Tilsynsrapport Høje - Taastrup Kommune. Drop ud Behandling - Unge. Anmeldt tilsyn Juli 2013 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Høje - Taastrup Kommune Tilsynsrapport Høje - Taastrup Kommune Drop ud Behandling - Unge Anmeldt tilsyn Juli

2 Indholdsfortegnelse 1 samlede bemærkninger og anbefalinger Oplysninger grundlag Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn Fysiske rammer Pædagogik Pædagogisk referenceramme og metode Pædagogiske planer Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Medindflydelse og kommunikation Sundhed, kost og motion Sprogbrug og omgangsformer Organisatoriske og personalemæssige forhold Overordnede rammer for arbejdet Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Internt samarbejde og kommunikation Kompetenceudvikling Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Eksternt samarbejde Procedurer og retningslinjer Øvrige udfordringer Formål og metode Formål med tilsynet Metode varsling og tilrettelæggelse BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Kontaktoplysninger Præsentation af BDO

3 1 samlede BDO har på vegne af Høje-Taastrup Kommune foretaget et anmeldt tilsyn på DropUd - Unge. BDO er kommet frem til følgende på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet gennem interviews og observationer. BDO har en to-årig kontakt, som løber over med Høje-Taastrup Kommune. Ifølge aftalen var der ved tilsynet i 2012 særligt fokus på pædagogik og metode, mens der ved dette tilsyn i 2013 vil være særligt fokus på de organisatoriske- og personalemæssige forhold. Begge områder indgår dog i tilsynet hvert år, blot med forskellig vægtning. Det overordnede indtryk af DropUd er, at det er et særdeles relevant tilbud til målgruppen og tilsynet vurderer, at leder redegør relevant for opfølgning af opmærksomhedspunkterne fra godkendelsesgrundlaget. Tilsynet bemærker i den forbindelse, at der p.t. kun er en borger indskrevet og der indtil nu har været otte borgere igennem et behandlingsforløb. Når det gælder den pædagogiske referenceramme, så vurderes det, at denne er særdeles relevant for målgruppen og at leder og medarbejdere redegør fint herfor. Tilsynet bemærker, i den forbindelse, at man bruger begreber som familiær og kærlig i behandlingsarbejdet med borgerne, som en bevidst professionel tilgang. Tilsynet noterer sig, at der udarbejdes udviklingsplaner, progressionsrapport og observationsskemaer. Disse planer er med til at sørge for et systematisk og dynamisk arbejde, alt for at sikre en målrettet indsats for den enkelte borger. Tilsynet vurderer, at skabelonen til udviklingsplanen er et enkelt og meget brugbart redskab, der synliggør borgerens kompetencer, potentialer og udfordringer under de forskellige emner, som der gennemgås. Det er tilsynets, at borgerne tilbydes en god hverdag, der med udgangspunkt i et struktureret og målrettet ugeprogram støtter og øger borgernes livskvalitet, samt sigter kraftigt mod at stoppe borgernes misbrug. Tilsynet vurderer, at der er stort fokus på, at borgerne har medindflydelse på alt hvad der vedrører dem og deres hverdag og indflydelsen sker igennem dialog med medarbejderne. I hverdagen er der desuden et godt og relevant fokus på sundhed, kost og motion og disse områder indgår implicit i behandlingen og undervisningen af borgerne. Tilsynet vurderer, at der er et godt fokus på sprogbrug og omgangsform på stedet og medarbejderne redegør relevant for, hvordan dette område indgår i det pædagogiske arbejde med borgerne. I forhold til tilbuddet organisatoriske forhold, så noterer tilsynet sig, at DropUds ungetilbud navigerer efter godkendelses- og værdigrundlaget og de sigter efter mere aftenbehandling. Tilsynet bemærker, at behandlingsansvarlig Johannes L. Knigge er stoppet, og der er ansat en ny psykolog, socialrådgiver og sociolog i organisationen. Tilsynet noterer sig, at sygefraværet er lavt og de udfordringer der har været i forhold til borgere med banderelaterede relationer ikke har afstedkommet flere sygedage for medarbejderne. Tilsynet vurderer, at det interne samarbejde er velfungerende, dog kan der forekomme logistiske udfordringer, som berører samarbejdet, da flere af medarbejderne er på flere af tilbuddene i organisationen. Tilsynet noterer sig dertil, at man har udarbejdet politikker, retningslinjer og manualer indenfor de forskellige arbejdsområder. Tilsynet vurderer, at der er fine muligheder for kompetenceudvikling og tilsynet bemærker, at man i organisationen har fokus på, at udnytte den enkelte medarbejders kompetencer med vidensdeling. Tilsynet noterer sig og anerkender, at tilbuddet har udarbejdet beredskabs- og ambulanceplan for medarbejdere og borgere, hvilket tilsynet vurderer, er et godt og relevant redskab. 2

4 Det eksterne samarbejde beskrives som generelt velfungerende, og at tilbuddet vægter et tæt samarbejde med forældre og skulle der opstå udfordringer i samarbejdet, så løses de i fællesskab. Når det gælder magtanvendelsesområdet, så har tilsynet noteret sig, at tilbuddet som et 101 tilbud for unge borgere står i et vakuum mellem børne- og voksenområdet i henhold til magtanvendelser efter servicestyrelsens paragraffer. Tilsynet vil derfor anbefale leder, at få afdækket området og indtil da, at navigere i forhold til et af områderne - enten voksen- eller børneområdet. Tilsynet konstaterer, at medarbejderne er bekendte med retningslinjer og procedure vedrørende magtanvendelse, men at de ikke kan huske dem, derfor anbefaler tilsynet, at leder sikrer, at alle medarbejdere er opdaterede i retningslinjer og procedure vedrørende området både i forhold børne- og voksenparagrafferne. Medarbejderne tænker, at en brandøvelse ville være gavnlig og tilsynet anbefaler leder, at en brandøvelse etableres. Endelig vurderes det, at lokaliteterne er egnede til formålet, herunder at der er fællesrum for læringsforløb og rum til fortrolige samtaler. Tilsynet bemærker, at rummene og især midterlokalet ikke fremstår æstetisk indbydende og tilsynet anbefaler derfor, at leder overvejer, hvordan man kan gøre rummet mere indbydende, således at rummet kan være understøttende til behandlingsarbejdet, idet målgruppen har behov for, at der signaleres ro og overskud. 3

