Ledelsesrapport

Transkript

1 Ledelsesrapport

2 Forord Broen til Bedre Sundhed er et udviklingsprogram, der har til formål at skabe bedre folkesundhed og mere lighed i sundhed. I første omgang på Lolland og Falster, men på sigt også i en større geografi. I Broen til Bedre Sundhed arbejder vi på tværs af både fag- og sektorgrænser i et partnerskab mellem Region Sjælland, Lolland og Guldborgsund Kommuner, de praktiserende læger og det lokale erhvervsliv. Vores mål er at opnå den bedst mulige kvalitet af sundhedsydelser, en bedre sundhed og trivsel i befolkningen, samt en effektiv udnyttelse af vores økonomiske ressourcer. Vi arbejder med specifikke indsatser og foretager løbende en dataunderstøttet opfølgning og evaluering. Som et led heri udgiver vi hvert år denne ledelsesrapport, med opdaterede data for det foregående år. Dog skal det bemærkes, at nogle datakilder kun bliver opdateret hvert tredje eller fjerde år. Ledelsesrapporten for 2017 er derfor en forkortet udgave, sammenlignet med rapporten for Rapporten bliver indledt med en præsentation af Broens målhierarki, som danner rammen om de kort- og langsigtede programmål i Broen til Bedre Sundhed. Herefter bliver udviklingen indenfor de tre fokusområder; sundhed og trivsel, kvalitet samt økonomi beskrevet. Indhold Forord... 2 Status og sammendrag... 3 Målhierarki Programmål: Sundhed og trivsel 1.1 Middellevetid Selvvurderet helbred Trivsel Ungdomsuddannelse Sygdomsbyrde diabetes Programmål: Kvalitet 2.1 Patientsikkerhed (hospitalserhvervede infektioner) Lighed i sygdomsforebyggelse og sundhed Klinisk effektivitet Patienttilfredshed Omkostningseffektivtet Tilgængelighed Programmål: Økonomi 3.1 Forebyggelige indlæggelser Komplikationer til diabetes Andel på overførselsindkomst Kommunale sundhedsudgifter...27

3 Status og sammendrag Middellevetiden stiger støt på landsplan, såvel som i Guldborgsund og Lolland Kommuner, men ved udgangen af 2016 er der helt forventeligt fortsat forskelle mellem de geografiske områder: Borgere i Guldborgsund og Lolland Kommuner lever i gennemsnit henholdsvis 2 og 3 år kortere end gennemsnitsdanskeren. Børns trivsel i skolerne i både Guldborgsund og Lolland Kommuner er stigende og er på niveau med landsgennemsnittet. Forekomsten af type 2 diabetes (prævalensen) stiger, men antallet af nye tilfælde (incidensen) er faldet i de seneste år. Det er et udtryk for, at borgerne lever længere med deres sygdom. De praktiserende læger har gennem de senere år fået flere og flere patienter tilknyttet deres praksis. Med en aldrende lægestand og en aldrende befolkning byder fremtiden på flere udfordringer for læger, såvel som patienter i Guldborgsund og Lolland Kommuner. Antallet af forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65+) i både Guldborgsund og Lolland Kommuner er lavere end på landsplan, og de kommunale sundhedsudgifter per borger i Guldborgsund Kommune er på niveau med de nationale sundhedsudgifter. Målhierarki Broen til Bedre Sundhed følger kontinuerligt op på mål på tre niveauer: 1. Broens programmål 2. Udvalgte indsatsområder 3. Proces og effektmål Broens programmål er baseret på Triple Aim; en tilgang udviklet af Institute for Healthcare Improvement. Vi arbejder på at øge ligheden i sundhed ud fra en tredelt indsats med fokus på både sundhed og trivsel for borgerne, sundhedsydelsernes kvalitet, samt økonomi. For hvert delelement af Triple Aim er der knyttet separate programmål. Vi arbejder med langsigtede og strategiske mål, der skal løfte befolkningens sundhed og trivsel på Lolland-Falster og på sigt i hele Region Sjælland. Tabellen på næste side viser visioner og målsætninger for hvert element af Triple Aim. Flere af målene er formuleret som proxy for et givent udfald. Mere sundhed Lighed i sundhed Større kvalitet Bedre økonomi

4

5 1. Programmål - Sundhed og trivsel Broen til Bedre Sundhed skal være med til at øge antallet af sunde og gode leveår, ved at styrke borgernes evne til at tage vare på sig selv.

