Virksomhedsplan 2012

Transkript

1 Virksomhedsplan 2012

2 2012 s bestyrelse skal hvert år udarbejde en virksomhedsplan med angivelse af mål og målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden. Beskrivelsen skal være så fyldig og præcis, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om skolens virksomhed er i overensstemmelse med lovens 3 og 4, der omtaler mål, målgrupper og uddannelsesindhold. Virksomhedsplanen skal ikke godkendes af kommunalbestyrelsen, men skal på forlangende udleveres til Undervisningsministeriet. Virksomhedsplanen er skolens overordnede styreredskab. Heri fastsættes og beskrives produktionsskolens formål, målgrupper, undervisningsaktiviteter (både faglige, boglige og høj skoleaktiviteter), vejledningsindsats, fysiske rammer, organisation, samarbejds partnere og økonomi. Ud over at være et styreredskab kan virksomhedsplanens elementer og indholdsbeskrivelse også naturligt være udgangspunkt for en årlig kiggen tilbage/ evaluering af skolens virksomhed.

3 Contents Formål 4 Værdigrundlag for 6 Indholdsbeskrivelse 8 Målgrupper 19 Central indskrivning 22 Supplerende vejledningsindsats 23 Organisering og organisationsplan 25 Fysiske rammer Fysiske rammer / tårnet 27 Fysiske rammer / kantineområde 28 Fysiske rammer / værksteder og administration 29 Fysiske rammer / kælder 30 Fysiske rammer / Hal 6 (Ejendomsservice) 31 Fysiske rammer / Hal 7 (Teater) 32 Lokal forankring/samarbejdspartnere 33 Målsætning Budget Skolens værksteder Idræt 38 Håndværk 40 Køkken og kantine 42 Kunsthåndværk 44 Grafisk & Foto 46 Sundhed og pædagogik 48 Musik 50 Teater Kamikaze 52 Tv & Video 54 Ejendomsservice 56 Almenundervisning 58

4 Formål tilbyder kombinerede undervisnings- og produktionsprogrammer, som skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Skolens formål er primært at øge elevernes mulighed for og tilskyndelse til at påbegynde en kompetencegivende erhvervsuddannelse eller en ungdomsuddannelse. Som alternativ hertil kan en ansættelse på arbejdsmarkedet, med det sigte, at der sker en forankring af den enkelte elevs tilknytning hertil, også være et mål. Dette skal ske ved en kombination af undervisning, produktion og personligheds-udviklende aktiviteter, der opleves positivt og sammenhængende for den enkelte elev. Undervisningen skal tilrettelægges på en sådan måde, at der tages hensyn til den enkelte elevs behov, interesser og evner. Undervisningens tilrettelæggelse skal i videst muligt omfang ske i et samarbejde mellem skole, elev og medarbejdere for derved at motivere eleverne til at tage et medansvar for deres dagligdag, udvikle evnen til planlægning og samarbejde samt via praktiske erfaringer at skabe forståelse for de demokratiske processer i samfundet. mål er endvidere at fremme den enkelte elevs mulighed for en positiv social udvikling, samt at øge elevernes internationale forståelse. Skolen skal, for at opfylde sit mål, samarbejde med andre skoleformer og uddannelsesinstitutioner i lokalområdet, samt relevante vejledningsinstitutioner. 4

5 Mission: - Mangfoldighed og udvikling - En verden af muligheder Vision: skal - Skabe læringsrum for både elever og medarbejdere i vedvarende ud vikling - Være en synlig og værdsat samarbejdspartner - Være en attraktiv arbejdsplads for ambitiøse og kompetente med arbej dere 5

6 Værdigrundlag for Arbejdet på bygger på følgende værdier: Vi er troværdige og ansvarlige; det betyder at vi - Opsøger elever, som ikke møder - Skaber rollemodeller - Producerer varer af høj kvalitet - Bruger hinanden på tværs f.eks. i kollegial sparring/fagligt supplement - Har en nærværende daglig ledelse og demokrati - Vedstår os, hvem vi er og hvad vi kan, men udfordrer og udvikler os gerne - Er ærlige og siger til og fra i forhold til hinanden Vi viser hinanden tillid; det betyder at vi - Tror som udgangspunkt på vores medmennesker - Opbygger respekt gennem tillid - Tager ansvar for at gøre opmærksom på det, når vores tillid bliver svig tet - Er åbne og lydhøre over for kritik - Praktiserer tilliden på det personlige plan ved at inddrage hinanden i planlægning og beslutninger 6

7 Vi udvikler og engagerer os i fællesskabet; det betyder at vi - Udvikler os ved at engagere os i fællesskabet ved at; søge hjælp hos hinanden f.eks. kollegial respons, evaluere, give kritik m.m. afholde fælles interne udviklingsdage f.eks. personaleeftermiddage, pædagogiske dage, gruppearbejde på tværs af afdelingerne m.m., afholde fælles arran gementer med andre skoler f.eks. kulturarrangementer, branchemøder m.m. Vi respekterer det enkelte individs ret til at være; det betyder at vi - Respekterer alle som mennesker uanset udseende, men forbeholder os retten til at sortere i målgruppen (f.eks. nazi/rocker/våben/osv.) - Giver mulighed for personlig udvikling for både elever og personale - Støtter eleven i personlig udvikling: Uddannelse, job, interesser, socialt, jeg et - Er opmærksomme på eleven: Snakker, lytter, finder ind til deres behov og forventninger - Åbent og ærligt giver respons under hensyntagen til den enkelte (mod tageren) - Gør noget for at man som ny føler sig velkommen 7

8 Indholdsbeskrivelse Den vigtigste produktion, der foregår på, skal være den proces eleverne gennemgår under deres ophold på skolen. Derfor er eleverne de mest centrale personer i skolens hverdag - Som deltagere i produktionen på værkstederne - Som aktive i den teoretiske undervisning - Som part i den socialpædagogiske bistand med det sigte, at eleven gen nem personlig udvikling opnår større livskompetence s værkstedsprofil Det skal tilstræbes at opnå så stor bredde i det faglige spekter, at det appellerer til den bredest mulige målgruppe, således skolens værkstedsvifte gør det muligt at tilbyde eleverne et alsidigt og tværfagligt indhold. Alle værksteder skal være kendetegnet ved et højt professionelt niveau på indholds- og aktivitetsdelen, således eleverne sikres en egentlig professionel opkvalificering naturligvis med hensyntagen til, at eleven skal mødes der, hvor han/hun befinder sig udviklings mæssigt. På skolens værksteder indgår eleverne i et forpligtende arbejdsfællesskab og lærer den stil, tone og tradition der kendetegner et bestemt fagområde. Alle aktiviteter tilrettelægges ud fra en miljømæssig afvejning med det sigte, at eleverne opnår indsigt, og udvikler holdninger inden for såvel arbejdsmiljø og de miljø mæssige konsekvenser af en given produktion/aktivitet. Arbejdet tilrettelægges, så der er arbejdsopgaver både af forskellig art og af stigende sværhedsgrad. Der tilstræbes et indhold, der henvender sig til elever af begge køn, og der tages hensyn til den enkelte elevs forudsætninger og udviklingsbehov. Eleverne lærer ansvarlighed og kvalitetskrav ved udførelsen af de konkrete arbejdsopgaver. 8

9 Det er vigtigt, at eleverne efter valg af værksted opnår alsidighed gennem deltagelse i hele værkstedets produktionsindhold. Der skal tilstræbes en naturlig sammenhæng mellem produktions-, praktikog uddannelsesaftaler, således skolen i et tæt samarbejde med det lokale uddannelses-/vejledningsmiljø og erhvervsliv sikrer eleverne det bedste udviklingsforløb. I form og indhold skal fagområderne matche både de uafklarede unge, som ønsker en afklaring af mulighederne inden for et bestemt værksted og de afklarede unge, som har behov for en faglig eller personlig opkvalificering, inden de kan starte på en uddannelse eller i et arbejdsforhold. For de enkelte værksteder udarbejdes der en indholds- og aktivitetsbeskrivelse. Disse beskrivelser indgår i virksomhedsplanen fra side 38 til 58. Medarbejderens rolle Som underviser/instruktør skal medarbejderen sikre, eleverne får et sam menhængende oplevelsesforløb, der giver dem optimalt udbytte af opholdet på skolen. Herudover skal eleverne, gennem teoretisk og praktisk undervisning, vejledning og personlig støtte opkvalificeres til en positiv udslusning i henhold til skolens formål. Elevernes situation Eleverne kan ved starten af opholdet være i en uafklaret situation vedr. deres fremtidige uddannelses- og erhvervsvalg. Derfor skal den oplevelse, de får gennem praktiske arbejdsopgaver tilknyttet teoretisk indlæring, sikre dem en større afklarethed omkring valg af uddannelse eller job. Det skal derfor tilstræbes, at den enkelte elev gennem optagelse på et værksted og ved muligheden for skift mellem forskellige værksteder, får afklaret egne interesser og evner i relation til valg af uddannelse eller job. 9

10 Den teoretiske undervisning Den daglige teoretiske undervisning tilrettelægges som en integreret del i det praktiske arbejde. De færdigheder, eleven opnår gennem det praktiske arbejde på værkstederne, vil blive underbygget af teoretiske øvelser, som danner grundlag for enhver produktion. Sikkerhed Sikkerhedsforhold og arbejdsmiljø indgår som et naturligt led i undervisningen og i alle praktiske processer. Skolen er underlagt alle gældende regler i forhold til sikkerhed, herunder også Arbejdspladsvurdering (APV), Undervisningsmiljø (UVM), Miljøtilsyn og Egenkontrol på levnedsmiddelområdet. Det er vores mål, at skolen til enhver tid befinder sig i den bedste opnåelige kategori inden for alle ovennævnte områder. Almen undervisning I samarbejde med værkstederne tilbydes elever med behov herfor, individuelt tilrettelagt almenundervisning. Tilbuddet tilrettelægges med henblik på, at eleverne i videst mulige omfang opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. Der tilbydes - Dansk, matematik og engelsk på relevante niveauer - IT er en naturlig del i undervisningen Skolen vil i den udstrækning det skønnes nødvendigt, benytte sig af mulighederne i lovgivningen, der åbner op for at en given elev, i indtil 1/3 af produktionsskoleforløbet, kan modtage undervisning i op til 10 timer ugentlig under anden lovgivning (VUC el. lign.), forudsat skolen betaler udgiften hertil. 10

11 Som en naturlig del af den teoretiske undervisning, tilrettelægges der aktiviteter, hvor samfundsrelevante temaer og spørgsmål bearbejdes, sammen med eleverne. Aktiviteter, der relaterer til elevernes personlige og fritidsmæssige interesser, vil ligeledes indgå i undervisningen. Erhvervs- og uddannelsesvejledning, i forhold til den enkelte elevs forløbsplan, tilrettelægges, som en løbende proces hvor der tages hensyn til elevens personlige udvikling og placering i forhold til uddannelsessystemet eller arbejdsmarkedet. Produktionen s struktur og valg af produktion og arbejdsopgaver skal være en sammenhængende og nyttig proces, der sikrer eleverne en helhedsopfattelse af en sammenhængende virksomhed. Gennem skolens tilrettelæggelse af produktionen, skal ligeledes sikres, at eleverne oplever den direkte nytte af egen indsats og en stærkere motivation til at dygtiggøre sig, såvel i det praktiske som i den teoretiske udvikling. Produktionen skal til enhver tid kunne tilpasses elevernes behov og skal indgå i samspillet med den teoretiske undervisning og personlige udvikling af eleven. Produktionen kan kun bestå af opgaver, hvor eleverne kan indpasses i de kvalitets- og tidsmæssige krav. I tilfælde, hvor produktionskravet går forud for eleverne, skal der ansættes fornødent personale til at forestå opgaven, og eleverne kan deltage i denne form for produktion med udgangspunkt i egne evner og behov. 11

12 Praktikforløb I samarbejde med eleven, og ud fra lovens rammer, skal skolen tilbyde praktikophold i privat eller offentlig virksomhed, hvis praktikopholdet passer ind i elevens udviklingsforløb. kan ligeledes modtage unge i praktikforløb fra andre skoler og vejledningsinstanser, f.eks. unge der er i gang med en erhvervsgrunduddannelse (EGU). Rejser, lejrskoler og ekskursioner Som led i elevernes udvikling indgår der ekskursioner, rejser og lejrskolevirksomhed i skolens årsplanlægning. Rejserne m.v. arrangeres som indenlandsture. Forberedelse til rejser m.v. skal indgå som emne i undervisningen forud for aktiviteten eller være direkte afledt af den praktiske produktion. Vejledning og forløbsplaner Alle elever, der optages på, skal have udarbejdet en forløbsplan, der som minimum beskriver elevens formål med at starte på skolen. Forløbsplanen danner grundlag for elevens deltagelse i produktionen og den teoretiske undervisning. Der skal løbende afholdes vejledningssamtaler med eleven med henblik på justering af forløbsplanen og til sikring af, at eleven får optimalt udbytte af opholdet på skolen. 12

13 Det pædagogiske værktøj De unge, som enten søger optagelse eller henvises til et produktionsskoleophold, er ofte unge med uheldige oplevelser og skoleforløb bag sig. Hvis de skal sikres samme udviklingsmuligheder som andre unge, er det nødvendigt, at produk tionsskolepædagogikken er anderledes end den pædagogik, de mødte i deres hidtidige karriereforløb. Eleverne skal mødes med tillid og ligeværdighed, der kan give dem tro på sig selv samtidig med, at de også oplever konsekvens i hverdagen. Nøgleordene i s pædagogik skal derfor være - Indlæring gennem oplevelse - Der er brug for alle - Mesterlærepædagogikken som redskab i hverdagen - Konsekvenspædagogik, hvor nytten af egen indsats og konsekvensen af manglende indsats afspejles i elevens hverdag - Udvikling ved deltagelse i forpligtende arbejdsfællesskaber 13

14 - vejledningsflow Morgenmøder Ad hoc Sparring i team/leder Værkstedssamtaler Indikator: Ledersparring Værkstedssamtale 1. forløbsplanssamtale Uformelle besøg Relationsetablering Daglig Uformel Vejledning AD hoc Arbejdsmiljø Deltagelses-feedback Ledersparring CI EGU Almenundervisning UU Målgruppevurdering Uddannelsesplan CI Praktisk arbejde og opgaveløsning/undervisning ADM. Dag 1 Forløbsplansamtale 1. del - 1. uge 2. del - 3. uge RKA Formål Roller Testgenerator Kontaktlærer-netværk Praktik max. 4 uger 2. forløbsplansamtale RKA Almen-undervisning 3. Forløbsplanssamtale RKA Gruppevejledning Arrangementer Ekskursioner m.v. Forlængelse Trekantsamtaler Praktik 4 uger UU UU Leder Leder Elev Elev/underv. (Underv.) Sagsbeh. Afsluttende forløbsplansamtaler Kontakt til EUD Blå - Uformel Grøn - Formel Gul - Samarbejdspartnere Rød - Kerneydelse Stiblet - Aktuelt for nogle forløb Kombinationsforløb EUD = Handelsskole Teknisk skole Sosu Landbrugsskole Ungdomscenter UU EGU Eksterne Konsulenter Kontaktperson Taleinstitut Test m.m. Kommunal opfølgning EGU Uformel opfølgning Efterværn/besøg af tidligere elever, foregår på elevinitiativ Produktionsskolebevis Lærlinge 14

15 Elevdemokrati Eleverne er de centrale personer i produktionen, undervisningen og produktions skolens udvikling. Derfor skal eleverne via et elevråd være synlige i skolens planlægning og vurdering af produktionen samt have tilbudt en plads i skolens bestyrelse. Elevrådsarbejdet skal desuden indgå som et vigtigt led i den daglige undervisning. Medarbejderudvikling Alle medarbejdere ansat på har ret og pligt til pædagogisk og faglig videreuddannelse. forpligter sig derfor til at sikre de ansatte en relevant og målrettet udvikling og uddannelse under hele ansættelsesforholdet. På baggrund af medarbejdersamtaler udarbejdes en årsplan for medarbejdernes behov for videreuddannelse. Kombinationsforløb med erhvervsskoler Siden august 2007 tilbyder kombi-forløb til alle elever. Skolens elever kan i nogle uger vælge at følge undervisningen på en teknisk skole, en handelsskole, landbrugsskole eller SOSU-skole. Herved får eleverne mulighed for at få kendskab til det at være elev på en erhvervsuddannelse inden endeligt uddannelsesvalg træffes. I følge gældende lov skal aftale om kombi-forløb ske senest tre måneder efter eleven er påbegyndt sit ophold på skolen og forløbet skal være meritgivende. Lærlinge på produktionsskoler tilbyder den produktionsskolebaserede lærlingeuddannelse. Uddannelsen er for unge som dokumenterbart ikke vil kunne gennemføre/ placeres i det konventionelle uddannelsessystem på grund af manglende personlige, sociale eller faglige forudsætninger. Indtil videre er vi godkendt til lærlinge i køkken, administration og håndværk. 15

16 Kompetenceudvikling Kompetenceudvikling på skolen er strategisk funderet startende med værdiafklaringsprocessen i 2001, fulgt op af målrettet kompetenceudvikling, lederudvikling og afklaring af mission, vision mv. med ekstern konsulent i I 2003 og 2004 deltog alle skolens medarbejdere i Socialfondsprojektet Best Practice 2, der havde som formål at udvikle og afprøve redskaber til udvikling og implementering af strategisk kompetenceudvikling på produktionsskoler. Denne proces afsluttedes med en kompetenceudviklingsplan for de næste 4 år. Det er denne plan vi er i gang med at føre ud i livet, og som danner baggrund for videreudvikling af det projekt som startede op under Den Europæiske Socialfond: Udvikling i Fællesskab. Det overordnede mål for kompetenceudviklingen er - at udvikle det gode pædagogiske arbejde vi laver i værkstederne fra tilfældigt fra hånden til munden til bevidst professionelt pædagogisk arbejde. Hovedpunkterne for kompetenceudviklingen er Værkstedet Kobling mellem læringsrummet og elevens udviklingsopgave Synliggørelse af læringsrummet (værkstedet.) Værkstedet den enkelte undervisers laboratorium. Underviseren som rollemodel. Relationskompetence. Vejledning Herunder udvikling af forløbsplan og implementering af Eros. Fælles sprog metoder, begreber Herunder LPD, praksisfællesskaber mv. Team-udvikling Lederudvikling 16

17 Siden 2006 har vi haft fokus på Det Forpligtende Arbejdsmæssige Fællesskab, som værkstederne udgør, og de muligheder eleverne har for at bidrage til opgaveløsningen og fællesskabet her. Arbejdsmetoden er primært dokumentation på værkstedsniveau via analyseskemaer, med efterfølgende sparring / coaching fra ledelsen, fulgt op af afprøvning, udvikling og implementering af formulerede indsatsområder i værkstedsarbejdet. Der har også i perioden været fokus på team udvikling, der er således udarbejdet teamkontrakter for alle teams, som tydeliggør teamets opgaver og ansvarsområder. I det fortsatte lederudviklingsforløb, er der fokus på coaching og organisationsudvikling. I 2007 blev der udover fortsat udvikling og implementering i værkstederne, arbejdet videre med teamudvikling / lederudvikling og relationskompetence. I blev skolens vejlednings flow og elevernes forløbsplaner videreudviklet hen imod, at alle elever der gennemfører et forløb får medgivet et Produktionsskolebevis. Desuden var det en målsætning at alle undervisere, såvel nye som mere erfarne, skulle kunne dokumentere og bruge de pædagogiske- og vejledningsværktøjer, der gennem de tidligere var blevet udviklet af skolen. Herunder også bruge et fælles fagligt sprog, dels i daglig tale og i skriftlig form i forløbsplanerne. Det seneste år er der hovedsagligt blevet gennemført kompetenceudvikling inden for følgende områder: - Projektstyring og projektgennemførelse i teori og praksis, hvilket førte til to større fælles projekter, hvor hele skolen var deltagende. - Fastholdelsesudvikling i samarbejde med Fastholdelseskaravanen. Herunder konkret udvikling af medarbejdernes kompetencer inden for kognitiv vejledning. I 2012 forventes den seneste kompetenceudvikling fortsat, således at kognitiv vejledning bliver en aktiv del af vejledningsformen. Desuden er der for en del af personalegruppen arrangeret kompetenceudvikling i forældresamarbejdet, med særlig fokus på samarbejdet med forældre af anden etnisk herkomst end dansk. 17

18 Projekt Udvikling og afprøvning af værktøjer til realkompetencevurdering af marginaliserede unge Med udgangen af 2006 afsluttedes det projekt under Den Europæiske Socialfond, hvor vi har været partner i samarbejde med 3 andre produktionsskoler. Projektet havde til formål at udvikle en digital værktøjskasse med værktøjer til realkompetencevurdering af elever på produktionsskoler. Dette arbejde er nu afsluttet. I efteråret 2006 er projektets arbejde præsenteret for ca. 400 medarbejdere fra produktionsskoler landet over, det skete på PSF s (Skoleforeningen) landsdækkende pædagogiske dage. Resultaterne den digitale værktøjskasse baggrundsmateriale mv. kan ses og frit benyttes fra projektets hjemmeside: 18

19 Målgrupper s målgruppe er ifølge lovgivningen unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse, eller har afbrudt en ungdomsuddannelse. defineres herved som et tilbud til unge, og hensigten er at fremme uddannelse til alle, mens de er unge. Det er således ikke en forudsætning for optagelse, at den unge er arbejdsløs. Hermed bliver et uddannelsestilbud i tilknytning til ungdomsuddannelserne, som dog fortsat kan benyttes til aktivering af ledige. Skolen kan ligeledes anvendes til elever fra Folkeskolens klasse, hvor der etableres undervisningsforløb i henhold til folkeskolens 33, stk Både landspolitisk og kommunalt er der enighed om, at uddannelse er vejen frem til en plads på fremtidens arbejdsmarked. Indsatsen for at flere unge vælger, og fastholder, uddannelse må derfor styrkes, bl.a. gennem øget vejledning. skal ved valg af fremtidige målgrupper og arbejde være med til at styrke denne indsats. Af potentielle målgrupper i henhold til ovennævnte kan opstilles A Den primære målgruppe er unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse - Unge under 18 år, der har afsluttet undervisningspligten optages efter aftale med den unge og dennes forældre/værge 19

20 - Unge i alderen år optages efter aftale med den unge, eller som led i kommunal aktivering B Personer på 25 år og derover - Optages i sjældne tilfælde som led i aktivering, hvor det skønnes, at personen måtte have behov for et produktionsskoleophold. Der optages ikke personer over 35 år - At det kun er sjældent og ikke personer over 35 år skyldes ønsket om at bevare produktionsskolen, som en skole for unge C Deltagere, der optages som led i de særlige uddannelsesforløb - Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) Der kan fremover tilrettelægges erhvervsgrunduddannelse (EGU) for unge, som har brug for et mere individuelt, fleksibelt og målrettet uddannelses forløb, især for den gruppe af elever, der efter et almindeligt produktionsskoleforløb ikke vurderes at have forudsætninger for at gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse eller at opnå varig beskæftigelse. Forløbet kan bestå af relevante elementer fra en række uddannelser i kombination med praktik i offentlige eller uddannelsansvarlige virksomheder EGU-forløb etableres i samarbejde med den unges hjemkommune. 20

21 D Undervisningsforløb for elever fra folkeskolens klasse. - Undervisningsforløb for elever fra folkeskolens klasse - som korterevarende forløb etableret i henhold til folkeskolens 33, stk. 4-7 E Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse - Formålet med uddannelsen er, at øge fastholdelsen for unge, der bedre vurderes at kunne gennemføre en erhvervsuddannelse på en produktionsskole. - Adgang til produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse er betinget af, at en produktionsskole i forbindelse med gennemførelse af et produktionsskoleforløb har vurderet, at eleven ikke har de faglige, personlige eller sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale. Fælles for alle målgrupperne skal gælde, at de unge er på skolen, fordi de i forhold til deres individuelle forløbsplaner, kan profitere af et ophold på Aalborg Produktionsskole. Visitationen tager sit udgangspunkt i de unges faglige ønsker eller ønske om afklaring af samme. Selve opholdet på skolen skal indeholde træning af såvel faglige som personlige og sociale kvalifikationer. Dagligdagen tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte unge, og de områder, der skal arbejdes med i forhold til den enkelte. 21

22 Central indskrivning Vejleder: Lene Krogh Jensen I henhold til lov om produktionsskoler skal unge, der ønsker optag på en produk tions skole, målgruppevurderes. Det betyder, at en produktionsskole kun kan optage deltagere med tilskud efter lovens kapitel 3, når kommunalbestyrelsen i den ugens bopælskommune gennem Ungdommens Uddannelsesvejledning vur derer, at den unge er omfattet af produktionsskolernes målgruppe. En anden mulighed er, at hjemkommunen bevilliger et skoleforløb for den unge. I forbindelse med ændret lovgivning for unge under 18 år, er der med virkning fra 1. august 2011 indgået en ny samarbejdsaftale mellem UU- Aalborg og. Skolens interne optagelsesprocedurer er uændrede og varetages fortsat af den Centrale Indskrivning. Målet er bl.a. at sikre - At der ved indskrivningen sker en målbevidst introduktion til hele skolens tilbud - At de unge der henvender sig også er motiveret og parate til at starte. Er der tvivl herom, tages der kontakt til relevante samarbejds part nere - At der er tæt dialog mellem indskrivningen og værkstederne - At eventuelle ventelister styres så optimalt som muligt I det overordnede administreres ventelisten af viceforstanderen. Afklaring af hvorvidt der er plads på værkstederne, sker i dialog mellem værksted, central indskrivning og viceforstander. Den centrale indskrivning skal være samlingssted for relevant vejledningsmateriale, samt forestå registrering af eksterne samarbejdspartnere. 22

23 Supplerende vejledningsindsats Vejledere: Lone Kjellberg Sørensen og Inge Lund Ud over den daglige vejledning der formelt og uformelt sker på værkstederne, er der mulighed for at supplere med en særlig vejledningsindsats, til de elever der har behov herfor, eller hvis kompleksiteten i elevens baggrund indikerer et kommende frafald. Vejledningsindsatsen kan også benyttes ved indkaldelse til og afholdelse af netværksmøder, hvor elevens forældre, UU vejleder, eventuelle kontaktperson, Taleinstituttet m.fl., kan være deltagende. Den supplerende vejledningsindsats er netop supplerende til den vejledning og det vejlednings flow, hver enkelt elev bliver involveret i på det værksted, hvor de har deres daglige forløb. En vigtig del af den supplerende vejledningsindsats er også at udfærdige et skolebevis til hver enkelt elev, når de forlader skolen. Skolebeviset bliver skrevet ud fra den forløbsplan, der har fulgt eleven gennem hele forløbet, og der benyttes en fast skabelon for indholdet i beviset, hvoraf det fremgår hvilke kompetencer eleven har arbejdet med og hvilken udvikling der er sket. For alle elever gælder det, at der arbejdes med tre grundlæggende kompetenceområder, faglige, sociale og personlige kompetencer, som alle beskrives i skolebeviset. Den supplerende vejledningsindsats har også til opgave at sikre, at elever der stopper inde de er klar hertil, ikke blot udskrives til ledighed, men at der via indsatsen sikres en udskrivning til anden foranstaltning, hvis der er behov herfor. Denne vejledning sker oftest i samarbejde med andre instanser, som indgår i den samarbejdsflade skolen har opbygget. 23

24 Nærmere beskrivelse af mulighederne med de særlige uddannelsesforløb Erhvervsgrunduddannelsen (EGU) EGU-uddannelsen er en ungdomsuddannelse, hvis primære målgruppe er den svage unge, som ikke umiddelbart kan profitere af det etablerede uddannelsessystem. Uddannelsen kan for disse unge ud over at være forberedende for videre uddannelse etableres som en selvstændig og afsluttet uddannelse med et indhold, som ikke udbydes andre steder. Har den unge gennemført en afsluttet uddannelse er vedkommende understøttelsesberettiget på laveste sats. EGU-elever udløser statstilskud på lige fod med ordinære produktions skoleelever. har indgået en samarbejdsaftale med Aalborg Kommune om opstart af EGU-elever. Folkeskolens 33, stk. 4-7-forløb I bemærkningerne til den ny produktionsskolelov er anført, at produktionsskolen vil kunne anvendes til elever fra folkeskolens klasse. Dette under henvisning til folkeskolens 33, stk. 4-7, hvorefter eleverne fra klasse kan tilbydes forløb, hvor praktisk og teoretisk indhold kombineres i en undervisning, der kan finde sted udenfor folkeskolen. En forudsætning for optagelse er, at en skoles leder efter anmodning fra forældrene tillader, at en elev opfylder undervisningspligten ved at deltage i erhvervsmæssig uddannelse eller beskæftigelse, når særlige grunde taler for, at det er til elevens bedste. 33, stk. 4-7 elever udløser ikke statstilskud til driften. Produktionsskolebaseret erhvervsuddannelse Adgang til denne uddannelse er betinget af, at en produktionsskole i forbindelse med gennemførelse af et produktionsskoleforløb har vurderet, at eleven ikke har de faglige, personlige eller sociale forudsætninger, der er nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse med uddannelsesaftale. 24

25 Organisering og organisationsplan Det forudsættes, at vejledning, højskoleaktiviteter, almen undervisning, samfunds relateret/international undervisning samt teoretisk undervisning i relation til det faglige indhold på værkstederne forestås af den enkelte afdelings undervisere. Der er pr indgået overenskomst mellem Finansministeriet og Danske Produktionsskolers Lærerforening (DPL - nu Uddannelsesforbundet) gældende for undervisere og ledere. Administrativt personale er ansat på HK-overenskomstlignende vilkår. Bestyrelse Forstander Viceforstander Almenundervisning Central indskrivning/ Vejledning Administration Team 1 Musik Tv & Video Teater Kamikaze Team 2 Køkken & Kantine Idræt Grafisk & Foto Ejendomsservice Team 3 Kunsthåndværk Sundhed & Pæd. Håndværk Lærlingeteam 25

26 Fysiske rammer Skolen er placeret på Sohngårdsholmsvej 51 B i Aalborg i lejede lokaler. Lejemålet udgør ialt ca m 2 værksteder, kontorer, undervisningslokaler og kælder. 26

27 Fysiske rammer / tårnet 1. sal 2. sal Almen- undervisning Tv & Video Almen- undervisning Almen- undervisning Mødelokale Teamlokale 27

28 Fysiske rammer / kantineområde 28

29 Fysiske rammer / værksteder og administration 29

30 Fysiske rammer / kælder 30

31 Fysiske rammer / Hal 6 (Ejendomsservice) Værksted/undervisning Kontor Mell. bygning 31

32 Fysiske rammer / Hal 7 (Teater) Undervisning Kontor Lager Lager Teatersal Lager 32

33 Lokal forankring/samarbejdspartnere Et af særkenderne ved produktionsskolerne er den lokale forankring. Skoleformen er opstået på baggrund af lokale behov og skal fremover udvikle sig i samarbejde med andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet kan angå udbuddet af uddannelser, kurser og vejledningsaktiviteter m.v. og gensidige meddelelser om opbygningen af planlagte og forventede initiativer. har et tæt samarbejde med: Ungdomskontoret, Ungdomsskolen, Ungdomscenteret, de sociale distriktskontorer, Integrationscentret/Sprogskolen samt Ungdommens Uddannelsesvejledning i Aalborg. er repræsenteret i UU-Aalborgs Centerråd og Unge-strategiens ledergruppe. er repræsenteret i NEP-Aalborgs styregruppe. NEP-Aalborg er Netværkssamarbejde erhvervsskoler - produktionsskoler i Aalborgområdet. 33

34 Målsætning 2012 s målsætning for 2012 er, at vi fortsat vil målrette vores indsats for at give skolens elever et udfordrende og dokumenteret forløb, der via afklaring og vejledning kvalificerer den enkelte elevs valg i forhold til tiden efter produktionsskoleforløbet. Dette vil bl.a. ske ved at: De seneste års kompetenceudvikling af personale, ledelse og administration, med henblik på implementering og fastholdelse af dokumentation af elevforløbene, herunder også brugen af vejlednings flow, forløbs- og uddannelsesplaner, realkompetenceværktøjer, vil fortsat og til stadighed være en del af vores målsætning. I 2012 vil vi på det pædagogiske område, og med udgangspunkt i samarbejdet med Fastholdelseskaravanen, vil der blive holdt fokus på den udvikling af vores kompetencer inden for Kognitiv vejledning, som blev iværksat inden årsskiftet. Ligeledes i samarbejdet med Fastholdelseskaravanen, vil vi gennem uddannelse af dele af personalegruppen, udvikle os i retning af et bedre forældresamarbejde generelt og mere konkret i forhold til forældre med en anden etnisk baggrund end dansk. Skolens størrelse gør, at der gennem årene sker en hvis udskiftning i personalegruppen. Samtidig er der en stamme af medarbejdere, ledelse og administrative kolleger, der har været ansat i stort set hele skolens eksistens. Det vil sige at der på den ene side er en gruppe kolleger, der ikke har været med i den særdeles omfattende kompetenceudvikling, som de øvrige medarbejdere har deltaget i gennem de seneste 10 år. Dette gør sig også gældende i forhold til udarbejdelse af skolens Værdigrundlag, Mission og Vision, herunder også den meget beskrivende og omfattende virksomhedsplan. 34

35 Det er derfor vores mål, at vi i andet halvår af 2012 giver os selv et grundigt eftersyn, i det vi i ord og handling lader komme til udtryk i Virksomhedsplanen og i den daglige pædagogiske praksis. Det er muligt at resultatet ikke bliver væsentligt ændret, men målet er at samtlige ansatte tager del i processen og dermed også lettere tager ejerskab efterfølgende. Målsætningen for 2012 har i høj grad også fortsat et udadrettet sigte ved at: Vi til stadighed kan være en valid og faglig kompetent samarbejdspartner i forhold til Ungdommens Uddannelsesvejledning, kommunale forvaltninger, Ungdomscentret og andre myndigheder og personer, der beskæftiger sig med målgruppen. Vi opfylder Produktionsskoleforeningens erklærede politik for produktionsskolernes udvikling og virke, som skal ske i et samspil med de øvrige uddannelsestilbud inden for ungdomsuddannelserne. Sammen med vores nærmeste samarbejdspartnere vil vi sikre, at vi fælles har de fornødne kompetencer til at vurdere de unges grad af uddannelsesparathed med det sigte, at den unge får det rigtige tilbud på det rigtige tidspunkt. Vi opfylder det i vores lovgrundlag udmeldte krav om dokumentation og målrettede forløb, der skal være med til at sikre, at flest mulige unge får en ungdomsuddannelse. 35

36 Budget 2012 Realiseret Budget Budget (hele tkr.) Indtægter Kommunale tilskud Statstilskud Varesalg Andre indtægter Indtægter i alt Omkostninger Undervisning Lærer/lederløn Andre undervisningsomkostninger Undervisning i alt Skoleydelse Bygninger Leje af lokaler Skat, forsikring ejendom Vedligeholdelse ejendom Varme, el, vand, rengøring Bygninger i alt Varekøb Administration Løn Andre administrationsomkostninger Administration i alt Andre omkostninger Omkostninger i alt Resultat før afskr./renter Afskrivninger Resultat før renter Renter udg./indt. (netto) Ekstraordinære psoter (netto) Regnskabsmæssigt resultat Budgettet er baseret på 204 produktionsskoleelever (årselever) og 6 produktionsskolebaserede lærlinge samt aktiverede. 36

37 Skolens værksteder 37

38 Idræt Undervisere: Tine Mortensen og Gorm Thorhauge Værkstedet er indrettet med teorilokale og en træningshal med tilhørende omklædningsrum og badefaciliteter. Her ud over lejes der idrætshaller i fornødent omfang til eget brug og til afvikling af forskellige idrætsstævner m.v. Værkstedet har ud over udstyr til de mest almindelige former for boldspil, også udstyr og rekvisitter til at arbejde med: Cykel Cross, svømning, tennis, badminton, styrketræning, teamwork, dans og motorik. Undervisningen tager udgangspunkt i følgende områder: - Generel viden om egen krop, kost og almen sundhed - Generel viden om dansk foreningsliv og kultur - Grundlæggende viden om forskellige idrætsdiscipliner med det sigte, at eleverne kan deltage i tilrettelæggelse og afvikling af idrætsstævner, eller alternative idrætsaktiviteter Det er målet med undervisningen, at styrke elevernes sociale kompetencer, således at de bl.a. kan tilsidesætte egne sportslige ambitioner og personlig stræben efter at være den bedste. Dette for via fællesskabet at opnå glæden ved, og en øget selvfølelse af, at kunne yde en indsats til glæde for andre. 38

39 Værkstedet kan sættes i fagkategori med følgende områder: - Undervisning og instruktion inden for fritidssektoren - Sundhed, pædagogik og helse - Logistik og administartion Kombinerede produktions- og undervisningsopgaver: - Tilrettelæggelse og afvikling af idrætsstævner og sportsaktiviteter - Tilrettelæggelse og afvikling af alternative idrætsdage for op mod 500 deltagere - Aktivitetsdage for børn i børnehaver og elever i folkeskolen med det sigte, gennem leg, at styrke klassens eller børnegruppens fællesskab - Teamøvelser og gruppeaktiviteter for folkeskolens klasse - Interne sportsaktiviteter 39

40 Håndværk Undervisere: Torkild Frandsen og Djon Sørensen Værkstedet er opbygget som en kombination af fagområderne metal og træ og råder over de mest gængse maskiner og værktøjer inden for begge områder. Værkstedet er ordreproducerende inden for metal- og træindustriens fagområder, dels som underleverandør og dels som producent af produkter. Desuden står værkstedet for reparationer, mindre ombygninger og vedligeholdelsesopgaver internt. Undervisningen på værkstedet tager udgangspunkt i følgende primære arbejdsopgaver: - Brug af maskiner teknisk og sikkerhedsmæssigt - Fremstilling af enkle konstruktioner i stål og træ - Reparationer og svejseopgaver på eksisterende konstruktioner - Nybyggeri og ombygninger inden for byggesektoren Værkstedet kan sættes i fagkategori med følgende områder: - Tømrerfaget - Maskinsnedkeri - Malerfaget - Metalfaget - Stålvarer - Kunsthåndværk og brugsting - Servicehåndværk - Ejendomsdrift og vedligeholdelse 40

41 Kombinerede produktions- og undervisningsopgaver: - Basisproduktion af borde-/bænkesæt i træ og stål - Jordspyd i stål til byggeindustrien - Konceptløsninger til golfbane (Bænke, skilte og affaldshåndtering) - Svejseopgaver - Redskabsskure - Malerarbejde - Vedligeholdelsesopgaver og ombygninger - Produkter inden for kunsthåndværk - Reparationsopgaver - En mangfoldighed af mindre produkter i træ og stål - Udarbejdelse af tegningsmateriale Der tages altid stilling til imødekommelse af en opgave ud fra den aktuelle elevsammensætning. 41

42 Køkken og kantine Undervisere: Svend Erik Tranum og Jannie Rosenkrans Vad Værkstedet indeholder køkken- og kantinedrift, hvor også rengøring, hygiejne og ernæringslære indgår som en fast bestanddel i dagligdagen. Ud over den daglige bespisning af og kantinedrift for skolens elever og ansatte, er værkstedet også i begrænset omfang ordreproducerende til eksterne kunder. Samarbejdet i det forpligtigende arbejdsfællesskab er et meget vigtig element i køkkenet, hvor der hver dag er flere deadlines, der skal overholdes. Der arbejdes i mindre grupper, som har hver deres opgaver eksempelvis; opvask, varemodtagelse og råvarebehandling, egenkontrol og hygiejne, varmt køkken, koldt køkken og bagerafdelingen. Hver dag er der også en gruppe der forestår rengøringen i skolens fællesområder. Undervisningen tager udgangspunkt i følgende primære arbejdsopgaver: - Storkøkkenfunktioner i både koldt og varmt køkken - Råvarebehandling og ernæringslære - Servering og præsentation af færdigretter - Rengøring og hygiejne i egne lokaler og kantineområdet Værkstedet kan sættes i fagkategori med følgende områder: - Institutionskøkken - Kantinedrift med en kapacitet på op til 200 personer - Rengørings- og servicefagene 42

43 Kombinerede produktions- og undervisningsopgaver: - Daglig bespisning af ca. 200 personer - Kantinedrift - Leverandør i forbindelse med events-aktiviteter - Daglige indkøb og råvarebehandling - Daglige rengøringsopgaver i køkken-kantine 43

44 Kunsthåndværk Underviser: Nanna Thune Andersen og Thea Melgaard Andersen Værkstedet har fokus på elevernes lyst og evne til at arbejde med fag inden for kunst, tekstilarbejde, håndværk og design. Udgangspunktet i undervisningen er at den enkelte elev erhverver sig basale færdigheder håndværksmæssigt, så som tegning, farvelære, tekstilarbejder, form- og idéudvikling. Der er mulighed for at eleven kan udvikle sine kreative og faglige evner til brug i det videre uddannelsesforløb. Ligeledes arbejdes der med evnen til at se sig selv i samarbejde med og i relation til andre mennesker. Vi kalder det for det forpligtigende arbejdsfællesskab. Undervisningen er tilrettelagt så den veksler mellem teori og praksis og tager altid udgangspunkt i den enkelte elev og holdets niveau. Undervisningen tager udgangspunkt i følgende hovedområder: - Croquis- og frihåndstegning - Billedanalyse, komposition, maleri, kunst- og designhistorie - Skulptur og formgivning - Strik, broderi og håndarbejder - Brug af maskiner til tekstilproduktion - Mønsterlære og tilskæring - Farvelære og formforvandling 44

45 Produktionsdelen består typisk af: - Udsmykningsopgaver - Dekorationsopgaver i forbindelse med forskellige events internt og eksternt - Syopgaver i forskellige niveauer, eksempelvis fremstilling af bannere og kollektioner - Bestillingsopgaver inden for maleri, tegning og kunst bredt set - Samarbejde med andre fagområder på større projektopgaver og events Kombinerede produktions- og undervisningsopgaver: - Designopgaver - Fremstilling af bannere til bl.a. jubilæums- og festivalarrangementer i Aalborg - Kostumer, scenografi og udsmykning, bl.a. til stort arrangement i Tivoli - Kunstudstillinger - Tekstilproduktioner - Smykkefremstilling og design - Skulpturer til musikfestival 45

46 Grafisk & Foto Undervisere: Gitte Haggren Jensen og Jan Jørgensen Værkstedet arbejder primært med to hovedområder, foto og grafisk design. Der rådes over arbejdsstationer til alle deltagere og der lægges vægt på at softwaren og det tekniske udstyr er tidssvarende. Gennem øvelsesopgaver tilrettelægges undervisningen med udgangspunkt i den enkelte elevs niveau og evne til at opøve kompetencer i brugen af div. programmer, bl.a. InDesign, Illustrator og Photoshop. Dette gøres igennem praktiske designøvelser. Desuden øver de unge digital fotografering inde, ude og i eget studie. Dette kombineres med en del teori omkring kamera, fotografering og billedbehandling. Undervisningen tager fagligt udgangspunkt i følgende hovedområder: - Design og layout - Kommunikation - Digital fotografering og billedbehandling - Grafik Produktionsopgaverne er oftest til eksterne kunder, men værkstedet designer og fremstiller også skolens grafiske materialer bl.a. brochurer, plakater, visitkort og programmer til interne arrangementer. 46

47 Produktionsdelen består typisk af: - Brochurer, plakater og foldere - Fotoopgaver og billedbehandling - Opsætning og trykning af foreningsblade - Fotos til skolens hjemmeside Værkstedet kan sættes i fagkategori med: - Mediegrafiker - Grafisk designer - Fotograf 47

48 Sundhed og pædagogik Underviser: Peder Staugaard Hjørne & Elisabeth Abildsten Bøgh Værkstedet har fokus på elevernes lyst og evne til at udfordre sig i opgaver inden for social- og sundhedsområdet og pædagogfaget. Undervisningen tager udgangspunkt i at den enkelte elev erhverver sig basale færdigheder i omgangen med andre mennesker og de serviceopgaver, der er tilknyttet til fagområderne. Der undervises såvel teoretisk som praktisk i sundhedslære, pædagogik, motion og aktiviteter for børn. Eleverne tilskyndes til at gennemføre praktikforløb i børnehaver, DUS-ordninger, plejehjem og ældrecentre m.v. Undervisningen tager udgangspunkt i følgende hovedområder: - Social- og sundhedshjælper - Hudpleje - Sundhed - Rengøring og serviceopgaver - Lege og aktiviteter / beskæftigelse med børn Produktionsdelen består typisk af: - Rengøring i omfang svarende til et privat hjem - Fremstilling af dukker til dukketeater - Bolsjekogning - Fremstilling af brugskunst i glas 48

49 Værkstedet kan sættes i fagkategori med: - Social- og sundhedshjælper - Pædagog - Aktivitetsmedarbejder - Rengøringsassistent Kombinerede produktions- og undervisningsopgaver: - Håndpleje - Aktivitetsdage med børnehavebørn - Produktion af bolsjer - Dukketeater - Rengøringsopgaver 49

50 Musik Undervisere: Peter Søgaard og Rune Thorhauge På musikværkstedet er der mulighed for at arbejde målrettet og seriøst med sine ambitioner på det musikalske område. Der er også mulighed for at fordybe sig i lyd- og studieteknik, både i teori og praksis. Værkstedet har tre veludstyrede samspilslokaler og tre mindre øvelokaler. En del af undervisningen er PC baseret og der arbejdes især med programmer som Cubase, Reason, Wavelab og Earmaster. Herudover råder værkstedet over et digitalt indspilningsstudie, hvor man kan indspille egen musik, eller arbejde som teknikker med andres indspilninger. Undervisningen tager udgangspunkt i følgende områder: - Teori, node- og hørelære - Sammenspil - Lydproduktion - Musikhistorien Dagligdage indeholder nogle faste punkter som f.eks. morgenmøde, teoriundervisning og sammenspil. Det forventes at eleverne har så meget lyst til at spille musik, at den enkelte forholdsvis selvstændigt, kan arbejde ud fra de individuelle planer der lægges for forløbet. 50

51 Kombinerede produktions- og undervisningsopgaver: - Repertoire målrettet børn, unge og pensionister - Koncerter og spilleopgaver i børnehaver, folkeskoler og ældrecentre - Indspilning af musik for eksterne kunder - Interne arrangementer, koncerter og akkompagnementer - Lyd og lys ved events i lokalområdet Ofte sker produktionsopgaverne i samarbejde med andre kulturelle institutioner og værkstedet har mulighed for at indgå i eksempelvis en teaterforestilling over flere dage, eller i enkeltdags arrangementer i det kulturelle miljø, i institutioner, eller i det lokale forsamlingshus. 51

52 Teater Kamikaze Underviser: Lars Svendsen og Henriette Rise Nielsen Værkstedet består af en stor teaterhal, teorilokale, kostumerum og teknikrum. På Teater-Kamikaze er der rig mulighed for at blive udfordret personligt, men også at indgå i et intenst samarbejde med sit teaterhold. Kamikaze er et nyopstartet værksted på og i løbet af 2009 fik værkstedet produceret og afviklet 10 teater-eventproduktioner. Både på skolen, men også i Golfparken, Gågaden, C.W. Obels plads, samt Det Hem lige Teater. På Teater-Kamikaze ryger man direkte på scenegulvet og kommer til at medvirke i div. teaterproduktioner med det samme. Undervisningen tager udgangspunkt i følgende områder - Fysisk træning - Improvisation - Scenekunst - Storytelling Dagligdagen er meget afvekslende på værkstedet, det afhænger meget af hvilken produktion vi lige er i gang med. Men typisk starter vi med et lille morgenmøde, hvor eleverne får dagens program. Derefter laver vi morgentræning. Efter morgenmaden er der klargøring af scene og prøver, og efter frokost er der gruppearbejde og opsamling. Det forventes at man er villig til at indgå i et stærkt fællesskab, har lyst til at stå på en scene og at man kan arbejde selvstændigt med en bunden opgave. 52

53 Værkstedet kan sættes i fagkategori med: Konceptudvikler Eventmager Performer Oplevelsesøkonomi Kombineret produktions- og undervisningsopgaver: - Event-produktion og afvikling for eksterne kunder bl.a. Aalborg Event - Teaterkoncerter, bliver udviklet i samarbejde med musikværkstedet - Interne visninger for skolens elever - Improvisation - Stemmetræning - Fysisk træning 53

54 Tv & Video Undervisere: Lars Von Hegnet og Hans Christian Andersen Værkstedet fungerer som en lille produktionsenhed, der ud over at have driftsopgaven på TV- kanalen Aalborg+ også producerer TV-film og andre filmoptagelser til firmaer, private, foreninger, kommuner, skoler og fritidsordninger, samt til internt brug. Værkstedet råder over optage- og redigeringsudstyr i semiprofessionel standard og der arbejdes professionelt med alle opgaver uanset om der er tale om en TV- udsendelse, en præsentationsvideo til erhvervslivet, eller om det blot er en intern dokumentationsvideo. Praksisundervisningen foregår inden for følgende: - Kamera- og optageteknik - Redigering - Lyssætning og lydindstilling - Klippearbejde (Billedrytme, teknik og stil) - Udarbejdelse af manuskript og drejebog Undervisningen tager afsæt i det praktiske produktionsarbejde. I forbindelse med interne filmprojekter (øvelsesopgaver), er det eleverne der skriver manuskript og agerer skuespillere m.v. Dette gør det ofte muligt at samarbejde på tværs af skolens værksteder, når f.eks. elever fra andre værksteder deltager som skuespillere, eller med fremstilling af rekvisitter, kostumer og scenografi m.v. Der arbejdes bevidst med at styrke elevernes evne til at indgå i et forpligtende arbejdsfællesskab, bl.a. ved dannelse af mindre produktionsenheder, der er ansvarlige gennem hele processen ved en opgave. 54

55 Kombinerede produktions- og undervisningsopgaver: - Dokumentarudsendelser til TV- mediet - Driftsansvar for TV- kanalen Aalborg+ - Præsentationsvideoer til firmaer - Portrætudsendelser - Koncert- og teateroptagelser - Dokumentation af div. events i Aalborg Kommune - Byfornyelse (Havnefronten i Aalborg) - En lang række af interne produktioner 55

56 Ejendomsservice Underviser: Kim Nielsen og Tina Jul Hollen Værkstedet har fokus på elevernes lyst og evne til at arbejde med og udfordre sig i opgaver inden for ejendomsservice, herunder vedligeholdelse af grønne områder, udearealer, rengøring og mindre håndværksopgaver.værkstedet er indrettet i en velegnet industrihal med skinnekran. Desuden er der kontor, teoriområde, omklædnings- og bad/toiletfaciliteter i hallen. Værkstedet råder over en del håndværktøj og parkmaskiner. Undervisningen tager udgangspunkt i følgende områder - Rengøring - Vedligeholdelse af grønne områder - Pasning af udearealer - Indvendigt vedligehold - Servicering af biler - Brug af håndværktøj - Malerfaget - Sikkerhed - Chauffør-opgaver 56

57 Værkstedet kan sættes i fagkategori med: - Ejendomsvedligeholdelse - Pedelarbejde - Rengøring - Gartneri Produktionsdelen består typisk af: - Rengøring af skolens fællesarealer og kontorer - Pasning og renholdelse af udearealer - Maleropgaver på skolen - Rengøring af skolens biler - Mindre vedligehold på skolen - Mindre plante-produktion Ejendomsservice er i indholdet meget fleksibel og har derfor også mange forskellige opgaver. Derfor er det vigtigt at værkstedets elever er indstillet på at deltage i alle opgaver. 57