RELATIONER I ORGANISATIONER

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "RELATIONER I ORGANISATIONER"

Transkript

1 Gitte Haslebo (2004) RELATIONER I ORGANISATIONER den kl. 8:33 Søren Moldrup side 1 af 20 sider

2 1. INDLEDNING I realismen baserer vi os på en antagelse om eller en tro på, at viden er objektiv. I socialkonstruktivismen, derimod, tror vi på, at viden er en social konstruktion, hvis indhold er gyldigt, så længe det sociale fællesskab er enig om det. Realismen er en dør, der åbner op for en verden, der er præget af hverdagsopfattelsen og af den traditionelle psykologis videnskabelige tankegang. Socialkonstruktivismen er en dør, der åbner op for en verden, hvor forståelse af virkeligheden ses som kulturelt skabt gennem kommunikation mellem mennesker. Det er et faktum, at negative begivenhedsforløb udspilles igen og igen, selvom ingen af de implicerede personer ønsker det. Ledere undrer sig. Medarbejdere undrer sig. Og konsulenter undrer sig. Hvordan kan det være, at uønskede begivenheder i organisationer kan være så vedholdende? Gitte Haslebos bud er, at vi skaber begivenhederne gennem vores handlinger og det sprog, vi bruger til at tale med hinanden om det, der sker. Målet er derfor at udvikle et mere respektfuldt, rummeligt og kraftfuldt sprog, der kan hjælpe de forskellige aktører i og uden for organisationen til at sprænge rammerne for deres tænkning og skabe en ny virkelighedsforståelse, der indeholder flere perspektiver og flere nyttige handlemuligheder. 2. DET ENKELTE ORGANISATIONSMEDLEM Det individfocuserede sprog hænger sammen med realismens erkendelsesteori, hvori indgår en overbevisning om eksistensen af en objektiv virkelighed. Det centrale spørgsmål er: Hvordan bærer vi os ad med at forstå andre medlemmer af organisationen? Svaret er, at det afhænger af valget af erkendelsesteori! I hverdagssproget er vi optaget af at beskrive, forstå og forklare begivenheder i organisationer ved aktørernes individuelle særpræg, som kan være deres personlighed, motivation, følelser, holdninger, interesser, hensigter m.m. En af de centrale spørgsmålstyper i hverdagsopfattelsen er HVORFOR-spørgsmål. Personligheden betragtes som (1) noget grundlæggende ved det enkelte individ (2) noget meget stabilt (3) en sammenhængende helhed og (4) personlighed og adfærd hænger sammen. I vores umiddelbare oplevelse af andre mennesker skelner vi ikke mellem registrering og fortolkning. Vi tillægger andre menneskers handlinger en hensigt eller mening. Personlighedsbegrebet fungerer som den knage, vi kan hænge vore fortolkninger op på. Og det giver inden for hverdagsopfattelsen ro og tryghed at kunne forklare andres handlinger med deres personlighed. Hverdagsopfattelsen giver os lov til at stille andre til regnskab. Men der kan rejses en række spørgsmål om, hvorvidt det er meningsfuldt og hensigtsmæssigt at bruge personlighedsbegrebet og andre begreber inden for intrapsykiske fænomener til at beskrive og forklare begivenheder og handlinger. I et socialkonstruktivistisk perspektiv ses personlighed ikke som noget, der sidder i personen, men som et kendetegn ved den sociale interaktion, personen indgår i. Personen består snarere af en mangfoldighed af selv er, der hver har sin identitet og sin stemme. Det bærende i denne tankegang er, at selv og identitet skabes i relationer mellem mennesker. En persons selv dannes i samspil med andre. McNamee og Gerken taker om de internaliserede andre som et udtryk for de mange selv er og identiteter, som den enkelte person har med sig fra sit samspil med andre mennesker. Den enkelte person kan derfor tale med mange forskellige stemmer og fremtræde på mange forskellige måder afhængig af situationen og de andre, tilstedeværende personer. den kl. 8:33 Søren Moldrup side 2 af 20 sider

3 En handling har ikke mening i sig selv, men skabes i relationer. Den får først mening i en kontekst, hvor andre aktørers handlinger er med til at tillægge den mening. Lederens handlinger og den stemme, han eller hun taler med, er påvirket af den pågældendes medlemsskab af grupper og vedkommendes roller. Til et medlemskab hører en eller anden form for forpligtelse og loyalitet, som det kan være vigtigt at få fat i, hvis lederens eller medarbejderens handlinger skal forstås. Hvor ræsonnementerne om hverdagsopfattelsen gik på, at problemet sidder i et velafgrænset system, så er tankegangen her vendt på hovedet: Når problemet er defineret som fx samarbejdsproblemer i en afdeling eller inkompetent ledelse, hvilket system vil det så være hensigtsmæssigt at arbejde med. Man må vælge sig sin kontekst. Når organisationsmedlemmer bruger det individualiserende hverdagssprog, er det ikke, fordi de har fjendtlige hensigter. Det bruger det sprog, der er en integreret del af den vestlige kultur og også det mest udbredte i organisationer. Intentionerne er gode, men konsekvenserne af sprogbrugen er ofte negative, fordi sproget skaber afstand mellem den, der beskriver, og den, der bliver beskrevet det individualiserende hverdagssprog medvirker til at svække den beskrevne persons selvværd der er en tendens til, at den negative stempling, der ofte er resultatet af hverdagssproget, skaber negative, selvopfyldende profetier. 3. BEGIVENHEDER I ORGANISATIONER Hverdagslogikken starter der, hvor der er noget, vi ikke forstår. Vi mangler en forklaring. Det første vi gør, er at ordne handlinger og begivenheder som perler på en snor. Vi udvælger, hvad vi ser, og ordner det i en tidsmæssig rækkefølge. At udpege årsager og placere skylden er tankeprocesser, der kommer helt af sig selv. Disse tankeprocesser skaber orden i en kaotisk strøm af begivenheder, og det giver os tryghed aat vide, hvor skylden skal placeres: valg af startpunkt ==> årsag ==> skyld ==> hensigt ==> ansvarsfralæggelse Pointen er, at lysten til at lære af egne fejl, har meget svære vækstbetingelser i organisationer, hvor tænkning, diskussioner på møder, belønningssystemer m.m. er præget af den lineære forklaringsmodel og det individualiserede hverdagssprog. Vores hverdagsopfattelse udspringer af det filosofiske standpunkt, at der findes en objektiv virkelighed. Vi støtter os til videnskaben for at finde frem til generelle lovmæssigheder. Spørgeskemaer om trivsel, tilfredshed m.m. har i en årrække været meget anvendte. Når metoderne anvendes, er intentionerne de bedste. Men konsekvenserne er ofte sørgelige og meget omkostningsfulde for de involverede organisationsmedlemmer og for organisationen. Objektivisme er rettet mod at forstå den ydre verden med henblik på at kunne behersker omgivelserne. Subjektiviske er rettet mod den indre verden det, der skaber personens mening og værdi. Både objektivisme og subjektivisme baserer sig på en opfattelse af det enkelte menneske som adskilt fra sine omgivelser. Men der er en tredje mulighed, hvor der lægges vægt på at se mennesker som en del af omgivelserne. Det er gennem interaktioner med omverdenen at vores erfaringer struktureres, kategoriseres og begrebsliggøres. I stedet for at se sandhed som knyttet til objektivitet, taler man om de mange sandheder. Man kan sige, at vi opbygger en uhyre omfattende mængde sandheder, som spiller en rolle for vores hverdag. I socialkonstruktivismen er det filosofiske standpunkt, at den virkelighed, vi opfatter, konstruerer vi gennem sprog og interaktioner i et samspil med andre mennesker. Sproget bruges ikke til at afspejle en allerede eksisterende virkelighed, men fungerer derimod som et redskab, der inviterer os med ind i sociale relationer. Forståelse ses som en skabelse af mening gennem forhandling med andre mennesker i bestemte kontekster. I stedet for objektiv gyldighed foreslår Gerken Empirisk gydlighed forstået som en pålidelig sammenhæng mellem ord og handlinger i bestemte kontekser i et meningsfællesskab. den kl. 8:33 Søren Moldrup side 3 af 20 sider

