PROJEKT FOLKESKOLEN. BILAG TIL MØDE I: BUF , pkt. 2 BRØNDERSLEV-DRONNINGLUND KOMMUNE. Juni 2006

Transkript

1 BRØNDERSLEV-DRONNINGLUND KOMMUNE BILAG TIL MØDE I: BUF , pkt. 2 PROJEKT FOLKESKOLEN Juni 2006 T:\BD Sag\Bilag\BUF Projekt Folkeskolen af

2 Forord...4 Arbejdet med at skabe et fælles skolevæsen...5 Folkeskolen lovgrundlag...6 Lov om folkeskolen folkeskolens formål 1:...6 Folkeskolen kommunale pejlemærker...6 Folkeskolen fokuspunkter...7 Kommunale vedtages på politisk niveau...7 Den enkelte skole vedtages lokalt...7 Dialogforaer - politiske og administrative...8 Forvaltning skoleledere:...8 Forvaltning skoleledelsen + SB-formand:...8 Politikere skolebestyrelsen:...8 Firkantmøde fagpersoner...8 Forvaltningen SFO-lederne...8 Dialogforaer i løbet af valgperioden...9 Det fælles skolevæsen...10 Fællesskabet i folkeskolen...10 Ledelse i fællesskab...11 Decentralisering / centralisering på folkeskoleområdet...11 Aftalens indhold aftalens evaluering...11 Virksomhedsplan formkrav...12 Pædagogisk- administrative opgaver...12 Skolestruktur...13 Generelle bestemmelser...13 Beskrivelse...14 Skoletyper:...17 Placering af de største specialtilbud:...17 Timefordelingsplan...24 Timetildeling...26 Delprojektgrupper/undergrupper...28 Delprojektgrupper/undergrupper...28 Specialtilbud Tosprogede elever Skolebiblioteket det pædagogiske servicecenter Praktiske forhold vedrørende folkeskolen Naturskolen

3 Munkens Klit Lejrskolen Vesterskov...29 Interne skoler betjening...30 SSPF- udvalget...30 Lovmæssige beslutninger - rammer...31 Lov om friere skolevalg...31 Kommune- og lokalaftaler...31 Den generelle økonomi...32 Kontobro: (budget 2006)...33 Koordinering med andre projektgrupper...35 Bilagsfortegnelse...36 Bilag

4 FORORD Det afleverede projekt skal ses som en ramme for folkeskolen. I skoleåret 2006/07 skal forskellige arbejdsgrupper indenfor folkeskolen arbejde med en praktisk udformning af de ting, som politikerne vedtager. Emner der i kommende skoleår skal beskrives er bl. a. Den fælles folkeskole hvordan? Skoleårets planlægning Kursuspolitik Lærernes efter- og videreuddannelse Ledelsessamarbejde Arbejdstidsaftale lokal Samarbejde fritidsordninger skole O.m.a. Arbejdsformen for projektgruppen har gjort, at vi er kommet rundt i de fleste hjørner af folkeskolen, således vi kan præsentere noget nyt og noget endnu bedre, end det vi kender i dag. Vi har udarbejdet principper for, hvordan vi gerne ser folkeskolen fremover og kommer med anbefalinger, som vi mener kan bevæge folkeskolen hen imod visionen om at være Danmarks bedste. I arbejdet med de forskellige områder har det været et problem, at vi ikke har kendt den samlede økonomiske ramme, således vi har kunnet se, hvordan de foreslåede principper virker på den enkelte skole og på det enkelte område af skolens virksomhed. Det manglende kendskab til den samlede økonomiske ramme har endvidere gjort det umuligt at foretage en vægtning mellem eksempelvis normal- og specialtilbud og mellem timer og driftskroner (til f. eks. undervisningsmidler). Modeller for dette skal derfor laves med virkning for skoleåret Med baggrund i projektgruppens rapport tages politiske beslutninger om mål og rammer for folkeskoleområdet. Disse beslutninger skal munde ud i en ny styrelsesvedtægt for skolevæsenet i Brønderslev-Dronninglund Kommune 4

5 ARBEJDET MED AT SKABE ET FÆLLES SKOLEVÆSEN Brønderslev og Dronninglund kommuner har hver deres målsætning på folkeskoleområdet. Brønderslev har for nylig haft en stor proces med udformning af målsætning på hele børne- og kulturområdet efterfulgt af målsætningsarbejde for dagtilbud, folkeskoler, kultur og fritid. For at et arbejde med målsætninger skal have værdi, skal så mange som muligt føle ejerskab for både proces og produkt det være sig gennem direkte deltagelse i arbejdet eller som en høringsberettiget part. Da vi bygger de lokale målsætninger op under skyldig hensyntagen til formålsparagraffen i folkeskoleloven som vi jo ved, er under forandring, foreslår projektgruppen, at vi formulerer kommunale pejlemærker byggende på de nuværende målsætninger i Brønderslev og Dronninglund kommuner. Dette ser vi så som en overgangsordning, der benyttes fra starten af skoleåret 2007/08. Når samarbejdet i det fælles skolevæsen er kommet i god gænge, vil vi foreslå, at der startes et målsætningsarbejde på folkeskoleområdet, hvor alle skolens interessenter bliver deltagere. Det meget centrale i vores arbejde har selvfølgelig været hele skolestrukturspørgsmålet. Her giver vi 3 forskellige bud på struktur, hvoraf projektgruppen anbefaler det ene. Det samlede forslag skal ses som en platform for en videreudvikling af den lokale folkeskole med nøgleordene kvalitet udviklingsorientering rummelighed Vi giver til slut i vores projekt bud på, hvad vi rent udviklingsmæssigt foreslår, at vi skal beskæftige os med i årene fremover, således at den lokale skole er et godt lære- og værested for både elever og personale. Målet er: Danmarks bedste folkeskole en bedre skole for pengene. 5

6 FOLKESKOLEN LOVGRUNDLAG LOV OM FOLKESKOLEN FOLKESKOLENS FORMÅL 1: Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der medvirker til den enkelte elevs alsidige personlige udvikling. Folkeskolen må søge at skabe sådanne rammer for oplevelse, virkelyst og fordybelse, at eleverne udvikler erkendelse, fantasi og lyst til at lære, således at de opnår tillid til egne muligheder og baggrund for at tage stilling og handle. Folkeskolen skal gøre eleverne fortrolige med dansk kultur og bidrage til deres forståelse for andre kulturer og for menneskets samspil med naturen. Skolen forbereder eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et samfund med frihed og folkestyre. Skolens undervisning og hele dagligliv må derfor bygge på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. FOLKESKOLEN KOMMUNALE PEJLEMÆRKER De kommunale pejlemærker er besluttet af politikere efter proces mellem alle skolens interessenter. Nedenstående er en sammenskrivning af nuværende pejlemærker i Brønderslev og Dronninglund. Skolens virksomhed bygger på, at de kundskabsformidlende, opdragende og personlighedsudviklende mål er ligeværdige og udfoldes i et dynamisk sammenspil. Den enkelte skole forbliver en integreret og naturlig del af lokalsamfundets kulturelle udfoldelse. Der skabes helhed og sammenhæng i skoledagen for børnene gennem samarbejde mellem daginstitution og skole / SFO. Skolens bygninger, lokaler og faciliteter skal være af en sådan kvalitet og sådan indrettet, at skolens miljø støtter og fremmer den pædagogik, som udtrykkes i folkeskoleloven og som lokalt er aftalt. Elevernes selvværd styrkes, og de lærer at udvise respekt for den enkelte og hinanden. Eleverne udvikler ansvarlighed og lærer at tage hånd om deres egen situation. Undervisning og opdragelse er et fælles anliggende mellem børn, forældre og skole og bygger på dialog og medinddragelse af børn og forældre. Alle børn skal sikres højt udbytte, og både den fagfaglige og den tværfaglige undervisning skal opleves som motiverende, udfordrende og fremadskridende. Kommunes skolevæsen er for alle, og undervisningsprocessen bygger på det enkelte barn i fællesskabets rammer og med udnyttelse af de samlede ressourcer i den vifte af tilbud, vi giver vore børn. Opgaven løses så tæt på nærmiljøet og så tidligt som muligt, således de allerede opbyggede sociale fællesskaber udnyttes. Arbejdet med børnenes sundhed sker som en del af den samlede sundhedsindsats for børn og familier. 6

