Regional Udviklingsplanlægning i Nordjylland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Regional Udviklingsplanlægning i Nordjylland"

Transkript

1 Regional Udviklingsplanlægning i Nordjylland Vilkår og muligheder for forankring og ejerskab Carsten Jahn Hansen Center for Regional Udvikling & Forskningsenheden Land Management Institut for Samfundsudvikling og Planlægning Aalborg Universitet

2 Nøgleord: Regional udviklingsplanlægning, strategisk planlægning, netværk, samarbejde, dialog Tryk af UNI.PRINT, Aalborg Universitet ISBN nr

3 Forord Denne rapport præsenterer og diskuterer intentioner, erfaringer og udfordringer vedrørende den regionale udviklingsplanlægning (RUP). Fokus er hovedsagligt på diskussion af vilkår og muligheder for forankring og skabelse af medejerskab i forbindelse med etableringen af regionale udviklingsstrategier og -planer. Der tages udgangspunkt i Nordjylland som eksempel. Rapportens målgruppe er både politikere, embedsmænd, interesseorganisationer, forskere og andre med interesse for regional udviklingsplanlægning samt for nye styreog samarbejdsformer i planlægningen. Rapporten afslutter forskningsprojektet Regional Udviklingsplanlægning vilkår og muligheder for forankring og ejerskab, støttet af Center for Regional Udvikling, Aalborg Universitet. Projektet blev gennemført i perioden januar-november 2007 og har ud over nærværende rapport resulteret i, eller været medvirkende til, følgende publikationer: -Hansen, C. J. & Vestergaard, J. (2007) Regional Udviklingsplanlægning i Nordjylland, bidrag til bogen Regional Udvikling, Center for Regional Udvikling, Aalborg Universitet. -Hansen, C. J., Richardson, T. & Arleth, M. (2007) Imagining and Governing Regions and Cities? Exploring challenges and opportunities for dealing with climate change, 51 st IFHP (International Federation for Housing and Planning) World Congress Futures of Cities, Copenhagen, Denmark, September. -Tait, M. & Hansen, C. J. (2007) Trust and Governance in Planning, AESOP Annual Conference, Naples, Italy, July. -Hansen, C. J., Lorentzen, A. & Lassen, C. (2007) Governance in the Experience-oriented City? Regional Studies Association Annual Conference, Lisbon, Portugal, April. Projektet var ganske enkelt ikke blevet til uden medfinansiering via Center for Regional Udvikling stor tak til sekretariatet, ved Lisbeth Tved Linde, og centerleder Jesper Christensen for god opbakning og support. En særlig tak skal også lyde til planchef Jes Vestergaard, Region Nordjylland, som trods mængder af nye arbejdsopgaver alligevel har taget sig tid til både møder, interview, en del s, et medforfatterskab på et bogbidrag og samtaler om RUP en. Jesper Nygård Kristensen skal have en stor tak for at ville bruge det meste af sin sommerferie på at indsamle og systematisere data. Tak til Tommy Tvedergaard Madsen for tilsendt materiale og opmærksomhed omkring mailinglister, og tak til Mette Arleth, Tim Richardson, Malcolm Tait, Anne Lorentzen, Per Toppenberg samt min Land Management afgangsprojektgruppe bestående af Lars Gilje, Anders Josefsen og Anne Mette Kjær for samarbejde og diskussioner vedrørende regional udviklingsplanlægning. Sidst, men på ingen måde mindst, skal lyde en stor tak til interviewpersonerne, som velvilligt har stillet både tid og et åbenlyst engagement til rådighed Jes Vestergaard (Region Nordjylland), Mikael Jentsch (Frederikshavn kommune), Jan Krogh (Thisted kommune), Per Flemming Laursen (Morsø kommune), Torben Pedersen (HTS, Aalborg) og Ole B. Sørensen (Regionsrådsmedlem i Nordjylland). Carsten Jahn Hansen November

4 4

5 Sammenfatning Den regionale udviklingsplanlægning (RUP) er et helt nyt strategisk værktøj i dansk planlægning. RUP en er udpeget som et omdrejningspunkt for regionernes nye rolle som regionale udviklingsdynamoer. Med fokus på Nordjylland præsenterer og diskuterer denne rapport baggrunden og konkrete udfordringer og muligheder vedrørende forankring af den regionale udviklingsplanlægning blandt en række aktører. RUP en kan ses som en statsligt initieret opfordring til en fælles regional-kommunal planstrategisk fortolkning og positionering i forhold til globaliseringen. Igennem rapporten bliver det endvidere klart, at RUP en også er et udtryk for nyere og mere generelle forandringstendenser i styre- og samarbejdsformer. Der er i dansk planlægnings sammenhæng tale om en ny type institution, som via dialog, samarbejde samt nede-fra-og-op og behovsstyret koordinering selv skal skabe sin egen identitet og handlekraft. Hvor amterne før kunne basere deres virke på myndighedsinstrumenter, og dermed legalitet, så hedder regionens værktøjer nu bla. forankring, gennemsigtighed og tillid. Dette indebærer i stedet et fokus på legitimitet, og særligt (selv-)skabelsen af legitimitet i et ikke fastlagt samspil mellem ikke fastlagte aktører. Den nordjyske RUP proces har hidtil båret præg af at være tværgående organiseret, åben, bred og aktør-fokuseret. Kernen i organiseringen har været en politisk og en administrativ styregruppe (med sekretariat) samt syv temagrupper, der tilsammen skulle virke som en ramme for diskussion og opbygning af en regional udviklingsplan. Processen har primært bygget på professionelle aktørers deltagelse, dvs. repræsentanter for både folkevalgte politiske organer samt erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og interesseorganisationer. Men processen har dog endnu ikke haft tilstrækkelig mulighed for at brede sig i baglandet. Dette medfører, at etableringen af en bred og dyb (ind i kommunerne og ud til borgerne) koordinering, integration og legitimitet endnu står tilbage som en væsentlig udfordring. RUP processen har indebåret en nødvendig fornyelse og ændring af roller såvel som den regionale plankultur. Særligt de regionale embedsmænd og den administrative styregruppe har indtaget en central faciliterende og katalyserende rolle, mens de regionale politikere har været mere tilbageholdende. I lyset af denne plantypes åbne, brede og netværksorienterede natur kan det virke selvmodsigende, at politikerne ikke har været en større del af processen undervejs. Man kan derfor indtil videre konstatere en fremvækst af en netværksembedsmand, mens netværkspolitikeren tilsyneladende lader vente på sig. De nye roller stiller under alle omstændigheder store krav til koordinering og integration af forskelligartede interesser og magtforhold. Da myndighedsinstrumenterne er væk, må dette hvile på opbygning af et nyt tillidsforhold mellem de deltagende parter. Etablering af nye tillidsrelationer er et afgørende værktøj for opbygningen af regionens legitimitet dvs. for opbygningen af andre parters accept af og opbakning bag den nye regions rolle og virke. I afstemning og koordinering af interesser og magtforhold er der desuden fokus på forhandling og aftaler mellem parter aftaler som man eksempelvis indgår af forskellige årsager og på baggrund af forskellige interesser. I sådan et spil har det været afgørende, at man er blevet hørt, og at der ikke i processen er skabt fjender eller ofre. Dette har været formuleret som afgørende for etablering af et bredt ejerskab, fordi ofre ikke føler sig medansvarlige i videre processer. I den sammenhæng bliver det en afgørende udfordring 5

