Innovation i erhvervsuddannelserne

Transkript

1 Innovation i erhvervsuddannelserne Fra strategi til praksis Udviklingsprogrammet for innovation og iværksætteri i erhvervsuddannelserne

2 Innovation i erhvervsuddannelserne. Fra strategi til praksis Publikationen er et resultat af udviklingsprogrammet Innovation og Iværksætteri i EUD. FoU-projektnr. : Forfattere: Pædagogisk konsulent Dorrit Sørensen Lektor Jens Aaslyng Dall Lektor Susanne Gottlieb Udgiver: Danmarks Erhvervspædagogiske Læreruddannelse (DEL). Den Flerfaglige Professionshøjskole i Region Hovedstaden. Redaktion: Lisbeth Magnussen, DEL Foto: Jens Aaslyng Dall, DEL Grafisk tilrettelæggelse: Dorte Hertz, DEL Januar 2008 Tak En lang række personer har bidraget til denne rapport. En speciel tak til Henrik Herlau, CBS; Birthe Lund, Institut for Uddannelse, læring og filosofi, Aalborg Universitet; Valdemar Duus, Selvstændighedsfonden og Dorte Bjerregaard, EUC Nordvestsjælland. Denne rapport er en del af en serie på i alt seks rapporter med følgende titler: Innovation i erhvervsuddannelserne. Fra strategi til praksis Iværksætteri i erhvervsuddannelserne. Fra strategi til praksis Internationalt perspektiv på innovation og iværksætteri. Til inspiration i erhvervsuddannelserne Virksomheder og branche. Nødvendig for innovation og iværksætteri Nye lærerkompetencer til innovation og iværksætteri. Inspiration til lærer- og efteruddannelse Innovation og iværksætteri i EUD. Inspiration til arbejdet med bekendtgørelser og uddannelsesordninger. DEL

3 Forord I Globaliseringsrådets strategi for Danmark i den globale økonomi bliver det fremhævet, at Danmarks evne til løbende at udvikle, producere og markedsføre nye varer og ydelser er afgørende for vor konkurrencekraft. Det er derfor vigtigt, at vi overalt i samfundet er innovative og omsætter nytænkning til værdi. Endvidere bliver det i strategien nævnt, at iværksættere spiller en vigtig rolle for dynamikken og væksten i økonomien. Gennem nye virksomheder sker der en stadig afprøvning af nye ideer og nye måder at gøre tingene på. Iværksættere udfordrer de eksisterende virksomheder og styrker konkurrencen. Vi håber med disse tiltag, at der kan sættes ekstra gang i den proces, der forestår for alle aktører i erhvervsuddannelsessystemet og dermed sikre målsætningen om, at personer med en erhvervsuddannelse kan blive innovative, kreative og selvstændige medspillere i fremtidens erhvervsliv. Søren Hansen Afdelingschef Afdelingen for erhvervsfaglige uddannelser Undervisningsministeriet Med afsæt i arbejdet fra Globaliseringsrådet nedsatte regeringen et Udvalg om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne, der i sin rapport fra 2006 konkretiserer Globaliseringsrådets anbefalinger med hensyn til, hvorledes innovation og iværkætteri kan indarbejdes i erhvervsuddannelserne. På denne baggrund blev der i lov nr. 561 af 6. juni 2007 om ændring af erhvervsuddannelserne indarbejdet en række bestemmelser, der forpligtiger Undervisningsministeriet, faglige udvalg og skoler til at sikre, at der i erhvervsuddannelserne arbejdes med udvikling af elevernes innovative kompetencer samt sikre, at alle elever tilbydes undervisning i iværksætteri. Med henblik på at støtte de faglige udvalg og skolernes indsats, etablerede Undervisningsministeriet i efteråret 2006 et udviklingsprogram, der har til opgave at give aktørerne i erhvervsuddannelsessystemet et baggrunds- og inspirationsmateriale til at løse deres opgave med at implementere innovation og iværksætteri i erhvervsuddannelserne. Udviklingsprogrammet har været styret af en gruppe bestående af repræsentanter fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, Rådet for Erhvervsrettede Grunduddannelser samt Undervisningsministeriet. En arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra DEL har forestået det praktiske arbejde i udviklingsprogrammet. Udviklingsprogrammet har iværksat en række konferencer og seminarer om emnet og har forestået udarbejdelsen af seks rapporter, der har til formål at inspirere til arbejdet samt give ideer til at konkretisere de opgaver, der er i forbindelse med fremme af innovation og iværksætteri i erhvervsuddannelserne. 3 DEL

4 Indhold Kapitel 1 5 Indledning Kapitel 2 5 Den innovative erhvervsskole kompetencecenter 6 Innovation på grundforløb og hovedforløb Kapitel 3 7 Hvad betyder innovation i erhvervsuddannelserne? Kapitel 4 9 Kompetenceorientering Kapitel 5 10 Innovationsdidaktik innovativ pædagogik i praksis 10 Læringsforudsætning 10 Læreprocessen 10 Innovationstrappen 12 Rammefaktorer Kapitel 6 14 Prøve- og eksamensformer 14 Den afsluttende prøve (svendeprøve) 15 De merkantile fagprøver 15 Bedømmelsesgrundlag og den nye karakterskala Kapitel 7 16 Skoleorganisering 16 Strategisk niveau 16 Kultur 17 Systemer 17 Personlig ledelse 17 Kunderelationer Kapitel 8 18 Bilag DEL

5 Indledning Danmark skal leve af sin kreative og innovative arbejdsstyrke, som erhvervsskolerne bidrager til uddannelsen af. Og de unge, som vælger at gennemføre en erhvervsuddannelse, har behov for at kunne møde erhvervslivet med en fremadrettet faglighed og brede erhvervsfaglige kompetencer, som grundlag for et langt og godt arbejdsliv i en stadig mere globaliseret verden. I lov 561, lov om ændring af lov om erhvervsuddannelse m.m., som trådte i kraft pr. 1. august 2007, er innovation og iværksætteri skrevet ind i formålsparagraffen og omhandlet flere steder i lovteksten samt uddybet i hovedbekendtgørelsen (se bilag 1 i denne rapport). Loven stiller nye krav til alle dele af erhvervsuddannelsessystemet og i særdeleshed til skolerne. Nye krav, som også udgør nye spændende udfordringer om at nytænke uddannelseskulturen og undervisningen, så elevernes kompetencer afspejler, at de har været i et uddannelsesmiljø, hvor hele kulturen har udfordret dem til at tænke i muligheder i forhold til at løse fremtidige arbejdsopgaver inden for såvel eksisterende som nye brancheområder. Det stiller krav om implementeringen af pædagogisk praksis, herunder undervisningsmetoder, evaluering og prøveformer, der er indrettet på, at elever opnår en innovativ tilgang til anvendelsen af deres faglige kompetencer. Denne rapport er tænkt som inspiration til skolerne når de skal udvikle en strategi for, hvordan de vil fremme en uddannelseskultur, hvor innovationslyst, -evne og -kraft er bærende elementer fra vision til praksis fra ledelse til lærer. Samtidig er det inspiration til at udvikle en innovativ pædagogik i praksis. Rapporten har til formål at sætte nye processer i gang og give fornyet inspiration til gode processer, der allerede er i gang ude på skolerne En innovationskultur på skolerne forudsætter rammer, der understøtter mulighederne for innovation, bl.a. i form af ledelseskompetencer, lærerkompetencer og gode partnerskabsaftaler, der fremmer samarbejde med virksomhederne. Rammerne alene gør det ikke opgaven for skolen er i særdeleshed at fylde indhold og handling i. Den innovative erhvervsskole kompetencecenter Kompetencecentret er placeret i moderne og lyse bygninger blandt lokalområdets mest udviklingsorienterede virksomheder. Det er tydeligt, at der er meget samarbejde mellem kompetencecentret og de omkringliggende virksomheder, for på stierne, der forbinder de forskellige bygninger, er der livlig trafik: Nogle elever er på vej fra kompetencecentret til en af virksomhederne. En af eleverne balancerer forsigtigt med en model. De andre elever går med tegninger og en stak papirer med resultater af deres beregninger. De er på vej til et møde med deres kontaktperson i virksomheden for at få feedback på konstruktion og design, inden de skal i gang med den prototype, der er omdrejningspunkt for deres afslutningsopgave på grundforløbet. Andre elever er på vej tilbage til kompetencecentret. De følges med en af underviserne fra centret. De diskuterer livligt deres oplevelser i virksomheden og sammenligner med de steder, de tidligere har været. Nogle har haft fokus på, hvordan de forskellige virksomheder bruger forskellige processer og produkter, andre har især lagt mærke til, hvad man skal kunne i de forskellige virksomheder. En af underviserne er på vej over i en af de andre virksomheder. På vejen møder han en medarbejder fra netop denne virksomhed. De hilser på hinanden og når lige at repetere de aftaler, deres ledere og de selv har indgået med hinanden om det regelmæssige job swop. Underviseren skal i den næste uge være i virksomheden for at se de nyeste processer og produkter og gøre sig overvejelser over, hvorledes man bedst kan inddrage de nye ting i undervisningen. Virksomheds-medarbejderen vil i den næste uge være medunderviser sammen med en professionel underviser og på den måde sørge for, at det nyeste faglige stof kommer ind i uddannelsesprogrammet. Når man kommer ind ad døren til kompetencecentret, kan man straks fornemme, at der er travlhed. To elever bakser med et stort banner, hvor der står Innovation flytter faglige grænser. Flere grupper af elever er i færd med at sætte stande op. En af dem har overskriften Det dynamiske byggesjak. Standen har sponsorreklamer fra flere lokale tømrer- og murervirksomheder. En anden stand hedder Mode Med Mere. Det er et samarbejde mellem beklædningsafdelingen og hg-eleverne. Og i kantinen er der særlig stor aktivitet. Her bliver flyttet rundt på borde og stole for at få plads til et område, der hedder Mad og velvære. En lærer giver en hånd med ét sted og et andet sted er en anden lærer i færd med at tegne på en flytbar tavle for en gruppe elever. 5 DEL