4 Valget af erkendelsesteori er med til at forme vores samspil med andre mennesker. Den lineære forklaringsmodel udspringer af realismen, mens den cirkulære forståelsesform hænger sammen med socialkonstruktivismen. Der er tale om to uforenelige måder at forstå på. Vi er nødt til at vælge. Når vi bruger den lineære forklaringsmodel, så er vi optaget af at finde frem til årsagerne til de handlinger og begivenheder, der udfolder sig i organisationer. Men placering af skyld, bedømmelse og fordømmelse skaber afstand mellem mennesker. Måden at tænke på, er med til at adskille organisationsmedlemmerne fra hinanden og svække de indbyrdes relationer. Interessen for at finde årsager erstattes af en interesse for at opdage den gensidige påvirkning mellem aktørers handlinger og finde ud af egen andel i og medvirken til, at netop disse mønstre blev skabt. Den cirkulære forståelsesform inviterer til nysgerrighed. Måden at kommunikere på, tydeliggør den gensidige afhængighed mellem organisationsmedlemmer, som Gerken kalder forbundethed, og inspirerer til fælles læring og dialog. De indbyrdes relationer styrkes og videreudvikles. 4. TID I ORGANISATIONER De græske filosoffer opererer med forskellige former for tid, nemlig: aion, der betyder altid nuet uden en fortid eller en fremtid kronos, der står for den målelige og opdelelige tid, der bevæger sig fra fremtiden, gennem nutiden og til fortiden kairos, der står for tid som en meningsskabende ramme om vores liv. Begivenheder har en begyndelse og en slutning. De opleves som et hele, og kan ikke nedbrydes i analytiske enkeltdele. Kronologisk tid er objektiv tid, der registreres af autoriserede ure. I hverdagsopfattelsen er præcise tidsangivelser og viden om varighed vigtigt for, at vi kan navigere i strømmen af begivenheder. Objektiv tid i hverdagsforståelsen forstås deterministisk: Begivenheder i fortiden bestemmer, hvad der sker i nutiden, som igen bestemmer, hvad der sker i fremtiden. Objektiv tid og den lineære forklaringsmodel hænger således tæt sammen. Objektiv er i den vestlige verden stærkt beslægtet med social tid, hvor forståelsen af tid baserer sig på tidens instrumentelle værdi. Vi bruger tid til at organisere vore aktiviteter. Tidsplanlægning og villigheden til at indrette egne aktiviteter i forhold til andres er en vigtig forudsætning for, at organisationer kan eksistere. Den sociale tids disciplinering af de ansatte og troen på beherskelsen af den ydre verden kan ses som en nødvendig forudsætning for en effektiv produktion. Tid opfattes som en relativ bevægelse set i forhold til os selv med fortiden bag os og med fremtiden foran os. I den vestlige verden opfattes tid først og fremmest lineært, men der findes også forestillinger om tiden som cirkulær forstået som rytmisk tilbagevendende fx forståelsen af årstiderne. Den lineære tid ses som irreversibel. Bateson hævder, at ethvert budskab, begivenhed, oplevelse, handling mv.kun kan forstås inden for den sammenhæng (kontekst), der rammer den ind. Vi er nødt til at kende konteksten for at forstå meningen. Tidsplacering, varighed, tidsperspektiv er alle vigtige kontekstmarkører for at forstå handlinger og begivenheder. I den anderkendende forskning arbejdes der med den omvendte tidsmæssige bevægelse som vejen til at skabe udvikling. I stedet for at bevæge sig fra fortid til nutid til fremtid (sådan som det sker i planlægning baseret på lineær tid) anvendes først og fremmest metoder, der er velegnede til at udarbejde konkrete forestillinger om en ønsket fremtid. I en socialkonstruktivistisk tilgang til udvikling har vi således brug for tidsbegrebet kairos og for grundigt at overveje valget af tidsperspektiv i forhold til det, vi har gang i. den kl. 8:33 Søren Moldrup side 4 af 20 sider

5 5. NARRATIVER I ORGANISATIONER Narrativet eller historiefortællingen er en måde at organisere vores oplevelser på. Inden for hverdagsforståelsen fortælles historier som nøgterne, objektive og upartiske beskrivelser af et tidsbestemt forløb i den ydre virkelighed. Aktørerne indgår i bestemte roller. Begivenheder ordnes i tidsmæssig rækkefølge på basis af en kronologisk og lineær tidsopfattelse. Den lineære historie har den vigtige funktion at retfærdiggøre handlinger. Den måde, historien fortælles på, fastlåser aktørerne i et bestemt verdensbillede og forstærker retfærdiggørelsen af egne handlinger. I et socialkonstruktivistisk lys formes og fortælles historier i sociale interaktioner. En historie fortælles på forskellig måde afhængig af kontekst og relationer. I den narrative terapi tages der udgangspunkt i den livshistorie, som klienten fortæller. Formålet er først at de-konstruere livshistorien og derefter re-konstruere den på en måde, der giver klienten større selvværd og indflydelse på sit eget liv. Både i terapi og i konsultation af organisationer er det vigtigt at fremme en askillelse mellem problem og person. I systemiske konsultationer er det hensigtsmæssigt at arbejde med positionsbevidsthed og perspektivskift som veje til at udforske problemet, opdage sig selv i mønstret af begivenheder, træde ind i rollen som aktør, formulere ønsker og tage ansvar. I systemisk konsultation er det imidlertid vigtigt at invitere organisationsmedlemmerne ind i en cirkulær forståelsesform og tila t arbejd på metaplan i forhold til de problemer, organisationsmedlemmerne oplever. Focus skal være på organisationsmedlemmernes erkendelsesprocesser: Hvordan ved vi det, vi mener at vide? Når historien fortælles inden for den lineære forståelsesform, sker det som en saglig beskrivelse af tidsmæssigt ordnede begivenheder. Forudsætningen er, at historien er sand. Når historien fortælles inden for den cirkulære forståelsesform, er aktørerne bevidste om, at iagttageren forfatter og fortæller historien ud fra en bestemt position. Når det drejer sig om organisationsudvikling, er det et vigtigt at opmærksomhedspunkt at lytte til moralen i organisationsmedlemmernes historier. Det gælder om at skabe situationer, hvor organisationsmedlemmerne bliver inviteret til at fortælle deres historier på nye og mere positionsbevidste måder. Konsulenten kan hjælpe ved at stille spørgsmål, der udspringer af den cirkulære forståelsesform. 6. ORGANISATIONER I vores hverdagsopfattelse og i størstedelen af litteraturen om organisationsteorier er det en grundlæggende antagelse, at en given organisation er en genstand, der kan benævnes og beskrives på en entydig og objektiv måde. Der findes et væld af videnskabeligt funderede klassifikationssystemer til beskrivelse af organisationer. Anvendelsen af videnskabelige klassifikationssystemer er nært forbundet med en diagnostisk tankegang og med hverdagsforståelsen og den lineære forklaringsmodel. Skiftet til socialkonstruktivisme er en bevægelse fra et statisk begreb om en struktureret organisation til en mere dynamisk opfattelse og en vægtforskydning fra organisationen som en ting, der kan benævnes, til organisationen som en løbende proces skabt af ens medlemmer. Den anerkendende udforskning repræsenterer et meget klart alternativ til den lineære forståelsesform og dens mangelsprog og har været en meget betydelig inspirationskilde for forfattere, ledere, konsulenter, behandlere m.m. overalt i verden. Videreudviklingen af socialkonstruktivismen består i at rette søgelyset med vore begrebers fremadrettede karakter. Cooperrider og Srivastva ser organisationen som et heliotropisk system som et system, der ligesom planter vokser i retning af solen eller lyset: den kl. 8:33 Søren Moldrup side 5 af 20 sider

6 Organisationer er konstruktioner, der er skabt af det bekræftende og anerkendende sind. Alle handlinger i en organisation er kædet sammen med forventninger til og positive billeder af fremtiden. Uanset den tidligere historie er det muligt at genskabe og omforme stort set alle organisatoriske handlemønstre De handlingsvejledende forestillinger om fremtiden er dybt forankrede i den indre dialog i organisationen Organisationer er heliotropiske i den forstand, at de organisatoriske handlinger har en overvejende automatisk tendens til at udvikle sig i en retning af de positive forestillingsbilleder Det er muligt i organisationer bevidst og planlagt at fremme udviklingen af positive forestillingsbilleder og de slutter med at definere en sund organisation som en organisation, der er kendetegnet ved, at den rummer mindst dobbelt så mange positive som negative forestillinger i organisationens indre. Borum arbejder med forskellige strategier for organisationsændring, nemlig: 1. Den teknisk-rationelle ændringsstrategi. Her sammenlignes organisationen med en maskine. 2. Den humanistiske ændringsstrategi. Den er opstået som en reaktion mod og kritik af den teknisk-rationelle tilgang. 3. Den socialkonstruktivistiske tilgang til organisationsudvikling. Hvor der i den teknisk-rationelle strategi satses på reparation og udskiftning af dele og i den humanistiske ændringsstrategi på uddannelse og træning, så handler det i den socialkonstruktionistiske tilgang om at samskabe en ny virkelighed gennem fælles udforskning og dialog. 7. KOMMUNIKATION I ORGANISATIONER Evnen til at kommunikere defineres som at være i stand til at fremføre et budskab på en måde, så mennesker let kan forstå og acceptere det. I de traditionelle teorier drejer kommunikation sig om at sende og modtage budskaber. I organisationer er det vigtigt at skelne mellem need-to-know og nice-to-know Inden for hverdagsforståelsen er der stor opmærksomhed på, at en række kvalitetskrav skal være opfyldt, for at der er tale om en god kommunikation. Et af de overraskende resultater, der har vist sig i forskning om interpersonel kommunikation, er påvisningen af, at 7% af det opfattede budskab stammer fra opfattelsen af ordene, 38% fra oplevelsen af afsenderens stemme og 55% fra fortolkningen af afsenderens kropssprog. Ledelse handler primært om kommunikation. Watzlawick, Beavin & Jackson gør rede for 3 forskellige måder at studere menneskelige kommunikation på: Man kan være optaget af (1) syntaksen, af (2) semantikken eller (3) det pragmatiske aspekt: Hvordan kommunikation påvirker adfærd. Det sidste primært peger frem på nogle grundsætninger: 1. Det er umuligt ikke at kommunikere. I sammenhænge, hvor to eller flere personer indgår, virker al adfærd som kommunikation 2. Enhver kommunikation har både et indholds og et relationsaspekt. Enhver kommunikation giver information og inviterer til handling. Jo mere uklart relationen er defineret, jo vanskeligere er det at formidle et indhold, uden at der opstår misforståelser. 3. Relationens karakter afhænger af, hvordan aktørerne punktuerer rækkefølgen af budskaber. Det er en del af hverdagsopfattelsen og den lineære forklaringsmodel, at hver aktør punktuerer rækkefølgen af begivenheder, dvs. vælger et starttidspunkt og en handling, som var den første. Forskellig position lægger op til forskellig punktuering. Forskel i punktuering er med til at vanskeliggøre kommunikation og konflikthåndtering, så længe den lineære forståelsesform fastholdes. 4. Mennesker kommunikerer både digitalt og analogt. Analog kommunikation handler om at henvise til genstande eller fænomener ud fra overensstemmelse eller lighed. Når det drejer sig om relationer, baserer vi os næsten udelukkende på analog kommunikation. Watzlawik, Beavin & Jackson når frem til den interessante pointe, at vi betjener os af 2 forskellige sprog til at håndtere indhold og relation. Det digitale sprog egner sig til at håndtere store informationsmængder på en præcis, den kl. 8:33 Søren Moldrup side 6 af 20 sider

