Kommissorium og notat omkring etablering af holdingselskab og serviceselskab

Transkript

1 Byrådet besluttede den 27. januar 2009, at der skal etableres et kommunalt ejet holdingselskab, der ejer aktierne i Svendborg Vand A/S, Svendborg Spildevand A/S samt i et nyetableret. Herudover er det tidligere besluttet, at det skal vurderes om Svendborg Affald skal selskabsgøres. Kommissoriet indeholder 4 mål, hvoraf dette notat tager udgangspunkt i målet udarbejdelse af vurderingsgrundlag for selskabsgørelse af Svendborg Affald. Notat forholder sig til arbejds og styregruppens vurderinger og anbefaling til, om Svendborg Affald bør selskabsgøres. Det betyder at forhold ifølge kommissoriet omkring etablering af holdingselskab og, herunder bestyrelses og direktionssammensætning ikke er inddraget i dette notat, men først vurderes i efterfølgende fase. Arbejdsgruppen har i forbindelse med notatudarbejdelse valgt ikke at komme ind på andre muligheder for drift af Svendborg Affald som f.eks. Interessentskab (flere kommuner om driftsopgaven affald) Kommunale samarbejder uden forpligtende struktur Selvejende institution/fonde opgavevaretagelsen sker uden for kommunalt regi. 1

2 Indholdet i notatet opdeles i: 1. Beskrivelse af holdingselskab og A/S 2. Rammevilkår opdelt i: A) Svendborg Vand B) Svendborg Affald 3. Selskabsdannelse af Svendborg Affald? (fordele og ulemper /SWOT) A) Svendborg Vand under holding med og Svendborg Affald fortsat i kommunalt regi. B) Som punkt a med Svendborg Affald under samme holdingselskab og 4. Konklusion og anbefaling. 5. Bilag: Kommissorium for arbejds/styregruppe for etablering af holdingselskab og herunder vurdering om Svendborg Affald skal selskabsgøres. 1. Beskrivelse af holdingselskab og A/S For at imødegå vandsektorlovens krav om, at sideordnede aktiviteter skal udskilles til et selvstændigt selskab, etableres en koncernstruktur, hvor personalet ansættes i et, der udfører opgaver for driftsselskaberne: Svendborg Holding A/S Svendborg Vand A/S Svendborg Spildevand A/S Svendborg Service A/S (50 ansatte) Titlerne er foreløbige arbejdstitler Aktiver og passiver De rene aktiver og passiver fordeles som udgangspunkt til driftsselskaberne. De blandede aktiver og driftsmidlerne placeres i erne: 2

3 Aktiver Passiver Svendborg Holding A/S Aktier i datterselskaber Egenkapital Svendborg Vand A/S Ledningsnet Højdebeholdere + grunde Værker + grunde Boringer SRO Varelager Tilhørende lån, Leverandørgæld Svendborg Spildevand A/S Ledningsnet Renseanlæg + grunde Pumpestationer + grunde Bassiner + grunde SRO Varelager Tilhørende lån og leverandørgæld Svendborg Service A/S Ryttermarken 21 *) Biler Maskiner Øvrig IT Tilgodehavender Tilhørende lån og leverandørgæld Serviceselskabets ydelser overfor driftsselskaberne faktureres (iht. bestemmelserne i vandsektorloven) til kostpris ved ydelser til vand og spildevand og til markedspris overfor andre. *) Tinglysningsafgift ved ejerskifte af bygninger til Serviceselskabet: Der vil alene skulle betales en afgift på kr. jfr. tinglysningsafgiftslovens 7 skal foretages senest Rammevilkår A) Svendborg Vand Kerneydelser Inden for rammerne af gældende lovgivning leverer Svendborg Vand to kerneydelser: Indvinde, behandle og distribuere drikkevand, der til enhver tid overholder gældende kvalitetskrav. Transportere og rense spildevand, så gældende udlederkrav til enhver tid overholdes. 3

