Jens Henrik W. Thulesen Dahl, Leif Wilson Laustsen

Transkript

1 Referat Økonomiudvalget Tid Mandag den 7. april 2014 kl. 13:00 Sted Mødelokale 3 Afbud Jens Henrik W. Thulesen Dahl, Leif Wilson Laustsen Fraværende Indholdsfortegnelse: 1. Godkendelse af dagsordenen / status mål 2014 for Økonomiudvalget /7403 Samlet 1. status mål /8512 Ændrede bevillingsniveauer fra /27576 Årsberetning /29178 Godkendelse af anlægsregnskaber på 2 mio. kr. og derover /7734 Mandskabsbiler til Entreprenørgården /7985 Etablering af foreningen Byg til Vækst /8305 Ansøgning om dispensation til at styre ventelisten selv - Vissenbjerg Sogns Boligforening /10762 Godkendelse af Strategi Fyn /6076 Analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn /5919 Forslag til regulativ for husholdningsaffald /30342 Kloakering i det åbne land /7020 Godkendelse af spildevandstakster 2014 for Assens Spildevand A/S og Assens Rensning A/S /6483 Udendørsanlæg ved Arena Assens - ansøgning om et beløb til projektbeskrivelse...26 Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 1 af 36

2 16. 14/2125 Venskabsaftale med Ljusdals Kommun /25985 SFO takster august /5088 Afskaffelse af SFO 5% vippeordning fra den 1. januar Orientering Eventuelt /28345 Haarbyhallerne - arealerhvervelse (Lukket sag) Garanti for lånoptagelse - Hårby Vandværk Godkendelse af dagsordenen Beslutning Økonomiudvalget den : Dagsorden med tillægsdagsorden godkendt. Afbud: Jens Henrik Winther Thulesen Dahl og Leif Wilson Laustsen / status mål 2014 for Økonomiudvalget Indstilling: Kommunaldirektøren indstiller, at 1. status mål 2014 inden for Økonomiudvalget tages til efterretning Beslutningstema: Drøftelse af 1. status mål 2014 på Økonomiudvalgets område Sagsfremstilling: I forbindelse med vedtagelse af Assens Kommunes budget blev der ligeledes formuleret og godkendt 11 politiske mål for Inden for Økonomiudvalget blev der formuleret 2 mål: Vækst, image og branding vil fremadrettet høre under Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Helhed i den kommunale opgaveløsning I henhold til tids- og procesplanen for målarbejdet i 2014 udarbejdes 1. status på målene 2014 medio marts. Status er som noget nyt opdelt i to en status på indsatsdelen og en status på effektvurderingen. Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 2 af 36

3 Det samlede billede af statusbeskrivelserne er følgende: I forhold til indsatsdelen er man på nuværende tidspunkt inden for stort set alle mål godt gang med de planlagte indsatser, udarbejdelse af strategier og handlingsplaner. På enkelte områder er nogle af indsatser endnu ikke iværksat dels som følge af at tingene ikke altid går så hurtigt som planlagt og dels som følge af et opstået behov for at prioritere andre indsatser. Vurdering og måling af effekten af indsatserne er ny i forhold til tidligere års målopfølgning. Det er væsentlig at vurdere på, om de iværksatte indsatser fører til den ønskede effekt eller om der er behov for nye tiltag, når retningen mod opfyldelse af Vision 2018 skal holdes. Inden for en række af målene er der i nærværende første status 2014 fokuseret på at få udarbejdet et udgangspunkt baseline for den fremadrettede måling af effekten. Det må konkluderes at der på flere af målene endnu ikke har været muligt at få skabt et sådant udgangspunkt. Det er dog væsentligt at der frem mod næste status i efteråret 2014 stilles skarpt på netop den del af opfølgningen, da effektvurderingen er central, når målene skal anvendes aktivt til løbende læring og udvikling af fremtidige mål. Målbeskrivelse og status for udvalgets mål i 2014 er vedhæftet som bilag. På udvalgsmøderne i maj og juni drøftes og formuleres mål for status på 2014-målene vil være et naturligt udgangspunkt herfor. Lovgrundlag: Den kommunale styrelseslov Beslutningskompetence: Økonomiudvalget Bilag: ØKU - Vækst, image og brandling ØKU - Helhed i den kommunale opgaveløsning Beslutning Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget tager 1. status mål 2014 inden for Økonomiudvalget til efterretning. Afbud: Jens Henrik Winther Thulesen Dahl og Leif Wilson Laustsen /7403 Samlet 1. status mål 2014 Indstilling: Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at 1. status mål 2014 inden for Miljø- og Teknikudvalget tages til efterretning. Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 3 af 36

4 Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget tager 1. status mål 2014 inden for Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget til efterretning. Børne- og Uddannelsesudvalget tager 1. status mål 2014 inden for Børne- og Uddannelsesudvalget til efterretning. Social- og Sundhedsudvalget tager 1. status mål 2014 inden for Social- og Sundhedsudvalget til efterretning. Kultur- og Fritidsudvalget tager 1. status mål 2014 inden for Kultur- og Fritidsudvalget til efterretning. Økonomiudvalgets tager 1. status mål 2014 inden for Økonomiudvalget til efterretning. Beslutningstema: Drøftelse af den samlede 1. status 2014 på Assens Kommunes mål Sagsfremstilling: I forbindelse med vedtagelse af Assens Kommunes budget blev der ligeledes formuleret og godkendt 11 politiske mål for 2014: Økonomiudvalget: Vækst, image og branding Helhed i den kommunale opgaveløsning Miljø- og Teknikudvalget: Havn, by og natur Infrastruktur veje, ejendomme og energi Kultur- og Fritidsudvalget: Kultur som drivkraft Flere kultur- og fritidsbrugere Børne- og Uddannelsesudvalget (tidl. Børne- og Undervisningsudvalget): Familie, børn og unge trives, mestrer og deltager Understøttelse af børn og unges interesser og motivation Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 4 af 36

