Studieordning for SUPPLERINGSFAG I VISUEL KULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET

Transkript

1 Studieordning for SUPPLERINGSFAG I VISUEL KULTUR DET HUMANISTISKE FAKULTET AARHUS UNIVERSITET August 2005 Senest revideret september 2007

2 Kapitel 1: Formål og faglig beskrivelse 1. Suppleringsuddannelsen i Visuel kultur ved Aarhus Universitet er en akademisk uddannelse i henhold til Bekendtgørelse om humanistiske uddannelser på universiteterne (Bekendtgørelse nr. 169 af 15. marts 1995). Uddannelsen hører under Det Humanistiske Fakultet, Institut for Æstetiske Fag, Studienævnet for Kunsthistorie. 2. Uddannelsen introducerer til de visuelle kulturstudiers forskningsområder med henblik på at udbygge de studerendes faglige viden og øge deres teoretiske kvalifikationer indenfor fagets grundlæggende metoder, med henblik på at opnå faglige forudsætninger for at arbejde med og formidle fagets stofområder. 3. Uddannelsen har som sit almene emneområde visualiteten og den visuelle kultur, som denne manifesterer sig i en bred vifte af visuelle fænomener, medier og genstande samt forskelligartede former for visuel praksis. Suppleringsuddannelsens indhold er en analytisk og teoretisk introduktion til og undersøgelse af feltet visuel kultur i bred forstand ud fra en tværfaglig og tværæstetisk synsvinkel, som inddrager både de visualiserende kunstarter samt masse- og hverdagskulturens rum. Uddannelsens hovedbestanddele er visualitetens analyse, teori og historie. Vægten lægges ikke alene på studiet af forskellige visuelle genstands-, praksis- og kommunikationsformer, men tillige på synet i sig selv, forstået som et kulturelt, historisk og ideologisk system. I uddannelsens enkelte discipliner kan der arbejdes såvel med den visuelle analyse af enkeltstående værker og fænomener som med visualitetshistoriske eller -teoretiske problemstillinger af mere principiel og overordnet art, herunder visualitetens rolle i forskellige sociale og kulturelle sammenhænge. Uddannelsen tilvejebringer analytiske og metodiske færdigheder samt et kendskab til feltet visuel kultur og dets væsentligste diskurser, der gør den studerende i stand til at beskrive, forstå og vurdere visuelle fænomener af forskellig art og fremtrædelsesform. Forskellige typer visuel kommunikation spiller en stadig større rolle inden for det aktuelle videnssamfund, hvis kompetencekrav tilgodeses med en række kritiske værktøjer til bearbejdning og vurdering af den stadig skiftende visualitet. Formålet er at udruste den studerende med kompetencer i kulturanalyse og visuel analyse, der gør vedkommende i stand til at bedømme og håndtere den komplekse visuelle udvikling samt dennes sociale konsekvenser. Suppleringsuddannelsen kan stå som et styrkende supplement til faglige kvalifikationer og kompetencer af kulturanalytisk art, erhvervet inden for eksempelvis sprog- og kommunikationsfag, æstetiske fag, IT- og mediefag, historiske og museale fag, antropologiske og sociologiske fag, journalistiske uddannelser samt design-, arkitekt- og planlægningsuddannelser. Suppleringsuddannelsen kvalificerer, i sammenhæng med en gennemført bachelor- eller kandidatuddannelse, til varetagelse af funktioner inden for eksempelvis den offentlige og private sektors kommunikations- og informationsområder, medie-, reklame- eller forlagsbranchen, kunst- og kulturformidling, kulturforvaltning eller - kritik, undervisning, museumsverdenen, tegnestuer, begivenhedsstyring og -design mv. 2

