Folkeskolen på vej En status på de 10 vigtigste udfordringer på tærsklen til reform

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Folkeskolen på vej En status på de 10 vigtigste udfordringer på tærsklen til reform"

Transkript

1 Folkeskolen på vej En status på de 10 vigtigste udfordringer på tærsklen til reform

2 10 UDFORDRINGER: Skolerådets formandskab gør status over folkeskolens 10 væsentligste udfordringer, før aftalen om et fagligt løft af folkeskolen implementeres. INDHOLD Mål 1: 95 pct. får en ungdomsuddannelse : Elevernes faglighed i top : Eleverne mestrer alsidige kompetencer : Skolen er et godt sted at lære og at være Ressourcer 5: Lærerne mestrer fremragende undervisning : Lederne skaber den ambitiøse skole : Alle forældre støtter op om skolen Metoder 8: Alle elever udfordres gennem hele skoleforløbet : Skolen omsætter ny viden til bedre undervisning Governance 10: Alle arbejder aktivt for samme mål

3 Forord: Status på tærsklen til skolereform 2013 er et afgørende år for den danske folkeskole. Aftalen om et fagligt løft af folkeskolen lægger op til store forandringer 1. Formålet er at højne kvaliteten i folkeskolen, så alle elever bliver endnu dygtigere, end de er i dag. Det er en stor opgave af folde aftalen ud og nå de ambitiøse mål. Reformens succes afhænger særligt af, om det lykkes at holde fokus på kernen: elevernes læring og udvikling. Det kræver, at alle aktører trækker i samme retning i deres arbejde med den nye organisering af skoledagen og det nye indhold. På tærsklen til den nye reform vil formandskabet for Skolerådet benytte lejligheden til at pege på nogle af de centrale ting, der skal lykkes på skoleområdet. Denne publikation er også den sidste udgivelse fra formandskabet for Skolerådet, da det nuværende Skoleråd med reformen forventes at blive udvidet med repræsentanter for dagtilbudsområdet og omdøbes til Rådet for Børns Læring fra 1. januar SKOLERÅDETS FORMANDSKAB: Formand Jørgen Søndergaard, forskningsleder ved SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Professor Niels Egelund, Institut for Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Lektor Simon Calmar Andersen, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet Skoleleder Grethe Andersen, Vester Mariendal Skole i Aalborg Skoleleder Kirsten Birkving, Kokkedal Skole i Kokkedal Publikationen præsenterer de 10 væsentligste problemstillinger for folkeskolen. På hvert enkelt område præsenteres tidligere anbefalinger fra formandskabet, der gives en kort status, og de vigtigste fremtidige fokuspunkter fremhæves. Publikationen er blevet diskuteret på et møde i Skolerådet d. 19. november Referat af mødet kan læses på skoleraadet.dk. 1 Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen indgået d. 7. juni 2013.

4 side 4 95 pct. får en ungdoms uddannelse UNGE MED UNGDOMSUDDANNELSE PROGNOSE OG FAKTISK GENNEMFØRSEL Pct. 100 Andel af en ungdomsårgang, som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter 9. klasse (prognose), og andel af 25-årige, som faktisk har gennemført en ungdomsuddannelse Andel som forventes at have fuldført en ungdomsuddannelse efter 9. klasse Andel 25-årige som har fuldført en ungdomsuddannelse FORMANDSKABET HAR ANBEFALET: ALLE SKOLER SKAL GØRE UNGE I STAND TIL AT GENNEMFØRE EN UNGDOMSUDDANNELSE. Nyt nationalt mål for andelen af en ungdomsårgang, der er i gang med eller har gennemført en ungdomsuddannelse 5 år efter folkeskolen. Lokale målsætninger for de enkelte skoler, der tager hensyn til elevernes sociale baggrund. Skoler og kommuner skal forpligtes til at handle, hvis udviklingen går den gale vej og de ikke når målene. 2 Kilde: UVM.dk/databanken/profilmodellen og Danmarks Statistik.

5 95 pct. får en ungdoms uddannelse side 5 1: 95 pct. får en ungdomsuddannelse Prognosen om 95-procent-målet går i den rigtige retning, blandt andet fordi flere vælger gymnasiet, hvor forventningen om frafald er lavere. Men vi ved ikke, om de nye grupper af unge, der nu vælger gymnasiet, også vil have lige så lavt frafald som de tidligere generationer, som prognosen baseres på. Omkring halvdelen af alle elever fortsætter i 10. klasse. 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse 4. Når flere end den oprindelige målgruppe vælger 10. klasse, er der brug for at se på, om 10. klasse bidrager nok til de unges videre uddannelse og arbejdsliv 5. På formandskabets foranledning igangsætter EVA i 2014 et effektstudie af 10. klasses betydning for, om elever begynder på og fuldfører ungdomsuddannelser. FOKUS FREMOVER Se på valg af ungdomsuddannelse. Prognosen for andelen af en ungdomsårgang, der forventes at tage en ungdomsuddannelse, viser en positiv udvikling, men en del af forklaringen er, at en stadig større andel af elever vælger en gymnasial uddannelse. Tendensen til, at flere vælger gymnasiet frem for erhvervsskole, er ikke en hensigtsmæssig udvikling. Se på 10. klasse. Der er tegn på, at en stor del af eleverne egentlig ikke har behov for 10. klasse. STATUS: Udviklingen mod 95-pct.-målsætningen går i den rigtige retning. 92 pct. af en ungdomsårgang forventes i dag at gennemføre en ungdomsuddannelse inden de fylder 40 år 3. Den faktiske andel af 25-årige, der har gennemført en ungdomsuddannelse, har ligget omkring pct. de seneste år. UDFORDRINGER: Vi har endnu ikke set en stigning i andelen, der faktisk gennemfører en ungdomsuddannelse. Der er regionale forskelle. Enkelte kommuner opfylder ud fra de nyeste tal 95-procent-målsætningen, men hovedparten af kommunerne ligger under målet. Drengene halter stadig bagefter, men de er rykket nærmere pigerne. Flere elever med anden etnisk baggrund får en ungdomsuddannelse, men de ligger stadig under elever med en etnisk dansk baggrund. Overgangen fra folkeskole til ungdomsuddannelse fungerer ikke optimalt. 3 Kilde: UVM.dk/databanken/profilmodellen: Andel af ungdomsårgang 2011 som forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse 25 år efter 9. klasse. 4 5 Folkeskoleloven, 19a EVA (2012): 10. klasse på vej mod en ungdomsuddannelse.