7 FOLKESKOLEN FOKUSPUNKTER Fokuspunkter besluttes i dialogforaer mellem skoler, skoleledere, skolebestyrelser, forvaltning og politikere. KOMMUNALE FOKUSPUNKTER - vedtages på politisk niveau DEN ENKELTE SKOLES FOKUSPUNKTER - vedtages på den enkelte skole Der vil være igangværende kommunale fokuspunkter/indsatsområder, som Brønderslev og Dronninglund endnu ikke har afsluttet. Vi vil derfor foreslå, at arbejdet med kommunale fokuspunkter tages op i løbet af skoleåret 2007/08, således de fælles fokuspunkter kan være klar til starten af skoleåret 2008/09. 7

8 DIALOGFORAER - POLITISKE OG ADMINISTRATIVE FORVALTNING SKOLELEDERE Én gang om måneden: Ordinære møder med skoleinspektører med administrative problemstillinger - repræsentanter fra forretningsledelsen kan deltage med generel orientering Én gang i hver af månederne august, september, oktober, november, januar, februar Temamøder for skoleledelser kl Udviklingsgruppe med repræsentanter fraskoleledelser og forvaltning laver dagsorden/plan FORVALTNING SKOLELEDELSE - SKOLEBESTYRELSESFORMAND Pædagogisk virksomhedsplan en gang om året Forvaltningen udarbejder dagsorden med udgangspunkt i: kommunale fokuspunkter skolens fokuspunkter centrale lovkrav POLITIKERE SKOLEBESTYRELSEN Fælles Rådgivende Organ 2 gange pr. år beskrivelse af opgave og af medlemskreds i styrelsesvedtægten. Børne- og kulturudvalget møder den enkelte skolebestyrelse 2 gange i en valgperiode ét af møderne kan foregå på skolen, medens det andet møde kan foregå på Rådhuset og være på max. 1 time, således politikerne kan holde flere møder samme dag. To temamøder for Børne- og Kulturudvalget og alle skolebestyrelser i valgperioden - 1. møde skal primært være en introduktion til arbejdet i skolebestyrelsen. FIRKANTMØDE FAGPERSONER Deltagere: Forvaltningen, skolelederne, TR erne og kredsstyrelsens kommunerepræsentanter. Der afholdes et årligt møde, og dagsordenen udarbejdes i fællesskab mellem rep. fra deltagergrupperne. FORVALTNINGEN (S)FO-LEDERNE Afdelingsleder for pasningsområdet og afdelingsleder for folkeskolen holder månedlige møder med (S)FO lederne om primært pædagogiske forhold 8

9 DIALOGFORAER I LØBET AF VALGPERIODEN År 1 År 2 År 3 År 4 År 5 Januar Januar Januar Januar Januar Februar Februar Februar Februar Februar Marts Marts Marts Marts Marts April April April April April Maj Maj Maj Maj Maj Juni Juni Juni Juni Juni Juli Juli Juli Juli Juli August August August August August September September September September September Oktober Oktober Oktober Oktober Oktober November November November November November December December December December December BKU besøger skolen / skolebestyrelsen i forlængelse af et BKU-møde. 2. Skolebestyrelserne besøger BKU 3 møder samme aften af 1 times varighed. 3. Tema konference for skolebestyrelser og BKU. 4. Pædagogisk virksomhedsplan forvaltningen besøger de 13 skoler. 5. Fælles Rådgivende Organ. 6. Firkantmøde. 9

10 Vi anbefaler, at det beskrives hvilke forpligtelser de enkelte grupper har i forhold til hele skolens virksomhed. Vi anbefaler, at der dannes følgende dialogforaer: mellem politikere og skolebestyrelsen mellem politikere og skolen/skoleledelsen mellem forvaltningen og skolerne skoleledelsen / skolebestyrelsen mellem forvaltningen og skoleledelsen mellem forvaltningen, skoleledelsen og TR ere og lærerkredsen Der kan herudover tænkes flere lidt mere uformelle foraer. Der skal være en fast dagsorden for samarbejdet på de forskellige niveauer. DET FÆLLES SKOLEVÆSEN Definitionen af DET FÆLLES SKOLEVÆSEN begynder et andet sted end i folkeskolen. Det fælles starter allerede ved og med dagtilbuddene i distrikterne. Vi skal have distriktets børn til at gå i distriktets dagpleje, børnehaver og skoler. Mellem disse forskellige tilbud skal der være et meget tæt samarbejde, ikke kun omkring overlevering af børn fra det ene tilbud til det andet, men også i det daglige gennem en fælles formuleret pædagogisk og praktisk rød tråd. Derfor vil en fritidsordning for børn i klasse være en naturlig organisationsform som en del af folkeskolens virksomhed. Med en skoleleder som fælles leder for skole og fritidsordning vil der omkring aldersgruppen fra 6 år være naturlige og nødvendige samarbejdsforaer. FÆLLESSKABET I FOLKESKOLEN For at skabe grundlaget for et fælles skolevæsen skal der være forskellige former for dialogforaer og det på mange niveauer. Politikere skal i samarbejde med forvaltningen og skolerne udmelde kommunale fokuspunkter, som alle skoler skal arbejde med indenfor en given periode. Forvaltningen skal koordinere og evaluere indsatserne på vegne af og sammen med politikerne. Skolelederne danner samarbejdsforaer, hvor der tages ting af pædagogisk og praktisk art op. Lærerne danner faglige fællesskaber på tværs af skoler med kommunale fagudvalg fagtemadage fælles pædagogiske dage 10

