Anmeldt tilsyn den 6. oktober 2008 ved Grenen Grenå, Mogensgade 1A, 8500 Grenå. Udført af tilsynsteamet: Ellen Brunebjerg og Jan Tolstrup.

Transkript

1 Regionshuset Viborg Anmeldt tilsyn den 6. oktober 2008 ved Grenen Grenå, Mogensgade 1A, 8500 Grenå Psykiatri- og Socialstaben Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Udført af tilsynsteamet: Ellen Brunebjerg og Jan Tolstrup Dato Jan Tolstrup Sørensen Tel Indledning Grenen er en døgninstitution med sikrede, særligt sikrede og åbne afdelinger for unge mellem 12 og 17 år, der har begået kriminalitet eller på anden måde udvist en farlig adfærd. Side 1 Tilbuddet drives i henhold til 67 i lov om social service og omfatter: en sikret afdeling i Grenå med 5 pladser to særligt sikrede afdelinger i Dalstrup med i alt 10 pladser to åbne afdelinger i Glesborg med i alt 13 pladser en åben afdeling i Randers med 5 pladser Til tilbuddets afdelinger er knyttet intern skole og interne værksteder. Dette tilsyn omfatter alene den sikrede afdeling i Grenå med 5 pladser. En sikret afdeling for unge kan anvendes når: 1) dette er absolut påkrævet for at afværge, at den unge skader sig selv eller andre, og faren herfor ikke på forsvarlig måde har kunnet afværges ved andre mere lempelige forholdsregler 2) det i en indledende iagttagelsesperiode er absolut påkrævet for at tilvejebringe et grundlag for den videre socialpædagogiske behandling 3) det på baggrund af den indledende iagttagelsesperiode, jf. nr. 2, fastslås, at det er absolut påkrævet, at der iværksættes et længerevarende behandlingsforløb på en sikret afdeling, 4) opholdet træder i stedet for varetægtsfængsling, jf. retsplejelovens 765 5) opholdet er led i afsoning, jf. 78, stk. 2, i lov om fuldbyrdelse af straf m.v., og betingelserne i nr. 1, 2 eller 3

2 samtidig er opfyldt, 6) opholdet er led i en idømt foranstaltning, jf. straffelovens 74 a, eller 7) der er tale om udlændinge under 15 år uden lovligt ophold i Danmark, jf (Uddrag af bekendtgørelsen om magtanvendelse over for børn og unge, der er anbragt uden for hjemmet). Tilsynsbesøget var varslet jf. vejledningen minimum 6 uger før besøget, og orientering herom var skriftligt videreformidlet til de pårørende, ligesom beboerne og medarbejdere var blevet orienteret på interne møder og ved opslag. Forud for tilsynsbesøget havde botilbuddet fremsendt udvalgte papirbilag samt usb-pen med et meget omfattende antal bilag til tilsynsteamet. Rundvisningen af tilsynsteamet blev gennemført sammen med ledelse og medarbejderrepræsentanter og frokosten blev arrangeret sammen med afdelingens unge, pædagogiske døgnmedarbejdere og afdelingsleder samt forstander. Seneste tilsyn blev udført den 27. februar 2008 på de åbne afdelinger i Glesborg og var uanmeldt. Der er ikke udarbejdet handleplan vedrørende opmærksomhedspunkterne i tilsynsrapporten fra seneste tilsyn. Formalia Deltagere i tilsynet: Ledelsen: Forstander Lars Emil Andersen Afdelingsleder for afdelingen i Grenå, Jens Dam Christensen Medarbejderrepræsentanter: To repræsentanter for medarbejderne var udpeget af LMU. Medarbejdernes navne er kendt af tilsynsteamet, men nævnes ikke i rapporten. Beboerrepræsentanter: De fem unge i afdelingen blev tilbudt at tale med tilsynet. Tre deltog i interview med tilsynsteamet. To øvrige talte tilsynsteamet med under rundvisning og frokost. Navnene på de interviewede er kendt af tilsynsteamet, men nævnes ikke i rapporten. Pårørenderepræsentanter: Ingen pårørende havde meldt sig til samtale med tilsynsteamet. Ingen havde meldt sig til individuelle samtaler med tilsynsteamet. Program: Rundvisning Fællesinterview med ledelsen og medarbejdere Frokost Interview med beboerne Opsamling med ledelsen Side 2