6 Andre elever sidder i skolens ressource-center, hvor der både er bibliotek og masser af pc er. De fleste er i færd med at lave præsentationsmateriale på computerne. Der er også flere henne i informationscentralen, hvor lærerne og informationsmedarbejderne holder til. Her kan man få hjælp og inspiration, hvis man er gået i stå. På væggen hænger der billeder af de elever, der har startet egen virksomhed mens de var tilknyttet centrets inkubatormiljø 1. I de åbne værksteder kan man se elever i færd med at producere ting og sager til udstillingen. Et sted er en journalist fra den lokale avis ved at interviewe nogle af lærerne. Den ene lærer siger Velkommen igen. Ja, nu er det igen blevet tid til vores halvårlige innovations-konkurrence. Denne gang har vi valgt at fokusere på netværk og samarbejde mellem de forskellige brancher, vi har på skolen, så alle de stande, du ser, er samarbejdsprojekter mellem mindst to uddannelser og deres partnervirksomheder. Denne gang konkurrerer elevgrupperne inden for flere kategorier: der er præmier for den bedste idé, det bedste og mest innovative samarbejdsprojekt og det mest nyskabende produkt. Dommerkomitéen består som sædvanlig af undervisere og virksomhedsmentorer. Og som sædvanlig deltager vinderne i Innovations-Mesterskaberne, som de efterhånden har gjort nogle år. Elever, der ønsker at opnå højere niveauer eller flere studierettede fag end de obligatoriske Elever med et afklaret realistisk valg. Læreren skal have pædagogisk og didaktisk indsigt i, hvordan sådanne læringsaktiviteter sammensættes i forhold til fag, selvstændighedstaksonomi, lærerrolle med mere, så hver enkelt elev får mulighed for at få kompetence inden for innovation, og således at læreren kan bidrage til at åbne op for nye faglige udfordringer for eleverne. På grundforløbet vil det være oplagt at tænke kompetencer, der fremmes i forbindelse med innovationsforløb, ind som kompetencer, der værdisættes i forbindelse med afslutningsprojektet. Når lærerne på hovedforløbet skal udvikle et innovationsmiljø, skal det bygge på deres faglige indsigt. Det forudsættes, at lærerne kender fagets/branchens processer og produkter. Derudover er det vigtigt, at de er optaget af, hvor det nye sker inden for deres faglige område og i tilstødende brancher. Lærernes faglige stolthed bygger på den til enhver tid nye faglighed og ikke på noget, der var engang. Innovation på grundforløb og hovedforløb Denne case viser en skole - et erhvervskompetencecenter - hvor man fokuserer på innovation og iværksætteri. Et læringsmiljø er opbygget med plads til eksperimenter og selvstændig informationssøgning og med god mulighed for at få undervisning og vejledning af lærere og andre ressourcepersoner, når det er nødvendigt. Og med tæt sammenhæng med virksomheder og det øvrige samfund. Det indebærer en strategisk beslutning fra skolens side og en pædagogisk ledelse i det daglige, der styrker en innovativ kultur og det indebærer kompetente lærere. På grundforløbet er det altafgørende, at lærerne samarbejder om udvikling af tværfaglige læringsaktiviteter i grundforløbspakkerne. Innovation kan med fordel tænkes ind i alle typer grundforløbspakker 2 som fx: Elever med svage uddannelsesmæssige forudsætninger Uafklarede elever, som ikke har truffet et realistisk valg af hovedforløb 1 Et inkubatormiljø er et område, hvor iværksættere har kontorfaciliteter og måske adgang til værksteder. De har netværk til andre iværksættere og får hjælp til alle aspekter ved etablering af egen virksomhed. 2 De fire eksempler på pakker er taget fra De dygtige lærere på hovedforløbet er både i stand til at lære eleverne fagets rutiner og formå dem til at undre sig og få nye idéer til faglig udvikling. - Lærerne er kort sagt fagligt og pædagogisk kompetente. De kan fremme de innovative kompetencer hos eleverne fra første ophold på hovedforløbet til svendeprøven til slut. Innovation kan være et af de elementer, der kan skabe sammenhæng mellem de forskellige skoleperioder på hovedforløbet, hvor elever arbejder frem mod større og større selvstændighed i forhold til løsning af forskellige problemtyper inden for rammer af innovation. Innovation giver også en mulighed for, at samarbejdet mellem skole og virksomhed styrkes, så elevernes uddannelsesforløb hænger bedre sammen. Det kan ske ved, at eleverne arbejder med idéer og løsninger på såvel skole som i virksomheden. Dette arbejde på grundforløb og hovedforløb kræver et tæt samarbejde mellem lærerne og lederne. Det handler om at skabe læringstryk på skolen. Læringstryk forstået på den måde, at det ligger i luften, at her lærer man noget, her bliver man fagligt Erling Lars Dale beskriver bl.a. begrebet læringstryk i bogen Vurdering og læring i en elevaktiv skole. Universitetsforlaget, Det kan sammenlignes med Thomas Ziehes betragtninger om, at skolen skal levere god anderledes- hed for at få eleverne til at overskride deres tunnelsyn og forforståelser. Se her fx Thomas Ziehes artikel God anderledeshed i bogen Unge og ungdom i 1990 erne, DEL, DEL