5 1.1 bemærkninger og anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende bemærkninger, anbefalinger og påbud: Bemærkninger 1. Tilsynet bemærker, at der p.t. kun er en borger indskrevet og der har indtil nu været otte borgere igennem et behandlingsforløb. 2. Tilsynet bemærker, at man bruger begreber som familiær og kærlig i behandlingsarbejdet med borgerne, som en bevidst professionel tilgang. 3. Tilsynet bemærker, at behandlingsansvarlig psykolog Johannes L. Knigge er stoppet og der er ansat en ny psykolog, socialrådgiver og sociolog i organisationen. 4. Tilsynet bemærker, at man i organisationen har fokus på, at udnytte den enkelte medarbejders kompetencer med vidensdeling Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler i relation til de fysiske rammer, at leder overvejer, hvordan man kan gøre midterlokalet mere indbydende, således at rummet kan være understøttende til behandlingsarbejdet, idet målgruppen har behov for, at der signaleres ro og overskud. 2. Tilsynet anbefaler leder at få afdækket hvilke magtanvendelsesparagraffer tilbuddet skal navigere efter og indtil da, at navigere i forhold til et af områderne - enten voksen- eller børneområdet. 3. Tilsynet anbefaler, at leder sikrer sig, at alle medarbejdere er opdaterede i retningslinjer og procedure vedr. magtanvendelse efter servicelovens paragraffer både i forhold børne- og voksenparagrafferne. 4. Tilsynet anbefaler leder, at der etableres en brandøvelse. Anbefaling om påbud Ingen anbefaling om påbud. 4

6 2 Oplysninger Adresse Taastrup Hovedgade 107, 2. sal, 2630 Taastrup. Leder Mette Groth Gadegaard Tilbudstype og juridisk grundlag Tilbuddet er en privat virksomhed Tilbuddets juridiske grundlag er SEL 101 og 52 Antal pladser 10 dagpladser og 10 aftenbehandlingspladser Takst pr. døgn Ifølge tilbudsportalens oplysninger er prisen pr. døgn kr Målgruppebeskrivelse Målgruppen er primært Unge årige med et stofmisbrug, som ønsker stoffrihed eller har et ønske om at reducere deres misbrug. Subsidiært unge over 18 år, som skal færdigøre et igangsat behandlingsforløb i DropUd regi. Stofmisbrug vil hovedsagligt dreje sig om et misbrug af cannabis, andre centralstimulerende rusmidler (feststoffer - kokain i mindre omfang, speed, toner til kopi, hætter og amfetamin), misbrug af ikke ordineret afhængighedsskabende lægemiddel og/eller et misbrug af opiater, Udover de unges misbrugsproblematik, kan de unge også have en psykiatrisk diagnose, eksempelvis ADHD, borderline m.fl.(kilde: hjemmeside) Antal ansatte og personalesammensætning Personalegruppen består, ifølge leder, af: Leder, socialrådgiver Sociolog Cand.psyk. Socialrådgiver og kognitiv terapeut Psykoterapeut, coach, NADA instruktør, mindfulness instruktør Skolelærer, uddannet i PAS, NADA instruktør Pædagogmedhjælper Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg kl Deltagere i interviews Ledelse: Medarbejdere: Leder Mette Groth Gadegaard, uddannet socialrådgiver og med en mangeårig erfaring med socialt udsatte borgere, herunder misbrugere. Udover dette tilbud er Mette Groth Gadegaard også ejer og leder af tre andre tilbud for voksne, indenfor det samme regi. Medarbejder, uddannet sociolog og ansat til at varetage organisatoriske, 5

7 administrative og udviklingsorienterede opgaver, medarbejderen indgår ikke i det pædagogiske arbejde, ansat Medarbejder, ressourceperson (i praktikforløb) og i gang med en psykoterapeutuddannelse, ansat fra opstart af tilbuddet. Medarbejder, uddannet psykolog, ansat d Borgere: Tilsynet fik ikke mulighed for at tale med en borger. Tilsynet blev vist rundt af medarbejder. Tilsynsførende Marianne Grube Christiansen (Chefkonsulent, cand.pæd., PD og socialpædagog) Rikke Due (Chefkonsulent, cand.pæd.soc., PD og socialpædagog) 3 grundlag 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Opfølgning fra sidste tilsyn I godkendelsesgrundlaget november 2012 blev der givet følgende opmærksomhedspunkter: 1. At der ved nyansættelser sikres, at medarbejdere vedbliver med at have tilstrækkelige uddannelsesmæssige, faglige og personlige kvalifikationer herunder viden om og erfaring med målgruppen. Hertil oplyser leder, at det har været meget vigtigt for hende, at personalet er kvalificeret og med den rette uddannelse. Derfor vægtes medarbejdernes kompetenceudvikling også højt, bl.a. ved, at medarbejdergruppen får kontinuerlig supervision, som både indeholder sagssupervision og faglige input. 2. At lokalerne fremstår indbydende og målrettet de unge mennesker, idet de unge mennesker har brug for fysiske rammer, som udviser tegn på ro og overskud jf. deres egne komplicerede problematikker. Tilsynet får oplyst, at det i dag kun er ungetilbuddet der har adresse på matriklen og tilsynet vises rundt på stedet, hvorefter leder redegør for brugen af lokalerne. Det oplyses her, at midterlokalet (fællesrummet) har en multifunktion, idet det både fungerer som indgang til tilbuddet, indgang til alle øvrige rum (kontor, samtalerum og køkken) samt undervisningslokale for borgerne. Adspurgt til om ikke fælleslokalet giver borgerne unødige mange forstyrrelser idet rummet er et gennemgangsrum. Tilsynet oplyses her om, at borgerne selv har valgt lokalet til undervisning og det er leders, at dette skyldes, at rummet netop er åbent og borgerne her kan få luft i overført betydning. Leder tilføjer, at der også bliver undervist i køkkenet. 6

