Differentieret samarbejde mellem faglærere og mentor om differentieret undervisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Differentieret samarbejde mellem faglærere og mentor om differentieret undervisning"

Transkript

1 Inspirationshæfte Differentieret samarbejde mellem faglærere og mentor om differentieret undervisning Indhold Indledning - om undervisningsintern og undervisningsekstern inklusion... 1 Læsevejledning... 2 Samarbejde mellem mentor og faglærere... 2 Generelt... 2 Metoder... 4 Inden elevoptagelse... 4 Ved skolestart... 5 Under uddannelse... 5 Udfordringer og anbefalinger... 8 Bilag 1. Indikatorer omkring elevforudsætninger Bilag 2. Spørgeguide til afdækning af elevforudsætninger Bilag 3. Case, Jesper Bilag 4. Case, Sara Indledning - om undervisningsintern og undervisningsekstern inklusion På Skive Tekniske Skole har vi i 2013 gennemført et forsøgs- og udviklingsprojekt med titlen Differentieret samspil mellem mentor og underviser om differentieret undervisning. Her sammentænker vi mentorindsatsen direkte med den undervisningsinterne inklusion ved at lade klasseværelser og værksteder være de primære rum, hvor mentoren arbejder med mentees. Mentoren sidder altså ikke isoleret med en mentee på et kontor fjernt fra undervisningslokalerne, men møder eleven i det element han eller hun skal fungere i og blive en del af som led i uddannelsen. Skive Tekniske Skole indledte for alvor sin mentoræra i 2005, hvor vi gennemførte skolens første mentorprojekt for udsatte unge i Skive Kommune i samarbejde med UU: Mentorarbejdet havde til formål, at en ekstra voksen tog vare på det usikre, ustabile unge menneske. Her var der tale om morgenvækning, afhentning af elever, der ikke kunne møde til aftalte tid osv. Et særligt tilbud til de unge var sociale arrangementer på eftermiddage og enkelte aftener, som havde et socialt perspektiv. Disse arrangementer gik på tværs af uddannelsesinstitutioner og bestod fx i biografture, bowling, boldspil og motionscenter. (lærer på daværende tidspunkt, nu uddannelsesleder på Skive Tekniske Skole) Mentoren var på daværende tidspunkt en person, der bidrog med en ekstern inklusionsindsats. Thomas Szulevicz (2013) skelner mellem undervisningsintern og undervisningsekstern inklusion. Den undervisningsinterne inklusion omfatter inklusionsindsatser forbundet med undervisningen og læringsrummet, fx fokus på didaktik, brug af praksislæring, tæt lærerkontakt, klasseledelse og kvalitet i undervisningen generelt. Den undervisningseksterne inklusion foregår derimod uden for værksteder og 1

2 klasseværelser via brug af mentorer, coaches, studievejledere, opprioritering af sociale foranstaltninger, morgenmad, motion osv. Nyere frafaldsforskning viser, at frafald er en kompleks størrelse 1 og Szulevicz anfører, at begge inklusionsindsatser er nødvendige for at modvirke frafald og at der skal findes en god balance mellem de undervisningsinterne og undervisningseksterne indsatser i uddannelserne. Læsevejledning Inspirationshæftet indledes med en generel beskrivelse af samarbejdet mellem mentor og faglærere og afdækning af, hvem der tager sig af hvilke opgaver i forhold til mentee. Herefter følger en beskrivelse af de anvendte metoder i samarbejdet hen over et skoleforløb. Samarbejde mellem mentor og faglærere Generelt Læringsrummet som mentors arbejdssted På Skive Tekniske Skole tager mentorernes arbejde afsæt i pædagogiske og psykologiske opgaver. Mentor indgår i en professionel relation med en elev, mentee, som har særlige behov for at kunne komme videre i sit studie- og uddannelsesforløb. Mentees er elever, som har udfordringer og problemer, der rækker ud over det, som kontaktlæreren, faglæreren eller studievejlederen kan håndtere og finde en løsningsfokuseret udvikling på. I differentieringsprojektet har vi flyttet fokus og intervention for mentee ind i læringsrummet. Mentor deltager i læringsrummet, teammøder og pædagogiske udviklingstiltag ved at sparre lærerne på deres faglighed, pædagogiske praksis, didaktik, samt psykologiske forforståelse for elevens kognitive og personlige udvikling. Hermed flyttes fokus væk fra mentee personligt til fokus på mentees ageren i læringsrummet, hvor små succeser er med til at skabe faglig identitet, motivation, styrke og gejst til at gennemføre uddannelsen hos mentee. Når mentor kommer med ind i læringsrummet bidrager hun til løsning af specialpædagogiske opgaver i forhold til mentee i form af input til at tilrettelægge særlige uddannelsesforløb med fokus på pædagogik og didaktik i undervisningssituationen, mens traditionelle mentoropgaver af mere socialpædagogisk karakter får mindre tid. Nogle elever har også brug for hjælp til takling af sociale problemer, som ligger ud over det, der vedrører elevens uddannelse. I sådanne tilfælde kontakter mentor sit eksterne netværk bestående af fx misbrugskonsulenter, kommunale mentorer via UU, sagsbehandlere og psykologer og får disse til at løse opgaver i forhold til eleven. Mentor er tovholder og bliver sammen med kontaktlæreren gennemgående på al kommunikation med de eksterne aktører. På den måde er mentor stadig med til at sikre en helhedsorienteret indsats omkring mentee. Når mentor inddrager andre fagpersoner med særlige spidskompetencer, frigives der tid til, at mentor kan bidrage med en indsats rettet mere direkte ind i læringsrummet, hvor vi sætter håndværket i centrum. 1 Forskningsprojektet Fastholdelse af erhvervsskolelever i det danske erhvervsuddannelsessystem, 2013 (psy.au.dk/frafald) 2

3 Tværfagligt samspil mellem faglærer og mentor Når mentorindsatsen kobles direkte til læringsrummet, opstår der et tværfagligt samspil mellem mentor og faglærere, hvor kernekompetencerne for de to faggrupper kommer i spil som led i gennemførelsen af undervisningen og sikring af optimalt læringsudbytte for mentees og øvrige elever på et hold. Faglærerens primære opgave er at bibringe eleverne faglige kompetencer i form af viden, holdninger og færdigheder. Det gør han eller hun gennem klasseledelse, som indbefatter ledelse af hold (organisering), ledelse af læringsprocesser og ledelse af det sociale samspil på holdet. Mentorens primære opgave er at udvikle mentees personlige kompetencer. Det gør hun ved at hjælpe mentee til at reflektere over eget liv, hvor omdrejningspunktet er skolegang og arbejdet med de faglige læringsaktiviteter. Fælles grundlag: læringsaktiviteter som fremmer elevens faglige og personlige udvikling Mentors grundlag: har fokus på elevens personlige udvikling og trivsel Faglærers grundlag: har fokus på elevens faglige udvikling og faglige identitetsdannelse Mentors kernekompetencer består i en udvidet pædagogisk og psykologisk indsigt og et nuanceret kendskab til redskaber inden for disse felter. Faglærerens kernekompetencer hviler typisk på enten et håndværk og en pædagogisk og didaktisk opkvalificering til at være lærer eller en professionsrettet uddannelse, som både omfatter et fag og formidlingen af dette. Med udgangspunkt i hver sig faglighed mødes mentor og faglærere og drøfter undervisningen og dennes bidrag til mentees udvikling, fagligt såvel som personligt. Det synlige grundlag for dette møde er læringsaktiviteter og undervisningsmål. Læringsaktiviteter er betegnelse for det, eleven foretager sig: lytter, samtaler, snitter løg, diskuterer i en gruppe, leder efter informationer på nettet osv. Læringsaktiviteterne er sammen med lærerens aktiviteter en del af undervisningens udvendige eller synlige side. Og det er ud fra disse aktiviteter, læringen kan opstå. Dog må man være opmærksom på, at man ikke kan se en særdeles væsentlig aktivitet, nemlig elevens refleksion. Undervisningsmålene er betegnelsen for omformningen af de overordnede uddannelsesmål til konkrete, 3

