Frivillighedens logik og dens politik. Seminar på Center for Skole og Velfærdsledelse 2014 Anders la Cour Copenhagen Business School
|
|
- Mette Davidsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Frivillighedens logik og dens politik Seminar på Center for Skole og Velfærdsledelse 2014 Anders la Cour Copenhagen Business School
2 Forskningen: 1) Kvantitativ 2) Motivsøgende 3) Socialitet?
3 Frivillige organisationer har ikke monopol på det frivillige!
4 Bryde cirklen: Frivillige organisationer Den frivillige sociale indsats
5 Frivillige har ikke monopol på den frivillige sociale indsats, ligesom det ikke er sikkert at frivillige udøver en frivillig social indsats!
6 Bryde cirklen: Frivillige Den frivillige sociale indsats
7 Det frivillige Tillægsord navneord
8 Omsorg Formel Uformel
9 Professionel omsorg Formel Uformel Formel Uformel
10 Organizational volunteering is inherently contradictory in nature. It is work working within a formal structure to provide a service to others and it is leisure activity something done whenever convenient because it is personally rewarding (Pearce 1993:9)
11 Den frivillige bliver personen i midten, hvis fokus er på klientens, men hvor vedkommendes handlinger, i modsætning til den der er medlem af et uformelt netværk, er bundet af en institutionel politik og forventninger, men i mindre udstrækning end den professionelle (Mitchel 1986).
12 Edgar Rubins vase:
13 Leder af besøgstjenester: Vi kan da godt formulere en masse regler for vores frivillige, men hvis de ser der er noget der skal gøres, jamen så gør det det, fordi det giver dem en god følelse at være i stand til at gøre en positiv forskel her og nu.
14 Dansk Røde Kors: At committe en frivillig på en overordnet aftale, er simpelthen en vanskelig størrelse. Hvordan skal man sikre at de frivillige deler en aftale som vi på et overordnet plan har lavet?
15 Og videre: Vi har nogle retningslinier, der møjsommeligt sørger for at de frivillige ikke laver, hvad der er andres arbejdsopgaver, men reelt er der da et skred. Det sker fordi, hvis du spørger dem (de frivillige red.) siger de, jamen det er en opgave, der skal gøres, det er så tydeligt, at den opgave der står som uløst, i sig selv kalder på at blive løst, og den frivillige har det godt med at løse den (Frivillig leder af Patientstøtter Dansk Røde Kors 2010)
16 Frivillig omsorg Uformel Formel Uformel Formel
17 Og frivilligheden selv? Frivilligheden spørger ikke sig selv om den nu er formel eller uformel. Dens egen mysterium som socialitet bliver sjældent til genstand for dens refleksion. Den finder tværtimod sin sikkerhed ved helt at ignorere dette spørgsmål
18 Et konkret eksempel: En besøgsvært og besøgsven har kendt hinanden i tre år. De sætter begge stor pris på deres relation. En dag inviterer besøgsværten besøgsvennen til nytårsaften. I mellemtiden har den frivillige organisation, som den frivillige er medlem af, besluttet at deres frivillige skal gå rundt med et emblem, hvor der står organisationens navn og besøgstjeneste på. Stor er imidlertid besøgsværtens overraskelse, da han åbner døren og hans ven står udenfor med sit emblem på.
19 Frivilligheden lukkes nok som udgangspunkt ind i et organiseret rum, men når den frivillige operation først påbegyndes, afgør den selv i hvilken udstrækning den fortsat vil referere til dette rum eller hvorvidt den finder det meningsfuldt at overskride det.
20 Frivilligheden forstår kun organisationens beslutninger som et tilbud, der kan bruges når den selv finder behov for det
21 Det betyder: At frivilligheden kræver ud af sig selv som form, beslutninger, som ikke kan træffes indenfor frivilligheden selv. Hvis frivilligheden blev overladt til sig selv, ville den forfalde til en uformel og privat form for omsorg.
22 Det skaber sine egne paradokser: For hvornår er frivilligheden formel på uformelle betingelser, og blot formel? Eller endnu vanskeligere, hvornår er de uformelle på uformelle betingelser eller blot uformel?
23 Moderne ledelseslitteratur handler om hvordan medarbejderen i dag forventes at foregribe organisationens behov, det sjove er at når det gælder ledelse synes det omvendte at være tilfældet.
24 Ledelse af frivillige handler således om at anråbe de frivilliges selvansvarlighed for, hvordan en given opgave skal løses i en konkret situation, og klæde dem på til at kunne tage dette selvansvar på sig.