8 3. BDO har noteret sig, at DropUd er opmærksom på målgruppens særlige udsathed og er påpasselige med helt at adskille ungeaktiviteter fra voksenaktiviteter - fungerer det efter hensigten eller vil de to grupper gerne søge hinanden? Da tilbuddet til voksne borgere ikke mere forefindes på samme matrikel, er denne udfordring ikke længere aktuel. 4. Matcher DropUd s åbningstider målgruppens behov? Hertil vurderer leder, at de har de åbningstider, som matcher målgruppens aktuelle behov. Leder oplyser endvidere, at de pr. 1. september opstarter med aftenbehandling for unge i uddannelse. Leder forklarer, at borgerne har gavn af struktur i dagligdagen, men hun er også bevidst om, at det er i aftentimerne borgerne bliver særlig udfordret og det er her det kan gå galt. Yderligere oplyses det også, at der er borgere som anvender tilbuddet alene om eftermiddagen, så det passes ind med deres øvrige aktiviteter. 5. Derudover ønsker DropUd at tilbyde følgende tillægsydelser: psykiatrisk udredning ved speciallægekonsulent, som er tilknyttet DropUd, Psykiatrisk medicinsk intervention, yderligere SKP4-støtte, Mentorstøtte (fremmødesikring), snusepraktik, pårørendebehandling, familiebehandling og særligt tilrettelagt psykologbehandling hvem varetager disse mange tillægsydelser og har de fortsat rette kvalifikationer til at udføre funktionen? Det oplyses, at tilbuddet aktuelt kun har et samarbejde med en ekstern psykiater, samarbejdet foregår ved at DropUds psykolog laver forarbejdet og sender det så til psykiateren. Det tilføjes, at der er to ugers ventetid til psykiateren. Når det gælder medicinsk intervention, så oplyses det, at der på DropUd ikke forefindes nogen form for medicinhåndtering. Hvad angår de øvrige ydelser, så er det særskilte ydelser, der ikke indgår i selve tilbuddets 101 (SEL) ydelse. 6. DropUd skal sikre sig, at der tages udgangspunkt i borgerens handleplan jf. SEL 140, såfremt en sådan foreligger matcher denne DropUd s behandlingsplan for den unge og de ting som der arbejdes med i progressionsrapporterne? Hertil fortæller leder, at de ikke nødvendigvis får 140 planer på borgerne. Leder ved ikke, hvorfor de ikke modtager disse og forklarer hertil, at de i stedet laver deres egne udviklingsplan, men det understreges, at det er deres eget interne arbejdsredskab. 7. At ansættelser og ophør af personale samt indskrevne brugere på DropUd løbende indberettes til Høje-Taastrup kommune. Leder fortæller tilsynet, at de er opmærksomme på dette og de foretager dette løbende til stedliggende kommune. Adspurgt til udfordringer eller ændringer i opstartsforløbet, orienterer leder om antallet af borgere, som der har været i tilbuddet. Der har i alt været otte borgere igennem et behandlingsforløb siden opstart og aktuelt er der en borger indskrevet og der forventning om en borger mere indenfor kort tid. Leder oplyser desuden, at nogle af borgerne har været borgere med rivaliserende 7

9 bandetilknytning, hvilket ikke har givet problemer i forhold til behandlingstilbuddet. Leder redegør for historikken bag DropUd ud og forklarer, at tilbuddet opstod fordi der var flere henvendelser fra kommunerne angående unge med misbrugsproblematikker og redegør herefter for godkendelsesproceduren og de komplikationer der opstod hermed. De har efterfølgende måtte opsige medarbejdere og måtte afvise flere henvendelser fra kommuner. Leder tilføjer, at de nu er varsomme med, hvor mange de skal ansætte. Leder fortæller også, at de på voksenområdet er blevet akkrediteret som landet første aktiveringstilbud, hvilket har været en lærerig proces for dem. Adspurgt til om der har været nogen form for formelle klager siden opstart af tilbuddet, oplyser leder, at dette har der ikke været. Det er tilsynets, at leder redegør relevant for opfølgning af opmærksomhedspunkterne fra godkendelsesgrundlaget. Tilsynet bemærker, at der p.t. kun er en borger indskrevet og der har været indtil nu været otte borgere igennem et behandlingsforløb. 3.2 Fysiske rammer I godkendelsesgrundlaget blev de fysiske rammer beskrevet således: DropUd er centralt placeret på Hovedgaden i Høje-Taastrup på anden sal i en nyere bygning. Lokalerne består af ca. 130 m2. Her findes to rum til individuelt arbejde og samtalemuligheder, hvor psykologen har det ene lokale og det andet bruges til mødeaktiviteter og samtalerum, samt et kontor. Derudover er der et køkken/alrum, et toilet/bad, og et stort midterlokale, med plads til forskellige aktivitetsmuligheder. Alle de øvrige rum har indgang fra dette midterlokale. Ved dette tilsyn redegør leder for, at der ikke er sket ændringer i de fysiske rammer og tilsynet kan genkende lokaliteterne der henvises tillige til punkt Tilsynet observerer, at fælleslokalet (midterlokalet) fremstår bart og ikke særligt indbydende indrettet. Tilsynet observerer også, at rengøring og vedligeholdelse er på et tilfredsstillende niveau. Tilsynet vurderer, at lokaliteterne er egnede til formålet, herunder at der er fællesrum for læringsforløb og rum til fortrolige samtaler. Tilsynet bemærker, at rummene og især midterlokalet ikke fremstår æstetisk indbydende og tilsynet anbefaler derfor, at leder overvejer, hvordan man kan gøre rummet mere indbydende, således at rummet kan være understøttende til behandlingsarbejdet, hvor målgruppen har behov for, at der signaleres ro og overskud. 8

