De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen

Transkript

1 De ældre bliver på arbejdsmarkedet på trods af krisen I det seneste årti er der sket en forholdsvis kraftig stigning i andelen af ældre i beskæftigelse. Denne stigning er fortsat under krisen, og de ældre er dermed den eneste aldersgruppe, der har oplevet stigende (lønmodtager)beskæftigelsesfrekvenser siden 28. En del af denne stigning skyldes historiske forskelle i beskæftigelsesforholdene for de forskellige fødselsårgange og afspejler ikke udelukkende ændringer i den aktuelle tilbagetrækningsadfærd. af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 18. marts 212 Analysens hovedkonklusioner Under den økonomiske krise fra 28 til 211 er antallet af lønmodtagere faldet i langt de fleste aldersgrupper. Dette er imidlertid ikke tilfældet i aldersgrupperne 6-69 år, hvor (lønmodtager)beskæftigelsesfrekvensen er steget siden 28. Mens lønmodtagerandelen for 6-årige har ligget nogenlunde stabilt i de seneste år, har der været en jævn stigning i lønmodtagerandelen for de 61-, 62-, 63- og 64-årige. Tendensen til stigende beskæftigelsesfrekvenser blandt de ældre er ikke ny. Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik som går tilbage til 198 viser, at beskæftigelsesfrekvensen har været stigende blandt de 6-64-årig i de seneste godt 1 år. Selvom analysen viser, at en betydelig del af den stigning, der er sket i beskæftigelsesfrekvensen blandt de 6-64-årige, er historisk betinget, så er udviklingen i sagens natur også trukket af det aktuelle tilbagetrækningsmønster. Her har vi i de senere år blandt andet set faldende efterlønsandele på trods af krisen. Kontakt Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf Mobil mb@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 161 København V

2 Beskæftigelsesudviklingen for ældre Under den økonomiske krise fra 28 til 211 er antallet af lønmodtagere faldet i langt de fleste aldersgrupper. Det fremgår af opgørelsen i figur 1, der er dannet på baggrund af Beskæftigelsesministeriets DREAM-register. Figur 1. Ændringen i antal lønmodtagere fra (oktober) fordelt på alder Antal Antal Disse rene antalsmæssige ændringer afspejler imidlertid både ændringer i aldersgruppernes størrelse (antal personer) og udviklingen i lønmodtagerandelen for de enkelte aldersgrupper. For et rense for ændringer i aldersgruppernes størrelse er i figur 2 vist ændringen i lønmodtagerandelen fra 28 til 211. Som det fremgår, er lønmodtagerandelen faldet for alle aldersgrupper bortset fra aldersgrupperne 6-69 år, hvor (lønmodtager)beskæftigelsesfrekvensen er steget siden 28. Samtidig viser figuren, at det navnlig er lønmodtagerandelen blandt de unge, der er faldet i de senere år. 1 1 Det er i opgørelsen ikke muligt at skelne mellem deltids- og fuldtidsbeskæftigede. 2

3 Figur 2. Ændring i lønmodtagerandelen fordelt på alder point point Mens figurerne ovenfor viser den samlede ændring i lønmodtagerandelen fra oktober 28 til oktober 211, viser figur 3 den sæsonkorrigerede udvikling i lønmodtagerandelen måned for måned for 6-64-årige. Som det fremgår, har lønmodtagerandelen for 6-årige ligget nogenlunde stabilt i de seneste år, men der har været en jævn stigning i lønmodtagerandelen for de 61, 62, 63 og 64-årige. Figur 3. Udvikling i beskæftigelsesfrekvensen blandt ældre under krisen, sæsonkorrigeret jan-8 mar-8 maj-8 jul-8 sep-8 nov-8 jan-9 mar-9 maj-9 jul-9 sep-9 nov-9 jan-1 mar-1 maj-1 jul-1 sep-1 nov-1 jan-11 mar-11 maj-11 jul-11 sep-11 nov