6 side 6 Elevernes faglighed i top DANSKE BØRN ER BLEVET BEDRE TIL AT LÆSE Point 580 PIRLS er en international undersøgelse af læsekompetence i 4. klasse. Siden 2006 er de danske resultater i læsning forbedret blandt 4.-klasse-elever PIRLS 2006 PIRLS 2011 Danmark Sverige Norge (4. kl.) Norge (5. kl.) Finland 460 FORMANDSKABET HAR ANBEFALET: Alle elever skal i løbet af skoletiden løftes med et enkelt klassetrin, så danske elever kan måle sig med de dygtigste elever i verden. De basale faglige kompetencer hos den svageste fjerdedel af eleverne skal styrkes. En udvidet skoledag skal planlægges med udgangspunkt i mål for elevernes læring. Fælles Mål skal udformes, så de bedre understøtter lærerne og elevernes læring. 6 Kilde: Jan Mejding og Louise Rønberg (2007): PIRLS 2006 En sammenfatning; Jan Mejding og Louise Rønberg (2012): PIRLS 2011 En international undersøgelse om læsekompetence i 4. klasse. Finland deltog ikke i I Norge er eleverne i 4. klasse et år yngre end i de øvrige nordiske lande. Norge har derfor også testet et mindre udvalg af 5.-klasser.

7 Elevernes faglighed i top side 7 2: Elevernes faglighed i top Folkeskolereformen sætter fokus på tilegnelsen af faglige kompetencer og sætter som mål, at alle elever skal blive så dygtige, de kan. I den internationale læseundersøgelse PIRLS opnåede Danmark et godt resultat, men undersøgelsen afrapporterer et landsgennemsnit. Gennemsnittet dækker over en stor spredning på to år i læseniveau. Der er altså klasser i Danmark, som ligger på niveau med de svageste lande i undersøgelsen. De voksne danskeres læsefærdigheder er netop kortlagt. Niveauet ligger lidt under det gennemsnitlige OECD-niveau. En fjerdedel af danskere med dårlige læsefærdigheder er i alderen år 7. Den seneste PISA-undersøgelse viste i 2009, at danske elever lå stabilt omkring OECD-gennemsnittet i læsning og naturfag i forhold til 2006, mens de lå lige over OECD-gennemsnittet i matematik på trods af et fald i scoren fra I december 2013 bliver resultaterne for PISA 2012 offentliggjort. STATUS: Den danske folkeskoles indskoling og mellemste klasser ser ud til at klare sig bedre end før. Både danske og internationale undersøgelser og data viser tegn på, at der er sket faglige fremskridt i for eksempel læsning og matematik. Der er dog stadig for mange elever, som forlader folkeskolen efter 9. klasse uden tilstrækkelige faglige kompetencer. UDFORDRINGER: Alle elevers faglighed skal løftes. Et tilfredsstillende gennemsnit dækker over stor spredning. FOKUS FREMOVER Styrk fortsat fagligheden. Indikationerne af forbedrede faglige resultater dækker over en betydelig spredning i kvaliteten. Sæt elevens læring i centrum. Den nye reform sætter elevernes læring i centrum, og derfor skal vi følge med i, om eleverne bliver dygtigere, for at udnytte det potentiale, som reformen indebærer, fuldt ud. 7 Rosdahl, Anders m.fl. (2013): Færdigheder i læsning, regning og problemløsning med IT i Danmark.

8 side 8 Eleverne mestrer alsidige kompetencer DER MANGLER REDSKABER TIL AT EVALUERE ALSIDIG UDVIKLING Der er en række redskaber til at evaluere elevernes faglige udvikling, men meget få til at vurdere deres PIRLS PIRLS 9.-klasseprøver alsidige udvikling.9.-klasseprøver TIMMS TIMMS Nationale test Nationale test PISA PISA Redskaber Redskaber til at evaluere til at evaluere elevernes elevernes alsidige alsidige udvikling ICCS (sidst ICCS gennemført (sidst gennemført i 2009) i 2009) Redskaber til at evaluere elevernes faglige udvikling Nationale test, PISA, TIMMS, PIRLS og og 9.-klasseprøver FORMANDSKABET HAR ANBEFALET: Undervisningsministeren indfører trin- og slutmål for elevernes alsidige udvikling, samt tydeliggør målene for progressionen på bestemte tidspunkter i skolegangen. Det er hensigtsmæssigt at indføre trinmål for 3., 6., og 8. kl. Udvikling af et værktøj til skoler og lærere til at vurdere elevernes alsidige udvikling i forhold til de foreslåede trinmål. Vurderingen skal blandt andet baseres på projektforløb. Bedømmelsen af projektopgaverne bør derfor indeholde en evaluering af både den faglige del af opgaven og af de alsidige kompetencer, der anvendes i løsningen af opgaven. Skriftlighed i forhold til den alsidige udvikling øges, ved at elevernes alsidige udvikling inddrages i de kommunale kvalitetsrapporter. Alle skoler sikrer, at elevens alsidige udvikling indgår i den enkelte elevs elevplan, så lærere, elever og forældre altid i forbindelse med elevplanen overvejer elevens alsidige udvikling.