3 Tilsynsteamets samlede vurdering Grenen Grenå er en sikret afdeling med 5 pladser til unge mellem 12 og 17 år, som det efter en retslig afgørelse eller en social myndigheds vurdering er nødvendigt at fastholde i et sikret og tæt pædagogisk miljø. De unge har typisk begået alvorlig kriminalitet, er sigtede for at have begået alvorlig kriminalitet eller på anden måde udvist farlig adfærd. De unge kommer til Grenen Grenå fra arresthuse eller fra andre pædagogiske tilbud, herunder andre sikrede afdelinger, hvori de ikke har kunnet rummes. Grenen Grenå forstår sin opgave med de unge som omsorg, opdragelse og udvikling af praktiske og boglige færdigheder. Metoden er en tydelig og velstruktureret hverdag med kontaktstærke og grænsefaste voksne. Indholdet i strukturen er undervisning, arbejde og fritidsaktiviteter. Gennem samtaler med tre af de fem unge, der på dagen var indskrevet i afdelingen, fremgår det, at tilbuddet med held har formidlet det indtryk hos de unge, at personalet vil dem noget godt. De unge oplever, at kunne lære noget under opholdet, både socialt og bogligt. De unge oplever, at de på ungemøder har mulighed for at udtale sig om ønsker m.v. i forhold til daglige aktiviteter, eksempelvis ønsker til madplanen, ligesom de har mulighed for kontakt med eget netværk og fx advokat eller rådgiver under opholdet. Tilbuddet har i perioden oktober 2007 til oktober 2008 gennemført 5 magtanvendelser og 2 anbringelser i isolationsrummet. Tilbuddet arbejder med at minimere antallet af magtanvendelser gennem tydelig og klar kommunikation med de unge samt enkle og forståelige retningslinier. Der arbejdes med pædagogisk planlægning gennem formulering af fokuspunkter, som er konkrete livsdomæner, som den enkelte unge trænes i at forbedre sine færdigheder inden for. I forhold til de unges inddragelse i udarbejdelse af fokuspunkter er tanken ifølge medarbejdere og ledelse, at denne bør være/er en del af praksis. Det er under interviewet lidt uklart for tilsynsteamet, hvor systematisk, individuelt og fagligt funderet brugerinddragelsen vedrørende fastsættelse af fokuspunkter udfolder sig i afdelingen. Tilbuddet er i samarbejde med andre sikrede institutioner i færd med at udarbejde et fælleskoncept til systematisk udarbejdelse af pædagogiske planer. Ledelsen oplyser supplerende, at Danske Regioner, som et led i implementeringen af Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område, har besluttet at alle sikrede institutioner i samarbejde med Center for Kvalitetsudvikling inden årsskiftet udvikler en fælles standard på individuelle pædagogiske handleplaner. Denne standard indeholder brugerinddragende elementer. Der lægges i afdelingen stor vægt på, at de unge tilbydes en god og rigtig kost, og at der under omstændighederne tilbydes så mange sports- og fysiske aktiviteter som muligt. Vold og trusler om vold mod personalet forekommer i mindre omfang i tilbuddet. Indtrykket er, at medarbejderne i det væsentlige håndterer disse episoder med dialog og pædagogiske midler. I forhold til registrering af vold og trusler mod personalet, er dette bl.a. omfattet af Side 3

4 tilbuddets voldspolitik. Det er ikke helt klart, om tilbuddets praksis lever op til politikken med hensyn til registrering af vold og trusler mod personalet. De fysiske rammer for tilbuddet er et tidligere arresthus. Tilsynsteamets generelle indtryk er, at indretningen i eksisterende bygning er utidssvarende og sætter begrænsninger for den pædagogiske indsats. Endvidere påpeger ledelsen, at de mange etager og de mange døre samt mange små rum dels ikke fremmer effektiviteten, og dels ikke er velegnede til aktiviteter. Værelser til de unge er celleagtige og upersonlige, og skønnes ikke befordrende for den pædagogiske proces. Tilsynsteamet ser følgende opmærksomhedspunkter Pædagogisk plan/fokuspunkter: Det er under interviewet lidt uklart for tilsynsteamet, hvor systematisk, individuelt og fagligt funderet brugerinddragelsen vedrørende fastsættelse af fokuspunkter udfolder sig i afdelingen. Kan tilbuddet arbejde med sin interne arbejdsgang vedrørende pædagogisk plan, således at det bliver tydeliggjort, at tilbuddets praksis faktisk rummer inddragelse af de unge i fastlæggelse af fokuspunkter. Om registrering af vold og trusler mod personalet: Er afdelingen tilstrækkeligt opmærksomme på at registrere vold? Kan