Når den nederste hylde er slået ned vil det hvide lysnetstik være til den indbyggede lampe der

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Når den nederste hylde er slået ned vil det hvide lysnetstik være til den indbyggede lampe der"

Transkript

1 Vejledning i brug af den mobile termokasse og datafangst af temperatur og fugtighed i forbindelse med måling af kroppens hvilestofskifte (BMR=basic metabolic rate). Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme den varmeeffekt, der afgives fra person i hvile eller under let fysisk aktivitet. Det er muligt at opnå rimeligt troværdige resultater med en forsøgstid på 10 min. I selve forsøgsvejledningen til undersøgelse af kroppens basale stofskifte er der en kalibreringskurve, der kan anvendes efter et sådant 10 min's forsøg. Termokassens indre dimentioner: Højde: 130 cm, Dybde: 82 cm, Bredde: 55 cm Volumen: 585,2 L når paneler, sæde, sensorer, ventilationsrør og andre installationer er fratrukket. Som det ses på figurerne er termokassen forsynet med drejelige hjul, hvoraf det forreste par kan låses. Det gør ind- og udstigning lettere. Ved åbning af frontlågen skal man være opmærksom på, ikke at åbne den mere end 90 o. Billedet herover viser låsesystemet. Det består af en stålwire der går fra klemlåsen ud over hjørnebøjlen og med en løkke rundt om splitten på fronten. Ved lukning skal man være opmærksom på, at lågen yder en modstand grundet de skumgummi-tætningslister, der gør termokassen velisoleret. Det betyder at men er nødt til at presse lågen ind mod termokassen, før stålwiren kan nå rundt om metalbøjlen i hjørnet og splitten. Først nu skal klemlåsen lukkes. Tætningslisterne isolerer det indre luftrum selvom lågen ikke ser ud til at være helt lukket. Selv om termokassen er forsynet med en 4-lags termoglasrude, kan det ikke udelukkes, at en forsøgsperson kan føle en form for klaustrofobi inden forsøgstiden er afsluttet. Dette skulle gerne modvirkes af den paniksplit, der sidder i øverste højre hjørne på lågens inderside. Hvis denne split trækkes ud kan forsøgspersonen åbne lågen på et øjeblik. 10 min. før forsøget starter skal termokassen åbnes og aklimatiseres til lokalets temperatur og fugtughed. I mellemtiden kan man opstille en bærbar PC og dataopsamlingsinterfacet på hylderne på bagsiden. Disse kan slås ned fra transportstillingen ved at dreje de to metalbøjler øverst på hver hylde. Ingen af hylderne er dog beregnet til mere end 10kg. Når den nederste hylde er slået ned vil det hvide lysnetstik være til den indbyggede lampe der 1

2 anvendes til kalibrering. Det er dog ikke nødvendigt at kalibrere før hvert forsøg. I vejledningen Kroppens basalstofskifte findes allerede en kalibreringskurve. temperatursensor LabPro interface Sensor til relativ fugtighed På de tre billeder oven over ses til venstre det interface, der skal forbinde sensorerne med den bærbare PC. De to øvrige viser selve sensorerne, der skal registrere forsøgspersonens påvirkning af henholdsvis temperatur og relativ fugtighed i termokassen. Forsøget kan udviddes med endnu to sensorer en iltsensor og en kuldioxidsensor, hvis man ønsker at måle forsøgspersonens respiratoriske kvotient. På billedet til venstre ses det indre af termokassen. Bagest er ventilationsrøret der ved hjælp af en lille lydsvag blæser sikrer en ensartet opblanding af luften. Blæseren er placeret neders i røret og giver en jævn opadgående luftcirkulation forbi sensorerne på 60-80L/min. Holderen til kalibreringslampen vil normalt være placeret på gulvet bagest i termokassen, men passer i øvrigt i det forborede hul i siddebrædet. På figuren har lampen samme placering som en persons centrale varmeafgivelse fra krop, arme og hoved. Før forsøgstart skal man sikre sig at den bærbare PC har installeret programmet LoggerPro3. Når begge sensorerne er tilsluttet interfacet og strømmen er tilsluttet en evt. omformer til PC'en, interfacet samt blæseren i ventilationsrøret kan forsøget startes ved at dobbeltklikke på programikonet. Programmet Loggerpro3 starter selv op og vil under opstarten automatisk registrere både interface og de tilsluttede sensorer. På næste side ses opstartbilledet. I programmet aktiveres startknappen og man lader dataopsamlingen foregå i et passende tidsrum fx 10 min (600 sek). Under kørslen kan den nøjagtige sensorværdi følges på de to cifferrammer i skærmbilledet. Programmet tilpasser selv tidsaksen og Y-aksen til den løbende forsøgstid og dataværdierne. Når man aktiverer stopknappen skal man huske at gemme forsøget under et passende navn, så en evt. originalfil ikke overskrives!! Skærmilledet kan herefter udprintes. Under alle omstændigheder bør brugeren have et lille grundkursus i programmets muligheder omkring kurvetilpasning, grafvisning og lagring af resultater før forsøget starter. 2

3 Tidsrummet mellem test af de enkelte forsøgspersoner bør være omkring 5-10 min, hvor luften og materialerne inde i termokassen akklimatiseres til forsøgslokalets temperatur- og fugtighedsforhold. På en dobbelttime skulle det således være muligt at teste fire forsøgspersoner incl. transport af termokassen. Når programmet er startet op og interfacet har registreret de tilsluttede sensorer vil skærmbilledet ligne dette: På værktøjslinien ses en række ikoner. Flere af ikonerne er selvforklarende men dog skal nævnes som en service der automatisk tilpasser akserne til de målte værdier fra sensorene. vil omdanne markøren til et +, og ved at bevæge markøren langs kurverne vil der fremkomme præcise aflæsninger af data. anvendes hvis man ønsker målinger over et bestemt tidsinterval. Det vigtigste ikon er det grønne som betyder start på opsamling af data. Så snart der er trykket på ikonet vil det ændre sig til en rød stopknap, som aktiveres når man ønsker at afslutte dataopsamlingen. På de følgende sider beskrives selve teorien bag forsøget og resultatbehandlingen. 3