4 Tendensen til stigende beskæftigelsesfrekvenser blandt de ældre er ikke ny. Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik som går tilbage til 198 viser, at beskæftigelsesfrekvensen har været stigende blandt de 6-64-årig i de seneste godt 1 år. Det fremgår af figur 4a og figur 4b. Figur 4a Udvikling i beskæftigelsesfrekvensen Figur 4b Udvikling i beskæftigelsesfrekvensen Anm.: Der er databrud fra 28 til 29, hvor RAS overgår til at benytte eindkomst. Kilde: AE på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, DST. Anm.: Der er databrud fra 28 til 29, hvor RAS overgår til at benytte eindkomst. Nedsættelsen af pensionsalderen fra 67 år til 6 år fra 24 til 26 påvirker udviklingen på grund af de prioriteringsregler, der anvendes i RAS. Kilde: AE på baggrund af den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, DST. De ændringer, der fra år til år kan observeres i beskæftigelsesandelen blandt for de ældre aldersgrupper, er ikke nødvendigvis et udtryk for ændringer i det aktuelle tilbagetrækningsmønster. Det skyldes, at disse ændringer typisk helt eller delvist afspejler historiske forskelle i tilbagetrækningsmønsteret mellem to årgange/generationer. Når beskæftigelsesfrekvensen fx stiger for de 64-årige i løbet af et år, afspejler det i høj grad, at den nye årgang af 64-årige også som 63-årige havde en højere beskæftigelsesfrekvens, end de 63-årige havde året før. For at illustrere disse generationsmæssige forskelle i tilbagetrækningsmønsteret er i figur vist udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for udvalgte fødselsårgange. For eksempel viser figuren, at årgang 1946 havde en beskæftigelsesfrekvens som 64-årige (i 21) på godt 3 pct., mens beskæftigelsesfrekvensen for årgang 1938 som 64-årige (i 22) var knap 2 pct. Mellem disse to fødselsårgange har der med andre ord været en forskel i beskæftigelsesfrekvensen på mere end 1 pct.point som 64- årige. Ser man på beskæftigelsesfrekvensen for de samme fødselsårgange som 9-årige, fremgår det af figuren, at der også i 9-årsalderen var en forskel i beskæftigelsesfrekvensen på omkring 1 pct.point mellem de to fødselsårgange. Det viser, at ændringer i beskæftigelsesfrekvensen for en given aldersgruppe (blandt de ældre) typisk afspejler historiske forhold omkring tilbagetrækningsmønsteret og i mindre grad afspejler ændringer i det helt aktuelle tilbagetrækningsmønster. 4

5 Figur Beskæftigelsesfrekvens fordelt på fødselsårgang og alder Anm: Der er databrud i RAS fra 28 til 29. Kilde: AE på baggrund af Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Danmarks Statistik. De store generationsmæssige forskelle, der i de senere år har været i beskæftigelsesfrekvenserne blandt de ældre, afspejler blandt andet meget store generationsforskelle i andelen på førtidspension. Som det fremgår af figur 6, var det omkring 27 pct. af de 64-årige fra årgang 1936, der var på førtidspension, mens førtidspensionsandelen for 64-årige fra årgang 1944 var 17 pct. dvs. en forskel i førtidspensionsandelen på omkring 1 pct. Ser man på førtidspensionsandelen for de samme fødselsårgange som 9-årige, er der en forskel på omkring 6 pct.point. En af de faktorer som formentlig har spillet en rolle i for de faldende førtidspensionsandele er at uddannelsesniveauet er steget. Der er nemlig en klar tendens til, at risikoen for at komme på førtidspensions faldet med længden af uddannelsen. Figur 6 Andel førtidspensionister fordelt på fødselsårgange og alder Anm: Der er databrud i RAS fra 28 til 29. Kilde: AE på baggrund af Den Registerbaserede Arbejdsstyrkestatistik, Danmarks Statistik. Selvom analysen viser, at en betydelig del af den stigning, der er sket i beskæftigelsesfrekvensen blandt de 6-64-årige, er historisk betinget, er udviklingen i sagens natur også trukket af (ændringer i) det aktuelle tilbagetrækningsmønster. Her har vi i de senere år blandt andet set faldende efterlønsandele på trods af krisen.