Syndikalisme. i Danmark?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Syndikalisme. i Danmark?"

Transkript

1 Syndikalisme i Danmark?

2 Indhold Side 3: Introduktion Side 4: Arbejderklassen og syndikalismen Side 5: Hvorfor er arbejderklassen så vigtig? Side 6: Hvem er arbejderklassen og hvem er de andre? Side 8: Hvorfor separatisme? Side 10: Arbejderklassens politik Side 12: Demokrati og syndikalismen Side 17: Faglige klubber Side 23: Direkte aktion Side 27: Globaliseringen Side 30: Afslutning - Et forsvar for fagbevægelsen Side bagsiden: Liste over gode bøger og hjemmesider Skrevet i 2007 af Jakob Mathiassen. Jord og beton arbejder. Alle rettigheder tilhører arbejderklassen. Hvis denne pjece koster mere end 20 kr. så stjæl den. Forside foto af en lærlinge aktion d. 3.Oktober Fotograf: Søren Andersen

3 Introduktion Der har ikke været en syndikalistisk bevægelse i Danmark siden omkring Der har været flere forsøg på at genrejse bevægelsen, men alle er mislykkedes. Forfatteren til denne tekst har været med i de to seneste forsøg. Ind imellem at jeg har gået og syslet med at bilde andre ind at syndikalismen indeholder mange svar på venstrefløjens problemer, har jeg arbejdet fagligt i min fagforening og på min arbejdsplads. Jeg har forsøgt at bruge de syndikalistiske ideer i mit arbejde, og har derved fået nogle erfaringer med praktisk anvendt syndikalisme. Dette er erfaringer som jeg gerne vil videregive med denne tekst. Dette er altså syndikalisme set ud fra mit perspektiv som jord- og betonarbejder i København tilsat rigeligt af tyveri fra andres arbejde, der har været til inspiration for mig. Teksten er henvendt til de socialister, anarkister og kommunister, der ønsker at vide mere om hvad man kan bruge syndikalismen til i den moderne arbejderbevægelse. Den er hverken ment som en propagandatekst eller som et manifest, men derimod som en debatskabende tekst til intern brug i arbejderbevægelsen og på venstrefløjen. 03

4 Arbejderklassen og Syndikalismen Syndikalisterne er en del af den venstreorienterede familie af socialister, socialdemokrater, kommunister, anarkister, autonome og andet godt. Syndikalismens særkende fra alle disse grene på familietræet er at syndikalisten organiserer sig i fagforeninger frem for i partier eller andre former for organisationer. Derved organiserer syndikalisterne sig kun i arbejderklassen og altså ikke sammen med andre klasser i samfundet. Men hvorfor det? Man kan på en måde sige, at syndikalismen giver arbejderne en separatistisk platform, hvorfra de kan hævde sig selv over for andre klasser i samfundet og på venstrefløjen. Jeg vil påstå at alle tre såkaldte arbejderpartier i folketinget A, F og Ø, ikke er kontrolleret af arbejderklassen. Den samme påstand vil jeg også vove at udbrede til også at gælde så godt som alle andre organisationer og partier på venstrefløjen. Disse partier er i stedet kontrolleret af en form for middelklasse som jeg vil kalde for den administrative klasse. Jeg vil i de næste kapitler forsøge at argumentere for at arbejderklassen er 04»Jeg vil påstå at alle tre såkaldte arbejderpartier i folketinget A, F og Ø, ikke er kontrolleret af arbejderklassen«blevet sat uden for indflydelse, selv i de såkaldte arbejderpartier. Denne manglende tilstedeværelse af arbejderklassens synspunkter i det politiske og kulturelle liv er så total og omfattende, at det til tider kan virke som om at de 2 millioner lønmodtagere, der ikke er akademikere, end ikke eksisterer. Når det en sjælden gang imellem lykkes os at slås os ind i mediernes bevågenhed, er det tydeligt at pressen og politikkerne ikke rigtigt ved hvad de skal gøre ved det. Nogle gange kan det virke som om at selve det, at vi ikke taler om spin og politiske strategier, men virkelige problemer som arbejdsskader, nedslidning og manglende penge til husholdningen, er lidt suspekt. Man kan næsten høre magthaverne, journalisterne, kommentatorerne og debattørerne sidde lammede i deres m i n i m a l i s t i s k e kontorer og mumle: Hvad fanden er de egentligt ude på? Heldigvis går det hurtigt over og de kan komme tilbage til at tale om spin og valgstrategier igen. Det virker på mig som om, at de øverste klasser åbent sidder på TV og taler om hvem der er bedst til at lyve over for os dumme arbejdere.

5 Hvorfor er arbejderklassen så vigtig? Udover at jeg er arbejder og derfor er forudindtaget på den konto, er der vel et par objektive sandheder man kan sige om den sag. Jeg vil jeg selvfølgelig starte med at sige at arbejderklassen set som et hele, er vigtig fordi den udgør befolkningsflertallet her i landet, og at der er et demokratisk problem ved at den konsekvent ikke bliver hørt, men det er langt fra alt der er at sige om den sag. Marx og Engels var jo som bekendt helt vilde med arbejderklassen, og lige siden har alle socialister og kommunister snakket fanden et øre af om arbejderklassen. Jeg er ikke Marx-olog eller Engels-ianer, men jeg vil vove den påstand at grunden til at disse to akademikere, og for Engels vedkommende arbejdskøber, var så interesserede i arbejderklassen, var at arbejderklassen dengang som i dag er den eneste klasse, der har styrken til at omstyrte den herskende klasse, kapitalisterne. Kapitalisterne er den herskende klasse fordi de besidder produktionsmidlerne. Folketinget kan ikke bare beslutte hvad som helst, for hvis folketingets beslutninger kollidere for meget med de store kapitalisters interesser så rejser de med deres penge, hvis de altså ikke køber politikkerne. Jeg må mindst 1000 gange have hørt argumentet fra nogle af mine kolleger, når jeg i en diskussion har foreslået et eller andet sindssygt, såsom at vi skal have mere ud af vores olie i undergrunden, eller at de multinationale skal betale skat. Ingen TV-intellektuel tør sige det som stort set alle mine kolleger på de københavnske byggepladser ved: Vi lever ikke i et demokrati hvor alle er lige, nogen er mere lige end andre. Arbejderklassen er den eneste klasse, der kan udfordre denne magt over produktionsmidlerne, fordi vi faktisk er halvdelen af produktionsmidlet. Arbejderklassen er baggrunden for kapitalisternes styrke, og hvis vi kollektivt trækker vores opbakning til deres projekt, så falder det sammen. Hvis Mærsk vil flytte sine skibe kan sømændene jo bare nægte at flytte dem. Så simpelt og så omfattende er det, som syndikalisterne foreslår arbejderklassen. Traditionelt foreslår syndikalisterne at man via en generalstrejke, hvor arbejderne besætter produktionsmidlerne for at undgå skruebrækkere, ender med at overtage produktionsmidlerne og fortsætter produktionen med arbejderne som ledelse. Virksomhederne slår sig så sammen i faglige og geografiske organisationer på baggrund af de gamle fagligeorganisationer, og herefter styres samfundet så af arbejdernes organisationer og ikke af hverken parlament eller kapitalisterne. Det hele bliver nok noget mere kompliceret i virkeligheden, tør man svagt antyde. Men det er altså grundideen. 05

6 Hvem er arbejderklassen og hvem er de andre? Jeg har som sagt ikke læst Marx eller andre af de store socialistiske teoretikere særligt grundigt, så i stedet vil jeg bygge min klasseopdeling på den syndikalistiske fagforening Industiel Workers of the World (IWW) organiseringsprofil. IWW organiserer alle lønarbejdere, arbejdsløse og folk der, uddanner sig til lønarbejde. Men ikke lønarbejdere der kan fyre eller hyre eller som i deres arbejde bliver sat til at modarbejde arbejderklassens interesser. De organiserer heller ikke valgte ansatte i politiske partier eller i andre fagforbund. Det væsentlige ved denne definition er for mig at se magtesløsheden: den magtesløse lønarbejder der ikke kan fyre eller hyre og som heller ikke har hverken administrativ eller økonomisk magt. Det væsentligste kendetegn ved en lønarbejder er at man arbejder for andre, på andres præmisser og for andres berigelse. Det giver sig udtryk i alle dele af arbejdslivet. Da jeg arbejdede som betonarbejder på den landskabelige kanal i Ørestaden, blev hele sjakket en dag kaldt til møde 06 med formanden. Vi blev ikke budt på kage og vi fik heller ikke en stol at sidde på. I stedet blev vi bedt om at mønstre ude foran formandens skur efter pausen. Der stod vi så beskidte i tøjet, rastløse efter at komme i gang med arbejdet og lidt bange, fordi vi vidste at vi var tæt på at være færdige med kanalen, så der var fyringer i luften. Formanden stillede sig så op foran os og fortalte hvad vi skulle videre til, når vi var færdige med kanalen. Det havde egentlig ikke noget med os at gøre, altså lige bortset fra at det var os der skulle skabe det! Bygningen var bestilt af bygherre, den var tegnet af arkitekter og ingeniører, det var MT Højgaards administration der havde besluttet at byde på projektet, og hvis du spørger alle andre end lige os, så var det var MT Højgaard der skulle bygge det. Til sidst sagde formanden så de forløsende ord, der signalerede at mødet var forbi: Ja sådan bliver det altså, har I nogle spørgsmål eller klager så sig til, altså medmindre det er mig I klager over, for så kan I bare rejse. Der var ingen humor over den tørre konstatering til sidst!

