Produktivitetsmålinger for anvendelsen af selvkompakterende

Transkript

1 Produktivitetsmålinger for anvendelsen af selvkompakterende beton Resultater for vandrette støbninger Juni 2007 Byggeriets Evaluerings Center For SCC-konsortiet 1

2 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse Introduktion Formål Byggeriets Nøgletalssystem Hvad er der målt på? Forudsætninger/afgrænsning Pumpemanden ikke med i produktivitetsberegningerne Jord-, forskallings- og armeringsarbejde ikke medtaget Fundamenter og søjler ikke medtaget Byggeriets Nøgletalssystem ikke anvendt Brostøbninger SCC-Bro Reference-bro Reference-bro Erfaringstal Delkonklusion for brostøbninger Gulvstøbninger SCC-Gulv SCC-Gulv Reference-gulv Erfaringstal Delkonklusion for gulvstøbninger Erfaringer fra lodrette støbninger Konklusion

3 1 INTRODUKTION Denne rapport er udarbejdet af Byggeriets Evaluerings Center i forbindelse med deltagelsen i SCC-Konsortiet under ledelse af Teknologisk Institut. Byggeriets Evaluerings Centers rolle i konsortiet var at udføre produktivitetsmålinger på i alt fire entrepriser. Entrepriserne skulle være parvis sammenlignelige, således at der til hver måling af en entreprise udført med SCC ligeledes blev målt på en reference entreprise udført med traditionel beton. Byggeriets Evaluerings Center skulle udføre produktivitetsmålinger på gulvstøbninger og større anlægsopgaver som fx motorvejsbroer. 1.1 Formål Formålet med at udføre produktivitetsmålingerne var at påvise, at anvendelsen af SCC giver en forbedret produktivitet i kraft af at ressourcer til vibrering af betonen under udstøbningen spares Byggeriets Nøgletalssystem Byggeriets Evaluerings Center har udviklet Byggeriets Nøgletalssystem og står for driften heraf. Systemet er udviklet med henblik på at skabe sammenlignelige nøgletal for udførte entrepriser, således at både bygherrerne og de udførende virksomheder kan sammenligne deres egne præstationer med andre bygherrer og udførende virksomheder. Byggeriets Nøgletalssystem er primært baseret på en basis evaluering kaldet grundpakken, hvor der beregnes nøgletal for hhv. overholdelse af tidsfrister, kvalitet, arbejdsmiljø, kundetilfredshed, overholdelse af pris og effektivitet. Herudover findes der en lang række andre nøgletal, som kan indsamles på et byggeprojekt, såfremt parterne ønsker dette. Der henvises til for mere information om Byggeriets Evaluerings Center og Byggeriets Nøgletalssystem. Ved at anvende grundpakken i Byggeriets Nøgletalssystem skulle Byggeriets Evaluerings Center beregne nøgletal for de fire omtalte entrepriser og derigennem sikre valide og sammenlignelige nøgletal omkring bl.a. produktivitet ved anvendelsen af SCC. Desværre har Byggeriets Evaluerings Center ikke fået de fremsendte spørgeskemaer retur, hvorfor Byggeriets Nøgletalssystem reelt ikke har været i anvendelse. Dette er nærmere beskrevet i afsnit Hvad er der målt på? Der blev udvalgt følgende entrepriser til måling af produktivitet: Motorvejsbro udført i SCC opført ved overførslen af Lille Donnerupvej (grusvej) på motorvejsstrækningen mellem Vejle og Herning Motorvejsbro (stibro) udført i traditionel beton opført ved overførslen af Tornvigvej på motorvejsstrækningen mellem Vejle og Herning Motorvejsbro udført i traditionel beton opført ved overførslen af Vinagervej på Helsingør-Motorvejen (E47) ved Lyngby 3

4 Gulvstøbning udført i SCC på byggeprojektet Spinderiet på Skolegade i Valby (indendørsstøbning) Gulvstøbning udført i SCC på byggeprojektet Spinderiet på Skolegade i Valby (udendørsstøbning) Gulvstøbning udført i traditionel beton i eksisterende bygning hos Beton Element A/S i Viby Som det fremgår, er det valgt at udvide antallet af målinger fra 4 til 6. Dette skyldes bl.a. at det ikke har været muligt at anvende grundpakken i Byggeriets Nøgletalssystem på nogen af entrepriserne, hvorfor flere målinger blev vurderet nødvendig for at opnå valide resultater. Dette er beskrevet nærmere i afsnit 1.3. For gulvstøbningernes vedkommende var grunden også, at den indendørs støbning med SCC var atypisk pga. stort besvær med pumpeslange og uregelmæssige betonleverancer. De enkelte målinger vil enkeltvis blive gennemgået i rapportens kapitel 2 og Forudsætninger/afgrænsning Den væsentligste årsag til at inddrage Byggeriets Evaluerings Center i konsortiet var at Byggeriets Nøgletalssystem skulle anvendes. Pga. manglende indberetninger af oplysninger fra kontaktpersonerne på de udvalgte entrepriser har dette ikke været muligt Pumpemanden ikke med i produktivitetsberegningerne Betegnelsen pumpemanden benyttes her om den person, der styrer selve udlægger-armen og hastigheden betonpumpen pumper med via sit joystick. Han må ikke forveksles med personen, som styrer pumpen, hvilket er ham, som udlægger betonen. Pumpemanden er generelt holdt udenfor alle beregninger. Han er ansat hos betonleverandøren og ikke en del af sjakket. Med dagens teknologi er det dog ikke utænkeligt, at man i fremtiden vil opleve, at pumpemanden og personen, som styrer pumpen, er en og samme person Jord-, forskallings- og armeringsarbejde ikke medtaget På baggrund af udtalelser fra de udførende virksomheder og visuel inspicering af byggepladserne vurderes, at alt andet end selve støbningen og overfladebehandlingen kan holdes ude af målingerne. Både jord-, forskalling- og armeringsarbejdet er tæt på at være ens, hvad enten der anvendes SCC eller traditionel beton. SCC stiller lidt større krav til tætheden af forskallingen, og ved armeringen skal man tage hensyn til typen af afstandsklodser. Dette vurderes dog at være negligerbart i den store sammenhæng. 4