11 LEDELSE I FÆLLESSKAB Der bør i de fremtidige drøftelser om, hvordan vi skaber et fælles skolevæsen, drøftes en form for samarbejdsledelse i distrikter, eksempelvis for Serritslev Skole/Skolegades Skole og Agersted Skole/Asaa Skole. En videreudbygning kan selvfølgelig være et tættere og mere formaliseret samarbejde med dagpleje, børnehaver og fritidsordningerne i distriktet. DECENTRALISERING/CENTRALISERING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET Decentraliseringsgraden besluttes på overordnet plan. Projektgruppen foreslår vidtgående decentralisering, dog således at naturlige områder klares/finansieres fra centralt hold (forvaltningen): langtidssygdom/barsel forsikring skolebuskørsel afskedigelsespulje fælles kursusmidler til lederuddannelse fælles kursusmidler til at understøtte kommunale indsatsområder (der findes endvidere decentrale kursusmidler) AFTALENS 1 INDHOLD AFTALENS EVALUERING INDHOLD Parter, omfang og formål De politiske mål og krav til serviceniveauet Frihedsgrader Forventninger til skolelederen Skolelederens ansvar og kompetence Budgetramme Bindinger indenfor budgetrammen Overførsel af bevillinger Regulering af budgetrammen Rapportering og styring Kontakt til pressen Håndtering af klager Generelle aftaleforhold 1 Der henvises til den vedtagne beslutning om at skolerne skal styres via aftaler. 11

12 EVALUERING Skolelederen indkaldes én gang årligt til en drøftelse af aftalen i henhold til kasse- og regnskabsregulativet. VIRKSOMHEDSPLAN FORMKRAV Informationsdel fortæller om skolens generelle virksomhed Politiske mål for Brønderslev-Dronninglund Kommunes skolevæsen Politiske hovedmål Politiske mål Politiske resultatkrav Skolens mål og handleplan Skolens mål Skolens resultatkrav Skolens handleplaner Statusbeskrivelse Aktuelle og fremtidige udfordringer Evaluering af kommunale og lokale indsatser med præsentation af modeller for evaluering, beskrivelse af evalueringskultur og evalueringsplan PÆDAGOGISK- ADMINISTRATIVE OPGAVER Projektgruppen anbefaler, at en række arbejdsopgaver løses fra centralt niveau. Bl..a kan nævnes Normeringsberegninger i forhold til skolerne skoleårets planlægning Mål og handleplaner Koordinering af kommunale fokuspunkter Evaluering af kommunale målsætninger og fokuspunkter Koordinering af lokale kursusaktiviteter Koordinering af / forestå centrale evalueringer Implementere centrale beslutninger Drift og udvikling af folkeskoleområdet Tilsynsopgaver Understøtte decentrale enheder med rådgivning, konsulentbistand og faglig sparring Aftalestyring Tilrettelægge og medvirke i dialogen mellem det politiske niveau og de decentrale enheder Koordinere centrale økonomiske tilskud med den lokale budgetlægning 12

13 Vi anbefaler med baggrund i ovenstående at samarbejdet bindes sammen gennem aftale og virksomhedsplan at det fælles skolevæsen understøttes og koordineres gennem arbejdsopgaver udført fra centralt hold i et tæt samarbejde med de decentrale institutioner SKOLESTRUKTUR GENERELLE BESTEMMELSER SKOLEDISTRIKTER: De nuværende skoledistrikter bevares. 2 SKOLERNES OMFANG (I SKOLEÅRET 2007/08): Agersted Skole: klasse i 1 spor Asaa Skole: klasse i 1 eller 2 spor Dronninglund Skole: klasse i 2 eller 3 spor samt 10. Klassecenter (øst) og specialklasser (øst) Flauenskjold Skole: klasse i 1 spor samt en DAMP-klasse klasse Hjallerup Skole: klasse i 2 eller 3 spor, ABC-klasse klasse, heldagsklasse og erhvervsklasse (øst) 3 Hedegårdsskolen: klasse i 2 eller 3 spor samt 10. Klassecenter (vest) Klokkerholm Skole: klasse i 1 eller 2 spor Skolegades Skole: klasse i 2 spor samt kommunens modtagelsesklasser Søndergades Skole: klasse i 2 eller 3 spor samt specialklasser (vest) Toftegårdsskolen: klasse samt erhvervsklasse (vest) og funktionsklasse Serritslev Skole: klasse i 1 spor 4 Thise Skole: klasse i 1 spor 5 Ø. Brønderslev Centralskole: klasse i 1 eller 2 spor Heldagsskolen: 18 børn fra klasse i et heldagstilbud fra kl I relation til de lokale bestemmelser i forbindelse med Lov om friere skolevalg skal skolerne før hvert skoleår beslutte, hvor mange spor man vil have på de enkelte årgange. 2 For skoledistrikter i nuværende Brønderslev Kommune henvises for nærmere information til Kommunen i kort/skole/skoledistrikter. 3 Erhvervsklassen kan evt. samles på Toftegårdsskolen med 20 elever 4 Skolen rummer en landsbyordning med børn fra 3 10 år (3.kl.) 5 Skolen rummer en landsbyordning med børn fra 3 10 år (3.kl.) 13

14 KLASSESTØRRELSER: Ved dannelse af børnehaveklasser klassedannes der fra starten med op til og med 26 elever. Bliver der i løbet af skoleåret flere end 26 elever i en klasse, kan spørgsmålet om deling af klassen tages op efter konkret vurdering og behandling i Børne- og Kulturudvalget. Skolerne kan i forløbet klasse bestemme antallet af klasser på skolen. BESKRIVELSE Projektgruppen ser med friske øjne på de muligheder en sammenlægning giver og er ikke bundet af historisk modstand mod det ene eller det andet. Som udgangspunkt foreslår projektgruppen at bevare skolerne i de 13 distrikter i den nye kommune. En skole består af skole- og fritidsdel. Vi foreslår et fælles skolevæsen med en decentral skolestruktur, hvor der i de enkelte distrikter gennemføres et pædagogisk og praktisk samarbejde en rød tråd mellem dagpleje, børnehave og skole. Det betinger selvfølgelig, at der er den nødvendige dagpleje- og børnehavekapacitet i distriktet, og at børnene visiteres indenfor distriktet. Af erfaring ved vi, at når først forældrene benytter sig af dagpleje og børnehave i et andet distrikt, så ønsker de ofte også en anden skole end distriktsskolen. Den røde tråd i distriktet skal danne baggrund og være en garanti for bevarelse af distriktsskolen. I forslagene har vi set på Pædagogiske fordele og ulemper Økonomiske konsekvenser Fysiske rammer ( i bilagene findes en sammenstilling mellem lokaler og klasser ) Prognoser, elev- og klassetalsudvikling Projektgruppen har som udgangspunkt brugt nuværende befolkningsprognoser (Bilag) og det vedtagne udbygningsprogram. I forslagene har vi medtænkt de nuværende kommuners specialtilbud, hvor de skal placeres, og muligheden for eventuelle sammenlægninger. En forudsætning for at vi får et sammenhængende skolevæsen, især for specialtilbuddenes vedkommende er, at den kollektive trafik udbygges, og at vi får trafikknudepunkter, der hvor vi har de største elevkoncentrationer. Der skal i forhold til en fornuftig udnyttelse af den eksisterende bygningsmasse overvejes nødvendige skoledistriktsændringer. I forhold til vores forslag, er der et par ukendte parametre. Det drejer sig om 10. klassernes fremtidige organisering og placering og Lov om friere skolevalg i hvor stort et omfang den vil påvirke udviklingen i det enkelte skoledistrikt er svært at spå om. I forhold til folkeskoleloven og beskrivelsen af faser i skoleforløbet vil vi starte med at se på pædagogiske begrundelser for 7. klassernes placering på overbygningsskolerne 14

