MUNDTLIG BERETNING REGNSKAB NÆSTFORMAND JENS-OLAV PEDERSEN

Transkript

1 DANSK El-FORBUND MUNDTLIG BERETNING REGNSKAB NÆSTFORMAND JENS-OLAV PEDERSEN DEF Kongres 2014

2 MUNDTLIG BERETNING REGNSKAB NÆSTFORMAND JENS-OLAV PEDERSEN Så er tiden kommet til at tale om penge. Det er jo noget, vi går op i og med god grund. Penge ikke er alt, men de er gode at have. Mangler de, så er det skidt. Heldigvis har vi stadig penge i Dansk El-Forbund. Teknisk set har vi haft overskud i kongresperioden. Og vores egenkapital vores formue er vokset. Det er rent faktisk således, at vi i dag har en formue på kr. pr. aktivt medlem. Det er ikke så ringe. På papiret er det en smuk historie: De første to år i kongresperioden gik det lidt skidt med økonomien. Så gjorde vi noget ved det og så gik det meget bedre. Vi kom ud med overskud. Det ligner næsten en Hollywood-film med en happy ending. Men. Selvfølgelig er der et men. Og det er, at trækker vi vores konfliktmidler ud af regnskabet. Hvis vi ser isoleret på driften, så har vi faktisk haft underskud i kongresperioden. Og derfor har vi tæret på formuen. Med konfliktmidler er det jo sådan, at de skal gemmes til tider, hvor der opstår konflikt. De er med andre ord ikke en formue, som vi kan bruge af i fredstid. De er de muskler, som vi skal bruge til at sikre overenskomsterne. Så: Jeg kunne sagtens stå her og fortælle jer, at det går godt. Men jeg vil i stedet fortælle jer SANDHEDEN. Og det er, at vi er presset på pengepungen. Dansk EL-Forbund er som en bilist, der kører med et lille hul i dækket. Lufttrykket er stadig ok. Men det siver. Og det, der siver ud, er vores medlemmer. De siver ud af vores dæk. Så selvom vi stadig kører godt, så skal vi passe på, at vi ikke falder i søvn bag rattet. Vi skal se advarselsskiltene længere fremme og gøre noget ved problemet NU. STYRKE TIL MERE 1

3 Det koster lidt. Men venter vi, bliver regningen meget større. Som jeg ser det, er der to ting vi kan gøre: 1. Vi kan spare penge 2. Og vi kan stoppe medlemsflugten Når jeg kan sige, at vores kongresperiode teknisk set ligner en Hollywood-film, hvor det først gik skidt og siden godt, så skyldes det, at vi har sparet. Det har gjort ondt, det har virket og det er ganske godt gået. Men vi skal huske på, at når filmen slutter, så lever hovedpersonerne videre. Og hvis vi fortsætter med at spare, så svinder vi ind. Jeg ved ikke om vi ligefrem bliver magre og hulkindende. Men vi får med sikkerhed færre muskler! Besparelser betyder jo alt andet lige, at der er opgaver, som vi må stoppe med at udføre. Besparelser betyder, at vi må prioritere, hvad vi tilbyder medlemmerne. Besparelser er sund fornuft. Men hvis besparelser er vores ENESTE strategi, så svarer det til at lette bilen for last, når luften siver ud af dækkene. På et tidspunkt er bilen tom, og så ender vi alligevel på fælgene. Derfor skal vi ikke KUN spare. Den første prioritet må være at få lappet hullet, som siver. Vi skal stoppe medlemsflugten. Konklusion er altså, at vi har underskud på driften, og at vi dermed har tæret på formuen. Jeg skal nok opliste nøgletallene senere, så I får det forkromede overblik. Jeg vil også tale om, hvad der er sket i kongresperioden og gennemgå nogle centrale indtægts- og udgiftsposter. Men først vil jeg gå lidt i dybden med, hvad det er, der har presset os på pengepungen. Årsagerne til at vi er presset på pengepungen Ved sidste kongres i 2010 konstaterede jeg, at vi havde styr på økonomien. Det har vi stadigvæk. Det vil jeg gerne understrege. Når jeg står her og råber alarm, så er det en del af det, at have styr på økonomien. Vi skal reagere FØR det går galt. 2 STYRKE TIL MERE