3 Kapitel 2: Uddannelsesstruktur og optagelseskrav 4. Suppleringsuddannelsen i visuel kultur er normeret til 1 årsværk og er tilrettelagt som et afrundet forløb med henblik på at indgå i en to-faglig bacheloruddannelse eller kandidatuddannelse ved Det Humanistiske Fakultet, samt supplere uddannelser ved andre hovedområder ved Universitetet og andre videregående uddannnelsesinstitutioner. 5. Forudsætning for optagelse på suppleringsuddannelsen i visuel kultur er 2 års beståede grundfagsstudier inden for et andet fag/fagligt område. Kapitel 3: Almene eksamensbestemmelser 6. Uddannelsen består af et antal prøver. Hver prøve bestås for sig. Beståede prøver kan ikke tages om. 7. En studerende kan højst tre gange indstille sig til den samme prøve. Studienævnet for Kunsthistorie kan ved dispensation tillade indstilling for fjerde gang, hvis det findes begrundet i usædvanlige forhold. 8. Prøverne kan være enten interne eller eksterne. Interne prøver bedømmes af eksaminator(erne), eller eksaminator(erne) og én eller flere interne censorer. Eksterne prøver bedømmes af eksaminator(erne) og én eller flere ministerielt beskikkede censorer. 9. Ved prøverne anvendes enten karakterskala efter de herom gældende regler (7- trinsskalaen) eller bedømmelsen bestået/ikke bestået. Undervisningsdeltagelse bedømmes med bestået/ikke bestået. 10. Prøver, der aflægges ved undervisningsdeltagelse, forudsætter aktiv, regelmæssig og tilfredsstillende deltagelse i den pågældende undervisning. Ved aktiv forstås, at man deltager i de med undervisningen forbundne aktiviteter (almindelig forberedelse, mundtlige oplæg, mindre skriftlige opgaver, etc.). Med regelmæssig forstås deltagelse i mindst 75% af de udbudte timer jævnt fordelt over semestret. Med tilfredsstillende forstås, at man har opnået det for beståelse af eksamen nødvendige niveau. 11. Der skelnes mellem bunden og fri prøve. Ved bunden prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er fastlagt af eksaminator(erne) og evt. censor(erne). Ved fri prøve forstås, at prøvens spørgsmål eller emne er aftalt mellem eksaminator(erne) og den studerende. 12. Alle prøver aflægges som individuelle prøver. Såfremt prøven er en skriftlig opgavebesvarelse, der er udarbejdet af flere studerende, skal den enkelte studerendes bidrag kunne bedømmes individuelt. 13. Bedømmelsen af en skriftlig prøve skal ved sommereksamen foreligge senest 1. juli, ved vintereksamen senest 1. februar. 3

4 14. Efter studienævnets individuelle vurdering kan prøver, der er bestået ved andre fag eller andre uddannelsesinstitutioner i Danmark eller i udlandet, godskrives som dele af uddannelsen. Ved godskrivning af eksaminer bestået i udlandet overføres disse med karakteren bestået, med mindre andet er aftalt mellem de involverede institutioner. 15. ECTS-point (60 point pr. år) markerer den enkelte prøves eller disciplins vægt i forhold til en fuldtidsstuderendes arbejdsindsats. 16. Aarhus Universitet udsteder bevis for gennemført uddannelse. Til studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, udsteder Aarhus Universitet bevis for beståede dele af uddannelsen. 17. Normalsidetælling ved skriftlige opgaver: 2400 typeenheder (tegn + mellemrum). 18. Skriftlige opgaver, der ikke overholder det angivne sideantal i den enkelte disciplins eksamensbestemmelser, kan ikke bestå, da de ikke overholder studieordningens formkrav. Stk. 2. Ved bedømmelsen af samtlige skriftlige prøver, uanset hvilket sprog der er skrevet på, indgår den studerendes stave- og formuleringsevne. Det faglige indhold vægter tungest, mens stave- og formuleringsevnen indgår modificerende i bedømmelsen. 19. Studienævnet for Kunsthistorie kan dispensere fra de regler i studieordningen, der alene er fastsat af studienævnet. Kapitel 4: Generelle faglige mål 20. Det kræves, at eksaminanden kan vise grundlæggende færdigheder i visuel analyse samt et grundlæggende, historisk og teoretisk funderet kendskab til feltet visuel kultur. Desuden kræves, at eksaminanden selvstændigt kan foretage en videnskabeligt orienteret bearbejdning af dyberegående visuelle problem-komplekser. Kapitel 5: Undervisningsformer 21. Ud over holdundervisning, forelæsninger og vejledning kan der i undervisningen blive anvendt seminarer, mundtlige oplæg og gruppeøvelser med deltagernes aktive involvering. Selvstudium og mindre studier i felten kan desuden være muligheder på uddannelsens andet semester. Såvel undervisnings- som eksamensformer søges varieret og differentieret med henblik på den studerendes udvikling af en bred vifte af forskellige arbejdsformer og kompetencer. Normalforløbets faglige progression modsvarer en tilsvarende progression af selvstændighed i den studerendes arbejdsformer. Kapitel 6: Særlige studieforudsætninger 22. Det forudsættes, at den studerende har tilstrækkelige sprogkundskaber til at kunne 4