6 for RUP-samarbejdet at få løst op for en tilsyneladende interessekonflikt angående, hvorvidt Aalborg vil orientere sig i forhold til regionen eller det østjyske bybånd. Her synes flere aktører at gå på listefødder uden at det bidrager til en egentlig afklaring. Rapportens analyser giver anledning til udpegning af følgende muligheder og/eller anbefalinger angående den fortsatte proces: -Videreudvikle ny planlogik, baseret på etablering af normer, værdier og nye etiske (professionelle) standarder, der udbygger og signalerer fælles forståelse, fælles sprogbrug og fællesskab samt opnår synergi-effekter og dermed merværdi. -Videreudvikle særlige værdier og normer for samarbejde, dialog og regionens nye proces- og netværksorienterede samt tillidsskabende professionalitet. Mål: RUP en og regionen som flagskib for det gode samarbejde. -Proces-dynamik: Tag konfrontationer tidligt, men undgå at skabe fjender mens det står på. Ofre bliver ikke medejere! Udvikle og fastholde netop de tillidsrelationer, som RUP en vil være afhængig af. -Afklare og afstemme forholdet mellem regionens og Aalborgs interesser. -Sikre en mere omfangsrig og aktiv involvering af både regionale og kommunale politikere som netværksagenter og -deltagere. -Sikre passende balance mellem en fornyelse af kommende RUP organisering og en kontinuitet i forhold til den hidtidige proces. Sikre både politiske og administrative bærere af samarbejdskulturer, tillidsrelationer, alliancer og helhedsperspektiver. -Sikre samspil mellem helhedsperspektiver og konkrete initiativer. -Afklare og tydeliggøre rollefordelingen mellem regionsrådet, rådgivende fora, KKR, enkelte kommuner, samt evt. nye styregrupper, udvalg, arbejdsgrupper, mv. -Understøtte RUP ens videreformidling og medforpligtelse i de kommunale organisationer samt i diverse interesseorganisationer. Eksempelvis etablere aftaler, partnerskaber eller forsøgsprojekter mellem regionen og en eller flere kommuner. -Gøre kommunerne opmærksomme på, at adgang til EU-midler forbedres, såfremt kommunerne kan påvise lokal-kommunal-regional sammenhæng i planlægningen. -Udbygge regional gennemsigtighed, samt kommunikations- og formidlingsindsats i forhold til medier og offentlighed. -Fastholde og videreudvikle RUP-arbejdet som en selvkritisk læreproces. -Udbygge statslig mediering af erfaringer om RUP processer på tværs af regioner. Kan de hidtidige overvejende positive erfaringer med RUP-arbejdet i Nordjylland overføres til andre regionale processer? En række grundlæggende forhold vil givetvis kunne overføres, såsom de generelle måder at skræddersy egen organisering på og måder at arbejde på. Men andre mere steds- og regional/lokal kultur-afhængige forhold kan være sværere at transformere, såsom nordjysk social kapital og at den nordjyske administrative region stemmer rimeligt overens med en regional funktionel sammenhæng. Dertil kan Nordjylland i lyset af globaliseringen og økonomisk omstrukturering hævdes at være under et fælles problempres, hvilket potentielt også skaber gode vilkår for et pres for fælles handlen. Det er således ikke sikkert, at andre regioner i et tilsvarende omfang ville kunne udnytte strukturreformens grundlæggende ændringer af styreformer og vilkår for samarbejdsformer. Dette må staten naturligvis være opmærksom på, såfremt den ønsker at evaluere og eventuelt revidere reformens rammer for regionalt-kommunalt samspil om regional udvikling og planlægning. 6

7 Indholdsfortegnelse FORORD... 3 SAMMENFATNING INDLEDNING Metode og fremgangsmåde Case-studie metode NYE STYRE- OG SAMARBEJDSFORMER Hierarkier og netværk mod nye koblinger og samspil REGIONAL UDVIKLINGSPLANLÆGNING BAGGRUND REGIONAL UDVIKLINGSPLANLÆGNING I NORDJYLLAND En vanskelig start Etablering og organisering af processen Temagrupperne Supplerende aktiviteter Sammenskrivning af RUP-forslag, og den videre proces ANALYSE OG DISKUSSION UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Hvad er RUP en? Organisering og proces erfaringer og udfordringer Tværgående organisering, snitflader og alliancer Rolle- og kulturforandringer Kommunikation, også med borgere og medier Koordinering og sammenskrivning af RUP-forslag Viden og ressourcer Den videre proces muligheder og anbefalinger: hvad kan RUP en blive? Mod ny planlogik? Merværdi, tillid, samarbejde samt fælles forståelse og sprogbrug Fundamentet for de nye processer og organisationsformer RUP ens forankring og gennemførelse hos aktørerne? KONKLUSION REFERENCER

8 8

9 1 Indledning Strukturreformen har ændret det politiske og administrative Danmarkskort ganske væsentligt. Dette har blandt andet haft betydelige konsekvenser for det danske plansystem og i særlig grad for vilkår og muligheder for varetagelse af regional udvikling og planlægning. Før strukturreformen kunne det danske plansystem karakteriseres som hierarkisk og baseret på et rammestyringsprincip, der blandt andet sikrede, at amterne fungerede som både planlæggende og forvaltende myndighed over kommunerne. Gennem regionplanen kunne amtet eksempelvis fastlægge grænser for kommunale arealudlæg til erhvervs- og boligudbygning. Den regionale planlægning var således i høj grad arealregulerende, og mange kommuner har af samme grund betragtet regionplanen som begrænsende i forhold til lokal udvikling. Med strukturreformen er amterne og regionplanlægningen blevet erstattet med regioner, der nu ikke længere skal fungere som den arealregulerende storebror, idet kommunerne og staten har overtaget langt hovedparten af den fysiske planlægning. I stedet skal regionerne sikre den nødvendige koordination mellem kommunerne samt forestå en mere overordnet og strategisk udviklingsplanlægning for regionerne. Regionale udviklingsplaner 1 er således udpeget som et omdrejningspunkt for regionernes nye rolle som regionale udviklings-dynamoer (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2004, s.73). Regional udviklingsplanlæg-ning er et helt nyt fænomen i dansk planlægning og i strategisk udvikling af de forskellige dele af landet. Traditionelle virkemidler er blevet erstattet af forventninger fra særligt statslig side om, at regionerne kan nå frem til strategier og planer for regional udvikling i samarbejde og dialog med en række parter, herunder specielt kommunerne. Mange taler derfor om en forandring fra regionens kommuner, dvs. amtet som myndighed over kommunerne, til kommunernes region, hvor regionen i stedet ses som redskab for kommunerne. Hvis den regionale udviklingsplanlægning skal leve op til forventningerne, må det være af særlig interesse for en lang række parter at se nærmere på og forsøge at drage læring af de hidtidige konkrete erfaringer med nystartede regionale planprocesser. Med fokus på Nordjylland præsenterer denne rapport derfor baggrunden og en række udfordringer og muligheder vedrørende forankring af den regionale udviklingsplanlægning. 1 Igennem rapporten vil betegnelsen RUP blive anvendt flittigt som synonymt med både den regionale udviklingsplan og den regionale udviklingsplanlægning. Det er ikke nødvendigvis altid hensigtsmæssigt, da det netop kan være af betydning at skelne mellem plan (produkt) og planlægning (proces). I de fleste tilfælde skulle den rette sammenhæng dog være åbenbar. Dertil anvendes RUP en i høj grad allerede som en bred betegnelse i praksis blandt de aktører, der til daglig beskæftiger sig med emnet. 9

