RELATIONER I ORGANISATIONER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RELATIONER I ORGANISATIONER"

Transkript

1 Gitte Haslebo (2004) RELATIONER I ORGANISATIONER den kl. 8:33 Søren Moldrup side 1 af 20 sider

2 1. INDLEDNING I realismen baserer vi os på en antagelse om eller en tro på, at viden er objektiv. I socialkonstruktivismen, derimod, tror vi på, at viden er en social konstruktion, hvis indhold er gyldigt, så længe det sociale fællesskab er enig om det. Realismen er en dør, der åbner op for en verden, der er præget af hverdagsopfattelsen og af den traditionelle psykologis videnskabelige tankegang. Socialkonstruktivismen er en dør, der åbner op for en verden, hvor forståelse af virkeligheden ses som kulturelt skabt gennem kommunikation mellem mennesker. Det er et faktum, at negative begivenhedsforløb udspilles igen og igen, selvom ingen af de implicerede personer ønsker det. Ledere undrer sig. Medarbejdere undrer sig. Og konsulenter undrer sig. Hvordan kan det være, at uønskede begivenheder i organisationer kan være så vedholdende? Gitte Haslebos bud er, at vi skaber begivenhederne gennem vores handlinger og det sprog, vi bruger til at tale med hinanden om det, der sker. Målet er derfor at udvikle et mere respektfuldt, rummeligt og kraftfuldt sprog, der kan hjælpe de forskellige aktører i og uden for organisationen til at sprænge rammerne for deres tænkning og skabe en ny virkelighedsforståelse, der indeholder flere perspektiver og flere nyttige handlemuligheder. 2. DET ENKELTE ORGANISATIONSMEDLEM Det individfocuserede sprog hænger sammen med realismens erkendelsesteori, hvori indgår en overbevisning om eksistensen af en objektiv virkelighed. Det centrale spørgsmål er: Hvordan bærer vi os ad med at forstå andre medlemmer af organisationen? Svaret er, at det afhænger af valget af erkendelsesteori! I hverdagssproget er vi optaget af at beskrive, forstå og forklare begivenheder i organisationer ved aktørernes individuelle særpræg, som kan være deres personlighed, motivation, følelser, holdninger, interesser, hensigter m.m. En af de centrale spørgsmålstyper i hverdagsopfattelsen er HVORFOR-spørgsmål. Personligheden betragtes som (1) noget grundlæggende ved det enkelte individ (2) noget meget stabilt (3) en sammenhængende helhed og (4) personlighed og adfærd hænger sammen. I vores umiddelbare oplevelse af andre mennesker skelner vi ikke mellem registrering og fortolkning. Vi tillægger andre menneskers handlinger en hensigt eller mening. Personlighedsbegrebet fungerer som den knage, vi kan hænge vore fortolkninger op på. Og det giver inden for hverdagsopfattelsen ro og tryghed at kunne forklare andres handlinger med deres personlighed. Hverdagsopfattelsen giver os lov til at stille andre til regnskab. Men der kan rejses en række spørgsmål om, hvorvidt det er meningsfuldt og hensigtsmæssigt at bruge personlighedsbegrebet og andre begreber inden for intrapsykiske fænomener til at beskrive og forklare begivenheder og handlinger. I et socialkonstruktivistisk perspektiv ses personlighed ikke som noget, der sidder i personen, men som et kendetegn ved den sociale interaktion, personen indgår i. Personen består snarere af en mangfoldighed af selv er, der hver har sin identitet og sin stemme. Det bærende i denne tankegang er, at selv og identitet skabes i relationer mellem mennesker. En persons selv dannes i samspil med andre. McNamee og Gerken taker om de internaliserede andre som et udtryk for de mange selv er og identiteter, som den enkelte person har med sig fra sit samspil med andre mennesker. Den enkelte person kan derfor tale med mange forskellige stemmer og fremtræde på mange forskellige måder afhængig af situationen og de andre, tilstedeværende personer. den kl. 8:33 Søren Moldrup side 2 af 20 sider

3 En handling har ikke mening i sig selv, men skabes i relationer. Den får først mening i en kontekst, hvor andre aktørers handlinger er med til at tillægge den mening. Lederens handlinger og den stemme, han eller hun taler med, er påvirket af den pågældendes medlemsskab af grupper og vedkommendes roller. Til et medlemskab hører en eller anden form for forpligtelse og loyalitet, som det kan være vigtigt at få fat i, hvis lederens eller medarbejderens handlinger skal forstås. Hvor ræsonnementerne om hverdagsopfattelsen gik på, at problemet sidder i et velafgrænset system, så er tankegangen her vendt på hovedet: Når problemet er defineret som fx samarbejdsproblemer i en afdeling eller inkompetent ledelse, hvilket system vil det så være hensigtsmæssigt at arbejde med. Man må vælge sig sin kontekst. Når organisationsmedlemmer bruger det individualiserende hverdagssprog, er det ikke, fordi de har fjendtlige hensigter. Det bruger det sprog, der er en integreret del af den vestlige kultur og også det mest udbredte i organisationer. Intentionerne er gode, men konsekvenserne af sprogbrugen er ofte negative, fordi sproget skaber afstand mellem den, der beskriver, og den, der bliver beskrevet det individualiserende hverdagssprog medvirker til at svække den beskrevne persons selvværd der er en tendens til, at den negative stempling, der ofte er resultatet af hverdagssproget, skaber negative, selvopfyldende profetier. 3. BEGIVENHEDER I ORGANISATIONER Hverdagslogikken starter der, hvor der er noget, vi ikke forstår. Vi mangler en forklaring. Det første vi gør, er at ordne handlinger og begivenheder som perler på en snor. Vi udvælger, hvad vi ser, og ordner det i en tidsmæssig rækkefølge. At udpege årsager og placere skylden er tankeprocesser, der kommer helt af sig selv. Disse tankeprocesser skaber orden i en kaotisk strøm af begivenheder, og det giver os tryghed aat vide, hvor skylden skal placeres: valg af startpunkt ==> årsag ==> skyld ==> hensigt ==> ansvarsfralæggelse Pointen er, at lysten til at lære af egne fejl, har meget svære vækstbetingelser i organisationer, hvor tænkning, diskussioner på møder, belønningssystemer m.m. er præget af den lineære forklaringsmodel og det individualiserede hverdagssprog. Vores hverdagsopfattelse udspringer af det filosofiske standpunkt, at der findes en objektiv virkelighed. Vi støtter os til videnskaben for at finde frem til generelle lovmæssigheder. Spørgeskemaer om trivsel, tilfredshed m.m. har i en årrække været meget anvendte. Når metoderne anvendes, er intentionerne de bedste. Men konsekvenserne er ofte sørgelige og meget omkostningsfulde for de involverede organisationsmedlemmer og for organisationen. Objektivisme er rettet mod at forstå den ydre verden med henblik på at kunne behersker omgivelserne. Subjektiviske er rettet mod den indre verden det, der skaber personens mening og værdi. Både objektivisme og subjektivisme baserer sig på en opfattelse af det enkelte menneske som adskilt fra sine omgivelser. Men der er en tredje mulighed, hvor der lægges vægt på at se mennesker som en del af omgivelserne. Det er gennem interaktioner med omverdenen at vores erfaringer struktureres, kategoriseres og begrebsliggøres. I stedet for at se sandhed som knyttet til objektivitet, taler man om de mange sandheder. Man kan sige, at vi opbygger en uhyre omfattende mængde sandheder, som spiller en rolle for vores hverdag. I socialkonstruktivismen er det filosofiske standpunkt, at den virkelighed, vi opfatter, konstruerer vi gennem sprog og interaktioner i et samspil med andre mennesker. Sproget bruges ikke til at afspejle en allerede eksisterende virkelighed, men fungerer derimod som et redskab, der inviterer os med ind i sociale relationer. Forståelse ses som en skabelse af mening gennem forhandling med andre mennesker i bestemte kontekster. I stedet for objektiv gyldighed foreslår Gerken Empirisk gydlighed forstået som en pålidelig sammenhæng mellem ord og handlinger i bestemte kontekser i et meningsfællesskab. den kl. 8:33 Søren Moldrup side 3 af 20 sider