7 Som oprører skulle jeg selvfølgelig brokke mig over et eller andet, men det er ikke historiens pointe. Pointen er at formanden ikke er aktionær eller direktør i firmaet, men for os kunne han lige så godt være Mr. Burns himself. Når han siger: Sådan bliver det, så bliver det sådan! Slaven behøver ikke at tage imod ordren fra sin ejer for at adlyde, han kan nøjes med at adlyde den person, der har pisken. Formanden er, i øvrigt ligesom direktøren, bare en almindelig lønslave som os, men han har den a d m i n i s t r a t i v e magt og deler derfor ikke vores følelse af magtesløshed. Det administrative lag er ifølge mig ikke en del af arbejderklassen.»formanden ikke er aktionær eller direktør i firmaet, men for os kunne han lige så godt være Mr. Burns himself«mennesker. Der er selvfølgelig ledere og mellemledere, men der er også en masse andre jobfunktioner såsom advokater, arkitekter, ingeniører, embedsmænd og økonomer. Disse grupper er ikke altid direkte overordnede, men de deler alle l i v s b e t i n g e l s e r hvor de administrerer magt. Det vil sige at meget store dele af de akademikere, der bliver uddannet til at administrere vores liv i statsadministrationen eller i firmaer, ikke er en del af arbejderklassen i min definition. Ud over at de som regel har modtaget et ganske pænt lønhop, har de noget endnu vigtigere: Indflydelse over deres eget og andres arbejdsliv! Administrationen af det kapitalistiske samfund bliver udført af en mængde 07

8 Hvorfor separatisme? De administratorer af kapitalismen, som efter min definition ikke er en del af arbejderklassen, er netop de akademikere og funktionærer der udgør ledelsen i alle de politiske arbejder -partier. Den administrative klasse er uddannet til at lede os, og det er selvfølgelig automatisk det, den kommer til at gøre, når vi organiserer os sammen med den. Arbejderklassen bliver påvirket af magtesløsheden på en måde, der fratager os vores evner til at tænke selvstændigt og kreativt. Akkurat som når kvinder kollektivt bliver puttet i en kasse hvor de ikke må hævde sig fysisk over for mænd, og til sidst ikke selv tror at de kan, så bliver arbejderklassen kollektivt puttet i en kasse, hvor de ikke må hævde sig psykisk over for dem, der har den administrative magt, og ender med til sidst selv at tro på, at de ikke kan. Vi ender med velvilligt at overlade magten til de andre, for de ved nok bedst. Jeg har vel en million gange stået i den situation hvor jeg har foreslået en eller anden form for ændring í arbejdsgangen, der vil gøre arbejdet nemmere eller 08»arbejderklassen bliver kollektivt puttet i en kasse, hvor de ikke må hævde sig psykisk over for dem, der har den administrative magt, og ender med til sidst selv at tro på, at de ikke kan«mere sikkert. Mine kolleger kan have været enige i at min ide var god, men har næsten altid opgivende sagt nej det får vi aldrig lov til. Hvis du vil spørge om det, så gør det bare. Konsekvensen af at spørge alene, er at man bliver råbt ad eller fyret, så det gør man ikke for tit. Jeg ved selvfølgelig ikke præcist hvad der foregår inde i hovedet på ledelsen, men min erfaring er at når ledelsen så godt som altid reagerer negativt på arbejdernes forslag til ændringer, så er det fordi det udfordrer ledelsens eneret på at definere sig som tænkende mennesker. I mit arbejdsliv, som sikkert er præget af at være ufaglært, har jeg igen og igen oplevet at ledelsen hellere vil smide tusinder af kroner ud til løn eller materialer, end at gå med til en af arbejderne foreslået rationalisering af arbejdet. Dobbelt arbejde og uhensigtsmæssigt planlagt arbejde er en raffineret måde at holde os dumme på. Til sidst beder man simpelthen hjernen om at holde op med at tænke. Det er ikke lykkedes for mig endnu, men jeg har bedt til at det ville ske.

9 Engang jeg var i Cuba, ville jeg besøge en betonbyggeplads og fotografere arbejderne der. Da jeg fandt en betonarbejdsplads stillede jeg mig op nede i porten og råbte nogle betonarbejdere an. Jeg forklarede så godt jeg kunne, at jeg ville tage billeder af dem til mine betonarbejderkolleger hjemme i Danmark og de var meget positive og der kom hurtigt en hel masse stormende for at blive fotograferet. Eftersom jeg var i Cuba, havde jeg den naive opfattelse at det måtte være fint nok at lave denne aftale med arbejderne på pladsen, men der tog jeg grueligt fejl. Kort efter at jeg var begyndt med at fotografere, kom der en kontornusser løbende ud af sit kontorskur. Han råbte og skreg på spansk en masse for mig uforståelige gloser, men meningen var nem nok at opfatte. Jeg måtte ikke tage billeder og betonarbejderne skulle komme i gang med arbejdet. Vi luntede så med bøjede hoveder hver vores vej; dem ind på pladsen og mig mod porten. Der er sikkert tusinde gode grunde til at en yankee som mig ikke må tage billeder på en byggeplads i Cuba, men det er ikke pointen. Pointen er, at dem der skaber bygningen med deres arbejdende hænders flid, tilsyneladende ikke regnes for kloge nok til selv tage beslutningen om hvorvidt de vil fotograferes eller ej. Sådan noget har man folk til! Selv i kommunistiske Cuba er det ikke meningen at arbejdere skal kunne tænke selv. Skal det lykkedes os at skabe et samfund hvor vi alle deltager på lige fod, så kræver det at vi, arbejderne, holder op med at lade andre tænke for os, og begynder at træne os op til selv at kunne tænke selvstændigt og kreativt. Det kan vi kun hvis vi har vores egne organisationer,»selv i kommunistiske Cuba er det ikke meningen at arbejdere skal kunne tænke selv«hvor der kun er os selv til at tage beslutningerne. Vi kan ikke organisere os sammen med hverken den klasse, der ejer produktionsmidlerne i samfundet, eller den klasse, der er blevet sat til at administrere dem. Os der skaber samfundets værdier med vores hænder må rejse os og kræve vores del af kagen og af indflydelsen på kagens form og farver. (Det at kræve indflydelse og at organisere sig separatistisk omkring at opnå den, er i øvrigt for mig at se ikke det samme som at nægte at samarbejde eller endda at alliere sig med de andre fra sag til sag.) 09

10 Arbejderklassens politik! Historisk har syndikalismen haft mange problemer med at forholde sig politisk til hele samfundet. Det er nemmere at organisere sig omkring selve lønkampen og det er nok også nemmere at få sine kolleger med på 10 kr. mere i timen end at få dem til at støtte for eksempel homoseksuelles rettigheder i Argentina. Nogle syndikalistiske organisationer har løst problemet ved kun at organisere sig i fagforening med dem de er politisk enige med. Denne form for syndikalisme er jeg ikke enig i. Men jeg anerkender at det kan virke umuligt at organisere sig sammen med f.eks. Nazister, bare fordi de er arbejdere. Det er i øvrigt også kun disse politiske syndikalist-fagforeninger der har formået at overleve frem til i dag. Det er selvfølgeligt ikke nemt at opnå enighed i en hel klasse omkring hvordan politikken skal skrues sammen i alle enkelthederne i hele samfundet. Men det handler for mig at se ikke om at opnå enighed, men om at opnå deltagelse i diskussionen. Så længe de øverste klasse sidder tungt på ikke bare den økonomiske magt men også den politiske og kulturelle dagsorden, så giver det ingen mening for os arbejdere at deltage i debatten. Man bliver bare deprimeret af at få udstillet sin magtesløshed. Det eneste tidspunkt magthaverne selv tager initiativ til at henvende sig til arbejderne, er op til et valg. Og her kan de bare lyve alt det de vil, for arbejderne er gennemsnitligt ikke orienteret godt nok 10 til at de kan gennemskue det. Absurd nok gælder dette problem også for de såkaldte arbejderpartier og for en stor dels vedkommende også fagbevægelsen. Det med fagbevægelsen vender jeg tilbage til i demokratiafsnittet. Ø, F og A er nærmest usynlige på de tekniske skoler, hvorimod man skal være meget uheldig hvis man ikke løber ind i en pjece fra dem eller deres ungdomsorganisationer på et gymnasium. Det skyldes nok at flertallet af dem der skriver og omdeler pjecerne, er gymnasieuddannede og at det er denne verden de er fortrolige med. Jeg talte engang med nogle SUF-ere om at dele SUF-materialer ud på tekniske skoler. En af dem sagde til mig at det ikke var noget han var tryg ved, for det var de samme unge der gik på teknisk skole, som kørte rundt i byen og råbte bøssesvin efter ham og hans venner med langt hår. Det skal nok passe, og alle undersøgelser viser da også en overvægt af DFstemmer blandt teknisk skole-elever. Min påstand er så, at hvis venstrefløjen igennem i hvert fald de sidste 30 år ikke havde været så grundlæggende domineret af den administrative klasse, så havde venstrefløjen haft en bedre dialog med arbejderklassen, og de socialistiske synspunkter havde haft større indflydelse på klassen. Jeg har været meget aktiv i lærlinge- og ungdomsklubben i min fagforening og har derigennem haft lejlighed til at tage