4 Kroppens hvilestofskifte Kroppen bruger energi Der skal energi til, for at holde jeres kroppe i gang også selvom I ikke bevæger jer. I skal stadig trække vejret, hjertet skal slå og besked til og fra hjernen, via nerverne, kræver også energi. Disse aktiviteter kaldes kroppens basalfunktioner. Desuden skal jeres kroppe holdes varme, og de afgiver også energi til omgivelserne. Alt sammen er det funktioner som kræver energi. I biologi taler man samlet om disse processer som kroppens hvilestofskifte. Kroppens energi Ved at placere en stillesiddende (letpåklædt eller (helst) helt nøgen!) person i en isoleret kasse kan personens basaleffekt bestemmes idet den varme, som personen afgiver til omgivelserne (luften i kassen), er udtryk for energiomsætningen i den hvilende krop. Personen afgiver energi ved varmeledning, varmestrømning, varmestråling og ved fordampning, og jeres opgave er nu at undersøge, hvor megen energi vores forsøgspersons krop omsætter. I hviletilstanden er kroppen normalt i en såkaldt dynamisk ligevægt, hvad energien angår: hvis kroppen hvert sekund omsætter f.eks. 80 Joule for at opretholde hvilefunktionerne, vil disse 80 Joule pr. sekund = 80W (minus den oplagrede energi) hele tiden afgives fra kroppen til omgivelserne. I har alle nogle oplevelser af denne varmeafgivelse fra den menneskelige krop. Man kan f.eks. godt holde varmen, når man sover i omgivelser, som er væsentligt under 20 C, hvis man ligger under en dyne eller lignende. Grunden til dette er jo ikke, at dynen indeholder varme, selvom vi bruger talemåden "en varm dyne"! I ved formodentlig, at man kan varme hinanden ved kropskontakt! Det er også en almindelig erfaring, at et lille lokale med mange mennesker i kan blive særdeles varmt. Standard-hvile-tilstand hviletilstanden hos et menneske er ikke umiddelbart en præcist fastlagt tilstand. Man har derfor, for at kunne lave mere ensartede forsøg, indført en såkaldt standard-hvile-tilstand, som en forsøgsperson skal befinde sig i under en måling: Målingen skal foretages om morgenen. Personen skal have været helt afslappet og vandret liggende i mindst 1 time. Målingen foretages også i vandret hviletilstand. Personen skal have fastet i mindst 3 timer. Personen skal befinde sig i "behagelig rumtemperatur" eller med et andet udtryk være i termisk komfort-tilstand. For en nøgen person vil dette være ved ca. 29 C og selvfølgelig lavere for en påklædt person. Den energiomsætning, som finder sted i denne tilstand, vil vi i det følgende kalde hvileenergiomsætningen. (BMR=basic metabolic rate) Hvorfor mon der er en udbredt tradition for at kalde en energiomsætning i kroppen for et stofskifte? I kan i jeres målinger ikke arbejde i standard-hvile-tilstand, men I kan tilnærme jeres forsøgsbetingelser til disse. 4

5 Termokassens kalibreringskurve En pære anbragt i en lukket kasse vil få temperaturen i kassen til at stige til et vist niveau på grund af pærens varmeproduktion. På samme måde vil en person anbragt i den samme kasse få temperaturen op på et (andet) niveau svarende til personens varmeproduktion. Temperaturstigningen i kassen vil selvfølgelig afhænge af den effekt, som tilføres kassen. Hvis man f.eks. fordobler effekten, vil man også fordoble temperaturstigningen. Der er med andre ord proportionalitet mellem effekten og den største temperaturforskel mellem start - og sluttemperatur. Når vi tegner grafen med effekten på x-aksen og temperaturforskellen mellem kassens indre og rumtemperaturen på y-aksen, siger vi at vi har lavet en kalibreringskurve. Fremover vil denne kurve nemlig kunne bruges til at bestemme effekten ved en vilkårlig temperaturforskel. Prøv at give en begrundelse for at temperaturen i kassen ikke blot vedbliver med at stige, men når et konstant niveau efter et stykke tid. På figuren neden under findes en kalibreringskurve for kassen I skal arbejde med. Tænk jer nu at I skulle lave denne kalibreringskurve. Hvordan ville I undersøge, sammenhængen mellem temperaturstigningen i kassen og tiden, når en pære placeres i kassen? Tegn en skitse af jeres forslag til forsøget og beskriv i ord, hvordan I ville udføre det. Hvilke variable ville I måle på? Hvordan skal temperaturkurven i kassen være, før I vil stoppe jeres målinger? Se nu på kalibreringskurven. Hvilke pærer er anvendt? Hvordan ses det? 5

6 Måling: Kroppens hvilestofskifte - varmeafgivelse I skal måle, hvor meget varme en forsøgsperson (vælg ét gruppemedlem) producerer i en tilstand tæt ved hvile. Det vil sige I skal bestemme temperaturstigningen i kassen, med en person deri. Overvej først følgende: Hvor længe kan personen være i kassen før de første bivirkninger starter? Vi udånder alle kuldioxid CO 2 og personen sidder i et lille lukket rum. I et normalt ventileret rum er koncentrationen af CO 2 lig med 0,0367% eller 367 ppm (parts pr million). Først når koncentrationen af CO 2 er i nærheden af 1,5% eller ppm, begynder de første milde bivirkninger som fx manglende koncentration og en dybere vejrtrækning. En normal person bruger 0,25L O 2 /min og udskiller 0,25L CO 2 /min. Kassens rumfang er 585,2L minus personens rumfang (1 kg kropsvægt fylder 1L) Hvor i kassen skal temperaturen måles? Når sluttemperaturen T max er aflæst, skal I bestemme hvilken varmeeffekt, personen har leveret ved at bruge kalibreringskurven. Måling: Kroppens hvilestofskifte fordampning For at kunne bestemme fordampningsenergien skal den relative fugtighed i kassen måles ved start og slut af forsøget. Ved brug af tabel 2 kan massen af fordampet vand m bestemmes. Man skal dog lige huske på, at termokassen ikke rummer 1 m 3 = 1000 L som vises i tabellen til højre, men kun 585,2 L minus personens volumen (Her tages udgangspunkt i at 1kg kropsvæv fylder 1L) Hvilke målinger skal foretages, ud over målinger af den relative fugtighed (Rf)? Hvordan kan så massen af fordampet vand bestemmes i en termokasse, hvor der sidder en person? Lav beregningen. Find først forskellen mellem Rf slut Rf start i % og aflæs sluttemperaturen i kassen. Fx i en kasse på 300L med en fugtighedsstigning på 17% ved 34 o C er der tilført: (37,6 * 17/100) * (300/1000)=1,92 g vand. Brug tabel 2 til at finde den maksimale mængde vanddamp i kassen ved forsøgets slutning. Temp i o C Når I har beregnet hvor meget vand personen har tilført kassens indre ved fordampning, skal I ved hjælp af tabel 1 med vands fordampningsvarme bestemme den energi personens krop har mistet ved at fordampe dette vand fra sin overflade og til slut bestemme personens fordampningseffekt. Endelig kan I så beregne personens totale hvilestofskifte ved at sammenlægge fordampningseffekten: (den energi kroppen mister ved at forøge luftfugtigheden i termokassen) og varmeeffekten:(den energi kroppen mister ved at forøge rumtemperaturen i termokassen) Max. vanddamp indhold i g/m , , , , , , , , , , , , , , ,6 Tabel 2 Maksimalt indhold af vanddamp i luften 6