4 Det underskud, som vi reelt har, når vi ser bort fra konfliktmidlerne, har sine årsager. Den ene årsag er, at vi har investeret. Man kan sige at vi har været forudseende! Vi har skrottet vores forældede IT-system og indført et nyt og tidssvarende system. Det har været DYRT, det har været TUNGT vi har alle mærket det. Men det har været NØDVENDIGT. Noget af det, som har gjort det ekstra dyrt, er, at vi har været nødt til at ansætte ekstra personale i perioden 2010 og Som det fremgår af de udsendte regnskaber var personaleomkostningerne i 2010 næsten 40 millioner! Det er en pæn sjat. Men pengene er givet godt ud. Vi har nu en moderne platform for medlemsregistrering og faglig sagsbehandling. Vi har et velslebent værktøj, som kan varetage a-kassens mangfoldige opgaver. Vi har et system, som holder i fremtiden, og kan forbedres hen ad vejen. Det nye IT-system har kostet penge, det er rigtigt. Men regningen ville blive langt større, hvis vi ikke havde foretaget denne investering. Så den var klog. Den anden årsag til, at vi er presset på pengepungen, har jeg allerede nævnt. Men den kan ikke nævnes for ofte vi skal konfrontere den, hver gang den dukker op. Vi skal se hinanden i øjnene og bekæmpe den. Jeg taler om medlemstilbagegangen. Igen. Lad mig spole filmen tilbage til dér, hvor jeg afsluttede min tale på kongressen i I husker nok, at det var Lars Løkke, der sad ved roret dengang. Vi havde netop vendt en tilbagegang i medlemstallet til et mindre plus. Men der lå problemer forude. Den blå regering havde sammen med Dansk Folkeparti angrebet fradragsretten på det faglige kontingent. I 2011 ville der blive lagt låg på fradraget, så man kun kunne trække kontingent på op til 3000 kr. fra i skat. Jeg sluttede min tale af med disse ord: Men jeg ved også, at vi sammen kan slå tilbage. Vi er foreningen, der sikrer løn og ansættelsesforhold og tager hånd om de svage. Det var ord fuld af forhåbning. Desværre gik det ikke sådan. Da skattelåget blev lagt på i 2011, kunne vi mærke det med det samme. STYRKE TIL MERE 3

5 Meget kan siges om de gule. Men dygtige, det er de. De har massivt udnyttet deres billige kontingent til kampagner om billigt medlemskab med fuld fradragsret. Og derfor er vores medlemmer sivet. Medlemstabet har været på næsten 3 % pr. år. I alt har vi mistet mere end 2300 medlemmer i perioden. Det svarer til, at vi har mistet indtægter for over 5 millioner. Problemet med medlemstab, som vokser år for år, er, at det akkumuleres. Samtlige de medlemmer, som vi har mistet de foregående år, mister vi kontingentkroner på i år. Og næste år og næste år igen. Det vil sige, at selv hvis medlemstallet står stille i 2014, så vil vi miste indtægter for over 5 millioner alene i Vi kan nu spørge os selv: Hvad vil der ske, hvis vi trækker på skuldrene og lader årene gå? Hvad sker der, hvis medlemmerne siver med samme hastighed frem til kongressen i 2018? Så vil vi alene dét år mangle mere end 11 millioner! Det er derfor, jeg sætter advarselsskiltet op. Vores primære opgave i de næste fire år er at fastholde vores medlemmer. Og ikke bare det: Der skal nye til! Vi skal have lappet hullet. Vi skal også pumpe ny luft i dækkene. Så vi får styrke til mere. Når vi drøfter fremtiden og investeringerne i dag, så bør det være i vores tanker. Der er brug for en særlig indsats for at skaffe flere medlemmer. Jeg vil nu tale lidt om det, som er sket i kongresperioden. Hvad har vi tjent på, og hvad har vi brugt penge på? Lad os starte med indtægterne. Medlemskontingentet Vores primære indtægt er jo medlemskontingentet, og i stigende grad fondsbidrag fra overenskomstfonde. Medlemskontingentet har vi hævet i perioden. 4 STYRKE TIL MERE

