Roadpricing danskernes holdning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Roadpricing danskernes holdning"

Transkript

1 maj 2009 Roadpricing danskernes holdning Resume Regeringen foreslår i Bæredygtig transport Bedre infrastruktur fra december 2008 at indføre en grøn kørselsafgift, der skal omfatte personbiler, fra 2015, så bilejerne fremover betaler for hver kilometer, der køres i bilen, mod at provenuet på registreringsafgiften sænkes med 50 % afhængig af bilens miljøvenlighed m.m. IDA har spurgt repræsentativt udvalgte danskere om deres holdning til kørselsafgifter og overvågning i forbindelse med roadpricing for at finde ud af, om danskerne vil tage vel imod kørselsafgifter, og om det kan være et reelt værktøj til at ændre bilisternes adfærd i den ønskede retning. Konklusionen er, at der generelt er en positiv holdning til kørselsafgifter som et reelt værktøj til at ændre bilisternes adfærd. 68 % af danskerne er således positive eller neutrale over for indførelse af kørselsafgifter, uanset om registreringsafgiften nedsættes. 18 % vil reducere kørslen og 11 % benytte kollektiv transport i højere. 27% vil omlægge kørsel til andre tidspunkter. Samtidig er danskerne positive over for at udnytte de teknologiske fordele, der ligger i et roadpricing system, men skeptiske over for om systemet vil være sikkert i forhold til snyd og misbrug af de indsamlede data. 73 % er positive over for, at systemet bruges til at opklare alvorlig kriminalitet, mens 81 % er positive over for at bruge systemet til at informere om kødannelser eller spøgelsesbilister. Samtidig er over 50 % mere eller mindre nervøse for, at de indsamlede data kan misbruges, og kun 26 % har tillid til, at der kan laves et system, der er sikkert i forhold til snyd og misbrug. Anbefalinger Roadpricing i den ene eller anden form er et anbefalelsesværdigt middel til at ændre trafikanternes adfærd. Den kollektive trafik skal samtidig operes for at tiltrække flere bilister. Hyppigere afgange, kortere transporttid og billigere priser er blandt de vigtige tiltag. Der er god miljøpolitik i og også vilje hos danskerne til at afskaffe befordringsfradraget og i stedet anvende skatteindtægterne til at udbygge den kollektive trafik. Danmark bør fortsat arbejde på at være i front med teknologiske løsninger på trafikproblemer, men med stadig fokus på privatlivets fred og risiko for misbrug.

2 Danskerne er åbne over for kørselsafgifter Et flertal af danskerne er klar til at indføre roadpricing, hvor kørselsafgiften blandt andet baseres på bilens miljøpåvirkning. Generelt set er holdningen blandt 68 % af danskerne enten positiv eller neutral, når de bliver bedt om at tage grundlæggende stilling for eller imod indførelse af kørselsafgifter. I den resterende tredjedel af befolkningen er holdningen enten meget negativ (12 %) eller overvejende negativ (21 %). I regeringens plan Bæredygtig transport bedre infrastruktur fra december 2008 er der forslag om at indføre en kørselsafgift, så bilejerne fremover betaler for hver kilometer, der køres i bilen, mod at registreringsafgiften på biler til gengæld sænkes med 50 %. Direkte adspurgt om dette konkrete forslag deler befolkningen sig igen i et flertal på to tredjedele, som er enten positive eller neutrale over for forslaget, og en tredjedel, der, i lighed med det mere generelle spørgsmål, er negativ over for forslaget. Holdningen i befolkningen er dermed tilsyneladende upåvirket af, om indførelse af kørselsafgifter ledsages af en ordning, hvor registreringsafgiften på biler sænkes eller ej. 1. Holdning til kørselsafgift og betalingsringe Hvad er din grundlæggende holdning til, at bilejere skal betale en kørselsafgift, som er afhængig af bilens miljøpåvirkning, hvor mange kilometer der køres, hvor der køres, og på hvilket tidspunkt der køres (såkaldt roadpricing)? Der er fremsat forslag om at indføre en kørselsafgift, så bilejere fremover betaler for hver km, der køres i bilen, mod at registreringsafgiften på biler til gengæld sænkes med ca. 50 %. Hvad er din holdning til forslaget? Som alternativ til forslaget om kørselsafgiver, er der fremsat forslag om i stedet, at indføre såkaldte "betalingsringe" omkring de større byer, så der betales en afgift for at køre ind i byområdet. Hvad er din holdning til dette forslag? negativ Overvejende negativ Neutral Overvejende positiv positiv 12% 21% 23% 29% 15% 100% 10% 24% 20% 35% 11% 100% 10% 14% 20% 33% 23% 100% Kørselsafgifter kan i praksis etableres på forskellige måder. Det nævnte forslag om roadpricing, hvor der betales en afgift pr. kørt kilometer (eventuelt differentieret efter område, biltype eller lign.), er teknologisk set en særdeles udfordrende opgave, som forudsætter satellitbaseret overvågning af den enkelte bil. En alternativ løsning er indførelse af betalingsringe omkring de større byer, hvor der så betales en afgift for at køre ind i byområdet. Tre ud af Side 2

3 fire i befolkningen er enten positive (56 %) eller neutrale (20 %) over for et sådant forslag. Roadpricing ændrer bilisters adfærd Et væsentligt formål med indførelse af roadpricing er at ændre bilisternes transportadfærd, så trængsel og belastning på vejnettet reduceres. Undersøgelsen viser, at roadpricing er et reelt værktøj, som kan ændre bilisternes adfærd. Således vil hver fjerde bilist (27 %) omlægge sin kørsel til tidspunkter, hvor det er billigst. Hver femte (18 %) vil reducere kørslen, og 11 % siger, at de som reaktion på indførelse af kørselsafgifter vil benytte kollektiv transport i større end nu. 2. Hvis der indføres kørselsafgifter, hvad vil din reaktion så være? Jeg vil reducere min kørsel 18 % Jeg vil så vidt muligt omlægge kørslen til tidspunkter, hvor det er billigst 27 % Jeg vil benytte kollektiv transport i større end nu 11 % Ingen ændringer i nuværende kørsel 49 % Ved ikke 5 % Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til personer med bil. Mulighed for flere svar Pct. Roadpricing som genvej til fornyelse af bilparken Forslaget om at kæde indførelse af roadpricing sammen med en væsentlig reduktion af registreringsafgiften vil være med til at skabe fornyelse i den danske bilpark. Således vil 40 % af de adspurgte bilister overveje at anskaffe sig en nyere og dermed formodentligt også mere miljøvenlig bil, hvis registreringsafgiften sænkes til det halve. 3. Udskifte nuværende bil med nyere Noget Kun lidt Slet ikke Hvis registreringsafgiften på biler nedsættes med 50%, hvor er det da, at du vil 14% 26% 35% 22% 3% 100% udskifte den nuværende bil med en ny/nyere? Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til personer med bil. En halvering af registreringsafgiften vil også med stor sandsynlighed medføre en forøgelse af den samlede bilpark. Blandt de personer, som i dag ikke har bil, er der 16 %, som finder det enten meget eller noget, at de vil anskaffe sig en bil, hvis registreringsafgiften halveres. Ved ikke Side 3