9 Eleverne mestrer alsidige kompetencer side 9 3: Eleverne mestrer alsidige kompetencer Formålet med folkeskolen kan kun opfyldes, hvis der også er fokus på elevens alsidige udvikling 8. Alsidig udvikling, eller ikke-kognitive kompetencer, indeholder mål såsom personlig udvikling, dannelse og sociale kompetencer. Udviklingen i kognitive og ikke-kognitive kompetencer ser ud til at påvirke hinanden over tid. Ikke-kognitive færdigheder, for eksempel selvstændighed, samarbejdsevne og selvtillid, har betydning for de unges tilknytning til arbejdsmarkedet, særligt for elever med svage kognitive færdigheder 9. De ikke-kognitive færdigheder har også betydning for, om unge gennemfører en ungdomsuddannelse. Et tæt samarbejde mellem dagtilbud og skole kan gavne børnenes kognitive og ikke-kognitive kompetencer. Særligt for de udsatte elever er her et stort potentiale 10. STATUS: Der er ikke noget grundlag for at følge kvalitetsudviklingen i skolen, når det kommer til elevernes alsidige udvikling. UDFORDRINGER: Der mangler viden på området funderet på danske data. Der er behov for at udvikle og bruge evalueringsredskaber både på dagtilbuds- og skoleområdet, som kan følge den alsidige udvikling over tid. FOKUS FREMOVER Brug skoledagen. Den længere og varierede skoledag giver en mulighed for at sætte fokus på arbejdet med den alsidige udvikling. Bliv klogere på alsidig udvikling. Skab et vurderingsværktøj og dermed et datagrundlag, der kan generere forskning, som kan understøtte, at der også arbejdes systematisk med at udvikle kvaliteten af folkeskolens indsats i forhold til elevernes alsidige udvikling. Samarbejd. Der er brug for koordinering af forløb fra dagtilbud til skole. 8 Beretning om Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen Falch, Torberg m.fl. (2013): Performance of Young adults: The importance of different skills ; Lindqvist, Erik og Vestman, Roine (2011): The labour market returns to cognitive and noncognitive abilities: Evidence from the Swedish enlistment. 10 Dyssegaard, Camilla m.fl. (2013): Skoleparathedsprojekt Systematisk forskningskortlægning.

10 side 10 Skolen er et godt sted at lære og at være FORMANDSKABET HAR ANBEFALET: Undervisningsministeren bør sikre, at der føres tilsyn med, at skolerne følger Undervisningsmiljøloven. Undervisningsministeren bør tage initiativ til at udvikle et trivselsundersøgelsesredskab, som kan vise, hvor mange elever der viser vedvarende mistrivsel, uden at det går ud over anonymiteten i undersøgelsen. Kommuner og skoler bør gennemføre og følge op på trivselsundersøgelser hvert år og ikke kun hvert tredje år eventuelt af udvalgte områder, som har behov for særlig fokus.

11 Skolen er et godt sted at lære og at være side 11 4: Skolen er et godt sted at lære og at være God trivsel er en afgørende betingelse for udvikling og indlæring. Trivsel er et styringsmål i folkeskolereformen. Det er rigtig godt, fordi det viser, at et velfungerende undervisningsmiljø skal prioriteres højt. Skoler kendetegnet ved ro i timerne og en stærk klasseledelse har ofte et undervisningsmiljø, hvor man kan lære og være bedst muligt 12. Pædagogerne får en central rolle i den nye folkeskolereform. De kan bidrage til vedligeholdelsen og udviklingen af et godt undervisningsmiljø. FOKUS FREMOVER Følg op på trivslen. Obligatoriske trivselsindikatorer giver fokus på udviklingen og evalueringen af undervisningsmiljøet, men det kræver aktiv opfølgning på resultaterne, før det har effekt. Se godt på de få, der har det skidt. Der skal være opmærksomhed på det mindretal af eleverne, der mistrives. Støtte skal gives til at udvikle undervisningsmiljøet, så alle kan trives. STATUS: De fleste elever i folkeskolen er glade for at gå i skole. Tilfredsheden er størst i de mindste klasser, klasse, sammenholdt med de ældre klasser, klasse 11. UDFORDRINGER: Selv om den generelle tilfredshed er høj, er det en vigtig opgave at sikre, at alle elever trives. En længere skoledag gør, at et godt undervisningsmiljø for alle er endnu vigtigere Winter, Søren C. og Nielsen, Vibeke Lehmann (2013): Lærere, undervisning og elevpræstationer i folkeskolen.

12 side 12 Lærerne mestrer fremragende undervisning FORMANDSKABET HAR ANBEFALET: Lærernes kompetencer er afgørende Opkvalificering af lærerne Undervisningsministeren skal fortsat afsætte midler til efteruddannelse af folkeskolens lærere og styrke kommunernes og skolernes incitamenter til at sende flere lærere på efteruddannelse. Undervisningsministeren skal samarbejde med kommunerne, professionshøjskolerne og universiteterne om at styrke udbuddet af længerevarende efteruddannelse. Forsøg med udbud af linjefagsuddannelser og andre diplomuddannelser skal igangsættes. Undervisningsministeren skal tage initiativ til at udvikle et værktøj, der kan bidrage til skoleledernes vurdering af den enkelte lærers kompetencer til at undervise. Kommunerne skal sikre, at alle skoler jævnligt udarbejder en udviklingsplan for skolens pædagogiske og faglige mål, herunder fokus på et styrket fagprofessionelt fællesskab på skolen. Udvikling af undervisningens kvalitet Lærerne skal blive dygtigere til at styre og lede undervisningen og til at undervisningsdifferentiere, med afsæt i forskningsresultater. Skolelederne skal skabe rammerne for en faglig og pædagogisk kultur, der sikrer kvaliteten i undervisningen, og for skolens organisatoriske, pædagogiske og faglige udvikling. Kommunerne skal i deres politikker og indsatser udvikle og understøtte den gode undervisning. Ministeriet skal sørge for, at nye initiativer har fokus på at udvikle kvaliteten af undervisningen, fx som led i ny reform. Der skal ske en fortsat prioritering af empirisk forskning, der kan danne udgangspunkt for udviklingen af undervisningen.