25 Politik & Frivillighed
26 Velfærdspluralisme & Velfærdsmiks
27 Inddragelsen af de frivillige organisationer.i planlægningen og udførelsen af de daglige arbejdsopgaver, vil give en hurtigere og bedre tilpasning til de individuelle behov, end de offentlige standardløsninger giver mulighed for. Øget selvaktivitet og selvansvar vil dæmpe tendensen til formynderi og kontrol, og således menneskeliggøre de sociale løsninger (Finansministeriet 1983: )
28 Socialministeriets forståelse af det særlige ved det frivillige sociale arbejde: Det frivillige sociale arbejde bygger på gensidighed og lydhørhed for det enkeltes individs særlige behov De frivillige indenfor denne form for socialt arbejde trækker på deres egne livserfaringer Man møder brugerne på deres egne præmisser Det er muligt at hurtigt at opfatte særlige behov der udvikles muligheder for solidaritet (Socialministeriet 1997:90-91)
29 Benedikte Kjær: De frivillige skal ikke lappe huller i velfærden. Og målsætningen er ikke, at det offentlige skal lægge en række kerneydelser ud til de frivillige De frivillige skal være et supplement til de offentlige ansatte ikke en erstatning. Det vil jeg gerne slå fast (Kjær 2011).
30 Statens stigende interesse for det frivillige sociale arbejde: 1) Interessen og anerkendelsen (ved socialminister Ritt Bjerregård 1980) 2) Behovet for et bredere samarbejde mellem det offentlige og de frivillige (Finansministeriet 1983). 3) Ønsket om evalueringer (Socialministeriet 1997). 4) Ønsket om uddannelse af de frivillige (Center for frivilligt socialt arbejde 2002, Socialministeriet 2003) 5) Chartret for partnerskab mellem det frivillige Danmark og det offentlige (2003). 6) Ønsket om udviklingen af mere integrerende samarbejdsformer, som f.eks. Partnerskaber (Socialministeriet 2003, Center for frivilliges socialt arbejde 2004). 7) Ønsket om effektmåling af den frivillige indsats (Socialministeriet 2006, Rambøll Management 2006).
31 En tid for dokumentation også i den frivillige verden Det er ikke længere det offentlige, der detailregulerer, hvad forskellige tilbud skal indeholde I stedet handler det om brugere, der selv skal kunne vælge de tilbud, som de mener, de har brug for. Offentlige myndigheder, der bestiller opgaver En lang række organisationer, der fra deres forskellige udgangspunkter og med forskellige værdier leverer de tilbud (Socialministeriet 2006:2-3)
32 Frivillighedstrappen: Frivillighed som metode Frivillighed som teori Frivillighedens kvalitet Frivilligheden som supplement Frivilligheden som modsætning
33 Det nye sprog for frivillighed: Velfærdsydelse, supplement, uddannelse, evaluering, kontrol, kvalitetssikring, forandringsteori, metode, dokumentation og Performance Management Og man taler derfor om de frivillige som nogle der tager et job og er kollegaer til hinanden og som udgør en medarbejdergruppe også i forhold til de professionelle.
34 Frivillighedstrappen: Sproget Frivillighed som metode Frivillighed som teori Frivillighedens kvalitet Frivilligheden som supplement Frivilligheden som modsætning
35 Paradokserne kan forstås som en følge af en uoverensstemmelse mellem begær og krav: Begær: Efter fleksible og solidariske omsorgsformer. Alt det som det offentlige ikke synes den selv kan levere, og som når det er bedst repræsenterer en uforudsigelig og innovativ omsorg. Krav: At de frivillige kan disciplinere sig selv på en sådan måde at de kan indtage deres foruddefinerede rolle i statens vision for fremtidens velfærdssamfund.
36 Frivillighedspolitikken siger på engang: Vær uafhængig og gør som jeg siger
37 Eller: Vær anderledes og gør som alle andre
38 Chartret: De frivillige organisations ret til selv at vælge og prioritere deres opgaver skal respekteres Og: Der er brug for en omfattende og alsidig frivillig indsats; men den skal ikke erstatte den offentlige indsats
39 Resultatet er en splittet politik, der på engang siger; Se, dette er hvad du ér, og her er din nye rolle i fremtidens velfærdssamfund og derefter hvisker: Men pas på at du ikke bliver så succesfuld i at leve op til mine krav, at du taber dig selv.
40 Staten inviterer frivilligheden indenfor, under den betingelse at den forbliver udenfor: Det offentlige Det frivillige
41 Risici ved denne udvikling: 1) De frivillige organisationers særlige værdier underløbes: - fra relations- til metodetænkning. - afgørende skred i kvalitetsforståelsen. 2) De frivillige organisationer risikerer at blive til forlegne organisationer: - De bliver stillet til ansvar for forhold de ikke har nogen indflydelse på. - De bliver selv en integreret del af det de forsøger at kritisere.
42 Konsekvensen kan let blive at de frivillige organisationer bliver fanget i en umulig position, hvor de er ude afstand til at identificere sig med nogle af de sociale positioner de bliver givet af frivillighedspolitikken. Frivilligheden er således i dag fanget i sprækken mellem to identitetssfære, i et udsat rum, som mangler en positiv identitet.