4 4. Anskaffe bil Noget Kun lidt Slet ikke Hvis registreringsafgiften på biler nedsættes med 50%, hvor er det da, at du vil 6% 10% 26% 56% 2% 100% anskaffe dig en privat bil? Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til personer uden bil. Ved ikke Bekymring for overvågning Et system med roadpricing, hvor bilisten betaler en afgift, som er afhængig af hvor der køres, og på hvilke tidspunkter der køres, forudsætter anvendelse af avanceret teknologi. Det kan fx ske ved, at der i den enkelte bil installeres en GPS enhed, som sender oplysninger om antal kørte kilometer, og på hvilken type vej der er kørt, til en central modtager. I regeringens forslag lægges der op til en model, hvor de detaljerede oplysninger om kørslen, fx de præcise vejnavne og tidspunkter, samles og lagres i bilens GPS enhed. Oplysningerne kan derefter kun frigives af bilisten, hvis der opstår uenighed om kørselsafgiften. Ifølge undersøgelsen er det kun 16 %, som har fuld tillid til, at et sådant system er sikret mod misbrug. 5. Holdning til teknologien bag opkrævning af kørselsafgifter I hvilken er du bekymret for, at denne overvågning og registrering vil blive misbrugt eller gjort tilgængelig for uvedkommende? Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj 16% 29% 27% 15% 13% 100% I hvilken har du tillid til, at der kan laves en teknologisk løsning, så overvågning af bilernes kørsel og opkrævning af kørselsafgifter er sikret mod snyd og misbrug? 12% 27% 35% 19% 7% 100% Over halvdelen er i nogen eller højere nervøse for, at de indsamlede data kan blive misbrugt eller gjort tilgængelige for uvedkommende. Der er også meget begrænset tillid til, at der teknisk set kan laves en løsning, så overvågning af bilernes kørsel og opkrævning af kørselsafgifter er sikret mod snyd og misbrug. Kun 7 % har i meget høj tillid til, at det kan lade sig gøre. Side 4

5 De teknologiske muligheder skal udnyttes Det system, der skal bruges til overvågning af biltrafikken ved indførsel af kørselsafgifter, kan både i teori og praksis også anvendes til andre formål. I undersøgelsen er der spurgt til tre mulige konkrete udvidede anvendelser af teknologien. Med installation af en GPS enhed i bilen, er det muligt at registrere den enkelte bils nøjagtige kørsel. Med teknologiens hjælp er det dermed muligt for politiet at bruge systemet til at lokalisere, hvem der har kørt hvor, og dermed lette opklaringsarbejdet i alvorlige sager, hvor biler er involveret. Eksempelvis i sager om flugtbilister, efterforskning af gerningsmænd bag røverier eller i forbindelse med terrorbekæmpelse. Tre ud af fire danskere er overvejende eller meget positive overfor, at teknologien også kan anvendes til dette formål. Blot 10 procent er negative overfor denne mulighed. 6. Holdning til udvidet anvendelse af teknologien bag opkrævning af kørselsafgifter Hvad er din holdning til at gøre det muligt for politiet at anvende systemet til at finde gerningsmænd bag alvorlig kriminalitet, hvor biler er involveret (fx efterforskning af flugtbilister, røverier eller terrorbekæmpelse)? Hvad er din holdning til at anvende systemet til at gøre hverdagen i trafikken nemmere ved at informere den enkelte bilist om kødannelser, trafikuheld og risikable forhold (fx spøgelsesbilister)? Hvad er din holdning til at anvende systemet til automatisk udskrivning af fartbøder? negativ Overvejende negativ Neutral Overvejende positiv positiv 3% 7% 17% 28% 45% 100% 1% 4% 14% 36% 45% 100% 28% 22% 17% 21% 12% 100% Der er desuden stor opbakning til, at teknologien også anvendes til at gøre hverdage i trafikken nemmere for den enkelte bilist. Det kan eksempelvis ske ved, at bilisten får målrettet information om eventuelle kødannelser, trafikuheld eller risikable forhold i det område, der køres i. 81 % af befolkningen er overvejende eller meget positive over for denne mulighed. Derimod er der langt fra enighed i befolkningen om, at teknologien også anvendes til automatisk udskrivning af fartbøder til bilister, som kører hurtigere end tilladt. Hver anden dansker er negativ over for denne ide, mens hver tredje derimod er klar til, at der åbnes for denne mulige anvendelse af teknologien. Side 5

6 Den kollektive trafik skal være bedre Der er i dansk politik et bredt ønske om at få flere til at benytte den kollektive transport og se bus og tog/metro som et alternativ eller supplement til bilen. For en stor del af befolkningen står dette mål dog i skærende kontrast til de faktiske realiteter. Mere end halvdelen (56 %) af dem, der i dag plejer at tage bilen til og fra arbejde, afviser helt, at den kollektive trafik er et brugbart alternativ for dem. Yderligere 25 % anser kun i mindre kollektiv trafik som en realistisk mulighed. Hver femte bilist kan skifte til bus el. tog For hver femte bil-pendler er den kollektive trafik dog et brugbart alternativ til bilen. Selvom det er en mindre gruppe på sammenlagt 19 %, som i nogen eller højere kan bruge den kollektive i hverdagen, ville det samlet set betyde et gevaldigt løft i den kollektive trafik, hvis det var muligt at flytte deres transport fra bil til bus eller tog. 7. Brugbar kollektiv transport Slet ikke I mindre I nogen I høj I meget høj Hvis du ser på din nuværende hverdag med bilkørsel til og fra arbejde, i hvilken er kollektiv trafik et brugbart alternativ for dig? 56% 25% 12% 4% 3% 100% Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til personer, der normalt pendler til/fra arbejde i bil. Potentialet for den kollektive trafik er dermed så stort, at der sandsynligvis ville opstå kapacitetsproblemer, hvis alle, der ser en brugbar mulighed i den kollektive trafik, fra den ene dag til den anden lod bilen stå og i stedet tog bus eller tog. Der er dog ofte et stykke vej fra tanke til handling. Det er mere, at dette skifte kun vil ske vist, hvis det overhovedet sker. På landsplan foregår persontransporten nemlig fortsat via den private biltrafik, som nu udgør over 80 % af den samlede persontransport. Der skal derfor med andre ord gøres en særlig indsats for at flytte trafik fra bil til kollektive transportmidler. I undersøgelsen peger halvdelen (47 %) af dem, som normalt pendler til og fra arbejde i bil, især på flere og hyppigere afgange i den kollektive transport som et forhold, der kan få dem til at lade bilen stå. 40 % peger på billigere billetpriser, og 35 % fremhæver, at kortere transporttid i de kollektive trafikmidler er vejen frem, hvis de skal skifte fra bil til kollektiv transport, når de skal til og fra arbejde. Side 6

