De nye ledelses- og organisationsformer

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "De nye ledelses- og organisationsformer"

Transkript

1 Selvteknologier magt og styring i det ny arbejde En indledning De nye ledelses- og organisationsformer sætter mennesket eller rettere de menneskelige ressourcer i centrum. Den moderne medarbejder er ansvarlig, innovativ og kreativ. Hun er selv i stand til at oversætte stadigt skiftende krav fra omgivelserne til håndterbare krav i eget arbejde. Og hun er forandringsparat og interesseret i stadig at udvikle sig. Virksomheden ønsker sig hele og autonome mennesker, som anvender og udvikler deres ressourcer med henblik på at gavne virksomhedens overordnede mål. Samtidig afblæses interessekonflikten mellem arbejdsgivere og medarbejdere; medarbejdernes tilbydes autonomi og selvrealisering, og virksomheden udvikler sig og profiterer af den menneskelige kreativitet. Dette er jo mildest talt en revolution set i forhold til det industrielle arbejdes fokus på kontrol og konflikt. Her udøvedes kontrol enten via direkte overvågning i Fayols billede, indbygget i produktionsteknologien som Braverman påpegede det, eller via forskellige former for måleteknologi. Det ny scenario er et regime, hvor tillid frem for mistillid er herskende, og hvor tidligere tiders forarmelse af arbejdet er afløst af et udviklende arbejde. Denne meget positive vignet har været om drejningspunkt for diskussionen om det moderne arbejdsliv i de seneste år. Spørgsmålet er, om der reelt er tale om autonomi og myndiggørelse, eller der er en langt mere avanceret form for styring af individerne på spil? Og giver det overhovedet mening at stille et sådant spørgsmål? At der ikke er tale om et entydigt rosenrødt billede er med den nærmest epidemiske udbredelse af stress i arbejdslivet uden for diskussion. Kritiske røster har peget på, hvordan selvrealisering snarere bliver en tvang end et tilbud, og hvordan den øgede individualisering også betyder, at individet i stigende gøres ansvarligt for både sin egen og virksomhedens succes. Det er blevet en pligt at realisere sit eget potentiale. En af tidsskriftets mest læste og refererede artikler er således Jesper Tynells: Det er din egen skyld (Tynell 2002), en artikel der stiller skarpt på den selvdisciplinering og den selvforståelse, som nye diskurser om medarbejderen er med til at skabe. Andre peger på, at det store fokus på udvikling af egne potentialer, og den bestan dige søgen i sig selv, udøver et pres på in di videt. De peger på, at der etableres et men neskesyn, som bygger på en fusion af ny religiøse og manage mentorienterede for ståelser. Karen Lisa Salamon taler om Mar keds gørelse af kultur og kosmologi (Salamon 2002). Og Kir sten Marie Bovbjerg påpeger, hvordan NLP (Neuro Linguistisk Programmering) tek nikker anvendes i personlige udviklingskur ser for alt fra rengøringsmedarbejdere og tillidsmænd til topledere (Bovbjerg 2003). Samtidig har der hele tiden været konservative røster til at minde os om, at denne trend kun gælder små dele af arbejdsmar- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 10 årg. nr

2 kedet. Her kan for eksempel peges på Agi Csonkas studie af udbredelsen af det fleksible arbejde (Csonka 2000). Udviklingen er meget mere modsætningsfuld, og der peges på, at nogle af de problemer, vi ser, i realiteten skyldes disse modsætninger som når for eksempel nytayloristiske organisationsog ledelsesprincipper og udviklingsorienteret HRM praktiseres samtidig, sådan som det er tilfældet i dele af den offentlige sektor, der er underkastet New Public Mana gement. Dette temanummer er tænkt som et bidrag til denne diskussion. Vi ser her kritisk på de teknikker, der er med til at skabe den moderne medarbejder, og spørger hvilke kon sekvenser de har for arbejdslivet. Hovedoverskriften er selvteknologier. Udtrykket er Foucaults, og i hans optik handler selvteknologier om at styre mennesker, så de kan styre sig selv. Eller sagt på en anden måde, at gøre ydre kontrol til indre kontrol. Pointen med selvteknologier er, at det er en måde at arbejde med sig selv på, som i høj grad afspejler de forventninger, der er fra samfundets side. Som Mitchell Dean (2006) imidlertid gør opmærksom, kan teknologier ikke blot reduceres til redskaber for de samfundsmæssige logikker. Teknologierne har deres egen logik og deres egne begrænsninger, og derfor må de underkastes en selvstændig analyse. Trods overskriften trækker bidragene langt fra alle på en Foucauldiansk forståelse af selvteknologier. Vi har ved sammensætningen af temanummeret tilstræbt at få flere forskellige tilgange repræsenteret. Nummeret skal være et bidrag til at skabe et nuanceret billede af, hvordan forskellige former for styring udspænder vilkårene for det moderne arbejdsliv i Danmark. Artiklerne viser, hvordan styringsteknologier sætter sig igennem både på overordnet politisk niveau og i dagligdagen på arbejdspladser. Fra det officielle Danmarks fokus på udvikling af disciplineret kreative medarbej dere, som kan sikre konkurrencefordele på det globale marked, til de sammenstød mellem kontrol-/styringslogikker og den ansvarlige medarbejder, som bl.a. finder sted i dele af den offentlige sektor. Artiklerne tematiserer, hvordan ændringer i arbejdets primære genstand fra at være noget materielt til i højere grad at være viden, information og kommunikation har betydning for forståelsen af relationen mellem leder og medarbejdere og for de styringsformer, der bringes i spil. Dannelsesidealer og kompetencebegreb er til diskussion, fordi de etablerer en tæt, nærmest ubrydelig kobling mellem kompetenceudvikling og selvudvikling det første kan ikke ske uden det andet. Coaching som fænomen sættes ligeledes til debat. Men selv om der er stærke diskurser og aktører på banen, peger flere af artiklerne også på lommer af civil ulydighed, som er med til at pege på sprækker i de generelle tendenser og nuancere billedet. Ligeledes beskriver specielt en af artiklerne, hvordan man kan udfordre individualiseringen ved at opstille alternative muligheder for kollektive organiseringer i dette tilfælde i unges valg af uddannelse. Mikkel Risbjerg & Peter Triantafillou har set på coaching, som er et af de klareste eksempler på selvteknologi. De begynder med coachingens opkomst i USA i 1970erne og giver en beskrivelse af fænomenets betydelige udbredelse i dagens Danmark. De spænder fænomenet ud mellem en optimistisk vurdering af coaching som en magtfri dialog, hvor coachen udelukkende er der, for at du kan udvikle dit selv på dine egne betingelser, på den ene side; og på den anden en pessimistisk, hvor coaching er en del af et fordækt magtspil, hvor medarbejderen er udsat for manipulation og uetisk adfærd fra coaches, som nogle gange oven i købet samtidigt er chef for vedkommende. Deres pointe er, at en sådan udspænding mellem optimistiske og pessimistiske positioner 6 Selvteknologier magt og styring i det ny arbejde