7 Hvad betyder innovation i erhvervsuddannelserne? kompetent. Lærere, ledere og andre medarbejdere på skolen (bibliotekarer, social- og andre pædagoger, administrativt personale) er alle med til at skabe et trygt og anerkendende læringsmiljø, hvor alle elever oplever, at de bliver taget alvorligt. Men samtidig markerer læringsmiljøet, at her bliver der stillet krav til den enkelte elev om at deltage og engagere sig. Som det fremgår, stiller det betydelige krav til lærerne at fokusere på innovation. Hvordan skal man forstå innovation og hvordan skal uddannelsesrammerne se ud, for at fremme elevernes kompetence inden for innovation? Det fokuseres der yderligere på i de næste afsnit. Innovation betyder: Nyskabelse med forretningsøjemed/med værdiskabelse i bredere forstand for øje, altså en proces, hvor man ser muligheden, får en idé, gennemfører den og idéen skaber værdi. I det følgende fremdrages pointer, der kan nuancere og perspektivere begrebet innovation. Pointerne gælder både for praktiksted og skole. Pointerne udbygger definitionen og refererer til handlinger eller processer, der er med til at fremme elevernes kompetence inden for innovation. Pointerne kan også bruges som inspiration eller ledetråd, når der skal tilrettelægges læringsforløb, hvor innovation indgår. De syv pointer om innovation Innovationer er nyskabelser Innovation er resultatorienteret med fokus på proces Innovation frembringer værdi Frembringelsen fra idé til produkt er et resultat af en systematisk aktivitet Innovation har både en konstruktiv og destruktiv side Al innovation kræver viden Innovation bygger på kreativitet Innovation er nyskabelser Løbende udvikling af elevernes kompetence er hovedhjørnesten i alle uddannelser. Eleverne skal på én gang indføres i tradition og fornyelse og dermed bibringes forudsætninger for at udfolde og udvikle fagets traditioner og i den forstand være nyskabende og innovative. Det betyder: At eleverne forsynes med forudsætninger for udvikling af nye produkter og arbejdsprocesser inden for eget fag og brancheområde At eleverne understøttes aktivt af underviseren i et kreativt syn på nye udviklingsmuligheder i branchen At eleven ikke blot trænes i at reproducere mester, oplærer eller lærer, men også trænes i selv at tænke nyt og i at agere på en ny måde. Innovation er resultatorienteret med fokus på proces Det er væsentligt at huske på, at skolen på samme tid skal udvikle proceskompetencerne og holde fokus på, at processen resulterer i brugbare produkter. Processen skal være orienteret mod udvikling af anvendelige produkter, der kan opfylde eksisterende minimumskrav og have en merværdi for slutbrugerne, som med fordel kan inddrages. 7 DEL

8 Det betyder: At brugerne altid kan tildeles en central betydning for kvalitetsvurderingen. De kan med fordel inddrages aktivt i innovationsprocessen. Bedst er det, hvis brugerne efterspørger fornyelsen på forhånd. Brugere, som alene efterspørger det kendte, kan virke hæmmende At skolen tilrettelægger en læringsarena, hvor eleverne kan koncentrere sig om den innovative proces, der også er en læringsproces. Innovation frembringer værdi Værdien kan være i form af økonomisk overskud på kort sigt, men der kan også være tale om en værdi, som ikke umiddelbart lader sig måle, men antages at være af betydning for resultaterne på sigt. Ofte er der mange succeskriterier. Pris, tid, overskud, brugertilfredshed, oplevelse for kunden, virksomhedens renommé, tryghed m.m. At kunne skelne mellem mange forskellige parametre er vigtigt. Dette kan understøttes af et dynamisk samarbejde mellem skole og virksomhed. Det betyder: At eleven skal vide, hvad der er meget og hvad der er mindre værdifuldt for virksomhed, branche og kunde At elevernes innovative kompetencer udvikles ved at inddrage kontakt med kunder og brugere (med henblik på at styrke elevernes fornemmelse for brugerdreven innovation) At eleverne skal have et helhedssyn på den branche, hvori deres innovative produkt/proces skal udvikles. Et eksempel fra et brancheområde: Skov- og naturteknikerne (tidl. benævnt skovarbejder eller skovbruger) har været på strategiseminarer afholdt af Skov- og Naturstyrelsen. Arbejdsopgaverne kræver, at de er selvstændigt tænkende, beslutningsdygtige, selv ser opgaverne, selv foreslår løsninger og selv prioriterer disse i forhold til strategi, økonomi mm. Et godt eksempel på, hvordan ansvar, selvledelse og brancheudvikling følges ad og på, hvordan der er behov for helhedssyn. Frembringelsen fra idé til produkt er et resultat af en systematisk aktivitet En kreativ aktivitet veksler mellem perioder, hvor forløbet er uforudsigeligt med løse idéer til tider kaotisk og meget fantasifuldt og perioder, hvor forløbet er præget af logisk, rationelt arbejde, hvor der foregår en systematisk udvælgelse og bearbejdning af idéer. I den innovative proces indgår både kombinationsevne, selvstændighed, fokuseringsevne og disciplin. Det betyder: At eleverne systematisk arbejder med innovationsværktøjer og tværfaglige innovationsforløb, hvor de tilegner sig kompetencer, der gør, at de kan arbejde i de forskellige faser i et innovationsforløb og overskue samarbejdsmønstre og processer At eleverne kan anvende metoder, der understøtter hele den innovative proces. Innovation har både en konstruktiv og en destruktiv side Noget gammel viden skal aflæres og ny viden skal bygges på gamle viden, så adfærd og samværsformer ændres. Det betyder: At eleverne udsættes for en læringstilgang, der understøtter, at de provokeres i deres vanetænkning og udfordres til at gå nye veje. Innovation er baseret på viden Innovation opstår ofte ved at kombinere viden på nye måder. Det kan opstå ved, at man oplever at den eksisterende viden ikke slår til. Eleven kan erfare, at opgaven kan løses ved at anlægge et andet perspektiv, der giver mulighed for at søge viden i beslægtede områder. Det betyder: At eleverne trænes i at opsamle viden og erfaringer fra egen branche til brug for idéudvikling At eleverne trænes i at opsøge ny viden, som knytter sig til de idéer, de arbejder med At eleverne gennem hele deres uddannelse trænes i innovation, samt at innovationskompetencer bør indtænkes som et mål i elevernes afsluttende eksamener og prøver. Innovation bygger på kreativitet Kreativiteten er en grundsten i innovation. Uden en god idé kommer der ingen innovation, og innovationen bliver aldrig bedre end den grundlæggende idé. Der kan fx være tale om, at eleverne udvikler (for dem) nye produkter inden for branchen, idet de anvender materialer og redskaber på en ny måde, eller ved at produktet er opstået gennem nye arbejdsformer. Det betyder: At eleverne trænes i at skabe og forbedre idéer inden for egen virksomhed og branche At eleverne trænes i at stille spørgsmål til det eksisterende og være nysgerrig på de helheder, som fagligheden skal fungere i At eleverne trænes i at komme frem med deres idéer. 8 DEL

