Den selvejende daginstitutions særlige potentiale som velfærdsleverandør i en forandringstid
|
|
- Andreas Jespersen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Den selvejende daginstitutions særlige potentiale som velfærdsleverandør i en forandringstid Charlotte Biil Generalsekretær MDI, Næstformand Selveje Danmark, og Ph.d. studerende, MPP CBS
2 Mellemlandinger 1. Skolereformen 2. Hvor kommer vi fra? Hvor er vi på vej hen? 3. Følgeforskningens pointer 4. Potentialet
3 En tidsrejse mellem fortid, nutid og fremtid Afgange Q SELVEJENDE DAGINSTITUTIONER BOARDING 29. JANUAR 2014 LAST CALL SELVEJE UNDER LUP GATE 2014
4 Fordi tid er liv, og livet bor i hjertet
5 Man har kalendre og ure for at kunne måle tiden, men det siger ikke én ret meget, for enhver ved, at en enkelt time kan forekomme en at være en evighed, mens den andre gange kan flyve afsted, som om den kun var et øjeblik det afhænger udelukkende af hvad man oplever i denne time. Momo og tidstyvene af Michael Ende
6 1. mellemlanding: Skolereformen Fakta: Sådan indfases skolereformen Partierne er enige om overgangsordning for folkeskolereformen. Den nye folkeskolereform, som regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti blev enige om, træder i kraft i 2 trin. De konservative, der indgår i skoleforligskredsen, er gået med til en overgangsordning, hvor hovedparten af aftalen trin 1 indføres fra august 2014, mens trin 2 træder i kraft efter næste folketingsvalg uden deltagelse af de konservative. Kilde: Ministeriet for børn og undervisning
7 Skolereformen trin 1 Fra august 2014 (indgået af regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative) Lektiehjælp bliver obligatorisk for skolerne at tilbyde, men frivilligt for eleverne at deltage i. Lektiehjælpen placeres om eftermiddagen i ydertimerne. Timetallet hæves, så en skoleuge udgør 30 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer i klasse og 35 timer i klasse. Eleverne vil dog - hvis de fravælger lektiehjælp - kun skulle have en skoleuge på 28 timer i børnehaveklassen til 3. klasse, 30 timer i klasse og 33 timer i klasse. Det gælder kun i perioden frem til næste folketingsvalg. Ny tid til understøttende undervisning i den øvrige del af skoledagen. Mere idræt, motion og bevægelse svarende til 45 minutter i gennemsnit om dagen.
8 Skolereformen trin 1 Pædagoger og andre medarbejdere med relevante kompetencer vil kunne varetage den understøttende undervisning. I indskolingen vil pædagoger også kunne varetage afgrænsede undervisningsopgaver (permanentgørelse og afgrænsning af skolestartforsøgene). En række regelforenklinger, der skal øge kommunernes og skolernes frihed og fleksibilitet. For eksempel lempelse af holddannelsesreglerne, enklere timestyringsmodel, præcisering af de fælles mål i de enkelte fag. Samtlige lærere skal i 2020 have undervisningskompetence (svarende til linjefag) i de fag, de underviser i. Dette lovforslag skal sikre, at hovedelementerne i aftalen om Et fagligt løft af folkeskolen kan implementeres allerede fra skoleåret 2014/2015. Kilde: Ministeriet for børn og undervisning
9 Velkommen til debat om skolereform
10 Velkommen til debat om skolereform
11 Leg, læring, dannelse, trivsel og livsduelighed I stedet for opdelingen i undervisning, pause og fritid får vi et netværk af potentielle læringsrum i og uden for skolens fysiske rammer. De potentielle læringsrum er ikke på forhånd afgjort i forhold til lærer- eller pædagogfaglighed. Pædagoger og lærere skal udnytte hinandens potentialer. Med folkeskolereformen bliver det således muligt med en ny åbenhed, hvor folkeskolen ikke har monopol på at være læringssted men kan åbne sig op mod lokalsamfundet og inddrage dette.
