Aftagerpanelet for den lægevidenskabelige bachelor- og kandidatuddannelse

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T S U N D H E D S V I D E N S K A B E L I G E F A K U L T E T M Ø D E R E F E R A T 16. AUGUST 2016 Forum Aftagerpanelet for den lægevidenskabelige bachelor- og kandidatuddannelse AFDELING FOR UDDANNELSE OG STUDERENDE Møde afholdt Fredag den 19. august 2016, kl SEKTION FOR LEGALITET OG STUDIENÆVNSBETJENING Sted Referent Odontologis mødelokale Jonas Bukhave Spenner BLEGDAMSVEJ 3B 2200 KØBENHAVN N Til stede Finn Rønholt, Jens Christian Rekling, Martin Lange, Anette Mertz Nielsen, Kristjar Skajaa, Lars Juhl Petersen, John Larsen, Preben Cramon og Jørgen Kurtzhals Gæster Hans Henrik Saxild og Morten Jørgensen TLF DIR malene.eriksen@sund.ku.dk REF: MKKE Afbud Connie Ziegler, Svend-Erik Povelsen, Ole William Petersen, Anne-Marie Karin Wegener, Kenneth Geving Andersen, Martin Stampe Noer Dagsorden 1. Godkendelse af dagsorden 2. Orientering om status på 2015-kandidatstudieordningen, herunder oprettelse af specialefokuserede kurser og aftagerpanelets forslag til valgfag (bilag) 2.1. Drøftelse af behov for internationalisering på medicinuddannelsen 3. Drøftelse af lægerollen under forandring 3.1. Nye IT-systemer 3.2. Industriens øgede behov for speciallæger

2 4. Gennemgang af uddannelsesredegørelse for studieåret 2015/2016, herunder drøftelse af konsekvenserne af krav om studiefremdrift (bilag) 5. Evt. SIDE 2 AF 8 Ad. 1) Aftagerpanelet godkendte dagsordenen. Hans Henrik Saxild påpegede vigtigheden af aftagerpanelet og håber på stort engagement, særligt pga. ministeriets fokus på akkreditering. Kan være at offentlige tilskud i fremtiden vil blive koblet til beskæftigelsesfrekvensen. Ad. 2) Jørgen Kurtzhals indledte med at give en kort beskrivelse af status på 2015 kandidatstudieordningen, herunder oprettelse af specialefokuserede kurser. Der blev stillet spørgsmål til logbøgerne: Den reducerede mængde kliniktid, gør det svært at nå målene som beskrevet i logbøgene. Oplevelsen på klinikkerne var, at studerende, der har været igennem de reducerede forløb, ikke kunne opnå de, i logbogen krævede kompetencer, på de 5 uger. Til dette svarede Malene, at logbøgerne har været i høring, og at Henrik Arendrup har været inde over. Morten Jørgensen (studerende og næstformand i studienævnet) har netop været igennem de pågældende semestre og mente, at man godt kan tage et kig på logbøgerne på 1. og 2. KA med henblik på, om vi kan levere det, der står i logbogen på de afdelinger, der bruges på pågældende semester. En væsentlig detalje er dog, at Morten sagtens mener, at man godt kan nå at få udfyldt sin logbog, hvis bare afdelingen kan "tilbyde" det. Så der er ikke et tidsmæssigt perspektiv. Han mener desuden ikke, det er et stort problem, at man kun har 5 ugers klinik på 1. semester kandidat og at man godt kan opnå, hvad der er formålet med opholdet på de 5 uger. Dette er en drøftelse, som studienævnet vil tage op. Vedrørende 5. semester orienterede Jørgen Kurtzhals om, at man har undladt formaliserede logbøger, da de 35 specialefokuserede kurser ofte kun vil have deltagelse af mellem 2 og 10 studerende pr. kursus. Det vil blive for tungt at administrere med så mange forskellige logbøger. På baggrund af dette vurderedes det, at klinikerne selv kan have overblik over de