10 1.1 Metode og fremgangsmåde Hvordan når rapporten frem til at opfylde ovenstående målsætning? Det er på mange måder især hensigten med denne rapport at holde et spejl op foran aktører og interessenter i RUP en. Set ud fra og på tværs af aktører og interesser i Nordjylland: hvad kan på nuværende tidspunkt siges om RUP en, dens foreløbige virke, udfordringer og muligheder? Det er en tilgang, der synes at matche empirien godt det meget komplekse samspil mellem aktører og interesser stiller først og fremmest krav til i det hele taget at få skabt et overblik. Dertil synes det kendetegnende for RUP processen i Nordjylland, at den i sig selv, så at sige, er søgende, diskuterende og spejlende i sin fremfærd og sit selvsyn. Mange aktører synes i disse måneder, mod slutningen af 2007, på udkig eller ligefrem åbenlys jagt efter at afklare og forstå, hvad RUP en er, og hvad RUP en konkret kan blive og bruges til. Derfor er valgt en meget kontekstnær tilgang, som giver disse aktører god plads til selv at forklare sig og til at hjælpe med at opbygge et forhåbentligt mere samlet billede eller snapshot af baggrunden samt udfordringerne og mulighederne vedrørende forankring af den regionale udviklingsplanlægning. For yderligere at kunne diskutere, forstå og måske oven i købet bidrage til at videreudvikle RUP en inddrages også mere generelle betragtninger og perspektiver vedrørende forandringer i styre- og samarbejdsformer i planlægningen og i strategisk udvikling af regionale-lokale områder. 2 RUP en kan i høj grad ses som et nøgleeksempel på sådanne forandringer. Rapporten er derfor opbygget på følgende måde: I kapitel to gives en kort introduktion vedrørende forandringer i styre- og samarbejdsformer mhp. at levere en baggrundsforståelse til brug for diskussion af RUP en senere i rapporten. I det efterfølgende kapitel tre vil de nye overordnede rammebetingelser for strategier og planer på det regionale niveau blive beskrevet. Derefter fokuserer kapitel fire på RUP en i Nordjylland, særligt på at beskrive RUP ens konkrete etablering, organisering og proces. I kapitel fem gennemføres både vha. af aktørernes egne forklaringer og via baggrundsforståelsen om forandringer i styre- og samarbejdsformer først en opridsning og analyse af en række af de konkrete erfaringer og udfordringer, som på nuværende tidspunkt kan identificeres på baggrund af det nordjyske eksempel. Derefter diskuteres og debatteres nogle af mulighederne for forankring af den regionale udviklingsplanlægning, 2 Her ville en sammenligning med sideløbende planprocesser i de fire resterende danske regioner naturligvis have været relevant. Men det begrænsede budget samt den korte tidsramme for dette projekt har ikke muliggjort dette. Det synes oplagt, at en opfølgning på dette projekt (også) tager denne udfordring op. 10

11 igen primært i lyset af de nordjyske erfaringer. Endeligt afsluttes og konkluderes rapporten i kapitel Case-studie metode Projektet bygger på et case studie af etableringen og udviklingen af den regionale udviklingsplanlægning i Nordjylland. Projektets undersøgelsesmetode, og dermed også case studie metoden, bygger primært på dokumentstudier, litteraturstudier, interviews samt egne observationer og samtaler med involverede aktører: -En lang række konkrete dokumenter er blevet anvendt, herunder adskillige hundrede siders notater, rapporter, analyser, mødereferater, konferencemateriale og hjemmesider, som er blevet udarbejdet af aktørerne involveret i RUP en. -En litteratursøgning er gennemført med fokus på regional udvikling og nye planlægningsformer, særligt med fokus på forandringer i styre- og samarbejdsformer. Der er primært tale om forskningspublikationer, som i projektet er blevet anvendt til at forsøge at forstå og perspektivere RUP en i Nordjylland. -Der er gennemført seks interviews (i oktober-november 2007), hver af 1-1½ times varighed, med nøgleaktører. Interviewende er alle blevet transskriberet, hvilket har resulteret i alt 70 sider interview-udskrift. Interviewende publiceres ikke samlet men indgår i stedet som grundlag for denne afrapportering. Citater fra interviews indgår i et betydeligt omfang i rapporten som en hjælp til at beskrive, forstå og diskutere RUP en. Dette er sket med interviewpersonernes godkendelse. -Rapportens forfatter har medvirket som observatør ved to officielle arrangementer i forbindelse med tilblivelsen af RUP en i Nordjylland; en Kick-off konference i februar 2007 og en Basar for temagrupper i april Endelig er der generelt i undersøgelsen og denne afrapportering forsøgt anvendt et trianguleringsprincip, hvor eksempelvis påstande om hændelsesrækkefølge eller hvem-sagde-eller-gjorde-hvad-hvornår så vidt muligt er forsøgt krydschecket vha. både dokumentstudier og interviews. I tilfælde hvor der tolkes på, og diskuteres en opfattelse eller forståelse af, hvad RUP en eksempelvis er eller kan blive til, vil brugen af dette princip typisk kun være relevant, hvis der eksempelvis hævdes at være nye generelle tendenser eller strømninger (eksempelvis kulturforandringer) på vej. Trianguleringsprincippet giver eksempelvis ikke mening, hvis hensigten i stedet er at give udtryk for en enkelt parts synspunkter og kontrastere disse med andre parters synspunkter. 11

12 12

13 2 Nye styre- og samarbejdsformer Den regionale udviklingsplanlægning synes i høj grad at være et dansk nøgleeksempel på nytænkning og forandring af styre- og samarbejdsformer i forhold til regulering, diskussion og planlægning af lokal-regional udvikling. Disse forandringstræk er dog ikke enestående, men kan på mange måder også relateres til mere generelle og internationale tendenser. Dette kapitel præsenterer derfor, ganske kort, hvilke tendenser og forandringer, der synes at være tale om. Formålet er at præsentere en grovskitse, eller en åbning, til at begynde at forstå og fortolke RUP en. Senere i rapporten, i kapitel 5, vil denne grundforståelse blive anvendt i samspil med aktørernes egen forståelse. Således danner dette kapitel en baggrund for at kunne kvalificere analysen, diskussionen og forståelsen af RUP en i Nordjylland. 2.1 Hierarkier og netværk mod nye koblinger og samspil I dag er aktører i politik og planlægning ofte stillet overfor krav om at skulle håndtere en øget fragmentering, differentiering og kompleksitet i samfundslivet. Det viser sig blandt andet, når der opstår koordineringsproblemer ved tværgående udfordringer eller opgaver mellem både offentlige myndigheder, virksomheder, interesseorganisationer og borgere, men ofte også internt i politisk-administrative organisationer. Traditionelle top-down og hierarkisk orienterede systemer, forvaltninger og organisationer har ofte svært ved at håndtere sådanne problemer, og som konsekvens heraf ses en fremvækst af nye fora og samarbejdsrelationer, der typisk er mere netværksprægede, dialog-orienterede, fleksible og tværgående. (Se bla. Hajer & Wagenaar, 2003; Dryzek, 2000; Forester, 1999; Castells, 1996; Bogason et al, 2004; Scott et al, 2004; Sehested, 2002 og 2003; Stoker, 1998; Uslaner, 1999) I de seneste år synes politik og planlægning således at have undergået forandringer, der både i samfundsvidenskaben og i praksis i stigende grad er blevet karakteriseret ved hjælp af begreber som dialog, samarbejde, netværk og new public management. 3 Generelt hævdes det, at traditionelle hierarkisk opbyggede institutioner og systemer i tiltagende omfang har svært ved at håndtere samtidige og ofte mere globalt betingede hastige sociale, teknologiske og økonomiske forandringer gennem skematiske top-down tilgange i udvikling, styring og regulering måske særligt i forbindelse med regional-lokal udvikling samt fysisk planlægning og anden regulering af arealanvendelse. Som svar på en tilsyneladende manglende rækkevidde af forudbestemte løsninger og tilgange, hævdes det, er der vokset en række uformelle og ofte ad hoc prægede styre- og samarbejdspraksisser 3 Dette afsnit er først og fremmest baseret på Hansen (2006). 13