7 8. Hvilke forhold kunne få dig til at skifte fra bil til kollektiv transport, når du skal til og fra arbejde? Større regelmæssighed og færre forsinkelser i den kollektive trafik 26 % Flere og hyppigere afgange i den kollektive transport 47 % Hurtigere transporttid for den kollektive transport 35 % Gode og gratis muligheder for at parkere bilen ved nærmeste trafikknudepunkt og derfra fortsætte med enten bus eller tog Billigere billetpriser 40 % Større trængsel for bilerne på vejene 6 % Markant højere brændstofpriser 12 % Kørselsafgifter/roadpricing, så der betales afgift per kørt kilometer 9 % Øget komfort og muligheder for at arbejde undervejs 7 % Andet 19 % Ingen af ovenstående, jeg foretrækker for næsten enhver pris at køre i bil 15 % Ved ikke 2 % Anm.: Spørgsmålet er kun stillet til personer, der normalt pendler til/fra arbejde i bil. Pct. 13 % Vilje til at omlægge befordringsfradraget Alle lønmodtagere kan i dag få befordringsfradrag for transport mellem hjem og arbejde, hvis den daglige transport er længere end 24 kilometer. Det normale fradrag er 1,90 kr. per kilometer, som gives, uanset hvilke faktiske omkostninger, der er forbundet med transporten, og hvilken form for transport der benyttes. Danskernes samlede fradrag for transport udgør ca. 11. mia. kr. årligt (2007 tal, Danmarks Statistik), som fordeles blandt de lønmodtagere, der har mere end 24 kilometer til og fra arbejde. Ifølge undersøgelsen er det tilfældet for 26 % af befolkningen. For befolkningen som helhed er der vilje til helt at afskaffe befordringsfradraget og i stedet anvende de øgede skatteindtægter til udbygning af den kollektive trafik. Sammenlagt er holdningen blandt 51 % af befolkningen enten neutral eller positiv over for denne mulighed. Derimod er der i lidt mindre tilslutning til at omlægge befordringsfradraget, så det primært gives til personer, der benytter kollektiv transport til og fra arbejde, og der kun i mindre gives tilskud til kørsel i egen bil. 44 % er enten neutrale eller positive over for denne mulighed. Side 7

8 9. Holdning til ændringer i befordringsfradrag Hvad er din holdning til, at befordringsfradraget omlægges, så det primært gives til personer, der benytter kollektiv transport til og fra arbejde, og der kun i mindre gives tilskud til kørsel i egen bil? Hvad er din holdning til, at befordringsfradraget helt afskaffes og de øgede skatteindtægter i stedet anvendes til udbygning af den kollektive trafik? negativ Overvejende negativ Neutral Overvejende positiv positiv 34% 22% 21% 15% 8% 100% 27% 22% 24% 17% 10% 100% Ikke helt overraskende er størsteparten af den befolkningsgruppe, som får fradrag for transport, negative over for at omlægge eller afskaffe den nuværende ordning med befordringsfradrag. Fakta om roadpricing og kørselsafgifter Roadpricing eller kørselsafgifter kan udformes på forskellig vis. Mest avanceret er afgifter baseret på, hvor langt den enkelte bil kører og hvor (i tæt trafikerede byområder vs. på landet) og på hvilke vejtyper (motorvej vs. landevej). Dette system kræver indsamling af kørselsdata via en afsenderboks i hver enkelt bil og et satellitsystem, der indsamler data og dermed fra centralt hold kan udskrive regninger til hver enkelt bilist. Typen af data, der indsamles, kan variere fra et overblik over tidspunkter og vejtyper til en indsamling af præcise ruter, altså hvor og hvornår hver enkelt bil har kørt og hvorfra og hvortil. Overvågningsmæssigt giver sidstnævnte model en række privatretlige udfordringer. Selv med den enkle tids- og vejtype model er der en række udfordringer, ikke mindst af teknisk art. Holland er længst fremme på dette felt. Her forventer man at indføre roadpricing vist fra 2011 til Danmark afventer færdiggørelsen af det hollandske system. En mere simpel udgave er at lægge betalingsringe om de største og mest trafikplagede byer. Et sådant system kendes fra Stockholm og London, hvor det begge steder har medført et væsentligt mindre antal bilister og dermed forbedrede trafikforhold, ikke mindst fordi det har dæmmet op for den ellers forventede stigning i antallet af biler. Betalingsringe kan indføres på få år. Side 8

9 Undersøgelser fra Ingeniørforeningen om trafik Ingeniørforeningen gennemfører jævnligt undersøgelser og analyser, hvor der stilles skarpt på teknologiske udfordringer af større samfundsmæssig betydning. Det er især forhold vedrørende infrastruktur, klima, energi, miljø og trafik, der er genstand for disse undersøgelser. I relation til nærværende undersøgelse af danskernes holdning til roadpricing har Ingeniørforeningen tidligere gennemført følgende relevante analyser. Persontransport Persontransport Undersøgelse gennemført blandt eksperter som beskæftiger sig med planlægning, analyse og rådgivning vedrørende transport, byplanlægning og trafikrelaterede opgaver. I takt med den stigende transport i Danmark følger også problemer i form af øget trængsel på transportvejene, øget energiforbrug og stigende miljøpåvirkning. I undersøgelsen peger 89 % af de trafikkyndige på den kollektive trafik som et område, der i særlig bør opprioriteres fremover. Det gælder især den banebaserede del af den offentlige transport i form af tog, S-tog og metro, hvor kun hver tiende mener, at indsatsen i dag har et passende niveau. Blandt de vigtigste tiltag for fremtidens trafik peger de trafiksagkyndige på, at det skal være lettere at komme til toget fra oplandet og hurtigere at komme frem med toget. Den kollektive transport skal sikres større regelmæssighed og hyppigere afgange. Ligeledes spiller trafiksikkerhed og en reducering af CO 2 udslippet en vigtig rolle. Ingeniørforeningen anbefaler på baggrund af undersøgelsen, at: Der bør årligt investeres godt 6,6 mia. kr. til renovering og udbygning af banenettet. De sidste 10 år har gennemsnittet været 2.6 mia. kr. Der bør udarbejdes en plan for nedbringelse af pendlertid med tog mellem byerne, herunder højhastighedstog og parker og rejs konceptet. Der bør indføres en øget brug af ITS for at forbedre trafiksikkerhed og mindske spildtid i bilkøerne. IDA Analyse, september 2008 Side 9