4 Svendborg Vand leverer drikkevand til ca kunder og modtager og be handler spildevand fra kunder. For at levere disse ydelser råder virksom heden over et ledningsnet på over km, som sammen med værdien af det øvrige produktionsapparat er opgjort til cirka 1,5 mia. kr. Vandsektorloven Forslag til vandsektorlov blev vedtaget den 28. maj Vandsektorloven er baseret på en regeringsaftale den 1. februar 2007 og omhandler en lang række omfattende ændringer af såvel organisering som regulatorprincipper i vandsektoren. Lovforslaget indeholder blandt andet: Krav om benchmarking, så de enkelte værkers ydelser kan sammenlignes. Anvendelse af årsregnskabsloven, det vil sige øget regnskabskrav. Udskillelse af vand og spildevandsaktiviteter i selskaber pr. 1. januar 2010 (er sket i Svendborg). Opdeling af drifts og myndighedsopgaver. Anbefalinger om indførelse af miljø og energiledelse. Åbenhed og gennemsigtighed. Ny statslig økonomisk regulering baseret på prisloft og effektiviseringskrav. DANVA bemærker, at der efter vedtagelsen af lovforslaget fortsat er flere uklarheder, ligesom der er et større bekendtgørelsesarbejde, der skal startes op. * DANVA er interesseorganisationen for alle, der arbejder professionelt med vand og spildevandsforsyning. Foreningen er en selvstændig nonprofit forening, finansieret af medlemmerne og ved indtægtsdækket virksomhed. Øvrige udfordringer Udover disse omfattende ændringer står sektoren overfor en lang række økonomiske og miljømæssige udfordringer omkring anlæggenes udbygning: Beskyttelse af grundvandet mod forurening. Kommende indsatsplaner. EU s reviderede drikkevandsdirektiv, som indebærer skærpede krav til drikkevandets kvalitet. EU s vandrammedirektiv og kommende vandplaner, som indebærer skærpede krav til forvaltning af vandressourcerne. Vedligeholdelse og fornyelse af kloaknettet og produktionsanlæggene generelt. Øgede kundekrav. Kloaksystemets tilpasning til klimaændringernes konsekvenser. 4

5 Vandsektoren står således samlet over for de mest omfattende ændringer siden miljøreformen i 70 erne. B) Svendborg Affald Svendborg affald er i dag organiseret under en fælles driftsenhed under Miljø og Teknik. Driftschef TAP personale (4) Svendborg Kraftvarme (19) Brugerfinansieret Økonomiteam (2) Svendborg Affald (20) Brugerfinansieret Entreprenørafdelingen (46) Skattefinansieret Beredskabet (2) Skattefinansieret *TAP = Teknisk administrativt personale Svendborg Affalds økonomimedarbejdere udgør en normering på 2 ud af driftens samlede økonomiteam på 4 medarbejdere, men de øvrige 4 administrative medarbejdere er i TAP. TAP medarbejderne har til huse i Svendborg Kraftvarmes bygning Bodøvej 15, mens økonomimedarbejderne har til huse på Bodøvej 18, hvor Entreprenørafdelingen har administration. To erhvervsmedarbejdere flyttes til myndighedsafdelingen i Vester Skerninge den 31. december Svendborg Affalds kerneydelser i dag: Svendborg Affalds overordnede opgave er planlægning og drift af de kommunale affaldsordninger, herunder administration, vejledning og information. De eksisterende rammer Svendborg Kommune har med hjemmel i Miljøbeskyttelseslovens 48 i bekendtgørelse nr. 753 af 25. august af lov om Miljøbeskyttelse (Miljøbeskyttelsesloven) ret til at opkræve gebyr hos borgerne (husstande) og pligt til at opkræve gebyrer hos virksomheder til dækning af udgifter til: 5