5 Social- og Sundhedsudvalget: Rehabilitering i socialpsykiatrien Brug af sygeplejeklinikkerne Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget (tidl. Job- og Arbejdsmarkedsudvalget): Et styrket og udvidet samarbejde med virksomhederne I henhold til tids- og procesplanen for målarbejdet i 2014 udarbejdes 1. status på målene 2014 medio marts. Det samlede billede af statusbeskrivelserne er følgende: I forhold til indsatsdelen er man på nuværende tidspunkt inden for stort set alle mål godt gang med de planlagte indsatser, udarbejdelse af strategier og handlingsplaner. På enkelte områder er nogle af indsatser endnu ikke iværksat dels som følge af at tingene ikke altid går så hurtigt som planlagt og dels som følge af et opstået behov for at prioritere andre indsatser. Vurdering og måling af effekten af indsatserne er ny i forhold til tidligere års målopfølgning. Det er væsentlig at vurdere på, om de iværksatte indsatser fører til den ønskede effekt eller om der er behov for nye tiltag, når retningen mod opfyldelse af Vision 2018 skal holdes. Inden for en række af målene er der i nærværende første status 2014 fokuseret på at få udarbejdet et udgangspunkt baseline for den fremadrettede måling af effekten. Det må konkluderes, at der på flere af målene endnu ikke har været muligt at få skabt et sådant udgangspunkt. Det er dog væsentligt at der frem mod næste status i efteråret 2014 stilles skarpt på netop den del af opfølgningen, da effektvurderingen er central, når målene skal anvendes aktivt til løbende læring og udvikling af fremtidige mål. På udvalgsmøderne i maj og juni drøftes og formuleres mål for status på 2014-målene vil være et naturligt udgangspunkt herfor. Lovgrundlag: Den kommunale styrelseslov Beslutningskompetence: Byrådet Bilag: ØKU - Vækst, image og brandling ØKU - Helhed i den kommunale opgaveløsning MTU - Havn, by og natur MTU - Infrastruktur Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 5 af 36

6 KFU - Kultur som drivkraft KFU - Flere kultur- og fritidsbrugere BUU - Familie, børn og unge trives BUU - Understøttelse af børn og unges interesser og motivation SSU - Rehabilitering i socialpsykiatrien SSU - Brug af sygeplejeklinikkerne JAU - Et styrket og udvidet samarbejde med virksomhederne Beslutning Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget anbefaler, at 1. status mål 2014 inden for alle områder tages til efterretning. Afbud: Jens Henrik Winther Thulesen Dahl og Leif Wilson Laustsen /8512 Ændrede bevillingsniveauer fra 2014 Indstilling: Direktionen indstiller forslag til ændring af bevillingsniveau gældende fra 1. januar Beslutningstema: Der skal træffes beslutning om at hæve bevillingsniveauet fra det nuværende niveau på politikområde til udvalgsniveau, hvilket vil sige at hvert udvalg får én bevilling og får dermed bemyndigelsen til at flytte midler indenfor området. Sagsfremstilling: Den 18. december 2013 vedtog Byrådet en ny politisk og administrativ struktur. Den nye politiske struktur består af 6 stående udvalg, økonomiudvalget, beredskabskommissionen og den administrative struktur består i en fireårig overgangsperiode af tre direktørområder foruden kommunaldirektørens. Social, Sundhed og Arbejdsmarked, Børn og Uddannelse blev lagt sammen til et Velfærdsområde. By, Land og Kultur fastholder sin nuværende organisering. Som et nyt direktørområde er skabt Innovation og Netværksområdet, som indeholder Borgerservice, IT og Organisation og Personale. I området er den nye tænkning med tværgående samarbejde i hele organisationen også forankret. Assens kommunes nuværende bevillingsniveau er på driften opdelt i 17 politikområder fordelt under Økonomiudvalget og fem stående udvalg, samt beredskabskommissionen. Dvs. at hvert at hvert udvalg administrerer et antal bevillinger, men hvor udvalget ikke frit kan flytte midler mellem disse bevillinger uden at sende sagen til godkendelse i Byrådet. Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 6 af 36

7 Der foreslås nu en bevillingsstruktur, hvor hvert udvalg har én bevilling, hvilket medfører, at udvalget frit kan flytte midler mellem områderne. At fastlægge sit bevillingsniveau på udvalgsniveauet er det højeste niveau det kan fastlægges på jfr. Økonomi- og Indenrigsministeriets konteringsregler. Igangsætningen af den nye administrative struktur, kaldet Prof på tværs har den konsekvens, at de store velfærdområder samles under én direktør. Dette, for at kunne skabe så stor mulighed for fleksibilitet i det daglige arbejde med borgeren som udgangspunkt. Med ansættelsen af en innovations og netværksdirektør er det intensionen, at det tværgående samarbejde er en af hovedoverskrifterne i det daglige arbejde. En ændring i bevillingsniveauerne vil, i forhold til de politiske bevillinger, være med til at styrke mulighederne for denne tværgående tænkning. Det nuværende bevillingsniveau, som er opdelt i 17 politikområder, understøtter ikke de nye samarbejdsformer, idet det kræver en positiv/negativ tillægsbevilling mellem politikområderne når der skal flyttes en bevilling fra det ene til det andet politikområde også selvom det er indenfor samme udvalg. Det foreslås derfor, at ændre bevillingsniveauet til en bevilling pr. udvalg/kommission og dermed kun 8 bevillinger: Økonomiudvalg Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalg Innovation- og Medborgerskabsudvalg Miljø- og Teknikudvalg Børne- og Uddannelsesudvalg Kultur- og Fritidsudvalg Social- og Sundhedsudvalg Beredskabskommissionen Under hver bevilling vil der være en række delpolitikområder, hvor den administrative struktur giver de fornødne styringsniveauer. Nogle områder er baseret på stramme budgetforudsætninger, somme tider også centralt udmeldt forudsætninger. Hvert område indeholder det af Byrådet fastsatte serviceniveau. Sker der væsentlige ændringer i sådanne forudsætninger, hvor der eksempelvis lægges op til ændring af det godkendte politiske serviceniveau, vil disse sager stadig skulle forelægges og godkendes af det samlede Byråd. Som eksempel kan nævnes, hvis ændrede budgetforudsætninger for forsikrede ledige eller antallet af førtidspensionister falder og foranlediger et stort overskud, så vil det ikke umiddelbart kunne anvendes til andre formål før Byrådet har godkendt det. Det foreslåede ændrede bevillingsniveau, på hvert enkelte udvalg, følger dermed den ændrede styrelsesvedtægt og understøtter den nye struktur og det tværgående samarbejde. Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 7 af 36

8 Lovgrundlag: Lov om kommunernes Styrelse Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Ny bevillingsstruktur fra 2014 Beslutning Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget anbefaler forslag til ændring af bevillingsniveau gældende fra 1. januar Afbud: Jens Henrik Winther Thulesen Dahl og Leif Wilson Laustsen /27576 Årsberetning 2013 Indstilling: Direktionen indstiller, at regnskabet for 2013 oversendes til revisionen med henblik på endelig godkendelse når revisionsberetning foreligger. Beslutningstema: Der er udarbejdet årsberetning for udgifts- og omkostningsregnskabet Materialet forelægges Byrådet med henblik på oversendelse til revisionen. Sagsfremstilling: Regnskabsresultatet for 2013 må samlet set vurderes som tilfredsstillende. Dette ændrer dog ikke ved, at der fortsat vil være behov for en offensiv økonomistyring og skærpet prioritering, for dels at sikre rammeoverholdelse, og dels at indfri de måltal, der er fastlagt i den langsigtede økonomiske politik. Følgende forhold skal fremhæves fra årsberetningen. Det gennemgående fællestræk er, at alle økonomiske nøgletal er bedre end forventningerne i det oprindelige budget. Ordinær drift: Resultatet af den ordinære drift er 77 mio. kr. større end det oprindelige budget, og 53 mio. kr. større end det korrigerede budget. Mål for væksten i serviceudgifterne overholdes. Den budgetlagte ramme udgør mio. kr. Der er brugt mio. kr. I alt 54 mio. kr. mindre. Kommunens udgifter til indkomstoverførsler udgør ca. 699 mio. kr. i 2013, hvilket er ca. 34 mio. kr. mindre end det oprindelige budget. Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 8 af 36