43 Nogle frivillige organisationer bliver så forblændet af frivillighedspolitikkens krav om at formalisere, udvikle metoder og dokumentere, at de mister deres selvstændighed og bliver en gold erstatning for den offentlige omsorg. Hermed opstår der den paradoksale situation, at de frivillige organisationer vil frivillighedspolitikken mere, end frivillighedspolitikken vil sig selv.
44 Statens frivillighedspolitik er ikke dennes alene, det er blevet til alles frivillighedspolitik Tidligere gav det mening at sige at frivillighedspolitikken resultatet af en politisk vision der er formuleret af en række centrale aktører inde på Slotsholmen. I dag giver det mere mening at sige at frivillighedspolitikken er et resultat af flere aktørers aktive medvirken i at hjælpe med at finde løsninger på hvorledes de frivillige organisationer kan indtage den rolle som statens vision om fremtidens velfærdssamfund tilskriver dem.
45 Til opmuntring: Der er et objekt i de frivillige organisationer, der modsætter sig frivillighedspolitikkens. Det er de frivillige, der ikke ønsker at være hvad politikken siger de skal være, men som derimod følger deres egen overbevisning. På denne måde bliver de et anarkistisk objekt indenfor de frivillige organisationer. Ironisk nok er det præcist de frivillige, politikken er afhængig af, hvis den skal lykkes i praksis!
46 Seks nødvendige opgør for en ny frivillighedspolitik: 1) Det offentlige står ikke i modsætning til det frivillige. 2) Frivilligheden udgør ikke et supplement. 3) Frivillighedens kvalitet er ikke et spørgsmål om selvbegrænsningens kunst 4) Frivillighedens logik er ingen garanti for en solidarisk og innovativ omsorg. 5) Frivillighedens logik, lader sig ikke inddæmme af politiske beslutninger. 6) Grænserne mellem de professionelle og de frivilliges opgave- og ansvarsområder vil aldrig kunne fastlægges entydigt
47 Frivillig omsorg Professionel omsorg Uformel Formel Formel Uformel Uformel Formel Formel Uformel
48 Risikoen ved at insistere på klare grænser: At den frivillige og professionelle verden fastholder hinanden, i et uproduktivt forhold, der forhindrer dem hver især at finde kreative måder at varetage deres velfærdsopgaver på, fordi de tvinges til at skabe sig selv som komplementære størrelser til hinanden.
49 Det betyder: Når man inviterer frivilligheden indenfor en offentlig og institutionaliseret omsorg, som f.eks. et plejehjem eller et hospital, er der mulighed for at der kommer liv, hvor der måske før var rutiniseret nærvær, men det medfører også, at hvor der før var sikkerhed er der nu uforudsigelighed.
Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School
Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big
Læs mereFrivillighedens logik og dens politik. Anders la Cour Frivilligcenter Greve Frivillig fredag den 26. september 2014
Frivillighedens logik og dens politik Anders la Cour Frivilligcenter Greve Frivillig fredag den 26. september 2014 Der er hverken penge eller hænder nok til at kommunen kan løse alle opgaver. Derfor er
Læs merePå vej mod en ny frivillighedspolitik? Temamøde i Vidensklubben Anders la Cour Copenhagen Business School
På vej mod en ny frivillighedspolitik? Temamøde i Vidensklubben Anders la Cour Copenhagen Business School Temamøde den 7. november: Hvordan lærer man den offentlige sektor at innovere? Oplægget diskuterer
Læs mereFrivillighed og velfærdssamfundet. Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School
Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Frivillighed og velfærdssamfundet Frivillige i bibliotekerne? Nivå Bibliotek
Læs merePolitik for frivilligt socialt arbejde. Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune
Politik for frivilligt socialt arbejde Sammen om det frivillige sociale arbejde i Solrød Kommune Forord I Solrød Kommune er vi privilegerede. Vi har et alsidigt og stærkt frivilligt socialt engagement.
Læs mereDanske Handicaporganisationers frivilligpolitik
Dokument oprettet 09. juli 2014 Sag 10-2014-00390 Dok. 166248/kp_dh Danske Handicaporganisationers frivilligpolitik Indledning Frivillighed har i de seneste år haft en fremtrædende rolle i den generelle
Læs merePartnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund
Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige
Læs mereFrivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune
Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune 2 Frivilligpolitik Det sociale område, Svendborg Kommune Indhold Indledning og baggrund 4-5 Det frivillige sociale arbejde 6-7 Værdier 8-9 Samarbejde
Læs mereFornyelse af Velfærdssamfundet. Velfærdsmodeller
Fornyelse af Velfærdssamfundet Velfærdsmodeller Det nye velfærdsparadigme Foreningsliv Bruger Kommune institution medarbejder Civilsamfund Virksomhed Det professionelle velfærdssamfund Foreningsliv Ildsjæle
Læs mereFrivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015. www.skive.dk
Frivillighedspolitikken for Skive Kommune 2011-2015 www.skive.dk Frivillighedspolitik for Skive Kommune Indholdsfortegnelse: Forord 3 Formål 4 Grundlaget for samarbejdet 4 Mål og handlinger 6 Revision
Læs mere: Frivillighedspolitikkens mange selvmodsigelser.