3 studerendes progression, og de må til dette gerne benytte sig af en intern tjekliste/logbog. SIDE 3 AF 8 Herefter diskuterede aftagerpanelet de tre nye perspektiver på 5. semester. Jørgen Kurtzhals lagde ud med kort at gennemgå dem. Tre perspektiver: 1. klinisk, 2. internationalisering, 3. forskning Der er lagt op til, at der vil være 35 specialefokuserede kurser at vælge imellem, som spænder meget vidt fagligt. Nogle har en enormt fokuseret linje, andre har en mere bred tilgang med fokus på tværfaglige patientforløb. Derfor er det vigtigt, at kursusbeskrivelserne bliver gode, så de studerende får en forståelse for, hvad kurserne dækker fagligt. Der blev efterfølgende spurgt ind til, hvordan de studerende bliver udvalgt til de forskellige kurser, jf. de få pladser på hvert kursus. Her svarede Jørgen Kurtzhals, at de studerende laver en prioriteringsliste, og at der ved for mange ansøgere, udvælges studerende ved lodtrækning. Man kan ikke selv vælge frit, selvom man i forvejen har engageret sig inden for det ønskede specialeområde. Desuden påpegede Jørgen Kurtzhals, at der er overkapacitet af pladser på kurserne. Jørgen Kurtzhals spurgte herefter aftagerpanelet, hvordan de så på denne tilgang. Flere påpegede, at de så det som en problematisk udvælgelsesproces. Alle var dog i enige i, at det nok må være sådan. Finn Rønholt udtrykte bekymring for bredden af temaer for kurserne, og han spurgte, hvorvidt de studerende er kvalificeret til at gå ind i specifikke specialeområder med thyredoiea som eksempel. Hertil erklærede Morten Jørgensen sig enig, men påpegede, at det er vigtigt, at afdelingerne er opmærksomme på, at kurserne ikke må være for specialiserede eller stille for høje krav til de studerendes specialistfærdigheder. Herefter fulgte en diskussion, hvor argumenter for og imod fremsattes. Blandt andet blev det påpeget, at oplevelsen er, at aftagerne (klinikkerne) i højere grad efterspørger bred viden og overblik, som de praktiserende læger eksempelvis besidder. Det blev desuden bragt til overvejelse fra aftagersiden, at studienævnet kunne overveje, om de studerende havde bedst af at tage forløb på tværs af flere specialer.

4 En positiv vinkel er, at de specialfokuserede kurser kan tjene til en god og tidlig rekruttering af specialestuderende. SIDE 4 AF 8 Hans Henrik Saxild pointerede generelt om udbuddet af specialefokuserede kurser, at en kommende evaluering kan skære i programmet. Jørgen Kurtzhals præsenterede herefter forskningsperspektivet. Her har de studerende muligheden for at skrive et kandidatspeciale på 25 ECTS. Desuden består det af et obligatorisk Kursus i Klinisk Beslutningslære på 2,5 ECTS-point + et valgfrit på 2,5 ECTS-point, som kan ombyttes til ekstra forskningstid. Forskningsperspektivet er blevet en substitut for forskningsåret som er væk. Orlovsmuligheden er jf. studiefremdriftsreformen faldet bort (bortset fra ved eliteidræt + barsel og andre særlige forhold). Hertil påpegede Morten Jørgensen, at studieaktivitetskrav, nu er på 45 ECTS-point fremfor det tidligere krav på 60 ECTS-point. Dette giver de studerende mulighed for at samle 15 ECTS-point op pr. år. Herved kan den studerende spare tilpas mange ECTS-point op til, at de, sammenlagt med forskningsperspektivet, kan forske i et år. Man afskriver sig herved muligheden for at følge de andre spor. Det er blevet kompromiset. Der blev spurgt til, hvorvidt forskningen skal have klinisk orientering? Til dette svarede Jørgen Kurtzhals, Nej, man kan godt lave speciale i basalfag. Hvis ikke vi havde haft 5. semester muligheden, havde forskningsåret været dødt. Det er mest hensigtsmæssigt fagligt, om de studerende sparer op til at kunne bruge et helt år på denne retning. Økonomisk er det bedst, om de bliver hurtigt færdigt med studiet. Der vil blive holdt et infomøde for de studerende, hvor alle perspektiver bliver præsenteret herunder også frister, muligheder osv. Desuden er man fra studienævnets side opmærksomme på, at de studerende, der vælger et 25 ECTS-points speciale, vil blive mødt med højere krav både fagligt og formmæssigt. Anne-Marie Karin Wegener har pr. mail, forud for aftagerpanelmødet, foreslået følgende valgfag: "Kursus i type 1 og type 2 diabetes, og deres relation/interaktion med andre sygdomme/behandlinger; f.eks. når en patient med type 1 diabetes skal behandles med kemoterapi ifm. en