6 Vi har reguleret det faglige kontingent ud fra de beslutninger, som kongressen tog i Plus den almindlige pristalsregulering i henhold til forbundets love. Det betyder, at det månedlige kontingent er steget fra 325 kr. til 350 kr. I alt er kontingentet altså steget med 25 kr. pr. måned. Betyder det, at der kommer flere penge ind? Ja, der kommer med sikkerhed flere kroner ind pr. medlem. Men samlet set er kontingentindbetalingerne som sagt faldet i kongresperioden. Fordi vi har mistet medlemmer. Man kan stille sig selv det spørgsmål om der er en sammenhæng. Hvor mange melder sig UD, når kontingentet stiger? Lad os gennemspille tallene fra før, set fra det enkelte medlems synsvinkel. Forbundet vil altså tabe 11 mio kr. på kontingenter i 2018, hvis medlemmerne bliver ved med at sive ud med samme fart som nu. Hvad svarer det til for det enkelte medlem? Det svarer til 45 kr. pr. måned. Hvis det nu skulle gå så galt skal vi så sætte kontingentet op med 45 kr. om måneden? Hvad tænker I? Jeg tænker, at det vil svare til at pumpe dækket for hårdt. Uden at lukke hullet. Frygten er, at det vil gøre hullet større og få medlemmerne til at sive endnu hurtigere. Personligt tror jeg, at vi skal være forsigtige med fortsat at hæve kontingentet de næste 4 år. Vi kan ikke konkurrere med de gule på kontingentet. Men løsningen på medlemstilbagegangen er ikke at hæve kontingentet. Jeg tror vi skal være klogere. Vi kan fx se på, HVOR medlemmerne siver ud. Det sker typisk, når de lige er blevet udlært. Her stiger det samlede kontingent både til A-kassen og forbundet fra 150 til kr. om måneden. Og opkrævningen kommer før den første løn som UDLÆRT elektriker. Det må kunne gøres smartere. Jeg skal jo ikke stå her og opfinde løsningerne men jeg vil gerne pege på, hvor vi kan lede efter dem. STYRKE TIL MERE 5

7 Vi skal synliggøre, at det er os, der vedligeholder og forhandler overenskomsten. Vi skal synliggøre, at det os, der sikrer uddannelse og job til elektrikere. Dét skal fortælles ude på arbejdspladserne. Kompetencefonde Jeg nævnte to ord: Uddannelse og overenskomst. De leder meget naturligt over til det næste punkt i min beretning. Nemlig de indtægter, som vi får til uddannelse gennem overenskomstfonde. Det er fonde, som vi har kæmpet os til ved overenskomstforhandlingerne. Det indebærer at arbejdsgiverne skyder penge i uddannelse af elektrikere. Her er det især to fonde, som har bidraget til forbundets aktivitet. Det er FIU-fonden og samarbejds- og uddannelses-fonden fra elektrikeroverenskomsten. Fondsindtægterne er steget fra ca. 6 millioner pr. år til ca. 12 millioner pr. år. Det har frigjort en del midler til drift af forbundet. Ikke fordi vi bruger pengene på drift dén går ikke, fordi de er reserveret til uddannelse, fx går FIU-fonden til tillidsrepræsentantuddannelsen. Men i takt med, at der er kommet flere FIU-midler, så har vi kunnet reducere bidraget fra forbundskassen til tillidsrepræsentantuddannelsen. Og det frigør jo penge til driften. Hermed har jeg været igennem de væsentligste indtægtsposter. Nu vil jeg se nærmere på nogle af udgiftsposterne. Afskedigelser i forbundshuset Som sagt har der været to magre og to fede år. Efter 2010 og 2011 måtte vi konstatere, at vi kørte med underskud og begyndte at tære på egenkapitalen. Når vi ser bort fra konfliktmidlerne, og det skal vi jo, som sagt så havde vi i 2010 og 2011 et samlet underskud på 25 millioner. Det var et alvorligt stort underskud, som vi måtte gøre noget ved. Derfor tog vi fat på en genopretningsplan. Når man kigger ned over forbundets udgiftsside, så er den store post personaleomkostninger. 6 STYRKE TIL MERE