Program for temamøde d. 19.11.2009 11 10.30-12.00: Frivillighedspolitikkens mange selvmodsigelser. 12.00-13.00: Frokost i ovnhallen. 13.00-14.15: Fremtidens frivillighedspol. 14.15-15.00: Dagsorden. Statens
Læs mereSorgen forsvinder aldrig
Sorgen forsvinder aldrig -den er et livsvilkår, som vi lærer at leve med. www.mistetbarn.dk Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn. Gode råd til dig, som kender én, der har mistet et barn
Læs mereFrivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7
Læs mereBilag 4 Transskription af interview med Anna
Bilag 4 Transskription af interview med Anna M: Først og fremmest kunne vi godt tænke os at få styr på nogle faktuelle ting såsom din alder bl.a.? A: Jamen, jeg er 25. M: Og din kæreste, hvor gammel er
Læs mereAktøranalysemodellen
Formål: - Primært et redskab, der er relevant for den helhedsorienterede indsats - Refleksioner om graden af offentlig styring i et samarbejde med civilsamfundet Opmærksomheder: - Simplificerede arketyper
Læs mereSamtale om undervisningen. den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker
Samtale om undervisningen den gode måde (!?) opmærksomhedspunkter og tanker 4. november 2013 Hvorfor tale om kontekst? Påstand Alt er en del af et større system biologisk som socialt Kontekst Alting ting
Læs mereVelkommen. Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst. Ulla Andersen
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Ulla Andersen ula@ungdomsringen.dk Side 1 Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en
Læs mereMIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I
Politik for det frivillige sociale arbejde MIN KOMMUNE - EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Forord SIDE 2 Marts 2010 Eike Albrechtsen, formand for Socialudvalget Uanset, hvor mange paragraffer, der skrives
Læs mere1. Udkast Frivilligpolitik. Indledning. Baggrund
1. Udkast Frivilligpolitik Indledning Det frivillige sociale arbejde udgør en væsentlig del af den samlede sociale indsats i Svendborg Kommune. En forudsætning for at sikre og udvikle den sociale indsats
Læs mereFrivillige og et godt arbejdsmiljø
Køb bøgerne i dag Frivillige og et godt arbejdsmiljø V/ Sociolog og forfatter Foredragsholder og konsulent i Ledfrivillige.dk Grundlægger af RETRO og Yogafaith Danmark giver dig redskaber og inspiration
Læs mereHjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige
Hjørring Kommunes Værdiramme for samspillet mellem ansatte og frivillige 1 Indledning I Hjørring Kommune har vi udarbejdet en fælles værdiramme for samarbejdet mellem medarbejdere og frivillige. Værdirammen
Læs mere[AT ARBEJDE POLITISK]
[AT ARBEJDE POLITISK] 10 gode råd til, hvordan du som SLS-repræsentant sikrer størst mulig indflydelse på den uddannelsesog sundhedspolitiske dagsorden i Danmark. 1 Indholdsfortegnelse At arbejde politisk...
Læs mereProfessionalisering af det frivillige arbejde: Beretninger fra praksis
Professionalisering af det frivillige arbejde: Beretninger fra praksis Ia Brix Ohmann Frivilligafdelingen, Ældre Sagen Rådet for frivilligt socialt arbejde 2004-2008 03-04-2008 Ældre Sagen master 1 Definitioner:
Læs mereFrivillig støtte til småbørnsfamilier
Home-Start Familiekontakt Frivillig støtte til småbørnsfamilier Resumé af Epinions evaluering af Home-Start 2013 Home-Start Familiekontakt Danmark Home-Start Familiekontakt Danmark Landssekretariatet Vestergade
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommunes Børne- og Ungepolitik Ishøj Kommune 1 VISIONEN... 3 INDLEDNING... 4 ANERKENDELSE... 5 INKLUSION OG FÆLLESSKAB... 6 KREATIVITET... 7 DEMOKRATI OG MEDBESTEMMELSE... 8-9 SAMARBEJDE OG SYNERGI...
