Virksomhedsplan Trafik og Veje. Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune

Transkript

1 Virksomhedsplan 2010 Trafik og Veje Trafik og Veje Teknik og Miljø Århus Kommune

2 Indhold Forord og formål 3 Ydre vilkår 4 Grundlag og strategi 5 Vores organisation 7 Større projekter i Generelle tiltag 17 Resultater og kommunikation 19 Bilag, oversigt over slutydelser 21 2 Virksomhedsplan Trafik og Veje

3 Forord og formål Virksomhedsplan 2010 er resultatet af et godt og konstruktivt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere i efteråret Virksomhedsplanen tager udgangspunkt i Århus Kommunes virksomhedsmodel. Ved at anvende denne sikres at de forhold, der påvirker og sætter rammerne for Trafik og Vejes arbejde og resultater, afdækkes og konsekvensvurderes. Virksomhedsplan 2010 er et af de redskaber, som kan hjælpe den enkelte medarbejder til at se sig selv, målet med sit arbejde og resultat af dette. Virksomhedsplanen må således ikke være en samling af glittede papirer, der samler støv på hylden og kun tages frem ved festlige lejligheder. Den skal være et arbejdsredskab i det daglige. Samtidig giver virksomhedsplanen kommunens borgere, politikere og samarbejdspartnere et indblik i de mange og forskellige opgaver, Trafik og Veje løser, og i hvordan vi arbejder med organisationen for at løse opgaverne effektivt og i den ønskede kvalitet. Trafik og Veje afsluttede medio 2009 en større organisationsanalyse. Analysen var igangsat med det formål at vurdere, om organisationen var tilstrækkelig rustet til at løse dagens og fremtidens opgaver. En af konklusionerne herfra var, at organisationen kunne blive bedre til at opstille mål og tydeliggøre resultater. Desuden kunne organisationens sammenhængskraft forbedres. Et af midlerne til dette er netop virksomhedsplanen. Omdrejningspunktet i virksomhedsplanen er en beskrivelse af 19 slutydelser. Det er de ydelser, som Trafik og Veje - under de rammer som budgettet giver - skal levere til kommunens borgere. Det er eksempelvis renholdelse af gadearealer, belysning, vej- og stianlæg og kollektiv trafik. For hver slutydelse har vi beskrevet mål og effekter, organisatoriske forudsætninger og tilknyttede ressourcer. Fokus i virksomhedsplanen er, hvordan vi organiserer og udvikler os for at kunne leve op til vores mission og levere de 19 slutydelser. Eksempler herpå er arbejdet med arbejdsmiljø, sygefravær, projektet Den gode Arbejdsplads og ledelse. Til det samlede billede af Trafik og Vejes virke hører også budgetgrundlaget, kommune- og trafikplaner samt anlægsprogrammer. Disse er alene oversigtligt behandlet i virksomhedsplanen. Virksomhedsplan 2010 er den første, som er opbygget ud fra principperne i kommunens virksomhedsmodel. Det er ambitionen, at vi med de kommende virksomhedsplaner fortsat arbejder med og kvalificerer effektmål for alle Trafik og Vejes 19 slutydelser. Målet er, at borgerne får mulighed for at vurdere den forventede effekt af vores arbejde, og at den enkelte medarbejder kan se, hvorledes hun eller han bidrager hertil. God arbejdslyst! Niels Schmidt 3 Virksomhedsplan Trafik og Veje

4 Ydre vilkår En række ydre vilkår og samfundsmæssige udviklingstendenser påvirker på det generelle plan, hvad der skal arbejdes med hos Trafik og Veje. Klimaforandringer Udviklingen i klimaet og de afledte krav om reduktion af CO2 udledningen påvirker vores arbejde med trafikken og trafikinfrastrukturen. Trafikken står lokalt for en tredjedel af den samlede CO2 udledning. Reduktion af CO2 vil kræve en betydelig indsats. Øget nedbør og øget vandstand vil også betyde, at vi skal have øget fokus på at håndtere og sikre vore infrastrukturanlæg. Byernes udvikling og miljøudfordring En fremtidig fortætning i centrale bydele, mere kompakte nye byer, øget mobilitetsbehov samt flere husstande med bil vil i fremtiden forøge trafikken, og dermed blandt andet øge behovet for at reducere biltrafikkens støj- og luftforurening. Når hertil lægges den begrænsede plads i gaderummene, forventes også et øget behov for at prioritere kollektiv trafik og cykeltrafik samt for mere fleksible anvendelser af færdselsarealerne. En generel øget trafik hvor flere har bil og hvor der generelt køres mere vil i sig selv øge behovet for udbygning, regulering og drift af infrastrukturen. Demografiske og kulturelle ændringer Ændringer i befolkningssammensætningen samt ændrede transportbehov og transportvaner m.m. vil påvirke arbejdet med trafik og infrastruktur, herunder omfanget og karakteren af de ydelser vi leverer. Politiske tiltag regionalt, nationalt og i EU Regionale og statslige planer og udmeldinger på transport- og miljøområderne vil udgøre et vilkår. Det gælder regionale planer i form af planer for kollektiv trafik og erhvervsudvikling samt statslige planer på bane- og vejområdet. Sidstnævnte omfatter blandt andet initiativer som planlægning af et østjysk bybånd og en samlet plan for infrastrukturudvikling i Østjylland. EU-direktiver vedrørende især støj- og luftforurening fra trafikken og vedrørende køretøjer og drivmidler udgør også væsentlige vilkår for arbejdet på trafikområdet. Teknologiudvikling og skatte-/afgiftspolitik Udviklingen af teknologi på transportområdet blandt andet i form af ny informationsteknologi, intelligente transportsystemer m.m. vil medføre nye virkemidler og dermed påvirke arbejdet i Trafik og Veje. Hertil kommer den mere generelle indvirkning som skatte- og afgiftspolitikken har på valg af køretøjstyper og drivmidler, ligesom nye fremtidige virkemidler vedrørende trængselsafgifter vil få stor betydning for reguleringen af trafikken. Rekruttering og medarbejderkompetencer Trafik og Veje har brug for mange faglige kompetencer til at løse nuværende og fremtidige opgaver. Aktuelt er det en udfordring at få medarbejdere med planlægningsmæssige og vejtekniske kompetencer. Det betyder blandt andet, at vi skal styrke samarbejdet med uddannelsesinstitutioner og arbejdet med rekruttering. 4 Virksomhedsplan Trafik og Veje

5 Grundlag og strategi Lovgrundlag samt Byrådets rammer og overordnede strategier er afgørende for arbejdet i Trafik og Veje. Lovgrundlag Det formelle lovgrundlag især vej-, plan- og færdselslovgivning udgør et vigtigt grundlag for arbejdet i Trafik og Veje, herunder når det gælder Byrådets/kommunens forpligtigelser som vejbestyrelse og vejmyndighed. Hertil kommer lovgivning vedrørende trafikselskaber, taxikørsel og visse miljøforhold. Generelt udgør forvaltningslovgivningen et grundlag for varetagelsen af opgaverne. Århus Kommunes virksomhedsmodel Ydre vilkår Grundlag og strategi Mål og handling Ressourcer Organisation Ydelser Effekt Resultater og kommunikation Byrådets overordnede rammer Arbejdet i Trafik og Veje påvirkes og styres af det grundlag og de strategier, som Byrådet fastlægger som ramme for forvaltningens arbejde. Den aktuelle virksomhedsplan ligger indenfor rammerne af den fælles virksomhedsplan for Teknik og Miljø, som igen sætter tiltagene ind i en ramme, der udgøres af Århus Kommunes samlede visioner, værdigrundlag og politikker. Kommunens vision for den ønskede udvikling i Århus omhandler Århus en god by for alle en by med plads til at udfolde sig Århus en by i bevægelse en by med et stærkt og nyskabende erhvervs-, kultur- og uddannelsesliv Kommunens værdigrundlag Troværdighed man skal kunne have tillid til os Respekt alle skal have en god og ordentlig behandling Engagement den enkeltes indsats gør en forskel og vi skal gøre det endnu bedre 5 Virksomhedsplan Trafik og Veje

6 Grundlag og strategi Budgetmål Byrådets budgetmål udgør konkrete rammer for indsatsen i Trafik og Veje. I Budget 2010 er der defineret følgende 2 hovedmål: 1. Kvaliteten af vejnettet og trafikinfrastrukturen i kommunen skal leveres med særlig vægt på sikkerhed og bevarelse af den investerede kapital. - effekten måles på opfyldelse af delmål vedr. reduktion af antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken, på opfyldelse af delmål vedrørende økonomisk og miljømæssige bæredygtig levering af vejbelysning og på opfyldelse af delmål vedrørende bevarelse af vejanlægsinvesteringer. 2. Der skal tilrettelægges et effektivt og attraktivt kollektiv trafiktilbud, som både sikrer fastholdelse af eksisterende kunder og tiltrækning af nye kunder. - effekten måles på opfyldelse af delmål vedrørende anvendelse af den kollektive trafik, opfyldelse af delmål vedrørende balance mellem efterspørgsel og indsættelse af ressourcer og på opfyldelse af delmål vedrørende opfyldelse af køreplanen. Teknik og Miljø Visionen for Magistratsafdelingen for Teknik og Miljø er, at arbejde for en ren, sikker og smuk kommune. Grundlaget for Trafik og Vejes arbejde omfattes også af generelle og særlige politikker for Teknik og Miljø vedrørende personaleforhold. Det drejer sig om politikker omhandlende den gode arbejdsplads, ligestilling og integration, social ansvarlighed ved ansættelser m.m., sundhed og sygefravær, løn, job- og personaleformidling samt rekruttering. Desuden findes politikker og strategier vedrørende kommunikation, It, indkøb og GIS. Inddragelse af borgere og andre interessenter er en vigtig del af arbejdet. Principper og procedurer er beskrevet i Århusmodel for borgerinddragelse. Desuden foreligger særlige aftaler om samarbejde mellem Trafik og Veje og kommunens fællesråd. Kommuneplan, Klimaplan m.m. På det overordnede og fysiske plan udgør Kommuneplan, Miljøhandlingsplan, Klimaplan og Erhvervshandlingsplan vigtige grundlag for arbejdet i Trafik og Veje. Her fastlægges de overordnede mål og strategier for transport og de trafikmiljømæssige forhold ligesom den overordnede trafikale infrastruktur indgår som en integreret del af Kommuneplanen. Også Klimaplanens mål om CO2 neutralitet samt Miljøhandlingsplanens mål om reduktion af trafikkens støj- og luftforurening har betydning for arbejdet. Andre planer og politikker Mere konkrete dele af Trafik og Vejes grundlag omfattes af en række vedtagne politikker og planer inden for vej- og trafikområdet. Det drejer sig om: Parkeringspolitik Retningslinjer for råden over vejareal Handlingsplan for tilgængelighed Anlægsprogram / infrastrukturplan (2010) Kollektiv Trafikplan (2010) Trafikplan for Århus Midtby Cykelhandlingsplan Vision for letbaner samt planer for busprioritering Handlingsplan for skoleveje Handlingsplan for trafiksikkerhed Handlingsplan for trafikmiljø Planer for miljøzone samt vægtbegrænsning i gågader Strategiplan for Ren By Overordnet belysningsplan Vinterregulativ glatførebekæmpelse Lokal parkeringsbekendtgørelse Taxiregulativ. 6 Virksomhedsplan Trafik og Veje

7 Vores organisation Trafik og Vejes Mission Trafik og Veje er i dialog med borgerne, og i overensstemmelse med politiske beslutninger er Trafik og Veje ansvarlig for - Med hensyn til kollektiv trafik: At udarbejde trafikplaner i samarbejde med Midttrafik At lave køreplanlægning og bestille den kommunalt finansierede kollektive trafik At sikre kommunens interesse i Midttrafik Med hensyn til veje, stier og pladser: At udarbejde trafikplaner, herunder belysning af trafikale konsekvenser At regulere brugen af færdselsarealerne gennem anvendelse af signaler, afmærkning og mindre anlæg At projektere og etablere nyanlæg og ændringer af færdselsarealerne, herunder broer og tunneller At ren- og vedligeholde kommunale færdselsarealer og p-huse herunder signaler, skilte og belysning At snerydde og glatførebekæmpe kommunale færdselsarealer At administrere reglerne i vejlovgivningen At udøve parkeringskontrol. Vision Trafik og Veje arbejder for: At alle kan færdes effektivt, sikkert, trygt, miljørigtigt og komfortabelt At færdselsarealerne er velfungerende og miljømæssigt tilpasset omgivelserne At færdselsarealerne også kan anvendes til udfoldelser og oplevelser (byliv). 7 Virksomhedsplan Trafik og Veje

