Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013

Transkript

1 Bilag E: Skolens 8 indsatser ifm. handlingsplan 2013 /pr 11. april 2013 Område 1: Fælles didaktisk og pædagogisk grundlag Indsats nr.: 1A Anerkendende pædagogik Mange lærere anvender anerkendende pædagogik, som en naturlig del af deres undervisning. Hvis vi antager, den anerkendende tilgang har stor betydning for elevens progression og fastholdelse i udannelsesforløbet, vil det være nødvendigt at udbrede kendskabet hertil. Den anerkendende pædagogik er en del af vores overordnede strategi, men vi oplever, der mangler en fælles definition af hvad anerkendende pædagogik består i, og hvordan den skal udfoldes på Tradium. Uden en fælles forståelse er opgaven med at implementere og forankre anerkendende pædagogik i praksis en vanskelig opgave. På denne baggrund har vi en formodning om, at vi kan skabe bedre resultater i forhold til fastholdelse. ETU en viser, at en del elever dropper ud på grund af skolen og personlige årsager. Desuden er der grund til at tro, at elever der trives dårligt fagligt eller socialt er mere frafaldstruede. Undervisere og ledere 1. EUD lærere og ledere inviteres til et fælles arrangement omkring anerkendende pædagogik. Herunder: Hvad er baggrunden for initiativet Hvad er anerkendende pædagogik Hvordan kan det udfoldes i praksis 2. De enkelte uddannelsesområder beskriver, hvordan de vil implementere og forankre anerkendende pædagogik. 3. Undervisningen i anerkendende pædagogik bliver en del af den kommende lærerolle uddannelse på Tradium. Antallet af elever der dropper ud af uddannelsen på baggrund af skolen eller personlige årsager skal nedbringes Der skal scores højere på spørgsmålet: hvordan klarer du dig i klassen. ETU, udvalgte spørgsmål Frafaldsstatistikken fra UNI-C

2 Indsats nr.: 1B Cooperative learning Gennem ETU en er det blevet synligt at en del elever beskriver sig selv som værende blandt de dårligste i klassen. Mange lærere oplever også at en del elever opfører sig larmende og ukoncentreret i timerne og generelt udviser manglende sociale færdigheder. Tavleundervisning udgør stadig en stor del af undervisningen og eleverne er for inaktive i timerne. Tavleundervisningen tilgodeser få læringsstile, og dermed udnyttes elevernes læringspotentiale ikke fuldt ud. Desuden kan den manglende elevaktivitet forøge passiviteten i klassen. Ledere og lærere 1. Alle EUD uddannelser er repræsenteret ved Cooperative learning kursus 4 dage i foråret 2013.(EUD lærere der har gennemført kurser indenfor CL er undtaget) Dag 1: Begyndere såvel som deltagere, der på egen hånd har tilegnet sig viden om og gjort sig erfaringer med Cooperative Learning. Indhold: Dagen er et introduktionskursus, der fører deltagerne igennem de vigtigste elementer i Cooperative Learning og giver mulighed for at opleve CL i praksis. Vi vil bl.a. arbejde med Classbuilding og Teambuilding, team-sammensætning, SPIL-principperne, og naturligvis med Cooperative Learning strukturerne. En række af disse afprøves og udforskes undervejs, og deltagerne hjælper med at generere konkrete ideer til anvendelse af strukturerne i egne fag og klasser. Workshoppen er udviklet på grundlag af adskillige års erfaringer i Danmark, og indeholder masser af praktiske implementeringstips og vinkler på håndteringen af elever med forskellige forudsætninger. Allerede efter denne første kursusdag vil I kunne gå i gang med at anvende Cooperative Learning i jeres undervisning, men vi anbefaler at tage flere kursusdage, hvis det er muligt. Ikke mindst dag 2, hvor vi bl.a. har fokus på arbejdet med elevernes sociale færdigheder i Cooperative Learning. (Se nedenfor.) Dag 2: Deltagere, der har taget Dag 1 med en instruktør fra Cooperative Learning DK. Indhold: En af de helt store styrker ved Cooperative Learning er, at man 2