9 Der er samlet set i løbet af 2013 givet tillægsbevillinger på ca. -24 mio. kr. til driftsudgifterne. Heri indgår overførsler fra 2012 på 33 mio. kr. Til anlæg er der samlet set givet tillægsbevillinger på 59 mio. kr., hvoraf overførsler fra 2012 udgør 23 mio. kr. Samlet set udgør tillægsbevillingerne 35 mio. kr. som er taget op af kassen. Renterne afviger med 15 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Det skyldes renter af lån på ældreboliger. Renteudgiften er dækket ind via huslejeindtægter på driften. Anlæg: Der er anlægsudgifter for netto 135 mio. kr., hvilket er 44 mio. kr. mere end oprindeligt budgetteret. Likviditet: Assens Kommunes likviditet udgør 325 mio. kr. pr Den gennemsnitlige likviditet udgør 452 mio. kr. Gæld: Assens Kommunes gæld ekskl. ældreboliger og leasede aktiver var den på 519 mio. kr. Udviklingen i den langfristede gæld overholder de fastlagte måltal i den økonomiske politik. Den specifikke udgift pr. fagudvalg fordeler sig således: (Afvigelser på de enkelte områder fremgår af årsberetningen). I netto 1000 kr. Opr. budget 2013 Korr. budget 2013 Regnskab 2013 Afvigelse i forhold til oprindeligt budget Afvigelse i forhold til korr. budget Driftsudgifter (ex. jordforsyning ) Økonomiudvalget Miljø- og Teknikudvalget Børne- og Undervisningsudvalget Kultur- og Fritidsudvalget Job- og Arbejdsmarkedsudvalget Social- og Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 9 af 36

10 Sundhedsudvalget Beredskabskommission I alt Den elektroniske årsberetning for 2013, viser det endelige resultat af afvigelserne mellem budget og regnskab, en beskrivelse af afvigelserne, om de opstillede måltal er nået, ændringer i regnskabspraksis, obligatoriske regnskabsopstillinger samt beskrivelser af hvad pengene er brugt til på udvalgte politikområder. Når revisionsberetningen foreligger, vil Byrådet i august/september kunne tage endelig stilling til regnskabet og godkende dette. Lovgrundlag: Styrelseslovens 45 Beslutningskompetence: Byrådet Bilag: Klikbar Årsberetning for 2013 Beslutning Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget anbefaler, at regnskabet for 2013 oversendes til revisionen med henblik på endelig godkendelse når revisionsberetning foreligger. Afbud: Jens Henrik Winther Thulesen Dahl og Leif Wilson Laustsen /29178 Godkendelse af anlægsregnskaber på 2 mio. kr. og derover. Indstilling: Direktionen indstiller, at de 14 afsluttede anlægsregnskaber godkendes. Beslutningstema: Anlægsregnskaber på 2 mio. kr. og derover, som er afsluttet i 2013, skal godkendes særskilt i Byrådet. Sagsfremstilling: I henhold til afsnit i Principper for økonomistyring i Assens Kommune skal følgende regnskaber godkendes særskilt i Byrådet regnskaberne er specificeret i Årsberetningen for 2013: Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 10 af 36

11 Anlægsudgifter projektopdelt (1.000 kr.) Forbrug Afvigelse Salg af Arvesølv IT-Fællesadministration Nedrivning af faldefærdige bygninger 2010 puljen Vedligeholdelse haller Bibliotek Tommerup Etablering af vuggestuegrupper Salg jordforsyning Byggemodningsregnskab for udstykningen Duedalen, Hesbjerghusevej og Duedal Huse, Vissenbjerg Byggemodningsregnskab for udstykningen Syrenvej, Blommehaven, Filipavænget, Haarby Anlægsprojekterne er udført i perioden 2007 til Følgende anlægsprojekter er afsluttet, men over/underskud er helt eller delvist overført til Anlægsudgifter - projektopdelt (1.000 kr.) Anlægsbevilling Anlægsbevilling Forbrug Afvigelse Digitaliseringspulje Planlagt bygningsvedligeholdelse Bygningsvedligehold efterslæb indv. vedligehold Yderligere anlægsinvesteringer Pulje til udendørsarealer sport og fritid Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 11 af 36

12 Lovgrundlag: Styrelsesloven. Beslutningskompetence: Byrådet Beslutning Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget anbefaler, at de 14 afsluttede anlægsregnskaber godkendes. Afbud: Jens Henrik Winther Thulesen Dahl og Leif Wilson Laustsen /7734 Mandskabsbiler til Entreprenørgården Indstilling: Kommunaldirektøren anbefaler, at der gives Entreprenørgården mulighed for leasing af 5 mandskabsbiler Beslutningstema: Der tages beslutning om leasingfinansiering af 5 mandskabsbiler til Entreprenørgården Sagsfremstilling: De ældste af Entreprenørgårdens mandskabsbiler er efterhånden så vedligeholdelseskrævende, at det ikke længere driftsmæssigt kan hænge sammen økonomisk. Entreprenørgården vil derfor gerne have udskiftet 5 af de mest nedslidte. Den samlede udgift vil skønsmæssigt beløbe sig til ca. 1,5 mio. kr. hvilket er mere end maskinbudgettet kan bære som en engangsudgift. Entreprenørgården vil derfor gerne have bilerne leasing finansieret over 3 år. I følge Assens Kommunes leasingregler skal byrådet godkende leasingkontrakter over 1 mio. kr. Lovgrundlag: Bekendtgørelse om kommunernes låntagning og meddelelse af garantier Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 12 af 36