4 forståelige etaper i elevens arbejde. Undervisningsmålene kan være rettet mod sekvenser af et forløb fra en enkelt lektion til forløb af flere dages varighed, fx projekter. Læringsaktiviteterne er det, som eleven tager livtag med; undervisningsmålene angiver det, aktiviteterne skal munde ud i. Elevens styrker og svagheder får således en relevant og synlig, faglig kontekst for såvel elev, lærer og mentor. Sammenfattende kan man om samspillet sige: Det finder (fortrinsvis) sted i læringsrummet. Faglærerens og mentors respektive fagligheder sættes i spil. Grundlaget for samspillet er iagttagelser af elevens faglige aktiviteter og sociale adfærd i det faglige rum. I grundlaget for en vurdering af elevens arbejde og person, indgår undervisningsmålene. Iagttagelserne kvalificeres igennem detaljerede observationsskemaer. Basis for arbejdet er desuden faglærerens og mentors indbyrdes konkretisering og præcisering af en række didaktiske kategorier hvoraf de vigtigste er læringsforudsætninger, læringsaktiviteter og undervisningsmål. Metoder I projektet har vi arbejdet med grundforløbselever på indgangene Mad til mennesker og Bygnings- og brugerservice. I løbet af et grundforløb opererer vi med en række fixpunkter i samarbejdet mellem mentor og faglærere. Vi skærper indsatsen omkring mentee inden, i starten, under og ved afslutningen af et uddannelsesforløb som vist på nedenstående tidslinje: Inden optagelse Ved skolestart Under uddannelse Før afslutning Grundforløbet Inden elevoptagelse Godt halvdelen af vores grundforløbselever har tidligere gået på en anden erhvervsuddannelse 2, og 56 % 3 af eleverne er 20 år eller ældre. Mange søger altså om optagelse på baggrund af tidligere drop-outoplevelser. Inden vi optager eleverne undersøger studievejlederen i samarbejde med en uddannelsesleder, hvilken historik eleverne har. Dette gøres ved at gennemgå skolens systemer for at se om eleverne har gået i andre afdelinger på skolen, og hvordan uddannelsesforløbet udviklede sig her. Dertil kontaktes Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) om de har relevante oplysninger, som kan betyde at eleverne oppebærer en modstand mod gennemførelse af uddannelse. Oplysninger er fx omkring misbrug, sorg, mobning, psykiske sygdomme, tidligere frafald og lignende, som UU giver videre med samtykke fra eleverne. Informationerne gives videre til kontaktlæreren, og når det er relevant også til mentor, som dermed har en platform at tage afsæt fra i arbejdet med mentees. 2 En spørgeskemaundersøgelse blandt 227 nystartede grundforløbselever på Skive Tekniske Skole august 2013 viser, at 51 % tidligere har gået på en anden erhvervsskole. Blandt de 33 besvarelser på grundforløbsindgangen Mad til mennesker gælder det for 61 % og for 17 elever på Bygnings- og brugerservice er tallet helt oppe på 82 %. 3 Tallet er opgjort som led i Handlingsplan for øget gennemførelse

5 Når vi indhenter disse informationer, så skyldes det, at tidligere erfaringer viser, at fælles vidensdeling tidligt i processen højner mulighederne for, at aktørerne omkring eleven kan skærpe indsatsen lige fra skolestarten og skabe læringsrammer og tilrettelægge en differentieret undervisning, som giver eleven det bedste fundament for at gennemføre uddannelsen. Ved skolestart På alle grundforløb skal eleverne gennemgå en RKV (realkompetencevurdering), hvor de laver forskellige opgaver, der kan vise, hvilke forudsætninger eleven har inden for: o o o o o Praktisk erfaring og håndelag. Faglig viden. Almen viden, læse- og regnefærdigheder. Pædagogiske arbejdsformer. Samspil med andre, sociale færdigheder. I tilknytning til RKV en gennemfører kontaktlæreren 4 en opstartssamtale med den enkelte elev for at afdække eventuel merit og styrke relationen til eleven, så denne føler sig velkommen. For at afdække elevernes forudsætninger på disse fem områder har vi udviklet et skema med en række indikatorer for om forudsætningerne er til stede eller ej hos eleverne. Skemaet kan ses i bilag 1 og bruges af mentor og faglærerne i samarbejdet om enkeltelever på baggrund af observationer i læringsrummet. Det er ikke sikkert, at eleven selv vil komme med de eksternt indhentede oplysninger, når han eller hun lige er startet på uddannelsen. Men når kontaktlæreren allerede er informeret kan vedkommende, på en anerkendende og ressourcefokuseret måde, spørge ind til elevens tidligere erfaringer med skolegang, holdning til uddannelse og begrundelser for at starte på det konkrete grundforløb. Hvis de eksternt indhentede oplysninger indikerer, at eleven har behov for mentorstøtte, så deltager mentoren også i opstartssamtalen, som hun kan være med til at nuancere qua sin psykologiske viden og sine pædagogiske samtaleredskaber. For at få et dybere kendskab til elevens læringsforudsætninger og behov tager mentor og kontaktlæreren udgangspunkt i en spørgeguide, som kommer omkring de fem nævnte centrale læringsforudsætninger. Spørgeguiden kan ses i bilag 2. Gennem opstartssamtalen vil vi sikre en gensidig afstemning af forventningerne til uddannelsesforløbet mellem eleven, mentoren og kontaktlæreren. Og på baggrund af iagttagelserne i læringsrummet vil det være muligt allerede i opstarten at vurdere en klasses differentieringsbehov og påbegynde en specialpædagogisk indsats i forhold til elever, der har behov for det. Ca. 8 uger efter opstart gennemføres igen menteesamtaler sammen med kontaktlærer og mentor, så der kan følges op på eventuelle aftaler og generel trivsel. Mentee oplever herved sammenhæng i de aftaler som er indgået samt udvikling af de opstillede delmål. De samtaler, der gennemføres, dokumenteres i Elevplan. Kontaktlæreren skriver et resume, og eleven godkender samtalen efterfølgende. Under uddannelse I løbet af uddannelsen omfatter mentor-faglærersamarbejdet følgende punkter: 1. Mentor har jævnlig og uformel gang på værksteder (fx køkkener) og i klasseværelser, så mentor opleves som en af aktørerne på uddannelsen. 4 Kontaktlæreren er for det meste også faglærer. 5