5 1.3.3 Fundamenter og søjler ikke medtaget Oprindeligt var det meningen, at der skulle måles på støbningerne af både fundament, søjler og selve brodækket på de udvalgte brostøbninger. For SCC-broen er der faktisk også indsamlet data for alle dele, men da dette ikke er tilfældet på reference-broerne, så kan tallene ikke sammenlignes med noget. Derfor ses der i rapporten udelukkende på støbningen af brodækket Byggeriets Nøgletalssystem ikke anvendt På brostøbningerne vurderede Byggeriets Evaluerings Center at Nøgletalssystemet kunne bruges til at beregne brugbare nøgletal for den samlede opførelse af hele broen. Afgrænsningen fra jord-, forskallings- og armeringsarbejdet medførte dog, at selve entreprisen, som entreprenøren skulle måles på, fik en varighed på blot en enkelt dag og ofte en del mindre. Dette er en af årsagerne til at anvendelsen af Byggeriets Nøgletalssystem blev besværliggjort. Byggeriets Evaluerings Center forsøgte at sende spørgeskemaer ud til flere af parterne på de udvalgte brostøbninger. Desværre er det ikke lykkes at få disse skemaer retur igen. Heller ikke selvom Byggeriets Evaluerings Center stillede sig til rådighed med hjælp og vejledning til udfyldelsen af skemaerne. Hovedårsagen hertil vurderes at være travlhed i byggebranchen generelt i den periode, hvor entrepriserne er udført. Byggeriets Evaluerings Center har målinger, der viser, at det samlede tidsforbrug for udfyldelse af skemaerne i en evalueringssag i gennemsnit er 3,5 time. Den tid har kontaktpersonerne på de udvalgte entrepriser ikke kunne finde. Respondenterne stillede deres entrepriser til rådighed for målinger af egen fri vilje, men uden at kunne få noget igen. Det har derfor ikke været muligt for Byggeriets Evaluerings Center at tvinge noget igennem. Kun parternes egen organisation har kunnet sikre indberetningerne, og det er ikke sket. På gulvstøbningerne er skemaerne aldrig sendt ud, da systemet ikke er vurderet brugbart til så korte og afgrænsede entrepriser. Nøgletal om overholdelse af tidsfrister Nøgletal omkring overholdelse af tidsfrist er ikke interessant for en entreprise med en varighed på under 1 dag, og der afgrænses generelt herfra. Nøgletal om kvalitet Nøgletal omkring kvalitet i form af mangler registreret ved afleveringen vurderes ikke interessant ved gulvstøbningerne. Det vil som regel ikke være betonens beskaffenhed, men mere forarbejdet til støbningen og selve udstøbningens og overfladebehandlingens kvalitet der er afgørende. For brostøbningerne kunne nøgletallene være interessant, da overfladen efter afforskalling har stor betydning for bygherrens tilfredshed og antallet af efter-reparationer. Men oplysninger herom er ikke blevet indberettet. Derfor afgrænses generelt fra nøgletal om kvalitet. Nøgletal om arbejdsmiljø Der er ikke på nogen af entrepriserne indberettet oplysninger om arbejdsulykker ved selve støbningen, så derfor afgrænses generelt fra nøgletal om arbejdsmiljø. Nøgletal om kundetilfredshed Det vurderes, at forskellen mellem SCC og traditionel beton i en gulventreprise eller en broentreprise ikke har væsentlig indflydelse på kundetilfredsheden hos 5

6 bygherren. Produktet har nogle krav fra bygherren og myndighederne det skal leve op til, og den beton der vælges vil altid skulle overholde disse krav. For brostøbningerne vil det faktum, at SCC-broen var et forsøgsprojekt med dertilhørende mere besvær for bygherren og dennes rådgivere også skævvride resultatet af en kundetilfredshedsmåling. Derfor er der ikke udført kundetilfredshedsmålinger for nogen af entrepriserne. Nøgletal om overholdelse af pris Der er ikke indberettet oplysninger omkring priser for nogen af entrepriserne, og derfor vil der ikke indgå forhold om priser i denne rapport. Nøgletal om effektivitet I Byggeriets Nøgletalssystem beregnes nøgletal omkring arbejdskraftproduktivitet som en værdistigning pr. præsteret mandtime. For at beregne denne værdistigning for den enkelte udførende virksomhed kræves bl.a. oplysninger om entreprisesum samt omkostninger til materialer, tjenesteydelser og underentreprenører. Disse oplysninger er ikke blevet indberettet på brodæksstøbningerne. For gulventrepriserne er de ikke vurderet relevante, da støbningen udgør en så lille del af den samlede entreprise, og det samtidig vil være vanskeligt at skille tingene ad. En adskillelse som er nødvendig, såfremt arbejdskraftproduktiviteten skal beregnes specifikt for selve støbningen. Pga. mangel på data har det været nødvendig at ændre i metoden for måling af produktivitet. Produktivitetsmålinger er således holdt på et meget simpelt niveau. For gulvstøbningerne er der lavet en visuel måling over en afgrænset tidsperiode, hvor antallet af m 3 beton er registreret sammen med tidsforbruget og bemandingen. For brodækstøbningerne er der lavet en visuel inspektion, for at sikre en korrekt gengivelse af forholdene under støbningen, mens det samlede antal m 3 beton og det forbrugte antal mandtimer er indberettet af entreprenøren. Det, der er muligt at beregne for støbningerne, er derfor blot en produktivitet opgjort som antal m 3 beton udstøbt pr. mandtime. 6

7 2 BROSTØBNINGER For at få så sammenlignelige tal som muligt, er det vigtigt at brodækkene har nogenlunde samme størrelse, både hvad angår areal og rumfang. Ligeledes er det væsentligt, at der ikke bruges fx overforskalling på den ene bro og ikke på de andre. Profilerne for de valgte broer skal derfor være så ens som muligt. I udvælgelsen af de anvendte referencemålinger er der taget hensyn til disse ting og Byggeriets Evaluerings Center vurderer, at de udvalgte brostøbninger med nogle få forbehold er direkte sammenlignelige. 2.1 SCC-Bro SCC-broen er opført af MT Højgaard A/S ved overførslen af Lille Donnerupvej (grusvej) på motorvejsstrækningen mellem Vejle og Herning. Broen har følgende generelle data: Bredde: 6,1 meter (mellem ydersider af kantbjælker) Længde: 62,8 meter Betonmængde i brodæk: 291,5 m3 Støbedato: 17. oktober 2006 Herunder ses et billede af den færdige bro. Figur 1: Den færdige SCC-bro. Vejen under og de omkringliggende arealer er endnu ikke færdiggjort. 7

8 Der er blevet registreret følgende data om mandtimeforbruget for opførslen af broen: Forskalling Armering Støbning inkl. Klargøring til overfladebehandling inkl afforskalling (mandtimer) afdækning (mandtimer) m 3 Mand- timer (mandtimer) Fundamenter , Søjler Brodæk , I alt Tabel 1: Opgørelse over mandtimeforbrug på SCC-broen. Som det fremgår, udgør mandtimeforbruget til støbningen af brodækket kun en meget lille del af det samlede mandtimeforbrug til opførsel af broen. Faktisk er andelen af mandtimer brugt til støbningen af brodækket mindre end 5 % af det samlede tidsforbrug. Tages jordarbejdet med i betragtning bliver andelen endnu mindre. Dette bekræfter derfor at beslutningen om at afgrænse fra jord-, forskallings- og armeringsarbejdet er korrekt. Hvis disse arbejder medtages, vil den opnåede produktivitet kun være meget lidt afhængig af betontypen og forskellene i støbningsmetoderne på traditionel beton og SCC. Forholdene ved selve brodæksstøbningen var ganske gode. Vejret var solrigt hele dagen og temperaturen var ikke for høj. Beton-bilerne havde fine adgangsforhold og hele broen kunne nås fra en enkelt pumpe. Dog er broen placeret en times kørsel fra betonværket i Herning, hvilket havde indflydelse på betonens egenskaber ved ankomsten. Meget sent i støbeforløbet opstod der problemer med betonværket i Herning, og det sidste læs måtte leveres fra værket i Vejle. Det gav nogle forsinkelser pga. myldretidstrafik omkring Vejle. Ventetiden mellem det næstsidste og det sidste læs var ca. 1 time. 8