9 Kompetenceorientering Kreativitet Innovation Disse syv pointer om innovation skal omsættes til praksis på skolerne. Hvordan kan dette gøres? Hvordan kan pointerne blive en del af skolens uddannelsesplanlægning og undervisningstilrettelæggelse? Implementeringen af innovation i erhvervsuddannelserne kan komme til udtryk på mange måder: i skolens dokumentation, i de fysiske og læringsmæssige rammer, i skolens kultur og i lærernes kompetence. Først og fremmest bør innovationsperspektivet indgå i uddannelsernes kompetencemål. Derudover skal hver skole og dens afdelinger lægge en plan for det videre implementeringsarbejde. Erhvervsuddannelserne er med lov 561 beskrevet i kompetencetermer. Det har stor betydning for måden at tænke uddannelse på, og for den praksis, der bedrives i uddannelserne. Kompetence bruges til at betegne viden, kunnen og forståelse, der nok kan handle om arbejdslivet, men i bredere forstand end i en bestemt jobfunktion. Kompetence bruges om viden og kunnen, som man kan anvende i forskellige situationer. Kompetence er integreret i personen og kan rumme aspekter af vilje, moral og personlig måde at gøre tingene på. Uddannelserne skal beskrives i kompetencemål 5. Kompetencemål er betegnelsen for, hvad eleverne skal kunne. Kompetencemål benyttes både til at beskrive de kompetencer, eleven skal besidde for at kunne påbegynde et hovedforløb, jf. 3, stk. 2, nr. 4 i hovedbekendtgørelsen, og de kompetencer, eleven skal besidde ved afslutningen af hovedforløbet/uddannelsen, jf. 3, stk. 2, nr. 5. Kompetencemålene fastsættes i uddannelsesbekendtgørelserne. Arbejdet med at fremme innovationskompetence hos eleverne starter altså med, at de faglige udvalg beskriver kompetencemål, hvor innovation indgår. Under hver pointe i det foregående afsnit er der beskrevet nogle af de handlinger, der fører frem til elevens kompetence. Kompetencer, som eleverne får, når de arbejder med innovation. Disse handlinger er vigtige for skolen i forbindelse med at folde kompetencemålene ud i de lokale undervisningsplaner. Lærerne har desuden brug for forslag til handlingsorienterede målpinde, der fører til kompetence inden for innovation. Det er nødvendigt at give eleverne løbende formativ feedback under innovationsforløb. Denne refleksive tilgang til læring og dermed målopfyldelse er en konsekvens af kompetencetænkningen. Prøver, eksaminer og afgangsprojekter må ligeledes indrettes handlingsorienteret, så eleverne får mulighed for at give og få feedback på de innovative kompetencer, som de har oparbejdet. Når lærerne og lederne skal tilrettelægge undervisning, der fremmer kompetencer inden for innovation, må de tage udgangspunkt i en didaktik, der fremmer innovation. Man kan kalde det innovationsdidaktik. Der er med andre ord konkrete fremgangsmåder, når strategien for implementering af innovation i undervisningen skal gøres til praktisk undervisning. Per Fibæk Laursen, Cursiv nr. 1, 2006 Kompetence og curriculum. 5 Spørgsmål og svar om fornyelse af erhvervsuddannelserne. 9 DEL

10 Innovationsdidaktik innovativ pædagogik i praksis Arbejdet med innovation i undervisningen stiller krav til den pædagogiske praksis en praksis, hvor begreberne innovation og kreativitet indgår. Innovation skal være en mulighed i alle fag og lader sig ikke begrænse til fag. Der findes mange forskellige værktøjer og modeller, når man skal fremme innovation i undervisningen. Denne rapports forfattere har udviklet innovationstrappen en model, der viser de forskellige innovationsfaser i et undervisningsforløb. Læringsforudsætning En tilgang til at forstå hvordan man arbejder med innovation i uddannelsessammenhæng, er bl.a. at forstå, hvordan kreativitet spiller ind som et væsentligt grundlag i innovation. En innovationsproces skifter mellem meget målrettede, logiske, rationelle faser og kreative faser, hvor det er altafgørende, at man slår sig løs. Kreativitet er en forudsætning for innovation. Innovation handler bl.a. om, at kreativiteten skal styres og tøjles, således at den bliver til en værdifuld ny praksis eller et værdifuldt nyt produkt. Det kræver altså en meget struktureret tilgang at styre innovationen, og de processer skal oversættes til en brugbar didaktik. De fleste faglige aktiviteter foregår på grundlag af kendt viden, erfaring og rutine - altså inden for cirklen i nedenstående model. Denne rutine bygger på logiske/rationelle regler for handling. For at sætte en innovationsproces i gang skal eleverne provokeres til at tænke kreativt. Erfaring Kendt viden Rutine Kreativitet Stimulering til idéudvikling og kreativitet kan bestå i, at man bevæger sig væk fra det det kendte og det rutineprægede. Det er vigtigt, at eleven får mulighed for at udvikle sin kreativitet ved at indtænke de tre grundpiller, der indgår i den kreative proces: 1. Kreativ kompetence, som er evnen til at få idéer 2. Viden, som kan danne baggrund for idéen 3. Motivation, som er drivkraften til at beskæftige sig med at løse problem/opgave samt drivkraften til at sige idéen højt. Den innovative proces indeholder alle tre punkter. Det betyder, at eleverne skal indgå i læringsforløb under deres uddannelse, hvor idégenerering og idéforbedring er en nødvendighed, og hvor kreative aktiviteter er mulige. Der bør derfor skabes rum undervejs i uddannelsen, hvor det er ønsket, at eleverne udfordrer den faglige erfaring, viden og rutine. Det bliver af stor betydning at træne eleverne i at stille spørgsmål ved det eksisterende og være nysgerrige på de helheder, som fagligheden skal fungere i. Det bliver en pædagogisk udfordring at opstille rammer, hvor eleverne skal opsøge ny viden, som hænger sammen med deres egne idéer. Læreprocessen Der findes særlige pædagogiske metoder, når der tales om innovationsdidaktik. Disse metoder er vigtige værktøjer til at sikre innovationsforløb, og samtidig understøtter de elevernes, lærernes og ledernes kompetencer inden for innovation. Samtidig skal det understreges, at metoder, der fremmer innovationen, er metoder, der kan anvendes overalt i organisationen. Det er fx vigtigt, at ledelsen kan nyudvikle skolen, at lærerne kan udvikle nye undervisningsforløb sammen og at eleverne kan udvikle nye idéer og vurdere idéernes bæredygtighed i forhold til branchen. Innovationstrappen Modellen side 11 viser de forskellige trin i et innovationsforløb. Planlægningen af et sådant forløb bygges op ud fra de forskellige trin. Disse trin er med til at hjælpe læreren til at styre innovationsprocesser og give eleverne hjælp og overblik i arbejdet. Innovationsforløb er ofte tværfaglige og erfaringer fra udviklingsarbejde inden for innovation viser vigtigheden af lærersamarbejde. Som lærer skal man kunne lede de enkelte trin og sikre en rettidig og god overgang fra det ene trin til det næste. Da ikke to innovationsforløb er ens, skal læreren også kunne sikre, at eleverne kommer igennem de rette trin i den rette rækkefølge. Fx vil det være meget relevant, at der er kundeinterview i ét innovationsforløb, mens det kan være spild af tid i en andet. Trin 1 Problem og behov Godt begyndt halvt fuldendt er et godt ordsprog, også når vi taler om innovationsforløb. Der er mange muligheder for at løse et problem eller tilfredsstille et behov. Fælles for alle typer af problemer og behov er, at der er eksisterende viden inden for området. Det skal gøres tydeligt, at kunden eller brugeren har et behov, som 10 DEL