Læs mereInklusion i klubben. Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst
Velkommen Til et oplæg om inklusion i en fritidskontekst Det vil jeg komme ind på Definition af begrebet inklusion Inklusion i en fritidskontekst Fordele ved en inkluderende tilgang Arbejdspunkter i en
Læs merevendepunkter uddannelse til peer
vendepunkter ❸ uddannelse til peer fokus på meningsfuld beskæftigelse VENDEPUNKTER 3: UDDANNELSE TIL PEER Vendepunkter 3 er et Peer to Peer kompetenceudviklingsforløb Kurset har til FORMÅL at opkvalificere
Læs mereBibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer
Bibliotekerne Region Hovedstaden Biblioteksudvikling ledelsesmæssige udfordringer Chefkonsulent Center for Ledelse og Styring 4. juni 2010 Side 1 Ledelse OP Afklaring af ledelsesrum helst den direkte vej
Læs mereFrivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev
Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Frivillighedspolitik for et godt samarbejde med frivillige i Herlev Udgivet af Herlev Kommune December 2013 herlev.dk/frivillighedspolitik
Læs mereKØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN
KØBENHAVNS UNIVERSITET TRIVSEL PÅ ARBEJDSPLADSEN Trivsel på arbejdspladsen er en måling, der skal bidrage til en god og konstruktiv opfølgende dialog om jeres trivsel, samarbejde og fællesskab. Det er
Læs mereDen frivillige sociale indsats er defineret som en indsats, der som udgangspunkt ydes
STRUER KOMMUNE Bestillerenheden Frivillighedspolitik. Hvad er frivillighedspolitik? En frivillighedspolitik er nogle rammer og retningslinier for et samarbejde mellem det offentlige og de frivillige om
Læs mereSamarbejde med civilsamfundet. Hvordan i praksis?
Samarbejde med civilsamfundet Hvordan i praksis? Center for frivilligt socialt arbejde Oprettet i 1996 som selvejende landsdækkende institution under Socialministeriet Hovedformål er at undersøtte og stimulere
Læs mereSamskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen
Samskabelse bedre samarbejde eller varm luft? Anne Tortzen Hvem er jeg? Forsker erhvervs PhD Samskabelse i kommunale rammer Rådgiver om borgerinddragelse og samskabelse - Leder af Center for Borgerdialog
Læs mereLedelse af læring Orkestrering af potentialitet
Ledelse af læring Orkestrering af potentialitet Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver Ny kerneydelse?
Læs mereFælles indsatsområder Dagtilbuddet Christiansbjerg
Dagtilbuddet Christiansbjerg Indholdsfortegnelse Fælles indsatsområder... 2 Samskabelse forældre som ressource:... 2 Kommunikation:... 4 Kreativitet:... 4 Sprog:... 5 1 Fælles indsatsområder I dagtilbuddet
Læs mereTværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE
Tværgående ledelse på ældreområdet NEXT PRACTICE Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Udfordringer for velfærdsledere Stigende
Læs mereDe Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST
De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til
Læs mereAt skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten
At skabe en professionel ansvar og autonomi i velfærdsstaten Ved Nanna Mik-Meyer, professor (mso), Institut for Organisation, Copenhagen Business School Mit afsæt: uddannelsesmæssigt, empirisk, metodisk
Læs mereSamspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet
Samspillet mellem offentlige indsatser og hverdagsliv i civilsamfundet Samarbejde og inklusion hvad taler vi om? Tværsektorielle samarbejdsformer Partnerskaber Sociale alliancer Samskabelse Leverandørrelationer
Læs merePOLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008
Side 1 af 9 Personalepolitik POLITIK FOR DEN ATTRAKTIVE ARBEJDSPLADS I GENTOFTE KOMMUNE November 2008 Indhold 1. INDLEDNING: GENTOFTE KOMMUNE LANDETS MEST ATTRAKTIVE KOMMUNALE ARBEJDSPLADS...2 1.1. FORANKRING
Læs mereFRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område
FRIVILLIGHEDSPOLITIK for det sociale område Forord...4 Den overordnede vision...6 Bærende principper...8 Understøttelse af frivilligheden...10 Mangfoldighed og respekt...12 Synliggørelse af det frivillige
Læs mereVejledning til opfølgning
Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM
Læs mereSYSTEMTEORI. Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet SYSTEMTEORI
SPU Grundlæggende tankegange i SPU arbejdet 1 Miniudgave... af, hvad systemteori handler om. Miniudgaven beskriver nogle nøglebegreber indenfor systemisk tænkning og praksis til brug for skoler, fritidshjem
Læs mereLEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING. En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave.
LEDELSE AF RELATIONEL KOORDINERING En strategisk udviklingsproces, der sikrer samarbejdet omkring den komplekse kerneopgave. Vi skal væk fra at tænke i og producere velfærdsydelser som færdige produkter.
Læs mereLæs først casebeskrivelsen på næste side. Det kan være en god ide at skimme spørgsmålene, som I skal besvare, inden casen læses.