4 Valget af erkendelsesteori er med til at forme vores samspil med andre mennesker. Den lineære forklaringsmodel udspringer af realismen, mens den cirkulære forståelsesform hænger sammen med socialkonstruktivismen. Der er tale om to uforenelige måder at forstå på. Vi er nødt til at vælge. Når vi bruger den lineære forklaringsmodel, så er vi optaget af at finde frem til årsagerne til de handlinger og begivenheder, der udfolder sig i organisationer. Men placering af skyld, bedømmelse og fordømmelse skaber afstand mellem mennesker. Måden at tænke på, er med til at adskille organisationsmedlemmerne fra hinanden og svække de indbyrdes relationer. Interessen for at finde årsager erstattes af en interesse for at opdage den gensidige påvirkning mellem aktørers handlinger og finde ud af egen andel i og medvirken til, at netop disse mønstre blev skabt. Den cirkulære forståelsesform inviterer til nysgerrighed. Måden at kommunikere på, tydeliggør den gensidige afhængighed mellem organisationsmedlemmer, som Gerken kalder forbundethed, og inspirerer til fælles læring og dialog. De indbyrdes relationer styrkes og videreudvikles. 4. TID I ORGANISATIONER De græske filosoffer opererer med forskellige former for tid, nemlig: aion, der betyder altid nuet uden en fortid eller en fremtid kronos, der står for den målelige og opdelelige tid, der bevæger sig fra fremtiden, gennem nutiden og til fortiden kairos, der står for tid som en meningsskabende ramme om vores liv. Begivenheder har en begyndelse og en slutning. De opleves som et hele, og kan ikke nedbrydes i analytiske enkeltdele. Kronologisk tid er objektiv tid, der registreres af autoriserede ure. I hverdagsopfattelsen er præcise tidsangivelser og viden om varighed vigtigt for, at vi kan navigere i strømmen af begivenheder. Objektiv tid i hverdagsforståelsen forstås deterministisk: Begivenheder i fortiden bestemmer, hvad der sker i nutiden, som igen bestemmer, hvad der sker i fremtiden. Objektiv tid og den lineære forklaringsmodel hænger således tæt sammen. Objektiv er i den vestlige verden stærkt beslægtet med social tid, hvor forståelsen af tid baserer sig på tidens instrumentelle værdi. Vi bruger tid til at organisere vore aktiviteter. Tidsplanlægning og villigheden til at indrette egne aktiviteter i forhold til andres er en vigtig forudsætning for, at organisationer kan eksistere. Den sociale tids disciplinering af de ansatte og troen på beherskelsen af den ydre verden kan ses som en nødvendig forudsætning for en effektiv produktion. Tid opfattes som en relativ bevægelse set i forhold til os selv med fortiden bag os og med fremtiden foran os. I den vestlige verden opfattes tid først og fremmest lineært, men der findes også forestillinger om tiden som cirkulær forstået som rytmisk tilbagevendende fx forståelsen af årstiderne. Den lineære tid ses som irreversibel. Bateson hævder, at ethvert budskab, begivenhed, oplevelse, handling mv.kun kan forstås inden for den sammenhæng (kontekst), der rammer den ind. Vi er nødt til at kende konteksten for at forstå meningen. Tidsplacering, varighed, tidsperspektiv er alle vigtige kontekstmarkører for at forstå handlinger og begivenheder. I den anderkendende forskning arbejdes der med den omvendte tidsmæssige bevægelse som vejen til at skabe udvikling. I stedet for at bevæge sig fra fortid til nutid til fremtid (sådan som det sker i planlægning baseret på lineær tid) anvendes først og fremmest metoder, der er velegnede til at udarbejde konkrete forestillinger om en ønsket fremtid. I en socialkonstruktivistisk tilgang til udvikling har vi således brug for tidsbegrebet kairos og for grundigt at overveje valget af tidsperspektiv i forhold til det, vi har gang i. den kl. 8:33 Søren Moldrup side 4 af 20 sider

5 5. NARRATIVER I ORGANISATIONER Narrativet eller historiefortællingen er en måde at organisere vores oplevelser på. Inden for hverdagsforståelsen fortælles historier som nøgterne, objektive og upartiske beskrivelser af et tidsbestemt forløb i den ydre virkelighed. Aktørerne indgår i bestemte roller. Begivenheder ordnes i tidsmæssig rækkefølge på basis af en kronologisk og lineær tidsopfattelse. Den lineære historie har den vigtige funktion at retfærdiggøre handlinger. Den måde, historien fortælles på, fastlåser aktørerne i et bestemt verdensbillede og forstærker retfærdiggørelsen af egne handlinger. I et socialkonstruktivistisk lys formes og fortælles historier i sociale interaktioner. En historie fortælles på forskellig måde afhængig af kontekst og relationer. I den narrative terapi tages der udgangspunkt i den livshistorie, som klienten fortæller. Formålet er først at de-konstruere livshistorien og derefter re-konstruere den på en måde, der giver klienten større selvværd og indflydelse på sit eget liv. Både i terapi og i konsultation af organisationer er det vigtigt at fremme en askillelse mellem problem og person. I systemiske konsultationer er det hensigtsmæssigt at arbejde med positionsbevidsthed og perspektivskift som veje til at udforske problemet, opdage sig selv i mønstret af begivenheder, træde ind i rollen som aktør, formulere ønsker og tage ansvar. I systemisk konsultation er det imidlertid vigtigt at invitere organisationsmedlemmerne ind i en cirkulær forståelsesform og tila t arbejd på metaplan i forhold til de problemer, organisationsmedlemmerne oplever. Focus skal være på organisationsmedlemmernes erkendelsesprocesser: Hvordan ved vi det, vi mener at vide? Når historien fortælles inden for den lineære forståelsesform, sker det som en saglig beskrivelse af tidsmæssigt ordnede begivenheder. Forudsætningen er, at historien er sand. Når historien fortælles inden for den cirkulære forståelsesform, er aktørerne bevidste om, at iagttageren forfatter og fortæller historien ud fra en bestemt position. Når det drejer sig om organisationsudvikling, er det et vigtigt at opmærksomhedspunkt at lytte til moralen i organisationsmedlemmernes historier. Det gælder om at skabe situationer, hvor organisationsmedlemmerne bliver inviteret til at fortælle deres historier på nye og mere positionsbevidste måder. Konsulenten kan hjælpe ved at stille spørgsmål, der udspringer af den cirkulære forståelsesform. 6. ORGANISATIONER I vores hverdagsopfattelse og i størstedelen af litteraturen om organisationsteorier er det en grundlæggende antagelse, at en given organisation er en genstand, der kan benævnes og beskrives på en entydig og objektiv måde. Der findes et væld af videnskabeligt funderede klassifikationssystemer til beskrivelse af organisationer. Anvendelsen af videnskabelige klassifikationssystemer er nært forbundet med en diagnostisk tankegang og med hverdagsforståelsen og den lineære forklaringsmodel. Skiftet til socialkonstruktivisme er en bevægelse fra et statisk begreb om en struktureret organisation til en mere dynamisk opfattelse og en vægtforskydning fra organisationen som en ting, der kan benævnes, til organisationen som en løbende proces skabt af ens medlemmer. Den anerkendende udforskning repræsenterer et meget klart alternativ til den lineære forståelsesform og dens mangelsprog og har været en meget betydelig inspirationskilde for forfattere, ledere, konsulenter, behandlere m.m. overalt i verden. Videreudviklingen af socialkonstruktivismen består i at rette søgelyset med vore begrebers fremadrettede karakter. Cooperrider og Srivastva ser organisationen som et heliotropisk system som et system, der ligesom planter vokser i retning af solen eller lyset: den kl. 8:33 Søren Moldrup side 5 af 20 sider