11 skal afdækkes og imødekommes. Hvis idé-generering skal ske i forhold til branchemæssige eller faglige områder, skal eleverne have et vist kendskab til disse for, at de i det hele taget kan idéudvikle. Brancherettet innovation kræver et godt branchekendskab. Eleverne kan reflektere over mulige problemer i forbindelse med viden fra deres praktiksted eller som brugere. Hvis de arbejder i grupper, er det vigtigt, at de får hjælp til at udvælge det bedste problem. Idéer til opgaver kan også komme fra eksterne personer. På flere skoler i Holland er der fx opbygget en tradition med, at virksomheder, organisationer og enkeltpersoner kommer med mindre udviklingsopgaver, som skolen løser. Det kan også være en god løsning at give eleverne mulighed for at opfinde problemer være problemopfinder og udskyde problemløsningen til senere. Trin 2 Opgaven stilles Opgaven bør tage sit udgangspunkt i et autentisk problem. På hovedforløbet skal opgaven udspringe af branchen. På grundforløb kan problemer i højere grad knytte sig til det brede erhvervsrettede felt. Opgaven bør ikke kunne besvares med én løsning, men være meget åben. (Her kan der varieres alt efter elevernes selvstændighed). Der skal stilles tydelige krav til mål under hver fase. Lærerne kan samarbejde om at udforme krav og mål, inden opgaven stilles til eleverne. Kravene kan ændres undervejs, hvis det viser sig hensigtsmæssigt. Lærerne kan med fordel udforme en opgaveskabelon. Trin 3 - Observation Eleverne går på opdagelse. De skal ud og finde muligheder og inspiration til løsning af deres problem. Det er vigtigt, at eleverne henter deres materiale uden for skolens lokaler. De kan besøge steder, virtuelle og fysiske, hvor der er mulighed for at finde svar, der kan bidrage til at løse deres problem. Observation, fotografering og interview er alle velegnede måder at samle viden og data på, når det drejer sig om at løse et innovativt problem. Dette trin er målrettet. Det kræver overblik og systematik. Innovation indeholder ofte processer, hvor der søges efter yderligere viden eller efter viden, som kan nedbryde grundantagelser, der blokerer for de rigtig gode produkter. Derfor er der i innovationsforløb rammer, som skaber behov for tilegnelse af ny viden eller en bedre forståelse af eksisterende faglig viden og rammer, som lader eleven få erfaring med at anvende sin viden. Trin 4 - Forslag til løsninger/brainstorming Eleverne anvender kreativ tænkning i dette trin. Her er det vigtigt, at de får vilde idéer på baggrund af den viden, de har fået i det forrige trin. Her skal alle mulige idéer frem! Der skal skabes et 11 DEL

12 kreativt miljø, hvori alle idéer om det behandlede emne eller foreliggende opgave kan fremsættes. til det næste trin. Også på dette trin kan brugerinddragelse være relevant. Det forudsætter, at emnet eller opgaven er klart defineret, og der gælder typisk følgende regler: Al kritik er forbudt Alle ideer er velkomne Mange ideer ønskes Kombinationer af idéer bør tilstræbes. Resultatet af brainstormingen kan være en komplet løsning på problemet, en liste af ideer til løsningsmåder eller en liste af idéer, der resulterer i en plan for at finde en løsning. Der kan anvendes strukturerede brainstormings-metoder 6. Idéer kan også opstå hos den enkelte, når det mindst ventes. At arbejde med idéfrembringelse er noget, som kan organiseres meget forskelligt. Trin 5 - Udvælgelse/screening Her skal eleverne vælge den mest bæredygtige idé til løsning af deres problem. De skal tænke logisk og sætte brugere og behov i centrum og lukke følelser ude kunne bære, at det ikke blev deres egen idé, der arbejdes videre med. Her kan eleverne fokusere på fx sikkerhedsregler, lovgivning og andet, der er med til at præcisere idéen. Ofte vil en grundlæggende økonomisk forståelse være nødvendig. Det er derfor vigtigt, at forretningsforståelse og købmandsskab er blevet en del af den faglige identitet. Brugerinddragelse på dette trin vil være relevant i mange tilfælde. Trin 7 - Udførelse og implementering Her skal eleverne udføre og vurdere deres endelige idé. Det er meget vigtigt, at eleverne kan gå til brugerne og få vurderet deres endelige produkt (som måske er en prototype). Her kan man med fordel invitere virksomheder eller kunder ind på skolen for at gå i dialog med eleverne, hvis produktet ikke er ude hos kunden. Det er også en del af vurderingen, at eleverne kan præsentere deres produkt på en flot og opsigtvækkende måde og skabe opmærksomhed omkring produktet. Delene i de enkelte trin kan trænes uafhængigt af hinanden som fx træning i at interviewe en kunde eller lave brainstorming på flere forskellige måder. At kunne indpasse denne form for træning i den fag-faglige undervisning er en del af lærerens opgave. Under ovenstående innovationsfaser kommer eleverne til at arbejde med følgende kompetencer, der understøtter innovation 7 : Evnen til syntesedannelse forstået som evnen til at se ud over det givne og se nye sammenhænge Evnen til at analysere, udforske og vurdere idéer, adskille de mest frugtbare, uddrage konsekvenser og måske afprøve dem Evne til at se praktisk tilpasning, dvs. omsætte idéer i handling og se, hvilke af dem, der kan vinde indpas og sprede sig. Trin 6 - Modeller/prototyping Her laver eleverne modeller af deres udvalgte idé. I denne fase er det centralt, at eleverne fortsat er åbne for idéer. Eleverne skal kunne se det samme; italesætte idéen. En effektiv kommunikation er vigtig i dette trin. Vurdering af prototyper er også en måde at opnå ny viden på. Mange faglige a-ha oplevelser opstår i denne fase. Erfaringen fra innovationsforløb på erhvervsskolerne er, at skitsetegning og anden praktisk formulering af idéer er en meget brugbar metode når elever skal forklare sig over for hinanden på en nem og rationel måde. Prototyping i pap eller måske vha. en 3D-printer kan være det næste trin i ideúdviklingsfasen inden eleverne går 6 For eksempel omvendt brainstorm Et eksempel: En arbejdsgruppe laver en omvendt brainstorm, hvor de vender problemstillingen om til: hvordan kan vores møder blive så ineffektive som muligt. Dette problem stilles, hvis for målet er at optimere effektiviteten på møderne. En omvendt brainstorm kan føre til, at arbejdsgruppen kan genkende deres mønstre og dermed forbedre udbyttet af deres møder. Gennem innovationsfaserne trænes eleverne ikke bare i innovationsfærdigheder, men udvikler en innovationsholdning, som er afgørende, og adskiller sig markant fra færdigheder alene, der fx er fremkommet ved, at eleven kun har mødt innovation som et fag, der undervises i. Rammefaktorer Praktisk og analytisk At udvikle elevernes evne til nyskabelse sker bl.a. ved, at lade eleverne være med i hele processen ved en nyskabelse. Mange elever har en praktisk og ikke abstrakt analytisk tilgang til problemløsning. Det er vigtigt at anerkende dette og tilrettelægge innovationsforløb, hvor den praktiske tilgang tilstræbes på alle trin af innovationstrappen. At anvende skitsetegning, skitsemodeller, interview og lignende som en praktisk tilgang til et problem, kan 7 Sternberg & O hara, Kendetegn ved kreativitet i Handbook of Creativity, Cambridge University Press, DEL