10 3.3 Pædagogik Pædagogisk referenceramme og metode I godkendelsesgrundlaget er den pædagogiske referenceramme og metode beskrevet som følgende: At der tages et individuelt afsæt med udgangspunkt i den unges ønsker, drømme og mål for fremtiden. Ligesom der sigtes mod en tilværelse på rette kurs indenfor områder som sociale netværk, skole, uddannelse, arbejde mm. DropUd vil støtte den unge i processen mod målet på baggrund af deres viden og erfaring indenfor området og ved at tage udgangspunkt i den unges egne potentialer og få disse udviklet og styrket. Derudover redegør DropUd for deres værdigrundlag S.M.U.K.T. (Sundhedsbevidst, Motivationsskabende, Udviklingsorienteret, Kærlig og glædesspredende og Tillidsvækkende). Nedenfor følger et par redegørende eksempler til værdigrundlaget: Sundhedsbevidst fysisk sundhed i form af en opmærksomhed på kost, fysisk træning og udholdenhed, psykisk sundhed i form af indre balance, stressbevidsthed, vredes og konflikthåndtering mm. Motivationsskabende skabe en ånd af motivation (empowerment-tanken) mm. Udviklingsorienteret DropUd vil sikre, at den enkelte opnår optimalt udbytte af deltagelse, så borgerne udvikler sig mest muligt mod deres livsforandring mm. Kærlig og glædespredende en mellemmenneskelig tilgang, en empatisk og venlig tilgang mm., ligesom DropUd lægger stor vægt på, at sikre tillid og gensidighed i forhold til overholdelse af aftaler. For at nå målsætningen og dermed selve indholdet i ydelsen anvendes en metodisk kombination af kognitive og løsningfokuserede principper. DropUd har valgt denne kombination, da det ifølge dem, har vist sig at deltagerne dermed opnår en øget forståelse af egne misbrugsmønstre og samtidig får et mere fremadrettet fokus på opnåelsen af individuelle mål, herunder målet om reduktion eller stoffrihed. Derudover arbejder DropUd også på med følgende tilgange og metoder: 1) Den kognitive tilgang (den kognitive diamant), 2) ændringscirklen og den 3) løsningsfokuserede tilgang. DropUd beskriver den kognitive metode således: Den kognitive metode/forståelse er i udgangspunktet rettet mod det enkelte individ og forståelsen af dette individs sammenhæng mellem tanker, følelser, krop og adfærd/handlinger. Kognitiv adfærdsterapi tager udgangspunkt i tænkning og evnen til at reflektere. Det er en helt central pointe, at menneskers følelser og adfærd i høj grad bestemmes af, hvordan vi strukturerer verden ved hjælp af tænkning, antagelser, og evalueringer. Uhensigtsmæssige tolkninger påvirker vores humør og handlinger (adfærd), og ved en bevidstgørelse, realistisk evaluering og nuancering af disse tolkninger / tanker opnås forbedringer af humør og adfærd. 2) Ændringscirklen indeholder et førovervejelsesstadie (hvor brugeren ikke er motiveret for ændring af adfærd), et overvejelsesstadie (begyndende erkendelse af at misbruget kan være et problem), beslutningsstadiet (der skal ske en ændring), handlingsstadiet (begynder at ændre forbrug af rusmidler), vedligeholdelsesstadiet beslutningsstadiet (der skal ske en ændring), handlingsstadiet (begynder at ændre forbrug af rusmidler), vedligeholdelsesstadiet (ønsker at fastholde ændringer) og et (måske) tilbagefaldsstadie (falder i og skal starte cirklen på ny). Ved alle stadier er indskrevet, hvilken indsats fagpersonen skal yde overfor brugeren, således at der støttes op under brugerens proces. 9

11 3) Den løsningsfokuserede tilgang, indeholder et blik for brugerens egne ønsker og mål, udviklingsområder, styrker og ressourcer. Der sættes derfor ind med en målrettet indsats her (en stor del af indholdet i DropUds tilbud), hvor der eksempelvis tilbydes individuelle samtaler, konflikthåndtering (gruppeundervisning), ADL-træning, DropUd fodbold, mindfulness, kreativt værksted, økonomihåndtering mm. Ved tilsynet spørgers der uddybende indtil den overordnede referenceramme fra godkendelsesgrundlaget og hvordan den afspejler sig i den nuværende praksis. Leder fortæller, at tilgangen er den samme og man kan blandt andet se den anvendt ved, at de har en familiær og kærlig tilgang til borgerne, hvorfor man ofte giver hinanden knus når man mødes. Borgerne bliver mødt positivt, også selvom de ikke overholder aftaler, stedet er præget af positiv energi og medarbejderne der brænder for stedet. Borgerne har desuden nævnt, at der er en varm og familiær stemning i tilbuddet. Leder fortæller, at de lægger vægt på at være tydelige og de skal selvfølgelig sætter deres grænser. Leder redegør yderligere for, at de fortløbende drøfter deres pædagogiske forholdemåde (de tre p er Privat personlig og pædagogisk) og generelt er de opmærksomme på den udfordring, der ligger i de overnævnte begreber, således at eksempelvis den kærlige tilgang ikke tager overhånd og bliver privat, men fortsat er professionel. Tilsynet spørger indtil, hvordan de dokumenterer og evaluerer effekten af deres indsats og leder forklarer, at de tidligere har købt sig til en evaluering og effektmåling og her blev de kritiseret for ikke at holde sig til deres interne manualer for arbejdet, hvilket de nu er mere bevidste om. Når borgerne indskrives i deres behandlingstilbud bliver de altid screenet i forhold til borgernes kognitive boglige niveau og der tilpasses så et undervisningstilbud målrettet den enkeltes niveau. Adspurgt medarbejderne, hvordan deres værdigrundlag afspejler sig i praksis, fortæller de, at deres indsats tager udgangspunkt i hvad borgerne har gavn af og dermed med afsæt i borgernes individuelle kompetencer og potentialer Den anden medarbejder eksemplificerer, hvordan vedkommende bruger frokosten, herunder de samtaler, der foregår omkring bordet, til at guide og støtte borgerne i socialiseringen ved at udfolde de emner borgerne bringer op i samtalen. Medarbejderen fortæller, hvordan vedkommende i kraft af sin faglige position tidligere har oplevet dårlig kontakt med denne borgergruppe, men her oplever, at den gode, kærlige og ærlige stemning smitter positivt af på relationen. Ligeledes redegøres der for, hvordan undervisningen tager udgangspunkt i borgerens faglige niveau og hvordan der samtidig tages hensyn til, at borgerne ikke oplever sig udstillet i forhold til hinandens faglige niveau. Tilsynet vurderer, at den overordnede reference ramme og metode er særdeles relevant for målgruppen og at leder og medarbejder redegør relevant herfor. Tilsynet bemærker, at man bruger begreber som familiær og kærlig i behandlingsarbejdet med borgerne, som en bevidst professionel tilgang Pædagogiske planer I godkendelsesgrundlaget redegøres der for, at behandlingens varighed er på minimum 3 måneder. Det forventes, at de fleste borgere kommer med 10