6 2. Mentees forudsætninger for læring og en analyse af disse bringes ind i forberedelse af undervisningen. 3. Sparring i læringsrummet og på teammøder omkring den pædagogiske og didaktiske praksis m.m. med deltagelse af mentor, lærere og uddannelsesleder. 4. Ekstraordinære samtaler mellem mentee og mentor, hvor fokus er på forandringsprocesser og gennemførelse af uddannelse. Vi kommenterer nedenfor disse 4 punkter hver for sig. Ad 1. Mentor er en aktør i læringsrummet Ved at lade læringsrummet være mentors primære arbejdsplads bliver der et naturligt fokus på håndværket samt mentees uddannelse og muligheder og udfordringer i forbindelse hermed. Og mentor bliver en kendt aktør af faglærerne og dermed en oplagt samarbejdspartner. Hvis der er brug for samtaler mellem mentor og mentee, så foregår det i et lokale, som ligger tæt på læringsrummet. Ad 2. Analyse af mentees læringsforudsætninger som led i forberedelse af undervisningen Faglærere og mentor danner sig et indtryk af mentees læringsforudsætninger på baggrund af observationer på mentees i klassen med udgangspunkt i de fem områder. Observationerne er dels gjort ved at en faglærer har iagttaget mentees, mens en anden faglærer underviste eller ved at mentor har filmet mentees i forskellige situationer i læringsrummet. I begge tilfælde danner observationerne grundlag for en analyse i et forum bestående af lærerteamet og mentor, hvor mentor giver faglærerne sparring på, hvilke særlige forhold, der skal tages hensyn til i undervisningen i forhold til den enkelte mentee, og hvordan dette kan foregå. Hvis der er elever på et hold med konkrete psykiske diagnoser eller psykiske problemstillinger af lignende karakter giver mentor et oplæg om dette, som kan give faglærerne redskaber til at tilrettelægge en differentieret undervisning, hvor der tages hensyn til de særlige udfordringer, som sådanne elever møder med. Brugen af videooptagelser skal have en særlig kommentar. Videoanalyse er et pædagogisk redskab, der tager udgangspunkt i videooptagelser af mentees. Ved at analysere optagelserne, kan teamet få en bedre forståelse af mentees stærke og sårbare sider, ligesom teamet kan få vigtige oplysninger vedrørende mentees kommunikation, som kan give en pejling på, hvad der er et potentiale, og hvad der er en kompetence. En videoanalyse begynder med, at en faglærer udvælger et fokus, som han/hun gerne vil arbejde med. Det kan f.eks. være uro ved gennemgang af dagens opgave. Hvordan kan faglærerne/teamet observere, hvad der er på spil i rummet ved gennemgang af opgaven? Hvilken problemstilling er der evt. gemt i den aktivitet, man kan se? Hvordan forbereder man bedst klassen eller eleven på aktiviteten? Faglæreren kan herefter udvælge en række aktiviteter, som kan belyse spørgsmålet, og disse aktiviteter optages på video af mentor eller en kollega. På den måde får vi også samspillet mellem faglærer og elev med, hvilket kan være en del af den fastholdende problematik. Næste skridt er selve analysen, hvor lærerteamet og mentor sammen ser klippene. Faglæreren redegør for indholdet, som fx kan være observationer på en mentee, som har en stille adfærd og kan blive væk for faglæreren i et travlt undervisningsprogram. 6

7 Det er nu teamets opgave at komme med forslag til fortolkninger, fx "når eleven gør sådan eller sådan, kan det så betyde at..". Teamet enes nu om, hvilke tolkninger man vil arbejde videre med, dvs. afprøve i praksis. Fordelen ved at bruge video er, at man kan se den samme situation mange gange, og på den måde lægge mærke til små detaljer, som faglæreren ikke opdager i selve undervisningssituationen. Begrænsningen kan ligge i, at en optagelse altid vil være et uddrag af en sammenhæng: den, der fører kameraet kaster lys på noget og må derfor lægge noget andet i skyggen. Endvidere kan videoen kun fange ydersiden af en aktivitet (det være sig elevens eller lærerens). Indersiden er skjult eller kan kun med forsigtighed (dvs. empati) tolkes frem. Det gælder de psykiske drivkræfter som vilje eller modstand; og det gælder den læring, eleven måtte være i færd med. Endelig kan der være forbundet en etisk problemstilling med at bruge video. Man bør overveje om det er eller opleves som intimiderende for en elev, at han eller hun optages og senere hen diskuteres. Ad 3. Løbende sparring fra mentor til faglærere og uddannelsesleder På baggrund af mentors jævnlige tilstedeværelse i læringsrummet sammen med faglæreren fortsætter mentor og faglærerne samarbejdet omkring mentees, hvor nedenstående nøglebegreber angiver de fokuspunkter, der samarbejdes ud fra: Didaktiske modeller diskuteres. Fx er Hiim og Hippes didaktiske model et godt udgangspunkt i diskussionen, da den giver mulighed for, at mentor og lærere kan sætte fokus på bestemte faktorer, der har betydning for elevernes læring. Modellen vises nedenfor. Undervisningsprincipper. Med det deduktive/ induktive princip sættes der fokus på, hvordan eleven lærer et emne (bedst); med det funktionelle /formelle princip er fokus på sammenhænge mellem det tillærte og brugen heraf, og med helhed /element-princippet er der sat fokus på, hvordan et emne skal præsenteres og bearbejdes. Med begrebet undervisningsformer sættes der fokus på det, læreren gør: holder oplæg, samtaler, demonstrerer. Med begrebet læringsaktiviteter sættes der fokus på elevens forskellige aktiviteter: lytter, arbejder i køkkenet, samtaler osv. Med begrebet organisationsformer sættes der fokus på opdelingen af elever, så de arbejder i hold, grupper, par eller individuelt. Nøglebegreberne skal ses i en sammenhæng, hvor mentor med sin pædagogiske og anerkendende tilgang styrker grundlaget for den tillidsskabende kommunikation mellem aktørerne: mentee, kontaktlærer, faglærere, uddannelsesleder og mentor. Når mentor er deltagende i læringsrummet er der større mulighed for at spotte de faglige og sociale udfordringer mentee står med i praksis. Ved disse observationer kan faglærerne og mentor differentiere opgaven, og udbrede de faglige mål over længere tid, således mentee har større mulighed for at gennemføre uddannelse. Vores erfaring er, at når eleven mødes på det rette faglige niveau udvikler vedkommende sig gennem små successer som betyder, at eleven styrker sit selvværd, højner den faglige identitet og motivationen til at gennemføre uddannelse og fremadrettet at være deltagende på arbejdsmarkedet. I bilag 3 vises en case, hvor samarbejdet omkring en elev udelukkende beror på mentors tilstedeværelse i læringsrummet. 7