14 frem. Det ses eksempelvis, når kommunale myndigheder i samarbejde med interesseorganisationer, borgere og eventuelle investorer tidligt i processen sammensætter skræddersyede fora til diskussion af ganske komplekse planlægningsproblemstillinger (eksempelvis større byomdannelser eller ny byudvikling). Sådanne praksisser er blevet karakteriseret ved hjælp af termer som dynamiske eller fluide netværk, hvor der først og fremmest er fokus på argumenterende, diskuterende og kommunikerende fremgangsmåder samt på en øget opmærksomhed og refleksivitet omkring afstemning af forventninger og spillets vilkår og regler (formelle såvel som uformelle). Der synes dermed at være bevægelser fra en monocentrisk, hierarkisk og ofte ganske lukket måde at styre og regulere på hen i mod en mere åben og netværkspræget polycentrisk tilgang. Dette viser sig typisk igennem mere interaktivitet og samarbejde mellem relevante aktører og ofte også en bredere, og nogle gange atypisk, fordeling af arbejdsbelastning og øvrige ressourcer i forsøget på at løse kollektive problemer. Det kan vise sig ved, at det ikke nødvendigvis er planlæggerne selv (i forvaltningen), der laver de første planforslag eller fremskaffer og udreder diverse typer af plandata og nyttige informationer til brug for planlægningen det kan lige så vel ske i et aktivt og tidligt samarbejde med borgergrupper, interesseorganisationer og investorer. I sådanne tilfælde bevæger planlæggeren sig mod en mere faciliterende og proces-orienteret rolle, som et alternativ til en mere traditionelt styrende, myndighedsbaseret og indholdsbestemmende rolle. Med andre ord flyttes fokus hen imod konkret og pragmatisk lokal problemløsning, fælles ansvar, samt løbende præstationsbaseret og kollektiv læring i mere åbne og ad hoc prægede arrangementer. Det gælder naturligvis ikke i alle styringssammenhænge mange problemer finder fortsat bedst deres løsning via central regulering men de nye praksisser synes at kunne tilbyde muligheder for læring og forandring i præcis de situationer, hvor klassisk-modernistiske institutioner ikke har kunnet levere varen (Hajer & Wagenaar, 2003, s.3). En grundlæggende forudsætning og drivkræft bag de nye styre- og samarbejdsformer synes at bygge på en opfattelse af gensidig afhængighed hos de involverede parter, samt en opfattelse af et behov for koordinering og samarbejde på tværs af interesser. Dette opstår, fordi problemstillingerne ganske enkelt erkendes som værende for komplekse, for uafklarede eller for ustabile til, at de i tilstrækkelig grad (og med rimeligt ressourceforbrug) kan løses centralt eller af en enkelt part. Ofte har én part eksempelvis ikke kendskab til viden, som en anden part naturligt måtte sidde inde med og det ville være for omkostningsfuldt for den første part at opdrive denne viden på egen hånd. Med andre ord drives samarbejdet ikke af idealisme og forkærlighed for at gøre det rigtige, men 14

15 snarere af en opfattelse af nødvendighed, behov samt optimeret og mere effektiv problemløsning. Det handler altså om at forbedre planlægnings- og beslutningsprocesser og -systemer samt handlingskapacitet gennem samarbejde mellem forskellige aktører og interesser. Dette kræver typisk en aktiv og tidlig involvering af aktører og ressourcer udenfor de offentlige forvaltninger, og det medfører ofte en fremvækst af nye typer af institutioner, som er dialog- og netværksorienterede, brede eller forskelligartede i deres sammensætning, selvorganiserende og skræddersyet til kontekst, muligheder og problemer (Hajer & Wagenaar, 2003). I den sammenhæng stræbes der, fordi det opfattes som et reelt og gensidigt behov, imod en autentisk dialog mhp. reelt at forandre, frem for retorisk mere positions-orienteret dialog (Innes & Booher, 2003). Men denne positive konstruerende tilgang forudsætter, at der i den specifikke situation eksisterer en kritisk masse af aktører og interesser, som kort sagt tror på (eller kan overbevises om) positive synergi-effekter og muligheden for at etablere win-win løsninger, hvor det ikke før syntes muligt. Og heri ligger også potentielt de nye styre- og samarbejdsformers akilleshæl. Ovenstående rejser nemlig en række principielle spørgsmål omkring, på den ene side, nogle iboende idealer om gensidig tillid, ligeværdighed og konsensus samt deres møde med praksis, og på den anden side, nye problemer med at koordinere, integrere samt skabe og fastholde legitimitet (se Sehested, 2003, s.30). Det afspejler med andre ord fundamentale politikdannelses- og planlægningsproblemstillinger vedrørende håndtering af magtforhold og relationer samt kobling mellem det repræsentative demokratiske system og mere markedsorienterede beslutningssystemer. Derfor er det også vigtigt at påpege, at de nye styre- og samarbejdsformer ikke her ses som erstatning, men snarere som supplement eller add-on, til mere traditionelle former. Typisk ses forsøg på at sammenkoble hidtidige og nye styre- og samarbejdsformer, bla. for at sikre og optimere en sammenhæng med beslutningssystemer i det repræsentative demokrati. Dette afspejles også i stigende grad i forskningen og publikationer om nye styre- og samarbejdsformer. Her synes der i de seneste få år at være sket en bevægelse fra en indledende begejstring over rene uformelle og frigjorte netværksdesign og processer til en erkendelse af et behov for i stedet at diskutere og søge koblinger mellem traditionelle tilgange og hierarkier og de nye fleksible netværk. Hvis man således igen retter opmærksomheden mod RUP en og dens vilkår og muligheder for forankring, kan det umiddelbart konstateres, at den nyetablerede regional-kommunale scene for strategidannelse og udvikling af regioner i Danmark kræver fornyet og givetvis 15

16 også udbygget koordination og samarbejde mellem en række forskellige parter, herunder regionen, kommunerne, erhvervslivet, interesseorganisationer, m.fl. Dette vil med stor sandsynlighed også indebære etablering af nye fora, nye former for styring, organisering og samarbejde som erstatning for et tilsyneladende styringsmæssigt tomrum på det regionale niveau. Og det vil givetvis sætte spørgsmålstegn ved grundlæggende værdier, legitimitet, samt politiske og planlægningsmæssige forståelser. Det synes derfor oplagt at studere og diskutere RUP en i forhold til ovennævnte tendenser og forandringstræk. 16

17 3 Regional udviklingsplanlægning baggrund Dette kapitel giver et kort indblik i den overordnede baggrund for den regionale udviklingsplanlægning i Danmark. De grundlæggende vilkår for den nye regionale udviklingsplanlægning udspringer af Aftale om Strukturreform, hvor regionerne får til opgave at udvikle regionale udviklingsplaner, som skal være et helt nyt og strategisk værktøj, der dækker generelle og overordnede aspekter af relevante forhold for regionens udvikling. Udviklingsplanerne skal udgøre et inspirationsgrundlag og en samlet paraply for udviklingsinitiativer i regionen (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2004, s.75). Endvidere placerede aftalen (og overførte dermed fra amterne) hovedparten af den fysiske planlægning hos kommunerne, men udbyggede samtidig statens beføjelser til at gribe ind overfor kommunernes fysiske planlægning. Dermed forenkledes lagdelingen i den fysiske planlægning, og man kan reelt tale om, at strukturreformen også medførte en reform af det danske plansystem. Figur 1. Plansystemet efter 1/ (Miljøministeriet, 2006, s.15) Reformen medførte derfor også en nødvendig ændring af planlovgivningen, og i 2006 udgav Miljøministeriet den første Landsplanredegørelse efter strukturreformen; ganske passende med titlen Det nye Danmarkskort planlægning under nye vilkår. Heri viderebearbejdedes og præciseredes konsekvenserne af strukturreformen for det danske plansystem, og det blev gjort klart, at plansystemet skulle forny sin rolle i forhold til at styrke evnen til at skabe innovation og udvikle værdiskabende løsninger for dermed at 17