10 Transportundersøgelse Transportundersøgelse vurdering og anbefalinger til regulering En række miljø-, sundheds- og sikkerhedsproblemer er knyttet til transporten. Transportens emissioner af skadelige partikler er et stort sundhedsproblem i byerne, og som den eneste sektor er transportens udslip af drivhusgasser stadigt stigende. Samtidig er støj fra trafik et stort problem for mange danskere, og årligt dør og lemlæstes et stort antal mennesker i trafikken. I undersøgelsen har 425 eksperter inden for byplan, vej og trafik givet deres vurdering af, hvad der skal til for at løse en række af trafikkens uheldige følgevirkninger. Et stort flertal påpeger: At godstransport i langt højere bør overflyttes til jernbane. At trafikplanlægningen skal centreres om at fremme kollektiv transport, cykel og gang, og at disse transportformer bør have førsteprioritet i midten af alle større byer. At Danmark bør satse på øget brug af Intelligente Trafiksystemer med henblik på at fremme sikkerheden og forebygge trængsel. At der bør ske en yderligere differentiering af registreringsafgiften, således at denne i højere afspejler bilens miljøbelastning og at roadpricing indføres snarest muligt. IDA Analyse, januar 2008 ITS De samfundsøkonomiske gevinster ved indførelse af ITS i Hovedstadsområdet Rambøll Management har for Ingeniørforeningen foretaget et skøn af de samfundsøkonomiske gevinster, der kan opnås i form af reduktioner i transporttid og antal trafikulykker ved indførelse af ITS (Intelligente Transport Systemer) i Hovedstadsområdet. Skønnet er baseret på ekspertudsagn, eksisterende data og tidligere undersøgelser vedr. trafikken i Hovedstadsområdet. Den største gevinst ved indførelse af ITS kommer fra reduktion i trængsel og dermed i rejsetiden. Indførsel af ITS i Hovedstadsområdet vil kunne spare op mod 4,5 million spildtimer i trafikken om året og nedsætte antallet af trafikdræbte med omkring 10 personer om året og antal kvæstede med omkring 300 personer. vurderes det samlede antal spildtimer per dag at kunne reduceres med % svarende til omkring timer per dag. I samfundsøkonomiske termer betyder indførelse af ITS derved en besparelse på omkring 1 milliard kroner om året på dette område. Reduceres antallet af Side 10

11 trafikuheld ved indførelse af ITS svarende til tidligere erfaringer på omkring 20 %, vurderes de samfundsøkonomiske udgifter på dette område at kunne reduceres med minimum omkring 70 mio. kr. per år. Samlet set vurderes de samfundsøkonomiske gevinster ved indførelse af ITS således til omkring 1,1 mia. kr. Rambøll Management, oktober 2007 Transporttid Transporttid og trængsel, september Panelundersøgelse I relation til Infrastrukturkommissionens arbejde og dens plan for et fremtidigt transportsystem i Danmark har Ingeniørforeningen gennemført en undersøgelse, der belyser medlemmernes behov for et effektivt transportsystem, og hvordan det nuværende transportsystem påvirker deres arbejdsdag. Blandt de medlemmer, som til daglig kører i bil til og fra arbejde, er det kun18 %, som ikke oplever, at der er trængsel på vejene og som ikke af den grund bruger længere tid på transport. 35 % bruger hver dag mere end 15 minutter på at side i kø eller vente i trafikken. For 35 % s vedkommende vil den ekstra transporttid, de har som følge af trængsel og ventetid, i stedet kunne bruges på arbejdet, hvis transporttiden blev reduceret. I prioriteret rækkefølge kunne følgende forhold få bilisterne til at skifte bilen ud med kollektiv transport til og fra arbejde: Bedre geografisk dækning af den kollektive transport (44 %) Hyppigere afgange i den kollektive transport (36 %) Større regularitet i den kollektive transport (22 %) Billigere billetpriser (19 %) Markant højere brændstofpriser (17 %) IDA, september 2007 Trængsel Trængsel i trafikken Undersøgelse blandt medlemmer af Ingeniørforeningens faglige selskaber: Vej & Byplanlægning og Byplan, Vej & Trafik. Undersøgelsens fokus er den stigende trængsel i trafikken på danske veje og baner. I prioriteret rækkefølge bør følgende hensyn opprioriteres i udvikling af den dem fremtidige transportsektor. I parentes fremgår procent, som mener, Side 11

12 forholdet skal opprioriteres: Trafiksikkerhed (97 %), Luftkvalitet i byerne (95 %), Klima hensyn (83 %), Fremkommelighed (76 %) De adspurgte eksperter peger i prioriteret rækkefølge på følgende virkemidler, som svar på de fremtidige trafikale udfordringer. I parentes fremgår procentandel, som i høj eller i nogen mener, det pågældende initiativ er vigtigt at benytte i forbindelse med udvikling af fremtidens transportsektor. Udbygning og forbedring af den offentlige transport i form af større dækning, højere frekvens og kvalitet (91 %) Udbygning af den kollektive transport i byerne (91 %) Omlægning af registreringsafgifter, så de i højere tilskynder til indkøb af benzinøkonomiske biler (86 %) Øget forskning i og implementering af Intelligente Transportsystemer (ITS), der understøtter et bedre flow i privatbilisme og godstransport på motorveje, indfaldsveje og i byerne fx i form af bedre information til brugere og myndigheder før og under rejsen (83 %) Etablering af flere p-pladser ved bygrænserne, forbundet med offentlig transport (82 %) Aktiv by- og landplanlægning, der begrænser transportbehovet ved at lægge arbejdspladser og indkøbsmuligheder i nærheden af stationer og/eller i nærheden af større boligområder (81 %) Udbygning af det landsdækkende jernbanenet (80 %) Udbygning af cykelstinettet i byer og på landet (78 %) Nedsatte priser på offentlig transport (71 %) Roadpricing i København (67 %) Udbygning med flere og bedre motorveje og større indfaldsveje til alle større byer (62 %) Udbygning med letbane i København (57 %) Udbygning med letbane i Århus, Odense og Aalborg (53 %) Roadpricing i alle større byer (44 %) Etablering af flere p-pladser i byerne (35 %) Afskaffelse af befordringsfradraget (34 %) Roadpricing i hele landet (21 %) De nyeste analyser er tilgængelige via IDA, oktober 2006 Side 12

13 Kontakt Spørgsmål til undersøgelsen kan rettes til konsulent Grit Munk telefon eller presserådgiver Ulrik Frandsen telefon Metode Undersøgelsen er gennemført for Ingeniørforeningen af Capacent Epinion blandt et repræsentativt udsnit af den voksne del af befolkningen. Der er indsamlet i alt besvarelser. Besvarelserne er indsamlet i perioden februar 2009 via Capacent Epinions web-panel. Side 13

Hvilke virkemidler og initiativer mener du er de vigtigste at prioritere/benytte i forbindelse med udviklingen af fremtidens transportsektor?