13 Lærerne mestrer fremragende undervisning side 13 5: Lærerne mestrer fremragende undervisning Lærerne har afgørende betydning for elevernes læring. Lærere, der formår at levere en undervisning af god kvalitet, giver det bedste udgangspunkt for elevernes udbytte. Undervisningen kan med fordel tage udgangspunkt i, hvad forskningen har vist giver gode effekter for elevernes læring og udvikling 13. Hovedparten af timerne i folkeskolen i dag bliver varetaget af lærere, som enten har undervisningskompetence i faget eller tilsvarende kompetencer 14. I folkeskoleaftalen er målet fuld kompetencedækning i 2020, hvilket er et hensigtsmæssigt tiltag. Formandskabet har længe anset opkvalificering af lærerne for at være en af grundstenene for at kvalitetsudvikle folkeskolen 15. Internationale erfaringer viser, at lande, som rekrutterer lærerstuderende med høje karakterer, har gode resultater. Videndeling og kapacitetsopbygning blandt lærere kan også gavne den gode undervisning og højne professionaliseringen. Initiativet i den nye reform til oprettelsen af et læringskonsulentkorps kan imødekomme dette. STATUS: Adgangen til læreruddannelsen er skærpet, og der stilles større krav både ved optagelse og undervejs i studietiden. UDFORDRINGER: Lærerne skal tilrettelægge, gennemføre, evaluere og udvikle deres undervisning med afsæt i den bedste tilgængelige viden på området. Alle lærere bør have undervisningskompetence i de fag, de underviser i. FOKUS FREMOVER Brug forskning til undervisning. Undervisningen skal tilrettelægges og udvikles ud fra, hvad der giver mest udbytte for eleverne både for deres faglige og for deres sociale kompetencer. Den empiriske forskning skal bidrage mest muligt til dette. Efteruddan strategisk. I den nye reform er afsat 1 mia. kr. til efteruddannelse. Inddrag den bedste tilgængelige viden om efteruddannelse, når disse midler skal udmøntes, samt strategiske overvejelser om, hvordan et kompetenceløft kan give mest effekt. Lokal kompetenceudvikling. Kompetenceudvikling af lærere skal i højere grad ske tæt på lærernes hverdag ved at lærerteams i fællesskab undersøger, udvikler og afprøver undervisningsformer og disses effekt på elevernes læring. 13 Beretning om Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen Undervisningsministeriet: Kortlægning af linjefagsdækning i folkeskolen (2013). 15 Beretning om Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen 2010.

14 side 14 Lederne skaber den ambitiøse skole SKOLELEDERNE SKAL ENDNU MERE PÅ BANEN Skolelederen Skolelederens betydning for lærere og dermed for elevernes læring. Figuren viser, at lederne kan spille en endnu stærkere rolle for elevernes læring ved at støtte op om lærernes kompetencer og færdigheder 16. Lærernes arbejdsbetingelser Lærernes motivation og engagement Lærernes kompetencer og færdigheder = stærk sammenhæng = moderat sammenhæng Elevernes læring = svag sammenhæng FORMANDSKABET HAR ANBEFALET: Skoler og kommuner anlægger en offensiv strategi i forhold til at løse de fremtidige rekrutteringsudfordringer og igangsætter lederudviklingsprogrammer for lærere med lederpotentiale. En klar ansvarsfordeling, så skolebestyrelsen har indstillingsretten ved besættelse af stillingen som skoleleder, mens skolelederen har indstillingsretten for alle andre ansatte på skolen. Kommuner og skoler arbejder for at styrke den pædagogiske ledelse, der fokuserer på at forbedre undervisningen, til gavn for alle elevers læring. Større variation i udbuddet af ledelsesuddannelser, inkl. i pædagogisk ledelse. Bedre videngrundlag for uddannelse af skoleledere, herunder tilknytning af forskning til uddannelserne. Iværksættelse af forsøg med og undersøgelser af kompetenceudviklingens betydning for skolers praksis. 16 Kilde: Beretning om Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen 2012.

15 Lederne skaber den ambitiøse skole side 15 6: Lederne skaber den ambitiøse skole Gode skoler kræver god ledelse, og skolelederen har afgørende betydning for skolens succes. Nyere dansk forskning har gjort os klogere på, hvad der kendetegner ledelse på skoler, hvor medarbejdere og elever trives, og hvor de faglige resultater er gode 17. Skolelederen skal sætte retningen og skabe rammerne. En skoleledelse er godt på vej, hvis den har som ambition, at undervisningen er af høj kvalitet for alle børn på skolen, og hvis den samtidig kan sætte konkrete mål for, hvad det betyder for hver enkelt lærer og klasse. Ledelsen har også ansvar for at skabe en kultur for professionelt fagligt samarbejde om læring. Internationale erfaringer tyder på, at skolesystemer, som leverer toppræstationer målt på elevernes læring, er kendetegnede ved en skoleledelse tæt involveret i skolens praksis, bl.a. ved organisering af observation af undervisningen og brug af pædagogiske data 18. STATUS: Ledelsesrummet i folkeskolen styrkes med folkeskolereformen og nye arbejdstidsregler på undervisningsområdet. UDFORDRINGER: Ledernes nye rolle kræver ledere, der udnytter ledelsesrummet og har stærke kompetencer i forhold til at arbejde med mål og forandringsledelse. Skolelederne skal prioritere den pædagogiske ledelse. Reformen af folkeskolen lægger op til et tættere samarbejde mellem lærere og pædagoger. Lederne får en central rolle og skal i høj grad bidrage til at facilitere og understøtte dette samarbejde. FOKUS FREMOVER Få mere viden. Der er brug for mere forskningsbaseret viden om uddannelse af skoleledere, f.eks. i form af forsøg, der kan vise betydningen af ledernes kompetenceudvikling for skolens praksis. Facilitér skoleudvikling. Skoleledere skal bruge pædagogiske data kombineret med eksempler fra praksis til at facilitere det professionelle faglige læringssamarbejde og skoleudviklingen. 17 Pedersen, Mogens J. m.fl. (2011): Ledelse af folkeskolerne. Vilkår og former for skoleledelse; Andersen, S.C. og Winter, S. (red.). (2011): Ledelse, læring og trivsel i folkeskolerne. 18 McKinsey & Company (2011): How the worlds most improved school systems keep getting better.