8 Vores organisation Strategi og organisation Trafik og Veje har defineret og beskrevet 19 politiske slutydelser, som organisationen skal levere i forhold til borgerne og politikerne. For hver slutydelse er opstillet/opstilles effektmål, som hvert år vil blive evalueret. Slutydelse Organisatorisk forankring Tovholder S1 Dataindsamling og konsekvensanalyser Planlægning Bent Fredshavn S2 Trafikplanbidrag til øvrig planlægning Planlægning Birte Nielsen S3 Trafik og infrastrukturplaner mv. Planlægning Hans Tausen S4 Parkeringsplaner Planlægning Steffen Nielsen S5 Kollektiv Trafik Kollektiv Trafik Rigmor Korsgaard s6 Trafikregulering Anlæg Michael Bloksgaard s7 Anlæg Anlæg Anne Lisbeth Sørensen s8 Belysning Anlæg Henrik Søndergaard s9 Renholdelse Drift Vakant s10 Vedligeholdelse Drift Per Kristensen s11 Glatførebekæmpelse Drift Thomas Aas Christensen s12 Myndighedsafgørelser, private fællesveje Drift Preben Mark s13 Myndighedsafgørelser, byggemodning/grundejere Planlægning Bente Døvling s14 Myndighedsafgørelser, råden over vejareal Drift Jens Bruun Jensen s15 Parkeringskontrol og klager Service Niels Richard Madsen s16 Politiker- og nævnsbetjening Service Tina Samsing Hansen s17 Borger- og brugerservice Service Marianne Engelin s18 Service- og interne støttefunktioner Service Erik Cederström s19 Gravetilladelser Drift Annette Tilma 8 Virksomhedsplan Trafik og Veje

9 Vores organisation Trafik og Veje er overordnet en traditionel stabslinieorganisation, hvor staben servicerer og rådgiver de enkelte afdelingsledere. For at kunne levere de definerede og beskrevne slutydelser med den ønskede effekt, er Trafik og Veje sideløbende med den overordnede stabslinjeorganisation ved at implementere en slutydelsesorienteret matrixorganisation, hvor slutydelsesorganiseringen går på tværs af de enkelte linjer. Der er i denne forbindelse udpeget 19 koordinerende tovholdere, som på tværs af forvaltningen skal sikre fokus på kvaliteten i den enkelte politiske slutydelse og vurdere målopfyldelsen. Forvaltningschef Niels Schmidt SERVICE Kontorchef Erik Cederström PLANLÆGNING Afdelingsleder Anton Iversen ANLÆG Afdelingsleder Michael Kirkfeldt DRIFT Afdelingsleder Jens Bruun Jensen KOLLEKTIV TRAFIK Afdelingsleder Rigmor Korsgaard Ansatte hos Trafik og Veje: Mænd Kvinder Gennemsnitsalder FOA HK 3F Dansk Metal TL AC Afd.leder Kontorchef Forvaltningschef Virksomhedsplan Trafik og Veje

10 Vores organisation Præsentation af de enkelte afdelinger Service er en stabsfunktion, og den udfører tværgående teknisk/administrativt arbejde for de øvrige afdelinger i Trafik og Veje samt besvarer ejendomsforespørgsler. Taxinævnets Sekretariat, Parkometertjenesten, Parkometerværkstedet og P-kontrol er også en del af Service. Følgende politiske slutydelser er forankret i Service: S15: Parkeringskontrol og klager S16: Politiker- og nævnsbetjening S17: Borger- og brugerservice S18: Service- og interne støttefunktioner Service Mænd Kvinder Gennemsnitsalder FOA HK 3F Dansk Metal TL AC Afd.leder Planlægning har ansvaret for trafikplaner og planer for den trafikale infrastruktur i Århus Kommune - dels i relation til den fysiske planlægning og dels som grundlag for vej- og stianlæg og trafikale reguleringer. Afdelingen udarbejder udtalelser til overordnede planer og projekter, større trafikplaner, vej-/anlægsplaner, strategier og handlingsplaner vedrørende trafiksikkerhed, trafikmiljø og parkering, bidrag til dispositions-, lokal- og bebyggelsesplaner og til bygge- og udstykningssager samt indsamler og bearbejder trafik-, uhelds- og miljødata. Følgende politiske slutydelser er forankret i Planlægning: S1: Dataindsamling og konsekvensanalyser S2: Trafikplanbidrag til øvrig planlægning S3: Trafik- og infrastrukturplaner mv. S4: Parkeringsplaner S13: Myndighedsafgørelser, byggemodning/ grundejere Planlægning Mænd Kvinder Gennemsnitsalder AC TL Afd.leder Virksomhedsplan Trafik og Veje

11 Vores organisation Anlæg har ansvaret for etablering af nye og ombygning af eksisterende kommunale veje, stier og torve samt etablering og drift af kommunale signalanlæg og vejbelysningsanlæg. Navngivning af veje og nummerering af huse hører også under Anlæg. Følgende politiske slutydelser er forankret i Anlæg: S6: Trafikregulering S7: Anlæg S8: Belysning Mænd Kvinder Gennemsnitsalder Anlæg HK TL AC Afd.leder Århus Kommune er organiseret i en Bestiller- Udfører-Modtager-Model (BUM-model). Drift varetager bestillerfunktionen og skal således gennem vejsyn og tilsyn sikre vedligeholdelse og glatførebekæmpelse af kommunens vejnet. Derudover varetager Drift en lang række myndighedsopgaver som eksempelvis tilladelser til at anvende vejarealer til andre formål end de trafikale, gravetilladelser, administration af private fællesveje samt daglig behandlig af henvendelser omkring veje og stiers tilstand. Århus Kommune har endvidere vedtaget en udbudsstrategi, og Drift står for tilrettelæggelse af udbudene inden for vejdriftsområdet. Følgende politiske slutydelser er forankret i Drift: S9: Renholdelse S10: Vedligeholdelse S11: Glatførebekæmpelse S12: Myndighedsafgørelser, private fællesveje S14: Myndighedsafgørelser, råden over vejareal S19: Gravetilladelser Mænd Kvinder Gennemsnitsalder Drift AC TL FOA Dansk Metal Afd.leder Virksomhedsplan Trafik og Veje

12 Vores organisation Kollektiv trafik planlægger og bestiller den kollektive trafik i Århus Kommune. Følgende politiske slutydelse er forankret i Kollektiv Trafik: S5: Kollektiv Trafik Kollektiv Trafik Mænd Kvinder Gennemsnitsalder AC FOA Afd.leder Ressourcer i 2010 Sektor Økonomisk nettoramme i Vejvæsen 165,6 mio. kr Kollektiv Trafik 207,0 mio. kr P-kontrol -0,5 mio. kr Vintertjeneste 18,6 mio. kr Anlæg (2009-tal) 311,8 mio. kr. Sektor 2.33 P-kontrollen afholder alle nettoudgifter til afdelingerne: Parkometertjenesten og P-kontrollen. Udgifter dækker primært lønudgifter. Det akkumulerede overskud i sektor P-kontrollen videreformidles til sektor Kollektiv Trafik og skal indgå i driften af den kollektive trafik i Århus Kommune Vintertjeneste afholder alle nettoudgifter til vintertjeneste Anlæg afholder alle nettoudgifter til Anlæg. Sektor 2.31 Vejvæsen afholder alle nettoudgifter til afdelingerne: Drift, Planlægning, Service og Anlæg. Udgifterne dækker udgifter til drift og vedligeholdelse af kommunens samlede vejnet med tilhørende vej- og stibelysning samt udgifter til løn, trafikanalyser, planlægning og projektering. Sektor 2.32 Kollektiv Trafik afholder alle nettoudgifter til afdelingen: Kollektiv Trafik. Udgifterne dækker nettoudgifter til driften af den kollektive bybustrafik, udgifter til analyser og kørselsplanlægning, administrationsbidrag til Midttrafik samt løn. 12 Virksomhedsplan Trafik og Veje

13 Vores organisation Planlægning Kollektiv Trafik Anlæg Drift Service Effektmål Dataindsamling og konsekvensanalyser Trafikplanbidrag til øvrig planlægning Trafik og infrastrukturplaner mv. S.1 S.2 S.3 Målet er, at borgere og brugere af trafikinfrastrukturen får information om den trafikale situation (trafikkens omfang og udvikling, afledte effekter af trafikken, vejnettets tilstand, m.m.) samt at der foreligger databeredskab for udarbejdelse af og beslutninger om planer og projekter samt drift. Målet er at sikre alle brugere af trafikinfrastrukturen en god mobilitet og at bidrage til, at borgere kan bo, arbejde og færdes i gode og sikre by- og trafikmiljøer. Målet er at sikre, at Århus Kommune er trafikalt velfungerende og attraktiv for både person- og godstransportbefordring og at trafikinfrastrukturen fysisk og miljømæssigt er tilpasset omgivelser. Alle skal i størst muligt omfang kunne færdes effektivt, sikkert, trygt, miljørigtigt og komfortabelt ligesom færdselsarealer indrettes mest muligt fleksibelt, herunder også med henblik på udfoldelse og oplevelser (byliv). Parkeringsplaner S.4 Myndighedsafgørelser, byggemodning/ grundejere S.13 Kollektiv Trafik S.5 Trafikregulering S.6 Anlæg S.7 Belysning S.8 Renholdelse S.9 Vedligeholdelse S.10 Glatforebekæmpelse S.11 Myndighedsafgørelser, private fællesveje Myndighedsafgørelser, råden over vejareal S.12 S.14 Gravetilladelser S.19 Parkeringskontrol og klager Politiker- og nævnsbetjening Borger- og brugerservice Service og interne støttefunktioner S.15 S.16 S.17 S.18 Målet er at sikre et parkeringsudbud, som kan bidrage til den bedst mulige tilgængelighed for beboere, ansatte, gæster og besøgende. For den enkelte borger/bruger betyder det, at der er det bedst mulige udbud af parkering med en god kapacitetsudnyttelse. Dette sker blandt andet ved at stille krav til parkering i forbindelse med nybyggeri og ombygning samt ved reguleringer i øvrigt af offentlige tilgængelige parkeringsarealer. Målet er grundlæggende at sikre en god trafiksikkerhed og trafikafvikling på vej- og stinettet. Det konkrete mål for den enkelte sag er, at afgørelsen er velbegrundet og forståelig for modtageren og i overensstemmelse med vejlovgivningen. Afdelingen skal virkeliggøre Byrådets målsætning om, at der skal tilrettelægges et attraktivt kollektivt trafiktilbud, der både sikrer fastholdelse af eksisterende kunder og tiltrækning af nye kunder. Kundernes tilfredshedsgrad med det kollektive trafiktilbud skal afspejles af en høj anvendelsesgrad. Det er Midttrafiks opgave at levere data, som kan anvendes til opfølgning på målsætningerne. Midttrafik gennemfører kundetilfredshedsundersøgelser og er undervejs med et databussystem, der automatisk skal indsamle tælledata. Målet med projekterne er at forbedre trafiksikkerhed og/eller fremkommelighed. For alle projekter er det vigtigt, at trafiksikkerheden ikke forringes. Århus Kommune ønsker bedre fremkommelighed, øget trafiksikkerhed, tilgængelighed samt øget tryghed. Det konkrete mål med hensyn til trafiksikkerhed for det enkelte nye eller ombyggede vejanlæg er, at den efterfølgende hastighedsmåling skal vise, at 85% af trafikanterne kører med en hastighed, der er max. 10% højere end den ønskede hastighed. Med hensyn til trafiksikkerhed for de svage trafikanter er målet at forbedre trafiksikkerheden i to meget cyklist-uheldsbelastede kryds om året. For større projekter, hvor rejsetiden ønskes forbedret, opsættes konkrete mål for den ønskede forbedring. Vejbelysningen tjener til at sikre trafiksikkerhed og give borgeren tryghed i at færdes i byrummet i aften- og nattetimer. Belysningen skal være af en tilstrækkelig kvalitet til at sikre tilstrækkelige synsbetingelser. Et mål for slutydelsen er, at fejlmeldinger fra borgerne udbedres inden 14 dage udenfor cityområdet og inden 7 dage indenfor cityområdet. Effekten for slutydelsen er, at borgerne oplever renholdelsen af de offentlige færdselsarealer som tilfredsstillende samt bemærker, at kommunen gør en indsats. Effekten for slutydelsen er, at alle gående som kørende trafikanter kan færdes sikkert og komfortabelt på de arealer, Trafik og Veje forvalter. Effekten på kørebanernes tilstand måles gennem fastlagte eftersyn. Servicemålene for vintertjenesten er vedtaget i vinterregulativet. Målene anfører i hvilken rækkefølge, der etableres normalt vinterføre for de enkelte vej-/stiklasser. Målet er grundlæggende, at sikre en god trafiksikkerhed og trafikafvikling på vej- og stinettet. Det konkrete mål for den enkelte sag er, at afgørelsen er velbegrundet og forståelig for modtageren og i overensstemmelse med vejlovgivningen. Borgerne skal opleve Århus som en by med muligheder for udfoldelse, oplevelser og mange aktiviteter blandt andet sportslige og kulturelle arrangementer, informationsboder og byggepladser. Indsatsen sikrer, at aktiviteterne finder sted under ordnede forhold med vægt på fremkommelighed og tilgængelighed. Ledningsejere/entreprenører/bygherrer vil opleve, at man i Århus Kommune giver en god og fair sagsbehandling, hvor ansøger er højt prioriteret. Borgere og trafikanter vil opleve, at generne ved diverse gravearbejder forsøges minimeret, at der sikres en tilfredstillende reetablering, at fremkommelighed og tilgængelighed prioriteres højt og eventuelle klager/problemer vil blive løst hurtigt og effektivt.en effektiv sagsbehandling er med til at sikre, at samfundsmæssige forsyninger, såsom vand, varme, kloak, el m.m., fungerer hurtigt og effektivt. Slutydelsen skal i hele Kommunen bidrage til at fremkommelighed og færdselssikkerhed fremmes samt at diverse parkeringsrestriktioner overholdes. Bilisterne skal opleve en effektiv og vejledende parkeringskontrol, samt synlige, driftsikre og brugervenlige p-automater. Politikere og nævn vil opleve effektiv betjening og information samt god praksis for kommunikation. Politikere og nævn vil opleve, at Trafik og Veje er på forkant med information og kommunikation. Borgeren og brugeren vil opleve effektiv betjening og information samt god praksis for at blive hørt og inddraget. Omverdenen vil i medierne opleve, at Trafik og Veje er på forkant med information og kommunikation. Samarbejdspartnere vil opleve en god praksis for information og kommunikation. Indsats: Kollegerne i afdelinger skal opleve, at Service leverer en god og betydende støtte til den faglige sagsbehandling. Indsatsen skal medføre en lettelse ved produktionen af de faglige ydelser. Effekt: Fælles og centralt besluttede regler og aftaler overholdes; der modtages ingen anmærkninger fra Revisionen. Vi måler med mellemrum tilfredsheden med samarbejdsformen i Trafik og Vejes faglige afdelinger. Antal medarbejdere Virksomhedsplan Trafik og Veje