6 Organisationer er konstruktioner, der er skabt af det bekræftende og anerkendende sind. Alle handlinger i en organisation er kædet sammen med forventninger til og positive billeder af fremtiden. Uanset den tidligere historie er det muligt at genskabe og omforme stort set alle organisatoriske handlemønstre De handlingsvejledende forestillinger om fremtiden er dybt forankrede i den indre dialog i organisationen Organisationer er heliotropiske i den forstand, at de organisatoriske handlinger har en overvejende automatisk tendens til at udvikle sig i en retning af de positive forestillingsbilleder Det er muligt i organisationer bevidst og planlagt at fremme udviklingen af positive forestillingsbilleder og de slutter med at definere en sund organisation som en organisation, der er kendetegnet ved, at den rummer mindst dobbelt så mange positive som negative forestillinger i organisationens indre. Borum arbejder med forskellige strategier for organisationsændring, nemlig: 1. Den teknisk-rationelle ændringsstrategi. Her sammenlignes organisationen med en maskine. 2. Den humanistiske ændringsstrategi. Den er opstået som en reaktion mod og kritik af den teknisk-rationelle tilgang. 3. Den socialkonstruktivistiske tilgang til organisationsudvikling. Hvor der i den teknisk-rationelle strategi satses på reparation og udskiftning af dele og i den humanistiske ændringsstrategi på uddannelse og træning, så handler det i den socialkonstruktionistiske tilgang om at samskabe en ny virkelighed gennem fælles udforskning og dialog. 7. KOMMUNIKATION I ORGANISATIONER Evnen til at kommunikere defineres som at være i stand til at fremføre et budskab på en måde, så mennesker let kan forstå og acceptere det. I de traditionelle teorier drejer kommunikation sig om at sende og modtage budskaber. I organisationer er det vigtigt at skelne mellem need-to-know og nice-to-know Inden for hverdagsforståelsen er der stor opmærksomhed på, at en række kvalitetskrav skal være opfyldt, for at der er tale om en god kommunikation. Et af de overraskende resultater, der har vist sig i forskning om interpersonel kommunikation, er påvisningen af, at 7% af det opfattede budskab stammer fra opfattelsen af ordene, 38% fra oplevelsen af afsenderens stemme og 55% fra fortolkningen af afsenderens kropssprog. Ledelse handler primært om kommunikation. Watzlawick, Beavin & Jackson gør rede for 3 forskellige måder at studere menneskelige kommunikation på: Man kan være optaget af (1) syntaksen, af (2) semantikken eller (3) det pragmatiske aspekt: Hvordan kommunikation påvirker adfærd. Det sidste primært peger frem på nogle grundsætninger: 1. Det er umuligt ikke at kommunikere. I sammenhænge, hvor to eller flere personer indgår, virker al adfærd som kommunikation 2. Enhver kommunikation har både et indholds og et relationsaspekt. Enhver kommunikation giver information og inviterer til handling. Jo mere uklart relationen er defineret, jo vanskeligere er det at formidle et indhold, uden at der opstår misforståelser. 3. Relationens karakter afhænger af, hvordan aktørerne punktuerer rækkefølgen af budskaber. Det er en del af hverdagsopfattelsen og den lineære forklaringsmodel, at hver aktør punktuerer rækkefølgen af begivenheder, dvs. vælger et starttidspunkt og en handling, som var den første. Forskellig position lægger op til forskellig punktuering. Forskel i punktuering er med til at vanskeliggøre kommunikation og konflikthåndtering, så længe den lineære forståelsesform fastholdes. 4. Mennesker kommunikerer både digitalt og analogt. Analog kommunikation handler om at henvise til genstande eller fænomener ud fra overensstemmelse eller lighed. Når det drejer sig om relationer, baserer vi os næsten udelukkende på analog kommunikation. Watzlawik, Beavin & Jackson når frem til den interessante pointe, at vi betjener os af 2 forskellige sprog til at håndtere indhold og relation. Det digitale sprog egner sig til at håndtere store informationsmængder på en præcis, den kl. 8:33 Søren Moldrup side 6 af 20 sider

7 logisk og abstrakt måde. Det analoge sprog egner sig til at håndtere helheder og er mere konkret. Den store udfordring i kommunikation mellem mennesker er at oversætte mellem de to sprog, hvilket kan være vældig svært. 5. Alle udvekslinger af kommunikation er enten baseret på ligheder eller forskelle. Relationen formes af de positioner, som aktørerne indtager. I organisationer er det bydende nødvendigt at gøre brug af skriftlig kommunikation. Når skriftlig kommunikation anskues som transmission af informationer, tages der afsæt i en objektivistisk erkendelsesteori. Informationer opfattes som elementer med et entydigt indhold, der kan overføres fra ét hoved til et andet. Når skriftlig kommunikation håndteres som transport af informationer, bures tankerne og handlemulighederne inde i et lille rum, hvor indsatsen rettes mod præciseringer af formuleringer og fjernelse af støjkilder. Det man overser, er det meningsdannende aspekt og dermed spørgsmålet om, hvordan modtagerne af den skriftlige kommunikation fortolker budskaberne i denne. Hvis forståelsen af kommunikation i stedet for tager afsæt i socialkonstruktionismen, så vil aktørerne være optaget af at se den skriftlige kommunikation som handlinger, der skaber mening i forskellige kontekster. 8. MAGT OG AFMAGT I ORGANISATIONER I daglig tale har ordet magt en odiøs klang for de fleste. I hverdagsopfattelsen lægges der vægt på magtens undertrykkende karakter. I organisationslivet findes der imidlertid også modsatrettede tanker. Spørger man medarbejdere, om de helst vil have en magtfuld eller en svag chef, så foretrækker de fleste den magtfulde. Kanter definerer magt som evnen til at få ting udført, at mobilisere ressourcer, at få og bruge det, som en person behøver for at nå de mål, som personen ønsker at nå. Magt er dermed snarere forbundet med en persons organisatoriske vilkår og autonomi end med kontrol og dominans over andre organisationsmedlemmer. Magt behøver ikke at være noget, der klæber til den enkelte person, men skabes primært i en organisatorisk funktion afhængigt af virksomhedens samspil med omgivelserne. Afmagt opstår, når lederen ikke har adgang til vigtige ressourcer, ikke nyder godt af høj status uden for organisationen, ikke har kontakt til sponsorer højere oppe i organisationen og ikke er i stand til at fremvise usædvanlige præstationer. I socialkonstruktionismen forstås kommunikation i en organisation som en løbende forhandling mellem forskellige virkelighedsopfattelser. Magtrelationerne er afgørende for, hvilken version af virkeligheden, der bliver den fremherskende opfattelse. Foucault siger, at det at kunne producere viden som grundlag for en version af virkeligheden er et udtryk for magt. Selv om han taler om magten over andre, er der ikke tale om magt som tvang og undertrykkelse. Det er magten til at producere viden, der an bruges til at definere andre som personer, der står i centrum. Den producerede viden påtvinges ikke andre mennesker, men overtages af dem i kraft af, at den pågældende viden fremstår som objektiv og sand. Foucault taler om magt som disciplinering, hvilket skal forstås på den måde, at de retorisk stærke personer producerer et billede af virkeligheden, som andre personer frivilligt overtager og gør til deres eget. Magt er således nært forbundet med produktionen af viden og evnen til at få denne til at fremstå som objektiv og sand. Gerken siger, at til ordet objektiv knytter der sig synonymer som nøjagtig, realistisk, korrekt og dækkende, mens der til ordet subjektiv knytter sig begreber som fordomsfuld, forudindtaget, følelsesladet, irrationel og illusorisk. Gerken beskriver 3 af de retoriske teknikker, der kan bruges for at få udsagn til at fremstå som ojektive: afstandsmidler, dvs. at placere emnet langt fra skribentens personlige oplevelser passivt sprogbrug først at fastslå forfatterens nærvær og dernæst hans fravær som person. den kl. 8:33 Søren Moldrup side 7 af 20 sider

8 Gerkens pointe er, at det er forbundet med objektivitet og autoritet at udtrykke sig i et sprog, der er renset for aktører, kontekster, positioner og perspektiver. 9. ROLLE OG POSITION I ORGANISATIONER Det har vist sig meget nyttigt at arbejde med en skelnen mellem person og rolle. Til hver rolle knytter der sig et sæt af forventninger til og normer for adfærd. Inden for socialpsykologien har der været stor interesse for at belyse fænomener som rolleoverbelastning (at man har for mange roller), rolletvetydighed (at rollerne er uklare) og rollekonflikt (at der er forskellige forventninger til en rolleindehaver). Inden for den socialkonstruktionistiske tankegang foretrækkes begrebet position frem for rolle. Position ses som et udgangspunkt for at deltage i en diskurs. Løbende diskussioner handler ikke bare om udveksling af meninger, men om forhandling af positioner. Rollen er noget, som det autonome omverdensuafhængige individ kan tage af og på lige som en overfrakke. Position, derimod, er en forhandlet plads i verden. Når vi har indtaget en position i en diskurs, så vil vi u-undgåeligt opleve verden og os selv med dette perspektiv som udgangspunkt. Positionen er bestemmende for det perspektiv, vi ser virkeligheden i. Det forunderlige er imidlertid, at vi i dagligdagens flygtige oplevelser synes, at vi registrerer verden, som den er! Positionen er det ståsted og det standpunkt, hvorfra perspektivet dannes. Når egne handlinger ikke fører til de ønskede resultater, så bliver det nødvendigt at stoppe op, gå på metaplan og udforske egne grundlæggende antagelser. Positionsblind beskrivelse af begivenheder i organisationer er uden perspektiv, hvorved idéer til handlinger begrænses. Handling må nødvendigvis forankres i bestemte kontekster. Når emner til undersøgelser defineres, så fastlægges implicit det felt, inden for hvilket løsninger kan findes. Dybest set starter produktion af viden således med et etisk valg: De emner, vi vælger, er med til at skabe den sociale virkelighed, vi lever i. Når det enkelte menneskes handlinger i organisationer skal forstås, så får vi stærkt brug for rollebegrebet. Rollen er forudbestemt af funktionsbeskrivelser og af tidligere forventninger. Positionsbegrebet, der udspringer af socialkonstruktionismen, er et nyere begreb, som endnu ikke står helt klart. I modsætning til rollebegrebet er position et dynamisk begreb, der knytter sig til processer. Positionsbegrebet hjælper os også til at give afkald på forestillingen om, at en objektiv virkelighed kan beskrives intetstedsfra. Et farvel til denne forestilling indebærer et goddag til spørgsmålet om, hvordan mit og vores valg af position giver et bestemt perspektiv på de begivenheder, vi er involveret i et perspektiv, der kunne være anderledes, hvis en anden position blev valgt. Positionsbegrebet inviterer hermed til nysgerrighed over for, hvordan vi bærer os ad med at konstruere den virkelighed, vi umiddelbart tager for givet. 10. FØLELSER, ANSVAR OG ETIK I ORGANISATIONER I vores hverdagsopfattelse er følelser placeret inde i personen, der fungerer som en beholder for følelser. I hverdagsopfattelsen forbindes følelser med personens ægte selv. Følelser er stærke drivkræfter, der kan overmande personen og styre dennes handlinger. Følelser ses normalt som værende i kontrast til fornuft. Når følelserne tager over, så forsvinder fornuften. Håndtering af følelser kan imidlertid læres. Higgs & Dulewicz ønsker at påvise, at emotionel intelligens er en meget vigtig forudsætning for at få succes på arbejdsmarkedet. Forestillingen om det autonome individ og det personlige ansvar gennemsyrer den vestlige kultur og de samfundsmæssige institutioner. Placering af skyld sætter punktum for opklaring af en vanskelig sag eller den kl. 8:33 Søren Moldrup side 8 af 20 sider

