Syndikalisme. i Danmark?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Syndikalisme. i Danmark?"

Transkript

1 Syndikalisme i Danmark?

2 Indhold Side 3: Introduktion Side 4: Arbejderklassen og syndikalismen Side 5: Hvorfor er arbejderklassen så vigtig? Side 6: Hvem er arbejderklassen og hvem er de andre? Side 8: Hvorfor separatisme? Side 10: Arbejderklassens politik Side 12: Demokrati og syndikalismen Side 17: Faglige klubber Side 23: Direkte aktion Side 27: Globaliseringen Side 30: Afslutning - Et forsvar for fagbevægelsen Side bagsiden: Liste over gode bøger og hjemmesider Skrevet i 2007 af Jakob Mathiassen. Jord og beton arbejder. Alle rettigheder tilhører arbejderklassen. Hvis denne pjece koster mere end 20 kr. så stjæl den. Forside foto af en lærlinge aktion d. 3.Oktober Fotograf: Søren Andersen

3 Introduktion Der har ikke været en syndikalistisk bevægelse i Danmark siden omkring Der har været flere forsøg på at genrejse bevægelsen, men alle er mislykkedes. Forfatteren til denne tekst har været med i de to seneste forsøg. Ind imellem at jeg har gået og syslet med at bilde andre ind at syndikalismen indeholder mange svar på venstrefløjens problemer, har jeg arbejdet fagligt i min fagforening og på min arbejdsplads. Jeg har forsøgt at bruge de syndikalistiske ideer i mit arbejde, og har derved fået nogle erfaringer med praktisk anvendt syndikalisme. Dette er erfaringer som jeg gerne vil videregive med denne tekst. Dette er altså syndikalisme set ud fra mit perspektiv som jord- og betonarbejder i København tilsat rigeligt af tyveri fra andres arbejde, der har været til inspiration for mig. Teksten er henvendt til de socialister, anarkister og kommunister, der ønsker at vide mere om hvad man kan bruge syndikalismen til i den moderne arbejderbevægelse. Den er hverken ment som en propagandatekst eller som et manifest, men derimod som en debatskabende tekst til intern brug i arbejderbevægelsen og på venstrefløjen. 03

4 Arbejderklassen og Syndikalismen Syndikalisterne er en del af den venstreorienterede familie af socialister, socialdemokrater, kommunister, anarkister, autonome og andet godt. Syndikalismens særkende fra alle disse grene på familietræet er at syndikalisten organiserer sig i fagforeninger frem for i partier eller andre former for organisationer. Derved organiserer syndikalisterne sig kun i arbejderklassen og altså ikke sammen med andre klasser i samfundet. Men hvorfor det? Man kan på en måde sige, at syndikalismen giver arbejderne en separatistisk platform, hvorfra de kan hævde sig selv over for andre klasser i samfundet og på venstrefløjen. Jeg vil påstå at alle tre såkaldte arbejderpartier i folketinget A, F og Ø, ikke er kontrolleret af arbejderklassen. Den samme påstand vil jeg også vove at udbrede til også at gælde så godt som alle andre organisationer og partier på venstrefløjen. Disse partier er i stedet kontrolleret af en form for middelklasse som jeg vil kalde for den administrative klasse. Jeg vil i de næste kapitler forsøge at argumentere for at arbejderklassen er 04»Jeg vil påstå at alle tre såkaldte arbejderpartier i folketinget A, F og Ø, ikke er kontrolleret af arbejderklassen«blevet sat uden for indflydelse, selv i de såkaldte arbejderpartier. Denne manglende tilstedeværelse af arbejderklassens synspunkter i det politiske og kulturelle liv er så total og omfattende, at det til tider kan virke som om at de 2 millioner lønmodtagere, der ikke er akademikere, end ikke eksisterer. Når det en sjælden gang imellem lykkes os at slås os ind i mediernes bevågenhed, er det tydeligt at pressen og politikkerne ikke rigtigt ved hvad de skal gøre ved det. Nogle gange kan det virke som om at selve det, at vi ikke taler om spin og politiske strategier, men virkelige problemer som arbejdsskader, nedslidning og manglende penge til husholdningen, er lidt suspekt. Man kan næsten høre magthaverne, journalisterne, kommentatorerne og debattørerne sidde lammede i deres m i n i m a l i s t i s k e kontorer og mumle: Hvad fanden er de egentligt ude på? Heldigvis går det hurtigt over og de kan komme tilbage til at tale om spin og valgstrategier igen. Det virker på mig som om, at de øverste klasser åbent sidder på TV og taler om hvem der er bedst til at lyve over for os dumme arbejdere.

5 Hvorfor er arbejderklassen så vigtig? Udover at jeg er arbejder og derfor er forudindtaget på den konto, er der vel et par objektive sandheder man kan sige om den sag. Jeg vil jeg selvfølgelig starte med at sige at arbejderklassen set som et hele, er vigtig fordi den udgør befolkningsflertallet her i landet, og at der er et demokratisk problem ved at den konsekvent ikke bliver hørt, men det er langt fra alt der er at sige om den sag. Marx og Engels var jo som bekendt helt vilde med arbejderklassen, og lige siden har alle socialister og kommunister snakket fanden et øre af om arbejderklassen. Jeg er ikke Marx-olog eller Engels-ianer, men jeg vil vove den påstand at grunden til at disse to akademikere, og for Engels vedkommende arbejdskøber, var så interesserede i arbejderklassen, var at arbejderklassen dengang som i dag er den eneste klasse, der har styrken til at omstyrte den herskende klasse, kapitalisterne. Kapitalisterne er den herskende klasse fordi de besidder produktionsmidlerne. Folketinget kan ikke bare beslutte hvad som helst, for hvis folketingets beslutninger kollidere for meget med de store kapitalisters interesser så rejser de med deres penge, hvis de altså ikke køber politikkerne. Jeg må mindst 1000 gange have hørt argumentet fra nogle af mine kolleger, når jeg i en diskussion har foreslået et eller andet sindssygt, såsom at vi skal have mere ud af vores olie i undergrunden, eller at de multinationale skal betale skat. Ingen TV-intellektuel tør sige det som stort set alle mine kolleger på de københavnske byggepladser ved: Vi lever ikke i et demokrati hvor alle er lige, nogen er mere lige end andre. Arbejderklassen er den eneste klasse, der kan udfordre denne magt over produktionsmidlerne, fordi vi faktisk er halvdelen af produktionsmidlet. Arbejderklassen er baggrunden for kapitalisternes styrke, og hvis vi kollektivt trækker vores opbakning til deres projekt, så falder det sammen. Hvis Mærsk vil flytte sine skibe kan sømændene jo bare nægte at flytte dem. Så simpelt og så omfattende er det, som syndikalisterne foreslår arbejderklassen. Traditionelt foreslår syndikalisterne at man via en generalstrejke, hvor arbejderne besætter produktionsmidlerne for at undgå skruebrækkere, ender med at overtage produktionsmidlerne og fortsætter produktionen med arbejderne som ledelse. Virksomhederne slår sig så sammen i faglige og geografiske organisationer på baggrund af de gamle fagligeorganisationer, og herefter styres samfundet så af arbejdernes organisationer og ikke af hverken parlament eller kapitalisterne. Det hele bliver nok noget mere kompliceret i virkeligheden, tør man svagt antyde. Men det er altså grundideen. 05