9 Figur 2: Støbningen af SCC-broen. Bemandingen ved støbningen varierede lidt afhængig af fremdriften i støbningen, men var på tidspunktet for Byggeriets Evaluerings Centers visuelle inspektion følgende: 1 mand til at styre pumpen 2 mand til at fordele betonen med skovle 2 mand til at trække profilet 2 mand til at pudse venstre kantbjælke 3 mand til at pudse højre kantbjælke 3 mand til at pudse og koste overfladen I alt var 13 mand beskæftiget med støbningen på tidspunktet for registreringen, hvilket var den maksimale bemanding på dagen. Sjakket blev af kontaktpersonen hos MT Højgaard A/S betegnet som meget erfarent. De 3 mand som pudsede og kostede overfladen kunne være sparet, såfremt broen skulle være fx isoleret efterfølgende, hvorved der ikke ville være stillet så store krav til betonoverfladen efter støbningen. Tidsforbruget til denne overfladebehandling er jf. tabellen 32 mandtimer. Efter at overfladen var kostet blev 9

10 den afdækket med en tynd plastikdug. Plastikdugen kunne trækkes ud over store områder af gangen og ressourceforbruget hertil var begrænset. 2.2 Reference-bro 1 Den første reference-bro er opført i traditionel beton af Jorton A/S ved overførslen af Tornvigvej på motorvejsstrækningen mellem Vejle og Herning. Broen har følgende generelle data: Bredde: 7,0 meter (mellem ydersider af kantbjælker) Længde: 58,5 meter Betonmængde i brodæk: 423 m 3 Støbedato: 2. februar 2006 Der er blevet registreret følgende data for mandtimeforbruget for opførelsen af broen: Støbning inkl. vibrering, pudsning og glitning Afdækning (mandtimer) m 3 Mandtimer Brodæk Tabel 2: Mandtimeforbrug for reference-bro 1 Det blev besluttet at anvende denne bro som reference-bro meget kort tid forinden at brodækket skulle støbes, og derfor har Byggeriets Evaluerings Center ikke haft mulighed for at lave en visuel inspektion på støbningen. Derfor forefindes der ikke information omkring forholdene for støbningen eller bemandingen på samme niveau, som for de andre brostøbninger. Kontaktpersonen hos Jorton A/S har dog bekræftet, at der ikke var særlige omstændigheder, som besværliggjorde støbningen. Jf. tabel 2 er der brugt 35 mandtimer på afdækning i forbindelse med støbningen. For de to andre brostøbninger er der ikke særskilte registreringer af dette. Det er dog visuelt konstateret at mandtimeforbruget hertil er meget begrænset. Der er blot udlagt en tynd plastikdug for at undgå udtørring, og denne kunne trækkes ud i meget store længder ad gangen. Det høje mandtimeforbrug for reference-bro 1 vurderes at være pga. datoen for støbningen, som ligger i februar. Det må derfor forventes at afdækningen inkluderer en form for isolering. I beregningerne af produktiviteten ses der derfor bort fra disse 35 mandtimer til afdækning, da denne opgave nærmest ikke eksisterer på SCC-broen og reference-bro Reference-bro 2 Den anden reference-bro er opført i traditionel beton af MT Højgaard A/S ved overførslen af Vinagervej på Helsingør-Motorvejen (E47) ved Lyngby. Broen har følgende generelle data: Bredde: ca. 6,9 meter (mellem ydersider af kantbjælker) 10

11 Længde: ca. 48,0 meter Betonmængde i brodæk: 320 m 3 Støbedato: 26. april 2007 Herunder ses et billede fra støbningen af brodækket på reference-bro 2. Figur 3: Billede fra støbningen af reference-bro 2. Billedet er taget på tidspunktet, hvor de mange folk med stavvibratorer var i gang. Der er blevet registreret følgende data for mandtimeforbruget for opførelsen af broen: Støbning inkl. vibrering og pudsning m 3 Mandtimer Brodæk Tabel 3: Mandtimeforbrug på reference-bro 2. Forholdene ved støbningen var som følger: Der var solskin fra en næsten skyfri himmel og temperaturen i skyggen var op imod 20 grader. Vejen under broen var stærkt trafikeret også under selve støbningen. Broen blev støbt ca. 1 meter for højt oppe og skulle senere sænkes på plads vha. hydraulik. Der blev støbt i 3 lag med tykkelser på hhv. 40 cm, 40 cm og 20 cm. Der blev støbt fra to pumper placeret på hver sin side af motorvejen, men den ene pumpe startede ca. 1 time efter den anden. Dette var valgt pga. logistikken omkring trækning af profilet for broen, da dette kun gøres fra den ene side. Der blev støbt ca. 10 læs fra den ene pumpe og ca. 20 læs fra den anden. Beton-bilerne havde temmelig svære adgangsforhold pga. den tætte trafik i området og svært forståelige til- og frakørselsmuligheder. Flere chauffører havde meget svært ved at finde frem og kom 11

12 enten for sent eller dukkede op på den forkerte side af broen. Det resulterede bl.a. i, at man kom for sent i gang med støbningen om morgenen. En forsinkelse som ikke kunne hentes i løbet af dagen og derfor resulterede i spildtid blandt nogle ekstra indkaldte folk, som skulle hjælpe med støbningen omkring tidspunktet for igangsættelsen af afretningen af profilet. Bemandingen ved støbningen varierede lidt afhængig af fremdriften i støbningen, men var på tidspunktet for opstarten af Byggeriets Evaluerings Centers visuelle inspektion følgende: 2 mand til at styre pumperne (1 mand på hver) 6 mand til at vibrere med stavvibratorer (3 mand til hver pumpe) Senere hen begyndte man at støbe det øverste lag i den ene ende af broen. I den forbindelse blev to bjælkevibratorer taget i brug, og der blev sat mange folk på pudsning af kantbjælker. Bjælkevibratorerne blev trukket frem en ad gangen, og der blev herefter brugt en del tid på at pudse betonen fri for spor. Udover at påføre curing compound og afdække med plastik, blev der ikke lavet nogen egentlig overfladebehandling. Ressourceforbruget hertil er derfor begrænset. Bemandingen var på tidspunktet for afslutningen af Byggeriets Evaluerings Centers visuelle inspektion følgende: 2 mand til at styre pumperne (1 mand på hver pumpe) 3 mand til at vibrere med stavvibrator (kun ved den ene pumpe) 2 mand til at pudse venstre kantbjælke 2 mand til at pudse højre kantbjælke 3 mand til at trække profilet med bjælkevibrator 1 mand til at pudse sporet ved kanten fra bjælkevibratoren 1 mand til at pudse overfladen efter sporet fra overlap mellem vibratorerne I alt var 14 mand beskæftiget med støbningen på tidspunktet for registreringen, hvilket var den maksimale bemanding på dagen. Sjakket blev af kontaktpersonen hos MT Højgaard A/S betegnet som erfarent. 2.4 Erfaringstal Ifølge oplysninger fra Aage Poulsen, MT Højgaard A/S viser en måling, foretaget på støbninger under opførelsen af DR-Byen, at der som hovedregel skal vibreres i sekunder pr. m 3 traditionel beton. Disse tal gælder for lodrette støbninger og tykke vandrette støbninger, så som fx brodæk. For en brodækstøbning, som den på SCC-broen, burde der i princippet være sparet omkring 40 mandtimer alene på vibrering. I beregningen er der taget udgangspunkt i 500 sekunders vibrering pr. m 3. På SCC-broen støbte man i en omgang fra den ene ende til den anden. Dette gav en mere jævn fordeling af ressourceforbruget over dagen. Såfremt SCC en tåler det, vil der ved at støbe i lag kun være behov for en meget lav bemanding i de første 2/3 af betonleveringerne. Disse skal i princippet bare fyldes i formen. Når profilet i den sidste 1/3 af betonleverancerne skal trækkes, vil dette kunne gøres i et mere jævnt tempo, og man har samtidig sparet en del mandtimer indtil støb- 12