11 mange diskussioner med specielt struktørlærlinge. Op til den store velfærdsdemonstration i maj 2006 tog jeg rundt til de tekniske skoler og diskuterede demonstrationens paroler med lærlingene. På Glostrup Teknisk Skole talte jeg blandt andet med en struktør klasse på 3. skoleforløb. De var rimeligt enige i de paroler, der direkte berørte de tekniske skoler, men parolerne der berørt de arbejdsløse og indvandrerne Dem var de sgu ikke lige helt enige i. En af lærlingene sagde for eksempel at hans brors kone var akademisk uddannet og nu ville hun kun arbejde som akademiker også selvom hun ikke havde kunnet finde et job i flere år. Det syntes han var forkert, og derfor mente han at de ledige skulle tvinges ud i arbejde. Jeg a r g u m e n t e r e d e omvendt med at alle indskrænkninger i rettighederne som vi godtog af hensyn til nogle enkelte dårlige betalere så at sige, ville ramme os hårdt når der igen kom arbejdsløshed og at man jo må huske på, at kapitalismen er indrettet således at der altid vil være nogle arbejdsløse. Det er simpelthen en økonomisk nødvendighed, også kaldet strukturel arbejdsløshed. Jeg var nok ikke specielt god til at argumentere mine pointer, men det der slog»hvis socialismen skal vinde indpas i arbejderklassen kræver det at nogen giver sig tid til at diskutere socialistiske holdninger med arbejdere«mig var, at det var første gang han havde hørt disse argumenter, og at for nogle af lærlingene var det måske første gang de diskuterede noget så væsentligt som arbejdsløshed. Jeg gik derfra med en ærgrelse over ikke at have mulighed for at opsøge dem igen og diskutere videre. Det var det sidste skoleforløb hvor de havde tid til sådan noget. Pointen med historien er, at hvis der ikke havde været et formål med diskussionen, nemlig deres deltagelse i /opbakning til en demonstration, havde vi helt sikkert aldrig diskuteret emnet. Og havde vi aldrig diskuteret dette emne havde de nok aldrig hørt om strukturel arbejdsløshed. Hvis socialismen skal vinde indpas i arbejderklassen kræver det at nogen giver sig tid til at diskutere socialistiske holdninger med arbejdere. Det er der nok ingen af partierne der gider, så længe arbejderklassen ingen indflydelse har i disse partier. I en syndikalistisk organisation bliver man derimod tvunget til at diskutere med arbejderklassen, fordi den eneste mulighed man har for at få sine politiske holdninger igennem, er hvis man kan få ens kolleger i klassen til at bakke op om dem. 11

12 Demokrati og syndikalismen Syndikalismen er antiparlamentarisk og ønsker at samfundet efter en revolution skal være styret af arbejdernes egne organisationer, altså fagforeningerne. Jeg er ikke helt på bølgelængde med de gamle syndikalister, når det gælder deres benhårde linie overfor parlamentarismen. I 1920érns Italien nægtede syndikalisterne at tage stilling til fascisternes magtovertagelse i parlamentet, da de opfattede det som en ren parlamentarisk kamp, der ikke havde noget med dem at gøre. Da fascisterne senere vendte statens magtapparater mod syndikalisterne, opdagede de at det ikke var helt ligegyldigt hvem der sidder i parlamentet. Men jeg kan sagtens bakke op om at det er udemokratisk at 179 mennesker skal regere et helt land oppefra. Det vil naturligvis ende med at de 179 kommer til at fremstå som en overklasse i sig selv, uanset om de oprindeligt kommer fra arbejderklassen eller ej. Folketinget er for mig at se endnu en del af den administrative klasse. Alle politikere lyver og des pænere hår de har, des mere lyver de Citat fra en bitter arbejder. Men hvad med fagforeningerne? Er de ikke lige så præget af despotisme og magtfuldkomne embedsmænd, som selv den mest forstenede statsadministration? JO gu er de så! Og lige siden syndikalismens begyndelse er syndikalister kommet med en mængde forslag til hvordan fagbevægelsen kunne demokratiseres. 12 Specielt den anarkistiske del af syndikalismen (anarko-syndikalisterne) har været dygtige til at pege på demokratiske mangler i de faglige organisationer. Det faglige demokrati/ hierarki Jeg mener at toppen af fagbevægelsen i Danmark, fra formanden i den lokale afdeling, over den ansatte konsulent i forbundet, til formanden for LO, er en del af den administrative klasse. De deler ikke de almindelige medlemmers følelse af magtesløshed i dagligdagen, og hvad værre er; de får ofte deres følelse af magt ved at udøve denne over for de menige medlemmer i fagforeningerne, snarere end via kampen imod arbejdsgiverne. Dette er en grov generalisering af alle dansk fagbevægelses ansatte, men set som en gruppe kan man ikke komme udenom at de lever et helt anderledes liv end os ude på pladserne, et liv som de ofte vil gøre meget for at beholde frem for at ende tilbage i mudderhullet sammen med os andre. For at sikre sig imod denne degradering til almindelig arbejder, holder de ansatte i fagbevægelsen sammen som en klasse. De ansatte sidder dag ud og dag ind ved siden af hinanden på kontorerne, og det er derfor helt naturligt at de kommer til at føle solidaritet med hinanden frem for med deres tidligere kollegaer ude på pladsen. Magtesløsheden som menigt medlem har jeg følt mange, mange gange. Et eksempel er en oplevelse jeg havde i et blad- og kommunikationsudvalg. Som menigt medlem har jeg leveret

13 artikler til de medlemsblade min fagforening udgiver. Gennem ungdoms- og lærlingeklubben har jeg også siddet i det udvalg, der redigerer bladet og de andre udadvendte kommunikationsmidler. Her foreslog jeg engang at vi skulle holde udvalgsmøderne uden for normal arbejdstid, således at det blev muligt for medlemmer at deltag i mødet. Alle udvalgets andre medlemmer var ansatte og de var rørende enige om at møderne fortsat skulle afholdes i arbejdstiden, så de ikke behøvede at bruge deres fritid på det. Det faktum at jeg jo brugte min fritid, og at alle menige medlemmer, der ønsker at være aktive i fagforeningen bliver nødt til at gøre det i deres fritid, rørte dem tilsyneladende ikke. Der er i den forbindelse næsten intet jeg kan gøre. Jeg var endda i den heldige position at jeg gennem ungdomsklubben havde mulighed for at gå til bestyrelsen i fagforeningen med min klage, men når bestyrelsen består af 17 ansatte mod 7 almindelige medlemmer, så er der nok heller ikke meget at hente der. På den måde sidder de ansatte næsten overalt i hele fagbevægelsen og sørger for sine egne interesser på bekostning af medlemmernes indflydelse. Det skal ikke forstås sådan at jeg mener, at hvis man har arbejde i fagbevægelsen, så er man reaktionær. Der er bare et tydeligt mønster som der skal gøres noget ved. Der er i fagbevægelsen mange former for»alle politikere lyver og des pænere hår de har, des mere lyver de«magtrelationer som er usunde, og som er hentet direkte fra det kapitalistiske samfund. Der er en helt klar hierarkisk opbygget karrierestige som man kan begive sig ud på, hvis man har skarpe nok albuer. Jeg har i en periode arbejdet sammen med andre unge fra SID i en ungdomsorganisation. I den forbindelse blev vi tilknyttet et fagforeningskontor. Her var en formand og to sekretærer tilknyttet. De var sådan set alle tre sekretærer, men den ene fungerede som daglig leder af kontoret og havde flere og mere ansvarsfulde opgaver. Vi unge fik tit hjælp af de to menige sekretærer. De var søde og hjælpsomme og selv om de tit skældte os, og specielt mig, ud for at være sløsede og rodede, så var de vist nok ret så glade for at have os rollinger rendende. En dag var jeg oppe på deres kontor for at få hjælp, og pludselig kom formanden ind og begyndte at svine den ene af sekretærerne til i grove vendinger. Jeg kan ikke huske hvad det handlede om, men det var en bagatel. Da han var gået spurgte jeg sekretæren om det var en form for omgangstone de havde sammen. Nej, det er bare sådan han taler til mig lød svaret. Jeg spurgte om hun ikke ville gøre noget ved det, men det var nærmest umuligt, da alle de, der havde magt til at sætte formanden på plads, selv var formænd og selv havde sekretærer under sig. Ikke at de alle nødvendigvis var lige så ubehøvlede i deres opførsel, 13

