Geosmin og MIB i regnbueørreder: Sammenligning af kemisk og sensorisk analyse, samt relation til koncentration af stofferne i vandet.
|
|
- Bo Ipsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Geosmin og MIB i regnbueørreder: Sammenligning af kemisk og sensorisk analyse, samt relation til koncentration af stofferne i vandet. Delrapport WP 3 a i projekt Dambrugsteknologi Mikael A. Petersen Institut for Fødevarevidenskab, Københavns Universitet, Rolighedsvej 30, DK-1958 Frederiksberg, Denmark Grethe Hyldig DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning, Danmarks Tekniske Universitet Søltofts Plads, Bygning 221, 2800 Kgs. Lyngby, Denmark Bjarne W. Strobel Institut for Grundvidenskab og Miljø, Københavns Universitet, Thorvaldsensvej 40,1871 Frederiksberg, Denmark Niels H. Henriksen Dansk Akvakultur, Vejlsøvej 51, 8600 Silkeborg, Denmark Niels O G Jørgensen, Institut for Jordbrug og Økologi, Københavns Universitet, Thorvaldsensvej 40, 1871 Frederiksberg December
2 Resume Indhold af bismagsstofferne geosmin og MIB blev undersøgt i vand og fisk (regnbueørreder) i 8 recirkulerede anlæg i efteråret Indholdet af geosmin i vand fra produktionsdammene var under 10 ng/l i 3 anlæg, mellem 10 og 20 ng/l i 3 anlæg, og mellem 27 og 36 ng/l i 2 anlæg. I anlæggenes leverdamme var der sammenlignet med produktionsdammene, mindre geosmin i 5 anlæg, mens der var mere geosmin i 3 anlæg. Koncentrationen af MIB var typisk lavere end geosmin i både produktions- og leverdamme. Den kemiske analyse af fiskene viste en stor variation i indholdet af geosmin og MIB, varierende fra 0,01 til 2,4 µg/kg for geosmin og fra 0,01 til 0,52 µg/kg for MIB. Koncentrationen af begge stoffer var højest i fisk fra produktionsdammene. Den sensoriske analyse viste, at der var en tydelig, statistisk sammenhæng mellem den kemiske og den sensoriske bedømmelse, dvs. at en fisk med et højt indhold af geosmin også blev fundet at have en tydelig smag af geosmin (karakteriseret som mudder-smag ). En statistisk analyse af sensorik-resultaterne viste en stor variation i materialet. Men på trods af variationen viste alle analyserne dog, at fiskenes risiko for bismag af mudder afhænger af indholdet af geosmin i det vand, hvori fiskene befinder sig i dagene lige før slagtning. I vand med højt indhold af geosmin, er der således forøget risiko for højere grad af bismag i fiskekødet, og modsat, hvis fiskene befinder sig i vand med lavt geosminindhold, mindskes graden af bismag. Der ses samme tendenser for MIB og smagen af mug, men de var ikke altid helt så tydelige. Korrelationen (sammenhængen) mellem geosminindhold i vandet og muddersmag i fisken var højere i leveringdammene end i produktionsdammene. De fundne resultater indikerer, at hvis geosminkoncentrationen i vandet, hvori fiskene befinder sig i dagene før slagtning holdes under 10 ng/l, så vil fiskenes risiko for bismag af mudder og mug være relativ lav. Der blev ikke fundet sammenhæng mellem indhold af geosmin/mib i fiskene og fiskenes indhold af fedt. Dette var overraskende, da begge stoffer ophobes i fiskenes fedtvæv. 2
3 BAGGRUND Etablering af recirkulerede anlæg har i flere tilfælde vist sig at øge koncentrationen af lugt- og smagsstofferne geosmin (mudder-agtig lugt og smag) og MIB (2-methylisoborneol, muggen lugt og smag) i både opdrætsvandet, og fisk der opdrættes heri. Stofferne dannes af blågrønalger (cyanobakterier) og filament-dannende bakterier inden for slægten Streptomyces (Zaitlin and Watson, 2006). Væksten af blågrønalger fremmes af uorganiske næringsstoffer (N og P), mens streptomyceter lever af organisk stof. I traditionelle anlæg med gennemstrømning er der tidligere fundet koncentrationer af geosmin på 5-10 ng/l (Klausen et al., 2005), mens der i danske recirkulerede anlæg er fundet koncentrationen af geosmin i produktionsbassinerne typisk mellem 20 og 30 ng/l (denne rapport). Ørreder optager og koncentrerer både geosmin og MIB mellem i deres fedtvæv (Howgate, 2004). Geosmin og MIB kan smages og lugtes i ganske lave koncentrationer, og sensoriske analyser (smagstest) viser, at man kan smage geosmin i fisk, når koncentrationen i fiskene er over ca ng/kg fisk (Robertson et al., 2005). Selv om problemer med geosmin og MIB i fisk fra recirkulerede anlæg udgør et globalt problem, er den konkrete viden om stoffernes optagelse og udskillelse i fisk dårligt kendt. Ligeledes mangler der viden om betydningen af fiskenes art, aktivitet, fodring og fedtindhold, samt miljøforhold som vandets temperatur, for optagelse og udskillelse af stofferne. Man må forvente, at indholdet af geosmin øges i fiskene, når koncentrationen øges i vandet, men variationer i fiskenes aktivitet, fodring mv. vil sandsynligvis også have en betydning for fiskenes indhold af geosmin og MIB. Erfaringer har vist, at såfremt der i produktionsdammene er opstået et bismagsproblem så kan indholdet af geosmin og MIB i fiskene reduceres til et acceptabelt niveau ved ophold i geosmin- og MIB-frit vand i ca dage. Til denne rensning af fiskene har de fleste danske dambrug såkaldte leverdamme med ingen eller kun lav grad af recirkulering af vandet. Praktiske erfaringer fra de danske anlæg har vist, at leverdammene bør rengøres med regelmæssige intervaller, da opvækst af både blågrønalger og streptomyceter kan øge koncentrationen af geosmin og MIB i vandet. Formål med projektet Formålet med det aktuelle pilotprojekt var at opnå en bedre basisviden om relationer mellem indholdet af geosmin i vandet og i fiskene. Til arbejdet blev 8 anlæg med recirkulation udvalgt. I hvert anlæg blev 12 til 20 fisk udtaget fra produktionsdamme og leverdamme (hvis de fandtes) til analyse for indhold af geosmin og MIB, samt indhold af fedt og senere smagstest. Samtidigt blev der indsamlet vandprøver til måling af koncentrationen af de to stoffer. 3
