Identificering af faresignaler for frafald og metoder til forebyggelse af denne
|
|
- Elias Ejvind Holmberg
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Identificering af faresignaler for frafald og metoder til forebyggelse af denne Undersøgelserne viser, at der er følgende hovedårsager til frafald: Fejlplacering af kursister medfører, at de får det svært fagligt. Andre faktorer er, at kursisternes personlige, økonomiske eller sociale problemer er så store, at de ikke magter deltagelse i undervisningen. Disse observationer er velkendte og dokumenterede. Det nye i projektet er, at den opmærksomhed, der er omkring kursisternes problemer og adfærd, bliver brugt til at afhjælpe situationen. Projektet har vist, at en samlet indsats og bevidsthed på alle kursisternes problemer, fra ledelsen, til lærerne og studievejledningen/coach/skolepsykolog, niveauer i forhold til giver gode resultater som f.eks. flere afleverede skriftlige opgaver, mindre mistrivsel og mindre fravær. Projektet har afprøvet forskellige metoder til forebyggelse, som bliver beskrevet i det følgende. VUC Hvidovre / Amager Læringsmiljøet på VUC Hvidovre-Amager har jf. koordinator og leder i projektperioden ændret sig ved, at der er et væsentligt større fokus på relationerne mellem lærere og kursister og mellem kursisterne. Gennem introforløbene bliver der skabt relationer, som er med til at motivere og fastholde kursisterne, og som giver lærerne et bedre grundlag for at håndtere udfordringer i det sociale klasserum i løbet af året og for at støtte kursister, som er frafaldstruede. På de hold, der undervises af en af kernedeltagerne, er de sociale og personlige relationer yderligere styrket gennem lærernes arbejde med coaching og coachende metoder. Læringsmiljøet i kernedeltagernes timer er også ændret gennem anvendelsen af Cooperative Learning, som styrker det sociale miljø, motiverer kursisterne og får dem til at arbejde mere aktivt med stoffet. På VUC Hvidovre-Amager er der arbejdet med at udvikle metoder til at identificere faresignaler for frafald, og når en kursist identificeres som frafaldstruet, reagerer lærerne anderledes end tidligere. Hvor de indtil for nylig relativt hurtigt overlod arbejdet til studievejledningen, har de nu delt ansvaret mellem lærergruppen og studievejledningen. Denne ændring er mest markant på AVU, idet HF har en veletableret tutorordning. Det nye består i, at der i lærerteamene afholdes to møder med grundig gennemgang af samtlige kursister og af de til rådighed værende socialpædagogiske handlemuligheder i forhold til de frafaldstruede. Det kan være i form af en samtale med en bestemt lærer, tilbud om flytning til andet hold, ordning med klassekammerat om at bruge hinanden som makkere, decideret mentorordning etc. Lærere med coaching-kompetencer har her en særlig rolle at spille. Efter afholdelse af 2. møde aftaler teamkoordinatoren møde med holdets vejleder og overdrager erfaringer og status til denne. Herefter vil studievejledningen overtage hovedparten af de samtaler, som skal foregå med frafaldstruede kursister, ligesom de vil underrette lærerne om, hvordan arbejdet skrider frem. Dette betyder ikke, at lærerne fremover ikke fortsat kan og vil optræde som mentorer, have samtaler mv., men at studievejledningen, i forhold til alvorligere samtaler, nu vil have hovedansvaret.
2 VUC Lyngby Læringsmiljøet på VUC Lyngby har jf. koordinator og leder i projektperioden ændret sig ved, at undervisningsrummet er blevet åbnet op. Det er banebrydende, at der er flere lærere (eller ledere) til stede i undervisningslokalet, og at de tilstedeværende efterfølgende giver feedback til hinanden med henblik på udvikling og forbedring af læringsrummet. Det giver et særligt fokus på elementerne i undervisningen. Dette fokus alene er med til at flytte organisationen og læringsrummet. Dog kan de ikke sige, at læringsrummet har ændret sig på en bestemt måde: Lærerne har stadig deres personlighed og deres undervisningsstil, som respekteres og udfordres. Så hvis de skal pege på et element, der er med til at flytte læringsmiljøet, er det observation og feedback efter de særlige strukturer. VUC Lyngby har haft Steen Beck tæt knyttet til projektet, og han har skrevet en lille rapport om projektet og læringsrummet, som også beskriver nogle af disse ting. Han peger på en udviklingsmulighed, nemlig om de fremover kan arbejde mere med didaktisk innovation forstået på den måde, at de skal prøve at skabe nogle helt nye læringsrum, hvilket ikke er sket så meget i projektet der har mere været tale om udvikling af det eksisterende læringsrum. På VUC Lyngby er der arbejdet med at udvikle metoder til at identificere faresignaler for frafald gennem kollegial observation og feedback. De kan ikke pege på mange nye frafaldssignaler, men de er blevet mere bevidste om at reagere, når en kursist er fraværende. De mener, at en tidlig indsats er med til at forebygge frafald. Men der kan jo være andre signaler som viser, at en kursist er frafaldstruet, f.eks. ved påfaldende adfærd, manglende aktivitet i undervisningen mv. Når en kursist identificeres som frafaldstruet, reagerer lærerne anderledes end tidligere ved meget hurtigt at tage kontakt til kursisten. Her handler det igen om at danne en relation til kursisten. Det kan være små ting som en sms, en kort samtale eller lignende. Deltagelse i dette projekt har været med til at skabe en større opmærksomhed på frafaldstruede kursister. I første omgang er det læreren, der indgår i relation til kursisten, hvis der er problemer. Men hvis dette ikke hjælper eller ikke er nok, tager studievejlederen på lærerens opfordring kontakt til kursisten med henblik på at få en samtale med kursisten om, hvordan kursisten bedst kan fortsætte med sin uddannelse. Derudover har de også tutorer, der taler studiekompetence med kursisterne, en studiecoach, der kan coache kursisten til bedre studievaner, samt pædagogisk-psykologisk vejledning (i mindre omfang), hvor kursister kan få hjælp til at komme i gang med evt. behandlingskrævende forløb. Alt sammen med henblik på at sikre kursisterne de bedst mulige studievaner og muligheder for at gennemføre.