12 MDI-CBS følgeforskning: Leg, læring, dannelse, trivsel og livsduelighed Civilsamfundsengagement i form af en relation mellem flere aktører leder, medarbejdere, forældre, bestyrelser osv. Via det selvejende daginstitutionsmiljø har vi mulighed for at folde civilsamfundsengagement og det lokale demokrati endnu længere ud, end hvad det kommunale selvstyre formår. Det kunne sammen med det kommunale daginstitutionsmiljø blive udviklingsdynamo for skolereformens implementering.
13
14 Refleksion: Skolereformens betydning Sæt jer i par 5 minutter Kan vi spille sammen om det skole, kommunale og selvejende daginstitutioner? Hvad er vores potentiale? Hvad er vores udfordringer?
15 2. mellemlanding: Hvor kommer vi fra? Hvor er vi på vej hen?
16 TENDENS Forventningerne til velfærdsledere i daginstitutioner, skoler og kommuner accelereres
17 TENDENS Forventningerne til velfærdsledere i daginstitutioner, skoler og kommuner accelereres
18 TENDENS Forventningerne til velfærdsledere i daginstitutioner, skoler og kommuner accelereres
19 TENDENS Forventningerne til velfærdsledere i daginstitutioner, skoler og kommuner accelereres
20 Hvad er det for en velfærdsmotor? Hvordan skal samarbejdet mellem daginstitutioner, skoler og kommunen være, når vi kun begrænset kender de muligheder og udfordringer som fremtiden bringer? Hvordan kan vi investere i dem på disse betingelser? Hvordan uddanner vi områdechefer, ledere og medarbejdere, når vi kun til en vis grad ved hvilke kompetencer de får brug for? Hvor lægge strategier for daginstitutionen og skolen og styrke evnen til omstilling til en udvikling, der er svær præcist at forudse?
21 Selvejende daginstitutioner er altid betragtet fra et bestemt sted Udgangspunktet for det følgende er, at man gør andres sociale konstruktioner til genstand for sin egen sociale konstruktion Det betyder, at den selvejende daginstitution ikke eksisterer men kun som social konstruktion for en bestemt iagttager afhængig af tid og sag I det følgende lidt om tid og 4 forvaltningsparadigmer og deres betydning for forståelsen af den selvejende daginstitution og det strategiske mulighedsrum
22 Tiden flyder, men ikke så lige til FREMTID NUTID FORTID
23 Både fortid, nutid og fremtid er en konstruktion, vi selv laver, som har konsekvenser og kunne have været anderledes
24 FORVALTNINGSPARADIGMER Styringsform Styringsobjekt Organisation navigerer efter Tid Betydning for samarbejdet Bureaukratiet Regler og kontrol Embedsmand Daginst. Sag Nutiden skal sikres i forhold til fortidens løsninger Selveje først partner til stat. Sektor-forvaltning Planlægning Forvaltningen Daginst. Problem Den planlagte fremtid skal være nutid Driftoverenskomster, økonomisk tryghed og ensretning Supervisionsforvaltning /10 Supervisering Organisationens autonomi Daginst. Kontingente fremtids-billeder Omstilling til omstilling skal sikre nutidens fremtid vær uafhængig og gør som jeg siger : som problem Innovationsforvaltning 2005/10 Facilitering af innovation Organisationens afsøgning af innovationsmuligheder Ubestemt fremtid Forvente det uforventede skal sikre fremtidens fremtid vær uafhængig og gør som jeg siger : som potentiale Daginst. Kilder: Åkerstrøm og Pors, kommende La Cour, kommende
25
26 Refleksion: Hvad er det for en velfærdsmotor? To og to 5 minutter Hvilken forvaltningsparadigme tilhører din institution? Dit netværk? Din forvaltning? Din paraply? Hvad betyder det for de selvejende daginstitutioner og fx samarbejdet op mod skolereformen?
27 3. mellemlanding: følgeforskningens pointer Selvejende daginstitutioners potentiale Driftsoverenskomsten er problematisk. Gør selveje for ens med det kommunale og dermed uinteressant. Med partnerskabet er det muligt at skabe et særligt værdibaseret/frivillighedens potentiale og civilsamfundsengagement og samproduktion.