afdelingen overveje om voldspolitikken udmøntes efter hensigten? Fysiske rammer: Tilsynsteamets generelle indtryk er, at indretningen i eksisterende bygning er utidssvarende og sætter begrænsninger for den pædagogiske indsats. Endvidere påpeger ledelsen, at de mange etager og de mange døre samt mange små rum dels ikke fremmer effektiviteten og dels ikke er velegnede til aktiviteter. Værelser til de unge er celleagtige og upersonlige, og skønnes ikke befordrende for den pædagogiske proces. Opmærksomhedspunkter fra sidste rapport: Tilbuddet har ikke arbejdet tilstrækkeligt med opmærksomhedspunkterne, oplyser forstander. Den generelle faglige indsats Kerneydelse Aktuelt rummer afdelingen fem unge på mellem 16 og 18 år. Afdelingen har tidligere i et tilfælde modtaget et barn på 12 år, som ganske kortvarigt opholdt sig i afdelingen. Der var tale om et barn uden lovligt ophold i Danmark. Aktuelt er kun en ung i afdelingen af dansk herkomst. Sammensætningen er meget svingende, oplyser medarbejderrepræsentanterne - for ca. en måned siden var alle fem unge i afdelingen etnisk danske. Afdelingen modtager hovedsageligt unge mænd/drenge. Siden åbningen i 2001 har afdelingen i alt modtaget 9 piger, oplyser ledelsen. Visitation/modtagelse De unge visiteres til afdelingen fra fx arresthuse i forbindelse med retslig beslutning om varetægtssurrogat, eller hvis de ikke kan rummes i anden institution. Det hænder, at der sker overførsler fra andre sikrede institutioner. Der sker typisk overførsel til afdelingen ved politiets mellemkomst. Afdelingen ved som regel, at den unge kommer en kort tid i forvejen, men ikke altid. Side 4

5 Alle unge i afdelingen er anbragt i medfør af en retslig afgørelse eller som følge af beslutning truffet af sociale myndigheder. Der er tale om unge som er kriminelle eller kriminalitetstruede, og som for de flestes vedkommende har udvist farlig eller problemskabende adfærd gennem udadreagerende og voldsom adfærd. For de fleste unge i tilbuddet er opholdet surrogat for varetægtsfængsling. Forstander udtaler om de unges situation, at de fleste af dem ikke ved anbringelsens start er tilstrækkeligt udredte vedrørende psykiatriske, psykosociale eller organiske problematikker. Det er fx forstanders vurdering, at ca. 20 % af de unge, der anbringes i tilbuddet, ikke falder indenfor normalområdet med hensyn til begavelse. Politiet kropsvisiterer den unge i forbindelse med modtagelse i afdelingen. I modtagelsen sorteres den unges tøj, ejendele og rekvisitter, og ikke ønskede effekter deponeres i personligt skab. (Værdigenstande deponeres i pengeskab på kontoret og kontanter indsættes på de unges konti). Det kan fx være penge, mobiltelefon, bandesymboler, upassende tøj eller hovedbeklædning, som skjuler store dele af den unges ansigt. Baggrunden herfor er, at man ønsker en direkte og åben kommunikation med den unge. Den unge får derpå udleveret sine tilladte effekter og får desuden bl.a. udleveret sportstøj. Sorteringen og deponeringen foretages af to af afdelingens medarbejdere, som også giver den unge en introduktion til stedet ved at gennemgå de generelle regler for opholdet og for afdelingen med den unge. Endvidere formuleres og sendes et forældrebrev til de pårørende. Brevet forklarer, hvorfor den unge er anbragt i afdelingen, og indeholdes desuden praktiske oplysninger om tilbuddet og information om kontaktmuligheder i forhold til afdelingen og den unge. Ledelsen forklarer, at et metodisk element i pædagogikken er, at der laves indslusningsforløb, som normalt varer fra ½ dag til to dage eller indtil der er etableret en kontakt mellem den unge og de voksne, der efter tilbuddets vurdering gør den unge i stand til at indgå i afdelingens øvrige liv herunder om ophold i fællesskab med de øvrige unge vurderes at være forsvarligt Om opholdslængden i afdelingen er det svært at sige noget generelt. Ledelsen påpeger for så vidt angår de unge, som er anbragt i varetægtssurrogat, at opholdstiden fra anbringelse til domfældelse, er blevet noget længere