Kvalitetsrapport

Transkript

1 Kvalitetsrapport Gladsaxe Kommune Side 1 af 39

2 Forord Dette er den tredje kvalitetsrapport for kommunens skolevæsen og folkeskoler. Udformningen af kvalitetsrapporterne er blevet ændret. Ændringerne kommer på baggrund af respons fra læserne og brugerne i bestræbelserne på, at vi stadig får udviklet et godt og brugbart redskab. Kvalitetsrapporten giver Gladsaxe Byråd indsigt i det faglige niveau både i skolevæsenet og på den enkelte skole samt i behovet for forandringer, herunder udvikling af skolevæsnet i overensstemmelse med kommunens skolepolitik. Derved kan byrådet sikre, at vores skolevæsen giver de unge gode muligheder - både med hensyn til uddannelse og til dannelse. Rapporten består af en rapport for skolevæsenet, som indeholder overordnede beskrivelser og opsummeringer af skolernes resultater, samt en rapport for hver skole, hvor skolens indsats og resultater er beskrevet. Gladsaxe Skolevæsen er kendetegnet ved, at der stilles krav til eleverne og deres faglige udbytte af undervisningen, hvilket også medfører store forventninger til skolerne og deres pædagogiske arbejde. Dette arbejde synliggøres og beskrives nøje i dette års kvalitetsrapport, hvor den enkelte skole beskriver formål og handlinger, men også opnåede og forventede resultater af den pædagogiske indsats. Skolerne har samlet set arbejdet meget intensivt i det forgangne skoleår med at udvikle lokale planer for rummelighed, således at man fremover vil være parat til at modtage elever, der tidligere af forskellige årsager var udskilt fra folkeskolen. Dette rummer en stor udfordring for alle skolens parter, men også store muligheder, og der skal fra mig lyde en stor tak til alle gode kræfter, der har arbejdet grundigt og engageret med dette store projekt. Det skal blive spændende at følge udviklingen med dette projekt gennem de kommende års rapporter. Skolerapporterne skal derudover give borgerne og ikke mindst forældrene bedre mulighed for at finde relevante oplysninger om de enkelte skoler, og den enkelte rapport skal være et værdifuldt element i samarbejdet mellem skoleledelse og skolebestyrelser. Kvalitetsrapporten 2009 besvarer ikke alle spørgsmål, men den giver et godt billede af Gladsaxe Kommunes skolevæsen. God læselyst Karin Søjberg Holst Borgmester Side 2 af 39

3 Indholdsfortegnelse Side 3 af 39

4 1. Indledning Hermed foreligger Gladsaxe Kommunes kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Kvalitetsrapporten har til formål at forbedre byrådets grundlag for at træffe beslutninger om kvalitetsudvikling i folkeskolen. Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporten indfører en række indholdskrav til den årlige obligatoriske kvalitetsrapport, der skal dokumentere status for hver af kommunens folkeskoler og for det samlede skolevæsen. Det drejer sig om en sammenfattende helhedsvurdering af det faglige niveau, en beskrivelse af skolernes rammebetingelser, pædagogiske processer og resultater. Byrådet skal drøfte kvalitetsrapporten og tage stilling til rapporten samt opfølgning herpå. Rapporten behandles af Gladsaxe Byråd januar Byrådet skal vurdere, om det faglige niveau på kommunens skoler er tilfredsstillende ud fra en helhedsvurdering. Hvis niveauet på en skole viser sig ikke at være som forventet, skal byrådet sikre at der udarbejdes en handlingsplan med henblik på at forbedre niveauet på skolen. Handlingsplanen skal vedtages på et møde i byrådet inden udgangen af Forinden drøftelsen skal der indhentes en udtalelse om handlingsplanen fra skolebestyrelsen. Rapporten består også i år af en hovedrapport over kommunens skolevæsen og 17 delrapporter en for hver af kommunens folkeskoler, men er ændret på en række områder i forhold til sidste års rapport. Ændringerne er lavet på baggrund af skolebestyrelsernes udtalelser, dialog med skolerne samt et ønske om at understrege sammenhængen med kommunens skolepolitik. Der er færre gentagelser i år, hvilket betyder, at der i de enkelte skolerapporter visse steder henvises til generelle tekster i hovedrapporten. Dette har mindsket rapporternes samlede omfang. Der er fokuseret på, at skolerne beskriver deres arbejde med indsatsområder, med fokus på både processer og resultater. Alle skoler har fået hovedrapporten og skolens egen kvalitetsrapport til gennemsyn og har dermed fået mulighed for at komme med udtalelser til egen rapport. Disse udtalelser bliver vedlagt ved den politiske behandling af rapporterne. Skolerapporter og skolebestyrelsernes udtalelser kan endvidere findes på skolernes hjemmesider via Kvalitetsrapporten indeholder også rapporter fra de tre kommunale skoler med særlige målgrupper af elever: Bakkeskolen, Bøgestrøm og Lundevang. Disse tre institutioner har i samarbejde med forvaltningen udpeget afsnit og områder i Gladsaxe Kommunes udgave af kvalitetsrapporten, som institutionerne hensigtsmæssigt kunne bidrage med oplysninger og status til. Disse skolers rapporter vil således adskille sig fra de øvrige folkeskolers rapporter. Skolepolitikken er båret af tre visioner: 1) uddannelse og dannelse, 2) rummelighed og 3) trivsel og samarbejde. For at illustrere sammenhængen mellem Skolepolitikken og Kvalitetsrapporterne er rapporterne også inddelt efter disse visioner, og i rapporterne beskrives skolernes arbejde med at udfolde skolepolitikken. Kvalitetsrapporten indeholder imidlertid ikke samtlige resultater og opfølgningsmetoder fra skolepolitikken, men det tilstræbes, at kvalitetsrapporterne beskriver alle væsentlige resultater, som er opnået i løbet af skoleåret. 2. Metode 2.1. Om årets rapport Skoleledelserne og skoleafdelingen har løbende drøftet kvalitetsrapporternes form og indhold, samt hvordan de kan indgå som et centralt element i arbejdet med at udføre skolepolitikken. Det Side 4 af 39

5 har været vigtigt, at arbejdet med rapporterne skal være et naturligt element i samarbejdet mellem forvaltning og skoleledelse. Med denne baggrund er der udarbejdet forslag om, at der udarbejdes kvalitetsrapporter hvert andet år, idet der dog indsamles talmateriale hvert år. Dette giver mulighed for at udarbejde længerevarende handleplaner, og give skolerne ro til at arbejde med planerne, inden der skal evalueres og udarbejdes ny plan. Forslaget er godkendt i Økonomiudvalget, og der sendes i løbet af efteråret ansøgning til Indenrigsministeriet for at få tilladelse til at fravige de gældende regler. Kvalitetsrapporten vil dermed blive et mere centralt dokument i arbejdet med kommunens skolepolitik og omdrejningspunkt for arbejdet med skolekontrakter. Der vil således i år blive udarbejdet skolekontrakter med den enkelte skole med baggrund i denne kvalitetsrapport. Disse kontrakter vil være gældende for skoleårene 2009/10 og 2010/11 og blive evalueret i kvalitetsrapporten, som udarbejdes i I år er der også blevet ændret i selve opbygningen af rapporten, idet tekst og tal er adskilt. Dette er gjort for at gøre rapporterne mere sammenhængende og læsevenlige. Rapporterne lever fortsat op til de indholdskrav, som stilles i bekendtgørelse nr. 162/2007 om udarbejdelse af kvalitetsrapporter. Ministeriet har ikke i det forløbne år præciseret opgørelsesmetoder og beskrivelse af indikatorer. I årets hovedrapport beskrives derfor for hvert talsæt, hvor oplysningerne stammer fra, samt hvordan de er opgjort og afgrænset. Der er i år fremstillet et IT-baseret værktøj, hvor al tekst udarbejdes. Der har i den forbindelse været små indkøringsvanskeligheder, men disse er løst undervejs. IT-værktøjet vil gøre det lettere at udarbejde fremtidige rapporter og lave opfølgning på disse Valg af indikatorer ved vurdering af det faglige niveau Vurderingen af det faglige niveau tager også i årets kvalitetsrapport udgangspunkt i: - Karakterer ved afgangsprøver - Den indsendte trinmåls-evaluering - Skolens indsats og resultater inden for kommunale indsatsområder (afsnit 5) - Skolens indsats og resultater inden for skolepolitikkens områder (afsnit 6-7-8) - Den løbende dialog mellem BKF og skolen. Der er ikke afholdt nationale test i år, hvorfor disse ikke indgår. Med udgangspunkt i disse punkter foretages en samlet vurdering af det faglige niveau i Gladsaxe Kommunes skolevæsen under ét samt en individuel vurdering af hver enkelt skoles faglige niveau Vurdering af de tilgængelige data Der er tre hovedkilder til de indsamlede data: - Børne- og Kulturforvaltningen (centralt) - De enkelte skoler - UNI-C, Tabulex. Børne- og Kulturforvaltningen har igen i år i videst muligt omfang brugt tilgængelige data, således at disse på forhånd er indsat i den enkelte skoles rapport. Skolernes input er derfor begrænset til de områder, hvor tallene ikke tidligere er indberettet. Dataindsamlingen på de enkelte skoler er foregået ved, at Børne- og Kulturforvaltningen har lavet et regneark til hver skole indeholdende dels de kendte tal og dels de ark, som skolerne har skullet Side 5 af 39

6 udfylde. Der er ligeledes lavet samlede ark for hele skolevæsenet, idet der er sikret en sammenhæng, så data kun indtastes ét sted, men kan ses i både skole- og kommunerapporterne. UNI-C og Tabulex har udelukkende leveret talmateriale, som består af bearbejdede data fra de systemer, som bl.a. Gladsaxe Kommunes skolevæsen leverer rådata til. Alle opgørelser i kvalitetsrapporten omhandler skoleåret 2008/09. Datoen 5. september 2008 er Undervisningsministeriets leveringsdato for en stor del af de oplysninger, der indgår i rapporten. Det betyder konkret, at eksempelvis skolernes elevtal er opgjort på baggrund af et udtræk på netop denne dato, og efterfølgende verificeret af økonomiafdelingen. Andre indikatorer er opgjort på andre tidspunkter i løbet af skoleåret, og der kan derfor være mindre udsving i de konkrete elevtal. Sammenfattende kan det konkluderes, at såvel de indkomne tekstbidrag og taldata er fyldestgørende både i forhold til de krav, som Undervisningsministeriet stiller og de mere præcise krav, som Børne- og Kulturforvaltningen selv har opstillet. 1) Læs mere her: og her d300000b8d/$FILE/Sag%2069%20-%20bilag%20a.pdf 3. Opfølgning på seneste kvalitetsrapport En gennemlæsning af samtlige skolers bidrag til opfølgning på sidste års kvalitetsrapport afdækker et stort og grundigt arbejde med udgangspunkt i enten den enkelte skoles udviklingsplan eller som direkte opfølgning på sidste års rapport. Spændvidden er stor, gående fra arbejdet med en skoles interne struktur og ledelse, over arbejde med rammesætning i forhold til eleverne og til den generelle faglighed - set i helikopterperspektiv. Elevplaner, faglig læsning, øget fokus på naturfag og matematik i ældste klasser samt fysisk aktivitet og kost er blot nogle af de enkelte dele af skolernes tilbagemeldinger. Et gennemgående træk for langt de fleste skoler er dog arbejdet med rummelighed - eller planlægning af nye tider - vejlederkulturer og udvikling af kompetencecentre. Alle har med udgangspunkt i seneste rapport arbejdet for at løfte kvaliteten på skolens kerneydelser. 4. Det faglige niveau I de følgende afsnit (4.1, 4.2) beskrives henholdsvis skolelederens og skolechefens vurdering af det faglige niveau på skolen. I vurderingen af det faglige niveau indgår de indikatorer, som er angivet i afsnit Skolelederens vurdering I de enkelte skolers kvalitetsrapporter har skolens leder skrevet en vurdering af skolens faglige niveau, ligesom Gladsaxe Kommune har skrevet sin vurdering af den enkelte skole. I denne rapport skrives vurderingen af det samlede skolevæsens faglige niveau Kommunens vurdering Antallet af elever i Gladsaxe Kommunes skolevæsen er svagt stigende. Det kan konstateres, at forholdet mellem elever, som vælger at gå i henholdsvis folkeskole og privatskole er nogenlunde stabilt. Det kan som noget nyt konstateres, at ca. 80 % af eleverne i folkeskolen vælger at gå i den lokale distriktsskole, og at op mod 20 % af eleverne vælger at gå i en anden folkeskole i kommunen. Det friere skolevalg er derfor blevet taget godt imod af forældrene. Side 6 af 39

7 Elever, personale og forældre nyder godt af et skolevæsen med en solid udbygning af itfunktionerne, såvel hvad angår antallet af elever pr. computer (3,9 elev pr. nyere computer), og hvad angår anvendelse af SkoleIntra til kommunikation. Skolerne har i det indeværende år generelt investeret i mange nye PC-ere eller bærbare computere. Der er derfor et stigende antal både nyere og ældre funktionsdygtige computere til rådighed på skolerne. Skolernes lærere og ledelse har alle fået en ADSL-opkobling stillet til rådighed, som en del af den kommuale ITsatsning. Det betyder, at samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere, mellem kolleger, og kommunikationen med og mellem elever og forældre kan udføres såvel fra skolen som hjemmefra. Anvendelsen af IT som kommunikationsmedie mellem skole og hjem er blevet mere udbredt, og på hovedparten af kommunens skoler kan forældre og elever på Forældre- og ElevIntra finde årsplaner for klassens undervisning og elevplaner. Vurdering af det faglige niveau: Gladsaxe Kommune gennemførte i skoleåret 2008/09 skriftlig og mundtlig eksamination med eksterne censorer for 171 klasser/hold fordelt over de obligatoriske og de udtrukne fag. 128 af eksaminationerne blev gennemført med et samlet gennemsnit for alle elever på 6 eller derover efter 7-skalaen. 53 af eksaminationerne blev gennemført med et samlet gennemsnit for alle elever på under 6 efter skalaen. Det er samlet set et solidt men svagere resultat end i skoleåret 2007/ % af de gennemførte prøver blev gennemført med 6 eller derover som gennemsnit på den enkelte skole. 31 % blev gennemført med 5,9 eller derunder som gennemsnit på den enkelte skole. Resultatet viser, at skolevæsenet skal fortsætte det igangværende arbejde med at styrke fagligheden inden for naturfagene. Ved læseprøven har eleverne generelt scoret dårligere end forventet, når Gladsaxe Kommunes læsetestresultater tages i betragtning. På dette felt ligger eleverne typisk højere end landsgennemsnittet. Der har ved gennemførelsen af læseprøven i 2009 været en del faglige drøftelser omkring længden og sværhedsgraden af prøven. Resultaterne i Gladsaxe Kommune, hvor eleverne almindeligvis er gode læsere kan indikere, at læseprøven ved dette års prøver har været vanskelig. Det samme gælder for elevernes retskrivning. Der er i hvert enkelt fag og fra skole til skole variationer fra den tilstrækkelige præstation til den næsten fortrinlige, når man ser det samlede resultat for et helt hold/en hel klasse. De kommunale prøveresultater drøftes med skolelederne, og resultaterne for hver enkelt skole vil derfor blive drøftet med den enkelte skoleledelse. Samlet set må resultaterne ved afgangsprøverne betegnes som tilfredsstillende Nationale test: De nationale test er blevet suspenderet i skoleåret 2008/09 grundet tekniske udfordringer og krav. Trinmål skolernes vurdering af elevernes faglige udbytte af undervisningen: På baggrund af skolernes rapportering kan det konstateres, at skolelederne på baggrund af indberetning fra lærerne vurderer, at eleverne inden for de forskellige faglige områder - herunder elevens alsidige og personlige udvikling - kan leve op til den kommunale målsætning om, at 90 % af eleverne er sikre eller på vej. For et mindre antal vurderes det, at % af eleverne er sikre eller på vej. Inden for tysk og fransk kan det konstateres, at flere elever skal bringes op på et niveau med en mere sikker sprogforståelse og sproghåndtering. Læse- og stavefærdigheder: Side 7 af 39

8 På baggrund af årets resultater ved læseprøven ved folkeskolens afgangsprøve vil der blive gennemført en evaluering af prøven og af resultaterne. Evalueringen vil blive drøftet med skolelederne. Konklusion for det faglige niveau: På baggrund af resultaterne ved folkeskolens afgangsprøver, skolernes vurdering af elevernes faglige niveau, ved indberetningen af trinmålene for fagene og af skolernes test, herunder læse-, stave- og matematiktest, kan det konkluderes, at skolerne i Gladsaxe har et tilfredsstillende fagligt niveau. Den videre indsats: Prøvekaraktererne ved folkeskolens afgangsprøve i henholdsvis dansk læsning og i fysik/kemi praktisk/mundtlig giver anledning til en drøftelse med skolelederne, om eleverne - såvel fagligt som metodisk - er forberedt i tilstrækkelig grad på afgangsprøvens faglige indhold og form. Drøftelsen vil blive gennemført tidligt i skoleåret 2009/10, så skolelederne på den enkelte skole kan inddrage lærerne med ansvaret for afgangsprøverne i skoleåret 2009/10. For Børne- og Kulturforvaltningen er det meget væsentligt, at målsætningen for de kommende års arbejde med at styrke fagligheden i folkeskolen har klare mål. Det vil betyde, at kommunens elever gennem bedre faglig læring og resultater i folkeskolen - både i det daglige arbejde og ved folkeskolens afgangsprøver - får bedre vilkår for at vælge og gennemføre den rette ungdomsuddannelse. Vi har et skolevæsen med rigelige resurser, og vi skal sende vore elever videre i deres uddannelsesforløb med rigelige muligheder. Vi skal derfor hæve overliggeren for alle elever og fortsat udfordre dem i deres faglige og personlige udvikling. 5. Overordnede mål og rammer Organisationsstruktur Tilsynet med folkeskolen varetages af skolechefen. Børne- og Undervisningsudvalget har det politiske ansvar for området. Byrådet har vedtaget en kommunestrategi ( ), der udtrykker en række overordnede mål både tværsektorielt og inden for kommunens hovedaktivitetsområder. Disse strategier udmøntes i en række målsætninger, der omhandler borgernes valgfrihed, sundhedsstrategier, tryghed, sikkerhed samt Gladsaxe som en digital kommune. På skoleområdet formuleres resultatmål, der omhandler elevernes faglige og sociale udbytte af undervisningen. Der er endvidere mål for at rekruttere og fastholde kompetente lærere. Disse resultatmål indgår i kontraktstyringen mellem den enkelte skoleleder og forvaltningen. Stigningen i driftsudgifterne og indtægterne skyldes dels den generelle prisudvikling, og dels at Bøgestrøm Skole nu er opført under skoleområdet. Stigningen i anlægsudgifter skyldes primært etablering af skolefond til bygning af ny skole i Bagsværd samt renovering af Ungdomsskolens lokaler. Folkeskoleområdet indeholder et centralt og decentralt budget. Den samlede ramme omfatter alle udgifter og indtægter til personale, undervisning, administration og bygninger med videre. Området og de enkelte decentrale enheder er lønsumsstyrede. Skolepolitik Gladsaxe Byråd vedtog i 2006 en skolepolitik gældende for perioden Med skolepolitikken fulgte en række målsætninger, som Børne- og Kulturforvaltningen sammen med skolernes ledelser, personale og bestyrelser er i gang med at realisere. Mange af målsætningerne omhandler styrkelsen af elevernes faglige udbytte af undervisningen og arbejdet med udviklingen af elevens alsidige og personlige udvikling. Side 8 af 39

9 Skolekontrakter Kontraktens indhold udmønter budgettets mål - og rammestyring i konkrete og målbare resultatkrav. Kontraktstyringen skal medvirke til at informere om forventninger, krav samt rammer og handlefrihed for de enkelte enheder. Skolekontrakterne indeholder udover en række fælles krav (de kommunalt vedtagne) også skolens egne opstillede mål. Desuden angives opfølgningsmetoder på de enkelte mål. Der er udarbejdet en kontrakt mellem Børne- og Kulturforvaltningen og skolelederen omkring udviklingen af den enkelte skole. Alle skolekontrakter tager afsæt i den vedtagne skolepolitik og i skolens udviklingsplan for de kommende år. Der indgås aftale mellem Børne- og Kulturforvaltningen og skolens leder og viceskoleinspektør om resultatløn som en del af skolekontrakten. (Skolekontrakten dækker flere år og er offentlig tilgængelig på skolens hjemmeside.) 5.1. Kommunale indsatsområder Skolepolitikkens overordnede mål samt øvrige kommunale indsatsområder danner sammen med skolernes egne indsatsområder rammerne for skolernes arbejde. Udover skolernes egne indsatser er den kommunale læseindsats, Pædagogisk Kontinuitet, sundhed og elvernes faglige udvikling vigtige overskrifter for det daglige arbejde samt den overordnede udvikling Forbedring af elevernes læse- og stavefærdigheder og læselyst Målene for den kommunale læseindsats er: - flere gode læsere - færre dårlige læsere - større læselyst hos alle børn. Fra skoleåret 2009/10 påbegyndes uddannelse af læsevejledere på alle skoler den nye diplomuddannelse i læsevejledning, som er etableret som del af regeringens indsats for styrkelse af folkeskolen. Fra december 2011 vil alle kommunens skoler således have diplomuddannede læsevejledere. Læsevejlederne indgår i det interne samarbejde om almene og særlige indsatser vedrørende dansk- og læseundervisning på den enkelte skole. Flere skoler har valgt at dele læsevejlederfunktionen på flere lærere, så trin eller afdelinger har en særligt tilknyttet læsevejleder. Muligheden for samarbejde og sparring om opgaverne med andre læsevejledere på tværs af skoler og internt på den enkelte skole medvirker til at styrke den enkelte læsevejleders indsats. På alle kommunens skoler er arbejdet med forbedring af elevernes læsefærdigheder fortsat højt prioriteret, og skolernes beskrivelser af indsatsen viser, hvordan læseområdet hele tiden udvikles og tilføjes nye, spændende og kreative tiltag på baggrund af erfaringerne fra tidligere år samt ny viden fra forskning med videre. I indskolingen arbejdes især med forebyggende og foregribende læseindsats. Fra børnehaveklassen sættes fokus på børnenes sproglige forudsætninger for læseindlæring. I børnehaveklassen starter også tidlige læse-/skriveaktiviteter som f.eks. legeskrivning, børnestavning, lydtræning og anvendelse af håndfonemer til understøttelse af indlæringen af bogstavernes lyde. Børnenes forældre er vigtige samarbejdspartnere, som skal inddrages og informeres. En skole beskriver, at der afholdes et særligt forældremøde i 1. klasserne om læsning. En anden skole har udarbejdet en folder om læsning til forældre og lærere. På de ældre klassetrin er fokus fra skoleåret 2008/09 rettet på at styrke elevernes læse- og skrivekompetencer i alle fag - den faglige læsning. Der er etableret obligatoriske kommunale kursusforløb for dansk-, matematik-, naturfagslærere på 4. og 7. klassetrin samt læsevejledere. Side 9 af 39

10 Over skoleårene 2008/09, 2009/10 og 2010/11, vil lærerteam fra hhv. 4. og 7. klassetrin fra hver skole gennemføre dette kursus. God læseforståelse i alle typer tekster bliver særlig vigtigt for alle elever på mellemtrinnet og de ældste klassetrin, hvor flere fag med faglige tekster øger kravene til læsefærdighed. Det øgede fokus på læseforståelse er desuden en god støtte for elever med dansk som andetsprog, hvis læseudvikling af sproglige årsager kan være særligt truet ved overgangen fra indskoling til mellemtrin på grund af de øgede læsekrav. I netværket af læsevejledere har der været afholdt temamøder om læsning i fagene og tosprogede elevers læsning, og her udveksles løbende ideer og erfaringer med forskellige tiltag inden for arbejdet med den faglige læsning. Flere skoler beskriver nye indsatser på dette område: kurser ved læsevejlederen for elever og lærere om faglig læsning, arbejde med faglig læsning allerede i indskolingen, en hel læseuge med faglig læsning på hele skolen. Flere skoler fremhæver, at lektiecaféen giver gode muligheder for at støtte alle elevers læseudvikling - både elever, der har brug for lidt hjælp til lektierne, og elever, der har decideret brug for ekstra læsetræning. En skole har etableret såkaldt lektieskub, hvor skolens læsecafé er et tilbud til elever i indskolingen i SFO-tiden, mens lektiecaféen retter sig mod elever på mellemtrin og i udskolingen. Begge tilbud gælder også elever, der ønsker større udfordringer i det faglige arbejde. Skolen har gode erfaringer med, at der indgås skriftlige aftaler med elev og forældre om at benytte tilbuddet. Elevernes læselyst er central og der arbejdes på alle skoler og på alle klassetrin løbende med at finde måder at øge børnenes glæde ved læsning. Skolebiblioteket og læsevejlederen beskrives som centrale omdrejningspunkter for dette arbejde. Flere skoler har med stor succes afholdt hele læsedage, læseuger og læsemåned eller indlagt fast læsetid på minutter i skoledagen, hvor hele skolen eller bestemte klassetrin læser. Eleverne motiveres, falder til ro og nyder den såkaldte Marathonlæsning, Stjernestund og Læsebåndet i en sådan grad og med mærkbar effekt på læseudviklingen, at disse aktiviteter flere steder er blevet indført som en fast tilbagevendende tradition på skolen i perioder eller løbende over hele skoleåret. Børnestavning, hvor barnet skriver, som det lyder, nævnes også som motivationsfaktor i forhold til at komme godt i gang med skrivning og øge skrivelyst. Brug af interaktive whiteboards breder sig i øjeblikket på skolerne, og erfaringen fra én skole er, at dette medie forstærker elevernes legelyst i forhold til læsning og skrivning. Flere skoler har øget indsatsen for at inddrage nye, spændende materialer såvel boglige som elektroniske - i læse-skriveundervisningen. To skoler har sat arbejdet med børnenes læse-skriveudvikling i system ved at udarbejde en læsepolitik. På den ene skole er læsepolitikken introduceret for resten af skolen gennem en tværsuge med læsning som tema og i en læsefolder til lærere og forældre. På den anden skole har man gennemført tre faglige læseprojekter på 1., 2. og 3. klassetrin. Projekterne med tilhørende læsemål skal blive en fast del af skolens læsepolitik og indgå som obligatoriske projekter i indskolingen Pædagogisk Kontinuitet/overgange Sammenhæng og helhed i barnets overgang fra daginstitution til SFO og skole er væsentlige mål, som indgår i Gladsaxe Kommunes målsætninger på børneområdet. I den kommunale ramme for indskolingen Fælles børn - fælles ansvar indgår Pædagogisk Kontinuitet som en dimension, der beskriver samarbejdet mellem pædagoger fra daginstitution, SFO, børnehaveklasseledere og lærere. Samarbejdet tager afsæt i konkrete elementer - en kuffert og en skattekiste og andre elementer, som indgår i de pædagogiske aktiviteter. Materialerne her i skal hjælpe og støtte barnet i overgangen fra daginstitution til SFO og skole. Siden foråret 2006 er der foregået et udviklingsarbejde, hvor pædagoger fra daginstitutioner, SFO samt børnehaveklasseledere og lærere har inddraget de omtalte elementer i det pædagogiske arbejde, så der etableres en rød tråd i pædagogikken i børnenes overgang fra daginstitution til Side 10 af 39

11 skole. Desuden har de involverede medarbejdere deltaget i et kompetenceforløb bestående af studiekreds og kurser. Fra januar 2009 er udviklingsarbejdet integreret i daginstitutionernes, SFO ernes og skolernes drift. Der er udarbejdet en vejledningsmappe Pædagogisk kontinuitet - kom godt i gang til medarbejdere i daginstitution, SFO, og børnehaveklasse og distriktets tovholder for Pædagogisk Kontinuitet. I starten af 2009 er der gennemført en evaluering af udviklingsprojektet i samarbejde med Gladsaxe Kommunes udviklingsafdeling. Resultatet af evalueringen vil blive brugt som input til projektets udvikling fremover, idet koordinationsgruppen for daginstitution og skole vil drøfte resultatet og fremlægge anbefalinger for cheferne for dagtilbud og skole. a) Evaluering af udviklingsarbejdet Pædagogisk Kontinuitet august 2006 december Børneog kulturforvaltningen juni 2009 b) Notat. Evaluering af tovholderfunktionen i udviklingsarbejdet Pædagogisk Kontinuitet. Børne og kulturforvaltningen juni I efteråret 2009 foretages en rundspørge blandt forældrene vedrørende deres oplevelse af helhed og sammenhæng i børnenes overgang fra daginstitution til SFO og skole. For at fastholde og videreudvikle den pædagogiske sammenhæng i børnenes overgang via forbindelseselementerne fortsætter distrikterne med at afholde samarbejdsmøder mellem medarbejdere fra daginstitutioner, SFO og børnehaveklasse. Tovholderen fra hvert distrikt har fremover møder med de ansvarlige konsulenter. Der er planlagt kurser i Pædagogisk Kontinuitet i efteråret 2009 for nye medarbejdere, der skal varetage denne opgave. Der foreligger nu en aftale vedrørende Pædagogisk Kontinuitet og Børn og Særlig Støtte, som medarbejdere i daginstitutionernes specialgrupper og i skolernes udskilte foranstaltninger skal tage afsæt i, i forbindelse med børns overgange. I 2009 følges op på institutionernes praksis. I Skolepolitikkens afsnit 5 om uddannelse og dannelse fremgår det, at Børn og unge og deres familier skal oplever helhed og kontinuitet i forbindelse med overgange. Skolerne har på deres hjemmeside beskrevet deres praksis vedrørende børnenes overgang fra daginstitution til SFO og skole og fra SFO til klub og overgange i selve skoleforløbet fra indskoling til mellemtrin og udskoling og senere til ungdomsuddannelserne. Der er udarbejdet en skabelon, som skolerne kan anvende til denne beskrivelse. Det fremgår, at skolerne har arbejdet intenst med at forankre Pædagogisk Kontinuitet i indskolingen med udgangspunkt i den fælles kommunale ramme, som blev fastlagt i udviklingsarbejdet Pædagogisk kontinuitet august 2006 december Hver skole har en samarbejdsaftale med de omliggende daginstitutioner. Aktiviteterne for børn, forældre og medarbejdere er ved at finde en form, der passer ind i de enkelte distrikters lokale kulturer for sammenhæng og helhed for børnene i overgangene. Der er på alle skoler et godt og veludviklet samarbejde med daginstitutionerne, hvor der blandt andet foregår en forventningsafstemning om mål og aktiviteter i daginstitutionens skolegruppe og skolens børnehaveklasser. Det kan konkluderes at skolerne oplever et kvalitativt løft i distriktssamarbejdet. Ligeledes er elevernes overgang fra SFO til klub efter 3. klasse ved at finde sin form, idet skolerne i høj grad implementerer den ramme som Børne- og Kulturforvaltningen har udarbejdet i samarbejde med SFO er og klubber. For elever på specialskoler er det gældende, at der foregår et intensivt pædagogisk arbejde med at skabe sammenhæng og helhed for børn og forældre i overgangsforløbet. Side 11 af 39

12 Sundhed På sundhedsområdet har skolerne og SFO erne i det seneste skoleår arbejdet med udgangspunkt i Politik for mad, måltider og bevægelse, der blev lanceret på Sundhedskonferencen september 2008 Skolerne og SFO erne vælger forskellige profiler således de arbejder mere indgående med specifikke områder af sundhedsområdet. For eksempel deltager fem skoler i SundSkoleNettet.dk, der har til formål at fremme udviklingen af sundhedsfremmende tiltag i folkeskolen og opsamle data om danske skolebørns sundhed. Generelt har skolerne meget fokus på mad og måltider. I samarbejde med repræsentanter fra skolerne udarbejdes der en skabelon til udviklingsplaner for skolekantinerne. Planerne skal sikre, at alle skolernes niveau for skolemad højnes, og at der for eksempel laves aftaler for forsyningssikkerhed. Der er desuden fortsat fokus på opgradering af kantinekøkkenerne. Seks skolekantiner renoveres i 2009 og efterfølgende etableres to nye skolekantiner på henholdsvis Stengård Skole og Enghavegård Skole. Foranlediget af Agenda 21 planen for er der iværksat et tiltag med mere økologi i skolemaden. Målet er at alle skolekantiner anvender 15 % i kr. i 2010 og 25 % i kr. i 2012 til økologiske varer. Samtidig skal kantinen på Høje Gladsaxe Skole arbejde mere indgående med økologi i skolemaden for efterfølgende at kunne videregive erfaringerne til de øvrige skoler. SFO erne er generelt fokuseret på bevægelsesdelen, både gennem deltagelse i Flik-Flak, interne sportsarrangementer og egne projekter om mere bevægelse i institutionen Løbende evaluering af elevens udbytte af undervisningen Der har gennem de senere år været et stort udviklingsarbejde i gang på skolerne i forhold til løbende evaluering. Der testes og evalueres generelt på mange forskellige måder på kommunens skoler. Valget af metode tager ofte afsæt i det undervisningsområde eller forløb, klassen lige har gennemgået og det er ofte teamsamarbejdet, der er omdrejningspunktet for lærernes evaluering af den enkelte elev. Der sættes mål for undervisningen, ligesom der evalueres i teamet. Evalueringsmetoderne fastlægges for eksempel allerede i planlægningen og kan fremgå af årsplanerne, der ligger på ForældreIntra. Eleverne testes systematisk i læsning og matematik på de forskellige klassetrin. Der foretages ordlæseprøver, staveprøver, læseprøver og diagnostiske prøver i matematik. Disse test bruges i forbindelse med en målrettet og hurtig indsats over for eleverne med faglige problemer. Andre evalueringsmetoder på skolerne er eksempelvis elevsamtaler ud fra samtaleark, logbøger for lærere, logbøger for elever, portofolio, teaterforestillinger og udstillinger og lignende, som bruges til såvel dokumentation som udgangspunkt for den løbende evaluering. Der afholdes årlige klassekonferencer med særlig fokus på klassens og de enkelte elevers sociale og faglige udvikling. Resultatet af den løbende evaluering giver information til lærere, elever og forældre om, i hvilket omfang undervisningen har givet det forventede resultat, og på hvilken måde den videre undervisning kan planlægges og gennemføres. Evalueringerne danner endvidere udgangspunkt for de målsætninger, der opstilles for eleverne i de årlige elevplaner og de løbende drøftelser ved skolehjemsamtalerne. Dette har nogle steder skærpet lærernes, elevernes og forældrenes opmærksomhed på nødvendigheden af en indsats fra både skolen og hjemmet og flere skoler peger på at den løbende evaluering skaber en bevidsthed hos den enkelte elev omkring egen læreproces og dermed motiverer for fortsat at arbejde med sin faglige udvikling. Side 12 af 39

13 5.3. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Generelt arbejder alle skoler på mange planer og metoder med at inddrage eleverne i undervisningen. I skoleåret 2008/09 har nogle skoler haft særlig opmærksomhed på at inddrage eleverne i skolens demokratiske processer. Dette er bl.a. sket gennem elevrådsarbejdet, hvor eleverne kommer med deres bidrag til skolens beslutninger og samtidig stifter bekendtskab med demokratiets spilleregler. Eleverne deltager aktivt i udfærdigelsen af Undervisningsmiljøvurderingen på de enkelte skoler. Det er i øvrigt indtrykket, at elevrådsarbejdets mange tiltag har været med til at styrke fællesskabet på skolen. På nogle skoler er der sat fokus på det fælles ansvar for skolens fysiske rammer. På andre skoler har elevrådet haft fokus på kantineforhold og på andre igen har det været arbejdet med trivsel, der har været i centrum for elevrådets arbejde. I henhold til Folkeskolelovens 18.stk 4 skal eleverne sikres medbestemmelse i undervisningen. Arbejdsformer, metoder og stofvalg fastlægges derfor i videst muligt omfang i et samarbejde mellem lærerne og eleverne. Samarbejdets omfang, form og indhold varierer naturligvis fra skole til skole og i forhold til klassetrin og de enkelte klasser. Eksempelvis kan eleverne være med til at bestemme, hvilket emne der skal arbejdes med inden for den overordnede ramme, som lærerteamet har besluttet på baggrund af målene for faget/fagene. Inden for denne ramme kan eleverne også være med til at beslutte hvilke undervisningsformer, der skal benyttes (gruppearbejde, individuelt arbejde, ud-af-huset aktiviteter, fremlæggelsesmetode mv.). Erfaringerne viser, at jo større indflydelse eleverne har haft på tilrettelæggelse og indhold, jo større engagement og selvstændighed lægger de i arbejdet. Elever på alle klassetrin viser større begejstring for at fremlægge et arbejde, som de selv føler ejerskab til, og kvaliteten er også langt højere, end hvis det omhandler et emne, som de ikke har haft indflydelse på Skole- hjemsamarbejdet Det fremgår af skolernes tilbagemeldinger, at de lægger stor vægt på et velfungerende og forpligtigende skole- hjemsamarbejde. På flere skoler afklares gensidige forventninger, når børnene starter i skole, idet skoleledelsen har samtale med hvert enkelt forældrepar. Forældresamarbejdet i indskolingen er præget af et tæt lærer - pædagogsamarbejde, idet begge faggrupper ofte deltager i forældresamtaler og andre arrangementer for klassen. Den løbende kommunikation med forældre er steget markant gennem et forøget brug af SkoleIntra. Herigennem er den skriftlige kommunikation mellem lærere og forældre generelt intensiveret. Der er en øget tendens til at skolebestyrelser og kontaktforældre involverer sig i skolens trivsel. På flere skoler har der været forældrearrangementer med temaer om mobning, trivsel og rummelighed. I klasserne har udvalgte forældre (trivselsforældre) til opgave at underbygge et godt samarbejde i klassen gennem forskellige arrangementer, og på skoleplan er der vedtaget en trivselspolitik. Det fremgår, at disse initiativer har positive virkninger på forældrenes tilfredshed med skolen jf. Kompasundersøgelsen På specialskolerne Bakkeskolen og Lundevang Skole er forældresamarbejdet om den enkelte elev meget tæt med daglige opfølgninger. I forbindelse med revisitering er forældrene inddraget for at deres barn fremadrettet kan få det bedste tilbud Elevplaner Formålet med elevplanerne er blandt andet at styrke grundlaget for undervisningens tilrettelæggelse, at forbedre elevens udbytte af undervisningen, at styrke den løbende evaluering, at styrke samarbejdet mellem skole og hjem og at kvalificere den fremadrettede indsats. Elevplaner indgår derfor som en naturlig og integreret del af lærernes arbejde. Elevplanerne Side 13 af 39

14 udarbejdes én gang årligt og bruges blandt andet som et dynamisk dialogværktøj både inden og under de årlige skole-hjemsamtaler. Det er stadig op til den enkelte skole - og i nogle tilfælde det enkelte klasse- eller trinteam at afgøre hvilket værktøj, der anvendes til disse planer. Der er dog en klar tendens til, at den enkelte skole anvender et fælles koncept eller skabelon for disse planer. Tilbagemeldingerne fra skolerne tyder på, at både elever, forældre og lærere har et positivt udbytte af arbejdet med elevplaner. Forældrene bliver gjort bekendt med de mål og handlinger, der sættes for den enkelte elev. For eleven medvirker elevplanen til at tydeliggøre og fastholde de aftalte mål og for lærerne har det skabt overblik. Det er generelt vurderingen, at elevplanerne medvirker til at styrke samarbejdet mellem skole og hjem. 6. Dannelse og uddannelse Gladsaxe Kommunes skolepolitik er opdelt i målsætninger på tre områder, hvoraf det ene fokuserer på "Dannelse og Uddannelse". I dette afsnit beskriver skolerne indsats og resultater i skoleåret 2008/ Indsats på området Aktiviteterne, der udmønter målene på dette område spænder meget vidt. Nogle skoler har gennem studiekredse om værdier og elevernes personlige og alsidige udvikling. Andre har taget udgangspunkt i skolens fælles valg vedrørende læringsstil. Fælles kompetenceudvikling, udvikling af planer for teams og klasser fortæller, at medarbejderne har taget udgangspunkt i den virkelighed, de befinder sig i og i samarbejde med forvaltningens eller eksterne konsulenter udviklet aktiviteter, der understøtter den enkelte skoles overordnede mål. Der er iværksat uddannelse af 27 lærere til Pædagogisk Diplom inden for naturfag og matematik. Der er tilrettelagt en samlet kompetenceudviklingsplan med overvejende vægt på kurser inden for fagene og med udgangspunkt i de behov for efteruddannelse, som skolerne har opgjort. Der blev i august måned afholdt naturfagligt arrangement på Eksperimentarium, hvor 200 ledere, lærer og Pædagoger deltog i et lærerigt startskud på skoleåret. Der er i forbindelse med den af Gladsaxe Byråd vedtagne Rummelighedsplan iværksat kompetenceudvikling på den enkelte skole og etablering af kompetence-/videnscentre på hver enkelt skole. Der uddannes med virkning fra august 2009 to medarbejdere, som gennemfører en halv Pædagogisk Diplomuddannelse inden for rummelighed med henblik på at styrke den faglige vejledning af og sparring med kollegerne Tilrettelæggelse af undervisningen i dansk som andetsprog (DSA) Målet med undervisningen er, at give tosprogede elever færdigheder i dansk som andetsprog (DSA) og give dem forudsætninger for med udbytte at kunne følge undervisningen i en almindelig klasse og være en del af klassens øvrige sociale fællesskab. Undervisningen foregår som basis- eller supplerende undervisning for de elever, der henholdsvis har begrænset kendskab til dansk eller som kan deltage i den almindelige undervisning, men har behov for støtte. Undervisningen gives i fornødent omfang til tosprogede elever i børnehaveklassen til 10. klasse og organiseres forskelligt afhængig af den enkeltes elevs forudsætninger på dansk. Side 14 af 39

15 Der er afsat en pulje til tosprogede elever både centralt og på skolerne. Midlerne i den centrale pulje bevilges på baggrund af en handleplan til børn, der ankommer til en skole uden eller med et meget begrænset kendskab til dansk. Midlerne er tænkt til den allerførste start, og derefter tildeler skolen selv ressourcer til basisundervisningen. Antallet af disse børn er ikke faldende, og de sidste år har den centrale pulje ikke kunnet dække alle ansøgninger. Det er også fortsat en udfordring at organisere denne undervisning, da den enkelte skole modtager få nyankomne basisbørn, der ofte er spredt i forhold til alder og forudsætninger. Tosprogede børns danskkompetencer vurderes løbende for at kunne arbejde målrettet med sproget også i forhold til skolens øvrige fag. Før skolestart sprogvurderes alle tosprogede børn, og skolen modtager en skriftlig sammenfatning med sprogpædagogiske anbefalinger til det enkelte barn. I 2008 er der ligeledes blevet afholdt et lokalt sprogvurderingskursus for lærere. Karaktererne for 9. og 10. klassernes afgangsprøver viser, at elever med et andet modersmål end dansk i gennemsnit ligger lavere end elever med dansk som modersmål i alle fag på nær fransk. Der er derfor fortsat stort behov for målrettet arbejde med DSA og DSA i de forskellige fag. Der er etableret et kommunalt netværk for DSA-koordinatorer til videns- og erfaringsudveksling. Derudover indgår de tosprogede lærere i Gladsaxe Kommune aktivt i skole-hjemsamarbejdet og i nyankomne elevers introduktion til skole, sprog og fag. Det fremgår af skolernes kvalitetsrapporter, at over halvdelen af de tosprogede elever har behov for undervisning i DSA i et eller andet omfang. Denne undervisning organiseres forskelligt på skolerne, dog i høj grad som en integreret del af undervisningen eller ved tilknytning af en ekstra lærer. Der er dog også en væsentlig del af eleverne, som tages ud af klassen for at modtage undervisning i DSA. Indberetningerne viser også, at der er stor forskel på fordelingen af tosprogede elever på de enkelte skoler og elevernes behov. De fleste skoler har elever, der har behov for basisundervisning. Flere fagpersoner er ofte inddraget i arbejdet med tosprogede elever, og DSA-koordinatoren indgår aktivt i dette samarbejde og er flere steder en del af skolens kompetencecenter. Flere skoler beskriver også faste procedurer for udarbejdelse af handleplaner, evaluering og differentiering i tilbud. Der er en del lærere tilknyttet undervisningen i DSA, som ikke er linjefagsuddannet, har tilsvarende kvalifikationer eller længerevarende kurser Sprogvurdering af tosprogede skolestartere I Gladsaxe Kommune sprogvurderes alle tosprogede skolestartere i januar - marts for at vurdere barnets behov for undervisning i dansk som andetsprog (DSA) ved skolestart og give sprogpædagogiske anbefalinger til barnets nuværende daginstitution og kommende skole. På denne måde gives de bedste forudsætninger for en god skolestart, hvor barnet fortsætter sin dansksproglige udvikling, og skolen kan med det samme fortsætte daginstitutionens arbejde med specifikke sproglige fokusområder. Sprogvurderingen sker på baggrund af bekendtgørelse nr. 31 af 10. januar Sprogvurderingen foretages ude i barnets daginstitution af tale-/hørelærere eller skolekonsulenten for tosprogede børn og unge. Vurderingen giver et øjebliksbillede af barnets dansksproglige kompetencer i det konkrete møde mellem barnet og personen, der sprogvurderer. Hertil suppleres med oplysninger fra daginstitutionens iagttagelser i hverdagen. Sprogvurderingen giver således en pejling af behov og sproglige fokusområder i det videre arbejde i daginstitutionen før skolestart og ved skolestart. Vurderingen af behov for undervisning i DSA skal herefter foregå løbende i tosprogede elevers skoleforløb, da behovet både kan blive mindre, øges eller opstå i løbet af elevens skoleforløb. Eksempelvis sprogvurderes alle børn i børnehaveklassen i forbindelse med læseindlæringen, og i denne vurdering er der taget højde for, at en del af børnene har dansk som andetsprog Side 15 af 39

16 Vurdering af behov for undervisning i DSA ved start i bh.kl. aug Ikke behov for undervisning i DSA, udover at DSA tænkes ind som en sproglig dimension i undervisningen Behov for supplerende undervisning i DSA (1) Behov for basisundervisning i DSA (2) I alt Antal børn Andel i procent 43% 56% 1% 100% (1) Supplerende undervisning i DSA er beregnet for elever, som ved optagelsen har sproglige forudsætninger for at kunne deltage i klassens undervisning, men som alligevel har behov for undervisning i DSA. Omfanget af supplerende undervisning kan variere. (2) Basisundervisningen i DSA tager sigte på elever, som ved optagelsen ikke har sproglige forudsætninger for at kunne deltage i klassens undervisning med rimeligt udbytte. Af tabellen fremgår kun de tosprogede skolestartere, der er sprogvurderet med materialet "Vis, hvad du kan" i perioden januar - marts 2009 i alt 84 børn. Tabellen viser således ikke behovet hos tosprogede skolestartere, der skal på privatskole, i specialtilbud, er blevet sprogvurderet i andre sammenhænge eller er blevet skoleudsat. Derudover kan der være enkelte børn, der begynder i folkeskole uden at være blevet sprogvurderet, for eksempel hvis de er sene tilflyttere til Gladsaxe Kommune. Deres behov vil vise sig ved vurderingen i løbet af børnehaveklassen. Andelen af tosprogede elever, der ikke har behov for supplerende undervisning i DSA, og andelen af tosprogede elever, der har behov for supplerende undervisning, er stort set den samme i 2008 og Mange af eleverne med behov for supplerende undervisning i DSA har kun behov i mindre omfang, men nogle elever har behov i større omfang eventuelt kombineret med specialpædagogisk bistand. Ligesom i 2008 vil der i 2009 også komme enkelte børn fra udlandet op til skolestart, som vil have behov for basisundervisning i DSA Lærernes uddannelse At eleverne skal undervises af kompetente og uddannede lærere er et succeskriterium for Gladsaxe Kommune. Skolernes ledelser er meget bevidste om, at klasser og selvstyrende team har tilstrækkeligt med fagligt uddannet personale. Af skolernes indrapporteringer fremgår det også, at man vægter dette meget højt og indimellem omlægger strukturen for at sikre, at alle elever får linjefagsuddannet personale Midler anvendt på kompetenceudvikling Fra kommunens/skoleafdelingens side er der igangsat en række fælles kompetenceudviklingsforløb: Pædagogisk Diplomuddannelse (PD) inden for områder, der direkte understøtter skolepolitikken. Det drejer sig om vejledere inden for naturfag og matematik, læsning og senest rummelighedsvejledere, der skal understøtte udvikling og implementering af skolernes rummelighedsplaner. Uddannelse for SE-vejledere (socio-emotionelle) Obligatoriske kurser og uddannelsesforløb for medarbejdere i Pædagogisk Kontinuitet, dansklærere i 1. klasse samt faglig læsning. Midler til skolerne til at udvikle hele medarbejdergruppen i forbindelse med SATSprojekterne. Derudover prioriterer de enkelte skoler ud fra deres behov og resurser kompetenceudvikling inden for andre områder, for eksempel linjefag eller for vore specialskoler særlige kurser inden for specifikke områder. Side 16 af 39

17 Flere skoler arbejder med enten LP-modellen eller Cooperative Learning. I den forbindelse har man på disse skoler valgt at afholde interne kurser i de valgte modeller Trinmålsevaluering For at styrke fokus på faglighed og evaluering har skolerne i flere år indsendt et skema, hvor der på klassetrinsniveau opgøres, hvordan eleverne lever op til de faglige mål, der er sat i Fælles Mål samt til de kommunalt vedtagne trinmål for elevens alsidige og personlige udvikling. Disse opgørelser er ikke beregnet til offentliggørelse, men bruges til faglige drøftelser lokalt på skolen og mellem skolens ledelse og skolechefen. På skolerne arbejdes der målrettet og systematisk med trinmålene. Trinmålsevalueringen diskuteres på teammøderne og i teamsamtalerne med skoleledelsen. Endvidere indgår de i skoleledelsernes og skolelederens kontraktsamtale med forvaltningen Resultater af nationale test Der er ikke afholdt nationale test i indeværende skoleår. 7. Rummelighed Rummelighed er et af de tre hovedområder i Gladsaxe Kommunes skolepolitik og udgangspunktet for alle initiativer på dette område er den forståelse af rummelighedsbegrebet, der er formuleret i kommunens skolepolitik. Rummelighed i Gladsaxe Kommunes skoler handler om at tilbyde fællesskaber, der rummer og afspejler samfundets mangfoldighed. Der skal tages udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og potentialer i samspil med fællesskabets muligheder. Dette gælder såvel for de sårbare og udsatte som for de mere robuste og stærke. Alle børn skal i skolen møde forventninger og udfordringer, der matcher deres personlige, intellektuelle og sociale forudsætninger og herved opleve, at de bliver værdsat, som dem de er Indsats på området Det er et skolepolitisk mål, at alle børn så vidt muligt skal modtage et undervisnings- og fritidstilbud så tæt på hjem og nærmiljø som muligt. Formålet med den generelle rummelighedsindsats i skoleåret 2008/09 har derfor været at skabe grundlag for ændringer i skolernes kultur, kompetencer og organisation, således at man på den enkelte skole bliver i stand til at undervise flere af de elever, der hidtil er blevet henvist til specialundervisning uden for klassen/skolen. Af generelle initiativer til styrkelse af skolens rummelighed kan blandt andet nævnes, at: - skolernes social-emotionelle vejledere i 2009 har afsluttet et toårigt kursusforløb målrettet denne funktion - der i august 2008 blev afholdt en fælles inspirationsdag om rummelighed for ca. 300 ledere, lærere, pædagoger og repræsentanter fra Familie og Rådgivning Status Der er i skoleåret 2008/09 udarbejdet og vedtaget en "Plan for øget rummelighed i folkeskolen", hvor der peges på væsentlige indsatsområder (se nærmere i afsnit 7.3). Til støtte for skolernes arbejde med planlægningen af disse lokale projekter har der i perioden været afholdt fælles temadage og kurser, tværgående netværksmøder og videndeling samt løbende sparring til skoleledelser og projektgrupper. Side 17 af 39