18 kunne stille Danmark bedre i den globale konkurrence. Den fysiske planlægning blev tillagt en grundlæggende rolle i forhold til at bevare Danmarks særpræg og natur og samtidig skabe attraktive rammer, som f.eks. virksomheder, vidensinstitutioner og arbejdskraft tiltrækkes af og trives i (Miljøministeriet, 2006, s.10). Men det blev også slået fast, at planlægningen på kommunalt og regionalt niveau fremover skulle indtage en mere proaktiv og samarbejdende rolle i forbindelse med regional vækst og udvikling. Dette har således ført til, at den regionale udviklingsplanlægning skal opstille strategiske visioner for regionernes udvikling i et samarbejde mellem regionsråd, kommuner, erhvervsliv og en række andre aktører i regionen. Kort fortalt skal den regionale udviklingsplan (Miljøministeriet, 2007; se også Lov om Planlægning og Aftale om Strukturreform): -på grundlag af en helhedsvurdering beskrive en ønskelig fremtidig udvikling for regionens byer, landdistrikter og udkantsområder samt for natur og miljø (inkl. rekreative formål), erhverv (inkl. turisme), beskæftigelse, uddannelse og kultur. -indeholde kortbilag med overordnede men ikke præcise udpegninger, der illustrerer indholdet i planen. Regionsrådet kan stille forslag til kommune- og lokalplanlægningen. Kommuneplanerne må ikke stride mod den regionale udviklingsplan. Regionsrådet har indsigelsesret overfor kommunerne. -udarbejde et forslag som skal offentliggøres inden udgangen af den første halvdel af valgperioden på 4 år. Dvs. parallelt med kommunernes revision af planstrategier. -redegøre for 1) sammenhængen mellem den fremtidige udvikling og den statslige og kommunale planlægning for infrastruktur, 2) sammenhængen med regionens eventuelle samarbejde med tilgrænsende landes myndigheder om plan- og udviklingsmæssige emner, og 3) de handlinger, som regionsrådet vil fortage som opfølgning på udviklingsplanen. -bl.a. sikre sammenhæng mellem vækstforums erhvervsudviklingsstrategi, beskæftigelsesrådets beskæftigelsesstrategi, de lokale aktionsgruppers udviklingsstrategi, landdistriktsprogrammet, lokale og regionale Agenda 21 strategier, og andre regionale strategier og planer, fx for uddannelse og kultur. Disse hovedopgaver forudsætter blandt andet, at der skal etableres en løbende dialog mellem kommunerne og regionen om de regionale udviklingsplaner (Indenrigs- og Sundhedsministeriet, 2004, s.73). 18

19 Allerede inden igangsættelsen af den nye planlægning, og særligt i overgangsperioden op til 1/ har adskillige aktører med interesse for den regionale udviklingsplanlægning forsøgt at diskutere mere indgående, hvordan denne nye planlægning kan håndteres i praksis. Der har været stor enighed om, at det må kræve betydelige ændringer i samarbejdsformer og udvikling af nye værktøjer og fremgangsmåder, der medvirker til at få mange aktører og drivkræfter til at trække i samme retning. Miljøministeriet (2006), Amtsrådsforeningen (2006) og Oxford Research (2005; en rapport udarbejdet for Miljøministeriet) har igennem rapporter, konferencer, dialogprojekter og andre aktiviteter haft fokus på at beskrive og afklare forudgående forventninger til de udfordringer, som den regionale udviklingsplanlægning måtte møde. I den forbindelse blev forståelse af komplekse netværk og drivkræfter samt etablering af fælles forståelse, dialog, samspil, formidling og lokal forankring set som nogle af de væsentligste forhold og udfordringer for regionerne og de involverede parter. Samarbejdet med kommunerne om de regionale udviklingsplaner bliver afgørende, for kommunerne får ikke pligt til at virke for deres gennemførelse. Der bliver i høj grad tale om et fælles projekt mellem kommunerne og regionsrådet. (Miljøminister Connie Hedegaard, 29/ ) Det er vigtigt, at udviklingsprocessen designes hensigtsmæssigt, så resultaterne forankres lokalt. Samtidig er gennemsigtighed i beslutningsprocessen og initiativerne en vigtig forudsætning for, at der skabes opbakning og tillid til processen blandt de regionale aktører. Succesfuld regional ledelse afhænger i høj grad af, at der sker en stor formidlingsindsats fra start til slut, så det sikres, at de mange aktører bidrager til formulering og realisering af den samme fælles vision og strategi. (Miljøministeriet, 2006, s.33) Allerede her står det klart, at de basale instrumenter og virkemidler til realisering af en regional politik og planlægning er blevet ændret væsentligt. Hvor amterne før kunne basere deres virke på myndighedsinstrumenter, og dermed legalitet, så hedder regionens værktøjer nu bla. forankring, gennemsigtighed og tillid. Dette indebærer i stedet et fokus på legitimitet, og særligt (selv-)skabelsen af legitimitet i et ikke fastlagt samspil mellem ikke fastlagte aktører. 19

20 20

Regional Udviklingsplanlægning i Nordjylland

Regional Udviklingsplanlægning i Nordjylland Regional Udviklingsplanlægning i Nordjylland Vilkår og muligheder for forankring og ejerskab Carsten Jahn Hansen Center for Regional Udvikling & Forskningsenheden Land Management Institut for Samfundsudvikling

Læs mere

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver

Kommunernes samarbejde regionalt. KKR s rolle og opgaver Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver Januar 2010 Kommunernes samarbejde regionalt KKR s rolle og opgaver KL, januar 2010 1. udgave, 1. oplag 2010 Publikationen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:

Læs mere

Etablering af Business Region North Denmark.

Etablering af Business Region North Denmark. Punkt 9. Etablering af Business Region North Denmark. 2014-33698. Magistraten indstiller, at byrådet godkender, at Aalborg Kommune tilslutter sig det nye forstærkede samarbejde mellem de nordjyske kommuner

Læs mere

Vidensgrundlag og videndelingsproces bag større nordjyske strategier for regional udvikling

Vidensgrundlag og videndelingsproces bag større nordjyske strategier for regional udvikling Vidensgrundlag og videndelingsproces bag større nordjyske strategier for regional udvikling Brainstormingseminar 22. september 2008 Dorte Stigaard, direktør Udnytter og deler vi viden godt nok? mange parallelaktiviteter

Læs mere

HVAD SKAL NORDJYLLAND LEVE AF?

HVAD SKAL NORDJYLLAND LEVE AF? HVAD SKAL NORDJYLLAND LEVE AF? CRU - Center for Regional Udvikling Spørgsmålet i titlen på denne bog er ét, som er stillet gentagne gange. Det er måske særligt relevant at stille i Nordjylland, for selvom

Læs mere

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed

CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CIVILSAMFUND I UDVIKLING - fælles om global retfærdighed CISUs STRATEGI 2014-2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26.

Læs mere

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer

Det gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling Præsentation Thy Erhvervsforum Marts 2015 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt strategisk partnerskab i Nordjylland om vækst og udvikling:

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2014-2018 Indledning FÆLLES pejlemærker Bærende principper Tænkes sammen med 4 5 8 10 Indledning Frederikshavn Kommune er fyldt med frivillige

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Morsø Kommune er 2 politiske repræsentanter Krav 6. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Forord. På vegne af Byrådet

Forord. På vegne af Byrådet Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi i kommunen værdsætter højt, og som vi gerne vil værne

Læs mere

CISUs STRATEGI 2014 2017

CISUs STRATEGI 2014 2017 CISUs STRATEGI 2014 2017 Civilsamfund i udvikling fælles om global retfærdighed Vedtaget af CISUs generalforsamling 26. april 2014. Vores strategi for 2014-17 beskriver, hvordan CISU sammen med medlemsorganisationerne

Læs mere

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014

Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling. December 2014 Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling December 2014 Hvad er Business Region North Denmark? Nyt samarbejde i Nordjylland om vækst og udvikling Etableres af de 11 nordjyske kommuner

Læs mere

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert

Den politiske styregruppes repræsentanter fra Kommunen er Orla Kastrup Kristensen og Gert Krav 3. Hvordan parterne følger op på aftalen Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper

Krav 5. Sundhedskoordinationsudvalget Kommunal/regionale politiske styregrupper Krav 5. Hvordan parterne følger op på aftalen. Der er indgået følgende aftaler om organisering af opfølgningen af sundhedsaftalerne. Målsætningen er en sammenhængende opgavefordeling mellem de involverede

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 3 Genoptræning og rehabilitering 070314 Generel indledning.

Læs mere

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan

Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016. Proces- og tidsplan Bornholms Udviklingsstrategi (BUS) 2016 Proces- og tidsplan September 2014 Baggrund Bornholms udviklingsplan(bup) bliver omdøbt til Bornholms udviklingsstrategi (BUS), Bornholms udviklingsstrategi skal

Læs mere

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at:

DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: Personalepolitik 1. FORMÅL DTU s personalepolitik understøtter uddannelse, forskning, myndighedsbetjening og innovation ved at: - tiltrække og udvikle dygtige medarbejdere - sætte rammen for DTU som en

Læs mere

Sammenfatning af udvalgets konklusioner

Sammenfatning af udvalgets konklusioner KAPITEL 2 Sammenfatning af udvalgets konklusioner Kapitel 2. Sammenfatning af udvalgets konklusioner Danmark er et folkestyre og en retsstat. De politiske beslutninger på nationalt, regionalt og kommunalt

Læs mere

Agenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så?

Agenda. Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så? Agenda Hvorfor byregioner? Trekantområdet: Danmarks ældste byregion Trekantområdet Danmark i dag Den fælles kommuneplan og hvad så? Hvorfor byregioner? Byregioner på vej. Fremtidens vækst vil efter al

Læs mere

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange

Udvikling af. Sundhedsaftalen Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange Udvikling af Sundhedsaftalen 2015 2018 Kommissorium for Indsatsområde 4 Sundheds IT og digitale arbejdsgange 1 Kommissorium for arbejdet med indsatsområde 4 Sundheds-IT og digitale arbejdsgange 070314

Læs mere

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7

Region Midtjylland. Skitse til Den regionale Udviklingsplan. Bilag. til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007. Punkt nr. 7 Region Midtjylland Skitse til Den regionale Udviklingsplan Bilag til Kontaktudvalgets møde den 31. august 2007 Punkt nr. 7 FORELØBIG SKITSE TIL DEN REGIONALE UDVIKLINGSPLAN FOR REGION MIDTJYLLAND 1 FORELØBIG

Læs mere

strategi for nærdemokrati

strategi for nærdemokrati strategi for nærdemokrati i Slagelse Kommune 2009 Slagelse Kommune Ledelsessekretariatet Rådhuspladsen 11, 4200 Slagelse Tlf. 58 57 36 00 slagelse@slagelse.dk Visionen brandmen.dk Slagelse Kommune vil

Læs mere

Børn og Unge i Furesø Kommune

Børn og Unge i Furesø Kommune Børn og Unge i Furesø Kommune Indsatsen for børn og unge med særlige behov - Den Sammenhængende Børne- og Unge Politik 1 Indledning Byrådet i Furesø Kommune ønsker, at det gode børne- og ungdomsliv i Furesø

Læs mere

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST

HØRINGSUDKAST HØRINGSUDKAST Sammen er vi bedst - Politik for aktivt medborgerskab Forord Mange borgere bidrager personligt til fællesskabet i Assens Kommune. Det er en indsats, vi værdsætter højt, og som vi gerne vil værne om. Vi

Læs mere

Navn Business Region North Denmark er en forening bestående af nordjyske kommuner samt Region Nordjylland. Foreningens hjemsted er Aalborg.

Navn Business Region North Denmark er en forening bestående af nordjyske kommuner samt Region Nordjylland. Foreningens hjemsted er Aalborg. Vedtægter for Business Region North Denmark (BRN) 1 Navn Business Region North Denmark er en forening bestående af nordjyske kommuner samt Region Nordjylland. Foreningens hjemsted er Aalborg. 2 Formål

Læs mere

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje

Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Udkast til kommissorium for arbejdet med indsatsområde 2 Behandling og pleje Generel indledning. I 2014 skal kommuner og regioner jfr. Sundhedslovens 205 indgå nye sundhedsaftaler, som skal fremsendes

Læs mere

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014

Kommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014 Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER

POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE. Sammen om FÆLLESSKABER POLITIK FOR SAMARBEJDE MELLEM CIVILSAMFUND OG KOMMUNE Sammen om FÆLLESSKABER 1 FORORD Faaborg-Midtfyn Kommune er karakteriseret ved sine mange stærke fællesskaber. Foreninger, lokalråd, borgergrupper mv.

Læs mere

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum

NOTAT. Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske. Samspil mellem Regionsrådet og Vækstforum Regionshuset Viborg Regionssekretariatet NOTAT Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Til: Møde 22.9.2009 i Udvalg vedrørende evaluering af den politiske

Læs mere

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune Introduktion Folketinget vedtog den 1. juni 2011 en række ændringer af folkeoplysningsloven. Et centralt punkt i den reviderede lov er, at alle kommuner

Læs mere

Motorvejen, Byudviklingen og Governance

Motorvejen, Byudviklingen og Governance Motorvejen, Byudviklingen og Governance Planlægning og politik langs motorveje Lektor Carsten Jahn Hansen Ekstern Lektor Thomas S. Nielsen Lektor Henrik Harder Hovgesen Institut for Samfundsudvikling og

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Af kulturminister Marianne Jelved En national vision for folkeoplysningen i Danmark Udgivet november 2014 Kulturministeriet Nybrogade 2 1203 København

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1

LEDELSESGRUNDLAG JUNI UDKAST - DEL 1 LEDELSESGRUNDLAG JUNI 2016-1. UDKAST - DEL 1 1 VÆRDIERNE Guldborgsund Kommunes kerneopgave fremgår af planstrategien og udvalgsstrategierne: Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen tilværelse,

Læs mere

Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE. Tirsdag den 28. marts Kl

Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE. Tirsdag den 28. marts Kl DAGSORDEN REGION HOVEDSTADEN Forberedelsesudvalget DET MIDLERTIDIGE FORRETNINGSUDVALG EKSTRAORDINÆRT MØDE Tirsdag den 28. marts 2006 Kl. 12.30 Amtsgården i Hillerød, mødelokale H 3 Medlemmer: Vibeke Storm

Læs mere

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius Når kommune og frivillige skaber sammen

Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius   Når kommune og frivillige skaber sammen Kontakt: Sundhed og Ældre Udviklingskonsulent Nina Fabricius E-mail: nif@ishoj.dk Når kommune og frivillige skaber sammen At lære af andres erfaringer Når det kommer til udvikling af den offentlige sektor

Læs mere

Steddreven innovation og planlægning

Steddreven innovation og planlægning Nyborg-mødet 5.-6. februar 2016 Steddreven innovation og planlægning samarbejde mellem alle nordjyske kommuner, Region Nordjylland og AAU Carsten Jahn Hansen Center for Fysisk Planlægning, Aalborg Universitet

Læs mere

ORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE...

ORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE... Indholdsfortegnelse ORGANISATIONSPLAN OG FORRETNINGSGANGE... 3 1. GRUNDLAGET FOR REGION SJÆLLANDS VIRKE... 4 1.1 REGIONENS HOVEDOPGAVER... 4 1.2 REGION SJÆLLANDS VISION... 4 1.3 DE GRUNDLÆGGENDE ORGANISATORISKE

Læs mere

Kommissorium for den fælles projektorganisation

Kommissorium for den fælles projektorganisation Projekt Social balance i Værebro Park 28. maj 2013 Kommissorium for den fælles projektorganisation Gladsaxe Kommune og Gladsaxe almennyttige Boligselskab besluttede på møde d. 18. marts 2013 at etablere

Læs mere

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3...

Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG. Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger DEBATOPLÆG Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde, marts 2008 1 2 3... Ledelse i frivillige sociale foreninger Vi vil som frivillige sociale foreninger gerne bidrage

Læs mere

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum

Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles. Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Basisdokument for det fælles EU-kontor i Bruxelles Et samarbejde mellem Kommunerne, Region Sjælland og Vækstforum Vedtaget den 30. november 2007 1 Grundlag for det fælles EU-kontors virke...3 Beskrivelse...3

Læs mere

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007

De regionale udviklingsplaner. Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 De regionale udviklingsplaner Niels Østergård, Skov- og Naturstyrelsen + Plan09 100mile-seminar, 31.august 2007 Planlovsystemet 2007 Regionale vækstfora Erhvervsudviklingsstrategi Landsplanlægning Regeringens

Læs mere

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved Kulturministeriet: National vision for folkeoplysningen http://kum.dk/kulturpolitik/uddannelse-folkeoplysning-og-hoejskoler/folkeoplysning/... Side 1 af 1 05-03-2015 National vision for folkeoplysningen

Læs mere

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI

Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter. Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Svend Erik Rolandsen, projektchef, COWI Samspil mellem kommuneplanen og konkrete projekter Forskellige typer projekter i kommuneplanen Analyse- og udviklingsprojekter

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner

Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner 94 Kommentarer Fra Science-kommune-projekt til et naturfagsløft for alle kommuner Lene Beck Mikkelsen, NTS-centeret, Alsion, Marianne Hald, NTS-centeret Nordjylland Artiklen Hvad kan vi lære af Science-kommune-projektet

Læs mere

EJERSTRATEGI FOR KOMMUNALT EJEDE SELSKABER OG HAVNE I FREDERIKSHAVN KOMMUNE

EJERSTRATEGI FOR KOMMUNALT EJEDE SELSKABER OG HAVNE I FREDERIKSHAVN KOMMUNE EJERSTRATEGI FOR KOMMUNALT EJEDE SELSKABER OG HAVNE I FREDERIKSHAVN KOMMUNE Dato: 9. april 2014 INDLEDNING Dette notat omhandler Frederikshavn Kommunes ejerstrategi for sine kommunalt ejede aktieselskaber

Læs mere

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018

Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 Arbejdsmiljøstrategi 2014-2018 for Sociale Forhold og Beskæftigelse Den overordnede målsætning er fastholdelse og udvikling af attraktive arbejdspladser med afsæt i tankesættene for social kapital og arbejdsmiljøledelse

Læs mere

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret

Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio. kr. bidraget til at alle ejerne har været involveret Strategi 2015-18 1. Indledning... 3 2. Indsatsområder og mål... 4 3. Aktivitetsområder... 4 4. Organisering... 5 Mål: I 2018 har Copenhagen EU Office lagt grundlaget for projekttilskud på mindst 50 mio.

Læs mere

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør

Børn & Unges leadership pipeline. Direktør Forvaltningschef Leder af ledere - skoleleder, DT-leder, FU-leder Børn & Unges leadership pipeline Direktør Leder af ledere - områdechef, FU-chef Leder af medarbejder Medarbejder Niveau 1: Direktør Arbejde

Læs mere

Politik for Nærdemokrati

Politik for Nærdemokrati Politik for Nærdemokrati oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.2 Formål... 3 2 Rammer for nærdemokratiet... 4 2.1 Definition af lokalområder... 4 2.2 Lokal repræsentation...

Læs mere

Politik for Kulturhovedstad 2017

Politik for Kulturhovedstad 2017 Politik for Kulturhovedstad 2017 Vision Hvordan kan vi medvirke til, at lokale kunst- og kulturmiljøer bidrager endnu mere offensivt og værdsættes for deres kompetencer og bidrag til den samlede udvikling

Læs mere

1 www.regionmidtjylland.dk

1 www.regionmidtjylland.dk 1 www.regionmidtjylland.dk Det regionale planlægningssystem i Danmark Vicedirektør Lars Vildbrad www.regionmidtjylland.dk Disposition Strukturreformen, den utænkelige reform Den nye administrative struktur

Læs mere

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til

Læs mere

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling

Kalundborg Kommune - Vision og udvikling http://www.kalundborg.dk/vision_og_udvikling.aspx?printerfriendly=2 Side 1 af 2 Forside» Vision og udvikling Vision og udvikling Udfordringer og potentialer Statistikken taler sit tydelige sprog. Som i

Læs mere

Sociale partnerskaber

Sociale partnerskaber Sociale partnerskaber Projektbeskrivelse Projektleder: Ejnar Tang Senest revideret: 5/12/2016 Baggrund Børne- og Familieudvalget, Social- og Sundhedsudvalget og Beskæftigelsesudvalget igangsatte i august

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune

Job- og kravprofil. HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Job- og kravprofil HR- og kommunikationschef Børn og Unge, Aarhus Kommune Børn og Unge søger en forvaltningschef til at stå i spidsen for det strategiske arbejde med mennesker, kultur og samarbejde i hele

Læs mere

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune

Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune Samarbejdsaftale Mellem Aarhus Universitet og Silkeborg Kommune AARHUS AU UNIVERSITET Indholdsfortegnelse Aftalens parter... 2 Præambel... 2 Aftalens indhold... 3 1. Vækst og entrepreneurship... 3 2. Folkesundhed...

Læs mere

Strategi og kommuneplanlægning

Strategi og kommuneplanlægning LANDSPLANAFDELINGEN Strategi og kommuneplanlægning en vejledning VISION MÅL INDSATS Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Strategi og kommuneplanlægning en vejledning Udarbejdet af Miljø- og Energiministeriet

Læs mere

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016

Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Baggrundsnotat, Nyt styringskoncept i Vejen Kommune 2016 Version 4, den 18-04 -16 Indledning Styring i Vejen Kommuner er en del af i direktionens strategiplan 2016-2017. Et nyt styringskoncept er en del

Læs mere

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden

Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Ny erhvervsudviklingsstrategi for Region Hovedstaden Oplæg ved Jens Chr. Sørensen Møde i Vækstforum for Region Hovedstaden 8. september 2006 Oversigt over oplæg Hvad skal erhvervsudviklingsstrategien?