16 side 16 Alle forældre støtter op om skolen FORMANDSKABET HAR ANBEFALET: Flere forsøg, der har til formål at udvikle værktøjer og pædagogik, der kan mindske den sociale baggrunds betydning. Forsøgene skal tilrettelægges, så de kan evalueres. Formandskabet er enigt i beslutningen om at evaluere forsøgene med heldagsskoler. Formandskabet finder det vigtigt at belyse, om disse initiativer har nogen effekt på elevernes faglige og sociale udvikling, samtidig med at der forskes i at mindske den sociale baggrunds betydning. Alle skoler udarbejder en strategi for skole-hjem-samarbejdet, der sigter mod at give forældrene en aktiv rolle i forhold til styrkelse af barnets skolegang. Strategien bør beskrive, hvordan der opnås en differentieret indsats i forhold til skolens forskellige forældregrupper. Skolebestyrelsen bør i den sammenhæng vedtage retningslinjer og mål for inddragelsen af forældrene i indskolingen, mellemtrinene og udskolingen. Kommuner og skoler igangsætter udviklingsforsøg, der kan øge vidensgrundlaget for, hvordan elevernes resultater i skolen kan forbedres via et styrket skole-hjem-samarbejde og selvfølgelig det lokale engagement hos forældrene. Der bør især være fokus på de forældre, som er svære at aktivere i forhold til skole-hjem-samarbejdet. Det er vigtigt, at forsøgene tilrettelægges, så de kan evalueres, for at viden kan spredes til andre kommuner og skoler.

17 Alle forældre støtter op om skolen side 17 7: Alle forældre støtter op om skolen Forældrenes rolle i at understøtte deres børns skolegang kan ikke undervurderes. OECD peger på, at når forældre læser for deres børn i de første skoleår og snakker med børnene om sociale og politiske emner, øger det elevernes læsescore ved udgangen af grundskolen. Ikke alle baggrundsvariable er inddraget, men analysen kan ses som en indikator på, at læringsmiljøet i hjemmet er vigtigt 19. Hovedparten af danske forældre gør meget for at støtte deres barns skolegang, men forældre med en svag socioøkonomisk status gør færre af disse aktiviteter. Ét af de tre overordnede mål med den nye folkeskolereform er netop at begrænse effekterne af den sociale baggrund. Man kan skabe en god praksis for skole-hjem-samarbejdet ved at have en differentieret og anerkendende tilgang til forældrene. En stærk videndeling på skolen kan hjælpe dette samarbejde 20. Pædagogerne har typisk den daglige kontakt til forældre i fritidsordningen, og derved kan pædagogerne bidrage til videndelingen på skolen. STATUS: Forældres engagement i deres børns skolegang er afgørende for børnenes udbytte af skolen. UDFORDRINGER: At få alle forældre til at bakke op. Klar afstemning af forventninger til samarbejdet mellem elever, forældre og lærere. Hensigtsmæssig differentiering af skole-hjem-samarbejdet. Mange børn har vaner for søvn, motion eller samvær, der kan have negativ betydning for deres udbytte af skolen 21. Skole-hjem-samarbejdet kan være en mulighed, hvor skolen giver forældrene mere viden om, hvilken betydning børnenes fritidsinteresser og spise- og sovevaner har for børnenes indlæring. FOKUS FREMOVER Forsk i samarbejdet. Forældrene har afgørende indflydelse på deres børns udbytte af skolegangen, men der mangler viden om, hvordan samarbejdet med forældrene bedst udmøntes for at støtte op om elevernes læring og udvikling. 19 OECD (2012): PISA Let's Read Them a Story! The Parent Factor in Education. 20 EVA (2012): Det gode skole-hjem-samarbejde med forældre i udsatte positioner. 21 Bonke, Jens og Greve, Jane (2013): Bruger skolebørn tiden hensigtsmæssigt? Om søvn, spisning, motion, samvær og trivsel.

18 side 18 Alle elever udfordres gennem hele skoleforløbet af eleverne skal være inkluderede i 2015 FORMANDSKABET HAR ANBEFALET: Ny tilgang til undervisningsdifferentiering, som bygger på viden om god undervisning. At undervisningsministeren inviterer forskere og praktikere til at udbygge forskningsresultater, og at der udvikles konkrete, handlingsorienterede vejledninger og eksempler på undervisningsforløb, der inspirerer arbejdet med at udvikle undervisningen. At man viser at målet med undervisning i dansk som andetsprog er at sætte eleverne i stand til at nå slutmålene i alle fag i folkeskolen. Tættere relation mellem specialskolerne og andre dele af kommunen. Specialskolerne bør udnyttes som videnscentre, og de kan spille en central rolle, når en elev fra en specialskole skal inkluderes i en almindelig folkeskole. Et nyt specialundervisningsbegreb skal tydeliggøre kriterierne for anvendelsen af opdelte undervisningstilbud og tydeliggøre, at specialpædagogiske metoder også skal anses som en del af undervisningsdifferentieringen på skolen. Der er generelt behov for mere viden om og styrkede kompetencer til at magte elever med behov for specialpædagogisk bistand, og bedre dokumentation af indsats og resultater på det specialpædagogiske område. Arbejdsgrupper med eksperter og praktikere skal udarbejde dansk vejledningsmateriale om pædagogik og undervisningsmetoder for elever med forskellige typer af særlige behov i den almindelige undervisning, samt indsatser, der styrker inklusionen i folkeskolen.