3 VUC Nordsjælland HF-afdelingen Læringsmiljøet på HF & VUC Nordsjællands HF afdeling har jf. koordinator og leder i projektperioden ændret sig ved at det nu er tydeligt, at der ift. læringsmiljøet er kommet en eksplicit socialpædagogisk bevidsthed. Her har særlig Dorte Ågårds input bidraget til et fælles sprog og en fælles forståelse af det socialpædagogiske arbejde, der ligger hos underviseren. Dorte Ågårds tanker og undersøgende metoder har særligt sat en ny dagsorden i HF2-klasseteams og har herfra spredt sig til den øvrige lærergruppe gennem videndeling på HF-møder, i faggrupper og i øvrige samarbejdskonstellationer. Også oplæggene om kursisttypologi ved Steen Bech har sat sig sine vigtige spor i lærernes faglige og socialpædagogiske tilgang til kursisterne. Lærerne har taget redskabet til sig, men i bearbejdet form, som det bedst har givet mening for de enkelte lærere og lærerteam at anvende det. Således har lærerne fået et fælles begrebsapparat omkring kursisttyper, og tankegangen spiller en vigtig rolle i lærernes møde med de enkelte hold og kursister. Den strategiske italesættelse af mål og retning, som ledelsen mødte gennem oplæg fra Hansenberg, har været betydningsfuld og har ført til en række konkrete ledelsesmæssige tiltag af væsentlig betydning for læringsmiljøet for ledelse, organisation, kursister og lærere som fx processen omkring kodeks for god ledelse, kodeks for god pædagogik/kodeks for den gode underviser. Der har fra starten af projektet været fokus på skolens gennemførelsespolitik, og den tydelige eksplicitte italesættelse af projektets fokus på gennemførelse har været afgørende for lærernes og vejledernes øgede viden om, hvordan man bedst spotter frafaldstruede kursister. Lærere og vejledere har i højre grad fået et fælles begrebsapparat, lærerne handler mere hensigtsmæssigt og har fået flere redskaber. Projektets fokus på gennemførelse har ført til, at HF-vejlederne, med de seneste tiltag i organiseringen på området, har delt alle HF-hold imellem sig og hele tiden løbende har fokus på de hold, som de er ansvarlige for, med henblik på at spotte uheldige fraværsmønstre, som de så hurtigt kan sætte ind overfor. Det betyder, at de har forenklet og effektiviseret indsatsen overfor fravær på den måde, at det ikke er op til lærerne at opfange faresignalerne vedrørende fravær og herefter kontakte en vejleder (måske for sent, fordi lærerne i forvejen har mange andre vigtige opgaver, der skal prioriteres). Lærerne kan nu i stedet for koncentrere sig om at handle i forhold til de faglige og socialpædagogiske udfordringer, kursisterne har, mens vejlederne tager hånd om selve fraværet. Herudover får kursisterne nu via deres web-dagbog en gul advarselslampe, når fraværet i de enkelte fag når op på 10 % af den planlagte undervisning. Vejlederne kontakter disse kursister og følge dem tæt via vejledningssamtaler og kommunikation til kursistens lærere eller kerneteamet for HF2-kursisernes vedkommende. Når en kursist nærmer sig rødt varsel ved 20 % fravær af den planlagte undervisning, inddrager vejlederen HF-inspektoren med henblik på at kvalificere, om kursistens retssikkerhed er tilgodeset. Vejlederen sparrer
4 eventuelt med inspektorerne om det videre forløb. Støttemuligheder og strukturelle muligheder udarbejdes i samarbejde med inspektorerne, men det er vejlederne, der har beslutningskompetencen. Den nye vejledningsstruktur og de enkle mekanismer gør, at vejlederne følger kursisternes fravær tæt og kan iværksætte en hurtig indsats overfor den enkelte kursist. Ligeledes kan vejlederne spotte problemstillinger vedrørende fravær på et hold i en tidlig fase og sammen med læreren gå i dialog om mulige indsatser på holdet. Herudover har vejlederne fokus på at sammenligne holdtyper og tænke i nye tilrettelæggelsesformer via en ny struktur, som afprøves i Helsingørafdelingen. Her sammenlignes fravær, frafald og karakterer for at identificere mulige sammenhænge mellem tilrettelæggelser og fravær og frafald. De vejledere, der har arbejdet med WATCH har udviklet en mere effektiv visitationsfase, og med de nye planlagte tiltag i forhold til visitation til WATCH forventes en optimering af visitation, gruppevejledningsforløb og de opnåede resultater i forhold til fastholdelse af frafaldstruede kursister. HF-vejlederne har som beskrevet ovenfor opgaven at være tæt på kursisterne og igangsætte en hurtig indsats overfor frafaldtruede kursister eventuelt i samarbejde med lærer og inspektor. HF-vejlederne står desuden for WATCH-konceptet. Kursistmedarbejderen har fokus på kursisternes trivsel og tilbyder samtaler, vejledning i forhold til kursistens hele liv, coachingforløb mv. Ledelsen faciliterer og rammesætter kompetenceudvikling, videndeling samt mere lærertid med kursisterne og arbejder ud fra en målsætning om at udøve ledelse tæt på.
5 VUC Nordsjælland AVU-afdelingen Italesættelsen af god undervisning har ændret sig fra at være en næsten udelukkende faglig diskussion til en diskussion med stort fokus på det relationelle arbejde, variation i undervisningen og differentiering, som tilgodeser forskellige kursisttyper. Lærerne er optagede af at videndele og at tale højt om kursisternes læring, så der er tale om en klar kulturændring ved møder, i frokostpausen mv. Samtalen handler i højere grad om læring end om den administrative og den fagfaglige del af lærernes arbejde. Videndelingskulturen er særligt vokset frem i den største af de tre afdelinger. Når en kursist identificeres som frafaldstruet reagerer lærerne, alt efter problematikken, ved at bede vejledere eller kursistmedarbejderen om at tage kontakt til kursisten. Denne praksis er blevet kvalificeret i løbet af projektperioden. Tidligere var det kun dele af lærergruppen, der udøvede denne praksis og så nødvendigheden af, at de handlede. Der er i projektperioden kommet fokus på vigtigheden i, at alle lærere tager opgaven på sig som dem, der har den daglige kontakt med kursisterne. De tre AVU-ledere har udarbejdet en fælles beskrivelse af arbejdsgangene omkring reaktioner i forbindelse med kursisternes manglende studieaktivitet og gjort en stor indsats for, at arbejdsgangene virkeliggøres hos alle lærere. Vi har fået nye muligheder via kursistmedarbejderen for at støtte kursisterne i forhold til gennemførelse af deres uddannelse. Kursistmedarbejderen har fokus på de sider af det relationelle og coachende arbejde i forhold til kursisterne, som lærere og vejledere ikke har mulighed for indenfor deres nuværende arbejdsrammer.