6 Hvem er arbejderklassen og hvem er de andre? Jeg har som sagt ikke læst Marx eller andre af de store socialistiske teoretikere særligt grundigt, så i stedet vil jeg bygge min klasseopdeling på den syndikalistiske fagforening Industiel Workers of the World (IWW) organiseringsprofil. IWW organiserer alle lønarbejdere, arbejdsløse og folk der, uddanner sig til lønarbejde. Men ikke lønarbejdere der kan fyre eller hyre eller som i deres arbejde bliver sat til at modarbejde arbejderklassens interesser. De organiserer heller ikke valgte ansatte i politiske partier eller i andre fagforbund. Det væsentlige ved denne definition er for mig at se magtesløsheden: den magtesløse lønarbejder der ikke kan fyre eller hyre og som heller ikke har hverken administrativ eller økonomisk magt. Det væsentligste kendetegn ved en lønarbejder er at man arbejder for andre, på andres præmisser og for andres berigelse. Det giver sig udtryk i alle dele af arbejdslivet. Da jeg arbejdede som betonarbejder på den landskabelige kanal i Ørestaden, blev hele sjakket en dag kaldt til møde 06 med formanden. Vi blev ikke budt på kage og vi fik heller ikke en stol at sidde på. I stedet blev vi bedt om at mønstre ude foran formandens skur efter pausen. Der stod vi så beskidte i tøjet, rastløse efter at komme i gang med arbejdet og lidt bange, fordi vi vidste at vi var tæt på at være færdige med kanalen, så der var fyringer i luften. Formanden stillede sig så op foran os og fortalte hvad vi skulle videre til, når vi var færdige med kanalen. Det havde egentlig ikke noget med os at gøre, altså lige bortset fra at det var os der skulle skabe det! Bygningen var bestilt af bygherre, den var tegnet af arkitekter og ingeniører, det var MT Højgaards administration der havde besluttet at byde på projektet, og hvis du spørger alle andre end lige os, så var det var MT Højgaard der skulle bygge det. Til sidst sagde formanden så de forløsende ord, der signalerede at mødet var forbi: Ja sådan bliver det altså, har I nogle spørgsmål eller klager så sig til, altså medmindre det er mig I klager over, for så kan I bare rejse. Der var ingen humor over den tørre konstatering til sidst!

7 Som oprører skulle jeg selvfølgelig brokke mig over et eller andet, men det er ikke historiens pointe. Pointen er at formanden ikke er aktionær eller direktør i firmaet, men for os kunne han lige så godt være Mr. Burns himself. Når han siger: Sådan bliver det, så bliver det sådan! Slaven behøver ikke at tage imod ordren fra sin ejer for at adlyde, han kan nøjes med at adlyde den person, der har pisken. Formanden er, i øvrigt ligesom direktøren, bare en almindelig lønslave som os, men han har den a d m i n i s t r a t i v e magt og deler derfor ikke vores følelse af magtesløshed. Det administrative lag er ifølge mig ikke en del af arbejderklassen.»formanden ikke er aktionær eller direktør i firmaet, men for os kunne han lige så godt være Mr. Burns himself«mennesker. Der er selvfølgelig ledere og mellemledere, men der er også en masse andre jobfunktioner såsom advokater, arkitekter, ingeniører, embedsmænd og økonomer. Disse grupper er ikke altid direkte overordnede, men de deler alle l i v s b e t i n g e l s e r hvor de administrerer magt. Det vil sige at meget store dele af de akademikere, der bliver uddannet til at administrere vores liv i statsadministrationen eller i firmaer, ikke er en del af arbejderklassen i min definition. Ud over at de som regel har modtaget et ganske pænt lønhop, har de noget endnu vigtigere: Indflydelse over deres eget og andres arbejdsliv! Administrationen af det kapitalistiske samfund bliver udført af en mængde 07

8 Hvorfor separatisme? De administratorer af kapitalismen, som efter min definition ikke er en del af arbejderklassen, er netop de akademikere og funktionærer der udgør ledelsen i alle de politiske arbejder -partier. Den administrative klasse er uddannet til at lede os, og det er selvfølgelig automatisk det, den kommer til at gøre, når vi organiserer os sammen med den. Arbejderklassen bliver påvirket af magtesløsheden på en måde, der fratager os vores evner til at tænke selvstændigt og kreativt. Akkurat som når kvinder kollektivt bliver puttet i en kasse hvor de ikke må hævde sig fysisk over for mænd, og til sidst ikke selv tror at de kan, så bliver arbejderklassen kollektivt puttet i en kasse, hvor de ikke må hævde sig psykisk over for dem, der har den administrative magt, og ender med til sidst selv at tro på, at de ikke kan. Vi ender med velvilligt at overlade magten til de andre, for de ved nok bedst. Jeg har vel en million gange stået i den situation hvor jeg har foreslået en eller anden form for ændring í arbejdsgangen, der vil gøre arbejdet nemmere eller 08»arbejderklassen bliver kollektivt puttet i en kasse, hvor de ikke må hævde sig psykisk over for dem, der har den administrative magt, og ender med til sidst selv at tro på, at de ikke kan«mere sikkert. Mine kolleger kan have været enige i at min ide var god, men har næsten altid opgivende sagt nej det får vi aldrig lov til. Hvis du vil spørge om det, så gør det bare. Konsekvensen af at spørge alene, er at man bliver råbt ad eller fyret, så det gør man ikke for tit. Jeg ved selvfølgelig ikke præcist hvad der foregår inde i hovedet på ledelsen, men min erfaring er at når ledelsen så godt som altid reagerer negativt på arbejdernes forslag til ændringer, så er det fordi det udfordrer ledelsens eneret på at definere sig som tænkende mennesker. I mit arbejdsliv, som sikkert er præget af at være ufaglært, har jeg igen og igen oplevet at ledelsen hellere vil smide tusinder af kroner ud til løn eller materialer, end at gå med til en af arbejderne foreslået rationalisering af arbejdet. Dobbelt arbejde og uhensigtsmæssigt planlagt arbejde er en raffineret måde at holde os dumme på. Til sidst beder man simpelthen hjernen om at holde op med at tænke. Det er ikke lykkedes for mig endnu, men jeg har bedt til at det ville ske.

9 Engang jeg var i Cuba, ville jeg besøge en betonbyggeplads og fotografere arbejderne der. Da jeg fandt en betonarbejdsplads stillede jeg mig op nede i porten og råbte nogle betonarbejdere an. Jeg forklarede så godt jeg kunne, at jeg ville tage billeder af dem til mine betonarbejderkolleger hjemme i Danmark og de var meget positive og der kom hurtigt en hel masse stormende for at blive fotograferet. Eftersom jeg var i Cuba, havde jeg den naive opfattelse at det måtte være fint nok at lave denne aftale med arbejderne på pladsen, men der tog jeg grueligt fejl. Kort efter at jeg var begyndt med at fotografere, kom der en kontornusser løbende ud af sit kontorskur. Han råbte og skreg på spansk en masse for mig uforståelige gloser, men meningen var nem nok at opfatte. Jeg måtte ikke tage billeder og betonarbejderne skulle komme i gang med arbejdet. Vi luntede så med bøjede hoveder hver vores vej; dem ind på pladsen og mig mod porten. Der er sikkert tusinde gode grunde til at en yankee som mig ikke må tage billeder på en byggeplads i Cuba, men det er ikke pointen. Pointen er, at dem der skaber bygningen med deres arbejdende hænders flid, tilsyneladende ikke regnes for kloge nok til selv tage beslutningen om hvorvidt de vil fotograferes eller ej. Sådan noget har man folk til! Selv i kommunistiske Cuba er det ikke meningen at arbejdere skal kunne tænke selv. Skal det lykkedes os at skabe et samfund hvor vi alle deltager på lige fod, så kræver det at vi, arbejderne, holder op med at lade andre tænke for os, og begynder at træne os op til selv at kunne tænke selvstændigt og kreativt. Det kan vi kun hvis vi har vores egne organisationer,»selv i kommunistiske Cuba er det ikke meningen at arbejdere skal kunne tænke selv«hvor der kun er os selv til at tage beslutningerne. Vi kan ikke organisere os sammen med hverken den klasse, der ejer produktionsmidlerne i samfundet, eller den klasse, der er blevet sat til at administrere dem. Os der skaber samfundets værdier med vores hænder må rejse os og kræve vores del af kagen og af indflydelsen på kagens form og farver. (Det at kræve indflydelse og at organisere sig separatistisk omkring at opnå den, er i øvrigt for mig at se ikke det samme som at nægte at samarbejde eller endda at alliere sig med de andre fra sag til sag.) 09