3 over ser, hvordan coaching ikke handler om kontrol i modsætning til frihed, men kontrol og frihed kontrol gennem frihed og at det er i dette tilsyneladende paradoks, man skal finde nogle af coachingens særlige problemer. Risbjerg & Triantafillou peger på, at opfordringen til selvudvikling bliver en tvang; en tvang, som gør dem, der ikke kan eller vil selvudvikle sig, til tabere. De peger også på, at coachingen som en del af en stigende individualisering gør den enkelte ansvarlig for de nederlag, vedkommende møder. Og endeligt peger de på, at coaching og dens løfte om selvudvikling kan blive næsten vanedannende. Claus Elmholdt præsenterer et casestudie af implementering af videnledelsessystemer i en IT-virksomhed. For at sikre fasthol delse af viden i organisationen, undgå afhængighed af enkeltpersoner og styrke videndelingen internt forsøgte virksomheden at eta blere et teknologibaseret system, hvor re le vant viden om produkter, arbejdsprocesser, strategier mv. skulle være tilgængelig for hele organisationen. Det viste sig imidlertid, at det ikke havde den ønskede effekt medarbejderne havde svært ved at se ideen med systemet og brugte det ikke. Artiklen analyserer baggrunden for medarbejdernes modstand ud fra to perspektiver. En funktionalistisk tolkning peger på, at medarbejderne grundlæggende ikke troede på modellen, fordi den opererede med et elitært vidensbegreb, som var defineret ovenfra. De ønskede i stedet en tilgang til viden som noget, der skabes fra neden gennem praksis og med udgangspunkt i praksisfællesskaber. En diskursiv tolkning fremhæver de trusler, systemet potentielt indeholdt for medarbejderne i form af, at den enkelte lettere kunne erstattes, og at systemet kunne bidrage til at internalisere selvovervågning og selvdisciplinering. Artiklen illustrerer således, hvordan praksisfællesskaber i det små kan fungere som små øer af modstand mod disciplineringen. Peter Khallash Bengtsen diskuterer i sin artikel, hvordan vore dages dannelsesidealer og forståelse af udvikling i arbejdslivet er stærkt præget af vidensøkonomiske interesser. I en diskursanalyse af erhvervs- og arbejdsmarkedspolitiske udspil fra regering og markante tænketanke fokuserer han på det ud viklingsimperativ, som præger materialet. En ansvarlig medarbejder og medborger har ikke bare pligt til, men er også først fri i det øjeblik, han indgår i løbende at udvikle sig for at kunne bidrage konstruktivt til et kon kurrencedygtigt samfund. Den kompetenceudvikling, som både fylder meget og hyldes meget, når talen falder på arbejdsmarkeds- og arbejdslivsforhold, kan ikke lade sig gøre uden selvudvikling. Faktisk er de to alen ud af ét stykke. Artiklen fremhæver fire idealer for selvudvikling: fleksibilitet, omstillingsparathed, succesansvarlighed og udviklingssolidaritet og peger på de risici, som de ud fra et bredt dannelsesperspektiv indeholder. Fx fremhæves idealet om fleksibilitet og omstillingsparathed som værende i modsætning til en dannelsesforståelse inspireret af Lars Henrik Schmidt, der lægger vægt på selvformning og selvets mulighed for stabilisering og selvstændiggørelse. Det kan skabe risiko for flygtighed i erfaringsdannelsen og således forstyrre udviklingen af personligheden. Lasse Liebst og Merete Monrad tager fat i den paradoksale udvikling, vi ser inden for især serviceområdet, hvor taylorismen med dens opsplitning og standardisering af arbejdet har fået en reprise som middel til rationalisering. De diskuterer på baggrund af et casestudie af omsorgsarbejdet inden for hjemmeplejen de følelsesmæssige konsekvenser for medarbejderne og deres relationer til borgerne. Forfatterne er inspireret af eksistentialistiske tilgange inden for følel- Tidsskrift for ARBEJDSliv, 10 årg. nr