14 men de havde nok en del mere sympati og solidaritetsfølelse med hinanden som formænd, end med sekretærerne som de var sat til at administrere. En konflikt ville under alle omstændigheder nok ende med at hun måtte rejse. Der er ingen forskel imellem den rolle, som min formand på pladsen spiller over for mig, og den rolle som formanden i en fagforening eller forbund spiller over for de menige kontoransatte. Der er i fagbevægelsen en udbredt opfattelse af at man er en succes hvis man bliver ansat i forbundet. Det er som en forfremmelse fra den lokale nettobutik til centraladministrationen. Hvis der er en solidaritet blandt de ansatte i en lokal fagforening vendt imod de menige medlemmer, så gælder det 10 gange for de forbundsansatte. På et tidspunkt afholdt min lokale fagforening et debatmøde om nogle ændringer i erhvervsuddannelserne. som oplægsholder kom der en forbundsansat fra det faglige uddannelsesudvalg. I ungdomsarbejdet i fagforeningen og på landsplan var vi meget imod ændringen og ville gerne slås for at bevare vores uddannelser. Nå, men jeg forsøgte at få de andre til debatmødet til at bakke op om en strategi, hvor vi unge skulle lave spektakulære happenings for at få pressens opmærksomhed, samtidig med at vores forhandlere i de faglige uddannelsesudvalg skulle sætte hårdt mod hårdt. Det kan sagtens være at min ide var 14» Det er som en forfremmelse fra den lokale nettobutik «dårlig eller ligefrem farlig for fagbevægelsen gunstige position i tilrettelæggelsen af erhvervsuddannelserne, men det var ikke engang nødvendig for den forbundsansatte uddannelsessekretær at fremføre nogle argumenter for et feje forslaget til side. Han nøjedes med at sige: Nå, men det tror jeg ikke jeg vil gøre Og så var det det! Jeg havde ingen magt over en forbundsansat og der var egentligt ikke så meget at diskutere. Denne form for ligegyldighed over for menige medlemmers holdninger har jeg oplevet igen og igen. Han afsluttede i øvrigt mødet med at sige at vi lokale fagforeningsfolk altid kunne ringe til uddannelsesafdelingen i forbundet og bede om et oplæg, hvis vi ønskede information om et eller andet. Og at det da altid var rart at få en føling med folk ude i de lokale fagforeninger. For mig at se var det selve problemets kerne. For ham var vi ikke ligeværdige samarbejdspartnere, men folkene på gulvet. Han forholdte sig til os på samme måde som direktøren, som da altid kan have gavn af at besøge medarbejderne på gulvet en gang imellem. Den lokale fagforenings generalforsamlingen er det eneste beslutningsdygtige organ i hele 3F, der har en klar overvægt af menige medlemmer tilstede. Alt andet fra så godt som alle fagforeningernes bestyrelser, over kongressen til hovedbestyrelsen i forbundet har en overvægt af de ansatte.

15 Det betyder dog ikke at generalforsamlingen er et nemt sted at få reformer igennem, for ligesom at folketingsvalget er det eneste tidspunkt, hvor magthaverne bruger rigtig mange penge på at overbevise os om deres holdninger, så er generalforsamlingen de ansattes store aften. Op til generalforsamlinger bruger de ansatte meget af deres tid på at kontakte medlemmerne og få dem over på deres side. Antallet af medlemsmøder og kurser stiger altid lige op til en generalforsamling. Som menigt medlem bundet til sin arbejdsplads har man ikke mange chancer overfor denne magtdemonstration, hvilket da også betyder at der som regel var mindre end 100 almindelige medlemmer, der deltog i min gamle Arbejdspladsernes bestyrelse! Fagforeningens bestyrelse skal vælges således at der aldrig er mere end 25% af de valgte, der er aflønnet af fagforeningen. fagforenings generalforsamlinger. Fagforeningen havde ca.2000 medlemmer. Min nye fagforening med ca medlemmer, samler iøvrigt ikke meget over 100. Der er dog for mig at se ingen vej udenom, det er på generalforsamlingerne i de lokale fagforeninger at slaget skal stå. Hvordan kan man undgå denne magtkoncentration? Som et forsøg på at komme med konkrete svar på dette spørgsmål vil jeg her vedlægge nogle forslag, som min ungdomsklub har indstillet til fagforeningens generalforsamling. Den afholdes i efteråret Det er ikke en færdig plan, men nogle ledetråde. Denne fordeling vil give medlemmerne den totale kontrol med fagforeningens øverste organ imellem generalforsamlingerne. Det er bestyrelsen, der skal fortælle daglig ledelse samt personalet i fagforeningen, hvad der er vigtigst og nødvendigt at gribe fat i, den skal sætte arbejdspladsernes problemer på dagsordenen og sikre at strategierne passer til realiteterne ude på pladserne. Det giver derfor ikke nogen mening, at det er de ansatte der sidder i bestyrelsen. For- og næstformænd skal selvfølgelig sidde der, men ikke særligt mange andre ansatte. De kan hentes ind når det er nødvendigt. Det kan godt være at dette forslag vil betyde at det ikke er de bedst egnede der kommer til at sidde i bestyrelsen, men til gengæld vil man måske blive tvunget til at gå mere ud i blandt medlemmerne og finde nye talenter til det faglige arbejde. På den måde vil den samlede mængde af dygtige folk i vores bevægelse vokse. Fagforeningens repræsentanter skal være fra arbejdspladserne! Repræsentanter fra denne fagforening, om det er til organer i forbund eller karteller (som f.eks. repræsentantskab og kongresdelegerede), skal være valgt således at ikke mere end 30% af de delegerede til hver instans er ansat i fagforeningen. Det vil gøre det attraktivt for et fagligt interesseret medlem at blive på arbejdspladsen, i stedet for at søge ind som ansat i fagforeningen for derved at få indflydelse og ansvar. Det vil således 15

16 stille arbejdspladserne stærkere overfor arbejdsgiverne, da der blandt kollegerne på pladserne vil være folk, der kender og forstår det faglige system godt. Det vil også give ansatte i forbund og kartel det privilegium at mødes med medlemmer fra arbejdspladserne fra tid til anden. Endelig er det en demokratisk katastrofe, at flertallet af delegerede til 3Fs kongresser er ansatte i fagbevægelsen og ikke medlemmer fra arbejdspladserne. Arbejdspladsernes udvalg! Alle møder i udvalg og bestyrelser der afholdes i denne fagforening og som ikke er heldagsmøder, skal afholdes uden for ordinær arbejdstid. Det vil give medlemmerne mulighed for at deltage. De fleste udvalg har selv fundet ud af at lægge deres møder uden for arbejdstiden, men f.eks. kommunikationsudvalgets møder ligger stadig således, at medlemmer fra arbejdspladserne skal kunne tage fri for at deltage. Det er vigtigt at medlemmer fra arbejdspladserne får mulighed for at påvirke det faglige og politiske liv i fagforeningen, men vi kan ikke bare tage fri fra arbejde når vi har lyst. Rotationsordning! Alle nyansættelser af faglige sekretærer i denne fagforening skal være tidsbegrænsede ansættelser. Fastsættelsen af længden af ansættelsen skal på den ene side tage hensyn til, at den ansatte skal have tid til at tilegne sig evnen at udføre arbejdet og give sine erfaringer videre, samt på den anden side tage hensyn til at den ansatte skal kunne komme tilbage til sit oprindelige fag, hvis det til den tid ønskes. Det vil sikre et flow i udskiftningen af de faglige sekretærer, der både giver nye inputs ude fra pladserne, samt giver pladserne en lind strøm af veluddannede fagligt aktive kolleger, der til enhver tid kan udfordre selv den bedst uddannede arbejdsgiver. Klubberne frem for alt! Arbejdsplads, firma og fagklubbers faglige arbejde skal understøttes økonomisk og politisk. Der skal tilfalde alle organiserede klubber i fagforeningen et tilskud, der svarer til antallet af medlemmer i klubben. Klubber skal også have foretræderet for bestyrelse og daglig ledelse. Det naturlige sted for medlemmerne på arbejdspladserne at organisere sig er i faglige klubber. Det er her de politiske og faglige diskussioner kan tages mellem generalforsamlingerne. Det menige medlem, der ikke sidder i bestyrelse eller i repræsentantskabet, står magtesløs over for sin fagforening, hvis medlemmet ikke har mulighed for at træde ind i en klub med andre menige medlemmer, for dér at organisere sig politisk og fagligt. Dette er kun nogle få forslag som kunne hjælpe med at give medlemmerne ude på pladserne mere indflydelse på fagforeningen. Jeg vil ikke nedskrive en recept på en utopisk fagforening. Det må vi sammen finde frem til. Det er heller ikke sikkert at medlemmerne kommer rendende bare fordi fagforeningen åbner døren. Der er brug for andet og mere end en ændret struktur i fagforeningerne, hvis vi skal lykkes med at ændre vores kollegers passivitet. Et væsentlig værktøj til det er klubarbejdet. 16