7 Forsøgstiden = 10 min. = 600 sek. Pause før næste forsøg = mindst 5 min 22 o C 25 o C 28 o C 31 o C 34 o C Tabel 1 Fordampningsvarme i J/g af vand ved forskellige temperaturer af hudoverfladen. Regneopgave: Hvad viser resultaterne? Jeres fundne hvilestofskifte kan sammenlignes med flere forskellige måder at udregne den på: A) Hvilestofskiftet er 1.16 W pr. kg legemsvægt. Denne sammenhæng bruges ofte af fagfolk i idræt, og den siger altså, at hvilestofskiftet er proportional med massen. Udregn hvilestofskiftet for forsøgspersonen med denne sammenhæng og sammenlign med jeres målte værdi. B) Hvilestofskiftet er 58 W pr. m 2 overfladeareal. (Sovende 46 W/m 2 ). Her siger man altså, at hvilestofskiftet er proportional med legemets overflade. Jeres overflade kan I finde ud fra jeres højde og masse efter følgende formel: personens overfladeareal = * m 0,425 * h 0,725 hvor m er massen i kg, og h er højden i cm. Arealet vil så komme ud målt i m 2. Udregn hvilestofskiftet for forsøgspersonen ved først at regne overfladearealet. Sammenlign med jeres målte værdi. C) Hvilestofskiftet kan findes fra en tabel, som bruger alder, køn og masse som kriterier. Her er et udpluk af en sådan tabel. Resultatet kommer ud i W, hvis m måles i kg. Udregn hvilestofskiftet for forsøgspersonen med denne sammenhæng og sammenlign med jeres målte værdi. Mænd Kvinder år BMR = 0,847*m+31,5 BMR = 0,588*m + 36,1 Det er vigtigt at pointere, at alle disse "formler" er blevet til ved at måle på mange mennesker, og så danne et gennemsnit. Desuden er der i andre forsøg anvendt andre formler. Baggrunden for denne uenighed er, at forskellige variabler har en betydning for resultaterne - fx køn og vægt som de vigtigste, men også det klima man er tilpasset og også kosten og tidspunktet man tidligere har indtaget den på har indflydelse. 1) Hvorfor er det smart hvis kroppens hvilestofskifte kan tilpasse sig henholdsvis et koldt og et varmt klima? 2) Hvordan kan det være at en person der netop har spist et måltid, har et højere hvilestofskifte? 3) Prøv at anføre årsager til at den målte værdi eventuelt afviger fra den teoretisk beregnede. 4) Hvilke fejlkilder i forsøget kan medvirke til at delresultater og dermed slutresultatet (personens BMR) kan variere fra forsøg til forsøg? 7

8 vægt i kg BMR i kj/døgn (drenge) BMR i kj/døgn (piger) Tabellen ovenover viser hvilestofskiftets afhængighed af vægten og til højre er der en graf over tabelværdierne. (Hvordan skal man omregne fra kj/døgn i tabellen til enheden W, som ses på grafen?) 8

9 Tabel over organer med højt stofskifte og deres andel af BMR Organ Vægt (kg) % af BMR Lever 1,6 27 Centralnervesystem 1,6 19 Hjerte 0,32 7 Nyrer 0,31 10 Muskelceller 32,0 18 Tyndtarmsceller (I forbindelse med hovedmåltid) Øvrige celler (fx fedt-, hud- og blodceller) 0, ,17 9 Total 70,

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse.

Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Bestemmelse af en persons respiratoriske kvotient (RQ) og vejledning i brug af den mobile termokasse. Ved hjælp af termokassen er det muligt at bestemme stigningen i CO2-koncentration der afgives fra person

Læs mere

Krop og muskler. NV forløb i 1s. Udarbejdet i samarbejde med Hadsten Amtsgymnasium. Krop og muskler NV forløb i 1s 2006 side 1 af 8

Krop og muskler. NV forløb i 1s. Udarbejdet i samarbejde med Hadsten Amtsgymnasium. Krop og muskler NV forløb i 1s 2006 side 1 af 8 Krop og muskler NV forløb i 1s Udarbejdet i samarbejde med Hadsten Amtsgymnasium Krop og muskler NV forløb i 1s 2006 side 1 af 8 Krop og muskler fysik og biologi fokus på formidling Dato Lektion Fag Lærer

Læs mere

Kroppens energiomsætning

Kroppens energiomsætning Kroppens energiomsætning Stofskiftet Menneskets stofskifte består af tre dele: Hvilestofskiftet BMR (Basal Metabolic Rate), det fødeinducerede stofskifte FIT (Food Induced Thermogenesis) og stofskiftet

Læs mere

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager

Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri. Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide. I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Fysikrapport: Rapportøvelse med kalorimetri Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Ulrik Stig Hansen og Jonas Broager Afleveringsdato: 30. oktober 2007* *Ny afleveringsdato: 13. november 2007 1 Kalorimetri

Læs mere

Målinger af stofskifte

Målinger af stofskifte Målinger af stofskifte vha. Udstyr fra Skolebutik.dk Formål: Denne vejledning giver dig mulighed for at bestemme 1) Lungeventilationen i liter pr minut. 2) Iltforbruget i liter pr minut. 3) Carbondioxidproduktionen

