Projektbeskrivelse: Demensindsatsen

Transkript

1 Projektbeskrivelse: Demensindsatsen 1. Baggrund Demensområdet er et fagligt felt, hvor kommunerne i en årrække har opnået gode resultater gennem en målrettet faglig prioritering, således har langt de fleste kommuner i dag etableret specialiserede enheder og anvender demenskoordinatorer. Resultaterne på demensområdet er dermed også en konkret case på, hvordan kommunerne gennem udvikling og styring af den faglige indsats er i stand til at opnå gode resultater. Gennem en systematisk beskrivelse af vejen til den nuværende faglige indsats på ældreområdet vil det være muligt at overføre erfaringer og virkningsfulde tiltag til tilrettelæggelsen af den faglige indsats på andre specialiserede områder. I kraft af den nye kommunestruktur og de nye opgaver på sundhedsområdet er det endvidere relevant at fremlægge eksempler på, hvordan demensområdet kan organiseres fremover. Et væsentligt element vil her være at indsamle eksempler på forskellige organisationsformer og opgavemæssige tiltag og udbrede eksemplerne. Opgave- og strukturreformen har medført flere nye opgaver, der ligesom demensområdet fordrer specialistkompetencer og ændret organisering - f.eks. funktionshandicappede, rehabilitering, kronikerindsats og bedre akutberedskab på ældreområdet. Det er projektets intension at vurdere, om de gode erfaringer fra demensområdet kan nyttiggøres i forhold til enkelte eller flere af disse specialiserede områder Da amterne i stort omfang nedlagde og redefinerede de store plejeinstitutioner stod kommunerne i en situation, hvor flere ældre borgere med psykiatriske lidelser, herunder demens, skulle have et kvalificeret tilbud indenfor kommunen. Samtidig skete der en markant udvikling i antallet af demente borgere. Udviklingen skyldes formodentlig en række faktorer hvoraf her blot skal nævnes den demografiske udvikling, længere levetid og bedre behandlingsmuligheder. Kommunerne stod dermed overfor en ganske betydelig udfordring, der ikke umiddelbart kunne løses inden for de eksisterende rammer. Udover de faglige og organisatoriske udfordringer stod kommunerne også overfor et stort pres fra flere private foreninger og organisationer, som talte de demente borgeres sag. Det stod hurtigt klart, at udfordringerne på ældreområdet også var karakteriseret ved en række etiske og politiske udfordringer, idet borgere med demenssygdomme kan udvikle en adfærd, der i omfattende grad er til gene for omverdenen. Et eksempel på de etiske og politiske diskussioner er formålene med de skærmede boenheder. Skal skærmede boenheder etableres for at skærme de demente fra at være til gene for andre beboere på plejecentrene eller er formålet at gøre en helt særlig faglig indsats for de demente? 1