12 komplekse problemstillinger, hvorfor en indskrivning på 6 måneder forventes at blive normen. Der laves som standard en progressionsrapport for alle forløb på DropUdbehandlingen hver 3. måned. Det oplyses også, at andet kan aftales. Progressionsrapporten vil altid blive gennemgået med det unge menneske og dennes værge/pårørende. Er der kommentarer, så vil disse blive indskrevet i rapporten inden den sendes til sagsbehandler (opdraggiver). Visiteres en borger til behandling i DropUd s regi, så startes behandlingen ved selve indskrivningen, hvor der føres en personlig samtale med pågældende og dennes værge/forældre. Borgeren præsenteres (hvis aftalt med opdragsgiver) for en mulig psykologscreening, som selve behandlingen vil tage afsæt i samt eventuelt også afdække om der brug for yderligere psykologisk og/eller psykiatrisk udredning. Borgerens livsområder gennemgås via et skema med grønne, gule og røde rubrikker. Skemaet redegør for ressourcer og udfordringer og markeres med rød for udfordring og grønt ved ressource. Derefter præsenteres vedkommende for DropUd s ugeskema og de planlagte aktiviteter mm. Ved dette tilsyn spørges der uddybende ind til, hvordan tingene foregår p.t. Hertil oplyser leder, at det forgår, som beskrevet ovenfor og medarbejderne tilkendegiver dertil, at det godt kan tage lang tid at udfylde progressionsrapporten, men det giver rigtig god mening og især fremhæves det positive ved, at borgeren tydeligt kan følge sin progressioner under de forskellige emner. Medarbejderne redegør for udarbejdelsesprocessen for udviklingsplanen herunder hele opbygningen af hvordan den bliver udarbejdet, samtidigt med, at borgeren bliver præsenteret for værdigrundlaget. En medarbejder giver udtryk for, at vedkommende har oplevet, at man ved gennemgang af udviklingsplanen får mulighed for at få gode samtaler og dialog med borgerne, ligesom det bliver afdækket, hvad borgersen ser som sin største udfordring og samtidig giver det også mulighed for, at vurderer hvordan borgeren bedst kan støttes. Tilsynet får fremvist en progressionsrapport, observationsskema (ikke udfyldt) og en udviklingsplan. Progressionsrapporten er med meget fyldige og med dækkende beskrivelse af borgerens progression siden opstart, herunder borgerens faglige og praktiske kompetencer, sociale- og personlige kompetencer, sociale forhold, helbredsforhold og funktionsniveau, fysiske helbred. Herefter en psykologisk udtalelse og status for indsatsen med forslag til videre behandling. Derudover indgår borgerens ønsker for fremtiden og en samlet af forløbet i DropUd. Observationsskamaet indeholder først en vejledning til brug af skemaet og derefter er der emner, som kommer omkring borgerens hverdag, sociale forhold og fysiske helbred med mere. Udviklingsplanen er som tidligere beskrevet et meget enkelt og brugbart redskab, der formår på en enkel måde at beskrive borgens status og delmål. Den fremviste udviklingsplan indeholder korte, men dækkende beskrivelser af borgerens status og delmål og synliggør hvilke områder, borgeren skal arbejde målrettet med. Tilsynet noterer sig, at der udarbejdes udviklingsplaner, progressionsrapport og observationsskemaer. Disse planer er med til at sørge for et systematisk og dynamisk arbejde, alt for at sikre en målrettet indsats for den enkelte borger. Tilsynet vurderer, at skabelonen til udviklingsplanen er et enkelt og meget 11