13 Økonomi: Udgiften til 5 mandskabsvogne vil beløbe sig til ca. 1,5 mio. kr. Med det nuværende renteniveau kan leasingudgiften beregnes til, at udgøre ca. kr pr. år. Beslutningskompetence: Byrådet Beslutning Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget anbefaler, at der gives Entreprenørgården mulighed for leasing af 5 mandskabsbiler. Afbud: Jens Henrik Winther Thulesen Dahl og Leif Wilson Laustsen /7985 Etablering af foreningen Byg til Vækst Indstilling: Direktionen indstiller at Assens Kommune tilslutter sig dannelsen af foreningen Byg til Vækst og afsætter kroner om året til foreningens drift (dog kun kroner i 2014). Beslutningstema: Borgmesterforum Fyn anmoder Assens Kommune om at tilslutte sig etableringen af foreningen Byg til Vækst. Borgmesterforum Fyn anmoder endvidere Assens Kommune om at indtræde i ejerkredsen for foreningen og afsætte et beløb til foreningens årlige drift svarende til 4,15 kr. pr indbygger, dog betales der kun ½ kontingent i Sagsfremstilling: Inden for en årrække vil der på Fyn blive iværksat en lang række bygge- og anlægsinvesteringer. For at sikre, at disse investeringer bidrager til vækst og arbejdspladser på Fyn, er der etableret et netværk af virksomheder fra alle fynske kommuner, brancheorganisationer, fagforeninger, uddannelsesinstitutioner, bygherrer og de fynske jobcentre. Dette netværk Byg til Vækst har derfor som formål: At koordinere byudvikling, bygge- og anlægsinvesteringer og jobskabelse At analysere potentialet for jobskabelse i de kommende byggerier At afdække kvalifikationskravene til arbejdskraften i fremtidens byggeri At facilitere netværk af hovedinteressenter: uddannelsesinstitutioner, brancheorganisationer, fagforeninger, bygherrer, virksomheder og jobcentre. At sikre fremdrift i den fynske byggebranche til gavn for beskæftigelse og virksomheder Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 13 af 36

14 Byg til vækst arbejder derfor med følgende indsatsområder: Udvikle beskæftigelsesstrategier omkring byggebranchen, så branchen gøres attraktiv og tilgængelig for potentielt interesserede Udvikle omskolings og efteruddannelsesprogrammer Intensivere vejledningsindsatsen og rekruttering for/af unge Sikre flow af den nyeste viden og de seneste forskningsresultater fra uddannelsesinstitutioner til virksomheder Udvikle praksisnære uddannelsesprogrammer for de ansatte på byggepladser fra arkitekt/ingeniør/konstruktør til bygningsarbejder Sikre fortsat kompetenceløft af fynske bygge- og anlægsvirksomheder Medvirke til at sikre at fynske byggerier foregår på fynske vilkår For at forankre Byg til Vækst som en fælles fynsk satsning anbefaler Borgmesterforum Fyn, at Byg til Vækst omdannes til en forening med en ejerkreds bestående af de ti fynske kommuner. Der lægges op til, at foreningen Byg til Vækst skal ledes af en bestyrelse på 6-8 personer. Herunder: En repræsentant for Region Syddanmark En repræsentant for 3F, bygningsarbejderne En repræsentant for Dansk Byggeri på Fyn En repræsentant valgt af generalforsamlingen indstillet af Borgmesterforum Resterende repræsentanter valgt af generalforsamling indstillet af sekretariatet Den daglige drift varetages af et sekretariat på to personer. Der lægges op til, at foreningens arbejde evalueres efter 2 år. Økonomi: Det årlige budget for driften af foreningens aktiviteter udgør kroner svarende til et bidrag på 4.15 kr. pr indbygger i ejerkommunerne. Assens Kommunes andel af udgifterne til budgettet udgør kroner. I en gennemsnitsbetragtning bidrager én borger flyttet fra kontanthjælp eller dagpenge til beskæftigelse med ca kr. til den kommunale økonomi. Budgettet baserer sig på den forudsætning, at Byg til Vækst etableres som et selvstændigt sekretariat, og at sekretariatet serviceres af Odense Kommune med hensyn til IT og HR-opgaver. Beslutningskompetence: Byrådet. Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 14 af 36

15 Bilag: Bygge-/anlægsprojekter i Assens Kommune Vedtægter - Byg til Vækst - Endelig Stilftelsesdokument - Byg til Vækst Projekter og indsatser Budget og fordelingsnøgle Beslutning Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget anbefaler, at Assens Kommune tilslutter sig dannelsen af foreningen Byg til Vækst og afsætter kroner om året til foreningens drift (dog kun kroner i 2014). Afbud: Jens Henrik Winther Thulesen Dahl og Leif Wilson Laustsen /8305 Ansøgning om dispensation til at styre ventelisten selv - Vissenbjerg Sogns Boligforening Indstilling: Kommunaldirektøren indstiller, at Økonomiudvalget i henhold til almenboliglovens 60 godkender ansøgningerne fra Vissenbjerg Sogns Boligforening, afdeling 3 og afdeling 6, om dispensation til selv af styre ventelisterne for kommende ledige boliger for en 4-årig periode. Beslutningstema: Vissenbjerg Sogns Boligforening, afdeling 3 og 6 ansøger om dispensation (forlængelse) til for en 4-årig at styre ventelisterne til kommende ledige boliger i de to almene bofællesskaber. Sagsfremstilling: Arbejdernes Boligforening Odense har på vegne af Vissenbjerg Sogns Boligforening, afdeling 3 (Drejerbanken) og afdeling 6 (Gl. Grevegård) fremsendt ansøgning om dispensation til for i en 4-årig periode, at lejerne i afdelingerne selv må styre ventelisten til de kommende ledige boliger. Det ansøgte er godkendt på afdelingsmøde i afdelingerne henholdsvis den 17. marts 2014 (afdeling 6) og den 18. marts 2014 (afdeling 3) se bilag. Der foreligger en ansøgning fra begge afdelinger (se bilag), hvor der ansøges om en dispensation i en 4-årig periode fra de almindelige regler om benyttelse af venteliste til ledige familieboliger. Der henvises til, at Assens Byråd tidligere den 25. november Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 15 af 36

16 2008 og den 5. oktober 2011 har meddelt en lignende dispensation blot for en 3-årig periode. Loven giver adgang for dispensation i op til 4 år. Det skal bemærkes, at begge afdelinger er bofællesskaber, hvor der lægges stor vægt på fællesskabet, herunder fællesspisninger m.v. Afdelingerne begrunder deres ansøgning med, at bofællesskabet er afhængige af, at der til enhver tid bor familier, som ønsker at bo i et bofællesskab og som ikke blot har brug for en bolig. Ansøgningerne opstiller hver 4 punkter (en procedure) for hvilke, der søges om tilladelse til at administrere ventelisten efter, hvor der bl.a. stilles krav om, at man først kan optages på ventelisten, når man har besøgt og blevet orienteret om de forpligtelser der følger med ved at bo i et bofællesskab bofællesskabet, at bestyrelsen efter høring af de øvrige beboere beslutter om de ansøgende kan optages på ventelisten m.v. Der henvises i øvrigt til ansøgningerne som er vedlagt som bilag. Lovgrundlag: Almenboliglovens 60. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Ansøgning om tilladelse til selv at styre venteliste - Vissenbjerg Sogns Boligforening, afd. 3 og 6. Beslutning Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget anbefaler, i henhold til almenboliglovens 60, at ansøgningerne fra Vissenbjerg Sogns Boligforening, afdeling 3 og afdeling 6, om dispensation til selv af styre ventelisterne for kommende ledige boliger for en 4-årig periode godkendes. Afbud: Jens Henrik Winther Thulesen Dahl og Leif Wilson Laustsen /10762 Godkendelse af Strategi Fyn Indstilling: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at Forslag til Strategi Fyn godkendes, så det kan sendes i offentlig høring. Beslutningstema: Borgmesterforum Fyn fremlægger forslaget til Strategi Fyn og anbefaler politikerne i Assens Kommune at godkende det. Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 16 af 36