3 udvikler sociale færdigheder samtidig med, at man arbejder med undervisningens faglige indhold. På denne kursusdag er der fokus på, hvordan man organiserer denne sociale side af arbejdet, så eleverne udvikler en vifte af sociale færdigheder og gode vaner, mens de lærer og uden at det tager fokus fra det faglige arbejde. Der vil også blive arbejdet med Classroom management, meta-dialog og andre elementer, der er med til at få Cooperative Learning til at fungere optimalt. Undervejs afprøver vi naturligvis flere strukturer og udveksler konkrete faglige ideer til din undervisning. Når I har haft dag 2, har I redskaberne til at igangsætte de processer, der kan skabe et helt nyt klima i jeres klasser. Dag 3: Deltagere, der har taget Dag 1 og Dag 2 med en instruktør fra Cooperative Learning DK. Indhold: Cooperative Learning lægger stor vægt på elevernes evne til at tænke selv, argumentere, se mange vinkler på samme sag og reflektere. Strukturer, der fremmer sådanne processer er et af temaerne på dag 3. Vi skal også kigge på, hvordan en, flere eller mange strukturer kan indgå i netop din planlægning af en typisk lektion. Derudover byder dag 3 på en meget populær projektpræsentationsstruktur. Når I er nået til dag 3, vil I have jeres egne erfaringer fra klasseværelserne, og disse kommer også i spil, så vi kan lære af hinanden og udveksle tips til at takle de forskellige udfordringer, man kan støde på i sin undervisning med CL. Dag 4: Deltagere, der har taget Dag 1, 2 og 3 med en instruktør fra Cooperative Learning DK. Indhold: Deltagerne har nu som regel en del erfaringer og er ved at være velbevandrede i CL. På dag 4 arbejder vi bl.a. med det store overblik: Vi prøver at blive skarpere til at vurdere, hvilke strukturer, der egner sig bedst til hvad, og vi arbejder med at kombinere forskellige undervisningsmaterialer med egnede strukturer. Workshoppen er naturligvis igen spækket med CL strukturer og refleksioner over, hvordan de kan anvendes i forskellige sammenhænge. Der vil også være fokus på, hvordan man kommer videre enten på egen hånd, eller i samarbejde med kolleger eller evt. hele skolen. 2. Der oprettes erfagrupper på tværs af Tradium. Grupperne mødes 2 gange om året af 2 timer pr. gang Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 3

4 Øget elevaktivitet Understøtte udnyttelsen af elevernes fulde læringspotentiale At øge elevernes trivsel Anvendelse af flere pædagogiske redskaber i undervisningen Forløbet evalueres umiddelbart efter kursusforløbet på de 4 dage. 4

5 Område 2: Styrket differentiering Indsats nr. :2A Titel Lærerrollen og relationer Eleverne i erhvervsuddannelserne har meget forskellige faglige, sociale og personlige forudsætninger. Derfor skal lærerne kunne anvende deres indsigt om den enkelte elevs forudsætninger til at sørge for, at eleven får mulighed for at udvikle sine kompetencer bedst muligt. Dette stiller store krav til den enkelte lærer, idet han/hun skal være i stand til systematisk at spotte elevernes forskellige forudsætninger, og kunne indarbejde dette i tilrettelæggelsen af passende læringsaktiviteter. I forbindelse med udviklingsprojektet PD på erhvervsskolen har to uddannelser på Tradium deltaget heri (HG + Auto). En grundlæggende erfaring fra dette projekt har været, at relationen mellem lærer og elev har afgørende betydning. At læreren er i stand til at være i øjenhøjde med eleven, og at der generelt er et godt forhold mellem lærer og elev. Formentlig handler det i bund og grund meget om lærerens interesse i den enkelte elev. Og dette er på sin vis forudsætningen for, at eleven åbner op og læreren kan aflæse elevens forudsætninger. På ovenstående baggrund ønsker vi på skoleplan at understøtte lærernes pædagogiske og didaktiske kompetencer, så de mere systematisk kan tage udgangspunkt i elevernes forudsætninger i tilrettelæggelsen af undervisningen og oplæringen. Konkret vil vi igangsætte et internt kursusforløb for lærerne på erhvervsuddannelserne. Kursusforløbet tænkes at bestå af 2 til 3 moduler á 2 timer samt nogle efterfølgende erfa-grupper på tværs. Samtlige EUD-lærere Evt. nye EUD-lærere (eksempelvis via et årligt opkvalificeringsforløb) 1. Der nedsættes en arbejdsgruppe på skoleplan, og denne skal fastlægge og planlægge det konkrete indhold i de tre moduler samt få tilrettelagt og igangsat de efterfølgende erfa-grupper. Overskriften på de to af modulerne er dog fastlagt til hhv: a. Anerkendende pædagogik i praksis b. Konfliktløsning Endvidere vurderer arbejdsgruppen, hvor meget af den gamle kontaktlæreruddannelse, der kan overføres hertil. 2. Kurserne udbydes, gennemføres og evalueres. Det forventes, at kurserne kan påbegyndes i efteråret Undervisningsevalueringerne anvendes som indikator for effekten af kursusforløbet. Vi bliver som skole bedre til at tilrettelægge undervisningen ift. elevernes forudsætninger. Vi bliver bedre til at aflæse elevernes faglige, sociale og personlige 5