5 læse den relevante faglitteratur. Områdets forskningstradition gør gode læsefærdigheder i engelsk meget nødvendige, ligesom læsefærdighed i mindst et andet moderne sprog er ønskelig. Kun en mindre del af fagområdets videnskabelige litteratur findes på dansk. Kapitel 7: Samlet oversigt over uddannelsens prøver 23. prøvens navn censur vægtning bedømmelse normalstudieplan Visuel analyse ekstern 15 ECTS best./ikke best. 1. semester Visualitetens teori intern 15 ECTS 7-trinsskala 1. semester og idehistorie Temastudium i intern 15 ECTS 7-trinsskala 2. semester aktuel visualitet Projekt i visuel kultur ekstern 15 ECTS 7-trinsskala 2. semester 24. Prøverne kan aflægges i valgfri rækkefølge. Det tilrådes imidlertid af hensyn til den pædagogiske og læringsmæssige progression, at de studerende følger ovenfor anførte rækkefølge i afviklingen af eksaminer. Kapitel 8: Undervisningen 25. Den 1-årige suppleringsuddannelse i Visuel kultur er opbygget af fire elementer, der sigter mod en pædagogisk progression i visuel teori- og videnstilegnelse samt udviklingen af selvstændige analytiske kvalifikationer i forhold til forskellige visuelle medier og fremstillingsformer. To fundamentale kurser i henholdsvis visualitetsteori og visuel analyse på uddannelsens første semester har karakter af grundlæggende discipliner, der skal bibringe den studerende en række metoder og redskaber til visuel analyse samt en indsigt i den tilhørende teoretiske og historiske forståelsesramme. I det normale studieforløb leder disse grundfag frem til to syntese-skabende undervisningsmoduler på uddannelsens andet semester, hvor den studerende selvstændigt tager de tilegnede redskaber og analytiske evner i anvendelse. I forbindelse med den studerendes fordybelse i et temastudium og et afrundende projekt i visuel kultur sigtes mod og fordres en mere kreativ og egenhændigt reflekterende bearbejdning af udvalgte visuelle problemkomplekser. Projektet rummer mulighed for at lade en selvvalgt visuel praksis inden for en given temaramme underkaste nærmere undersøgelse gennem mindre studier i felten. Kapitel 9: Uddannelsens enkelte discipliner og prøver 26. Reglerne for de enkelte prøver er opstillet nedenfor, således at der skelnes mellem faglige mål (de indholdsmæssige krav ved prøven) og eksamensbestemmelser (retningslinier for prøvens afholdelse og bedømmelse). 5

6 27. Visuel analyse Disciplinbeskrivelse Visuel analyse er uddannelsens grundlæggende værktøjsfag, som gennem eksemplariske analyser af visuelle genstande, værker eller fænomener giver den studerende en række analytiske redskaber inden for forskellige medier. Desuden opøves en evne til selvstændig refleksion over metodiske problemstillinger forbundet med analysen af visuel praksis og visualitet. Undervisningen veksler mellem læsning af centrale tekster og anvendelse af de deri præsenterede analysemetoder samt kritisk diskussion af disses analytiske rækkevidde. Omhandlede emner/medier kan eksempelvis være billedkunst og billedets reception, det udvidede billed- og værkbegreb, forholdet mellem ord og billede, reklamens semiotik, TV og video, film og scenografi, arkitektur og rumopfattelse, urbanitet og visualitet i byens rum, kulturmiljø og planlægning, plastiske og performative kunstarter, herunder skulptur, performance og kropskunst, masseproducerede og -kommunikerede billeddannelser, herunder fotografiske og digitale billedtyper inden for mode, nyhedsmedier og hverdagsliv, internet og visuel identitet i design, markedsføring og branding, begivenhedskultur og populære shows. Der kræves aktiv deltagelse i undervisningen i form af mundtlige oplæg og/eller øvelser i grupper. Hensigten med en kombination af holdundervisning og gruppearbejde er bl.a. at styrke de studerendes verbale formuleringsevne, samarbejdsevne samt sociale og kommunikative kompetencer i mødet mellem de studerendes forskellige fagtraditioner, bragt i spil i forhold til de visuelle analyseobjekter. Stk. 2. Faglige mål Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanderne har opnået elementær færdighed i at foretage og fremføre en visuel analyse af et konkret materiale samt et bredt kendskab til analysemetoder og forskellige typer visualitet inden for forskellige medier. Stk. 3. Pensum I tilknytning til undervisningen fastlægges af underviseren et pensum af ca normalsiders relevant faglitteratur. Stk. 4. Eksamensbestemmelser For tilmelding til prøveform A forudsættes aktiv deltagelse i undervisningen under henvisning til 10. A. Forberedelsestid: Varighed: Censur og bedømmelse: Prøven er en individuel, bunden mundtlig prøve Der gives 30 minutters forberedelsestid 30 min. inkl. censur Ekstern censur med bestået/ikke bestået B. Hjælpemidler: Varighed: Prøven er individuel. Prøven er en bunden skriftlig prøve Der må ikke benyttes hjælpemidler 6 timer 6