13 ningen af 3. lag påbegyndes. Dog skal der være folk nok til pudsning af kantbjælkerne, som ellers kommer bagefter. 2.5 Delkonklusion for brostøbninger De 3 brostøbninger kan i meget vid udstrækning sammenlignes direkte, og Byggeriets Evaluerings Center vurderer ikke, at der er behov for at tage specielle forbehold ved sammenligningen i produktiviteten, når der ses isoleret på støbningen. Dog skal det tages med i vurderingen, at SCC-broen var et slags forsøgsprojekt. Det er første gang, at de medvirkende parter har prøvet at støbe et brodæk i SCC, hvormed det må forventes, at tingene tager længere tid, end hvis det havde været noget, som var gjort 50 gange før. Støbningerne med traditionel beton har været udført på samme måde utallige gange før og burde derfor alt andet lige kunne opnå en højere produktivitet. Produktiviteten for hver enkelt måling beregnes ved at dividere antallet af udstøbte m 3 beton med antallet af forbrugte mandtimer. Resultaterne fra de 3 målinger kan ses i tabel 4. Brostøbning Antal m 3 Antal mandtimer Produktivitet SCC-Bro 291, ,4 m 3 pr. mandtime Reference-bro 1 423, ,7 m 3 pr. mandtime Reference-bro 2 320, ,4 m 3 pr. mandtime Tabel 4: Produktiviteten på de udvalgte brostøbninger. I beregningerne er mandtimeforbruget til afdækning af reference-bro 1 holdt udenfor som tidligere beskrevet. For SCC-broen indgår mandtimerne til forberedelse af overfladebehandling i beregningen, da tidsforbruget til støbningen af reference-broerne ligeledes er inklusiv afretning og pudsning samt i det ene tilfælde glitning af overfladen. Reference-bro 1 har den højeste produktivitet. En forklaring herpå kan være, at brodækket har et noget større volumen end de to andre. Dette vil ofte give en højere produktivitet, da det sjældent er de store flader, som tager unødig tid. Støbningerne af SCC-broen og reference-bro 2 havde begge lidt problemer omkring betonleverancerne, som resulterede i en del spildtid. Der foreligger desværre ikke informationer om dette også var tilfældet på reference-bro 1, men måske ligger en del af forklaringen også her. Den helt overordnede produktivitetsberegning kan altså ikke påvise nogen mærkbar forbedring i produktiviteten ved at anvende SCC i støbninger af brodæk. Men heller ingen reduktion. Tages der hensyn til forskellen mellem at gøre noget første gang og 50. Gang, må produktiviteten opnået på SCC-broen betragtes som god. Den logiske betragtning siger også, at der kan spares en del tid når vibreringen kan udlades. Den effektive vibreringstid for den mængde beton,som er i brodækket på SCC-broen, vil ifølge erfaringstal alene udgøre omkring 40 mandtimer. Hertil kommer den sparede arbejdstid ved ikke at skulle tilrigge stavvibratorer 13

14 osv. I princippet er det slet ikke nødvendigt med brug af strøm ved selve støbningen med SCC. Såfremt der blev foretaget en måling af det præcise antal effektive arbejdstimer, vil der højest sandsynligt kunne påvises en forøgelse i produktiviteten ved at anvende SCC ved støbning af brodæk. Dette må konkluderes ud fra, at antallet af arbejdsopgaver simpelthen er færre pga. den sparede vibrering. Når bemandingen alligevel har været nogenlunde den samme som normalt, må belastningen af den enkelte person have været mindre. Denne langt mere ressourcekrævende måling er dog ikke fundet relevant. Det er sjældent, man har mulighed for at hyre folk ind på timebasis til kun en eller få timers arbejde på en dag, og det sætter sine begrænsninger for optimeringen af bemandingen over dagen. Som nævnt i afsnit 2.1 udgør mandtimeforbruget til selve støbningen under 5 % af det samlede mandtimeforbrug ved opførelsen af en beton-bro. Det i sig selv indikerer, at det ikke er her, man skal sætte ind for at øge produktiviteten ved opførelse af beton-broer. Desuden har formændene på pladsen for både SCC-broen og reference-bro 2 udtalt, at man gerne har lidt for mange folk på den dag der støbes. Skulle der gå noget galt under støbningen, skal de ekstra ressourcer være til stede, da konsekvenserne, hvis de ikke er der, langt overstiger den besparelse, der kan opnås ved at køre med en stram bemanding. 14

