INDHOLD. 3 DFDS Koncernen Vision, værdier, strategi og mål. 5 Hovedtal for DFDS Koncernen. 6 Ledelsens beretning.

Transkript

1 Årsrapport 2002

2 INDHOLD 3 DFDS Koncernen Vision, værdier, strategi og mål 5 Hovedtal for DFDS Koncernen 6 Ledelsens beretning 10 DFDS omverden 12 DFDS Koncernens ruter 14 DFDS Seaways beretning 18 At glæde mennesker 20 DFDS Tor Lines beretning DFDS er en international rederivirksomhed i vækst med en førende markedsposition i Nordeuropa inden for passagerskibsfart med én overnatning og fragtskibsfart primært baseret på ro/ro-liniefart 24 At glæde industrien 26 Risikofaktorer og miljø 28 Aktionærforhold 30 Regnskabsberetning Påtegninger 33 Anvendt regnskabspraksis 39 Resultatopgørelse 40 Balance, aktiver 41 Balance, passiver 42 Egenkapitalopgørelse 44 Pengestrømsopgørelse 45 Noter 59 Koncernselskaber 60 Flådeliste 62 Ledelseshverv 64 Corporate Governance i DFDS 66 Definitioner og ordliste 67 Adresser

3 DFDS 2002 I HOVEDTRÆK 3 DFDS Koncernen i hovedtræk Marts Passagerskibet KING OF SCANDINAVIA sælges til levering i april 2002 April DFDS Tor Line bestiller en femte ro/ro-nybygning til levering i december 2004 Juli DFDS Tor Line køber to nybyggede polske ro/pax-skibe Passagerskibet ADMIRAL OF SCANDINAVIA sælges til levering i december 2002 Oktober DFDS Seaways åbner ny rute til Polen København/Trelleborg-Gdansk Ro/pax-skibet DANA GLORIA indsættes på Esbjerg-Harwich-ruten Salg og levering af ro/ro-fragtskibet TOR CIMBRIA November DFDS offentliggør beslutning om at indtræde i den danske tonnageskatteordning og tilbagefører DKK 326 mio. i udskudt skat DFDS indgår ny fragtaftale med DFDS Transport Group og indgår samtidig forlig med DSV om salget af DFDS Dan Transport, hvilket indebærer en ekstraordinær omkostning på DKK 116 mio. Ældre fragtskibe nedskrives med DKK 150 mio. Passagerruten Cuxhaven-Harwich indstilles frem til april 2003 December DFDS Tor Line overtager det lettiske ro/pax-rederi Latlines Aftale indgås om køb af det norske agenturselskab KST Shipping pr. 1. januar 2003 Salg og levering af ro/ro-fragtskibene TOR FLANDRIA og TOR SCANDIA Årets resultat 2002 Årets resultat efter skat og ekstraordinære poster men før minoritetsinteresser blev DKK 200 mio. Det justerede 1) driftsresultat (EBITA) steg med 53% til DKK 283 mio. Resultatforventning 2003 DFDS forventer et resultat før skat, ekstraordinære poster og minoritetsinteresser i størrelsesorden DKK mio. for ) Justeret for nedskrivninger og avance/tab ved salg af skibe, ejendomme og terminaler

4 4 DFDS STRATEGI Vision, værdier, strategi og mål DFDS strategi DFDS vision DFDS vil udbygge sin position som et førende passager- og fragtrederi i Nordeuropa Forrentningen af den investerede kapital skal øges til et niveau, der er tilfredsstillende for DFDS aktionærer Hovedpunkterne i DFDS strategi er: Fokus på to hovedforretningsområder: passagerskibsfart med én overnatning og fragtskibsfart primært baseret på ro/ro-liniefart Geografisk fokus: Nordeuropa DFDS markedsposition: skal fortsat styrkes gennem egen vækst, herunder opstart af nye ruter, og virksomhedskøb/alliancer Kundekoncepter: på passagerruter, hvor et cruise-ferry koncept ikke er bæredygtigt, og på visse fragtruter kan ro/pax-koncepter implementeres. I markeder, hvor det er til fordel for kunderne og økonomisk fordelagtigt, søges ro/ro-liniefart understøttet af lo/lo-liniefart DFDS flåde: gennemsnitsalder og ejerandel skal over tid reduceres for at øge produktivitet og fleksibilitet samt for at sænke omkostningsniveauet: Passagerflåden: gennemsnitsalder ca. 15 år, ejerandel ca. 75% Fragtflåden: gennemsnitsalder ca. 10 år, ejerandel ca. 50% DFDS værdier Åbenhed Proaktivitet Samarbejde Ambition Ansvarlighed I hverdagen betyder værdierne, at vi skal være åbne for nye ideer og kommunikere med hinanden og vor omverden. Vi skal være proaktive og forudse og handle ud fra kundernes behov. Vi skal have en evne til at forny os og se mulighederne inden for vore forretningsområder. Samarbejde er nødvendigt for at udnytte fælles styrker. Vi skal være ambitiøse og stræbe efter vækst og gøre op med gamle vaner. Og vi skal være ansvarlige, så vi ikke mister fodfæstet. DFDS forretningsområder DFDS har to hovedforretningsområder: passagerskibsfart og fragtskibsfart. Aktiviteterne inden for passagerskibsfart er organiseret i DFDS Seaways, og aktiviteterne inden for fragtskibsfart er organiseret i DFDS Tor Line. DFDS Group Management omfatter koncernledelsen, de centrale stabsfunktioner og den tekniske organisation. Økonomisk målsætning Inden for en kortere årrække ønsker DFDS at opnå en gennemsnitlig forrentning af den bogførte investerede kapital, der som minimum svarer til DFDS beregnede kapitalomkostning på 6,9% efter skat. På længere sigt er det DFDS klare ambition at opnå et forrentningsniveau, der overstiger kapitalomkostningen.

5 DFDS HOVEDTAL 5 Hovedtal for DFDS Koncernen DKK mio i EUR 1) Resultatopgørelse (korrigeret for forretningsområde solgt i 2000) Nettoomsætning Driftsresultat (EBITA) Resultat før finansiering Resultatopgørelse og balance (uden korrektion for forretningsområde solgt i 2000) Resultatopgørelse Nettoomsætning Avance ved salg af skibe, ejd. og terminaler Driftsresultat før afskrivninger (EBITDA) Driftsresultat (EBITA) Resultat før finansiering m.v. (EBIT) Finansiering, netto Ordinært resultat før skat Ordinært resultat efter skat Ekstraordinære poster Årets resultat før minoriteter Resultat til analyseformål 2) Justeret driftsresultat (EBITA) 3) Balance Anlægsaktiver Omsætningsaktiver Aktiver i alt Egenkapital Minoritetsinteresser Hensættelser Langfristet gæld Kortfristet gæld Passiver i alt Nettorentebærende gæld Antal ansatte Pengestrøm Pengestrøm fra driften 4) Investering, netto Nettopengestrøm fra drift og investering Udbytte Nøgletal, % Driftsmarginal 2,4-7,5 2,2 4,2 5,9 Afkast af investeret kapital (ROIC) 0,0-5,7 10,8 6,3 - Egenkapitalforrentning -0,2-6,9-0,2 8,5 11,8 Soliditet 40,0-39,2 54,1 28,2 34,5 Hoved- og nøgletal er ændret i overensstemmelse med den nye regnskabspraksis bortset fra ændringerne i regnskabspraksis for afledte finansielle instrumenter, hvor der i henhold til regnskabsvejledning 3 og med henvisning til IAS 39 alene er foretaget en tilretning af sammenligningstallene pr. 31. december ) Anvendt eurokurs pr. 31. december 2002: 742,43 2) Resultat til analyseformål beregnes ved at korrigere årets resultat for effekten af ekstraordinære poster og regulering af tidligere års skatter (herunder tilbageførelsen af udskudt skat som følge af overgangen til tonnageskatteordningen) i overensstemmelse med Finansanalytikerforeningens anbefalinger. 3) Justeret for nedskrivninger og avancer ved salg af skibe, ejendomme og terminaler. 4) Pengestrøm fra driften efter skat, ekskl. finansiering og ekstraordinære poster.