10 Arbejderklassens politik! Historisk har syndikalismen haft mange problemer med at forholde sig politisk til hele samfundet. Det er nemmere at organisere sig omkring selve lønkampen og det er nok også nemmere at få sine kolleger med på 10 kr. mere i timen end at få dem til at støtte for eksempel homoseksuelles rettigheder i Argentina. Nogle syndikalistiske organisationer har løst problemet ved kun at organisere sig i fagforening med dem de er politisk enige med. Denne form for syndikalisme er jeg ikke enig i. Men jeg anerkender at det kan virke umuligt at organisere sig sammen med f.eks. Nazister, bare fordi de er arbejdere. Det er i øvrigt også kun disse politiske syndikalist-fagforeninger der har formået at overleve frem til i dag. Det er selvfølgeligt ikke nemt at opnå enighed i en hel klasse omkring hvordan politikken skal skrues sammen i alle enkelthederne i hele samfundet. Men det handler for mig at se ikke om at opnå enighed, men om at opnå deltagelse i diskussionen. Så længe de øverste klasse sidder tungt på ikke bare den økonomiske magt men også den politiske og kulturelle dagsorden, så giver det ingen mening for os arbejdere at deltage i debatten. Man bliver bare deprimeret af at få udstillet sin magtesløshed. Det eneste tidspunkt magthaverne selv tager initiativ til at henvende sig til arbejderne, er op til et valg. Og her kan de bare lyve alt det de vil, for arbejderne er gennemsnitligt ikke orienteret godt nok 10 til at de kan gennemskue det. Absurd nok gælder dette problem også for de såkaldte arbejderpartier og for en stor dels vedkommende også fagbevægelsen. Det med fagbevægelsen vender jeg tilbage til i demokratiafsnittet. Ø, F og A er nærmest usynlige på de tekniske skoler, hvorimod man skal være meget uheldig hvis man ikke løber ind i en pjece fra dem eller deres ungdomsorganisationer på et gymnasium. Det skyldes nok at flertallet af dem der skriver og omdeler pjecerne, er gymnasieuddannede og at det er denne verden de er fortrolige med. Jeg talte engang med nogle SUF-ere om at dele SUF-materialer ud på tekniske skoler. En af dem sagde til mig at det ikke var noget han var tryg ved, for det var de samme unge der gik på teknisk skole, som kørte rundt i byen og råbte bøssesvin efter ham og hans venner med langt hår. Det skal nok passe, og alle undersøgelser viser da også en overvægt af DFstemmer blandt teknisk skole-elever. Min påstand er så, at hvis venstrefløjen igennem i hvert fald de sidste 30 år ikke havde været så grundlæggende domineret af den administrative klasse, så havde venstrefløjen haft en bedre dialog med arbejderklassen, og de socialistiske synspunkter havde haft større indflydelse på klassen. Jeg har været meget aktiv i lærlinge- og ungdomsklubben i min fagforening og har derigennem haft lejlighed til at tage

11 mange diskussioner med specielt struktørlærlinge. Op til den store velfærdsdemonstration i maj 2006 tog jeg rundt til de tekniske skoler og diskuterede demonstrationens paroler med lærlingene. På Glostrup Teknisk Skole talte jeg blandt andet med en struktør klasse på 3. skoleforløb. De var rimeligt enige i de paroler, der direkte berørte de tekniske skoler, men parolerne der berørt de arbejdsløse og indvandrerne Dem var de sgu ikke lige helt enige i. En af lærlingene sagde for eksempel at hans brors kone var akademisk uddannet og nu ville hun kun arbejde som akademiker også selvom hun ikke havde kunnet finde et job i flere år. Det syntes han var forkert, og derfor mente han at de ledige skulle tvinges ud i arbejde. Jeg a r g u m e n t e r e d e omvendt med at alle indskrænkninger i rettighederne som vi godtog af hensyn til nogle enkelte dårlige betalere så at sige, ville ramme os hårdt når der igen kom arbejdsløshed og at man jo må huske på, at kapitalismen er indrettet således at der altid vil være nogle arbejdsløse. Det er simpelthen en økonomisk nødvendighed, også kaldet strukturel arbejdsløshed. Jeg var nok ikke specielt god til at argumentere mine pointer, men det der slog»hvis socialismen skal vinde indpas i arbejderklassen kræver det at nogen giver sig tid til at diskutere socialistiske holdninger med arbejdere«mig var, at det var første gang han havde hørt disse argumenter, og at for nogle af lærlingene var det måske første gang de diskuterede noget så væsentligt som arbejdsløshed. Jeg gik derfra med en ærgrelse over ikke at have mulighed for at opsøge dem igen og diskutere videre. Det var det sidste skoleforløb hvor de havde tid til sådan noget. Pointen med historien er, at hvis der ikke havde været et formål med diskussionen, nemlig deres deltagelse i /opbakning til en demonstration, havde vi helt sikkert aldrig diskuteret emnet. Og havde vi aldrig diskuteret dette emne havde de nok aldrig hørt om strukturel arbejdsløshed. Hvis socialismen skal vinde indpas i arbejderklassen kræver det at nogen giver sig tid til at diskutere socialistiske holdninger med arbejdere. Det er der nok ingen af partierne der gider, så længe arbejderklassen ingen indflydelse har i disse partier. I en syndikalistisk organisation bliver man derimod tvunget til at diskutere med arbejderklassen, fordi den eneste mulighed man har for at få sine politiske holdninger igennem, er hvis man kan få ens kolleger i klassen til at bakke op om dem. 11

12 Demokrati og syndikalismen Syndikalismen er antiparlamentarisk og ønsker at samfundet efter en revolution skal være styret af arbejdernes egne organisationer, altså fagforeningerne. Jeg er ikke helt på bølgelængde med de gamle syndikalister, når det gælder deres benhårde linie overfor parlamentarismen. I 1920érns Italien nægtede syndikalisterne at tage stilling til fascisternes magtovertagelse i parlamentet, da de opfattede det som en ren parlamentarisk kamp, der ikke havde noget med dem at gøre. Da fascisterne senere vendte statens magtapparater mod syndikalisterne, opdagede de at det ikke var helt ligegyldigt hvem der sidder i parlamentet. Men jeg kan sagtens bakke op om at det er udemokratisk at 179 mennesker skal regere et helt land oppefra. Det vil naturligvis ende med at de 179 kommer til at fremstå som en overklasse i sig selv, uanset om de oprindeligt kommer fra arbejderklassen eller ej. Folketinget er for mig at se endnu en del af den administrative klasse. Alle politikere lyver og des pænere hår de har, des mere lyver de Citat fra en bitter arbejder. Men hvad med fagforeningerne? Er de ikke lige så præget af despotisme og magtfuldkomne embedsmænd, som selv den mest forstenede statsadministration? JO gu er de så! Og lige siden syndikalismens begyndelse er syndikalister kommet med en mængde forslag til hvordan fagbevægelsen kunne demokratiseres. 12 Specielt den anarkistiske del af syndikalismen (anarko-syndikalisterne) har været dygtige til at pege på demokratiske mangler i de faglige organisationer. Det faglige demokrati/ hierarki Jeg mener at toppen af fagbevægelsen i Danmark, fra formanden i den lokale afdeling, over den ansatte konsulent i forbundet, til formanden for LO, er en del af den administrative klasse. De deler ikke de almindelige medlemmers følelse af magtesløshed i dagligdagen, og hvad værre er; de får ofte deres følelse af magt ved at udøve denne over for de menige medlemmer i fagforeningerne, snarere end via kampen imod arbejdsgiverne. Dette er en grov generalisering af alle dansk fagbevægelses ansatte, men set som en gruppe kan man ikke komme udenom at de lever et helt anderledes liv end os ude på pladserne, et liv som de ofte vil gøre meget for at beholde frem for at ende tilbage i mudderhullet sammen med os andre. For at sikre sig imod denne degradering til almindelig arbejder, holder de ansatte i fagbevægelsen sammen som en klasse. De ansatte sidder dag ud og dag ind ved siden af hinanden på kontorerne, og det er derfor helt naturligt at de kommer til at føle solidaritet med hinanden frem for med deres tidligere kollegaer ude på pladsen. Magtesløsheden som menigt medlem har jeg følt mange, mange gange. Et eksempel er en oplevelse jeg havde i et blad- og kommunikationsudvalg. Som menigt medlem har jeg leveret