8 Så længe modellen for samarbejde mellem mentor og lærere med udgangspunkt i undervisningspraksis er forholdsvis ny, har uddannelseslederen en vigtig funktion i at facilitere dette samarbejde og løbende følge op på, hvordan det går. Ad 4. Ekstraordinære samtaler mellem mentor og mentee Mentor har ind imellem ekstraordinære samtaler med nogle mentees. Enten på baggrund af egne observationer i læringsrummet eller på baggrund af henvendelser fra faglærerne eller mentees. Under samtalerne er mentor undersøgende på elevens faglige trivsel, fx omkring manglende aflevering af opgaver, højt fravær, sociale trivsel i klassen osv. Mentee og mentor finder frem til delmål, som mentee kan arbejde med som led i at gennemføre uddannelsen frem for at falde fra. Efterfølgende giver mentor relevant viden videre til lærerteamet, så lærerne kan differentiere undervisningen i forhold til eleven. Et eksempel er en differentiering, hvor eleven fastholdes i en begyndende kokkeidentitet, som han er glad for, frem for at bevæge sig ud i kriminalitet, som han var på vej til. I bilag 4 vises en case, hvor samarbejdet omkring en mentee både består af samtaler mellem mentor og mentee samt fælles refleksioner over mentee på lærerteammøder, hvor mentor er med. Ved afslutning af uddannelse På trods af indsatsen, vi har beskrevet ovenfor, så er der alligevel elever for hvem gennemførelse af det påbegyndte grundforløb ikke er realistisk. I sådanne tilfælde bidrager mentor til en god udslusning, så eleven kommer videre i sit liv. Mentor inddrager da relevante aktører fra sit eksterne netværk, som kan yde den nødvendige hjælp til eleven. Det være sig UU-vejleder, sagsbehandler, misbrugskonsulent, psykiatri osv. Hvis det skønnes nødvendigt, afholder kontaktlæreren, mentor og en fremadrettet samarbejdspartner (fx en arbejdsgiver eller en skolepraktikinstruktør) en afslutningssamtale op til fuldførelsen af grundforløbet med mentees, som vurderes til at kunne profitere af en sådan som led i sin efterfølgende uddannelse. Udfordringer og anbefalinger I differentieringsprojektet har vi haft stort fokus på fem af de seks faktorer i den didaktiske relationsmodel 5, som Skive Tekniske Skoles pædagogiske og didaktiske grundlag bygger på. 5 Det er Hiim og Hippes didaktiske relationsmodel kombineret med en placering af håndværksfag i centrum af modellen for at angive, hvad vores undervisning overordnet drejer sig om. 8

9 I dette inspirationshæfte har vi særlig beskæftiget os med betydningen af læringsforudsætninger, læringsaktiviteter og undervisningsmål, mens vi i det udviklede idékatalog beskæftiger os med både læringsforudsætninger, mål, indhold, læreproces og vurdering. Og dertil transfer og praksisnærhed som væsentlige principper. Rammefaktorerne har vi kun i meget begrænset omfang haft med i overvejelserne som led i projektet. Men rammefaktorerne har også betydning for om den beskrevne model for samarbejdet mellem mentor og undervisere kan praktiseres og den beskrevne undervisning gennemføres. Nogle af de relevante rammefaktorer at have fokus på desangående er: - Undervisningslokalers og værksteders (fx køkkeners) beskaffenhed og tilgængelighed. - Ledelsens opbakning til den beskrevne samarbejdsmodel og hvordan dette udmønter sig organisatorisk. Det differentierede samspil mellem mentor og undervisere om differentieret undervisning har især bidraget til, at elever med psykiske diagnoser eller psykiske problemstillinger i højere grad end tidligere har fuldført grundforløbet. Konkluderende kan vi sige, at samarbejdsmodellen initierer: Vidensdeling, faglig sparring og tæt kommunikation mellem aktørerne, og hermed en styrkelse af gennemførelsesindsatsen. Øget refleksion blandt mentor, faglærere og uddannelsesleder over egen praksis. Øget fokus på mentees læringsudbytte af en given undervisning. Øget fokus på trivsel og tegn på mistrivsel hos mentee set i relation først og fremmest til læringsrummene. Øget viden om og forståelse af mentee. Øget pædagogisk og psykologisk dialog omkring mentee ud fra elevens arbejde med læringsaktiviteter og undervisningsmål. Styrket forståelse og anerkendelse for mentee og den enkelte mentees faglige forudsætninger for læring. Sparring og redskaber til håndtering af mentees med problemer af forskellig art. 9

10 Bilag 1. Indikatorer omkring elevforudsætninger Elevforudsætning Pædagogiske arbejdsformer Faglige arbejdsformer og metoder Faglig viden - Tilegne sig og opbevare faglig viden Almen viden (dansk og regning) Samspil med andre/ Kommunikation Indikatorer for at forudsætningen er til stede hos eleven - Gruppearbejde, hvor eleven er aktiv og bidragende med fagligt stof. - Klasseundervisning, hvor eleven er en god lytter, deltager med besvarelse af lærerens spørgsmål. - Eleven fastholder sig selv i stoffet og når frem til løsning af de stillede opgaver. - Opgaver: Uddyber svar med hvorfor og hvordan. - Eleven holder oplæg, præsenterer resultater osv. - Eleven søger oplysninger på nettet og kan bruge dem i opgaver mv. - Eleven kan søge hjælp hos en kammerat eller læreren. - Eleven kan veksle mellem forskellige måder at arbejde på som fx løse en bunden opgave eller identificere/formulere et problem og så løse opgaven. - Eleven kan selvstændigt læse en opskrift og følge den i praksis. - Eleven behersker nogle af fagets metoder og kan anvende redskaber. - Eleven kan planlægge sit arbejde og lave tingene i en hensigtsmæssig rækkefølge. - Eleven kan følge en beskrevet arbejdsprocedure. - Eleven udviser refleksion over det lærte, hvorved elevens tilegnelse bliver til en erfaring, som kan bruges i forskellige og nye sammenhænge. - Eleven anvender fagudtryk i det mundtlige. - Eleven identificerer sig med faget. - Eleven har ingen vanskeligheder med at bruge det talte og det skrevne sprog. - Eleven arbejder med regning og matematik på minimum klasses niveau. - Eleven kan se sig selv (som selvforsørgende) inden for et fag. - Eleven anerkender andre, kan aflæse andres følelser og forholde sig empatisk hertil. - Eleven evner interaktion. Eleven har færdigheder og ressourcer som er nødvendige for en god kommunikation og samspil med andre mennesker. - Eleven tilpasser sig de rammer og regler, der opstilles. Indikatorer for at forudsætningen ikke er til stede hos eleven - Eleven beder ikke om hjælp, når han eller hun ikke kan finde ud af noget. - Eleven forstyrrer i gruppearbejde med uaktuelle input. - Eleven fortaber sig på Facebook i stedet for at løse opgaverne. - Eleven er støjende eller sidder tilsyneladende og halvsover i klasseundervisningen. - Eleven overholder ikke de fastlagte mødetidspunkter og pauser. - Eleven kan ikke gå i dybden med opgaver (fx kan eleven forklare, hvad der sker, men ikke hvorfor eller forklare, hvad der kunne gøres anderledes). - Eleven skal have hjælp til de forskellige trin i en opskrift og har evt. ikke forstået instruktionen til opskriften. - Eleven kender ingen/få metoder inden for faget. - Eleven kan ikke bruge redskaber og værktøjer. - Eleven har tilegnelsesvanskeligheder, altså vanskeligheder med at forstå faglige udtryk og tilegne sig det faglige stof. - Eleven anvender ikke fagudtryk i det mundtlige. - Eleven identificerer sig ikke med et fag. - Eleven har ikke opnået det fornødne ordforråd, kan have store læse- og skrivevanskeligheder. - Eleven kan ikke anvende tal og simple regnearter. - Eleven kommer for tit for sent, forlader måske ofte gruppen, klassen m.m. uden forudgående aftaler. - Eleven har måske svært ved at omgås andre; opsøger ikke andre, taler måske ikke venligt til andre. 10