7 logisk og abstrakt måde. Det analoge sprog egner sig til at håndtere helheder og er mere konkret. Den store udfordring i kommunikation mellem mennesker er at oversætte mellem de to sprog, hvilket kan være vældig svært. 5. Alle udvekslinger af kommunikation er enten baseret på ligheder eller forskelle. Relationen formes af de positioner, som aktørerne indtager. I organisationer er det bydende nødvendigt at gøre brug af skriftlig kommunikation. Når skriftlig kommunikation anskues som transmission af informationer, tages der afsæt i en objektivistisk erkendelsesteori. Informationer opfattes som elementer med et entydigt indhold, der kan overføres fra ét hoved til et andet. Når skriftlig kommunikation håndteres som transport af informationer, bures tankerne og handlemulighederne inde i et lille rum, hvor indsatsen rettes mod præciseringer af formuleringer og fjernelse af støjkilder. Det man overser, er det meningsdannende aspekt og dermed spørgsmålet om, hvordan modtagerne af den skriftlige kommunikation fortolker budskaberne i denne. Hvis forståelsen af kommunikation i stedet for tager afsæt i socialkonstruktionismen, så vil aktørerne være optaget af at se den skriftlige kommunikation som handlinger, der skaber mening i forskellige kontekster. 8. MAGT OG AFMAGT I ORGANISATIONER I daglig tale har ordet magt en odiøs klang for de fleste. I hverdagsopfattelsen lægges der vægt på magtens undertrykkende karakter. I organisationslivet findes der imidlertid også modsatrettede tanker. Spørger man medarbejdere, om de helst vil have en magtfuld eller en svag chef, så foretrækker de fleste den magtfulde. Kanter definerer magt som evnen til at få ting udført, at mobilisere ressourcer, at få og bruge det, som en person behøver for at nå de mål, som personen ønsker at nå. Magt er dermed snarere forbundet med en persons organisatoriske vilkår og autonomi end med kontrol og dominans over andre organisationsmedlemmer. Magt behøver ikke at være noget, der klæber til den enkelte person, men skabes primært i en organisatorisk funktion afhængigt af virksomhedens samspil med omgivelserne. Afmagt opstår, når lederen ikke har adgang til vigtige ressourcer, ikke nyder godt af høj status uden for organisationen, ikke har kontakt til sponsorer højere oppe i organisationen og ikke er i stand til at fremvise usædvanlige præstationer. I socialkonstruktionismen forstås kommunikation i en organisation som en løbende forhandling mellem forskellige virkelighedsopfattelser. Magtrelationerne er afgørende for, hvilken version af virkeligheden, der bliver den fremherskende opfattelse. Foucault siger, at det at kunne producere viden som grundlag for en version af virkeligheden er et udtryk for magt. Selv om han taler om magten over andre, er der ikke tale om magt som tvang og undertrykkelse. Det er magten til at producere viden, der an bruges til at definere andre som personer, der står i centrum. Den producerede viden påtvinges ikke andre mennesker, men overtages af dem i kraft af, at den pågældende viden fremstår som objektiv og sand. Foucault taler om magt som disciplinering, hvilket skal forstås på den måde, at de retorisk stærke personer producerer et billede af virkeligheden, som andre personer frivilligt overtager og gør til deres eget. Magt er således nært forbundet med produktionen af viden og evnen til at få denne til at fremstå som objektiv og sand. Gerken siger, at til ordet objektiv knytter der sig synonymer som nøjagtig, realistisk, korrekt og dækkende, mens der til ordet subjektiv knytter sig begreber som fordomsfuld, forudindtaget, følelsesladet, irrationel og illusorisk. Gerken beskriver 3 af de retoriske teknikker, der kan bruges for at få udsagn til at fremstå som ojektive: afstandsmidler, dvs. at placere emnet langt fra skribentens personlige oplevelser passivt sprogbrug først at fastslå forfatterens nærvær og dernæst hans fravær som person. den kl. 8:33 Søren Moldrup side 7 af 20 sider

8 Gerkens pointe er, at det er forbundet med objektivitet og autoritet at udtrykke sig i et sprog, der er renset for aktører, kontekster, positioner og perspektiver. 9. ROLLE OG POSITION I ORGANISATIONER Det har vist sig meget nyttigt at arbejde med en skelnen mellem person og rolle. Til hver rolle knytter der sig et sæt af forventninger til og normer for adfærd. Inden for socialpsykologien har der været stor interesse for at belyse fænomener som rolleoverbelastning (at man har for mange roller), rolletvetydighed (at rollerne er uklare) og rollekonflikt (at der er forskellige forventninger til en rolleindehaver). Inden for den socialkonstruktionistiske tankegang foretrækkes begrebet position frem for rolle. Position ses som et udgangspunkt for at deltage i en diskurs. Løbende diskussioner handler ikke bare om udveksling af meninger, men om forhandling af positioner. Rollen er noget, som det autonome omverdensuafhængige individ kan tage af og på lige som en overfrakke. Position, derimod, er en forhandlet plads i verden. Når vi har indtaget en position i en diskurs, så vil vi u-undgåeligt opleve verden og os selv med dette perspektiv som udgangspunkt. Positionen er bestemmende for det perspektiv, vi ser virkeligheden i. Det forunderlige er imidlertid, at vi i dagligdagens flygtige oplevelser synes, at vi registrerer verden, som den er! Positionen er det ståsted og det standpunkt, hvorfra perspektivet dannes. Når egne handlinger ikke fører til de ønskede resultater, så bliver det nødvendigt at stoppe op, gå på metaplan og udforske egne grundlæggende antagelser. Positionsblind beskrivelse af begivenheder i organisationer er uden perspektiv, hvorved idéer til handlinger begrænses. Handling må nødvendigvis forankres i bestemte kontekster. Når emner til undersøgelser defineres, så fastlægges implicit det felt, inden for hvilket løsninger kan findes. Dybest set starter produktion af viden således med et etisk valg: De emner, vi vælger, er med til at skabe den sociale virkelighed, vi lever i. Når det enkelte menneskes handlinger i organisationer skal forstås, så får vi stærkt brug for rollebegrebet. Rollen er forudbestemt af funktionsbeskrivelser og af tidligere forventninger. Positionsbegrebet, der udspringer af socialkonstruktionismen, er et nyere begreb, som endnu ikke står helt klart. I modsætning til rollebegrebet er position et dynamisk begreb, der knytter sig til processer. Positionsbegrebet hjælper os også til at give afkald på forestillingen om, at en objektiv virkelighed kan beskrives intetstedsfra. Et farvel til denne forestilling indebærer et goddag til spørgsmålet om, hvordan mit og vores valg af position giver et bestemt perspektiv på de begivenheder, vi er involveret i et perspektiv, der kunne være anderledes, hvis en anden position blev valgt. Positionsbegrebet inviterer hermed til nysgerrighed over for, hvordan vi bærer os ad med at konstruere den virkelighed, vi umiddelbart tager for givet. 10. FØLELSER, ANSVAR OG ETIK I ORGANISATIONER I vores hverdagsopfattelse er følelser placeret inde i personen, der fungerer som en beholder for følelser. I hverdagsopfattelsen forbindes følelser med personens ægte selv. Følelser er stærke drivkræfter, der kan overmande personen og styre dennes handlinger. Følelser ses normalt som værende i kontrast til fornuft. Når følelserne tager over, så forsvinder fornuften. Håndtering af følelser kan imidlertid læres. Higgs & Dulewicz ønsker at påvise, at emotionel intelligens er en meget vigtig forudsætning for at få succes på arbejdsmarkedet. Forestillingen om det autonome individ og det personlige ansvar gennemsyrer den vestlige kultur og de samfundsmæssige institutioner. Placering af skyld sætter punktum for opklaring af en vanskelig sag eller den kl. 8:33 Søren Moldrup side 8 af 20 sider

