonomi på kort sigt Såfremt Bymuseets forventede regnskabsresultat på kr. realiseres vil museet opnå en negativ egenkapital. Der er på den baggrund for behov for tilførsel af kapital. Det foreslås at museet tilføres kr. til dækning af diverse engangsudgifter i forbindelse med ibrugtagningen af det nye museum. Beløbet foreslås finansieret via driftsfinansierede anlægsinvesteringer over 20 år via en reduktion i Bymuseets budget på kr. årligt. Det foreslås endvidere at Bymuseet gives adgang til forudbetaling af tilskud på op til kr. som løbende tilbagetales over maksimalt 10 år til forvaltningen. Forvaltningen kan opkræve rente med kommunens realrente pt. 4%. Den anbefalede kapitaltilførsel forelægges Byrådet i en indstilling. Det er en forudsætning for udbetaling af lånene, at Bymuseet fremsender procedure for væsentlige opstramninger af budget, regnskab og bogholderifunktion samt, at der fremover anvendes en ny revisor. Det foreslås endvidere, at Bymuseet - indtil det forudbetalte tilskud er afviklet - fremsender kvartalsvise regnskaber til Kulturforvaltningen. Fremtidigt budget to tilskudsscenarier Der er nedenfor angivet to tilskudsscenarier. Scenario A angiver en situation med uændret driftsstøtte, mens scenario B angiver konsekvenser ved en tilskudsforøgelse på 0,8 mio. kr. Uanset om Bymuseet tilføres et forhøjet tilskud anbefales det, at museet tildeles midler fra Kulturforvaltningens fleksjobpulje til en eller flere medarbejdere. Der bør arbejdes mod en sammenlægning af Bymuseet og Besættelsesmuseet, hvilket i et vist omfang vurderes at kunne styrke begge museers økonomi. Scenario A uændret driftstilskud Scenario A forudsætter personalebesparelser, og konsekvenserne af et uændret tilskud vil bl.a. være manglende muligheder for udvikling og fremtidssikring af museets virksomhed og hermed risiko for svigtende publikumsinteresse. Der er som ovenfor anført behov for forbedring af økonomien i I årene vil økonomien være særdeles stram, men museet har fremsendt et udgiftsbudget, hvor udgifter og indtægter balancerer. Scenario B forøgelse af driftstilskuddet i 2007 og frem Som alternativ til scenario A er der udarbejdet et budgetforslag, der bygger på en forhøjelse af driftstilskuddet med kr. i 2007 og frem. En forhøjelse som anført vil betyde, at museet vil kunne fremtidssikres og udvikles, samt at sårbarheden overfor udsving i besøgstal og andre risici bliver mindre. Endvidere sikres finansiering af engangsudgifter fra

7 Budgettet bygger dog fortsat på at en række besparelser opretholdes, samt at mulighederne for at benytte sig af henvist eller frivillig arbejdskraft fortsat vil være til stede. Anbefalinger Det fremgår af analysen, at der i begge scenarier er behov for engangstilskud i 2006 samt en meget stram økonomistyring i årene fremover. Det anbefales: at Bymuseet løbende kritisk følger op og tilpasser budgettet således at eventuelle uforudsete udgifter samt nedgang i indtægter kompenseres af tilsvarende besparelser at Bymuseet fremsender procedure for væsentlige opstramninger i budget, regnskab og bogholderifunktionen samt, at der fremover anvendes en ny revisor. at Bymuseet tilføres 0,9 mio. kr. i 2006, fordelt på 0,4 mio. kr. ved lån i kommunekassen over 20 år samt et forudbetalt tilskud Kulturforvaltningen på 0,5 mio. kr. som afvikles lineært i op til 10 år. at der undersøges muligheder for billetsamarbejder med andre af byens museer at der arbejdes på en langsigtet styrkelse af Bymuseets økonomi, herunder mulighederne for samarbejde med Besættelsesmuseet og/eller Den Gamle By Det skal bemærkes, at sagen vedrørende afskedigelsen af Bymuseets tidligere direktør endnu ikke er afsluttet. De eventuelle økonomiske konsekvenser heraf er derfor ikke medtaget i analysen. 2.0 Baggrund for analysen I august 2005 blev bymuseets nye tilbygning på m2 taget i brug. Det var oprindeligt forudsat, at driften af museet inkl. den nye tilbygning skulle afholdes indenfor den eksisterende budgetramme. Det økonomiske grundlag blev inden opførelsen af tilbygningen drøftet indgående mellem Bymuseet og Fritids- og Kulturforvaltningen. Det var Bymuseets opfattelse, at det ville blive nødvendigt med en forhøjelse af Århus Kommunes driftstilskud til museet på kr. I forbindelse med behandlingen af budgettet for 2005 rettede museet bl.a. skriftlig henvendelse til partierne i Byrådet med argumentation for denne budgetudvidelse. Ved budgetforliget blev der afsat kr. årligt til en forhøjelse af museets tilskud. 7