15 PÆDAGOGISK KONSEKVENS Fordele: undervisningsforløbet i klasse hænger sammen eleverne starter med fysik, tysk, biologi og geografi i 7. klasse lærerne i fysik, tysk, biologi og geografi er i et miljø med mulighed for faglig sparring folkeskoleforliget forlanger et minimumstimetal i klasse indenfor de 3 grupper af fag folkeskolelovens beskrivelser af trinmålene opdeler skoleforløbet i 3 faser, nemlig 0. 3., og klasse. børnenes alsidige personlige udvikling tilskriver, at overflytning efter 6. klasse er et bedre tidspunkt fødeskolerne får lokalemæssigt bedre kapacitet normalt dannes pædagogiske passende klassestørrelser eleverne indgår i et større fagligt miljø og socialt netværk Ulemper: færre lærere på fødeskolerne til at dække fagrækken for enkelte elever kan det være trygt at blive på egen skole i 7. klasse ØKONOMISK KONSEKVENS Fordele: etablering af dyre fysiklokaler undgås mulighed for at modtage undervisning i specielle naturfagslokaler Ulemper: forøgede kørselsudgifter LOKALEMÆSSIG KONSEKVENS Agersted, Flauenskjold, Serritslev og Thise skoler: skolerne kan rumme klasserne i hele perioden og får et lokale til grupperum der kan evt. blive tale om at placere et mindre specialtilbud på én eller flere af skolerne Asaa Skole: skolen kan i skoleåret 2007/08 komme til at mangle et lokale, og problemet vil igen opstå i skoleåret 2012/13, ellers kan skolen rumme klasserne. I de to nævnte skoleår kan der blive tale om vandreklasser 15

16 Dronninglund Skole: skolen kan rumme klasserne i hele perioden og har ledig kapacitet til grupperum o.l. ved en flytning af 10. klasserne vil der blive yderligere ledig kapacitet skal stadigvæk rumme specialklasserne fra den østlige del af kommunen Hjallerup Skole: skolen kan rumme klasserne frem til skoleåret 2013/14 det kan overvejes at købe friskolen i Hjallerup til en samling af Heldagsskolen / Heldagsklassen, evt. 10. klasse - Klokkerholm Skole og Toftegårdsskolen: skolerne vil få et stigende antal ledige lokaler den ledige lokalekapacitet kan bruges til specialtilbud Hedegårdsskolen: skolen vil fra skoleåret 2008/09 komme til at mangle lokaler ved en flytning eller samling af 10. klasserne vil skolen kunne rumme det stigende klassetal i klasse med en forventet ledig kapacitet på Brønderslev Gymnasium kan der evt. laves et samarbejde Skolegades Skole: skolen vil fra skoleåret 2007/08 komme til at mangle lokaler skolen vil få højere klassekvotienter i små klasselokaler skolens fysiske rammer gør, at der ved ombygning næppe kan skaffes større lokalekapacitet der foreslås en skoledistriktsændring - det kunne overvejes at flytte klasse til de øvrige byskoler, hvorefter skolen evt. kunne rumme et specialtilbud Søndergades Skole: skolen kan rumme det nuværende antal klasser lokalepresset aftager, hvis special- og funktionsklasserne flyttes til en skole med ledig kapacitet kan evt. rumme en del af eleverne fra Skolegades Skoles distrikt Ø. Brønderslev Centralskole: skolen er under ombygning og kan efter ombygningen rumme det antal klasser, der er beskrevet i de forskellige forslag 16

17 ANDRE KONSEKVENSER Fordele: sikring af, at der stadigvæk er skole i lokalsamfundet Ulemper: enkelte steder kan der være praktiske problemer omkring konfirmationsforberedelsen Med baggrund i ovennævnte arbejder vi efterfølgende med forskellige skoletyper. SKOLETYPER: De eksisterende skoler opdeles i følgende skoletyper: Modul 1: klasse i ét eller flere spor Modul 2: klasse ( helst i 2 eller flere spor ) Modul 3: 10. kl. på én eller to lokaliteter Modul 1 skoler Agersted Skole, Flauenskjold Skole, Serritslev Skole, Thise Skole, Ø. Brønderslev Centralskole Modul skoler: Asaa Skole, Hjallerup Skole, Klokkerholm Skole, Skolegades Skole, Søndergades Skole, Toftegårdsskolen Modul skoler Dronninglund Skole, Hedegårdsskolen PLACERING AF DE STØRSTE SPECIALTILBUD: Specialklasser øst Dronninglund Skole Specialklasser vest Søndergades Skole Hvis der kun findes én type af et specialtilbud, forsøges det placeret centralt i kommunen. Placeringen af de øvrige specialtilbud afgøres ud fra bl. a. nærhedsprincip, lærerkompetencer, fysiske rammer mv. Det skal endvidere bemærkes, at kommunerne har indgået en fredsaftale for 2007 og 2008, hvor man ikke bare hjemtager elever fra udenbys specialtilbud, men at man i denne overgangsperiode sikrer en vis forsyningssikkerhed m.h.t. elever. På sigt skal vi selvfølgelig oprette specialtilbud lokalt, hvis der er elevgrundlag til det. 17

18 Kort resumé af udviklingen i elev- og klassetal fra prognoserne i perioden 2007/08 til 2017/18 for normalområdet ved uændret skolestruktur: 2007/ /18 Elever / klasser Elever / Klasser Forskel i % Hedegårdsskolen 591 / / / 27 Skolegades Skole 442 / / / 5 Søndergades Skole 460 / / 22-6 / - 4 Toftegårdsskolen 363 / / / - 32 Ø. Brønderslev C. 266 / / 9-23 / - 44 Serritslev Skole 96 / 8 71 / 8-26 / 0 Thise Skole 96 / 8 94 / 8-2 / 0 Agersted Skole 134 / / 8-10 / 0 Asaa Skole 230 / / 11-3 / 0 Dronninglund Skole 662 / /33 2 / 3 Flauenskjold Skole 140 / / 8-18 / 0 Hjallerup Skole 574 / / 30 3 / 3 Klokkerholm Skole 322 / / /

19 Kort resumé af udviklingen i elev- og klassetal fra prognoserne i perioden 2007/08 til 2017/18 for normalområdet ved ændret s kolestruktur (den nedenfor foreslåede): 2007/ /18 Forskel i % Elever/klasser Elever/klasser Hedegårdsskolen 631 / / / 25 Skolegades Skole 455 / / / 5 Søndergades Skole 498 / / 24-6 / 0 Toftegårdsskolen 338 / / / - 28 Ø. Brønderslev C. 233 / / 7-25 / 50 Serritslev Skole 83 / 7 58 /7-30 / 0 Thise Skole 82 / 7 77 / 7-6 / 0 Agersted Skole 117 / / 7-12 / 0 Asaa Skole 275 / / 13-1 / - 7 Dronninglund Skole 636 / / 32 1 / 3 Flauenskjold Skole 122 / 7 98 / 7-20 / 0 Hjallerup Skole 574 / / 30 3 / 3 Klokkerholm Skole 340 / / / - 24 Projektgruppen belyser 3 skolestrukturforslag efterfølgende benævnt forslag 2, forslag 1 og forslag 0 hvoraf projektgruppen anbefaler forslag 2. Uanset hvilket forslag, der vælges til skoleåret 2007/08, skal der sideløbende laves en udbygnings- og renoveringsplan for skolerne. Vi har i indledningen af dette afsnit beskrevet konsekvenser for skolerne ved at placere 7. klasserne på overbygningsskolerne. De efterfølgende anbefalinger gives med baggrund i overvejelser af Pædagogisk art Økonomisk art Lokalemæssig art 19