17 Strategi Fyn er den fælles politiske udviklingsstrategi for de ni kommuner i Den fynske byregion. Den er fælles overligger for kommunernes egen planstrategi og kommuneplaner. Sagsfremstilling: Borgmesterforum Fyn fremlægger en fælles politisk udviklingsstrategi for de ni kommuner i Den fynske byregion. Med afsæt i et tydeligt politisk lederskab skal strategien give mål og retning på udvalgte områder. Den skal derigennem danne et stærkt grundlag for udvikling af Fyn og øerne og fremme den fynske konkurrenceevne. Strategien er bygget op om fire overordnede hovedpunkter, der opstiller målsætninger og indeholder forslag til konkrete handlinger. Fyns samarbejder (Fælles politisk lederskab) Fyn på banen (Tilgængelighed) Fyn i vækst (Erhverv og viden) Attraktive Fyn (Bosætning og omdømme) Hovedpunkt Fyn samarbejder Afsnittet er strategiens overligger. Fokus er på nødvendigheden af fynsk samarbejde og på styrken ved at agere som en samlet byregion med en fælles vision og fælles stemme. Hovedpunkt Fyn på banen Afsnittet sigter på at udnytte timemodellen som den afgørende forudsætning for, at Den fynske byregion kan udvikle sig som en del af Den østdanske storbyregion. Afsnittets omdrejningspunkt er at gennemføre en fælles infrastrukturplanlægning. Den skal formulere rammerne for bedre tilgængelighed på Fyn og bringer Fyn inden for nærområdet af de store danske vækstcentre. Det skal ske med udgangspunkt i de fem store infrastrukturprojekter: Timemodellen, letbanen, E20s udvidelse, ny parallelforbindelse over Lillebælt og digital tilgængelighed. Hovedpunkt - Fyn i vækst Afsnittet fokuserer på, hvordan Fyn kan knytte videninstitutioner, studerende, virksomheder og kommunerne sammen i tættere samarbejder. Både for at skabe vækst i erhvervslivet og for at øge bosætningen. Konkret skal unge under uddannelses i højere grad knyttes til jobmarkedet gennem studiejobs. Fyn skal udvikles som laboratorium for nye teknologier og løsninger baseret på Fyns styrkepositioner. Nye markeder og vækstområder skal i højere grad opdyrkes på basis af offentlige og private samarbejder. Hovedpunkt Attraktive Fyn Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 17 af 36

18 Afsnittets omdrejningspunkt er at styrke Den fynske byregions omdømme som stedet i Danmark med de bedste muligheder for at kombinere karriere og fritid og mulighed for at leve et liv i flere hastigheder. Der fokuseres på at styrke kendskabet til Den fynske byregion gennem folk, der allerede har en tilknytning til regionen, og især på at fastholde unge studerende efter endt uddannelse. Der fokuseres også på behovet for at investere i at udvikle byerne i sammenhæng. Det kan være gennem byfortætning, omdannelse af bymidter, understøtte kollektiv trafik, energirenoveringer mv. Hidtidig proces Strategi Fyn er udarbejdet med inddragelse af: Fynsprojektets afrapportering og anbefalinger Fyns Fremtid konferencerne To workshops med i alt 50 kommunale og eksterne nøglepersoner i september 2013 Drøftelser med Udvikling Fyn, Fynsk Erhverv, DI og Region Syddanmark Input fra kommunale nøglepersoner Planfaglige drøftelser og diskussion af strategien i Det fynske planchefnetværk Tidsplan for vedtagelse: 4. marts 2014 Konferencen Fyns Fremtid 4 Forslag til strategien blev præsenteret for politikerne. Marts april 2014 Behandling i kommunalbestyrelserne. Maj -juni 2014 Offentlig høring. Efteråret 2014 Endelig vedtagelse i kommunalbestyrelserne efter indstilling fra Borgmesterforum Fyn. Lovgrundlag: Strategi Fyn er ikke en planstrategi efter planlovens regler, men der er tale om kommunernes fælles strategiske overligger, som skal udmøntes i den fysiske planlægning gennem kommunernes planstrategier og kommuneplaner. Beslutningskompetence: Byrådet. Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 18 af 36

19 Bilag: Strategi Fyn Beslutning Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget den : Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget indstiller, at forslag til Strategi Fyn godkendes, så det kan sendes i offentlig høring. Afbud: Lone Akselsen. Beslutning Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget anbefaler indstillingerne fra Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget og Miljø- og Teknikudvalget om, at Forslag til Strategi Fyn godkendes, så det kan sendes i offentlig høring. Afbud: Jens Henrik Winther Thulesen Dahl og Leif Wilson Laustsen /6076 Analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn Indstilling: Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at udkast til høringssvar inkl. bilag, til rapport om Analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn godkendes, idet der foretages enkelte sproglige justeringer. Beslutningstema: Godkendelse af udkast til høringssvar inkl. bilag til rapport om Analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn. Sagsfremstilling: I efteråret 2012 nedsatte transportministeren en arbejdsgruppe bestående af deltagere fra Transportministeriet, DSB, FynBus og Regionsyddanmark. Arbejdsgruppen fik til opgave at undersøge, om den regionale betjening af de små stationer på Vestfyn, kan udføres på andre og mere hensigtsmæssige måder, som kommer både passagererne i regional- og landsdelstogene til gode. Rapporten skal bruges som led i forberedelserne til en ny trafikkontrakt mellem transportministeriet og DSB fra 2015, og som et led i den fremtidige prioritering af trafikindsatsen. Kommissoriet for analysen består af fire scenarier, men arbejdsgruppen har valgt at udarbejde et ekstra scenarie, således at der i den endelige rapport analyseres fem forskellige scenarier. Alle fem scenarier indebærer en lukning af mindst fire stationer, hvilke er Kauslunde, Bred, Skalbjerg og Holmstrup. Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 19 af 36