8 Endvidere blev tilskuddet forhøjet med kr. således at den samlede tilskudsforøgelse blev på i alt kr. - til merudgifter til bygningsdriften, idet museet selv skulle overtage betaling for el, vand og varme samt indvendig vedligeholdelse. Denne forhøjelse blev finansieret indenfor Fritids- og Kulturforvaltningens ramme. Bymuseet havde indtil 2005 ikke opkrævet betaling for entré. Under drøftelserne med forvaltningen blev der enighed om, at det på grund af den betydelige udvidelse af museet ville være relevant at opkræve entré efter genåbningen. Museet vurderede, at det ville være realistisk at kalkulere med entréindtægter på kr. i Forhøjelsen af Århus Kommunes driftstilskud ville sammen med entréindtægterne forbedre museets økonomi med i alt kr. I et budgetoverslag for 2006, som museet udarbejdede i februar 2005 var forventningerne til entréindtægter kr. (baseret på gæster a 25 kr.) Bymuseet har fremsendt et budgetforslag for 2006, som udviser et underskud på 1,3 mio. kr. (heraf éngangsudgifter på ca kr. til etablering af sikringssystem m.v.). Budgetforslaget har p.g.a. underskuddet størrelse ikke kunnet godkendes. Det blev derfor besluttet at iværksætte en analyse af Bymuseets økonomi, og Kulturudvalget blev på mødet den 22. maj orienteret om museets økonomiske situation. Museets bestyrelse har siden - på et bestyrelsesmøde den 1. juni vedtaget et revideret budget for 2006 med en række besparelser. Dette budget udviser et underskud på kr. Det er museets opfattelse, at Kulturforvaltningen heraf må dække engangsudgifter til bygningssikring på kr. Under forudsætning heraf vil underskuddet udgøre kr. Efter bestyrelsens opfattelse er der hermed skåret ind til benet. Bymuseets driftstilskud Udviklingen i Bymuseets driftstilskud incl. statstilskud (ca kr. årligt) ser således ud (afrundet): Tabel 1 offentligt tilskud til Bymuseet løbende priser Offentligt tilskud Formålet er at undersøge og belyse sammenhængen mellem museets nuværende indtægter med museets driftsudgifter. I denne vurdering indgår følgende Undersøgelse af sammenhængen mellem Bymuseets indtægter og udgifter til bygningsdrift samt øvrige driftsudgifter. 8

9 Udarbejdelse af forslag til eventuelle prioriteringshåndtag, der kan bringes i anvendelse for at sikre økonomisk balance. En vurdering af, hvorvidt der kan opnås økonomiske og evt. andre fordele ved samdrift med et andet relevant museum i Århus Kommune. Undersøgelserne foretages i dialog og samarbejde med Bymuseets ledelse Baggrundsmateriale Til grund for analysen har ligget Vedtægter for Århus Bymuseum Erhvervslejekontrakt mellem Fritids- og Kulturforvaltningen og Århus Bymuseum Samarbejdsaftale mellem Århus Bymuseum og Besættelsesmuseet Årsrapport for 2004 Årsrapport for 2005 Bymuseets opgørelse over budget 2006 Bymuseets forventede regnskab for Der har endvidere været kontakt til øvrige potentielle samarbejdspartnere samt Kulturarvsstyrelsen. 2.2 Bemanding Følgende har deltaget i analysen Referencegruppe: Bestyrelsesformand Ole Riis Hansen, Bymuseet Kulturchef Ib Christensen, Kulturforvaltningen Analysegruppe: Museumsdirektør Maiken Hansen, Bymuseet Specialkonsulent Finn Bruun Ravnsbæk, Kultur og Borgerservice Arkitekt Niels Poulsen, Sport og Fritid (vedr. bygningsdrift) Ekspeditionssekretær Anders Birch Iversen, Kulturforvaltningen 2.3 Økonomiske forudsætninger og metode Der er anvendt følgende pris- og lønfremskrivninger i rapporten. Størstedelen af priserne er anført i løbende priser. Af hensyn til sammenligneligheden er priser og lønninger dog fremskrevet til 2007 priser. Der er indregnet følgende omregningsfaktorer. 9

10 Tabel 2. KL s pris og lønstigninger Samlet pris- og løn , , , , , ,8 2.4 Bymuseets regnskabsresultat for 2004 og 2005 Bymuseet har i såvel 2004 og 2005 udvist tilfredsstillende regnskabsresultatet. I 2004 udviste Bymuseet et overskud på kr., mens resultatet i 2005 udviste et underskud på kr. Det skal dog bemærkes, at en del af udgifterne til el, varme og vand ( kr.) ikke er medtaget i regnskabet for 2005, idet udgifterne som følge af byggesagen er afholdt af Kulturforvaltningen. Begge regnskabsresultater har været stærkt præget af om- og tilbygning til museet. Bymuseet åbnede den nye museumsbygning for publikum den 19. august Det er således ikke på baggrund af regnskabsresultaterne for 2004 og 2005 muligt at vurdere museets fremtidige tilskudsbehov. Der er derfor taget udgangspunkt i en vurdering af budgettet for 2006 og frem. 2.5 Bymuseets budget og forventede regnskab for 2006 Status Bymuseets budget for 2006 udviser et underskud på kr., som bl.a. kan forklares med ikke finansierede engangsudgifter, anskaffelse af inventar mv. I forbindelse med analysen er der udarbejdet et forventet regnskab, som med diverse korrektioner viser, at museet vil opnå et underskud på ca kr. i Det skal dog bemærkes, at der i underskuddet indgår diverse engangsudgifter. Endvidere har Kultur og Borgerservice afholdt ekstraudgifter i forbindelse med anlægssagen til etablering af et sikringsanlæg. Der er således markante afvigelser på flere områder, herunder navnlig personaleudgifter, administration samt i forhold til drift af Kiosk og Butik. De væsentligste årsager til at budgettet for 2006 har været undervurderet, er at det grundlag Bymuseet har udarbejdet budget 2006 på, har været forkert, idet bogholderiet ikke har været løbende ajourført, 10