13 være én vej frem. Forståelsen af et problem er vigtig og derfor bør man tilrette innovationsforløbet, så eleverne bruger en del tid på dette, før de lægger sig fast på en konkret løsning. Mange elever tænker produkt, før de tænker behov. Innovationen udebliver med stor sandsynlighed, hvis de laver produktet, før de forstår behovet. Kulturen i læringsrummet Lærerne har ansvar for at skabe en kultur i undervisningen, hvor fejl accepteres som en læreproces, og hvor det anerkendes, at der altid er flere svar på et spørgsmål. En kultur, hvor man ikke er bange for at tage chancer og fejle. En kultur, hvor lærere og elever er meget bevidste om, at kunden eller klienten har behov og forudsætninger, som er anderledes end deres egne. En kultur, hvor det er naturligt at gå ud og lære af omgivelserne og hvor man søger ekstra viden derude, hvor den findes. En kultur, hvor prototyper er en måde at lære på. En ny lærerrolle en ny elevrolle At gå nye veje kræver, at man gør op med vaner. Ofte vil det være svært for både elever og lærere, at der stilles spørgsmål ved den sædvanlige måde at løse en faglig opgave på. Lærerens opgave bliver at være udforskende sammen med eleverne i stedet for blot at være en faglig ekspert. Det kan virke svært, da lærerrollen og -identiteten er en anden end i mange andre sammenhænge. Tilsvarende vil det være svært for mange elever, da elevrollen også er anderledes. En vej ud af dette dilemma kan være, at læreren udvikler viden, kompetence og tryghed i at være innovationsvejleder som supplement til at være faglig vejleder. Det er en ekstra dimension i lærerrollen at kunne styre en innovation frem. Når man arbejder med innovationsforløb, ved man ikke på forhånd, hvad der vil ske og hvilke faglige kompetencer, eleverne vil komme til at træne og udvikle, ud over at de vil træne deres evne til at indgå i innovationsforløb og udvikle faglige produkter og processer. Som lærer skal man kunne vente med at fastlægge de fag-faglige kompetencemål til innovationsforløbet er godt i gang. Læringsrum At arbejde med innovation kræver at rummet bruges. Eleverne skal have plads til at arbejde med de forskellige faser. Det er vigtigt, at der er plads til, at eleverne kan hænge deres ting op, at de kan arbejde med forskellige processer på samme tid. Det kan sagtens lade sig gøre i almindelige klasseværelser og læringsrum. Her kan man bruge flere tavler, flipover og andet. Man kan også indrette særlige innovationsrum, som det ses i nogle virksomheder. For nogle elever og lærere kan innovationsrum, værksteder og planlagte innovationsforløb være en vej frem mod en innovationskultur. Gruppearbejde Meget innovationsarbejde foregår i grupper. Det betyder ikke, at man ikke kan arbejde med innovationsforløb alene. Evnen til samarbejde er dog en meget vigtig kompetence i forbindelse med innovation, fordi der ligger meget udvikling i, at flere bringer deres viden i spil, fx i forhold til at optimere idéer. Det er også en del af kompetenceudviklingen, at man bliver en teamplayer og kan indgå i de forskellige faser på alle trin i innovationstrappen og udvikle bæredygtige relationer til alle i samarbejdet. Tværfaglighed Både på grundforløb og på hovedforløb er der mange muligheder for at tilrettelægge innovationsforløb gerne i tværfagligt regi, da dette understøtter en tematiseret tilgang til viden. Man kan forestille sig mange modeller. Tværfagligt kan forstås traditionelt altså på tværs af fag inden for et fagområde. Det kan også forstås som et forløb på tværs af fag- og brancheområder (som fx murer- og tømrerfagene) og igen på tværs af skoleformer handelsskoler, tekniske skoler, SOSU, landbrugsskoler, htx og hhx. Det er vigtigt, at eleven kan hente vejledning til opgaven inden for et brancheområde på tværs af fag. Nytænkning fremmes af fleksible og rummelige rammer. Når udgangspunktet for en opgave er en autentisk mulighed eller et problem, vil det ofte føre eleven ind i en tværfaglig løsning. For at sikre, at elevernes løsninger kan vurderes i forhold til autentiske kvalitetsparametre, må tværfaglighed ikke være en barriere. Brede kompetencemål er en hjælp ved planlægningen af innovationsaktiviteter. Læreren skal også kunne tilrettelægge, styre og evaluere et innovationsforløb. Jo mere rutinerede eleverne bliver, jo mere ansvar bør læreren lægge over til dem, men som udgangspunkt er det læreren, der i første omgang har ansvaret for, at et innovationsforløb styres sikkert igennem. Konkurrence Erfaringen fra landsdækkende konkurrencer som faglige olympiader, konkurrencer for unge forskere, Young Enterprise 8, SKAB DIG 9 m.m. viser, at mange elever her fordyber sig og udvikler deres DEL

14 Prøve- og eksamensformer talenter for nyskabelser, uden at det nødvendigvis kræver de helt store ressourcer for skolerne. Konkurrencedeltagelse rummer samtidig potentiale for en undervisningsdifferentiering, hvor eleverne kan udfordre sig selv. Nogle antyder, at elever som deltager i disse konkurrencer, har stort fagligt og personligt udbytte af at deltage. Det er ofte ildsjæle blandt lærerne, som sikrer elevdeltagelse i disse konkurrencer. Det bør indgå i de strategiske overvejelser, hvordan konkurrencer kan supplere eller indgå i undervisningen. Den afsluttende prøve (svendeprøve) Den afsluttende prøve (svendeprøve) har altid skullet måle, hvorvidt eleven har nået uddannelsens mål. Og når målet ændrer sig, må prøven nødvendigvis også ændre sig. At kunne designe en prøve, så den afspejler de væsentligste mål i uddannelsen, er et lille mesterværk i sig selv. Når målene er helhedsforståelse, forretningsforståelse, løsningsorientering, tilegnelse og anvendelse af ny viden, omstillingsparathed, kommunikation, selvstændighed og at udvise initiativ 10, skal den afsluttende prøve give eleven mulighed for at demonstrere disse mål. Derudover bør den afsluttende prøve også rumme alle de andre mål, der er i uddannelsen. Det kan ske på mange måder. Fx ved at eleven løser en autentisk opgave fra egen branche, hvor de ovennævnte kompetencer skal i spil for at tilvejebringe en løsning. Dette kan meget vel komme til at bidrage til, at flere elever kan opnå en højere karakter, end hvis eleven ikke havde mulighed for at demonstrere evnen til at skabe fornyelse. En anden mulighed er fx at bede eleven om at designe forskellige løsningsmuligheder med større eller mindre elementer af fornyelse og derefter prioritere mellem dem ud fra en vurdering af løsningens værdi for kunden og for virksomheden. Innovation er kendetegnet ved nyskabelse i forhold til det eksisterende, hvorfor det er vigtigt, at afslutningsprøver giver eleven mulighed for at demonstrere sin faglighed inden for åbne rammer. En prøve, som ikke giver plads til, at eleven kan demonstrere nyskabelse, lever ikke op formålet for erhvervsuddannelserne 11. Der ligger derfor en opgave i at sikre, at rammerne for afslutningsprojekter og svendeprøver altid er vide nok til, at elevens innovative kompetencer kan komme til udtryk. Nytænkningen kan have mange ansigter. Nye produkter, nye arbejdsprocesser, nye organiseringer og nye salgsstrategier. Da ikke alle kompetencer kan komme til udtryk i et fysisk produkt eller handling, vil det være naturligt at kombinere det færdighedsmæssige med en skriftlig og/eller mundtlig redegørelse, hvor eleven redegør for de refleksioner og valg, der er truffet undervejs. 10 Fremtidssikring af erhvervsuddannelserne rapport fra Udvalget om fremtidssikring af erhvervsuddannelserne, oktober 2006, side Et formål i L 561 er bl.a., at uddannelserne skal bidrage til en kreativ og innovativ arbejdsstyrke. Se i øvrigt bilag 1, hvor det fremhæves, hvad der står i lov nr. 561 og i hovedbekendtgørelsen om innovation. 14 DEL