11 Bilag 2. Spørgeguide til afdækning af elevforudsætninger Vedr. Pædagogiske arbejdsformer, undervisning og egen læring: - Hvordan vil du beskrive god undervisning? o Giv eksempler på god undervisning, som du har modtaget? o Hvordan lærer du bedst noget nyt? (teori, praktiske færdigheder og metoder) o Hvilken slags undervisning kan du bedst lide? (klasseundervisning med oplæg, computeropgaver, individuelle opgaver med træning, gruppeopgaver, praktiske opgaver i køkkenet osv.) o Hvordan kan du bidrage til at undervisningen bliver god? - Hvordan arbejder du bedst i skolen (klassen, i par, grupper, køkkenet, alene osv.) - Hvad er din motivation i opgaverne/ hvad er din motivation i uddannelsen? - Hvilke hjælpemidler har du evt. brug for (fx afskærmning, små indlagte pauser, afgrænsede tidsrammer/ belønning som du kan være med til at definere) Vedr. faglige arbejdsformer og metoder: - Hvordan lærer du bedst de forskellige metoder og arbejdsformer i køkkenet/på værkstedet/ved rengøring osv. o Giv eksempler på noget du har lært, og hvordan det foregik. (hvad var godt og hvad var skidt?) - Hvad kan læreren gøre for, at du lærer mest muligt i køkkenet/på værkstedet o. lign.? - Hvordan vil du beskrive god undervisning i køkkenet/på værkstedet osv? Vedr. faglig viden: - Hvad gør du for at huske det, du lærer? - Hvordan husker du bedst det, du har lært? - Hvad kan læreren gøre for at hjælpe dig til at huske det, du har lært? (fx teorien kobles på noget praktisk, noter på tavlen, portfolio, osv.) Vedr. almen viden (dansk og regning): - Hvordan har du det med fagene dansk og matematik?( God, middel, kan ikke rigtig finde ud af fagene) - Hvad har du evt. brug for? (hjælpemidler/sps) - Hvordan kan læreren hjælpe dig med det, som er svært? - Hvad kan du selv gøre, hvis det er svært for dig? (arbejde sammen med en anden, søge hjælp hos læreren osv.) Vedr. samspil med andre/kommunikation: - Hvad skal der til for, at en klasse er god at være i? - Hvordan kan læreren bidrage til det gode klassemiljø? - Hvordan kan eleverne bidrage til at skabe en god stemning i klassen? - Hvordan kan læreren være med til at skabe en god stemning i klassen? - Hvad gør du for at klassen skal være et rart sted at være? Opsamlende: - Hvordan bidrager du med noget fagligt i gruppen/klassen? - Hvad gør, at du har haft en god dag på MTM/i skolen? 11

12 Bilag 3. Case, Jesper Jesper irriterede alle pga. sine manglende sociale kompetencer, som, i kontekstbestemte situationer, var ved at få betydning for hans ophold på uddannelsen. Han var meget tæt på at blive udmeldt fra uddannelsen. I stedet besluttede lærerteamet, uddannelsesleder og mentor at filme Jesper og herefter gennemgå og analysere observationerne. Ved fælles refleksioner analyserede teamet og mentor sig frem til, at Jesper var påvirket af indirekte kontekstbestemte situationer 6 og andre elevers adfærd. Begge områder var en udfordring for Jesper og en uhensigtsmæssig adfærd blev hans mestringsstrategi. I samarbejde mellem Jesper, forældre, kontaktlærer, faglærere, uddannelsesleder, UU og mentor blev problematikkerne italesat. De kontekstbestemte situationer blev analyseret, og Jesper fik fokus på at placere sig på bestemte områder. Jesper fik selv en opgave, som lød på, at han skulle fortælle via et aftalt signal, når han havde brug for pause. Det blev iværksat, at kontaktlæreren hver fredag havde en kort, men præcis opsamling af ugen der gik sammen med Jesper. Desuden blev han orienteret om, hvorledes næste uges program så ud. Hermed var Jesper med i en dialog, hvor der både blev tænkt inddragelse og exit strategi. Altså en bevægelse fra en uge til den næste uge. Det blev italesat, hvilke gensidige forventninger der blev stillet. Der blev talt om vigtigheden af at forstå sig selv blandt andre. Og om hvorledes vi kan påvirke og blive påvirket. Alt dette kan betyde store udfordringer i denne sammenhæng i forhold til uddannelse. Jesper er i positiv udvikling, målrettet og har fået læreplads. Bilag 4. Case, Sara Kontaktlæreren har gennem en periode på 14 dage set stigende fravær hos Sara, trods små sentenser af samtaler med fokus på trivsel og nedbringelse af fravær. Desuden har uddannelseslederen været inddraget og haft samtale med hende. Mentor er via mail eller på teammøder orienteret om sagen. Ved en kontaktlærersamtale 6 uger inde i skoleforløbet er mentor observerende på Saras fremtoning. Mentor indfanger Sara, dvs. der skabes tillid, og der spørges anerkendende ind på observationerne og mulige antagelser. Der kastes lys på nogle af Saras udfordringer. Inden samtalen afsluttes af kontaktlæreren, som er den der runder samtalen af og udarbejder dokumentation i Elevplan, er der aftalt en ny samtale mellem Sara og mentor i den kommende uge. I den efterfølgende samtale undersøger mentor, hvilke mestringsstrategier og fortællinger, Sara sætter i spil. Hun mødes i en anerkendende relation, hvor det personlige, psykologiske og fag-faglige felt er omdrejningspunkt. I samarbejde med Sara lægges der skinner ud. Der tegnes konkrete skinner, hvor tværgående bjælker er de enkelte delmål 7, således hun kan se egen udvikling i et fagfagligt fokus som led i at gennemføre uddannelsen. Delelementer fra samtalen omskrives til pædagogiske delmål, som foreslås til kontaktlærer eller teamet. 8 Herved erfarer Sara at der skabes sammenhæng mellem skinnerne og den fagrettede del. Der benyttes 6 Den metode, som blev benyttet ved gennemgang af dagens opgave, var at samle alle de unge i køkkenet foran tavlen, hvor faglærer fortalte om dagens opgaver og hvorledes disse skulle håndteres. De unge stod, halvvejs sad, nogen kom for sent, andre havde glemt deres kokketøj, andre igen skulle have kaffe, m.m.. På mange måder mistede faglæreren grebet om klassen, da de unuancerede pladsformer gav anledning til uro, mangel på koncentration og mange afbrud. 7 Skinnerne er det samme som en udviklingstrappe, men mentor har erfaring med, at skinnerne virker realistiske for de unge, da de føler at de ydre rammer støtter dem og at de tværgående er hvert udviklingsskridt. 8 Et delmål kan være at komme hver dag, men med støtte fra UU, eller at det i en periode accepteres af faglærerne, at der ikke stilles spørgsmål presset mindskes og frigiver energi til f.eks at møde op, at være social, at være i proces med sig selv. 12

13 mail mellem mentor og faglærer/kontaktlærer. Det viser sig som effektivt på hurtig opfølgning og kommunikativ en hjælp frem for en hindring. Det skal dog understreges, at det fælles sprog og anerkendelse af hinandens arbejdsfelter er afstemt således misforståelser i et manglende ansigt-til-ansigtmøde minimeres. Samarbejdet mellem mentor og undervisere handler om at flytte så meget som muligt af viden ind i netværket omkring Sara, således der skabes udvikling for hende i det fag-faglige felt. Sara har vist sig at have større personlige udfordringer. Derfor er hun nu med støtte fra mentor guidet videre i psykiatrien og med støtte fra UU. Hun vil meget gerne gennemføre uddannelsen som et tydeligt bevis på, at hun faktisk kan noget. Og vi er åbne overfor at optage Sara igen, når hun er klar til det. 13