28 Selvejende daginstitutioners potentiale Der sker en suspension af samarbejds- og beslutningsgrundlaget, hvor kommunen trækker sig tilbage fra magten og styringen mod en mægtiggørelse af ledere og institutionen. Dette sker via netværksorganisering, tværgående programmer som fx uddannelsen, MDI facilitering, netværkskontrakt, partnerskabskontrakt og fælles læreplan. Hvor daginstitutions- og frivillighedspolitik ikke kun laves på et rådhus, og hvor kommunen kommer længere ud end den havde ville selv, men også må slippe noget af sin styring.
29 Civilsamfundsengagement ikke uden lederen vil det Det civile engagement eksisterer ikke som selvstændig størrelse, men i form af en relation der udfoldes mellem flere aktører leder, medarbejdere, forældre, bestyrelser osv. Det civile engagement er helt afhængigt af at lederen magter det. Det bliver en anden ledelsesidentitet og et andet værdisæt end som offentlig leder
30 Udfordringer for at forløse civilsamfundsengagementet At sikre at der uddannes og løbende kompetenceudvikles og kompetencefastholdes hos lederne Der er behov for nye professionsfællesskaber, da kommunens ikke længere er der Samarbejdet med kommunen? Når man ikke rigtig mødes, hvordan så udnytte en potentiel innovativ kraft? Stabilisering og udvikling den nye kontrakts/samarbejdsform netværkene paraplyunderstøttelse og uddannelse er helt centrale men de skal finde ud af det?
31 Potentialet forløses ikke af hvad som helst heller ikke hos lederen Netværkene som stærke og centrale omdrejningspunkter Netværk som politisk interessefællesskab og som sted for udvikling af strategier rettet mod forvaltning (udadtil) Netværk som refleksivt rum for ledelsessparring, afklaring af ressourcefordeling og laboratorium for gensidig ide-udveksling (indadtil)
32 Kommunens krav til bestyrelserne Selveje skal stå mere selvstændigt og tydeligt på egen identitet Der skal leveres et særligt ekstra værdibaseret potentiale med afsæt i civilsamfundsengagementet Ingen gummistempelbestyrelser Kommunen mindsker kontakten til lederne Lederne mister et ledelsesfællesskab med deres kommunale kollegaer og forvaltninger Hermed skubbes til lederens identitet
33 Lederens nye rolle Lederen får ikke en mere administrativ rolle som driftsleder Lederens rolle i samspillet med bestyrelsen bliver Formidling Facilitering og demokratisk dialog Politiske alliancer
34 Innovationsforvaltningen Potentiale kunne forløses i forhold til samarbejde skolereform, selveje, kommunale daginstitutioner og skole Ny kontrakt, uddannelser og facilitering, ny professionsforståelse og fællesskab, mere stabile bestyrelser i paraplyer og institutioner En kunst der skal læres både hos kommune, selveje og paraply!!!
35 Refleksion I par, 5 minutter Reflekter over: Lederens rolle Lokal-civilsamfundets rolle Bestyrelsens rolle Kommunens rolle Paraplyens rolle Er det muligt at arbejde sammen om at forløse et potentiale og få innovationsforvaltningen på banen?
36 4. mellemlanding: potentialet Spørgsmål til Charlotte Hvilke udfordringer ser du i forhold til at skabe fællesskab mellem de paraplyer/selvejende organisationer? Hvordan ser du, hvilke krav der fordres til paraplyer og organisationer, der repræsenterer det selvejende område? Hvilken viden har du i fh.t, hvad der rører sig i forvaltningen i fh.t. det selvejende felt- hvad rører der sig? Hvordan ser du forvaltningens rolle i fh.t de selvejende institutioner? Hvordan kan vi skabe et centrum/ fælles fora, hvorfra vi stille krav og udveksle ønsker, visioner og skabe mål på den korte og på den lange bane? Hvilken logik tænkes det selvejende område ind i? Hvad er det selvejende områdes styrker og svagheder?