13 brugbart redskab, der synliggør borgerens kompetencer, potentialer og udfordringer under de forskellige emner, som der gennemgås. 3.4 Hverdagsliv Hverdag og aktiviteter Selve ydelsen i DropUd beskrives i godkendelsesgrundlaget og ved samtale med leder og medarbejder: Et dagbehandlingstilbud med social misbrugsbehandling for unge borgere, der ikke modtager et ordinært uddannelsestilbud. Hverdagen er bygget op omkring et strukturerende ugeprogram for borgeren, hvor fokus er på borgerens levede liv, udvide borgerens handlemuligheder, samt give værktøjer og konkret træning der kan stoppe misbruget og øge livskvaliteten. Borgerne bliver hentet af de udekørende teams og modtages af medarbejderne, når de ankommer til tilbuddet. Dagens program skrives op på en fælles infotavle, så borgerne kan overskue dagens forløb. Derefter er der altid samtale med borgerne om tilbuddets basisskema, hvor hver enkelt borger med en talangivelse skal redegøre for sin status overfor udvalgte følelsesområder (DropInd). Når dagen afsluttes gennemgås basisskemaet igen med de samme udvalgte følelsesområder og borgeren redegør så igen med et tal (DropUd), hvordan vedkommende har det nu. Pointen med basisskemaet er, at borgerne får mærket dem selv og hvordan de i løbet af dagen har haft aktiviteter, som giver dem en bedre følelse. Basisskemaet indeholder emner som søvn, kost, kropsfornemmelse, stress, og frustration/konflikt niveau, netværk, alkohol, stoffer, humørbarometre samlet, motivation, om dagens mål er nået og hvilke mål der er for fritiden. Dette redskab giver også medarbejderne et nuanceret blik for hvordan borgeren trives og medarbejderne tilføjer, at hvis borgeren forlader stedet i dårligt humør medfører det en øget risiko for, at de tager stoffer senere på dagen, hvorfor der er meget fokus på at dette ikke sker. En anden medarbejder, fortæller at hun møder senere end de øvrige medarbejdere og kan om formiddagen indimellem være med til basisskemamøde, men har primært samtaler med unge borgere der ikke er i tilbuddet hver dag og administrativt arbejde. Medarbejderen har dog altid borgerkontakt, idet vedkommende laver frokost med eller til borgerne. Til frokosten har medarbejderen en styrende rolle for samtalerne ved frokostbordet, således at borgerne lære at føre en samtale hen over frokosten, som man gør på almindelige arbejdspladser og uddannelsessteder, fx at følge og drøfte de samfundsdebatter, der er aktuelle. Medarbejderen fortæller, at hun altid griber de emner, som borgerne selv kommer med og folder dem ud. Omdrejningspunktet for samtalerne er med afsæt i en normalisering og en socialisering samt i at træne det at kunne perspektivere ud fra et givet emne. Hverdagen indeholder dertil en lang række praktiske opgaver en form for ADL-træning, hvor borgerne lærer at rydde op, vaske op, støvsuge, organisere et måltid og stiller servicet på plads. Det kan eksempelvis være hvordan man stabler tallerkner i flade, dybe, små og store, eller skærer en agurk i skiver, som kan være svært, når man ikke kender begrebet skive. Medarbejder tilføjer, at de prioriterer, at familien bliver inddraget i det omfang der skønnes formålstjeneligt og at de naturligvis har et fokus på den lovmæssige forpligtigelse til inddragelse af forældre til unge borgere under 18 år. Dette samarbejde varetages af kontaktperson. Derudover vægtes den daglige fysiske træning højt denne del varetages ofte 12

14 at tilbuddets ressourceperson. Tilbuddet har i en periode været udfordret af banderelaterede konflikter, hvilket har haft indflydelse på kørselen med borgerne og planlægningen af træningen. Hertil fortæller leder, at de får god hjælp ved sagssupervision og hun derudover sparre med LOS, politiet m.fl. Tilsynet vurderer, at borgerne tilbydes en god hverdag, der med udgangspunkt i et struktureret og målrettet ugeprogram støtter og øger borgernes livskvalitet, samt sigter kraftigt mod at stoppe borgernes misbrug Medindflydelse og kommunikation Medindflydelse og kommunikation er begreber, som indgår og implicit ligger i tilbuddets pædagogiske arbejde. Borgerne er inddraget i alt der vedrører dem, og kan altid komme med forslag til hverdagens program. En væsentlig del af det pædagogiske arbejde sigter mod, at borgerne skal være selvhjulpne, og at de skal kunne mestre deres eget liv, og derfor skal de lære at tage ansvar og heri også have indflydelse i hverdagen. En anden medarbejder supplerer og tilkendegiver, at det skal være meningsfyldt for borgerne og derfor skal borgerne også lære, hvad der giver mening og tage ansvar for sin dagligdag. Det kan eksempelvis ske gennem de fagfaglige fag, hvor borgeren lærer at skelne mellem hvad der er spændende og hvad der er relevant indenfor et konkret emnet. Medarbejderen forklarer, at vedkommende i samtale med borgerne tager udgangspunkt i det borgeren selv bringer med sig ind i samtaler og herfra folder dette ud og perspektiverer. Tilsynet vurderer, at der er stort fokus på, at borgerne har medindflydelse på alt hvad der vedrører dem og deres hverdag og indflydelsen sker igennem dialog med medarbejderne Sundhed, kost og motion Sundhed, kost og motion er emner der vægtes højt. Der er derfor også daglige tilbud omkring motion, sund kost med sunde råvarer og et generelt tilbud om frugt, hvilket tilsynet observerer tilbydes meget indbydende. Dertil oplyses det også, at en af medarbejderne arbejder målrettet med sund kost i den daglige undervisning og har eksempelvis udviklet en quiz til formålet. Det er tilsynets, at der er et godt og relevant fokus på sundhed, kost og motion samt at dette indgår implicit i behandlingen og undervisningen af borgerne Sprogbrug og omgangsformer Medarbejderne fortæller, at de borgere, som de har haft igennem tilbuddet indtil nu, ikke efterfølgende har anvendt hinanden som netværk. Tilbuddet vurderer dog, at de i samværet på tilbuddet fint accepterer hinanden og har en fin indbyrdes omgangsform. Typisk ser man i starten borgeren følge den tone og stemning der hersker på stedet, men når borgeren føler sig tryggere og har positioneret sig i forhold til 13