13 artikler til de medlemsblade min fagforening udgiver. Gennem ungdoms- og lærlingeklubben har jeg også siddet i det udvalg, der redigerer bladet og de andre udadvendte kommunikationsmidler. Her foreslog jeg engang at vi skulle holde udvalgsmøderne uden for normal arbejdstid, således at det blev muligt for medlemmer at deltag i mødet. Alle udvalgets andre medlemmer var ansatte og de var rørende enige om at møderne fortsat skulle afholdes i arbejdstiden, så de ikke behøvede at bruge deres fritid på det. Det faktum at jeg jo brugte min fritid, og at alle menige medlemmer, der ønsker at være aktive i fagforeningen bliver nødt til at gøre det i deres fritid, rørte dem tilsyneladende ikke. Der er i den forbindelse næsten intet jeg kan gøre. Jeg var endda i den heldige position at jeg gennem ungdomsklubben havde mulighed for at gå til bestyrelsen i fagforeningen med min klage, men når bestyrelsen består af 17 ansatte mod 7 almindelige medlemmer, så er der nok heller ikke meget at hente der. På den måde sidder de ansatte næsten overalt i hele fagbevægelsen og sørger for sine egne interesser på bekostning af medlemmernes indflydelse. Det skal ikke forstås sådan at jeg mener, at hvis man har arbejde i fagbevægelsen, så er man reaktionær. Der er bare et tydeligt mønster som der skal gøres noget ved. Der er i fagbevægelsen mange former for»alle politikere lyver og des pænere hår de har, des mere lyver de«magtrelationer som er usunde, og som er hentet direkte fra det kapitalistiske samfund. Der er en helt klar hierarkisk opbygget karrierestige som man kan begive sig ud på, hvis man har skarpe nok albuer. Jeg har i en periode arbejdet sammen med andre unge fra SID i en ungdomsorganisation. I den forbindelse blev vi tilknyttet et fagforeningskontor. Her var en formand og to sekretærer tilknyttet. De var sådan set alle tre sekretærer, men den ene fungerede som daglig leder af kontoret og havde flere og mere ansvarsfulde opgaver. Vi unge fik tit hjælp af de to menige sekretærer. De var søde og hjælpsomme og selv om de tit skældte os, og specielt mig, ud for at være sløsede og rodede, så var de vist nok ret så glade for at have os rollinger rendende. En dag var jeg oppe på deres kontor for at få hjælp, og pludselig kom formanden ind og begyndte at svine den ene af sekretærerne til i grove vendinger. Jeg kan ikke huske hvad det handlede om, men det var en bagatel. Da han var gået spurgte jeg sekretæren om det var en form for omgangstone de havde sammen. Nej, det er bare sådan han taler til mig lød svaret. Jeg spurgte om hun ikke ville gøre noget ved det, men det var nærmest umuligt, da alle de, der havde magt til at sætte formanden på plads, selv var formænd og selv havde sekretærer under sig. Ikke at de alle nødvendigvis var lige så ubehøvlede i deres opførsel, 13

14 men de havde nok en del mere sympati og solidaritetsfølelse med hinanden som formænd, end med sekretærerne som de var sat til at administrere. En konflikt ville under alle omstændigheder nok ende med at hun måtte rejse. Der er ingen forskel imellem den rolle, som min formand på pladsen spiller over for mig, og den rolle som formanden i en fagforening eller forbund spiller over for de menige kontoransatte. Der er i fagbevægelsen en udbredt opfattelse af at man er en succes hvis man bliver ansat i forbundet. Det er som en forfremmelse fra den lokale nettobutik til centraladministrationen. Hvis der er en solidaritet blandt de ansatte i en lokal fagforening vendt imod de menige medlemmer, så gælder det 10 gange for de forbundsansatte. På et tidspunkt afholdt min lokale fagforening et debatmøde om nogle ændringer i erhvervsuddannelserne. som oplægsholder kom der en forbundsansat fra det faglige uddannelsesudvalg. I ungdomsarbejdet i fagforeningen og på landsplan var vi meget imod ændringen og ville gerne slås for at bevare vores uddannelser. Nå, men jeg forsøgte at få de andre til debatmødet til at bakke op om en strategi, hvor vi unge skulle lave spektakulære happenings for at få pressens opmærksomhed, samtidig med at vores forhandlere i de faglige uddannelsesudvalg skulle sætte hårdt mod hårdt. Det kan sagtens være at min ide var 14» Det er som en forfremmelse fra den lokale nettobutik «dårlig eller ligefrem farlig for fagbevægelsen gunstige position i tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne, men det var ikke engang nødvendig for den forbundsansatte uddannelsessekretær at fremføre nogle argumenter for et feje forslaget til side. Han nøjedes med at sige: Nå, men det tror jeg ikke jeg vil gøre Og så var det det! Jeg havde ingen magt over en forbundsansat og der var egentligt ikke så meget at diskutere. Denne form for ligegyldighed over for menige medlemmers holdninger har jeg oplevet igen og igen. Han afsluttede i øvrigt mødet med at sige at vi lokale fagforeningsfolk altid kunne ringe til uddannelsesafdelingen i forbundet og bede om et oplæg, hvis vi ønskede information om et eller andet. Og at det da altid var rart at få en føling med folk ude i de lokale fagforeninger. For mig at se var det selve problemets kerne. For ham var vi ikke ligeværdige samarbejdspartnere, men folkene på gulvet. Han forholdte sig til os på samme måde som direktøren, som da altid kan have gavn af at besøge medarbejderne på gulvet en gang imellem. Den lokale fagforenings generalforsamlingen er det eneste beslutningsdygtige organ i hele 3F, der har en klar overvægt af menige medlemmer tilstede. Alt andet fra så godt som alle fagforeningernes bestyrelser, over kongressen til hovedbestyrelsen i forbundet har en overvægt af de ansatte.

15 Det betyder dog ikke at generalforsamlingen er et nemt sted at få reformer igennem, for ligesom at folketingsvalget er det eneste tidspunkt, hvor magthaverne bruger rigtig mange penge på at overbevise os om deres holdninger, så er generalforsamlingen de ansattes store aften. Op til generalforsamlinger bruger de ansatte meget af deres tid på at kontakte medlemmerne og få dem over på deres side. Antallet af medlemsmøder og kurser stiger altid lige op til en generalforsamling. Som menigt medlem bundet til sin arbejdsplads har man ikke mange chancer overfor denne magtdemonstration, hvilket da også betyder at der som regel var mindre end 100 almindelige medlemmer, der deltog i min gamle Arbejdspladsernes bestyrelse! Fagforeningens bestyrelse skal vælges således at der aldrig er mere end 25% af de valgte, der er aflønnet af fagforeningen. fagforenings generalforsamlinger. Fagforeningen havde ca.2000 medlemmer. Min nye fagforening med ca medlemmer, samler iøvrigt ikke meget over 100. Der er dog for mig at se ingen vej udenom, det er på generalforsamlingerne i de lokale fagforeninger at slaget skal stå. Hvordan kan man undgå denne magtkoncentration? Som et forsøg på at komme med konkrete svar på dette spørgsmål vil jeg her vedlægge nogle forslag, som min ungdomsklub har indstillet til fagforeningens generalforsamling. Den afholdes i efteråret Det er ikke en færdig plan, men nogle ledetråde. Denne fordeling vil give medlemmerne den totale kontrol med fagforeningens øverste organ imellem generalforsamlingerne. Det er bestyrelsen, der skal fortælle daglig ledelse samt personalet i fagforeningen, hvad der er vigtigst og nødvendigt at gribe fat i, den skal sætte arbejdspladsernes problemer på dagsordenen og sikre at strategierne passer til realiteterne ude på pladserne. Det giver derfor ikke nogen mening, at det er de ansatte der sidder i bestyrelsen. For- og næstformænd skal selvfølgelig sidde der, men ikke særligt mange andre ansatte. De kan hentes ind når det er nødvendigt. Det kan godt være at dette forslag vil betyde at det ikke er de bedst egnede der kommer til at sidde i bestyrelsen, men til gengæld vil man måske blive tvunget til at gå mere ud i blandt medlemmerne og finde nye talenter til det faglige arbejde. På den måde vil den samlede mængde af dygtige folk i vores bevægelse vokse. Fagforeningens repræsentanter skal være fra arbejdspladserne! Repræsentanter fra denne fagforening, om det er til organer i forbund eller karteller (som f.eks. repræsentantskab og kongresdelegerede), skal være valgt således at ikke mere end 30% af de delegerede til hver instans er ansat i fagforeningen. Det vil gøre det attraktivt for et fagligt interesseret medlem at blive på arbejdspladsen, i stedet for at søge ind som ansat i fagforeningen for derved at få indflydelse og ansvar. Det vil således 15