indenfor de år afdelingen har eksisteret, hvilket ledelsen finder, er et problem for de unges retssikkerhed. Handleplan/opholdsplan I forhold til anbringelserne mangler der handleplanerne fra kommunerne. Vi ser dem sjældent, oplyser ledelsen, og tilføjer at det i 2001 ved lov blev fastslået, at kommunen inden 7 dage skal udarbejde en foreløbig handleplan i forbindelse med anbringelser herunder anbringelser i sikrede afdelinger. Ledelsen oplyser, at tilbuddet i samarbejde med andre sikrede afdelinger i Danmark, med udgangspunkt i Den danske Kvalitetsmodel, er i færd med at udarbejde standarder for det individuelle pædagogiske arbejde med de unge, som skal munde ud i en systematisk behandlingsplan, som standardiserer den pædagogiske indsats. Brugerinddragelse i planarbejdet I den konkrete, nuværende praksis arbejdes med fokuspunkter allerede fra indflytningen, oplyser medarbejderrepræsentanterne. Det er typisk medarbejderne, som formulerer de Side 5

6 fokuspunkter, der skal arbejdes med for den unge. Fokuspunkterne forberedes og drøftes på personalemøde/planlægningsmøde med deltagelse af socialrådgiver. Fx kan de unge på de ugentlige ungemøder udtrykke ønsker om aktiviteter og forslag til mad. Det er under interviewet lidt uklart for tilsynsteamet, hvor systematisk, individuelt og fagligt funderet brugerinddragelsen vedrørende fastsættelse af fokuspunkter udfolder sig i afdelingen. De unge inddrages nogle gange i drøftelse af foreslåede fokuspunkter, mens disse andre gange ikke diskuteres med de unge. På den baggrund forklarer medarbejderrepræsentanterne, at fokuspunkter drøftes og evalueres og nye foreslås eventuelt, og de unge inddrages gennem ungesamtaler. Samtidig evalueres fokuspunkterne fagligt på personalemøderne. Ledelsen tilføjer om brugerinddragelse, at den pædagogiske tilgang indebærer, at de unge på ungemøder bl.a. har mulighed for at komme med to ønsker, som kan inddrages i den pædagogiske plan. Der er reelt brugerinddragelse, men de unge er ikke altid klar over det, bl.a. fordi der ofte er tidsforskydninger på grund af planlægning. Da de unge er meget her-ognu behovsorienterede, har de svært ved at få øje på brugerinddragelsen. Endvidere tilføjer ledelsen, at tilbuddet scorer lavt i brugerundersøgelse vedrørende brugerinddragelse, og derfor vil tilbuddet nu i gang med at finde ud af, hvordan man kan tydeliggøre den brugerinddragelse, der konkret finder sted. Tilbuddet har allerede afholdt en temadag, hvor der var fokus på behandlingsværdier. Ledelsen henviser i øvrigt til, at effekten af arbejdet med fokuspunkter evalueres i planlægningsmøde med inspiration fra SIP - sociale indikator program og der måles på en række parametre opgjort ved indskrivning som sammenholdes med status ved udskrivning. Metodisk/pædagogisk tilgang Grenen forstår sin opgave med de unge som omsorg, opdragelse og udvikling af praktiske, boglige og sociale færdigheder. Metoden er en tydelig og velstruktureret hverdag med kontaktstærke og grænsefaste voksne. Indholdet i strukturen er undervisning, arbejde og fritidsaktiviteter. De unge udvikler sig og lærer gennem deres egen aktive deltagelse og stræben mod fastsatte mål og under forskellige former for socialt samvær. (Fra Grenens Brochure). Omsætning af pædagogik Undervisningen i den interne skole omfatter dansk, matematik og engelsk, som indgår i Folkeskolens Afgangsprøve. Arbejdet på værkstedet tager udgangspunkt i opgaver, der relaterer sig til det almindelige arbejdsmarked. På værkstedet bliver de unge trænet i at begå sig på en arbejdsplads. Beboeren/pårørende De tre interviewede unge udtaler sig generelt positivt om opholdet i tilbuddet. De har en god kontakt med medarbejderne i tilbuddet og har efter aftaler mulighed for at rette henvendelse til fx socialrådgiver og advokat eksternt. De har desuden mulighed for regelmæssig kontakt (flere gange om ugen) med familie gennem besøg i afdelingen eller telefonkontakt. De unge synes, at de efter omstændighederne har gode muligheder for at bruge tiden i den sikrede afdeling til at opdatere sig på skolefag. Desuden synes de, at opholdet og Side 6