Hvilke virkemidler og initiativer mener du er de vigtigste at prioritere/benytte i forbindelse med udviklingen af fremtidens transportsektor? Baggrund om IDAs trafikundersøgelse Undersøgelsen er gennemført af Ingeniørforeningens analyseafdeling, og blev afsluttet 11. oktober 2006. Deltagerne i undersøgelsen er medlemmerne (ca. 1000 i alt) af

Læs mere

Betalingsring En ekspertvurdering

Betalingsring En ekspertvurdering Betalingsring En ekspertvurdering Ingeniørforeningen 2012 Betalingsring En ekspertvurdering 2 Betalingsring En ekspertvurdering 3 Betalingsring En ekspertvurdering Resume Ingeniørforeningens kortlægning

Læs mere

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger

Persontransport. Resume. IDAs anbefalinger September 2008 Persontransport Resume Hver dansker tilbagelægger i gennemsnit ca. 14.500 km årligt. Størsteparten (67 %) af denne transport sker i personbiler. Omfanget af tilbagelagte personkilometer

Læs mere

Unges syn på klimaforandringer

Unges syn på klimaforandringer Juli 2009 Unges syn på klimaforandringer Der er kommet stadig større fokus på klimaforandringer og global opvarmning i takt med, at der kan konstateres klimaforandringer i form af for eksempel højere temperaturer,

Læs mere

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning

Læs mere

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen

DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08. Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen DNs syn på kommissionens arbejde i relation til klimamålene 31.januar 08 Gunver Bennekou, direktør i DN, medlem af Infrastrukturkommissionen Regeringens pejlemærke Transportsektorens CO 2 udslip skal

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

Fremtidens transport. En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport

Fremtidens transport. En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport Fremtidens transport En undersøgelse af befolkningens holdninger til privat og kollektiv transport Januar 2011 2 Fremtidens transport 3 Fremtidens transport Resume Transportsektoren tegner sig for 30 procent

Læs mere

Trængsel gør det svært at være pendler

Trængsel gør det svært at være pendler Af seniorchefkonsulent Annette Christensen, anch@di.dk Juni 2017 Trængsel gør det svært at være pendler Mere end hver tredje pendler oplever dagligt trængsel og forsinkelser, viser ny undersøgelse. Den

Læs mere

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein

COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein Af specialkonsulent Mia Amalie Holstein Direkte telefon 27 28 50 89 15. september 2011 COWI-rapport: Betalingsringen giver et samfundsøkonomisk underskud Af Specialkonsulent Mia Amalie Holstein S og SF

Læs mere

Dansk strategi for ITS

Dansk strategi for ITS Dansk strategi for ITS ITS udviklingsforum marts 2011 Indledning Trafikken er de senere årtier steget markant. På de overordnede veje er trafikken fordoblet de seneste 30 år, og den øgede trængsel på vejnettet

Læs mere

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat

Notat. Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid. Analysenotat Notat Analysenotat Danskerne: Kollektiv trafik kræver god tid Det er afgørende både for samfundet som helhed og erhvervslivet specifikt at varer og personer relativt smidigt kan blive transporteret rundt.

Læs mere

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport

Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport Ny rapport Perspektiver ved indførelse af gratis offentlig transport - Vidensoverblik,, vurderinger og væsentlige anbefalinger fra en arbejdsgruppe nedsat af Teknologirådet Arbejdsgruppens opgave At kortlægge

Læs mere

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af:

En mobilitetsplan efter hollandsk forbillede bør indeholde følgende, som infrastrukturkommissionen ikke har gjort ret meget ud af: Udspil fra Danske Regioner 14-12-2007 Danmark har brug for en mobilitetsplan Danske Regioner opfordrer infrastrukturkommissionen til at anbefale, at der udarbejdes en mobilitetsplan efter hollandsk forbillede.

Læs mere

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur

8. december 2008. Bæredygtig transport - bedre infrastruktur 8. december 2008 Bæredygtig transport - bedre infrastruktur Det vil regeringen Mindre CO 2 Grønnere biltrafik Mere kollektiv transport og cyklisme En bedre jernbane Bedre veje Nye grønne teknologier Styrket

Læs mere

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København

Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Tale til Bedre mobilitet konference om en trængselsafgift i Hovedstaden der afholdes den 5. december 2011 i København Intro Alle vil udvikling ingen vil forandring. Ordene er Søren Kierkegaards, men jeg

Læs mere

Hvorfor tage bilen!...

Hvorfor tage bilen!... Hvorfor tage bilen!... Når du kan tage toget? Motivation: At finde ud af hvorfor folk ikke bruger togene,og vælger bilerne i stedet. Og finde ud af hvordan Fremtiden ser ud for togene. Problemfelt/Indledning:

Læs mere

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE

vejen til en grøn BilPaRk DAnSK elbil AlliAnCE Vejen til en grøn bilpark dansk elbil alliance 1 En grøn forandring af bilparken Dansk Energi har skabt en grøn model for bilbeskatning, der baner vejen ud af olieafhængigheden og knækker biltransportens

Læs mere

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk

Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder. Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Persontransport - De 5 vigtigste (investerings) områder Otto Anker Nielsen, oan@transport.dtu.dk Præmis (1)? Investeringer er ikke nødvendigvis det mest effektive (transportpolitiske) virkemiddel I hvert

Læs mere

Miljø og sundhed NOTAT

Miljø og sundhed NOTAT NOTAT By- og Kulturforvaltningen Plan og Byg Byplan Odense Slot Nørregade 36-38 Postboks 730 5000 Odense C www.odense.dk Tlf. 66131372 Fax 66133222 E-mail pb.bkf@odense.dk Miljø og sundhed Nærværende notat

Læs mere

Transportundersøgelse vurdering og anbefalinger til regulering

Transportundersøgelse vurdering og anbefalinger til regulering Transportundersøgelse vurdering og anbefalinger til regulering januar 2008 Resumé En række miljø-, sundheds og sikkerhedsproblemer er knyttet til transporten. Transportens emissioner af skadelige partikler

Læs mere

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009

Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik. Aalborg trafikdage 25. august 2009 Strategiske analyser som en del af en langsigtet infrastrukturpolitik Aalborg trafikdage 25. august 2009 Transportaftalen, januar 2009 - Principper for en grøn transportpolitik Transportens CO2-udledning

Læs mere

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen

Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Bæredygtig trafikplan for Hovedstadsregionen Fokus på pendling inden for regionen samt ind og ud af regionen Miljøstrategisk årsmøde, 5. december 2016 Karl Vogt Nielsen, rådgiver for Enhedslistens Folketingsgruppe

Læs mere

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer. Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen Investeringer KKR HOVEDSTADEN i fremtiden Fælles indspil om hovedstadsregionens trafikale udfordringer Borgmester Kjeld Hansen, formand for KKR og Regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen 21. april 2008

Læs mere

Omlægning af bilafgifterne

Omlægning af bilafgifterne Fremtidens transport II Session 3: Road pricing Ingeniørhuset 18. januar 2010 Omlægning af bilafgifterne hvorfor og hvordan? En grøn transportpolitik 2 side 7 Transportsektorens afgifter 3 Kilde: Nøgletal

Læs mere

En bæredygtig transportplan for Danmark

En bæredygtig transportplan for Danmark En bæredygtig transportplan for Danmark - et idékatalog fra Danmarks Naturfredningsforening En bæredygtig transportplan der omsættes til handling! Trafikarbejdet i Danmark er støt stigende og forårsager

Læs mere

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Nordjydernes trafikale trængsler November 12, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser: 24. april 2009 Højere hastighed og klima Susanne Krawack og Martin Lidegaard Hastigheden på de danske veje har en signifikant betydning for transportsektorens udledning af CO2. Alligevel har det ikke været

Læs mere

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning Pressemødet kl. 16.00 Havreholm den 10. januar 2007 Infrastrukturkommissionen Det talte ord gælder Transportminister Carina Christensens tale om regeringens modtagelse af infrastrukturkommissionens betænkning