16 stille arbejdspladserne stærkere overfor arbejdsgiverne, da der blandt kollegerne på pladserne vil være folk, der kender og forstår det faglige system godt. Det vil også give ansatte i forbund og kartel det privilegium at mødes med medlemmer fra arbejdspladserne fra tid til anden. Endelig er det en demokratisk katastrofe, at flertallet af delegerede til 3Fs kongresser er ansatte i fagbevægelsen og ikke medlemmer fra arbejdspladserne. Arbejdspladsernes udvalg! Alle møder i udvalg og bestyrelser der afholdes i denne fagforening og som ikke er heldagsmøder, skal afholdes uden for ordinær arbejdstid. Det vil give medlemmerne mulighed for at deltage. De fleste udvalg har selv fundet ud af at lægge deres møder uden for arbejdstiden, men f.eks. kommunikationsudvalgets møder ligger stadig således, at medlemmer fra arbejdspladserne skal kunne tage fri for at deltage. Det er vigtigt at medlemmer fra arbejdspladserne får mulighed for at påvirke det faglige og politiske liv i fagforeningen, men vi kan ikke bare tage fri fra arbejde når vi har lyst. Rotationsordning! Alle nyansættelser af faglige sekretærer i denne fagforening skal være tidsbegrænsede ansættelser. Fastsættelsen af længden af ansættelsen skal på den ene side tage hensyn til, at den ansatte skal have tid til at tilegne sig evnen at udføre arbejdet og give sine erfaringer videre, samt på den anden side tage hensyn til at den ansatte skal kunne komme tilbage til sit oprindelige fag, hvis det til den tid ønskes. Det vil sikre et flow i udskiftningen af de faglige sekretærer, der både giver nye inputs ude fra pladserne, samt giver pladserne en lind strøm af veluddannede fagligt aktive kolleger, der til enhver tid kan udfordre selv den bedst uddannede arbejdsgiver. Klubberne frem for alt! Arbejdsplads, firma og fagklubbers faglige arbejde skal understøttes økonomisk og politisk. Der skal tilfalde alle organiserede klubber i fagforeningen et tilskud, der svarer til antallet af medlemmer i klubben. Klubber skal også have foretræderet for bestyrelse og daglig ledelse. Det naturlige sted for medlemmerne på arbejdspladserne at organisere sig er i faglige klubber. Det er her de politiske og faglige diskussioner kan tages mellem generalforsamlingerne. Det menige medlem, der ikke sidder i bestyrelse eller i repræsentantskabet, står magtesløs over for sin fagforening, hvis medlemmet ikke har mulighed for at træde ind i en klub med andre menige medlemmer, for dér at organisere sig politisk og fagligt. Dette er kun nogle få forslag som kunne hjælpe med at give medlemmerne ude på pladserne mere indflydelse på fagforeningen. Jeg vil ikke nedskrive en recept på en utopisk fagforening. Det må vi sammen finde frem til. Det er heller ikke sikkert at medlemmerne kommer rendende bare fordi fagforeningen åbner døren. Der er brug for andet og mere end en ændret struktur i fagforeningerne, hvis vi skal lykkes med at ændre vores kollegers passivitet. Et væsentlig værktøj til det er klubarbejdet. 16

17 Faglige klubber - arbejdernes sidste organisationer. Faglige klubber på arbejdspladser, i firmaer eller i hele brancher er fagbevægelsens hjerteblod og det er, efter min mening, her de spændende ting sker. Alle medlemmerne i en fagforening kan af gode grunde ikke side i fagforeningens bestyrelse, så hvis vi skal have alle vores kollegaer igang med at deltage i faglig og politiske diskutioner er det i klubberne det skal forgå. Der foregår i hele fagbevægelsen en konstant magtkamp mellem klubberne og de ansatte. På landsplan foregår kampen mellem de forskellige forbundsinstitutioner mod landsklubberne. I 3F er der endda to adskilte strukturer, der arbejder inde for det samme felt, men som ofte er i åben strid. På den ene side de forbundskontrollerede branchegrupper og på den anden de mere medlemsstyrede landsklubber. På det lokale plan er det ofte i konflikten mellem klubberne og den ansatte ledelse i fagforeningen at magtkampen finder sted. Men det betyder ikke at klubberne altid er i de menige medlemmers kontrol, for de ansatte i fagforeningerne har det med at sætte sig tungt i ledelsen af klubberne. Når først de ansatte har besat ledelsen i klubben, bliver mødeaktiviteten typisk skruet ned til et punkt, hvor klubben kun bliver brugt til at arrangere kurser og at samle støtte op til det årlige slag på generalforsamlingen. Det er meget få lokale klubber der bliver brugt til jævnligt at samle medlemmerne og spørge dem, hvad de mener der bør gøres. Det behøver ikke nødvendigvis være ond mening fra de ansatte, der driver denne udvikling, det kan også være medlemmerne, der læner sig tilbage og giver de ansatte hele ansvaret. Jeg har engang oplevet at en sjakbajs i et sjak hvor jeg arbejdede, var modstander af at vi i sjakket tog til en faglig blokade, fordi han mente at det måtte være de ansattes ansvar at tage sig af de ting. I tømrernes fagforening i København har de ansat en faglig sekretær til at støtte op om ungdomsklubben i fagforeningen. Det er jo med et godt hjerte, men jeg har igen og igen set hvordan den unge aktivist som fagforeningen ansætter, drukner i opgaver og ansvar. Det er simpelthen alt, alt for nemt hele tiden at give den ansatte aben, alt fra brygningen af kaffe til organiseringen af store kampagner. Vi er jo, når alt kommer til alt, arbejdere. En af vores mest skattede egenskaber som lønarbejder er ansvarsforflygtigelse. Kun hvis den ansatte satte sig uden for den almindelige kammeratskab og nægtede 17

18 at lave noget ud over almindelig arbejdstid, overlevede han i længden. Der er dog også ansatte, der modarbejder medlemsindflydelse, hvis ikke af ond mening, så ud fra en ide om at de er uundværlige. Som oftest er de ansatte gode til at sætte sig selv i centrum og bruge de 8 timer hvor de er på arbejde i fagforeningen, til at cementere deres indflydelse. For ikke så længe siden hørte jeg et referat fra et klubmedlemsmøde, hvor medlemmer forsøgte at få klubben til at indstille medlemmer til bestyrelsen frem for ansatte. Det viste sig svært at få igennem, for de ansatte ville ikke slippe deres greb om bestyrelsen. Argumenterne de brugte gik på at de jo alle havde vigtige poster i fagforeningen. Det, at de jo fik løn for at påtage sig disse poster, hvorimod alle de menige medlemmer må tage deres poster med hjem og kæmpe med dem efter arbejde, tog de ansatte sig ikke synderligt af. Kampen er fra start af ulige, og hvis ikke enten medlemmerne eller de ansatte 18»Kampen er fra start af ulige, og hvis ikke enten medlemmerne eller de ansatte selv stopper det, så overtager de ansatte «selv stopper det, så overtager de ansatte stille og roligt hele butikken. En klub der med held har forsøgt sig med et udvidet medlemsdemokrati er stilladsklubben i København. De arrangerer medlemsmøder hver anden måned og tillidsmandsmøde i de mellemliggende måneder. De har endda åbne bestyrelsesmøder i klubben. Men så har stilladsarbejderklubben i København også en formand der går og sætter stilladser op til dagligt. Så vidt jeg ved har stilladsklubben et fremmøde til deres m e d l e m s m ø d e r på ca. 20% af hele medlemsgruppen. Så gode resultater har jeg aldrig været med til i mit klubarbejde, men nogle erfaringer har jeg dog fra ungdoms- og lærlingeklubben i min fagforening. Jeg vil her videregive de nyeste af vores vedtægter for klubbens arbejde. Vi har aldrig brugt dem ordret, men det giver et billede af hvad, vi har stræbt efter