6 VUC Vestegnen Læringsmiljøet på Vestegnene VUC & HF har jf. koordinator og leder i projektperioden ændret sig ved at bevidstheden og kompetencerne i at anvende forskellige modeller af kursistypologier og identifikationsmetoder som grundlag for styrket didaktik og pædagogik, har udviklet sig. De aktionsplaner som de deltagende lærere har lavet i forbindelse med projektet, samt muligheden for coaching har øget bevidstheden hos de enkelte deltagere i projektet om vigtighed af hvor meget deres lærerolle har betydning for og hos den enkelte kursist. De sociale og relationelle kompetencer er kommet mere i fokus. Ligeså vel som at der er kommet et meget større fokus på evalueringsarbejdet både på de enkelte hold, men også for de enkelte fag. Dette er ligeledes med til at styrke kursisternes tilstedeværelse og bevidstgøre deres egen rolle i læringsmiljøet. På Vestegnens VUC & HF har arbejdet med at udvikle metoder til at identificere faresignaler for frafald gjort, at lærerne, på grund af den samlede viden og erfaring med kursisttypologier, klasserumsledelse og ikke mindst de øgede kompetencer i relationer, er blevet bedre til at afkode frafaldstruede kursister. Dette medfører en større målrettet indsat over for den enkelte truede kursist med både lærer- og tutorsamtaler, og ikke mindst et øget samarbejde med studievejlederne. Nogle lærere er begyndt at bruge studiemakkere, Buddies, som et led i forebyggelsen af fravær og frafald. Det går ud på at forpligte kursisterne til at hjælpe hinanden med at komme i skole, sende sms ved fravær, eller ringe til den/dem, der ikke dukker op. Det er dog stadig primært lærere og studievejledere, der har det daglige ansvar over for den enkelte kursist. Alle lærere på Vestegnen er tilknyttet lærerteam. De er tutorer for et antal kursister. På teammøder bliver der talt om de frafaldstruede kursister og på disse teammøder er der tilknyttet en vejleder, som følger op. Alle kursister får en eller flere samtaler med både deres tutor og med deres vejleder. Ofte også med den lærer, i hvis fag, det kniber med at komme til timerne. Resultaterne af holdevalueringerne bliver fulgt op af en PAM, og der er tilknyttet coaches til de enkelte hold, som kan tage hånd om hold og lærere hvis det skulle være nødvendigt. Hermed skulle der gerne kommet et øget fokus på, hvor der kan sættes ind, hvis der er noget, der ikke fungere optimalt i de enkelte klasser bl.a. i forhold til klasserumsledelse. Fagevalueringerne er knyttet til de enkelte fag og kursister, og skal hjælpe kursistener med at sætte fremtidige læringsmål. Dette skulle gerne hjælpe den enkelte til at forstå vigtigheden i at fortsætte uddannelsen, og dermed i sidste ende også hjælpe til at fastholde eventuelt frafaldstruede kursister.
7 VUF AVU-afdelingen Jf. koordinator/leder, har læringsmiljøet på VUFs AVU-afdeling i projektperioden ændret sig, særligt i projektklasserne. Dette er blandt andet sket ved, at der er arbejdet med systematisk kursistkontakt såvel omkring den faglige læring som om andre sociale og personlige forhold. Dette er konkret sker gennem tre årlige kursistinterview, hvor uddannelsesforløbet drøftes med en lærer. Kursistinterviewene foretages ud fra en spørgeguide, som er udarbejdet af tre kernedeltagere i projektet. Interviewene giver læreren indsigt i kursister med særlige problemstillinger, som skal adresseres, for at kursisterne kan profitere af og gennemføre deres forløb. Ved det afsluttende teammøde i projektet i juni 2014 gav flere af lærerne udtryk for, at alene det at afholde interviewene havde etableret et fællesskab kursister og lærere imellem og styrket kursisternes opmærksomhed på hinanden og på holdet som sådan. Lærerne er gennem interviewene blevet opmærksomme på, at mange kursister har brug for opmærksomhedstræning for at kunne profitere af undervisningen. Dette vil der blive arbejdet videre med i 2014/15. Gennem anvendelsen af de beskrevne kursistinterview er der på VUFs AVU-afdeling arbejdet med at identificere faresignaler for frafald. Kursisternes italesættelse af oplevelser og hændelser, der kan føre til frafald, gør arbejdet med at understøtte deres forløb enklere. De angiver, hvad der kan føre til frafald, og også hvilke tiltag, der kan styrke kursisterne. Disse udsagn fungerer som pejlemærker for lærerne i deres arbejde med at understøtte kursisterne og agere, når der opstår fravær eller uhensigtsmæssig adfærd. Dette arbejde inkluderer over for en række kursister blandt andet en meget tydelig grænsesætning, så adfærd, der skader læringsforløbet, stoppes straks. Her tænkes på manglende accept af behov for arbejdsro i klasserummet, brug af mobiltelefoner, kommen og gåen ind og ud af rummet, for sent fremmøde på hyppig basis mv.
8 VUF GL-afdelingen Læringsmiljøet på VUFs GL-afdeling har jf. koordinator/leder i projektperioden hovedsageligt ændret sig i de klasser, som har projektteam. I disse klasser er læringsmiljøet ændret gennem følgende indsatser: Etablering af en klasserumskultur med imødekommende og anerkendende pædagogik. Herunder særligt fokus på at øge selvværdsfølelsen hos de stille kursister. Indsats med henblik på at transformere tilløb til en fejlfindingskultur, til en fællesskabskultur med konstruktiv adfærd. Dette er bl.a. sket ved at have fokus på at styrke det transkulturelle miljø, styrke det sociale ansvar, skabe og vedligeholde positive og sociale relationer via flere fælles oplevelser og italesætte vigtigheden af tryghed i klasserummet. Intensiv brug af studiesamtaler (enten som mentorsamtaler eller tutorsamtaler) med fokus på anerkendelse, vedholdenhed, struktureret planlægning og lektielæsning Etablering af et coachingklima i klassen (par-øvelser, CL-strukturer) Fokus på de sociale relationers betydning (empati, aktiv lytning, konstruktiv feedback) Fokus på undervisningsdifferentiering Alle indsatser har været givende for klassekulturen. På forskellig vis og i forskelligt omfang. Der er ikke tvivl om, at indsatser med direkte og markant fokus på de sociale relationer (fx mentorsamtaler, studiesamtaler og etableringen af en fællesskabskultur) er af største betydning. Lærernes indsats her er klart resultatet af deltagelsen i kurserne om konflikthåndtering, coaching og relationskompetence. På VUFs GL-afdeling er der arbejdet med at udvikle metoder til at identificere faresignaler for frafald gennem en intensiveret monitorering af elevernes/kursisternes tilstedeværelsesmønster og afleveringsfrekvens. Når en kursist identificeres som frafaldstruet, reagerer lærerne i projektteam anderledes end tidligere, idet der iværksættes en særlig intensiv indsats overfor eleven vha. hyppige studiesamtaler med brug af empati og med fokus på elevens særlige udfordringer og ageren i klasserummet. Et enkelt team har endvidere arbejdet med at indføre en kontrakt mellem elever med meget fravær og skolens ledelse, hvor projektteamet kunne indstille en elev til kontraktindgåelse med ledelsen som en sidste mulighed før udmeldelse. Tiltaget er imidlertid blevet forladt igen. Arbejdet med at forebygge frafald har været præget af de samme tiltag, som har været givende for klasserumskulturen. Det er ikke kun klasserumskulturen, som har nydt godt af tiltagene, men også frafaldsmønstret. Især i den klasse, hvor projektteamet har arbejdet som mentorer, er det tydeligt, at indsatsen har betydet, at elever er blevet i klassen trods særdeles vanskelige private forhold, og ikke alene har overlevet, men også har gennemført store skriftlige opgaver som Studieretningsprojektet og ATsynopsen og opnået meget flotte karakterer. Der har således været et lavere frafald end frygtet (på baggrund af elevernes private faktorer), og samtidig en øget kvalitet (øget niveau) i det skriftlige arbejde.
9 Arbejdet med de frafaldstruede elever og kursister på de nye måder er især foregået i projektteamene, og dette vil i det nye skoleår blive bredt ud i flere team i kraft af nyetableringen af team med sidemandsoplæring og coachingstøtte. Skolens setup i forhold til frafaldstruede elever og kursister bygger grundlæggende på den elektroniske monitorering (LudusWeb) af elevernes/kursisternes frafaldsmønster og afleveringsmønster. På henholdsvis stx- og hf-siden varetages monitoreringen af to personer på administrationskontoret, i samarbejde med klassernes studievejleder og klassernes team. På teammøderne - hvor studievejleder altid deltager - tages de frafaldstruede elever/kursister op, og det drøftes, hvad man kan sætte ind med og på hvilken måde i henholdsvis team og studievejledningen. I mere alvorlige tilfælde inddrages enten elevinspektor eller hfinspektor med henblik på opfølgende samtaler, hvor det afklares, hvordan eleven/kursisten med hjælp og støtte kan sænke sit fravær og genoptage arbejdet med fx skriftlige afleveringer.
Nye lærerroller på VUC Øget gennemførelse gennem social ansvarlighed
Nye lærerroller på VUC Øget gennemførelse gennem social ansvarlighed Bjarne Wahlgren, Kristina Mariager-Anderson & Sia Hovmand Sørensen Marts 2015 INDLEDNING 5 PROJEKTETS BAGGRUND 5 PROJEKTETS DYNAMIK
Læs mereNye lærerroller på VUC Øget gennemførelse gennem social ansvarlighed
Bjarne Wahlgren Kristina Mariager-Anderson Sia Hovmand Sørensen Nye lærerroller på VUC Øget gennemførelse gennem social ansvarlighed au AARHUS UNIVERSITET INDLEDNING 5 PROJEKTETS BAGGRUND 5 PROJEKTETS
Læs mereFastholdelsesstrategi
Fastholdelsesstrategi HF-afdelingen 2015-2016 Indholdsfortegnelse Indhold Støtte og fastholdelse... 3 Studiecentret... 3 Støtteforanstaltninger... 3 Læreren... 3 Studieaktivitet et element i fastholdelsesarbejdet...
Læs mereArtikel trykt i Voksenuddannelse nr. 112, marts 2015 Socialpædagogisk kompetence relationer rykker!
Artikel trykt i Voksenuddannelse nr. 112, marts 2015 Socialpædagogisk kompetence relationer rykker! Resultater fra et udviklingsarbejde om nye læreroller Af Bjarne Wahlgren, Kristina Mariager-Andersson
Læs mereNye lærerroller på VUC
Nye lærerroller på VUC Debat- og formidlingsseminar: Øget kvalitet gennem udvikling af voksenlæreres kompetence 22. maj 2012 1 Samarbejde mellem VUC Lyngby VUC Nordsjælland VUC Frederiksberg VUC Vestegnen
Læs mereCooperative Learning i voksenundervisningen
Cooperative Learning i voksenundervisningen Opfølgende evaluering af VUC-projektet Det samarbejdende klasserum Bjarne Wahlgren og Tinne Geiger København, november 2011 Indhold Indhold...2 Indledning...3
Læs mereResultat af holdevaluering 2012 på VUC Lyngby
Resultat af holdevaluering 2012 på VUC Lyngby 2 Er det første gang du skal evaluere undervisningen på dit hold elektronisk? Abs. Pct. Ja, det er første gang 904 37% Nej, jeg har allerede evalueret på et
Læs mereOpfølgningsplan. Baggrund: Problemstilling: Mål: 3-års erfaring med HF Uddannelsesfremmede unge. Dette bekræftes af xxx
Opfølgningsplan Baggrund: Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens velfærdssamfund. Der er i disse år et meget stort fokus på uddannelsessystemet og
Læs mereCamilla Brørup Dyssegaard, Ren Viden og Rambøll Management Consulting
Specialpædagogisk støtte og inklusion på ungdomsuddannelserne for personer med psykiske funktionsnedsættelser et indblik i resultaterne fra et systematisk litteraturstudie Camilla Brørup Dyssegaard, Ren
Læs mereHF og VUC Fredericia arbejder sammen med UU Lillebælt med det formål at få flere unge i gang med og igennem en uddannelse.
Maj 2017 1. Formål og mål med strategien Formålet med formulering og implementering af nærværende strategi er, at: Alle medarbejdere og ledere på HF og VUC Fredericia bliver bevidste om, hvordan de kan
Læs mereHandleplan for lavere fravær
2017 Handleplan for lavere fravær KBH SYD 01-08-2017 Handleplan for hvordan vi får lavere fravær på KBH SYD Ikrafttrædelse: 1. august 2017 Procedure til lærerne for at håndtere elever, der ikke retter
Læs mereStrategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC.
Strategi for fastholdelse af kursister ved Nordvestsjællands HF og VUC. Nordvestsjællands HF og VUC er i den samme situation som en række andre uddannelsesinstitutioner, nemlig at tilmeldingstallene ser
Læs mereFastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1
Fastholdelsesstrategi for VUC Skive-Viborg Ver. 1.1 1 1. Indledning De uddannelsespolitiske målsætninger om uddannelse til flere (95- og 60-procent-målsætningerne) stiller uddannelsesinstitutionerne over
Læs mereFastholdelsesstrategi, erhvervsgymnasiale uddannelser
Fastholdelsesstrategi, erhvervsgymnasiale uddannelser EUC Nord har stort fokus på skolens fastholdelsesstrategi med det formål at forebygge og mindske fravær og frafald på erhvervsgymnasiet. Det har stor
Læs mereFraværs- og fastholdelsespolitik fra august 2012
1 Fraværs- og fastholdelsespolitik fra august 2012 Fraværs- og fastholdelsespolitikken understøtter den del af skolens strategi, som omhandler fokus på, at den enkelte elev fastholdes og gennemfører uddannelsen.
Læs mereHVORDAN FASTHOLDER VI FLERE UNGE PÅ EUD?
HVORDAN FASTHOLDER VI FLERE UNGE PÅ EUD? HVAD SKAL VI TALE OM I DAG?» Forskningskortlægning kort fortalt» Hvad siger forskningen om fastholdelse? TAKE AWAYS» Brug forskning til serviceeftersyn» Tilpas
Læs mereSelvevaluering 2018 VID Gymnasier
Selvevaluering 2018 VID Gymnasier VID Gymnasiers undervisningsfaglige grundlag (se næste side) ligger til grund for udvælgelse af nedenstående 3 konkrete indsatser, som VID Gymnasier vil arbejde med i
Læs mereStrategi for inklusion. i Hørsholm Kommunes. dagtilbud skoler - fritidsordninger
Strategi for inklusion i Hørsholm Kommunes dagtilbud skoler - fritidsordninger 2013-2018 Indledning Børn og unges læring og udvikling foregår i det sociale samspil med omgivelserne. Børn og unge er aktive,
Læs mereKan Cooperative Learning i voksenundervisningen motivere til læring?
Kan Cooperative Learning i voksenundervisningen motivere til læring? - evaluering af VUC projektet Det samarbejdende klasserum om kursistudbytte og lærerkvalificering Praksisbaseret viden og videnbaseret
Læs mere1. Synlig læring og læringsledelse
På Roskilde Katedralskole arbejder vi med fem overskrifter for vores strategiske indsatsområder: Synlig læring og læringsledelse Organisering af samarbejdet omkring læring og trivsel Overgange i uddannelsessystemet,
Læs mereDet sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense
Det sociales betydning hvordan kommer vi tættere på kursisterne? - - oplæg til hf-konference torsdag d.3/4, 2014 i Odense ved Jytte Noer, Roskilde Gymnasium Dette dokument indeholder dels oplægget fra
Læs mereUdviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015
Udviklingsplan for Frederikssund Syd 2012 2015 Udviklingsplanen skal sætte et strategisk fokus og bruges som et dialogværktøj, der danner rammen for en fælles retning for Frederikssund Syd. Der er udmeldt
Læs mereUdviklingsplan/indsatsområder 2017/18
Søndre Skole Udviklingsplan/indsatsområder 2017/18 Indsatsområde Teamets samarbejde om varieret skoledag Innovation og entreprenørskab (21 skills) Motion & bevægelse USU Fysiske læringsmiljøer Målet for
Læs merePÆDAGOGISK STRATEGI. Ellebækskolen
PÆDAGOGISK STRATEGI Ellebækskolen Med den Pædagogiske Strategi beskriver Ellebækskolen den overordnede pædagogiske målsætning frem mod 2022. Den pædagogiske målsætning tager udgangspunkt i skolens værdigrundlag
Læs mereSKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM
SKOLEUDVIKLINGSPROJEKT OM KLASSERUMSLEDELSE PA A RHUS STATSGYMNASIUM Slutrapport 1/11-2014 GYMNASIELÆRER Er det bare noget man er? 1 Skoleudviklingsprojekt om klasserumsledelse på Århus Statsgymnasium
Læs mereHolddannelse i folkeskolens ældste klasser
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets
Læs mereFastholdelsesstrategi for VUC Hvidovre-Amager
Fastholdelsesstrategi for VUC Hvidovre-Amager Vedtaget på bestyrelsesmøde d. 26.marts 2012. 1 1. Indledning Uddannelse spiller en helt central rolle i den politiske debat om indretningen af fremtidens
Læs mereUMV-Handleplan på baggrund Trivselsmåling foråret 2017
UMV-Handleplan på baggrund Trivselsmåling foråret 2017 forfattet af trivselsudvalg, faglige leder elevgruppe fra elevrådet, december 2017 februar 2018 Elevrådet har på hver årgang med en spørgeguide spurgt
Læs mereFastholdelsesstrategi
Fastholdelsesstrategi 1. Indledning Uddannelse spiller en afgørende rolle i den politiske debat om fremtidens velfærdssamfund. Der er i disse år fokus på uddannelsessystemet og på værdien af uddannelse
Læs mereSYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG
SYDDANSK ERHVERVSSKOLE PÆDAGOGISK-DIDAKTISK GRUNDLAG Pædagogisk-didaktisk grundlag øget anvendelse af IKT og medier eleven i centrum social ansvarlighed et attraktivt læringsmiljø styrket differentiering
Læs mereHvordan bestiller man en Temapakke? Hvor kan man få yderligere information om Temapakker? Greve Kommune
Hvordan bestiller man en Temapakke? Bestilling af temapakker sker ved henvendelse til PPR mail: pprgreve@greve.dk, eller på telefon 43 97 84 44. Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Hvor kan man få yderligere
Læs mereKvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014
Kvalitetsplan for Høng Gymnasium og HF 2014 Kvalitetsplanen er udarbejdet foråret 2014. Den er resultatet af det kontinuerlige arbejde, der foregår på skolen med henblik på optimering og udvikling af væsentlige
Læs mereFPDG. Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag
FPDG Fælles pædagogisk og didaktisk grundlag 2019-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Faglige kompetencer og dannelse... 4 3. Pædagogiske og didaktiske principper... 6 4. God undervisning på
Læs merePædagogisk ledelse. Team. Kvalitet. Undervisning
Pædagogisk ledelse Målsætning 1 Team Målsætning 2 Kvalitet Elev Undervisning Differentiering Målsætning 3 Undervisningsmiljø Målsætning 4 De 4 målsætninger: I aftalen om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser
Læs mereStudie-og ordensregler
Studie-og ordensregler På VUC Roskilde tager vi i studie- og ordensregler udgangspunkt i gældende lovgivning samt de 4 værdier, som er udgangspunkt for VUC Roskildes værdigrundlag. Mangfoldighed: Fordi
Læs mereFASTHOLDELSES- POLITIK
FASTHOLDELSES- POLITIK 2018-2019 INDHOLD Indledning... 1 Formål og mål... 1 Resultatmål og evaluering for fastholdelse... 1 Skolemiljø... 2 Undervisning... 2 Vejledning... 3 Procedure ved manglende studieaktivitet...
Læs mereHvidovre Gymnasium & HF
Hvidovre Gymnasium & HF Hvad har vi gjort? Afholdt tre forløb for i alt 26 elever og kursister 1 for stx-elever (2.g) 1 for HF-kursister (2. HF) 1 blandet hold med deltagere fra 1.g og 2. g og 1. HF Hvert
Læs mereMobilitet baseret på en kompetencegivende undervisning, der er: 1. Overgange til uddannelse Mangfoldighed, profilering og differentiering (P)
VUC Århus Bestyrelsen BS 21 29.3. 2011 4. Strategiplan 2016: Forandring gennem forankring Indhold: I Værdigrundlag i prioriteret rækkefølge side 2 1. Faglighed 2. Udvikling 3. Åbenhed 4. Rummelighed II
Læs mereForskning: Sådan møder praksis de nye lærere.
Forskning: Sådan møder praksis de nye lærere. Af Lisbeth Lunde Frederiksen. Ph.d. Forsknings-og udviklingsleder VIA Profession og uddannelse Det er ikke uden betydning, hvordan praksis møder de nye lærere,
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
September 2018 Lokal handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionspolitik fra 2016, og på baggrund af skolernes udviklingsplan og de otte skolepolitiske mål.
Læs mereAntimobbestrategi for Ubberud Skole
Antimobbestrategi for Ubberud Skole Antimobbestrategien har til formål at forebygge mobning på Ubberud Skole ved at: - skabe og styrke gode og trygge fællesskaber mellem eleverne - gøre elever, lærere
Læs merePlan T inviterer til overleveringsmødet og mødet afholdes på elevens skole umiddelbart efter Plan T- opholdet.
Overleveringsmøde Vi oplever at elever, der har været på Plan T, kan have svært ved at vende hjem og bl.a. holde fast i gode læringsvaner, fortsætte arbejdet med nye læsestrategier, implementere it-redskaber
Læs mereAntimobbestrategi for Seden Skole. Gældende fra den Skoleåret 2017/18
Antimobbestrategi for Seden Skole Gældende fra den Skoleåret 2017/18 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi på Seden Skole? Formålet med antimobbestrategien er at: alle børn er glade for at gå
Læs mereFACILITATOR FOR STUDIEGRUPPER
Udarbejdet af studievejleder Anne Garcia & Bonnie Sørensen, november 2018 FACILITATOR FOR STUDIEGRUPPER OPSTART SEPTEMBER 2018 BAGGRUND Med baggrund i rapporten Fastholdelse af studerende i VIA Sundhed-
Læs mereGældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) Hvad vil vi med vores trivselserklæring?
Trivselserklæring for Mariager Skole Gældende fra den 1. august 2010 (tilrettet februar 2012) FORMÅL Hvad vil vi med vores trivselserklæring? Med vores trivselserklæring ønsker vi at skabe god trivsel
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole
Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 24. september 2018 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Formål: Vi ønsker, at alle elever trives og oplever et trygt læringsmiljø på.
Læs mereProjekt Nye Lærerroller, slutevaluering: Appendiks med oversigt over registerdata
Projekt Nye Lærerroller, slutevaluering: Appendiks med oversigt over registerdata Udvikling køn og alder HF Enkeltfag Andel af kursisterne, der er under 25 år VUC Hvidovre- 68 % 65 % 66 % 65 % 67 % VUC
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereFASTHOLDELSES- POLITIK
FASTHOLDELSES- POLITIK 2017-2018 INDHOLD Indledning... 1 Formål og mål... 1 Resultatmål og evaluering for fastholdelse... 1 Skolemiljø... 2 Undervisning... 2 Vejledning... 3 Procedure ved manglende studieaktivitet...
Læs mereVirum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015
Virum Skoles uddannelsesplan, 2014/2015 1 Læreruddannelserne på Metropol og UCC. Virum Skoles praktikuddannelsesplan Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig): Pia Garde: pg@virumskole.dk Troels
Læs mereLokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole
Lokal Udviklingsplan For Samsøgades Skole 2018-2020 Indledning: Denne Lokale Udviklingsplan fra 2018-2020 tager afsæt i allerede definerede målsætninger og handlinger på Samsøgades Skole. Dette på baggrund
Læs mereLedelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning
Ledelse af udvikling af læringsmålstyret undervisning Leon Dalgas Jensen Lektor, ph.d. Program for Læring og Didaktik Professionshøjskolen UCC, Videreuddannelsen Fælles Mål 2014 indebærer: Der skal undervises
Læs mereKODEKS FOR GOD UNDERVISNING
KODEKS FOR GOD UNDERVISNING vi uddanner fremtidens landmænd GRÆSSET ER GRØNNEST - LIGE PRÆCIS DER, HVOR VI VANDER DET. Og vand er viden hos os. Det er nemlig vores fornemste opgave at sikre, at du udvikler
Læs mereVUC Lyngby. holdevaluering Totalrapport. Antal besvarelser: 1918
holdevaluering 2014 VUC Lyngby Totalrapport Denne rapport indeholder besvarelser for 1918 respondenter. Undersøgelsen blev gennemført i perioden 19-02-2014-11-03-2014. Rapporten blev udarbejdet den 20-05-2014
Læs mereUddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang ( )
Uddannelsesplan for lærerstuderende Mørke Skole, 2.årgang (2014-15) Kultur og særkende som uddannelsessted Mørke Skole er en fuldt udbygget distriktsskole, beliggende i Mørke by, Syddjurs Kommune. Skolen
Læs mereFokus på læring. Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering
Fokus på læring Gennem undervisningsdifferentiering og løbende evaluering Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering i folkeskolen Undervisningsdifferentiering og løbende evaluering er centrale
Læs merePædagogisk ledelse i EUD
Pædagogisk ledelse i EUD Pædagogisk ledelse er for mange både ledere og lærere et nyt begreb og en ny måde at forstå og praktisere ledelse på. Der hersker derfor mange forskellige opfattelser af og holdninger
Læs mereTema Beskrivelse Tegn
Handleplan Inklusionsstrategi Nedenstående er udarbejdet ud fra Dragør Kommunes inklusionsstrategi 2016 og på baggrund af Rammenotat folkeskolereformen vs. 3.0. Jf. rammenotatet skal hver skole skal have
Læs mereResultatlønskontrakt
Resultatlønskontrakt 2017 2018 Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen har i et brev af 27. juni 2013 bemyndiget bestyrelsen til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens leder. Rektor forhandler efterfølgende
Læs mereSelvevaluering - VID Gymnasier
Selvevaluering - VID Gymnasier Handelsgymnasium Grenaa, Handelsgymnasium Rønde og Teknisk Gymnasium Grenaa Medarbejdere og ledere på VID Gymnasier har for skoleåret 2015/16 valgt at arbejde med en række
Læs mereTemperaturmåling 2010
Temperaturmåling 2010 Detaljeret Daginstitution Brædstrup 2010 God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud INDLEDNING Denne rapport præsenterer dagtilbuddets egne resultater af temperaturmålingen gennemført
Læs mereTeamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring
Teamets funktionalitet en kontinuerlig ledelsesmæssig udfordring Vore samtaler i foråret satte fokus på din beskrivelse og vurdering af funktionen af teamarbejdet på skolen med henblik på - i spil med
Læs mereGruppedrøftelser fra Work camp den 19. april
Gruppedrøftelser fra Work camp den 19. april Hvordan kan vi arbejde systematisk med at styrke og skabe relationer? Vi skal fastholde og udvikle metoder og kompetencer til at danne relationer, fordi det
Læs mereLØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB [Vælg en dato]
LØGUMKLOSTER DISTRIKTSSKOLE HANDLEPLAN UPV 7.ÅRGANG UDDANNELSE OG JOB 2016-2017 [Vælg en dato] Indeholder en handleplan for det indledende arbejde med Uddannelsesparathedsvurderingen og emnet uddannelse
Læs mereResultatlønskontrakt for forstander på VUC Lyngby
Resultatkontrakten bygger på gældende retningslinjer, rammer og vilkår for anvendelse af resultatløn, som de fremgår af Bemyndigelse til at indgå resultatlønskontrakt med institutionens øverste leder og
Læs mereGRUNDLAG FOR PLC-TEAMETS SAMARBEJDE 1. JANUAR 2016
SKOLENS NAVN: Hedevang Med funktionsbeskrivelsen og model for teamorganisering for Roskilde Kommunes pædagogiske læringscentre PLC (2015) sættes en overordnet vision for PLC-teamets arbejde: PLC-TEAMET
Læs mereEksempler på indsatsteorier. Indsatser for øget gennemførelse på erhvervsuddannelserne
Eksempler på indsatsteorier Indsatser for øget gennemførelse på erhvervsrne Indsatsteori for kursus i læringsstile falder fra fordi de ikke kan følge med i Alle lærere deltager i kursus i læringsstile
Læs mereHandelsskolen Opfølgning 2017
Status på indsatser i 2017 på evaluering fra efteråret 2016: Indsatso mråde Grundforløb Handling Ansvar Deadlin e Vi vil videreføre indsatsen med at hæve scoren på ETUmålingen på grundforløbet på spørgsmålet
Læs mereRespondenter I hver arbejdsgruppe deltog 4 6 lærere og 2 fra ledelsen. I den endelige diskussion deltog alle lærere og ledelsen.
Kvalitetssikring Rapporter og opfølgningsplaner Evalueringsområder 2012 2013 Nøgleområde 1 / 12 13: Uddannelsesprofiler på stx og hf Nøgleområde 2 / 12 13: Fastholdelse og forsømmelser Nøgleområde 3 /
Læs mereSituation Mål Handlingsplaner Evaluering
AVU 2010 side 1 Mission Vision AVU/FVU/ordblindeundervisning tilbyder kortuddannede voksne borgere undervisning i almene fag med henblik på at - forberede adgang til fortsat uddannelse - opkvalificere
Læs mereBilag 4. Strategi STØVRING GYMNASIUM
Strategi 2017-2020 STØVRING GYMNASIUM Strategiseminar 14.oktober 100 personer deltog. Fokus på kerneydelsen undervisningen. Masser af gode forslag ikke alt kan/skal realiseres (i denne omgang). Stammere
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole
Esbjerg Ungdomsskole Grønlandsparken 300, 6715 Esbjerg N Dato 19. december 2017 Antimobbestrategi for Esbjerg Ungdomsskole Gældende fra: 01.01.2018 Revideres: Medio august 2018 Formål: Vi ønsker, at alle
Læs mereOverskrift. Den inkluderende skole. Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst.
Indsæt billeder som fylder hele dias. Højreklik herefter på det, vælg Rækkefølge -> Placer bagerst. Overskrift 2013 FFF Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Den inkluderende skole Evt. sted/arrangement,
Læs mereB. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
B. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Skole- og fritidspædagogik 2. Praktikperiode Kompetenceområde: Udvikling og læringsrum Området retter sig mod pædagogisk
Læs mereInklusionsstrategi Solrød Kommune
Inklusionsstrategi Solrød Kommune 1 Inklusionsstrategi Solrød Kommune. Solrød Kommune har en ambition om at styrke inklusion til gavn for alle børn og unge. Solrød Kommunes strategi for inklusion beskriver
Læs mereHandleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende.
Handleplan for inklusion på Hou Skole, november 2014 Handleplanen bygges op over SMTTE-modellen. (Status, Mål, Tiltag, Tegn og Evaluering) Handleplanen er dynamisk dvs. at den tilrettes løbende. Status
Læs mereAntimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler
Antimobbestrategi for Esbjerg Kommunes skoler Gældende fra: 01.10.2017 Revideres: Formål: Vi ønsker, at alle børn trives og oplever et trygt læringsmiljø på skolen. Derfor ønsker vi, at alle på og omkring
Læs mereHolbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.
Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...