6 6 DFDS LEDELSENS BERETNING Ledelsens beretning Dansk tonnageskatteordning DFDS besluttede at indtræde i den danske tonnageskatteordning med virkning fra den 1. januar I forbindelse med DFDS indtræden er tilbageført DKK 326 mio. i udskudt skat relateret til skibe indregistreret i Danmark. Resultatudvikling 2002 Årets resultat efter skat og ekstraordinære poster men før minoritetsinteresser blev DKK 200 mio. Resultatet indeholder tre særlige engangsposter: 1. en nedskrivning af ældre fragtskibe på salgslisten med DKK 150 mio., idet markedsvurderingen skønnes at være lavere end den bogførte værdi 2. en tilbageførsel af DKK 326 mio. i udskudt skat som følge af DFDS indtræden i den danske tonnageskatteordning 3. en ekstraordinær omkostning på DKK 116 mio. vedrørende den endelige afregning med DSV af salget af DFDS Dan Transport Efter justering for nedskrivningen af fragtskibe opnåede DFDS et resultat før skat på DKK 131 mio., hvilket er i overensstemmelse med resultatforventningen indeholdt i årsrapporten for 2001 om et resultat før nedskrivning af fragtskibe, skat og ekstraordinære poster på ca. DKK 130 mio. Justeret for nedskrivningen af fragtskibe og avance/tab ved salg af skibe, ejendomme og terminaler steg driftsresultatet (EBITA) med 53% til DKK 283 mio. på basis af resultatfremgang i både DFDS Seaways og DFDS Tor Line. I kvartalsmeddelelsen for 3. kvartal 2002 forventedes et resultat efter skat og ekstraordinære poster men før minoritetsinteresser på DKK 175 mio. Den realiserede resultatforbedring på DKK 25 mio. i forhold til denne forventning skyldes hovedsageligt ændringer i forudsætningerne for afsat skat i resultatopgørelsen. Omsætningen steg med 13% til DKK mio. hovedsageligt som følge af virksomhedskøb og helårseffekten af kapacitetsudvidelser gennemført i anden halvdel af Salget af DFDS Dan Transport Den endelige afregning med DSV (De Sammensluttede Vognmænd A/S) vedrørende salget af DFDS Dan Transport blev i februar 2002 indbragt til voldgift af DSV. Der blev efterfølgende indgået et forlig om afregningen, hvilket medførte en nedregulering af overdragelsessummen på DKK 220 mio. Efter fradrag for foretagne hensættelser i DFDS indebar forliget en ekstraordinær omkostning for DFDS i 2002 på DKK 116 mio. Forliget havde en negativ likviditetseffekt i 2002 på DKK 74 mio. Ny fragtaftale indgået med DFDS Transport Group Der blev samtidig med forliget med DSV indgået en ny treårig fragtaftale for perioden 2004 til og med 2006 med DFDS Transport Group. Aftalen sikrer en væsentlig del af DFDS Tor Lines fragtunderlag. Økonomisk målsætning DFDS kapitalomkostning blev i foråret 2000 beregnet til 8,25% efter skat. På baggrund af DFDS indtræden i den danske tonnageskatteordning, et lavere renteniveau og ændringer i DFDS risikoprofil er DFDS kapitalomkostning (WACC) beregnet til 6,9% efter skat med udgangspunkt i den bogførte investerede kapital. Det er DFDS økonomiske målsætning inden for en kortere årrække at opnå en gennemsnitlig forrentning af den bogførte investerede kapital, der som minimum svarer til DFDS beregnede kapitalomkostning. På længere sigt er det DFDS klare ambition at opnå et forrentningsniveau, der overstiger kapitalomkostningen. Resultatudvikling 4. kvartal 2002 Justeret for avance/tab ved salg af skibe, ejendomme og terminaler steg driftsresultatet (EBITA) i 4. kvartal fra DKK 0 mio. i 2001 til DKK 36 mio. i 2002.

7 DFDS LEDELSENS BERETNING 7 DFDS markedsposition blev udbygget gennem virksomhedskøb i Norge og Letland Ved indfrielse af resultatforventningen for 2003 vil der ske en indsnævring af afstanden til et acceptabelt indtjeningsniveau. I de følgende år forventer DFDS at indsnævre afstanden yderligere med udgangspunkt i DFDS strategi, hvor der er fokus på: en fortsat styrkelse og udbygning af DFDS markedsposition gennem egen vækst og virksomhedskøb/alliancer at flådens gennemsnitsalder og ejerandel reduceres for at øge produktivitet og fleksibilitet samt for at sænke omkostningsniveauet en fortsat tilpasning af kunde- og forretningskoncepter, der ikke er økonomisk bæredygtige Strategisk udvikling Implementeringen af rederistrategien meddelt i januar 2001 fortsatte i Flådens fleksibilitet blev øget i 2002, idet ejerandelen af skibe i DFDS Tor Line faldt fra 71% til 60%, og flådens gennemsnitsalder blev reduceret med ét år i DFDS Seaways og et halvt år i DFDS Tor Line gennem salg af ældre tonnage og køb af to nybygninger. DFDS Tor Lines markedsposition i Nordeuropa blev udbygget gennem virksomhedskøb i Norge og Letland samt gennem en udvidelse af service- og fragtkapaciteten på Nordsøen. Derudover blev passagerruten Esbjerg-Harwich omdannet til en ro/pax-rute. Ændringen skal ses i lyset af dels bortfaldet af det toldfri salg og liberaliseringen af luftfarten, som har ændret markedsvilkårene for passagerskibsfart i nogle områder, dels fragtmarkedets stadige vækst. Ruter og tonnage I 2002 blev der gennemført flere væsentlige ændringer i DFDS rutenetværk og flådens sammensætning. EBITA* 2002 PR. DIVISION DFDS Tor Line DKK 192 mio. DFDS Seaways DKK 127 mio. DFDS Seaways åbnede en ny rute til Polen, København/ Trelleborg-Gdansk, den 2. oktober 2002 med indsættelse af DUKE OF SCANDINAVIA (ex DANA ANGLIA). Som følge af skibssalg blev Cuxhaven-Harwich-ruten midlertidigt indstillet medio november 2002, men ruten genåbnes den 11. april 2003 ved indsættelse af et indchartret norsk passagerskib. DFDS Seaways passagerrute mellem Esbjerg og Harwich blev primo oktober 2002 overført til DFDS Tor Line og omdannet til en ro/pax-rute ved indsættelse af ro/pax-skibet DANA GLORIA. Dermed blev rutens passagerkapacitet reduceret og fragtkapaciteten øget. Som et led i DFDS flådestrategi blev tre ældre fragtskibe og to ældre passagerskibe solgt i 2002, og i januar 2003 blev endnu ét ældre fragtskib solgt. Der blev købt to nybyggede polske ro/pax-skibe (DANA GLORIA, DANA SIRENA), og en femte ro/ro-nybygning fra Flensborg Værft blev bestilt. Virksomhedskøb DFDS Tor Line indgik i december 2001 en aftale med Lys-Line AS om at købe 66% af Lys-Line Rederi AS med virkning pr. 1. januar Efterfølgende ændrede selskabet navn til DFDS Lys-Line Rederi AS. DFDS Tor Line A/S overtog med virkning fra den 1. december % af aktiekapitalen i det lettiske selskab Latlines SIA, der driver en ro/pax-rute mellem Riga, Letland, og Lübeck, Tyskland. Ruten besejles med ét indchartret ro/paxskib. Det er hensigten at sammenlægge Latlines rute med DFDS Tor Lines ro/pax-rute mellem Riga og Kiel. DFDS Tor Line AS i Norge indgik med virkning pr. 1. januar 2003 en aftale med KST Holding AS om overtagelse af 100% af aktiekapitalen i KST Shipping AS, hvis forretningsområder er agenturvirksomhed, shipping-logistik og terminaldrift. I forbindelse med overtagelsen vil der ske en integration af visse aktiviteter i DFDS Tor Line AS og KST Shipping AS, hvilket forventes at indebære en samlet driftsmæssig effektivisering. DFDS Tor Line A/S øgede i 2002 ejerandelen i AB LISCO Baltic Service fra 76,66% til 86,55%. * Justeret for avance/tab ved salg af skibe, ejendomme og terminaler samt nedskrivninger.

8 8 DFDS LEDELSENS BERETNING DFDS forventer et resultat før skat i størrelsesorden DKK mio. i 2003 Omstruktureringer med tilhørende nye arbejds- og forretningsgange er blevet en del af dagligdagen, hvilket nødvendiggør øget udveksling af information og viden samt større åbenhed i arbejdet. Et vigtigt værktøj i denne proces er DFDS fem kerneværdier. DFDS flytter til nyt hovedkontor i 2003 Opførelsen af DFDS nye hovedkontor i Kalkbrænderihavnen forløber planmæssigt, og DFDS forventer at flytte ind ved udgangen af august De menneskelige ressourcer i DFDS Det gennemsnitlige antal medarbejdere i 2002 var 4.070, hvilket er 3% færre end i Nedgangen i antallet af medarbejdere skyldes primært salg af skibe. DFDS gennemførte i 2002 flere store projekter, der krævede en særlig indsats fra medarbejderside. Det mest omfattende projekt var overtagelsen af to nybyggede ro/paxskibe og opstart af et nyt ro/pax-rutekoncept, hvilket forudsatte en samlet udnyttelse af DFDS kompetencer inden for både fragt- og passagerområdet. Projekteringen af skibenes ombygning og implementeringen af det nye rutekoncept blev gennemført som planlagt på grundlag af medarbejdernes evne til at samarbejde i teams med en fælles forståelse for helheden. DFDS er en servicevirksomhed, og en vigtig serviceparameter er medarbejdernes evne til at aflæse kundernes individuelle behov og tilpasse DFDS ydelser hertil. I løbet af året blev der derfor gennemført en række aktiviteter og kurser målrettet mod de ledere og medarbejdere, der arbejder i de yderste led i servicekæden med en høj grad af kundekontakt. De organisatoriske tilpasninger, der blev påbegyndt i 2001 i DFDS Group Management med henblik på at understøtte og forankre forretningsområdernes samhørighed, fortsatte i 2002 med en sammenlægning af dels DFDS IT-funktioner, dels personalefunktionerne for det sejlende personale og de ansatte i land. Ved udgangen af 2002 blev det besluttet at implementere et fælles økonomisystem i hele Koncernen. Systemet forventes implementeret i løbet af 1. halvår Den løbende tilpasning af organisationen stiller store og nogle gange uvante krav til såvel medarbejdere som ledere. Sikkerhed DFDS flåde opfylder alle internationale konventioner og national lovgivning vedrørende sikkerhed og beskyttelse af havmiljøet. Alle DFDS skibe er certificeret i henhold til ISM-koden (International Safety Management), og sikkerhedsstyringssystemerne videreudvikles kontinuerligt. I henhold til nye internationale krav vedrørende installation af en Voyage Data Recorder ( sort boks ) på passagerskibe blev det første anlæg installeret i december Installationen for alle passagerskibe afsluttedes i januar Ro/pax-skibet DANA GLORIA fik forud for indsættelsen som kombineret passager- og fragtskib installeret tværskibsdøre på hoveddækket for at opfylde Stockholm-aftalens stabilitetskrav. Derudover blev der gennemført flere foranstaltninger især inden for passagerområderne. Nye sikkerhedskrav vedrørende fuld sprinklerbeskyttelse af passagerskibe blev projekteret i 2002, og opgraderingen af passagerskibsflåden indledtes med CROWN OF SCANDINAVIA i januar Der blev endvidere gennemført en del andre og mindre projekter for at forbedre sikkerheden i løbet af 2002.

9 DFDS LEDELSENS BERETNING 9 Det er DFDS målsætning at opretholde et meget højt sikkerhedsniveau herunder en stærk sikkerhedskultur blandt medarbejderne. DFDS sikkerhedsarbejde videreudvikles således løbende og verificeres af nationale myndigheder og klassifikationsselskaber. Organisationsændringer I juli 2002 blev Peder Gellert Pedersen udnævnt til vicedirektør for DFDS Tor Line, og i DFDS Seaways blev Jes Mikkel Svare udnævnt til underdirektør i september. Endvidere blev Bertil Hohlmann udnævnt til personalechef for DFDS i november, og Gert Møller blev ansat som IT-direktør for DFDS i august. Personale- og kommunikationsdirektør Leif C. Mikkelsen fratrådte i oktober Med virkning pr. 1. januar 2003 planlægges de juridiske enheder DFDS Seaways A/S, DFDS Tor Line A/S og DFDS A/S fusioneret med DFDS A/S som det fortsættende selskab. Forenklingen af selskabsstrukturen gennemføres for at reducere administrationsomkostningerne og effektivisere DFDS organisation. Resultatforventning 2003 Resultatforventningen for 2003 forudsætter, at olieprisen og valutakurser med særlig betydning for DFDS (SEK, USD, NOK, GBP, EUR) forbliver omkring niveauet i begyndelsen af marts DFDS forventer i 2003 et noget højere aktivitetsniveau end i 2002 svarende til en omsætningsstigning på omkring 5%, hvilket primært kan henføres til kapacitetsudvidelser i DFDS Tor Line. I DFDS Seaways forventes i 2003 et lidt højere aktivitetsniveau end i Investeringer i fragt- og ro/pax-skibe forventes i 2003 at udgøre omkring DKK 700 mio. omfattende levering af den første ro/ro-nybygning og igangværende arbejder på de øvrige ro/ro-nybygninger samt ombygning af ro/pax-skibet DANA SIRENA. Herudover forventes et lavt investeringsniveau bortset fra eventuelle virksomhedskøb. Som følge af den uafklarede situation vedrørende Irak er der knyttet en højere grad af usikkerhed til resultatforventningen end normalt. For 2003 forventes et resultat før skat, ekstraordinære poster og minoritetsinteresser i størrelsesorden DKK mio. DKK mio NETTOOMSÆTNING* FORDELT PÅ DIVISIONER DFDS Seaways DFDS Tor Line * Omsætningen er justeret for ikke-fortsættende forretningsområder.

10 10 DFDS OMVERDEN DFDS omverden Vejskat i Tyskland I Tyskland indføres med virkning fra den 1. september 2003 en skat for lastbiltrafik på de tyske motorveje. Skatten udformes som en afgift på 0,10-0,17 euro pr. kørt kilometer, og afgiften differentieres i forhold til størrelsen af lastbilen og euronormer. Om nogle år er det planen yderligere at differentiere afgiften med en myldretidsafgift, hvor tid og sted for kørslen også inddrages. Det estimeres, at vejskatten vil medføre prisstigninger for kunderne i et interval på 5%-16% afhængig af transportform. Formålet med afgiften er dels at reducere den forventede fremtidige vækst i vejtransport, dels at fremme intermodale transportløsninger, eksempelvis bane- og vejtransport, og tilskynde til bedre transportplanlægning for at forbedre kapacitetsudnyttelsen i transportsystemerne. I Østrig og Holland forventes motorvejsafgifter for lastbiler indført i 2004, og i England forventes lignende afgifter indført i I Sverige vil en regeringskommission afgive en betænkning om vejskatter i 2004, og i flere andre europæiske lande forberedes tilsvarende betænkninger. Vejskatten vil fordyre vejtransport i forhold til sø- og banetransport, og for DFDS forventes dette alt andet lige at ville påvirke aktivitetsniveauet positivt. I 2004 vil den fulde effekt af omlægninger af trafikstrømme som følge af den tyske vejskat blive registreret. Tonnageudvikling Inden for fragtområdet har størrelsen af kontraherede ro/ro-skibe været stigende i de seneste år. De fleste nye kontraheringer har en størrelse på lanemeter, og samtidig øges sejlhastigheden til knob. DFDS ro/ro-nybygninger på hver ca lanemeter fra Flensborg Værft er således de største short-sea ro/ro-skibe, der er kontraheret i de seneste år. Udviklingen er drevet af en kombination af stigende mængder, der kræver mere kapacitet, og forholdsvis lav vækst i transportpriserne på grund af et generelt højt konkurrencepres. For at forbedre indtjeningen skal omkostningen pr. transporteret enhed derfor reduceres, hvilket gøres ved at øge skibenes kapacitet og fart. Samtidig betyder den teknologiske udvikling, at skibenes driftsomkostninger løbende reduceres. I de seneste år er et antal mindre ro/ro-skibe således blevet udfaset, men der vil dog fortsat være behov for ro/ro-skibe med mindre kapacitet for at servicere ruter med begrænsede mængder eller ruter med krav om høj frekvens. Inden for passagerområdet er der i de seneste år bygget og kontraheret en del ro/pax-skibe, der i højere grad kombinerer passager- og fragttransport end konventionelle cruise-ferry skibe. EU-udvidelsen mod øst Den forestående EU-udvidelse mod øst forventes at medvirke til øget samhandel med optagelseslandene. For DFDS vil især optagelsen af de baltiske lande og Polen kunne påvirke aktivitetsniveauet på længere sigt. Derudover fungerer disse lande i et vist omfang som transitlande for trafikstrømme til og fra Rusland og de centraleuropæiske lande.

11 DFDS OMVERDEN 11 Tysk vejskat vil fordyre vejtransport til fordel for søtransport Fremkomsten af disse skibe er blandt andet sket på grund af ophøret af det toldfri salg i EU og et større udbud af flyrejser til lave priser. Der leveres og kontraheres dog fortsat store cruise-ferry skibe til brug i Østersøen og Nordsøen. EUs Marco Polo-program og havnedirektiv I 2002 blev EUs Marco Polo-program iværksat med et årligt budget på EUR 30 mio. Programmets formål er at flytte gods fra vejtransport til mere miljøvenlige transportformer som søtransport. Programmet vil støtte opstartsfasen af kommercielt levedygtige projekter, der flytter gods væk fra vejene. Derudover skal programmet støtte forbedringer af intermodale transportformer og udbrede best practice i transportsektoren. En central vision for programmet er at medvirke til at skabe motorveje til søs, der kan aflaste flaskehalse i EUs vejnet. EU Kommissionen udsendte endvidere i 2002 et udkast til et direktiv vedrørende markedsadgang for havnetjenester. Direktivets formål er at fjerne begrænsninger dels i adgangen til havne for leverandører af havnetjenester, dels i rederiers muligheder for selvstændigt at udføre havnetjenester. Det er endvidere en del af direktivets formål at forbedre kvaliteten af havnetjenester, øge fleksibilitet og effektivitet samt reducere omkostningsniveauet. Direktivet understøtter således EUs ønske om at fremme overførsel af gods fra vejtransport til søtransport. Dansk tonnageskat indført En dansk tonnageskatteordning blev vedtaget af Folketinget i maj 2002, hvilket efter DFDS opfattelse vil forbedre konkurrencevilkårene for danske rederier og dermed bidrage positivt til den fremtidige udvikling af rederierhvervet i Danmark. Markedsudvikling Det nordeuropæiske marked for international ro/ro-baseret passager- og fragtskibsfart kan generelt inddeles i fem markedsområder: Østersøen, Kattegat/Skagerrak, Nordsøen, Den Engelske Kanal og Det Irske Hav. Inden for passagerskibsfarten blev der i 2002 gennemført visse omstruktureringer af rutenetværk på Nordsøen og Den Engelske Kanal, hvilket primært kan henføres til de ændrede markedsbetingelser, som bortfaldet af det toldfri salg har indebåret. Der blev til gengæld åbnet nye ro/pax-ruter i Østersøen og Nordsøen blandt andet ved tilgang af et passagerrederi fra middelhavsområdet. Der blev i 2002 gennemført en begrænset konsolidering af det nordeuropæiske marked specielt inden for fragtområdet. Det forventes, at der også fremover vil ske en løbende konsolidering af markedet. Jernbane 8% Short-sea shipping 41% Indenlandske vandveje 4% Andet 3% GODSTRANSPORT I EU FORDELT PÅ TRANSPORTFORMER Vejtransport 44% Kilde: EU Kommissionen, White Paper, European Transport Policy for 2010, september 2001.

12 12 DFDS RUTEKORT DFDS Koncernens ruter Brevik Kristiansand Newcastle Esbjerg Immingham Cuxhaven Bremerhaven Hamborg Amsterdam (IJmuiden) Harwich Rotterdam Gent

13 DFDS RUTEKORT 13 Oslo Moss Fredrikstad Gøteborg Riga Karlshamn Helsingborg Klaipeda Fredericia København Trelleborg Mukran Gdansk Kiel Lübeck DFDS Tor Line DFDS Seaways

14 14 DFDS SEAWAYS BERETNING DFDS Seaways DFDS Seaways driver passagerskibsfart med én overnatning i Nordeuropa baseret på et city-to-city cruise koncept. DFDS Seaways driver også kanalrundfart i København (DFDS Canal Tours).

15 DFDS SEAWAYS BERETNING 15 Resultatudvikling 2002 Omsætningen steg med 7% til DKK mio. Omsætningsstigningen afspejler helårseffekten af den kapacitetsudvidelse, der blev gennemført på København/Helsingborg-Oslo-ruten og Amsterdam-Newcastle-ruten fra og med 3. kvartal 2001 samt åbningen af en ny rute til Polen primo oktober Pr. 1. oktober 2002 blev Esbjerg-Harwich-ruten omdannet til en ro/pax-rute og overført til DFDS Tor Line, og Cuxhaven- Harwich-ruten blev midlertidigt indstillet den 17. november 2002 frem til april Begge disse forhold reducerede omsætningen sammenlignet med Driftsresultatet (EBITA) steg med 71% til DKK 128 mio., og dermed blev resultatforventningen til 2002 om en væsentlig forbedring af driftsresultatet (EBITA) indfriet. Driftsresultatet (EBITA) for 2002 indeholder et samlet tab fra salg af skibe, ejendomme og terminaler på DKK 1 mio. I 2001 indeholdt driftsresultatet (EBITA) en nedskrivning af et passagerskib til markedsværdi på DKK 25 mio. Efter justering for disse poster blev driftsresultatet (EBITA) i 2001 på DKK 100 mio. og i 2002 på DKK 127 mio., hvilket er en stigning på 27%. Den positive resultatudvikling skyldes dels kapacitetsudvidelsen gennemført ultimo juni 2001, dels resultatfremgang for de ruter og aktiviteter, der var berørt af udbruddet af mundog klovsyge i I modsat retning trækker åbningen af København/Trelleborg-Gdansk-ruten, hvis driftsresultat (EBITA), som forventet, var negativt i Antallet af dokninger var højere i 2002 end i 2001, hvilket indebar en meromkostning på ca. DKK 10 mio. Den nye årsregnskabslov og ændrede regnskabsmæssige skøn for skibe har indebåret en stigning i afskrivningerne på DKK 10 mio. i forhold til Derudover medførte tilgangen af PEARL OF SCANDINAVIA ultimo juni 2001 en væsentlig stigning i afskrivningerne. Den gennemsnitlige investerede kapital steg med 2% til DKK mio. som følge af helårseffekten af investeringen i PEARL OF SCANDINAVIA. Afkastet af den investerede kapital (ROIC) steg i 2002 til 5,0%. Resultatudvikling 4. kvartal 2002 Justeret for avance/tab ved salg af skibe, ejendomme og terminaler og nedskrivninger forbedredes driftsresultatet (EBITA) for 4. kvartal fra DKK -22 mio. i 2001 til DKK -8 mio. i Passager- og markedsudvikling Antallet af passagerer steg med 4,9% til passagerer, og antallet af transporterede personbiler steg med 10,4% til , mens antallet af afgange blev reduceret med 3,1%. Normaliseringen af markedsforholdene i Storbritannien påvirkede markedet positivt, om end efterspørgslen fra transportog ferie-kundesegmenterne fra Kontinentet særligt i 2. og 3. kvartal var lidt mindre end forventet. Det norske marked levede fuldt ud op til forventningerne i 2002, og var endvidere begunstiget af stigninger i den norske kronekurs. Det danske og især det svenske marked var specielt i 4. kvartal præget af et lavere aktivitetsniveau end forventet inden for ferie- og konferencekundesegmenterne. Udviklingen på aktivitetsniveau Der blev gennemført flere væsentlige ruteændringer i 2002, som derudover var det første fulde driftsår for kapacitetsudvidelserne gennemført i En ny rute til Polen, København/Trelleborg-Gdansk, blev åbnet den 2. oktober Det var oprindeligt planlagt at åbne ruten i april 2002 ved indsættelse af DFDS Seaways ældste passagerskib KING OF SCANDINAVIA. Imidlertid opstod der i marts 2002 en mulighed for at sælge dette skib i overensstemmelse med DFDS flådestrategi. Ruteåbningen blev derefter udskudt til oktober 2002 med indsættelse af DKK mio. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Hele året 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Hele året Nettoomsætning Driftsresultat (EBITA) Driftsmarginal, % -35,9 10,3 26,3-9,0 3,6-30,7 13,7 26,4-4,2 5,6 Investeret kapital Afkast af investeret kapital (ROIC) p.a., % -27,3 10,1 31,1-3,5 3,8-23,1 16,8 30,9-2,9 5,0 Passagerer,

16 16 DFDS SEAWAYS BERETNING Amsterdam-Newcastle-ruten transporterede for første gang flere end passagerer i 2002 DUKE OF SCANDINAVIA (ex DANA ANGLIA), der frem til åbningen besejlede Esbjerg-Harwich-ruten. Denne tonnagerokering gav mulighed for at introducere et ro/pax-koncept på Esbjerg-Harwich-ruten, hvorved rutens passagerkapacitet blev reduceret, og fragtkapaciteten blev forøget. Den 3. oktober 2002 blev ruten åbnet som en ro/paxrute ved indsættelse af DANA GLORIA. Ruten blev samtidig overført til DFDS Tor Line. I marts 2002 blev den tyske anløbshavn for Hamborg- Harwich-ruten ændret til Cuxhaven med henblik på dels at reducere sejltiden og gøre ruten mere attraktiv for passagerer, der medtager egen bil, dels at styrke fragtsamarbejdet med DFDS Tor Line, der i forvejen benytter Cuxhaven. København/Helsingborg-Oslo-ruten blev besejlet af PEARL OF SCANDINAVIA og CROWN OF SCANDINAVIA. Ruten opnåede i 2002 en tilfredsstillende fremgang i antallet af passagerer selvom aktivitetsniveauet på det danske og svenske marked var lidt lavere end forventet i 2. halvår. Amsterdam-Newcastle-ruten blev besejlet af QUEEN OF SCANDINAVIA og PRINCE OF SCANDINAVIA. Ruten transporterede for første gang flere end passagerer i 2002 og opnåede en positiv resultatudvikling. Det gennemsnitlige forbrug om bord pr. passager er dog fortsat på et forholdsvist lavt niveau. Gøteborg-Kristiansand-Newcastle-ruten blev besejlet af PRINCESS OF SCANDINAVIA. Den 17. maj 2002 opstod der brand i skibets maskinrum, som blev slukket af skibets egen besætning, og den 16. juni 2002 blev skibet genindsat på ruten. På trods af branden opnåede ruten en positiv resultatudvikling i 2002, hvilket også skal ses i lyset af udbruddet af mund- og klovsyge i Cuxhaven-Harwich-ruten blev besejlet af ADMIRAL OF SCANDINAVIA indtil november 2002, hvor ruten blev indstillet frem til den 11. april Ruten opnåede en tilfredsstillende fremgang i antallet af passagerer på baggrund af flytningen til Cuxhaven. København/Trelleborg-Gdansk-ruten blev besejlet af DUKE OF SCANDINAVIA. Antallet af passagerer i 4. kvartal 2002 var lidt højere end forventet, mens antallet af transporterede fragtenheder var noget lavere end forventet. DFDS solgte i marts 2002 passagerterminalen i Esbjerg til overtagelse ultimo Salget skete for at rationalisere DFDS aktiviteter i Esbjerg og for at opnå fordele af en tættere integration af passager- og fragtaktiviteterne. DFDS Canal Tours opnåede i 2002 et tilfredsstillende driftsresultat (EBITA) på grundlag af en stigning i antallet af passagerer på 5%. I maj måned 2002 leveredes en ny åben båd. Tonnage DFDS Seaways ældste passagerskib, KING OF SCANDINAVIA, blev solgt i marts 2002 med en mindre avance. ADMIRAL OF SCANDINAVIA blev solgt i juli 2002 til levering i december Salget medførte et tab på DKK 17 mio. Som følge af salget indstilles Cuxhaven-Harwichruten frem til den 11 april 2003, hvor et indchartret norsk passagerskib, BERGEN, indsættes på ruten. BERGEN, der vil blive navngivet DUCHESS OF SCANDINAVIA, har en samlet passagerkapacitet på 840 passagerer samt plads til 120 personbiler og et trailerdæk på 650 lanemeter. Salget af disse skibe reducerede den gennemsnitlige flådealder fra 21 år til 20 år i Ejerandelen var 100% i 2002, men reduceres til 86% i 2003 med indchartringen af BERGEN. DFDS Seaways' strategiske mål for gennemsnitlig flådealder og ejerandel er henholdsvis 15 år og 75%.

17 DFDS SEAWAYS BERETNING 17 Markedsføring og distribution DFDS Seaways markedsføring fokuserer hovedsageligt på storby-destinationer, glæden ved at sejle og de mange oplevelsesmuligheder om bord på skibene. De årlige marketingomkostninger udgør omkring DKK 150 mio., og anvendes til både kortsigtet, målrettet markedsføring og understøttelse af et stærkt brand. Omkring to tredjedele af DFDS Seaways rejser formidles gennem egne salgsselskaber, mens resten sælges gennem rejsebureauer. På alle markeder er der nu mulighed for internet online-booking, og antallet af internet-bookinger blev fordoblet i Internet-booking udbygges fremover til at omfatte rejsebureauer og hele produktkataloget, således at en væsentlig andel af rejserne forventes solgt over internettet i de kommende år. Resultatforventning 2003 DFDS Seaways forventer et aktivitetsniveau i 2003, der kun vil være lidt højere end i 2002, idet Esbjerg-Harwich-ruten er overført til DFDS Tor Line og Cuxhaven-Harwich-ruten først åbner i april Disse ruteændringer modvirkes af helårseffekten af ruten til Polen. Der forventes et lavt investeringsniveau i For 2003 forventes et driftsresultat (EBITA), der er noget bedre end i Vision Det er DFDS Seaways vision at være en førende udbyder af passagerskibsfart med én overnatning i Nordeuropa. Mission At glæde mennesker med spændende maritime oplevelser og attraktive destinationer. Produktkoncepter & kundemålgrupper Transport Transportprodukter giver mulighed for at medbringe egen bil på rejser, hvis formål typisk er besøg hos familie og venner, forretningsrejser og individuelle feriearrangementer. Ferie Ferieprodukter består af pakkerejser arrangeret af DFDS Seaways, og er målrettet mod familier og par, der rejser i egen bil. København/ Helsingborg-Oslo 43% PASSAGERFORDELING PR RUTE, 2002 Cuxhaven-Harwich 9% København/ Trelleborg-Gdansk 2% Amsterdam- Newcastle 27% Esbjerg- Harwich 7% Gøteborg-Kristiansand- Newcastle 12% Mini Cruise Mini Cruise produkterne er kendetegnet ved, at de rejsende sejler ud og hjem med samme skib. Rejsen inkluderer således typisk to overnatninger om bord, hvor attraktionen er sejloplevelsen, skibenes mange faciliteter og landarrangementer på en attraktiv destination. Kundemålgruppen er bredt sammensat af par og vennegrupper i alle aldre samt børnefamilier i ferieperioderne. Produktet giver også mulighed for at afholde større festarrangementer om bord. Konferencer Konferenceproduktet omfatter møde- og konferencefaciliteter om bord. Mødeaktiviteterne kan foregå både under sejlads og under havneophold. Kundemålgrupperne er virksomheder, organisationer og kursusarrangører.

18 18 DFDS TEMA At glæde mennesker med spændende maritime oplevelser og attraktive destinationer det er DFDS Seaways mission. Hvert år sejler næsten 2 millioner passagerer med DFDS Seaways det svarer til over mennesker om dagen, hvoraf lidt over sejler på København/Helsingborg-Osloruten, der er DFDS Seaways største rute. På det danske marked, der sælger rejser til Norge, opereres der med otte forskellige produkttyper for at leve op til de mange forskellige forventninger, den enkelte passager knytter til en rejse med DFDS Seaways. DFDS Seaways cruise-koncept tilgodeser passagernes forskelligartede behov, og der findes et væld af muligheder om bord på skibene for både fornøjelse og afslapning: Vil man nyde en god à la carte middag eller et hurtigt café-måltid? Vil man danse hele natten eller gå tidligt til køjs og nyde roen? Vil man holde forretningsmøder og lære kolleger og kunder bedre at kende på rejsen? Eller vil man være sammen med børnene i pool-området? Man vælger selv, når man rejser med DFDS Seaways! I Norge fortsætter passagererne måske på en skiferie arrangeret af DFDS Seaways. Eller måske skal de besøge familie og venner i Norge, og så er det jo nemt at have sin egen bil med. Det kan også være, at de bare skal nyde nogle timer i Oslo, før turen går tilbage igen. For forretningskunderne fortsætter mødeaktiviteterne måske i Oslo, eller de vælger en udflugt i land. I løbet af året tilpasses aktiviteterne om bord på skibene til sæsonsvingninger og de forskellige kundegrupper, som rejser med DFDS Seaways.

19 DFDS TEMA 19 Mini Cruise, Party, Konferencer, City-to-City, Skiferie, Transport med & uden bil, Udenlandske turister River rafting, cykel cruise, mountain biking, curling, go-cart baner, snowboard, langrend, alpint skiløb, kaneture, kælketure, bakker, skøjteløb, Holmenkollen, lystfiskeri, hytteferie, hiking, vandring, Tusindfryd, Bygdøy, Hadeland Glasværk, Blåfarveværket, Kongsberg sølvminer, Frilandsmuseet, Vigelandsparken, Kontiki Museet, Vikingeskibsmuseet

20 20 DFDS TOR LINES BERETNING DFDS Tor Line DFDS Tor Line driver fragtskibsfart, primært ro/ro-liniefart, baseret på hyppige afgange mellem nordeuropæiske transport- og industricentre. Aktiviteterne omfatter søtransport og terminalvirksomhed (gate-to-gate koncept) og udgør en effektiv del af kundernes transportkæde.

21 DFDS TOR LINES BERETNING 21 Resultatudvikling 2002 Omsætningen steg med 18% til DKK mio. Omsætningsstigningen afspejler tilgangen af DFDS Lys-Line Rederi den 1. januar 2002 og helårseffekten af tilgangen af LISCO Baltic Service, der blev købt den 27. juni Omsætningen for de øvrige aktiviteter steg ligeledes i 2002, dog var omsætningen på NorBridge væsentligt lavere end i 2001 som følge af den omstrukturering, der blev gennemført i andet halvår af Driftsresultatet (EBITA) blev DKK 32 mio. inklusive en nedskrivning af ældre fragtskibe med DKK 150 mio. Eksklusive denne nedskrivning og avance/tab ved salg af skibe, ejendomme og terminaler steg driftsresultatet (EBITA) med 67% fra DKK 115 mio. i 2001 til DKK 192 mio. i Årets resultatfremgang var således noget højere end DFDS Tor Lines resultatforventning for 2002 om et noget bedre driftsresultat (EBITA). Resultatfremgangen i DFDS Tor Line kan til dels henføres til tilgangen af DFDS Lys-Line Rederi primo Dertil kommer en tilfredsstillende omstrukturering af NorBridge og en forbedring af EuroBridges driftsresultat, om end det fortsat ikke er tilfredsstillende. Driftsresultatet (EBITA) blev negativt påvirket i 2002 af et højt omkostningsniveau for Esbjerg-terminalen og opstart af nye ruter. Den gennemsnitlige investerede kapital steg med 20% til DKK mio. som følge af virksomhedskøb og investeringer i skibe. Afkastet af den investerede kapital (ROIC) faldt fra 5,8% i 2001 til 1,1% i 2002 primært på grund af nedskrivningen. Resultatudvikling 4. kvartal 2002 Justeret for avance/tab ved salg af skibe, ejendomme og terminaler forbedredes driftsresultatet (EBITA) for 4. kvartal fra DKK 31 mio. i 2001 til DKK 56 mio. i Markedsudvikling DFDS Tor Lines primære markedsområder er Nordsøen og Østersøen. Aktivitetsniveauet i Østersøen var højere end forventet men samtidigt præget af stigende konkurrence med tilgang af nye aktører. Henimod slutningen af året blev markedet negativt påvirket af det politiske forhold mellem Danmark og Rusland. På Nordsøen var udviklingen i aktivitetsniveauet positiv, og DFDS Tor Line og andre aktører øgede kapaciteten i området i løbet af året. Den høje kurs for det engelske pund medfører fortsat en vis ubalance i trafikkerne til og fra Storbritannien. Udviklingen på aktivitetsniveau DFDS Tor Line Antal afgange pr. uge i begge retninger AngloBridge Göteborg-Immingham/Harwich 20 EuroBridge Göteborg-Brevik/Gent 12 BritanniaBridge Esbjerg-Immingham/Harwich 21 ElbeBridge Cuxhaven-Immingham/Harwich 10 ShortBridge Rotterdam-Immingham 12 BalticBridge I Fredericia-København-Klaipeda 8 BalticBridge II Riga-Kiel/Lübeck 8 NorBridge Brevik-Kristiansand-Immingham 4 DFDS Tor Line: På Nordsøen og Østersøen driver DFDS Tor Line et rutenetværk bestående af syv broer, der som helhed opnåede en væsentlig resultatfremgang i For AngloBridge, og herunder Stena Tor Line, var 2002 præget af stabilitet og en mængde- og ratemæssig udvikling, der levede op til forventningerne. Aktivitetsniveauet på Euro DKK mio. 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Hele året 1. kvt. 2. kvt. 3. kvt. 4. kvt. Hele året Nettoomsætning Driftsresultat (EBITA) * Driftsmarginal, % 4,3 5,0 6,6 12,4 7,2 6,1 9,0 6,3 6,0 6,9 Investeret kapital Afkast af investeret kapital (ROIC) p.a., % 3,0 3,6 8,2 7,6 5,8 4,1 5,3-10,5 5,3 1,1 Lanemeter, * Justeret for nedskrivningen af skibe på DKK 150 mio. i 3. kvt

22 22 DFDS TOR LINES BERETNING Den første af en serie på fem ro/ro-nybygninger leveres i september 2003 DFDS Lys-Line Rederi: I alt beskæftiges 18 sideports- og lo/lo-skibe, der alle er udchartret på en femårig kontrakt til Lys-Line AS. Resultatudviklingen for DFDS Lys-Line Rederi var som forventet og tilfredsstillende i Bridge var også lavt i 2002, og om end ruteresultatet blev forbedret gennem en tilpasning af omkostningsniveauet, er resultatniveauet fortsat utilfredsstillende. På BritanniaBridge var udviklingen stabil og tilfredsstillende. Den 3. oktober 2002 blev ro/pax-skibet DANA GLORIA indsat på Esbjerg-Harwich-ruten, og erstattede et fragtskib og DFDS Seaways passagerskib DANA ANGLIA. Både passagerog fragtudviklingen indfriede forventningerne i 4. kvartal Kapaciteten på ElbeBridge og ShortBridge blev øget i 2002, og der blev især på ElbeBridge opnået en tilfredsstillende fremgang i mængderne. Også på BalticBridge blev kapaciteten øget ved indsættelse af yderligere et mindre fragtskib, og resultatudviklingen var tilfredsstillende. En ny rute mellem Kiel og Riga blev åbnet i maj 2002, og denne rute integreres i foråret 2003 med Latlines rute mellem Lübeck og Riga, således at fælles faciliteter benyttes i Riga, og anløbene i Tyskland samles enten i Kiel eller Lübeck. NorBridge blev omstruktureret i 2001, og resultatniveauet i 2002 var tilfredsstillende. Havneterminaler: DFDS Tor Line driver egne terminaler i Esbjerg, Immingham, Rotterdam, Klaipeda og Brevik. I maj 2003 åbnes en ny egen havneterminal på m 2 i Maasvlakte, Rotterdam, der har en fordelagtig placering tæt på havnens udsejling. Terminalen vil servicere både egne og eksterne skibe. Resultatudviklingen for Esbjerg-terminalen var meget utilfredsstillende i 2002 på grund af manglende effektivitet, der forøgede omkostningsniveauet. Dertil kom forsinkelser vedrørende implementering af et nyt terminalstyringssystem og ombygning af terminalområdet. For de øvrige terminaler var aktivitets- og resultatudviklingen tilfredsstillende. Øvrige aktiviteter: Ultimo 2002 blev en aftale indgået med DFDS Transport Group om overtagelse af de tyske agenturaktiviteter knyttet til DFDS Tor Lines ruter med virkning pr. 1. januar LISCO Baltic Service Antal afgange pr. uge i begge retninger Klaipeda-Kiel 12 Klaipeda-Karlshamn 12 Klaipeda-Sassnitz 6 LISCO Baltic Service: Det største aktivitetsområde i LISCO er tre jernbane- og ro/pax-ruter med udgangspunkt i Klaipeda. Hertil kommer agentur- og terminalvirksomhed knyttet til ruterne. Antallet af ruter blev reduceret fra fire til tre i 2002, idet ruten mellem Klaipeda og Åhus blev koncentreret i Karlshamn, hvis kapacitet samtidig blev udvidet. Herudover driver LISCO seks multi-purpose-skibe på aftaler af varierende længde og to mindre ro/ro-skibe i det åbne marked. Tonnage DFDS Tor Line købte i juli 2002 to nybyggede polske ro/paxsøsterskibe med en fragtkapacitet pr. skib på lanemeter, 77 kabiner og en servicefart på 22 knob. Det første skib, DANA GLORIA, blev leveret i slutningen af juli og indsat som fragtskib på ruten Esbjerg-Harwich den 10. august Den 3. oktober blev passagerskibet DANA ANGLIA afløst af DANA GLORIA, der herefter har fungeret som passagerog fragtskib (ro/pax). Det andet ro/pax-skib, DANA SIRENA, ombygges for at udvide passagerfaciliteterne og øge passagerkapaciteten til 600 passagerer. DANA SIRENA forventes at afløse DANA GLORIA den 17. juni Herefter planlægges DANA GLORIA overført til LISCO for anvendelse på Østersøen.