14 Større projekter i 2010 Som nævnt indledningsvist er Virksomhedsplanens fokusområde organisationen, og hvordan vi arbejder med denne for at opfylde vores mission. I disse år påvirker en række store projekter med samlede anlægsudgifter på flere milliarder imidlertid organisationen både i sin helhed og i de enkelte afdelinger. Derfor har vi fundet det naturligt at give projekterne en kort omtale. Mere detaljeret information findes blandt andet på hjemmesiden. Bispetorvet/Kannikegade/Teatergaden Århus Kommune har besluttet, at Bispetorvet skal renoveres. For at få ideer til fremtidig brug og indretning af torvet, har der været afholdt to konkurrencer: 1) en idekonkurrence og 2) en konkurrence for den fysiske udformning af torvet. Vinderprojektet har 3 visioner: Vision 1, omhandler det favnende torv. Belægningerne på Bispetorvet, Kannikegade - fra Skt. Clemens Torv til Teatergaden - samt på Teatergaden omlægges. Vision 2, omhandler en yderligere bearbejdning af vision 1, men inkluderer, at der etableres en agora (overdækket areal), hvor man kan komme i ly under regnvejr. Vision 3, omhandler en Himmeltrappe. Himmeltrappen - som er et udsigtstårn. Projektet for vision 1 pågår for nuværende og forventes færdigt sommeren Bering-Beder vejen Århus Kommune planlægger en ny vejforbindelse i det sydlige Århus (aktuelt er VVM-undersøgelsen igangsat). Vejen skal forløbe fra Torshøjvej / Østjyske Motorvej i vest og forløbe syd om Tranbjerg og Mårslet til Oddervej ved Beder. Vejen vil udgøre en del af en ny, overordnet ringvejsforbindelse rundt om Århus - sammen med Østjyske Motorvej og Djurslandsmotorvejen og skal aflaste eksisterende mindre veje. Herredsvej I forbindelse med anlæg af Djurslandmotorvejen blev Herredsvejs oprindelige tilslutning til Randersvej lukket i foråret I 2009 blev Herredsvej derfor omlagt og udvidet til 4-spor nord om landsbyen Skejby. Derudover skal Herredsvej i en efterfølgende etape forlægges vest om Århus Universitetshospital til Paludan Müllers Vej. Der er igangsat VVM-undersøgelse og skitseprojektering af denne etape. VVM: Vurdering af Virkningerne på Miljøet En VVM skal sikre, at der gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet, som grundlag for beslutningen om at give eller afslå tilladelse til anlægstyper, der kan påvirke miljøet væsentligt. Bispetorvet, vision 1 - det favnende torv 14 Virksomhedsplan Trafik og Veje

15 Større projekter i 2010 Tunnel under Marselis Boulevard Århus Byråd besluttede i oktober 2008 at fortsætte arbejdet med en forbedret vejforbindelse fra Århus Syd Motorvejen til Århus Havn. Projektet består af to overordnede dele: 1) Omlægning af Åhavevej fra motorvejen og ind til Marselis Boulevard, og 2) etablering af en tunnel under Marselis Boulevard og reetablering af boulevarden. Åhavevej udvides til 4 spor og flyttes mod nord ud i Eskelunden Åhavevej: Viby Ringvej føres over motorvejen. Der etableres direkte tilkørselsramper fra Viby Ringvej til motorvejen mod vest og fra Åhavevej til Viby Ringvej mod nord. Åhavevej udvides til fire spor. Langenæsbroerne erstattes af nye jernbanebroer. Tunnel under Marselis Boulevard: Tunnelen under Marselis Boulevard, som bliver 1,8 kilometer lang. Marselis Boulevard reetableres som bygade i fire spor. Den eksisterende tunnel ved Strandvejen nedlægges, og der etableres et nyt kryds ved Strandvejen/Marselis Boulevard/Østhavnsvej. Vejanlæg på Århus Havn bygges om, så de er tilpasset til den nye tunneltrafik. Cykelhandlingsplanen Århus Byråd har i september 2007 vedtaget en ambitiøs cykelhandlingsplan, som skal medvirke til at gøre det både mere attraktivt og sikkert at cykle i Århus. Marselis Boulevard set fra sydvest. Ovenpå tunnelen vil Marselis Boulevard stadig være en bygade i 4 spor Cykelhandlingsplanen er en langsigtet plan, som udgør rammerne for investeringer i cykelfremmende initiativer i de kommende år. Planens hovedformål er at opnå en markant forøgelse af antallet af cykelture i Århus Kommune. Det skal medvirke til at ændre på trafikkens sammensætning, således at en større del af transportarbejdet udføres ved brug af cyklen. Realiseringen af planen en lang række fysiske anlæg og diverse kampagner er påbegyndt i Virksomhedsplan Trafik og Veje

16 Større projekter i 2010 Den kollektive trafikplan Århus Kommune er sammen med Midttrafik og Region Midtjylland i gang med at lave en ny kollektiv trafikplan for Århus og omegn. Planen skal træde i kraft i sommeren Der kommer et nyt og anderledes busnet, som passer bedre til byens udvikling og borgernes rejsebehov. Tanken er, at opnå en mere attraktiv og effektiv kollektiv trafik til størst mulig gavn for flest mulige borgere. Forslag til A-buslinjenettet Grundstammen skal være et net af hyppige og direkte buslinjer, som med kort rejsetid især kører langs indfaldsvejene. Letbane Århus Kommune er sammen med 7 østjyske kommuner, Region Midtjylland og Midttrafik i gang med at undersøge mulighederne for at få etableret en letbane i Århus-området. Projektet omfatter på langt sigt en række mulige etaper, som skal binde østjyske byer sammen på kryds og på tværs. 1. etape omfatter en ny letbanestrækning fra havnen i Århus Midtby mod nord ad Randersvej, via Skejby Sygehus og videre i eget tracé til Lisbjerg byudviklingsområde og Lystrup samt en sammenbinding af den eksisterende Odderbane og Grenåbane. En VVM-undersøgelse for 1. etape afsluttes medio De Bynære Havnearealer Biltrafikken langs havnen skal dæmpes, så den trafikale barriere mellem City og De Bynære Havnearealer reduceres. Nordhavnsgade nedlægges primo 2010 som gennemgående vejforbindelse mellem nord- og sydhavn. På strækningen mellem Nørreport og Sønder Allé sænkes Kystvejens kapacitet ved etablering af én kørebane i hver retning og ved opprioritering af tværgående krydsninger for let trafik. I sommeren 2010 etableres en ny adgangsvej til De Bynære Havnearealer, fra Kystvejen nord for Østbanegården. Nørreportkrydset er blevet ombygget som en del af første etape af byggemodningsprojektet for De Bynære Havnearealer. Signatur A-buslinje Forgrening af A-buslinje Ring A-buslinje Regional A-buslinje Krydset ved Mindet / Europaplads vil blive ombygget som en del af det samlede projekt for Nyt centralt havnebyrum og Multimediehus, ligesom frilægningen af den sidste etape af Århus Å vil blive udført i forbindelse med dette projekt. 16 Virksomhedsplan Trafik og Veje