11 at udgifter og indtægter ikke i alle tilfælde har været konteret på korrekte konti, at der ikke er foretaget tilstrækkelig opfølgning på, at relevante myndigheder er anmodet om at udbetale løntilskud og at disse også rent faktisk indgår. Dette har bl.a. betydet, at Bymuseet pr. 31. august 2006 har kr til gode ved staten/kommuner vedr. regnskabsåret Der er derfor et akut behov for forbedring af museets økonomi. Museets økonomi på kort sigt Såfremt Bymuseets forventede regnskabsresultat på kr. realiseres vil museet opnå en negativ egenkapital. Der er på den baggrund for behov for tilførsel af kapital. Det foreslås at museet tilføres kr. til dækning af diverse engangsudgifter i forbindelse med ibrugtagningen af det nye museum. Beløbet foreslås finansieret via driftsfinansierede anlægsinvesteringer over 20 år via en reduktion i Bymuseets budget på kr. Det foreslås endvidere at Bymuseet gives adgang til forudbetaling af tilskud på op til kr., som løbende tilbagetales over maksimalt 10 år til forvaltningen. Forvaltningen kan opkræve rente med kommunens realrente, pt. 4 %. Den anbefalede kapitaltilførsel forelægges Byrådet i en indstilling. Det er en forudsætning for udbetaling af lånene, at Bymuseet fremsender procedure for væsentlige opstramninger af budget, regnskab og bogholderifunktion samt, at der fremover anvendes en ny revisor. Det foreslås endvidere at Bymuseet indtil det forudbetalte tilskud er afviklet fremsender kvartalsvise regnskaber til Kulturforvaltningen. Bymuseet har allerede i foråret 2006 taget initiativ til en forbedring af økonomistyringen, bl.a. ved indførelse af en ny kontoplan. 3.0 Analysefelter Arbejdsgruppen har valgt at analysere følgende fire felter med særlig betydning for museets økonomi Vedligehold af bygninger og tekniske installationer Energi Bemanding Indtægter herunder entreer, cafe butik og sponsorer Bygningsdrift- og vedligeholdelse af Bymuseet Den Gamle Hammelbanegård var oprindeligt på 805 m 2 efter udvidelsen omfatter museet m 2. Ud fra erfaringstal kan der opstilles følgende forudsætninger i budgettet for 2006 til vedligeholdelse og udgifter til energiudgifter: 11

12 Tabel 3 Anbefalede budgetforudsætninger for vedligeholdelse Kr./m 2 /år Samlet udgift kr p/l Indvendig vedligeholdelse Tekniske installationer I alt pr. år. 124 *) Hertil kommer en anbefaling om 30 kr./m 2 /år til udvendig vedligeholdelse. Udgifterne afholdes af Kulturforvaltningen. Hertil kommer driftsudgifter til rengøring indvendig, renholdelse udvendig og snerydning samt serviceaftaler for alarm- og ventilationsanlæg samt elevator. Energiforbrug m.v. Udgifterne til energi i de forløbne år har været således: Tabel 4. Faktisk energiforbrug 2003 til 2005 År El Varme Vand I alt / år kr. Løbende priser kr Ved at sammenholde de konstaterede/faktiske forbrug med erfaringstal på andre sammenlignelige byggerier, kan følgende budgetforudsætninger opstilles (middeltal): Tabel 5. Anbefalet budgetforudsætninger for energi Areal i m 2 kwh/m2/år kwh Budget kr p/l 1000 kr. El Varme Vand 5 I alt anbefalet budget til energi 210 Det er vurderingen, at Bymuseets varmeforbrug er højt i forhold til middelforbrug på museer, medens elforbruget er lavt/normalt i forhold til middelforbrug på museer. Bygningen har et integreret CTS anlæg, der via en computer er under overvågning i Århus Svømmehal, hvor kompetent driftspersonale optimerer driften. 12

13 Tabel 6. Samlet vurdering af vedligeholdelses- og energiforudsætninger El, vand og varme Regnskab 2005 Budget 2006 Vurdering/skøn Løbende priser kr. Bemærkning til vurdering/skøn El middeltal 32,2 kwh/kvm/år Middeltal fra museer Varme middeltal 99,9 kwh/kvm/år (korrigeret) Middeltal for museer forhøjet med bagggrund i museets særlige bygningsmæssige indretning Vand 5 5 I alt Note 1 Vedligeholdelse af bygning Vedligeholdelse af bygning Indvendig vedligeholdelse 40 kr/kvm/år Erfaringstal Installationer 20 kr/kvm/år Erfaringstal I alt El, vand, varme og vedligeholdelse Serviceaftaler Brand/tyveri Sanitære tjenesteydelser Håndværksydelser Andre serviceaftaler Serviceaftaler i alt I alt Note 1: Budgetbeløbet på kr i 2006 svarer til et højt varmeforbrug i forhold til middelforbrug på museer. Elforbruget på Bymuseet er lavt/normalt i forhold til middelforbrug på museer. Forvaltningen har afholdt en betydelig del af energiforbruget i 2005 i forbindelse med byggesagen. Vurdering På baggrund af ovenstående beregninger vurderes Bymuseets samlede omkostninger til bygningsdriften at udgøre kr. årligt (excl. udvendig vedligeholdelse, kr. årligt, som påhviler Kulturforvaltningen). Beløbet overstiger den tilskudsforhøjelse på kr., som Bymuseet blev bevilget pr. 1 januar 2005 til dette formål. Det skal endvidere bemærkes, at der i Bymuseets budget for 2006 alene er afsat kr. til vedligeholdelse, mens det anbefalede niveau er kr. Det skal anbefales, at museet på længere sigt opjusterer budgettet til denne post. Det anbefalede vedligeholdelsesniveau indgår i museets flerårsbudget. Museet har endvidere oplyst, at de afsatte midler til rengøring og vinduespudsning ikke har vist sig at være tilstrækkelige i Fra 2007 og frem vil museet selv foretage en væsentlig del af rengøringsopgaven. 13