15 3 GULVSTØBNINGER Generelt har det været svært at få lokaliseret støbninger, som var brugbare til produktivitetsmålingerne. Derfor har der ikke kunne stilles så høje krav til sammenligneligheden for disse gulvstøbninger. Den første gulvstøbning med SCC blev af Byggeriets Evaluerings Center vurderet til at være for atypisk til, at man senere kunne finde en brugbar referencemåling. Derfor er der målt på to gulvstøbninger med SCC. Dog viste det sig, at også gulvstøbning nr. 2 med SCC var meget atypisk i forløbet under støbningen. På den baggrund har det været nødvendigt at lave nogle forudsætninger og afgrænsninger. Byggeriets Evaluerings Center vurderer, at de 3 udførte målinger med en del forbehold kan sammenlignes i produktivitetsberegningerne. Disse forbehold er bl.a., at diverse afbrydelser i støbningerne pga. atypiske forhold må tages ud af målingerne. På ingen af de udførte målinger nåede man på noget tidspunkt op på et konstant flow i støbningen, hvilket havde givet den bedste sammenligning mellem anvendelsen af SCC og traditionel beton. Da alle 3 målinger var besværet af visse problemer, vurderes de at kunne sammenlignes i tilstrækkelig grad. Fælles for gulvstøbningerne er, at der er foretaget en visuel måling over flere betonleverancer. For hver gulvstøbning er det registreret, hvor lang tid det har taget at udlægge hvert læs beton, hvor mange folk der blev anvendt, og hvad disse folk lavede. Der er også foretaget registreringer af ventetid mellem betonleverancerne, således at der kan laves produktivitetsberegninger for både udlægningerne af de enkelte læs og den samlede registreringsperiode. Byggeriets Evaluerings Center er ikke i besiddelse af præcise data om styrke og flydeegenskaber for de anvendte betoner ved gulvstøbningerne støbt med SCC. 3.1 SCC-Gulv 1 Den første gulvstøbning med SCC er støbt af MT Højgaard A/S på byggepladsen Spinderiet Skolegade i Valby. Gulvet har følgende generelle data: Areal: ca. 250 m 2 Typisk tykkelse: 15 cm Volumen: 54 m 3 Støbedato: Den typiske gulvtykkelse var 15 cm, men flere steder var der fundamentsudstøbninger, hvor tykkelsen var en del større. Dermed kom den samlede volumen op på 54 m 3. Der forefindes desværre ikke billedmateriale fra denne støbning. Forholdene ved støbningen var som følger: Støbningen foregik indendørs i en eksisterende bygning. Forholdene gjorde brug af udlæggerarm til pumpeslangen umulig, hvorfor denne måtte ligge langs jorden og bæres på skulderen af personen som udlagde betonen. Pumpeslangen måtte jævnligt afkortes og hele tiden flyttes rundt på. Gulvarealet var meget kroget, og samtidig med gulvet blev der støbt lidt samlinger mellem tidligere støbninger og eksisterende gulvkonstruktioner. Dette blev gjort med trillebør og 15

16 skovl, og folkene hertil hjalp ind imellem til på gulvstøbningen. Der var meget lang ventetid mellem de første to læs beton, og noget ventetid mellem de resterende. Gulvet skulle ikke have nogen efterfølgende overfladebehandling. Bemandingen varierede en smule gennem registreringsperioden, men bestod under udlægningen af de sidste 3 beton-leverancer af følgende: 1 mand til at styre pumpen 3 mand til at fordele betonen 1 mand til at aflæse laseren 1 mand til at pudse kanterne mv. 2 mand til at flytte pumpeslangen (pumpemanden 1 hjalp også hermed) I alt var 8 mand i gang under støbningen. Dog var der stor forskel på, hvor stor en del af tiden de reelt arbejdede på støbningen. I ventetiden mellem betonleverancerne var der kun få folk som arbejdede. En enkelt juttede ind imellem betonen på de støbte arealer, og en lille smule fordeling blev også foretaget. Så vidt muligt blev ventetiden også brugt til at afkorte pumpeslangen. Bemandingen bruges ikke andre steder på byggepladsen i ventetiden, hvorfor de medtages i produktivitetsberegningerne i ventetiden også. Byggeriets Evaluerings Center ankom til støbningen midt i udlægningen af den første beton-leverance. Da starttidspunktet for denne derfor ikke kendes præcist, kan denne ikke indgå i målingen. Reelt starter registreringen derfor først ved påbegyndelsen af udlægningen af beton-leverance nr. 2. Den meget lange ventetid mellem første og anden beton-leverance udgår derfor af målingen. Der blev registreret følgende tider og leverancestørrelser i registreringsperioden: Proces Tidsregistrering Leverancestørrelse Bemanding Ventetid mellem 0,83 time (indgår - 8 leverance 1 og 2 ikke i måling) Udlægning af 0,26 time 10 m 3 8 leverance 2 Ventetid mellem 0,27 time - 8 leverance 2 og 3 Udlægning af 0,23 time 9 m 3 8 leverance 3 Ventetid mellem 0,27 time - 8 leverance 3 og 4 Udlægning af 0,20 time 7,5 m 3 8 leverance 4 I alt 1,21 time 26,5 m 3 8 Tabel 5: Registreringerne fra SCC-Gulv 1. Den samlede produktivitet for udlægning af leverance 2, 3 og 4 beregnes til 2,7 m 3 pr. mandtime. 1 Se afsnit for nærmere forklaring. 16

17 Havde det været muligt at anvende udlægger-arm til pumpeslangen, kan der reelt spares to mand. Såfremt man samtidig fratrækker ventetiden på betonleverancerne, som reelt er udlægningsmetoden irrelevant, fås en slags effektiv produktivitet på 6,5 m 3 pr. mandtime. Det forudsættes her, at de 6 mand, der reelt er beskæftiget med udlægningen af betonen, under selve udlægningen kan nå at foretage de arbejdsoperationer, som ved denne registrering foregår i ventetiden mellem leverancerne. Dette vurderer Byggeriets Evaluerings Center som en realistisk, da støbningen generelt virkede overbemandet. Den højeste effektive produktivitet blev opnået under udlægningen af leverance 3, hvor der er udlagt 6,7 m 3 pr. mandtime, når der ses bort fra de to mand, der flytter pumpeslangen. 3.2 SCC-Gulv 2 Den anden gulvstøbning med SCC er også støbt af MT Højgaard A/S på byggepladsen Spinderiet Skolegade i Valby. Gulvet har følgende generelle data: Areal: ca. 240 m 2 Typisk tykkelse: 12 cm Volumen: ca.36 m 3 Støbedato: Den typiske gulvtykkelse var helt nede på 12 cm, men flere steder var der fundamentsudstøbninger, hvor tykkelsen var en del større. Dermed kom den samlede volumen op på ca. 36 m 3. På figur 4 ses et billede af støbningen, mens den er i fuld gang. Figur 4: Støbningen af SCC-gulv 2, mens der er gang i pumpen. 17

18 Forholdene ved støbningen var som følger: Selve udstøbningen blev foretaget i en kommende kælder, hvor de omkringliggende kældervægge allerede var etableret og derfor fungerede som forskalling. Der var stadig ikke lagt tag over kælderen, så pumpeslangen kunne hænge frit ned fra oven. Vejret var koldt, men tørt og med nogen sol. Der var ingen ventetid på beton-leverancer, da beton-bilerne, allerede længe inden pumpen blev startet første gang, holdte i kø på pladsen. Det største problem med støbningen var, at armeringsarbejdet og en del af udsparingerne ikke var foretaget dagen inden som planlagt, da det havde regnet meget. Pga. de medførte effekter af højkonjunktur i form af bl.a. lange leveringstider på beton, havde man alligevel valgt at holde fast i støbedatoen. Det resulterede dog i konstante pumpestop, da udlægningen af betonen hurtigt indhentede fremdriften i udlægningen af armeringsnettene og udførelsen af udsparringerne. Gulvet skulle ikke have nogen efterfølgende overflade behandling. Bemandingen på selve udlægningen af betonen varierede lidt gennem registreringsperioden. Men den typiske bemanding var følgende: 1 mand til at styre pumpen 1 mand til at fordele betonen 1 mand til at aflæse laseren I nogle tilfælde var der ikke nogen som fordelte betonen, og der var reelt kun to mand til at udføre udlægningen af betonen. Et eksempel herpå kan ses på billedet i figur 5. Figur 5: Eksempel på en bemanding på kun 2 personer. I forgrunden ses det tydeligt, at udlægningen af armeringsnet foregår samtidig med støbningen. 18