9 problemstilling. Sådan virker den lineære logik, der er knyttet til hverdagsopfattelsens individualistiske tankegang. Men: Ansvar kan ses fra 2 vinkler. Vi kan være optaget af ansvar som noget, andre burde påtage sig og som noget de kan stilles til regnskab for. Eller vi kan være optaget af, hvordan vi selv tager ansvar for vores valg af handlinger og for, hvordan disse handlinger påvirker andre mennesker. Hvad følelser betyder, hvordan de udtrykkes og hvordan de håndteres, udspringer af værdinormer vore egne værdinormer. Vi vurderer andre ud fra vore egne værdinormer. Gennem refleksion og dialog er det muligt at opdage, hvordan bestemte værdinormer og indtagelsen af én position frem for andre spiller ind på følelser, tanker og handlinger i et givet begivenhedsforløb. Til hverdagsopfattelsen hører også overbevisningen om, at følelser er universelle og almenmenneskelige fænomener. I modætning hertil tages der i en socialkonstruktionistisk tankegang udgangspunkt i, at følelser læres opleves og leves på forskellige måder afhængig af den historiske og kulturelle sammenhæng. I et socialkonstruktionistisk perspektiv kan vi sige, at vi lever vores følelser, hvis mening skabes i en bestemt kulturel og social sammenhæng. Enhver følelsesmæssig reaktion er kulturelt skabt, men ikke på en mekanistisk måde. I enhver given situation vil der være flere om end begrænsede muligheder for at reagere. Både arbejdsrelationer i organisationer og personlige relationer i privatlivet reguleres af uformelle spilleregler og uudtalte forventninger. Følelser i privatlivet udspringer sig under 4 øjne, mens følelser i organisationer ofte udspiller sig i et offentligt rum med mange personer som publikum til andres kommunikation. Et andet kendetegn i organisationer er, at følelsesmæssigt belastende oplevelser og begivenhedsforløb kun vanskeligt lader sig stoppe af den forulempede person. Og endelig er det kendetegnende for følelser i organisationer, at der ofte er mange krydsende alliancer mellem organisationsmedlemmerne. Ifølge Waldron findes der mange situationer i organisationer, hvor organisationsmedlemmer samarbejder for at producere de følelser, de har brug for. Placering af individuelt ansvar og skyld finder sted hver eneste dag i organisationer. Spørgsmålet er, om den individualistiske tankegang bidrager til at skabe en bedre, social verden. Ifølge Ncnamee & Gerken er svaret klart: NEJ! Hvad indebærer det at skifte fra indvividuelt til relationelt ansvar? Når vi er optaget af at dyrke det relationelle ansvar, interesserer vi os for nysgerrigt at udforske andre organisationsmedlemmers kritisable handling ud fra andre perspektiver end vores eget og skabe nye forståelser af den. Det relationelle ansvar fordrer, at vi tager ansvar for de følelser, vi vælger at føle i en given situation, og for vores måde at udtrykke dem på. 11. INDLEDNING TIL DEL 2 De begreber og det sprog, vi bruger, er med til at skabe den virkelighed, vi lever og handler i. Gitte Haslebos budskab er, at der er en verden til forskel, afhængig af, om vi bruger det individfocuserede sprog, der hænger sammen med hverdagsopfattelsen og den traditionelle psykologisk videnskabelige tankegang eller det relationsfocuserede sprog, der udspringer af socialkonstruktionismen. den kl. 8:33 Søren Moldrup side 9 af 20 sider

10 Realisme Socialkonstrukt. Livet i org. ORGANISATIONSUDVIKLING: - personvurdering - koordinationsudvikling - konflikthåndtering - konflikt-opløsning 12. PERSONVURDERING I ORGANISATIONER NÅR RELATIONER BLIVER USYNLIGE I de seneste år har der været en kraftigt stigende interesse for at foretage systematiske vurderinger af den enkelte leder eller medarbejder. Men hvorfor er det blevet vigtigt at foretage disse vurderinger? Det er der flere forklaringer på: I 80 erne hed det forandringsledelse og omstillingsprocesser. I begyndelsen af 90 erne hed det den lærende organisation. Så hed det værdibaseret ledelse. Og så hed det empowement. Også i dag ses forandringsledelse, den lærende organisation, værdibaseret ledelse og empowerment som vigtige ledelsesmæssige udfordringer. Hvor der tidligere blev lagt vægt på at de ansatte skulle udvise pligt, lydighed, trofasthed og flid, har det siden 80 erne drejet sig om, at ledere og medarbejdere skal være omstillingsparate, forandringsvillige, fleksible, engagerede, initiativrige, selvstyrende, pro-aktive, lærevillige og interesserede i at arbejde med deres egen, personlige udvikling. Det er på baggrund af disse forskellige udviklingstendenser, at bestræbelserne på at vurdere den enkelte leder og medarbejder skal ses. I hverdagsforståelsen ses det enkelte menneske som et autonomt individ, der kan beskrives i sig selv og adskilt fra omverdenen. Til hverdagsforståelsen hører overbevisningen om, at det er vigtigt at have selverkendelse, selvforståelse og selvindsigt, og at dette opnås ved en proces, hvor personen arbejder indad. Dette er imidlertid ikke nemt, lyder ræsonnementet i hverdagsforståelsen, fordi mennesker ofte ikke vil se sandheden i øjnene. I dagligdagens umiddelbare oplevelse af andre mennesker forekommer det os, at vi registrerer dem, som de er. Franz From ser på det ud fra den fænomenologiske psykologi. Han siger at: I oplevelsen af en anden persons handlinger indgår oplevelsen af dennes hensigt, formål eller mening som en uadskillelig del af oplevelsen. Oplevelsen af andres handlinger bliver fremtrædelsesformer for den andens personlige egenskaber, tanker og følelser Vi oplever andres handlinger brudstykkevis. Ofte ser vi kun en del af et handleforløb, som så bliver fremtrædelsesform for resten den kl. 8:33 Søren Moldrup side 10 af 20 sider

11 Oplevelsen af ét handleforløb kan være afgørende for, hvordan hele personligheden vurderes. I dagligdagens strøm af oplevelser af andres adfærd vælger vi nogle handlinger ud, som vi synes, er særlig vigtige for at forstå den andens personlighed Hvordan en oplevelse forarbejdes og indordnes, afhænger af en lang række faktorer ved iagttageren: Dennes tidligere erfaringer, nuværende ønsker og følelser, indstillinger og forventninger. Oplevelsen af andres adfærd afhænger også af den måde, hvorpå iagttageren er involveret i begivenhederne. Den fænomenologiske psykologi har ydet væsentlige bidrag til at dokumentere, at vurdering af andre mennesker baseret på dagligdagens fælles oplevelser er en yderst kompliceret sag, hvor vurderingerne måske siger meget mere om iagttageren end om den vurderede person. Spørgsmålet er så: Hvordan kan det lade sig gøre at gennemføre vurderinger af den enkelte leder og medarbejder i en organisation? I de seneste årtier er der sket en forskydning: Det er ikke længere nok at passe sit eget arbejde. Medarbejderen skal også kunne interessere sig for andres arbejde, indgå i videndeling og forpligte sig som medlem af en organisation. Det er ikke længere nok som leder at udstikke retning. Lederen skal også kunne motivere. Det er ikke længere nok, at en organisation udarbejder en korrekt ansættelseskontrakt. Der skal også ydes en indsats, en psykologisk kontrakt. Men der er mislyde i denne overvejende positive udvikling. Som eksempel til nærmere analyse er udvalgt (1) den årlige medarbejderudviklingssamtale, (2) spørgeskemaundersøgelser, (3) 360-graders feed-back og (4) problemanalyser på basis af interviews. 1. Den årlige medarbejdersamtale. Før 1960 var der tale om en bedømmelse. Frem til midten af 1980 erne blev medarbejdersamtalen betragtet som et personligt udviklingsværktøj. I 1990 erne har tænkningen om kontraktstyring bredt sig. Når bedømmelse og udvikling blandes sammen på en måde, som er uigennemskuelig for medarbejderen, og den personlige udviklingsopgave bliver defineret som et individuelt ansvar, så udspringer den bagvedliggende tanketang af hverdagsforståelsen g den traditionelle psykologis fokus på det autonome individ. 2. Spørgeskemaundersøgelser. Hvad er formålet med at gennemføre lederevalueringer? Er det at sikre et grundlag for en målrettet udvikling af lederen? Det er tydeligt, at spørgeskemaundersøgelser som regel er udarbejdet inden for den lineære forståelsesform. Det, der slet ikke er og bliver synligt, er relationerne mellem de involverede parter graders interviews. Lederevaluering gennemføres sådan, at det kun er medarbejderne, der vurderer lederen, og sådan, at lederen ikke vurderer sig selv. I 360-graders feedback er der derimod tale om, at man kommer kompasset rundt, idet lederen vurderer sig selv og typisk bliver vurderet af både medarbejdere, kolleger, overordnede og kunder. Det er interessant at bemærke, at selv om denne metode til lederudvikling foretages ud fra foreskellige aktørers perspektiver, så fortolkes resultaterne inden for rammerne af den traditionelle psykologisk forståelse af det autonome individ. 4. Problemanalyser De individorienterede metoder til personvurdering læner sig tungt op ad hverdagsforståelsen og den traditionelle psykologis vinkel på personlig udvikling. Både ledervurdering, 360-graders feed-back og problemanalyser tager udgangspunkt i realismen og dermed i overbevisningen om, at den enkelte leder eller problemerne kan beskrives på en objektiv og dækkende måde. 13. KOORDINATIONSUDVIKLING I ORGANISATIONER NÅR RELATIONER SYNLIGGØRES Bidrager anvendelsen af de individorienterede metoder i en organisatorisk sammenhæng til at skabe en bedre social verden for de implicerede parter? Vores hverdagssprog er ikke særlig veludviklet eller velegnet til at begribe den indbyrdes forbundethed mellem mennesker. For at kunne navigere i en verden af social forbundethed har vi brug for nogle begreber. den kl. 8:33 Søren Moldrup side 11 af 20 sider