Læs mere

En grøn reform af bilbeskatningen

En grøn reform af bilbeskatningen En grøn reform af bilbeskatningen DE DANSKE BILIMPORTØRER 2 Forord Danmark har en gammel bilpark med forældet teknologi, og det skyldes i høj grad registreringsafgiften. Registreringsafgiften sætter nemlig

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer

Forslag til folketingsbeslutning om kommunal adgang til at indføre trafikbetalingssystemer 2007/1 BSF 12 (Gældende) Udskriftsdato: 18. juni 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF), Morten Homann (SF), Kamal

Læs mere

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV

13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 MÅDER ITS KAN REDUCERE TRÆNGSEL, FORBEDRE MILJØET OG REDDE MENNESKELIV 13 EFFEKTIVE ITS TILTAG ITS DANMARK er en uafhængig netværksorganisation, der samler danske interessenter indenfor ITS. Organisationen

Læs mere

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009

Sjællandsprojektet. Møde 16. juni 2009 Sjællandsprojektet Møde 16. juni 2009 60.000 30.000 0-2.000 2-5.000 5-30.000 Hovedpointer fra borgmester-interviewene Regional udvikling Del af en stærk Metropol med regionale forskelle Nye regionale konkurrenceparametre

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug

Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug 2015/1 BSF 162 (Gældende) Udskriftsdato: 27. februar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 1. april 2016 af Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL) og Søren Egge Rasmussen

Læs mere

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk

Mobilitet i København TØF 7.10.2014. Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Mobilitet i København TØF 7.10.2014 Per Als, Københavns Kommune, Økonomiforvaltningen, pal@okf.kk.dk Metro til Sydhavnen og udbygning i Nordhavn Aftale mellem Staten og Københavns Kommune af 27. juni 2014

Læs mere

50 procent flere skal med busserne i 2019

50 procent flere skal med busserne i 2019 NOTAT, Danske Regioner 30-10-2009 50 procent flere skal med busserne i 2019 Danske Regioner foreslår, at regeringen sætter som mål, at bustrafikken i 2019 skal være vokset med 50 procent. Det er 10 år

Læs mere

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet

Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport. Susanne Krawack Trekantområdet Fremtidens Trafikudvikling - med fokus på persontransport Susanne Krawack Trekantområdet Drivkræfterne bag. Trafikstigning Større forbrug Flere biler DK: 360 biler/1000 indb. S og D: 550 575 biler/ 1000

Læs mere

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri

Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Rejsevaneændringer i Rambøll og Dansk Industri Undersøgelse af ændrede rejsevaner for medarbejdere i Rambøll og DI ved flytning til nye kontorer i Ørestad Metroselskabet, juli 2011 1 Baggrund I august

Læs mere

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014

Passagervækst i den kollektive trafik. Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 Passagervækst i den kollektive trafik Merete Høj Kjeldsen De Økonomiske Råds Sekretariat 31. marts 2014 De Økonomiske Råd Det Økonomiske Råd Det Miljøøkonomiske Råd Formandskabet De fire vismænd Sekretariatet

Læs mere

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune

Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Arbejde-Bolig-Cykel-projektet i Aalborg Kommune. Civilingeniør Henrik Nyrup, Aalborg Kommune Indledning. I Regeringens Transporthandlingsplan fra 1993 "Trafik 2005" fremhæves cyklen som et miljøvenligt

Læs mere

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser

Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Sammenfatning af resultat af to holdningsundersøgelser Dette bilag indeholder en sammenfatning af resultater af to holdningsundersøgelser, som er gennemført i forbindelse med idé-debatten om trafikplan

Læs mere

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet

Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet rafik Regional Udviklingsplan 2012 Regionens og kommunernes opgaver på trafikområdet På det kollektive transportområde har kommunerne og regionerne en vigtig rolle som trafikindkøber. Movia er Danmarks

Læs mere

KATTEGAT- FORBINDELSEN

KATTEGAT- FORBINDELSEN TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGAT- FORBINDELSEN SAMMENFATNING OKTOBER 2012 2 TRAFIKAL VURDERING AF KATTEGATFORBINDELSEN FORORD Mange spørgsmål skal afklares, før Folketinget kan tage endelig stilling til

Læs mere

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde

Miljø- og klimaperspektivet i Infrastrukturkommissionens arbejde Miljø- og klimaperspektivet i s arbejde seminarium den 7 december i Helsingborg www.infrastrukturkommissionen.dk sammensætning og ramme Nedsat på baggrund af beslutning i den danske regering i august 2006

Læs mere

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics

Den alternative trængselskommission. .. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne. Vibeke Forsting, COWI Economics Den alternative trængselskommission.. eller et bud på hvordan vi også kan løse trængselsproblemerne Vibeke Forsting, COWI Economics 1 Disposition Agenda 1. Definitioner og fakta om trængsel 2. Et tanke-eksperiment

Læs mere

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen!

Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! 1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 Sammenfatning af den nationale cykelstrategi 2014: Danmark op på cyklen! Side 1/6

Læs mere

Transportsektorens største udfordringer - Mangel på viden eller politisk vilje?

Transportsektorens største udfordringer - Mangel på viden eller politisk vilje? Aalborg Universitet 24. august 2015 Transportsektorens største udfordringer - Mangel på viden eller politisk vilje? SO 2 NO x CO Antal støjbelastede boliger i Danmark 2012 sammenlignet med 2007 (=100)

Læs mere

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet

NOTAT. Projekt om rejsetidsvariabilitet NOTAT Dato J. nr. 15. oktober 2015 2015-1850 Projekt om rejsetidsvariabilitet Den stigende mængde trafik på vejene giver mere udbredt trængsel, som medfører dels en stigning i de gennemsnitlige rejsetider,

Læs mere

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk)

(Trafikale Udfordringer i Hovedstadsområdet kan downloades på www.trm.dk) Udkast 4. juni 2007 HANDOUTS TIL PRESSEN Henvendelse Jesper Damm Olsen Pressechef Telefon 33 92 43 02 jdo@trm.dk www.trm.dk Trængsel Hastigheden på banenettet i top Til trods for stor opmærksomhed omkring

Læs mere

Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: Movia Bestillerkonference 12. maj 2011

Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: Movia Bestillerkonference 12. maj 2011 Tetraplan (passagereffekter) Incentive Partners (økonomi) Lykke Magelund: lm@tetraplan.dk Seks bilag findes på www.regioner.dk Det vil jeg snakke om - Mest om passagereffekter lidt mindre om økonomi Baggrund

Læs mere

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk

NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk NOAH-Trafik Nørrebrogade 39 2200 København N www.trafikbogen.dk http://noah.dk noahtrafik@noah.dk Kbh. 29. september 2012 Til Trængselskommisionen og Transportministeriet Vedrørende: TRÆNGSELSINDIKATORER

Læs mere

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt

Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Copenhagen Trafikcharter Nordeuropas trafikale knudepunkt Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne inkl. kommuner], der under

Læs mere

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig

Den nye S-bane. Trafikministeriet. Bedre. Tryggere. Hurtigere. Mere miljøvenlig Den nye S-bane Bedre Tryggere Hurtigere Mere miljøvenlig Trafikministeriet 1 1 2 Det skal være hurtigere og mere komfortabelt at benytte den kollektive trafik, så flere skifter bilen ud med tog og bus.