19 Når pumpen var stoppet, arbejdede de fleste med at udlægge armeringsnet, men ofte var der også en enkelt mand, som juttede overfladen af den udlagte beton. Der blev registreret følgende tider og leverancestørrelser i registreringsperioden: Proces Tidsregistrering Leverancestørrelse Effektiv Bemanding pumpetid Ventetid 0,6 time (indgår - - indtil første pumpe-start ikke i måling) Udlægning 0,57 time 10 m 3 0,17 time 3 af leverance 1 Udlægning 0,31 time 8 m 3 0,16 time 3 af leverance 2 Udlægning 0,75 time 10 m 3 0,22 time 2 af leverance 3 Jutning efter 0,1 time leverance 3 I alt 1,76 time 28 m 3 0,55 time Gens. 2,4 Tabel 6: Registreringerne fra SCC-Gulv 2 I registreringsperioden blev udlægningen af leverance 4 også påbegyndt, men efter 22 minutter havde pumpen kun kørt i 4 minutter, og man havde indhentet udlægningen af armeringen igen. Der var også en stor udsparing, som endnu ikke var lavet. Derfor blev registreringen stoppet, og kun registreringer til og med færdig overflade efter udlægning af leverance 3 medtages. Den samlede produktivitet for udlægning af leverance 1, 2 og 3 bliver på 6,6 m 3 pr. mandtime. Dette er beregnet ud fra den gennemsnitlige bemanding på 2,4, da den del af sjakket på 3, som ikke deltog i en del af registreringsperioden reelt tilgik andet arbejde. Medregnes kun den effektive pumpetid, samt de 0,1 mandtimes jutning efter udlægning af leverance 3, fås en effektiv produktivitet på 18,3 m 3 pr. mandtime. Der er naturligvis også medgået tid til jutning af overfladen efter leverance 1 og 2. Disse er blot foregået af mange omgange, hvorfor der ikke foreligger en præcis måling heraf. Sættes tidsforbruget til det samme som for leverance 3 fås en mere korrekt effektiv produktivitet på 17,2 m 3 pr. mandtime. Den højeste effektive produktivitet er opnået under udlægningen af leverance 3, hvor der kun er en bemanding på 2. Når den efterfølgende behandling med jutter medregnes, giver det en effektiv produktivitet på 18,5 m 3 pr. mandtime. 19

20 3.3 Reference-gulv Reference-gulvstøbningen udført med traditionel beton er støbt af Stabilo Byg ApS i en eksisterende fabriksbygning hos Betonelement A/S i Viby Sjælland. Gulvet har følgende generelle data: Areal: ca. 150 m 2 Typisk tykkelse: 17 cm Volumen: ca.26 m 3 Støbedato: Gulvtykkelsen var meget varierende henover gulvets udstrækning. Nogle steder var den nede på ca. 12 cm, mens den andre steder var ca. 25 cm. Den gennemsnitlige tykkelse lå på godt 17 cm. Betonen var ifølge entreprenøren en G1, som dækker over en beton med en styrke på 25 MPa og et sætmål på ca. 120 mm. Entreprenøren roste den leverede betons egenskaber og fandt den bedre end den vanlige standard. På figur 6 ses et billede af støbningen, mens den er i fuld gang. Figur 6: støbningen af referencegulvet. Reelt er 5 mand beskæftiget med støbningen. Forholdene ved støbningen var som følger: Støbningen foregik delvist indendørs i den ene ende af en eksisterende produktionshal til betonelementer hos Betonelement A/S, så vejret spillede ikke den store rolle. Det var ca. 17 grader og overskyet, men dog tørvejr. Der var ikke nogen gavl på bygningen, og udlægger-armen fra betonpumpen kunne nå ind udefra. Det var dermed ikke nødvendigt at benytte pumpeslange langs jorden. Specielt 20

21 på anden halvdel af arealet var der lidt problemer med loftshøjden for udlæggerarmen på betonpumpen, hvilket gav en nedsat produktivitet pga. ventetid ved manøvrering. Der skulle støbes et næsten kvadratisk område på godt 12 x 12 meter med 5 udsparinger langs den ene side. Forinden støbningen var der støbt fundament til lederne for bjælkevibratoren, således at højden på gulvet var afstemt efter disse, og brug af laser var derfor ikke nødvendig. I den ene side af gulvet skulle der være en hældning, og her blev bjælkevibratoren derfor ikke anvendt. Gulvet på dette areal samt mellem udsparingerne blev i stedet pudset manuelt. Gulvets bredde passede med to gange bjælkevibratorens bredde + ca. 1 meter i hver side, som altså blev afrettet og pudset i hånden. Lederen i midten var stationær ved begge passager af bjælkevibratoren, mens lederen længst væk fra beton-bilen blev genbrugt i den anden side ved anden passage af bjælkevibratoren. Selve formen til gulvet udgjordes af det eksisterende omkringliggende gulv. Dog var der langs den ene side en træforskalling op mod en afvandingskanal, hvortil der skulle være hældning. Første halvdel af gulvet blev udlagt fra den ene ende til den anden i vibratorens fulde bredde, og bjælkevibratoren blev trukket med i en arbejdsgang. Pga. problemer med loftshøjden til pumpen blev anden halvdel af gulvet støbt lidt anderledes. Her udlagde man først den ene halvdel af betonen i længderetningen, og først ved udlægningen af den sidste halvdel kunne bjælkevibratoren trækkes med over. Dette er dog ikke vurderet til at påvirke produktiviteten i negativ retning, da arbejdsflowet mht. bjælkevibratoren nærmest virkede bedre ved støbningen af anden halvdel af gulvet. Gulvet skulle efterfølgende glittes, men der er ikke foretaget produktivitetsstudier af denne arbejdsproces. Figur 7: Støbningen er nu næsten færdig. Den specielle fremgangsmåde ved udlægningen af anden halvdel fremgår tydeligt af billedet. Forrest i billedet ses de omtalte udsparinger. 21