14 3.2 Bemanding og personaleomkostninger ved uændret driftstilskud Den væsentligste post i Bymuseets forbrug er personaleomkostninger som er opgjort i nedenstående tabel. Budgettet inkluderer lønninger, pension, feriepenge, efteruddannelse, møder, forsikringer og transport. Tabel 7. Personaleomkostninger ved uændret driftstilskud R 2005 B p/l kr. Personaleomkostninger Ovenstående udgifter er efter fradag af refusion vedr. medarbejdere, der er ansat med løntilskudsordninger. Museet har vurderet, at der med baggrund i udbygningen er behov for forøgelse af bemandingen indenfor fastansat forskningspersonale. Det er museets ønske at ansætte en museumsinspektør med speciale i nyere tid fra medio Udviklingen i stillingsforbruget på Århus Bymuseum er opgjort i nedenstående tabel. Der henvises endvidere til Bilag 1 med detaljerede forklaringer. Tabel 8. Stillingsforbrug i antal årsværk fordelt på personalekategorier Antal stillinger Forskningsmæssigt personale 1,4 1,8 1,8 1,5 1,8 2,3 2,3 2,3 Andet akademisk personale 1,0 1,1 3,3 3,6 3,0 3,0 3,0 3,0 Administrativt personale 1,0 1,0 1,0 1,0 0,5 0,5 0,5 0,5 Værkstedspersonale 0,0 0,0 3,8 3,2 3,4 3,4 3,4 3,4 Informations og grafisk personale 0,7 1,0 2,7 2,2 2,1 2,1 2,1 2,1 Frontpersonale 0,1 0,1 2,0 5,5 5,3 5,3 5,3 5,3 Rengøring og div. forefaldende arb. 0,1 0,1 0,2 1,3 1,3 1,3 1,3 1,3 I alt lønnet arbejdskraft 4,3 5,0 6,6 7,6 6,5 6,5 6,5 6,5 Frivillig samt henvist arbejdskraft 3,5 5,4 7,8 10,7 10,7 10,7 10,7 10,7 3.3 Personale og frivillige i årsværk Der er i 2006 tilknyttet i alt 18,3 årsværk i 2006 fordelt på fastansatte, projektansatte, studenterkustoder og frivillige. Bymuseets lønnede arbejdskraft er steget i perioden fra 4,3 til 7,6 stillinger I perioden er de budgetterede lønudgifter steget med ca kr. Ved et uændret tilskudsniveau reduceres den lønnede arbejdskraft til 6,5 lønnede medarbejdere. Den frivillige og henviste arbejdskraft udgør 10,7 årsværk og fordeler sig med to i løntilskudsordning, tre i fleksjob samt praktikanter eller arbejdsprøvninger. Her ud over er der mange frivillige i form af kustoder i fronten, studerende der arbejder gratis med f.eks. research i forbindelse med udstillinger og frivillige modelbyggere og værkstedsmedhjælpere. 14

15 Hvad angår administrationen er der udover museumsinspektøren afsat én stilling udover museumsinspektøren. Omkostningerne til administration vurderes at være lave, og det vurderes derfor ikke muligt at kunne reducere omkostningerne væsentligt, hverken i den nuværende organisation eller ved samarbejdsaftaler med øvrige museer. Vurdering Bymuseets lønnede arbejdskraft er steget i perioden fra 4,3 til 7,6 stillinger. I perioden er lønudgifterne steget med ca. 800 t. kr. Der er således foretaget en markant oprustning på personalesiden. Bymuseet har oplyst, at gennemsnitslønninger i faste priser er faldende. Det vurderes på den baggrund ikke at være muligt at tilpasse lønomkostningerne uden at tilpasse antallet af stillinger. Ved et uændret tilskudsniveau reduceres den lønnede arbejdskraft til 6,5 lønnede medarbejdere. Kultur og Borgerservice har en pulje til medfinansiering af fleksjob. Det anbefales at Bymuseet tilføres midler fra denne fleksjobpulje til en eller flere medarbejdere, således at museets lønsum kan reduceres. Museet har endvidere ønske om en yderligere forøgelse af personalet med henblik på en yderligere professionalisering af den samlede museale virksomhed. Dette vil ikke kunne realiseres inden for det nuværende lønbudget. 3.4 Indtægter entreer butik cafe -sponsorer Entréindtægter Tabel 9. Entreindtægter R 2005 B p/l kr. Entreindtægter Bymuseet har indtil 2005 ikke opkrævet betaling for entré. Under drøftelserne med forvaltningen i 2004 blev der enighed om, at det efter åbningen af det nye museum ville være relevant at opkræve entré. Regnskabsresultatet for de første 4 måneder efter indvielsen af det nye Bymuseum udviste en driftsindtjening på 118 t. kr. (2007 p/l). Bymuseet forventer at entreindtægterne stiger i perioden fra 2006 til 2009 efterhånden som den faste udstilling færdiggøres. Der er fra 2009 budgetteret med betalende gæster med en gennemsnitlig entrèbetaling på ca. 20 kr. Entreindtægterne er således på niveau med det oprindeligt forudsatte fra Det er Bymuseets vurdering, at en forhøjelse af billetprisen ikke vil kunne forbedre Bymuseets økonomi. Entréprisen er i god overensstemmelse med prisen hos sammenlignelige museer. En eventuel forhøjelse af billetprisen forudsætter efter Bymuseets opfattelse, at den permanente udstilling om Århus færdigetableres. Det er vurderes, at Bymuseet sandsynligvis vil kunne have fordel af at indgå i et billetsamarbejde med øvrige af byens museer. 15