17 Generelle tiltag I forbindelse med organisationsanalysen i 2009 blev der peget på en række generelle og specielle indsatser, der med fordel kan fokuseres på. Flere indsatser er allerede gennemført eller igangsat. I 2010 prioriteres nedenstående fælles udviklingsområder. For hvert udviklingsområde skal udpeges en projektleder samt formuleres konkrete mål og handlinger for indsatsen. Mål og handlinger struktureres efter virksomhedsmodellen, således at der for hvert mål og hver handling fastlægges ressourcer, organisation, ydelser og effekt. 1. Kommunikationsstrategi for Trafik og Veje Med baggrund i Århus Kommunes kommunikationspolitik udarbejdes en strategi for både intern og ekstern dialog, kommunikation og samarbejde, bevidst og proaktiv mediehåndtering samt inddragelse af borgerne som ressource. 2. Den digitale borger Den digitale borger er også et indsatsområde i Teknik og Miljøs virksomhedsplan. I Trafik og Veje vil der i 2010 være fokus på selvbetjeningssystemer til beboerparkeringsordninger. 3. Opgravninger i vejarealer Opgravning i forbindelse med ledningsarbejder har konsekvenser for vejenes tilstand, samt for trafikafvikling og -sikkerhed. I 2010 laves et udredningsarbejde med henblik på yderligere koordinering af ledningsarbejder samt optimering af retablering og tilsyn. 4. Rekruttering af nye medarbejdere Gennemsnitsalderen for medarbejderne i Trafik og Veje er relativ høj. Det kan da også forudses, at mange medarbejdere vil gå på pension i de kommende år. Det er derfor vigtigt at have fokus på rekrutteringsmulighederne. Trafik og Veje vil fortsætte samarbejdet med ingeniørskolerne/universiteterne i Århus, Horsens og Ålborg omkring undervisning og praktikpladser med det formål at øge interessen for vej- og trafikområdet på de tekniske uddannelser. 5. Organisationsudvikling af Drift Som led i styrkelsen af Trafik og Vejes rolle som bestiller i relation til BUM- modellen blev der i 2009 udført en detaljeret analyse af Drift. Resultatet blev en handlingsplan, der viser, hvorledes Drift blandt andet kan styrke vejsynet, indsatsen i relation til private fællesveje samt behandling af sager vedrørende råden over vejareal og gravetilladelser. Handlingsplanen skal implementeres fuldt ud i Organisationsudvikling af Service I 2010 udarbejdes en plan for Service s fremtidige rolle, funktioner og opgaver herunder etablering af et fælles grundlag for sagsstyring og økonomihåndtering. Arbejdet skal også ses i lyset af implementering af et nyt ESDH- system i Århus kommune. 7. Tovholderfunktionen udvikles og evalueres For hver af organisationens 19 slutydelser er der udpeget en tovholder. Tovholderen har ansvaret for, at en slutydelse leveres til borgeren i den tilstræbte kvalitet og effektivitet, herunder at sikre at målene nås. Tovholderfunktionen udvikles med baggrund i den afholdte workshop den november Fokus på mål Ledelse og Tovholdere vil have fokus på formulering af mål for de 19 slutydelser samt styring af ressourcer i forhold hertil. I den forbindelse opbygges et tidsregistreringssystem, der kan vise ressourcetrækket på de forskellige slutydelser og dermed blive et redskab for ledelse, tovholdere og medarbejdere. 9. Organisation og proces for udarbejdelse af infrastrukturplanen Infrastrukturplanen vil være den plan som giver en samlet oversigt over Trafik og Vejes aktiviteter inden for planlægning, anlæg og drift af kollektiv trafik samt drift af veje og stier. I forbindelse med udarbejdelse af infrastrukturplan 2010 fastlægges endvidere organisering af det fremtidige arbejde, herunder inddragelse af kommunens fællesråd og andre interessenter. 17 Virksomhedsplan Trafik og Veje

18 Generelle tiltag 10. Udvikling af værktøjer Gode og velfungerende værktøjer er afgørende for, at opgaverne kan løses effektivt og i den ønskede kvalitet. I 2010 skal der fokus på implementering af Vejman.dk samt anvendelse af GIS. 11. Medarbejder påpegede problemstillinger I forbindelse med organisationsanalysen i 2009 påpegede medarbejderne nogle problemstillinger, som der burde tages hånd om. I 2010 gøres status på aktiviteterne til afhjælpning af problemerne. 12. Dialog med øvrige forvaltninger i Teknik og Miljø Dialogen gennemføres med henblik på at optimere samarbejdet og effektivisere arbejdsprocesser mellem forvaltningerne, og tager udgangspunkt i interviewrunden i 2009 afholdt i forbindelse med organisationsanalysen. 13. Ledelsesudvikling Trafik og Veje gennemførte i 2009 et ledelsesudviklingsprojekt for afdelingslederne. Hver afdelingsleder har på denne baggrund opstillet personlige handlingsplaner. I 2010 vil der være fokus på evaluering af Trafik og Vejes ledelse som gruppe. 14. Sygefravær Sygefraværet i Trafik og Veje faldt i Det er målet at fastholde denne positive udvikling således, at sygefraværet de kommende år kan reduceres yderligere og stabiliseres på et lavt niveau. 15. Miljø,- energi- og arbejdsmiljøledelse (MEA) MEA er igangsat som et fælles projekt i Teknik og Miljø i I Trafik og Veje skal MEA udvikles i 2010 med henblik på certificering ultimo Virksomhedsplan Trafik og Veje

19 Resultater og kommunikation Som nævnt indledningsvist er virksomhedsplanen opbygget med baggrund i kommunens virksomhedsmodel. Et væsentligt element i virksomhedsmodellen er resultaterne af forvaltningens arbejde, herunder at resultaterne formidles både til vores omverden og til os selv. Nåede vi i mål? Dette spørgsmål kan i forhold til de opstillede mål af gode grunde først besvares i næste udgave af virksomhedsplanen. Fokus på resultater er vigtigt. Derfor vil vi løbende arbejde med opstilling af måltavler, som skal vise, om vi når de opstillede mål. Vi vil også sørge for, at resultaterne kommunikeres på intranettet, på hjemmesiden, ved opslag hos os selv på Grøndalsvej og ved at skrive de gode historier, i takt med at de opstår henover året. Et af virksomhedsplanens fokusområder er netop kommunikation. Så et af organisationens resultater i 2010 vil være en kommunikationsstrategi for Trafik og Veje i forlængelse af Byrådets netop vedtagne kommunikationspolitik. Vores resultater for 2009 kan ikke umiddelbart stilles op i forhold til definerede måltavler. Men der er leveret en række resultater, der alle har som overordnet mål at forbedre borgernes daglige færden i trafikken. Uden at være dækkende kan nævnes: En række driftsarbejder til gavn for trafikafvikling på og vedligeholdelsen af vores vej- og stinet Øget indsats med hensyn til renholdelse af pladser, gader og veje Ny og jævn asfalt på 45 km cykelsti jævnfør cykelhandlingsplanens mål om bedre vedligeholdelse af cykelstinettet Tilrettelæggelse af udbud af en række driftsopgaver Udvikling og effektiv tilrettelæggelse af vintertjenesten Gennem trafiksikkerhedsarbejdet at bidrage til at reducere antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken Øget sikkerhed og tryghed på skolevejene Bidrage til klimaplanerne Budgetanalyse af den kollektive trafikplan Principper for en ny kollektiv trafikplan Planlægning af letbane Infrastrukturbidrag til kommuneplanen Implementering af Cykelhandlingsplanen - herunder opnået statstilskud på 10 mio. kr. til konkrete projekter Planlægning og projektering af tunnel i Marselis Boulevard, herunder opnået tilskud fra EU på ca. 30 mio. kr. til forundersøgelser, projektering og arealerhvervelse Planlægning af landevejen Bering-Beder Projektering og udførelse af busbaner på Nørrebrogade og Randersvej, herunder op nået statstilskud på ca. 35 mio. kr. Byggemodning på De Bynære Havnearealer, herunder kystværn på Nordhavnen samt færdiggørelse af Nørreportkrydset 1. etape af den nye Herredsvej samt en række andre anlægsarbejder Organisationsanalysen, som blev gennemført med en stor indsats og betydelig engagement fra medarbejdernes side Parkeringskontrollørernes arbejdsmiljø Evaluering og udvikling af ledergruppen. 19 Virksomhedsplan Trafik og Veje

20 20 Virksomhedsplan Trafik og Veje

21 Bilag - oversigt over slutydelser Planlægning Kollektiv Trafik Service Anlæg Drift 21 Virksomhedsplan Trafik og Veje

22 Indhold Slutydelse 1: Dataindsamling og konsekvensanalyser 23 Slutydelse 2: Trafikplanbidrag til øvrig planlægning 24 Slutydelse 3: Trafik- og infrastrukturplaner m.v. 25 Slutydelse 4: Parkeringsplaner 26 Slutydelse 5: Kollektiv Trafik 27 Slutydelse 6: Trafikregulering 29 Slutydelse 7: Anlæg 30 Slutydelse 8: Belysning 31 Slutydelse 9: Renholdelse 32 Slutydelse 10: Vedligeholdelse 33 Slutydelse 11: Glatførebekæmpelse 34 Slutydelse 12: Myndighedsafgørelser, private fællesveje 35 Slutydelse 13: Myndighedsafgørelser, byggemodning/grundejere 36 Slutydelse 14: Myndighedsafgørelser, råden over vejareal 37 Slutydelse 15: Parkeringskontrol og klager 38 Slutydelse 16: Politiker- og nævnsbetjening 39 Slutydelse 17: Borger- og brugerservice 40 Slutydelse 18: Service og interne støttefunktioner 41 Slutydelse 19: Gravetilladelser Virksomhedsplan Trafik og Veje

23 Dataindsamling og konsekvensanalyser 1 Slutydelsen omfatter indsamling, bearbejdning og formidling af data indenfor vej- og trafikområdet samt udarbejdelse af trafikale og miljømæssige konsekvensanalyser. Ydelse Data og analyser omfatter: Trafikdata (belastning, trafikmønster, m.m.) - biler og cykler Rejsetider og trængsel/fremkommelighed biler og busser Passagertal i den kollektive trafik Kortlægning og analyser af uheldsdata og uheldsudvikling Parkeringsdata (udbud og udnyttelse af p-anlæg) Trafikudvikling og trafikprognoser Støj- og luftforureningsberegninger Skolevejsanalyser Effektanalyser af trafikplaner og -projekter (før- og efteranalyser) Registrering af byinventar - eksempelvis skilte, bænke, afmærkning og affaldsspande Registrering af kørebaners, broers, cykelstiers og fortoves tilstand Tilfredshedsundersøgelser hos borgere og brugere. Ansvaret for slutydelsen ligger hos Planlægning. Opgaveløsningen varetages primært af Planlægning og Drift, men også Kollektiv Trafik indgår heri. Ydelserne udarbejdes primært med henblik på information til borgere og brugere af trafikinfrastrukturen, Byråd og presse samt som grundlag for arbejdet med planer, anlægsprojekter og drift internt i Trafik og Veje og i Teknik og Miljø, herunder til evaluering. Organisation Formidlingen af data og analyser sker ofte med henblik på publikation på Århus Kommunes hjemmeside, særlige websites med trafikantinfo eller i den lokale presse. Visse data koordineres og formidles alene internt. Slutydelsen varetages af 5 årsværk fordelt på 1 tovholder (ingeniør), 4 ingeniører og 5 tekniske designere primært placeret i Planlægning og Drift. Ressourcer Målet er, at borgere og brugere af trafikinfrastrukturen får information om den trafikale situation (trafikkens omfang og udvikling, afledte effekter af trafikken, vejnettets tilstand, m.m.) samt, at der foreligger databeredskab for udarbejdelse af og beslutninger om planer og projekter samt drift. Effekt Udarbejdelse af samlet oversigt over data i Trafik og Veje, herunder hvorledes disse tilvejebringes Færdigudvikling af et vejforvaltningssystem (Vejman.dk) Arbejde med en bedre koordinering og formidling af data Udvikling af anvendelsen af GPS udstyr i indsamling af data samt af GIS (geografisk informationssystem) i formidlingen Etablering af et databussystem i bybusserne til automatisk indhentning af passagerdata og køretidsdata i samarbejde med Midttrafik Udvikling af en fælles Østjysk trafikportal med blandt andet trafikantinfo i samarbejde med Vejdirektoratet Udvikling af budget og ressourcer vedrørende trafiktællearbejde, GPS-registreringer samt uheldsdata og -analyser. Udfordringer i Virksomhedsplan Trafik og Veje