20 Assens Kommune har flere gange anmodet Transportministeren om at aflyse udarbejdelsen af rapporten, idet grundlaget for rapporten opfattes som ændret efter vedtagelsen af Togfonden DK. Vedtagelsen af Togfonden DK vil bl.a. betyde etablering af en ekstra jernbane over Vestfyn. Rapporten blev fremsendt til Assens Kommune den 10. marts 2014, med høringsfrist den 11. april Assens Kommune har fået udsat høringsfristen til fredag den 2. maj Administrationen har sendt rapporten i høring hos Vestfyntogets Pendlerklub, deres bemærkninger til rapporten samt sidste brugerundersøgelse er vedlagt i bilag, og vil blive fremsendt sammen med Assens Kommunes høringssvar. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Høringssvar med MTU's rettelser Vestfyntogets pendlerklubs bemærkninger til RAPPORT OM VESTFYN.pdf Brugerundersøgelse foretaget af Vestfynstogets pendlerklub - DIN indflydelse på den NYE KØREPLAN Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den : Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at udkast til høringssvar inkl. bilag, til rapport om Analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn godkendes, idet der foretages enkelte sproglige justeringer. Afbud fra Ole Knudsen. Beslutning Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget anbefaler Miljø- og Teknikudvalgets indstilling om, at udkast til høringssvar inkl. bilag, til rapport om Analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn godkendes med bemærkning om, at opland til stationer i Bred og Skalbjerg beskrives med tilknytning til Vissenbjerg by. Afbud: Jens Henrik Winther Thulesen Dahl og Leif Wilson Laustsen /5919 Forslag til regulativ for husholdningsaffald Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 20 af 36

21 Indstilling: Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at forslag til regulativ for husholdningsaffald sendes i offentlig høring. Beslutningstema: Nyt forslag til regulativ for husholdningsaffald er udarbejdet, da der 1. april indføres ny indsamlingsordning af emballageaffald og dagrenovationssystem. Endvidere er der sket ændring i lovgivningen på affaldsområdet. Forslaget skal i høring inden godkendelse. Sagsfremstilling: I forlængelse af byrådets beslutning den 18. december 2013 om indførelse af volumenbaseret løsning for dagrenovation er der udarbejdet et nyt regulativ for husholdningsaffald, der favner en række strategiske valg som Byrådet tidligere har truffet beslutning om. Regulativet for husholdningsaffald er Assens Kommunes regler for affaldsordninger for alle borgere og grundejere i kommunen. Regulativet er en udmøntning af lovgivningen på affaldsområdet. Forslaget til regulativ for husholdningsaffald er udarbejdet i en skabelon fra Miljøstyrelsen. Regulativet indeholder en generel del med de juridiske beskrivelser, som er ens for alle kommuner, og en særlig del, hvor kommunen selv skal beskrive og lave bestemmelser for de enkelte affaldsordninger. Forud for vedtagelsen skal regulativet i 4 ugers offentlig høring. Siden sidste revision af regulativet (1. januar 2012) er der kommet en lovbunden ændring: Bygge- og anlægsaffald skal screenes for PCB og anmeldes til kommunen inden bortskaffelse. Dette er indført som en pligt. I anmeldelsen er valgt i samarbejde med andre kommuner at medtage bly, da det også er en miljøgift og der ikke har været nok fokus herpå. Reglerne er tilføjet i ordningen for bygge- og anlægsaffald. Udover den lovbundne ændring i regulativet er der områder, hvor Assens Kommune har indflydelse. De væsentligste forslag til ændringer er: Fra den 1. april indføres husstandsindsamling af genanvendeligt emballageaffald. De fleste husstande får en 2-delt beholder til opbevaring af affaldet. Der er lavet en selvstændig ordning herfor. Der er lavet en selvstændig ordning for asbestaffald for at tydeliggøre reglerne for håndtering og bortskaffelse. Asbestaffald er farligt affald, som skal Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 21 af 36

22 deponeres. Det hører således både under ordningen for genbrugspladserne og ordningen for farligt affald. I ordningen for dagrenovation er der tilføjet oplysning om, at ordningen fra 1. april 2014 er volumenbaseret. Dette blev vedtaget i Byrådet i Der er medtaget en ordning for afbrænding i fastbrændselsovne for at tydeliggøre, hvad der er lovligt at brænde af. Fastbrændselsovne er f.eks. brændeovne, pejse og pillefyr. I ordningen er der dispensationsmulighed for tilladelse til afbrænding af varmebehandlede træpaller, som ikke er imprægneret. For de tvungne ordninger med beholdere, som er gebyrbelagte, er der medtaget en dispensationsmulighed for fritagelse fra gebyrerne, såfremt en ejendom har stået ubeboet i mere end 6 måneder. Dette skal kunne ses ud af registreringer i folkeregistret. Det drejer sig om ordningerne for dagrenovation og genanvendeligt emballageaffald. I ordningen for genbrugspladserne er medtaget en dispensationsmulighed for fritagelse for boligforeninger og institutioner, hvorved viceværter/ansatte kan aflevere beboernes affald gratis. Alle beboere opkræves i forvejen gebyr for ordningen. Dispensationsmuligheden har fungeret i praksis det sidste års tid og praksis er nu indskrevet som regel. Kontaktoplysninger for kommunen og forsyningen er sammen med adresser på de 6 genbrugspladser vedlagt i bilag 1. Sorteringsvejledning for det genanvendelige emballageaffald til den 2-delte beholder er medtaget i bilag 2. For ordningerne for dagrenovation, genanvendeligt emballageaffald og genbrugspladser er medtaget fritagelse fra ordningerne, hvis en grund er ubebygget og hvis en ejendom er erklæret ubeboelig i BBR. Den volumenbaserede ordning træder i kraft per. 1. april, i det den nuværende kontrakt om indsamling af dagrenovationen udløber. Udarbejdelsen af regulativet har først kunne gennemføres, efter at valget af endelig ordning og leverandør af systemet var på plads. Regulativet har ikke betydning for valget af indsamlingssystem, men for hvordan det i praksis håndteres. Regulativet kommer derfor i høring samtidig med, at den nye indsamlingsordning træder i kraft. Dette giver borgerne mulighed for at inddrage konkrete erfaringer i høringssvarene. Afhængigt af omfanget af høringssvar og indholdet af disse ventes det endelige regulativ vedtaget i juni eller evt. august Lovgrundlag: Affaldsbekendtgørelsen. Økonomi: Området er brugerfinansieret og skal hvile i sig selv. Beslutningskompetence: Byrådet. Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 22 af 36

23 Bilag: Forslag til Regulativ for husholdningsaffald 2014.pdf Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den : Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at forslag til regulativ for husholdningsaffald sendes i offentlig høring. Afbud fra Ole Knudsen. Beslutning Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget anbefaler Miljø- og Teknikudvalget indstilling om, at forslag til regulativ for husholdningsaffald sendes i offentlig høring. Afbud: Jens Henrik Winther Thulesen Dahl og Leif Wilson Laustsen /30342 Kloakering i det åbne land Indstilling: Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at Assens Kommune på den næstkommende generalforsamling i Assens Forsyning, stiller forslag om en vedtægtsændring for Assens Spildevand A/S, så grundejere i det åbne land, som pålægges tilslutning til offentlig spildevandsledning, kan gives henstand med betaling af tilslutningsbidrag i 5-7 år. Arno Termansen (A) tager forbehold. Beslutningstema: Der skal tages stilling til om ejendomme i det åbne land skal have mulighed for forlænget henstand med betaling af tilslutningsbidrag, hvis de anmoder om det. En evt. beslutning herom skal gennemføres ved en vedtægtsændring på generalforsamlingen for Assens Forsyning. Sagsfremstilling: Der henvises til punkt 12 på Miljø- og Teknikudvalgets møde den 4. februar 2014 (13/30342). Der er på nuværende tidspunkt meddelt påbud, om tilslutning til offentlig kloak i åbent land, til ca. 200 ejendomme. Heraf er ca. 150 afsluttede. Praksis hos Assens Forsyning er i øjeblikket, at der kan gives henstand i op til 2 år med betaling af tilslutningsbidraget. Det administreres som en afdragsordning. Hvis ikke afdragene betales, overdrager Forsyningen sagen til inddrivelse hos SKAT. Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 23 af 36