15 de øvrige borgere, så benytter de til tider et mindre godt sprogbrug. Medarbejderne oplyser, at de er meget opmærksomme på sprogbruget og der arbejder derfor målrettet på, at sprogbrugen er positiv. Den ene medarbejder forklarer, hvordan de arbejder med sprogbrug og socialisering jf. punkt fx gennem samtaler ved frokosten. Det tilføjes, at medarbejderne er meget bevidste om ikke, at skamme borgerne, når de benytter mindre godt sprogbrug, men at de i stedet foregår som gode eksempler. Medarbejderne er generelt opmærksomme på at være tydelige, autentiske og samtidig at kunne sætte sine grænser i relationen med borgerne. Tilsynet vurderer, at der er et godt fokus på sprogbrug og omgangsform på stedet og medarbejderne redegør relevant for, hvordan dette område indgår i det pædagogiske arbejde med borgerne. 3.5 Organisatoriske og personalemæssige forhold Overordnede rammer for arbejdet Siden godkendelse grundlaget blev udarbejdet er behandlingsansvarlige Psykolog Johannes L. Knigge stoppet og en ny psykolog er blevet ansat, derudover er der også ansat en ny socialrådgiver og en ny sociolog i organisationen. Leder tilkendegiver, at det har været godt at få nye øjne på tilbuddet og heri også, at blive forstyrret positivt i deres pædagogiske tilgang. Leder forklarer, at de navigerer efter godkendelse- og værdigrundlaget og når det gælder visioner sigter de mod mere aftenbehandling. Dertil oplyses det, at der har været en akkreditering er i forhold til voksenområdet. Tilsynet noterer sig, at DropUds ungetilbud navigerer efter godkendelses- og værdigrundlaget og de sigter efter mere aftenbehandling. Tilsynet bemærker, at behandlingsansvarlig Johannes L. Knigge er stoppet og der er ansat en ny psykolog, socialrådgiver og sociolog i organisationen Personalesituation, kontinuitet og stabilitet Leder oplyser de har haft besøg af arbejdstilsynet. Når det gælder sygefraværet, så oplyses det, at dette er lavt og at de udfordringer i forhold til borgere med banderelaterede relationer ikke har afstedkommet flere sygefraværsdage. Der er en sygefraværspolitik på stedet, hvor medarbejderne kontaktes efter 1, 5 og 10 sygedage og der inviteres til sygefraværssamtaler efter 4 uger. Tilsynet noterer sig, at sygefraværet er lavt og de udfordringer der har været i forhold til borgere med banderelaterede relationer ikke har afstedkommet flere sygedage Internt samarbejde og kommunikation Leder og medarbejdere giver udtryk for, at det interne samarbejde og kommunikation fungerer godt, men de anvender aktuelt tid på at blive mere 14

16 tydelige i deres kommunikation, og heri kan der være logistiske udfordringer da medarbejderne er på flere af tilbuddet matrikler (de andre tilbud i organisationen). Det har været nødvendigt at udarbejde politikker, retningslinjer og manualer indenfor de forskellige arbejdsområder, hvilket har overrasket leder, da mange af arbejdsopgaverne efter leders opfattelse burde være givet, men hun har nu erfaret at der nødvendighed for dette. Der er personalemøde hver torsdag og altid sammen med tilbuddet fra Søborg. Derudover er der supervision en gang om måneden, som både er sagssupervision og giver faglige input. Medarbejderne fortæller, at deres samarbejde er positivt, og de er gode til at overlappe hinanden og her understreges det, at de (medarbejderne) anvender hinandens kompetencer og at de er loyale overfor hinandens arbejde. En ny medarbejder fortæller, at hun er taget godt i mod, men organisationen er stor og der er mange mennesker og borgere, som man skal lære at kende. Ligesom er flere forskellige niveauer at forholde sig til. Medarbejderen fremhæver, at man altid hilser på hinanden og det gavnlige ved de kontinuerlige overlap. Generelt oplever medarbejderne, at de er gode til at tale sammen og få lavet aftaler i løbet af dagen. Tilsynet vurderer, at det interne samarbejde er velfungerende, dog kan der forekomme logistiske udfordringer, som berører det interne samarbejde, da flere af medarbejderne er på flere af tilbuddene i organisationen. Tilsynet noterer sig, at man har udarbejdet politikker, retningslinjer og manualer indenfor de forskellige arbejdsområder Kompetenceudvikling Adspurgt til om medarbejdergruppen har de kompetencer, som målgruppen har behov for, svarer leder, at det aldrig er til at vide, men skulle det vise sig, at de ikke har kompetencerne, så sørger de for at få dem. Jf. punkt får medarbejderne kontinuerligt supervision hver måned og denne supervision dækker både sagssupervision og giver faglige input. Dertil er der uddannelsesdage, hvor medarbejderne underviser hinanden i forhold til den enkelte medarbejders spidskompetencer. Generelt fremhæves det, at medarbejderne er gode til at vidensdele og udnytte hinandens kompetencer. Der afholdes MUS-samtaler. Leder fortæller, at hun pt. er i et uddannelsesforløb (ledelsesuddannelse) med væksthuset, omhandlende vækst via ledelse. Her bliver der taget udgangspunkt i lederens profil og leder ser frem til den viden som kan komme ud af dette samarbejde. Tilsynet vurderer, at der er fine muligheder for kompetenceudvikling og tilsynet bemærker, at man i organisationen har fokus på, at udnytte den enkelte medarbejders kompetencer med vidensdeling Arbejdsmiljø og sikkerhedsforhold Når det gælder arbejdsmiljøet og sikkerhedsforholdene har bandeproblematikken fyldt meget og hertil har de udarbejdet en beredskabs- 15