15 En åben og autentisk opgave, som fx design og fremstilling af en bådtrailer, vil give eleven mulighed for at demonstrere en faglig smedekompetence, som rummer både faglige kerne-færdigheder og viser, at eleven kan arbejde innovativt. Ikke alle elementer vil kunne vurderes ud fra produktet, men sammen med en redegørelse for de arbejdsformer og valg, der er truffet undervejs, vil det være muligt at komme hele vejen rundt. Dette kan fx ske gennem portfolio eller anden struktureret fremlæggelse. Eleven kan godt selv inddrages i valget af det produkt, der skal fremstilles til svendeprøven, så længe det faglige udvalg fastsætter de kriterier, som produktet skal vurderes ud fra. Innovation er ofte tæt knyttet til fællesskaber. Bl.a. i idé-faser, men også i forbindelse med afklaring af kvalitetskriterier for en opgave. Når en opgave har mange løsninger, er det i nogle brancher sådan, at deltagelse i fællesskab (teamsamarbejde) er en vigtig del af den faglærtes rolle. Fælles idégenerering, virksomhedsinddragelse, kundekontakt og lignende forhold bør indtænkes i eksamen. Faglige mål skal udtrykkes i kompetencetermer. En faglig viden kan være forankret hos eleven på forskellige niveauer. Hvis eleven kan anvende sin faglige viden til nyskabelse, er det et tegn på, at han i virkeligheden har erkendt det faglige stof på et kompetent niveau og ikke blot kan kopiere. De merkantile fagprøver De tekniske erhvervsuddannelser, SOSU og landbrugsskolerne kan måske hente inspiration til fornyelse af prøveformer ved at se på de merkantile fagprøver 12. I 1996 gennemførtes der afgørende ændringer inden for de merkantile erhvervsuddannelser. Et helt nyt element blev indførelsen af den merkantile fagprøve handelsog kontorfagets svendeprøve. Prøveformen var ny hensigten var at øge fokus på samspillet mellem elev, praktikvirksomhed og handelsskole ved at eleven gennemfører et praksisnært projekt i det sidste halve år af uddannelsen. Den merkantile fagprøve tager udgangspunkt i følgende fire kvalitetssikringsredskaber: 1. Fagprøven skal tage udgangspunkt i en opgave eller problem stilling fra praktikvirksomheden 2. Teorimodeller skal afprøves af eleven i virksomheden i hverdagen, i praksis 12 De merkantile fagprøver idéer og kvalitetssikringsredskaber. FoU-projektnr.: Udgivet at Uddannelsesnævnet for handel og kontor, Se 3. Eleven skal arbejde med målsætning og planlægning i alle skole forløb 4. Refleksion skal være en fast del af undervisningen, skriftligt eller mundtligt. Det praksisnære er søgt sikret med denne formulering fra bekendtgørelsen: Sigtet med fagprøven er, at eleven skal kunne formulere en ide, fastsætte mål, planlægge og gennemføre en aktivitet inden for et afgrænset arbejdsområde på praktikstedet. Den praksisnære fagprøve er primært et projekt, der udføres af eleven i virksomheden, ikke en teoretisk udredning. I projektet inddrager eleven teorien fra fagene på skoleopholdene til at blive klogere på problemstillingen altså som analyseredskaber. Det betyder, at fx en SWOT-analyse i en fagprøve kun er interessant og relevant, hvis den rent faktisk udfyldes med punkter fra elevens virksomhed. Elevens praktikvirksomhed forholder sig til projektet både før, under og efter gennemførelse og helt frem til rapporten er skrevet. Fagprøven er et udtryk for elevens merkantile kompetencer inden for hans eller hendes speciale. Den viser elevens evne til at identificere og løse en problemstilling. Der er en tydelig rollefordeling mellem eleven, virksomheden og skolen. Eleven producerer fagprøveprojektet Virksomhedens oplæringsansvarlige er elevens daglige rådgiver Læreren fungerer som konsulent, der træder til, hvis producent eller daglig rådgiver kommer i tvivl og gerne vil have råd og vejledning fra en erfaren tredjepart. Bedømmelsesgrundlag og den nye karakterskala Med den nye karakterskala er det blevet aktuelt at kriterierne, som eleven måles på, er helt tydelige. Når eleven skal vurderes på faglig færdighed, helhedsforståelse, forretningsforståelse, løsningsorientering, tilegnelse og anvendelse af ny viden, omstillingsparathed, kommunikation, selvstændighed og initiativ, er det vigtigt, at alt dette fremgår af oplægget til eksamen. Bedømmelsesgrundlaget for den projektorganiserede svendeprøve for klejnsmed og smed 13 indeholder mange gode eksempler på, hvordan kreativitet og innovation kan bygges ind i en evaluering, bl.a. følgende observationspunkter vedrørende innovation og kreativitet: DEL

16 Skoleorganisering Deltager eleven i idéfasen og kommer eleven med løsningsforslag (fx omkring design, materialevalg og metoder m.v.?) Er eleven med i fremstillingsfasen i forbindelse med løsning af faglige problemstillinger, herunder bl.a. ressourceudnyttelse m.v.? Indeholder processen og/eller produktet elementer af nytænkning eller produktudvikling? Den projektorganiserede svendeprøve for klejnsmed og smed kan også bruges som et redskab i forbindelse med planlægning af den løbende evaluering af eleverne. Jo mere den daglige undervisning ligner den praktiske prøve, des mindre nervøsitet vil der være til eksamen. Det er hensigtsmæssigt at gøre sig forskellige forestillinger over, hvor og hvordan innovation kan indgå i skolekulturen. Det er meget vigtigt, at skolen kender til de metoder og processer, der kan drive innovationen frem. Disse metoder og processer skal anvendes i undervisningen, men også ved lærermøder, fælles forberedelse og andet. Det handler om at få idéopsamlet, idéudviklet og kvalificeret idéerne. Det handler om at udarbejde realistiske handleplaner, og det handler om at få dem ført ud i livet. Det handler om at kunne lede en innovationsproces lige fra opsamling af tegn og frem til implementering af ny metode/nyt produkt. At kunne vælge de rette kreativitetsteknikker til den situation, man står i og kunne sikre såvel fremdrift som helhed i løsningen. Skolekultur handler også om at opfange tegn på forandringer, som skolen bør reagere på, herunder forandringer i fx ungdomskultur og nye behov i brancherne. Men det handler også om projektstyring i komplekse systemer. Strategisk niveau På skolen bør man gøre sig overvejelser over, hvordan man ønsker at fremme innovation på et strategisk niveau. Kompetencer, der er nødvendige i lærergruppen, skal beskrives og italesættes gennem evaluering, medarbejderudviklingssamtaler med mere. Når innovation tænkes ind i organisationen på alle planer, styrkes elevernes muligheder for at udvikle innovative kompetencer. Innovation skal være synligt i forbindelse med referaterne fra strategiudvalgsmøder, lokal dokumentation, dagsordener på lærerrådsmøder, teammøder og møder i lokale uddannelsesudvalg, indgå i samtalerne mellem skole og praktikvirksomheder samt i bedømmelseskriterierne til svendeprøven. Kultur Det er ligeledes vigtigt at være opmærksom på, at innovation ikke blot er skrevet ind i skolens værdigrundlag og i skolens kvalitetsstrategi, men at arbejde hen imod, at innovation afspejles i den faktiske skolekultur på alle niveauer. Arbejder skolen fx bevidst med at skabe rammer for nyskabelse i undervisningen? Har skolen fx rammer, der fremmer elevernes mulighed for at arbejde helhedsorienteret med faglige problemstillinger? Er der barrierer, der først skal nedbrydes? Er det nemt som elev at få vejledningshjælp i faglige spørgsmål, som går ud over det enkelte fag, og som er relevant for en kvalitativ løsning af hans/hendes faglige problemer? 16 DEL

17 Göran Ekvall 14 har fokuseret på, hvad der fremmer en organisations evne til at være nytænkende og innovativ. Såvel elever som lærere bør ifølge Ekvall kunne genkende nedenstående værdier i hverdagen: 1. Udfordring/motivation: Man er motiveret og føler glæde ved arbejdet og oplever det meningsfuldt. 2. Støtte til idéer: Idéer mødes positivt og der er mulighed for at afprøve dem. 3. Frihed: Man kan selv tilrettelægge sit arbejde, selv tage initiativ og træffe beslutninger. 4. Tillid/åbenhed: Kommunikationen skal være åben og direkte og alle skal kunne og turde komme frem med idéer og tage initiativer uden frygt for at fejle. 5. Humor: Der er en uhøjtidelig atmosfære hvor arbejdets alvor kombineres med sjov og humor. 6. Mangfoldighed: Mange forskellige synspunkter kommer frem. 7. Konflikter: Konflikter er et udtryk for engagement og de løses sagligt. Man går efter bolden i stedet for at gå efter manden. 8. Risikovillighed: Der er stor tolerance for usikkerhed. Man vil hellere prøve om det dur i stedet for at diskutere. 9. Dynamik: Der sker ofte noget nyt. 10.Tid til nye idéer: Der er tid til at diskutere nye idéer og forslag, som ligger udenfor planerne. Og man er villig til at bruge dem. Disse kulturtræk viser vigtigheden af, at skolen til stadighed er villig til at tage sine egne rutiner, rammer og vaner op til diskussion og sige: Det må kunne gøres bedre. For at arbejde med at fremme en innovationskultur på skolen og sikre, at det ikke bare noget, som eleverne har sammen med særlige lærere, der er ildsjæle inden for innovation, er det vigtigt, at skolen har gjort sig overvejelser om, hvordan innovation kan fremmes gennem forskellige tiltag, så som forskellige mødetyper til forskellige formål. Når der er møder, hvor der skal arbejdes innovativt, er det hensigtsmæssigt at kunne lede møderne og være i stand til at anvende værktøjer, der understøtter de forskellige teknikker i de forskellige faser. Det er ikke noget man bare gør, men noget, der kræver træning og efteruddannelse. Systemer således ikke påhvile en enkelt kreativ sjæl at sikre, at gode idéer bliver hørt. Derimod bør der være processer i skolen, som sikrer, at der opsamles idéer, samt at disse idéer kvalitetssikres, vurderes og implementeres. Fx kunne elevrådsarbejdet erstattes/suppleres med en struktur, hvor elever løbende leverer idéer til nye tiltag, som vil forbedre skolen og læringen. Idéerne samles og vurderes af et råd bestående af strategisk ansvarlige ledere, lærere og elever. De bedste idéer udvælges og forbedres i dertil oprettede arbejdsgrupper. Idéerne implementeres til sidst, og hele processen synliggøres for alle ansatte og elever. Eleverne vil derved både indgå i en reel innovationsproces og have en fælles referenceramme, som kan bruges ved teoretisk bearbejdning af innovationsbegrebet. Personlig ledelse Et helt centralt omdrejningspunkt for innovation i erhvervsuddannelsessammenhæng er udviklingen af lærerroller, der understøtter innovative processer. Det er væsentligt, at den samme tilgang stimuleres hos skoleledere, der har en central opgave i at sikre, at en innovativ pædagogik er en del af skolekulturen og ikke kun finder sted hos udvalgte lærere, der brænder for sagen. Der bør derfor være tydelige mål såvel som strategier for opnåelse af konkrete lærer- og lederkompetencer 15. Kunderelationer Nyudvikling af erhvervsuddannelserne og af skolen bør selvfølgelig synliggøres over for omverdenen og ikke mindst over for de primære interessenter, nemlig eleverne (nuværende og kommende) og virksomhederne. Det er vigtigt i en fornyelsesfase at udvikle gamle og etablere nye partnerskaber med virksomheder, inddrage elevens stemme, lave systematiske evalueringer og skabe en kultur omkring evalueringer, der synliggør, at skolerne er parate til at forandre praksis på alle niveauer. Flere erhvervsskoler er begyndt at lave camps, messer eller andet, hvor eleverne viser deres resultater af innovationsprocesser til interesserede uden for skolen, og dette trækker positiv opmærksomhed til skolen omkring nyudvikling. Når man arbejder med at fremme en innovationskultur, er det vigtigt, at der er systemer, der gør det let at bringe sin viden i spil og løbende foretage valide evalueringer (kvalitetssikring). Det bør 14 Göran Ekvall (red.), Navigatör och inspiratör: Om chefer, ledarskap och förändring. Studentlitteratur, Se også rapporten Nye lærerkompetencer til innovation og iværksætteri. Inspiration til lærer- og efteruddannelse. 17 DEL

18 Bilag Innovation beskrevet i lov nr. 561 og i hovedbekendtgørelsen I Globaliseringsrådets oplæg Fremgang, fornyelse og tryghed 1 fremhæves det, at Danmarks evne til løbende at udvikle, producere og markedsføre nye varer og ydelser er afgørende for vor konkurrencekraft. Derfor er det vigtigt, at vi overalt i samfundet er innovative og omsætter nytænkning til værdi. I rapporten Fremtidssikring af erhvervsuddannelserne er hovedprincipperne fastslået: Der skal være fokus på erhvervsfaglige kompetencer Helhedsforståelse, forretningsforståelse, løsningsorientering, tilegnelse og anvendelse af ny viden, omstillingsparathed, kommunikation, selvstændighed samt initiativrighed er centrale kompetencer for fremtidssikring af erhvervsuddannelserne De faglige udvalg, skolerne og Undervisningsministeriet bør i udviklingen af erhvervsuddannelserne medtænke ovennævnte kompetencer Undervisning i iværksætteri og entrepreneurship (forretningsforståelse, etablering af egen virksomhed, udarbejdelse af forretningsplaner, købmandsskab med videre) skal indgå i alle relevante uddannelser Innovationskompetencer skal kobles op på kernefagligheden i alle erhvervsuddannelser Faglige udvalg, Undervisningsministeriet og skolerne skal fremme pædagogiske undervisningsmetoder, der fremmer de brede og efterspurgte kompetencer for både stærke og mindre stærke elever. Det har udmøntet sig således i loven: Lov nr. 561 s bestemmelser vedrørende iværksætteri og innovation: 22 Skoleundervisningen skal under hele uddannelsesforløbet på en helhedsorienteret måde omfatte både praktisk og teoretisk undervisning med henblik på at give eleverne fornødne generelle og specielle kvalifikationer, herunder give eleverne kompetencer, der retter sig mod innovation og selvstændig virksomhed samt fremmedsprog og kulturforståelse. Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser (Hovedbekendtgørelsen): 1 stk. 2. Uddannelsen skal endvidere fremme evnen til faglig og social problemløsning, udvikling af initiativ, fleksibilitet og kvalitetssans 1. stk.3. Uddannelsen skal i almindelighed bidrage til udvikling af elevens innovative og kreative kompetencer med henblik på elevens deltagelse i produkt- og serviceudvikling og erhvervelse af forudsætninger for etablering af egen virksomhed. 4. stk. 2. Fagene skal være begrundet i uddannelsernes kompetencemål, herunder mål for innovative og internationale kompetencer. 28. Skolen skal dog altid tilbyde undervisning i mindst ét fremmedsprog ud over engelsk samt undervisning i etablering af selvstændig virksomhed, herunder innovation ) Avanceret niveau. Eleven kan vurdere et problem, kan planlægge, løse og gennemføre en opgave eller aktivitet eller løse et problem også i ikke-rutinesituationer alene eller i samarbejde med andre Yderligere lægges vægt på kvalitetssans og kreativitet. 1...Dette uddannelsessystem skal tilrettelægges således, at det i videst muligt omfang - er egnet til at give unge en uddannelse, der giver grundlag for deres fremtidige arbejdsliv,...herunder etablering af selvstændig virksomhed... - imødekommer arbejdsmarkedets behov for... en innovativ og kreativ arbejdsstyrke. 29 stk. 2. 1) Ekspertniveau. Eleven kan løse komplekse arbejdsopgaver og kan argumentere for valgte løsninger af opståede problemer. Der lægges vægt på evnen til at kunne bruge allerede opnåede kompetencer i en ny kontekst, på evnen til at arbejde med overblik og deltage i arbejdspladsens innovative processer. Endvidere lægges vægt på, at eleven kan vurdere og begrunde behovet for forbedringer af arbejdsprocesser Der er således lagt op til, at innovation både skal tænkes ind i uddannelsen og alle dens fag generelt, og at innovation skal medtænkes specifikt i forbindelse med etablering af selvstændig virksomhed. 1 Fremgang, fornyelse og tryghed - Strategi for Danmark i den globale økonomi de vigtigste initiativer, marts 2006, kapitel DEL

19 19 DEL

20