8 Selvom personale er noget af det bedste, vi har, så er det her, der virkelig er noget at spare. Så vi har måttet afskedige personale her i forbundet. I starten af kongresperioden var vi 65 ansatte. I dag er vi 49. Reduktionen har betydet at personaleomkostningerne er faldet fra 40 millioner i 2010 til 33 millioner i Ingen tvivl om, at det har gjort ondt. Det må nødvendigvis gøre ondt, når der sker så kraftig en reduktion i personalet. En del stoppede ved naturlig afgang. Andre måtte vi opsige. Og man kan sige, at det er dem, der betalte den ultimative pris. Heldigvis har de fleste fået andet job, og det skyldes ikke mindst de muligheder som forbundet stillede til rådighed for den enkelte i form af uddannelse med mere. Hushandel og bofællesskab Som led i genopretningsplanen kom forbundets ejendom på Vodroffsvej også i spil. Vi gennemgik ejendommen økonomisk og så nærmere på, hvordan vi anvender og udnytter bygningen. Og det gav et klart svar: Vi har for mange kvadratmeter. Der var derfor to muligheder. Den første mulighed var at udleje en stor del af bygningen. Det ville kræve ombygninger for et to-cifret millionbeløb. Den anden mulighed var at sælge ejendommen og finde et andet og mindre sted at være. HB tog beslutning om det sidste, så nu er planen at sælge Vodroffsvej og købe eller leje andre lokaler. Salget går i gang her lige efter kongressen, hvor investorer ville kunne byde på ejendommen. Vi forventer en salgspris på den rigtige side af 50 millioner, men det må de afgivende bud afgøre. HB har også besluttet, at vi skal bo sammen med Blik og Rør, Malerne og deres fælles a-kasse BFA. Det bliver et bofællesskab, og jeg er ikke i tvivl om at det bliver både larmende og hyggeligt. STYRKE TIL MERE 7

9 Men der er også den fordel, at vi kan spare på den daglige drift ved at gøre det sammen. Et rigtigt spændende projekt, som jeg ikke er i tvivl om vil udvikle sig i fremtiden. Samtidig skal vi holde fast i, at vi er tre SELVSTÆNDIGE forbund, som alle er kendetegnet ved en klar faglig identitet. Som afslutning på min gennemgang af udgift-siden vil jeg godt sige til alle: Det har været hårdt. Men det var nødvendigt. Alle har haft fokus på udgifterne, så vi i dag kan se, at næsten alle områder har biddraget til at forbedre forbundets økonomi. Og det er grunden til, at det lykkedes for os at vende underskuddet i 2010 og 2011 til overskud, så vi de to næste år 2012 og 2013 havde et samlet overskud på 20 millioner. Nu har jeg forklaret hvad det er, der har presset os på pengepungen og gennemgået de vigtigste indtægts- og udgiftsposter. Jeg lovede jer herefter at vise nøgletallene, og de kommer her: [Her gennemgås nøgletal i PowerPoint-slides] Efter dette forkromede overblik, vil jeg som det sidste gennemgå tre små punkter, som jeg har givet overskriften: Øvrige punkter. Det er vores kontingent-reduktions-ordning, vores gruppeliv og endelig, vores konfliktmidler. Kontingentreduktionsordningen Når vi taler kontingent, bør vi også nævne Kontingentreduktionsordningen. Ja, det er et langt ord i særdeleshed for en vendelbo som mig. Men det står for noget godt. Kontingentreduktionsordningen er den ordning, som gør at medlemmer, der er så uheldige at blive ledige, betaler mindre i kontingent. Det er en solidarisk ordning, fordi de andre medlemmer, dem der er i arbejde, betaler til den. Sådan en ordning viser forskellen på os og de gule. 8 STYRKE TIL MERE