Læs mere

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen

SPEKTRUM HALSE WÜRTZ FYSIK C. Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz. Energiomsætninger i kroppen HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Fysiks optakt til et AST-forløb om kroppen af Niels Henrik Würtz Energiomsætninger i kroppen Kondital Glukoseforbrænding Fedtforbrænding Artiklen her knytter sig til kapitel

Læs mere

Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning

Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning Respiration og stofskifte Forsøgsvejledning Delforsøg A Delforsøg B Skoletjenesten Zoo Respiration og stofskifte Side 1 af 9 I Zoo skal I måle forskellige organismers respiration og stofskifte vha. to

Læs mere

Respiration og stofskifte

Respiration og stofskifte Respiration og stofskifte I Zoo skal I måle organismers respiration vha. to forskellige metoder, og derudfra beregne organismernes stofskifte. Formålet med forsøgene er at undersøge, hvad organismernes

Læs mere

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr

Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Stofskiftets afhængighed af temperatur og aktivitet hos vekselvarme dyr Besøget retter sig primært til elever med biologi på B eller A niveau Program for besøget Hvis besøget foretages af en hel klasse,

Læs mere

Manual. VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK. Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006. SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Danmark

Manual. VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK. Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006. SKIOLD A/S Kjeldgaardsvej 3 DK-9300 Sæby Danmark Manual VentCom Apollo-Multi Ver. 018.01.DK Manual nr. 982002600 Ver 3.00 01.12.2006 SKIOLD A/S Danmark Vejledning i brug af VentCom sammen med Apollo Multi. VentCom er et program, som kan præsentere aktuelle

Læs mere

Mobil Lab 1. Lærervejledning

Mobil Lab 1. Lærervejledning Mobil Lab 1 Lærervejledning I traileren finder du i alt fire forskellige øvelser: 1. Isoleret kasse temperatur, luftfugtighed og effekt: Eleverne skal beregne deres basale energiomsætning i en isoleret

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos pattedyr eller krybdyr i hvile Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt. Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej fra indånding til udånding hos

Læs mere

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus

Dyr i bevægelse. Måling af iltforbrug hos fisk. Arbejdsark til eleverne. Naturhistorisk Museus Århus Måling af iltforbrug hos fisk Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt? Er det anderledes i vand? Hvorfor? Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej i kroppen hos dyr, der

Læs mere

Dyr i bevægelse Arbejdsark til eleverne

Dyr i bevægelse Arbejdsark til eleverne Måling af iltforbrug hos rotte eller hamster i aktivitet Tanker før forsøget I atmosfærisk luft er der ca. 21% ilt. Hvad bruger levende dyr ilt til? Forklar kort iltens vej fra indånding til udånding hos

Læs mere

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11

Blodomløbet... s. 3. Boldtrykket... s. 3-6. Pulsen... s. 6-8. Kondital... s. 8-10. Konklution... s. 11 Denne raport går ind og ser på vøres blodomløb. Det vil sige at der vil blive uddybet nogle enmer som blodtrykket, pulsen og kondital. Ved hjælp af forskellige målinger, er det muligt at finde ud af, hvor

Læs mere

Måling på udåndingensluften (lærervejledning)

Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Måling på udåndingensluften (lærervejledning) Sammendrag Jo mere musklerne skal arbejde, jo mere energi skal der frigøres i forbindelse med muskelcellernes respiration - og jo mere ilt forbruges der og

Læs mere

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013

Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 EUC SYD HTX 1.B Projekt kroppen Fysik Mads Peter, Niels Erik, Kenni og Søren Bo 06-09-2013 Indhold Indledning/formål... 2 Forventninger... 2 Forsøget... 2 Svedekassen... 2 Fremgangsforløb... 2 Materialer...

Læs mere

Lærervejledninger til øvelser i Mobil Lab 1

Lærervejledninger til øvelser i Mobil Lab 1 Lærervejledninger til øvelser i Mobil Lab 1 Traileren vil stå på skolen i enten 1 eller flere uger, afhængig af hvad skolen har booket. I traileren befinder der sig i alt 4 forskellige øvelser. 1. Isoleret

Læs mere

Jakob Skovborg Sørensen Christian Dohrmann Mette Lunding Nielsen Lucas Paulsen

Jakob Skovborg Sørensen Christian Dohrmann Mette Lunding Nielsen Lucas Paulsen . Side 1 af 11 06/09 2013 Indhold Indledning/formål... 3 Hvordan måler vi?:... 3 Hvordan virker kassen?... 3 Forventninger... 4 Eksempel af måleserie... 4 Forsøget:... 4 Beregning af energiomsætning...

Læs mere

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted

Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under

Læs mere

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet

Salt 2. ovenfor. x = Tid (minutter) y = gram salt i vandet Projekt om medicindosering Fra http://www.ruc.dk/imfufa/matematik/deltidsudd_mat/sidefagssupplering_mat/rap_medicinering.pdf/ Lav mindst side 1-4 t.o.m. Med 7 Ar b ejd ssed d el 0 Salt 1 Forestil Jer at

Læs mere

Indre modstand og energiindhold i et batteri

Indre modstand og energiindhold i et batteri Indre modstand og energiindhold i et batteri Side 1 af 10 Indre modstand og energiindhold i et batteri... 1 Formål... 3 Teori... 3 Ohms lov... 3 Forsøgsopstilling... 5 Batteriets indre modstand... 5 Afladning

Læs mere

1. Installere Logger Pro

1. Installere Logger Pro Programmet Logger Pro er et computerprogram, der kan bruges til at opsamle og behandle data i de naturvidenskabelige fag, herunder fysik. 1. Installere Logger Pro Første gang du installerer Logger Pro

Læs mere

LabQuest Manual Til indsættelse af hukommelseskort (SD-kort) til at forøge dataloggerens hukomelse

LabQuest Manual Til indsættelse af hukommelseskort (SD-kort) til at forøge dataloggerens hukomelse LabQuest Manual Til indsættelse af hukommelseskort (SD-kort) til at forøge dataloggerens hukomelse 4 indgange til analoge sensorer Tænd/sluk for maskinen (tryk et sekund) Trykfølsom skærm USB-port. Normal