5 brystkræftoperation, hvordan påvirkes behovet for insulin dosis (eksemplet er taget fra en rigtig patient)". SIDE 5 AF 8 Hvis man har forslag eller ideer til de små valgfri kurser, kan de eftersendes. Ad. 2.1) Herefter Præsenterede Jørgen Kurtzhals det tredje perspektiv- et internationalt perspektiv med tre grene: International og global sundhed samt et klinisk ophold i udlandet. Baggrunden for dette perspektiv er, at Medicin tidligere har haft svært ved at få studerende ud, og dette vil gøre det nemmere for de studerende. International sundhed: Organiseres med eksisterende partnerskaber i Ghana og Tanzania. Der vil være dansk supervision under hele opholdet. Kombineres med sommerskole i international Sundhed. Jørgen Kurtzhals gav desuden udtryk for, at alle involverede er spændte på, hvordan forløbet folder sig ud. Man er fra studienævnets side meget opmærksomme på, hvor vigtig supervisionen er. Optaget er 10 i Ghana og 10 i Tanzania pr. semester. Lodtrækningsprincip her også, omend der er blevet ytret ønske fra kursuslederen om, at de ønsker at screene for robusthed, men dette er endnu ikke vedtaget. Der er endnu ikke defineret et valgprincip. Flere fandt ideen om at screene for robusthed god Global sundhed: Sker i samarbejde med partnere i Polen og er folkesundheds- og systemorienteret. Kontakt og forløb er allerede etableret. Kombineres desuden med sommerskole i global sundhed, som allerede eksisterer, men er videreudviklet. Kan optage 15 pr semester. Jørgen Kurtzhals spurgte til, hvad mødedeltagerne mente om dette perspektiv. Der blev spurgt til, hvad de studerende vil med deres udenlandsophold, og det blev blandt andet nævnt, at mange ud på klinikkerne hellere vil have en med, der har forsket og evt. skrevet en videnskabelig artikel. Til dette svarede Jørgen Kurtzhals, at mange studerende tidligere har forlænget deres studier for at tage praktik i troperne med studenterorganisationen PIT. Desuden fremhævedes kulturmødet som brugbart helt generelt i lægegerningen. Morten Jørgensen supplerede med, at mange studerende er nysgerrige for muligheden for at komme udenlands, og at han mente at mange studerende bare vil prøve det af, uden umiddelbart at have en international karriere i tankerne.

6 Andre bemærkede desuden, at mange hoveduddannelser vægter et udlandsophold ved udvælgelsen af kandidater. SIDE 6 AF 8 Ad. 3.1) Jørgen Kurtzhals lagde ud med at introducere temaet lægerollen under forandring. Han gjorde desuden opmærksom på, at han gerne ville have haft en ekstern oplægsholder, men at de ønskede desværre ikke havde tid. Vi står i et krydsfelt mellem den gamle skole, som ikke tror på IT ens lyksaligheder. Den modsatte grøft tror på, at teknologien demokratiserer sundhed. Sat på spidsen påstår nogle, at vi i fremtiden ikke vil have brug for læger som en afledt konsekvens af teknologiens fortsatte udvikling. Det er derfor vigtigt at denne udvikling også afspejles på uddannelsen, således at de studerende bliver opmærksomme på de nye lægeroller og positionerne i diskussionen. Desuden påpegede Jørgen, at SUND kan være med til at drive og dermed præge udviklingen. Herefter lagde Jørgen Kurtzhals op til en samtale om, hvordan uddannelsen skal udvikles med IT. Alle var enige om, at diskussionen er vigtig, og at den teknologiske udvikling vil ændre lægerollen i større eller mindre grad. Derfor skal uddannelsen også løbende tilpasses denne udvikling. Endvidere blev det påpeget, at udviklingen ikke er et fremtidsscenarie, men noget der sker nu. Blandt andet blev det fremsat, at man kan skære ned på den faglige/specialiserede rolle, lægegerningen bliver bredere og langt mere fokuseret på ledelse. Hans Henrik Saxild påpegede, at man skal i gang nu. Der skal mere fokus på patienten også på studiet. Der var bred enighed om at forholdet mellem læge og patient bliver et område, man er nødt til at styrke fremadrettet. Martin Lange fra Novo Nordisk plæderede for at slå lidt koldt vand i blodet og påpegede, at selvfølgeligt er vi nødt til at forberede os. Men ITsystemerne er stadig meget uhåndterbare og laver mange fejl. Læger skal kunne se ud over vejledningen. Det er vigtigt fremadrettet, at uddannelsen lærer læger at være kritiske i forhold til systemernes vejledning. Man skal kunne arbejde med systemet, men samtidig være kritisk.