7 kontakten med de voksne lærer dem noget. En nævner fx at have lært at bruge et ordentligt sprog, mens alle tre er glade for at deltage i sports- og fritidsaktiviteter. Tonen fra de voksne er overvejende god, og de tre udtrykker generelt tillid til de voksne. En ung finder, at enkelte voksne for ofte bruger tegn med fingrene ved henvendelser, hvilket han ikke bryder sig om, og vil foretrække at blive kaldt ved sit navn. De unge er knapt så tilfredse med de værelser og badeforhold, de tilbydes. Værelserne finder de unge er for små og ikke særligt pæne og desuden fremtræder værelserne celleagtige, og der er ikke en rigtig seng. Værelserne er meget upersonlige, siger en af de interviewede. Der er ofte kø ved badet. De unge synes, at kontakten til de andre unge er god. På ungemøder diskuteres forskelligt bl.a. aktiviteter, valg af film, men også fokuspunkterne den enkelte unge har, kan nogle gange drøftes i ungemødet, fortæller de. På disse møder er der mulighed for at drøfte mange forskellige spørgsmål og udtrykke ris/ros i forhold andre unge eller i forhold til medarbejderne. Møderne bruges endvidere til kollektive meddelelser, udarbejdelse af mad- og aktivitetsplaner og snak om de unge om såvel fælles som mere personlige emner, fortæller medarbejderrepræsentanterne. Personfølsomme emner tages dog ikke op på ungemøderne, men drøftes i en til en samtaler med personalet. Ledelsen oplyser, at en politik vedrørende samarbejde med familie/pårørende er under udarbejdelse. For at få en bedre dialog med forældre har tilbuddet nedsat et udvalg, som med udgangspunkt i et kommissorium skal lave udkast til handlingsanvisende politikker inden for et år. Udkastet til politik skal bl.a. omfatte procedurer for information om magtanvendelser, så de bedre kan forklares, og det er desuden en ambition, at politikken skal bidrage til, at der bliver sammenhæng mellem pædagogiske planer og forældresamarbejdet. Magtanvendelser og håndtering af klager Ingen af de interviewede unge har været udsat for magtanvendelser i tilbuddet, oplyser de. To af de tre mener at være informerede om regler for magtanvendelse og har fået udleveret informationsmateriale, mens den tredje ikke har nogen erindring om information om magtanvendelse. Ledelsen oplyser, at afdelingen har gennemført fem magtanvendelser inden for det seneste år. Endvidere har der i 2008 været to isolationsanbringelser i dertil indrettet rum. Medarbejdere informerer afdelingsleder telefonisk ved magtanvendelser, og der udfyldes skema med beskrivelse af hændelsesforløbet til forstander. Forstander oplyser, at han derpå forholder sig til oplysningerne, der som regel medfører, at han godkender forløbet. Når forstander en sjælden gang ikke er enig, indkaldes til møde i afdelingen for at drøfte episoden og situationen. De udfyldte skemaer sendes efter forstanders påtegning til Regionen. Afdelingsleder og socialrådgiver sørger for orientering af kommune og forældre om magtanvendelsen. Det er svært at få de unge til at kommentere på de magtanvendelser, der gennemføres, da de ofte ikke ønsker at udtale sig, oplyser ledelsen. Der arbejdes med at minimere antallet af magtanvendelser ved, at medarbejderne kommunikerer tydeligt med de unge. Ledelsen finder, at tilbuddets samlede pædagogiske arbejde/tilgang med bl.a. fast og tydelig struktur, i sig selv er medvirkende til at antallet af Side 7