Læs mere

ELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning

ELCANIC A/S. ENERGY METER Type ENG110. Version 3.00. Inkl. PC program: ENG110. Version 3.00. Betjeningsvejledning ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 Version 3.00 Inkl. PC program: ENG110 Version 3.00 Betjeningsvejledning 1/11 Generelt: ELCANIC A/S ENERGY METER Type ENG110 er et microprocessor styret instrument til

Læs mere

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi

Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1! /! 14 Krop og Energi Krop og energi - Opgaver og lidt noter 1 / 14 Krop og Energi Et undervisningsforløb i samarbejde mellem fysik og biologi. Dette dokument viser fysikdelen. En tilhørende LoggerPro fil viser målinger og

Læs mere

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER

SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER SUPPLERENDE AKTIVITETER GYMNASIEAKTIVITETER De supplerende aktiviteter er ikke nødvendige for at deltage i Masseeksperimentet, men kan bruges som et supplement til en undervisning, der knytter an til Masseeksperimentet

Læs mere

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel.

Blodtrk. Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Blodtrk Her i denne rapport, vil jeg skrive lidt om de røde blodlegmer og om ilttilførsel. Emad Osman 29-10-2007 Indledning I de sidste par uger har vi på skolen haft temaet krop og sundhed, og på grund

Læs mere

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul

Lineære sammenhænge. Udgave 2. 2009 Karsten Juul Lineære sammenhænge Udgave 2 y = 0,5x 2,5 2009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Variabelsammenhænge, 2. udgave 2009". Indhold 1. Lineære sammenhænge, ligning og graf... 1 2. Lineær

Læs mere

AFKØLING Forsøgskompendium

AFKØLING Forsøgskompendium AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad

Læs mere

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16

Tak for kaffe! 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak for kaffe! Jette Rygaard Poulsen, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Hans Vestergaard, Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus Søren Lundbye-Christensen, AAU 17-10-2004 Tak for kaffe! Side 1 af 16 Tak

Læs mere

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration

Kredsløb. Lungerne, den indre og ydre respiration Kredsløb Under udførelse af arbejde/ idræt skal musklerne have tilført ilt og næringsstoffer for at kunne udvikle kraft/energi. Energien bruges også til opbygning af stoffer, fordøjelse, udsendelse af

Læs mere

Alt-i-én-fugtmåler. Brugsanvisning

Alt-i-én-fugtmåler. Brugsanvisning Brugsanvisning Alt-i-én-fugtmåler Model MO290 Måler fugt i træ og byggematerialer uden at skade overfladen eller med ekstern stikbensmåler. Hygrometeret måler luftfugtighed og luftens temperatur. Måleren

Læs mere

ysikrapport: Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08

ysikrapport: Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08 ysikrapport: Gay-Lussacs lov Maila Walmod, 1.3 HTX, Rosklide I gruppe med Morten Hedetoft, Kasper Merrild og Theis Hansen Afleveringsdato: 28/2/08 J eg har længe gået med den idé, at der godt kunne være

Læs mere

Differentialregning. Et oplæg Karsten Juul L P

Differentialregning. Et oplæg Karsten Juul L P Differentialregning Et oplæg L P A 2009 Karsten Juul Til eleven Dette hæfte kan I bruge inden I starter på differentialregningen i lærebogen Det meste af hæftet er små spørgsmål med korte svar Spørgsmålene

Læs mere

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet

Løsninger til udvalgte opgaver i opgavehæftet V3. Marstal solvarmeanlæg a) Den samlede effekt, som solfangeren tilføres er Solskinstiden omregnet til sekunder er Den tilførte energi er så: Kun af denne er nyttiggjort, så den nyttiggjorte energi udgør

Læs mere

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.

1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P. M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod

Læs mere

Vejledning i download af programmet IHS Insight TM

Vejledning i download af programmet IHS Insight TM Vejledning i download af programmet IHS Insight TM Dobbeltklik på linket i mailen. Vælg det ønskede sprog på drop-down menuen og tryk OK. Vælg Næste for at starte installationen af programmet IHS Insight

Læs mere

ALARM & MELDINGER. SIESTA i TS. Fremkommer når absorberen ikke har været monteret på patientsystemet i mere end 30 sek.

ALARM & MELDINGER. SIESTA i TS. Fremkommer når absorberen ikke har været monteret på patientsystemet i mere end 30 sek. SIESTA i TS ALARM & MELDINGER A A Absorber ikke monteret Tilgængelig i STBY, MAN eller VENT status. Fremkommer når absorberen ikke har været monteret på patientsystemet i mere end 30 sek. Fremkommer med

Læs mere

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse

Bevarings. afdelingen KIRKERUP KIRKE. Roskilde Kommune Region Sjælland. Klimaundersøgelse Bevarings afdelingen KIRKERUP KIRKE Roskilde Kommune Region Sjælland Klimaundersøgelse Bevaring og Naturvidenskab, Miljøarkæologi og Materialeforskning I.C. Modewegsvej, Brede, 2800 Kgs. Lyngby, Tlf. 33

Læs mere

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: FRA PROCENTER TIL PROMILLER

MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: FRA PROCENTER TIL PROMILLER MATEMATIK, MUNDTLIG PRØVE TEMA: FRA PROCENTER TIL PROMILLER Unge mennesker drikker - for meget - hører man ofte, og alkoholen ødelægger hjernen. Der kører gang på gang kampagner, der advarer mod at drikke,

Læs mere

OML-beregninger på våde røgfaner

OML-beregninger på våde røgfaner OML-beregninger på våde røgfaner Teknisk notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 24. marts 2015 Per Løfstrøm og Helge Rørdam Olesen Institut for Miljøvidenskab Rekvirent: Miljøstyrelsens

Læs mere

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance

Energikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter

Læs mere

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder:

Ventilation. Ventilation kan etableres på to forskellige måder: Rum, som benyttes af personer, skal ventileres så tilfredsstillende komfort og hygiejniske forhold opnås. Ventilationen bevirker, at fugt og forurening (partikler, CO 2, lugt mm.) fjernes fra opholdsrummene

Læs mere

ninasoft Micro Temp. Vandtæt miniature temperatur datalogger.

ninasoft Micro Temp. Vandtæt miniature temperatur datalogger. ninasoft Micro Temp. Vandtæt miniature temperatur datalogger. Betjeningsvejledning Micro Temp. Datalogger. Side 1. Micro Temp. er en 1 kanals temperatur datalogger, der leveres i et vandtæt rustfrit kabinet,

Læs mere

AgroSoft A/S AgroSync

AgroSoft A/S AgroSync AgroSoft A/S AgroSync AgroSync er et AgroSoft A/S værktøj, der bliver brugt til filudveksling imellem WinSvin og PocketPigs. Fordele ved at bruge AgroSync: Brugeren bestemmer overførsels tidspunktet for

Læs mere

Sund matematik Matematikkens dag 17. november 2011. Workshop Steptest, dataopsamling

Sund matematik Matematikkens dag 17. november 2011. Workshop Steptest, dataopsamling Sund matematik Matematikkens dag 17. november 2011 Workshop Steptest, dataopsamling Program Matematikken Kort om steptest Forskellige former for steptest Testen!!!! Bearbejdning af data Opsamling Matematikken

Læs mere

FYSIK RAPPORT. Forsøg med kalorimeter. Tim Ohlsen, Kim Kähler, Emil Lind, Jeppe Lauritsen og Lasse Klein

FYSIK RAPPORT. Forsøg med kalorimeter. Tim Ohlsen, Kim Kähler, Emil Lind, Jeppe Lauritsen og Lasse Klein FYSIK RAPPORT Forsøg med kalorimeter Tim Ohlsen, Kim Kähler, Emil Lind, Jeppe Lauritsen og Lasse Klein Indhold Formål:... 2 Beskrivelse:... 2 Formel for beregning af specifikke varmekapacitet:... 2 Udførsel

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING VER.

BRUGERVEJLEDNING VER. Dr.CropStore Styring af lager-temperatur BRUGERVEJLEDNING VER. 2.00 1 2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0 Indledning....4 1.1 Knapindstilling, taster og display...................... 4 1.2 Indstilling, ændring af

Læs mere

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x

SWISSCAVE VINKØLESKAB. Brugsanvisning. Model: WL440x/450x SWISSCAVE VINKØLESKAB Brugsanvisning Model: WL440x/450x Distributør i Skandinavien: Wineandbarrels A/S info@wineandbarrels.com Tak fordi du har købt et SWISSCAVE vinkøleskab. Læs og følg venligst alle

Læs mere

Brugervejledning. Bærbar Helios system. www.medical.dk

Brugervejledning. Bærbar Helios system. www.medical.dk Brugervejledning Bærbar Helios system www.medical.dk Flydende ilt til stationær og bærbar Helios-systemet består af en stationær beholder, der kan benyttes i hjemmet, og en tilhørende bærbar beholder,

Læs mere

SCANOMAT A/S Vibe Allé 3 Postboks 131 DK - 2980 Kokkedal Tlf.: +45 49 18 18 00 Fax: +45 49 18 01 18

SCANOMAT A/S Vibe Allé 3 Postboks 131 DK - 2980 Kokkedal Tlf.: +45 49 18 18 00 Fax: +45 49 18 01 18 Brugermanual. Scanomat snegleautomat. 2000/15. SCANOMAT A/S Vibe Allé 3 Postboks 131 DK - 2980 Kokkedal Tlf.: +45 49 18 18 00 Fax: +45 49 18 01 18 Introduktion: Denne brugermanual forklarer brugen af snegleautomat

Læs mere

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran

9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran 1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer

Læs mere

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG

BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG BENCHMARKING AF VARMEFORBRUG NOTAT NR. 1131 Notatet indeholder vejledende tal for det typiske energiforbrug til varme i nye velisolerede svinestalde. Tallene kan bruges til benchmarking af varmeforbrug

Læs mere

Dr.Heron med tilslutningsprint DCT

Dr.Heron med tilslutningsprint DCT Dr.Heron med tilslutningsprint DCT TEMPERATUR - STYRING 1.0 El-tilslutning Kabler INSTALLATION Anbefalet kabeltype: YSY-JZ. Temperaturføler- og styrespændingssignaler fremføres i separat, skærmet kabel

Læs mere

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR

TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR TUREN Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som

Læs mere

Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014.

Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014. Rapport. Affugter reducerede risikoen for gråskimmel og sparede energi i efteråret 2014. En affugter af typen Dantherm CDP 165, opstillet på Kold College for godt et år siden, er nu igen i 10 uger i efteråret

Læs mere

Hvor varmt bliver der i bilen

Hvor varmt bliver der i bilen ROSENØRN&RUDBECK Rosenørn & Rudbeck Technical Develop Factory Sølvagervej 464 Faxe. (Denmark) Telefon: +4 263 682 mr@moeller-rosenoern.dk CVR nr. DK-33788479 Hvor varmt bliver der i bilen Fra 19 til over

Læs mere

LYNGUIDE JOHN BEAN ELS

LYNGUIDE JOHN BEAN ELS FØR SPORINGSARBEJDET KAN PÅBEGYNDES Kontroller, at hjulstørrelsen på bilen er ens. Kontroller, at dæktrykket er korrekt. Kontroller, om der er slør i bærearme og styretøjsdele. EFTER SPORINGSARBEJDET Husk,

Læs mere

LEGO Energimåler. Sådan kommer du i gang

LEGO Energimåler. Sådan kommer du i gang LEGO Energimåler Sådan kommer du i gang Energimåleren består af to dele: LEGO Energidisplay og LEGO Energiakkumulator. Energiakkumulatoren passer i bunden af Energidisplayet. Installer Energiakkumulatoren

Læs mere

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.

Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger

Læs mere

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe

Bliv klogere på din sundhed. Medarbejderens egen sundhedsmappe Projekt Sund Medarbejder Bliv klogere på din sundhed Medarbejderens egen sundhedsmappe I samarbejde med Bliv klogere på din sundhed Navn: Dato: Du har nu mulighed for at komme igennem forskellige målinger,

Læs mere

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6

Energistofskifte 04-01-04 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Leif & Thorbjørn Kristensen Side 1 af 6 Energistofskifte De fleste af de processer, der sker i kroppen, skal bruge energi for at fungere. Kroppen skal således bruge en vis mængde energi for at holde sig

Læs mere

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT.

Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projekt 1.4 Tagrendeproblemet en instruktiv øvelse i modellering med IT. Projektet kan bl.a. anvendes til et forløb, hvor en af målsætningerne er at lære om samspillet mellem værktøjsprogrammernes geometriske

Læs mere

Webstech Trådløs Sensor Overvågning. Brugervejledning

Webstech Trådløs Sensor Overvågning. Brugervejledning Webstech Trådløs Sensor Overvågning Brugervejledning Besøg venligst vores hjemmeside for senest opdaterede udgave eller for hjælp Support Dato Version Ændringer 1. Januar 2013 1.0 Nyt layout for 2013 kunder

Læs mere

Eksponentielle sammenhænge

Eksponentielle sammenhænge Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller

Læs mere

Sundhedskonsulenterne

Sundhedskonsulenterne Sundhedskonsulenterne Opgaven I Faaborg kommune sidder et udvalg af lokalpolitikere og embedsmænd og arbejder på at finde sund og billig skolemad til alle elever i den nye Faaborg-Midtfyns kommune. Projektet

Læs mere

RAPPORT. Manual for miljøsyn. Foretaget for: HUR. Dato: 5. december 2001. Sagsbehandler: Michael Grouleff Jensen Civilingeniør. Sagsnr.

RAPPORT. Manual for miljøsyn. Foretaget for: HUR. Dato: 5. december 2001. Sagsbehandler: Michael Grouleff Jensen Civilingeniør. Sagsnr. RAPPORT Manual for miljøsyn Foretaget for: HUR Dato: 5. december 2001 Sagsbehandler: Michael Grouleff Jensen Civilingeniør Sagsnr.: 270-0-0449 Resultat af undersøgelsen må kun gengives i sin helhed. I

Læs mere

MATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012

MATEMATIK A-NIVEAU. Anders Jørgensen & Mark Kddafi. Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 2012 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver i matematik, 01 Kapitel 3 Ligninger & formler 016 MATEMATIK A-NIVEAU Vejledende eksempler på eksamensopgaver og eksamensopgaver

Læs mere

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl

Aalborg Universitet. Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik. Torsdag d. 9. juni 2011 kl Aalborg Universitet Skriftlig eksamen i Grundlæggende Mekanik og Termodynamik Torsdag d. 9. juni 2011 kl. 9 00-13 00 Ved bedømmelsen vil der blive lagt vægt på argumentationen (som bør være kort og præcis),

Læs mere

Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde

Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Afprøvning af rør for radiatorvarme til svinestalde Institution: Afprøvning udført for Videncenter for Dansk svineprduktion Forfatter: Jesper Kirkegaard Dato: 18.06.2010 Det er afgørende for grisenes tilvækst

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.

Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. 1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten

Læs mere

Hurtigbrugsanvisning til Dynomet 6.31 for Windows 7

Hurtigbrugsanvisning til Dynomet 6.31 for Windows 7 Hurtigbrugsanvisning til Dynomet 6.31 for Windows 7 Tilslut usb boksen til en usbport, og start programmet. Efter kort tid står der Boks OK, og en grøn lampe tænder imellem 4 og 5 knap. Effektmåling: Gå

Læs mere

Funktion Spændvidde Nøjagtighed Luftfugtighed 0,0 til 100 % RF ± 3,0 % RF (40-60 %) ± 5,0 % RF (0-20 % og 80-100 %)

Funktion Spændvidde Nøjagtighed Luftfugtighed 0,0 til 100 % RF ± 3,0 % RF (40-60 %) ± 5,0 % RF (0-20 % og 80-100 %) Brugsanvisning Datalogger Model RHT10 Dataloggeren måler og gemmer op til 16.000 luftfugt- og temperaturmålinger fra 0-100 % RF og i temperaturområdet fra -40 til 70 ºC. Målefrekvens, alarm og start indstilles

Læs mere

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø.

4tec Aps. - vejen til et bedre indeklima. Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. - vejen til et bedre indeklima Inklimeter måler indeklimaet i jeres klasse og hjælper jer med at skabe et sundere undervisningsmiljø. Med et inklimeter tilgodeser I den nye skolereform og sætter fokus

Læs mere

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION

UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION UNDERSØGELSE AF JORDRESPIRATION Formål 1. At bestemme omsætningen af organisk stof i jordbunden ved at måle respirationen med en kvantitative metode. 2. At undersøge respirationsstørrelsen på forskellige

Læs mere

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist.

Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Placering af vindmøller Denne øvelse er lavet af: Lavet af Martin Kaihøj, Jørgen Vind Villadsen og Dennis Noe. Rettet til af Dorthe Agerkvist. Forudsætninger: funktioner (matematik) og primære vindsystemer

Læs mere

Forsøgsvejledning - Iltoptagelse

Forsøgsvejledning - Iltoptagelse Forsøgsvejledning - Iltoptagelse Lidt om iltoptagelse: Når vi bevæger os, kræves der energi. Denne er lagret i vores krop i form af forskellige næringsstoffer (hovedsagelig kulhydrat og fedt) som kan forbrændes

Læs mere

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk

2 Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk Erik Vestergaard www.matematikfysik.dk 3 Lineære funktioner En vigtig type funktioner at studere er de såkaldte lineære funktioner. Vi skal udlede en række egenskaber

Læs mere

1. Hovedramme 2. Bag stabilisator 3. For stabilisator 4. Cykelstyrsstang 5. Cykelstyr 6. Computer 7. Sædestang 8. Sæde 9. Pedaler 10.

1. Hovedramme 2. Bag stabilisator 3. For stabilisator 4. Cykelstyrsstang 5. Cykelstyr 6. Computer 7. Sædestang 8. Sæde 9. Pedaler 10. 1. Hovedramme 2. Bag stabilisator 3. For stabilisator 4. Cykelstyrsstang 5. Cykelstyr 6. Computer 7. Sædestang 8. Sæde 9. Pedaler 10. Plastik beslag 11. Adapter (6VDC, 500mA) M8x70 bolt (4)-4 M8x15mm skrue

Læs mere

pí~êíã~åì~ä=íáä=a~í~píìçáç

pí~êíã~åì~ä=íáä=a~í~píìçáç Brugsvejledning Manualnr. 012-08107 pí~êíã~åì~ä=íáä=a~í~píìçáç Manualnr. 012-08107 Manualnr. 012-08107 Startmanual til DataStudio Indledning Hvad er DataStudio? DataStudio er et program til indsamling,

Læs mere

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned.

Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Afkøling af fjernvarme Generelt Forskellen mellem fjernvarme- vandets fremløbs- og retur- løbstemperatur kaldes afkølingen. Jo koldere fjernvarme-

Læs mere

MÄling, puls og bestemmelse af kondital

MÄling, puls og bestemmelse af kondital MÄling, puls og bestemmelse af kondital Biologirapport Gruppemedlemmer: Anders F, Anders V, Danielle Bacarda, Rasmus, Nikolaj O, Rune, Klaus & Simon J Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning

Læs mere

BRUGERVEJLEDNING VANDSENSOR

BRUGERVEJLEDNING VANDSENSOR BRUGERVEJLEDNING VANDSENSOR Side 1 til vandsensor Introduktion Vandsensoren er designet til at opdage vand, f.eks. ved oversvømmelser i din bolig. Den kan placeres alle steder, hvor der kan være risiko

Læs mere

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret.

Sæt GM-tællererne til at tælle impulser i 10 sekunder. Sørg for at alle kendte radioaktive kilder er placeret langt væk fra målerøret. Forsøge med stråling fra radioaktive stoffer Stråling fra radioaktive stoffer. Den stråling, der kommer fra radioaktive stoffer, kaldes for ioniserende stråling. Den kan måles med en Geiger-Müler-rør koblet

Læs mere

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab

Turen til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.

Læs mere

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model

HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model HALSE WÜRTZ SPEKTRUM FYSIK C Energiregnskab som matematisk model Energiregnskab som matematisk model side 2 Løsning af kalorimeterligningen side 3 Artiklen her knytter sig til kapitel 3, Energi GYLDENDAL

Læs mere

Undersøgelse af lyskilder

Undersøgelse af lyskilder Felix Nicolai Raben- Levetzau Fag: Fysik 2014-03- 21 1.d Lærer: Eva Spliid- Hansen Undersøgelse af lyskilder bølgelængde mellem 380 nm til ca. 740 nm (nm: nanometer = milliardnedel af en meter), samt at

Læs mere

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave

Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave LW 014 Strålingsbalance og drivhuseffekt - en afleveringsopgave FORMÅL: At undersøge den aktuelle strålingsbalance for jordoverfladen og relatere den til drivhuseffekten. MÅLING AF KORTBØLGET STRÅLING

Læs mere

Start pä matematik. for gymnasiet og hf. 2010 (2012) Karsten Juul

Start pä matematik. for gymnasiet og hf. 2010 (2012) Karsten Juul Start pä matematik for gymnasiet og hf 2010 (2012) Karsten Juul Til eleven Brug blyant og viskelåder när du skriver og tegner i håftet, sä du fär et håfte der er egnet til jåvnligt at slä op i under dit

Læs mere

Manual KlimaC SMS Box. Dioder for fjernbetjening skal pege mod varmepumpen (afstand 6 m.)

Manual KlimaC SMS Box. Dioder for fjernbetjening skal pege mod varmepumpen (afstand 6 m.) Manual KlimaC SMS Box Dioder for fjernbetjening skal pege mod varmepumpen (afstand 6 m.) Opstart Isætning af SIM kort: SIM-kortet SKAL være uden Pin-kode, koden fjernes nemmest ved at isætte SIM-kortet

Læs mere

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus

Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Den lokale strålingsbalance... 2 Teori - klima- og plantebælter... 6 Klimazoner og plantebælter... 6 Hydrotermfigurer... 8 Teori jordbund...

Læs mere

Svømme position i floden

Svømme position i floden RAFTING SIKKERHED Svømme position i floden Svømme position i floden er som følgende: Lig dig på ryggen ansigtet skal være ned strøms ben og fødder op (tæerne skal være over vandet foran dig). Forsøg aldrig

Læs mere

2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse

2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi. Elevoplæg. og dermed mere bevægelse 2. f- dag med temaet kondition. En effektfuld F- dag om chokolade, kroppen som motor, kondital og energi og dermed mere bevægelse Elevoplæg Læringsmål: Tværfaglige med inddragelse af fagene: Idræt, biologi,

Læs mere

Dansk Sportsdykker Forbund

Dansk Sportsdykker Forbund Dansk Sportsdykker Forbund Teknisk Udvalg Sid Dykketabellen Copyright Dansk Sportsdykker Forbund Indholdsfortegnelse: 1 FORORD... 2 2 INDLEDNING... 3 3 DEFINITION AF GRUNDBEGREBER... 4 4 FORUDSÆTNINGER...

Læs mere

Danmarks Tekniske Universitet

Danmarks Tekniske Universitet Danmarks Tekniske Universitet Side af 7 Skriftlig prøve, tirsdag den 6. december, 008, kl. 9:00-3:00 Kursus navn: ysik Kursus nr. 00 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning": Besvarelsen

Læs mere

TM3006 Brugermanual. Tilstand: Drift o. O2 8.0% Opsætning. Tel: +45 96987711 Fax: +45 98661822

TM3006 Brugermanual. Tilstand: Drift o. O2 8.0% Opsætning. Tel: +45 96987711 Fax: +45 98661822 Techno-Matic A/S Granlidevej 22, Hornum DK-9600 Aars Denmark Tel: +45 96987711 Fax: +45 98661822 tm@techno-matic.dk www.techno-matic.dk Tilstand: Drift o >Temperatur 65.0 C O2 8.0% Opsætning START STOP

Læs mere

Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient

Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient Opstilling af model ved hjælp af differentialkvotient N 0,35N 0, 76t 2010 Karsten Juul Til eleven Dette hæfte giver dig mulighed for at arbejde sådan med nogle begreber at der er god mulighed for at der

Læs mere

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen

Øvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland Kaj Mikkelsen Indhold Indhold... 1 Måling af stråling med Datastudio... 2 Måling af baggrundsstrålingens variation... 3 Måling af halveringstid... 4 Nuklidkort. (teoriopgave)... 5 Fyldning af beholdere... 6 Sådan fungerer

Læs mere