6 1.1 Middellevetid Datakilde: Middellevetid for 0-årige efter kommune, Danmarks Statistik. Middellevetiden for borgere i Guldborgsund og Lolland Kommuner er henholdsvis 2 og 3 år kortere end middellevetiden på landsplan. Forskellen i middellevetid mellem Guldborgsund Kommune og på landsplan har ligget på 2,1 år i perioden fra 2012 til 2014, men er reduceret til 2,0 år og 1,9 år i henholdsvis 2015 og Forskellen i middellevetid mellem Lolland Kommune og på landsplan er uændret i de sidste to år. Overordnet udvikler middellevetiden sig positivt i begge kommuner, såvel som på landsplan. Målet er, at middellevetiden for borgere på Lolland-Falster er på niveau med det nationale gennemsnit inden Middellevetiden er opgjort på baggrund af dødelighed over en 5-årig periode. Det vil sige, at 2016 angiver middellevetiden beregnet på baggrund af dødeligheden i perioden , 2015 på baggrund af dødeligheden i perioden osv. (Kilde: Middellevetid for 0-årige angiver det gennemsnitlige antal år, som en nyfødt vil leve under den forudsætning, at de nuværende aldersbetingede dødshyppigheder holder sig konstante i fremtiden (hvilket dog ikke er realistisk). (Kilde: Den jævne stigning i middellevetid, som vi kan se, afspejler netop at dødeligheden har været faldende gennem flere år. Derfor kan gennemsnitslevealderen for et barn født i 2016 godt blive højere end den middellevetid for 0-årige, der er beregnet på baggrund af dødshyppighederne for den forudgående 5-årige periode. Faktorer, som kan påvirke middellevetiden er blandt andet influenzaepidemier, som kan få dødeligheden blandt f.eks. svage ældre til at stige. 82 Forventet middellevetid for 0-årige År Hele Danmark Guldborgsund Lolland

7 1.2 Selvvurderet helbred Datakilde: Den nationale sundhedsprofil. Grafen viser andelen af voksne med mindre godt/ dårligt selvvurderet helbred i henholdsvis 2010 og Andelen med dårligt selvvurderet helbred er højere i Guldborgsund og Lolland Kommuner sammenlignet med andelen i Region Sjælland og på landsplan. Både i målingen fra 2010 og fra Målet er, at andelen af borgere fra Guldborgund og Lolland Kommuner med dårligt selvvurderet helbred skal reduceres, så det svarer til det regionale niveau inden Den Nationale Sundhedsprofil er en undersøgelse af danskernes sundhed og trivsel, og er den største befolkningsundersøgelse af sundhed i Danmark. Den tredje undersøgelsesrunde er netop gennemført. Resultaterne for 2017 er dog endnu ikke udkommet. I undersøgelsens første to runder (2013 og 2013) lå svarprocenten på henholdsvis 59,5 % og 54,0 %. I alt besvarede borgere spørgeskemaet i 2010 og i Resultaterne fra undersøgelserne bygger på svarene fra borgere på 16 år eller derover, som har bopæl i Danmark (undersøgelsen gennemføres som en stikprøve). 25% Andel med midre godt/dårligt selvvurderet helbred 20% Procent 15% 10% 5% 0% Hele Danmark Region Sjælland Guldborgsund Lolland

8 1.3 Trivsel Datakilde: Uddannelsesstatistik.dk, Undervisningsministeriet (graf A og B). Den nationale sundhedsprofil (graf C). Graf A: Er du glad for din skole? Svar fra 0-3. klasse. Graf B: Er du glad for din skole? Svar fra 4-9. klasse. Graf C: Andel af borgere med højt stress-niveau. Skolebørns trivsel i skolerne i både Guldborgsund og Lolland Kommuner er stigende, når vi tager udgangspunkt i resultaterne fra den årlige, nationale trivselsmåling fra Undervisningsministeriet. For børn i klasse er andelen, der rapporterer at være glade for skolen i skoleåret 2016/2017 på 98% i Lollands skoler, når svarkategorierne ja, meget og ja, lidt bliver lagt sammen. Det er på niveau med andelen på landsplan, men Lolland Kommune udmærker sig desuden ved at have langt den største svarandel for kategorien ja, meget (80% sammenlignet med 74% på landsplan og 72% i Guldborgsund Kommune). For skolebørn på klassetrin er andelen, der rapporterer at være glade for skolen i skoleåret 2016/2017 på 77%, 77% og 76% for henholdsvis hele landet, Guldborgsund og Lolland Kommune. Fælles er ligeledes, at 1% rapporter aldrig at være glad skolen. Den største ændring er sket i Lolland Kommune, hvor andelen, der kun en gang imellem var glad for skolen var 32% i 2014/2015. Denne andel er reduceret til 18% i 2016/2017 til fordel for en højere andel, som meget tit er glade for skolen. Samme mønster ses på landsplan og i Guldborgsund Kommune. Procent 100% 80% 60% 40% 20% Er du glad for din skole? Svar fra folkeskolernes klasse 26% 25% 24% 26% 26% 24% 26% 20% 17% 71% 72% 74% 71% 70% 72% 71% 76% 80% 0% 2014/ / / / / / / / /2017 Hele Danmark Guldborgsund Lolland Ja, meget Ja, lidt Nej

9 100% 80% 23% 19% 18% Er du glad for din skole? Svar fra folkeskolernes klasse 29% 22% 19% 32% 24% 18% Procent 60% 40% 43% 44% 45% 35% 42% 43% 39% 42% 41% 20% 0% 29% 32% 33% 28% 31% 34% 21% 29% 34% 2014/ / / / / / / / /2017 Hele Danmark Guldborgsund Lolland Meget tit Tit En gang i mellem Sjældent Aldrig Trivslen blandt voksne kan vurderes ved at se på andelen, der rapporterer et højt stress-niveau. Svar fra Den Nationale Sundhedsprofil viser, at andelen af borgere med højt stress-niveau er højere i Guldborgsund og Lolland Kommuner sammenlignet med Region Sjælland som helhed. Vi kan desuden se, at andelen med højt stressniveau er blevet større i 2013 sammenlignet med andelen i Data for 2017 er endnu ikke udkommet. I Sundhedsprofilen måles stressniveauet med Cohens Perceived Stress Scale, som er en valideret stress-scala. Den består af ti spørgsmål inden for dimensionerne: Uforudsigelighed, manglende kontrol og høje krav. På baggrund af disse spørgsmål får deltagerne tildelt en stressscore, der går fra nul til 40 - jo højere værdi, des højere stressniveau. Procent 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% Andel af borgere med højt stress-niveau Region Sjælland Guldborgsund Lolland

10 1.4 Ungdomsuddannelse Datakilde: uvm.dk, Undervisningsministeriets profilmodel. Datakilde 2: Uddannelsesstatistik.dk. Graf A: Andelen af en ungdomsårgang, der forventes at have gennemført en ungdomsuddannelse 25 år efter 9. klasse. Graf B: Andelen af elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse. Ser vi på andelen elever, der har fuldført mindst en ungdomsuddannelse inden for 6 år efter 9. klasse er andelen stigende. På landsplan har 77,3% af eleverne fra dimissions-årgang 2009 gennemført en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter 9. klasse. Både Guldborgsund og Lolland Kommune har en lavere andel elever fra dimissions-årgang 2009 (henholdsvis 72,6% og 68,2%), som har gennemført en ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter 9. klasse. Grafen (data fra profilmodellen) viser, hvor stor en andel af en ungdomsårgang man forventer har erhvervet en ungdomsuddannelse 25 år efter at de afsluttet 9. klasse. Blandt elever der afsluttede 9. klasse i 2015 forventes det, at 92,2%, 88,5% og 91,6% fra henholdsvis hele Danmark, Guldborgsund Kommune og Lolland Kommune har erhvervet en ungdomsuddannelse inden for 25 år. 100% Andel af en ungdomsårgang, der forventes at have mindst én ungdomsuddannelse 25 år efter 9. klasse 95% Procent 90% 85% 80% 75% Afgangsår (25 år efter 9. kl) Hele Danmark Guldborgsund Lolland

11 Profilmodellen er en fremskrivning af, hvordan vi forventer en ungdomsårgang vil uddanne sig i løbet af de kommende 25 år under følgende antagelser (kilde: Uddannelsessystemet vil forblive, som det var i de skoleår, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Ungdomsårgangen, hvis uddannelsesadfærd fremskrives, vil bevæge sig i uddannelsessystemet på samme måde som dem, der er i uddannelsessystemet i de år, hvor ungdomsårgangen gik i ottende og niende klasse. Fremskrivningen er behæftet med en vis usikkerhed, som kan være større for små kommuner. 100% Andel elever, der har fuldført mindst en ungdomsudannelse inden for 6 år efter 9. klasse 90% Procent 80% 70% 60% 50% Årgang Hele Danmark Guldborgsund Lolland

12 1.5 Sygdomsbyrde diabetes Datakilde: esundhed.dk, Sundhedsdatastyrelsen. Graf A: Sygdomsforekomst type 2 diabetes. Graf B: Antal nye tilfælde af type 2 diabetes. Køns- og aldersstandardiseret. Graf C: Antal nye tilfælde af type 2 diabetes i to kommuner. Andelen af befolkningen som har type 2 diabetes (sukkersyge, prævalens) stiger i Guldborgsund og Lolland Kommuner, såvel som i resten af landet. Det skyldes, at befolkningen bliver ældre og dermed lever længere med sygdommen. Andelen med type 2 diabetes er dog højere blandt borgere i Lolland Kommune, sammenlignet med landsplan og har været det over en længere årrække. Den køns- og aldersstandardiserede rate af nye tilfælde (incidensen) af type 2 diabetes pr i Region Sjælland er på niveau med antallet på landsplan og har været det siden Grundet det lave befolkningstal i Guldborgsund og Lolland Kommuner kan den køns- og aldersstandardiserede rate pr ikke anvendes. I stedet er den u-standardiserede rate pr vist for de to kommuner. Antallet af nye tilfælde af type 2 diabetes ligger generelt højere i Lolland Kommune sammenlignet med Guldborgsund Kommune, men i begge kommuner har incidens-raten været faldende siden Antal personer med type 2 diabetes er baseret på data fra Landspatientregisteret og Lægemiddelstatistikregisteret, og udgøres af personer med minimum ét køb af midler til sænkning af blodsukkeret (dog ikke insulin og insulin-analoger) samt personer med relevant diagnose-kode i Landspatientregisteret. Antal pr Sygdomsforekomst - type 2 diabetes Køns- og aldersstandardiseret rate Hele Danmark Region Sjælland Guldborgsund Lolland

13 450 Antal nye tilfælde af type 2 diabetes Køns- og aldersstandardiseret rate Antal pr Hele Danmark Region Sjælland Antal pr Antal nye tilfælde af type 2 diabetes i to kommuner Guldborgsund Lolland

14 2. Programmål - Kvalitet Broen til Bedre Sundhed skal være med til at sikre, at alle ydelser tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov, og lever op til gældende standarder.

15 2.1 Patientsikkerhed, hospitalserhvervede infektioner Datakilde: esundhed.dk, Sundhedsdatastyrelsen (HAIBA, Hospital-Acquired Infections databasen). Graf A: Hospitalserhvervede infektioner: Clostridium difficile infektioner (incidens) på offentlige sygehuse. Graf B: Hospitalserhvervede infektioner: Bakteriæmier (incidens) på offentlige sygehuse. Data for hospitalserhvervede infektioner på offentlige sygehuse i Danmark bygger på data fra januar 2012 til og med august Antallet af sygehuserhvervede clostridium difficile-infektioner pr risikodøgn på Nykøbing F. Sygehus faldt markant i perioden 2013 til 2014 og har ligget på niveau med landets øvrige sygehuse siden da. For bakteriæmier på offentlige sygehuse ses der, ligesom for clostridium difficile-infektioner, udsving over tid, men medianværdien for antal bakteriæmier pr risikodøgn på Nykøbing F Sygehus er på 7.0, mens de tilsvarende tal for henholdsvis Region Sjællands hospitaler og hospitaler på landsplan er 7.4 og 7.9 pr risikodøgn. Udsving på graferne kan være udtryk for virkelige ændringer (f.eks. sygdomsudbrud eller effekten af forebyggende interventioner), men kan også skyldes tilfældig variation. Øvrige forklaringer kan være ændringer i klinisk praksis, samt introduktion af nye undersøgelses- og/eller registreringsmetoder. En infektion med clostridium difficile betyder, at der er fundet clostridium difficile i afføringsprøver, enten ved dyrkning eller ved molekylær-biologiske undersøgelser. Data er for Hospital Onset - Hospital Acquired CDI (HOHA). HOHA bliver defineret som et tilfælde af clostridium difficile-infektion, hvor den positive prøve blev taget >= 48 timer efter indlæggelsen og < 48 timer efter udskrivelsen. Bakteriæmi betyder, at der er fundet sygdomsfremkaldende mikroorganismer i en bloddyrkning; altså bakterier i blodet. En sygehuserhvervet bakteriæmi er defineret som mindst én positiv bloddyrkning taget mere end 48 timer efter indlæggelsen, men ikke senere end 48 timer efter udskrivelsen. Incidensen (antallet af nye tilfælde) er beregnet som antal infektioner per risikodøgn. Risikodøgn er det samlede antal af døgn, som tælles fra 48 timer efter indlæggelse indtil 48 timer efter udskrivelse eller indtil der opstår en infektion. Opgørelserne er baseret på data fra Landspatientregisteret, den danske mikrobiologidatabase samt regionernes medicinmoduler. (Kilde: Da både kendte og ukendte faktorer påvirker opgørelsen, kan en sammenligning mellem regioner og enkelte sygehuse være misvisende. (Kilde:

16 Antal pr risikodøgn Clostridium difficile infektioner på offentlige sygehuse (Hospital-Onset - Hospital-Acquired) År_kvartal Hele Danmark Region Sjælland Nykøbing F sygehus Antal pr risikodøgn Bakteriæmier på offentlige sygehuse År_kvartal Hele Danmark Region Sjælland Nykøbing F sygehus

17 2.2 Lighed i sygdomsforebyggelse og sundhed Datakilde: esundhed.dk, Sundhedsdatastyrelsen (Cancerregistret). Graf A: Deltagelsesprocent for livmoderhalskræftscreening. Graf B: Nye kræfttilfælde: Antal kræftsvulster i luftveje og respirationsorganer. Grafen viser deltagelsesprocent for livmoderhalskræftscreening på landsplan og for Guldborgsund og Lolland Kommuner. Generelt er deltagelsesprocenten faldende, og særligt i Lolland Kommune har deltagelsesprocenten været lav sammenlignet med deltagelsen på landsplan. 80% Deltagelsesprocent for livmoderhalskræft-screening Procent 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hele Danmark Guldborgsund Lolland

18 Grafen viser nye kræfttilfælde opgjort som antal kræftsvulster i luftveje og respirationsorganer pr indbyggere. Kræft i lunge- og respirations-organer er associeret med rygning, og der er social ulighed i forekomsten af disse kræfttyper. Figuren viser, at incidensen af kræft i luftveje og respirationsorganer er højere i Guldborgsund og Lolland Kommuner end på landsplan. Tallene i grafen er køns- og aldersstandardiseret. Standardisering betyder, at der er taget højde for alders- og kønsforskelle, når man sammenligner antal nye kræfttilfælde i forskellige kalenderår eller i forskellige kommuner. Standardisering er nødvendig, fordi køn og alder ofte har stor betydning, f.eks. for risikoen for at få en given sygdom. (Kilde: rhp8). En standardiseret rate er et vægtet gennemsnit af f.eks. køns- og aldersspecifikke rater. Vægtene er taget fra fordelingen af en standardbefolkning; i dette tilfælde er befolkningen i hele Danmark i år 2000 anvendt som standardbefolkning. 125 Nye kræfttilfælde: Antal kræftsvulster i luftveje og respirationsorganer Køns- og aldersstandardiseret 100 Antal pr Hele Danmark Guldborgsund Lolland

19 2.3 Klinisk effektivitet Datakilde: esundhed.dk; Sundhedsdatastyrelsen (Cancerregistret). Graf: 30-dages mortalitet, apopleksi. Andelen af patienter, som dør indenfor 30 dage efter indlæggelse med apopleksi (30-dages mortaliteten) er højere på Nykøbing F. Sygehus end på regionalt niveau. De danske sygehuse skal holde sig under standarden på 15%. På sygehusniveau vil selv små udsving dog give sig til udtryk ved store forskelle, da der er færre cases (personer der får apopleksi) end på regionalt niveau. Procent 25% 20% 15% 10% 5% 0% 30-dages mortalitet, Apopleksi År_kvartal Region Sjælland Nykøbing F. sygehus Standard

20 2.4 Patienttilfredshed Datakilde: Landsdækkende undersøgelse for patientoplevelser (LUP). Graf: Patienttilfredshed: Andel, som angiver høj/meget høj grad af tilfredshed. Grafen viser patienttilfredshed blandt henholdsvis planlagte ambulante patienter, planlagte indlagte patienter og akut indlagte patienter fra alle landets offentlige sygehuse samt patienter, som har været behandlet på et privathospital efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg. Andelen med høj/meget høj tilfredshed med henholdsvis behandling, pleje og det samlede forløb fra indlæggelse til udskrivning er summeret og et gennemsnit er beregnet på tværs af de tre tilfredshedsparametre. Blandt patienter, som havde planlagt ambulant kontakt med sygehusvæsenet i 2016, angav 87% på landsplan, 86% i Region Sjælland og 854% på Nykøbing F. sygehus høj/meget høj tilfredshed. Blandt patienter fra Nykøbing Falster Sygehus er andelen med høj/meget høj tilfredshed med planlagt indlæggelse i 2016 på 87%, hvilket er højere end andelen for både Region Sjælland som helhed (84%) og på landsplan (86%). Derimod er andelen med høj/meget høj tilfredshed blandt de akut indlagte patienter gået en smule tilbage for både Nykøbing Falster Sygehus og for Region Sjællands hospitaler i perioden , hvor patienttilfredsheden er lavere end på landsplan. 100% Patienttilfredshed: Andel, som angiver høj/meget høj grad af tilfredshed med behandling, pleje og forløb 80% Procent 60% 40% 20% 0% Planlagt ambulante patienter Planlagt indlagte patienter Hele Danmark Region Sjælland Nykøbing F. sygehus Akut indlagte patienter

21 2.5 Omkostningseffektivitet - Brug af vagtlæge Datakilde: Region Sjælland, Primær Sundhed. Graf: Andel af befolkningen, der har gjort brug af vagtlægen. Andelen, der har brugt vagtlægen er ikke højere i Lolland og Guldborgsund Kommuner sammenlignet med Region Sjælland. Efter en periode med en stor stigning i vagtlægebrug ( ), har andelen, der har brugt vagtlægen ligget på ca. 25%. Vagtlægeydelser er dyrere end planlagte aftaler hos den praktiserende læge. Endvidere er der social ulighed i brug af vagtlægeydelser, hvorfor en reduktion af brug af vagtlægeydelser i sin tid blev valgt som et udtryk for omkostningseffektivitet. Men data viser, at brug af vagtlægeydelser for Guldborgsund og Lolland Kommuner er på niveau med det regionale gennemsnit. Et nyt mål for omkostningseffektivitet vil derfor blive udarbejdet til strategiens version % Andel af befolkningen, som har brugt vagtlægen 25% 20% Procent 15% 10% 5% 0% Region Sjælland Guldborgsund Lolland

22 2.6 Tilgængelighed Datakilde: Region Sjælland, Primær Sundhed & esunedhed.dk, Sundhedsdatastyrelsen. Graf A: Antal patienter pr. praktiserende læge. Det gennemsnitlige antal patienter pr. praktiserende læge stiger, både generelt i Region Sjælland og specifikt i både Guldborgsund og Lolland Kommuner Antal patienter pr. praktiserende læge Antal pr. praktiserende læge Region Sjælland Guldborgsund Lolland

23 3. Programmål - Økonomi Broen til Bedre Sundhed skal være med til at sikre, at de økonomiske ressourcer bliver anvendt effektivt, så vi får mest mulig sundhed for pengene.

24 3.1 Forebyggelige indlæggelser 3.1 Forebyggelige indlæggelser Datakilde: esunedhed.dk; Sundhedsdatastyrelsen (Monitorering af Sundhedsaftalerne). Graf: Forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65+). Antallet af forebyggelige indlæggelser falder i perioden blandt borgere fra Guldborgsund og Lolland Kommuner. I 2016 er antallet af forebyggelige indlæggelser i henholdsvis Region Sjælland (62 pr ), Guldborgsund Kommune (59 pr ) og Lolland Kommune (62 pr ) på niveau med/under antallet på landsplan. Sundhedsstyrelsen vurderer sundhedsaftalerne på, om de lever op til en række krav inden for en række indsatsområder. Blandt indsatsområderne for perioden er forebyggelse, og tallene for forebyggelige indlæggelser blandt ældre kan ses som en indikator for, hvordan det tværsektorielle samarbejde mellem hospital, almen praksis og kommune fungerer og som et pejlemærke for graden af sammenhængende patientforløb. (Kilde: www. kortlink.dk/rhp9). Hovedparten af de forebyggelige indlæggelser kan tilskrives nedre luftvejssygdom og brud. Tryksår er derimod næsten elimineret som aktionsdiagnose. Regioner og kommuner udarbejder sundhedsaftaler for at sikre sammenhængende patientforløb på tværs af sygehuse, kommuner og praksissektor (særligt almen praksis). Antal pr Forebyggelige indlæggelser blandt ældre (65+) Køns- og aldersstandardiseret Hele Danmark Region Sjælland Guldborgsund Lolland

25 3.2 Komplikationer til diabetes Datakilde: esunedhed.dk; Monitorering af Sundhedsaftalerne. Graf: Akutte indlæggelser blandt borgere med type 2 diabetes. Antallet af akutte somatiske indlæggelser blandt borgere med type 2 diabetes har i en årrække ligget højere for borgere fra Guldborgsund Kommune sammenlignet med antallet på landsplan, i Region Sjælland og i nabokommunen Lolland Kommune. Siden 2014 er denne forskel reduceret, men antallet af akutte indlæggelser ligger dog fortsat højere i både Guldborgsund og Lolland Kommune sammenlignet med antallet i Region Sjælland og på landsplan. 500 Akutte somatiske indlæggelser blandt borgere med type 2 diabetes Køns- og aldersstandardiseret 450 Antal pr Hele Danmark Region Sjælland Guldborgsund Lolland

26 3.3 Andel på overførselsindkomst Datakilde: statistikbanken.dk; Danmarks Statistik samt folketal fra Danmarks Statistik. Graf: Andel offentligt forsørgede borgere. Andelen af offentlig forsørgede borgere (overførselsindkomst) er væsentligt højere i både Guldborgsund og Lolland Kommuner sammenlignet med andelen i Region Sjælland og i resten af landet. Statistikken opgøres ikke i antal personer, men derimod i antal fuldtidsdeltagere, der er et volumenmål. Fra 1. kvartal 2014 er indholdet af offentligt-forsørgede-statistikken blevet ændret. Ud er gået personer i servicejob og i forsøg, samt voksenlærlinge. Antallet af voksenlærlinge har været kraftigt undervurderet siden Ind er kommet SU-modtagere (fra og med 1/1 2008), jobrotation (1/1 2011), ressourceforløb (1/1 2013), nytteindsats (1/1 2014), samt jobafklaringsforløb (1/7 2014). Pr. 1. januar 2015 blev 6 ugers selvvalgt uddannelse ændret til jobrettet uddannelse. (Kilde: 25% Andel offentlig forsørgede (uden SU) i alderen16-64 år ud af total folketal (alle aldre) 20% Procent 15% 10% 5% 0% År_kvartal Hele Danmark Region Sjælland Guldborgsund Lolland

27 3.4 Kommunale sundhedsudgifter Datakilde: esunedhed.dk, Sundhedsdatastyrelsen. Graf: Kommunale sundhedsudgifter pr. borger. De kommunale sundhedsudgifter pr. borger stiger støt i både Guldborgsund og Lolland Kommune i perioden , og denne stigning er skarpere end stigningen i udgifter i kommunerne i Region Sjælland og i kommunerne på landsplan. Kurven for Guldborgsund Kommune falder dog fra til ca kr. pr. borger; et niveau svarende til udgiften på landsplan (ca kr. pr. borger). Modsat er tendensen i Lolland Kommune, hvor stigningen i kommunale sundhedsudgifter fortsætter og i 2015 ligger på ca kr. pr. borger. De kommunale sundhedsudgifter opgøres som kommunernes nettodriftsudgifter på sundhedsområdet, som de fremgår af de årlige kommunale regnskaber. Disse omfatter hovedkonto 4 ekskl. kommunal medfinansiering, dvs. træning, fysioterapi, tandpleje, sundhedsfremme og forebyggelse, sundhedstjenester, samt andre sundhedsudgifter. Dertil lægges udgifter til hjemmesygepleje (konto ). Udgifterne er opgjort i 2016-prisog lønniveau. (Danmarks Statistik, pl-korrektion foretaget af Sundhedsdatastyrelsen). Kroner Kommunale sundhedsudgifter pr. borger Hele Danmark Region Sjælland Guldborgsund Lolland

28 Broen til Bedre Sundhed Region Sjælland Alleen Sorø