4 MATERIALER OG METODER Indsamling af fisk og vandprøver Regnbueørreder og vandprøver blev indsamlet i september og oktober 2009 i 8 anlæg med recirkulation. De 7 af anlæggene var udendørsanlæg mens det sidste anlæg var et overdækket anlæg, dog med udendørs leverdam. Anlæggene anvender alle grundvand eller åvand og består typisk af 2-10 produktionsdamme, hver med et volumen på optil ca m 3. Omfanget af recirkulation varierer fra 85 til 99 %. Vandtemperaturen under prøvetagningen var 8-15 C. I 7 af de 8 anlæg findes der udover produktionsdamme også leverdam, som forsynes direkte med åvand eller grundvand. Leverdammene er alle uden biofilter og fiskene opholder sig typisk 2-7 dage i leverdammene før levering til slagteri. Fra hvert anlæg blev der udtaget 12 fisk fra produktionsbassinerne og 12 fisk fra leverdammene (hvis de fandtes). Fiskene blev slagtet umiddelbart efter udtagning, blev afblødt og opbevaret i køletaske ved ca. 4 C indtil vejning, filetering og analyse af fedtindhold (med Fatmeter-teknik; model FM 692 kalibreret til ørredkød) den efterfølgende dag. Fiskene blev vakuumpakket og blev opbevaret ved - 70 C indtil analyse. Vandprøver til analyse af geosmin blev indsamlet i rene 250 ml glasflasker, som blev fyldt helt op og opbevaret tæt tillukket på køl indtil videre behandling den efterfølgende dag i laboratoriet. Analyse af geosmin og MIB i vand Geosmin (trans-1,10,-dimethyl-trans-(9)-decalol) og MIB (2-methylisoborneol (exo-1,2,7,7- tetramethyl-[2.2.1]heptan-2-ol) blev ekstraheret fra vandet med solid phase micro-extraction (SPME) teknik på en 2 cm 50/30 µm StableFlex fiber (part nummer U) i en manuel fiberholder (part nummer U), begge fra Supelco (Sigma Aldrich). Vandprøver á 40 ml blev overført til 100 ml serumflasker, som var tilsat 12 g NaCl (øger opløseligheden af geosmin og MIB), samt en magnet. Flaskerne blev lukket med silikone-ptfe membraner i metallåg. Flaskerne blev enkeltvis anbragt i vandbad med magnetomrøring ved en temperatur på 60 C. SPME-fiberen blev stukket gennem membranen og anbragt i headspace over vandet. Under omrøring og ved en konstant temperatur på 60 C blev geosmin og MIB ekstraheret fra vandet og opsamlet på fiberen i løbet af 15 min. Fiberen blev efterfølgende anbragt i en gaskromatograf tilkoblet et massepektrometer (GC-MS TRACE GC med Polaris GCQ, Thermo- Finnigan, USA), hvor geosmin og MIB analyseret som beskrevet i Klausen et al. (2005). Linearitet og detektion for analysen blev testet ved standardserier for geosmin og MIB fra 10 til 100 ng/l. Den analytiske detektionsgrænse var ca. 0,2 ng/l og præcisionen for koncentrationer <30 ng/l var 6 9%. Analyse af geosmin og MIB i fiskekød Geosmin og MIB i fiskekød blev analyseret med en optimeret dynamisk headspaceopsamlingsmetode. Portioner af 20 gram fiskekød blev overført til en speciel flaske til afbobling af gasser ( gasvaskeflaske ) og tilsat 25 ml vand og 100 μl intern standard opløsning (5 ppm 4-methyl-1- pentanol i vand). Indholdet i flasken blev derefter homogeniseret i 30 sekunder ved rpm med Ultra Turrax homogenisator. Herefter blev 10 ml vand brugt til at vaske Ultra Turrax en og straks herefter blev gasvaskeflasken lukket med en gastæt samling forbundet til en såkaldt Renax-TA fælde. Materialet i gasvaskeflasken blev herefter gennemboblet med 100 ml N 2 /min i 60 min ved 50 C, og geosmin og MIB blev opsamlet på Tenax-TA-fælden. Fælderne blev derefter termisk desorberet (renset) for opsamlede stoffer (herunder geosmin og MIB) på en Perkin Elmer ATD400 (Automated Thermal Desorber) og overført til et GC-MS system bestående af en Agilent 4
5 7890A gas kromatograf koblet til en Agilent 5975C VL MSD med Triple-Axis Detector (Agilent Technologies, Palo Alto, CA, USA). Separationen foregik på en DB-Wax kapillarkolonne (30 m x 0,25 mm, 0.25 µm filmtykkelse) ved et bæregasflow (He) på 1,0 ml min -1. Temperaturprogrammet var: 5 min ved 45 C, fra 45 C til 240 C ved 10 C min -1, og endelig 10 min ved 240 C. MS en kørte i electron ionisation mode ved 70 ev. Masse/ladningsforhold mellem 15 og 300 blev scannet samtidig med at data blev opsamlet i selected ion monitoring mode, hvor masse 69 blev brugt til at kvantificere intern standard, masse 95 til MIB og masse 112 til geosmin. For at kunne gennemføre en absolut kvantificering, blev kød fra 6 udvalgte fisk tilsat kendte mængder af geosmin og MIB (0, 1, 5 og 25 µg/kg) under homogeniseringen, og ud fra hældningen af de opnåede standardkurver kunne GC-MS arealer omregnes til koncentrationer. Metodens detektionsgrænse ligger omkring 0,1 µg/kg for de to stoffer. For at bestemme metodens reproducerbarhed blev der af tre fisk udtaget fire prøver fra hver. Disse blev analyseret enkeltvis. Desværre havde de tre fisk meget lave indhold af MIB (0,1-0,2 µg/kg) så reproducerbarheden kunne ikke bestemmes pålideligt for MIB. Geosminindholdet var 1-2 µg/kg, og den gennemsnitlige variationskoefficient var 10 %. Sensorisk profilering Det sensoriske panel bestod af 8 sensorikdommere. De var alle udvalgte, testede og trænede i deskriptiv analyse (ISO 11035) af ørred (Hyldig 2009a). Det sensoriske ordsæt blev udviklet i et forstudie bestående af 4 sessioner hvor den første session var kvalitative; her var formålet at udvikle en liste af sensoriske attributter for lugt og smag i ørred (Hyldig et al. 2008, Hyldig 2009b). De efterfølgende 3 sessioner var kvantitative; her blev sensorikdommerne trænet i at bedømme de sensoriske attributter på en lineær skala. Hver attribut blev bedømt på en ustruktureret 15 cm skala med anker punkter og med 0 = ingen og 15 = høj intensitet af den sensoriske attribut. Anker punkterne er placeret ved 1,5 cm og 13,5 cm fra 0 og de markers med lidt og meget (Hyldig et al. 2008). Ved 1,5 er egenskaben tydelig, men intensiteten er ikke så høj, og ved 3 er intensiteten kraftig. De sensoriske attributter var for lugt: Muggen(MIB), Muld, Mudder (Geosmin), Varm mælk, Kogt Kartoffel, Syrlig, Grøn og for smag følgende: Muld/champignon, Kogt kartoffel, Syrlig, Sødlig, Muggen (MIB), Mudder (geosmin), Bitter samt Astringerende. Den sensoriske bedømmelse blev udført i separate bokse i dagslys og stue temperatur (ISO standard 8589). Sensorikdommerne brugte vand og knækbrød til at rengøre og neutralisere munden mellem prøverne. Data blev opsamlet via et computer system (FIZZ Network Version 2.0, Biosystems, France). Hver prøve blev placeret i en porcelænsskål og dækket med et låg, hvor på de blev mærket med en tre cifret kode. Filerne blev delt i 6 stykker og hver filet blev serveret i replikater. Ørredprøverne blev varmebehandlet i en konvektionsovn (RATIONAL Combi-Dämpfer CCM) til en center temperatur på 70 C. Umiddelbart efter varmebehandling blev prøverne serveret for sensorikdommerne. Prøverne blev serveret enkeltvis i randomiseret rækkefølge. Der blev brugt en reference-prøve under målbart indhold af MIB og geosmin. 5