17 Faglige klubber - arbejdernes sidste organisationer. Faglige klubber på arbejdspladser, i firmaer eller i hele brancher er fagbevægelsens hjerteblod og det er, efter min mening, her de spændende ting sker. Alle medlemmerne i en fagforening kan af gode grunde ikke side i fagforeningens bestyrelse, så hvis vi skal have alle vores kollegaer igang med at deltage i faglig og politiske diskutioner er det i klubberne det skal forgå. Der foregår i hele fagbevægelsen en konstant magtkamp mellem klubberne og de ansatte. På landsplan foregår kampen mellem de forskellige forbundsinstitutioner mod landsklubberne. I 3F er der endda to adskilte strukturer, der arbejder inde for det samme felt, men som ofte er i åben strid. På den ene side de forbundskontrollerede branchegrupper og på den anden de mere medlemsstyrede landsklubber. På det lokale plan er det ofte i konflikten mellem klubberne og den ansatte ledelse i fagforeningen at magtkampen finder sted. Men det betyder ikke at klubberne altid er i de menige medlemmers kontrol, for de ansatte i fagforeningerne har det med at sætte sig tungt i ledelsen af klubberne. Når først de ansatte har besat ledelsen i klubben, bliver mødeaktiviteten typisk skruet ned til et punkt, hvor klubben kun bliver brugt til at arrangere kurser og at samle støtte op til det årlige slag på generalforsamlingen. Det er meget få lokale klubber der bliver brugt til jævnligt at samle medlemmerne og spørge dem, hvad de mener der bør gøres. Det behøver ikke nødvendigvis være ond mening fra de ansatte, der driver denne udvikling, det kan også være medlemmerne, der læner sig tilbage og giver de ansatte hele ansvaret. Jeg har engang oplevet at en sjakbajs i et sjak hvor jeg arbejdede, var modstander af at vi i sjakket tog til en faglig blokade, fordi han mente at det måtte være de ansattes ansvar at tage sig af de ting. I tømrernes fagforening i København har de ansat en faglig sekretær til at støtte op om ungdomsklubben i fagforeningen. Det er jo med et godt hjerte, men jeg har igen og igen set hvordan den unge aktivist som fagforeningen ansætter, drukner i opgaver og ansvar. Det er simpelthen alt, alt for nemt hele tiden at give den ansatte aben, alt fra brygningen af kaffe til organiseringen af store kampagner. Vi er jo, når alt kommer til alt, arbejdere. En af vores mest skattede egenskaber som lønarbejder er ansvarsforflygtigelse. Kun hvis den ansatte satte sig uden for den almindelige kammeratskab og nægtede 17

18 at lave noget ud over almindelig arbejdstid, overlevede han i længden. Der er dog også ansatte, der modarbejder medlemsindflydelse, hvis ikke af ond mening, så ud fra en ide om at de er uundværlige. Som oftest er de ansatte gode til at sætte sig selv i centrum og bruge de 8 timer hvor de er på arbejde i fagforeningen, til at cementere deres indflydelse. For ikke så længe siden hørte jeg et referat fra et klubmedlemsmøde, hvor medlemmer forsøgte at få klubben til at indstille medlemmer til bestyrelsen frem for ansatte. Det viste sig svært at få igennem, for de ansatte ville ikke slippe deres greb om bestyrelsen. Argumenterne de brugte gik på at de jo alle havde vigtige poster i fagforeningen. Det, at de jo fik løn for at påtage sig disse poster, hvorimod alle de menige medlemmer må tage deres poster med hjem og kæmpe med dem efter arbejde, tog de ansatte sig ikke synderligt af. Kampen er fra start af ulige, og hvis ikke enten medlemmerne eller de ansatte 18»Kampen er fra start af ulige, og hvis ikke enten medlemmerne eller de ansatte selv stopper det, så overtager de ansatte «selv stopper det, så overtager de ansatte stille og roligt hele butikken. En klub der med held har forsøgt sig med et udvidet medlemsdemokrati er stilladsklubben i København. De arrangerer medlemsmøder hver anden måned og tillidsmandsmøde i de mellemliggende måneder. De har endda åbne bestyrelsesmøder i klubben. Men så har stilladsarbejderklubben i København også en formand der går og sætter stilladser op til dagligt. Så vidt jeg ved har stilladsklubben et fremmøde til deres m e d l e m s m ø d e r på ca. 20% af hele medlemsgruppen. Så gode resultater har jeg aldrig været med til i mit klubarbejde, men nogle erfaringer har jeg dog fra ungdoms- og lærlingeklubben i min fagforening. Jeg vil her videregive de nyeste af vores vedtægter for klubbens arbejde. Vi har aldrig brugt dem ordret, men det giver et billede af hvad, vi har stræbt efter

19 Vedtægter for 3 kroner ung Generalforsamling en gang om året. Her samler vi op på året og tager de store diskussioner. Derfor laver vi det en lørdag, så vi har hele dagen. Det er her den grundlæggende struktur kan ændres. Medlemsmøde for alle unge under 30 i 3kroner. Sidste tirsdag i måneden. Indkaldes via sms og medlemsbladet. Vi diskuterer alle mulige emner sammen men kan gå ud i fag & arbejdsgrupper efter behov. Konsensus efterstræbes. Afstemninger er tabu. Alle medlemmer i 3kroner fagforening under 30 år er automatisk medlemmer i klubben, men kun lærlinge og unge der har vist særlig interesse kontaktes jævnligt. Hvis man melder sig ind i klubben, og betaler 10 kr. pr måned, får man dagsorden og referat tilsendt før hver møde. Faggrupper. F.eks. murerlærlingene alene. Nedsætter sig selv og aftaler selv hvordan de vil arbejde. Faggrupperne står for rekrutteringen af lærlinge inden for deres eget fag, så vidt de kan magte det; ellers må hele klubben hjælpe. Arbejdsgrupper. F.eks. en gruppe, der står for en fest. Nedsættes på medlemsmødet eller af kontaktudvalget og er selvstyrende lige indtil næste medlemsmøde. Kontaktudvalg Vælges på medlemsmødet, igen helst i konsensus. Det tilstræbes at alle fag er repræsenteret. Kontaktudvalget kan tage beslutninger på vegne af klubben mellem møderne når der ikke er tid til andet. Alle beslutninger kan kaldes tilbage på medlemsmødet. Bestyrelsesrepræsentant for klubben. Er en fast del af kontaktudvalget. Fremlægger klubbens holdning til bestyrelsen. Skal fremlægge på medlemsmøderne og vælges på medlemsmødet. Posten går så vidt muligt på omgang. Alle skal have en mulighed for at se toppen af poppen i øjenhøjde. Vedtaget den 28/ Af 3 murerlærlinge, 1 gatnerlærling, 2 struktørlærlinge, 4 fire struktører og 2 betonarbejdere. 19

20 Jeg vil ikke sige at disse vedtægter er de bedste klubvedtægter jeg kan finde på. Der er mange mangler og problemer med denne måde at køre tingene på. En vigtig lektie jeg har fået, blandt andet fra fagligtaktive kolleger på en brødfabrik i Sverige, er ikke at være bange for afstemninger. De kan være meget nyttige, hvis man bruger dem rigtigt.»skyndte sig at kræve afstemning for at få dødningehovedideen smidt på historiens losseplads«den forkerte måde er der, hvor man bruger dem til at lukke munden på et mindretal. Jeg var engang kommet til et medlemsmøde i lærlingeog ungdomsklubben med et forslag til et logo for klubben. Der var generel god stemning om logoet, men der var en ung murerlærling der gerne ville have noget mere gnist i logoet. Han foreslog derfor at vi i stedet for det værktøj jeg havde tegnet, skulle bruge et dødningehoved. Det var der til gengæld mange der ikke var særligt enige i. En ung skovarbejderlærling, der havde erfaringer fra enhedslisten og deres måde at arbejde på, 20 skyndte sig at kræve afstemning for at få dødningehoved ideen smidt på historiens losseplads så hurtigt som muligt. Det var nok rigtigt set at dødningehoveder ikke lige var det vi havde brug for, men til gengæld havde vi brug for at give den unge murerlærling en oplevelse af at hans ideer var noget værd, at han var noget værd, og det får man ikke ved at kaste hans ideer ud i en indlysende nederlagsafstemning. I stedet kunne en grundig diskussion af formålet med logoet og baggrunden for hans ide, have givet gode resultater og måske endt med en konsensus, der havde stillet os samlet bag et logo. Modsat har jeg til tider oplevet at nogle lærlinge kan føle sig tromlet af mere højtråbende og bedre formulerede kolleger (mig), og at de helt opgiver at udtrykke deres modstand mod et forslag og resignerer ved at side tavse. Denne tavse modstand kan i et konsensusde-

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011

Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter Vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret på partiets 3. kongres, november 2011 Vedtægter vedtaget på Kommunistisk Partis stiftende kongres november 2006. Ændret

Læs mere

det er dit valg, men det handler om at ha det godt

det er dit valg, men det handler om at ha det godt MEDLEM AF HK-UNGDOM? det er dit valg, men det handler om at ha det godt Varenr.: 447526 15.11.24 specialproduction.dk Weidekampsgade 8 9 København C Tlf.: 33 3 46 36 Fax: 33 3 46 99 E-mail: hk.ungdom@hk.dk

Læs mere

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen

side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen StilladsInformation nr. 77- november 2005 side 9 manden Portræt af en gammel kæmpe, Jan Skytte fra Århus,som desværre har måttet stoppe i branchen For første gang i StilladsInformations historie har vi

Læs mere

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves.