2 I arbejdet med at udvikle indsatsen på demensområdet stod det også hurtigt klart, at der var behov for at udvikle nye samarbejdsrelationer og nye tilbud til pårørende. Pårørende til demente er karakteriseret ved at være under stort pres og i risiko for at udvikle stress og sygdom. Blandt andet fordi sygdommen udvikler sig over en lang periode, hvor den syge gradvist får problemer med de kognitive funktioner. I kølvandet på kommunernes udfordringer på demensområdet opstod der også nye fokusområder i samarbejdet mellem amternes sundhedsvæsen og kommunerne. I takt med, at kommunerne udviklede nye specialistkompetencer inden for demensområdet, opstod der ny viden og dermed også større fokus på amternes behandlingstilbud eller mangel på samme. Kommunernes specialister kunne konstater, at flere borgere fik prædikatet demens, selvom der ikke forelå en egentlige demensdiagnose, men alene en række symptomer, som også kunne have rod i sygdom med behandlingsmuligheder - eksempelvis væskemangel og depression. Kommunerne blev på den baggrund opmærksomme på at stille krav til sundhedsvæsnet om at få en bedre praksis vedrørende diagnostisering af demente. I de tidligere amter og kommuner blev der på den baggrund indgået særlige samarbejdsaftaler om demensområdet. Aftaler der reelt var fremmende for en ny og bedre praksis, hvor ældre med demenssymptomer i langt højere grad end tidligere blev diagnostiseret rigtigt. At sætte fokus på og beskrive udviklingen af den kommunale indsats på demensområdet forventes derfor på flere områder at kunne fremme det nuværende arbejde med at videreudvikle demensindsatsen, skabe rammer for anden specialisering inden for social- og sundhedsområdet samt kvalificere kommunalpolitiske beslutninger og prioriteringer inden for borgergrupper med behov for specialiserede pleje-, omsorgs-, og aktivitetstilbud. 2. Formål Projektets primære formål er, at kommunernes gode erfaringer fra demensområdet skal udbredes og anvendes bredere på social- og sundhedsområdet. Projektet har tre delmål. For det første at dokumentere, hvordan kommunerne har udviklet demensindsatsen. For det andet at komme med bud på, hvordan demensindsatsen kan organiseres og udvikles fremover. Samt for det tredje at komme med bud på, hvordan erfaringerne fra demensområdet kan bruges i forbindelse med andre specialiserede tilbud. 3. Mål, resultater og succeskriterier Projektgruppen har besluttet, at der i projektet særligt skal være fokus på følgende hovedtemaer indenfor demensindsatsen: Den specialiserede plejeindsats; hvad der gør området så specielt og de nødvendige kompetencer på området, herunder kompetenceudvikling og uddannelse. Demenspolitik; det politiske ejerskab, er der behov for særlig politik på demensområdet, 2

3 og hvilken betydning har de stærke brugerorganisationer? Visitation på demensområdet, herunder visitation til pleje og visitation til bolig. Andre elementer er den historiske udvikling, BUM modellens betydning og den fysiske boligs betydning for den demente. Juraen, herunder magtanvendelse og psykiatrilovgivning. Organisering på demensområdet Samspil med andre aktører; snitflader til psykiatri, regioner og praktiserende læger. Begrebsafklaring Resultatmål At dokumentere kommunernes indsats på demensområdet. At afdække og beskrive, hvordan kommunalpolitikere har været involveret i at sætte fokus på den specialiserede indsats på demensområdet. At udpege pejlemærker for de kommende års indsats på demensområdet, hvor antallet af demente borgere forventes at stige betydeligt. At de positive erfaringer med udviklingen af demensområdet omsættes til konkrete handlingsforslag til kommunernes opgaveløsning for andre specialiserede faglige områder inden for social- og sundhedssektoren. Forslag til succeskriterier At der gennem en spørgeskemaundersøgelse foretages en kortlægning af kommunernes indsats på demensområdet. At der udarbejdes et statusnotat, der beskriver og dokumenterer den kommunale indsats på demensområdet, og at notatet danner baggrund for formidling af kommunernes indsats på demensområdet. Et der sættes fokus på betydningen af den kommunalpolitiske involvering på et specialiseret område. At der indsamles viden, der kan kvalificere forventningerne til de kommende års indsats på demensområdet, samt forslag til organisering og opgavevaretagelse på demensområdet. At der udarbejdes et inspirationsnotat At kommunernes erfaringer og viden fra et specialiseret område kan anvendes målrettet inden for nye specialområder. Der udarbejdes en inspirationspjece med konkrete handlingsforslag til kommunernes opgaveløsning inden for specialiserede fagområder på social- og sundhedsområdet. 4. Deltagerkreds 13 kommuner deltager i projektet og kommunernes repræsentant i projektgruppen er fagpersoner og ledere. Brønderslev: Demenskoordinator Annegrethe Mathiasen Gribskov: Visitator, Dorothy Storm Hedensted: Demenskonsulent, Anny Krakow 3