6 RESULTATER Koncentration af geosmin og MIB i vandet Indholdet af geosmin i opdrætsvandet i produktionsdammene var 10 ng/l i 3 anlæg, mellem 10 og 20 ng/l i 3 anlæg mens der blev målt 27 og 36 ng/l i de resterende 2 anlæg. Indholdet af MIB var typisk lavere ( 6 ng/l i 7 anlæg), men i ét anlæg (anlæg 4) blev der målt en koncentration på 28,5 ng/l. I leverdammene var der i forhold til de tilsvarende produktionsdamme mindre geosmin i 5 anlæg, mens der i de resterende 3 anlæg var en højere koncentration af geosmin. For MIB var der ikke store forskelle mellem produktions- og leverdamme, undtagen i anlæg 4, hvor der i leverdammen blev målt 10,6 ng/l mod 28,5 ng/l i produktionsdammen. Tabel 1: Baggrundsdata over anlæg, recirkulering og vandtemperatur, samt indhold af geosmin og MIB Anlæg Type af anlæg 1 Grad af recirkulation (% per dag) Vandtemperatur ( C) Geosmin (ng/l) MIB (ng/l) PD 2 LD 3 PD 2 LD 3 1 U U U U I U U U Udendørs (U) eller indendørs anlæg (I) 2 Produktiondam(PD) 3 Leverdam (LD), alle udendørs 4 Produktionsdam anvendt som leverdam Koncentration af geosmin og MIB i fisk I det følgende indgår målinger på i alt 149 fisk. Alle disse er sensorisk bedømt og koncentrationen af geosmin og MIB er bestemt i vandet i de damme, fiskene kommer fra. På 96 af fiskene er koncentrationen af geosmin og MIB også bestemt i kødet. Oversigt over sensoriske analyser Ved de sensoriske bedømmelser blev følgende parametre vurderet for lugt: Muggen(l), Muld(l), Mudder(l), Varm mælk(l), Kogt Kartoffel(l), Syrlig(l), Grøn(l) og for smag følgende: Muld/champignon(s), Kogt kartoffel(s), Syrlig(s), Sødlig(s), Muggen(s), Mudder(s), Bitter(s) samt Astringerende(s). (l) angiver lugt, og (s) angiver s. For at få et overblik over disse parametre og deres variation er der foretaget en såkaldt Principal Component Analyse (PCA). Resultaterne af denne kan præsenteres som et såkaldt biplot se Figur 1 næste side. 6
7 PC#2 (14.180%) PCA Bi-plot [Model 2] Earthy/mushroom(F) Green(O) Smoke(F) Sourish(F) F11812 F11638 F11592 F11743 F11663 F11666 F11785 F11777 F11639 F11797 F11772 F11749 F11750 F11602 F11798 F11771 Astringent F11586 F11756 F11792 F11775 F11578 F11778 F11754 F11628 F11587 F11582 F11590 F11764 F11757 Bitter(F) F11640 F11760 F11656 F11766 F11793 F11642 F11823 F11593 F11591 F11603 F11609 F11781 F11732 F11783 F11786 F11601 F11739 F11604 Cooked F11824 F11742 potato(f) F11612 F11632 F11658 F11652 F11580 F11599 F11588 F11782 F11605 F11641 F11662 F11811 F11643 F11788 F11801 F11820 F11621 F11806 F11622 Earthy(O) F11780 F11736 F11595 F11585 F11647 F11630 F11803 F11802 F11735 F11773 F11596 F11787 F11600 F11779 F11650 F11809 F11636 F11649 F11769 F11613 F11737 F11608 F11583 F11615 F11730 F11767 F11818 F11805 F11734 F11790 F11794 F11581 F11753 F11814 F11755 F11644 F11637 F11653 F11646 F11629 F11625 F11661 F11791 F11747 F11752 F11634 F11610 F11741 F11607 F11611 F11731 F11619 F11620 F11654 F11748 F11729 F11808 F11733 F11589 F11758 F11631 F11624 F11765 F11746 F11776 F11633 F11659 Warm milk(o) F11648 F11655 F11635 F11759 Sourish(O) F11651 F11804 F11623 F11665 F11815 F11821 F11617 F11616 F11664 Cooked potato(o) Mouldy/fusty(F) Fusty/mouldy(O) F11657 Muddy(O) Muddy(F) PC#1 (30.892%) Figur 1: Bi-plot (overlay af score- og loadingsplot) fra PCA på sensoriske data. De sorte punkter (scores) repræsenterer de analyserede fisk, og de røde (loadings) repræsenterer de sensoriske variable. Det ses af Figur 1, at de sensoriske variable Muggen og Mudder korrelerer ret tæt, idet de ligger lang væk fra centrum (0,0) og i samme retning (grøn ellipse). De fisk, som har mest afsmag, vil ligge i retning af disse variable i biplottet. Scores PC#2 (14.180%) PCA Scores [Model 2] F11812 F11638 F11797 F11663 F11666 F11777 F11639 F11592 F11772 F11749 F11743 F11750 F11785F11798 F11602F11771 F11586F11628 F11792 F11775 F11587 F11756 F11582 F11590 F11764 F11578 F11601 F11778 F11754 F11766 F11793 F11642 F11823 F11760 F11757 F11786 F11739 F11604 F11591 F11603 F11609 F11640 F11781 F11732 F11783 F11656 F11632 F11652 F11662 F11595 F11803 F11588 F11593 F11643 F11788 F11782 F11605 F11824 F11820 F11742 F11658 F11736 F11585 F11612 F11580 F11599 F11647 F11802 F11811 F11621 F11806 F11641 F11801 F11622 F11780 F11773 F11596 F11787 F11600 F11650 F11779 F11735 F11630 F11615 F11734 F11809 F11636 F11613 F11649 F11608 F11583 F11581F11818 F11769 F11737 F11730 F11767 F11805F11653 F11646 F11629 F11625 F11661 F11790 F11794 F11747 F11753 F11634 F11610 F11814 F11755 F11644 F11637 F11791 F11752F11611 F11589 F11620 F11748 F11741 F11607 F11731 F11729 F11808 F11733 F11619 F11765 F11659 F11654 F11758 F11631 F11624 F11746 F11776 F11633 F11655 F11648 F11635 F11759 F11623 F11651 F11804 F11665 F11815 F11821 F11616 F11664 F11617 F Scores PC#1 (30.892%) Figur 2 viser kun score plottet fra den samme PCA. Figuren er således helt identisk med Figur 1, bortset fra at de sensoriske parametre er udeladt. Desuden er de enkelte prøver farvet i forhold til indholdet af geosmin i det vand, fiskene kom fra. Figur 2: Score-plot fra PCA på sensoriske data (samme som i figur 1). De enkelte punkter er farvet efter geosminindholdet i vandet ( GSM water ) i det bassin, fiskene stammer fra. 7
8 Her ses det tydeligt i Figur 2, at fiskene, der stammer fra vand med højt indhold af geosmin, har høj grad af bismag (placeret i samme del af plottet som de sensoriske variable Muggen og Mudder ). Der er dog også enkelte fisk som ikke har bismag til trods for at de kommer fra vand med højt geosminindhold ligesom der er enkelte fisk stammende fra vand med lavt geosminindhold, som alligevel udviser bismag. I Figur 3 er det samme plot vist igen, men nu farvet efter geosminindholdet i fiskene. Det ses, at fiskene med bismag generelt har et højt indhold af geosmin i kødet. De samme sammenhænge ses for MIB (ikke vist), dog ikke så tydeligt for MIB i vand. PCA Scores [Model 2] Scores PC#2 (14.180%) F11812 F11638 F11797 F11663 F11666 F11777 F11639 F11592 F11772 F11749 F11743 F11750 F11785F11798 F11602F11771 F11586F11628 F11792 F11775 F11587 F11756 F11582 F11590 F11764 F11578 F11601 F11778 F11754F11766 F11793 F11642 F11823 F11760 F11757 F11786 F11739 F11604 F11591 F11603 F11609 F11640 F11781 F11732 F11783 F11656 F11632 F11652 F11662 F11595 F11803 F11588 F11593 F11643 F11788 F11782 F11605 F11824 F11820 F11742 F11658 F11736 F11585 F11612 F11580 F11599 F11647 F11802 F11811 F11621 F11806 F11641 F11801 F11622 F11780 F11773 F11596 F11787 F11600 F11650 F11779 F11735 F11630 F11615 F11730 F11818F11734 F11809 F11636 F11613 F11649 F11608 F11583 F11581 F11769 F11737 F11767 F11805F11653 F11646 F11629 F11625 F11661 F11790 F11794 F11747 F11753 F11634 F11610 F11814 F11755 F11644 F11637 F11791 F11752F11611 F11589 F11620 F11748 F11741 F11607 F11731 F11729 F11808 F11733 F11619 F11765 F11659 F11654 F11758 F11631 F11624 F11746 F11776 F11633 F11655 F11648 F11635 F11759 F11623 F11651 F11804 F11665 F11815 F11821 F11616 F11664 F11617 F Scores PC#1 (30.892%) Figur 3: Som figur 2, men nu farvet efter geosminindhold i fisk (sort: ikke bestemt geosmin i fisken). 8