19 Vedtægter for 3 kroner ung Generalforsamling en gang om året. Her samler vi op på året og tager de store diskussioner. Derfor laver vi det en lørdag, så vi har hele dagen. Det er her den grundlæggende struktur kan ændres. Medlemsmøde for alle unge under 30 i 3kroner. Sidste tirsdag i måneden. Indkaldes via sms og medlemsbladet. Vi diskuterer alle mulige emner sammen men kan gå ud i fag & arbejdsgrupper efter behov. Konsensus efterstræbes. Afstemninger er tabu. Alle medlemmer i 3kroner fagforening under 30 år er automatisk medlemmer i klubben, men kun lærlinge og unge der har vist særlig interesse kontaktes jævnligt. Hvis man melder sig ind i klubben, og betaler 10 kr. pr måned, får man dagsorden og referat tilsendt før hver møde. Faggrupper. F.eks. murerlærlingene alene. Nedsætter sig selv og aftaler selv hvordan de vil arbejde. Faggrupperne står for rekrutteringen af lærlinge inden for deres eget fag, så vidt de kan magte det; ellers må hele klubben hjælpe. Arbejdsgrupper. F.eks. en gruppe, der står for en fest. Nedsættes på medlemsmødet eller af kontaktudvalget og er selvstyrende lige indtil næste medlemsmøde. Kontaktudvalg Vælges på medlemsmødet, igen helst i konsensus. Det tilstræbes at alle fag er repræsenteret. Kontaktudvalget kan tage beslutninger på vegne af klubben mellem møderne når der ikke er tid til andet. Alle beslutninger kan kaldes tilbage på medlemsmødet. Bestyrelsesrepræsentant for klubben. Er en fast del af kontaktudvalget. Fremlægger klubbens holdning til bestyrelsen. Skal fremlægge på medlemsmøderne og vælges på medlemsmødet. Posten går så vidt muligt på omgang. Alle skal have en mulighed for at se toppen af poppen i øjenhøjde. Vedtaget den 28/ Af 3 murerlærlinge, 1 gatnerlærling, 2 struktørlærlinge, 4 fire struktører og 2 betonarbejdere. 19

20 Jeg vil ikke sige at disse vedtægter er de bedste klubvedtægter jeg kan finde på. Der er mange mangler og problemer med denne måde at køre tingene på. En vigtig lektie jeg har fået, blandt andet fra fagligtaktive kolleger på en brødfabrik i Sverige, er ikke at være bange for afstemninger. De kan være meget nyttige, hvis man bruger dem rigtigt.»skyndte sig at kræve afstemning for at få dødningehovedideen smidt på historiens losseplads«den forkerte måde er der, hvor man bruger dem til at lukke munden på et mindretal. Jeg var engang kommet til et medlemsmøde i lærlingeog ungdomsklubben med et forslag til et logo for klubben. Der var generel god stemning om logoet, men der var en ung murerlærling der gerne ville have noget mere gnist i logoet. Han foreslog derfor at vi i stedet for det værktøj jeg havde tegnet, skulle bruge et dødningehoved. Det var der til gengæld mange der ikke var særligt enige i. En ung skovarbejderlærling, der havde erfaringer fra enhedslisten og deres måde at arbejde på, 20 skyndte sig at kræve afstemning for at få dødningehoved ideen smidt på historiens losseplads så hurtigt som muligt. Det var nok rigtigt set at dødningehoveder ikke lige var det vi havde brug for, men til gengæld havde vi brug for at give den unge murerlærling en oplevelse af at hans ideer var noget værd, at han var noget værd, og det får man ikke ved at kaste hans ideer ud i en indlysende nederlagsafstemning. I stedet kunne en grundig diskussion af formålet med logoet og baggrunden for hans ide, have givet gode resultater og måske endt med en konsensus, der havde stillet os samlet bag et logo. Modsat har jeg til tider oplevet at nogle lærlinge kan føle sig tromlet af mere højtråbende og bedre formulerede kolleger (mig), og at de helt opgiver at udtrykke deres modstand mod et forslag og resignerer ved at side tavse. Denne tavse modstand kan i et konsensusde-

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

Kampagne: Retten til at organisere sig

Kampagne: Retten til at organisere sig Kampagne: Retten til at organisere sig Kære lokalgrupper, Som I forhåbentligt har hørt om, skal vi i SUF her i december og januar lave den svedigste kampagne med parolen Retten til at organisere sig. Kampagnen

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub StilladsInformation nr. 75 - maj 2005 Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub Navn: Jesper Christiansen Bopæl: Svebølle Alder: 32 Start i branchen: 1993/1994 Nuværende firma:

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK&

GUIDE&FOR& KONTAKTPERSONER& BESTYRELSESMEDLEMMER* ENHED&GØR&STÆRK& GUIDE&FOR& BESTYRELSESMEDLEMMER* KONTAKTPERSONER& ENHED&GØR&STÆRK&! INDHOLD 1. INTRODUKTION 2. HVAD ER EN AFDELINGSBESTYRELSE? A) HOLD OVERBLIK B) KNYT BÅND C) SKAB HANDLING 3. VÆRKTØJER A) WEBKARTOTEKET

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K

Kursusgang 1. PRAKTISK Dato: 17.-18. oktober Sted: Studiestræde 24, 1. sal 1455 KBH K Kursusgang 1 Dato: 17.-18. oktober 19.00 Velkomst m. bobler 19.15 Dobbeltorganisering og bevægelsesudtalelsen v. Victoria, Rasmus og Mads Hvad indebærer det at være aktivt medlem af både et parti og en

Læs mere

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning

De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning De 10 værste fejl du kan lave i din jobsøgning Er du ledig og leder efter job? Eller trænger du bare til luftforandring på en anden arbejdsplads? Jobsøgningsprocessen kan være en lang ørkenvandring - uden

Læs mere

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Dagsorden: 1) Ferie penge. 2) Jul. 3) Løn aftale. 4) Arbejdstid aftale. 5) Jan. 6) EVT. 1) Ferie Penge Noget tyder på at det er et

Læs mere

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen

RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen Midsommervise Tale RIGETS OVERLEVELSE Kvindesagen SkoletjeneSten Vi i kvindesagen elsker vort fædreland og at synge om det. Det samler landets indbyggere, trods mange er forskellige. #01/70 Kvinderne begynder

Læs mere

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse

Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Vi arbejder meget resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. I august og september måned 2006 gennemførte Teglkamp & Co. en internetbaseret undersøgelse af, hvor meget vi

Læs mere

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København

om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København StilladsInformation nr. 80 - august 2006 om at være pårørende Af: Mai-Britt Gammelgaard, København Det lyder, som om det drejer sig om en sygdom men mine tanker går i helt andre retninger - nemlig at være

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005

NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 NYHEDSBREV OM LEDELSE AUGUST 2005 Kære læser! Vi er nu oppe på mere end 1.200 abonnenter på nyhedsbrevet og vi vil gerne have flere. Derfor hvis du synes om nyhedsbrevet så anbefal det til en kollega eller

Læs mere

Danske vælgere 1971 2007

Danske vælgere 1971 2007 Danske vælgere 1971 7 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm og Maja Smidstrup Det danske valgprojekt 1. udgave, september 11 1 Forord Det danske valgprojekt

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter er naturlige og opstår hele tiden. De kan både medføre positive og negative konsekvenser for skibet. Det er måden de løses på, som afgør udfaldet.