9 problemstilling. Sådan virker den lineære logik, der er knyttet til hverdagsopfattelsens individualistiske tankegang. Men: Ansvar kan ses fra 2 vinkler. Vi kan være optaget af ansvar som noget, andre burde påtage sig og som noget de kan stilles til regnskab for. Eller vi kan være optaget af, hvordan vi selv tager ansvar for vores valg af handlinger og for, hvordan disse handlinger påvirker andre mennesker. Hvad følelser betyder, hvordan de udtrykkes og hvordan de håndteres, udspringer af værdinormer vore egne værdinormer. Vi vurderer andre ud fra vore egne værdinormer. Gennem refleksion og dialog er det muligt at opdage, hvordan bestemte værdinormer og indtagelsen af én position frem for andre spiller ind på følelser, tanker og handlinger i et givet begivenhedsforløb. Til hverdagsopfattelsen hører også overbevisningen om, at følelser er universelle og almenmenneskelige fænomener. I modætning hertil tages der i en socialkonstruktionistisk tankegang udgangspunkt i, at følelser læres opleves og leves på forskellige måder afhængig af den historiske og kulturelle sammenhæng. I et socialkonstruktionistisk perspektiv kan vi sige, at vi lever vores følelser, hvis mening skabes i en bestemt kulturel og social sammenhæng. Enhver følelsesmæssig reaktion er kulturelt skabt, men ikke på en mekanistisk måde. I enhver given situation vil der være flere om end begrænsede muligheder for at reagere. Både arbejdsrelationer i organisationer og personlige relationer i privatlivet reguleres af uformelle spilleregler og uudtalte forventninger. Følelser i privatlivet udspringer sig under 4 øjne, mens følelser i organisationer ofte udspiller sig i et offentligt rum med mange personer som publikum til andres kommunikation. Et andet kendetegn i organisationer er, at følelsesmæssigt belastende oplevelser og begivenhedsforløb kun vanskeligt lader sig stoppe af den forulempede person. Og endelig er det kendetegnende for følelser i organisationer, at der ofte er mange krydsende alliancer mellem organisationsmedlemmerne. Ifølge Waldron findes der mange situationer i organisationer, hvor organisationsmedlemmer samarbejder for at producere de følelser, de har brug for. Placering af individuelt ansvar og skyld finder sted hver eneste dag i organisationer. Spørgsmålet er, om den individualistiske tankegang bidrager til at skabe en bedre, social verden. Ifølge Ncnamee & Gerken er svaret klart: NEJ! Hvad indebærer det at skifte fra indvividuelt til relationelt ansvar? Når vi er optaget af at dyrke det relationelle ansvar, interesserer vi os for nysgerrigt at udforske andre organisationsmedlemmers kritisable handling ud fra andre perspektiver end vores eget og skabe nye forståelser af den. Det relationelle ansvar fordrer, at vi tager ansvar for de følelser, vi vælger at føle i en given situation, og for vores måde at udtrykke dem på. 11. INDLEDNING TIL DEL 2 De begreber og det sprog, vi bruger, er med til at skabe den virkelighed, vi lever og handler i. Gitte Haslebos budskab er, at der er en verden til forskel, afhængig af, om vi bruger det individfocuserede sprog, der hænger sammen med hverdagsopfattelsen og den traditionelle psykologisk videnskabelige tankegang eller det relationsfocuserede sprog, der udspringer af socialkonstruktionismen. den kl. 8:33 Søren Moldrup side 9 af 20 sider

10 Realisme Socialkonstrukt. Livet i org. ORGANISATIONSUDVIKLING: - personvurdering - koordinationsudvikling - konflikthåndtering - konflikt-opløsning 12. PERSONVURDERING I ORGANISATIONER NÅR RELATIONER BLIVER USYNLIGE I de seneste år har der været en kraftigt stigende interesse for at foretage systematiske vurderinger af den enkelte leder eller medarbejder. Men hvorfor er det blevet vigtigt at foretage disse vurderinger? Det er der flere forklaringer på: I 80 erne hed det forandringsledelse og omstillingsprocesser. I begyndelsen af 90 erne hed det den lærende organisation. Så hed det værdibaseret ledelse. Og så hed det empowement. Også i dag ses forandringsledelse, den lærende organisation, værdibaseret ledelse og empowerment som vigtige ledelsesmæssige udfordringer. Hvor der tidligere blev lagt vægt på at de ansatte skulle udvise pligt, lydighed, trofasthed og flid, har det siden 80 erne drejet sig om, at ledere og medarbejdere skal være omstillingsparate, forandringsvillige, fleksible, engagerede, initiativrige, selvstyrende, pro-aktive, lærevillige og interesserede i at arbejde med deres egen, personlige udvikling. Det er på baggrund af disse forskellige udviklingstendenser, at bestræbelserne på at vurdere den enkelte leder og medarbejder skal ses. I hverdagsforståelsen ses det enkelte menneske som et autonomt individ, der kan beskrives i sig selv og adskilt fra omverdenen. Til hverdagsforståelsen hører overbevisningen om, at det er vigtigt at have selverkendelse, selvforståelse og selvindsigt, og at dette opnås ved en proces, hvor personen arbejder indad. Dette er imidlertid ikke nemt, lyder ræsonnementet i hverdagsforståelsen, fordi mennesker ofte ikke vil se sandheden i øjnene. I dagligdagens umiddelbare oplevelse af andre mennesker forekommer det os, at vi registrerer dem, som de er. Franz From ser på det ud fra den fænomenologiske psykologi. Han siger at: I oplevelsen af en anden persons handlinger indgår oplevelsen af dennes hensigt, formål eller mening som en uadskillelig del af oplevelsen. Oplevelsen af andres handlinger bliver fremtrædelsesformer for den andens personlige egenskaber, tanker og følelser Vi oplever andres handlinger brudstykkevis. Ofte ser vi kun en del af et handleforløb, som så bliver fremtrædelsesform for resten den kl. 8:33 Søren Moldrup side 10 af 20 sider