37 FORVALTNINGSPARADIGMER og SELVEJENDE DAGINSTITUTIONSTYPER Styringsform Kontrakt Bestyrelsestype Ydelse og potentiale Betydning for samarbejdet Bureaukratiet Paraply A Daginstitution A Regler og kontrol, nutiden skal sikres i forhold til fortidens løsninger Driftoverens-komst Civilsamfund: Den gode vilje Interessent: Repræsentanter Levering som aftalt Selveje partner til stat. Sektor-forvaltning Paraply B Daginstitution B Planlægning, den planlagte fremtid skal være nutid Driftoverens-komst Civilsamfund: Demokratirepræsentation Levering som aftalt Driftoverenskomster, økonomisk tryghed og ensretning. Marginalisering. Supervisionsforvaltning /10 Paraply C Daginstitution C Supervisering, omstilling til omstilling skal sikre nutidens fremtid Driftoverens-komst Civilsamfund: Kundefokus Gummi-stempel Levering som aftalt men er det nok? vær uafhængig og gør som jeg siger : som problem Innovationsforvaltning 2005/10 Paraply D Daginstitution D Facilitering af innovation, forvente det uforventede skal sikre fremtidens fremtid Ny kontraktsform Professionalisering Mægtiggørelse Ny professionsforståels e Civilsamfund: Professionel, Aktivt medborgerskab Der skal leveres som aftalt + noget mere vær uafhængig og gør som jeg siger : som potentiale Kilder: Åkerstrøm og Pors, kommende & La Cour, kommende
38 FORVALTNINGSPARADIGMER og SELVEJENDE DAGINSTITUTIONSTYPER Kontrakt Uddannelse Bestyrelse Administrations bidrag Bureaukratiet Driftoverens-komst Fokus på det pædagogiske Civilsamfund: Den gode vilje Løn, regnskab, personalejura Paraply A Interessent: Repræsentanter Sektor-forvaltning Paraply B Driftoverens-komst Fokus på det pædagogiske og anderledes på egne præmisser Civilsamfund: Demokrati- Repræsenta-tion Løn, regnskab, personalejura Supervisionsforvaltning /10 Paraply C Driftoverens-komst Fokus på det pædago-giske og anderledes på egne præmisser Civilsamfund: Kundefokus Gummi-stempel Løn, regnskab, personale-jura Innovationsforvaltning 2005/10 Paraply D Partnerskabsaftale Samarbejder om at være udviklingsdyna-mo for hinanden Civilsamfund: Professionel, Aktivt medborgerskab? Ny form findes Kilder: Åkerstrøm og Pors, kommende & La Cour, kommende
39
40 Udfordringer for at forløse selvejende daginstitutioners potentiale En kunst der skal læres af alle parter Bestyrelsernes stabilitet som samarbejdspartnere Ny kontraktform Ny måde at forstå administrationsbidrag på
41 Civilsamfundsengagement ikke uden lederen vil det Det civile engagement eksisterer i form af en relation der udfoldes mellem flere aktører leder, medarbejdere, forældre, bestyrelser osv.
Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform
Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform
Læs mereGør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen
Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund
Læs mere1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.
Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft
Læs mereDen nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1
Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen
Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen
Læs mereNaturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk
Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:
Læs mereReformprocesser i den offentlige sektor
Reformprocesser i den offentlige sektor I lyset af de herskende styringsparadigmer Justine Grønbæk Pors, PhD jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings-
Læs mereErik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær
I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af
Læs mereMødet blev holdt torsdag den 20. juni 2013 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 17:30 og sluttede kl. 20:00.
ALLERØD KOMMUNE Udvalg til udarbejdelse af sammenhængende børne- og ungepolitik Møde nr. 20-06-2013 Mødet blev holdt torsdag den 20. juni 2013 på Rådhuset i Mødelokale C. Mødet begyndte kl. 17:30 og sluttede
Læs mereDe iværksatte pilotprojekter i Roskilde Kommune har stadig stor relevans, da projekternes delelementer rummes inden for den indgåede aftale.
Velfærd Sagsnr. 227538 Brevid. 1688028 Ref. LAFJ Dir. tlf. 46 31 41 15 larsfj@roskilde.dk NOTAT: Aftale: Et fagligt løft af folkeskolen 12. juni 2013 Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti har indgået
Læs mereSkoleledelse Mellem styring og potentialisering
Skoleledelse Mellem styring og potentialisering Og på kanten af en folkeskole i forandring Justine Grønbæk Pors, PhD jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School
Læs mereSkolereform har tre overordnede formål:
Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereHvad er der med den der skolereform?
Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de
Læs mereBaggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15
Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse
Læs mereSammen om ustyrligheden
Sammen om ustyrligheden Nye forventninger til pædagogen i skolen Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform
FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereEt fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform
Et fagligt løft af folkeskolen -den danske folkeskolereform Kontorchef Jesper Bøjer Jensen Videnskontoret Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Baggrund og forberedelse Reformens elementer
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen
FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereNOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform
Velfærd Sekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1694365 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 13. august 2013 Folkeskolereformens
Læs mereProces omkring implementering af ny skolereform
Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.
Læs mereOplæg for deltagere på messen.
1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt
Læs mereFolkeskolereformen 2013
Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen
Læs mereSkoleudvikling mellem innovations- og evalueringskulturer
Skoleudvikling mellem innovations- og evalueringskulturer Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver Nyt læringsbegreb
Læs mereSkole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.
Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der
Læs mereTænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos
Tænketanks vision ud fra et uddannelsesperspektiv. Ole Eliasen, Projektleder & Partnerskabskonsulent, VIA University College, Videncenter Komsos SFO Tænketank Danmark Vi mener, at alle der arbejder i og
Læs mereKalø Økologiske Landbrugsskole den
Kalø Økologiske Landbrugsskole den 23 9 2013 12.00 Velkomst ved skole og dagtilbudschef Finn Mikkelsen, Norddjurs Kommune og Jørgen Brøgger, formand for udvalget for familie og institutioner, Syddjurs
Læs mereSkolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål
Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive
Læs mereFolkeskolereformen - fokus på faglighed
Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,
Læs mereFolkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.
Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015
Lektiehjælp og faglig fordybelse status og opmærksomhedspunkter, marts 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler
Læs mereSådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk
Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere
Læs mereForligspartierne ønsker, at folkeskolens faglige niveau skal forbedres og har disse tre overordnede mål for folkeskolen:
Aftalen mellem Regeringen, Venstre og DF om folkeskolen Regeringen, Venstre og DF har indgået en aftale om folkeskolen. Hvis de konservative siger ok til forliget, hvilket de indtil videre ikke har været
Læs mereFolkeskolereform. Et fagligt løft af folkeskolen
Folkeskolereform Et fagligt løft af folkeskolen 1 En længere og mere varieret skoledag Der indføres en skoleuge på: 30 timer for børnehaveklassen til 3. klasse, 33 timer for 4. til 6. klasse og 35 timer
Læs mereSkolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre
Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af
Læs mereEndnu bedre skole i Varde Kommune
Endnu bedre skole i Varde Kommune Status for implementeringen af skolereformen Dok.nr. 60238-14 Program Skolebestyrelsesformandens årsberetning Folkeskolereformens mål Reformens fase 1 og 2 på Alslev Skole
Læs mereDialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget
Dialogmøde mellem Udvalget for Familie og Børn, skolebestyrelserne og fagligt dialogforum Tema: Folkeskolereform Inviterede: Skolereformudvalget Program 18.00 Indledning ved Trine Torp 18.10 Folkeskolereform
Læs mereFolkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og
Folkeskolereformen og pædagogernes rolle i den længere og mere varierede skoledag Arne Eggert, afdelingschef i Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 1 Hvorfor var der behov for en reform af
Læs mereNår du skal bygge bro til det lokale civilsamfund. M: W: frivillighed.dk T:
Når du skal bygge bro til det lokale civilsamfund CFSA: Udviklings- og videnscenter om frivillighed Center for Frivilligt Socialt Arbejde: d formidler aktuel viden om frivillighed og civilsamfund tilbyder
Læs mereBiblioteksledermøde for Region Midt. Skolereformen
Biblioteksledermøde for Region Midt Skolereformen Målene for Folkeskolen De nationale mål er Måltal Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen
Læs mereFOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole
FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund
Læs mereEt fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning
1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen
Læs mereSkolereformen hvad er det, og hvad kan den. Henning Neerskov Og Brian Brønd
Skolereformen hvad er det, og hvad kan den Henning Neerskov Og Brian Brønd Undervisningsministeriet 3 overordnede mål 3 overordnede mål 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereLektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat
Lektiehjælp og faglig fordybelse - statusnotat juni 2015 Dette notat præsenterer kort rammerne for lektiehjælp og faglig fordybelse, aktuelle opmærksomhedspunkter for kommuner og skoler samt udvalgte hovedresultater
Læs mereSkolereform 2014. En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds.