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter:

A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Ahornparken Adresse: Skovgårdsvej 32, 3200 Helsinge Tlf.: 72499001 E-mailadresse ahornparken/gribskov@gribskov.dk

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Handlingsplan for øget gennemførelse

Handlingsplan for øget gennemførelse Handlingsplan for øget gennemførelse SOSU-uddannelserne 2009 Institutionens navn: SOSU Nord Institutionsnummer: 851452 Dato: Underskrift: (bestyrelsesformand) Indsæt link til skolens handlingsplan 2009

Læs mere

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted

Sankt Annæ Gymnasium. Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164. Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium Uddannelsesplan for Sankt Annæ Gymnasium Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Merete Emcken me@sag.dk Tlf : 36140164 Skolen som uddannelsessted Sankt Annæ Gymnasium er København

Læs mere

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning

1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 1 UCL, Læreruddannelsen. Evaluering af undervisning. Orientering til studerende. Marts 2011 Orientering om evaluering af undervisning består af: 1. Beskrivelse af evaluering af undervisning 2. Mål for

Læs mere

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark

Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Nordisk Skolesamarbejde: Elevernes velbefindende i Danmark Oplæg v/ Charlotte Wegener og Karin Villumsen Dansk Center for Undervisningsmiljø Finland den 27. og 28. september 2007 Undervisningsmiljø: Elevernes

Læs mere

Kompetencevurdering af elever.

Kompetencevurdering af elever. Kompetencevurdering af elever. Overordnede bestemmelser om vurdering af elevens kompetencer. Skolen har den overordnende holdning, at det er lysten som driver værket. Eleven skal derfor være motiveret

Læs mere

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg

Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Den lokale undervisningsplan for Grundforløbet Afsnit 2 og 3 Social- og Sundhedsskolen Esbjerg Gældende fra den 1. januar 2013 Indhold 2.0 Indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik... 1 2.1 Praktiske oplysninger...

Læs mere

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium

Undervisningseksperimentarium. Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Undervisningseksperimentarium Ida Diemar, Anja Dupont og Mikkel Randløv fra Nørre Gymnasium + Vores organisation + Vores organisation Grundlæggende principper: a) Beslutninger skal træffes så tæt som

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser

Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 16.12.2013 CBNI/JJ/etj Målet er At signalere, de krav vi stiller til eleverne, og hvordan vi vil følge op på disse.

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014.

Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra efteråret 2014. Dato 051114 Dok.nr. 148052-14 Sagsnr. 14-3899 Ref. siko Evaluering i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, efterår 2014 Samlet opsummering: I følgende dokument fremgår gennemgang af PPRs evalueringer fra

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier:

Elevens mål Elevens mål vil afhænge af det eleven udfordres med og målene kan deles i følgende tre kategorier: Den 19. januar 2015 Elevcoaching Elevcoaching er 1 af de 6 indsatser, som projektet Læring for alle afprøver i forbindelse med at bygge en konstruktiv bro mellem et intensivt læringsforløb og skolens almene

Læs mere

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress

Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Præsentation Susanne Lindeløv Louise Okon Willie Akantus Trivsel og sundhed Integration Ledige og opsagte Den Sociale Kapital på efterskole - balance imellem engagement og stress Et projekt støttet af

Læs mere

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014

Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Evalueringsrapport - Transferlæring og Supervision i Sundhedsklinikken juni 2014 Afrapportering af to fokusgrupper med studerende der har deltaget i UDDX eksperiment 2.1.2 i sundhedsklinikken Professionshøjskolen

Læs mere

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats

Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,

Læs mere

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om

Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om Information til forældre på Englystskolen om reformens indhold og konsekvenser Skole-/hjemsamarbejde i en fremtidig kontekst Information om forestående skolebestyrelsesvalg Folkeskolereformen Mål og Indhold

Læs mere

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag.

Ifølge skolens overordnede formål prioriteres idræt meget højt, da man tilstræber et vekslende samspil mellem idræt og læringen i de andre grundfag. Tilsyn Køng Idrætsfriskole i skoleåret 2011-2012 Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole er det vores opgave at føre tilsyn med elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik og engelsk

Læs mere

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau

Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau Uddannelse af inklusionsformidlere en uddannelse på PD-niveau I forbindelse med udviklingsprogrammet Et godt børneliv et fælles ansvar etablerede Ballerup Kommune i 2006 et uddannelsesforløb for medarbejdere

Læs mere

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015.

Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Sagsnr.: 2013-009827-2 Kvalitetsrapport for STU Middelfart skoleårene 2011/2012 og 2012/2013, samt udviklingsplan for 2013/2014 og 2014/2015. Skolens profil STU Middelfart er Middelfart Kommunes tilbud

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Fremtidens Mentor. -den relationskompetente procesarbejder - Kursusplan

Fremtidens Mentor. -den relationskompetente procesarbejder - Kursusplan Fremtidens Mentor -den relationskompetente procesarbejder - Kursusplan Kursusplan - Fremtidens Mentor Kursistmålgruppe Fokus for kurset: Mål: Arbejdsløse lærere, pædagoger, socialrådgivere og jobkonsulenter,

Læs mere

Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015

Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015 Lokal Undervisningsplan GF2 PAU August 2015 INDHOLD Indledning... 2 Uddannelsen... 2 Uddannelsens formål og mål... 2 Uddannelsens varighed og struktur... 5 Overgangsordning... 5 Undervisningen... 5 Undervisnings-

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2

Indholdsbeskrivelse. 1. Projektkoordinator/medarbejder...2. 2. Baggrunden for pilotprojektet...2. 3. Formål...2. 4. Målgruppe...2 Indholdsbeskrivelse Indholdsbeskrivelse...1 1. Projektkoordinator/medarbejder...2 2. Baggrunden for pilotprojektet...2 3. Formål...2 4. Målgruppe...2 5. Metode og arbejdsbeskrivelse...3 5.1. Empowerment

Læs mere

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014

Præsentation af projekt Udvikling af udeskole. 22. april 2014 Afdeling for Folkeskole og Internationale opgaver Frederiksholms Kanal 26 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Præsentation af projekt Udvikling af

Læs mere

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015

Prøvebestemmelser gældende for elever, der er påbegyndt uddannelsen efter 1.8.2015 Grundforløb 1 - Udarbejdet juni 2015 Prøvebestemmelser Grundforløb 1 Gældende for elever, der er påbegyndt uddannelse efter 1. august 2015 0 Indhold Generelt... 2 Prøver for elever på grundforløb 1... 2 Standpunktsbedømmelse... 2 Dansk, standpunktsbedømmelse...