8 magtanvendelser kan holdes nede. Endvidere arbejdes med at have en fælleskultur i tilbuddet, så der er ensartede retningslinier, som de unge kan forstå. I tilbuddet arbejder man efterfølgende med at evaluere magtanvendelser i forhold til tre forskellige perspektiver, nemlig før, under og efter magtanvendelsen, med det formål at lære noget af hver magtanvendelse. Ledelsen er tilfreds med afdelingens håndtering af magtanvendelse, som den finder sker på en professionel måde. Tilbuddet har ikke modtaget klager i 2007 og 2008, oplyser ledelsen. Samarbejdsrelationer Afdelingen i Grenå arbejder tæt sammen med de unges familier, kommuner, politi, forsvarsadvokater, Kriminalforsorgen og de anbringelsessteder, de unge kommer til efter et ophold på Grenen. De fysiske og sundhedsmæssige rammer Bygninger og udenomsarealer Afdelingen i Grenå har til huse i det tidligere Grenå Arrest. Bygningen er placeret i det centrale Grenås gamle bydel på en lille grund, udlagt som gård med betonbelægning. Fra gården er udsyn til omkringliggende nabohuse. Der er mulighed for at skærme med opsatte markiser. Mure og bygninger som omkranser gårdmiljøet er besat med pigtråd og andre flugthæmmende, fysiske værn. Gården rummer tilbuddets boldbane til diverse boldspil og motion. Gården er opdelt via en gammel mur, som tidligere blev brugt til arrestens værn af indsatte på gårdtur. Et baghus rummer afdelingens værksted, som er hyggeligt, men meget interimistisk etableret. Indvendigt er bygningen restaureret med hensyn til installationer bl.a. køkken-alrum - og vægge og lofter er sat i stand og fremtræder pænt. Indretningen er præget af mange små rum i alle fire etager. Bygningen må siges at være fuldt udnyttet, idet såvel kælder som loft til kip er indrettet. De fem værelser til de unge er små og ikke indbydende indrettet. Der er to badeværelser til de unge, hvoraf det ene er placeret i kælderen. Ledelse og medarbejdere forklarer at indretningen sætter mange begrænsninger i forhold til de pædagogiske muligheder tilbuddet gerne vil tilbyde de unge. Fx er motionsrummet på ca. 8 m2, og kræver - for at blive brugt - en ressourcekrævende planlægning, for at flytte rundt med motionsmaskiner. Skolen råder over to små rum indrettet under loftet det ene til musik og det andet til undervisning. Afdelingen savner mødelokaler til overlap og personalemøder. Mødet med tilsynsteamet foregik på afdelingsleders kontor. Forstander vurderer, at de fysiske rammer er utidssvarende og finder at undervisnings- og mødefaciliteter er meget beskedne. Desuden savner tilbuddet udenomsfaciliteter til sport og ude-aktiviteter. Det er tilsynsteamet indtryk, at de fysiske rammer i afdelingen sætter meget stramme rammer for den pædagogiske udfoldelse, selv henset til at de unge er tænkt ført i stram struktur. Samtidig virker det besværligt og ineffektivt i forhold til personaleforbruget, med de mange Side 8

9 etager og små rum, der ustandseligt må låses og åbnes, for at få den sikkerhedsmæssige logistik og den pædagogiske planlægning til at hænge sammen. Hygiejne De unge fortæller, at de selv gør rent på værelserne og i fællesarealerne to gange om ugen. De unge bader hver dag ofte flere gange, når der er sport på programmet, oplyser de. Medicinadministration Eventuel medicin opbevares i aflåst personalerum. Aktuelt får ingen af de unge medicin. Kost/motion Der er megen opmærksomhed på, at de unge dels får en sund og varieret kost, og dels tilføres vitaminer og mineraler gennem daglige kosttilskud. De unge har på skift tjansen vedrørende madlavning sammen med en medarbejder, og lærer på den måde at sammensætte en varieret kost. De unge er forpligtede til at spise varieret, og kan ikke frit vælge de mindre sunde madvarer, der er på bordet. En ung fortalte i interviewet om at have siddet på værelset fordi han ikke varierede sin mad. Han har nu et fokuspunkt omkring sin spisning, og forklarer at han har lært, at man kan spørge en voksen, hvis man er usikker på hvad man skal - men man skal ikke diskutere noget, som man ved er besluttet omkring rammerne og reglerne. Det skal understreges, at vedkommende er glad for den støtte, han får vedrørende kostvejledning. Der er fx en bordplan med faste pladser til de unge, hvor medarbejderne er placeret mellem de unge. Endvidere lægges ved måltiderne megen vægt på, at der holdes bordskik, og de unge trænes i hygiejne, gode manerer og høflig optræden ved bordet, hvilket tilsynsteamet havde lejlighed til at opleve under frokosten. I tilbuddet lægges megen vægt på at de unge dagligt deltager i sport og motion. De snævre fysiske rammer