Det kan være meget op ad bakke at få noget ændret. Mod inkompetente mellemledere kæmper selv AMR forgæves. HH, 15. maj 2013 1582 arbejdsmiljørepræsentanter om hvervet som 3F AMR Hvordan er det at være arbejdsmiljørepræsentant på de mange forskellige virksomheder, hvad har AMR erne brug for og hvordan ser de

Læs mere

Beretning. Regnskab. Formandens beretning afholdes mundtligt og udleveres på skrift efter ønske. Beretning fra faglig afdeling.

Beretning. Regnskab. Formandens beretning afholdes mundtligt og udleveres på skrift efter ønske. Beretning fra faglig afdeling. Beretning Formandens beretning afholdes mundtligt og udleveres på skrift efter ønske. Beretning fra faglig afdeling. Regnskab Faktiske udgifter for 2013 Arbejdsplan 2014 for Snedker- Tømrernes Brancheklub

Læs mere

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge

Den gode læreplads. Gode råd fra unge lærlinge Den gode læreplads Gode råd fra unge lærlinge Pjecen er produceret med udgangspunkt i et fokusgruppeinterview, hvor analysefirmaet NewInsigt har talt 7 lærlinge, som enten lige er udlært eller midt i deres

Læs mere

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009.

Men vi er her først og fremmest for at fortsætte ad den vej, som kongressen udstak i 2009. 1 Formand Bente Sorgenfreys mundtlige beretning: Vi tjener kassen - statskassen. Vi er samlet for at gøre en forskel. FTF s repræsentantskabsmøde 11. maj 2011 OBS: Det talte ord gælder. Naturligvis skal

Læs mere

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand

ved Skanderborg Stilladsudd.: 2-årig (færdig i 1998) landsklubformand SIDE 9 MANDEN Navn: Bopæl: Voerladegård, ved Skanderborg Thorkil Jansen Alder: 39 Lokalklub: Start i branchen: Nuværende firma: Århus Februar 1996 i Mars Stilladser i Århus Mars Stilladser Stilladsudd.:

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle?

Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave. 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? Brokke, sladder, mobbe politik I Præstbro Børnehave 1.Indhold 2. Hensigtserklæring 3. Definition på hvad er - brok - sladder - mobning 4. Hvordan skal vi handle? (egne eksempler) 5. 10 gode råd til kollegerne

Læs mere

[Det talte ord gælder]

[Det talte ord gælder] Socialudvalget 2011-12 SOU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 439 Offentligt Tale til samråd Spørgsmål O-S (sammenfatning): På baggrund af BPA-evalueringen bedes oplyst, hvilke ændringer regeringen overvejer

Læs mere

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen.

gang om måneden ca. og indberetter til Told og Skat og sender noget til revisoren, når det er tid til det og sådan noget. Det er sådan set dagen. Bilag E - Lisbeth 0000 Benjamin: Yes, men det første jeg godt kunne tænke mig at høre dig fortælle mig lidt om, det er en almindelig hverdag hvor arbejde indgår. Så hvad laver du i løbet af en almindelig

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015

Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 Statsminister Helle Thorning-Schmidts grundlovstale 5. juni 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen. I Danmark står vi last og brast om demokratiets kerneværdier. Vi siger klart og tydeligt nej til

Læs mere

Din personlighedsprofil som iværksætter

Din personlighedsprofil som iværksætter Din personlighedsprofil som iværksætter Stærke personlighedstræk: 6-9 krydser Medium stærkt personlighedstræk: 4-5 krydser Svage personlighedstræk: 1-3 krydser 9 Resultater 8 7 6 5 4 3 Producenten Administratoren

Læs mere

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015

GRØNDALSVÆNGE NYT. Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 GRØNDALSVÆNGE NYT Andelsboligforeningen Grøndalsvænge Vindruevej 2 A 2400 København NV Uge 5/2015 Ekstraordinær generalforsamling onsdag den 4. februar 2015 Sammen med dette Grøndalsvænge nyt modtager

Læs mere

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub

Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub StilladsInformation nr. 75 - maj 2005 Side 9 manden Portræt af formanden for Vestsjællands Stilladsklub Navn: Jesper Christiansen Bopæl: Svebølle Alder: 32 Start i branchen: 1993/1994 Nuværende firma:

Læs mere

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen.

S: Mest for min egen. Jeg går i hvert fald i skole for min egen. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 Notater fra pilotinterview med Sofus 8. Klasse Introduktion af Eva.

Læs mere

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med.

Kære alle sammen. Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat i disse dage. Og det siger jeg med et stille håb om, at ingen af jer har fløjter med. Overborgmesteren TALE Tale til Overborgmesteren Anledning 1. maj 2014 Sted - Dato 1. maj 2014 Taletid Bemærkninger til arrangementet Ca. 10 min Kære alle sammen Det er jo ikke helt let at være Socialdemokrat

Læs mere

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden!

Kære kompagnon. Tænk det allerede er 10 år siden! Kære kompagnon Jeg kan godt sige dig, at denne tale har jeg glædet mig til i lang tid - for det er jo hele 10 år siden jeg sidst havde en festlig mulighed for at holde tale for dig - nemlig da du blev

Læs mere

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden

Tryghed. Rettigheder. Ung på jobbet. Fællesskab. Udvikling. Respekt. meld dig ind nu...vi behøver hinanden Tryghed Ung på jobbet Udvikling Rettigheder Fællesskab Respekt meld dig ind nu......vi behøver hinanden Hey...kom og vær med Jeg synes, det er rigtig sjovt at være med i ungdoms - arbejdet i min afdeling.

Læs mere

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011

BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 BILAG 4. Interview med faglærer ved Glostrup tekniske skole Bjerring Nylandsted Andersen (inf) April 2011 Tilstede: Faglærer og Kristine Lodberg Madsen Kristine: Hvad er din baggrund, uddannelse og hvad

Læs mere

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Forslag til rosende/anerkendende sætninger 1. Jeg elsker dig for den, du er, ikke kun for det, du gør 2. Jeg elsker din form for humor, ingen får mig til at grine som dig 3. Du har sådan et godt hjerte 4. Jeg elsker at være sammen med dig! 5. Du

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

*************************************************************

************************************************************* Sagsnr. Ref. Den 23. oktober 2003 +DQV-HQVHQVnEQLQJVWDOH YHG /2 VRUGLQ UHNRQJHVGHQRNWREHU ************************************************************* 'HWWDOWHRUGJ OGHU Velkommen til LO s kongres. Velkommen

Læs mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere

- Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere - Livet er stadig for godt til at sige, at jeg ikke vil mere Michael Svendsen har besluttet sig for at sige ja til respirator. Men den dag han ikke længere kan tale eller skrive, vil han have den slukket

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Bilag 4 Transskription af interview med Anna

Bilag 4 Transskription af interview med Anna Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er

Læs mere

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder

BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder BILAG 10: Citater fra interview med virksomheder I det følgende bringes citater fra virksomheder fra Havredal gl. Skoles virksomhedsnetværk, der har haft unge med særlige behov ansat i op til 6 år, og

Læs mere

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år.

Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tror, at efter- og videreuddannelse kommer til at spille en central rolle i moderne fagforeninger i de kommende år. Jeg tør påstå, at medlemmernes udvikling i endnu højere grad end nu vil være omdrejningspunkt

Læs mere

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde

Fremtidsseminar 2013. Andelen af folk der laver frivillig arbejde fordelt på alder. Definition af frivilligt arbejde Fremtidsseminar 2013 Definition af frivilligt arbejde Et stykke arbejde, der er kendetegnet ved: - Ikke lønnet, dog med mulighed for kompensation - Er frivilligt, dvs. at det udføres uden fysisk, retsligt

Læs mere

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014

Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Referat fra bestyrelsesmøde den 27. april 2014 Punkt 1: Godkendelse af sidste referat - Ingen indvendinger Punkt 2: Nyt fra de forskellige udvalg Politisk udvalg ved Merete: - Opdatering på overenskomstforhandlinger

Læs mere

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet:

Spilleregler: Find vej til bedre trivsel. Introduktion til redskabet: Introduktion til redskabet: er et redskab til at undersøge trivslen i en virksomhed. Det kan bruges i mindre virksomheder med under 20 ansatte og man behøver ikke hjælp udefra. Det kræver dog, en mødeleder

Læs mere

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH)

Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) 1 Interview med Maja 2011 Interviewet foregår i Familiehuset (FH) Hej Maja velkommen her til FH. Jeg vil gerne interviewe dig om dine egne oplevelser, det kan være du vil fortælle mig lidt om hvordan du

Læs mere

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder

Rollespil Projektsamarbejde Instruktioner til mødeleder Instruktioner til mødeleder Introduktion Med dette rollespil træner I det lærte i lektionen Hjælp en kollega i konflikt. Der skal medvirke to personer, der skal spille henholdsvis Christian og Bente, hvor

Læs mere

Baggrunds materiale omkring:

Baggrunds materiale omkring: Baggrunds materiale omkring: Bagrund Rev A Side 1 Hockey og godt miljø er en del af i OIK Vi ønsker at OIK skal være et rart sted at komme, med en ordentlig omgangstone både spillerne imellem, men i høj

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER

KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL DET TALTE ORD GÆLDER LO-sekretær Marie Louise Knuppert 1. maj 2013, Odense kl. 15.30 KLAUSULERET TIL 1. MAJ KL. 15.30 DET TALTE ORD GÆLDER God morgen. Det er godt at se jer sådan en forårsdag - her i Odense! Jeg skal hilse

Læs mere

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre?

Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 5 Hvordan kommer du videre? 101 5 Hvordan kommer du videre? Nogle gange må man konfrontere det, man ikke ønsker at høre. Det er nødvendigt, hvis udfaldet skal blive anderledes næste gang, udtaler Rasmus

Læs mere

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger

7. Håndtering af flerkulturelle besætninger 7. Håndtering af flerkulturelle besætninger Mange nationaliteter om bord er blevet almindeligt i mange skibe. Det stiller ekstra krav til kommunikation og forståelse af forskelligheder. 51 "Lade som om"

Læs mere

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer

Forandringsprocesser i demokratiske organisationer Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet

Læs mere

Handlekraft og sammenhold

Handlekraft og sammenhold Handlekraft og sammenhold en håndbog om klubarbejde Fællesskabet giver styrke En faglig klub giver dig og dine kolleger handlekraft. Slår I jer sammen i en klub, får I større gennemslagskraft og styrke,

Læs mere

TILLIDS- REPRÆSENTANT

TILLIDS- REPRÆSENTANT TILLIDS- REPRÆSENTANT GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din arbejdsplads er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en

Læs mere

Hvem bestemmer hvad i DUAB?

Hvem bestemmer hvad i DUAB? Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 7 til afdelingsbestyrelserne: Hvem bestemmer hvad i DUAB? Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse retningslinier, som har

Læs mere

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening

Velkommen til. Danmarks stærkeste fagforening 3F 1 Velkommen til Danmarks stærkeste fagforening 2 Din fagforening Danmarks stærkeste Det danske arbejdsmarked er reguleret af aftaler kaldet overenskomster mellem arbejdsmarkedets parter suppleret med

Læs mere

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014

Oplæg ved medlemsmøde 30/ om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 Oplæg ved medlemsmøde 30/9 2014 om ENHEDSLISTENS PROGRAM vedtaget på årsmødet 2014 I det tidligere - og ret lange program - blev ordet revolution nævnt 29 gange! I denne nye version kun 2 gange! Jeg vil

Læs mere

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014

Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Marie-Louise Knuppert 1. maj 2014 Kære venner. Vi har haft økonomisk krise længe. Nu er der lys forude. Så det er nu, vi igen skal minde hinanden om, at Danmarks vej videre handler om fællesskab. Vi kommer

Læs mere

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen

Byrådsmøde 21. januar 2015. Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Sag 1 Ændring i Feriekalenderen Så går vi tilbage til sag 1 på dagsordenen, som er et forslag fra Liberal Alliance: Ændring i Feriekalenderen. Og der skal jeg bede om indtegnet under Lotte Cederskjold,

Læs mere

Al-Anon-vejledninger

Al-Anon-vejledninger At foretage en gruppeselvransagelse (G-8a) Al-Anon-vejledninger En gruppeselvransagelse fra tid til anden styrker gruppen og medvirker til at holde den sund. Medlemmer kan bruge selvransagelsen som et

Læs mere

Transskription af interview Jette

Transskription af interview Jette 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 Transskription af interview Jette I= interviewer I2= anden interviewer P= pædagog Jette I: Vi vil egentlig gerne starte

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Knokl hårdt og bliv fyret

Knokl hårdt og bliv fyret Knokl hårdt og bliv fyret Onsdag den 14. maj 2008, 0:01 Hårdt arbejde giver ikke automatisk succes. Læs om de fem områder, hvor du måske gør en kæmpe arbejdsindsats - uden reelt at blive belønnet for det.

Læs mere

Bliv afhængig af kritik

Bliv afhængig af kritik Bliv afhængig af kritik - feedback er et forslag og ikke sandheden Kritik er for mange negativt ladet, og vi gør gerne rigtig meget for at undgå at være modtager af den. Måske handler det mere om den betydning,

Læs mere

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet.

Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. Arbejdstidsspillet Din arbejdsplads er ofte ramt af fravær, og din leder ringer derfor ret ofte til dig på dine fridage. Du kan mærke, det tærer på familielivet. 1) Taler med din leder og beder om at få

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget

Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Analyse af boligjobordningens effekter på aktivitet, beskæftigelse og sort arbejde i malerfaget Danske Malermestre har i perioden 24.-26. oktober 2012 gennemført en analyse blandt medlemmerne vedrørende

Læs mere

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase.

Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Overgang fra mellemtrin til ældste trin samtale med 6. kl. Det er svært at komme på ældste trin. Der er mange helt nye ord, fx provokation og oplevelsesfase. Det er en meget anderledes arbejdsform, men

Læs mere

Forbundsformand Claus Jensen Metalskolen, Jørlund 1. maj-tale 2015

Forbundsformand Claus Jensen Metalskolen, Jørlund 1. maj-tale 2015 Forbundsformand Claus Jensen Metalskolen, Jørlund 1. maj-tale 2015 I år er et ekstra godt år at holde 1. maj. I år har vi nemlig virkelig noget at fejre. Vi kan fejre, at det går bedre i Danmark. Vi kan

Læs mere

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti

De rigeste har sikret at landet er verdens 3. Mest ulige land kun overgået af Angola og Haiti 1 Cristian Juhl, Enhedslisten 1. maj 2012 Første maj er arbejdernes INTERNATIONALE dag Den nyliberale bølge, der hærger verden, betyder: At færre står i fagforening At der bliver større forskel på rig

Læs mere

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og

Forestil dig, at du kommer hjem fra en lang weekend i byen i ubeskriveligt dårligt humør. Din krop er i oprør efter to dage på ecstasy, kokain og Plads til Rosa Slåskampe, raserianfald og dårlig samvittighed. Luften var tung mellem Rosa og hendes mor, indtil Rosa fortalte, at hun tog hårde stoffer. Nu har både mor og datter fået hjælp og tung luft

Læs mere

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19

SenesteNyt SLAGELSE LÆRERKREDS. Indhold: 2. maj 2013. nr. 19 SLAGELSE LÆRERKREDS 2. maj 2013 SenesteNyt nr. 19 Indhold: 1. skoledag efter lockouten Hvæserbrev Byrådsmøde 1. maj Bilag: Brev til statsministeren fra Mille, 11 år Flakkebjerg skole Boeslunde skole: Skolebestyrelsen

Læs mere

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år.

Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. 1. maj tale 2015 (Det talte ord gælder) Kære alle sammen Jeg har glædet mig til i dag til kampdagen sammen med jer. Og der er meget på spil i år. Men jeg vil gerne starte med at fortælle om mit besøg hos

Læs mere

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT

TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT TOVHOLDER GUIDE BEDRE TIL ORD, TAL OG IT INTRODUKTION TIL GUIDEN Din kommune er blevet udvalgt til at være med i projektet Bedre til ord, tal og IT. Du får denne guide, fordi du har en bærende rolle i

Læs mere

Selvevaluering 2009 10

Selvevaluering 2009 10 Selvevaluering 2009 10 Selvevalueringen er foretaget i 2 klasser i foråret 2010. Lever skolen generelt op til værdigrundlaget? I høj grad 52.6% I nogen grad 47.4% I ringe grad 0% Bliver du under dit ophold

Læs mere

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse

Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Min arbejdsplads hvordan er den? resultat af undersøgelse Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har i samarbejde med jobportalen StepStone A/S taget temperaturen på vores arbejdspladser.