22 Bemandingen på støbningen varierede noget gennem registreringsperioden. Formanden oplyste, at der generelt var for mange folk på støbningen, da man ikke kunne komme til på en anden byggeplads pga. kraftig regn dagen før. Det benyttede sjak var ifølge formanden ungt og uerfarent. Der var 8 mand på pladsen + pumpemanden, der dog holdes helt ude af beregningerne. Det er vurderet, at der reelt var 5-6 mand beskæftiget med støbningen gennem perioden. Den mest gængse bemanding var følgende: 1 mand til at styre pumpen 2 mand til at fordele betonen 2 mand til at trække bjælkevibratoren 1 mand til at pudse kanter og spor efter lederne Personen der styrede pumpen var den eneste, som var aktiv hele tiden. Denne person var tilfældigvis også formanden for sjakket. De to mand til at trække bjælkevibratoren arbejdede kun i korte perioder af gangen. De to som fordelte betonen var ca % udnyttet. Pudsningen kunne reelt være gjort af andre i ventetiden mellem betonleverancerne. De ekstra folk hjalp med at holde pumpeslangen når fjerne hjørner skulle nås, og på et tidspunkt var 4 mand beskæftiget hermed. Der blev registreret følgende tider og leverancestørrelser i registreringsperioden: Proces Tidsregistrering Leverancestørrelse Effektiv Bemanding pumpetid Udlægning Ingen tidsregistrering 8,5 m 3 (indgår ikke - 6 af leverance da start i måling) 1 tidspunkt ikke kendes Ventetid 0,20 time (indgår mellem leverance 1 og 2 ikke i måling) Udlægning 0,23 time 8 m 3 0,15 time 6 af leverance 2 Ventetid 0,24 time mellem leverance 2 og 3 Udlægning 0,19 time 9,5 m 3 0,19 time 6 af leverance 3 Pudsning 0,18 time efter leverance 3 I alt 0,84 (1,04) time 17,5 (26,0) m 3 0,35 time Gens. 5,4 Tabel 7: Registreringerne fra reference-gulvet 22

23 Under sidste del af udlægningen af leverance 2 og knap halvdelen af leverance 3 var der reelt kun 1 mand beskæftiget hermed, da betonen blot blev lagt ud. Den gennemsnitlige produktivitet for registreringsperioden bliver på 3,9 m 3 pr. mandtime, hvor der er taget udgangspunkt i den gennemsnitlige bemanding på 5,4. Registreringsperioden starter ved påbegyndelsen af udlægningen af leverance 2. Reelt tilgår ingen af de i alt 8 mand på noget tidspunkt andre opgaver, hvorfor den totale produktivitet er helt nede på 2,6 m 3 pr. mandtime. Det vurderes dog mere korrekt, at beregne produktiviteten ud fra den bemanding, som faktisk arbejde med støbningen. Medregnes kun den effektive pumpetid, samt tiden til pudsningen efter leverance 3 fås en produktivitet på 6,7 m 3 pr. mandtime. Den højeste effektive produktivitet er opnået under udlægningen af leverance 2, og er på 8,7 m 3 pr. mandtime. Når produktivitetstallene for denne referencestøbning vurderes, skal man huske at medregne den tid, der går med at klargøre brugen af bjælkevibratoren. Der skal udstøbes fundamenter til lederne, som skal være meget præcise i højden, der skal trækkes strøm til bjælkevibratoren og bjælkevibratoren selv skal være klar på pladsen. Formanden vurderede, at de i alt havde brugt ca. 5 mandtimer herpå. 3.4 Erfaringstal MT Højgaard A/S har oplyst data fra en gulvstøbning med SCC, hvor der ikke var nævneværdige problemer omkring betonleverancer, ingen samtidig udlægning af armering og ingen brug af pumpeslange langs jorden. Der blev udstøbt et gulv på ca. 500 m 2 med en gennemsnitlig tykkelse på 25 cm. I alt 125 m 3 SCC. Dette var overstået på blot 5 timer med en bemanding på 3 gennem hele støbningen. Dette giver en samlet produktivitet på 8,3 m 3 pr. mandtime. Her er der vel at mærke ikke tale om effektiv produktivitet med ventetid eller en del af bemandingen udeladt. Så tallet skal sammenlignes med 2,7 m 3 pr. mandtime for støbningen af SCC-gulv 1, 6,6 m 3 pr. mandtime for støbningen af SCC-gulv 2 og 2,6 m 3 pr. mandtime for reference-gulvet. På baggrund af de visuelle inspektioner af de 3 gulvstøbninger vurderer Byggeriets Evaluerings Center, at en passende bemanding til en gulvstøbning med traditionel beton er 5-6, mens man ved støbning med SCC kan nøjes med 2-3. Disse tal bekræftes af Niels Torslund fra MT Højgaard, som har stor erfaring i brug af både traditionel beton og SCC. Et erfarent sjak vil formentlig kunne klare en gulvstøbning med traditionel beton med en bemanding på kun 4 og tilsvarende 2 med SCC. 3.5 Delkonklusion for gulvstøbninger De 3 gulvstøbninger er umiddelbart svært sammenlignelige. De to SCCstøbninger har begge nogle problemer, som ikke kan betegnes at være en del af den gennemsnitlige gulv-støbning. På SCC-gulv 1 var der meget lange ventetider på betonleverancerne, og der blev brugt mange ressourcer på pumpeslangen, som lå langs jorden. Desuden var støbningen overbemandet. På SCC-gulv 2 havde man store problemer med at opnå et flow, da udlægningen af armeringsnet samt forskalling af udsparinger forløb samtidig med støbningen. Desuden var 23

24 gulvet meget tyndt. Reference støbningen oplevede ikke problemer i helt samme grad, men var overbemandet pga. ekstra folk fra en anden byggeplads. Det har grundet ovenstående været nødvendigt, at lave nogle afgrænsninger for at kunne sammenligne de 3 støbninger. Disse afgrænsninger er nærmere beskrevet i de afsnit, hvor de enkelte støbninger blev beskrevet. Når gulv-støbningerne herefter sammenlignes, vil det være ud fra en effektiv pumpetid og en vurdering af bemandingen reelt beskæftiget med støbningen. Resultaterne, efter at der er foretaget afgrænsninger, kan ses i tabel 8. Gulvstøbning: Antal m 2 Antal Antal m 3 i registreringsperiode m 3 Produktivitet SCC-Gulv ,5 6,5 m 3 pr. mandtime SCC-Gulv ,2 m 3 pr. mandtime Reference-gulv ,5 6,7 m 3 pr. mandtime Reference-gulv inkl. forberedelse (26) 3,0 m 3 pr. mandtime Tabel 8: Resultaterne fra produktivitetsberegningerne for gulvstøbningerne. I produktivitetsberegningerne er der for referencegulvet beregnet to forskellige produktivitetstal. I det første er der ikke taget højde for, at der i forbindelse med reference-gulvet er brugt 5 mandtimer på at forberede brugen af bjælkevibratoren. I det sidste produktivitetstal er tiden til forberedelse medtaget i beregningen. For at gøre dette så korrekt som muligt, er det antaget, at den effektive pumpetid for udlægning af leverence 1 er 0,16 time. Dermed spredes tiden til forberedelse ud på samtlige udstøbte m 3, hvilket er mest korrekt. Byggeriets Evaluerings Center vurderer, at det er rimeligt at medtage dette tidsforbrug i beregningerne, da det tydeligt er en ekstra arbejdsproces i forhold til en støbning med SCC. Dermed er der en tydelig tendens til, at støbningerne med SCC opnår en højere produktivitet end støbningen med traditionel beton. Som det fremgår af tabel 8, er der på SCC-Gulv 2 opnået en langt højere produktivitet end på de andre støbninger. Dette skyldes, at denne støbning efter Byggeriets Evaluerings Centers vurdering havde den korrekte bemanding, og at sjakket til fulde forstod at udnytte SCC ens fordele. Med den korrekte udlægning af betonen, er der kun et begrænset behov for at fordele den med skovl eller lignende efterfølgende. De visuelle inspektioner på gulvstøbningerne har vist, at man i grove tal normalt vil kunne opnå en dobbelt så høj produktivitet med SCC frem for traditionel beton. Dette kan konkluderes alene på baggrund af den nødvendige bemanding ved støbningerne. Hertil kommer, at der ved brug af bjælkevibrator bruges meget tid på forberedelse af dette, som reelt gør produktivitetsgevinsten endnu større ved SCC. Dog skal det nævnes, at valget af betontypen ifølge Byggeriets Evaluerings Centers oplysninger ofte træffes på baggrund af kravene til overfladen og en eventuel efterfølgende overfladebehandling. I tilfælde af krav om en glittet overflade væl- 24