10 Der har været et markant fald i ledigheden i 2011 og Det har medført en kraftig opsparing i ordningen. Og hvad har vi så gjort ved det? Vi har nedsat kontingentet. Hvor medlemmerne før betalte 40 kr. om måned til ordningen, betaler de i dag 15 kr. pr. måned. Det er vi glade for. Men det vi skal være allermest glade for, er de mange elektrikere som har fået arbejde. Gruppeliv På sidste kongres besluttede vi at ændre forbundets gruppeliv, således at der ikke mere udbetales en udløbssum ved folkepensionsalderen. Det betød, at vi kunne sætte betalingen ned med 34 kr. pr. måned, så der kun skulle betales 11 kr. pr. måned. Vi fik, som ventet, en del reaktioner fra medlemmer, som ikke mente, at vi kunne ændre gruppeliv. De mente, at de havde ret til at få udbetalt summen, fordi de havde sparet op til den. Det vidste vi godt ville komme. Men som det også blev orienteret om på kongressen, så er gruppeliv en forsikringsordning, og ikke en opsparingsordning. 3 medlemmer klagede til Finanstilsynet over, at vi ændrede ordningen. Finanstilsynet bad os om at redegøre for ordningen, og hvordan ændringerne var sket. Det gjorde vi, og herefter tog de stilling til ændringen og godkendte, at vi kunne ændre ordningen på sidste kongres. Ud fra de beregninger, som nu ligger fra ALKA, kan vi fastholde gruppelivsforsikringen på de kr. 11 pr. måned. Konfliktmidler Det sidste punkt under øvrige er vores konfliktmidler. Jeg har allerede været inde på dem i begyndelsen af denne beretning. Som jeg sagde, så tæller konfliktmidlerne kun formelt med i egenkapitalen, og vi tæller kun formelt tilgangen af konfliktmidler med i årets resultat. Men når vi vurderer årets resultat, bør vi se bort fra dem, fordi de er bundet. Vi kan ikke bruge af dem i fredstider. STYRKE TIL MERE 9

11 Konfliktmidlerne er de muskler, som modparten kan se under arbejdstøjet. Eller for at genbruge billedet med bilen: Konfliktmidlerne er de skjulte kræfter under motorhjelmen. De giver vores ord mere vægt ved overenskomstforhandlingerne. Og derfor er det godt, at de vokser. Det enkelte medlem betaler 15 kroner pr. måned til konfliktkassen. Hertil kommer forrentningen af midlerne. Konfliktmidlerne steg i runde tal fra 82 millioner i 2010 til 104 millioner i I dag ligger der 111 millioner på bunden af konfliktkassen. Hvor meget er så det? Det er næsten to uger. Og hvad mener jeg så med det? Jeg mener, hvis vi ryger i konflikt med arbejdsgiverne på det private område, så koster det ca. 65 millioner pr. uge. Så konfliktmidlerne kan snart dække 2 ugers konflikt. Men én ting er sikkert: Vi får ikke konflikt før tidligst i 2017, og hvis vi fortsætter den samme stigningstakt vil vi på det tidspunkt være tæt på 140 millioner. Et beløb som dækker 2 ugers konflikt. Er det nok? Det skal vi senere drøfte her på kongressen. Afslutning Jeg er nu igennem regnskabsberetningen. Ingen af jer er forhåbentlig i tvivl om, at selvom vi på papiret har overskud, så har vi reelt haft underskud, og vi har tæret på formuen. Vi har stadig styr på økonomien, men medlemmerne siver ud af forbundet. Hvis det fortsætter, så kører vi på fælgene om ganske få år. Problematikken ligner den, kloden har på klimaområde Vi kan gøre noget ved problemerne her og nu. Det koster noget, men det er overkommeligt. Vi kan også slappe og sige, at det går jo meget godt. Så vil problemerne vokse, og regningen blive langt, langt større. 10 STYRKE TIL MERE

12 Så nu er det tid til at investere i medlemmerne. Når vi investerer i medlemmerne, investerer vi i fremtiden. Lad os ikke smide det hele ud hen ad vejen. Lad os sikre, at vores forbundsbil får styrke til mere. Lad os træffe KLOGE beslutninger, som sikrer os flere medlemmer de næste fire år. Tak for ordet! STYRKE TIL MERE 11

13 12 STYRKE TIL MERE

14