24 Administrationen er bekendt med 8 sager, der er overdraget til SKAT. Af hensyn til økonomisk trængte borgere foreslås det, at betalingen af tilslutningsbidraget kan udskydes i 2 år, og derefter afdrages over 5 år. Udskydelsen i 2 år kan anvendes til at finansiere det nødvendige kloakarbejde på egen grund. Opmærksomheden henledes på, at eventuelle ændringer i Assens Forsynings administration af reglerne, skal vedtages på Forsyningens generalforsamling i begyndelsen af maj. Dette indebærer, at Miljø- og Teknikudvalget træffer afgørelse på mødet den 1. april. Lovgrundlag: Spildevandsplanen er udarbejdet iht. miljøbeskyttelseslovens 32, samt Bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Derudover henvises der til Naturstyrelsens Vejledningsskrivelse om henstand med betaling af tilslutningsbidrag af 25. april Økonomi: Beslutningen har ingen økonomisk betydning for Assens Kommune, men Assens Forsyning vil blive pålagt omkostninger til finansiering af den forøgede henstandsperiode. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Vejledningsskrivelse om henstand med betaling af tilslutningsbidrag.pdf Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den : Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at Assens Kommune på den næstkommende generalforsamling i Assens Forsyning, stiller forslag om en vedtægtsændring for Assens Spildevand A/S, så grundejere i det åbne land, som pålægges tilslutning til offentlig spildevandsledning, kan gives henstand med betaling af tilslutningsbidrag i 5-7 år. Arno (A) Termansen tager forbehold. Afbud fra Ole Knudsen. Beslutning Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget anbefaler Miljø- og Teknikudvalgets indstilling om, at Assens Kommune på den næstkommende generalforsamling i Assens Forsyning, stiller forslag om en vedtægtsændring for Assens Spildevand A/S, så grundejere i det åbne Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 24 af 36

25 land, som pålægges tilslutning til offentlig spildevandsledning, kan gives henstand med betaling af tilslutningsbidrag i 5-7 år, med bemærkning om, at der skal udarbejdes et administrationsgrundlag for henstand med betaling af tilslutningsbidrag. Afbud: Jens Henrik Winther Thulesen Dahl og Leif Wilson Laustsen /7020 Godkendelse af spildevandstakster 2014 for Assens Spildevand A/S og Assens Rensning A/S Indstilling: Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at spildevandstakster 2014 for Assens Spildevand A/S og Assens Rensning A/S godkendes. Beslutningstema: Der skal tages stilling til, om spildevandstakster 2014 for Assens Spildevand A/S og Assens Rensning A/S kan godkendes. Sagsfremstilling: En gang årligt fastsættes taksterne for spildevand af spildevandsforsyningsselskabet og godkendes af deres bestyrelse. Efterfølgende skal taksterne godkendes af Byrådet. Taksterne skal holdes inden for det prisloft, som er fastsat af Forsyningssekretariatet (under Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen). Forsyningssekretariatet har den 11. oktober 2013 truffet afgørelse om prisloft for Assens Spildevand A/S gældende for Prisloftet er fastsat til 46,69 kr. pr. m 3 eksklusiv moms med en indtægtsramme på kr.. Bestyrelsen for Assens Forsyning A/S har på møde den 19. december 2013 godkendt taksterne for Assens Forsyning A/S har nu fremsendt spildevandstakster for 2014 til myndighedsgodkendelse i Assens Kommune (se takstblad i bilag). Byrådets godkendelse er en såkaldt legalitetsgodkendelse i henhold til lovgivningen. Kommunen skal ved sin godkendelse tilse, at de af Forsyningssekretariatet udmeldte principper for takstfastsættelse er overholdt og, at taksterne er fastsat i overensstemmelse med betalingsloven. Assens Spildevand A/S indtægtsramme for 2014 er på kr., hvilket er under prisloftet (se beregningsspecifikation i bilag). For en almindelig forbruger, som har et vandforbrug på under 500 m 3 om året stiger taksten med 5,15 kr. pr. m 3 fra 2013 til Det skyldes bl.a. indførelse af trappemodellen. Trappemodellen blev vedtaget af Folketinget i september 2013 og er indført via ny bekendtgørelse om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget. Med bekendtgørelsen er der indført en trappebetalingsmodel, som differentierer taksterne Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 25 af 36

26 på spildevandsområdet ud fra vandforbrugets størrelse. Trappemodellen er indført i taksterne for Godkendelse af revideret betalingsvedtægt for Assens Spildevand A/S og Assens Rensning A/S til indførelse af trappemodellen har været behandlet på de politiske møder i marts Lovgrundlag: Lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskabet m.v. Lov om ændring af lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskabet m.v. Bekendtgørelse om fastsættelse af den variable del af vandafledningsbidraget m.v. Lov om vandsektorens organisering og økonomiske forhold Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Spildevandstakster 2014 Beregningsspecifikation prisloft 2014, spildevand Beslutning Miljø- og Teknikudvalget den : Miljø- og Teknikudvalget indstiller, at spildevandstakster 2014 for Assens Spildevand A/S og Assens Rensning A/S godkendes. Afbud fra Ole Knudsen. Beslutning Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget anbefaler Miljø- og Teknikudvalget indstilling om, at spildevandstakster 2014 for Assens Spildevand A/S og Assens Rensning A/S godkendes. Afbud: Jens Henrik Winther Thulesen Dahl og Leif Wilson Laustsen /6483 Udendørsanlæg ved Arena Assens - ansøgning om et beløb til projektbeskrivelse Indstilling: Direktøren for By, Land og Kultur indstiller, at der bevilges kr. til udarbejdelse af projektbeskrivelse af udendørsanlæg ved Arena Assens. Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 26 af 36