Læs mere

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet

Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Forskningsnotat 5 Elevernes udbytte af deltagelse i Kombinationsprojektet Marianne Lyngmose Nielsen Peter Koudahl DPU juni 2011 Indhold Forskningsnotat... 3 Metode... 5 Elevernes nuværende uddannelses-,

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015

Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Udviklingsplan for Frederikssund Centrum 2012-2015 Frederikssund Centrum omfatter følgende børnehuse: Børnehuset Lærkereden Børnehuset Mariendal Børnehuset Stenhøjgård Børnehuset Troldehøjen Børnehuset

Læs mere

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation

Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Kompetenceudvikling i den lærende og eksperimenterende organisation Workshoppens indhold: Bæredygtig kompetenceudvikling Antropologisk ledelse Antropologisk frafaldsanalyse At lede på viden Tove Christensen

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer

Ny Nordisk Skole. Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Ny Nordisk Skole Inspiration til arbejdet med at følge jeres forandringer Hvorfor følge forandringerne i jeres pædagogiske praksis? 3 Undersøgelse af børns og unges perspektiver 4 Observationer af den

Læs mere

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011

BESKRIVELSE AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 BESKRIVELSE AF AKT. OBS.STØTTEAFDELINGENS TILBUD JANUAR 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Daginstitutionsområdet side 3 1.1. Intensivt udviklingsforløb - 12 uger side 3 1.2. Længerevarende støtteforløb side

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud?

Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Antropologisk blik på klasserummet- hvad får de unge til at blive eller droppe ud? Slutkonference i Preventing Dropout 20. november 2014 Malmö Börshus Baggrund og kontekst Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium

Læs mere

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder?

Hvordan håndteres. den svære samtale. i mindre virksomheder? Hvordan håndteres den svære samtale i mindre virksomheder? 1. Den svære samtale 2. Forberedelse til samtalen 3. Afholdelse af selve samtalen 4. Skabelon til afholdelse af samtalen 5. Opfølgning på samtalen

Læs mere

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010

Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Læsevejledningen november 2010 Social- og Sundhedsskolen Syd Den lokale læsehandlingsplan på Social- og Sundhedsskolen Syd Bjergparken 6200 Aabenraa Telefon 73 33 43 00 www.sosu-syd.dk e-mail: sosu@sosu-syd.dk Indholdsfortegnelse Forord...

Læs mere

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse

Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Anvendelse af antropologiske metode og analyse til undersøgelse af frafald og fastholdelse Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium marts 2015 2 Introduktion til antropologisk frafalds- og fastholdelsesundersøgelser

Læs mere

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik

Studieordning 2015-2016 Læreruddannelsen UCC Blaagaard/KDAS, Bornholm og Zahle 23-08-2015. Bilag 3: Praktik Bilag 3: Praktik Modulbeskrivelser PRAKTIK... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU I... 2 MODUL: PRAKTIK NIVEAU II... 4 MODUL: PRAKTIK NIVEAU III... 6 Tilrettelæggelse af prøver i praktik på niveau I, II og III...

Læs mere

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet

Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Fastholdelsesarbejdet på Campus Vejle Handelsgymnasiet Indhold 1. Optagelse på handelsgymnasiet 2. Introduktionsforløb på handelsgymnasiet 3. Kontaktlærerfunktion 4. Fastholdelsesvejledning a. Generelt

Læs mere

Kvalitetsinitiativer (FL 2013)

Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Kvalitetsinitiativer (FL 2013) Til inspiration Regeringen indgik den 8. november 2012 en finanslovsaftale med Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti om: Bedre erhvervsuddannelser

Læs mere

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger

Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Åløkkeskolen marts 2015 Uddannelsesplan praktikniveau I for Åløkkeskolen 2015-2016. Praktiske oplysninger Kong Georgs Vej 31 5000 Odense Tlf:63 75 36 00 Daglig leder: Hans Christian Petersen Praktikansvarlige:

Læs mere

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af

TILBAGE TIL FREMTIDEN. - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland. Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af TILBAGE TIL FREMTIDEN - et tilbud for unge kontanthjælps- og dagpengemodtagere i Nordjylland Hovedresultater fra en virkningsevaluering foretaget af HVAD ER TILBAGE TIL FREMTIDEN? Tilbage til Fremtiden

Læs mere

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress

Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø. Temadag om. Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Fokus på forskernes psykiske arbejdsmiljø Temadag om Dit liv i et forskermiljø trivsel eller stress Mål: At sætte fokus på væsentlige problemstillinger i f.t. det psykiske arbejdsmiljø. At give inspiration

Læs mere

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015

Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Strategiplan for studievejledning og fastholdelsesindsats på Køge Handelsskole 2014-2015 Bekendtgørelse af lov om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (uddrag)

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT. Akademiuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Akademiuddannelser 2 UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLTS DIPLOMUDDANNELSER Praktisk Personlig vejledning Kontakt studievejlederne i Kompetenceudvikling og Undervisningsmidler på

Læs mere

Generel information om skolen

Generel information om skolen Generel information om skolen Generel information om skolen 1.3 Overordnet bedømmelsesplan Dalum Landbrugsskoles eksamensreglement og generelle eksamensregler for skriftlige eksaminer på Dalum Landbrugsskole

Læs mere

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole

Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Rammer for specialundervisning 2010/2011 på Nærum Skole Indholdsfortegnelse Side 1: Side 2: Side 2: Side 2: Side 3: Side 3: Side 4: Side 5: Side 5+6: Side 6: Indledning Prioritering og fordeling af specialundervisningsresurserne

Læs mere

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd

INSPIRATIONSKATALOG. til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd INSPIRATIONSKATALOG til arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd Introduktion Dette materiale er inspiration til tiltag i arbejdet med børn med en udadreagerende adfærd i Fredericia Kommunes tilbud

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER

DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER DEN PÆDAGOGISKE VISION, MÅL OG STRATEGIER Pædagogik SOSU Sjælland har en pædagogik der udfordrer, udvikler og uddanner Faglighed SOSU Sjælland har høj faglighed i undervisningen Undervisningsmiljø SOSU

Læs mere

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider

Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Beskrivelse af specialklasser på skolernes hjemmesider Tema Organisering Grundoplysninger Hasle Skole har to specialklasser. Begge begyndt som børnehaveklasse i henholdsvis 2010 og 2011. Klasserne har

Læs mere

d or livet Læring f StudieNor

d or livet Læring f StudieNor i d Stu d r o N e Læ r livet r o f ing Velkommen til StudieNord StudieNord er et uddannelses- og aktivitetstilbud for dig, som er i alderen 15-26 år. Ønsker du: At kvalificere dig til videre uddannelse

Læs mere

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser

Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Uddrag af antropologiske frafaldsog fastholdelsesundersøgelser Set fra elever og studerendes perspektiv Det erhvervsrettede uddannelseslaboratorium februar 2014 2 Uddrag af antropologiske frafalds- og

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen

Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulbeskrivelse for modul 12 Tværfaglighed og Psykomotorik Psykomotorikuddannelsen Modulets titel: Tværfaglighed og psykomotorik Tema: Modulet retter sig mod selvstændig og kritisk professionsudøvelse

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted

Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Skolens uddannelsesplan som læreruddannelsessted Krogårdskolen Adresse Skoleager 1, 2670 Greve Webadresse: www.krogaaardskolen.dk Telefon: 43 97 31 35 Kontaktoplysning generelt: krogaardskolen@greve.dk

Læs mere

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014

Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Notat om ansøgningsrunden til A.P. Møller Fonden efteråret 2014 BUU godkendte på sit møde den 2.4.2014 en strategi for ansøgning om midler fra A P Møller Fonden og bad

Læs mere

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle

Notat. Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Notat Til Styregruppen bag projekt Lige muligheder for alle Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Opfølgning på evaluering af projekt Lige muligheder for alle Baggrunden for notatet Dette notat er en

Læs mere

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE

Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Socialrådgiverdage 2013 ADK20.13 KVALITETSMODEL FOR SOCIALT ARBEJDE Fonden for Kvalitetsudvikling Viden og Dokumentation Fonden arbejder for At forbedre vilkårene for udsatte børn, unge og voksne At kvalificere

Læs mere

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense

Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra

Læs mere

Pædagogisk kvalitet. Medarbejdere, kompetencer og trivsel. Forventninger til den enkelte afdeling (her HG Ballerup) Indsats Hvordan Hvem Hvornår Mål

Pædagogisk kvalitet. Medarbejdere, kompetencer og trivsel. Forventninger til den enkelte afdeling (her HG Ballerup) Indsats Hvordan Hvem Hvornår Mål Handleplanen for HG Ballerup (niveau 2) for skoleåret 2014 2015 er udarbejdet på baggrund af EUDs handleplan (niveau 1), - som har følgende overordnede indsatsområder: Pædagogisk kvalitet Medarbejdere,

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter

Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Strategiplan 2013 for Job og Voksencenter Evaluering af strategiplanen og effektmålene for sidste år: Job- og Voksencentret strategiplan for 2012 havde 4 indsatsområder; Forebyggelse o er gået igen i langt

Læs mere

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ...