9 Sammenhæng mellem geosmin- og MIB-koncentrationer i vand og i fisk Sammenhængen mellem indholdet af geosmin og MIB i vand og i fisk er vist på Figur 4. Der er en ret høj korrelation mellem geosminindholdet i vand og i fisk. En tilsvarende sammenhæng ses ikke for MIB, sandsynligvis fordi variationen i MIB-indholdet i vandet er ret lille. R 2 =0,66 R 2 =0,02 Figur 4: Sammenhæng mellem indhold af geosmin (GSM) og MIB i vand og fisk Sammenhæng mellem geosmin- og MIB-koncentrationer og grad af bismag Da PCA-analysen viste, at der var høj korrelation mellem de sensoriske parametre Muggen og Mudder bestemt for både lugt og smag, er der i det følgende kun vist resultater for smagen: Mudder(s) Figur 5 viser sammenhængen mellem Mudder(s) og indhold af geosmin og MIB i vand og fisk. Det ses, at der er en positiv sammenhæng mellem afsmag og geosmin i vand og fisk samt MIB i fisk. De beregnede korrelationer er ikke meget høje, men de er stærkt signifikante. R 2 =0,38 R 2 =0, ,5 1 1,5 2 2,5 GSM fish µg/kg R 2 =0,37 R 2 =0,37 Figur 5: 0 0,1 0,2 0,3 0,4 0,5 MIB fish µg/kg Sammenhæng mellem Mudder og indhold af MIB og geosmin i vand og fisk 9
10 Data i Figur 5 er baseret på samtlige målte fisk. I praksis kan det imidlertid være mest interessant kun at se på fiskene fra leveringsdammene. I Figur 6 er de samme sammenhænge derfor beskrevet, men kun for leveringsdammene. Det ses, at korrelationerne generelt er noget højere, så der er en ret sikker sammenhæng mellem afsmag og geosminkoncentration i både vand og fisk samt MIB i vand. R 2 =0,56 R 2 =0,61 R 2 =0,48 R 2 =0,15 Muddy(F) Muddy(F) Figur 6: Sammenhæng mellem Mudder og indhold af MIB og geosmin i vand og fisk fra leveringsbassiner 10
11 Sammenligning af bismag i forskellige grupper af fisk Det kan være vanskeligt at vurdere de praktiske konsekvenser af korrelationer i de her fundne størrelser. I det følgende er forskelle i afsmag mellem forskellige grupperinger af fisk derfor beskrevet. Der er f.eks. foretaget følgende kategoriseringer: Geosmin i vand over 20 ng/l: high, under 20 ng/l: low. Geosmin i fisk over 1 µg/kg: high, under 1 µg/kg : low. Ved en statistisk analyse ( t-test) er det beregnet, om der er signifikant forskel på sensoriske variable i high og low grupperne. Igen fokuseres på fisk fra leveringsbassiner. Muddy(F) Muddy(F) Geosmin i vand: High Low p-værdi Geosmin i fisk: High Low p-værdi Mudder(s) 4,9 1,8 <0,0001 Mudder(s) 4,5 2,0 0,0002 Figur 7: Fordeling og gennemsnit af intensitet af afsmag (udtrykt ved Mudder(s)) i fisk grupperet efter geosminindhold i vand og geosminindhold i fisken. I tabellen er det testet om forskellene er signifikante. Der er kun anvendt data fra leveringsbassiner. I tabel 1 er det endelig vist, hvor stor en andel af fiskene, der har intensitet af Mudder(s) højere end 3 når man sammenligner 3 forskellige niveauer af geosmin i vandet i de bassiner, fiskene kommer fra. Det ses, at stort set alle fisk scorer relativt højt i bismag af mudder, når de stammer fra vand med mere end 20 ng geosmin/l, mens smagsintensiteten af mudder er væsentlig mindre hvis koncentrationen er under 10 ng/l. Tabel 2: Effekt af geosminindhold i vand på andel af fisk med tydelig bismag (Muddy(F) > 3) Geosmin i vand < 10 ng/l ng/l > 20 ng/l Total Antal fisk med 9 af af af Muddy (F) > 3 Alle bassiner 18% 35% 96% Antal fisk med Muddy (F) > 3 Leveringsbassiner 1 af 31 3% 7 af 31 23% 8 af 8 100% 70 11
12 Tabel 3: Sensorisk intensitet af muddersmag i fisk fra produktionsdamme (PB) og leverdamme (LB). Intensitet af mudder PB LB smag Antal fisk % Antal fisk % 0-1, , < Sum Som det ses af tabel 3 så er der en meget større del af fiskene der har mudder smag med en intensitet over 3 i produktions dammene end i lever dammene. Der er kun 23 % af fiskene udtaget i leverdammene, der har bismag. Opsummering Der er en væsentlig variation i materialet. Dette er ikke overraskende, og vil stort set altid være tilfældet med biologisk materiale. På trods af denne variation viser alle analyserne ovenfor dog, at risikoen for bismag af mudder afhænger af indholdet af geosmin i det vand hvori fiskene befinder sig i dagene lige før slagtning, I vand med højt indhold af geosmin, vil der således være væsentligt forøget risiko for problemer med bismag i fiskekødet, og modsat, hvis fiskene lever i vand med lavt geosminindhold, begrænses problemet. Der ses samme tendenser for MIB, men de er ikke altid helt så tydelige. Korrelationen mellem geosmin i vand og muddersmag er højere i leveringsbassinerne end i produktionsbassinerne. De fundne resultater indikerer, at hvis geosminkoncentrationen i vandet hvori fiskene befinder sig i dagene før slagtning holdes under 10 ng/l, så vil fiskenes risiko for bismag af mudder og mug være relativ lav. Perspektivering Resultaterne af undersøgelsen kan fremadrettet anvendes af akvakulturbrugere til at sikre at der ikke slagtes fisk med bismag af mudder/mug. Således kan man nu gennem simple vandanalyser med rimelig sikkerhed forudsige om der risiko for at regnbueørreder har bismag eller ej og i hvilken grad. Der mangler dog forsat viden på området. Eksempelvis hvornår stofferne dannes i opdrætsenhederne og hvorvidt man gennem denne viden helt kan undgå stofferne. Herudover mangler der viden om hvor hurtigt regnbueørreder (og andre fiskearter) optager og udskiller stofferne. 12
13 Referencer Howgate,P., Tainting of farmed fish by geosmin and 2-methyl-iso-borneol: a review of sensory aspects and of uptake/depuration. Aquaculture 234, Hyldig, G., Carlehög, M., Martinsdóttir, E., Sveinsdóttir, K. and Lilleberg, L Guide for sensory analysis of fish and shellfish. NMKL Procedure No. 21. Hyldig, G. 2009a. Sensory aspects of heat treated seafood. In Nollet, L.M.L. and Toldra, F. (eds.). Handbook of Seafood and Seafood Products Analysis. CRC/Taylor & Francis. Hyldig, G. 2009b. Sensory descriptors. In Nollet, L.M.L. and Toldra, F. (eds.). Handbook of Seafood and Seafood Products Analysis. CRC/Taylor & Francis. ISO Sensory analysis General guidance for the design of test rooms. Reference number ISO 8589:2010. ISO Sensory analysis General guidance for the selection, training and monitoring of assessors. Reference number ISO :1993(E). ISO Sensory analysis Identification and selection of descriptors for establishing a sensory profile by a multidimensional approach. Reference number ISO 11035:1994(E). Klausen,C., Nicolaisen,M.H., Strobel,B.W., Warnecke,F., Nielsen,J.L., Jørgensen,N.O.G., Abundance of actinobacteria and production of geosmin and 2-methylisoborneol in Danish streams and fish ponds. FEMS Microbiology Ecology 52, Robertson,R.F., Jauncey,K., Beveridge,M.C.M., Lawton,L.A., Depuration rates and the sensory threshold concentration of geosmin responsible for earthy-musty taint in rainbow trout, Onchorhynchus mykiss. Aquaculture 245, Zaitlin,B., Watson,S.B., Actinomycetes in relation to taste and odour in drinking water: Myths, tenets and truths. Water Research 40,
BILAG 2: GEOSMIN OG MIB
BILAG 2: GEOSMIN OG MIB Geosmin og MIB. Niels Henrik Henriksen, Dansk Akvakultur Baggrund. Geosmin og MIB er lugt- og smagsstoffer der i vand naturligt kan dannes af forskellige mikroorganismer såsom blågrønalger
Læs mere14:15 14:30: Målinger i vand og fisk på forskellige danske typer anlæg og lidt om sensorik.
Temadag om: Håndtering af uønskede smagsstoffer (eksempelvis geosmin / MIB) i recirkulerede opdrætssystemer 13:35 14:00: Hvad er det man smager, og hvor kommer smagen fra? 14:15 14:30: Målinger i vand
Læs mereAktiviteterne i projektet har koncentreret sig om følgende tre underprojekter:
Rapport over projekt: Udbredelse af lugtstofferne geosmin og MIB i danske dambrug DFFE J. nr. 335-3-43 Oversigt over aktiviteter i projektet Aktiviteterne i projektet har koncentreret sig om følgende tre
Læs mereRapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt
Rapport Betydning af høj temperatur under tilberedning på ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ornelugt og -smag skyldes skatol
Læs mereRapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af ribbenssteg. Margit D. Aaslyng
Rapport Spisegrisen - alternative racer 24. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 1 AG/MT Sensorisk kvalitet af ribbenssteg Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne
Læs mereGeosmin i RAS. Sån t foregår det hos os. Martin Vestergaard General Manager Gamst Akvakultur
Geosmin i RAS Sån t foregår det hos os Martin Vestergaard General Manager Gamst Akvakultur PROGRAM Gamst Aquakultur Geosmin Fluktuationer i anlæg Hotspots Afsmagningsprocedurer Kontrol af smag - procedure
Læs mereRENS-TEK - Andre Renseteknologier
RENS-TEK - Andre Renseteknologier Ozon og Avancerede Oxidations Teknologier - Muligheder for fremtidens recirkulerede anlæg? Civilingeniør, M.Sc. Morten Møller Klausen, DHI Rens-Tek Temadag, Ferskvandscenteret
Læs mereØkologisk fiskeproduktion ORAQUA. Økologiske dambrug
Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks
Læs mereØkologisk fiskeproduktion ORAQUA
Økologisk fiskeproduktion DTU Aqua Teknologisk Institut ORAQUA Økologiske dambrug Dansk Akvakultur BioMar ALFRED JOKUMSEN Institut for Akvatiske Ressourcer DTU Aqua Nordsøen Forskerpark 1 DTU Aqua, Danmarks
Læs mereDet kan konkluderes, at den sensoriske bedømmelse viste en større effekt af fedtindhold i spegepølserne end af krydsning.
Rapport Spisegrisen: Alternative racer Kvalitet af spegepølser Dato: 14. marts 2011 Proj.nr.: 2000219-01 Version: 1 CB/MDAG/MT Camilla Bejerholm og Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag I projektet:
Læs mereAt vurdere om NitFom kan anvendes på slagtelinjen til prædiktion af slagtekroppes fedtkvalitet.
Rapport Fedtkvalitet i moderne svineproduktion NitFom til måling af fedtkvalitet i svineslagtekroppe Chris Claudi-Magnussen, DMRI og Mette Christensen, Carometec 23. maj 2014 Projektnr. 2001474 CCM Indledning
Læs mereRapport Hangrisekød i industriel anvendelse. Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise. Margit Dall Aaslyng
Rapport Hangrisekød i industriel anvendelse 24. maj 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Spisekvalitet af kammerskinker fra ukastrerede hangrise Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Ved et stop for
Læs mereFortynding er en mulig strategi i produkter, hvor kød fra de frasorterede slagtekroppe kan blandes med kød fra andre slagtekroppe.
Rapport Fortynding som strategi til anvendelse af kød fra frasorterede hangrise Hangrisekød i industriel anvendelse Margit Dall Aaslyng 10. oktober 2016 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag
Læs mereI alle krebinetter var der tydelig ornelugt og -smag bestemt af et trænet, sensorisk panel uanset tilberedningsmetode.
Rapport Betydning af tilberedning i lang tid ved lav temperatur på indhold af skatol, indol og androstenon i krebinetter fra hangrise Margit Dall Aaslyng 11. september 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT
Læs mereRapport. Spisegrisen - alternative racer. Sensorisk kvalitet af koteletter. Margit Dall Aaslyng
Rapport Spisegrisen - alternative racer 18. august 2010 Proj.nr. 1378783-01 Version 01 AG/MT Sensorisk kvalitet af koteletter Margit Dall Aaslyng Formål Sammendrag Formålet med forsøget er at sammenligne
Læs mereRapport. Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein. Baggrund og formål
12. september 2018 Rapport Projekt nr. 2006272-18 Version 1 Init. LHHR/MT Forbrugerundersøgelse af pølser tilsat planteprotein Louise Hofer Baggrund og formål I projektet Nye proteinkombinationer med plante-
Læs mereRapport 1. Sensorisk profil af kødboller tilsat tekstureret ærteprotein. 3. april Proj.nr Init. ASNI/MT.
Rapport 1 3. april 2019 Sensorisk profil af kødboller tilsat tekstureret ærteprotein Astrid Nielsen Proj.nr. 2007094 Init. ASNI/MT Baggrund Sammendrag I projektet Nye kombinationer med kød- og planteproteiner
Læs mereDIOXIN OG PCB I FØDEVAREPRØVER - DIREKTIV 96/23 KONTROLRESULTATER 2017 Projekt J. nr.: 3356
PROJEKTER SLUTRAPPORT 2017 DIOXIN OG PCB I FØDEVAREPRØVER - DIREKTIV 96/23 KONTROLRESULTATER 2017 Projekt J. nr.: 3356 J. nr.: 2014-29-61-00141 BAGGRUND OG FORMÅL Dioxin og PCB hører til gruppen af organiske
Læs mereSmageskole Nordic Food Lab
Smageskole Nordic Food Lab Michael Bom Frøst Fødevaredesign og forbrugeradfærd Institut for Fødevarevidenskab Bær i det salte køkken Frugteddiker Umeboshi Eddiker Nordic Food Lab 3 Nordic Food Lab 4 Nordic
Læs mereTomaterne fra avler 1 og 2 var noget mindre modne (mindre røde) end fra de øvrige avlere (Figur 2a).
YDOLWHWDIGDQVNHWRPDWHU I forbindelse med projektet Næringsstofforsyning til økologiske væksthusgrønsager - tomat og agurk under forskningsprogrammet "Forskning i økologisk jordbrug 2000 2005" (FØJO II)
Læs mereMælkens smag ved fodring med græsmarksafgrøder
Mælkens smag ved fodring med græsmarksafgrøder Jannie S. Vestergaard, phd Sensorisk Videnskab Dias 1 Sensorik en sensitiv og præcis måleteknik Trænet panel med 8-10 dommere, som bliver specifikt og målrettet
Læs mereSensorisk profilering af kylling (QEMP) Sensorisk Videnskab 2007
Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 2 FORSØGSBESKRIVELSE... 3 TILBEREDNING AF KYLLINGER SAMT UDSKÆRING... 3 PILOT... 6 PROFILERING... 7 Træning 1... 7 Træning 2... 7 Træning 3... 8
Læs merePræsentation v. det uformelle fødevarenetværksmøde 9. oktober i Slagelse/Jannie Vestergaard
Skræddersyede sensoriske løsninger til småskalaproducenter Jannie, phd Institut for Fødevarevidenskab Sensorisk Videnskab Tlf. 3533 3199 E-mail: jve@life.ku.dk ID-NORFOOD hjemmeside: www.id-norfood.life.ku.dk
Læs mereSlutfedning af kødkvægstyrekalve
Slutfedning af kødkvægstyrekalve Lektor Margrethe Therkildsen, AU Specialkonsulent Per Spleth, SEGES Teknisk Konsulent Tanja Jaedeke, Teknologisk Institut KVÆGKONGRES 2018 Smagen af godt oksekød samarbejdsprojekt
Læs mereFølgebrev Kemisk og sensorisk bestemmelse af væg- og loftsmaling udtrykt som den Indeklima-relevante tidsværdi
Lerstensfabrikken Aps Att.: Per Olesen Haslevvej 81 4100 Ringsted 2010.01.11 lwf/-/hbs 333829 Følgebrev Kemisk og sensorisk bestemmelse af væg- og loftsmaling udtrykt som den Indeklima-relevante tidsværdi
Læs mereEn akkrediteret sensorisk analyse blev gennemført af et trænet dommerpanel på otte deltagere med erfaring i bedømmelse af kyllingekød.
Rapport Sensorisk bedømmelse af kyllingebryst 19. februar 2014 Proj.nr. 1379429 Version 1 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund Sammendrag Iflg. aftale med Brian Eskildsen, Agro Food Park er der gennemført
Læs mereFølgebrev Kemisk og sensorisk bestemmelse af 1 kontorserie
Holmris Office Att.: Lene Nissen Odinsvej 5 8850 Bjerringbro 2011.04.13 lwf/-/hbs Følgebrev Kemisk og sensorisk bestemmelse af 1 kontorserie Ifølge aftale fremsendes vedlagt rapport vedrørende kemisk og
Læs mereRapport. Kød og kræft
Rapport Kød og kræft Spisekvalitet af grillet svinekød i relation til grill-type og tilberedningsmetode samt indhold af HCA og PAH målt i udvalgte svine- og oksekødsprøver Lene Meinert 3. juli 2012 Proj.nr.
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereRapport 22. december 2016
Rapport 22. december 2016 Projekt nr. 2003820 Kødprodukter med mindre salt, nitrit og fosfat LNG/MT Screening af recept og procesbetingelser for nøglehulsmærkede spegepølser til forbrugerundersøgelser.
Læs mereFødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent
Fødevarers kvalitet en måleteknisk udfordring? v/lone Søvad Madsen, Teknologisk Institut cand.brom, seniorkonsulent Introduktion Lone Søvad Madsen M.Sc. Fødevareteknologi (Bromatologi 1996) Speciale i
Læs mereEstimering af hvidkløver i afgræsningsmarken.
November 2010 Estimering af hvidkløver i afgræsningsmarken. Troels Kristensen, Seniorforsker Karen Søegaard, Seniorforsker Århus Universitet Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Institut for Jordbrugsproduktion
Læs mereRapport. Produktion af forædlede kødprodukter. Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen
Rapport 13.7.216 Proj.nr. 22983-14 Produktion af forædlede kødprodukter /HVHE/LNG/JUSS Optimering af kogeprocessen for Kødpølse Lise Nersting og Hauke Hemmsen Formål Baggrund Konklusion At undersøge om
Læs mereTeknisk anvisning for marin overvågning
NOVANA Teknisk anvisning for marin overvågning 2.3 Klorofyl a Britta Pedersen H Afdeling for Marin Økologi Miljøministeriet Danmarks Miljøundersøgelser 2.3-1 Indhold 2.3 Klorofyl-a 2.3-3 2.3.1 Formål 2.3-3
Læs mereOptimering af driften på klassiske dambrug
Optimering af driften på klassiske dambrug Faglig rapport fra Dansk Akvakultur nr. 2012-5 Rapport for projekt optimering af drift på klassiske dambrug Datablad Serietitel og nummer: Faglig rapport fra
Læs merePOWER LET S GROW TOGETHER ET NYT KONCEPT FOR FORMULERING AF FODER FODER FORMULERET FOR STABIL YDELSE
2 POWER ET NYT KONCEPT FOR FORMULERING AF FODER LET S GROW TOGETHER FODER FORMULERET FOR STABIL YDELSE EN NY GENERATION AF FODER MED POWER 2 INTRODUCERER VI EN NY GENERATION AF FODER. SAMMENSÆTNINGEN AF
Læs mereBilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev. Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge
BILAG 3: RØDMUNDSYGE BILAG 3A Bilag Dansk Akvakultur Nyhedsbrev Sammenligning af tre dypvacciner mod rødmundsyge Sidhartha Desmukh*, Inger Dalsgaard**, Martin K. Raida*, Kurt Buchmann* *Fakultet for Biovidenskab,
Læs mereRapport 13. juni 2018
Rapport 13. juni 2018 Projektnr. 2004300-16 Version 1 Init. HDLN/DBN/MT Vandbindeevne i ikke-marinerede kyllingefileter fra to danske kyllingeslagterier i uge 9, 2016 FAF Bedre vandbindeevne i kyllingefileter
Læs mereBetydning af revision af en DS/EN ISO standard
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af revision af en DS/EN ISO standard Bestemmelser af total cyanid og fri cyanid i vand med flow analyse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni
Læs mereFormålet var at undersøge, hvor intensiv en røgeproces, udtrykt ved fenolindhold, der var nødvendig for at maskere ornelugt og -smag.
Rapport Røg til maskering af ornelugt og -smag i pølser 19. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Baggrund Sammendrag Røg virker delvist maskerende på ornelugt og -smag, og
Læs mereNye metoder til bestemmelse af KCl i halm
RESUME for Eltra PSO-F&U projekt nr. 3136 Juli 2002 Nye metoder til bestemmelse af KCl i halm Indhold af vandopløselige salte som kaliumchlorid (KCl) i halm kan give anledning til en række forskellige
Læs mereNye metoder til at vurdere planters ernæringstilstand
Nye metoder til at vurdere planters ernæringstilstand PhD-studerende Thomas Christian de Bang Jens Frydenvang Dias 1 Thomas Christian de Bang PhD-studerende B.Sc. (Naturressourcer) Kontakt: tdb@life.ku.dk
Læs mere0 Indhold. Titel: Klorofyl a koncentration. Dokumenttype: Teknisk anvisning. Version: 1
Titel: Klorofyl a koncentration Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stiig Markager og Henrik Fossing TA henvisninger TA. nr.: M07 Version: 1 Oprettet: 20.12.2013 Gyldig fra: 20.12.2013 Sider: 10
Læs mereDirect Push State of The Art. Ekspertisechefer Charlotte Riis og Anders G. Christensen, NIRAS A/S
Direct Push State of The Art Ekspertisechefer Charlotte Riis og Anders G. Christensen, NIRAS A/S KILDE OG FANE Styrende faktorer der skal afklares Fane område: Opløste stoffer af LNAPL/DNAPL og koncentrationer
Læs mereNaturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering
Grøn Viden Naturlig separering af næringsstoffer i lagret svinegylle effekt af bioforgasning og gylleseparering Sven G. Sommer og Martin N. Hansen Under lagring af svinegylle sker der en naturlig lagdeling
Læs mereMikro-kursus i statistik 1. del. 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1
Mikro-kursus i statistik 1. del 24-11-2002 Mikrokursus i biostatistik 1 Hvad er statistik? Det systematiske studium af tilfældighedernes spil!dyrkes af biostatistikere Anvendes som redskab til vurdering
Læs mereProcedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering
Procedure Test og træning af lugtdommere til hangrisesortering 20. September 2011 Proj.nr. 2000666 LME/CB/MT 1. Generelt Denne protokol omhandler test og træning af lugtdommere til påvisning af hangriselugt
Læs mereForsøgets overordnede formål var at teste udvalgte hydrolysater i kødpølse med hensyn til:
Rapport Bioaktive komponenter Applikation af hydrolysater med ACE-aktivitet Lene Meinert & Kirsten Jensen 31. marts 2014 Proj. 2000221-13 Version 1 LME/KIJ/MT Baggrund Formål Aktiviteterne i projektet
Læs mereForsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation
Forsøg med Sorbicell på Østerbro Brandstation Intern projekt rapport udarbejdet af Per Bjerager og Marina Bergen Jensen KU-Science, nov. 2014 Introduktion SorbiCell er et porøst engangsmodul til analyse
Læs mereBAGGRUND OG FORMÅL RESULTATER. Der blev i alt analyseret 249 prøver. Oversigt over resultaterne er vist i nedenstående tabel.
LABORATORIEPROJEKTER SLUTRAPPORT DIOXIN OG PCB I FØDEVAREPRØVER - DIREKTIV 96/23 KONTROLRESULTATER 2015 Projekt J. nr.: 2009-20-65-00127 BAGGRUND OG FORMÅL Dioxin og PCB hører til gruppen af organiske
Læs mereFigur 1. Temperaturforløb i prøven (75 ml vand med 5 g spæk) over tid
Human nose Notat Praktiske aspekter vedrørende kolbemetoden 20. september 2011 Projektnr.2000666 Init. LME/MT Baggrund Under valideringsarbejdet med kolbemetoden er der gennemført en række mindre forsøg
Læs mereRINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL
RINGANALYSE FINDER GOD ANALYSESIKKERHED FOR JODTAL ERFARING NR. 1322 En ringanalyse med 6 laboratorier har vist god analysesikkerhed for fedtsyreprofiler og jodtal i foder og rygspæk. Den analysemæssige
Læs mere2 X 2 = gennemsnitligt indhold af aktivt stof i én tablet fra et glas med 200 tabletter
Opgave I I mange statistiske undersøgelser benytter man binomialfordelingen til at beskrive den tilfældige variation. Spørgsmål I.1 (1): For hvilken af følgende 5 stokastiske variable kunne binomialfordelingen
Læs mereFørste samling januar 2016: Mælk, æg og kød
Master i fødevarekvalitet og -sikkerhed Kvalitet af råvarer 2016 Undervisningsplan Foreløbig undervisningsplan ret til ændringer forbeholdes Første samling 25.-26. januar 2016: Mælk, æg og kød Mandag den
Læs mereVedlagt fremsendes prøvningsrapport for prøvning af Primo plastvindue.
PRIMO Danmark A/S Att.: Carsten Andersen Jernbanegade 11 6862 Tistrup 2009.04.20 Revideret 2009.05.18 lwf/-/hbs 299716 Følgebrev Vedlagt fremsendes prøvningsrapport for prøvning af Primo plastvindue. Resultatet
Læs mereGENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER
Støttet af: GENOMISK SELEKTION FOR AT REDUCERE FOREKOMSTEN AF ORNELUGT I DANSKE SVINERACER MEDDELELSE NR. 028 Projektet har analyseret, om man kan reducere hangriselugt via avlsarbejdet. Genetikken bag
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereØkologisk svinekød med høj spisekvalitet
Rapport Økologisk svinekød med høj spisekvalitet Test af koncept for økologisk svinekød med høj spisekvalitet 1. juli 2014 Proj.nr. 2002284 Version 1 MDAG/MT Baggrund Sammendrag Det ønskes at producere
Læs mereRapport. Standardprocedure for lugttest af hangrise (human-nose test) Camilla Bejerholm
Rapport Standardprocedure for lugttest af hangrise (human-nose test) 9. november 2010 Proj.nr.: 1379429 Version: 2 CB/MT Camilla Bejerholm Baggrund og formål Som led i diskussion af brancheregler, herunder
Læs mereINDGREBSVÆRDI INDGREBSVÆRDI
PROJEKTER - SLUTRAPPORT Dioxin og PCB i fødevareprøver direktiv 96/23 Kontrolresultater 2016 J. nr.: 2009-20-65-00127 BAGGRUND OG FORMÅL Dioxin og PCB hører til gruppen af organiske miljøforureninger og
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Henrik Bjarne Møller, Alastair J. Ward og Sebastiano Falconi Aarhus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige fakultet, Danmark. Formål
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereKØDKVALITET TEMADAG FOKUS PÅ KØDKVALITET MARGRETHE THERKILDSEN INSTITUT FOR FØDEVARER AARHUS UNIVERSITET FOKUS PÅ KØDKVALITET 3, FEBRUAR 2015
3, FEBRUAR 2015 KØDKVALITET TEMADAG INSTITUT FOR FØDEVARER Kødkvalitet Husdyr velfærd Sundhed God spisekvalitet Superb and Marketabel Meat from Efficient and Robust Animals SUMMER (støttet af Grønt Udviklings
Læs mereRapport 13. juni 2018
Rapport 13. juni 2018 Projektnr. 2004300-16 Version 1 Init. HDLN/DBN/MT Vandbindeevne i ferske, ikke-marinerede fileter fra to danske kyllingeslagterier i 2016 Sammenfatning af resultater fra uge 9 og
Læs mereELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 78,6%
Gribskov Kommune Antal besvarelser: 220 ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 78,6% OM RAPPORTEN 01 Gribskov Kommune har i januar februar 2015 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt 7.-10. klasses elever
Læs mereVerifikation af vandteknologier
Verifikation af vandteknologier Mette Tjener Andersson Leder af DANETV, DHI ETV konference arrangeret af Miljøstyrelsen og DANETV 29. februar 2012 Verifikationsprocessen Kontakt Ansøgning med angivelse
Læs mereSammendrag Den mest effektive måde til at nedbringe forekomst af Salmonella på mørbrad er at undgå kontamination på slagtegangen.
Rapport Optimering af hygiejne ved håndtering af mørbrad 23. december 2015 Proj.nr.:2003021-15 Version 1 VHR/HCH Fedtendeskubber indflydelse på kimtal på mørbrad og i bækkengang Vinnie H. Rasmussen & Hardy
Læs mereRapport. Sammendrag. Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet. Chris Claudi-Magnussen
Rapport Afprøvning af NIR online udstyr til måling af oksekøds spisekvalitet Afprøvning af mørhedsmåling med LabSpec Portable Spectrometer og VideometerLab 2. august 2010 Proj.nr. 1378902 Version 1 Chris
Læs mereELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 91,2%
Gribskov Kommune Antal besvarelser: 135 ELEVTILFREDSHED 2015 Svarprocent: 91,2% OM RAPPORTEN 01 Gribskov Kommune har i januar februar 2015 gennemført en tilfredshedsundersøgelse blandt 7.-10. klasses elever
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske og Mikrobiologiske Miljømålinger NOTAT Til: Følgegruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium cc: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 26. november 2014
Læs mereBilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning
Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog
Læs mereNotat 19. september 2017
Notat 19. september 2017 Projektnr. 2004285-17 Hangrise sammenhæng mellem indhold af androstenon og Init. HDLN/RUB/MT skatol i nakkespæk og adfærd under opstaldning Håndtering af hangrise på slagtedagen
Læs mereNitrat sticks AquaChek 0-50 Bilag 3 Nitrat sticks
Notat SEGES P/S SEGES Planter & Miljø Test af måleudstyr til måling af nitrat i drænvand Ansvarlig KRP Oprettet 12-10-2016 Projekt: [3687, TReNDS] Side 1 af 5 Test af måleudstyr til måling af nitrat i
Læs mereRapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter
Rapport Vurdering af varmebehandling i inhomogene produkter Annemarie Gunvig og Mianne Darré 13. december 2017 Proj.nr. 20004287_wp2 Version 1 AGG/MTDE/MT Baggrund Sammendrag Ifølge lovgivningen skal fødevarer
Læs mereRapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag
Rapport Tilberedningstemperatur som strategi til reduktion af ornelugt og -smag 17. oktober 2017 Proj.nr. 2004282 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Sammendrag Ved et stop for kastration af hangrise
Læs mereRapport December Miljøstyrelsen. BOD 5 på lavt niveau. Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand
Rapport December 2000 Miljøstyrelsen BOD 5 på lavt niveau Evaluering af BOD 5 metoder til anvendelse på detektionsgrænseniveau i spildevand Agern Allé 11 2970 Hørsholm Tel: 4516 9200 Fax: 4516 9292 E-mail:
Læs mereStatistik Lektion 1. Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik
Statistik Lektion 1 Introduktion Grundlæggende statistiske begreber Deskriptiv statistik Introduktion Kursusholder: Kasper K. Berthelsen Opbygning: Kurset består af 5 blokke En blok består af: To normale
Læs mereTOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION
& TOTALVÆRDI INDEKLIMA DOKUMENTATION Til understøtning af beregningsværktøjet INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 01 Beregningsværktøj - temperatur 02 Effect of Temperature on Task Performance in Office
Læs mereKvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk
KvægKongres 24. feb. 2014 Den bedste start med den bedste råmælk Mette Marie Løkke, Postdoc, Institut for Fødevarer, Aarhus Universitet Rikke Engelbrecht, Kalveekspert, Vestjysk Landboforening Mere fokus
Læs mereStatistisk analyse af næringsstoffers stabilitet
Statistisk analyse af næringsstoffers stabilitet Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. august 216 Jacob Carstensen Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen Antal sider: 21
Læs mereSupplerende PCB-målinger efter iværksættelse
PCB M Å L I N G E R Supplerende PCB-målinger efter iværksættelse af afværgetiltag Frederiksberg Skole Sorø 1. måleserie 2014 Projektnr.: 103118-0008-P003 Udarbejdet af: Dorte Jørgensen kemiingeniør, MEM
Læs mereDANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK
DANISH METEOROLOGICAL INSTITUTE MINISTRY OF TRANSPORT TECHNICAL REPORT 01-19 KLIMAGRID - DANMARK Sammenligning af potentiel fordampning beregnet ud fra Makkinks formel og den modificerede Penman formel
Læs mereUndersøgelse af muligheden for blødgøring af Greve Vandværks vand med en hårdhedsgrad på ca. 20 dh ved anvendelse af AMTech 300 lydimpulsgenerator.
Undersøgelse af muligheden for blødgøring af Greve Vandværks vand med en hårdhedsgrad på ca. 20 dh ved anvendelse af AMTech 300 lydimpulsgenerator. Preben Fogd Jørgensen, Greve Vandværk A.m.b.a., Håndværkerbyen
Læs mereModule 4: Ensidig variansanalyse
Module 4: Ensidig variansanalyse 4.1 Analyse af én stikprøve................. 1 4.1.1 Estimation.................... 3 4.1.2 Modelkontrol................... 4 4.1.3 Hypotesetest................... 6 4.2
Læs mereRapport. Forbrugerundersøgelse af proteinberigede fødevarer. Margit Dall Aaslyng
Rapport Forbrugerundersøgelse af proteinberigede fødevarer 14. december 2016 Proj.nr. 2003844 Version 1 MDAG/MT Margit Dall Aaslyng Sammendrag Der er udviklet flere produkter tilsat proteinhydrolysat med
Læs mereAndrostenon-indol-skatol-protokol.
Androstenon-indol-skatol-protokol. Indholdsfortegnelse: 1. Formål side 2 2. Teori side 2 2. Prøvebehandling side 2 3. Materialer side 2 3.1 Apparatur side 2 3.2 Kemikalier side 3 3.3 Reagenser side 3 4.
Læs mereVarmebehandling. Tina Beck Hansen. FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014
Varmebehandling Tina Beck Hansen FVST, Kødspecialiseringskursus, 7. maj 2014 Varmebehandlingsteori hvad er det? Mikroorganismers varmetolerance Varmes drabseffekt Ækvivalente behandlinger Tilstrækkelig
Læs mereProbiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom
Bettina Spanggaard & Lone Gram Danmarks Fiskeriundersøgelser, Afdeling for Fiskeindustriel Forskning Probiotika i akvakultur en strategi til forebyggelse af fiskesygdom Sygdom hos fisk i opdræt behandles
Læs mereSlutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress
Slutrapport for projektet Bioaktive stoffer i kartofler under tørkestress Projektansvarlig LKF, Grindstedvej 55, 7184 Vandel web-adresse: lkf@lkfvandel.dk Projektansvarlig: Hanne Grethe Kirk, hgk@lkfvandel.dk
Læs mereData anvendes til brug for salmonellasmittekilderegnskabet som DTU laver hvert år og publicerer i Zoonoseårsrapporten.
PROJEKTER - SLUTRAPPORT Salmonella og resistens i samhandlet og importeret ande- og oksekød 2015 Projekt nr.: 2013-28-64-00526 J. nr.: 2014-28-61-00017 BAGGRUND OG FORMÅL Formålet med dette projekt er
Læs mereRapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve
Rapport Skatol og androstenon i nakkespæk på en stikprøve af hangrise 6. november 2017 Proj.nr. 2003842-17 Version 1 MDAG/MT Margit D. Aaslyng Formål Sammendrag At undersøge niveau af skatol og androstenon
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Interferens fra chlorid ved bestemmelse af COD med analysekit
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Interferens fra chlorid ved bestemmelse af COD med analysekit By- og Landskabsstyrelsen Rapport Februar 2008 Interferens fra chlorid ved bestemmelse af
Læs mereBilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune
Bilagsrapport 6: Analyse af batterier fra husholdninger i Århus Kommune 16. juli, 2007 Lotte Fjelsted Institut for Miljø & Ressourcer Danmarks Tekniske Universitet Indhold 1 BAGGRUND... 2 2 ANALYSE...
Læs mereNaturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT. Bemærkninger vedrørende prøvetagning/ prøvehåndtering
Naturstyrelsens Referencelaboratorium for Kemiske Miljømålinger NOTAT Til: Styregruppen for Naturstyrelsens Referencelaboratorium CC: Fra: Maj-Britt Fruekilde Dato: 29. november 2013 QA: Emne: Ulla Lund
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Aggressiv carbondioxid. By- og Landskabsstyrelsen. Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Aggressiv carbondioxid Vurdering af analysemetodens detektionsgrænse By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Aggressiv carbondioxid Vurdering af analysemetodens
Læs mereSILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO
SILKEBORG KOMMUNE FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE 2018 SKOLE OG SFO 1 INDHOLD Afsnit 01 Introduktion Side 03 Afsnit 02 Sammenfatning Side 05 Afsnit 03 Skoleresultater Side 07 Afsnit 04 SFO-resultater
Læs mereIndhold. Ringsted Kommune Skjoldenæsholm Sedimentundersøgelse. 1 Baggrund 2
8. december 2018 Notat Ringsted Kommune Skjoldenæsholm Sedimentundersøgelse Projekt nr.: 230219 Dokument nr.: 1230593932 Version 1 Revision Indhold 1 Baggrund 2 Udarbejdet af CAB Kontrolleret af MLJ Godkendt
Læs mereNOTAT Saltindhold i færdigpakkede charcuteriprodukter, der sælges i danske dagligvarebutikker.
NOTAT Saltindhold i færdigpakkede charcuteriprodukter, der sælges i danske dagligvarebutikker. Fødevareinstituttet Danmarks Tekniske Universitet www.food.dtu.dk 1 Notat fra DTU Fødevareinstituttet: Saltindhold
Læs mereBy- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium. Betydning af ny DS/ISO standard. By- og Landskabsstyrelsen. Total nitrogen i vandige prøver 2
By- og Landskabsstyrelsens Referencelaboratorium Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen i vandige prøver 2 By- og Landskabsstyrelsen Rapport Juni 2010 Betydning af ny DS/ISO standard Total nitrogen
Læs mere0 Indhold NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET. Version:
Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Liselotte Sander Johansson Peter Wiberg-Larsen Fagdatacenter for Ferskvand Institut for Bioscience TA henvisninger TA. nr.: S08 Version: 1 Oprettet: 03.02.2012
Læs mere