Læs mere

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold

Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Sådan bevarer du kraften i dit parforhold Hvad enten du er eller har været i parforhold i kortere eller længere tid, kan du her søge gode råd om, hvordan du får et bedre eller bevarer dit parforhold. Vores

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen

NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER. Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen NYE KOLLEGER ER GODE KOLLEGER Gode argumenter for integration af etniske minoriteter via arbejdspladsen Nye kolleger er gode kolleger Gode argumenter for integration Etniske minoriteter er en del af det

Læs mere

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ********************************

Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** Sagsnr. 07-01-00-173 Ref. RNØ/jtj Den 10. januar 2001 Indlæg ved Tine A. Brøndum, næstformand LO, ved SAMAKs årsmøde den 12. januar 2001 Velfærdssamfundet i fremtiden ******************************** I

Læs mere

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007

kom og giv din mening til kende www.lo.dk www.ftf.dk se og læs nærmere på LO-varenr.:3000 maj 2007 LO-varenr.:3000 maj 2007 kom og giv din mening til kende se og læs nærmere på www.lo.dk www.ftf.dk Opsamling på 4 stormøder 2007 om kvalitet i den offentlige sektor Er udgivet af LO og FTF på baggrund

Læs mere

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00

GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 GLIDENDE OVERGANG Deltidsjob kan få seniorer til at udskyde pensionen Af Cecilie Agertoft Mathias Svane Kraft Mandag den 7. december 2015, 05:00 Del: Et flertal af danskere mellem 55 og 62 år er klar til

Læs mere

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned.

Konflikttrappen. 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Konflikttrappen 'Konflikttrappen' er en bredt anerkendt model til forståelse af hvordan konflikter trappes op og ned. Beskrivelsen her er fra arbejdsmiljøweb.dk, en fællesinformation fra arbejdsgivere

Læs mere

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser

TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser TO DANSKE MODELLER Fagforening, overenskomst og tillidsfolk på offentlige og private arbejdspladser 1. Indledning ASE har i februar 2013 gennemført en undersøgelse i samarbejde med Analyse Danmark omkring

Læs mere

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen

side 9 manden Navn: Jacob Jespersen StilladsInformation nr. 104-september 2012 side 9 manden Navn: Jacob Jespersen Bopæl: Alder: Malling ved Aarhus 36 år Lokalklub: Aarhus Firma: Mars A/S, Aarhus Start i branchen: Sommeren 2005 Stilladsuddannelse:

Læs mere

Vores ideologiske rod

Vores ideologiske rod FOLKESOCIALISME Hvad er jeres bud? Historisk rids! Midten af 1800-tallet: Industrialisering! Ekstrem ulighed i samfundet! 1871: Socialdemokratiet udspringer af datidens LO! 1920: DKP stiftes! De to slås

Læs mere

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth

Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth Bilag 3 Transskription af interview med Kenneth M: Vi skriver om børnecheckens betydning for børnefamilier, og hvordan det vil påvirke de almindelige børnefamilier, hvis man indtægtsgraduerer den her børnecheck.

Læs mere

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne

Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne Det siger FOA-medlemmer om sociale aktiviteter med kollegerne FOA Kampagne og Analyse Juni 2012 FOA har i perioden fra 1.-12. juni 2012 gennemført en undersøgelse via forbundets elektroniske medlemspanel

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Hvis man ikke plejer at høre oplæg eller lave andre skolende mødeaktiviteter, er her tre gode grunde til at begynde på det:

Hvis man ikke plejer at høre oplæg eller lave andre skolende mødeaktiviteter, er her tre gode grunde til at begynde på det: SFU 2013-14 0 INDHOLD: 1. Hvorfor dette hæfte 2. Basisoplæg ideologi, politik og redskaber 3. Praktiske mødeaktiviteter I selv kan stå for 4. Sjove eftermøde-aktiviteter 1. HVORFOR DETTE HÆFTE? I dette

Læs mere

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede): Uddannelse til fredskultur Første eksempel Anna på 5 år kommer stormende ind til

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Rapport fra udvekslingsophold

Rapport fra udvekslingsophold Udveksling til (land): Australien Navn: Marlene S Lomholt Poulsen Email: 140696@viauc.dk Evt. rejsekammerat: Rapport fra udvekslingsophold Hjem-institution: Via University College Horsens Holdnummer: SIHS12-V-1

Læs mere

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken

Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Stresshåndteringsværktøjer fokus på psyken Krop og psyke hænger sammen, så du kan ikke lære at leve uden stress uden at fokusere og ændre på både det fysiske og psykiske element. I dette afsnit sætter

Læs mere

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE

PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PERSONALEPOLITIK I HVIDOVRE KOMMUNE PRØ RØVEFO VEFOTO Indhold Dialog, åbenhed og engagement 3 Hvorfor værdier? 4 Fundament for pseronalepolitikken 6 Ledestjerner 8 Kommunalbestyrelsen godkendte personalepolitikken

Læs mere

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde

Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Gør den svære samtale til et frugtbart samarbejde Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Den svære samtale er et begreb, der bliver brugt meget i institutioner

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob

Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Referat af Metroklubmøde d.11/10 I BJMF Mølle Alle 26 Referart af Jakob Dagsorden: 1) Ferie penge. 2) Jul. 3) Løn aftale. 4) Arbejdstid aftale. 5) Jan. 6) EVT. 1) Ferie Penge Noget tyder på at det er et

Læs mere

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt

Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Bilag 3 Telefoninterview med Jakob Sloma Damsholt Forud for nedenstående interview, fremsendte vi følgende spørgsmål til Jakob Damsholt i en e-mail: 1. Hvordan forholder redaktionen på Debatten sig til

Læs mere

Forældremateriale omkring:

Forældremateriale omkring: Forældremateriale omkring: Forældre Version Rev A Side 1 Hockey og godt miljø er en del af i OIK Vi ønsker at OIK skal være et rart sted at komme, med en ordentlig omgangstone både spillerne imellem, men

Læs mere

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45

Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne - UgebrevetA4.dk 03-05-2016 22:00:45 PRESTIGE Rangliste: Varme hænder har fået højere prestige blandt danskerne Af Mathias Svane Kraft

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn.

Alterne.dk - dit naturlige liv. Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Kira Eggers Tilføjet af Charlotte Rachlin søndag 25. maj 2008 Sidst opdateret tirsdag 01. juli 2008 Den smukke og meget charmerende Kira Eggers er kendt for at være noget af et naturbarn. Det er almindelig

Læs mere

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland

side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland StilladsInformation nr. 74 - februar 2005 side 9 manden Portræt af formanden for Stilladsarbejdernes Brancheklub i Nordjylland Navn: Jan Hugreffe Strand Bopæl: Aalborg Alder: 36 Start i branchen: 1994

Læs mere

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris:

Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Chris: Interviewer1: Kan du fortælle lidt om dig selv og din baggrund? Chris: Jeg kan prøve. Kom på et sidespor med stofmisbrug og gik de forkerte veje og mødte nogle forkerte mennesker. Så røg jeg hurtigt med

Læs mere

Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002

Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002 Stiftende generalforsamling Søndag 3. november 2002 Mødedeltagere Repræsentanter fra følgende adresser: Almindingen 4, 5, 7, 8, 9, 10, 11, 12, 13, 15, 16, 19, 26, 30 Ikke fremmødt eller afbud: Almindingen

Læs mere

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold

Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Guide: Undgå ensomhed i dit parforhold Selvom du lever i et fast forhold kan ensomhed være en fast del af dit liv. I denne guide får du redskaber til at ændre ensomhed til samhørighed og få et bedre forhold

Læs mere

Én for alle, alle for én

Én for alle, alle for én Én for alle, alle for én - oplæg om fremtidens økonomi og struktur i KBHff Baggrund På generalforsamlingen i oktober 2010 var der en række forslag, som handlede om foreningens struktur. De nuværende vedtægter

Læs mere

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om.

Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Historien om Anita og Ruth Anita og Ruth var venner jeg siger var, fordi der skete så meget i deres forhold siden hen, så. Og det er bl.a. noget af det, som det her handler om. Anita og Ruth. Da de var

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

når alting bliver til sex på arbejdspladsen

når alting bliver til sex på arbejdspladsen når alting bliver til sex på arbejdspladsen Fagligt Fælles Forbund Udgivet af 3F Kampmannsgade 4 DK, 1790 København V Februar 2015 Ligestilling og Mangfoldighed Tegninger: Mette Ehlers Layout: zentens

Læs mere

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M

Sta Stem! ga! - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? O M o Sta Stem! ga! o - hvordan far vi et bedre la eringmiljo? / o T D A O M K E R I Indhold En bevægelsesøvelse hvor eleverne får mulighed for aktivt og på gulvet at udtrykke holdninger, fremsætte forslag

Læs mere