til trods kan afdelingen tilbyde de unge diverse boldspil, motionsrum med diverse maskiner, vægttræning og bordtennis. Rygning, alkohol- og stofmisbrug De unge må ryge udenfor eller på eget værelse. Tilbuddet følger Region Midtjyllands rygepolitik. Medarbejdere og medarbejderforhold Der er ansat ca. 160 medarbejdere i Grenens samlede organisation. (110 fastansatte og tilknyttede vikarer). Medarbejderrepræsentanterne vurderer, at afdelingen i Grenå har de faglige og personalemæssige ressourcer, som opgaven kræver. Der sker oplæring ved, at nye vikarer er med på vagt som en flue på væggen. De faste medarbejdere vurderer sammen med afdelingsleder om nye vikarer kan bruges. Hver vikar Side 9

10 er som udgangspunkt knyttet til en afdeling men kan efter aftale bruges i andre afdelinger. Ledelsen vurderer at der bruges mange ressourcer på at skaffe og ansatte vikarer. Der er ikke stor udskiftning i det pædagogiske personale. Alle pædagogiske medarbejdere i afdelingen Grenen-Grenaa påbegyndte den 1. november 2005 og alle er fortsat ansat på afdelingen, oplyser ledelsen. Faglig udvikling Medarbejderne superviserer hinanden kollegialt på vagten og i forbindelse med overlap, oplyser de. Der er ikke tilknyttet eksterne supervisorer, og tilsynsteamets indtryk er, at supervision dels ikke et entydigt begreb i tilbuddet, og dels ikke er systematisk eller regelmæssigt programsat, som en del af den faglige udvikling. Ledelsen fortæller, at tilbuddet tidligere har forsøgt sig med eksterne supervisorer, men forsøget gav dårlige erfaringer måske på grund af forkert valg af supervisorer. Tilbuddets medarbejdere og kultur skriger ikke på ekstern supervision, tilføjer forstander. Tilbuddets planer for at skabe en refleksiv, faglig kultur er under forberedelse forklarer forstander. Det er i første omgang besluttet, at man fra november 2008 og cirka et halvt år frem gennemfører et uddannelsesforløb blandt alle medarbejdere, der har direkte kontakt til de unge. Fokus på uddannelsen er teoretisk og praktisk forståelse af refleksionsmetoderne, Golden Grid og SMTTE. Formålet er at skabe en fælles refleksionskultur på Grenen med henblik på at udvikle diverse faglige aktiviteter bl.a. med afsæt i refleksion over resultaterne fra diverse løbende undersøgelser (UFOS, SIP sikret mv.). Ledelsen vil gerne have mere personalerotation for at få større vidensdeling og udvikling i den samlede organisation. MUS afholdes en gang om året hos afdelingsleder, mens socialrådgiverne og afdelingsledere afholder MUS hos forstander. Arbejdsmiljø Medarbejderrepræsentanterne fortæller, at trusler om vold mod personalet forekommer i mindre omfang. Der er i medarbejdergruppen en kultur med høj tærskel for, hvornår man som medarbejdere føler sig truet. Dette er dog ikke udtryk for at vold eller trusler tolereres. Medarbejderne er meget optagne af, at tonen er i orden fra de unges side, og derfor håndteres problemet oftest pædagogisk ved at gå i dialog med de unge. Medarbejderrepræsentanterne finder dog ikke, at tilbuddets kultur med høj tærskel er et udtryk for, at det ikke er legalt, at give udtryk for at føle sig krænket af trusler. Det mødes med forståelse blandt ledelsen og kolleger, ligesom man som medarbejder ikke er bange for at sige fra overfor en vagt eller kontakt, hvis man har en offday, mener medarbejderrepræsentanterne. Dette til trods finder de, at der kan være behov for at udvikle på åbenhed i medarbejdergruppen hvor man ikke altid kan lufte frustrationer. Medarbejderrepræsentanterne ser frem til den planlagte mere reflekterende og åbne kultur i tilbuddet. Afdelingsleder tilføjer at han ikke altid er opmærksom på at huske, at få medarbejderne til at få udfyldt den grønne (indberetningsskema vedrørende vold og trusler). Afdelingsleder understreger, at ledelsen er meget opmærksom på medarbejderes velbefindende. Tilbuddet har udarbejdet en voldspolitik. Side 10

11 Økonomi Beboernes økonomi Ikke berørt under tilsynet Tilbuddets økonomi Ikke berørt under tilsynet Andre forhold Side 11