11 Oplevelsen af ét handleforløb kan være afgørende for, hvordan hele personligheden vurderes. I dagligdagens strøm af oplevelser af andres adfærd vælger vi nogle handlinger ud, som vi synes, er særlig vigtige for at forstå den andens personlighed Hvordan en oplevelse forarbejdes og indordnes, afhænger af en lang række faktorer ved iagttageren: Dennes tidligere erfaringer, nuværende ønsker og følelser, indstillinger og forventninger. Oplevelsen af andres adfærd afhænger også af den måde, hvorpå iagttageren er involveret i begivenhederne. Den fænomenologiske psykologi har ydet væsentlige bidrag til at dokumentere, at vurdering af andre mennesker baseret på dagligdagens fælles oplevelser er en yderst kompliceret sag, hvor vurderingerne måske siger meget mere om iagttageren end om den vurderede person. Spørgsmålet er så: Hvordan kan det lade sig gøre at gennemføre vurderinger af den enkelte leder og medarbejder i en organisation? I de seneste årtier er der sket en forskydning: Det er ikke længere nok at passe sit eget arbejde. Medarbejderen skal også kunne interessere sig for andres arbejde, indgå i videndeling og forpligte sig som medlem af en organisation. Det er ikke længere nok som leder at udstikke retning. Lederen skal også kunne motivere. Det er ikke længere nok, at en organisation udarbejder en korrekt ansættelseskontrakt. Der skal også ydes en indsats, en psykologisk kontrakt. Men der er mislyde i denne overvejende positive udvikling. Som eksempel til nærmere analyse er udvalgt (1) den årlige medarbejderudviklingssamtale, (2) spørgeskemaundersøgelser, (3) 360-graders feed-back og (4) problemanalyser på basis af interviews. 1. Den årlige medarbejdersamtale. Før 1960 var der tale om en bedømmelse. Frem til midten af 1980 erne blev medarbejdersamtalen betragtet som et personligt udviklingsværktøj. I 1990 erne har tænkningen om kontraktstyring bredt sig. Når bedømmelse og udvikling blandes sammen på en måde, som er uigennemskuelig for medarbejderen, og den personlige udviklingsopgave bliver defineret som et individuelt ansvar, så udspringer den bagvedliggende tanketang af hverdagsforståelsen g den traditionelle psykologis fokus på det autonome individ. 2. Spørgeskemaundersøgelser. Hvad er formålet med at gennemføre lederevalueringer? Er det at sikre et grundlag for en målrettet udvikling af lederen? Det er tydeligt, at spørgeskemaundersøgelser som regel er udarbejdet inden for den lineære forståelsesform. Det, der slet ikke er og bliver synligt, er relationerne mellem de involverede parter graders interviews. Lederevaluering gennemføres sådan, at det kun er medarbejderne, der vurderer lederen, og sådan, at lederen ikke vurderer sig selv. I 360-graders feedback er der derimod tale om, at man kommer kompasset rundt, idet lederen vurderer sig selv og typisk bliver vurderet af både medarbejdere, kolleger, overordnede og kunder. Det er interessant at bemærke, at selv om denne metode til lederudvikling foretages ud fra foreskellige aktørers perspektiver, så fortolkes resultaterne inden for rammerne af den traditionelle psykologisk forståelse af det autonome individ. 4. Problemanalyser De individorienterede metoder til personvurdering læner sig tungt op ad hverdagsforståelsen og den traditionelle psykologis vinkel på personlig udvikling. Både ledervurdering, 360-graders feed-back og problemanalyser tager udgangspunkt i realismen og dermed i overbevisningen om, at den enkelte leder eller problemerne kan beskrives på en objektiv og dækkende måde. 13. KOORDINATIONSUDVIKLING I ORGANISATIONER NÅR RELATIONER SYNLIGGØRES Bidrager anvendelsen af de individorienterede metoder i en organisatorisk sammenhæng til at skabe en bedre social verden for de implicerede parter? Vores hverdagssprog er ikke særlig veludviklet eller velegnet til at begribe den indbyrdes forbundethed mellem mennesker. For at kunne navigere i en verden af social forbundethed har vi brug for nogle begreber. den kl. 8:33 Søren Moldrup side 11 af 20 sider

12 Når vi kommunikerer med hinanden, sker det på tværs af forskellige sociale verdener hver aktør handler ud fra sin særlige kontekst. De sociale verdener opstår, skabes og genskabes som en løbende proces gennem de samtaler, som aktørerne fører med hinannden. En given samtale står aldrig alene, men indgår i klynger af samtaler. Det betyder, at meningen med den enkelte talehandling kan søges inden for flere mulige samtaler. En talehæandling finder sted inden for 4 grundtyper af kontekster: episoden, relationen, selvet og kulturen. figur side 229. Selv Relation ation Talehandling Episode Kultur På et givet tidspunkt i en samtale udfører aktørerne fem samtidige handlinger, der drejer sig om at udføre en talehandling, at konstruere en episode sammen med de andre aktører, at genskabe eller omforme de eksisterende relationer, at levendegøre sin selvopfattelse og at bevæge sig inden for kulturens rammer. Den refleksive forbindelse mellem relationer og kommunikation viser sig på flere måder. For det første er det ikke så enkelt, at en relation mellem 2 personer formes af en enkelt samtale, men derimod gennem klynger af samtaler. For det andet spiller det ind på den gensidige påvirkning mellem kommunikation og relationer, hvilke slags relationer der er tale om. Pearce skelner mellem 3 typer af relationer: de biologisk bestemte, de frivillige og de konventionelle. For det tredje handler refleksiviteten om, at de relationer, der skabes i de løbende samtaler, bliver kontekst for den kommunikation, der finder sted. For det fjerde kan den enkelte talehandling forstås inden for forskellige relationer. Kommunikation foregår altid fra en position. Måden at kommunikere på, er meget forskellig afhængig af, om samtalen føres ud fra et første eller et tredje persons perspektiv. Når vi behandler andre mennesker ud fra et 3.-persons perspektiv, gør vi noget ved andre mennesker ud fra et ønske om at påvirke og styre deres handlinger i en bestemt retning. Idéerne i den lineære rationelle styringstankegang hænger sammen den kl. 8:33 Søren Moldrup side 12 af 20 sider

13 med dette perspektiv. Når vi i stedet for forholder os til en anden person som et du, handler vi sammen med den anden person ud fra et ønske om i fællesskab at kunne skabe en mening, der viser os vejen. I den mere traditionelle skoling af terapeuter ses målet for personlig udvikling som øget selvbevidsthed. Det nye, derimod, er selvrefleksiviet, der handler om at forstå sig selv i en kontekst og at se sin egen andel i koordineringen af handlinger. Grundlæggende antagelser Mål for interessen Personlig udvikling Som øget selvbevidsthed Selvet er en genstand, der kan opdages Man kan lære sandheden om sig selv at kende Man kan se sig selv objektivt, fx kende sine egne stærke og svage sider At undgå selvbedrag At undgå, at det ubevidste påvirker andres ubevidste på en uheldig måde at udvikle større empati for og accept af andre Som øget selvrefleksivitet Selvet opstår i social interaktion De historier, der fortælles om de gjorte erfaringer, kan omskrives inden for en kontekst med vigtige andre personer At blive bevidst om virkningerne af egne handlinger at kunne producere flere perspektiver på de fortalte historier at få et større repertoire af måder at positionere sig på i forhold til andre at blive bedre i stand til at se sin egen andel i de igangværende interaktinsmønstre. Dialog forudsætter etableringen af refleksionens domæne, hvor kommunikationen baserer sig på en antagelse om mangfoldighed, mangetydighed og ligeværdighed i historier og perspektiver. I systemisk tænkning er den forståelsesform, som præger dialogen, blevet døbt den cirkulære forståelsesform. At skabe situationer, hvor spillereglerne fra refleksionens domæne accepteres og respekteres af de involverede personer, og hvor dialogen kan folde sig ud, kræver nogle ganske særlige og omfattende anstrengelser. Spillereglerne vil fx kunne være: respekt for forskelle villighed til at bidrage med egne oplevelser nysgerrighed efter at sætte sig i andres sted frirum for personbedømmelse tavshedspligt m.h.t. andres udsagn. Det socialkonstruktivistiske perspektiv inviterer til en cirkulær forståelsesform. For det første gælder det om at gå ud fra, at det er mest sandsynligt, at begivenheder i organisationer opleves forskelligt af forskellige organisationsmedlemmer. For det andet indebærer den cirkulære forståselsesform en opmærksomhed over for, hvordan mening skabes i kontekst. For det tredje fører den cirkulære forståelsesform frem til, at begrebet personlig udvikling erstattes af selvrefleksivitet. Når konsulenter vil gøre brug af den cirkulære forståelsesform, må de nødvendigvis tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan skabes en læringskontekst hvordan gives en stemme til hvert enkelt organisationsmedlem Hvordan udvikles et mere rummeligt og respektfuldt sprog? Hvordan tilrettelægges et procesforløb, hvor dialogen er mulig? den kl. 8:33 Søren Moldrup side 13 af 20 sider

14 14. KONFLIKTLØSNING NÅR RELATIONEN ER BESKADIGET Ramin hævder, at konflikter både kan være positive og negative. Hvis der er for lavt et konfliktniveau i en organisation, kan det betyde stagnation, ineffektive beslutninger og ringe engagement. Omvendt kan et højt konfliktniveau være ødelæggende. For at kunne håndtere konflikter på en effektiv måde er det vigtigt, at ledere mestrer disse fem stile og er i stand til at analysere sig frem til, hvilken stil, der passer bedst til en given situation: Figur 17: Model for konflikthåndteringsstile Imødekommelse Integration Kompromis Undvigelse Dominans Tankegangen, som kan ses i forlængelse af hverdagsopfattelsen, ifølge hvilken virkeligheden eksisterer derude uafhængigt af øjnene, der ser. Anvendelsen af ekspertrådgivning udspringer af troen på, at tilførsel af viden udefra flytter bjerge, hvilket dybest set er udtryk for en magisk tankegang. I den traditionelle konfliktlitteratur er det svært at skelne mellem de stridende parters krav, interesser og behov. Den interessebaserede tilgang til at forstå konflikter bygger på den traditionelle psykologis focus på individet som et autonomt væsen, hvis handlinger dybest set styres af intrapsykiske fænomener såsom behov, motiver og følelser. den kl. 8:33 Søren Moldrup side 14 af 20 sider

15 Figur 19: Optrapning af konflikter Optrapning af konflikter: KRIG Trusler Selektiv ødelæggelse Total destruktion Ødelæggelse af centret PERSON Ansigtstab Fjendebilleder Overse / overgreb SAG Taktisk argumentation Diskussion Fisher og Urys beskriver en tredje vej, der er kendetegnet ved saglighed over for problemet og respekt for modparten. Denne forhandlingsstrategi bygger på 4 principper: Person og konflikt holdes adskilt. Vejen til at holde person og problem adskilt går gennem gensidig forståelse, opmærksomhed over for egne go den andens følelser og bedre kommunikation. Focuser på interesser i stedet for på standpunkter. Udfordringen er at kommen bag om standpunkterne og få fat i de interesser, der fungerer som drivkræfter for standpunkterne. Find gensidigt fordelagtige valgmuligheder. Forlang objektive kriterier på gode løsninger. Mediation findes både i retninger inden for den lineære forståelsesform og inden for den cirkulære forståelsesform. I lineær mediation er mediatoren en tredje part, der er udenforstående og på ingen måde involveret i konflikten Samtidig skal det være en person, som de stridende parter kan acceptere. Når spillereglerne er aftalt, styrer lederen en proces, hvor de to parter får lejlighed til at gøre rede for deres opfattelse af konfklikten og for deres synspunkter, mens den anden part lytter. I den anden fase er det mediatorens opgave at hjælpe parterne til at nå frem til enighed om, hvad konflikten drejer sig om. I tredje fase skal der udarbejdes forslag til løsninger af de forskellige delproblemer. Den fjerde fase kan beskrives som en prioritering og forhandling af de forskellige løsningsforslag. I den femte og sidste fase den kl. 8:33 Søren Moldrup side 15 af 20 sider

16 styrer mediatoren en proces, hvor parterne får lejlighed til at formulere de konkrete muligheder og give tilsagn til de handlinger, som de hver især er villige til at udføre i fremtiden. I ekspertrådgivning er det formålet at nå vej frem til en præcis og dækkende beskrivelse af virkeligheden. Det forudsættes, at en konflikt kan beskrives på en objektiv og neutral måde. Den implicitte forudsætning bag ekspertrådgivning at det er muligt at undersøge uden at påvirke - gør det forståeligt, at metoder udvælges uden hensyn til, hvorledes de påvirker de indbyrdes relationer i organisationer. 15. KONFLIKT-OPLØSNING NÅR KONFLIKTER OG KONFLIKTHISTORIER OMFORMES Vores nuværende måde at tale sammen på, fremmer polarisering, kategorisering og fastlåsning af synspunkter og er dermed i sig selv konfliktskabende. Konfliktløsning må derfor starte med en dybtgående forandring i vores måde at tænke og tale sammen på. Set i et socialkonstruktionistisk perspektiv opstår konflikter i organisationer, når forskelle mellem organisationsmedlemmer opfattes som et problem, der stiller sig hindrende i vejen for det, de involverede parter ønsker at opnå. Det afgørende spørgsmål er ikke, hvor mange og hvor store forskellene er, men hvorledes organiationsmedlemmerne er i stand til at tale om forskelle og give plads. Konflikthåndtering handler således om at skabe en anden virkelighed hvor konflikten overskygges af noget andet og bedre. Figur 20: Overblik over problemløsning og den anerkendende udforskning Problemløsning ud fra mangeltænkning Udvikling på basis af den anerkendende udforskning Indkredsning af problem Behov for noget, der ikke findes Værdsættelse af det bedste af det, som findes Analyse af årsager Skabelse af konkrete forestillinger om det, som kunne findes Analyse af mulige løsninger Handleplan (Udbedring af mangler) Dialog om hvordan vi ønsker, at det skal være Fornyelse (Tilførsel af noget anderledes) I den systemiske konfliktintervention betragtes kommunikation som en proces, hvor aktørerne koordinerer deres handlinger i forhold til hinanden. den kl. 8:33 Søren Moldrup side 16 af 20 sider

17 Den systemiske praksis bygger på 7 principper: 1. Enhver version af det, der sker, er kun én version ud af flere 2. Forandring er et resultat af interaktion ikke af anbefalinger 3. Varige ændringer skabes af deltagerne i samtale 4. Enhver intervention er et udspil i en fortsat samtale 5. Grænserne for systemet er flydende 6. Systemet kontrollerer sig selv kybernetisk gennem feed-back 7. Påvirkninger i systemet kan flyde i en hvilken som helst retning. Figur 22: Mål for kommunikationen i en mediationsproces den kl. 8:33 Søren Moldrup side 17 af 20 sider

18 16. KONKLUSIONER Inden fro den lineære forståelsesform opfattes metode som intervention, dvs. som indgriben i en allerede eksisterende virkelighed i et forsøg på at forandre den. Det er en grundlæggende antagelse, at der findes evigtgyldige sandheder og almene lovmæssigheder. I det sprog, der knytter sig til den lineære forståelsesform, indgår populære begreber såsom implementering, forandringsagent og værktøjskasse. Inden for den cirkulære forståelsesform opfattes metode som en iscenesættelse af nye kontekster, hvor tematisering og proces giver de involverede organisationsmedlemmer nye muligheder for at indgå i en respektfuld dialog med hinanden og dermed for at genskabe en ønsket virkelighed. Det, der er brug for i fremtiden, er en yderligere udvikling af metoder, der tager hensyn til de indbyrdes relationer og viser respekt for og drager nytte af organisationsmedlemmernes praktiske visdom og den tavse viden i organiationen. Det springende punkt er skiftet fra 1. til 2.-ordens kybernetik. Når organisationsmedlemmer foretager springet fra en første til en anden ordens kybernetik, kan det fremstå som en stærk aha-oplevelse. den kl. 8:33 Søren Moldrup side 18 af 20 sider

19 Figur 26: Springet fra første til anden ordens kybernetik Inden for en anden ordens kybernetik er lederen eller medarbejderen opmærksom på og nysgerrig over for, hvordan han eller hun bærer sig ad med at skabe sin version af virkeligheden. Skiftet i tankegang indebærer således også en indsigt i egen andel af de begivenhedsforløb er finder sted i organisationen. Bogen har påpeget, at man i enhver situation har et valg mellem erkendelsesteorier og at dette valg er et etisk valg: Hvad er det, vi har gang i her og nu? Hvis svaret er beskrivelse, bedømmelse, beslutning, prioritering og konklusion om enkeltindivider, skal vi åbne døren til realismen. Derimod bevæger vi os ind i produktionens domæne, hvortil hører videnskabelige metoder, værdier og spilleregler for, hvad der er eg godt professionelt arbejde. Hvis svaret er organisationsmedlemmernes læring og organsiationsudvikling, bevæger vi os ind i refleksionens domæne. til dette domæne hører begreber, metoder, værdier og spilleregler, der kan hjælpe os til at opdage den gensidige afhængighed mellem handlinger og begivenheder, den indbyrdes forbundethed og den kl. 8:33 Søren Moldrup side 19 af 20 sider

20 det relative netværk mellem organisationsmedlemmerne. Det er inden for det domæne, at vi kan lære, hvordan vi sammen kan skabe en bedre social verden. SPM den kl. 8:33 Søren Moldrup side 20 af 20 sider

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO

LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO 1 BØRNEHAVEKLASSELEDER PÅ ØSTER SNEDE SKOLE 2000-2007 ANSAT SOM SFO- LEDER 1. NOV 2007 2 HEDENSTED KOMMUNE INDFØRTE LEG & LÆRING I ÅR 2000 O. -1. - 2. OG 3. KLASSE GÅR

Læs mere

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb

Af Morten Novrup Henriksen. Et begreb Mobning under lup Et mobbeoffer, en skurk, en næsepillende tilskuer og en uduelig leder. En stærk, en svag. Måske er diskursen og de mulige positioner i psykologernes tilgang til mobning ikke så konstruktive.

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

DEN LÆRENDE ORGANISATION?