Skolereform 2014 En ny mulighed! Til Broskolens forældrekreds. Med denne korte pjece får I først en kort indføring i den nye lov og derefter en kort beskrivelse af, hvordan vi her på skolen vægter at gå
Læs mereDer vil komme et øget samarbejde mellem lærere og pædagoger og dele af den forøgede elevtid i skolen vi blive varetaget af pædagoger.
Januar 2014. Kære forældre og elever. Den 11. august starter det nye skoleår og Skolereformen træder i kraft (den er besluttet i folketinget i dec. 2013). Det vil indebære mange spændende og mærkbare forandringer.
Læs mereHvordan får vi alle med i lokale fællesskaber?
Hvordan får vi alle med i lokale fællesskaber? Hvorfor er det vigtigt at få alle med? Fordi: Inkluderende frivillige fællesskaber i civilsamfundet kan understøtte, at udsatte borgere i højere grad får
Læs mereSpørgsmål og svar om den nye skole
Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret
Læs mereHolbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.
Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-
Læs mereVed skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen
Ved skolebestyrelsesformand Finn Juel Larsen Desiderius Erasmus Vi voksne, er her for børnenes skyld!!! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske
Læs mereNy sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering
Ny sundhedsledelse - Mellem styring og potentialisering Justine Grønbæk Pors, phd. Institut for Ledelse, Politik og Filosofi Copenhagen Business School 3 samtidsdiagnoser 1. Potentialitetsforvaltning 2.
Læs mereInstitutions- og Skolecentret 21-08-2013
NOTAT Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 Skolereformen i pixi-udgave Notatet giver svar på oftest stillede spørgsmål omkring den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen Notatet er et supplement
Læs mereFolkeskolereform. Sektorudvalg. www.ballerup.dk
Folkeskolereform Sektorudvalg www.ballerup.dk Folkeskolereformen Folkeskolereformen Den 13. juni 2013 blev regeringen, DF, V og K enige om en folkeskolereform. Reformen træder i kraft med skoleåret 14/15,
Læs mereSkolereformsudvalgsmøde. 5. september 2013 kl
Skolereformsudvalgsmøde 5. september 2013 kl. 16-19 Velkomst Ved formand Trine Torp Præsentationsrunde Dagens program 16.00-16.05 Introduktion ved Trine Torp 16.05-16.10 Præsentationsrunde 16.10-16.30
Læs mereLedelse af læring Orkestrering af potentialitet
Ledelse af læring Orkestrering af potentialitet Justine Grønbæk Pors, PhD Jgp.mpp@cbs.dk Institut for ledelse, politik og filosofi Copenhagen Business School Forandrings- og reformiver Ny kerneydelse?
Læs mereDen åbne skole. i Favrskov Kommune. Favrskov Kommune
Den åbne skole i Favrskov Kommune Favrskov Kommune Forord Byrådet valgte i forbindelse med realiseringen af folkeskolereformen at nedsætte Udvalget for samspil mellem skoler, fritid og foreningsliv til
Læs mereDet grafiske overblik
Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)
Læs mereFolkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber. Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard
Folkeskolereformen åbner døren mellem skoler og klubber Professionschef i BUPL, Bo Holmsgaard De tre mål for folkeskolereformen og fritidsinstitutionerne At alle børn blive så dygtige som muligt. At reducere
Læs mereBørne- og Kulturudvalget
Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 4. juni 2014 Mødetidspunkt: 8:30 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: Ungdomsskolen, Lundbækvej 5, 2665 Vallensbæk Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen
Læs mereFolkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.
Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,
Læs mereRESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017
RESULTATER FRA KL- UNDERSØGELSE AF STYRING PÅ FOLKESKOLEOMRÅDET, FORÅR 2017 BLANDT DE KOMMUNALE SKOLEFORVALTNINGER Om undersøgelsen Undersøgelse blandt de kommunale skoleforvaltninger Gennemført marts-april
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune. Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv
2018 Mål- og indholdsbeskrivelse for Mini SFO og SFO/LBO i Vesthimmerlands Kommune Alle børn i Vesthimmerlands Kommune skal have et godt børneliv 1 Indhold Baggrund... 3 Forord... 5 Børnesyn... 5 Fritidssyn...