19 Alle elever udfordres gennem hele skoleforløbet side 19 8: Alle elever udfordres gennem hele skoleforløbet Udfordring af alle elever i klasselokalet er sat øverst på dagsordenen med den nye reform, men folkeskolen er ikke gearet til opgaven. Der er store uklarheder om, hvad undervisningsdifferentiering er, og om hvordan det bedst gøres 22. En analyse af undervisningen på mellemtrinnet er på vej, og den kan bidrage til dokumentationen af, hvordan man skaber læringsmuligheder for alle elever 23. Brugen af de nationale test skal indgå i tilrettelæggelsen af undervisningen og kobles til undervisningsdifferentiering. Dette sker ikke i dag. Formandskabet har igangsat en undersøgelse af brugen af linjer i udskolingen. Skoler giver i stigende grad mulighed for, at eleverne kan vælge linjer, men vi kender ikke omfanget og typerne af udskolingslinjer, samt betydningen for elevernes motivation og udbytte af undervisningen. STATUS: Undervisningsdifferentiering blev indskrevet i folkeskoleloven for 20 år siden, men er stadig ikke gennemført. UDFORDRINGER: Tilrettelæggelse af en undervisning, som tilgodeser alle elevers behov og niveau. Mangel på valid viden om, hvad der virker og ikke virker i forhold til en differentieret undervisning. FOKUS FREMOVER Bliv bedre til undervisningsdifferentiering. Mange lærere har store problemer med opgaven. Flere elever skal inkluderes, derfor vil problemet sandsynligvis vokse. Husk de 4 procent. 96 procent af eleverne skal være inkluderede i Ikke alle elever skal rummes inden for almenundervisningen, og de skal også udfordres. Undersøg linjer. Skolers brug af linjer i udskolingen skal følges, for at se efter utilsigtede virkninger specielt for de svagere elever. Rådgiv. Læringskonsulentkorpset skal, i tæt samarbejde med kommunernes konsulenter, yde rådgivning af høj kvalitet med udgangspunkt i en virkningsfuld differentieret undervisning. 22 EVA (2012): Undervisningsdifferentiering som bærende pædagogisk princip; Winter, Søren C. og Nielsen, Vibeke Lehmann (2013): Lærere, undervisning og elev præstationer i folkeskolen; Beretning om Evaluering og Kvalitetsudvikling af folkeskolen Undervisning på mellemtrinet er bestilt af formandskabet og udarbejdes af EVA. Forventes offentliggjort i marts 2014.

20 side 20 Skolen omsætter ny viden til bedre undervisning FORMANDSKABET HAR ANBEFALET: Undervisningsministeren samarbejder med KL om at etablere en organisatorisk enhed bestående af dygtige lærere og skoleledere, der skal hjælpe skoler og kommuner med analyse af og faglig rådgivning til skolernes kvalitetsudvikling. Løbende forbedringer af den sammenlignelige dokumentation på folkeskoleområdet, der stilles til rådighed for alle på en let tilgængelig vis. For eksempel i en samlet videnstrategi, der sikrer, at viden om læring bliver samlet og brugt i praksis.

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

Skolereform har tre overordnede formål:

Skolereform har tre overordnede formål: Skolereform har tre overordnede formål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan. Mål: Flere dygtige elever i dansk og matematik 2. Folkeskolen skal mindske betydningen

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Folkeskolereformen 2013

Folkeskolereformen 2013 Program Oplæg om: - Folkeskolereformen - Hvad gør vi på Kragelundskolen? - SFO Skolebestyrelsen - valg Spørgsmål og debat - Valg til skolebestyrelsen - Kragelundskolen næste skoleår Folkeskolereformen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform

Hyldgård 17-03-2014. Ny folkeskolereform Hyldgård 17-03-2014 Ny folkeskolereform Oplæg 23-05-2013 Skolerne er i fuld gang med at lave en masterplan for et nyt læringshus Undervisning i skole og leg i SFO Læring i undervisning og fritid Ny folkeskolereform

Læs mere

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen

Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Kvalitet på nye måder Hvordan kan folkeskolereformen styrke alle børns læring og trivsel? Jill Mehlbye og Vibeke Normann Andersen Folkeskolereformen: Nationale mål øget faglighed: - Folkeskolen skal udfordre

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen

Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Børn & Kultur Skoleadministration Kompetenceudviklingsplan for 2014 2020 Esbjerg kommunale Skolevæsen Kompetenceudviklingsplanen er baseret på publikationen fra ministeriet: Pejlemærker for kompetenceudvikling

Læs mere

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012

Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Ungdomsskolens heltidsundervisning Den 8. november 2012 Skolerådets arbejde Et uafhængigt formandskab (5 medlemmer) 21 medlemmer (interesseorganisationer) Rådgivning til ministeren men også til kommuner

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen.

Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Nyhedsbrev om Folkeskolereformen. Siden midten af 2013 er der i Tårnby Kommune, politisk og administrativt, blevet arbejdet intenst på at skabe rammerne for indholdet og implementeringen af Folkeskolereformen.

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013

Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 NOTAT Institutions- og Skolecentret 21-08-2013 Skolereformen i pixi-udgave Notatet giver svar på oftest stillede spørgsmål omkring den politiske aftale om et fagligt løft af folkeskolen Notatet er et supplement

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform

Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Kompetenceudvikling i Fredensborg Kommune Ny Skolereform Forord Formålet med en kompetenceudviklingsplan er at beskrive de mål og tiltag for kompetenceudvikling af det pædagogiske personale, der skal igangsættes

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler.

Folkeskolereformen har kun indirekte betydning for frie grundskoler. Det er nyttigt at vide, hvad de gode kolleger i folkeskolen arbejder med, og det er klogt jævnligt at sammenholde egen virksomhed med andre grundskolers tilsvarende at få repeteret egne mål og midler.