Læs mere

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger

Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Fremtidens transport Infrastrukturkommissionens anbefalinger Indlæg ved Birgit Aagaard-Svendsen, Formand for Infrastrukturkommissionen 1 års konference for Infrastrukturkommissionens rapport 1 Visionen

Læs mere

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport

Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport Region Hovedstaden Mobilitetsplaner Hovedrapport 14. marts 2014 TVO/IH INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 PILOTPROJEKTET... 4 POTENTIALER OG UDFORDRINGER... 5 OVERFLYTNING TIL CYKEL... 6 OVERFLYTNING

Læs mere

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet

Restriktioner i byerne øger co2-udslippet Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Restriktioner i byerne øger co2-udslippet AF ERHVERVSPOLITISK KONSULENT RUNE NOACK, RUN@DI.DK En række af de største kommuner har indført restriktioner på levering

Læs mere

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT

GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT TRAFIKCHARTER GREATER COPENHAGEN TRAFIKCHARTER NORDEUROPAS TRAFIKALE KNUDEPUNKT Fokuseret Vækstdagsorden er et interessefællesskab mellem de 46 kommuner og de to regioner i Østdanmark [og Region Skåne

Læs mere

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI

DI og bilafgifter. Michael Carlsen, DI 04 05 10 DI og bilafgifter Michael Carlsen, DI Omlægning af bilafgifter: Hvad ville regeringen i dec. 2008? " Regeringen vil fremsætte lovforslag i folketingssamlingen 2009-10 med henblik på at indføre

Læs mere

Vejen til grøn biltrafik

Vejen til grøn biltrafik Vejen til grøn biltrafik Det Radikale Venstres folketingsgruppe, januar 2010 Vejen til grøn biltrafik Radikale Venstre vil skabe en grønnere trafik i Danmark. Vi vil reducere bilernes CO2- udledning med

Læs mere

15.1 Fremtidens buskoncepter

15.1 Fremtidens buskoncepter Bestyrelsesmødet den 25. oktober 2012. Bilag 15.1 Sagsnummer Sagsbehandler MLL Direkte 36 13 15 05 Fax - MLL@moviatrafik.dk CVR nr: 29 89 65 69 EAN nr: 5798000016798 5. oktober 2012 15.1 Fremtidens buskoncepter

Læs mere

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner

Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Fakta om økonomi November 216 Investeringer i SKAT kan styrke de offentlige finanser med flere milliarder kroner Over de seneste ti år er ressourcerne i SKAT faldet markant, hvilket har medført, at der

Læs mere

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes?

Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Hvor meget kan den daglige transport mellem bolig og arbejde påvirkes? Af Per Thost RAMBØLL NYVIG a/s RAMBØLL er en rådgivende koncern med ca. 2.000 ansatte, hvoraf ca. 1.0 arbejder på 4 adresser i Hovedstadsområdet:

Læs mere

Et sammenhængende Nordjylland

Et sammenhængende Nordjylland Udvikling af digitale løsninger med intelligente trafiksystemer, som sikre fleksibilitet, øger landsdelens sammenhængskraft og medvirker til aktivt samspil mellem by og land Råmateriale Session 1 Fra Strategi

Læs mere

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig.

Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Røde og fra interessentmøde den 2. juni 2008 Essensen fra 1. møde i interessentgruppen: Flere nævnte i deres gennemgang af de røde og grønne kort, at Politisk mod og vilje er vigtig. Ellers kan følgende

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Trafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006

Trafikdage Trafikale og miljømæssige effekter. Susanne Krawack TetraPlan A/S. 11. september 2006 1 Trafikdage 2006 Trafikale og miljømæssige effekter Susanne Krawack TetraPlan A/S 2 3 4 Trafikdage 2006 Modeller i København I alt 13 modeller er vurderet : Betalingsring Stor og lille En eller flere

Læs mere

Betalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag

Betalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag Betalingsringen i København - og andre målsætninger i det nye regeringsgrundlag Rasmus Gravesen, Tetraplan A/S, rg@tetraplan.dk NVF Strategisk Planering / 27. oktober 2011 / Side 1 Regeringsgrundlaget

Læs mere

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje

Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje Danskernes holdning til velfærdsteknologi og fremtidens ældrepleje november 2008 Resumé Hvis vi skal sikre vores fælles velfærd på langt sigt, står vi i dag over for store udfordringer og vigtige valg.

Læs mere

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015

argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 5 argumenter der skal få Aalborg Letbane på Finansloven igen Version 1. oktober 2015 1. Regeringen bryder en klar aftale om Aalborg Letbane noget lignende er aldrig før set i Danmark 2. Aalborg Letbane

Læs mere

Bilag 2, Frederikssundsruten

Bilag 2, Frederikssundsruten Bilag 2, Frederikssundsruten Januar 2013 Forventede effekter og evalueringsplan 1. Redegørelse for forventede effekter Realisering af ruten forventes at give en øget andel af cyklister på ruten i forhold

Læs mere

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH

SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH BUDSKABSKATALOG SUPERCYKELSTIER DEN KORTE VERSION PITCH Supercykelstier er et samarbejde mellem Region Hovedstaden og 22 kommuner om at skabe et net af cykelpendlerruter i høj kvalitet. Supercykelstierne

Læs mere

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER

FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER 1 FAIR FORDELING MINDRE FORURENING OG BILLIGE KLIMAVENLIGE BILER Socialdemokraterne og SF vil omprioritere fra: Kørselsafgift på 35 øre pr. kilometer på trafikerede veje med særligt trængselsgebyr i hovedstaden

Læs mere

CYKELPOLITIK for første gang

CYKELPOLITIK for første gang CYKELPOLITIK for første gang Planlægger Niels Jensen og planlægger Maria Helledi Streuli, Plankontoret, Vej&Park, Københavns Kommune. (nijen@btf.kk.dk/maste@btf.kk.dk). Københavns Kommune udgav i 2002

Læs mere

Danskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport.

Danskernes holdning til kollektiv transport. Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport. Danskernes holdning til kollektiv transport Undersøgelse af danskernes holdning til, brug af og tilfredshed med den kollektive transport. December 2014 Side 2 Indhold 1. Kære læser 3 2. Baggrund og målsætning

Læs mere

Dialog på arbejdspladserne

Dialog på arbejdspladserne August 2010 Dialog på arbejdspladserne Resume De tillidsvalgte har en klar berettigelse i virksomhederne og på arbejdsmarkedet. Opbakningen til systemet med tillidsvalgte på virksomhederne kommer fra både

Læs mere

RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne

RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne RejseApp kunne gøre en ende på motorvejskøerne Af Kronikører Torben Nøhr, Iben Koch og Kjeld Bussborg. Ingeniøren, mandag 06. feb 2012 kl. 12:58 Torben Nøhr er teknik- og miljødirektør i Køge Kommune,

Læs mere

CO 2 -tiltag her og nu

CO 2 -tiltag her og nu For en bæredygtig transport CO 2 -tiltag her og nu Citylogistik og grøn transport v/dorte Kubel, civilingeniør Agenda Hvad er grøn transport? Grøn Transportvision DK CO2 og luftforurening i byer Virkemidler

Læs mere

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007

TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 1 TRAFIKUNDERSØGELSE 2006/2007 BALLERUP KOMMUNE BORGERPANELET UDARBEJDET AF: PROMONITOR JANUAR 2007 2 3 Indhold Om undersøgelsen... 4 Husstandens transportmidler... 5 Afstande i den daglige transport...