6 forudsætninger. Vi bliver bedre til at anerkende vigtigheden af gode relationer med eleverne. Opkvalificeringsforløb gennemføres og følges op. På afdelingsniveau anvendes resultatet af undervisningsevalueringer til at følge udviklingen - eventuelt suppleret med nogle få ekstra spørgsmål. På skoleniveau samles op på afdelingernes erfaringer. Som en indikator på vores evne til at differentiere undervisningen følges udvalgte spørgsmål/kpi er i ETU en, eksempelvis - Hvordan vurderer du undervisningen? - Vi har indflydelse på undervisningen - Skolen interesserer sig for om jeg fuldfører min uddannelse? - Hvordan oplever du kravene i uddannelsen? Resultaterne sammenholdes for EUD-området for hhv og Tidsplan: Kurset igangsættes i efteråret 2013, og der gennemføres en status ifm. næste års handlingsplan. Beslutning om evt. videreførelse vil indgå heri. 6

7 Indsats nr.: 2B Titel Trivsel og sundhed Mange unge lever et usundt liv med for lidt motion og uden ordentlig kost. Samtidig har flere og flere unge brug for hjælp i forhold til at opleve, at få gode venner og indgå i et godt og naturligt fællesskab. Parallelt har vi fokus på samme områder dog vinklet lidt anderledes i forhold til skolens medarbejdere. Dette igennem en ønsket sundhedscertificering, som vi arbejder på at opnå. Fokus på området for såvel elever som medarbejdere, bør højne resultatet af indsatsen for den samlede målgruppe Elever og medarbejdere 1. De enkelte uddannelser iværksætter og afprøver mindst 1, men gerne flere initiativer (der gerne supplerer hinanden) i forhold til trivsel og sundhed for eleverne. Initiativerne kan både være i form af undervisning/information om eller i praksis gennemførte aktiviteter i eller udenfor undervisningen bla. omhandlende: Bevægelse Kost Rygning Udeliv Stress Skolemiljø/klassemiljø Mobning Kammeratskab 2. Sundhedscertificering af Tradium (mere herom senere) 1. Målet er at øge den enkelte elevs trivsel/sundhed i forbindelse med dennes ungdomsuddannelse, ved øget fokus på ovenstående temaer. Vi forventer at øget trivsel medfører øget fastholdelse og en større tilfreds med skolen/uddannelserne som helhed 2. Øget medarbejdertilfredshed, at blive en endnu mere attraktiv arbejdsplads nu med fokus på sundhed og trivsel 1. Midtvejsevalueringer (elever og involverede medarbejdere) Afsluttende projekt/initiativ-evaluering ETU-resultat , udvalgte spørgsmål Frafaldstal, UNI-C 2. Løbende dialog med medarbejderne Evaluering og videreudvikling af certificeringen med 1 gang om året 7