Læs mere

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne

Ministeriet for Børn og Undervisning. Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Ministeriet for Børn og Undervisning Endnu bedre uddannelser for unge og voksne 0 Endnu bedre uddannelser for unge og voksne Nyt kapitel Vi har i Danmark gode ungdomsuddannelser og gode voksen- og efteruddannelser.

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg-Midtfyn Kommune Arbejdsgruppe 1`s forslag 3. udgave Den 11. oktober 2013 1 Stærkere fokus på elevernes læring Folkeskolens elever skal blive

Læs mere

Hånd og hoved i skolen

Hånd og hoved i skolen PER FIBÆK LAURSEN Hånd og hoved i skolen værkstedspædagogik for praktisk orienterede elever FOTOS OG DIGTE VED TORBEN SWITZER 1 Indhold Viden om skolen.........................................................

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring

Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater. Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012. Indhold. Udfordring Folkeskolens Fornyelse Frederikssund Gruppe 3 - Skolens resultater Oplæg til følgegruppemøde 12. juni 2012 Indhold Udfordring... 1 1. Stærke faglige miljøer... 4 2. Evalueringskultur... 5 3. Kommunalt

Læs mere

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014.

Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. Indsatsområder og handlingsplaner for erhvervsuddannelserne, 2013 2014. CPH WEST har besluttet en længerevarende satsning som Ny Nordisk Skole. Der er defineret 3 konkrete mål for CPH WEST: 1. De faglige

Læs mere

Center for Undervisning

Center for Undervisning Center for Undervisning Indsatsområder, mål og rammer for folkeskolen i Faxe Kommune Folkeskolereformen Et fagligt løft af folkeskolen, vedtaget i december 2013 af et bredt udsnit af folketingets partier,

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

Skolereform i forældreperspektiv

Skolereform i forældreperspektiv Skolereform i forældreperspektiv Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Hvide Sande skole www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Præsentation Lars Bøttern Bor i Vestjylland, Tarm Uddannelse:

Læs mere

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse?

DEN NYE FOLKESKOLEREFORM. Hvad er det for en størrelse? DEN NYE FOLKESKOLEREFORM Hvad er det for en størrelse? FOLKESKOLEREFORMEN REFORMEN TRÆDER I KRAFT I AUGUST 2014, IDET TID TIL FAGLIG FORDYBELSE OG LEKTIEHJÆLP FREM TIL NÆSTE FOLKETINGSVALG BLIVER OBLIGATORISK

Læs mere

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune

Kvalitetsrapport, statusrapport. Skoleåret 2014-2015. Aabenraa Kommune Kvalitetsrapport, statusrapport Skoleåret 2014-2015 Aabenraa Kommune 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning... 4 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 2.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 5 3.

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Skolens SFO nu og i fremtiden

Skolens SFO nu og i fremtiden Skolens SFO nu og i fremtiden 1) Fakta om folkeskolereformen 2) SFOens udfordringer lovgivning og økonomi 3) Fra SFO til pædagoger i skolen Proces om Skolens overvejelse i forbindelse med inkorporering

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL

INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET LÆRING & TRIVSEL INTRODUKTION TIL BØRNE- OG UNGEOMRÅDET Nyt syn på kerneopgaven i både dagtilbud og skole Hvad er det nye? Det er at fokus flytter fra aktiviteterne og det, som foregår i undervisningen til børnenes læring

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Børne- og Kulturudvalget

Børne- og Kulturudvalget Børne- og Kulturudvalget Dagsorden Dato: Onsdag den 15. januar 2014 Mødetidspunkt: 17:00 Mødelokale: Medlemmer: Afbud: Fraværende: 405 mødelokale på Rådhuset Jytte Bendtsen, Kenneth Kristensen Berth, Erdal

Læs mere

DEL I 15 Kvaliteten i folkeskolen 15

DEL I 15 Kvaliteten i folkeskolen 15 Indhold Forord 2 1. Resumé 3 DEL I 15 Kvaliteten i folkeskolen 15 2. Status og udfordringer på folkeskoleområdet 16 3. De faglige resultater og trivsel i folkeskolen 55 4. Status for arbejdet med evaluering

Læs mere

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6

MANGFOLDIGHED INKLUSION. Side 1 af 6 MANGFOLDIGHED INKLUSION Side 1 af 6 OM INKLUSION - fra inklusionsudvikling.dk Inklusion handler om barnets oplevelse af at være en værdifuld deltager i det sociale og faglige fællesskab, og det er centralt

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014

Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 1 Temadag for skolebestyrelser lørdag den 25. januar 2014 Side 1 2 Program 10.00 10.10 Velkomst ved formand for Børne- og Skoleudvalget Henrik Dalgaard 10.10 11.10 Folkeskolereformen baggrund og lovstof

Læs mere

Understøttende undervisning. En ny folkeskole

Understøttende undervisning. En ny folkeskole Understøttende undervisning En ny folkeskole 2 Understøttende undervisning Understøttende undervisning Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er,

Læs mere

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014

Bilag til. Kvalitetsrapport 2013-2014 Bilag til Kvalitetsrapport 2013-2014 Udarbejdet marts 2015 Ifølge Bekendtgørelse om kvalitetsrapporter i folkeskolen skal der fremover udarbejdes en kvalitetsrapport hvert andet år. I skoleåret 2014/2015

Læs mere

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15

Baggrund. Skolereformen træder i kraft fra skoleåret 2014/15 Kommissorium. Opgaven: Proces og tidsplan for udarbejdelse af forslag til implementering af ny skolereform. Udarbejdet af /styregruppe Projektejer Børn og Uddannelsesudvalget Version Versionsbeskrivelse