4 Horsens: Demenskoordinator, Lissi Nedergaard Hørsholm: Ledende Sygeplejerske, Hanne Svendsen Rødovre: Demenskoordinator, Marianne Kjer Silkeborg: Demenskonsulent, Inge Feldbak Stevns: Demenskoordinator, Annette Boas Struer: Demenskoordinator, Karin Thøgersen Svendborg: Demenskoordinator Karoline Raundal Syddjurs: Demenskoordinator, Birthe Moe Thisted: Demenskoordinator, Gitte Dahlgaard Århus: Udviklingskoordinator, Ellen Madsen 5. Organisering Direktør Suzanne Aaholm KL er overordnet ansvarlig for projektet. Projektledelse: Chefkonsulent Tina Jørgensen KL s kontor for Social- og Sundhedspolitik Projektsekretær: Konsulent Lise Bitsch Olsen KL s kontor for Social- og Sundhedspolitik Styregruppe: (Formand) Peter Kjærsgaard Pedersen, Kontorchef i KL s kontor for Social og Sundhedspolitik, Morten Winge, Social- og Sundhedsdirektør i Hørsholm Kommune og Sundhedsdirektør Karin Holland, Horsens Kommune og projektleder Tina Jørgensen, KL. Referencegruppe: Eksperter og interesseorganisationer på demensområdet. 6. Arbejdsform Der er på opstartsmødet foretaget forventningsafstemning og aftalt følgende: Der nedsættes en projektgruppe bestående af fagpersoner eller ledere fra de tilmeldte kommuner. Der nedsættes en styregruppe bestående af to kommunale direktører samt kontorchef i KL Peter Kjærgaard Pedersen og projektleder Tina Jørgensen KL er ansvarlig for at varetage projektets skriveopgaver samt koordinere og tilrettelægge projektets aktiviteter. Kommunerne er ansvarlige for at bidrage med viden, erfaring samt relevant skriftlig dokumentation. KL er ansvarlig for at formidle dagsordner, referater og produkter til projektgruppens deltagere samt disses ledere. Kommunerne er ansvarlige for videreformidling i egne kommuner. Formidling sker i øvrigt jf. kommunikationsstrategien Ledere og andre nøglepersoner fra de deltagende kommuner kan inddrages ad hoc i projektet 4

5 7. Tids- og aktivitetsplan Måned Projektaktivitet Milepæl September Projektgruppemøde Styregruppemøde Afholdelse af workshop: Hvordan kan erfaringerne fra demensområdet udbredes til andre områder? Udarbejdelse af nyhedsbrev til de deltagende kommuner og Oktober Projektgruppemøde Januar Opstartsmøde Februar Projektgruppemøde Godkendt projektbeskrivelse Udarbejdelse af projektbeskrivelse Udarbejdelse af spørgeskema til kortlægning Udarbejdelse af interviewguides til fokusgruppeinterviews med kommunalpolitikere og medarbejdere på demensområdet. Indsamling af relevante kommunecases m.v. Marts Projektgruppemøde Styregruppemøde Gennemførelse og analyse af spørgeskemaundersøgelse Gennemførelse af fokusgruppeinterview Udarbejdelse af nyhedsbrev til de deltagende kommuner og April Projektgruppemøde Referencegruppemøde med specialister og nøglepersoner om den fremtidige indsats på demensområdet Maj Projektgruppemøde Statusnotat om kommunernes indsats på demensområdet Juni Styregruppemøde Formidling af hovedpunkterne i statusnotatet til presse, regering og folketing samt relevante aktører. Notat om de kommende års indsats og udfordringer på demensområdet for forsat at sikre høj kvalitet på demensområdet. Formidling til regering og folketing, kommunerne samt andre aktører om notatets konklusioner. 5

6 November Projektgruppemøde Udarbejdelse af nyhedsbrev til de deltagende kommuner og Inspirationsnotat om hvordan demensmodellen kan anvendes på andre områder med behov for specialiserede plejeog aktivitetstilbud. December Styregruppemøde Formidling til kommuner om inspirationsnotatet. Projektevaluering 6