4 sessociologien og diskuterer dem op imod andre, kulturorienterede tilgange. Og de på peger med baggrund i casestudiet, at der ikke, som det ofte antages i forbindelse med diskussioner om udbrændthed i arbejdet, er tale om en depersonalisering, hvor medarbejderne distancerer sig og udvikler et instrumentelt forhold til arbejdet og dermed til omsorgen for borgeren. Tværtom bliver den usvækkede empati grundlaget for forskellige mestrings- og modstandsstrategier, der tillader hjemmehjælperne at udøve arbejdet uden at slække afgørende på egne idealer om omsorg, men som samtidig også fører til en selvintensivering af arbejdet. Krøjer & Hutters ser på unges uddannelsesvalg og viser, hvor vanskeligt, hårdt og skæbnesvangert det opleves af de unge. Iscenesættelsen af de unges uddannelsesvalg er markant eksempel på en selvteknologi. Det er et valg, der handler om friheden til at gøre, hvad du finder bedst for dig selv artiklen beskriver, hvordan selv beskedne interventioner fra de unges forældre af både unge og forældre opleves som urimelig indgriben i den unges valg; og det til trods for, at valget opleves så svært, som det gør. Valget er et individualiseret valg; og det er et valg, hvor friheden optræder som en tvang du skal vælge, for din egen og samfundets skyld. Artiklen beskriver således med en eksplicit Foucault-inspiration uddannelsesvalget som (endnu) et eksempel på selvteknologi og neoliberal styring. Men artiklen tager samtidigt med udgangspunkt i kritisk teori fat på at overskride individualiseringen i uddannelsesvalget. Krøjer & Hutters har i det projekt, som danner grundlag for artiklen, arbejdet med at udvikle og bruge fortælleværksteder som en metode til konkret at gøre uddannelsesvalget mindre ensomt for de unge og i en forskningssammenhæng at kunne blotlægge uddannelsesvalgets problematiske processer og mekanismer. Forskningen er i sig selv en lomme af civil ulydighed. Rækken af artikler afrundes med Ole Fogh Kirkebys kronik, som peger på de vanskelige betingelser og etiske udfordringer, som sam fundets udvikling i almindelighed og op komsten af selvteknologier som ledelsescoaching i særdeleshed sætter ledere i. En organisation i vor tid og fornuftig adfærd i en sådan organisation skal på samme tid fremtræde kalkuleret og rationel og drives af engagement og passion. Hvis coachingens og selvteknologiernes løfte om frihed og magtfri dialog tages for pålydende, står organisationen, som vi kender den, måske for fald, når dialogen gør det klart, at medarbejderens indsats og loyalitet ikke kan begrundes. Men først skal lederen tage sin nye rolle alvorligt, det er her lederskabet møder sin udfordring; tyrannen skal tøjles, ikke af andre, men af ham eller hende selv; fyrsten skal se sig selv i spejlet. På den måde ender Ole Fogh Kirkeby ikke sin tour de force gennem lederskabets udfordringer med beskedne lommer af modstand, men med, at vi måske kan forestille os, at et nyt fællesskab vil kunne vokse frem, og at Marx ideal om det alsidige menneske kan virkeliggøres. Vi håber, at vi med dette temanummer kan stimulere den fortsatte udforskning af, hvordan magt og styring i arbejdslivet ændrer karakter, og hvordan det sætter nye muligheder og betingelser for individer og fællesskaber. God læselyst Temaredaktionen Pernille Bottrup, Annette Kamp og Klaus T. Nielsen 8 Selvteknologier magt og styring i det ny arbejde

5 REFERENCER Bovbjerg, Kirsten Marie (2003). Selvets disciplinering en ny pagt i arbejdslivet. Tidsskrift for Arbejdsliv, 3, Csonka, Agi (2000). Ledelse og arbejde under forandring. København, Socialforskningsinstituttet og Københavns Universitet. Dean, Michell (2006). Governmentality. Magt og styring i det moderne samfund. København, Forlaget Sociologi. Salamon, Karen Lisa (2002). Beåndet ledelse en antropologisk analyse af managementkonsulenters nyåndelige diskurs og netværker. København, Samfundslitteratur. Tynell, Jesper (2002). Det er min egen skyld. Nyliberale styringsrationaler inden for Human Resource Management. Tidsskrift for Arbejdsliv, 2, Tidsskrift for ARBEJDSliv, 10 årg. nr

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab

Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab Byledelse og netværk - fremtiden skabes gennem lederskab Byplandage 2013 Peter Andreas Norn, Realdania By og CBS Byer er ikke maskiner Temperaturen på lokaldemokratiet og det politiske lederskab Interessen

Læs mere

Teambuilding som ledelsesværkstøj

Teambuilding som ledelsesværkstøj Teambuilding som ledelsesværkstøj 1 Ledelse er et magtinstrument Hvorfor er der egentlig nogen der tillader, at andre tager magten over dem? 2 1 Agenda Magtens legitimering (historiske træk) Behovet for