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne

Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne Fælles udfordringer for pædagog- og læreruddannelserne Potentialer i et nordisk samarbejde Footer indsættes via: 'Indsæt' / 'Sidehoved og sidefod' / Indsæt teksten i Sidefodfeltet / 'OK' 1 Kort om os Nordisk

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 1 Program for læringsledelse Lars Qvortrup 12-12 seminar, Grenå d. 20. april 2015 2 Læringsledelse 1 Program for Læringsledelse

Læs mere

Information til forældre og elever

Information til forældre og elever Den bedste Den bedste skole skole for for vores børn vores Information til forældre og elever børnhvad betyder folkeskolereformen for skoledagen i Herning Kommune efter 1. august 2014 Hvad betyder folkeskolereformen

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013

Folkeskolereform Kick-off. Lolland Kommune august 2013 Folkeskolereform Kick-off Lolland Kommune august 2013 1 Kort velkomst v/ Bjarne Voigt Hansen De kommunalpolitiske forventninger v/ Hans-Erik Lund Rasmussen Rammesætning for arbejdet i arbejdsgrupperne

Læs mere

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport

FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport FastholdelsesTaskforces opfølgningspapir - pa midtvejsevalueringsrapport Midtvejsevalueringen af FastholdelsesTaskforces indsatser er en formativ evaluering, der har til hensigt at gøre status og vurdere,

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN:

PARTNERSKABSAFTALER UNGDOMSSKOLEN: NOTAT Uddrag Analyse af ungdomsskolen 2.0 I forbindelse med fritidsaktiviteter, heldagsskole og diverse projekter har Ungdomsskolen en del samarbejdspartnere. Nedenstående tabel lister de foreninger, klubber

Læs mere

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK

Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK Lokal aftale om centrale rammer og principper for implementering af folkeskolereformen i LTK 1. Formål Der gennemføres pr. 1. august 2014 en reform af folkeskolen, som indebærer et paradigmeskifte i forhold

Læs mere

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014

FællesSkolen. Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 FællesSkolen Information til forældre og elever i Ikast-Brande kommune om skolereformen, der træder i kraft efter 1. august 2014 Indhold En ny ramme for folkeskolen... 3 Folkeskolereformen generelt...

Læs mere

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune

Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Inklusion i skolen Sådan gør vi i Fredensborg Kommune Side 2 Inklusion i skolerne Sådan gør vi i Fredensborg Kommune I Fredensborg Kommune arbejder vi for, at alle de børn, der kan have udbytte af det,

Læs mere

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020

Bornholms Regionskommune Center for Skole, Kultur og Fritid Kompetenceudviklingsplan 2015 2020 Status 9. juli 2015 1. Undervisningsfag: a Dansk 1. 6. kl. b Matematik c Tysk d Engelsk e Fysik/kemi f Natur/teknologi g Geografi h Biologi i Musik j. Madkundskab Tema 2015 2016 2017 2018 2019 2020 Q1

Læs mere

Stillings- og personprofil Skoleleder

Stillings- og personprofil Skoleleder Stillings- og personprofil Skoleleder Skovshoved Skole Maj 2015 Generelle oplysninger Adresse Stilling Reference Ansættelsesvilkår Skovshoved Skole Korsgårdsvej 1 2920 Charlottenlund Telefon: 39 98 55

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2014. Søndervangskolen. Favrskov Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2014 Søndervangskolen Favrskov Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg

Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg Informationsaften om folkeskolereform og bestyrelsesvalg www.skole-foraeldre.dk ( 33 26 17 21 Programpunkter! Folkeskolereformens mål og betydning for dit barns undervisning! Spørgsmål og dialog! Fælles

Læs mere

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen

Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg. Nørrevangsskolen Informationsaften om folkeskolereform og skolebestyrelsesvalg Nørrevangsskolen www.skole-foraeldre.dk 33 26 17 21 Alex P. Schmidt Pædagog i specialklasse (2-3-4 klasse) AKT lærer og svømmelærer. Voksenunderviser

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL

SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL SKOLEREFORMEN OG TRIVSEL Oplæg på workshop 19. august 2014 Forskning i skole i forandring Karen Wistoft Professor, institut for Læring, Grønlands Universitet Lektor, Institut for Uddannelse og pædagogik

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010

Målet: at udgiften til de specialpædagogiske tilbud falder at antallet af børn i specialpædagogiske tilbud falder i forhold til niveauet i 2010 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning i et specialiseret tilbud.

Læs mere

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen?

Inkluderende pædagogik. Hvad siger forskningen? Inkluderende pædagogik Hvad siger forskningen? Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Daglig leder Dansk Clearinghouse Postdoc, autoriseret psykolog Elever Forældre Lærere Pædagoger

Læs mere

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011

FAGLIG VURDERING VED SLUTNINGEN AF SKOLEÅRET 2010-2011 FAGLIG VURDERING VED SLUNINGEN AF SKOLEÅRE 2010-2011 Nedenstående skemaer indeholder den tilpassede udgave af SUMO analyse, hvor der er fokus på styrker og udviklingspotentialer. Analysen gennemføres primært

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang.

Kompetenceudviklingsaktiviteterne, som er knyttet til de politiske pakker løber typisk over flere år og flere af indsatserne er fortsat i gang. KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen HR og organisation NOTAT 06-08-2014 Til BUU Overblik over kompetenceudvikling Overblik over kompetenceudvikling I forlængelse af BUUs temadrøftelse om

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber

Temadag. Folkeskolereformen. Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Temadag Folkeskolereformen Folkeskolereformen og nye muligheder for partnerskaber Folkeskolereformen Indhold Temadag............................................Side 3 Skolens perspektiv....................................side

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE?

Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? Skolereform 2014 Forældreinformation d. 10. juni 2014 HVAD GØR VI PÅ AUGUSTENBORG SKOLE? SKOLEREFORM 2014 UVM Sønderborg Augustenborg Kommune Skole SKOLEREFORM 2014 Folkeskolen skal udfordre alle elever,

Læs mere