DEN LÆRENDE ORGANISATION? DEN LÆRENDE ORGANISATION? Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 1998 Den lærende organisation Ideerne i»den lærende Organisation«har både vakt interesse og begejstring hos erhvervsledere,

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

KONSULTATION OG SYSTEMISK TÆNKNING

KONSULTATION OG SYSTEMISK TÆNKNING KONSULTATION OG SYSTEMISK TÆNKNING Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 1998 En kedelig lufthavn og en spændende bog Den dag, jeg strandede i Bruxelles, skulle blive en skelsættende begivenhed

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Livshistorier og narrativ tilgang

Livshistorier og narrativ tilgang Johannes Møllehave: Min tilværelse har to sider: det der overgår mig og den måde, hvorpå jeg forholder mig til det, der overgår mig. Livshistorier og narrativ tilgang at fortælle om sig selv er som at

Læs mere

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen

PÆDAGOGISK REFERENCERAMME. Handicapafdelingen PÆDAGOGISK REFERENCERAMME Handicapafdelingen Februar 2009 Pædagogisk referenceramme for Handicapafdelingen i Frederikshavn Kommune Serviceloven som rammesættende udgangspunkt Handicapafdelingens pædagogiske

Læs mere

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen

Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Modul 1: Tovholderens rolle og opgaver i LP-gruppen Dette første modul har fokus på tovholderens rolle og opgaver i arbejdet med LPmodellen. Tovholderens vigtigste opgave er at sikre, at samarbejdet i

Læs mere

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Ledelsens Dag 2006 KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Intrapersonel Interpersonel Struktur Konflikthåndtering samarbejde eller kaos Enig Uenig Tillid Harmoni Statisk Dynamisk Mistillid

Læs mere

Anerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps

Anerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps Korpsrådsmøde lørdag d. 13. november 2010 Anerkendende ledelse i Det Danske Spejderkorps v/ Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Maja Loua Haslebo, Haslebo & Partnere Arbejder med ledelses-og organisationsudvikling,

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992

There is a crack in everything, that s how the light gets in. You can add up the parts, but you won t have the sum. Leonard Cohen Anthem, 1992 There is a crack in everything, that s how the light gets in You can add up the parts, but you won t have the sum Leonard Cohen Anthem, 1992 9. Nordiske Kongres i Familieterapi Visby, Sverige Symposium:

Læs mere

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler

Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Introduktion til konflikthåndtering Lene Buerup Andersen Organisationskonsulent i LOF og konfliktmægler Beskrivelse af individet Personlighed Kultur Alment menneskelige Basale universelle menneskelige

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan

ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan ungdomsuddannelsen Dialogbaseret elektronisk undervisningsplan Personlige mål Afdækning Praktik Kompetencebevis Sociale mål Personlige data Faglige mål Indhold Forord... 4 Materialets idégrundlag... 4

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER

TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger kommer

Læs mere

Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne. Hvad er vores næste skridt i DDS?

Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne. Hvad er vores næste skridt i DDS? Det Danske Spejderkorps styrker anerkendende ledelse og kommunikation blandt børn og voksne Hvad er vores næste skridt i DDS? Divisionsledelsesstævne januar 2011 Formål med dette oplæg Give et overblik

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere

rolle og redskaber Psykologens

rolle og redskaber Psykologens Psykologens rolle og redskaber Organisationspsykologernes force er den teoretiske forankring. den platform, der giver redskaberne liv og mening, og som gør, at de kan forvalte redskabsbrugen både effektivt

Læs mere

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen.

LEDELSE Læseplan. Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef for Personelstrategisektionen, Forsvarskommandoen. Syddansk Universitet Samfundsvidenskabelig Fakultet Master of Public Management Årgang 2013, 2. semester, foråret 2014 LEDELSE Læseplan 25. november 2014 Underviser: Kristian Malver, ekstern lektor, Chef

Læs mere

Personal Leadership. Lederuddannelse. - Et kursus for ledere med personaleansvar -

Personal Leadership. Lederuddannelse. - Et kursus for ledere med personaleansvar - Personal Leadership Lederuddannelse - Et kursus for ledere med personaleansvar - Derfor laver vi Personal Leadership Vi lever i en global verden, hvor krav til viden og konstante forandringer gør arbejdskonteksten

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

Muligheder, udfordringer og dilemmaer i forbindelse med coaching i en organisatorisk kontekst.

Muligheder, udfordringer og dilemmaer i forbindelse med coaching i en organisatorisk kontekst. Muligheder, udfordringer og dilemmaer i forbindelse med coaching i en organisatorisk kontekst. Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult 1 Hvem er vi? Chefkonsulent Gert

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Stå sammen og bevæg jer

Stå sammen og bevæg jer Rosenkvist Consult www,rosenkvistconsult.dk Stå sammen og bevæg jer Indledning Først vil jeg gerne anerkende Brinkmanns intention i hans opgør med tidens udviklingstvang og fremhæve nogle af de synspunkter,

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00-16.00. Temadag konflikthåndtering. Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis

Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00-16.00. Temadag konflikthåndtering. Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis Tirsdag den 8. maj 2012 kl. 13.00-16.00 Temadag konflikthåndtering Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis Perspektiver på At-være-proaktiv-i-egen-praksis Temadag Konflikthåndtering Tirsdag den

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Helhedsorienteret forskning i økologi

Helhedsorienteret forskning i økologi Artikel til Global Økologi 15.aug.2001 Helhedsorienteret forskning i økologi Af Hugo Fjelsted Alrøe Der stilles i disse år stadig større krav til forskningen om at den skal være helhedsorienteret og proaktiv,

Læs mere

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE

Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Personalepolitik VÆRDIER I NÆSTVED KOMMUNE Den fælles vision Denne personalepolitik er gældende fra den 1. januar 2008. Og da en personalepolitik aldrig må blive statisk, vil den blive evalueret og revurderet

Læs mere

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point)

Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Modul 3 - Ledelse og medarbejdere 1: Ledelse i dynamiske relationer (5 ECTS point) Studievejledning for holdstart uge 35-2011 Studievejledningen er udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om diplomuddannelsen

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER Punktuering, fokusskift, lineær og cirkulær årsagsforståelse, reframing, åbne spørgsmål og refleksiv kommunikation Lyngby

Læs mere

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN?

TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TRADITION OG NYBRUD HVORDAN FINDER VI BALANCEN? TO LOGIKKER PRÆCISION ATTRAKTION DYNAMISK STRATEGIFORSTÅELSE Strategisk udvikling som noget omverdens orienteret og emergerende Strategi som noget dynamisk

Læs mere

Indledning. Implementering af selvstyrende team formål, udfordringer og succeskriterier

Indledning. Implementering af selvstyrende team formål, udfordringer og succeskriterier Indledning Denne bog handler om selvstyrende team. Den er skrevet både til studerende, som ønsker at forske i egen praksis, og til praktikere, der ønsker at bliver klogere på, hvad det er, der sker i deres

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

Anerkendende HR og Organisationsudikling

Anerkendende HR og Organisationsudikling (2008) Maja Louise Haslebo & Danielle Bjerre Lyndgaard Anerkendende HR og Organisationsudikling Den 09-03-2012 Søren Moldrup side 1 af 14 sider 1: INDLEDNING Denne bog er en praksisorienteret brugsbog

Læs mere

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed

Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed Specialdesignet ledelsesbaseret coachuddannelse MacMann Berg, +45 86761344, www.macmannberg.dk Side 1 af 5 Ledelsesbaseret coachuddannelse - tilpasset din virksomhed MacMann Bergs ledelsesbaserede coachuddannelse

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

De tre domæner en guide for kontekstnavigatører

De tre domæner en guide for kontekstnavigatører De tre domæner en guide for kontekstnavigatører Arbejdspapir af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S og Asbjørn Molly, ATTRACTOR A/S Humberto Maturana, chilensk biolog og systemisk stifinder, henkastede på

Læs mere

På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes.

På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes. Domæneteorien På opfordring har jeg valgt at tage nogle uddrag fra forskellige sammenhænge, hvor domæneteorien beskrives og anvendes. Fra en artikel: Gensyn med domæneteorien af Jacob Storch, Thorkil Molly

Læs mere

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN

SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN SOCIAL INKLUSION KONKYLIEN Ved Maj-Britt Nystrøm, leder og Inaluk Jeppesen, inklusionskoordinator Workshop Præsentation Maj-Britt Nystrøm, daglig leder af Integreret institution Konkylien Inaluk Jeppesen,

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen

Du og jeg, Alfred. Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Du og jeg, Alfred Udarbejdet af Anja Giessing Markussen Inklusiv praksis i et individuelt perspektiv Modul 2 Ballerup Kommune Professionshøjskolen UCC Modul 113135, Foråret 2011 Vejleder Martin Kirkegaard

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer

Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN. om mentorskab og en-til-en-relationer Kirsten M. Poulsen MENTOR+ GUIDEN om mentorskab og en-til-en-relationer 12 MENTORSKAB AFSNIT 1 Definitioner Nutidens mentorprogrammer er, næsten naturligvis, først blevet populære i USA. Her har man i

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

DISPOSITIONEN 1. HVAD VI GJORDE 2. MØNSTERBRYDNINGS BEGREBET 3. MØNSTERBRYDERDEF. 4. OM ELEMENTER I PROCESSERNE 5. OM DE ORDENTLIGE VOKSNE

DISPOSITIONEN 1. HVAD VI GJORDE 2. MØNSTERBRYDNINGS BEGREBET 3. MØNSTERBRYDERDEF. 4. OM ELEMENTER I PROCESSERNE 5. OM DE ORDENTLIGE VOKSNE DISPOSITIONEN 1. HVAD VI GJORDE 2. MØNSTERBRYDNINGS BEGREBET 3. MØNSTERBRYDERDEF. 4. OM ELEMENTER I PROCESSERNE 5. OM DE ORDENTLIGE VOKSNE DOMÆNE KATEGORIER sociologisk større enheder, populationer, klasser,

Læs mere

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder

Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder Tag dine Giraf-ører på, når du leder og vejleder - om at bruge Empatisk Lytning som leder, coach og terapeut Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk De fleste

Læs mere

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator.