17 og ambulanceplan for både medarbejderne og borgerne. Opstår der konflikter ved man allerede, hvem af medarbejderne og borgerne der fryser, flygter og hvem der tager fat i konflikten. Mappen fremvises til tilsynet. Derudover har tilbuddet altid meget tæt kontakt med familien og et positivt samarbejde med kriminalforsorgen og psykiatrien, således at disse også kan inddrages ved behov. Medarbejderne fortæller, at de generelt føler sig sikre, og at de drøfter løbende de situationer, hvor de kan være bange. Endvidere kan de altid gå til ledelsen og her får de konstruktiv sparrig og hjælp. Tilsynet noterer sig og anerkender, at tilbuddet har udarbejdet beredskabs- og ambulanceplan for medarbejdere og borgere, hvilket tilsynet vurderer, er et godt og relevant redskab Eksternt samarbejde Medarbejderne fortæller, at de har et tæt samarbejde med forældrene og i dette forum drøftes der udfordringer i forhold til samarbejdet. Hvis ledelsen eller medarbejderne får informationer, som er mere end almindelig info tages det op i medarbejdergruppen og her vurderes og besluttes det, hvordan der skal handles i forhold til givne udfordring. Endvidere oplyses det, at borgerne i samarbejde med ledelsen har mulighed for at få forældre eller en anden vigtig pårørende for borgeren med til psykologsamtalerne. Samarbejdet med anden eksterne samarbejdspartner oplyses generelt som værende velfungerende. Tilsynet noterer sig, at det eksterne samarbejde beskrives som generelt velfungerende, og at man vægter et tæt samarbejde med forældre og opstår der udfordringer i samarbejdes løses de i fællesskab Procedurer og retningslinjer Tilsynet spørger ved dette tilsyn ind til, hvorvidt der forefindes procedurer og retningslinjer vedrørende følgende forhold: Magtanvendelse og konflikthåndtering. Hertil oplyses det, at medarbejderne har kendskab til procedure og retningslinjer vedr. magtanvendelse, og leder gør tilsynet opmærksom på, at de som 101 tilbud for unge borgere befinder sig i et vakuum, hvor der ikke er klare procedure og retningslinjer. Leder fortæller, at de sjældent udfører magtanvendelse og kun i forhold til selvskadende adfærd eller skade på andre borgere. Medarbejderne tilføjer, at de i konfliktsituationer handler konfliktnedtrappende, og hertil har de nogle teknikker til at håndterer situationen. Begge medarbejder nikker genkendende til beredskabsplan og magtanvendelsescirkulæret, men erkender de ikke kan huske dem. Adspurgt til området omkring seksuelle krænkelser, så oplyses det, at der er udarbejdet en politik, ligesom de har udarbejdet en brand- og evakueringsinstruks, den tidligere nævnte beredskabsplan for ulykker, personlige kriser, voldsrelatereret adfærd mod medarbejderne og magtanvendelser. Adspurgt om der eksisterer nogen udfordringer i relation til nogen af 16

18 områderne, fortæller medarbejderne, at de ikke har haft en brandøvelse og tænker dette ville være gavnligt. Når det gælder området værgemål, så er dette ikke aktuelt for tilbuddet jf. borgergruppen. Tilsynet noterer sig at tilbuddet, som et 101 tilbud for unge borgere står i et vakuum mellem børne- og voksenområdet i henhold til magtanvendelse efter servicestyrelsens paragraffer. tilsynet vil derfor anbefale leder, at få afdækket området og indtil da, at navigerer i forhold til et af områderne - enten vokseneller børneområdet. Tilsynet konstaterer, at medarbejderne er bekendte med retningslinjer og procedure vedrørende magtanvendelse, men at de ikke kan huske dem, derfor anbefaler tilsynet at leder sikre, at alle medarbejdere er opdaterede i retningslinjer og procedure vedr. magtanvendelse efter servicelovens paragraffer både i forhold børne- og voksenparagrafferne. Tilsynet noterer sig, at medarbejderne tænker, at en brandøvelse ville være gavnlig og anbefaler leder, at en brandøvelse etableres. 3.6 Øvrige udfordringer Adspurgt om der eksisterer øvrige udfordringer, end de allerede beskrevne, oplyser leder, at det gør der ikke. Leder tilføjer, at en aktuel udfordring dog er, at de ikke har prioriteret tid til salg, samtidig med de ønsker at få flere unge ind i tilbuddet. Hertil skal de blive bedre og leder nævner forskellige platforme hvor dette kan foregå, såsom hjemmesiden, tilbudsportalen, nyhedsbreve til samarbejdspartnere, afholde og inviterer samarbejdspartnere til en årlig beskæftigelseskonference, hvor der tilbydes undervisning af psykolog. Tilsynet har noteret sig informationen og har ingen yderlige bemærkninger. 17

19 4 Formål og metode 4.1 Formål med tilsynet I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at borgerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, tilbuddets beskrevne pædagogik og praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de pædagogiske, organisatoriske og personalemæssige forhold på de enkelte tilbud. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere/brugere/borgere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældre- og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen indenfor både ældreområdet og det socialfaglige område. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med Høje-Taastrup Kommune ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets ressourcer, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem borgernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på 18

20 tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 varsling og tilrettelæggelse Leder af tilbuddet er orienteret om tilsynsbesøget ca. fire uger før gennemførelse. I den forbindelse orienteres leder af tilbuddet endvidere om BDO s metoder og hvordan tilsynsbesøget kan tilrettelægges. Overordnet har organiseringen af tilsynsbesøget set ud som følger: Rundvisning, hvor tilsynet ofte har haft mulighed for at tale med beboere/medarbejdere undervejs og/eller at observere det sociale liv Dialog med Ledelsen /ledelse Dialog med medarbejdere Dialog med beboere/brugere Evt. dialog med pårørende, hvor dette er planlagt af tilbuddet Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra Tilbudsportalen og tilbuddets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. 4.4 BDO s definition på bemærkninger og anbefalinger Bemærkninger Bemærkninger gives, hvor tilsynet finder anledning til at fremhæve bestemte forhold. Det kan være forhold, som er i udvikling eller som tilbuddet og kommunen skal være opmærksomme på i tiden frem til det næste tilsyn. Bemærkninger kan have vejledende og/eller informerende karakter. Anbefalinger Anbefalinger gives, hvor der er tale om forhold, der kan forbedres og som tilbuddet derfor bør arbejde med. Tilbuddet forventes at forholde sig til anbefalingen, fx ved at tage stilling til hvornår og hvordan de vil tage hånd om den givne anbefaling. Såfremt der ikke handles på anbefalingen forventes det, at tilbuddet har taget stilling til, hvorfor anbefalingen ikke er fulgt op. Anbefaling om påbud BDO kan anbefale Høje-Taastrup Kommune at give påbud, hvor der er alvorlige forhold, som af en given grund fordrer hurtig/øjeblikkelig handling. Her forventes det, at det pågældende tilbud indenfor fire uger fremsender en redegørelse til kommunen om, hvordan de har taget hånd om problemet. 19