16 Det mest nærliggende vil være et billetsamarbejde med Besættelsesmuseet. Det er Bymuseets vurdering, at et sådant samarbejde i et vist omfang vil kunne forøge nettobilletindtjeningen. Men et billetsamarbejde med byens større museer vurderes at kunne bidrage til forbedring af museets økonomi Museumsklub Tabel 10. Indtægter ved Museumsklub R 2005 B p/l kr. Andre indtægter Parallelt med de stigende entreindtægter forventer Bymuseet en markant forøgelse af indtjeningen fra museumsklubben, Bymuseets venner. Kontingentet til museumsklubben forventes i den forbindelse forhøjet fra 250 til 275 kr Café- og butiksindtægter Tabel 11. Café- og butiksvarer R 2005 B p/l kr. Dækningsbidrag Der er i 2005 ansat en leder af café og butik. Der har i forbindelse med opstart været afholdt engangsudgifter til indretning af Caféen. Salget forventes at stige i takt med det stigende besøgstal. Budgettet for 2006 indeholder forventninger om en bruttoavance på 195 t. kr. På baggrund af erfaringer fra museets første driftsmåneder forventer Bymuseet et markant lavere niveau for salgsindtægter fra 2007 og frem. Bruttoavancen vurderes at svare til lønomkostningerne ved det medgåede tidsforbrug. Der er således ikke tale om en nettoindtjening. Ved sammenligning med øvrige museer ses, at det er vanskeligt at opnå et væsentligt nettobidrag til museumsdriften via cafédrift og salg fra museumsbutikken. Det vurderes dog, at cafe og butik er med til at gøre den samlede museumsoplevelse mere attraktiv for de besøgende samt sikrer, at medarbejderressourcerne udnyttes mere optimalt. Bymuseet forventer på sigt at kunne skabe en egentlig nettoindtjening fra butiks- og cafésalg. Museet overvejer i den forbindelse at forskellige tiltag. Det kan på den baggrund konkluderes, at det på kort sigt ikke kan forventes, at kiosk- og butiksvarer ikke vil kunne bidrage væsentligt til nettoindtjeningen. 4.0 Analyse af mulige samarbejder med andre museer m.v. 4.1 Bymuseets opgaver I forbindelse med en vurdering af samarbejdsmulighederne med andre museer m.v. er det nødvendigt med en kort beskrivelse af Bymuseets opgaver og indsatsområder. I Bymuseets vedtægter er formålsparagraffen formuleret således: 16

17 Bymuseet har til opgave at belyse Århus bys og kommunes historie fra vikingetiden til i dag. Dette sker gennem indsamling, registrering, bevaring, forskning og formidling. Bymuseet har som særligt arbejdsfelt indsamling og formidling af arbejderbevægelsens historie i Århus. Samlingerne er tilgængelige for offentligheden. Bymuseet er sammen med Kvindemuseet de eneste museer i Århus, som er godkendt efter Museumslovens 15, hvilket indebærer varetagelsen af Museumslovens kap. 8, opgaver vedr. nyere tid (ikke-arkæologiske opgaver). Opgaverne består i tilsyn, vurderinger og udtalelser i forbindelse med det fysiske lovgivningskompleks i forhold til bygninger og vejforløb, f.eks. nedrivninger og restaureringer m.v. Bymuseet modtager tilskud fra Staten, som fastsættes på grundlag af det ikke-statslige tilskud (Århus Kommunes tilskud, kontingenter fra museumsklubben, sponsorater og donationer). Bymuseet oppebærer det maksimale statstilskud på kr. årligt (2006). Bymuseet er det eneste museum i kommunen, som varetager Århus bys og kommunes kulturhistorie. De øvrige statsanerkendte museer i kommunen, Den Gamle By, Moesgård Museum, ARoS, Kvindemuseet og Naturhistorisk Museum er landsdækkende specialmuseer, der varetager nationale og internationale opgaver. Med dette som udgangspunkt har Bymuseet i efteråret 2005 vedtaget en række indsatsområder, der skal sikre, at museets ansvarsområder og koncept står meget klart, således at Bymuseet ikke er i konflikt med specialmuseerne, og at opgaverne løses med fokus på de uopdyrkede områder. Indsatsområder Indsatsområderne er industrikultur, havnen, migration og Stor-Århus. Derudover vil museet gerne beskæftige sig med Århus som filmby både i forhold til filmens barndom og til nutiden idet museet råder over en meget stor samling af gamle fotos og film. Fælles for disse indsatsområder er, at de ikke varetages/kan varetages af Moesgård Museum eller Den Gamle By. Det er endvidere kendetegnende, at de ikke relaterer sig til arkæologi og etnografi (Moesgårds områder) eller dansk købstadshistorie som helhed (Den Gamle By). Bymuseet forholder sig derimod til det lokale område og den historie, som mennesker kan fortælle i kontekst med genstande og arkivalier. Samtidigt med beslutningen om indsatsområder har Bymuseet diskuteret den kommende permanente udstilling og hvilke redskaber, der skal tages i brug for at sikre, at der ikke bliver tale om en gentagelse af de udstillinger og udstillingsmetoder, som ses på Moesgård og i Den Gamle By. Bymuseet arbejder intenst med mulighederne for at sikre fornyelse, engagement samt at skabe aha-oplevelser, der giver stof til senere eftertanke, og som motiverer gæsterne til at komme igen. Museet bliver et sted, hvor man både kan finde ro og fordybelse og ikke kun 17