20 Vi anbefaler følgende forslag til skolestruktur (forslag 2) I forhold til eksisterende skolestruktur, flyttes eleverne allerede efter 6. klasse til overbygningsskolerne efter følgende plan: Elever fra Ø. Brønderslev Centralskole overføres til Søndergades Skole Elever fra Serritslev Skole overføres til Skolegades Skole Elever fra Thise Skole overføres til Hedegårdsskolen Elever fra Agersted Skole overføres til Asaa Skole Elever fra Flauenskjold Skole overføres til Klokkerholm Skole Vi anbefaler, at der til alle skoler knyttes en skolefritidsordning med børn fra 0. kl. 3. kl. Vi anbefaler endvidere, at der oprettes Landsbyordning på Agersted, Flauenskjold, Serritslev og Thise Skoler med børn fra 3 10 år (3. kl.) Alternativt forslag 0 Skolestrukturen er uændret, hvilket vil sige, at Hedegårdsskolen har egne elever fra klasse og rummer kommunens ene 10. KlasseCenter Skolegades Skole modtager elever fra Serritslev Skole efter 7. klasse Søndergades Skole modtager elever fra Thise Skole efter 7. klasse Toftegårdsskolen modtager elever fra Ø. Brønderslev Centralskole efter 7. klasse Asaa Skole har egne elever fra klasse Dronninglund Skole modtager elever fra Agersted Skole efter 7. klasse og rummer kommunens ene 10. KlasseCenter Hjallerup Skole har egne elever fra klasse Klokkerholm Skole modtager elever fra Flauenskjold Skole efter 7. klasse DE PÆDAGOGISKE KONSEKVENSER delingen passer ikke med folkeskolelovens inddeling DE ØKONOMISKE KONSEKVENSER der skal etableres fysiklokaler DE LOKALEMÆSSIGE KONSEKVENSER samme som i projektgruppens prioriterede forslag, dog gælder for Asaa Skole, at den kan rumme klasserne og vil få et lokale til grupperum der mangler fysiklokaler på fødeskolerne 20

21 Alternativt forslag 1 Skolestrukturen er uændret i forhold til i dag, dog således at 7. klasserne fra fødeskolerne placeres på overbygningsskolerne. De pædagogiske og økonomiske konsekvenser er det samme som i projektgruppens prioriterede forslag (Forslag 2). De lokalemæssige konsekvenser er også de samme, dog gælder det for Asaa Skole, at den kan rumme klasserne i hele perioden og får et lokale til grupperum. 21

22 Vi skal se en årrække frem m.h.t. at lave lokale specialtilbud, som vi ikke har i dag og lave sammenlægning af nuværende lokale specialtilbud. Delprojektgruppen vedr. specialtilbud peger på følgende lokale tilbud, der fra skoleåret 2007/08 og senere skal integreres i hele folkeskoletilbuddet i kommunen: Generelle indlæringsvanskeligheder Distriktsskolens støttecenter 20.1 Specialklasser: Søndergades skole 40 elever Dronninglund skole 40 elever 20.2 specialklasser Dronninglund skole 24 elever incl. elever fra andre kommuner 20.2 klasser i andre kommuner?? elever AKT vanskeligheder Distriktsskolens støttecenter AKT-medarbejdere Familieklasse Heldagsskolen med ad hoc grupper 25 elever + 2 erhvervsklasser Svært underviselige: Nyt tilbud opbygges Sprog/tale- læsevanskeligheder Distriktsskolens støttecenter IT-rygsæk Ad. hoc gruppe Intensivt læsekursus?? elever Kommunal Sprog-, tale-, læseklasse?? elever ADHD Enkeltintegrerede Ad hoc grupper (indskoling) Kommunal ADHD/DAMP klasserække 25 elever Asperger/Autisme Enkeltintegrerede Kommunal kontaktklasserække 25 elever Egebakken, Aalborg 3 4 elever Fysiske vanskeligheder Enkeltintegrerede Vester Mariendal skole, Aalborg 6 elever Høre/synsvanskeligheder Enkeltintegrerede Aalborgskolen 6 elever 22 22

23 Vi anbefaler med baggrund i ovenstående følgende forslag for skoleåret 2007/08: Agersted Skole: klasse i 1 spor Asaa Skole: klasse i 1 eller 2 spor Dronninglund Skole: klasse i 2 eller 3 spor 10. Klassecenter øst. Specialklasser øst OK-klasse Flauenskjold Skole: klasse i 1 spor klasse DAMP / ADHD Hedegårdsskolen: klasse i 2 eller 3 spor 10. Klassecenter vest. Hjallerup Skole: klasse i 2 eller 3 spor Afdeling af Heldagsskolen 6 ABC klasse Erhvervsklasse øst** Klokkerholm Skole: klasse i 1 eller 2 spor Serritslev Skole: klasse i 1 spor Skolegades Skole: klasse i 2 spor Søndergades Skole: klasse i 2 eller 3 spor Specialklasserække vest Toftegårdsskolen: klasse i 2 spor Erhvervsklasse vest 7 Funktionsklasser Thise Skole: klasse i 1 spor Ø. Brønderslev C.: klasse i 2 spor Heldagsskolen: Afdeling af Heldagsskolen En afdeling for sværtunderviselige elever kan foreslås placeret i Ungdomshuset i Brønderslev. Mindre specialtilbud placeres ad hoc, hvor der er et behov. 6 Der skal være et tæt pædagogisk samarbejde mellem afdelingerne og på sigt skal Heldagsskolen samles på én lokalitet 7 Alternativt kan erhvervsklassen samles på Toftegårdsskolen med 20 elever

24 TIMEFORDELINGSPLAN Modellen bygger overvejende på tildeling pr. elev elevfaktormodel. Dog med indbygget garantitimetal jf. nedenstående afsnit om opfyldning. Modellen giver en jævn stigende tildeling ved stigende elevtal modsat klassetildelingen, hvor én elev mere eller mindre kan betyde en stor forskel i tildeling. Der tildeles timer på 3 niveauer: A: Normaltimer + almindelig specialundervisning B: Visitationstimer C: Dansk som 2. sprog Ad A: Timepuljen gøres til genstand for en pædagogisk diskussion med fordeling af timerne til normalundervisning almindelig specialundervisning holdtimer m.v. Elevfaktorerne Er beregnet ud fra vejledende timetal på klassetrinet Opfyldning Har en skole et elevtal, der gør, at man i tildelingen kommer under garantitimetallet (Undervisningsministeriets minimumstimetal), fyldes der op til dette tal. Holdtimetildeling I 1. til 7. årgang tildeles holdtimer, når der er 14 eller flere elever på årgangen. Hver elev tildeles 3 (års)timer. Den enkelte skole vælger selv antal klasser indenfor den udmeldte timeramme. 24