25 ges ofte traditionel beton. Forhåbentlig vil brugen af SCC med tiden udvikle sig således, at krav til overfladen ikke længere er udslagsgivende for valget af betontypen. SCC anvendt ved gulvstøbninger konkluderes at være meget produktivitetsfremmende. 25

26 4 ERFARINGER FRA LODRETTE STØBNINGER Produktivitetsstudierne foretaget af Byggeriets Evaluerings Center i forbindelse med deltagelsen i SCC-konsortiet har udelukkende fokuseret på brodæk- og gulvstøbninger. Men flere af de adspurgte folk på byggepladserne har påpeget, at det er ved lodrette støbninger, den største produktivitetsgevinst hentes. Derfor vil dette helt kort blive behandlet her. Det påpeges dog, at Byggeriets Evaluerings Center ikke har foretaget hverken visuelle inspektioner eller tidsmålinger på lodrette støbninger. En direkte sammenligning i produktiviteten bør derfor ikke foretages. Af MT Højgaard A/S er der oplyst data for en vægstøbning udført i SCC på byggepladsen Spinderiet i skolegade i Valby. Der er udstøbt en væg med en samlet betonleverance på 96 m 3 på i alt 4 timer med en bemanding på 1½. Dette svarer til en produktivitet på 16,0 m 3 pr. mandtime - alt inklusiv. Havde der været anvendt traditionel beton, skulle betonen have været vibreret med stavvibrator. Med de tidligere beskrevne erfaringstal for den nødvendige vibreringstid pr. m 3 beton, ville tidsforbruget hertil være i omegnen af 13 mandtimer. Dermed falder produktiviteten til 5,1 m 3 pr. mandtime. Oplysningerne tyder dermed på, at der også på lodrette støbninger er en stor produktivitetsgevinst at hente ved at anvende SCC. Hvor resultaterne fra gulvstøbningerne tyder på en fordobling i produktiviteten ved at anvende S,CC kan dette eksempel på en lodret støbning antyde en 3-dobling. Niels Torslund fra MT Højgaard påpeger yderligere, at der specielt på de lodrette støbninger er mange afledte besparelser ved brugen af SCC. Brug af stavvibrator stiller krav til, at der opsættes en gangbro øverst på forskallingen. Denne er af naturlige grunde placeret i en højde, som stiller krav til sikkerheden, og der skal derfor opsættes rækværk på begge sider af forskallingen også. Ved at anvende SCC vil disse foranstaltninger ofte kunne spares, da betonen blot skal fyldes i formen eller kan pumpes op. Ved at anvende SCC, slipper man for at tilrigge stavvibratorer med strøm osv., og der er generelt mindre rengøring efterfølgende. 26

27 5 KONKLUSION Efter målinger og produktivitetsberegninger på 3 brodækstøbninger og 3 gulvstøbninger kan det konkluderes, at produktivitetsgevinsten ved anvendelsen af SCC i forhold til traditionel beton er afhængig af hvilken type støbning, der skal udføres. På brodæk-støbningerne har der ikke kunne påvises tydelige forskelle i produktiviteten for SCC- og traditionel beton. Dette skal dog ses i lyset af, at der ikke er foretaget præcise målinger på en effektiv produktivitet, hvori der kun indgår effektive arbejdstimer, hvormed bl.a. ikke direkte produktive folk tages ud af beregningerne. Det vurderes, at en sådan registrering havde påvist en produktivitetsgevinst ved brugen af SCC. Dette vurderes ud fra betragtningen om, at arbejdsprocessen omkring vibreringen kan undlades. Dette sparer i grove tal 40 arbejdstimer for en brodæk-støbning på 300 m 3. Hertil kommer så den tid, der spares ved ikke at skulle tilrigge strøm til stavvibratorer mv. Det skal også tages med i betragtningen, at SCC-broen er en første-gangs-udførelse, mens de traditionelle brodækstøbninger har været udført mange gange før. Normalt ses en klar forbedring i produktiviteten fra første til anden gang en proces udføres. Såfremt der skal opnås en reel produktivitetsgevinst ved støbning af brodæk, kræver det dog, at man nøje planlægger det præcise behov for bemanding gennem hele støbningen. Holdningen i branchen lige nu er efter Byggeriets Evaluerings Centers erfaringer, at dette ikke anses som besværet værd. I branchen har man gerne for mange folk på pladsen på selve støbedagen, såfremt noget skulle gå galt under støbningen. Sker der noget uforudset, og har man ikke folk nok til at tage de nødvendige forholdsregler, så kan det gå meget galt. Desuden udgør selve støbningen kun meget få mandtimer ud af det samlede mandtimeforbrug for forskalling, armering og afforskalling. Dette underbygges af indberetningerne for SCC-broen, som er vist i tabel 1. Mht. gulvstøbningerne kan der konkluderes, at være en klar produktivitetsgevinst ved at anvende SCC frem for traditionel beton. Helt konkret vurderes det, at produktiviteten alt andet lige vil kunne fordobles ved at anvende SCC frem for traditionel beton. Der er dog stadig nogle udfordringer omkring krav til overflade og evt. efterfølgende overfladebehandling, som i dag ofte vejer tungere end produktiviteten, når valget af betontypen træffes. Lodrette støbninger er kun meget kort berørt i denne rapport, og resultaterne er ikke dokumenteret med hverken visuelle inspektioner eller tidsmålinger. Noget tyder dog på, at der her kan opnås, noget der ligner en 3-dobling i produktiviteten ved at anvende SCC frem for traditionel beton. Alt i alt kan det konkluderes, at SCC i langt de fleste tilfælde giver en højere produktivitet under selve støbningen end traditionel beton. Samtidig har SCC flere afledte effekter, som giver et lavere ressourceforbrug totalt set. Rapporten er udarbejdet af civilingeniør Simon Mortensen, Byggeriets Evaluerings Center. 27