Social- og sundhedsuddannelsen. Retningslinjer for. praktikuddannelsen ... ... Retningslinjer for praktikuddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen Forord Social- og sundhedsuddannelsen er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske og praktiske undervisning sammen med

Læs mere

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune

Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Dato 07.02.2011 Dok.nr. 764907 Sagsnr. 752309 Ref. edni Titel Systemisk Analyse af Pædagogisk Praksis et pilotprojekt i Dagtilbud i Varde kommune Baggrund Med baggrund i Varde Kommunes overordnede Børn

Læs mere

MENTOR/PORTFOLIO. - talent og mo+va+on

MENTOR/PORTFOLIO. - talent og mo+va+on MENTOR/PORTFOLIO - talent og mo+va+on HYPOTESE Når den studerende stø,es i at formulere og forfølge personlige mål i studiet, og når underviser og studerende sammen evaluerer udviklingsprocessen i forhold

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling

Ansøgning om økonomisk støtte til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling Ansøgning om økonomisk støtte til udvikling af statens arbejdspladser og personalegrupper gennem strategisk og systematisk kompetenceudvikling d. 26.11.2014 Institutionsoplysninger Ressortministerium Undervisningsministeriet

Læs mere

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010

Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Kvalitetsudviklings-og evalueringsplan for Ordrup Gymnasium 2009-2010 Ordrup Gymnasiums kvalitetsudviklings- og evalueringsplan indeholder udvalgte områder fra skolens evalueringsstrategi, en række områder

Læs mere

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål

Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål 1 Hjælp til at opstille kompetencelæringsmål Dette skal hjælpe til at udstationeringer kan blive så målrettede som muligt. Vi definerer først begreberne kompetence og kompetenceudvikling. Derefter præsenterer

Læs mere

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport

Hjemly Kvalitets- og tilsynsrapport Hjemly 2013 Kvalitets- og tilsynsrapport Sags-id: 28.00.00-A00-3-13 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Oplysninger om institutionen... 4 3. Lærings- og udviklingsmiljø... 5 3.1 Institutionens lærings- og

Læs mere

17½ års samarbejde i Aarhus

17½ års samarbejde i Aarhus 17½ års samarbejde i Aarhus Vi er en stor kommune vi kan ikke bo sammen, så vi må formalisere overgangene. I Jobcentret har vi samlet indsatserne for de unge under 30 år. Organisationsdiagram Jobcenter

Læs mere

Samspil mellem uddannelse og erhverv

Samspil mellem uddannelse og erhverv Samspil mellem uddannelse og erhverv PROGRAM 2: SAMSPIL MELLEM UDDANNELSE OG ERHVERV UDVIKLINGSLABORATORIET FOR TRANSFER Hvad er på spil? Erhvervsrettede uddannelser er kendetegnet ved at de kombinerer

Læs mere

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium

Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Vejlednings- og fastholdelsesinitiativer i studievejledningen på Nærum Gymnasium Studievejledningen giver her en kort oversigt over, hvilke områder der fokuseres på. Oversigten er møntet på alle interessenter

Læs mere

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb

Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Tillægsansøgning om Det gode ressourceforløb Benyttes hvis kommunen allerede har indsendt ansøgning til empowermentprojektet Ansøger Kommune Hedensted Navn og titel på projektansvarlig HC Knudsen, beskæftigelseschef

Læs mere

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER

ICF s PROFESSIONELLE COACHING KERNEKOMPETENCER De følgende elleve centrale coaching kompetencer er beskrevet for at skabe større forståelse for de færdigheder og tilgange, der anvendes i moderne coacharbejde som defineret af ICF. De vil også kunne

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk

Læs mere

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009.

Selvevaluering 2009. En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Selvevaluering 2009 Forord En enig bestyrelse og medarbejderstab pegede på kontaktgruppens funktion som grundlag for vores selvevaluering 2009. Følgende formulering fra vores værdigrundlag har dannet udgangspunkt.

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus

Notat om studiedage på Pædagoguddannelsen Århus Notat om e på Pædagoguddannelsen Århus VIA University College Gældende fra maj 2015 STUDIEDAGE enes formål er at understøtte den studerendes tilegnelse af praktikkens kompetencemål. Professionshøjskolen

Læs mere

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med:

Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: Tilsynets opgave Som tilsynsførende på Køng Idrætsfriskole har vores opgave været at føre tilsyn med: 1:Elevernes standpunkt i dansk, regning/matematik, engelsk og idræt. 2: At skolens samlede undervisningstilbud,

Læs mere

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015

Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Erhvervsuddannelsesreformen og systemunderstøttelse 2. marts 2015 Læringskonsulenter Erhvervsuddannelserne Undervisningsministeriet Afdelingen for Ungdoms- og Voksenuddannelserne Center for de Erhvervsrettede

Læs mere

- en effektundersøgelse

- en effektundersøgelse SKOLESTØTTE til børn i familiepleje - en effektundersøgelse Hvordan kan man bedst støtte op om god skoletrivsel, inklusion og faglig udvikling for børn i familiepleje? Dette forskningsprojekt skal undersøge

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE

OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE OM MENTORFUNKTIONEN I VIRKSOMHEDSCENTRE Dette notat beskriver mentorfunktionen i virksomhedscentrene. Denne funktion omfatter mange andre elementer end mentorfunktionen i individuelle virksomhedsforløb

Læs mere

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet

PRAKTIKBESKRIVELSE. A. Beskrivelse af praktikstedet PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode

Læs mere

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?

Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel

Læs mere

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer

Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer Indsatsgrupper for langtidsledige i Struer 1 Indsatsgrupper med risiko for eller med langtidsledighed Indsatsgruppe Mål og delmål for indsatsgruppen Indsatser og tilbud Forventede effekter 1) Ved ikke

Læs mere

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU

FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU FLEKSIBLE UNDERVISNINGS- OG LÆRINGSFORMER I AMU Carla Tønder Jessing og Ulla Nistrup Oplæg på Forsøgs- og udviklingskonference på VEU-området: Praksisbaseret viden og vidensbaseret praksis Den 6.-7. december

Læs mere

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland

Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland Case-beskrivelse kategori 3: Projekt på Esbernhus i samarbejde med SOSUskoler i Region Sjælland 24. september 2010 At medarbejdere, brugere og pårørende kan se sig selv i relation til andre og andet giver

Læs mere

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015

Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt

Læs mere