7 Censur og bedømmelse: Ekstern censur med bestået/ikke bestået 28. Visualitetens teori og idehistorie Disciplinbeskrivelse Dette er uddannelsens grundlæggende teoretiske og visualitetshistoriske fag, som introducerer de mest centrale teoridannelser inden for feltet visuel kultur, herunder synets idehistorie og epokale synsparadigmer eller skopiske regimer fra oldtiden til i dag. Vigtige begreber og problemstillinger inden for visualitetsstudierne belyses med henblik på, at den studerende opøver et begrebsapparat og tilegner sig en forståelse af det visuelles betydning i forskellige kontekster. Der undervises eksempelvis i visuel perception og synets historicitet, teorier om forholdet mellem syn og rumdannelse, antikkens optik og synsteorier, kristendommens spiritualisering af synet, perspektivet som ideologisk konstruktion og system, nordlige versus sydlige synsparadigmer, Descartes og camera obscura i forhold til synets modernisering, kroppen og fænomenologisk syn, øjets begær og kønnet blik, visualitet som magt og kolonisering, panoptisme og overvågning, synoptisme og globalisering, synsproteser, det optisk ubevidste, blik og subjektivitetsdannelse mv. Undervisningen veksler mellem forelæsning, tekstlæsning og -udlægning samt kritisk diskussion, eventuelt under inddragelse af de studerendes opgaveprojekter. Den fri skriftlige hjemmeopgave er en projektbaseret eksamens- og arbejdsform, som opøver kompetencer i selvstændig problemformulering og informationssøgning, skriftlig fremstilling og argumentation, vurdering af relevans og løsningsmuligheder mv. Stk. 2. Faglige mål Ved prøven skal eksaminanden godtgøre dels et kendskab til væsentlige teorier, problemstillinger og udviklinger inden for feltet, dels en færdighed i at håndtere denne viden i bearbejdningen af et nærmere defineret, selvvalgt problemkompleks. Stk. 3. Eksamensbestemmelser Censur og bedømmelse: Prøven er individuel. Prøven er en fri skriftlig hjemmeopgave, maksimalt 20 sider Intern censur med bedømmelse efter 7-trinsskalaen 29. Temastudium i aktuel visualitet Disciplinbeskrivelse Ved et temastudium forstås en undersøgelse af et nøjere afgrænset område eller en afgrænset problemstilling inden for feltet visuel kultur. Undervisningen udformer sig som en teoretisk og/eller analytisk undersøgelse af en aktuel visuel praksis. Det er også muligt i stedet at følge anden undervisning på eller uden for Afdeling for Kunsthistorie samt at forberede sig til eksamen gennem selvstudium. Temaer kan eksempelvis være krig og visualitet, reality shows og identitetsdannelse som performativ praksis, pornografi og synets seksualisering i moderniteten, spektakulær begivenhedskultur inden for sport, politik og underholdning, skuespilsamfundet og synets kommercialisering, samtidskunst inden for ét eller flere forskellige medier, forholdet mellem mode, kunst og kropskultur, aktuelle reklamestrategier, corporate design og branding, digital visualitet og informationssamfundet, globalisering og turismens blik, senmoderne urbanitet og 7