Læs mere

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter

medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Offentligt ansat medlem hos Danske Fysioterapeuter Vejledning til tillidsrepræsentanter Du mærker forskellen 02 Tillidsrepræsentanten er ambassadør for Danske Fysioterapeuter Mere end 8 ud af 10 offentligt

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

Hvem bestemmer hvad i DUAB?

Hvem bestemmer hvad i DUAB? Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 7 til afdelingsbestyrelserne: Hvem bestemmer hvad i DUAB? Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har

Læs mere

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat.

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat. LOVE Navn. 1. Unionens navn er: Dansk Træner Union. Forkortet: DTU. Unionen er stiftet under navnet Dansk Fodboldtræner Sammenslutning den 31. marts 1957. Dens hjemsted er formandens adresse. Stk. 2. Stk.

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling.

Lederen, der i højere grad gør som han plejer til møderne, frem for at tage fat og ændre på mødekulturen i sin afdeling. En vinders mindset Du er hvad du tænker Spørgsmålet er, hvad tænker du? Holder du dit potentiale tilbage? Og kan du påvirke, hvordan du eller dine medarbejdere tænker? Kan du støtte dine medarbejdere i

Læs mere

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole

Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole Sådan arbejder vi med elevernes sociale kompetencer på Elsesminde Odense Produktions-Højskole På Elsesminde Odense Produktions-Højskole arbejder vi hele tiden på at udvikle pædagogikken og indsatserne,

Læs mere

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø

Enhedslisten. Fælles om et bedre arbejdsmiljø Enhedslisten Fælles om et bedre arbejdsmiljø 1 Enhedslistens arbejdsmiljøudvalg Maj 2009 Fælles om et bedre arbejdsmiljø Fælles om et bedre arbejdsmiljø Manglende opmærksomhed på arbejdsmiljøet afsløres

Læs mere

Evaluering af SSP dagen elev 1

Evaluering af SSP dagen elev 1 Evaluering af SSP dagen elev 1 1. Hvorfor hedder SSP dagen Det er sejt at sige nej Det gør det fordi at det er godt at sige nej til noget dumt fx: at ryge, at stjæle og andre dumme ting. 2. Hvad lærte

Læs mere

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk

stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk stress Tilbage på job efter en sygemelding dm.dk 2 Stress skal løses i fællesskab Fakta Ifølge tal fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø er omkring 35.000 danskere dagligt sygemeldt på grund

Læs mere

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det?

Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Mobning på arbejdspladsen Side 1 af 6 Mobning på arbejdspladsen Hvad er det, og hvad skal vi gøre ved det? Af Stina Rosted Det engelske ord mob betegner en gruppe gadedrenge, der strejfer omkring og undervejs

Læs mere

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten?

TRÆNERVEJLEDNING. Hva med. Respekten? TRÆNERVEJLEDNING Hva med Respekten? DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD Introduktion Et redskab til den gode idrætsoplevelse Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen

Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Far på orlov? - en undersøgelse om mænd, orlov og kulturen på arbejdspladsen Februar 2006 Ligestillingsafdelingen Holmens Kanal

Læs mere

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas

Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Så er jeg alligevel en klog dreng! siger Lucas Nu er mor sur igen. Hun er næsten altid vred på mig. I går var hun sur, og hun bliver sikkert sur igen i morgen. Det er ikke særlig sjovt. I dag er ikke nogen

Læs mere

Nyvalgt tillidsrepræsentant

Nyvalgt tillidsrepræsentant Nyvalgt tillidsrepræsentant Velkommen Tillykke! Fagligt Fælles Forbund (3F) byder dig velkommen som tillidsrepræsentant. Den største anerkendelse og klap på skulderen, du kan få, er at nyde dine kollegers

Læs mere

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark

Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Bilag 6: Fokusgruppeinterview om Primark Introduktion: Hej og velkommen til mit fokusgruppeinterview. Fokusgruppeinterviewet handler om, hvilket kendskab respondenterne, altså jer har til tøjkæden Primark.

Læs mere

Udvikling eller afvikling

Udvikling eller afvikling STRUKTURREFORMEN Udvikling eller afvikling Stor temadag om strukturreformen i Århus. Hvilke konsekvenser får den? Demokrati og udlicitering var blandt de mange emner, der blev debatteret Mere end hundrede

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Undersøgelse om firmajulefrokosten

Undersøgelse om firmajulefrokosten Undersøgelse om firmajulefrokosten Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af vores forhold til julefrokoster. I alt 423 har deltaget

Læs mere

Danske vælgere 1971-2011

Danske vælgere 1971-2011 Danske vælgere 1971-11 En oversigt over udviklingen i vælgernes holdninger mv. Rune Stubager, Jakob Holm, Maja Smidstrup og Katrine Kramb Det danske valgprojekt 2. udgave, februar 13 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Pelle Dam Septembertræf 2010

Pelle Dam Septembertræf 2010 Pelle Dam Septembertræf 2010 HVAD ER FOLKESOCIALISME? DISPOSITION 1. Vores ideologiske udgangspunkt 2. Vores politiske mål for forandring langt og kort sigt 3. Folkesocialismen imellem reformister og revolutionære

Læs mere

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne

Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Retningslinier til håndtering af psykisk stress for medarbejderne på skolerne Indkredsning, Hvad er psykisk stress? Psykisk stres er, når man føler, at omgivelserne stille krav til én, som man ikke umiddelbart

Læs mere

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter

3. Håndtering og forebyggelse af konflikter 3. Håndtering og forebyggelse af konflikter Konflikter om bord på et skib er stort set umulige at undgå i det lange løb, fordi man er mange mennesker tæt sammen i lang tid. Konflikterne kan opstå på mange

Læs mere

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006

Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Bilag 179 Dato: 1. februar 2006 Referat af debatmøde i Københavns Stift 31. januar 2006 Ordstyrer: Michael Riis bød velkommen til de ca. 185 deltagere og arbejdsgruppens repræsentanter. Efter oplysninger

Læs mere

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger

1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger 1. maj tale 2006, morgen v. LO s næstformand Tine Aurvig-Huggenberger Godmorgen Kære venner I mere end hundrede år har vi Socialdemokraterne og fagbevægelsen - kæmpet for større retfærdighed, større frihed,

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61

1. God ledelse. God ledelse. 1) Redaktion Ola Jørgensen, klartekst. Udarbejdet for KL og KTO under væksthus for ledelse, 2005. 61 1. Hvad kendetegner den gode leder? Hvad er det, der gør nogle ledere særligt succesfulde? Det bliver diskuteret i mange kredse både til søs og på landjorden. "Ledere der lykkes 1) " er et projekt, hvor

Læs mere

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt.

Mennesker på kontanthjælp bliver hængt ud, som om de var roden til alt ondt. 1 Folkemødetale 2015 Johanne Schmidt Nielsen Det talte ord gælder. Jeg vil gerne starte med at sige, at den her valgkamp efterhånden har udviklet sig til sådan en konkurrence om, hvem der kan banke hårdest

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd

Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Gode grunde til at være medlem af Dansk Sygeplejeråd Layout: Dansk Sygeplejeråd 15-29 Illustrationer: Martin Schwartz Foto side 12: Søren Svendsen Copyright Dansk Sygeplejeråd juli 2015 Alle rettigheder

Læs mere

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt

Bilag 4. Transkriberet interview med Liselott Blixt Bilag 4 Transkriberet interview med Liselott Blixt Af: Gruppe 7 Interviewer: Jeg vil starte med at høre om hvad dig og dansk folkeparti mener om den alkohol politik vi har idag hvor man kan købe alkohol

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør

Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Etik i politik - et tre-kammersystem for Europa af Mogens Lilleør Den 17. september 1992 satte Elisabeth Arnold fokus på det væsentlige og meget omtalte problem om den fremtidige udvikling af EF-samarbejdet,-

Læs mere

Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014. Dagsreferat Onsdag den 22. oktober 2014

Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014. Dagsreferat Onsdag den 22. oktober 2014 Dansk El-Forbunds 31. kongres 2014 Dagsreferat Onsdag den 22. oktober 2014 Dagsreferat onsdag den 22. oktober 2014 Der var hilsner til kongressen fra: Arbejdernes Landsbank Christian Juhl, Enhedslisten

Læs mere

Ny skolegård efter påskeferien.