25 Variable tildelingsfaktorer Årgang Elevfaktor Vejledende timetal pr. årgang 1 1, , , , , , , , , , Holdtimetildeling (årstimer pr. elev) 3 Holdtimegrænse 13 Ekstratildeling til dansk som 2. sprog (ugetimer pr. elev) 1 Behovstimer Garantitimetal (Undervisningsministeriets minimumstimetal) Minimumstimetal kl Minimumstimetal kl Minimumstimetal 7. kl. 870 Minimumstimetal kl Garantitimetal (Undervisningsministeriets vejledende timetal) Vejledende timetal kl Vejledende timetal kl Vejledende timetal 7. kl. 870 Vejledende timetal kl

26 Skemamæssig opstilling kan ses i bilagene. Tildeling i forhold grupperne A, B og C TIMETILDELING A. Timetildelingen til en skole tager udgangspunkt i undervisningstimetallet for almen undervisning almen specialundervisning visitation specialundervisning lokalt og fra anden kommune specialundervisning puljetimer dansk som 2. sprog som skal udgøre eksempelvis 40 % af skolens samlede tildeling til læreransættelser. B. Foruden tildeles der til specielle lokale tiltag erhvervsklasse modtagelsesklasse heldagsskole / heldagsklasse special- og funktionsklasser ABC-klasse damp-klasse C. Der tildeles endvidere til skoleledelse efter formel* kommunale konsulenter frikøb lærerkredsen tværkommunale tiltag som f.eks. musikskolens bestyrelse, menighedsråd o.l. aldersreduktion transport lærerkurser SSPF-formand uddannelse pr. fuldtidsansat lærer og børnehaveklasseleder Summen af timerne i A, B, og C afgør antal læreransættelser. Vikartimer tildeles som 3% af den samlede timetildeling til en skole. Skolen har frihed til at bruge vikarmidlerne til rådighedstimer, køb af vikarer mv. 26

27 Feriefridagstimer: Der tillægges 37 timer pr. fuldtidsansat lærer / børnehaveklasseleder Den samlede sum af A, B, C, vikartimer og feriefridagstimer udgør skolens budget/normering. * Beregning af tid til skoleledelse: Grundtid pr. skole: 800 Elevtid klasse: 4 Elevtid klasse: 5,6 Elevtid i (S)FO: 1,5 Elevtid i specialklasser 10 Elevtid i modtagelsesklasser 10 Udviklingstid pr. leder 155 I forhold til uddannelse til eksempelvis PD i skoleledelse kan den enkelte deltager i uddannelsen få tildelt timer til kurset samt til forberedelse, ligesom gebyret betales fra centralt hold. Med hensyn til ledelsestid skal der laves en overgangsordning for Agersted og Flauenskjold Skoler, så længe der her er ansat to skoleledere. I tilfælde af afgang fortsætter skolerne kun med én leder. Vi anbefaler, at ovenstående viste og beskrevne timefordelingsplan/timetildeling benyttes. 27

28 DELPROJEKTGRUPPER/UNDERGRUPPER Vi har valgt at lave en kortfattet anbefaling af delprojektgruppernes / undergruppernes forslag, men vi vil påpege, at tilbuddene efterfølgende skal ses i den store sammenhæng med hele folkeskoleområdet både organisatorisk og økonomisk. I øvrigt henvises til bilagene, hvor de samlede rapporter findes. SPECIALTILBUD Vi anbefaler, at delprojektgruppens anbefalinger bliver virkeliggjort i et tempo, der svarer til den udvikling der sker på området. Det er nødvendigt nøje at følge udviklingen i normalområdet specialområdet for at opnå den rummelighed, vi skal have i vore lokale tilbud, og den rummelighed der skal være på den enkelte skole. Vi skal i udbygningen være opmærksomme på forholdet mellem de midler, der overføres fra amtet og de tilbud, vi fremover vil give vore elever. En udbygning af de lokale tilbud skal følges op af PPR s mulighed for at servicere tilbuddene. TOSPROGEDE ELEVER Den overordnede projektgruppe konstaterer, at området er svært styrbart, da vi ikke hverken på kort eller lang sigt kan planlægge med elever til en modtagelsesklasse. Vi anbefaler at der opretholdes en form for beredskab, således at den opnåede viden/ekspertise ikke forsvinder. Beredskabet kan samtidig fungere som en ressource for kolleger og samarbejdspartnere for andre skoler med tosprogede elever at der er et sprogcenter på de skoler, hvor der er tosprogede elever og sprogcenteret er en integreret del af skolens kompetencecenter at der på skoler med tosprogede elever, der er udsluset fra modtagelsesklasser, tilbydes dansk som 2. sprog. Der kan i tildelingen regnes med et fast timetal pr. elev at kommunen samarbejder med andre kommuner (evt. køber tilbud) om undervisning til sent ankomne unge at der på området med modtagelsesklasser budgetteres på forudsætninger 28

29 SKOLEBIBLIOTEKET DET PÆDAGOGISKE SERVICECENTER Den overordnede projektgruppe kan i vid udstrækning tilslutte sig delprojektgruppens anbefalinger. Rapporten danner god baggrund for en udmøntning af endelige beslutninger på området i løbet af skoleåret 2006/07 og før opstart til skoleåret 2007/08. Vi anbefaler at skolebiblioteket/det Pædagogiske Servicecenter har en central rolle i dagens folkeskole. Vi anbefaler samtidig en udvikling mod et decideret læringscenter, hvor flere kompetencer/ressourcepersoner er samlet herunder den pædagogiske side af IT. Da vi ikke kender den samlede økonomiske ramme på folkeskoleområdet, kan vi ikke på nuværende tidspunkt anbefale den foreslåede udvidelse af timerammen. PRAKTISKE FORHOLD VEDRØRENDE FOLKESKOLEN Delprojektgruppens opgaver er fordelt ud på andre delprojektgrupper og undergrupper og gruppen har mest været en ressourcegruppe i forhold disse grupper. NATURSKOLEN Vi anbefaler en kommunal naturskolevirksomhed. Da undergruppens forslag rummer en udvidelse af timerammen og af den økonomiske ramme, skal vi se forslaget i sammenhæng med de øvrige tilbud i folkeskolens samlede virksomhed, når vi får overblik over folkeskolens samlede økonomi. MUNKENS KLIT LEJRSKOLEN VESTERSKOV Munkens Klit er åben fra uge 11 til 1. november udenfor skolernes ferieperioder, og skolerne tildeles faste uger i løbet af et skoleår. Evt. ledige perioder kan anvendes af kommunens daginstitutioner, klasseråd og foreninger. Lån af kolonien er gratis for skoler og institutioner i Brønderslev-Dronninglund Kommune. I sommerferien kommer 6 hold på max. 26 elever på 1 uges ferieophold i kolonien. Der udfyldes ansøgningsskema og tilbuddet er gratis. Børne- og Kulturenhedens sekretariat tilrettelægger og administrerer tilbuddet. Der er nedsat et klitudvalg med en repræsentant for hver af kommunes skoler. Det er klitudvalget, der vælger de børn, der skal have tilbud om en uges ophold i sommerferien. Administrationen kan klares af Børne- og Kulturenhedens sekretariat. Lejrskolen Vesterskov kan benyttes af kommunens skoler, og evt. udgifter afholdes af den enkelte skole. Brugen af Vesterskov som lejrskole og som en del af naturskolevirksomheden koordineres med Sæby Kommune. Vi anbefaler, at ordningen omkring Munkens Klit videreføres som et tilbud til alle kommunens børn. 29