Læs mere

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13

Indhold. Forord 9. 1 At frembringe viden om praksis 13 Indhold Forord 9 1 At frembringe viden om praksis 13 Forholdet mellem teori og praksis 14 Viden som konstruktion 15 Teori om det sociale som analyseredskab 17 Forholdet mellem intention og handling 19

Læs mere

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009

Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune. 4. udkast, 25. marts 2009 Ledelsesgrundlag Ringsted Kommune 4. udkast, 25. marts 2009 Dato Kære leder Hvad skal jeg med et ledelsesgrundlag? vil du måske tænke. I dette ledelsesgrundlag beskriver vi hvad vi i Ringsted Kommune vil

Læs mere

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement

Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement Professionelle og frivillige i socialt arbejde Kollektivt eller individuelt engagement SOCIALPÆDAGOGERNE I STORKØBENHAVN DEN 13. OKTOBER 2016 THOMAS P. BOJE INSTITUT FOR SAMFUNDSVIDENSKAB OG ERHVERV (ISE)

Læs mere

HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA

HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA HR AFDELINGENS BIDRAG TIL ARBEJDSMILJØARBEJDET OG VISA VERSA 1 Indhold En klassisk workshop Mit baggrund for oplægget Mit oplæg Efterfølgende debat mellem deltagerne Opsamling i pointer i plenum 2 Hvad

Læs mere

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier.

Foucault For at forstå medbestemmelse i relation til magtforholdet mellem lærer og elev vil vi se på Foucaults teori om selvets teknologier. Indledning I formålsparagraffen står der, at folkeskolen skal forberede eleverne på livet i et samfund med frihed, ligeværd og demokrati. Det gøres ved bl.a. at give dem medbestemmelse og medansvar i forhold

Læs mere

Nye sociale teknologier i folkeskolen

Nye sociale teknologier i folkeskolen Nye sociale teknologier i folkeskolen kampen om dannelsen Lejf Moos (red.), Karen B. Braad, Klaus Kasper Kofod, Per Fibæk Laursen, Lars Holm, John Krejsler, Niels Kryger, Birte Ravn, Hanne Knudsen, Kirsten

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING

Anne-Dorte Wæver UDVIKLINGSCOACHING & SPARRING COACHING SOM DEL AF DET MODERNE LEDERSKAB Netværk 1 INDLEDNING HVEM ER JEG? Life- og business coaching Overgade i Odense + ude på virksomheder HVAD JEG VIL PRÆSENTERE 1: Kort om life- og business-coaching

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere

FTF Lederugen 2011. Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere FTF Lederugen 2011 Selvledelse og ledelse af selvledende medarbejdere 1 Hvad er ledelse? Ledelse betyder at søge efter eller at finde nye veje. Ledelsesteori er den disciplin at beskue og tænke over, hvad

Læs mere

Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø

Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø Pernille Hohnen og Anders Bojesen Arbejdsmiljøkonferencen 2008 21. Oktober 2008 Program 1. Symptomer 2. Hvad er selvledelse? - Det

Læs mere

Etf s TR Konference 4. november 2014

Etf s TR Konference 4. november 2014 Etf s TR Konference 4. november 2014 Udviklingstendenser i den offentlige sektor Kurt Klaudi Klausen, professor i offentlig organisation og ledelse ved Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet

Læs mere

Kampen for det gode liv

Kampen for det gode liv Kampen for det gode liv Emne: Kampen for mening i tilværelsen i et samfund uden Gud Fag: Samfundsfag A-niveau og Religion C-niveau Navn: Mikkel Pedersen Indledning Tager man i Folkekirken en vilkårlig

Læs mere

Informationsteknologiløsninger

Informationsteknologiløsninger Informationsteknologiløsninger Hvem er center for Trivsel og Motivation? Vi motiverer, begejstrer og inspirerer indenfor: Værdier og holdninger. Egen identitet. Egen Styrke og udviklings-områder. Gruppe

Læs mere

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet

Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet Ledelseskrise i konkurrencestaten? Lars Bo Kaspersen, Statskundskab, Københavns Universitet dagsorden Ledelse og ledelsesrum Fra enevælde til konkurrencestat Velfærdsstatens udvikling Værdikonflikten mellem

Læs mere

Motivationsmiljø - hvad er det?

Motivationsmiljø - hvad er det? Motivationsmiljø - hvad er det? Hvad er motivationsmiljø? Interessen for det psykiske arbejdsmiljø har de seneste år været stigende. Desværre optræder begreber som stress, udbrændthed, mobning, chikane

Læs mere

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer

Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Styring og pædagogisk interaktion -Skoleledelse mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors Jgp.lpf@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Center for Skoleledelse Copenhagen

Læs mere

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle

Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet

Læs mere

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI

CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI CL AUS ELMHOLDT, HANNE DAUER KELLER OG LENE TANGGA ARD LEDELSES PSYKOLOGI Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi Claus Elmholdt, Hanne Dauer Keller og Lene Tanggaard Ledelsespsykologi

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer

Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Undersøgelse omkring udvikling og anvendelse af kompetencer Af: Susanne Teglkamp, Direktør i Teglkamp & Co. Teglkamp & Co. har netop afsluttet en internetbaseret undersøgelse af i hvor høj grad vi oplever