18 museets eksperters men også de besøgendes holdninger, viden og erfaringer bidrager til refleksioner og udstillinger. Endvidere finder Bymuseet det af største betydning at sikre, at Århus borgere opbygger en ejerskabsfølelse til udstillingerne og museets øvrige formidling. I de kommende år har Bymuseet til hensigt at etablere et debatforum en slags forsamlingshus hvor den lokale befolkning kan bruge museet som platform for diskussioner og foredrag m.v. Dette vil efter Bymuseets opfattelse ikke ske, hvis museet sammenlægges med et af de store landsdækkende museer. 4.2 Moesgård Spørgsmålet om eventuelle samarbejdsmuligheder med Bymuseet har været drøftet med museumsdirektør Jan Skamby Madsen, Moesgård Museum. Moesgård er et landsdækkende specialmuseum for arkæologi og etnografi, og det faglige arbejde udføres i et tæt samarbejde med Århus Universitet (Institut for antropologi, arkæologi og lingvistik), som har hjemsted på Moesgård. Moesgårds status som specialmuseum for arkæologi indebærer, at museet i lighed med Nationalmuseet kan foretage arkæologiske undersøgelser overalt i Danmark samt i udlandet. En mindre del af Moesgårds arkæologiske samlinger har oprindelse i Århus Museum. Bymuseet er et kulturhistorisk lokalmuseum, som har til opgave at belyse Århus by og kommunes historie og udvikling fra vikingetiden til i dag. Museet har som særligt arbejdsfelt indsamling og formidling af arbejderbevægelsens historie, havnen og migration i Århus. Bymuseet har indgået en samarbejdsaftale om udførelse af visse museumsfaglige opgaver for Besættelsesmuseet. Der er ingen konflikt mellem de to museers arbejdsområder, idet deres indsatsområder omfatter forskellige tidsepoker (Moesgård forhistorisk tid/bymuseet historisk tid med hovedvægten på nyere tid). Der er aftale mellem de 2 museer om, at Moesgaard kan udlåne materiale til Bymuseet vedrørende Århus tidligste udvikling. Det er Moesgård Museums opfattelse, at de 2 museers opgavevaretagelse er for forskellige til, at et museumsfagligt samarbejde vil være relevant men, at et tættere samarbejde af administrativ karakter altid kan etableres på en eller anden måde, men at dette næppe grundlæggende vil kunne løse Bymuseets problemer. Vurdering Det vil på det foreliggende grundlag næppe være realistisk at forestille sig et nærmere samarbejde mellem Bymuseet og Moesgård Museum. 18

19 4.3 Den Gamle By Et eventuelt samarbejde med Bymuseet har endvidere været drøftet med museumsdirektør Thomas Bloch Ravn, Den Gamle By. Thomas Bloch Ravn understreger, at de efterfølgende udtalelser står for hans egen regning og ikke er forelagt museets bestyrelse. Den Gamle By er et landsdækkende museum, som har til opgave at arbejde med dansk købstadshistorie som helhed og ikke specielt Århus. Museet opstod ud af det oprindelige Århus Museum og rummer bl.a. flere huse og væsentlige samlinger med relation til byens historie. Den Gamle By finder, at der kan være interessesammenfald med Bymuseets primære arbejdsområde og Den Gamle Bys indsatsområde med udviklingen af 1900-talsbydelen. Den Gamle By har forståelse for, at det kan være vanskeligt for Bymuseet som selvstændig institution at finde en naturlig plads i forhold til byens store museer. I et fremtidsscenarium, hvor Bymuseet integreres i Den Gamle By, vil der ikke kunne opnås nødvendige driftsbesparelser på publikumsbetjeningen, medmindre Bymuseet fraflytter sine nuværende lokaler. Dette underbygges bla. af at udgifterne til museets administration Hvis Bymuseet forbliver på sin nuværende adresse, vurderer Thomas Bloch Ravn, at der måske kunne opnås fordele ved fælles markedsføring og billetsamarbejde, men det er hans opfattelse, at Bymuseets økonomiske muligheder er for begrænsede til, at et samarbejde vil kunne få tilstrækkelig effekt. Thomas Bloch Ravn vurderer endvidere, at en henvisning af gæster fra Den Gamle By næppe vil give væsentlig flere indtægter for Bymuseet. Thomas Bloch Ravn finder, at der principielt kan være økonomiske fordele ved fælles administration og fælles værksteder, hvis der foretages en udvidelse af den nuværende kapacitet i Den Gamle By på disse områder. Den Gamle By deltager gerne i nærmere drøftelser om mulighederne for et samarbejde. Vurdering En nøjere vurdering af fordele og ulemper ved et samarbejde med Den Gamle By forudsætter mere konkrete drøftelser med såvel Den Gamle By som Bymuseet. Efter udtalelserne fra Den Gamle By må det antages, at Den Gamle By forudsætter, at et samarbejde nødvendiggør en fysisk flytning af Bymuseet til Den Gamle By. Da bymuseets administrative driftsudgifter er lave forventes der ikke at kunne opnås besparelser ved museets administration. Dette kan muligvis ske via en integration af Bymuseets aktiviteter i den kommende 1900-tals bydel, hvor også Dansk Plakatmuseum indplaceres. Bymuseets nuværende bygning i Carl Blochs Gade kan i givet fald enten sælges, udlejes eller anvendes til andre kommunale eller offentlige formål. Et eventuelt salg til andet end offentlige formål forudsætter en ændring af kommuneplanen. 19

20 Plakatmuseet blev i optaget i Den Gamle Bys organisation som en selvstændig specialsamling pr. 1. januar Der er indgået en samarbejdsaftale, som fastlægger de nærmere vilkår, herunder at Plakatmuseets samling forbliver samlet, og at den præsenteres under Dansk Plakatmuseums navn. Plakatmuseets bestyrelse er ændret en faglig, rådgivende komité, som skal fungere til udgangen af 2011, hvorefter Den Gamle Bys ledelse og komitéen aftaler, hvorvidt der skal ske ændringer i denne organisationsform. Det økonomiske grundlag for aftalen er, at Plakatmuseets driftstilskud fra Århus Kommune udbetales til Den Gamle By, ligesom en anlægsbevilling til opførelse af en ny udstillingsbygning overføres til Den Gamle By. En tilsvarende model, hvor Bymuseets driftstilskud m.v. overgår til Den Gamle By kan principielt tænkes anvendt men forudsætter som nævnt nærmere forhandlinger og vurderinger af fordele og ulemper. Endvidere vil en sådan beslutning skulle godkendes af Kulturarvstyrelsen. 4.4 Besættelsesmuseet Besættelsesmuseet er placeret i kælderen under det gamle rådhus på Domkirkepladsen og har en historisk tilknytning til sine lokaler. Museet har til formål at belyse og formidle besættelsestidens historie i Århus Der blev i marts 2003 indgået en samarbejdsaftale mellem Bymuseet og Besættelsesmuseet, om at førstnævnte påtager sig det museumsfaglige ansvar for Besættelsesmuseet. Konkret indebærer dette bl.a., at en museumsinspektør fra Bymuseet varetager faglige opgaver for Besættelsesmuseet. Besættelsesmuseet modtaget et årligt driftstilskud fra Århus Kommune på kr. (2006). Heraf overføres kr. til Bymuseet til aflønning af den omhandlede museumsinspektør. Besættelsesmuseet har i 2005 udover sit tilskud fra Århus Kommune haft indtægter på kr. som hidrører fra foredragsvirksomhed, medlemskontingenter og entré. Entréindtægterne i 2005 udgjorde kr. På lidt længere sigt arbejdes hen imod en egentlig sammenlægning af de 2 museer, formentlig når den nuværende samarbejdsaftale udløber med udgangen af Vurdering Det vurderes, at et mere udbygget samarbejde mellem Bymuseet og Besættelsesmuseet kan indebære faglige fordele samt mindre økonomiske fordele ved billetsamarbejde og administration. På grund af Besættelsesmuseets meget begrænsede økonomiske ressourcer vil en sammenlægning af de to museer dog næppe kunne blive af væsentlig betydning for Bymuseets økonomi på kort sigt, men Besættelsesmuseets centrale beliggenhed vil formentlig 20

21 som udgangspunkt kunne bruges i en målrettet indsats for at øge besøgstallene på begge museer og hermed en samlet forbedring af økonomien. En samling af de 2 museer vil ikke medføre en forhøjelse af statens tilskud, idet Bymuseet i forvejen modtager maksimalt statstilskud. Derimod vil Besættelsesmuseet under forudsætning af, at en sammenlægning realiseres på lige fod med andre statsanerkendte museer kunne søge Kulturarvsstyrelsens puljer til forskning samt udstillingsformål. 4.5 Andre samarbejdsmuligheder Bymuseet ser følgende muligheder. Bymuseet vil gerne indgå faste samarbejdsaftaler eller fusioner med kulturinstitutioner herunder Besættelsesmuseet - der strukturelt og fagligt kan føre til en styrkelse af det lokale områdes kulturhistorie. Bymuseet vil endvidere gerne fungere som paraply for de foreninger og institutioner, der arbejder ad samme linjer. Det kunne i første omgang ske ved at give administrativt husly til foreninger med lokalt kulturhistorisk sigte og dermed en mere direkte mulighed for planlægning af en fælles udgivelses- og formidlingsmæssig indsats. Det drejer sig om Foreningen for Bykultur, Lokalhistorisk Forening (som udgiver Århus Stifts Årbøger), Århus Militærhistoriske Selskab og Århus Søfartshistoriske Selskab. Det kunne også ske ved at knytte de 22 lokale arkiver tættere til museet. I øjeblikket er arkiverne indsamlingssteder, men det er svært at gøre samlingerne tilgængelige for publikum. Disse arkiver har kun sparsomt åbent, og der sker ingen egentlig målrettet forskning. Her ville det være muligt at planlægge en fælles forskningsindsats, som kunne formidles gennem arkiverne og museet og visse publikationer. Fysisk bør arkiverne dog fortsat fungere som indsamlingssteder i lokalområderne. Bymuseet vil endvidere gerne knyttes tættere til Lokalhistorisk Samling, der er placeret på Hovedbiblioteket. Bymuseet har ligesom Lokalhistorisk Samling en stor billed- og filmsamling, og det vil være fordelagtigt, hvis indsamling, bevaring og forskning blev knyttet sammen. Bymuseet huser Byhistorisk Fond, som ledes af mag. art Henrik Fode. Der eksisterer således allerede et tæt samarbejde mellem de to institutioner, som Bymuseet ønsker at fortsætte. På længere sigt Flere steder i landet etableres i disse år såkaldte ABM-samarbejder. Det står for Arkiver, Biblioteker, Museer. Især i Nordjyllands Amt har man gennem flere år arbejdet indenfor dette område, og senest har f.eks. Bymuseet i København indgået et samarbejde med arkiver og biblioteker i lancering af en fælles portal. 21

22 Bymuseet (Århus) forestiller sig dog gerne et mere vidtgående samarbejde, der ikke kun omfatter de faglige opgaver, men som også med tiden kan føre frem til en fælles fysisk placering, hvor man kan arbejde i et fagligt set frodigt fællesskab. Vurdering Hensigtsmæssigheden i og værdien af at et nærmere lokalhistorisk fagligt samarbejde etableres og udbygges, kan fagligt set ikke betvivles. Kulturarvsstyrelsen har oplyst, at styrelsen vil se positivt på en ansøgning om puljemidler til et samarbejde mellem Bymuseet, biblioteker og lokalarkiver men understreger, at der i givet fald vil være tale om støtte til et udviklingsprojekt og ikke en løbende driftsbevilling. Derimod kan det ikke på det foreliggende grundlag vurderes, hvorvidt der i øvrigt på kort eller længere sigt vil være økonomiske fordele forbundet med et sådant samarbejde. 4.6 Konklusion vedr. samarbejdsmulighederne med andre museer m.v. Et nærmere samarbejde/sammenlægning med Besættelsesmuseet bør fortsat tilstræbes men vil kun kunne forbedre Bymuseets økonomi i mindre grad. Det kan ikke på det foreliggende grundlag vurderes, hvorvidt der vil være økonomiske fordele forbundet med etablering af samarbejder med andre kulturinstitutioner og foreninger m.v., men under alle omstændigheder vil virkningen af etablering af eventuelle samarbejder være for langsigtede til, at det vil kunne gavne Bymuseets nuværende økonomiske situation. På baggrund af foreløbige vurderinger herunder udtalelser fra Moesgaard Museum og Den Gamle By - vil den mest realistiske mulighed være et samarbejde mellem Den Gamle By og Bymuseet. En nøjere vurdering af fordele og ulemper ved et samarbejde med Den Gamle By forudsætter mere konkrete drøftelser og egentlige forhandlinger med Den Gamle By. Da Bymuseets administrative driftsudgifter er lave, forventes der ikke at kunne opnås besparelser ved museets administration. Det vurderes, at muligheden for opnåelse af væsentlige driftsbesparelser forudsætter en fysisk flytning af Bymuseet til Den Gamle By. Fordelene kan være eventuelle økonomiske fordele ved samdrift med et større museum sammenfaldende emneinteresser mellem de to museer i forbindelse med den Gamle Bys planer om 1900-tals byen museumsfaglige fordele med hensyn til forskning og formidling i et større og bredere fagligt miljø stigning i antallet af gæster og hermed øget opmærksomhed på Århus bys historie forbedret konkurrenceevne på det stigende konkurrenceprægede marked for oplevelser Ulemperne kan være at Bymuseet risikerer at miste profil at Århus bys historie eventuelt nedprioriteres i et større museumsfællesskab 22

23 Sikring af Bymuseets profil og prioritering af indsatsen vedr. Århus bys historie vil imidlertid kunne sikres via samarbejdsaftale mellem de 2 museer samt via kontrakten mellem Århus Kommune og Den Gamle By. En konkret model for et eventuelt samarbejde og omfanget heraf vil bero på nærmere drøftelser med museerne og Århus Kommune samt en mere udtømmende analyse af fordele og ulemper. 5.0 Tilskudsscenarier: 5.1 Fremtidigt budget to tilskudsscenarier: Der er nedenfor fremsat to forskellige scenarier for Bymuseets fremtid, hvor økonomien balancerer fra 2007 og frem. Scenario A viser budgettet med et uændret driftstilskud i forhold til budget Scenario B viser budgettet ved et forhøjet tilskud på kr. Uanset om museet tilføres et forhøjet tilskud anbefales det, at Bymuseet tildeles midler fra Kultur- og Borgerservice fleksjobpulje til en eller flere medarbejdere. Der bør arbejdes mod en sammenlægning af Bymuseet og Besættelsesmuseet. Dette vurderes i et vist omfang at kunne styrke begge museers økonomi. Scenario A - Uændret driftstilskud Bymuseet har fremsat et tilskudsscenario for 2007 som forudsætter konstante besparelser og indskrænkninger i personalet. Museet har fremsendt budgettet med revisorerklæring. Konsekvenserne af et uændret tilskud vil bl.a. være: nedlæggelse af en administrativ stilling hvis fordeles på 4 øvrige medarbejdere færre ressourcer til udvikling af museal virksomhed udstillingsvirksomheden vil være stærkt afhængig af fundraising der er ikke umiddelbart midler til fremtidssikring af museet i form af mere tidssvarende og besparende belysning, egne montrer til særudstillinger etc. risiko for svigtende publikumsinteresse 23

24 Tabel 12. Museets 4 års budget ved uændret tilskud Indtægter p/l kr p/l kr. entreindtægter kiosk- og butiksvirksomhed tilskud fra kommuner m.v ikke off. Tilskud Indtægter i alt Udgifter personale lokaler samlingens forvaltning undersøgelser konservering permanente udstilling særudstillinger anden formidlingsvirksomhed administration Afdrag på gæld Udgifter i alt Indtægter i alt Udgifter i alt Årets resultat Scenario B. Forøgelse af driftstilskuddet med kr. i 2007 og frem Som alternativ til Scenario A har museet udarbejdet et budget, der bygger på en forøgelse af driftsbudgettet med kr. i 2007 og frem. Konsekvenserne af en forhøjelse af driftstilskuddet med kr. vil være: Flere ressourcer til udvikling af museal virksomhed Bedre muligheder til udvikling af udstillinger Fremtidssikring af museet Mindre sårbarhed i forbindelse med eventuelle udsving i besøgstal og andre risici Budgettet bygger dog fortsat på, at en lang række besparelser fortsat opretholdes, og at muligheden for at have henvist eller frivillig arbejdskraft fortsat er til stede. 24

25 Tabel 13. Museets 4 års budget med tilskudsforhøjelse på kr. fra 2007 Indtægter p/l kr p/l kr. entreindtægter Kiosk- og butiksvirksomhed tilskud fra kommuner m.v ikke off. Tilskud Indtægter i alt Udgifter personale lokaler samlingens forvaltning undersøgelser konservering permanente udstilling særudstillinger anden formidlingsvirksomhed administration Afdrag på gæld Udgifter i alt Indtægter i alt Udgifter i alt Årets resultat Anbefaling Som det ses af begge scenarier er der behov for væsentlige reduktioner i 2006 på 0,4 mio. kr. samt en meget stram økonomistyring i årene fremover samt 0,1 mio. kr. til sikring af en budgetbuffer. Det anbefales på den baggrund at Bymuseet løbende kritisk følger op og tilpasser budgettet således at eventuelle uforudsete udgifter samt nedgang i indtægter kompenseres af tilsvarende besparelser at Bymuseet fremsender procedure for væsentlige opstramninger i budget, regnskab og bogholderifunktionen samt, at der fremover anvendes en ny revisor. 25