Læs mereForældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl
Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens
Læs mereMål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14
Mål og rammer Ny Folkeskolereform 2014 Vedtaget i Byrådet 17.12.13, justeret i SDU 22.10.14 Indhold Forord...3 Understøttende undervisning...4 Samarbejde med foreningsliv, musikskole, ungdomsskole og kulturliv...6
Læs mereIntroduktion til MDI s partnerskabsprojekt med Svendborg, Århus og Københavns kommune. Ved Charlotte Biil Generalsekretær MDI
Introduktion til MDI s partnerskabsprojekt med Svendborg, Århus og Københavns kommune Ved Charlotte Biil Generalsekretær MDI En søstjerne der blev reddet. 2 Kampe på selvejeområdet gennem de sidste 20
Læs mereUnderstøttende undervisning
Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres
Læs mereLundtofte Skole. Info om skolereformen det store skriv. Maj 2014
Lundtofte Skole Info om skolereformen det store skriv Maj 2014 Kære forældre og elever på Lundtofte Skole, Folkeskolereformen træder i kraft den 1. august 2014. Folkeskolens styrker og faglighed skal fastholdes
Læs merePartnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund
Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund Store forventninger til partnerskaber mellem den offentlige og den frivillige
Læs mereFDF og skolereformen. et positionspapir 2013. Skolereformen er startet. Dét giver FDF en fornyet position.
HB-møde: November 2013 Initialer: BSK Bilags.nr.: 2.5.2 SÆT KRYDS ÅBENT FØR ÅBENT EFTER NYHED EFTER Orienteringsbilag (O) Debat- og temabilag (D) X Beslutningsbilag (V) X x LUKKET BILAG HB-protokol (udfyldes
Læs mereForpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen
Forpligtende samarbejder og partnerskaber i folkeskolen Folkeskoleloven pålægger kommuner at sikre, at der finder samarbejder og partnerskaber sted mellem de kommunale skoler og andre institutioner og
Læs mere29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,
Læs mereFolkeskolereform 2014 Fynslundskolen
Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold
Læs mereFrivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme
Frivillighed i Frederikssund Kommune en strategisk ramme Indholdsfortegnelse Frivillighed er fri vilje og villighed til at tilbyde...3 Fokus på frivillighed...5 Frivillighed i Frederikssund Kommune...7
Læs mereStrategi for Folkeskole
Strategi for Folkeskole 2014 Forfatter: Skole og dagtilbud Revideret den 5. februar 2015 Dokument nr. [xx] Sags nr. 480-2014-97805 I Indhold Forord... 1 Indledning... 2 Kerneopgaven:... 2 Visionen... 3
Læs mereFrivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres. Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School
Frivilligt arbejde i en velfærdsstat under pres Dansk Flygtningehjælp 29.September 2012 Anders la Cour Copenhagen Business School Fra velfærdsstat til velfærdssamfund Velfærdsmiks Velfærdspluralisme Big
Læs mereFolkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL!
Folkeskolereform 2013 - hvad består den af? Regeringen og KL! Regelforenkling med større frihed til kommuner og skoler Forenkling af elevplanerne Forenkling af Fælles Mål Enklere styring af timetallet
Læs mereMen det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.
Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går
Læs mereNotat. Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19. Intentioner og rammesætning af folkeskolereformen i Middelfart kommune
Skoleafdelingen Middelfart Kommune Anlægsvej 4 5592 Ejby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte 8888 5325 Fax +45 8888 5501 Dato: 26. august 2013 Sagsnr.: 2013-007997-19 Pia.Werborg@middelfart.dk
Læs mereSkolens SFO nu og i fremtiden
Skolens SFO nu og i fremtiden 1) Fakta om folkeskolereformen 2) SFOens udfordringer lovgivning og økonomi 3) Fra SFO til pædagoger i skolen Proces om Skolens overvejelse i forbindelse med inkorporering
Læs mereNOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform
Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 227538 Brevid. 1741742 Ref. MESE Dir. tlf. 46 31 52 35 mettese@roskilde.dk NOTAT: Procesplan for politisk forberedelse af folkeskolereform 24. september 2013 Folkeskolereformens
Læs mereOrienteringsmøde om skolereformen
Orienteringsmøde om skolereformen John Larsen Gift og 2 børn Lia Sandfeld Gift og 2 børn Lærer 1993 Viceskoleleder 1999 Skoleleder 2002 Lærer 2002 Pædagogisk afdelingsleder 2013 Program Kort præsentation
Læs merePARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:
NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber
Læs mereFolkeskolereformen i Gentofte Kommune
GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et
Læs mereVision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?
Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale S 1 Velfærdspolitik Børne- og Ungepolitik Medborgerpolitik Miljøpolitik Erhvervs- og Beskæftigelsespolitik
Læs mereFaglig ledelse. Kristine Schroll Dagtilbudsleder Aarhus Kommune
Faglig ledelse Kristine Schroll Dagtilbuds Aarhus Kommune Fagligt grundlag Dagtilbuds loven Børn og Unge politikken Kerneopgaven: At fremme børns trivsel, læring, udvikling og dannelse Den pædagogi ske
Læs mereHøringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune
Guldborgsund Kommune Dato: 31-10-2013 Att.: Deres ref.: Parkvej 37 Vor ref.: Guldborgsund 4800 Nykøbing F. Sagsbehandler: AWO/ Høringssvar om folkeskolereformen i Guldborgsund Kommune Guldborgsund Kommune
Læs mereNyborg Kommune. - Fra udkant til naturligt centrum i Danmark
Nyborg Kommune - Fra udkant til naturligt centrum i Danmark Fælles oplæg til Kommunalvalg 2013 Udfordringer og muligheder Vi borgere i Nyborg kommune er stolte og glade for at bo her. Det er der også al
Læs mereSkoleafdelingen Kirkevej Dragør. Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4. Tlf.
Dragør - Det rådgivende skoleudvalg Kommissorium for arbejdet i 17. stk. 4 Folkeskolerne i Danmark slog den 1. august 2014 dørene op til første skoledag i den nye folkeskolereforms tegn. Ambitionerne for
Læs mereNy Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.
Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen
Læs merePOLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT
POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget
Læs mereBørne- og Ungepolitik
Ishøj Kommune Børne- og Ungepolitik Børn og unge sejrer i eget liv og når deres fulde potentiale 1 Børne- og Ungepolitik for Ishøj Kommune Velfærdspolitik Borgmesteren har ordet I Ishøj Kommune har vi
Læs mereReferat. Økonomiudvalget. Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00
Referat Økonomiudvalget Møde nr.: 9/2013 Dannet den: Mandag den 09-09-2013 Mødedato: Mandag den 09-09-2013 Mødetidspunkt: 18:30-19:00 Mødested: Harhoff Medlemmer Niels Ulrich Hermansen (NUH) V Britta Nielsen
Læs mereDet Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler.
Det Pædagogisk eftermiddagstilbud i Halsnæs Kommunes folkeskoler. Med indførelsen af folkeskolereformen og de politiske beslutninger i Halsnæs Kommune sker der forandringer i det tidligere SFO (0-3 klasse)
Læs mereBørne- og Kulturudvalget
Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal
Læs mereUdmøntning af skolereformen i Randers Kommune
Oktober 2013 Udmøntning af skolereformen i Randers Kommune Arbejdsgruppe 1: Styrkelsen af det faglige niveau via udvikling af undervisningen A. Kommissorium Der skal udarbejdes et samlet idékatalog, som
Læs mereDrejebog folkeskolereformen vs. 2
Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,
Læs mereBilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus
Læs mereFrie Børnehaver og Fritidshjem. En selvejende skole. En tredje vej.. marts 2011
1 Frie Børnehaver og Fritidshjem En selvejende skole En tredje vej.. marts 2011 2 Baggrund Folkeskolen er kommet under pres, fordi flere ressourcestærke familier fravælger den og foretrækker de privatdrevne
Læs mereSkolereform 2014 på Katrinebjergskolen
Skolereform 2014 på Katrinebjergskolen Indhold i oplægget: Katrinebjergskolens visioner Gennemgang af hovedelementer i loven Hovedpointer - Katrinebjergskolen Spørgsmål Vi har noget for - Værdier Katrinebjergskolen
Læs mere