Ny skolegård efter påskeferien. FORDYBELSESUGE PÅ HELLIG KORS SKOLE 29. MATS 2. APRIL 2004 Ny skolegård efter påskeferien. Vi var ned i skolegården og der fortalte håndværkerne os at de bliver færdige om ti dage. De laver den nye skolegård

Læs mere

side 9 manden StilladsInformation nr 86 - marts 2008 Simon Gregersen Strøby ved Køge Alder: 34 1. februar 1996, Multi Stilladser i Århus

side 9 manden StilladsInformation nr 86 - marts 2008 Simon Gregersen Strøby ved Køge Alder: 34 1. februar 1996, Multi Stilladser i Århus StilladsInformation nr 86 - marts 2008 side 9 manden Navn: Bopæl: Simon Gregersen Strøby ved Køge Alder: 34 Start i branchen: 1. februar 1996, Multi Stilladser i Århus Nuværende firma: Langborg Stilladser,

Læs mere

Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer

Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer Rekruttering af arbejdskraft en undersøgelse blandt Dansk Byggeris medlemmer Dansk Byggeri har spurgt en stikprøve af sine medlemmer om deres brug af arbejdskraft i 2006 og deres behov for arbejdskraft

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk

Beredskabsstyrelsen kan sende et eftersøgnings- og redningshold et såkaldt. Madison Mærsk Madison Mærsk Skrevet af Helle Heidi Jensen Hvis et land rammes af et jordskælv eller af en anden naturkatastrofe, skal der hurtigt iværksættes en eftersøgnings- og redningsindsats for at finde overlevende.

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært

Med barnet i centrum. Når samarbejdet er svært Med barnet i centrum Pjece om forældremyndighed, barnets bopæl, samvær, barnets rettigheder, børnesagkyndig rådgivning, konfliktmægling og parrådgivning Når samarbejdet er svært Pjecen er udarbejdet af

Læs mere

Materiale til spiller i OIK:

Materiale til spiller i OIK: Materiale til spiller i OIK: Du har valgt at spille ishockey i OIK!!!! Enten starter du nu som ny spiller, eller også har du været her i nogen tid, og har allerede fundet glæden ved at bruge fritiden på

Læs mere

(Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak)

(Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak) Vedtægter for Fyns Skoleskak (Fyns Kredsen under Dansk Skoleskak) 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er Dansk Skoleskak, Fyns Kredsen i daglig tale Fyns Skoleskak. (FSS) Den udgøres af skoleskakklubber

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

Muligheder med STRUKTUR

Muligheder med STRUKTUR Muligheder med STRUKTUR STRUKTUR Dette hæfte er til dig, der overvejer at bruge den mobile app STRUKTUR som støtteredskab til borgere med ADHDdiagnose eller lignende kognitive vanskeligheder. Samtaler

Læs mere

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER

SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Medarbejder SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne møder

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

Globalisering. Arbejdsspørgsmål

Globalisering. Arbejdsspørgsmål Globalisering Når man taler om taler man om en verden, hvor landene bliver stadig tættere forbundne og mere afhængige af hinanden. Verden er i dag knyttet sammen i et tæt netværk for produktion, køb og

Læs mere

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune.

1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens hjemsted er Randers Kommune. Hornbæk Sportsforening Randers Stiftet den 15. juli 1945 VEDTÆGTER FOR HORNBÆK SPORTSFORENING Overvænget 25 8900 Randers 1 Foreningens navn er HORNBÆK SPORTSFORENING, almindeligvis omtalt Hornbæk SF. Dens

Læs mere

Informationsmøde. AGU og AB. Vedrørende planerne for sammenlægning af. Den 20 januar 2011

Informationsmøde. AGU og AB. Vedrørende planerne for sammenlægning af. Den 20 januar 2011 Informationsmøde Vedrørende planerne for sammenlægning af AGU og AB Den 20 januar 2011 Agenda for mødet Velkomst Præsentation af dirigent Præsentation af sammenlægningsplanerne Spørgsmål til planerne Kaffe/te/øl/vand

Læs mere

LÆSERBREVKASSE - DENNE GANG OM UDDANNELSE Af: StilladsInformation, Juni 2009

LÆSERBREVKASSE - DENNE GANG OM UDDANNELSE Af: StilladsInformation, Juni 2009 LÆSERBREVKASSE - DENNE GANG OM UDDANNELSE Af: StilladsInformation, Juni 2009 Som annonceret i sidste nummer af bladet, vil vi fremover lave en slags læserbrevkasse, hvor tre af vore meget kloge og indsigtsfulde

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe.

Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Messehåndbogen Gode tips & ideér til en succesfuld messe. Ofte ses der desværre flere kedelige tendenser når firmaet drager på messetur. Det kan være, at I simpelthen har så mange produkter at vise frem,

Læs mere

Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011

Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011 Offentligt Referat af bestyrelsesmøde den 10. maj 2011 Fraværende fra Tina Holm og Verner Frederiksen 1. Velkomst og godkendelse af dagsorden Dagsorden godkendt 2. Godkendelse af referatet fra mødet den

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018

Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Dansk EI-Forbund MÅLSÆTNINGS- PJECE 2014-2018 Vedtaget på 31. kongres, den 21. til 24. oktober 2014. Målsætning for Dansk El-Forbund 2010-2014 Forbundets kongres fastlægger hvert 4. år de faglige og politiske

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

KORT OM SOCIAL KAPITAL

KORT OM SOCIAL KAPITAL KORT OM SOCIAL KAPITAL Det er ikke kun den enkelte medarbejder, der skaber værdi på Velfærdsområdets arbejdspladser. Det er i lige så høj grad samspillet mellem medarbejdere og ledere. Via samarbejde kan

Læs mere

Det kræver styrke at skabe forandringer

Det kræver styrke at skabe forandringer Det kræver styrke at skabe forandringer den kan kun komme fra medlemmernes engagement. Derfor skal fagbevægelsen tilbage til medlemmerne. Succes eller nederlag, det afgør vi selv. Anders Olesen kandidat

Læs mere

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4

BELLASUND AVIS. Side 1. Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Bellasund Radios Bellasund Radios ansatte er ikke alle tilfredse med deres job. Læs mere på side 4 Tirsdag d. 31. januar 2012 Byrådet DF: I deres politik lægger de vægt på at repræsentere danskhed som

Læs mere

Isen smelter Mennesker sulter Danmark er i krig Flygtninge diskrimineres EU begrænser strejkeretten Arbejdsløse og efterlønnere jages

Isen smelter Mennesker sulter Danmark er i krig Flygtninge diskrimineres EU begrænser strejkeretten Arbejdsløse og efterlønnere jages Isen smelter Mennesker sulter Danmark er i krig Flygtninge diskrimineres EU begrænser strejkeretten Arbejdsløse og efterlønnere jages... det er tid til forandring Foto: Niels Stoktoft Overgaard Chr. Juhl

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen V E D T Æ G T E R for Foreningen Liv i Landsbyen - et socialøkonomisk projekt ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Foreningen Liv i Landsbyen

Læs mere

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK!

DET KOMMER! 1 12 TR PÅ DANSK! 12 TR PÅ DANSK! Robert er tillidsrepræsentant eller TR på en stor brødfabrik. Han repræsenterer dem, der arbejder i fabrikkens pakkeafdeling. Mange af dem kommer fra andre lande. Robert kommer selv fra

Læs mere

FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN. FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub

FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN. FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub FÅ INDFLYDELSE PÅ ARBEJDSPLADSEN FAGLIG KLUB Sådan starter du en faglig klub INDHOLD 4 3 4 4 4 HVAD ER EN FAGLIG KLUB Hvorfor have en faglig klub? Sådan starter I en klub Stiftende klubmøde Dansk Metal

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere