- ET BAGGRUNDSNOTAT BØRN OG BEVÆGELSE

Transkript

1 - ET BAGGRUNDSNOTAT 2005 BØRN OG BEVÆGELSE

2 Børn og bevægelse - et baggrundsnotat

3 Indhold 1 Motionsanbefalinger for børn 3 2 Børns fysiske form er blevet dårligere 4 3 Aktive børn er sunde børn 6 4 Fysisk aktivitet har betydning for den intellektuelle udvikling Fysisk aktivitet giver trivsel og selvværd Idrætsmiljøer er vigtige for velvære og venskaber 9 5 Hvem er aktive? 10 6 Reference List 12 Børn og bevægelse 2

4 1 Motionsanbefalinger for børn Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn og unge i skolealderen er aktive mindst en time om dagen. Aktiviteten skal være af moderat intensitet, som svarer til mindst hurtig gang. Motionen kan godt stykkes sammen af flere korte perioder. Børn og unge, som i øjeblikket er fysisk inaktive, bør starte aktivitet af mindst moderat intensitet i 30 minutter om dagen. Mindst to gange om ugen bør aktiviteterne fremme og vedligeholde muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed Børn og bevægelse 3

5 2 Børns fysiske form er blevet dårligere En række undersøgelser giver mulighed for at bedømme udviklingen i danske børns kondition fra midten af 1980 erne og frem til i dag. Figur 1 nedenfor viser at konditionen hos 9-årige drenge i er faldet markant blandt dem med den dårligste kondition sammenlignet med 9-årige i (1). Det er kritisk, fordi de metabolske sundhedsproblemer (høje CVD risikofaktor niveauer) netop findes blandt børn og unge med dårlig kondition (2). Figur 1: Ændringer i konditionstal hos drenge fra 1986 (Odense Schoolchild Study) til 1998 (European Youth Heart Study fra Wedderkopp et al 2004). Hos pigerne er der sket en polarisering, hvilket betyder, at niveauet er blevet lavere blandt de dårligste, men højere blandt de bedste. Se figur 2. Figur 2: Ændringer i konditionstal hos piger fra 1986 til 1998 (fra Wedderkopp et al 2004). De nyeste data fra kohorten fra , viser at konditionen er faldet hos de 9- årige piger siden , men ikke hos de 9-årige drenge. Resultaterne viser også, at de 9-årige børn af forældre med mindre eller ingen uddannelse, har en signifikant stigning i deres BMI (ca. 5%). Det betyder, at der inden for de sidste 5 Børn og bevægelse 4

6 år er sket en yderligere forringelse af sundhedstilstanden hos børnene i den nederste gruppe med hensyn til kondition og overvægt, og at problemerne i høj grad er socialt bestemt (personlig oplysning, Andersen LB og Froberg K). Hos 15-årige er der ligeledes tendenser til en polarisering i populationen, men niveauet er ikke faldet siden (3). Hos pigerne er det faktisk steget blandt de bedste, og er uændret blandt de dårligste. Hos drengene ser man ingen forandringer. De nyeste data fra den 15-årige population i 2003 viser, at der er størst risiko for at være i dårlig kondition, hvis man har forældre med lavere uddannelse, ligesom risikoen for at udvikle overvægt er dobbelt så stor (personlig oplysning, Andersen LB og Froberg K). Børn og bevægelse 5

7 3 Aktive børn er sunde børn Motion forebygger en lang række sygdomme som f.eks. hjertekredsløbssygdomme og type 2 diabetes. Fælles for disse sygdomme er, at de oftest opstår i voksentilværelsen. Det er derfor svært at dokumentere en direkte sammenhæng mellem inaktivitet hos børn og udvikling af sygdomme. Derimod kan man påvise sammenhænge til forstadier af en række af disse sygdomme, specielt hjertesygdom, type 2 diabetes og fedme. Der er flere og flere overvægtige børn, og hos få procent af de svært overvægtige kan det betegnes som en sygdom. Fedme er en del af komplekset omkring det metaboliske syndrom, som er en tilstand med insulin resistens, hvor flere CVD risikofaktorer er forhøjet sammen med lav kondition og fedme. I nye undersøgelser er dette kompleks af forhøjede risikofaktorer analyseret samlet. Lav fysisk aktivitet og lav fysisk form viser sig at have stor betydning for ophobning af disse risikofaktorer. De første analyser af denne type viser, at børn med dårlig fysisk form har 11 gange større risiko for ophobning af risikofaktorer (3). Dette fænomen er også fundet i et stort europæisk studie (European Youth Heart Study, EYHS, upublicerede analyser) og i andre danske undersøgelser, hvor det yderligere er vist, at personer med ophobning af risikofaktorer bærer dette ind i voksenlivet (4). Risikofaktorerne samler sig hos de samme individer, og det er i meget høj grad relateret til lav kondition. Det betyder at fysisk aktivitet virker gennem flere af de mekanismer, som påvirker risikofaktorerne. (5; 6). Den vigtigste faktor er, at insulinfølsomheden øges i de trænede muskler, og insulin virker regulerende på sukker og fedtstofskiftet. Træning påvirker også adrenalins virkning, sukkertransporten ind i muskelcellerne, samt enzymer til spaltning af fedtstoffer, herunder lipoprotein lipase, som regulerer forholdet mellem LDL og HDL kolesterol. Figur 3: Når man sammenligner den fjerdedel af børnene, som har den dårligste kondition, med den fjerdedel, som har den bedste kondition, så finder man 10 gange så mange børn med ophobning af risikofaktorer hos de med dårlig kondition. Data er fra Wedderkopp s ph.d. afhandling; European Youth Heart Study. Børn og bevægelse 6

8 Børn og bevægelse 7

9 4 Fysisk aktivitet har betydning for den intellektuelle udvikling En meta-analyse gennemført i 2003 på ni videnskabelige studier viser, at der er positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og kognitive processer, som er forudsætning for læring. De fundne sammenhænge er specielt udtalt i de yngste klasser (7). Det har indtil nu været svært at vise, at det er fysisk aktivitet, der er årsag til en øgning i de kognitive funktioner, men den nævnte metaanalyse antyder, at netop fysisk aktivitet er en central faktor. En svensk afhandling fra 2003 beskriver resultater fra Bunkefloprojektet ved Malmø, hvor interventionen bestod i, at børnene i klasse fik en idræt/motorik lektion hver skoledag (8). Klassens ordinære idrætslærere underviste i tre af lektionerne og forskellige foreningsledere i de to øvrige. Resultaterne stammer fra målinger på 251 børn, hvor to tredjedele gennemførte interventionen, og den sidste tredjedel fungerede som kontrolbørn. Resultaterne viste, at børn i interventionsgruppen efter tre år med ekstra idræt havde klart bedre motorik. Efter to år havde de en bedre koncentrationsevne, men det kunne ikke genfindes i det tredje skoleår. Endelig viste undersøgelsen, at interventionsbørnenes skolepræstationer forbedredes i svensk og matematik i forhold til kontrolgruppen. De overordnede konklusioner er, at motorisk træning ser ud til at have størst betydning for børn, som har de største motoriske problemer ved skolestart. Effekten gælder både motorik, koncentrationsevne og skolepræstationer. Studiet er velgennemført, men før sikre konklusioner kan drages, skal yderligere studier gennemføres, der inddrager større kohorter af børn. 4.1 Fysisk aktivitet giver trivsel og selvværd Flere undersøgelser indikerer, at der kan forventes moderate positive effekter af fysisk aktivitet på angst, stress og depression hos børn og unge, som svarer til det, der er set hos voksne (9). Men flere veldesignede eksperimentelle studier er nødvendige, for at man kan være sikre på disse konklusioner. Flere studier viser en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og psykisk velvære. Fysisk aktivitet stimulerer børn og unges selvværd, og giver bedre trivsel (10-13). Selvværd har stor betydning for velvære og derfor stor betydning for udvikling af hensigtsmæssig læring. Herudover har selvværd indflydelse på, hvordan man håndterer oplevelser af succes og nederlag, hvilket er en væsentlig indikator for livskvalitet og trivsel. Udviklingen af et positivt selvværd er knyttet til bevægelse og fysisk aktivitet specielt hos mindre børn (14). Barnets personlige forhold og ikke mindst sociale relationer er afgørende for, om deltagelse i idræt vil generere positive følelsesmæssige forbedringer. Dette vil have positiv indflydelse på barnets følelse af at kunne noget (mestring), selvtillid og på egen opfattelse af at kunne lære noget og udvikle sig gennem idræt og anden fysisk aktivitet (15; 16). Endnu ikke offentliggjorte resultater fra Ballerup-Tårnby projektet antyder, at også læreres forventninger til børns præstationer har klar indflydelse både på børns selvværd og på deres fysiske præstationer. Der er derfor begrundet forventning om, Børn og bevægelse 8

10 at fysisk aktivitet tilrettelagt i skoleregi vil have sundhedsfremmende betydning også mhp. barnets selvværd og sociale kompetence (personlig oplysning, Andersen LB og Froberg K). 4.2 Idrætsmiljøer er vigtige for velvære og venskaber Der er begrænset empirisk støtte til, at fysisk aktivitet alene automatisk forebygger risikoadfærd eller fremmer sociale kompetencer (19). Derimod peger forskning på, at idrætsmiljøer kan fungere som katalysatorer for etablering af sociale netværk og gruppetilhørsforhold blandt børn og unge. På den måde kan idrætsmiljøer løse udviklingsopgaver, som har betydning for børns psykosociale sundhed (20). Det betyder, at man i større grad skal analysere det psykologiske samspil og de værdier og sociale normer, der eksisterer i de pågældende aktivitetskontekster. Det vil give indsigt i fysisk aktivitets potentiale til at undgå risikoadfærd. Børn og bevægelse 9

11 5 Hvem er aktive? Det er centralt at identificere determinanter for fysisk aktivitet hos børn og unge, fordi de har betydning for inaktiviteten og de sundhedskonsekvenser, dette medfører. Imidlertid er parametrene forskellige afhængig af aldersgrupper og køn. Desuden er det vanskeligt at konkludere fra den internationale litteratur, fordi de kulturelle sammenhænge er forskellige. Hjerteforeningens bog Børn og unges livsstil og risiko for hjertesygdom (2004) har en gennemgang af litteraturen på dette område (p )(19). Der er enighed om, at forældres, søskendes, og kammeraters holdninger er betydningsfulde for barnets aktivitetsniveau, men vægtningen af de enkelte parametre varierer mellem alder og køn (20-22). Et studie af danske årige viser, at skoleformen har betydning for deltagelse i sport for unge samt for aktivitetsniveauet, da de var blevet voksne (23). Gymnasieelever var mere aktive end elever fra handels- og tekniske skoler, og skoleformen var mere betydningsfuld end de sociale forhold. Dette peger på, at obligatorisk idræt i skolen har stor betydning. Denne observation underbygges af andre undersøgelser, som har set på den positive betydning af deltagelse i organiseret idræt (24), gymnastik i skolen (25), og sportsfaciliteter i omgivelserne (26). Mellem 50-75% af de årige lever ikke op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet (27). De 11-årige er mere aktive end de 15-årige. Og drengene er generelt mere aktive end pigerne. 67% af de 11-årige drenge bruger mindst tre timer foran computer eller fjernsyn/video. Til sammenligning gælder dette for 81% af de 15-årige drenge. 35% af de 11-årige piger og 48% af de 15-årige piger plejer at sidde mindst tre timer dagligt foran fjernsynet eller computeren. Der er ikke nogen sammenhæng mellem omfanget af fysisk aktivitet og forbruget af stillesiddende aktiviteter. Der er en tendens til at overvægtige børn i højere grad har stillesiddende aktiviteter i fritiden sammenlignet med normalvægtige børn. Det kan dokumenteres, at børn og unge, der ikke eller kun sjældent (max. 1-2 gange pr. uge) spiser morgenmad, generelt er mindre aktive end børn og unge, der får morgenmad hver dag. Det gælder specielt for pigerne (personlig oplysning, Andersen LB og Froberg K). Andre endnu ikke publicerede EYHS data viser, ar drenge som går eller cykler til skole generelt er mere aktive end drenge, der bliver transporteret til skole (personlig oplysning, Cooper et al.). Det ses ikke hos pigerne. Andre danske EYHS-data viser at børn, der går til skole er forbundet med et højere niveau af bevægelse, sammenlignet med børn, som bliver kørt til skole i bil (28). 11-årige føler sig i bedre form end 15-årige (27). Og over halvdelen af alle børn vil gerne bevæge sig noget mere end de gør i dag. Lysten til at bevæge sig noget mere er mest udtalt blandt de årige, som vurderer at de er i dårlig form. Tallene peger på at der er et stort sundhedspotentiale i at gøre børn mere fysisk aktive. Den fysiske aktivitet blandt børn falder som nævnt med stigende alder. Mens børnene er i 8-10 års alderen er det fysiske aktivitets niveau tilsyneladende ikke relateret til forældrenes sociale klasse, men det slår igennem blandt de lidt større Børn og bevægelse 10

12 børn (28). De nyeste data lægger op til, at en større gruppe børn og unge kommer ind i en negativ sundhedsspiral (se figur 4), og den negative spiral er i høj grad socialt betinget. Figur 4. Efter Angie Page. Foredrag på European Youth Heart Study Scientific Symposium april, 2005 i London. En negativ livsstils cyklus (Lethargic Behavioural syndrome) Føler sig sløv (lav aktivitet) Ser fjernsyn sent Alkohol Spiser snacks Trangtilfedtrigkost Spiser ikke morgenmad Får for lidtsøvn Sover sent/kommer sent op Der er meget få undersøgelser som har inddelt børn efter etnisk baggrund. Men en undersøgelse af børns fritidsliv i Herlev kommune har vist, at kun omkring hvert andet barn af forældre med anden etnisk baggrund end dansk dyrker regelmæssig idræt. Deres foreningstilknytning er meget lavere end danske børns (29). Mange undersøgelser peger på at børn og unge fra ringere sociale kår ikke er lige så aktive som børn af ressourcestærke og/eller veluddannede forældre. Dette kan på længere sigt have betydning for sundhedstilstanden, hvis vi antager at børns givne sundhedsadfærd har tendens til at blive ført videre fra barne- og ungdomslivet og ind i voksentilværelsen. Herved ser vi en risiko for at de sociale forskelle reproduceres og bliver til fortsatte forskelle i helbred, trivsel og sundhed senere i livet. Børn og bevægelse 11

13 6 Reference List (1) Wedderkopp N, Froberg K, Hansen HS, Andersen LB. Secular trends in physical fitness and fatness in Danish 9-year old girls and boys. Odense School child Study and Danish substudy of The European Youth Heart Study. Scand.J.Med.Sci.Sports Exerc. 14, (2) Wedderkopp N, Froberg K, Nansen HS, Riddoch C, Andersen LB. Cardiovascular risk factors cluster in children and adolescents with low physical fitness. Pediatr.Exerc.Sci. 15, (3) Wedderkopp N. Atherosclerotic cardiovascular risk factors in Danish children and adolescents. A community based approach with special reference to physical fitness and obesity. Institute of Sport Science and Clinical Biomechanics, University of Southern (4) Andersen LB, Hasselstrøm H, Grønfeldt V, Hansen SE, Froberg K. The relationship between physical fitness and clustered risk, and tracking of clustered risk from adolescence to young adulthood: eight years follow-up in the Danish Youth and Sport Study. Int.J.Behav.Nutr.Phys.Fitness 1, (5) Booth FW, Gordon SE, Carlson CJ, Hamilton MT. Waging war on modern chronic diseases: primary prevention through exercise biology. J.Appl.Physiol. 88, (6) Saltin B, Helge JW. Skeletmuskulaturens metaboliske kapacitet og sundhed. Ugeskr.Læger 162, (7) Sibley BA, Etnier JL. The relationship between physical activity and cognition in children: a meta-analysis. Pediatr.Exerc.Sci. 15, (8) Ericsson I. Motorik, koncentrationsförmåga och skolprestationer. En interventions-studie i skolår 1-3. Lärerutbildningen, Malmö Högskola, (9) Mutrie N. The therapeutic effects of exercise on the self. In: Fox K, editor. The physical self: from motivation to well-being. Champaign, Illinoise: Human Kinetics, 1997: (10) Fox K. The physical self and processes in self-esteem development. In: Fox K, editor. The physical self. From motivation to well-being. Champaign, Illinois: Human Kinetics, 1997: (11) Calfas KJ, Taylor WC. Effects of physical activity on psychological variables in adolescents. Pediatr.Exerc.Sci. 6, (12) Steptoe A, Butler N. Sports participation and emotional wellbeing in adolescents. Lancet 1996; 347(9018): (13) Tuckman BW, Hinkle JS. An experimental study of the physical and psychological effects of aerobic exercise on schoolchildren. Health Psychol 1986; 5(3): (14) Herskind M. Institute for Exercise and Sports Sciences, University of Copenhagen, (15) Ommundsen Y, Bar-Eli M. Psychological outcomes: Theories, research, and recommendations for practise. In: Van den Auweele Y, Bakker F, Biddle S, Durand M, Seiler R, editors. Psychology for physical educators. Champaign, Illinois: Human Kinetics, 1999: (16) Ommundsen Y, Roberts GC, Kavussanu M. Perceived motivational climate and cognitive and affective correlates among Norwegian athletes. J Sports Sci 1998; 16(2): Børn og bevægelse 12

14 (17) McMahon J. The psychological benefits of exercise in the treatment of delinquent adolescents. Sports Med. 9, (18) Brettschneider WD. Identity, sport and youth development. In: Fox K, editor. From motivation to well-being. Champaign, Illinois: Human Kinetics, 1997: (19) Ovesen L, Holstein B, Due P, Andersen LB, Helweg-Larsen K. Børn og unges livsstil og risiko for hjertesygdom København, Hjerteforeningen. (20) Anderssen N, Wold B. Parental and Peer Influences on Leisure-Time Physical-Activity in Young Adolescents. Research Quarterly for Exercise and Sport 1992; 63(4): (21) Aarnio M, Winter T, Kujala UM, Kaprio J. Familial aggregation of leisuretime physical activity -- a three generation study. Int J Sports Med 1997; 18(7): (22) Prochaska JJ, Rodgers MW, Sallis JF. Association of parent and peer support with adolescent physical activity. Res Q Exerc Sport 2002; 73(2): (23) Andersen LB, Haraldsdóttir J. Changes in physical activity, maximal isometric strength and maximal oxygen uptake from late teenage to adulthood. An 8-year follow-up study of adolescents in Denmark. Scand.J.Med.Sci.Sports 4, (24) Bungum TJ, Vincent ML. Determinants of physical activity among female adolescents. Am J Prev Med 1997; 13(2): (25) Gordon-Larsen P, McMurray RG, Popkin BM. Determinants of adolescent physical activity and inactivity patterns. Pediatrics 2000; 105(6):E83. (26) Sallis JF, Conway TL, Prochaska JJ, McKenzie TL, Marshall SJ, Brown M. The association of school environments with youth physical activity. Am J Public Health 2001; 91(4): (27) Sundhedsstyrelsen, åriges livsstil og sundhedsvaner, (28) Cooper A, Andersen LB, Wedderkopp N, Page A,, Froberg F. Physical activity levels of children who walk, cycle or are driven to school. Am J Preventive Medicine, October (29) Due P, Holstein B. Skolebørnsundersøgelsen København, Københavns Universitet, Institut for Folkesundhed. (30) Ottesen, Ibsen; Høck og Schmidt; Børn og bevægelse 13