30 INTERNE SKOLER BETJENING Der skal indgås overenskomst mellem kommunen og de 5 interne skoler. Skolerne underviser ca. 60 elever. I henhold til overenskomsten opkræves 10% af den fastsatte takst til dækning af kommunens udgift til: PÆDAGOGISK TILSYN Varetages af 2 skoleledere, med en møderække bestående af 3 årlige møder med de interne skolers ledere og 3 årlige møder med hver af skolernes lærere. Herudover er der en række uformelle kontakter. Honorering for arbejdet aftales. PPR-BETJENING Psykolog, læse-stavekonsulent og fysioterapeut har som en del af deres arbejde at betjene de interne skoler og samarbejde med elevernes hjemkommune. PRØVEAFVIKLING De 5 interne skoler danner fælles hold til prøver og forsøger at harmonisere prøveopgivelserne. Der kan samarbejdes med én eller to skoler i kommune om prøveafviklingen. Dette indebærer så, at denne / disse skoler leverer censorer til prøverne. Til samarbejdet afsættes der en timeressource til lærerne i de prøveforberedende fag, hvor de fungerer som ressourceperson i løbet af skoleåret. Desuden aflønnes censorerne efter de aftaler, som kommunen har indgået med den lokale lærerkreds. ADMINISTRATION Børne- og Kulturenhedens sekretariat administrerer opkrævning af betaling for elevernes undervisning hos de kommuner, som har henvist eleverne til de interne skoler. Endvidere foretages afregning af betalingen til de interne skoler. Tilsynet med opholdsdelen overgår fra amtet til kommunen, men der er ikke taget stilling til de praktiske foranstaltninger for dette tilsyn endnu. Vi anbefaler, at ovenstående beskrivelse af det pædagogiske tilsyn benyttes. SSPF- UDVALGET Vi anbefaler, at gruppens forslag bringes til særskilt politisk behandling, da området breder sig en del ud over folkeskoleområdet. 30

31 LOVMÆSSIGE BESLUTNINGER - RAMMER LOV OM FRIERE SKOLEVALG Friere skolevalg for folkeskolen Forsøgsordning i 2 år med start 1. august 2005 indenfor flg. rammer: at der i bh. kl. 7. klasse gives afslag til ansøgere fra en anden skole eller en anden kommune, hvis elevtallet er 26 eller derover (begrundelse: Hvis en eller flere elever flytter ind i skoledistriktet, skal disse optages og kan måske blive klasseudløsende) hvis der i bh. kl. 7. klasse er flere ansøgere, end der kan optages, sker optagelsen efter følgende prioriterede kriterier: kommunens egne borgere går forud for borgere fra andre kommuner søskende til elever på skolen går forud for andre nærmereboende går forud for fjernereboende lodtrækning i det omfang, de objektive hensyn ikke fører til en prioritetsordning at der i klasse frit kan optages ansøgere fra andre skoler i kommunen og fra andre kommuner indenfor nuværende fysiske rammer og med maksimalt 26 elever pr. klasse. at der i 10. Klassecenter vest oprettes maksimalt 5 klasser. at der i 10. Klassecenter øst oprettes maksimalt 4 klasser. at der ved valg af anden skole end distriktsskolen i bopælskommunen eller en skole i en anden kommune ikke ydes fri befordring Den enkelte skole skal for hvert skoleår beslutte hvor mange spor skolen vil have på hver årgang. KOMMUNE- OG LOKALAFTALER Der skal før hvert skoleår indgås aftaler med den stedlige lærerkreds om arbejdsvilkår. Drøftelsen før skoleåret 2007/08 kan startes i efteråret Drøftelserne og beslutningerne tages på skole- og forvaltningsniveau, da udmøntningen af aftalen skal være en del af skolernes daglige praksis. 31

32 DEN GENERELLE ØKONOMI Der lægges budget med udgangspunkt i den afleverede kontobrooversigt se nedenfor. Der skal i forhold til de økonomiske oplysninger kunne peges på omprioriteringer mellem de forskellige hovedkonto, eksempelvis i forhold til udgifter på timetildeling og udgifter til undervisningsmidler. I vore beregninger kan vi i projektgruppen kun tage udgangspunkt i den ramme, der i dag er til rådighed. 32

33 KONTOBRO: (BUDGET 2006) Projektgruppens pengepose 01 Folkeskoler : Pengepose (mellemste niveau) Elevtal Pris pr. enhed laveste niveau Pris pr. enhed højeste niveau Budget 2006 i alt (laveste niveau) Budget 2006 i alt (højeste niveau) Normalundervisning Vikarer Spec. og Funktionsklassen Heldagsskolen Hjemmeundervisning U. midler og elevaktiviteter Administration Skolebibliotek Kostpolitik Pulje Uden sammenligning Grp.: IT (Medarbejder) Grp.: Pasning (Andel lederløn)sfo

34 Der skal knyttes nogle få kommentarer til oversigten i kontobroen. Lærerløn timetildeling Normalområdet (normalundervisning og specialundervisning ) Dronninglund bruger på dette område 2011 kr. mere pr. elev end Brønderslev. Eleverne har nogenlunde det samme antal undervisningstimer. Dronninglunds større forbrug skyldes primært holdtimer i praktisk/musiske fag. Vi har som udgangspunkt, at alle elever som minimum får UVM s vejledende timetal fra skoleåret 2007/08 se i øvrigt afsnittet omkring timetildeling. Det skal bemærkes, at i perioden 2006/ /10 indfases 3 dansktimer i klasse og to historietimer i klasse. Kommunerne bliver kompenseret for denne udgift over bloktilskuddene. Timefordelingsplaner 2006/ /10 findes i bilagene. Vikarer Brønderslev bruger 235 kr. mere pr. elev end Dronninglund. Der tildeles i Brønderslev en fast procentdel af timetildelingen, og der arbejdes modsat Dronninglund ikke med skemalagte rådighedstimer. Undervisningsmidler/elevaktiviteter Brønderslev bruger her 530 kr. mere pr. elev end Dronninglund. Der oprustes i begge kommuner på IT-siden, hvilket koster en del. Der må være en balance mellem at give eleverne flere timer, og at de får tidssvarende undervisningsmidler. Skolen skal have mulighed for at supplere undervisningen hjemme på skolen med besøg i det omliggende samfund, ligesom den sociale faktor omkring lejrskoler og ekskursioner skal prioriteres. Uddannelse fælleskonto Uddannelsesmidler skal for langt den største dels vedkommende udmeldes til skolerne. Det er dog vigtigt, at der på centralt hold er midler, der kan understøtte de vedtage kommunale fokuspunkter. Endvidere er det vigtigt at have midler til at understøtte tanken om den fælles folkeskole gennem arrangementer såsom fælles pædagogisk dag, faglige og tværfaglige arrangementer o.l

35 Vi anbefaler at eleverne får undervisning svarende til Undervisningsministeriets vejledende timetal at der tildeles vikarmidler svarende til 3 % af den udmeldte lønsum til en skole at der tildeles undervisningsmidler som et kr. beløb pr. elev på en årgang at der tildeles elevaktivitetsmidler som et kr. beløb pr. elev pr. årgang samtidig afsættes der midler til lejrskoleophold. at der fokuseres på lærernes efteruddannelse, således der i timetildelingen afsættes et bestemt antal timer pr. fuldtidsansat. Endvidere afsættes der et kr. beløb pr. fuldtidsansat til at dække kursusgebyr, transport mv. KOORDINERING MED ANDRE PROJEKTGRUPPER børnepasning den røde tråd på sigt ledelsesstruktur transport skal sikre mulighed for samling af børn i specialtilbud forskellige steder i kommunen serviceleder/rengøring husk det daglige servicelederarbejder, der kitter skolen sammen bygningsvedligehold et tæt samarbejde med bygningskontoret om en prioritering af de afsatte renoveringsmidler rådgivning og vejledning distriktsteam personalegruppen beskrivelse af økonomiske og personalemæssige kompetencer på skolerne 35

36 Kommissorium BILAGSFORTEGNELSE Elev- og klassetalsprognoser i distrikter 2005/ /18 for de 3 skolestrukturforslag Elev- og klassetalsprognoser i distrikter sammenstillet med antal klasselokaler for de 3 skolestrukturforslag grafisk Kommunekort med skoledistrikter Vejledende timefordelingsplaner for skoleårene 2006/07, 2007/08, 2008/ /10 Timetildeling model Rapport delprojektgruppe specialtilbud Rapport delprojektgruppe tosprogede elever Rapport delprojektgruppe skolebiblioteket det pædagogiske servicecenter Undergruppe SSPF Undergruppe Naturskolen Folkeskolens samlede økonomi kontobro 36

37 37 BILAG

38 Brønderslev-Dronninglund Kommune Dato: _27. juni 2005 B. Kommissorium for analysearbejde vedr. forslag til fremtidig opgaveløsning. Projektnr Projekttitel Deltagere Opgavebeskrivelse, herunder resultatmål Folkeskolen Per Haugaard Jensen Brønderslev, Per Bøgh Johansen Brønderslev, Jesper Saugstrup Jensen Brønderslev, Jens Chr. Andersen Brønderslev, Kristian Østergaard Dronninglund, Bent Jørgen Larsen, Dronninglund, Kirsten Tranekær Dronninglund, Grete Andersen Dronninglund, Det er projektgruppens opgave at beskrive et projekt på 4 niveauer: Den fælles pædagogiske vision og de fælles pædagogiske mål Det generelle niveau med organisering af området - struktur, herunder - antal skoler - distriktsopdeling - skolernes omfang med hensyn til eksempelvis - antal klassetrin klassernes placering - 7. klassernes placering - fælles ledelse / områdeledelse - skolefritidsordning De økonomiske rammer - råderummet Samarbejdsdelen skoler og forvaltningen imellem skolerne imellem skoler og det politiske system imellem Beskrivelsen af det overordnede projekt tænkes efterfølgende at udgøre grundlaget for den nye kommunes styrelsesvedtægt på folkeskoleområdet. Hele området er delt op i en række delemner, der skal samles i helheder, som arbejdsmæssigt skal fordeles mellem den overordnede 38

39 Brønderslev-Dronninglund Kommune Tidsplan for projektet (incl. Milepæle). projektgruppe og en række delprojektgrupper. Alle projekter er nummererede. Den overordnede projektgruppe starter med 10.1, medens delprojektgrupperne starter med Der kan i processen opstå behov for nye delprojektgrupper. Delprojektgrupperne nedsættes umiddelbart efter kommissoriets godkendelse. Delemnerne er: Undervisningsmidler elevaktiviteter Heldagsskolen heldagsklassen Erhvervsklassen Interne skoler pædagogisk tilsyn Lejrskoler skolerejser Modtagelsesklasser Munkens Klit feriekoloni Målsætning Naturskolen Skolebiblioteket Special- og funktionsklasser SSPF-udvalget Undervisning af de sværtunderviselige elever og DAMP-klasse Transport af skolebørn overføres til Kollektiv trafik generelt Uddannelse fælleskonto Dækning af udgifter ved barsel og langtidssygdom Timetildeling Specialundervisning Det endelige arbejde i projektgruppen skal være afsluttet inden planlægningen af skoleåret 2007/08, altså ca. 1. januar 2007, så der kan blive tid til politisk behandling af oplægget. Politisk behandling er afsluttet senest 1. marts Den del af området, der har indflydelse på budget 2007, skal være færdigbehandlet maj - juni Delprojektgrupperne skal have afsluttet arbejdet senest 1. august 2006 og senest 1. april 2006, hvis forslagene har indflydelse på budget 2007 Milepæle: Primo 2006: Organisering og forvaltningsstruktur overordnet besluttet 1. august 2006: Delprojektgrupperne afleverer deres projekt 39

40 Brønderslev-Dronninglund Kommune 1. januar 2007: Det samlede projekt afleveres Organisering af projektet Den overordnede projektgruppe arbejder med Målsætning De to kommunale målsætninger sammenkøres hvis muligt. I modsat fald startes en målsætningsproces på overordnet plan, hvorefter den enkelte skole tilretter egen målsætning i forhold til den overordnede målsætning Struktur Der laves forslag til antal skoler, distriktsopdeling, skolernes omfang m.h.t. klassetrin, de forskellige klassetrins placering, ledelsesstruktur m.m. Timetildeling rammerne for undervisningens organisering Overordnet skal besluttes, om der timetildeles i forhold til klasser / elever, eller der arbejdes med en færdig ramme. Efterfølgende udarbejdes en kommunal tildelingsmodel Interne skoler pædagogisk tilsyn Der skal besluttes form og indhold for det kommunale tilsyn samt betaling herfor. Skal kommunerne overtage tilsyn med opholdsdel? Det foreslåes, at der her benyttes dialogforum. Lejrskoler skolerejser - ekskursioner Der fastlægges principper for lejrskoler og skolerejser. Der skal lægges et økonomisk niveau for tildeling af midler til lejrskoler og ekskursioner, ligesom der udarbejdes principper for afholdelse af lejrskoler og skolerejser Undervisningsmidler elevaktiviteter Der skal lægges et økonomisk niveau for tildeling af beløb til undervisningsmidler og elevaktiviteter Munkens Klit feriekoloni Der skal fastlægges nye retningslinjer for brug af Munkens Klit. Det foreslåes at benytte dialogforum. Naturskolen Der skal fastlægges nye retningslinjer for de to naturskoler. Det foreslåes at benytte dialogforum. SSPF-udvalget Ud fra de to kommuners ordninger laves der en fælles ordning, hvor der fokuseres - udvalgets sammensætning - udvalgets arbejdsopgaver / aktiviteter - udvalgets økonomi 40