8 MTU-resultat Planlagt starttidspunkt: Planlagt sluttidspunkt: 1. marts Ultimo juni 2014 (givetvis med forlængelse) 8

9 Område 3: Stærkere kobling mellem uddannelsernes skoledel og praktikdel Indsats nr.: 3A Titel: Dialog og netværk med virksomheder At skabe gode og forståelige koblinger mellem uddannelsernes praktikdel og skoledel er en af de største udfordringer i vores vekseluddannelsessystem. Dette fordrer dialog og stærke netværk mellem skole og virksomheder. I skolens kompetencestrategi er opstillet fem specifikke mål, og et af disse mål omhandler netop virksomhedspraktikophold. Herunder at medarbejderne opfordres, motiveres og understøttes ift. at være aktive i de partnerskaber, der oprettes indenfor brancher eller organisationer. Tidsplan: Ledelsen og lærerne indenfor EUD Praktikvirksomhederne De lokale uddannelsesudvalg ser vi som væsentlige spillere ifm. at skabe en stærkere dialog og netværk mellem skole og virksomhederne. Og/eller fokusgruppeinterview med udvalgte mestre indenfor branchen kunne være relevante. Ifm. akviteten vil vi udforme en interviewguide med nogle få, velvalgte spørgsmål som den enkelte uddannelse kan bruge som støtte til drøftelsen i de lokale uddannelsesudvalg/ fokusgruppe. 1. Arbejdsgruppe nedsættes, og der udarbejdes interviewguide 2. I de lokale uddannelsesudvalg/ fokusgrupper drøftes, hvordan koblingen mellem uddannelsens skole- og praktikdel kan forstærkes, herunder hvordan dialog og netværk kan styrkes generelt 3. I regi af ESB-netværket udarbejdes et nyt koncept til måling og dialog med praktikpladsvirksomhederne. Måling vil være muligt fra efteråret På uddannelsesniveau gennemføres relevante aktiviteter som opfølgning på dialogen. Herunder afprøvning af forskellige modeller for virksomhedspraktik, repræsentation i branchenetværk eller andet. At vi har et godt indblik i praksis indenfor alle brancher, vi uddanner indenfor. At understøtte koblingen mellem skoledel og virksomhedsdel i uddannelserne (indirekte). Der gennemføres midt- og slutevaluering med tværgående dialog (inkl. opfølgning på handleplanen for uddannelsen) Aktiviteten igangsættes foråret 2013 og ifm. udarbejdelse af handlingsplanen 2014 gøres status på indsatsen. Herunder beslutning om, hvorvidt den skal videreføre, og i givet fald hvordan. 9

10 Indsatsområde nr.: 3B (henvisning til analyse af skolens udfordringer afs. 3): Titel: Styrke koblingen mellem uddannelsernes skole- og praktikdel En evaluering fra Eva viser at mange elever selv har ansvaret for at skabe en rød tråd i deres uddannelsesforløb. De oplever ikke en tilstrækkelig sammenhæng mellem skole og praktikdel. Virksomhederne har brug for at kende mere til mål og rammer for deres elevs uddannelses, og det er ikke flere skriftlige dokumenter, procedurer, digitale platforme(elevplan) der efterspørges. Undersøgelsen viser også at der generelt er en mangel på dialog omkring elevens uddannelsesforløb skole og praktiksted imellem.. I elevtrivselsundersøgelsen for EUD 2012 er vi på Tradium gået 2 indexpoint tilbage på spørgsmålet omkring Hvordan vurderer du sammenhængen mellem det du lærer i skolen og på din praktik/læreplads i forhold til året før (fra 58 til 56 index-point). Fordelingen på uddannelsesniveau har samtidig et stort spænd (fra 27 til 72 indexpoint). Ledelsen og lærerne indenfor EUD Praktikvirksomhederne De enkelte uddannelser skal sikre at der iværksættes aktiviteter, der understøtter arbejdet med at styrke koblingen mellem skole og praktik. Det er op til den enkelte uddannelse at beslutte, hvordan det skal organiseres, men der skal udarbejdes en handleplan med konkrete tiltag. Eksempler på eksisterende aktiviteter: På malerafdelingen arbejdes der med praktikum, (nærmere beskrivelse her)dette kan evt. udbredes til andre afdelinger. På autouddannelsen besøger kontaktlærerne jævnligt eleverne i praktikdelen. På frisøruddannelsen er nogle af praktikmålene omskrevet til praksisnære caseopgaver, der skal løses i praktikdelen og bearbejdes på skolen. Frisørafdelingen har sammen med saloner udarbejdet fælles film: At eleverne oplever en øget sammenhæng mellem det, de lærer på skolen og i praktik/på lærepladsen Der gennemføres midt- og slutevaluering med tværgående dialog (inkl. opfølgning på handleplanen for uddannelsen) Fra ETU en anvender vi spørgsmål/kpi, som dokumentation for udviklingen, eksempelvis: - Hvordan vurderer du sammenhængen mellem det du lærer i skolen og på din praktik/læreplads? Vi følger udviklingen fra målingen efteråret 2012 til efteråret