I en kort artikel på næste side beretter vi om Elin, der er borgerkonsulent i Visitationen i Aarhus Kommune. Tidligere var Elins titel visitator. Artiklen beskriver på baggrund af interviews hvad forandringen
Læs mereIndledning...3. Lovgrundlag...3. Definition på frivilligt socialt arbejde...3. Målgrupper i det frivillige sociale arbejde...4
Social og Sundhed Frivillighedspolitik for Assens Kommune Indledning...3 Lovgrundlag...3 Definition på frivilligt socialt arbejde...3 Målgrupper i det frivillige sociale arbejde...4 Eksempler på frivillighedsarbejde:...4
Læs mereUddelegering? Du er dig eller din leder eller en anden leder
Uddelegering? Du er dig eller din leder eller en anden leder Arbejder du ofte med opgaver, som kun du kan udføre? Tør du uddelegere? Eller er du bange for at miste kontrollen? Har du ikke tid til at uddelegere?
Læs mereVelfærdsforvaltningen
Velfærdsforvaltningen Vi skaber landets bedste velfærd Det gør vi, fordi vi har formuleret en vision, der bringer os derhen. Her kan du læse om visionen, de ledetråde, der fører frem mod den, og de grundlæggende
Læs mereBegrænser professionalisering organisationers evne til nytænkning og udvikling?
Begrænser professionalisering organisationers evne til nytænkning og udvikling? CFSA Decemberkonferencen 2017 Iben Løvstad, Tine Hedegaard og Bodil Kristensen Begrænser professionalisering organisationers
Læs mereNår kommune og frivillige organisationer samarbejder.
Når kommune og frivillige organisationer samarbejder. Helle Hygum Espersen Konsulent brobygning mellem civilsamfund og kommune www.kk.dk Side 2 / Tilføj præsentationens titel i Vis --> Sidehoved/Sidefod
Læs mereVelkommen. social-humanitære frivillige. til startkursus for. 16-04-2008 Ældre Sagen master 1
Velkommen til startkursus for social-humanitære frivillige 16-04-2008 Ældre Sagen master 1 Formålet med startkurset er: at give en introduktion til det social-humanitære område, så man kommer til at føle
Læs mereErhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet.
Erhvervspsykolog Mads Schramm, cand. psych. fra 2000 Københavns Universitet. Fast ekstern konsulent i Seahealth og for Mærsk training. Speciale i ledertræning, stresshåndtering, konflikthåndtering, psykisk
Læs mereAlkoholdialog og motivation
Alkoholdialog og motivation Morten Sophus Clausen Psykolog Casper! Vi skal have en snak om alkohol. Jeg synes, du drikker for meget. Det typiske svar på den indgangsreplik vil nok være noget i retning
Læs mereJeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?
Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret
Læs mereDet gode lokale samarbejde. - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer
Det gode lokale samarbejde - anbefalinger til et godt samarbejde mellem kommuner og frivillige sociale organisationer Rådet for Frivilligt Socialt Arbejde Februar 2007 Øvrige publikationer/foldere i samme
Læs mereC. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik
C. Uddannelsesplan for anden og tredje praktikperiode b) Skole- og fritidspædagogik Kompetenceområde: Udviklings- og læringsrum 2. praktik. Pædagoger med denne specialisering har særlige kompetencer til
Læs mereSamarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten
Samarbejdspolitik for ansatte i DII Skovkanten Indhold Formål med samarbejdspolitikken... 1 Kommunikation i Skovkanten... 1 Omgangstone... 2 Fokus på fagligheden... 2 Konflikthåndtering... 2 Ihh hvor er
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme 1 Frivillighed er frihed til at vælge og villighed til at tilbyde Faxe Kommune vil fokusere meget mere på frivillighed. Frivillighed skal forstås bogstaveligt:
Læs mereÅbningstale til Frivillig fredag den 28. september 2012 på Store Torv
Åbningstale til Frivillig fredag den 28. september 2012 på Store Torv Danmark fik i frivillighedsåret i 2011 en national frivillighedsdag Frivillig Fredag, der ligger på den sidste fredag i september måned.
Læs mereFlere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde
Flere frivillige til kirkens aktiviteter? oplæg ved Charlotte Juul Thomsen Center for frivilligt socialt arbejde Hvad forventer du at få med hjem fra dette oplæg? Albanigade 54E, 1. sal 5000 Odense C
Læs mereKommunernes velfærdsalliancer
Kommunernes velfærdsalliancer KLs Ledertræf, 8. september 2011, Stine Carsten Kendal og Anne Kjær Skovgaard Sessionens program 10.30 Kommunernes velfærdsalliancer Social forebyggelse hvad er dit ansvar
Læs mereSådan får lokalgruppen nye og aktive frivillige!