6 Planlægning, etablering, drift og administration a affaldsordninger, herunder anvisningsordninger, samt til sortering, indsamling af affald m.v. og til etablering og drift af virksomheder og anlæg for oparbejdning af affald og affaldsbortskaffelse. Indsamling og registrering af oplysninger Forskudsvis dækning af planlagte investeringer på affaldsområdet Ovenstående punkter fremgår direkte af lovens 48. Svendborg affald er underlagt det særlige hvileisig selv princip hvorfor summen af de opkrævede gebyrer skal svare til de faktiske omkostninger for de ydelser, som gebyret opkræves for. Princippet indebærer, at forsyningsvirksomhedens indtægter og nødvendige udgifter set over en årrække skal balancere. Gebyrer dækker normalt kommunens samlede udgifter til affaldshåndteringen, herunder de kommunale administrationsomkostninger og modtagerpriser på diverse affaldsbehandlingsanlæg samt statsafgiften. Øvrige udfordringer Baggrunden for den nye organisering af affaldssektoren er: Styrket konkurrence og øget gennemsigtighed på markedet for farligt og ikke farligt genanvendeligt affald samtidig med at miljøhensynet fastholdes. For nå disse nye mål skal der ske nye initiativer så som: Adskillelse af kommunernes rolle som myndighed og driftsherre Frit valg for virksomheder ny ansvarsfordeling for genanvendeligt erhvervsaffald Centrale behandlingskrav for udvalgte affaldstyper Mere fleksibel brug af genbrugspladserne Evaluering af frit valg Der er ikke i den nye affaldssektor fremsat krav om selskabsudskillelse af forbrændings eller deponeringsaktiviteten. Omkring deponi ved Sellebjerg er det oplyst, at Svendborg Affald har lejet grunden af Hvidkilde gods, og driften foretages af Klintholm. I forbindelse med udløb af lejeaftale ligger der en forpligtelse for Svendborg Kommune til reetablering af grunden på ca. 2 mio. kr. Fra regnskabsåret 2010 skal alle selskaber, der råder over forbrændings og deponeringsanlæg: Aflægge regnskab efter årsregnskabsloven. Benchmarke for forbrændings og deponeringsaktiviteter Etabler særskilt åbningsbalance for hver enkelt forbrændings og deponeringsanlæg Den øvrige driftsafdeling, omfatter områderne Svendborg Kraftvarme (salgsmuligheder undersøges i øjeblikket), Entreprenør og beredskabet (skattefinansieret). 6

7 Selskabsdannelse af Svendborg Affald? (fordele og ulemper /SWOT) I det følgende belyses fordele og ulemper ved: A) Svendborg Vand under holding med og Svendborg Affald fortsat i kommunalt regi, og B) som punkt A med Svendborg Affald som selskab under samme holdingselskab og Økonomiske konsekvenser og synergier er ikke opgjort i kr. og øre. Ved evt. selskabsgørelse overdrages medarbejdere til selskab efter lov om virksomhedsoverdragelse. SWOT for Svendborg Affalds område Tema A) Kommunalt regi B) Selskabsgørelse Ulemper/udfordringer Fordele/muligheder Fordele/muligheder Ulemper/udfordringer Økonomiske konsekvenser for: Stordriftsfordele, øget indtjening og dermed billiger takster. Gennemsigtlighed / sammenlignelighed Stordriftsfordele, øget indtjening og dermed billiger takster. Kunder / borgere Svendborg Kommune (drift og balanceposter) Fælles adm. med Vand / inhouse regler ellers udbudspligt Fælles adm. med Drift Synergier mellem det skattefin. og bruger fin.. Svendborg Vand Øvrige Ikke klar opdeling mellem gebyr og skattefinansierede aktiviteter Klar opdeling mellem gebyr og skattefinansierede aktiviteter Få synergier med Svendborg Affald Synergier med Svendborg Affald Underlagt Indenrigs og Socialministeriets regler Tilpasser strukturen til fremtidens forsyningsmarked robusthed. Skattepligt Brug af øgede ressourcer til regnskabsaflæggelse efter årsregnskabsloven Synergier og fremtidige udviklingsmuligheder for: Opkrævning, kommunikation, hjemmeside, tilfredshedsanalyse strømlignes og koncentreres. Fælles call center med SV Kunder / borgere Fælles call center Drift Skal henvende sig 2 steder for at håndtere spørgsmål til regning 7 Fælles informationsmedarbejder Ikke underlagt offentlighedslov (samme rettigheder kan sikres i ejerstrategi), forvaltningslov (vedtægter) eller kommunalstyrelseslov.

8 SWOT for Svendborg Affalds område Tema A) Kommunalt regi Fordele/muligheder B) Selskabsgørelse Ulemper/udfordringer Fordele/muligheder Ulemper/udfordringer Klar adskillelse mellem myndighed og drift. Større robusthed i adm. Økonomi, opkrævning og kundeservice. Ledelse, ISO, IT, grønne og etiske regnskaber o.l. Svendborg Vand Udnyttelse af maskinpark = fælles maskinpark og dermed flere effektive maskintimer Svendborg Affald Ryttermarken 21 skal udvides for at rumme yderligere adm. Personale Kortere / mere effektive beslutningsprocesser Afløserordning mellem Entreprenør og Affald på genbrugspladser Større koordinering med at vedligeholde ISO 9001 Fælles adm. med SV også fakturering Fælles økonomifunktion som giver volumen til det skattefin. = robusthed Driftsadministrationen skal udvides for at rumme yderligere adm. personale Fælles kvalitetsstyringssystem ISO 9001 Selskabsgørelse kan give mindre indflydelse Adskillelse af arbejdsopgaver og placering af arbejdsopgaver Lokalpolitiske elementer i beslutningsprocesserne mistes Det skattefinansierede område udhules, da de ikke er mange der kan give synergier til udførerdelen. Læring og udvikling i forbindelse med kvalitetsstyring og evt. indførelse af ISO 9001 mistes. Klar adskillelse mellem det brugerfin. Og det skattefin.. Svendborg Kommune Ejerstrategi skal ikke udarbejdes. Klar adskillelse af myndighed og drift sikres Hvis Kraftvarmen ikke sælges, mistes der en huslejeindtægt som følge af flytningen af Svendborg Affalds administration Eventuelle hensynstagen til anden lovgivning Stoplovens 7 efter vedtagelse af Vandsektorloven Forsyningsvirksomheder må kun deltage i anden virksomhed, når denne har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden, og når den udøves på kommercielle vilkår i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar, jf. 18 i lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold. Midler anvendt i strid hermed betragtes som uddelinger efter 2, stk. 3. Miljøministeren træffer afgørelse om, at forsyningsvirksomheden skal afstå eller afvikle 8

9 deltagelsen i anden virksomhed, der ikke har nær tilknytning til forsyningsvirksomheden, og meddeler en frist herfor. Skatte og afgiftsmæssige spørgsmål En ulempe ved selskabsgørelse af affaldsområdet er, at selskabet vil blive underlagt skattepligt, hvilket ikke er tilfældet på nuværende tidspunkt i kommunalt regi. Udbudsregler /dispensation i forbindelse med samarbejds/ejerskabsform Ved oprettelse af en holdingkonstruktion med et skal man være opmærksom på udbudsreglerne. Interne aftaler i forsyningskoncernen vil som udgangspunkt være omfattet af de såkaldte "in house" regler, og dermed ikke underlagt krav om offentligt udbud. Såfremt der oprettes et selvstændigt affaldsselskab, som ikke er underlagt holdingkonstruktionen vil aftaler mellem affaldsselskabet og holdingselskabet ikke være omfattet af "in house", og formentlig være omfattet af offentlig udbudsreglerne efter forsyningsvirksomhedsdirektivet. 4. Konklusion og anbefaling Konklusion Affalds og varmeaktiviteterne i de danske kommuner varetages i dag i såvel kommunalt som selskabsretligt regi. Flere kommuner har udskilt varme og/eller affaldsaktiviteterne til selskaber f.eks. FaaborgMidtfyn, Odense, Nyborg m.fl. Der er ikke noget til hinder for, at Svendborg Affald videreføres på uændrede vilkår i kommunalt regi. Herved vil synergier i driftsenheden fortsat kunne udnyttes mellem det skattefinansierede og brugerfinansierede område. Ligeledes vil aflæggelse af årsregnskab og skattepligt efter årsregnskabsloven ikke være aktuelt. En selskabsgørelse vil styrke den klare adskillelse af kommunens ansvar for myndighedsudøvelse og forsyningsselskabernes ansvar for driften. Det væsentligste argument for at inddrage Svendborg Affald under selskabsdannelsen sammen med Svendborg Vand og Svendborg Spildevand er dermed, at skabe en enkel organisationsstruktur, hvor alle medarbejdere på forsyningsområdet referer til en selskabsansat direktion og er underlagt de samme styringsmæssige rammer. Ved ikke at inddrage Svendborg Affald i selskabsdannelse, har medarbejderne på forsyningsområdet to forskellige referencelinjer i to forskellige juridiske strukturer, og adskillelsen mellem driftsopgaver og myndighedsopgaver vil blive mindre klar, idet Miljø og Teknik dels kommer til at varetage myndighedsopgaver og samtidig skal løse driftsopgaver på affaldsområdet. Under en fælles struktur, vil forsyningsselskaberne kunne fortsætte og videreudvikle en mere forretnings og kundeorienteret tilgang. På det organisatoriske niveau vil der kunne opnås synergieffekter ved at etablerer en fælles ledelses, økonomi, og administrationsfunktion i holdingselskabet. En samlet og stærk funktion for ledelse, økonomi og administration vil kunne imødegå de øgede krav til økonomisk styring, der følger af aktie og årsregnskabsloven, samt de udfordringer, der må forventes i forbindelse med kommende politiske reformer og effektiviseringskrav på disse områder. 9

10 En ulempe ved selskabsgørelse af Svendborg Affald er, at selskabet vil blive underlagt skattepligt. Denne ulempe kan dog efter omstændighederne blive opvejet af, at selskaberne indgår i sambeskatning med de øvrige selskaber i koncernen, hvorved der kan opnås en likviditetsmæssig fordel, idet skattebetalingen udskydes. I forbindelse med eventuel selskabsgørelse skal der ske en opgørelse af mellemregningsforholdet mellem Svendborg Kommune og Svendborg Affald, der skal afregnes forud for selskabsgørelse, hvis mellemregningen er i selskabets favør. Der må endvidere påregnes øgede udgifter og ressourcer til etablering af en administrations og økonomifunktion, samt udgifter til regnskabsudarbejdelse efter årsregnskabsloven. De fremadrettede administrationsomkostninger forventes dog reduceret ved opnåelse af synergieffekter og efterhånden, som der opnås erfaring med administrationen af selskaberne, ligesom en tættere økonomisk styring kan muliggøre øgede indtægter og reduktion i øvrige omkostninger. På baggrund af det udarbejdede notat, er det styregruppens samlede vurdering, at fordelene ved evt. selskabsgørelse af Svendborg Affald vægter højere end ulemperne. Anbefaling Styregruppen fremsender på ovenstående baggrund til politisk afgørelse om, A) Selskabsdannelsen af Svendborg Affald skal iværksættes med virkning pr og indgår i holdingselskabet som A/S sammen med Svendborg Vand A/S, Svendborg Spildevand A/S og det kommende Serviceselskab A/S. Eller om B) Svendborg Affald skal fortsætte uændret som nu, i kommunalt driftsregi. 10

11 Kommissorium for arbejds/styregruppen for etablering af holdingselskab og herunder vurdering om Svendborg Affald skal selskabsgøres. 1. Baggrund Byrådet besluttede den 27. januar 2009, at der skal etableres et kommunalt ejet holdingselskab, der ejer aktierne i Svendborg Vand A/S, Svendborg Spildevand A/S samt i et nyetableret. Herudover er det tidligere besluttet, at det skal vurderes om Svendborg Affald skal selskabsgøres. 2. Interessenter Svendborg Vand, Svendborg Spildevand og Svendborg Affald 3. Organisering Der nedsættes en arbejdsgruppe som refererer til en styregruppe. Styregruppen består af direktør for Miljø og Teknik (formand), direktøren for Svendborg Vand, samt JOK fra den centrale økonomifunktion. Arbejdsgruppen består af: Fra styregruppen indgår Ole S. Øgelund og Jens Otto Kromann (formand for arbejdsgruppen) ligeledes i arbejdsgruppen, der endvidere består af Jakob Juhl fra Svendborg Vand, Dorte Radik fra Driften samt Kim Hast (sekretær) fra Budget og Regnskab. Arbejdsgruppen kan vælge at supplere sig. Herudover inddrages Juridisk Afdeling, samt advokat og revisionsbistand. 4. Økonomi Efter aftale med styregruppen kan afholdes udgifter til advokat og revisor. Udgifter til etablering af holdingselskab afholdes af Svendborg Kommune, mens udgifter til og evt. selskabsgørelse af Svendborg Affald afholdes af de respektive forsyningsområder efter en fordelingsnøgle. 5. Formål At få etableret 1. et holdingselskab 2. et 3. Svendborg Affald i selskabsform hvis hensigtsmæssigt Arbejdsgruppen skal belyse omfanget af eventuelle synergier ved forskellige driftsformer for Svendborg Affald, samt fremtidige udviklingsmuligheder 11

12 I den udstrækning, der kan identificeres væsentlige synergier, skal arbejdsgruppen skitsere forskellige koncernmodeller, der kan sikre, at de pågældende synergier indhøstes. Arbejdsgruppen forventes i den forbindelse bl.a. at skitsere følgende koncernmodeller: 5.1 Svendborg Vand under Holding med og Svendborg Affald fortsat i kommunalt regi 5.2 Som under 5.1 med Svendborg Affald under samme holdingselskab og med samme (multiforsyning) 5.3. Som under 5.1 med Svendborg Affald under særskilt holdning med evt. inddragelse af andre driftsformer end Svendborg Vand. I forlængelse af modelbeskrivelserne forventes arbejdsgruppen at belyse fordele og ulemper (SWOT), ved de enkelte modeller. Samtidig skal belyses alternative bestyrelses konstruktion. På denne baggrund forventes arbejdsgruppen endeligt at fremkomme med forslag til beslutning om den bedst mulige koncernmodel, samt forslag til tidsplan og handlingsplan. Mål Der udarbejdes et grundlag fra etablering af et kommunalt ejet holdingselskab for Svendborg Vand A/S, Svendborg Spildevand A/S samt et. Der udarbejdes et vurderingsgrundlag for selskabsgørelse af Svendborg Affald. Det udarbejdes forslag til implementeringsplan. Det samlede oplæg skal være klar til behandling i udvalg og selskabsbestyrelser senest 1. oktober Analyseramme Servicedelen i Svendborg Vand A/S og Svendborg Spildevand A/S skal overføres til det nye selskab. Sideløbende skal vurderes om Svendborg Affald bør selskabsgøres og i så fald skal servicedelen heri ligeledes overføres til et. Styregruppen ønsker følgende emner belyst for de under punkt 5 nævnte koncernmodeller: 6.1 Økonomiske konsekvenser for: Forbrugerne (takster) Svendborg Kommune (drift og balanceposter) Svendborg Affald (drift og balanceposter) Svendborg Vand De skatte og afgiftsmæssige forhold, herunder moms, skal belyses under hvert punkt. De organisatoriske og proceduremæssige konsekvenser og fordele skal belyses under hvert punkt. 6.2 Mulige synergier og fremtidige udviklingsmuligheder for: Forbrugerne (service, ydelser, informationsniveau, gravearbejde osv.) Svendborg Vand (bygninger, IT & teknik, aflæsning, personale, ledelse, udbud osv.) 12

13 Svendborg Affald (bygninger, IT & teknik, aflæsning, personale, ledelse, udbud osv.) Svendborg Kommune 6.3 Eventuelle hensyntagen til anden lovgivning Stoploven Skatte og afgiftsmæssige spørgsmål Udbudsregler/dispensation ifm. samarbejdsform/ejerskabsform Vandsektorloven, samt Modernisering af affaldssektoren i Danmark. Anbefaling Med udgangspunkt i den under punkt 6 udførte analyse skal arbejdsgruppen fremkomme med en anbefaling til beslutning. Tidsplan Arbejdsgruppen skal melde tilbage til styregruppen løbende og senest medio maj 2009 med foreløbige udkast/råskitser til oplæg som nævnt under ovenstående mål (afklaring inden sommerferien, om Svendborg Affald skal selskabsgøres), mens det endelige oplæg skal forelægges styregruppen senest 1. september Arbejdsgruppen udarbejder en nærmere tids og handleplan for gruppens arbejde. Mødefrekvens Arbejdsgruppen mødes hver 14. dag, hvor næste mødedato berammes. Rapportering Der rapporteres til styregruppen i kort skriftlig form efter hvert møde med fokus på de væsentligste beslutninger og fremdrift ift. planen. 13