21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. PERNILLE MELSTEDS SHADOW FACILITATOR TRAINING. 21 Ting, du Bliver Du Markant Bedre Til i Dit Job Ved At Blive Certificeret Shadow Facilitator. Hvad får du (og dem, du arbejder med) ud af, at du deltager

Læs mere

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati

Kursusforløb 6-8. klasse. Fagplan for Den Vide Verden og Demokrati FAABORGEGNENS FRISKOLE PRICES HAVEVEJ 13, 5600 FAABORG TLF.: 6261 1270 FAX: 6261 1271 Kursusforløb 6-8. klasse ENGHAVESKOLEN D. 07-01-2009 Sideløbende med historieundervisningen i 6.-9.kl. er der i 6.

Læs mere

Systemisk metode. - Et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler. Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S december 2008

Systemisk metode. - Et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler. Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S december 2008 Systemisk metode - Et stærkt perspektiv på forandringer og samtaler Af Thorkild Olsen, Villa Venire A/S december 2008 I en tid hvor megen dialogisk visdom forsvinder, fandt jeg, at det netop nu er særligt

Læs mere

UDVIKLING MED UNGE I CENTRUM EFTERÅR 2015. Lær at bruge den coachende tilgang i dit arbejde med unge. - forløb om teenagecoaching for fagfolk

UDVIKLING MED UNGE I CENTRUM EFTERÅR 2015. Lær at bruge den coachende tilgang i dit arbejde med unge. - forløb om teenagecoaching for fagfolk UDVIKLING MED UNGE I CENTRUM EFTERÅR Lær at bruge den coachende tilgang i dit arbejde med unge COACHINGUDDANNELSE 3 MODULER - forløb om teenagecoaching for fagfolk COACHINGUDDANNELSE FORLØB OM TEENAGECOACHING

Læs mere

Evaluering i natur og samfund

Evaluering i natur og samfund Evaluering i natur og samfund Ordet evaluering er hver mands eje. Alle evaluerer. Projekter, programmer, politikker, love, ledere, medarbejdere, elever evalueres. Vi har Danmarks Evalueringsinstitut og

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU.

Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Brugerperspektiver som central drivkraft i det sociale arbejde eller..? Maja Lundemark Andersen, lektor i socialt arbejde, AAU. Socialrådgiver,Supervisor,Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4

Indholdsfortegnelse: Indledning 2. Mål med politikken 2. Idégrundlag 2. Værdier 2. Etik 3. Ledelsesgrundlag 4. Kommunikation og information 4 Indholdsfortegnelse: Indledning 2 Mål med politikken 2 Idégrundlag 2 Værdier 2 Etik 3 Ledelsesgrundlag 4 Kommunikation og information 4 Samarbejde 5 Coachting, supervision og psykolog 5 Konfliktløsning

Læs mere

Jeg valgte ikke det gjorde min krop.

Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Jeg valgte ikke det gjorde min krop. Steen Lykke Tænke handle - modus Vi har lært at tænke os ud af sindsstemninger ved at regne ud hvad der er galt og hvorfor, og laver sammenligninger med tidligere eller

Læs mere

Introduktion & spilleregler

Introduktion & spilleregler Introduktion & spilleregler - 1 - Indhold... 3 Sådan spilles spillet... 3 Forberedelse... 3 Afdækning... 4 Håndtering... 4 Refleksion... 4 Spillets formål... 5 Spillets tilblivelse... 5 Etiske dilemmaer...

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber

Overordnet målsætning for vores. Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Overordnet målsætning for vores Fritidshjem, Fritids -og ungdomsklubber Under hensyntagen til Sydslesvigs danske Ungdomsforeningers formålsparagraf, fritidshjemmenes og klubbernes opgaver udarbejdet i

Læs mere

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner

Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner I juni 2008 udsendte Væksthus for ledelse det nye Kodeks for god ledelse i kommuner og regioner. Kodeks omfatter 11 pejlemærker for god ledelse. Hvor Kodeks

Læs mere

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER

KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver KONFLIKTER MELLEM KOLLEGER TAG HÅND OM KONFLIKTER FØR DE ESKALERER Andreas og Thomas, der er kolleger

Læs mere

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm

Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Om kommunikation i MUS Udarbejdet af Bente Øhrstrøm Kommunikation er den udvekslingsproces, som foregår mellem to eller flere personer. Når flere mennesker er sammen vil der altid være tale om en kommunikationsproces,

Læs mere

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5.

Maria Pedersen - kontakt med sindslidende i Hjemmeplejen marts 2015. Velkommen. Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje. Dag 5. Velkommen Kontakt med sindslidende borgere i hjemmepleje Dag 5. Program Dag 5. Velkommen Hvad er anerkendelse Lineær og cirkulær kommunikation Aktiv lytning Frokost kropssprog Konflikter Ikke voldelig

Læs mere

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137

Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Køge kommune d. 4 juni - 2008 Oplæg om inklusion, faglighed og anerkendelse. Psykolog Jens Andersen ja@attractor.dk Tlf.60297137 Påstand 1 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand

Læs mere

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515

S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER. Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 S E L E C T D E V E L O P L E A D H O G A N D E V E L O P C O M P A S S BETYDNINGEN AF KERNEVÆRDIER Rapport for: Jane Doe ID: HB290515 Dato: 02 August 2012 2 0 0 9 v e d H o g a n A s s e s s m e n t S

Læs mere

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER De følgende elleve centrale coaching kompetencer er beskrevet for at skabe større forståelse for de færdigheder og tilgange, der anvendes i moderne coacharbejde som defineret af ICF. De vil også kunne

Læs mere

Pædagogisk læreplan 0-2 år

Pædagogisk læreplan 0-2 år Barnets alsidige personlige udvikling: Overordnet mål: Barnet skal vide sig set og anerkendt. Barnet oplever at møde nærværende voksne med engagement i dets læring, udvikling og liv. At barnet oplever

Læs mere

Styrk din konflikthåndtering

Styrk din konflikthåndtering Workshop for Kost & Ernæringsforbundet Styrk din konflikthåndtering 7. september 2015 Hans C. Hansen, FTF Workshoppens hensigt og mål Hensigt At I får indsigt i hvilke faktorer, der fremmer eller hæmmer

Læs mere

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet

Hvis jeg måm. se din magt - må du se min. Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt - må du se min Lars Uggerhøj, Aalborg Universitet se din magt Vi taler alt for meget om at fjerne og usynliggøre eksisterende og uopløselig magt og for lidt om, at gøre g magten synlig og derved

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Institut for Dynamisk Lederskab

Institut for Dynamisk Lederskab Grunduddannelsens formål og værdigrundlag Grundforløbet tager afsæt i humanistisk og eksistentiel psykologi med fokus på det personlige lederskab. Derved lærer du coaching, hvis særkende er anerkendende

Læs mere

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk

Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Strategisk kompetenceudvikling med effekt! Sammen om en bedre kommune, 27.9.13. Hanne Dorthe Sørensen, Dorthe@Lederskabelse.dk Hvem er jeg? En forandringsleder der igennem de seneste 18 år har arbejdet

Læs mere

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M

Konflikthandtering og fa Ellesskab O M Konflikthandtering og fa Ellesskab o D A O M K E T R I Indhold Materialet består af to bevægelsesøvelser om konflikthåndtering. Den første er en armlægningsøvelse, der illustrerer for eleverne to markant

Læs mere

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut

Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Uddannelse til Eksistentiel Dynamisk Psykoterapeut Eksistentiel dynamisk psykoterapi bygger på eksistensfilosofien og henter således inspiration hos tænkere som Søren Kierkegaard, Martin Heidegger, Jean-

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Kommunikation og samarbejde

Kommunikation og samarbejde Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Mads Hermansen, Ole Løw og Vibeke Petersen Mads Hermansen Ole Løw Vibeke Petersen Kommunikation og samarbejde i professionelle relationer Kommunikation

Læs mere