12 Når vi kommunikerer med hinanden, sker det på tværs af forskellige sociale verdener hver aktør handler ud fra sin særlige kontekst. De sociale verdener opstår, skabes og genskabes som en løbende proces gennem de samtaler, som aktørerne fører med hinannden. En given samtale står aldrig alene, men indgår i klynger af samtaler. Det betyder, at meningen med den enkelte talehandling kan søges inden for flere mulige samtaler. En talehæandling finder sted inden for 4 grundtyper af kontekster: episoden, relationen, selvet og kulturen. figur side 229. Selv Relation ation Talehandling Episode Kultur På et givet tidspunkt i en samtale udfører aktørerne fem samtidige handlinger, der drejer sig om at udføre en talehandling, at konstruere en episode sammen med de andre aktører, at genskabe eller omforme de eksisterende relationer, at levendegøre sin selvopfattelse og at bevæge sig inden for kulturens rammer. Den refleksive forbindelse mellem relationer og kommunikation viser sig på flere måder. For det første er det ikke så enkelt, at en relation mellem 2 personer formes af en enkelt samtale, men derimod gennem klynger af samtaler. For det andet spiller det ind på den gensidige påvirkning mellem kommunikation og relationer, hvilke slags relationer der er tale om. Pearce skelner mellem 3 typer af relationer: de biologisk bestemte, de frivillige og de konventionelle. For det tredje handler refleksiviteten om, at de relationer, der skabes i de løbende samtaler, bliver kontekst for den kommunikation, der finder sted. For det fjerde kan den enkelte talehandling forstås inden for forskellige relationer. Kommunikation foregår altid fra en position. Måden at kommunikere på, er meget forskellig afhængig af, om samtalen føres ud fra et første eller et tredje persons perspektiv. Når vi behandler andre mennesker ud fra et 3.-persons perspektiv, gør vi noget ved andre mennesker ud fra et ønske om at påvirke og styre deres handlinger i en bestemt retning. Idéerne i den lineære rationelle styringstankegang hænger sammen den kl. 8:33 Søren Moldrup side 12 af 20 sider

13 med dette perspektiv. Når vi i stedet for forholder os til en anden person som et du, handler vi sammen med den anden person ud fra et ønske om i fællesskab at kunne skabe en mening, der viser os vejen. I den mere traditionelle skoling af terapeuter ses målet for personlig udvikling som øget selvbevidsthed. Det nye, derimod, er selvrefleksiviet, der handler om at forstå sig selv i en kontekst og at se sin egen andel i koordineringen af handlinger. Grundlæggende antagelser Mål for interessen Personlig udvikling Som øget selvbevidsthed Selvet er en genstand, der kan opdages Man kan lære sandheden om sig selv at kende Man kan se sig selv objektivt, fx kende sine egne stærke og svage sider At undgå selvbedrag At undgå, at det ubevidste påvirker andres ubevidste på en uheldig måde at udvikle større empati for og accept af andre Som øget selvrefleksivitet Selvet opstår i social interaktion De historier, der fortælles om de gjorte erfaringer, kan omskrives inden for en kontekst med vigtige andre personer At blive bevidst om virkningerne af egne handlinger at kunne producere flere perspektiver på de fortalte historier at få et større repertoire af måder at positionere sig på i forhold til andre at blive bedre i stand til at se sin egen andel i de igangværende interaktinsmønstre. Dialog forudsætter etableringen af refleksionens domæne, hvor kommunikationen baserer sig på en antagelse om mangfoldighed, mangetydighed og ligeværdighed i historier og perspektiver. I systemisk tænkning er den forståelsesform, som præger dialogen, blevet døbt den cirkulære forståelsesform. At skabe situationer, hvor spillereglerne fra refleksionens domæne accepteres og respekteres af de involverede personer, og hvor dialogen kan folde sig ud, kræver nogle ganske særlige og omfattende anstrengelser. Spillereglerne vil fx kunne være: respekt for forskelle villighed til at bidrage med egne oplevelser nysgerrighed efter at sætte sig i andres sted frirum for personbedømmelse tavshedspligt m.h.t. andres udsagn. Det socialkonstruktivistiske perspektiv inviterer til en cirkulær forståelsesform. For det første gælder det om at gå ud fra, at det er mest sandsynligt, at begivenheder i organisationer opleves forskelligt af forskellige organisationsmedlemmer. For det andet indebærer den cirkulære forståselsesform en opmærksomhed over for, hvordan mening skabes i kontekst. For det tredje fører den cirkulære forståelsesform frem til, at begrebet personlig udvikling erstattes af selvrefleksivitet. Når konsulenter vil gøre brug af den cirkulære forståelsesform, må de nødvendigvis tage udgangspunkt i følgende spørgsmål: Hvordan skabes en læringskontekst hvordan gives en stemme til hvert enkelt organisationsmedlem Hvordan udvikles et mere rummeligt og respektfuldt sprog? Hvordan tilrettelægges et procesforløb, hvor dialogen er mulig? den kl. 8:33 Søren Moldrup side 13 af 20 sider

14 14. KONFLIKTLØSNING NÅR RELATIONEN ER BESKADIGET Ramin hævder, at konflikter både kan være positive og negative. Hvis der er for lavt et konfliktniveau i en organisation, kan det betyde stagnation, ineffektive beslutninger og ringe engagement. Omvendt kan et højt konfliktniveau være ødelæggende. For at kunne håndtere konflikter på en effektiv måde er det vigtigt, at ledere mestrer disse fem stile og er i stand til at analysere sig frem til, hvilken stil, der passer bedst til en given situation: Figur 17: Model for konflikthåndteringsstile Imødekommelse Integration Kompromis Undvigelse Dominans Tankegangen, som kan ses i forlængelse af hverdagsopfattelsen, ifølge hvilken virkeligheden eksisterer derude uafhængigt af øjnene, der ser. Anvendelsen af ekspertrådgivning udspringer af troen på, at tilførsel af viden udefra flytter bjerge, hvilket dybest set er udtryk for en magisk tankegang. I den traditionelle konfliktlitteratur er det svært at skelne mellem de stridende parters krav, interesser og behov. Den interessebaserede tilgang til at forstå konflikter bygger på den traditionelle psykologis focus på individet som et autonomt væsen, hvis handlinger dybest set styres af intrapsykiske fænomener såsom behov, motiver og følelser. den kl. 8:33 Søren Moldrup side 14 af 20 sider

15 Figur 19: Optrapning af konflikter Optrapning af konflikter: KRIG Trusler Selektiv ødelæggelse Total destruktion Ødelæggelse af centret PERSON Ansigtstab Fjendebilleder Overse / overgreb SAG Taktisk argumentation Diskussion Fisher og Urys beskriver en tredje vej, der er kendetegnet ved saglighed over for problemet og respekt for modparten. Denne forhandlingsstrategi bygger på 4 principper: Person og konflikt holdes adskilt. Vejen til at holde person og problem adskilt går gennem gensidig forståelse, opmærksomhed over for egne go den andens følelser og bedre kommunikation. Focuser på interesser i stedet for på standpunkter. Udfordringen er at kommen bag om standpunkterne og få fat i de interesser, der fungerer som drivkræfter for standpunkterne. Find gensidigt fordelagtige valgmuligheder. Forlang objektive kriterier på gode løsninger. Mediation findes både i retninger inden for den lineære forståelsesform og inden for den cirkulære forståelsesform. I lineær mediation er mediatoren en tredje part, der er udenforstående og på ingen måde involveret i konflikten Samtidig skal det være en person, som de stridende parter kan acceptere. Når spillereglerne er aftalt, styrer lederen en proces, hvor de to parter får lejlighed til at gøre rede for deres opfattelse af konfklikten og for deres synspunkter, mens den anden part lytter. I den anden fase er det mediatorens opgave at hjælpe parterne til at nå frem til enighed om, hvad konflikten drejer sig om. I tredje fase skal der udarbejdes forslag til løsninger af de forskellige delproblemer. Den fjerde fase kan beskrives som en prioritering og forhandling af de forskellige løsningsforslag. I den femte og sidste fase den kl. 8:33 Søren Moldrup side 15 af 20 sider