23 DFDS TOR LINES BERETNING 23 DFDS Tor Line udnyttede ultimo april 2002 den femte option på bygning af et ro/ro-skib ved Flensborg Værft. Den femte nybygning forventes leveret i december 2004 og planlægges indsat på BritanniaBridge. TOR CIMBRIA blev solgt til levering ultimo oktober 2002, og TOR FLANDRIA og TOR SCANDIA blev solgt og leveret i december Endvidere blev TOR HUMBRIA solgt og leveret i slutningen af januar DFDS Tor Line har tilbagechartret alle fire skibe i forbindelse med salgene. Ved udgangen af 2002 var den gennemsnitlige flådealder 12,5 år, og ejerandelen var 60%. DFDS Tor Lines strategiske mål for gennemsnitlig flådealder og ejerandel er henholdsvis 10 år og 50%. Resultatforventning 2003 DFDS Tor Line forventer et aktivitetsniveau i 2003, der vil være noget højere end i 2002 svarende til en omsætningsvækst på 5-10%, hvilket kan henføres til overtagelsen af Esbjerg-Harwich-ruten fra DFDS Seaways og effekten af de kapacitetsudvidelser, der blev gennemført i løbet af 2002 og planlægges gennemført i Investeringer i skibe forventes at udgøre omkring DKK 700 mio. i Beløbet dækker ombygningen af DANA SIRENA, levering af den første ro/ro-nybygning og igangværende arbejder på de øvrige nybygninger. Herudover forventes et lavt investeringsniveau i materielle anlægsaktiver. For 2003 forventes et driftsresultat (EBITA), der er en del højere end i Vision Det er DFDS Tor Lines vision at være en førende udbyder af ro/ro-liniefart og andre shippingrelaterede transportløsninger i Nordeuropa. Mission Primært at transportere gods fra gate-to-gate ved at tilbyde højfrekvente, pålidelige, fleksible, omkostningseffektive og innovative transportløsninger og -koncepter, der minimerer tid og omkostninger i kundens transportkæde. Produktkoncepter & kundemålgrupper Trailersystem Anvendes til at transportere trailere for speditionsvirksomheder. Kassettesystem Anvendes til at transportere tunge industriprodukter som stål, metal, papir, plasticgranulat, træ mv. LANEMETER PR. OMRÅDE, 2002 Nordsøen Nord (AngloBridge, Stena Tor Line, EuroBridge, NorBridge) 44% Nordsøen Syd (BritanniaBridge, ElbeBridge, ShortBridge) 34% Løfteenhedssystem Anvendes til at transportere containere og flats samt tank- og bulkcontainere for både industri- og speditionsvirksomheder. Bilsystem Anvendes til at transportere personbiler, busser, lastbiler og chassiser for bilproducenter. Passagerruter, fragt 9% Østersøen (LISCO, BalticBridge) 13%

24 24 DFDS TEMA At glæde industrien med shipping-logistik der reducerer gennemløbstider og omkostninger det er en del af DFDS Tor Lines mission. Shipping-logistik er målrettet mod industrielle kunder, hvis logistik involverer store mængder af tungt gods og et væsentligt element af søtransport. I fællesskab med kunden analyseres hele transportkæden for at understøtte udvikling af optimale transportløsninger. Dette kan eksempelvis omfatte minimering af antallet af håndteringer i transportkæden ved at anvende specielt designede lastbærere, hvilket også kan give mulighed for at øge kapacitetsudnyttelsen i transportkæden. Shipping-logistik indebærer således i mange tilfælde udvikling af såvel transportudstyr som systemer til håndtering og sikring af gods. For AvestaPolarit, der er en af verdens førende producenter af rustfrit stål, har DFDS Tor Line udviklet en intermodal transportløsning, der har reduceret gennemløbstiden fra 37 dage til 8 dage for transport af ubearbejdet stål og bearbejdede stålprodukter mellem Sverige og England. Samtidig faldt AvestaPolarits pengebinding i lagre og antallet af skader, idet antallet af håndteringer i transportkæden blev reduceret væsentligt. DAG 8 SHEFFIELD DAG 1 EWS JERNBANE GENNEMLØBSTID AVESTAPOLARIT DFDS NORDIC DAG 5 TERMINAL IMMINGHAM AVESTA DAG 3 GREEN CARGO

25 DFDS TEMA 25 Fakta om samarbejdet mellem AvestaPolarit og DFDS Tor Line AvestaPolarit er en af verdens førende producenter af rustfrit stål, og har produktionsenheder i Finland, Sverige, Storbritannien og USA I 1996 indgik DFDS Tor Line en kontrakt om en årlig transport af tons rustfrit stål via AngloBridge Det daværende konventionelle transportsystem mellem England og Sverige havde en gennemløbstid på 37 dage DFDS Tor Lines transportsystem har reduceret gennemløbstiden til otte dage, hvorved systemet fungerer som en del af AvestaPolarits produktion DFDS Tor Line, Green Cargo (svensk jernbanefragtvirksomhed), EWS (britisk jernbanefragtvirksomhed), DFDS Nordic Terminal og Gøteborg Havn samarbejdede med AvestaPolarit i flere år for at forfine det unikke transportsystem DFDS Tor Line transporterede tons stål for AvestaPolarit i Transportsystemet har en total kapacitet på en million tons om året En flerårig kontrakt er indgået mellem AvestaPolarit og DFDS Tor Line med en option for forlængelse