Sådan får lokalgruppen nye og aktive frivillige! Frivilligseminar, SOS-børnebyerne 11. november 2017 Konsulent Anders Jacobsen, Center for frivilligt socialt arbejde Dagens form Oplæg Gruppearbejde Refleksionsspørgsmål
Læs mereFrivillighedspolitik i Ballerup Kommune
marts 2006 Frivillighedspolitik i Ballerup Kommune Forord 2 1. Visionen 4 2. Værdierne 5 3. Frivillighedspolitikkens indsatsområder 6 3.1 Synlighed og tilgængelighed. 7 3.2 Samarbejde mellem de frivillige
Læs mereLÆRING DER SÆTTER SPOR
LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet
Læs mereVejledning til tiltrædelse og udvikling Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen
Vejledning til tiltrædelsessamtalen og udviklingsdelen Herunder kan du finde hjælp til tiltrædelsessamtalen og til udviklingssamtalen og udviklingskontrakten. 1 Vejledning til tiltrædelsessamtalen Denne
Læs mereDen socialpædagogiske. kernefaglighed
Den socialpædagogiske kernefaglighed 2 Kan noget så dansk som en fagforening gøre noget så udansk som at blære sig? Ja, når det handler om vores medlemmers faglighed Vi organiserer velfærdssamfundets fremmeste
Læs mere- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune
Inklusion i Dagtilbud Hedensted Kommune Januar 2012 Denne pjece er en introduktion til, hvordan vi i Dagtilbud i Hedensted Kommune arbejder inkluderende. I Pjecen har vi fokus på 5 vigtige temaer. Hvert
Læs mereGOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I
POLITIK for det frivillige sociale arbejde EN GOD KOMMUNE AT VÆRE FRIVILLIG I Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 26.10.17 og revideres i 2019. Forord I Tønder Kommune er vi priviligerede. Vi har et alsidigt
Læs mereFrivilligt Socialt Arbejde April 2014. Birthe Funk
Frivilligt Socialt Arbejde April 2014 Birthe Funk Disposition Udkants eller Vandkantsdanmark? Hvad er Frivilligt Socialt arbejde Om Frivilligcenter Lolland Det værdifulde frivillige arbejde frivilligt
Læs mereFrivillig. i Region Midtjylland
Frivillig i Principper og gode råd vedrørende samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer på s arbejdspladser Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Se også Frivillig i Forsikringsforhold
Læs mereFrivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme
Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme Udgivet af Faxe Kommune 2013 For mere information, kontakt: Faxe Kommune, Center for Kultur, Frivillighed og Borgerservice Telefon: 5620 3000 Email: kulturogfritid@faxekommune.dk
Læs mereHvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder -
Hvordan bliver praktikvejlederne klædt på til at omsætte de nye mål? -Den kompetente praktikvejleder - Ellen Kjær, SEVU 3. Juni 2015 Paradigmernes betydning Politiske Visioner Erhvervsuddannelserne Praksis
Læs mereUdvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte
Udvikling af trivselsstrategi eller læseplan med et forebyggende sigte Hvis man kaster et blik ud over landets kommuner, er der ikke en fælles tilgang til forebyggelse i skolerne. Fx er der store forskelle
Læs mereEN PRAKTISK GUIDE TIL EVENTS
EN PRAKTISK GUIDE TIL EVENTS INDHOLD OM DENNE GUIDE... 3 FØR-UNDER-EFTER... 3 DBf KAN HJÆLPE... 3 ORGANISERING: OPGAVE I DE LOKALE KLUBBER... 4 FØR EVENTET... 6 INTERNT... 6 EKSTERNT... 6 UNDER EVENTET...
Læs mereBilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger
December 2012 Bilag 2: Resumé af fokusgruppeinterview med lærere og pædagoger Baggrund En skolekonsulent fra Pædagogisk Udvikling har i foråret 2012 foretaget ni fokusgruppe interviews af en times varighed
Læs mereLederuddannelse i øjenhøjde
Lederuddannelse i øjenhøjde Strategisk arbejde med lederuddannelse i kommunerne og på lederuddannelserne Århus den 8. april 2013 Ledelseskonsulent og - forsker Poula Helth 1 Poula Helth: Ledelseskonsulent
Læs mereInformation. Frivillig i plejeboliger og åbne aktivitets- og træningscentre
Information Frivillig i plejeboliger og åbne aktivitets- og træningscentre Jeg gør en forskel Birgitte, Frivillig i Åben Aktivitets- og Træningscenter Hvorfor være frivillig Som frivillig gør du hverdagen
Læs mereHvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser. Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld
Hvorfor samarbejde og hvordan? - tilbageblik på samspillet og aktuelle diskurser Klaus Levinsen & Michael Fehsenfeld Et tilbageblik på relationen mellem det offentlige og civilsamfundet Frem til 1930:
Læs mereHvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?
Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber? Hvorfor er det vigtigt at få alle med? Fordi: Inkluderende frivillige fællesskaber i civilsamfundet kan understøtte, at udsatte borgere i højere grad får
Læs mereHuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup
HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden
Læs mereProjekt Jobcoach Konceptbeskrivelse. Jobcoach-konceptet
Jobcoach-konceptet Håndværksrådet ser gode perspektiver for, at andre aktører kan have gavn af at arbejde videre med det grundlæggende koncept for Jobcoach. Det konkrete arbejde med jobcoach-projektet
Læs mereHøringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
København, 22. januar 2014 Til Børne- og Ungeudvalget, Københavns Kommune Høringssvar fra Frie Børnehaver og Fritidshjem til Københavns kommunes Børne- og Ungeudvalg om Folkeskolereformen Faglig udmøntning.
Læs mereSocial Frivilligpolitik
Social Frivilligpolitik 2 Forord Det frivillige sociale arbejde i Aalborg Kommune bygger på en meget værdifuld indsats, som et stort antal frivillige hver dag udfører i Aalborg Kommune. Indsatsen er meningsfuld
Læs mereMagten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse.
1 Magten og autoriteten i den faglige identitet som udfordring når ledelsesbaseret coaching anvendes som ledelseskoncept i hospitalsledelse. Af Ledende sygeplejersker og MOC-studerende Denne artikel udspringer
Læs mereFrivillighedspolitik i Naturstyrelsen
Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen 2013 Titel: Frivillighedspolitik i Naturstyrelsen Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk Redaktion: Arealdrift, friluftsliv og partnerskab
Læs mereLedelse og management
Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer
Læs mereSpørgsmål i DI s ledelsesscoreboard
Spørgsmål i DI s ledelsesscoreboard Herunder kan du læse de spørgsmål, som stilles i forbindelse med undersøgelsen. Både medarbejdere og ledere bliver stillet 88 spørgsmål. Herudover vil ledergruppen blive
Læs mereOrganisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017
Organisatorisk robusthed SL TR-møde 31. januar 2017 Gentofte Kommune Robusthed 2 Program: Præsentation og introduktion arbejdsplads\tr Hvad er organisatorisk robusthed for jer? Oplæg: Organisatorisk robusthed
Læs mereDiakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 2014
Diakonalt nærvær fællesskab, der rækker ud. Refleksioner af sognediakon Hanne Hummelshøj Februar 01 Fokusgruppeinterview og spørgeskemaundersøgelse. Fokusgruppeinterview. Jeg har haft to fokusgruppeinterview
Læs mereResultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016
Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temamøde Socialtilsyn Hovedstaden, 7. oktober 2016 Dagens program 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation af håndbogen 3. Spørgsmål
Læs mereDen kollegiale omsorgssamtale
Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller
Læs mereBack to School SEMINAR
Back to School SEMINAR Ny kur mod stressrelateret sygefravær hjælp til den menneskelige og virksomhedens bundlinje Charlotte Biil, Jurist, advokat og MPA Pernille Steen Pedersen, Post-doc, CBS Traditionelle
Læs mereSammen om ustyrligheden
Sammen om ustyrligheden Nye forventninger til pædagogen i skolen Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver
Læs mereFrivillighedspolitik. Kommuneqarfik Sermersooq
Frivillighedspolitik Kommuneqarfik Sermersooq Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Vision... 4 Frivilligt socialt arbejde... 4 Mål for Kommuneqarfik Sermersooqs Frivillighedspolitik... 5 Strategi for Frivillighedspolitikken...
Læs merePsykiatri- og Rusmiddelplan. - for Skive Kommune Sundhedsafdelingen i Skive Kommune
Psykiatri- og Rusmiddelplan - for Skive Kommune 2018-2021 www.skive.dk Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatriog rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del
Læs mereFaglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk
Faglig vision På skole- og dagtilbudsområdet Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk Faglig vision I Norddjurs Kommune ønsker vi, at alle børn i skoler og dagtilbud skal være
Læs mereMellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale:
KULTURAFTALE Mellem Aarhus Kommune og Aarhus Festuge er der indgået følgende aftale: 1. Indledning Aftalen tager udgangspunkt i Festugens formål jf. vedtægterne samt Kulturaftalen mellem Kulturministeriet
Læs mereEr de sociale medier også et ledelsesværktøj?
Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder
Læs mereFrederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019
Frederikshavn Kommune Politik for frivilligt socialt arbejde 2015-2019 frivilligheden blomstrer Bærende principper fælles pejlemærker Tænkes sammen med fra politik til praksis 3 5 7 9 11 frivilligheden
Læs mereDe næste skridt hvordan kan man etablere det gode samarbejde? Odense d. 20. juni 2013 Anita Sørensen ans@frivillighed.dk
De næste skridt hvordan kan man etablere det gode samarbejde? Odense d. 20. juni 2013 Anita Sørensen ans@frivillighed.dk Center for frivilligt socialt arbejde er et landsdækkende videns-, kompetence- og
Læs mere