16 styrer mediatoren en proces, hvor parterne får lejlighed til at formulere de konkrete muligheder og give tilsagn til de handlinger, som de hver især er villige til at udføre i fremtiden. I ekspertrådgivning er det formålet at nå vej frem til en præcis og dækkende beskrivelse af virkeligheden. Det forudsættes, at en konflikt kan beskrives på en objektiv og neutral måde. Den implicitte forudsætning bag ekspertrådgivning at det er muligt at undersøge uden at påvirke - gør det forståeligt, at metoder udvælges uden hensyn til, hvorledes de påvirker de indbyrdes relationer i organisationer. 15. KONFLIKT-OPLØSNING NÅR KONFLIKTER OG KONFLIKTHISTORIER OMFORMES Vores nuværende måde at tale sammen på, fremmer polarisering, kategorisering og fastlåsning af synspunkter og er dermed i sig selv konfliktskabende. Konfliktløsning må derfor starte med en dybtgående forandring i vores måde at tænke og tale sammen på. Set i et socialkonstruktionistisk perspektiv opstår konflikter i organisationer, når forskelle mellem organisationsmedlemmer opfattes som et problem, der stiller sig hindrende i vejen for det, de involverede parter ønsker at opnå. Det afgørende spørgsmål er ikke, hvor mange og hvor store forskellene er, men hvorledes organiationsmedlemmerne er i stand til at tale om forskelle og give plads. Konflikthåndtering handler således om at skabe en anden virkelighed hvor konflikten overskygges af noget andet og bedre. Figur 20: Overblik over problemløsning og den anerkendende udforskning Problemløsning ud fra mangeltænkning Udvikling på basis af den anerkendende udforskning Indkredsning af problem Behov for noget, der ikke findes Værdsættelse af det bedste af det, som findes Analyse af årsager Skabelse af konkrete forestillinger om det, som kunne findes Analyse af mulige løsninger Handleplan (Udbedring af mangler) Dialog om hvordan vi ønsker, at det skal være Fornyelse (Tilførsel af noget anderledes) I den systemiske konfliktintervention betragtes kommunikation som en proces, hvor aktørerne koordinerer deres handlinger i forhold til hinanden. den kl. 8:33 Søren Moldrup side 16 af 20 sider

17 Den systemiske praksis bygger på 7 principper: 1. Enhver version af det, der sker, er kun én version ud af flere 2. Forandring er et resultat af interaktion ikke af anbefalinger 3. Varige ændringer skabes af deltagerne i samtale 4. Enhver intervention er et udspil i en fortsat samtale 5. Grænserne for systemet er flydende 6. Systemet kontrollerer sig selv kybernetisk gennem feed-back 7. Påvirkninger i systemet kan flyde i en hvilken som helst retning. Figur 22: Mål for kommunikationen i en mediationsproces den kl. 8:33 Søren Moldrup side 17 af 20 sider

18 16. KONKLUSIONER Inden fro den lineære forståelsesform opfattes metode som intervention, dvs. som indgriben i en allerede eksisterende virkelighed i et forsøg på at forandre den. Det er en grundlæggende antagelse, at der findes evigtgyldige sandheder og almene lovmæssigheder. I det sprog, der knytter sig til den lineære forståelsesform, indgår populære begreber såsom implementering, forandringsagent og værktøjskasse. Inden for den cirkulære forståelsesform opfattes metode som en iscenesættelse af nye kontekster, hvor tematisering og proces giver de involverede organisationsmedlemmer nye muligheder for at indgå i en respektfuld dialog med hinanden og dermed for at genskabe en ønsket virkelighed. Det, der er brug for i fremtiden, er en yderligere udvikling af metoder, der tager hensyn til de indbyrdes relationer og viser respekt for og drager nytte af organisationsmedlemmernes praktiske visdom og den tavse viden i organiationen. Det springende punkt er skiftet fra 1. til 2.-ordens kybernetik. Når organisationsmedlemmer foretager springet fra en første til en anden ordens kybernetik, kan det fremstå som en stærk aha-oplevelse. den kl. 8:33 Søren Moldrup side 18 af 20 sider

19 Figur 26: Springet fra første til anden ordens kybernetik Inden for en anden ordens kybernetik er lederen eller medarbejderen opmærksom på og nysgerrig over for, hvordan han eller hun bærer sig ad med at skabe sin version af virkeligheden. Skiftet i tankegang indebærer således også en indsigt i egen andel af de begivenhedsforløb er finder sted i organisationen. Bogen har påpeget, at man i enhver situation har et valg mellem erkendelsesteorier og at dette valg er et etisk valg: Hvad er det, vi har gang i her og nu? Hvis svaret er beskrivelse, bedømmelse, beslutning, prioritering og konklusion om enkeltindivider, skal vi åbne døren til realismen. Derimod bevæger vi os ind i produktionens domæne, hvortil hører videnskabelige metoder, værdier og spilleregler for, hvad der er eg godt professionelt arbejde. Hvis svaret er organisationsmedlemmernes læring og organsiationsudvikling, bevæger vi os ind i refleksionens domæne. til dette domæne hører begreber, metoder, værdier og spilleregler, der kan hjælpe os til at opdage den gensidige afhængighed mellem handlinger og begivenheder, den indbyrdes forbundethed og den kl. 8:33 Søren Moldrup side 19 af 20 sider

20 det relative netværk mellem organisationsmedlemmerne. Det er inden for det domæne, at vi kan lære, hvordan vi sammen kan skabe en bedre social verden. SPM den kl. 8:33 Søren Moldrup side 20 af 20 sider

RELATIONER I ORGANISATIONER

RELATIONER I ORGANISATIONER Gitte Haslebo (2004) RELATIONER I ORGANISATIONER den 15-07-2017 kl. 9:24 Søren Moldrup side 1 af 20 sider 1. INDLEDNING I realismen baserer vi os på en antagelse om eller en tro på, at viden er objektiv.

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse

Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Dialogbaseret APV Hvad, hvorfor og hvordan? Fra anonyme målinger til fælles dialog og meningsskabelse Af Chefkonsulent Peter Hansen-Skovmoes, Synergi HRM og chefkonsulent Gert Rosenkvist, Rosenkvist Consult

Læs mere

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d.

Program til dagen. Introduktion til systemisk tænkning & praksis 12.10. 2010. Copenhagen Coaching Center - Modul 1. Reinhard Stelter Ph.d. Introduktion til systemisk tænkning & praksis Reinhard Stelter Ph.d. i psykologi Email: rstelter@ifi.ku.dk Program til dagen 09.15 Kaffe og morgenbrød 09.30 Systemet mellem stabilitet og forandring Kort

Læs mere

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift?

Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Oplæg til forældreaften God stil et paradigmeskift? Arbejdet med Mobning og trivsel på Sabro-Korsvejskolen Et paradigmeskift? Mandag d. 26. september 2011 God stil som værdi og som metode Det sidste år

Læs mere

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV

FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Af Gitte Haslebo, erhvervspsykolog Haslebo & Partnere, 2000 FUSIONER I ET SYSTEMISK PERSPEKTIV Fusionen som en ustyrlig proces Fusionen er en særlig omfattende og gennemgribende organisationsforandring.

Læs mere

Afgangsprojekt. Relationskompetence et krav og behov for udvikling

Afgangsprojekt. Relationskompetence et krav og behov for udvikling Afgangsprojekt SD Relationskompetence et krav og behov for udvikling Kompetencestrategien De fire kernekompetencer Læringskompetence Meningskompetence Forandringskompetence Relationskompetence Relationskompetence

Læs mere

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider

Narrativ terapi. Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI. den kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider Geir Lundby (2005) NARRATIV TERAPI den 15-07-2017 kl. 9:21 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Det narrative perspektiv Begrebet narrativ implicerer en relation. Der er en, som fortæller en historie til

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning

Slide 1. Slide 2. Slide 3. Definition på konflikt. Grundantagelser. Paradigmer i konfliktløsning Slide 1 Paradigmer i konfliktløsning Kilde: Vibeke Vindeløv, Københavns Universitet Slide 2 Grundantagelser En forståelse for konflikter som et livsvilkår En tillid til at parterne bedst selv ved, hvad

Læs mere

Fortællinger og arbejdsmiljø

Fortællinger og arbejdsmiljø Fortællinger og arbejdsmiljø Aut. organisationspsykolog Anne Lehnschau 1 Workshop Velkommen og præsentation af konsulenter Hvad og hvorfor historiefortælling (del 1.) Hvad er et kulturglimt og metaforer

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet

Janne Hedegaard Hansen. Aarhus Universitet Narrativ dokumentation Janne Hedegaard Hansen Ph.d., hd lektor lk Aarhus Universitet Formål: Dokumentation af eksisterende praksis Udvikling og kvalificering af praksis Videndeling Dokumentation Narrativ

Læs mere

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI

SYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem

Læs mere

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis

Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis Anerkendende pædagogik Relationer og anerkendelse i praksis LOS landsmøde 27. marts 2017 Først: En lille opvarmning Drøftelse to og to i 5 minutter Hvad er pædagogik? Hvad er anerkendelse? Og hvordan kan

Læs mere

9 grundantagelser for anerkendende ledelse

9 grundantagelser for anerkendende ledelse 9 grundantagelser for anerkendende ledelse 17.02.12 Anerkendelse og udforskning er centrale begreber i den anerkendende ledelsesstil men de er ikke alt. Anerkendende ledelse tager afsæt i nogle antagelser;

Læs mere

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber

Samlet Miniordbog. Forklaringer af vigtige begreber Samlet Miniordbog Forklaringer af vigtige begreber Hos AttractorKurser er ord vigtige. Vores tekster og kursuslokaler er fyldt med ord og begreber fra de teorier, vi arbejder med i forhold til mennesker

Læs mere

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom!

Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Det er aldrig for sent at få en lykkelig barndom! Fortællinger skaber en ramme at forstå både fortidige, nutidige og fremtidige begivenheder i. Vi skal starte med at arbejde med sprogets delelementer.

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching

Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Oplæg DM: Om coaching med fokus på kollegacoaching Vejviseren Introduktion til coaching i kollegasparring Nøglefærdigheder: Nysgerrighed og Aktiv lytning Spørgsmål der rykker Om underviseren Selvstændig

Læs mere

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for

Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for Lidt om mig Rummelighed - Inklusion Anerkendelse At se, høre, tale med og forsøge at forstå den enkelte elev At se muligheder i stedet for begrænsninger Skolen Sputnik Blev igangsat i 1998 af Indre Nørrebro

Læs mere

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016

Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Visioner og værdier for Mariagerfjord gymnasium 2016 Skolens formål Mariagerfjord Gymnasium er en statslig selvejende uddannelsesinstitution, der udbyder de ungdomsgymnasiale uddannelser hf, htx og stx

Læs mere

Grundlov FOR. Vanløse Skole

Grundlov FOR. Vanløse Skole Grundlov FOR Vanløse Skole 2 Hvorfor en Grundlov? - Grundloven er Vanløse Skoles DNA. Det er den man kan se, høre og mærke når man er en del af Vanløse Skole - hvad enten det er som elev, forældre eller

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1)

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation Hvad er kultur? Fordomme Dansk kultur lad os se på os selv

Læs mere

Konflikter findes alle vegne.

Konflikter findes alle vegne. Konflikter findes alle vegne. Konflikter er et livsvilkår. De er hverken gode eller dårlige. Men måden vi håndterer dem på, bestemmer om de er konstruktive eller destruktive. Det er som udgangspunkt ikke

Læs mere

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING

KONSTRUKTIVISTISK VEJLEDNING 1 R. Vance Peavy (1929-2002) Dr.psych. og professor ved University of Victoria Canada. Har selv arbejdet som praktiserende vejleder. Han kalder også metoden for sociodynamic counselling, på dansk: sociodynamisk

Læs mere

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE MODUL I INTERKULTUREL KOMMUNIKATION (1) Dagens program Interkulturel kommunikation

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten

Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er

Læs mere

Ung og sund Du bestemmer

Ung og sund Du bestemmer Ung og sund Du bestemmer Vejledning rådgivning Hvem bestemmer emnet, målet og vejen dertil? Afsenderperspektiv Autoritært eksperten udtaler sig Vurderende fordømmende, Moraliserende Ikke deltager centreret

Læs mere

Interessebaseret forhandling og gode resultater

Interessebaseret forhandling og gode resultater og gode resultater Af Poul Kristian Mouritsen, mindbiz Indledning Ofte anser vi forhandling for en hård og ubehagelig kommunikationsdisciplin. Faktisk behøver det ikke være sådan og hvis vi kigger os omkring,

Læs mere

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE

FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE BALLERUP KOMMUNE 1 BALLERUP KOMMUNE FORÆLDRE SOM SAMARBEJDSPARTNERE INDHOLD Forældre som samarbejdspartnere 3 Faktabox historie 5 En fælles opgave for professionelle og

Læs mere

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser

Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser Ledelsesgrundlag Center for Akut- og Opsøgende Indsatser 14 Hvorfor et ledelsesgrundlag? Center for Akut- og Opsøgende Indsatser består af flere forskellige afdelinger, som opererer under forskellige paragraffer

Læs mere

Teoretisk referenceramme.

Teoretisk referenceramme. Vance Peavy, Teoretisk referenceramme. Dr. psych. og professor emeritus fra University of Victoria, Canada Den konstruktivistiske vejleder. For konstruktivisten besidder spørgsmål en meget større kraft

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Forord. og fritidstilbud.

Forord. og fritidstilbud. 0-17 år Forord Roskilde Kommunes børn og unge skal udvikle sig til at blive demokratiske medborgere med et kritisk og nysgerrigt blik på verden. De skal udvikle deres kreativitet og talenter og blive så

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde.

KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. KØBENHAVNS KOMMUNE Klynge VE5 Principper & værdier for det Pædagogiske arbejde. Indledning: Følgende materiale udgør Klynge VE5 s fundament for det pædagogiske arbejde med børn og unge i alderen 0 5 år,

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07

Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 Mål for Gentofte Kommunes fritidsordninger 2005-2007 Mål for GFO i Gentofte Kommune 2005-07 August 2005 Gentofte Kommune Bernstorffsvej 161 2920 Charlottenlund Publikationen kan hentes på Gentofte Kommunes

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet

Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet Ledelse og medarbejdere -et uddannelsestilbud med fokus på ledelse i mødet mellem frivillighed og fagprofessionalitet At lede samspillet mellem fagprofessionelle og frivillige i velfærdsinstitutionerne

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

IDA Personlig gennemslagskraft

IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft IDA Personlig gennemslagskraft - i samarbejde med Mannaz A/S Formål Formålet med dette forløb er at udvikle og styrke din evne til at trænge igennem med overbevisning samt

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Lene Kaslov: Systemisk terapi

Lene Kaslov: Systemisk terapi Lene Kaslov: Systemisk terapi 'at tænke systemisk' - vil sige at tænke i helheder, relationer og sammenhænge; - at et problem kun kan forstås ud fra den sammenhæng, hvor det forekommer eller er en del

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Det uløste læringsbehov

Det uløste læringsbehov Læringsrummet et behov og en nødvendighed Hvordan kan ledere og medarbejdere i en myndighedsafdeling udvikle et læringsmiljø hvor det er muligt for medarbejderne at skabe den nødvendige arbejdsrelaterede

Læs mere

LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO

LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO LENE MØLLER ØSTER SNEDE IDRÆTS-SFO 1 BØRNEHAVEKLASSELEDER PÅ ØSTER SNEDE SKOLE 2000-2007 ANSAT SOM SFO- LEDER 1. NOV 2007 2 HEDENSTED KOMMUNE INDFØRTE LEG & LÆRING I ÅR 2000 O. -1. - 2. OG 3. KLASSE GÅR

Læs mere

At udfolde fortællinger. Gennem interview

At udfolde fortællinger. Gennem interview At udfolde fortællinger Gennem interview Program 14.00 Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20 Oplæg 15.00 Pause 15.20 Øvelse runde 1 15.55 Øvelse runde 2 16.30 Fælles opsamling 16.50 Opgave

Læs mere

Kommunikation at gøre fælles

Kommunikation at gøre fælles Kommunikation at gøre fælles Ordet kommunikation kommer af latin, communicare, og betyder "at gøre fælles". Kommunikation er altså en grundlæggende forudsætning for alt socialt fællesskab ingen sociale

Læs mere

Børne- og Ungepolitik

Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...

Læs mere

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning

Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning Workshop: Talepædagogisk rapportskrivning FTHF s efteruddannelseskursus 17.9.2015 1 Oplæg og dialog om centrale fokuspunkter og dilemmaer i rapportskrivning. Hvordan kan tale-hørelæreren forme sin rapport,

Læs mere

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen

Greve Kommune. Forældreinddragelse. - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen. En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Greve Kommune Forældreinddragelse - Forældre som medspillere i inklusionsindsatsen En håndsrækning fra inklusionsværktøjskassen Indhold Indhold...2 Hvorfor have fokus på forældresamarbejdet?...3 Relationen

Læs mere

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole

Velkommen til!! 5) Det gode transfermiljø - forventningsafstemning. Hvad er en agent roller og positioner. Dagtilbud & Skole Velkommen til!! 1) Præsentation af læringsudbytte Tjek ind + Padlet 2) Evaluering af 1. modul 3) Indhold på modul 2 og 3 + Netværk 4) Fra videnshaver til læringsagent de første skridt Hvad er en agent

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker

Samtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting

Læs mere

Cubions coachingprofil

Cubions coachingprofil Cubions coachingprofil Af Astrid Kilt Abstrakt Følgende er en artikel omkring Cubions coachingprofil, som er produktet af den gennemgribende undersøgelse, som Cubion fik foretaget i efteråret 2008. Artiklen

Læs mere

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger!

Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? Projektleder på 6 uger! Hvad er ledelse? -Hvad siger teorien? -Hvilke ændringer er der i rollen som leder? -Hvordan får jeg succes som leder? 1 Projektleder på 6 uger! - Dag 7 Ledelse i et historisk perspektiv Udviklingen i den

Læs mere

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel

Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik - det handler om trivsel Formålet med Yngre Lægers arbejdsmiljøpolitik er at synliggøre arbejdsmiljøet, skabe miljøer, der håndterer konflikter konstruktivt og sikre yngre

Læs mere

Værdier i Early Warning

Værdier i Early Warning Værdier i Early Warning Præsentation og gruppearbejde Kolding, den 8. og 9. november 2012 Program - værdier 11.00 11.45 1: Baggrund for at arbejde med værdier i EW 2: Værdier i organisationer 3: Møde om

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014

Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og. Børnemiljøvurdering. August 2014 Skovbørnehaven ved Vallekilde-Hørve Friskoles Læreplan og Børnemiljøvurdering. August 2014 Ifølge dagtilbudsloven, afsnit 2, kapitel 2, 8, skal der i alle dagtilbud udarbejdes en skriftlig pædagogisk læreplan

Læs mere

Forskellige slags samtaler

Forskellige slags samtaler Samtalens kunst Helt intuitivt har vi mange sociale og kommunikative kompetencer til at skelne mellem forskellige slags samtaler med forskellige formål Forskellige slags samtaler Smalltalk Fortællinger

Læs mere

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program

At positionere sig som vejleder. Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014. Dagens program At positionere sig som vejleder Vejlederuddannelsen, Skole- og dagtilbudsafdelingen, 2013-2014 Dagens program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.20: Oplæg om diskurs og positionering

Læs mere

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager

Ledelsens Dag 2006. KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Ledelsens Dag 2006 KONFLIKTHÅNDTERING -Samarbejde eller kaos? Josef Guldager Intrapersonel Interpersonel Struktur Konflikthåndtering samarbejde eller kaos Enig Uenig Tillid Harmoni Statisk Dynamisk Mistillid

Læs mere

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012

Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 2012 Kompetent og Samfunnsforberedt Videregåendekonferansen 1 GRUNDLAGET FOR KONSEKVENSPÆDAGOGIKKENS UDVIKLING DE TEORETISKE BEGRUNDELSER: At få undersøgt og afklaret om det var muligt at få udviklet en pædagogik,

Læs mere

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO.

Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Det pædagogiske arbejdsgrundlag for Strandskolens SFO. Arbejdsgrundlaget består af fem afsnit: Indledning, Leg og venskaber, Indflydelse, rammer og regler, Medarbejdernes betydning/rolle og Forældresamarbejde

Læs mere

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL

WWW.REDENUNG.DK/GRAAZONER SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL SKEMAER OVER OPFYLDELSE AF KOMPETENCEMÅL Skemaerne viser udvalgte kompetencemål, som helt eller delvis kan opfyldes gennem Gråzoner-forløbet. Der er ved hvert færdighedsmål udvalgt de mest relevante dele

Læs mere

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14

UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 UDFORDRENDE ELEVER DEL 2 ODENSE. 6.NOVEMBER 2013 KL.9-14 9.00-9.15 Hvad har jeg gjort anderledes siden sidst? 9.15-10.00 Iltningsretning og PUMA 10.00-10.15 Pause 10.15-11.30 KRAP 11.30-12.00 Frokost 12.00-13.00

Læs mere

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK

Go Relation PROFIL KATALOG. Mads Brandsen; 4158 9482; mb@gorelation.dk; Randers WWW.GORELATION.DK Go Relation PROFIL KATALOG KONSULENT-, KURSUS- OG SPARRINGSFIRMA Vi tilbyder. Kursusvirksomhed. Hel og halvdagskurser. Specielt tilpassede kurser. Åben tilmelding. Kurser for enkelte medarbejdere, grupper

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog

Frontmedarbejderen. Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Indhold Definition på service Definition på relationsskabende kommunikation Redskaber til service og relationsskabende dialog Det du gir` får du selv! 1 Definition på service Service er det vi "pakker"

Læs mere

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen

Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Interview med Søren Hertz bragt i Indput 4/2012, De psykologistuderende på Københavns Universitets blad. Få problemet ud af hovedet og tilbage i sammenhængen Af Anne Rogne, stud.psych. (Igennem de mere

Læs mere

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen

Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Formål Træning i kommunikation og konflikthåndtering i Akutafdelingen Når vi skilles, har I Hørt om grundlæggende vilkår for kommunikation Fået præsenteret forståelser af konflikt og håndtering af samme

Læs mere

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation

Udvikling af ledelsessystemet i en organisation mindbiz Udvikling af ledelsessystemet i en organisation Poul Mouritsen Fra lederudvikling til ledelsesudvikling Tiderne ændrer sig og ledere bliver mere veluddannede inden for ledelsesfeltet. Den udvikling

Læs mere

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes

PROBLEMORIENTEREDE tilgang (Fysiske systemer) Analyse af årsager Identificere faktorer, der skaber succes Anerkendende kommunikation og Spørgsmålstyper Undervisning i DSR. den 6 oktober 2011 Udviklingskonsulent/ projektleder Anette Nielson Arbejdsmarkedsafdelingen I Region Hovedstaden nson@glo.regionh.dk Mobil

Læs mere

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation

Giv feedback. Regionshuset Viborg. Koncern Kommunikation 3 Giv feedback Regionshuset Viborg Koncern Kommunikation Indhold Forord... 3 Lær at give fedback... 4 Konstruktiv feedback... 5 Konstruktiv feedback i praksis... 6 Selv iagttagelserne er komplicerede...

Læs mere

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER

TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER TÆNKNING, REFLEKSIONER OG SPØRGSMÅL, SOM UDVIDER FORSTÅELSE OG HANDLEMULIGHEDER Punktuering, fokusskift, lineær og cirkulær årsagsforståelse, reframing, åbne spørgsmål og refleksiv kommunikation Lyngby

Læs mere

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen

Netværksmødet. Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010. Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Netværksmødet Områdesamarbejdet Alice Stensbo 2010 Betingelser for at forandring lykkedes Forstyrrelse Forstyrrelsen skal være tilpas Tid til eftertanke Anerkendelse / værdsættelse Problem- og Mangeltænkning

Læs mere

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde

TANDPLEJEN. Konfliktplan. Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde TANDPLEJEN Konfliktplan Vi skal ville det Vilje - vil jeg Ja jeg vil samarbejde Tandplejen i Herning er en dynamisk arbejdsplads med selvledende og engagerede medarbejdere. Samarbejde er vitalt for at

Læs mere

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed

Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Myndighedssocialrådgiverens kernefaglighed Hvilket mindset har socialrådgivere i denne kontekst? Hvilke præmisser baserer socialrådgiveren sin praksis på? I Dansk Socialrådgiverforening har vi afgrænset

Læs mere

Coachingens psykologier i teori og praksis

Coachingens psykologier i teori og praksis Coachingens psykologier i teori og praksis Modul 1, d. 16. september 2010 Systemisk og narrativ tilgang Thomas Mosfeldt Agenda Systemiske blikke, sociale konstruktioner, cirkulær tænkning hvad handler

Læs mere

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK

UDKAST TIL BØRNE- OG UNGEPOLITIK VISIONEN 2 INDLEDNING 2 FÆLLESSKAB 4 ANERKENDELSE 5 KREATIVITET 6 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE 7 SAMARBEJDE OG SYNERGI 9 1 Visionen At børn og unge sejrer i eget liv At børn og unge får muligheder for og

Læs mere

Børnehavens værdigrundlag og metoder

Børnehavens værdigrundlag og metoder Børnehavens værdigrundlag og metoder Det grundlæggende for os og basis i vores daglige pædagogiske arbejde, er at give børnene tryghed, omsorg og at være nærværende voksne. Vi prøver at skabe et trygt

Læs mere

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner.

Børnehuset værdier er, Nærvær, Respekt, Ansvar, & tryghed. Hvis du vil læse mere om vores værdier, kan du læse dem alle på de forskellige faner. 1 I børnehuset ved Noret udspringer vores menneskesyn af den hermeneutiske tilgang, hvilket betyder at det enkelte individ, barn som voksen tillægges betydning og værdi. I tillæg til dette, er vores pædagogiske

Læs mere

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011

7 Ishøj Kommune. Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 7 Ishøj Kommune Ishøj Byråd 4. Oktober 2011 Medborgerpolitik Forord et medborgerskab i Ishøj... 3 Vision mangfoldighed er Ishøjs styrke... 4 Mission skab en bedre kommune for alle... 5 HOVEDFOKUS: Inklusion...

Læs mere

Rettigheder til materiale

Rettigheder til materiale Alle rettigheder, herunder ophavsrettighederne, til dette materiale indehaves af Haslebo & Partnere. Delvis gengivelse er tilladt, såfremt Haslebo & Partnere skriftligt anføres som kilde. Enhver anden

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune

Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Formål og indhold for skolefritidsordninger i Faaborg-Midtfyn Kommune Fagsekretariat for Undervisning 9. februar 2010 1 Forord I Faaborg-Midtfyn Kommune hænger skolens undervisningsdel og fritidsdel sammen,

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere