Energiomsætning,i,hvile,og,under,muskelarbejde.,Nyttevirkning., Neutralitetsregulering.,
|
|
- Viggo Frank
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Ann#LouiseStorlund,JenniferLarsson,RaphaelleChemtob,NanaKramp,ChristianEismark, AndersEnglund,MatildaLantzogElifBayramhold408 Energiomsætning,i,hvile,og,under,muskelarbejde.,Nyttevirkning., Neutralitetsregulering., Formål:, 1) Atbestemmeenergiomsætningshastighedenihvileogundermuskelarbejde,herunderat bestemmenyttevirkningenundermuskelarbejde 2)Atbestemmekonditallet( )direkteogindirekte 3)AtbestemmeO 2#gældenefterarbejde. 4) Undersøgelseaf arterielle P O2,P CO2ogpHværdierundermuskelarbejde. 5) Atdemonstrererespiratoriskacidoseogalkalosesamtmetaboliskacidosepåforsøgspersonen. 6) Atillustrerebegrebet respiratorisksteadystate 7) Atillustreresammenhængenmellemventilation,alveolærventilation,skadeligtrum,respirations# frekvens,alveolæreo 2#ogCO 2#fraktionerog#tensioner,O 2#optagelse,CO 2#afgiftogpuls. Resultater,og,databehandling:, Foralleværdier,dererudregneteriøvelsesvejledningenangivneformlerbenyttet. ResultaterogberegningertilEnergiomsætningsøvelsen Hold:408 Dato:onsdagd.14.december Forsøgspersonensnavn:ChristianEismark Køn:M Alder(år):21 Højde:176cm Vægt:69kg Siddehøjdentiloshyoideum:66cm Beregnetdødtrum: V D m æ nd = (siddehøjde 68) + 70(mundstykket) V D m æ nd = (66 68) + 70 =196ml Barometerstand, kpa:99,3 Barometerstand, mmhg:745 Rumtemperatur:19grader Personensoverflade: 1,85m 2 PH20,rumtp2,2kPa PH20,rumtp:16,477mmHg PH2037C:6,3kPa PH2037C:47,067mmHg Side1af18
2 Ann#LouiseStorlund,JenniferLarsson,RaphaelleChemtob,NanaKramp,ChristianEismark, AndersEnglund,MatildaLantzogElifBayramhold408 Skema2: Hvile Hyper# ventilati on 6% CO2 Målt FICO2 Arbejde Iltgæld Opsamlings# 7, Min periodenslængde Puls Min # Antalrespirationer Respirationsfrekve ns ,6 15,2 18,6 Min # 1 VE,ATPS 79,3 241,5 82,7 105,3 214,7 91,4 57,9 49 L VE,STPD 71,1 216,4 74,1 94,4 192,4 81,9 51,9 43,9 L VE,BTPS 79,3 241,4 82,7 105,3 214,6 91,4 57,9 49 L VT,BTPS=VE,BTPS (respirationer) #1 0,81 1,15 1,22 1,39 2,31 L 15,9 E,BTPS=VE,BTPS (varighed) #1 E,STPD=VE,STPD (varighed) #1 A,BTPS=(VT,BTPS# VD,BTPS)frekvens Skema3:Luft Hvil e Enh ed 48,3 16,5 21,1 42,9 18,3 11,6 9,8 Lm in #1 9,5 43,3 14,8 18,9 38,5 16,4 10,4 8,8 Lm in #1 8 40,1 13,9 18,1 39,3 Lm in #1 Hyper# ventilatio 6% CO2 Arbejde Iltgæld Enh ed n PECO2 2,65 1,65 5,15 3,63 4,41 3,45 3,02 2,99 kpa FECO2 2,9 1,8 5,5 3,9 4,7 3,7 3,2 3,2 % PEO2 16,4 18,2 16,6 15,0 14,6 16,0 16,1 15,9 kpa FEO2 17,7 19,5 17,9 16,1 15,7 17,2 17,3 17,0 % FEN2=100%#FEO2# FECO2 79,4 78,7 76, ,6 79,1 79,5 79,8 % FACO2 5,7 2,1 5,4 4,5 5,1 % FAO2 35,2 23,5 21,3 18,7 17,1 PACO2=FACO(PB# 5, ,2 4,8 kpa 6,3) PAO2=FAO2(PB# 32,7 21,8 19,8 17,4 15,9 kpa 6,3) VI,STPD=VE,STPD FEN2(FIN2) #1 9,5 43,1 14,5 19,1 38,8 16,4 10,4 8,9 Lm in #1 1 Side2af18
3 Ann#LouiseStorlund,JenniferLarsson,RaphaelleChemtob,NanaKramp,ChristianEismark, AndersEnglund,MatildaLantzogElifBayramhold408 Skema4Udregning Hvil e Hyper# ventilatio 6% CO2 Arbejde Iltgæld Enhe d n VO2=VI,STPDFIO2# VE,STPDFEO2 0,32 0,61 0,38 0,97 2,1 0,63 0,4 0,37 Lmi n #1 VCO2=VESTPDFECO2# VI,STPDFICO2 0,27 0,77 #0,05 0,73 1,8 0,6 0,3 3 0,28 Lmi n #1 R=VCO2(VO2) #1 0,84 1,25 #0,31 0,75 0,86 0,96 0,8 0,75 3 Hvilestofskiftet 6,65 kjmi n #1 Basalstofskiftet =39,4 kcal m # 2 tim e #1 kjmi n #1 19,7 43,3 kjmi n #1 Energiomsætning underarbejde Nyttevirkning 0,15 0,21 Skema5Blod Hvil e Hyper# ventilatio n 6% CO2 Målt FICO2 Arbejde Iltgæld Enhed Blodprøvenr. B#1 B#2 B#3 B#4 B#5 B#6 ph 7,40 7,487 7,339 7,389 7,36 7, PCO2 4,31 3,27 5,14 4,45 4,53 4,27 kpa PO2 7,72 6,8 13,6 10,1 10,7 16,4 kpa HCO#,3(akt)[HCO#,3] 19,9 18,4 20,2 19,7 18,8 18,1 Mmol l #1 CO2(totaliplasma) 39,5 36,2 41,6 39, ,9 Vol% [TCO2] BE(iblod)[ABE] #3,3 #3,2 #4,6 #4,0 #5,3 #5,8 Mmol l #1 BE(heleorg.)[SBE] #3,9 #4,5 20,6 #4,4 #5,6 #6,2 Mmol l #1 Standard#HCO#,3 [SBC] HB smætningsgrad [SAT] vol%=mlgas(stpd)100mlblod #1 21,5 21,6 97,3 21,0 20,0 19,7 Mmol l #1 90% 88,7% 97,3% 94,8 95,1 98,5 % % % Side3af18
4 Ann#LouiseStorlund,JenniferLarsson,RaphaelleChemtob,NanaKramp,ChristianEismark, AndersEnglund,MatildaLantzogElifBayramhold408 Skema6: Sammenhængenmellemydrearbejdeogpulsfrekvens Alder:21år Forsøgspersonensnavn:ChristianEismark PeriodeWatt: Minut Puls :Sammenholddeberegnedealveolæregastensionermeddepåblodprøvernemålte. Voresberegnedegastensioner(skema3)fortælleros,atdererhæjereilttensionilungerneiforholdtil arterierne(skema5).dettegør,atvifåriltentilatdiffunderefraalveolerneindtilblodet,dadeterher ilttensionenerlavest.dererogsåtydeligt,atco2tensionenogtotaltiplasmastiger,ved6%co2. Førsteopsamling(ihvile)ersketoverenperiodepå7,5minut(menervi,mendetvidesikkemed sikkerhedpræcishvorlangtid),hvilketkanforklaredelidthøjeværdiersammenlignetmeddeandre. 2:Definerbegrebernerespiratoriskkvotient=RQ=metaboliskudvekslingskvotientsamt respiratoriskudvekslingskvotiont=r.angivbetingelserneforatr=rq.denunder hyperventilationenekstraudskilteco2beregnesogsættesirelationtildetpåblodprøverne fundneitotalco2. RQerforholdetmellemkroppensfaktiskekuldioxiddannelseogiltforbrug. RQ = V CO 2 V O2 = CellernesCO 2 dannelse CellernesO 2 forbrug VedrenkulhydratforbrændingerRQ=1,vedfedtforbrænding=0,7ogvedproteinomsætning=0,8. MankanikkemåleRQ,dadetvioptagerogudskillergennemrespirationenikkenødvendigvissvarer tilforholdetikroppen.derforbrugermannormaltr,dakuldioxidudskillelsenogiltoptagelsen gennemventilationenletkanmåles. Reretforholdmellemtoluftflowsogersåledesudenenhed: Side4af18
5 Ann#LouiseStorlund,JenniferLarsson,RaphaelleChemtob,NanaKramp,ChristianEismark, AndersEnglund,MatildaLantzogElifBayramhold408 R = V CO 2 = CO udskillelse 2 O 2 udskillelse,detteerselvfølgeligmåltpåventilationen. V O2 VedsteadystateerR=RQ.Enpersonkanantagesatværeisteadystatenårvedkommendeikkehyper# ellerhypoventilerer,nårpersonenerihvile,ellernårkoncentrationenaflaktatunderetarbejdeer konstant.koncentrationenaflaktaterkonstantsåfremtpersonenarbejderaerobt,ikkeafbetaler iltgældefterarbejdsstop,ogstartperiodenmedoparbejdelseafiltdeficiteroverstået. Vibrugerskema4tilatbestemmedenudskilteCO2vialungerne: $ ( V CO2 hvile V CO2 hyper) periodelængde = 0,77 l min 0,27 l ' & ) 5min = 2,5l % min( forvoresblodprøvesvar: Herserviat[TCO2]erfaldetmed3,3vol%(39,5vol%#36,2vol%). Vibrugerherefterat: V CO 2 = blodflow CO 2 plasma = 5500mlblod min Overenperiodeaf5mingiverdette: 181,5 ml 5min = 0,9l min 3,3mL 100mlblod =181,5 ml min DetteafspejlermængdenafH2CO3ogHCO3#,derforsvinderunderhyperventilation.Dettestemmer fintoverensmed,atvoresbicarbonatbufferforsøgeratregulerephtilbagetil7,4.vikanseatvores kuldioxidtensionerfaldetvedatkiggepåpco2frablodprøverne,hvordetfremgåratdenneerfaldet med:4,31kpa#3,27kpa=1,03kpa,hvilketigenstøtteropomkringvoresteori,dersiger,at bufferligningenvilgåimoddannelsenafmereco2foratfåphtilbagetiludgangspunktet,hvorforvi nødvendigvismåfålaverekoncentrationerafh2co3oghco3#.desudensesderatpherlidtforhøjet vedhyperventilationen,hvilketigenstøtteropomkringresultatet,davoresvoluminerikkepasser giverdetmening,atkroppenendnuikkeselvvha.bikarbonatbufferenhardannetdensammemængde CO2,derkrævesforatudlignepHogdermeddentabtemængdeCO2gennemrespirationen. 3:RedegørforhvordandetvilgåmedCO2udskillelseogRQunderfortsathyperventilation. Forekommerderunderforsøgetandresituationer,hvorReranderledesfraRQ?Redegørfor hvordandetvilgåmedforholdetmellemrogrqhvisvarighedenafsådannesituationer udstrækkes. UnderfortsathyperventilationvilCO2udskillelsenfortsætteogtilsidstskabeen respiratoriskalkalose,dersåvilføretiletfaldico2udskillelsen.rqerunder hyperventilationmindreendr,ogvilikkeændresigderfra. Side5af18
6 Ann#LouiseStorlund,JenniferLarsson,RaphaelleChemtob,NanaKramp,ChristianEismark, AndersEnglund,MatildaLantzogElifBayramhold408 Vedforsøgetmed6%CO2erRmindreRQ,dadiffusionskraftenhenoveralveolevæggen blivermindreforco2.personenvilbegyndeathyperventilere,ogpådenmådefå normaliseretforholdetmellemrogrq. AngivstørrelsenaforganismensdepoterafO2ogCO2: Viantager:atFRC=2,7L 30%afblodeterarterieltog70%ervenøst. Iltdepoter) Lungerne: FRC F AO2 = 2,7L 0,352 = 950ml Bundettilarterielthæmoglobin: Bundettilvenøsthæmoglobin: Fysiskopløst: 0, ml 40l Ialt:1907,5ml Kuldioxiddepoter: 0,3 V blod 200 ml O 2 l 0,7 V blod 150 ml O 2 l 45mmHg 760mmHg = 50ml Lungerne: FRC F ACO2 = 2,7L 0,057 =153ml TotalCO2iarterieltblod: Bundettilvenøsthæmoglobin: Fysiskopløst: 0, ml 40l 0,3 V blod 500 ml CO 2 l Ialt:3107ml+bikarbonat(ca.20l) 0,7 V blod 540 ml CO 2 l 45mmHg 760mmHg = 50ml = 0,3 5,5l 200 = 330ml = 0,7 5,5l 150 ml O 2 l = 0,3 5,5l 500 = 825ml = 577,5ml = 0,7 5,5l 540 = 2079ml 4.Anførhvorstoriltgældenvareftermuskelarbejdet.Redegørfordeprocesser,der kanforklarefænomenetiltgæld. Viberegneriltgælden: iltgæld = ΔV l O 2 periodelængde = (iltoptagelse ved endt arbejde - iltoptagelse ved hvile) min 15min l iltgæld = (0,63-0,32) 15min = 4,65l min Side6af18
7 Ann#LouiseStorlund,JenniferLarsson,RaphaelleChemtob,NanaKramp,ChristianEismark, AndersEnglund,MatildaLantzogElifBayramhold408 Vedbegyndendemuskelarbejdeskerenøjeblikkeligstigningienergiforbruget,ogdermed iltkravetfradearbejdendemuskler.dailtoptagelsenernogettidomatimødekommekravet framusklerne,vilderopståenforskelmellemdenneogiltbehovet,hvilketidenneperiode benævnesiltdeficiten. UnderdisseomstændighedervilmusklernederforproducereenergiframusklernesATP#og PCr#lagre,blodetsiltdepoteriformafhæmoglobinbundenilt,myoglobinbundenilti musklerneselv,samtanaerobglykolyse. Efternogentidopnåssteadystateniveauet,hvoriltbehovogiltoptagelseeriligevægt. Efterendtmuskelarbejdevililtoptagelsenoverstigedetbehov,derstillesafdehvilende muskler.denneforskelbenævnesiltgælden,ogopstår,daderskalkompenseresfor energidannelsenunderperiodenmediltdeficit.underiltgældenresyntetiseresatpogpcr, lactatomdannesoganvendestilopbygningafglykogen,oghæmoglobinogmyoglobinmættes igenmedilt. Detsesdog,atiltgældenoverstigeriltdeficitet,dahvileenergiomsætningshastighedenerøget somfølgeaføgetlegemstemperaturogudskillelseafkatecholaminer(adrenalin, noradrenalin),derbl.a.øgerlipolysen. 5:AnførhvilkeændringeriorganismenssyreQbaseforholdsesunderhenholdsvis hyperventilation,co2qåndingsamtunderogeftermuskelarbejde.diskuterdefundne ændringeriblodgasværdier,phsamtafledtestørrelser. Bikarbonatbufferreaktionen: Vedhyperventilationvilmanopleveenrespiratoriskalkalose,idetmanudvaskerCO2fra blodetogligevægtenforreaktionenvilforskydesigmodvenstreoggøreblodetmerebasisk. MankompensererfordettevedathæmmesekretionenafH+frasamlerørene,dervil genoprettenormalblodph. Ved6%CO2 indåndingsesenrespiratoriskacidose,idetmanforskyderligevægteni bikarbonatbufferenmodh+. DettevilmedvirkeienkompensationmedsekretionafH+frasamlerørene,dervilresulterei enstigningihco3koncentrationenogdervedgenoprettenormalblodph. Side7af18
8 Ann#LouiseStorlund,JenniferLarsson,RaphaelleChemtob,NanaKramp,ChristianEismark, AndersEnglund,MatildaLantzogElifBayramhold408 Undermuskelarbejdetsesenmetaboliskacidoseidetmusklernedannerlactat,derkommeri blodbanenogsænkerph. Derkompenseresfordettevedatøgeventilationenundermuskelarbejdet,ensåkaldt respiratoriskkompensation. EftermuskelarbejdetvilpH,jf.overståendeomkringiltgæld,genoprettestilnormal fysiologiskværdi,altsåstigemod7,35#7,4. 6:Diskuterteoriertilforklaringafrespirationsændringerneundermuskelarbejdemed stigendebelastning.redegørforomforsøgsresultaternekanbidragetilbelysning heraf. Undermuskelarbejdestigerblodkoncentrationenaflaktat,hvilketsomsagtunderanaerob glykolyseikkekanomdannestilpyruvathurtigtnok,hvilketførertildenomtaltemetaboliske acidose,ogsåkaldetlaktatacidose. UnderdennetilstandstigerblodetsPCO2,hvilketvilføretilenøgetdiffusionafCO2fraover blod#hjerne#barrieren,hvorpåh+stigericsf(cerebrospinalvæsken)ogphfalderdermed.i medullaoblangatasiddercentralekemoreceptorer,derreagererpåændringericsf s[h+], hvorpådersendessignaltilrespirationsmuskulaturen.itilfældeafenhøj[h+]vil respirationenstige,hvorpåderudåndesmereco2,ogpco2dermedfalderibådecsfog blodet. 7:Redegørforforskellenmellemplasmas(aktuelle)bicarbonatkoncentrationogden teoretiskestandardbikarbonatkoncentration.redegørforhvadrationaleterfor anvendelsenafbegrebetstandardbikarbonat: VedstandardHCO3#forståskoncentraionafHCO3 iplasmafrablodiligevægt,ved37 C, medengasfasemedpco2=40mmhgogpo2=100mmhg (dvs.arterielleblodunderomstændigheder,hvorderespiratoriskeafvigelsererelimineret, ogblodetderforfuldtiltet) VedaktuelbikarbonatkoncentrationforståsaktuellekoncentraionafHCO3iarterieltplasma vedaktuelleværdierforpco2ogpo2. ForskellenliggeraltsåidevarierendepartialtrykforO2ogCO2,deropstårunder blodcirkulationen. Side8af18
9 Ann#LouiseStorlund,JenniferLarsson,RaphaelleChemtob,NanaKramp,ChristianEismark, AndersEnglund,MatildaLantzogElifBayramhold408 8.Angivhvadderforståsvedbaseexcess.Redegørforhvorforforskellenmellemen fundenstandardbikarbonatværdiogdennormaleværdiforstandardbikarbonater forskelligfrabaseexcess. Baseexcessdefineressomdetoverskudafbaser(inkluderetH2CO3)someriblodet sammenlignetmednormaltblod(altsådenmængdsyresomskaltilsættesforatfåblodetsph tilbagetil7,4).baseexcesskanudregnesmedligningen: - Base excess = 0,93 ([ HCO 3 ] 24,4 +14,8 ( ph 7,4) ) HvisBEernegativt,erderetoverskudafsyre. Detfundeværdiforstandard#HCO3 # hosforsøgspersonenihvile,er21,5mmvedph=7,407, hvilketgiveretnegativtbaseexcess,altståetoverskudafsyre Vedhyperventilationihvileekspirerermanenstørremængdkuldioxid,hvilketmedførat PACO2falder(ogdenmodsvarendePaCO2).DermedstigerblodetspH#værdi,idetatH+ mindskergennembicarbonat#buffersystemetsligning: CO2$+$H2O$<(>$H2CO3$<(>$HCO3 ( $+$H+$ Detteledertilrespiratoriskalkalose.Bemærkatdetteikkeskervedmuskelarbejde,idetder danneslaktat(syre)vedmuskelarbejdesommodvirkeralkalosen. 9.RedegørforhvorforblodtilundersøgelseafsyreQbaseparametreskalvære arterieblod,tagetanaerobt,hepariniseretogkølethurtigtnedtil0grader,hvis bestemmelsenikkekanforetagesstraks. Enraskpersonsarteriellekuldioxid#tension,erparallelmeddenalveolærekuldioxid# koncentrationen.målningernekanikkeudførespåveneblod,idetgassammensætningerne villeværemisvisende,idetiltharafgivitstilvævetogkoldioxideroptaget.hepariniseringen udførsforatmodvirkekoagulering.blodetkølesnedtil0graderforatstandseeventuelle kemiskereaktioner.iøvelsenanlæggesvenflon,menidetatpersonenshånderopvarmeti varmtvandsbadåbnesdearteriovenøseanastomosersåatblodprøvernebliveraf arterialiseretblod.blodettagesanaerobtforatforhindreinteraktionmedomgivendeluftog dermedændringeriblodetsgassammensætning. Side9af18
10 Ann#LouiseStorlund,JenniferLarsson,RaphaelleChemtob,NanaKramp,ChristianEismark, AndersEnglund,MatildaLantzogElifBayramhold RedegørforunderhvilkeforudsætningerEOHkanberegnesafO2Q optagelseshastigheden. Sammenhængenmellemiltoptagelse/iltforbrugogenergiomsættningshastighedEOH (stofskifte)findesidenkaloriskeækvivalent(kæ): KÆ=EOH/VO2 Denneligninggældervedensteadystate,detvilsigevedhvilesituationerog arbejdssituationermedkonstantarbejdsintensitet(medundtagelseafdeførsteminutterefter arbejdsstartoghøjintensivearbejdssituationer). 11.Kommentereneventuelforskelmellemdetfundnehvilestofskifteogdenaf tabellenaflæstestandardenergiomsætningshastighed(=basalstofskifte=bmr). Hvilestofskiftet (=hvile#eoh)=bmr, beregnes som produktet af ilts kaloriske værdi ved et givet R Stofskifte = O2,kalorisk kvotient V O2 Basalstofskifteteraflæsttil:BMRforsøgsperson=39,4 39,4 BMR kcal time m 2 60 min time 4,186 kj kcal 1,85m2 = 5,09 kj min Denneværdierrigtigtnoklavereendhvilestofskiftetfraforsøget kcal time m 2,detteomregnestilkJ/min: ogsåerlogisk,eftersombasalstofskiftetnødvendigvismåværelavere. 6,65 kj min (skema4),hvilket Side10af18
11 Ann#LouiseStorlund,JenniferLarsson,RaphaelleChemtob,NanaKramp,ChristianEismark, AndersEnglund,MatildaLantzogElifBayramhold408 12:Anførietdiagramsammenhængenmellempulsogiltoptagelseshastighedihvile,i arbejdsforsøg1og3samtide3perioderefterarbejdet: VO2=iltoptagelse[L/min] 2,5 2 1,5 1 0,5 0 Iltoptagelse/puls y=0,0361x#2,3839 R²=0,95493 Iltoptagelse/puls Lineær(Iltoptagelse/ puls) Puls[BPM] Sammenhængenmellemiltoptagelseogpulsergivetvedenretlinjegennempunkterne: V O2 = 0,0361 puls 2, :Beregnforsøgspersonensmaksimaleiltoptagelsepr.kg.pr.minut( konditallet )og kommenterresultatet(seside11).detteskalgøresudfradeforskellige arbejdsbelastninger(50,100og150w). V O2 max Konditalleterdefineretsom kondital = kropsv ægt = ml O 2 min kg Vorespersonsmaxpulserteoretisk: Maxpuls = 220 alder = =199 Vilaveretplotoverarbejdsintensitetoggennemsnitspulsunderderespektive arbejdsintensiteterogfår: Side11af18
12 Ann#LouiseStorlund,JenniferLarsson,RaphaelleChemtob,NanaKramp,ChristianEismark, AndersEnglund,MatildaLantzogElifBayramhold408 Puls[BPM] Sammenhængmellempulsog arbejdsintensitet Puls/Watt y=0,4x+65 R²=1 Lineær(Puls/Watt) Vikenderdenteoretiskemaxpulsogkanviatendenslinjenudregneosfremtildenmaksimale arbejdsintensitet: puls , = = 335watt 0,4 puls = 0,4 arbejdsintensitet + 65 arbejdsintensitet = maxarbejdsintensitet = maxpuls ,4 Viantageratnyttevirkningenvedcyklinger23%ogatiltensenergetiskækvivalenter21 kj/(litero2) Vikanherefterudregnepersonenskondital: fuldarbejdsenergi = 335watt 23% 100% =1456,52watt =1456,52 J s DetteomregnervitilkJ/min: 1456,52 J s 1000 J 60 s min kj Arbejdsintensitet[Watt] = 87,39 kj min Vibrugerdenneværditilatfinde V O 2 max: Side12af18
13 Ann#LouiseStorlund,JenniferLarsson,RaphaelleChemtob,NanaKramp,ChristianEismark, AndersEnglund,MatildaLantzogElifBayramhold408 87,39 kj V O 2 max = min lo 21 kj = 4,16 2 min = 4160 mlo 2 min lo 2 Herefterkanviberegnepersonenskondital: ml O V O kondital = 2 max kropsv ægt = min = 60,3 69kg Ifølgetabel3ivejledningenliggeretnormaltkonditalpåenmandpå21årmellem44#51. Christianharetkonditalpå60,3,hvilketermegethøjt.DettepasserdoggodtpåChristian eftersomhandyrkermegetmotionogløbermaraton. 14:Sammenligndendirektemåltemaksimaleiltoptagelseogdenberegnedeværdi. Diskuterfordeleogulempervedendirektevs.indirektebestemmelse. Vitagerdenstørsteværdifradendirektemåling=58,7,mensviveddenindirektemålingfik 60,3.Detsesatdenindirektemålingerensmulehøjereenddendirektemåling. Endirektemålingafforsøgspersonensiltoptagelse,ermåltdirekteunderforsøget.Detteeren langtmereeffektivmetode,somkræverfærrefolktilatudføre.joflerederindgåri forsøgsopstillingen,destomereøgesrisikoenforfejlkilderogenforkertadministrationaf forsøget.målingenenmereinvasivogomfattendeenddenindirekte. Enindirektemålingerenefterfølgendeteoretiskberegnetværdi.Daderevt.kanværefejli deudregnedeværdier,blod#oggasprøverne,tidstagningen,pulstællingen,på#ogafmontering afdouglassækkenogutæthederisystemer,erdennemetodeikkeligesåsikkersomen direktemåling,mendogmindreomfattende.desudenlavesderkunensubmaksimaltestved denindirektemåling.detvilsigeatheleberegningenerlavetunderantagelseaf,at forsøgspersonensmaxpulser220#puls.ergometercyklentagerikkehensyntilom forsøgspersonsmuskelmasseiarmene,somderforikkevilbliveudnyttetvedtesten. 15.Andrefysiologiskeforholdogproblemermedrelationtiløvelsen,derkan behandlesirapporten: i.)detanatomiskedøderumerdenmængdeluftderfindesidekonduktiveluftveje(dvs. næsehulen,mundhulen,svælget,traheaogbronchierne).deterdefineretsometområdei Side13af18
14 Ann#LouiseStorlund,JenniferLarsson,RaphaelleChemtob,NanaKramp,ChristianEismark, AndersEnglund,MatildaLantzogElifBayramhold408 lungerne,hvoriderikkeskerluftudvekslingmedblodet.størrelseneromkring150ml, afhængigafpersonenshøjdeogstørrelse. Detfysiologiskedøderumomfatterluftenfradetanatomiskedøderum,samtfradealveolære områder.herskerderikkenogenudvekslingmellemiltogkuldioxid.detteskyldesenskæv fordelingafalveolærventilationogperfusion.størrelsenafdetfysiologiskrumafhængeraf perfusionogventilationsændringer.dennevilfordetmesteværekonstant.hoslungesyge patienterkandetfysiologiskedøderumsstørrelseværeøget,grundetuligvægtenmellem perfusionogventilation. ii.)nyttevirkningenerforholdetmellemdetfysiskudøvetarbejdeogdentotaleenergi.denne vilstigeunderfysiskarbejde.faktorerderkanhavebetydningfornyttevirkningen: - Arbejdsformen,danyttevirkningenkanafhængeafarbejdetshastighedoglængde. Nyttevirkningenfaldermedstigendearbejdsintensitet.Hvistræningstilstandener forbedres,øgesnyttevirkningen. - Mængdenafmitochondrierimusklerne. - Iltmængden(iltindtagelsenkanværenedsatvedobstruktivelungelidelser,såsom kroniskbronkitisogemfysem). - Luftfugtighedogomgivelsernestemperatur(vedhøjluftfugtighed/temperaturvil organismenhavesværerevedatudøvehårdtfysiskarbejde,ogvilderforikkehaveen højnyttevirkning). - iii.)iltoptagelsenerdetiltvolumensomkroppenoptagerfraventilationenpr.tid.ilter perfusionslimiteret.faktorerderøgerperfusionenøgerogsåiltoptagelsen.faktorerderkan begrænseiltoptagelsenvedmuskelarbejde: - Ventilation(iteorien,mendererkunenbrøkdelafdennederbliverbrugttilat ventilereblodet,restenudåndesmedluften). - Perfusion(denmængdeiltdertrængeroverblodbanenialveolerne)Perfusionenkan værenedsatvedforstørretdiffusionsvæg,feks.vedlungesygdommesomkronisk bronkitisogemfysem. - Anæmi(hosanæmiker,ellerandreblødersygdomme,hvormængdenafrøde blodcellerernedsat).iltbindestilhæmoglobin(fireilttilhverhæmoglobinmolekyle), Side14af18
15 Ann#LouiseStorlund,JenniferLarsson,RaphaelleChemtob,NanaKramp,ChristianEismark, AndersEnglund,MatildaLantzogElifBayramhold408 ogiltoptagelsenerderfordirekteafhængigafhæmoglobinniveauetiblodet.epoøger dannelsenafrødeblodlegemer. - Hjertetspumpefunktionogcardiacoutput iiii.)fysiskudmattelse Fysiskudmattelseskyldesenintramuskulærophobningaflaktatudfrapyruvatved anaerobtarbejde.underaerobarbejdemedeniltoptagelsetætpådetmaksimale,vil mangelafenergikilderne,altsåenutilstrækkelighedaflungerne,hjertetogkredsløbet medførerudmattelse.glukogendepoternevilværeopbrugt,ogdervilbliveforbrændtfedt ogprotein.dafedtogproteinharenmindrekaloriskækvivalentendkulhydrat,vilen forbrændingafdissegiveenmindreenergivedsammeiltoptagelse,ogkroppenvil hurtigerebliveudmattet.nårglukogendepoterneertomme,vilmusklerneikkekunne phosphorylereadpogamptilatp. Aerobtræningvilkunneøgedenmaksimaleiltoptagelseogkondital,ogforlængetidenop tiludmattelse.detteskyldesatdervilværeenøgetiltleveringtilarbejdendemusklerog øgetiltekstraktionafblodetsilttilmusklerne(øgetslagvolumen).detvilmedføreren stigningideoxidativeenzymerimuskelfibrenesmitokondrier,ogdenoxidative energiomsætningerøget.detvilogsåøgekroppensevnetilatomsætteogudnyttefrie fedtsyrersomenergikilde,ogdermedsparepåglykogendepoterne. Træthed Træthederetuspecifiktsyndrom,derkanskyldespsykiskelidelserellersomatiske sygdomme.mangelpåfysiskaktivitetkanmedførebetydeligreduktionifysiskkapacitet. DatræthedikkenødvendigvisharnogetmedGlukoseellerATPmængdenatgøre,vil fysiskarbejdegenereltikkeværesvækket.udmattelsevildogfindestedefterhårdttids arbejde. Side15af18
16 Ann#LouiseStorlund,JenniferLarsson,RaphaelleChemtob,NanaKramp,ChristianEismark, AndersEnglund,MatildaLantzogElifBayramhold408 Side16af18
17 Ann#LouiseStorlund,JenniferLarsson,RaphaelleChemtob,NanaKramp,ChristianEismark, AndersEnglund,MatildaLantzogElifBayramhold408 Side17af18
18 Ann#LouiseStorlund,JenniferLarsson,RaphaelleChemtob,NanaKramp,ChristianEismark, AndersEnglund,MatildaLantzogElifBayramhold408 Side18af18
Formålet med øvelsen er 1) At bestemme energiomsætningshastigheden i hvile og under muskelarbejde, herunder at bestemme
ØVELSESVEJLEDNING Energiomsætning i hvile og under muskelarbejde. Nyttevirkning. Neutralitetsregulering. Formålet med øvelsen er 1) At bestemme energiomsætningshastigheden i hvile og under muskelarbejde,
Læs mereMålinger af stofskifte
Målinger af stofskifte vha. Udstyr fra Skolebutik.dk Formål: Denne vejledning giver dig mulighed for at bestemme 1) Lungeventilationen i liter pr minut. 2) Iltforbruget i liter pr minut. 3) Carbondioxidproduktionen
Læs mereEnergistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6
Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig
Læs mereKonditest: Idrætsrapport/journal
Idrætsrapport/journal Konditest: Formål: At bestemme konditallet ved 2 forskellige testmetoder: 1. 20m Pendulløbetest 2. 2-punktstest på ergometercykel Forsøgsbeskrivelse: Forsøg 1: Alle på idræts holdet
Læs mereSPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen
HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel
Læs mereForsøgsvejledning - Iltoptagelse
Forsøgsvejledning - Iltoptagelse Lidt om iltoptagelse: Når vi bevæger os, kræves der energi. Denne er lagret i vores krop i form af forskellige næringsstoffer (hovedsagelig kulhydrat og fedt) som kan forbrændes
Læs mereStofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr
Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,
Læs mereNormal omsætning af syrer og baser. Omsætning af syrer og baser Regulering af syre-base-balancen. ph-regulering. Regulering af ph i blodet
0 0 Normal omsætning af syrer og baser Omsætning af syrer og baser Regulering af syrebasebalanen Syre eller base CO / H CO Dannelse aerobt stofskifte Udskillelse i lungerne (dvs. flygtig syre) H SO føde
Læs mereBliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe
Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,
Læs mere03-06-2013. www.motion-online.dk
Arbejdsfysiologi og Tests Juni 213 www.motion-online.dk Arbejdsfysiologi Muskler Muskelfibre Kontraktilitet Motorisk enhed Fibertyper Rekruttering Muskelkontraktion Dynamisk Statisk Kraft Træning Energiomsætning
Læs mereBlodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.
Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund
Læs mereNIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S
NIV i praksis V. S Y G E P L E J E R S K E M A R L E N E V E S T E R G A A R D S Ø R E N S E N O U H S V E N D B O R G S Y G E H U S Program Hvad er NIV, og hvorfor behandle med NIV Fysiologi og KOL i
Læs mere[ ] =10 7,4 = 40nM )
Syre og base homeostasen (BN kap. 9) Nyrefysiologi: Syre/base homeostase, kap. 9 Normal ph i arterielt plasma: 7,4 ( plasma H + [ ] =10 7,4 = 40nM ) o ECV indhold af H+: 40 nm (ph 7,4) x 15 l =600 nmol
Læs mereForsøg med fotosyntese
Biologi i udvikling, Økosystemer www.nucleus.dk Forsøg med fotosyntese Figur 1. Vandpest. Foto: N Sloth/Biopix. Af reaktionsskemaet for fotosyntese kan man se, at man i princippet både kan måle på hvor
Læs mere2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse
2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi og dermed mere bevægelse Elevoplæg Læringsmål: Tværfaglige med inddragelse af fagene: Idræt, biologi,
Læs mereDykningens fysiologi Rystaldrigen dykker!
Dykningens fysiologi Rystaldrigen dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og sæler
Læs mereSund matematik Matematikkens dag 17. november 2011. Workshop Steptest, dataopsamling
Sund matematik Matematikkens dag 17. november 2011 Workshop Steptest, dataopsamling Program Matematikken Kort om steptest Forskellige former for steptest Testen!!!! Bearbejdning af data Opsamling Matematikken
Læs merea Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft
a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft a Motivation Motivation = Indre og ydre drivkraft Motivation = motiv til at bevæge sig/flytte sig Motivation har en retning.(mål)og en intensitet. MOTIVATION
Læs mereNYT NYT NYT. Sundhedsprofil
NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.
Læs mereHTX Biologi C Blodets kredsløb 1.4 G 9 oktober 2007
1 Fag: Biologi C Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium / HTX Klasse: 1.4 Navn: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Eksperimenter udført af: Daniel Thyrring, Devran Kücükyildiz Dato: Afleveres d. Hjertet.
Læs mereRespiration og stofskifte
Respiration og stofskifte I Zoo skal I måle organismers respiration vha. to forskellige metoder, og derudfra beregne organismernes stofskifte. Formålet med forsøgene er at undersøge, hvad organismernes
Læs mereMÄling, puls og bestemmelse af kondital
MÄling, puls og bestemmelse af kondital Biologirapport Gruppemedlemmer: Anders F, Anders V, Danielle Bacarda, Rasmus, Nikolaj O, Rune, Klaus & Simon J Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning
Læs mereHvorfor bliver jeg træt, når jeg løber?
Løberseminar, SDU 2015 Hvorfor bliver jeg træt, når jeg løber? Niels Ørtenblad Institute of Sports Science and Clinical Biomechanics University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Mid Sweden University,
Læs mereHelhjertet træning. - og et længere liv
Helhjertet træning - og et længere liv Kredsløbet Består af to systemer: Det lille som forbinder hjerte og lunger Det store forsyner kroppen med O2, div. stoffer og bringer metabolitter og CO2 tilbage
Læs mere03-06-2013. Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi
Dykningens fysiologi Ryst aldrig en dykker! Dykningens minifysiologi Mål: Gasser i luftform og opløselighed i væsker. Udveksling af gas væv blod luft. Tryk og dybde. Respirationen regulering Hvaler og
Læs mereSUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER
SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet
Læs mereHøjintens træning for løbere
Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer
Læs mereKREDSLØB, RESPIRATION
KREDSLØB, RESPIRATION OG STOFSKIFTE 1 KREDSLØB, RESPIRATION OG STOFSKIFTE HOS MENNESKER Revideret 2007 Henritte Pilegaard KREDSLØB, RESPIRATION OG STOFSKIFTE 2 OVERORDNET FORMÅL Hovedformålet med øvelsen
Læs mereKost og motion - Sundhed
Kost og motion - Sundhed Vibeke Brinkmann Kristensen Fysioterapeut Testinstruktør Sundhedsprofiler Træning, sundhedsfremme og forebyggelse Livsstilsændringer, KRAM-faktorene Den Motiverende Samtale Hvad
Læs mereRespirationsfysiologi
Respirationsfysiologi Gruppe: C2-33; Asma, Sara, Mia og Yaima - 3. semester, efterår 2007 Instruktør: Christian Wang Afleveringsfrist: d. 2/10-2007 Rapporten er siden blevet opdateret d. 10/10-2007 af
Læs mereEksamen den 7. april 2006. Cellulær og Integrativ Fysiologi
1 Eksamen den 7. april 2006 Cellulær og Integrativ Fysiologi Sættet indeholder 5 sider. Der må ikke medbringes bøger og noter. Svarene kan være på dansk eller engelsk. Dee er 4 hovedspørgsmål i sættet.
Læs mereBlodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11
Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor
Læs mereEksamen: Biologi C-niveau
Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Peter Kusk Mott Elever: 2 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination
Læs mereMotion, livsstil og befolkningsudvikling
Naturfagsprojekt 2 Motion, livsstil og befolkningsudvikling Ida Due, Emil Spange, Nina Mikkelsen og Sissel Lindblad, 1.J 20. December 2010 Indledning Hvordan påvirker vores livsstil vores krop? Hvorfor
Læs mereGodthåb Trim. Pulstræning
Godthåb Trim Pulstræning Intro til pulstræning Pulsmåling/pulsuret er: Et godt træningsredskab En motivationsfaktor En god måde at måle træningstilstand En aktuel og relativ intensitetsmåler Et legetøj
Læs mereIntensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters
Intensitetskategorier i svømning med udgangspunkt i masters A1 A2 En1 En2 An1 An2 SP Intention, Definition, Indikation, Arbejdskrav, Træningsvilkår (ex serier, pauser, vejrtrækninger), Kapacitetsanalyse,
Læs mereLangdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave)
Langdistanceløb som idrætsligt emne Af. Thorbjørn Jensen d. 21/10-13 (3. udgave) Materialet tager udgangspunkt i en introduktion til distanceløb for et hold med idræt på B-niveau: Når man skal designe
Læs merePersonal Profile. For. john Hansen --------------------------------------
Personal Profile For john Hansen -------------------------------------- 26-10-2009 BodyAge john, din BodyAge er 63 sammenlignet med din kronologiske alder på 49 år. BodyAge er beregnet fra resultaterne
Læs mereOpgave. 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet?
Opgave 1. Hvad er kendetegnende for chaufførjobbet? 1. man bliver meget sund af jobbet 2. man spiser ofte meget usundt og er i risiko for stress 3. man taber sig hurtigt i vægt 4. man lever lige så sundt
Læs mereKolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport
Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden
Læs mereHJERTE-LUNGE VÆRKSTED
HJERTE-LUNGE VÆRKSTED SPØRGESKEMA 4.- 6. KLASSE NAVN OG KLASSE: I skal besvare opgaverne både før, under og efter besøget på Experimentarium. NÅR I HAR LAVET OPGAVERNE: Kender I fagbegreberne organer,
Læs mereDagens instruktør. Britta Boe Andersen
Pulstræning Dagens program 1. Teori om pulstræning 2. Måling af hvile- og makspuls i praksis 3. Aftensmad 4. Teori om pulszoner 5. Beregn jeres pulszoner 6. Gruppearbejde 7. Afrunding Dagens instruktør
Læs mereEKSAMEN I KERNEPENSUM. (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin)
SYDDANSK UNIVERSITET - ODENSE UNIVERSITET EKSAMEN I KERNEPENSUM (Molekylær, strukturel og funktionel biomedicin) Dato: Mandag den 14. juni 2004 kl. 9.00 14.00 Hjælpemidler: Lommeregner uden lagrede data
Læs mereBestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse.
Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme stigningen i CO2-koncentration der afgives fra person
Læs mereLØBETRÆNING. - Teori og praksis
LØBETRÆNING - Teori og praksis PROGRAM Fysiologi og anatomi Begreber Træningsformer i teori og praksis Sæsonplanlægning FYSIOLOGI & ANATOMI Ilt (O 2 ) Hæmoglobin Myoglobin (enzym) Mitochondrier (Forbrændingsorgan)
Læs mereFitness Instruktør Tradium 2011. Kredsløbtræning
Fitness Instruktør Tradium 2011 Kredsløbtræning Kredsløbstræning (Aerob) Aerob Træning Lav-intensitets træning Moderatintensitets træning Højintensitetstræning Kredsløbstræning (Aerob) Overordnede formål
Læs merePulstræning. 15-03-2010 Hans Chr
Pulstræning 1 Hver morgen i Afrika, vågner en gazelle. Den ved, at den er nødt til at løbe hurtigere end den hurtigste løve, ellers bliver den dræbt. Hver morgen vågner en løve. Den ved at den er nødt
Læs mereKredsløb, lunger og metabolisme i højderne
Kredsløb, lunger og metabolisme i højderne 1 Kan denne mand deltage i en trekking tur, Anapurna rundt (4000-5500 mtr)? 60 årig mand med kendt hjerteinsufficienspå iskæmisk basis. Tidl. AMI x 1 i 2013 beh.