Læs mere

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde

Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Kerneopgaven i hverdagen - Nyt perspektiv på formål og samarbejde Fremfærdsseminar D. 16. november 2015, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet København Hvorfor al den snak om

Læs mere

14 U l r i c h B e c k

14 U l r i c h B e c k En eftermiddag, da Ulrich Beck som ung førsteårs jurastuderende gik rundt i den sydtyske universitetsby Freiburg og tænkte over virkelighedens beskaffenhed, slog det ham pludselig, at det egentlig ikke

Læs mere

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser

Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser Ny Nordisk Skole et forandringsprojekt for dagtilbud og uddannelser 1. Indledning Børne- og uddannelsessystemet kan ikke alene forandres gennem politisk vedtagne reformer. Hvis forandringerne for alvor

Læs mere

Tendensen mod mellemlederne. Peter Henrik Raae, IKV, SDU 1

Tendensen mod mellemlederne. Peter Henrik Raae, IKV, SDU 1 Tendensen mod mellemlederne Peter Henrik Raae, IKV, SDU 1 1. Modernisering og de modsætningsfulde forventninger 2. OK13 og det interne ledelsesrum 3. Mellemleder/hybridleder Peter Henrik Raae, IKV, SDU

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske

Konsulent virksomheden Personalesundhed Indehaver Pia Løbner Jeppesen Behandling skal tage udgangspunkt i det hele menneske M a g a s i n e t f o r M e d a r b e j d e r n e s T r i v s e l, S u n d h e d o g V e l v æ r e ISSN: 1604-2875 Nr. 3 Marts 2007 Konsulent virksomheden Create You Indehavere Mika Heilmann og Charlotte

Læs mere

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3:

Daniel Nayberg Hus: 07.1 Studienr.: 42736. I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: I dette essay vil jeg tage udgangspunkt i opgavebeskrivelse 3: 1) Beskriv nogle forhold ved det senmoderne arbejdsliv, der kan give anledning til opståelsen af psykiske konflikter og har betydning for

Læs mere

Jeg vil gerne takke for spørgsmålet, og så i øvrigt erklære mig meget enig i det, som børne- og undervisningsministeren allerede har sagt.

Jeg vil gerne takke for spørgsmålet, og så i øvrigt erklære mig meget enig i det, som børne- og undervisningsministeren allerede har sagt. Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2011-12 UUI alm. del, endeligt svar på spørgsmål 561 Offentligt Social- og integrationsministeriet DET TALTE ORD GÆLDER Samrådsspørgsmål AP Vil ministeren

Læs mere

Under havet mødes alle øer.

Under havet mødes alle øer. Under havet mødes alle øer. En rejse i forståelse af og håndtering af konflikter mellem mennesker. af SSP konsulent i Furesø Kommune, Charlie Lywood. Antagelser om menneskernes adfærd. Vi er alle forbundet

Læs mere

Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø

Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø Når medarbejdere skal lede sig selv nye styringsformer og arbejdsmiljø Pernille Hohnen og Anders Bojesen Arbejdsmiljøkonferencen 2008 21. Oktober 2008 Program 1. Symptomer 2. Hvad er selvledelse? - Det

Læs mere

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet

SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet SUNDHED I ARBEJDETS KERNE? BETYDNINGER, KONFLIKTER OG FORUDSÆTNINGER Betina Dybbroe, professor og centerleder Center for Sundhedsfremmeforskning Roskilde Universitet HVAD ER SUNDHED? Et bestemt perspektiv

Læs mere

15-10-2012. Socialforvaltningen CenterCampo. Når forandringernes vinde blæser, må mulighedsrummet ommøbleres. Hovedpointer:

15-10-2012. Socialforvaltningen CenterCampo. Når forandringernes vinde blæser, må mulighedsrummet ommøbleres. Hovedpointer: Socialforvaltningen CenterCampo Når forandringernes vinde blæser, må mulighedsrummet ommøbleres. Hovedpointer: Alle forandringer påvirker det handlerum /mulighedsrum, vi som ledere agerer i. Der genereres

Læs mere

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth

Få mere ud af din lederuddannelse. KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth Få mere ud af din lederuddannelse KL ledertræf den 11. september 2012 Workshop 11.15 12.00 Ledelseskonsulent Poula Helth 1 2 Poula Helth: Ledelseskonsulent Coacher ledere Underviser i lederskab Skriver

Læs mere

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS

INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS INSPIRATIONSPAPIR OM BRUGEN AF KODEKS I PRAKSIS AF FORUMS BESTYRELSE OKTOBER 2005 1 17. oktober 2005 Hvordan kan der arbejdes med Kodeks Formålet med at udvikle kodeks for god offentlig topledelse har

Læs mere

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org

KU den 2.12.2013 Mette Trangbæk Hammer narrativledelse.org Vores veje ind i (narrativ) ledelse... Arbejdets kerneydelse er vigtigste kontekst Individet Det fælles Frihed Forretning Fokus og temaer Fokus på narrativ ledelse: på mikroniveau, i et organisatorisk/

Læs mere

Modstillinger i organisations og ledelsesteori

Modstillinger i organisations og ledelsesteori Modstillinger i organisations og ledelsesteori At sammenfatte og kategorisere en række citerede teorier eller teorielementer i form af en række teoretiske modstillinger. At kritisk kunne reflektere over

Læs mere

Introduktion til filosofi og ledelse

Introduktion til filosofi og ledelse Lektion 1: Introduktion til filosofi og ledelse Diplom i Ledelse modul 7. Center for Diakoni og Ledelse Tommy Kjær Lassen Mandag d.19.august 11:30-12:30 Modulets teoretisk tematikker: Ledelsesfilosofi

Læs mere

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede?

- Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? Synopsis i Etik, Normativitet og Dannelse. Modul 4 kan. pæd. fil. DPU. AU. - Kan Lévinas etik danne grundlag for et retfærdigt etisk møde med den enkelte prostituerede? 1 Indhold: Indledning side 3 Indhold

Læs mere

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER?

INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? INTERVIEW: HVAD ER TILLIDENS NUANCER? Tillid er som at tage hinanden i hånden og gå ud på isen sammen. Skridt for skridt ser man, om isen kan bære. Tina Øllgaard Bentzen skriver ph.d.-afhandling om tillid

Læs mere

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI

SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI SDU Det Samfundsvidenskabelige Fakultet MPM og MiE-uddannelserne Efterårssemestret 2010 ORGANISATIONSTEORI Fagansvarlig: Professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab Underviser: Ekstern Lektor,

Læs mere

Kvalitet i daginstitutioner. Udvikling og læring i daginstitutionen Grethe Kragh-Müller

Kvalitet i daginstitutioner. Udvikling og læring i daginstitutionen Grethe Kragh-Müller Kvalitet i daginstitutioner Udvikling og læring i daginstitutionen Grethe Kragh-Müller Projekt kvalitet i daginstitutioner Formål: At belyse udvikling af pædagogisk kvalitet i daginstitutioner, set i forhold

Læs mere

Mentor eller certificeret coaching

Mentor eller certificeret coaching Mentor eller certificeret coaching Præsentationens indhold: Indledning Hvad er coaching? Fordele? Udbytte? Hvem kan have glæde af coaching? Hvordan kommer vi i gang? Uddrag af reference 1 2 3 4 5 6 7 8

Læs mere

Socialpædagogisk kernefaglighed

Socialpædagogisk kernefaglighed Socialpædagogisk kernefaglighed WEBSEMINAR Socialpædagogernes Landsforbund 20. august 2015 v. Bent Madsen www.inklusionsakademiet.dk SOCIALPÆDAGOGISK KERNEFAGLIGHED - otte grundtemaer KENDETEGN VED KERNEFAGLIGHEDEN

Læs mere

Trivsel i Teams - mellem organisation, relationer og faglighed

Trivsel i Teams - mellem organisation, relationer og faglighed Trivsel i Teams - mellem organisation, relationer og faglighed Vibeke Andersen AAU CPH 14.Januar 2015 Projektteam Betina Dybbroe, PAES og Sundhedsfremme Roskilde Universitet Annette Kamp, ENSPAC, Roskilde

Læs mere

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering?

Velfærdsstat vs Velstandsstat. Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan Næs Gjerding, Department of Business and Management, Aalborg University Slide 1 LO-Aalborg 4. maj 2015 Velfærdsstat vs Velstandsstat Hvordan vil det forme sig med hhv en rød og en blå regering? Allan

Læs mere

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU

Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Ph.d., lektor Maja Lundemark Andersen AAU Maja Lundemark Andersen Socialrådgiver, Supervisor, Cand.scient.soc, Ph.d. i socialt arbejde. Ansat som lektor på Kandidatuddannelsen i socialt arbejde AAU. Har

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

ORGANISATION C - JYSK

ORGANISATION C - JYSK ORGANISATION C - JYSK ZBC Næstved - Annesofie Blaabjerg Opgave 1 Opgave 2 Opgave 3 Opgave 4 Opgave 5 Opgave 6 Opgave 1 Organisationsteoretiske skoler Organisationsteoretiske skoler Klassisk Organisationsteori

Læs mere

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN

UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN UDVIKLING AF VIDEN OM INDSATSERS KVALITET I TILSYN PERSPEKTIVER PÅ UNDERSØGELSE AF FAGLIG KVALITET I SO CIALE INDSATSER Å R S M Ø D E, S O C I A L T I L S Y N, S O C I A L S T Y R E L S E N, 2 1. M A J

Læs mere

Professionalisering af arbejdsmiljøindsatsen i virksomhederne - nye roller og tilgange

Professionalisering af arbejdsmiljøindsatsen i virksomhederne - nye roller og tilgange Professionalisering af arbejdsmiljøindsatsen i virksomhederne - nye roller og tilgange Hans Jørgen Limborg CAVI - Afslutningskonference IDA 27.04.2016 BAGGRUNDEN FOR OPLÆGGET AMO projektets data 60 case

Læs mere

Uddannelse til fremtidens samfund:

Uddannelse til fremtidens samfund: Uddannelse til fremtidens samfund: Hvilke formål mangler folkeskolens formålsparagraf at opfylde? Lars Geer Hammershøj Ph.d. og lektor DPU, Aarhus Universitet Formålet med uddannelse? Per definition At

Læs mere

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse?

Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Hvordan sikres implementering af viden, holdninger og færdigheder i hverdagens arbejdsliv ved uddannelse? Indledning Implementering af viden, holdninger og færdigheder i organisationen Intentionen er at

Læs mere

Line Lerche Mørck. Læring og overskridelse af marginalisering. Grænsefællesskaber. Roskilde Universitetsforlag

Line Lerche Mørck. Læring og overskridelse af marginalisering. Grænsefællesskaber. Roskilde Universitetsforlag Line Lerche Mørck Grænsefællesskaber Læring og overskridelse af marginalisering Roskilde Universitetsforlag Grænsefællesskaber Læring og overskridelse af marginalisering L I N E L E R C H E M Ø R C K

Læs mere

Valg af proces og metode

Valg af proces og metode BRASK Management Consulting Valg af proces og metode et udviklingsværktøj til bestyrelsen og direktionen af Jørgen Brask August 2005 Artiklen bygger på de seneste erfaringer fra samarbejde med bestyrelser

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Lederuddannelse i øjenhøjde

Lederuddannelse i øjenhøjde Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent

Læs mere

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap

Personaleledelse. Skab det bedste hold. Husk ros og skulderklap Skab det bedste hold Hos LADEGAARD A/S kan vi ikke understrege for mange gange, at samarbejde er nøglen til at frigøre energi og talent i virksomheden. Alt for meget talent går til spilde på grund af dårlig

Læs mere

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse?

Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Hvordan kan skolelederne manøvrere mellom ekstern accountability og intern pædagogisk ledelse? Ledelse og kvalitet i skolen Rica Hell, 2007 Lejf Moos Forskningsprogram om Profession og Ledelse Disposition

Læs mere

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune

Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune Strategi for innovation og velfærdsteknologi i Sundhed & Omsorg, Esbjerg Kommune 1 Udfordringer Esbjerg Kommunes servicetilbud vil i stigende grad blive udfordret i de kommende år. Vi vil blive mødt med

Læs mere

Læringsrum i arbejdslivet

Læringsrum i arbejdslivet Læringsrum i arbejdslivet Pernille Bottrup Læringsrum i arbejdslivet Et kritisk blik på Den Lærende Organisation Forlaget Sociologi Pernille Bottrup Læringsrum i arbejdslivet - et kritisk blik på Den Lærende

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

Nye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach

Nye styringsparadigmer og offentlig innovation. Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach Nye styringsparadigmer og offentlig innovation Jacob Torfing Roskilde Universitet, Sambach Offentlig styring i opbrud Den offentlige sektor blev af Old Public Administration opfattet som en myndighed New

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Relationel Velfærd. Kan det offentlige og private samskabe?

Relationel Velfærd. Kan det offentlige og private samskabe? Relationel Velfærd Kan det offentlige og private samskabe? Tekst Narcissus en selvtilstrækkelig idiot Samskabelse er det nye ord Tekst for at tænke velfærd, som noget vi skaber sammen; borger, erhvervsliv,

Læs mere

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.

Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. 1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer

Læs mere

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.

Læs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses. I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen

Læs mere

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13

10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 10 praktiske tips når du skal udvikle dine medarbejdere 27.09.13 Ny forskning viser, at mænd og kvinder er tilbøjelige til at løse problemer på vidt forskellige måder. Det er en vigtig pointe, når du som

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har i beskrevet en fælles, overordnet ramme for leder og medarbejderroller

Læs mere

Generation mewe og rekruttering anno 2011.

Generation mewe og rekruttering anno 2011. Reflexen. Tidsskrift for uddannelser ved Institut for Uddannelse, læring og Filosofi, Aalborg Universitet Mette Bidstrup Holmgaard Stud.mag. i Læring og forandringsprocesser Institut for Uddannelse, læring

Læs mere

Ledelse starter med dig!

Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! Ledelse starter med dig! af Christian Dinesen, cd@danskcoachinginstitut.dk, Dansk Coaching Institut, Center for Inner Leadership Denne artikel fokuserer på hvordan vi i større

Læs mere

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til?

TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? TRs deltagelse i det politisk- strategiske værksted - hvad skal der egentlig til? Af Karsten Brask Fischer, ekstern lektor Roskilde Universitetscenter, Direktør Impact Learning Aps Kommunerne gør tilsyneladende

Læs mere

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ...

COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... Indhold COACHING SOM LEDELSES VÆRKTØJ... 4 Hovedkonklusioner fra Coaching Analysen 2004/05... 5 INTRODUKTION TIL COACHING... 6 Coaching i ledelse... 7 Hvor og hvornår er coaching relevant?... 8 Former

Læs mere

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI

ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI ANSVARSOMRÅDE KOMPETENCE OG ARBEJDSLIV - STRATEGI 23. MARTS 2015 KBA 201403376 INDLEDNING Strategien for ansvarsområde Kompetence og Arbejdsliv (KOA) udgør det faglige og politiske grundlag for Finansforbundets

Læs mere

Den daglige forskel socialpædagogisk faglighed og voksne psykisk/fysisk handicappede

Den daglige forskel socialpædagogisk faglighed og voksne psykisk/fysisk handicappede Søren Langager, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Aarhus Universitet Den daglige forskel socialpædagogisk faglighed og voksne psykisk/fysisk handicappede Konferencen Social- og Specialpædagogik I

Læs mere

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering

TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12. I. d. LOV - en strategi for å fremme læring. Design i evaluering TIDSSKRIFT FDR EVALUERING I PRAKSIS NR.13 DECEMBER 12 I. d LOV - en strategi for å fremme læring Design i evaluering Anmeldt af ledelses Egon Petersen Hanne Kathrine Krogstrup konsulent EP-[onsultlng,

Læs mere

Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø?

Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø? Kan man måle sig til et godt psykisk arbejdsmiljø? Vibeke Andersen, DTU Management Tidens paradoks Danskerne er de mest lykkelige i verden Danskere har et meget stort forbrug af lykkepiller Danske medarbejdere

Læs mere

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 7. januar 2015 Dok.nr.: 2014/0026876 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Borger, netværk og civilsamfund

Læs mere

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE

BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Side 1 af 5 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender Stormgade 2-6 1470 København K 16. januar 2006 BØRNERÅDETS SYNSPUNKTER VEDR. REGERINGENS FAMILIEPOLITISKE REDEGØRELSE Jeg skal hermed takke

Læs mere

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk

Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere. lea@viauc.dk I Playmakeruddannelsen et bud på uddannelse af fremtidens kommunale medarbejdere Dogmeudfordring Styring Medborgerskabelse Viden der virker Ledelse og engagement Mål og resultater Tillid og ansvar Innovation

Læs mere

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing

Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing Frihed, fællesskab og individ i den offentlige sektor: SF som bannerfører for samskabelse? Jacob Torfing SF Sommertræf 29. August, 2015 Issue ejerskab Partier konkurrerer om vælgernes gunst på de samme

Læs mere

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune

Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune Udviklingen og byrådets vision Fortællingen om Aarhus kræver noget nyt af os. Med afsæt i Fortællingen om Aarhus har Fælles MED Udvalget i Aarhus Kommune beskrevet

Læs mere

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem?

Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen. Mobning. et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt problem? Ditte Dalum Christoffersen og Kit Stender Petersen Mobning et socialt fænomen eller et individuelt

Læs mere

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund

Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Anbringelse af børn med etnisk minoritetsbaggrund Marianne Skytte Workshop: Fokus på anbragte og anbringelsestruede nydanske børn Seminar om marginaliserede nydanske børn og unge torsdag den 21. august

Læs mere

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015

Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Albertslund Kommunes Digitaliseringsstrategi 2013-2015 Indledning Dette er strategien for Albertslund Kommunes digitale udvikling frem mod 2015. I Den Fællesoffentlige Digitaliseringsstrategi gør regeringen

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Samfundsfag C 1. halvår

Læs mere

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Integrationspolitik Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Udkast 18. marts 2015 Dok.nr.: 2014/0026876-47 Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Ledelsessekretariatet Integrationspolitik 2015-2018 Tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab Forord 2

Læs mere

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS

VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS 9.-10. DECEMBER 2013 VIDA I SAMSPILLET MELLEM FORSKNING, UDDANNELSE OG PRAKSIS Ved, PH Metropol og, Brøndby Kommune en vidensbaseret indsats i danske daginstitutioner Afslutningskonference FORSKNING, PRAKSIS

Læs mere

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger

Etisk. Værdigrundlag. for socialpædagoger Etisk Værdigrundlag for socialpædagoger E t i s k v æ r d i g r u n d l a g f o r s o c i a l p æ d a g o g e r S o c i a l p æ d a g o g e r n e 2 Forord Socialpædagogernes Landsforbund vedtog på kongressen

Læs mere

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker

Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Nutidens unge fremtidens sygeplejesker Af Noemi Katznelson Center for Ungdomsforskning, DPU, Aarhus Universitet Unges motivation og rationale i forhold til uddannelse har ændret sig 90 erne - Lystvalgsdiskursen

Læs mere

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING

VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING VÆRD AT VIDE FORBYGGENDE SELVMONITORERING Faglige input produceret af og for partnerne i Lev Vel, delprojekt Forebyggende selvmonitorering Velfærdsteknologi i Forfatter: Af Julie Bønnelycke, vid. assistent,

Læs mere

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA

Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet. Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA Psykisk arbejdsmiljø og produktivitet Vilhelm Borg, Seniorforsker, NFA Malene Friis Andersen, Post.doc., NFA De næste 45 minutter Hvorfor er psykisk arbejdsmiljø så vigtig for produktiviteten? Sammenhæng

Læs mere

udvikling af menneskelige ressourcer

udvikling af menneskelige ressourcer Artikel til Personalechefen: Af Dorte Cohr Lützen, konsulent Lützen Management og Birgitte Lønborg, erhvervspsykolog, Crescendo HRM. Vi ser ikke stress som en objektiv tilstand eller sygdom hos mennesker,

Læs mere

Hvilke voksenpædagogiske tilgange kan understøtte at voksne, der lever på kanten af samfundet, bliver robuste og selvstændige samfundsborgere?

Hvilke voksenpædagogiske tilgange kan understøtte at voksne, der lever på kanten af samfundet, bliver robuste og selvstændige samfundsborgere? 1 Hvilke voksenpædagogiske tilgange kan understøtte at voksne, der lever på kanten af samfundet, bliver robuste og selvstændige samfundsborgere? Workshop på Voksenpædagogisk træf 2013 v/ Agnethe Nordentoft

Læs mere

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik

Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Beredskabsstyrelsens Personalepolitik Udgivet af: Beredskabsstyrelsen Datavej 16 3460 Birkerød Telefon 45 90 60 00 Email: brs@brs.dk www.brs.dk 2 Beredskabsstyrelsens Personalepolitik 3 Forord Velkommen

Læs mere