8 bybilledets visuelle fremtrædelse osv. Undervisningen vil ofte kunne lægge op til selvstændig refleksion og inddrage de studerende i et aktivt modspil. Stk. 2. Faglige mål Ved prøven skal eksaminanden godtgøre dels et kendskab til væsentlige problemstillinger og udviklinger inden for temaet, dels en færdighed i at håndtere sin viden om visuel kultur og sine analytiske kompetencer i behandlingen af et nærmere defineret, selvvalgt problemkompleks eller analyseobjekt. Stk. 3. Eksamensbestemmelser 10 dage inden prøvens afholdelse indleveres en skriftlig synopsis (maksimalt 5 sider) der præsenterer et nærmere defineret, selvvalgt problemkompleks eller analyseobjekt inden for det overordnede tema. Prøven er mundtlig. Prøven er individuel Forberedelsestid: Der gives ingen forberedelsestid Varighed: Der eksamineres i 30 minutter inklusive censur Censur og bedømmelse: Intern censur med bedømmelse efter 7-trinsskalaen 30. Projekt i visuel kultur Disciplinbeskrivelse Projektet i visuel kultur bygger videre på den forudgående undervisning i en undersøgelse af en nøjere afgrænset problemstilling inden for feltet visuel kultur, der tillige kan inddrage elementer fra den studerendes grundfaglighed. Formålet med disciplinen er at bibringe den studerende erfaring med gennemførelse af et selvstændigt teambaseret projektarbejde, der munder ud i en samlet skriftlig fremstilling. Projektet udvikles i tilknytning til et undervisningsforløb med en af studienævnet godkendt temaramme, hvorefter det nærmere indhold aftales mellem underviseren og de studerende. Gennem en række forelæsninger introduceres der til rammen samt indføres i projektarbejde. På baggrund heraf arbejdes der i mindre grupper selvstændigt med forskellige fokuserede problemstillinger inden for temarammen. Projektarbejdet vejledes af faglæreren og kvalificeres endvidere af gensidige fremlæggelser og kritik på holdniveau. Projektarbejdet kan inkludere mindre studier i felten. Stk. 2. Faglige mål Ved prøven skal det godtgøres, at eksaminanden på baggrund af et bredt kendskab til feltet visuel kultur kan foretage en dyberegående, selvstændig og videnskabeligt orienteret analyse af et afgrænset område eller problemkompleks inden for feltet. Det fordres, at eksaminanden selvstændigt og i et forpligtende samarbejde med andre kan arbejde konstruktivt og udviklende med problemstillinger inden for projektrammen samt formidle projektarbejdet. Emnet for projektet må ikke være direkte sammenfaldende med emnet for nogle af de ovenfor nævnte eksaminer. Stk. 3. Eksamensbestemmelser For tilmelding til prøveform A forudsættes aktiv deltagelse i undervisningen under henvisning til 10. For tilmelding til prøveform B forudsættes, at den studerende udarbejder en temaramme med problemformulering (maksimalt 2 sider) som godkendes af studienævnet. Desuden 8

9 udarbejdes et pensum på 1000 sider (pr. studerende) som godkendes af studienævnet. A. Censur og bedømmelse: B. Censur og bedømmelse: Prøven er en individuel prøve. Prøven er en fri skriftlig opgave, maksimalt 20 sider per studerende. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst 4 studerende per opgave. Ekstern censur med bedømmelse efter 7-trinsskalaen Prøven er en individuel prøve. Prøven er en fri skriftlig opgave, maksimalt 30 sider per studerende. Den skriftlige opgave kan udarbejdes i samarbejde med andre studerende, dog således at alle dele af opgaven, undtagen problemformulering og konklusion, kan gøres til genstand for individuel bedømmelse. Højst 4 studerende per opgave. Ekstern censur med bedømmelse efter 7-trinsskalaen.. Kapitel 9: Ikrafttræden og overgangsbestemmelser 31. Ordningen træder i kraft 1. september Beståede prøver kan overføres efter konkret vurdering. 33. Indgår suppleringsfaget i en bacheloruddannelse med ½ års godkendt propædeutik afholdes der sidste gang eksamen iht. denne studieordning ved vintereksamen 2008/2009. Indgår suppleringsfaget i en bacheloruddannelse med 1 års godkendt propædeutik afholdes der sidste gang eksamen iht. denne studieordning ved sommereksamen 2009 Stk. 2. Indgår suppleringsfaget i en kandidatuddannelse afholdes der sidste gang eksamen iht. denne studieordning ved sommereksamen Godkendt af Dekanen august Ikrafttræden 1. september Ændring af 9, 12, 23, 26, 27 stk. 2 og 3, 28 stk. 2 og 3, 29 stk. 2 og 3 og 30 stk. 2 og 3 godkendt af Dekanen september Ikrafttræden 1. september