24 2 Trafikplanbidrag til øvrig planlægning Ydelse Organisation Ressourcer Effekt Udfordringer i 2010 Slutydelsen omfatter levering af bidrag vedrørende trafik og trafikinfrastruktur samt trafikmiljø til fysiske planer, VVM-undersøgelser (vurdering af virkninger på miljøet) og miljø-/klimaplaner, hvor andre end Trafik og Veje har det samlede ansvar samt bidrager til den efterfølgende myndighedsbehandling af planerne. Ydelserne omfatter: Kommuneplan / Planstrategi - Statusbeskrivelser, strategier, analyser og målsætninger vedrørende trafik, trafikmiljø og -sikkerhed samt fastlæggelse af den fremtidige trafikale infrastruktur Temaplaner/ Strukturplaner / Helhedsplaner / Dispositionsplaner - Fastlæggelse af den samlede trafikinfrastruktur for større byområder, principper for trafikafvikling samt gennemførelse af konsekvensanalyser for trafik og miljø Lokalplaner - Redegørelse og krav vedrørende adgangsforhold, trafikbetjening, indretning af færdselsarealer, vejog stiudlæg, trafikmiljø og -sikkerhed, kollektiv trafikbetjening og parkering Bebyggelsesplaner og byggesager - Udtalelser om forhold vedrørende adgang, parkering, oversigt, byggelinier, støj m.m., som led i myndighedsbehandling af planerne VVM-undersøgelser af infrastrukturanlæg - Beskrivelser af anlægsprojekter samt trafikale og miljømæssige analyser Miljøhandlingsplaner og klimaplaner - Målsætninger og indsatser vedrørende trafikmiljø støj, luft og sikkerhed samt ressourceforbrug og CO2 udledning Planer fra andre myndigheder - Udtalelser og input til planer og lovforslag fra Staten, Regionen og andre kommuner. Ansvaret for slutydelsen ligger i Trafik og Veje hos Planlægning. Øvrige afdelinger inddrages i nødvendigt omfang. Undtaget herfra er dog regionale kollektive trafikplaner, hvor Kollektiv Trafik har ansvaret. Slutydelserne udarbejdes i samarbejde med især Planlægning og Byggeri samt Natur og Miljø. Endvidere inddrages en lang række interesseorganisationer, bygherrer og beboere/borgere herunder i tilknytning til procedurer for inddragelse af offentligheden. Slutydelsen varetages af 4 årsværk fordelt på 1 tovholder (ingeniør), 6 ingeniører, 1 teknisk designer, 1 arkitekt og 1 landinspektør, samt i begrænset omfang medarbejdere i Kollektiv Trafik og Anlæg. Målet er at sikre alle brugere af trafikinfrastrukturen en god mobilitet og at bidrage til, at borgere kan bo, arbejde og færdes i gode og sikre by- og trafikmiljøer. Bedre inddragelse af Kollektiv Trafik og Anlæg i arbejdet med slutydelsen Til stadighed at vurdere kvaliteten, ressourceforbruget og samarbejdsformen med eksterne parter for at opnå de bedst mulige planer. 24 Virksomhedsplan Trafik og Veje

25 Trafik- og infrastrukturplaner m.v. 3 Slutydelsen har to hoveddele: A. Udarbejdelse af plangrundlag for nyanlæg og ombygning af trafikinfrastruktur samt regulering af færdselsarealers fysiske indretning - og udarbejdelse/gennemførelse af retningslinjer, kampagner og vejledning med henblik på påvirkning af trafikinfrastrukturs og færdselsarealernes anvendelse. Ydelse Ydelsen omfatter: Vej- og stiplaner, som grundlag for større vejanlæg, trafiksaneringer, m.m. Trafikantplaner Planlægning for særlige transportmidler eller trafikantgrupper - som fodgængere, cyklister, bilister, kollektiv trafik og godstrafik Handlingsplaner i relation til trafiksikkerhed og trafikmiljø, herunder trafikmiljøhandlingsplan, støjkortlægning og handlingsplaner, trafiksikkerhedshandlingsplan Gennemførelse af særlige sikkerheds- og miljøprojekter, herunder hastighedsplaner, miljøzoner, m.m. Kampagner/generel information, herunder i relation til trafiksikkerhed og påvirkning af trafikantadfærd Overordnet ruteplanlægning, herunder vedrørende rutenummerering af vejnettet, ruter for særlige transporter og tung trafik, m.m. Retningslinier for råden over vejareal til anden brug end den rent færdselsmæssige. B. Udarbejdelse af grundlag for en samlet prioritering af kommunale investeringer i såvel anlæg som drift af trafikinfrastrukturen samt udbud af kollektiv trafik. Ydelsen omfatter: Langsigtet infrastrukturplan. Planen indeholder en status og beskriver langsigtede behov for investeringer vedrørende anlæg og drift i tilknytning til den samlede trafikinfrastruktur, som grundlag for og oplæg til Byrådets prioritering. Planen udarbejdes hvert 4. år. Anlægsprogram. Planen/programmet indeholder en beskrivelse og prioritering af anlæg indenfor vejsektoren. Planen udarbejdes årligt for en 4-årig periode, indenfor de givne budgetrammer og udgør grundlaget for årets anlægsaktiviteter. Ansvaret for slutydelsen ligger hos Planlægning. Ad A. Ydelserne udarbejdes primært af Planlægning med inddragelse af Anlæg, Drift og Kollektiv Trafik. Herudover samarbejdes med Planlægning og Byggeri samt Natur og Miljø. Endvidere sker i stort omfang inddragelse af interesseorganisationer, fællesråd og beboere/borgere i mere eller mindre formelle og fastlagte procedurer vedrørende høringer og samarbejdsfora. Grundlaget herfor er blandt andet Århusmodellen for borgerinddragelse og kommunikationspolitikken. Organisation Ad B. Ydelsen udarbejdes primært af Planlægning og Anlæg. Hvad angår budgetrammer og anlægsregnskaber bidrager Service og Fællesadministrationen under Teknik og Miljø. Fællesrådene i kommunen inddrages i arbejdet med anlægsprogrammet. Slutydelsen varetages af 3 årsværk fordelt på 1 tovholder (ingeniør) og 2 ingeniører. Primært Anlæg deltager i slutydelsen og i begrænset omfang Drift, Kollektiv Trafik og Service. Målet er at sikre, at Århus Kommune er trafikalt velfungerende og attraktiv for både person- og godstransportbefordring og at trafikinfrastrukturen fysisk og miljømæssigt er tilpasset omgivelser. Alle skal i størst muligt omfang kunne færdes effektivt, sikkert, trygt, miljørigtigt og komfortabelt ligesom færdselsarealer indrettes mest muligt fleksibelt, herunder også med henblik på udfoldelse og oplevelser (byliv). Ressourcer Effekt Fastlæggelse af indhold og proces for udarbejdelse af Infrastrukturplanen. Mere konkret viden om og klarhed over anvendelsen af midler til udvikling og vedligeholdelse af infrastrukturen. I relation til kommunikation, borgerinddragelse m.m. er der behov for at udvikle samarbejdsaftaler herom med relevante interessenter samt at sikre dokumentation af resultater af planer og projekter samt proaktiv mediehåndtering og større klarhed over prioritering og ressourcer. Internt i organisationen er der behov for bedre prioritering og organisering af opgaver med henblik på at sikre den fornødne fremdrift og energi på kritiske aktiviteter især på de store projekter med længere tidshorisont. 25 Virksomhedsplan Trafik og Veje Udfordringer i 2010

26 4 Parkeringsplaner Ydelse Organisation Ressourcer Effekt Udfordringer i 2010 Slutydelsen omfatter planlægning og information om parkeringsforhold og -ordninger: Udarbejdelse og revision af samlet parkeringspolitik samt administration af denne Udarbejdelse af retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer i Århus Kommune Etablering af og informationer om særlige parkeringsordninger, eksempelvis beboerparkering. Parkeringspolitikken indgår som et aktivt middel i planlægningen af især trafikken i Midtbyen, hvor parkeringsudbudet skal tilpasses de fysiske muligheder og reguleres med henblik på at begrænse biltrafikken. Parkeringspolitikken revideres ca. hvert 4. år eller i tilknytning til særlige behov. Ansvaret for slutydelsen ligger hos Planlægning. Slutydelsen udarbejdes i samarbejde med især Service, der står for den daglige administration af de forskellige parkeringsordninger. Etablering af særlige parkeringsordninger sker i samarbejde med Anlæg. Parkeringspolitikken og retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer indgår som et vigtigt grundlag for parkeringskrav i tilknytning til arbejdet med lokalplaner, byggesager m.m. Administrationen af de generelle bestemmelser om parkering (parkeringspolitikken) sker især ved besvarelse af henvendelser og ønsker fra borgere. Slutydelsen varetages af ½ årsværk fordelt på 1 tovholder (ingeniør), 1 teknisk designer samt i begrænset omfang af medarbejdere i Service og Anlæg. Ressourceanvendelsen er især koncentreret i tilknytning til revision af parkeringspolitikken. Målet er at sikre et parkeringsudbud, som kan bidrage til den bedst mulige tilgængelighed for beboere, ansatte, gæster og besøgende. For den enkelte borger/bruger betyder det, at der er det bedst mulige udbud af parkering med en god kapacitetsudnyttelse. Dette sker blandt andet ved at stille krav til parkering i forbindelse med nybyggeri og ombygning samt ved reguleringer i øvrigt af offentlige tilgængelige parkeringsarealer. Revision af parkeringspolitikken og tilhørende retningslinjer for anlæg af parkeringsarealer i Århus Kommune. Gennemførelse af belægningsundersøgelser i beboerparkeringsområder samt på større centrale parkeringsanlæg. 26 Virksomhedsplan Trafik og Veje

27 Kollektiv Trafik 5 Slutydelsen omfatter planlægning og bestilling af bybusbetjeningen, dvs. den kommunalt finansierede kollektive trafik. Ydelse Opgaven indbefatter: Strategisk tilrettelæggelse af den kommunale kollektive trafikbetjening ud fra de politisk fastsatte servicemålsætninger og inden for den afsatte økonomiske nettoramme samt i sammenhæng med kommunens øvrige planlægning Konkret køreplanlægning i forbindelse med den årlige køreplanrevision Løbende ad hoc planlægning i forbindelse med omkørsler og øvrige driftsforstyrrelser, behov for kapacitetsændringer samt kørsel til særlige arrangementer Bidrag til Midttrafiks samlede kollektive trafikplan for hele Region Midtjylland Sikre kommunens interesser ved medejerskabet af Midttrafik, gennem deltagelse i tværkommunale netværk, udarbejdelse af baggrundsmateriale til kommunens bestyrelsesmedlem, udarbejdelse af kommunens høringssvar, m.v. Sikre fysiske anlæg til bustrafikken: Endestationer, buslommer, chaufføropholdshuse, læskærme, stoppestedsstandere, busveje m.v. Afdelingen indgår i et samarbejde med Midttrafik og Region Midtjylland om en kollektiv trafikplan specifikt for Århus-området. Med et forslag til helt nyt rutenet skal denne trafikplan blandt andet fastlægge fremtidige målsætninger og virkemidler for den kollektive trafik i kommunen, samt anskueliggøre den afledte økonomi. Afdelingen skal sikre en politisk forankring af den kollektive trafikplan i Byrådet. Byrådet beslutter serviceniveauet for den kommunalt finansierede kollektive trafik. Trafik og Veje skal sikre Byrådets beslutninger omsat i en bestilling af kollektiv trafik hos trafikselskabet Midttrafik. Midttrafik skal sikre kommunens bestilling udmøntet i konkret busdrift. Ansvaret for den kollektive trafik er således opdelt mellem Trafik og Veje og Midttrafik. Trafik og Veje: har et tæt samarbejde med Midttrafik, Busselskabet Århus Sporveje, samt andre af Midttrafiks bestillere om tilrettelæggelsen af den kollektive trafik. håndterer borgerhenvendelser om det kommunale serviceniveau, herunder køreplaner, ruteforløb og kapacitet. kan tilrettelægge høringer af specifikke trafikplaner alene for Århus. forvalter kommunens ejerrolle overfor Midttrafik. Organisation Midttrafik: ejer Busselskabet Århus Sporveje. udbyder og indgår kontrakter med busentreprenører om udførelse af den bestilte kørsel. I Århus er der indtil videre indgået intern kontrakt med Busselskabet Århus Sporveje. har ansvaret for den daglige drift og opfølgningen heraf, herunder gennemførelse af tællinger, tilfredshedsundersøgelser og andre målinger. fastlægger takster og takstsystem. håndterer borgerhenvendelser omkring den daglige bybusdrift, eksempelvis klager over chauffører, busser, forbikørsel og forsinkelser. har ansvaret for generel kommunikation om kollektiv trafik, herunder takster, rejseregler og publikumskøreplan. 27 Virksomhedsplan Trafik og Veje

28 5 Kollektiv Trafik (fortsat) Ressourcer Effekt Udfordringer i 2010 Slutydelsen varetages af 4 årsværk fordelt på 1 tovholder (afdelingsleder), 2 trafikmestre og 1 kørselsplanlægger. Udover kommunens generelle It-systemer er der adgang til Midttrafiks It-system Trapeze, som anvendes til køreplanlægning. Afdelingen skal virkeliggøre Byrådets målsætning om, at der skal tilrettelægges et attraktivt kollektivt trafiktilbud, der både sikrer fastholdelse af eksisterende kunder og tiltrækning af nye kunder. Kundernes tilfredshedsgrad med det kollektive trafiktilbud skal afspejles af en høj anvendelsesgrad. Det er Midttrafiks opgave at levere data, som kan anvendes til opfølgning på målsætningerne. Midttrafik gennemfører kundetilfredshedsundersøgelser og er undervejs med et databussystem, der automatisk skal indsamle tælledata. Udarbejdelse og implementering af Kollektiv Trafikplan Århus i , herunder at sikre Byrådets afklaring af den fremtidige økonomi for kollektiv trafik Specificere og overføre opgaver vedrørende vedligehold og renholdelse af busanlæg (stoppesteder, busveje m.v.) fra Kollektiv Trafik til Trafik og Veje/Drift Udarbejde plan for busanlæg i forbindelse med Kollektiv Trafikplan, herunder fremkommelighedsprojekter Aftale byrdefordelingsmodel med Midttrafik og Region Midtjylland for buslinjer, der krydser kommunegrænsen I samarbejde med Midttrafik at tilvejebringe et bedre datagrundlag med databusser blandt andet til opfølgning på målsætningerne for området. 28 Virksomhedsplan Trafik og Veje

29 Trafikregulering 6 Ydelsen omfatter opgaver, der er trafikregulerende. Dette kan være ændret skiltning, vejafmærkning, ændret geometri m.m. Ydelse ITS (Intelligente Trafik Systemer, løsninger hvor trafikanterne informeres eller styres ud fra registrering af de aktuelle trafikforhold) anvendes ofte, hvor der ønskes en form for regulering, hvorfor ITS løsninger er en del af denne slutydelse. Ydelsen omfatter: Etablering og drift af ITS løsninger Etablering og drift af signalanlæg Ændring i eksisterende afmærkning Mindre trafikregulerende anlægsopgaver. Ansvaret for slutydelsen ligger i Anlæg. Slutydelsen omfatter Modtagelse, konkretisering og indarbejdelse af ønsker om forbedringer/udbygninger af det kommunale vejsystem. Ønskerne modtages bl.a. fra fællesråd, enkeltstående eller grupper af borgere, Børn og Unge, samt fra Planlægning i forbindelse med udarbejdelse af nye lokalplaner. Prioritering af ønsker og udarbejdelse af anlægsprogram. Udarbejdelse af projekt - i forbindelse med projekteringen kan eksterne samarbejdspartnere inddrages, eksempelvis fællesråd, handicaporganisationer og Østjyllands Politi. Afhængig af projektets karakter indgår Kollektiv Trafik, Plan og Byg, Byarkitektur og Natur og Miljø i samarbejdet. Projektering kan indeholde VVM-undersøgelse, udarbejdelse af lokalplan m.m. Denne del af arbejdet kan udføres i Planlægning i samarbejde med Plan og Byg og med bidrag fra Anlæg. Finansiering af større anlægsarbejder godkendes af Byrådet. Udførelse - inden et anlægsarbejde igangsættes, informeres de berørte interessenter herunder fællesråd, institutioner, skoler samt grundejere. Organisation Området er reguleret af forskellige love og bekendtgørelser blandt andet Færdselslov, Lov om offentlige veje, Vejregler, Tilbudsloven og AB92. Til løsning af opgaverne er der afsat ca. 8,5 millioner. Foruden dette gennemføres en del projekter med separat bevilling. Slutydelsen varetages af 4,7 årsværk fordelt på 1 tovholder (ingeniør), 7 ingeniører, 4 tekniske designere og 2 kontoruddannede. Ressourcer Til løsning af opgaverne anvendes følgende værktøjer: Autocad, Mapinfo, Novapoint, Dancap, Vejman, Cibos, ECTrack, Omnia, Excel. Målet med projekterne er at forbedre trafiksikkerhed og/eller fremkommelighed. For alle projekter er det vigtigt, at trafiksikkerheden ikke forringes. Effekt Gennemgang af budgettet for ITS og signalanlæg, med fokus på forøgelse i mængden af enheder, samt kompleksiteten af de løsninger, der er overtaget/etableret. Der er en forventning til øget kompleksitet i allerede eksisterende løsninger. Udfordringer i Virksomhedsplan Trafik og Veje

30 7 Anlæg Ydelse Organisation Ressourcer Ydelsen omfatter projektudvikling, nyanlæg og ombygning af infrastruktur - herunder bygværker på offentlig færdselsareal samt bidrag til reguleringer i forbindelse med det statslige vejnet. Opgavens omfang: 1. Modtagelse, vurdering, myndighedsbehandling samt prioritering af ønsker 2. Projektledelse af vej- og stianlæg herunder bygværker (broer, støttemure) 3. Kvalitetssikring af projekter 4. Projektstyring og tilsyn 5. Udbud af anlægsopgaver 6. Styring af anlægsøkonomi 7. Opstilling af byudstyr Begrebet byudstyr indeholder buslæskærme, stoppestedsstandere, informationsanlæg, søjler til fri plakatering, toiletter m.m. 8. Vurdering af placering af byinventar samt retablering af belægning ved læskærme, etablering af ledelinjer for svagtseende og fremføring af el. Ansvaret for slutydelsen ligger i Anlæg. Slutydelsen omfatter Modtagelse, konkretisering og indarbejdelse af ønsker om forbedringer/udbygninger af det kommunale vejsystem. Ønskerne modtages bl.a. fra fællesråd, enkeltstående eller grupper af borgere, Børn og Unge, samt fra Planlægning i forbindelse med udarbejdelse af nye lokalplaner. Prioritering af ønsker og udarbejdelse af anlægsprogram. Udarbejdelse af projekt. I forbindelse med projekteringen inddrages samarbejdspartnere, eksempelvis fællesråd, handicaporganisationer og Østjyllands Politi. Afhængig af projektets karakter indgår Kollektiv Trafik, Plan og Byg, Byarkitektur og Natur og Miljø i samarbejdet. Projektering kan indeholde VVM-undersøgelse, udarbejdelse af lokalplan m.m. Denne del af arbejdet kan udføres i Planlægning i samarbejde med Plan og Byg og med bidrag fra Anlæg. Finansiering af større anlægsarbejder godkendes af Byrådet. Udførelse. Inden et anlægsarbejde igangsættes, informeres de berørte interessenter herunder fællesråd, institutioner, skoler samt tilstødende grundejere. Området er reguleret af forskellige love og bekendtgørelser bl.a. Færdselslov, Lov om offentlige veje, Vejregler, Tilbudsloven og AB92. Bl.a. følgende byrådsvedtagne beslutninger, regulerer området - Budgetforlig Århus model for borgerinddragelse Tilgængelighed - Sådan gør vi i Århus. Slutydelsen varetages af 9,9 årsværk fordelt på 1 tovholder (ingeniør), 8 ingeniører og 4 tekniske designere. Værktøjerne der anvendes, er primært: Autocad/tegneprogrammer, Excel som nødløsning til økonomistyring i KMD Opus og Projektweb - webbaserede projektledelsesværktøjer. Effekt Udfordringer i 2010 Århus Kommune ønsker bedre fremkommelighed, øget trafiksikkerhed, tilgængelighed samt øget tryghed. Det konkrete mål med hensyn til trafiksikkerhed for det enkelte nye eller ombyggede vejanlæg er, at den efterfølgende hastighedsmåling skal vise, at 85% af trafikanterne kører med en hastighed, der er max. 10% højere end den ønskede hastighed. Med hensyn til trafiksikkerhed for de svage trafikanter er målet at forbedre trafiksikkerheden i to meget cyklist-uheldsbelastede kryds om året. For større projekter, hvor rejsetiden ønskes forbedret opsættes konkrete mål for den ønskede forbedring. Implementering af et økonomistyringssystem til budgettering, opfølgning m.m. Afklaring af byggetilsynet med eksterne projekter Udarbejdelse af første udkast af projekthåndbog for anlægsprojekter Opdatering og udvikling af projektdatabase vedrørende anlægsønsker. 30 Virksomhedsplan Trafik og Veje

31 Belysning 8 Slutydelsen omfatter administration af nyanlæg, drift og vedligeholdelse af vejbelysningsanlæg. Der er følgende delopgaver: Ydelse Nyanlæg - Planlægning og projektering af nye vejbelysningsanlæg Tilsyn med nye vejbelysningsanlæg Myndighedsbehandling af belysningsanlæg i nye byggemodninger Besvare borgerhenvendelser. Drift og vedligeholdelse - Planlægning af langsigtet vedligehold Tilsyn med vedligeholdelsesopgaver Myndighedsbehandling af belysningsanlæg i nye byggemodninger Økonomisk styring af vedligeholdelsesomkostningerne Optimering af energiforbrug ved renovering og udskiftning af armaturer og lyskilder Godkendelse af plakatophængning Besvare borgerhenvendelser vedrørende belysning og deres funktioner. Med virkning fra 1. januar 2009 er der gennemført udbud for levering af vejbelysning til Århus Kommune, hvilket blandt andet omfatter drift og vedligeholdelse. Opgaven varetages af tre entreprenører i hver sit geografiske område. Trafik og Veje sikrer via dialogmøder og kontrol, at opgaven varetages i overensstemmelse med den indgåede kontrakt. Ansvaret for belysningsanlæg ligger i Anlæg. Grundlaget for etablering af belysningsanlæg skal ske i overensstemmelse med: Overordnet belysningsplan for Århus Kommune, der blev godkendt i Byrådet ultimo Belysningsplanen beskriver de visioner og retningslinjer, hvorefter Kommunens vejbelysning søges udført. Trafikministeriets lovbekendtgørelse 670 og 671, begge af 19. august 1999 Vejdirektoratets Vejregler for vejbelysning af marts Byrådsbeslutning fra 1988 angående natslukning. Organisation Ved etablering af nye belysningsanlæg samarbejdes med Planlægning samt med projektledere i Anlæg. Ved kommunale byggemodninger samarbejdes med Byggemodningen ved Århus Kommune. Yderligere er der løbende kontakt med eksterne samarbejdspartnere som eksterne rådgivere, bygherre m.fl. I drifts- og vedligeholdelsesregi er der årligt møde med de lokale elselskaber samt kvartalsmøder med vores vedligeholdere. Slutydelsen varetages af 1,2 årsværk fordelt på 1 tovholder (ingeniør) og 1 ingeniør. Der anvendes: Amplex og VejLys-Web samt programmer til lysberegning. Vejbelysningen tjener til at sikre trafiksikkerhed og give borgeren tryghed i at færdes i byrummet i aftenog nattetimer. Ressourcer Effekt Belysningen skal være af en tilstrækkelig kvalitet til at sikre tilstrækkelige synsbetingelser. Et mål for slutydelsen er, at fejlmeldinger fra borgerne udbedres inden 14 dage udenfor cityområdet og inden 7 dage indenfor cityområdet. I 2010 skal udarbejdes en indstilling til byrådet vedrørende Udfasning af lyskilder for perioden Der skal laves en redegørelse for konsekvenserne vedrørende manglende kompensation i forbindelse med Fjernelse af Afgiftsreduktionen. På sigt skal etableres en registrering af Vejbelysningen i GIS. 31 Virksomhedsplan Trafik og Veje Udfordringer i 2010

32 9 Renholdelse Ydelse Organisation Ressourcer Effekt Udfordringer i 2010 Ydelsen omfatter alle arbejder, der vedrører renholdelse af de offentlige færdselsarealer administreret af Trafik og Veje samt byinventar placeret på disse arealer: Renholdelseskampagne Renholdelse (opsamling af affald og fejning) af: - kørebaner / cykelstier - pladser / gågader - fortove hvor Trafik og Veje skal varetage renholdelsen (grundejerforpligtigelsen) - tunneller / trapper Placering og tømning af papirkurve Afrensning af graffiti, smuds og plakater på byinventar, bygværker og chaufføropholdshuse Fjernelse af ukrudt Rengøring af skilte og byinventar Rengøring af p-huse Fjernelse af skrotbiler. Arbejdet tilrettelægges af Trafik og Veje i samarbejde med den entreprenør, der udfører arbejdet. Borgere og andre interessenter inddrages via konkrete henvendelser, tilfredshedsundersøgelser, kommunikation via medier og internet samt løbende tiltag i kampagnen Ren By. Ren By kampagnen gennemføres i samarbejde med Natur og Miljø samt AffaldVarme. Grundlaget for renholdelsen er overvejende fastlagt i kontrakter mellem Trafik og Veje og Natur og Vejservice og eksterne entreprenører. Området administreres med baggrund i Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje. Slutydelsen varetages af 3 årsværk fordelt på 1 tovholder, 1 kampagneansvarlig og 1 tilsynsmedarbejder. De kontraktmæssige ydelser er delvist registreret i MapInfo. Målsætningen er, at alle planlagte ydelser registreres i MapInfo. Effekten for slutydelsen er, at borgerne oplever renholdelsen af de offentlige færdselsarealer som tilfredsstillende samt bemærker, at kommunen gør en indsats. Specificere og overføre opgaver vedrørende vedligehold og renholdelse af busanlæg (stoppesteder, busveje m.v.) fra Kollektiv Trafik til Trafik og Veje/Drift Optimering af placeringer af skraldespande Plan for systematisk renholdelse udenfor Ringgaden Udarbejdelse af renholdelsesregulativ Tættere samarbejde med andre kommunale enheder, der har med renholdelse at gøre, herunder AffaldVarme samt Natur og Miljø. 32 Virksomhedsplan Trafik og Veje

33 Vedligeholdelse 10 Ydelsen omfatter planlægning og bestilling af alle arbejder, der vedrører vedligeholdelse af de offentlige færdselsarealer administreret af Trafik og Veje. Ydelse Vedligeholdelsen omfatter følgende hovedelementer: Kørebaner, cykelstier og fortove Pladser og gågader incl. varmeanlæg i disse Broer, tunneller og trapper Afvandingsanlæg i veje Tilsyn med og eftersyn af offentlige vejarealer Offentlige toiletter Afmærkning Ikke-reklamefinansierede buslæskærme, stoppestedsstandere og chaufføropholdshuse Busendestationer, busveje og bussluser Øvrigt byudstyr (skilte, bomme, steler m.m.) Erstatningssager. Drift er tovholder og står for planlægningen og administrationen af vedligeholdelsesarbejderne. Opgaverne gennemføres i samarbejde med entreprenører. En stor del af arbejdet består i sagsbehandling af borgerhenvendelser. Større vedligeholdelsesarbejder såsom slidlagsarbejder, omlægning af fortove m.m. planlægges og prioriteres med henblik på størst mulig effekt. Organisation Borgere og andre interessenter inddrages via konkrete henvendelser og orientering i forbindelse med visse konkrete arbejder. Vedligeholdelsesarbejderne koordineres i stort omfang med ledningsejere og andre forvaltninger i Teknik og Miljø, tilgrænsende vejmyndigheder, øvrige projekter, Midttrafik, banebestyrelser samt andre afdelinger i Trafik og Veje. Grundlaget for vedligeholdelsen er delvist fastlagt i en kontrakt mellem Driftsafdelingen i Trafik og Veje samt Drift og Natur og Vej Service. Øvrige opgaver udføres på baggrund af udbud. Alle arbejder vedrørende det grønne, rabatter, vejtræer m.m. varetages af Natur og Miljø. Slutydelsen varetages af 7 årsværk fordelt på 1 tovholder (ingeniør), 3 ingeniører, 1 teknisk designer og 2 tilsynsmedarbejdere. Til prioritering af opgaverne anvendes blandt andet forvaltningssystemerne Vejman, Danbro samt diverse databaser. Effekten for slutydelsen er, at alle gående som kørende trafikanter kan færdes sikkert og komfortabelt på de arealer, Trafik og Veje forvalter. Ressourcer Effekt Effekten på kørebanernes tilstand måles gennem fastlagte eftersyn. Specificere og overføre opgaver vedrørende vedligehold og renholdelse af busanlæg (stoppesteder, busveje m.v.) fra Kollektiv Trafik til Trafik og Veje/Drift Bedre økonomistyring sammenholdt med afrapportering af leverede ydelser Implementering af Vejman.dk Visse vejelementer som f.eks. grøfter, regnvandsbassiner, vejafvandingsledninger og autoværn påtænkes registreret i MapInfo Afklaring af opgavefordeling mellem slutydelse 10 og 19, hvad angår ledningsarbejder. Udfordringer i Virksomhedsplan Trafik og Veje

34 11 Glatførebekæmpelse Ydelse Organisation Ressourcer Effekt Udfordringer i 2010 Slutydelsen omfatter glatførebekæmpelse og snerydning på alle offentlige færdselsarealer. Ydelsen består af følgende elementer: Saltning og snerydning på: - kørebaner - cykelstier - fortovsarealer inkl. trapper - fodgængerovergange - pladser/gågader - busperroner - busveje, bussluser og busendestationer Indkøb og vedligehold af vintermateriel Slutydelsen er organisatorisk forankret i driftsafdelingen. Arbejdet tager udgangspunkt i det af Byrådet vedtagne vinterregulativ. Heri fastsættes retningslinjerne for vintertjenesten i Århus Kommune. Retningslinjerne omfatter klassificering af veje/stier, samt servicemål for vintertjenesten. Opdatering af Vinterregulativet, herunder ruteplanlægning samt ruteoptimering, ligger i denne slutydelse. Med udgangspunkt i vinterregulativet sørger tovholderen i samarbejde med vinterassistenten for, at det nødvendige materiel samt de nødvendige kontrakter med udførere er på plads inden vintersæsonen sætter ind. Dette omfatter udbud af glatførebekæmpelsen på det overordnede vejnet, samt aftaler med andre entreprenører. I vintersæsonen samarbejder tovholderen med Natur- og Vejservice (NVS) med henblik på overvågning, samt udkald i glatføresituationer. Vejdirektoratet (VD) overvåger de ruter, der skal saltes præventivt og sørger for udkaldet på disse ruter. Ved udkald orienteres vagthavende formand fra NVS, som derefter tager stilling til, om der skal ske udkald på flere ruter. Borgere informeres løbende via elektroniske medier som f.eks. Slutydelsen er omfattet af følgende regelsæt/love: Lov om vintervedligeholdelse og renholdelse Århus Kommunes vinterregulativ. Slutydelsen varetages af 2 årsværk fordelt på 1 tovholder (ingeniør), samt 1 vinterassistent, som leveres af Natur og Vejservice. Glatførebekæmpelsen råder over følgende It-værktøjer: VejVejr (Glatførevarsling) VinterMAN (Vinteradministrationssystem). Servicemålene for vintertjenesten er vedtaget i vinterregulativet. Målene anfører i hvilken rækkefølge, der etableres normalt vinterføre for de enkelte vej-/stiklasser. Tilvejebringelse af et godt samarbejde med Natur og Vejservice med hensyn til udførelse af vintertjenesten Vedtagelse af det nye vinterregulativ, som er grundlaget for den fremtidige vintertjeneste Afklaring af forholdene omkring udkaldssituationen, når Vejdirektoratet rykker hele deres vinterovervågning til Ålborg fra vinteren 2010/2011. Skal der laves en fælles østjysk vintervagt, eller skal det ligge internt i Århus? Afklaringen af hvordan ruteplanlægningen kan fungere Implementering af VinterMAN, samt uddannelse i brugen af dette. 34 Virksomhedsplan Trafik og Veje

35 Myndighedsafgørelser, private fællesveje 12 Ydelsen omfatter myndighedsopgaver på private fællesveje. Hovedelementer er: Klassifikation af veje (offentlige/private) Godkendelse af ændringer på bestående vejanlæg og nyanlæg Administration af istandsættelse og vedligeholdelse Administration af vintertjeneste og renholdelse Vejafmærkning og skiltning Belysningsanlæg Råden over vejarealer Adgangsforhold Parkering Det samlede ansvar for slutydelsen er placeret hos Drift. Opgaveløsningen er dog fordelt på alle afdelinger Anlæg, Drift og Planlægning. Sagsbehandlingen indbefatter i stort omfang kontakt til borgere og bygherrer - og er i høj grad afhængig af en tværgående koordinering. Ydelse Organisation Området administreres med baggrund i: Privatvejsloven Vejbidragsloven. Slutydelsen varetages af 2½ årsværk fordelt på 1 tovholder (ingeniør), 1 ingeniør og ½ tilsynsmedarbejder. Ressourcer Private fællesveje anlægges i henhold til gældende planer og regler og de holdes i en stand, som sikrer bedst mulige forhold med hensyn til trafiksikkerhed, trafikafvikling, tilgængelighed og nabointeresser. Effekt At mindske antallet af ventende sager. Der er et stort pres på sager om istandsættelse af private fællesveje. Udfordringer i Virksomhedsplan Trafik og Veje

36 13 Myndighedsafgørelser, byggemodning/grundejere Ydelse Organisation Ressourcer Effekt Udfordringer i 2010 Trafik og Veje stiller som vejmyndighed krav og betingelser i forbindelse med: sager, hvor private grundejere skal indhente tilladelse/godkendelse, eksempelvis anlæg/ændring af overkørsel til offentlig vej eller privat fællesvej. sager, hvor grundejere, som nabo til en vej, ikke overholder sine forpligtelser, eksempelvis påbud om at klippe beplantning, fjerne ukrudt på fortovsareal. sager, hvor kommunen skal godkende private fællesveje, før disse kan anlægges, eksempelvis godkendelse af udlæg af nye private fællesveje. sager, hvor kommunen kan pålægge grundejere særlige begrænsninger eller forpligtelser, eksempelvis pålæg af nye byggelinjer eller ny adgangsbegrænsning. sager vedrørende tildeling af vejnavne og husnumre. Det samlede ansvar for slutydelsen er placeret hos Planlægning. Opgaveløsningen er dog fordelt på alle afdelinger Anlæg, Drift og Planlægning. Sagsbehandlingen indbefatter i stort omfang kontakt til borgere og bygherrer og er i høj grad afhængig af en tværgående koordinering. Varetagelsen af slutydelsen omfatter personalemæssigt i alt godt 8 årsværk primært placeret i Drift og Anlæg. Opgaveløsningen er fordelt på personer i Trafik og Veje (ingeniører og andre akademisk uddannede, tekniske designere og kontoruddannede). Målet er grundlæggende at sikre en god trafiksikkerhed og trafikafvikling på vej- og stinettet. Det konkrete mål for den enkelte sag er, at afgørelsen er velbegrundet og forståelig for modtageren og i overensstemmelse med vejlovgivningen. Der skal opnås større klarhed over, hvor adgangssager skal behandles i organisationen. I tekniske godkendelser af private fællesveje skal der ske en afklaring af principielle spørgsmål om garantistillelse. Sammenhængen mellem delfagområdernes behandling af det tekniske vejprojekt skal forbedres. Udfordringer i øvrigt: Øget indsats med hensyn til tilsyn med udførelsen af tekniske vejprojekter. Adgang til den digitale tingbog for flere medarbejdere inden for slutydelsen. Ønske om hurtigere opdatering af vejnavne og nummerering af huse i kommunens kortværk. 36 Virksomhedsplan Trafik og Veje

37 Myndighedsafgørelser, råden over vejareal 14 Ydelsen omfatter udarbejdelse af tilladelser og tilsyn, når der er behov for at anvende vejarealerne til andet end færdsel. Arbejdet tilrettelægges på baggrund af regulativ om Råden over Vejareal. Ydelse Hovedopgaverne er: Administration af opstilling af containere, oplag af byggematerialer, stilladser, skure, kraner i forbindelse med byggepladser og asfaltarbejde, ledningsarbejder m.v. Udlejning af stadepladser til faste og midlertidige boder og torvepladser Udeserveringer ved cafeer og restauranter Udlejning af vejarealer til bygningsdele f.eks. indgangspartier og teknikskabe Arrangementer herunder scener, underholdningstelte, forskellige motions- og konkurrenceløb, demonstrationer, optog og gadeteater, vejfester og events Ophængning af bannere og juleudsmykning over vejarealerne Opstilling af vareudstillinger og løse skilte Særtransporter, hvor lasten er større, end færdselsloven normalt giver mulighed for. Alle ansøgninger om brug af vejarealerne til forskellige aktiviteter behandles individuelt. Der lægges vægt på de færdselsmæssige, arkitektoniske, beplantningsmæssige og miljømæssige forhold. Endvidere bliver det sikret, at der til enhver tid er mulighed for fremførsel af udrykningskøretøjer og stigerejsning i tilfælde af brand. Det samlede ansvar for slutydelsen er placeret hos Drift. Der samarbejdes med Planlægning omkring udarbejdelse af regulativet for arbejdet. Der samarbejdes med Planlægning og Byggeri, Natur og Miljø, Politiet og Århus Brandvæsen. Organisation Slutydelsen varetages af 3,5 årsværk fordelt på 1 tovholder (ingeniør), 2 ingeniører, 4 tekniske designere og 1 konstruktør. Borgerne skal opleve Århus som en by med muligheder for udfoldelse, oplevelser og mange aktiviteter blandt andet sportslige og kulturelle arrangementer, informationsboder og byggepladser. Indsatsen sikrer, at aktiviteterne finder sted under ordnede forhold med vægt på fremkommelighed og tilgængelighed. Ressourcer Effekt At det bliver lettere for de forskellige aktører at komme i kontakt med kommunen, når man ønsker at bruge vejarealer til byggeplads eller aktiviteter. Hvilket kan udvikles på blandt andet hjemmesiden, hvor oplysninger om muligheder bør være let tilgængelige. I forbindelse med organisationsanalysen i er der blandt andet påpeget: Bedre hjælpeværktøjer (It-støttesystemer) i forbindelse med tilsyns- og opfølgningsarbejdet Flere ressourcer til området (medarbejdere) Hjemmesiden gøres mere brugervenlig og forsynes med bedre ansøgningsskemaer Flere muligheder for anmeldelser og ikke ansøgninger ved f.eks. vejfester Undersøgelse af procesgennemgangen i forbindelse med betjeningen af borgerne. Udfordringer i Virksomhedsplan Trafik og Veje

38 15 Parkeringskontrol og klager Ydelse Organisation Ressourcer Effekt Udfordringer i 2010 Ydelsen skal sikre fremkommelighed og færdselssikkerhed samt håndhævelse af diverse parkeringsrestriktioner. Ydelsen indeholder endvidere drift og vedligeholdelse af de kommunale p-automater og p-anlæg. Dertil kommer administration af parkeringsordninger for beboere og håndværkere. Arbejdet tilrettelægges på baggrund af gældende regler. Hovedopgaverne er: P-kontrol og vejledning Pålæggelse af p-afgifter Klagesagsbehandlinger Tømning af p-automater Reparation af p-automater Udstedelse af p-kort Udstedelse af p-dispensationer Administrativ sagsbehandling. Sagsbehandlingen, administration af p-kort og p-dispensationer, og tømning og reparationer af p-automater er samlet i Parkometertjenesten. P-kontrol og pålæggelse af p-afgifter og klagesagsbehandlingen er samlet i P-kontrollen. Der samarbejdes med: Planlægning omkring udvikling af parkeringspolitik Anlæg om etablering af p-pladser Drift omkring vedligeholdelse Østjyllands Politi og øvrige kommuner om parkering. Slutydelsen varetages af 23 årsværk fordelt på 1 tovholder (kontoruddannet), 11 p-kontrollører, 9 kontoruddannede, 1 montør og 3 specialarbejdere. Slutydelsen skal i hele kommunen bidrage til at fremkommelighed og færdselssikkerhed fremmes samt at diverse parkeringsrestriktioner overholdes. Bilisterne skal opleve en effektiv og vejledende parkeringskontrol, samt synlige, driftsikre og brugervenlige p-automater. Indkøb og implementering af nye håndterminaler til Parkeringskontrollen med indbygget scanner og foto skal højne sikkerheden for, at pålagte afgifter pålægges korrekt samt sikre en bedre dokumentation i forbindelse med klagesagsbehandling. Implementering af nye It-løsninger, så de forskellige parkeringsordninger gøres mere selvbetjente. 38 Virksomhedsplan Trafik og Veje

39 Politiker- og nævnsbetjening 16 Ydelsen består af indsamling, bearbejdning og formidling af oplysninger i forbindelse med servicering af det politiske system, taxinævn samt administration af taxi. Ydelse Hovedopgaverne er: Indstillinger Beslutningsforslag Notater Redegørelse Pressemeddelelser Taler Forespørgsler Taxiadministration På baggrund af politiske eller forvaltningsinitiativer fremstiller de enkelte sagsbehandlere i samarbejde med ledelsen notater, indstillinger og besvarelser, der endeligt godkendes af forvaltningschefen eller Rådmanden. Organisation På årsbasis er medarbejdere involveret i arbejde med politiker- og nævnsbetjening. Ressourcer Politikere og nævn vil opleve effektiv betjening og information samt god praksis for kommunikation. Politikere og nævn vil opleve, at Trafik og Veje er på forkant med information og kommunikation. Effekt Udbredelse og implementering af Retningslinjer og nyttige oplysninger Besvarelser indenfor fastsatte tidsfrister overholdes i 97% af alle sager Det skal ved hjælp af tidsregistrering synliggøres, hvor mange ressourcer der benyttes til slutydelsen. Udfordringer i Virksomhedsplan Trafik og Veje

40 17 Borger- og brugerservice Ydelse Organisation Ressourcer Effekt Udfordringer i 2010 Ydelsen går på tværs af organisationen og omfatter formidlingsopgaver i forhold til borgere og brugere. Hovedgaverne er: Telefoniske henvendelser Skriftlige henvendelser Personligt fremmøde Information Dialog Ansvaret for de formelle procedurer er placeret hos Service. De øvrige afdelinger har ansvaret for udførelsen og det faglige indhold. Kommunikationsforummet i Teknik og Miljø er en vigtig erfa-gruppe for kommunikationsområdet i Service. På årsbasis er stort set alle medarbejdere involveret i arbejdet med borger- og brugerservice. Borgeren og brugeren vil opleve effektiv betjening og information samt god praksis for at blive hørt og inddraget. Omverdenen vil i medierne opleve, at Trafik og Veje er på forkant med information og kommunikation. Samarbejdspartnere vil opleve en god praksis for information og kommunikation. Inddragelse af borgeren som en ressource Udbredelse af en ensartet strategi for borgerbetjening og borgerinddragelse Kommunikation skal indtænkes i alle processer. 40 Virksomhedsplan Trafik og Veje

41 Service og interne støttefunktioner 18 Ydelsen omfatter intern service i Trafik og Veje: Regnskab og bogholderi Journalisering og kvalitetstjek af udgående post Styring af arkiver og bibliotek Personale- og lønadministration Receptionsarbejde, herunder telefonomstilling og avisklip It-support og It-sikkerhed Information, hjemmeside og intranet Indkøb til internt brug Besvarelse af ejendomsforespørgsler Ydelse Serviceafdelingens målgruppe og vigtigste samarbejdspartnere er de faglige medarbejdere i Trafik og Veje. Derudover samarbejder afdelingen på tværs i kommunen med medarbejdere på især administrative arbejdspladser. Opgavernes organisering foregår i vid udstrækning gennem anvendelse af centrale og fælles It-systemer. Organisation Slutydelsen varetages af 12 årsværk fordelt på 1 tovholder (kontorchef), 12 kontoruddannede og 2 AC ere. Udover de personalemæssige ressourcer indeholder slutydelsen også flere driftsmæssige udgifter til: It-udstyr, beklædning og køretøjer. Ressourcer Indsats: Kollegerne i afdelinger skal opleve, at Service leverer en god og betydende støtte til den faglige sagsbehandling. Indsatsen skal medføre en lettelse ved produktionen af de faglige ydelser. Effekt Effekt: Fælles og centralt besluttede regler og aftaler overholdes; der modtages ingen anmærkninger fra Revisionen. Vi måler med mellemrum tilfredsheden med samarbejdsformen i Trafik og Vejes faglige afdelinger. At gennemføre anvendelsestest af GPS til registrering i marken At tilbyde alle medarbejdere mulighed for elektronisk adgang til tingbogsoplysninger At definere roller for den interne It-support i forhold til den fælles support At skabe basis for en ensartet anvendelse af centrale styringssystemer som KMD Opus og At igangsætte og afslutte en analyse af Services rolle i organisationen, såvel i forhold til de traditionelle sekretariatsopgaver som i forhold til mere udviklingsprægede aktiviteter. Udfordringer i Virksomhedsplan Trafik og Veje

42 19 Gravetilladelser Ydelse Organisation Ressourcer Effekt Udfordringer i 2010 Ydelsen omfatter administration og tilsyn med lednings- og gravearbejder i offentlige veje samt private fællesveje i byzone og sommerhusområder. Gravetilladelsen indeholder blandt andet godkendelse af: Almindelige ledningsarbejder inkl. kabelskabe, brønde m.m. Ledningsarbejder i byggemodninger Ledningsarbejder i forbindelse med nye vejanlæg samt ændringer af eksisterende, eksempelvis svingbaner, buslommer og helleanlæg Etablering af postkasser/depotpostkasser, træplantning, spuns og jordankre samt affaldscontainere og mobilsug - i forhold til eksisterende ledningsanlæg Afspærring af lednings- og gravearbejderne under udførelsen. Gravetilladelserne koordineres i stort omfang med ledningsejerne/bygherrerne, med kolleger internt i Trafik og Veje samt med andre afdelinger i Århus Kommune såsom Natur og Miljø, Byggemodningsafdelingen, Bygningsinspektoratet og Byarkitektur samt Politiet. Koordineringen foregår ved ledningsmøder, møder på stedet samt ved almindelig korrespondance. Som grundlag for udarbejdelse af gravetilladelserne anvendes hovedsageligt: Standardregulativet for udførelse af ledningsarbejder Norm for etablering af ledningsanlæg i jord Norm for registrering af ledninger. Derudover anvendes de to vejledninger Vejledning om placering af kabelskabe i det offentlige byrum og Vejledning for træplantning. Myndighedsbehandlingen er en administrativ opgave og derfor ikke budgetlagt på Trafik og Vejes driftseller anlægsbudget. Slutydelsen udgør 3½ årsværk, fordelt på 4 medarbejdere. Vi er 1 tovholder (ingeniør), 1 teknisk assistent, samt 1½ tilsynsførende. En mindre del varetages i dag af andre i driftsafdelingen. Vejman/Vejman.dk (WebGT), Graveinfo (samgravningsplatform på internettet) samt Ledningsinfo, Ejendsomsinfo og Planinfo anvendes generelt ved udarbejdelse af gravetilladelser. Derudover anvendes de beskrevne love, bekendtgørelser m.m., som er beskrevet i fællesbilaget. Ledningsejere/entreprenører/bygherrer vil opleve, at man i Århus Kommune giver en god og fair sagsbehandling, hvor ansøger er højt prioriteret. Borgere og trafikanter vil opleve, at generne ved diverse gravearbejder forsøges minimeret, at der sikres en tilfredstillende reetablering, at fremkommelighed og tilgængelighed prioriteres højt, og eventuelle klager/problemer vil blive løst hurtigt og effektivt. En effektiv sagsbehandling er med til at sikre, at samfundsmæssige forsyninger, såsom vand, varme, kloak, el m.m., fungerer hurtigt og effektivt. At få Vejman.dk op at køre, specielt med henblik på gravetilladelser, men også med hensyn til slidlag, større byggerier og øvrig råden over vejareal At udvikle It-værktøjer til brug i marken, så tilsynet kan se gravetilladelserne på stedet At nå størstedelen af 2-års eftersynene, specielt for de store ledningsejere At snitflader mellem Planlægnings-, Anlægs- og Driftsafdelingen omkring private og offentlige byggemodninger afklares. På sigt ønskes der udviklet metoder/værktøjer for bedre styring/koordinering af større ledningsarbejder. 42 Virksomhedsplan Trafik og Veje

43 Notater 43 Virksomhedsplan Trafik og Veje