Læs mere

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler

Regionsanalyse Sydjydernes trafikale trængsler January 20, 2010 Vækstkampagnen Danmark som udviklingsland DI lancerer i efteråret 2010 vækstkampagnen Danmark som udviklingsland. Det overordnede formål med kampagnen er skabe synlighed om Danmarks vækstudfordring.

Læs mere

Klima og transport. Susanne Krawack

Klima og transport. Susanne Krawack Klima og transport Susanne Krawack To analyser 1. indfasning af forskellige alternative teknologier og trafikale virkemidler i transportsektoren - modelberegninger på klimakommissionens model 2. skatter

Læs mere

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark

Mulighederne med ITS. Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark Mulighederne med ITS Ved Jens Peder Kristensen, KeyResearch, Næstformand i ITS Danmark ITS er ITS = Intelligente Transport Systemer Fælles betegnelse for computerstøttede teknologier der anvendes inden

Læs mere

Danmark som grøn vindernation

Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation Danmark som grøn vindernation En gennemgribende omstilling af det danske samfund skal skabe en ny grøn revolution. Vi skal skabe et grønt samfund baseret på vedvarende energi,

Læs mere

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle.

En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at pendle. N O T A T Pendlingstiden er uændret selvom vi pendler længere En ny analyse fra Danske Regioner viser, at den gennemsnitlige pendlingsafstand er steget, samtidigt med at vi næsten bruger samme tid på at

Læs mere

Vejdirektoratets planer for ITS

Vejdirektoratets planer for ITS Vejdirektoratets planer for ITS Vej- og trafikchef Charlotte Vithen Udvikling i trafikken Motorvejsnettet afvikler en stadig større andel af trafikken Stigende trafik har ført til trængsel og fremkommelighedsproblemer

Læs mere

At bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne sender en ansøgning om puljemidler til at gennemføre et 3-årigt forsøg med direkte busser

At bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne sender en ansøgning om puljemidler til at gennemføre et 3-årigt forsøg med direkte busser Politisk dokument uden resume Sagsnummer Bestyrelsen 10. september 2009 CLA 14 Pilotforsøg med direkte busser Indstilling: Direktionen indstiller, At bestyrelsen tiltræder, at Movia og regionen/regionerne

Læs mere

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar

Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar TALEMANUSKRIPT Tale til Fossil Frie Thy konference den 28. februar Indledning I er med til at gøre en forskel Udfordringen i transporten Tak fordi jeg måtte komme og være en del af den 4. Fossil Frie Thy

Læs mere

Grøn transport i NRGi

Grøn transport i NRGi Grøn transport i NRGi Mobilitetsplan for NRGi Dusager Udarbejdet af VEKSØ Mobility og NRGi i februar 2012 I NRGi leverer vi hver dag bæredygtige løsninger til vores kunder, og vi arbejder naturligvis også

Læs mere

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen

Folketinget - Skatteudvalget. Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. /Lene Skov Henningsen Skatteudvalget SAU alm. del - Svar på Spørgsmål 93 Offentligt J.nr. 2006-518-0200 Dato: 19. December 2006 Til Folketinget - Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 93 af 30. november 2006. (Alm.

Læs mere

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET

ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET ITS OG SAMFUNDSØKONOMI STINE BENDSEN OG KASPER ROSENSTAND, VEJDIREKTORATET 2 DISPOSITION Baggrund og metode til samfundsøkonomisk analyse Hvad er Effektkataloget og hvorfor har vi det? Værdien af trafikinformation

Læs mere

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR

HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR HOVEDSTADSOMRÅDETS TRAFIKALE INFRASTRUKTUR SAMMENLIGNET MED 5 ANDRE NORDEUROPÆISKE REGIONER 2014 Hovedstadsregionen er en international metropol med afgørende betydning for væksten i Danmark Stor befolkningstilvækst

Læs mere

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om:

Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Vi har fulgt trængselskommissionens arbejde på sidelinjen og vi har et enkelt spørgsmål, som vi håber du også vil være bevidst om: Glemte I københavnernes mest anvendte transportform, som er næsten 50%

Læs mere

17. Infrastruktur digitalisering og transport

17. Infrastruktur digitalisering og transport 17. 17. Infrastruktur digitalisering og transport Infrastruktur Infrastruktur er en samlet betegnelse for de netværk, der binder samfundet sammen. En velfungerende infrastruktur er et vigtigt fundament

Læs mere

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise.

Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i lyset af udfordringerne fra klima krisen og den kommende oliekrise. rafikal ænke ank Civ. ing. Palle R Jensen Forhåbningsholms Alle 30 1904 Frb. C. (+45) 3324 7033 prj@ruf.dk PRESSEMEDDELELSE Dato: 4-1-08 Danmarks trafikale infrastruktur bør ændres grundlæggende set i

Læs mere

Citydistribution i ydertimerne. Finn Zoëga, sektionsleder, logistik

Citydistribution i ydertimerne. Finn Zoëga, sektionsleder, logistik Citydistribution i ydertimerne Finn Zoëga, sektionsleder, logistik Transport og Logistik Citydistribution i ydertimerne København, Aarhus, Odense og Aalborg Et projekt, delvis finansieret af Center for

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift

Forslag til folketingsbeslutning om ændring af registreringsafgiften til en grøn bilkøbsafgift 2007/1 BSF 11 (Gældende) Udskriftsdato: 26. december 2016 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 11. oktober 2007 af Morten Homann (SF), Poul Henrik Hedeboe (SF), Anne Grete Holmsgaard (SF)

Læs mere

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor

VARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030

Læs mere

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn.

DTU Transport. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje. Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Infrastrukturkommissionen: Mere end Motorveje Oli B.G. Madsen Professor, dr.techn. Copyright DTU Transport 2008 Hvad er DTU Transport CTT = Center for Trafik og Transport på DTU DTF = Danmarks TransportForskning

Læs mere

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune

Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Transport i klimaplanen Hanne Hansen Wrisberg, Rambøll Annette Kayser, Københavns Kommune Baggrund og formål: El, varme og transport er skyld i det største CO2-udslip i Danmark og flere og flere kommuner

Læs mere

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne

Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne Transportministeriet Kommissorium for strategisk analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland 30. april 2009 I Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 mellem regeringen, Socialdemokraterne,

Læs mere

Analyse 8. januar 2015

Analyse 8. januar 2015 8. januar 2015 Lavere satser på Storebæltsbroen giver god mening Af Jens Hauch Aktuelt har Venstre foreslået, at der skal indføres en pendlerrabat på 40 pct. på Storebæltsbroen. Reaktionen fra regeringspartierne

Læs mere