7 Slutteligt blev det pointeret, at området er et oplagt forskningsfelt, og man kan med fordel igangsætte initiativer, der kan få forskerne til at interessere sig for området. SIDE 7 AF 8 Emnet tages op løbende. Ad. 3.2) Jørgen Kurtzhals gjorde opmærksom på, at der har været ønske om at få flere speciallæger fra industriens side. Hans Henrik Saxild sagde til dette, at der pt. er forsvindende få speciallæger i industrien. Og at det er usandsynligt at imødekomme deres krav om flere. Martin Lange bakkede Hans Henrik Saxild op og sagde, at der samlet set er læger ansat i industrien, heraf kun ca. 20 speciallæger. Men han gjorde det klart, at de skal bruge flere. En af konsekvenserne er, at industrien slækker på rekrutteringskravene, da udbuddet er for småt. Der er i særdeleshed behov for læger, der kan tage beslutninger og er ledere. Der kunne godt være mere ledertræning i uddannelsen. Jørgen Kurtzhals sagde til dette, at lederrollen har været nedprioriteret på uddannelsen. Kommentarer fra flere: Det går imod behovet. Læger skal være ledere fra dag 1. Som vagthavende læge er man leder i teamet. Det skaber konflikter, hvis ikke lægen er udrustet til denne ledelsesopgave. Det blev spurgt, om man kunne bruge nogle af valgfagene til at inddrage dette tema? Jørgen Kurtzhals: Meget tankevækkende det der blev sagt. Det skal måske have mere vægt i studiet? Studienævnet vil følge op på denne drøftelse. Ad. 4) Jørgen Kurtzhals lagde ud med kort at gennemgå uddannelsesredegørelsen for sidste år. Jørgen Kurtzhals forklarede, at de røde felter (problemfelter), der er, er man allerede i fuld gang med at imødekomme. Det drejer sig særligt om gennemførelsestid. En faktor, som skal indregnes, er, at de studerende havde hørt rygterne om studiefremdriftsreform og derfor søgt om orlov og lign.

8 Desuden var der et enkelt kursus med dårlige evalueringer. Her er der sket en udskiftning på kursuslederpladsen. SIDE 8 AF 8 Jørgen Kurtzhals beskrev, hvordan medicinuddannelsen havde opnået en pletfri akkreditering, hvor de få problemer, der blev nævnt, ikke kunne være anderledes Desuden har der været en del fejl på nogle eksamener. Der er nu kommet ny eksamensformand på to af disse, ligesom man har inkluderet ordførende professorer mere i processerne omkring eksamen. Hans Henrik Saxild orienterede om årets optag: Mange ansøgere. Fuldt optag med overoptag pga. strukturelt frafald. Adgangskvotient er i år 11,2. Hans Henrik Saxild rejste spørgsmålet om, hvordan aftagerpanelet forholder sig til forholdet mellem optaget på kvote 1 og kvote 2. SUNDs politik er, at man ikke har planer om at ændre på det nuværende forhold med 10% kvote 2 og 90% kvote 1. Der er endnu ikke set en social effekt med større optag på kvote 2 fra lavere sociale klasser. Hans Henrik Saxild henviste blandt andet til SDU, som har 50/50 optagelseskvotient mellem K1 og K2. Faktisk er K1 hurtigere igennem og med højere karakterer og hurtigere til at få job. Flere sad med samme oplevelse, det blev dog bemærket, at man mangler skærende specialister, og at man ikke kunne udelukke, at de er sammenfaldende med kvote 2 ansøgere. I denne sammenhæng blev det foreslået, om man kunne overveje at forsøge at skabe balance mellem kønnene, hvor kvinder er overrepræsenterede. Men generelt bakkede alle op om den nuværende fordelingsnøgle. Ad. 5) Hans Henrik Saxild påpegede vigtigheden af aftagerpanelet og håber på stort engagement, Jørgen sagde tak og I må endelig henvende jer, hvis I har noget på hjerte.