Læs mereOptimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning.
Optimering af din træning. Lidt men godt om langdistancetræning. Hvad skal I så høre om? Hvorfor løber du? Det at have et mål med træningen. Den bevidste udøver. Træningsfysiologi. Aerob kapacitet og
Læs mereRapport nr. 2: Syre/base homeostase
Rapport nr. 2: Syre/base homeostase Gruppe E2 Instruktør: Sissel Kursusleder: Ulla Friss INDHOLDSFORTEGNELSE Formål... s. 3 Dagens patient-kasuistisk Teori og Diskussion... s. 3 Fremgangsmåde... s. 3 Cykeltræning
Læs mereEksamen: Biologi C-niveau
Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Peter Mott Elever: 8 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination (18-19
Læs mereFormtallet: En let måde at holde øje med sin løbeform
let: En let måde at holde øje med sin løbeform af Jan Skov Pedersen, Aarhus Fremad Atletik, og Steen Laugesen Hansen, Søllerød Nærum Idræts Klub Vi har lige fået udgivet en artikel i Marathon Magasinet,
Læs mereHvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!!
Hvad enten man træner til Marathon, La Marmotte eller en lang Triathlon. Er det vigtigste at kunne: DISPONERE!! Gennemføre sit mål -Vilje skal der til. -Erfaring hjælper. -Energi og væske er nødvendigt.
Læs mereCykling; præstation og træning
Cykling; præstation og træning CM012 Niels Ørtenblad Niels Ørtenblad Medlem og kører for CMO Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet. Nordisk Vintersportscentrum Mid Universitetet, Sverige
Læs mereUdholdenhedstræning. Se siden om ATP i dette afsnit
Udholdenhedstræning Træning der primært forbedrer kredsløbsfunktionen, dvs. samspillet mellem hjerte, lunger, blod, blodkar og muskler kaldes udholdenhedstræning. Udholdenhedstræning forbedrer kroppens
Læs mereNy butik og testcenter hos Hechmann Sport
Ny butik og testcenter hos Hechmann Sport Som den eneste forretning / testcenter i Danmark er det nu muligt at kombinere løbeøkonomi - og løbedynamikmålinger ved køb af løbesko. Vi har designet en ultimativ
Læs mereOversigt over teori og forsøg som vil blive gennemgået som hhv. forberedelse og under undervisningen i løbet af undervisningsperioden:
SRP forløb Ingeniørhøjskolen 3D print dit eget spirometer, og vær med til at redde mennesker fra et liv med uopdaget lungesygdomme. (Se også om dine egne lunger er så sunde som du går og tror) Intro: Kom
Læs mereDet sunde arbejdsliv og belastninger indenfor rengøringsområdet
Det sunde arbejdsliv og belastninger indenfor rengøringsområdet Andreas Holtermann, Professor, PhD Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø aho@arbejdsmiljoforskning.dk Overordnet vision bag forskning
Læs mereHJERTE-LUNGE VÆRKSTED
HJERTE-LUNGE VÆRKSTED SPØRGESKEMA 6.- 9. KLASSE NAVN OG KLASSE: I skal besvare opgaverne både før, under og efter besøget på Experimentarium. NÅR I HAR LAVET OPGAVERNE: Kender I fagbegreberne organer,
Læs mereKost og træning Mette Riis kost, krop og motion, 1. oktober 2013
Kost og træning Dagens program Energibehov, - forbrug og -forsyningen Test af dine kostvaner De energigivende stoffer Kosten før, under og efter træning Vitaminer og mineraler Væske Kostprofilen Musklerne
Læs mere- Sådan kan du let holde øje med din løbeform
TRÆNING 72 Test din form - Sådan kan du let holde øje med din løbeform Der findes masser af løbetest, men de kan være svære at bruge korrekt. To motionsløbere har dog udviklet en meget simpel metode: Kilometertiden
Læs mereAnvendt BioKemi: Blod som et kemisk system, Struktur af blod
Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer
Læs mereTræningsfysiologi. Aquaclinic 2017 A A R H U S U N I V E R S I T E T. Ph.d.
Træningsfysiologi Aquaclinic 2017 A A R H U S U N I V E R S I T E T Insitut for Biomedicin - Fysiologi og Biofysik Frank de Paoli, Cand.med. Ph.d. Idræt er ikke videnskab men videnskab kan forbedre idrætudøverens
Læs mereDyr i bevægelse. Den faglige baggrund. Lærervejledning - den faglige baggrund. Naturhistorisk Museus Århus
Den faglige baggrund Undervisningsoplægget Dyr i bevægelse er udviklet til grundskolens ældste klassetrin (8.-9. klasse). Eleverne arbejder selvstændigt med måling af respiration hos levende dyr ved forskellige
Læs mereFormål At bestemme forsøgspersonens kondital baseret på maksimal iltoptagelse (VO 2max ) samt bestemme den respiratoriske udvekslings ratio (RER).
- Formål At bestemme forsøgspersonens kondital baseret på maksimal iltoptagelse (VO 2max ) samt bestemme den respiratoriske udvekslings ratio (RER). Teori Aerob fitness er evnen til at arbejde kontinuerligt
Læs mereEksamensspørgsmål uden bilag - 2b bi 2013
Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Tonje Kjærgaard Petersen Censor: Jørgen B. Bech Elever: 3 Eksamensform: - Spørgsmål trækkes - 24 min. forberedelse - 24 min. eksamination Spørgsmål 1: Spørgsmål 2:
Læs mereFysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007
Fysiologi Louise Andersen 1.3, RTG 29/10 2007 Indholdsfortegnelse Introduktion Metode... 3 Teori Steptesten... 4 Hvorfor stiger pulsen?... 4 Hvordan optager vi ilten?... 4 Respiration... 4 Hvad er et enzym?...
Læs mereMogens Strange Hansen
Cykel-Træning Mogens Strange Hansen Speciallæge i ortopædkirurgi, Ph.D Dansk mester i Triathlon 1991 på Ironman distancen Trænings-Fysiologi Kondi test Iltoptagelse Puls A B C Mælkesyre 2 3 4 5 6 7 8 9
Læs mereNår den nederste hylde er slået ned vil det hvide lysnetstik være til den indbyggede lampe der
Vejledning i brug af den mobile termokasse og datafangst af temperatur og fugtighed i forbindelse med måling af kroppens hvilestofskifte (BMR=basic metabolic rate). Ved hjælp af termokassen er det muligt
Læs mereUNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION
UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige
Læs mereEksamen: Biologi C-niveau
Eksamen: Biologi C-niveau Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Boline Albæk Ravn Elever: 2 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24 min. forberedelse - 24 min. Eksamination
Læs mereSundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)
Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Skjern tekniske gymnasium htx Biologi C Helle Clausen Hold Klasse
Læs mereIntromaterIale til mobil lab
Intromateriale til mobil lab Isoleret kasse IndHold - TEMPERATUR, LUFTFUGTIGHED OG EFFEKT Coach Assistent Rytter Operatør CykelraCe - PULS, EFFEKT OG HASTIGHED Indledning Baggrund for projektet Beskrivelse
Læs mereFokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen
Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning 12. februar 2013 Ved Janus Jørgensen Hvad skal vi snakke om? Introduktion til træningslæren Energisystemer Udholdenhedskapacitet Strukturering af
Læs mereJakob Skovborg Sørensen Christian Dohrmann Mette Lunding Nielsen Lucas Paulsen
. Side 1 af 11 06/09 2013 Indhold Indledning/formål... 3 Hvordan måler vi?:... 3 Hvordan virker kassen?... 3 Forventninger... 4 Eksempel af måleserie... 4 Forsøget:... 4 Beregning af energiomsætning...
Læs mereEksamen: Biologi C-niveau 2a bi
Eksamen: Biologi C-niveau 2a bi Dato: 3.6.2015 Eksaminator: Carsten Sejer Christiansen Censor: Hans Christian Ihler Hold: 2a bi Elever: 8 Eksamensform: - Trækning af eksamensspørgsmål inkl. bilag - 24
Læs mere1. Planter. 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller.
1. Planter 1. Gør rede for eukaryote cellers opbygning og for funktionen af de forskellige dele. Beskriv forskellene på dyre- og planteceller. 2. Beskriver plantecellens vigtige processer som fotosyntese
Læs merefsa 1 Simons fritidsjob 2 Simons opsparing 3 Højden af en silo 4 Simons kondital 5 Fravær i Simons klasse 6 En figur af kvarte cirkler
fsa Folkeskolens Afgangsprøve Matematisk problemløsning Maj 2012 Et svarark er vedlagt som bilag til dette opgavesæt 1 Simons fritidsjob 2 Simons opsparing 3 Højden af en silo 4 Simons kondital 5 Fravær
Læs mereStofskiftet - metabolisme. Cindy Ballhorn
Stofskiftet - metabolisme Cindy Ballhorn 1 Stofskiftet - metabolisme Definitioner Energi, hvilken former? næringsstoffer (opbygning, deres energiindhold) kroppens energiomsætning fødeindtagelse og regulation
Læs mereAnvendt BioKemi: MM2. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM2- Opsummering. Aminosyrer og proteiner som buffere
Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som et kemisk system
Læs mereDette dokument indeholder beskrivelse af inddata- og uddatamodulet i HjerteKomMidt.
DEFACTUM Regionshuset Aarhus Olof Palmes Allé 15 8200 Aarhus N www.defactum.dk Dette dokument indeholder beskrivelse af inddata- og uddatamodulet i HjerteKomMidt. Dato 29.08.2019 Hanne Søndergaard Tlf.
Læs mereEksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015
Eksamensspørgsmål til BiB biologi B 2015 Med udgangspunkt i de udleverede bilag og temaet evolution skal du: 1. Redegøre for nogle forskellige teorier om evolution, herunder begrebet selektion. 2. Analysere
Læs mereEMNE 1: PULS, ILTOPTAGELSE OG KONDITION INTRODUKTION
EMNE 1: PULS, ILTOPTAGELSE OG KONDITION INTRODUKTION På trods af daglig konditionstræning, vil astronauterne når de kommer tilbage til jorden efter længere tids ophold i rummet, mærke at deres knogler
Læs mereKroppens energiomsætning
Kroppens energiomsætning Stofskiftet Menneskets stofskifte består af tre dele: Hvilestofskiftet BMR (Basal Metabolic Rate), det fødeinducerede stofskifte FIT (Food Induced Thermogenesis) og stofskiftet
Læs mereRegulatoriske mekanismer i energistofskiftet
Regulatoriske mekanismer i energistofskiftet Del A Formål: Måling af metabolitkonc. i biopsier fra muskelvæv (rotter). Fremgangsmåde: se øvelsesvejleding Vi målte på ATP og PCr. Herudover var der andre
Læs mereKLINISKE UNDERSØGELSER VED INDLÆGGELSE
CASE 3 Side 1 af 8 En 49-årig brandmand indlægges for første gang på hospitalet, pga. tiltagende svaghed, vægttab og udspilen af maven gennem 6 måneder. SYGEHISTORIE Patienten har været aktiv på sit job
Læs mere1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012
1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag
Læs mereStofomsætning (stofskiftet)
Stofomsætning Stofomsætning (stofskiftet) Den stofomsætning, der finder sted i kroppens celler, betegnes metabolisme og kan deles op i de katabole processer, der er nedbrydende og leverer energi, og de
Læs mereUDFORDRINGER UNDER OPHOLDET PÅ MARS: HVORDAN VIL I HOLDE JER I FORM?
MISSION I har nu gennemført jeres basisuddannelse som astronauter, og I har tilegnet jer viden om nogle af de fag, man skal vide noget om for at kunne bestride jobbet som astronaut. Og i NVH Space Center
Læs mereHistorien om en lille plastikdims (13 2 0.5 cm )
Historien om en lille plastikdims (13 2 0.5 cm ) pco 2 ph po 2 Oximetri Figur 1 Ved første øjekast ser den ikke ud af noget særligt, men bag denne kuvette gemmer sig en mængde god fysik, biologi og (bio)kemi.
Læs mereEx vivo lung perfusion (EVLP)
Ex vivo lung perfusion (EVLP) Bodil Brandt Thoraxkirurgisk klinik Ex vivo lung perfusion Baggrund Logistik Procedure Resultater Lungetransplantation i DK Problem Antallet af lungetransplantationer er begrænset
Læs mere28-02-2011. Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker. Substratomsætning og fysisk aktivitet. Haderslev d. 1. marts 2011.
Ernæring og løb v/klinisk diætist Marianne S. Marker Substratomsætning og fysisk aktivitet Haderslev d. 1. marts 2011 Dagens instruktør Aut. Klinisk diætist Lektor på Ernæringog Sundhed i Haderslev Certificeretcoach
Læs mereFokus på træningslære og strukturering af cykeltræning. 6. marts 2013 Ved Janus K. Jørgensen
Fokus på træningslære og strukturering af cykeltræning 6. marts 2013 Ved Janus K. Jørgensen Træningsinddeling - overblik 4 Bevægeapparatet Levende biologisk system, som er opbygget af forskellige væv,
Læs mereSide 1 af 11 Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August-maj 12/13 Institution Frederiksberg VUF Uddannelse Hfe Fag og niveau Idræt B Lærer(e)
Læs mere6. TEST betyder; ro 2000 meter så hurtigt som muligt, for at måle dine forbedringer.
Brug Pace Guiden for at få det bedste ud af træningsprogrammer i de forskellige træningsområder. Find din aktuelle 2000 meter tid i venstre kolonne, se på tværs for at finde din Pace i hvert område. Når
Læs mereKredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration
Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af
Læs mereAnvendt BioKemi: MM4. Anvendt BioKemi: Struktur. 1) MM4- Opsummering. Små molekyler: fedtsyre. Store molekyler: fedt, lipids, lipoproteiner
Anvendt BioKemi: Struktur 1) MM1 Intro: Terminologi, Enheder Math/ biokemi : Kemiske ligninger, syre, baser, buffer Små / Store molekyler: Aminosyre, proteiner 2) MM2 Anvendelse: blod som kemiske systemer
Læs mereKolding Triathlon Klub
Kolding Triathlon Klub Sæsonen 2015/16 Program Præsentation Trænings filosofi. Grundstenene. Aerob træning. Borgskala / pulszoner. Periodisering. Sæsonplanlægning. Uge skema. Svømning Cykling. Løb. Spørgsmål.
Læs mereRespiration og stofskifte Forsøgsvejledning
Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo Respiration og stofskifte Side 1 af 9 I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to
Læs mere