11 Område 4: Styrkelse af det praktikpladsopsøgende arbejde Indsats nr.: 4A Titel Plan for praktikpladsopsøgende arbejde På skoleplan er der pt. ikke megen systematisk tilgang til det praktikpladsopsøgende arbejde. Vi kender ikke antallet af ikkegodkendte virksomheder i vores geografiske område, der er ingen konkrete planer for, hvordan praktikpladser findes, og der arbejdes generelt ikke med måltal for det praktikpladsopsøgende arbejde. Dermed har vi svært ved at få identificeret de gode erfaringer, og få inspiration og erfaringsudveksling til at fungere på tværs af vores skole. På en skole af vores størrelse burde der være rigtig gode muligheder for at erfaringsudveksle og inspirere på tværs, så vi samlet set kan motivere hinanden og optimere vores arbejdsgange. Praktikpladskonsulenter og ledelse Skolepraktik 1. Udarbejdelse af overordnet strategi for det praktikpladsopsøgende arbejde, inkl. angivelse af obligatoriske måltal (dvs. beslutte, hvad der skal måles på) 2. De enkelte uddannelsesområder skal udarbejde en handlingsplan med konkrete måltal, og herefter implementere, forankre og evaluere indsatserne. Handlingsplanerne skal være synlige i afdelingerne. 3. Praktikpladskontoret skal understøtte arbejdet ved løbende orientering om status på måltal 4. Der udarbejdes halvårlige oversigter på skoleniveau, og der evalueres på indsatserne via tværgående dialogmøder. Systematisere og optimere det praktikpladsopsøgende arbejde. Motivere og målrette indsatserne. Udvælge måltal og nå de definerede måltal i de lokale handlingsplaner. Påvirke praktikpladssituationen positivt. Via halvårlige dialogmøder drøftes resultater af arbejdet, og hvorvidt målene er opfyldt. Primo december afholdes det første dialogmøde. Planlagt starttidspunkt: 1. marts 2013 Planlagt sluttidspunkt: 1. marts 2014 (med mulighed for forlængelse) 11

12 Indsats nr.: 4B Selvværd og selvtillid Vi oplever at mange elever har et lavt selvværd. Selvværd/selvtillid er afgørende for psykisk trivsel og dermed også for elevens mulighed for at gennemføre en erhvervsuddannelse Selvværd drejer sig om at opbygge en identitet, og om at tro på det bedste i sig selv og sine muligheder. Gode færdigheder og selvværd/selvtillid hindrer ikke problemer i at opstå - men de sikrer, at problemerne ikke varer ved, og at eleven hele tiden lærer af sine egne erfaringer. Dårlige oplevelser kan ikke undgås, men den betydning, du lægger i de dårlige oplevelser, kan ændres, så den ikke bliver destruktiv og underminerer elevens humør og trivsel. Lavt selvværd og manglende selvtillid kan være årsagen til at det kan være svært at finde en praktikplads. Deres usikre fremtoning bevirker at mestrene vælger dem fra. Relevante elever på samtlige grundforløb 1. Udbyde en grundforløbspakke/valgfag på tværs af indgange a. Vi skal arbejde med at afdække hvordan det står til med elevernes sociale færdigheder. Hertil kan anvendes Skema til sociale færdigheder udarbejdet af psykolog Irene Henriette Oestrich Efterfølgende skal der arbejdes med opbygning af de sociale færdigheder som eleven mangler, således at eleven i højere grad kommunikerer og fungerer hensigtsmæssigt. Af centrale områder der oftest skal arbejdes med er assertion og konfliktløsning. b. Hvilke signaler skal jeg sende i det job jeg repræsenterer, det være sig kropssprog, tøj, hygiejne og sprogbrug. Optimering af antallet af indgåede uddannelsesaftaler Bedre trivsel i elevgruppen Tidsplan: Easy P ETU, udvalgte spørgsmål Grundforløbspakken udbydes i 2013, og forløbet evalueres ifm. handlingsplanen Her vurderes om initiativet skal fortsætte. 12