Læs mere

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe)

Samarbejde med kommunen - samskabelse. Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) Samarbejde med kommunen - samskabelse Dannie Larsen Frivilligcentre og Selvhælp Danmark (FriSe) 71 Frivilligcentre fordelt på 64 kommuner Et stærkt og mangfoldigt civilsamfund, hvor alle har mulighed for

Læs mere

Forandringsteori for Frivilligcentre

Forandringsteori for Frivilligcentre Dokumentation af workshop d. 24. april om: Forandringsteori for Frivilligcentre Formålet med dagen Formålet med workshoppen var, med afsæt i de beslutninger der blev truffet på FriSe s generalforsamling

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200

PÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej

Læs mere

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005

Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Fremtidig lokal og regional tværfaglig struktur vedtaget på LO s ekstraordinære kongres 11. juni 2005 Indledning Regeringens strukturreform ændrer danmarkskortet og opgavefordelingen mellem stat, amt og

Læs mere

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen

Notat. Aarhus Kommune. Strategi for kompetenceudvikling i Center for Boområdet Ansatte i Center for Boområdet. Den 18.januar 2013. Socialforvaltningen Notat Emne Til Strategi for kompetenceudvikling i Ansatte i Den 18.januar 2013 Hvorfor strategi og planlægning for kompetenceudvikling? Bag dette notat er en holdning om at sætte fagligheden i højsæde,

Læs mere

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring

Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2

LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 LEDELSESGRUNDLAG UDVALGTE ROLLER, OPGAVER OG ANSVAR PÅ 4 LEDELSESNIVEAUER OG 6 TEMAER - DEL 2 Ledelsesgrundlaget er lavet med udgangspunkt i Leadership-Pipeline modellen. 2 Politisk betjening - Lede opad

Læs mere

Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst. ståelse. 1. del

Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst. ståelse. 1. del Selvstyrende teams i SCS - en fõlles forst ståelse 1. del Vi er i SCS påbegyndt en fælles rejse henimod at forstå og arbejde i selvstyrende teams. I flere tilbud opleves det allerede, at man i nogen form

Læs mere

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007

Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 Nyt kommunalt Danmarkskort - Plan09 og nyt plansystem 2007 - Niels Østergård, Miljøministeriet og Plan09 Planavdelingens seminar, Kongsvinger 29. august 2007 Det nye Danmarkskort 2007 Fra 271 til 98 kommuner

Læs mere

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune

Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Politik for nærdemokrati i Esbjerg Kommune Godkendt i Sammenlægningsudvalget den 6. december 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Baggrund... 3 1.1.1 Beslutning om sammenlægning af Bramming,

Læs mere

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau

Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på det strategiske niveau Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5567 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Kodeks for godt bestyrelsesarbejde - med fokus på arbejdet på

Læs mere

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne.

Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. God foreningsledelse i Djøf stiller os stærkere 1. Indledning Djøf præsenterer sig selv som den stærke partner og det stærke netværk for medlemmerne. Da Djøf er en medlemsejet organisation har medlemmerne

Læs mere

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a:

Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: 1. MISSION Den overordnede nationale mission for BAR FOKA s mission fremgår af Arbejdsmiljølovens 14 a: Det enkelte branchearbejdsmiljøråd skal inden for rådets område bistå branchens virksomheder med

Læs mere

Invitation til at søge om deltagelse i Regn & Byer

Invitation til at søge om deltagelse i Regn & Byer Invitation til at søge om deltagelse i Vær med Lige nu kan kommuner og vandselskaber søge om 250.000 kr. til at styrke deres samarbejde. 1/9 Invitation til at søge om deltagelse i Realdania, Styrelsen

Læs mere

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland

Kommunalbestyrelsen Horsens kommune. Regionsrådet Region Midtjylland Kommunalbestyrelsen Horsens kommune Regionsrådet Region Midtjylland modtog den 30. marts 2007 sundhedsaftale på de obligatoriske seks indsatsområder, indgået mellem regionsrådet i Region Midtjylland og

Læs mere

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune Opsamling på LBR-seminar den 6. september 2010 mploy a/s www.mploy.dk Gothersgade 103, 3. sal 1123 København K Tlf: 32979787 Email: mploy@mploy.dk

Læs mere

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15

Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15 Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5

Læs mere

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området

Dagtilbud for fremtiden. - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Dagtilbud for fremtiden - En overordnet udviklingsplan på 0-5 års området Egne noter 2 Indhold Udviklingsplanens 3 spor... 4 Spor 1: Inklusion... 6 Spor 2: Læring og læringsmiljøer... 8 Spor 3: Forældreinddragelse...

Læs mere

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE

SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE SAMARBEJDE MELLEM LANDBRUG OG KOMMUNE OM NY METODE TIL PLANLÆGNING I DET ÅBNE LAND Det er muligt for landmænd, kommuner, rådgivere og forskere at få et godt samarbejde om planlægning og regulering i det

Læs mere

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø

Direktionen. Tirsdag 3. marts 2015. Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø Direktionen Tirsdag 3. marts 2015 Regionshuset Niels Bohrs Vej 9220 Aalborg Ø 1 Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Sagsgang for projektforslag 3. Budget 2015 4. Projekter til beslutning i bestyrelsen

Læs mere

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber

BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber BØRN OG unge på vej mod stærkere fællesskaber 1 forord Stærkere fællesskaber gør os dygtigere sammen Kære læsere, Da jeg sidste vinter sammen med resten af byrådet præsenterede Aarhus Kommunes nye børne-

Læs mere

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer

Det åbne dagtilbud. Overordnede mål og rammer Det åbne dagtilbud Overordnede mål og rammer 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Det engagerede møde med omverdenen har værdi og skaber værdi.... 3 Lovgivning... 3 Formål... 3 Mål... 4 Organisering...

Læs mere

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1

Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november. Sund By Netværkets strategi for Side 1 Koordinatordage Hotel Hesselet 14/15 november Sund By Netværkets strategi for 2017-2020 Side 1 Disponering Sådan er strategien blevet til Mission, vision og strategiske indsatsområder Eksempler på det

Læs mere

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden

Læs mere

Plan09 og plankulturen til debat!

Plan09 og plankulturen til debat! Plan09 og plankulturen til debat! På programmet Plan09 og Fornyelse af planlægningen Hvad er plankultur? Værdier og kompetencer Eksempler Redskaber til udvikling af den lokale plankultur Et første bud

Læs mere

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed FRIVILLIGHEDSRÅDET September 2013 / Coh 3. UDKAST Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed Forord Kommunalbestyrelsen har nu vedtaget sin strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed. Strategien

Læs mere

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge

Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Dato 28.02.13 Dok.nr. 27463-13 Sagsnr. 13/1996 Ref. lcor Projektplan Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Titel Baggrund Formål Mål Partnerskab om gode læringsmiljøer for børn og unge Byrådet

Læs mere

Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014

Møde i Børne- og Uddannelsesudvalget Onsdag den 05. februar 2014 3. 13/28798 Ungdomskulturhus Indstilling: Direktøren for Børn og Undervisning og direktøren for By, Land og Kultur indstiller sagen til drøftelse og beslutning i Børne- og Uddannelsesudvalget og Kultur-

Læs mere

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi

FÆLLES OM ODENSE. Civilsamfundsstrategi FÆLLES OM ODENSE Civilsamfundsstrategi 1 FORENINGSFRIVILLIG Corperate Volunteer ADD-ON MODEL MEDLEM SERIEL ENKELTSTÅENDE DEN STRATEGISK INTEGREREDE MODEL UORGANISEREDE ELLER VIRTUEL FRIVILLIG OFFENTLIG

Læs mere

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer

Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Børn og Unges Leadership Pipeline de 5 ledelsesniveauer Niveau 1: Direktør - Det vi skal kunne Arbejde proaktivt og konstruktivt i et politisk system og samtidig være direktør for Børn og Unge, og sikre

Læs mere

Strategipapir for udmøntning af Limfjordsrådets vision: En ren og bæredygtig Limfjord

Strategipapir for udmøntning af Limfjordsrådets vision: En ren og bæredygtig Limfjord Strategipapir for udmøntning af Limfjordsrådets vision: En ren og bæredygtig Limfjord Indhold Baggrund... 2 Vandoplandsstyregruppen for Limfjorden Vådområde- og ådalsindsatsen... 2 Øvrige vandplanindsatser...

Læs mere

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN

Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN Planstrategi som ny vækstskaber NIELS ÅGESEN 02.04.2014 Men hvad skaber vækst? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi? Men hvad skaber vækst? Hvordan bruger vi vores planstrategi?..så

Læs mere