Læs mereForløb om undervisnings- differentiering. Introduktion
Program for løft af de fagligt svageste elever Intensivt læringsforløb Lærervejledning Forløb om undervisnings- differentiering Introduktion . Introduktion Dette undervisningsforløb er udarbejdet til Programmet
Læs merePÆDAGOGIK PÅ EUD. Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag. ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200
PÆDAGOGIK PÅ EUD Vores fælles pædagogiske didaktiske grundlag ZBC Roskilde Maglegårdsvej 8 4000 Roskilde Tlf. 4634 6200 ZBC Ringsted Ahorn Allé 3-5 4100 Ringsted Tlf. 5768 2500 ZBC Næstved Handelsskolevej
Læs mereCo-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017
Co-teacher-rollen? Erfaringer fra Østbirk skole KONFERENCE D.16. MARTS 2017 Rammen Opgaver Teoretiske greb Overvejelser og perspektiver Lærer-perspektivet Vejleder og co-teacher-rollen Rammen Fuld tid
Læs mereSide 1 af 6. Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret
Resultatlønskontrakt for Rektor Susanne Juul Stubgaard skoleåret 2015-2016 Denne resultatlønskontrakt følger Undervisningsministeriets retningslinjer (bemyndigelsesskrivelse) for anvendelse af resultatløn
Læs mereStudie- og ordensregler
Studie- og ordensregler På VUC Roskilde tager vi i studie- og ordensregler udgangspunkt i gældende lovgivning, bekendtgørelse nr. 1077 af 13. september 2017 om studie- og ordensregler m.v. i de gymnasiale
Læs mereSTATUS MÅL. Flere skal fuldføre Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse (fuldførelsen skal stige til mindst 60 procent i 2020 og 67 procent i 2025).
STRATEGI 2020 STATUS Strategi 2016 2020 udformes i en tid præget af mange forandringer på skolen og uddannelsesområdet. Erhvervsuddannelsesreformen (EUD-reformen) fra 2015 er under indfasning, den fremtidige
Læs mereTeamorganisering. En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser. Temaeftermiddag d. 2.
Teamorganisering En evaluering af teamorganisering og teamsamarbejde på de treårige gymnasiale uddannelser Temaeftermiddag d. 2. maj, 2012 Hvad er meningen? Skolens leder sammensætter for hvert grundforløbsklasse
Læs mereINKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE
INKLUSIONSSTRATEGI FOR SKADS SKOLE INKLUSIONSSTRATEGI for SKADS SKOLE Esbjerg Kommune har vedtaget vision for den inkluderende skole. Inklusion betyder, at alle elever som udgangspunkt modtager et kvalificeret
Læs mereLedelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen
Ledelsesmodel for Gladsaxe kommunes skolevæsen Indledning I Gladsaxe skolevæsen ser vi ledelse som udøvelse af indflydelse på organisationens medlemmer og andre interessenter med henblik på, at opfylde
Læs mereStatusanalysen. Syvstjerneskolen 2011. DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler
Statusanalysen Syvstjerneskolen 2011 DETALJERET SKOLERAPPORT Sammenligning med kommunens skoler 1. Svaroversigt Skole 1 Lærer 43 Forældre 48 Elev 185 1 2. Elevernes svar 9a: Jeg er glad for at gå i skole
Læs mereEvalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne
Evalueringsrapport Aftalestyring 2008 - Sundhedsuddannelserne Som angivet i Kontrakt for Aftalestyring 2008 Sundhedsuddannelserne af november 2007, skal der udarbejdes en årlig evalueringsrapport på de
Læs mereGennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser
Gennemførelsesprocedure for tekniske erhvervsuddannelser Erhvervs Uddannelses Center Nord 21./10-18 Jj/cbni Målet er At følge op på elevernes faglige standpunkt, trivsel og særlige kompetencer med henblik
Læs mereUndervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus
Undervisningsevaluering på Aalborg Studenterkursus Revideret udgave, oktober 2015 Indhold Formål... 2 Kriterier... 2 Proces... 3 Tidsplan... 4 Bilag... 5 Bilag 1: Spørgsmål... 5 Bilag 2: Samtalen med holdet...
Læs mereGrønnevang Skole i Hillerød
Grønnevang Skole i Hillerød Uddannelsesplan Skolen som uddannelsessted Navn og kontaktoplysninger til praktikansvarlig Michael Schmidt misc@hillerod.dk Karin Marcher karm@hillerod.dk Skolen som uddannelsessted
Læs mereHvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding
Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Gribskov Gymnasium 1-3i 2012-14 Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding Studieretninger i fokus Musik-engelsk
Læs mereBasisrammen: kr. = 56,25 % af kontraktsummen
Resultatlønskontrakt 2016 2017 for rektor Erik Ernø-Kjølhede Kontrakten dækker perioden 1/8 2016 31/7 2017. Udmålingen af kontraktsummen skal senest være indberettet til Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet
Læs mereAnsøgning om afkortning af undervisningstiden
Ansøgning om afkortning af undervisningstiden I skoleåret 2016/17 arbejder Distriktsskole Smørum med at afkorte undervisningstiden ved at konvertere den understøttende undervisning til to-voksenundervisning
Læs mereKompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen
Kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 Vordingborg Kommunes skolevæsen Linjefagsstrategi 2014 2020 Hovedfokus i forbindelse med Vordingborg Kommunes kompetenceudviklingsstrategi 2014-2020 ligger i, at
Læs mereAntimobbestrategi for
Antimobbestrategi 2016- Antimobbestrategi for Ullerup Bæk Skolen, Fredericia Gældende fra den Skoleåret 2016-17 og frem FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil arbejde målrettet for, at
Læs mereGode råd om. Intern læring. Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed. Udgivet af Dansk Handel & Service
Gode råd om Intern læring Få gode råd om, hvordan du kan kvalificere den interne læring i din virksomhed Udgivet af Dansk Handel & Service Intern læring 2006 Gode råd om Intern læring Du kan med fordel
Læs merePrioriteter, retning og rammer for Rehabiliteringsenheden
Prioriteter, retning og rammer for Rehabiliteringsenheden Kvalitet Borgeren i centrum Fokus på borgeren og økonomien Den daglige drift - maskinrummet Personaledelen Sund økonomi Klik på boblerne og læs
Læs mereBjarne Wahlgren kristina Mariager-Anderson
Bjarne Wahlgren kristina Mariager-Anderson Relationer rykker VUC-lærernes socialpædagogiske kompetence au AARHUS UNIVERSITET 1 Forord Titel: Relationer rykker - VUC-lærernes socialpædagogiske kompetence
Læs mere