27 Kultur- og Fritidsudvalget fik fremlagt baggrunden for ansøgning af Flemming Jensby fra bestyrelsen for Assens Fodbold Club og Bent Schmidt fra bestyrelsen for Arena Assens. Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at ansøgningen oversendes til arbejdet med budget Beslutningstema: Kultur- og Fritidsudvalget skal tage stilling til ansøgning fra Arena Assens og Assens Fodbold Club. Der ansøges om et beløb på kr. til udarbejdelse af projektbeskrivelse af udendørsanlægget ved Arena Assens. Sagsfremstilling: Bestyrelserne for henholdsvis Assens Fodbold Club og Arena Assens har gennem en længere periode arbejdet med at gøre det muligt, at flytte fodboldbaneanlægget fra de nuværende arealer på Stadionvej til området ved Arena Assens. Ansøgerne ønsker, at projektet bliver etableret som en udendørs arena med en mangfoldighed af aktivitetsmuligheder, som spejler sig i det nuværende Arena Assens mange og flotte indendørs aktiviteter. Der skal udformes en samlet, professionel projektbeskrivelse af Arena Assens Udearena, som skal benyttes, når de store fonde skal søges om økonomiske midler til projektet. Arena Assens og Fodboldklubben har været i dialog med Lokale- og Anlægsfonden (LOA) i form af rådgivning. LOA har tilkendegivet, at processen og projektbeskrivelsen vil koste ca kr. at få gennemført og udformet. Der henvises til budgetforliget , hvor aftaleparterne tilkendegiver at være positive over for udbygningsønsker fra bl.a. Arena Assens, såfremt initiativtager kan fremskaffe fornøden ekstern finansiering. Finansiering anses som nødvendig for at komme videre ad den vej. Lovgrundlag: Kommunalfuldmagten. Økonomi: Assens Kommunes ansøges om kr. til projektet. Kultur- og Fritidsudvalget har ikke afsat anlægsmidler til projektet, hvorfor sagen må oversendes til Økonomiudvalget med en eventuel anbefaling. Beslutningskompetence: Byrådet. Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 27 af 36

28 Bilag: Ansøgning om et beløb til projektbeskrivelse Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den : Flemming Jensby fra bestyrelsen for Assens Fodbold Club og Bent Schmidt fra bestyrelsen for Arena Assens, fremlagde baggrunden for deres ansøgning. Kultur- og Fritidsudvalget anbefalede, at ansøgningen oversendes til arbejdet med budget Beslutning Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget oversender sagen til Byrådet. Afbud: Jens Henrik Winther Thulesen Dahl og Leif Wilson Laustsen /2125 Venskabsaftale med Ljusdals Kommun Indstilling: Kultur- og Fritidsudvalget indstiller, at samarbejdsaftalen mellem Ljusdals Kommun og Assens Kommune godkendes. Beslutningstema: Kultur- og Fritidsudvalget skal træffe beslutning vedr. godkendelse af samarbejdsaftale mellem Ljusdals Kommun og Assens Kommune. Sagen skal efterfølgende til godkendelse i Byrådet. Sagsfremstilling: I forbindelse med kommunalreformen 2007 blev alle eksisterende venskabsaftaler i de seks gamle kommuner opsagt, og der blev vedtaget en række principper for venskabssamarbejde, som i første omgang skulle udmøntes konkret i et nordisk og et vesteuropæisk samarbejde, og på længere sigt også i et østeuropæisk. Efterfølgende blev der etableret kontakt til og truffet aftale om udvikling af venskabsaftaler med en nordisk og en vesteuropæisk kommune: Ljusdals Kommun i Sverige og Amt Oeversee i Tyskland. Med Amt Oeversee blev der i april 2011 underskrevet en venskabsaftale, som årligt følges op med konkrete handlingsplaner. I september 2013 var en delegation fra Ljusdals Kommun på venskabsbesøg i Assens Kommune, blandt andet med henblik på at få fastlagt et grundlag for en egentlig samarbejdsaftale. Det blev aftalt, at der skulle udarbejdes forslag til en endelig aftale, som kan underskrives i forbindelse med Assens Kommunes venskabsbesøg i Ljusdal maj Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 28 af 36

29 I byrådsbeslutningen fra 27. marts 2007 skitseres følgende formål med venskabsaftaler: Formålet med venskabssamarbejdet er overordnet af mellemfolkelig, kulturel og social karakter, der fremmer den samlede udvikling i kommunen og kommunen som organisation. Elever fra folkeskolen, ungdomsskolen og musikskolen skal kunne have konkret samarbejde og besøge hinanden i forbindelse med konkrete projekter og emner. Foreninger og kulturinstitutioner skal være aktive og besøge venskabskommunerne og samarbejde med tilsvarende foreninger og kulturinstitutioner i venskabskommunerne. Med udgangspunkt i drøftelserne med delegationen fra Ljusdal i september 2013 samt ovenstående formål er der i samarbejde med Ljusdals Kommun udarbejdet et forslag til samarbejdsaftale, som skal godkendes i begge kommuners byråd, inden den kan underskrives. Fra Ljusdals Kommuns side er der udtrykt stor tilfredshed med det foreliggende forslag. Forslaget består af en generel, overordnet aftale, en bruttoliste over mulige og ønskværdige samarbejdstemaer, samt en handlingsplan. Tanken er, at byrådet godkender den overordnede aftale, hvorefter kompetencen til løbende at forny og udvikle bruttolisten og handlingsplanen overdrages til det årlige, officielle venskabsbymøde. En tilsvarende struktur er vedtaget i forbindelse med samarbejdet med Amt Oeversee. I den overordnede aftale indgår formålsbeskrivelse beskrivelse af rammer for det officielle samarbejde beskrivelse af rammer for udveksling beskrivelse af den løbende udvikling af handlingsplaner Bruttolisten og handlingsplanen for 2014 bygger på det officielle møde i september 2013, mens handlingsplaner for 2015 og frem tænkes udviklet i forbindelse med det officielle besøg i maj. Lovgrundlag: Kommunalfuldmagten. Økonomi: Ifølge aftalen skal der afsættes midler til følgende poster: Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 29 af 36

30 det officielle samarbejde: dækning af henholdsvis rejseudgifter og indkvartering / måltider udveksling: pulje, hvor der kan søges tilskud til rejseomkostninger Der er i de nuværende budgetter afsat midler til begge poster: til det officielle samarbejde er der i 2014 afsat kr. under Økonomiudvalget til rejsepulje for aktører er der i 2014 afsat kr. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Venskabsaftale Ljusdal-Assens - Forslag Referat fremtidigt venskabssamarbejde Principper for opbygning af venskabskommuner - Byrådet 2007 Beslutning Kultur- og Fritidsudvalget den : Kultur- og Fritidsudvalget godkendte samarbejdsaftalen mellem Ljusdals Kommun og Assens Kommune. Beslutning Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget anbefaler Kultur- og Fritidsudvalgets indstilling om, at samarbejdsaftalen mellem Ljusdals Kommun og Assens Kommune godkendes. Afbud: Jens Henrik Winther Thulesen Dahl og Leif Wilson Laustsen /25985 SFO takster august 2014 Indstilling: Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at SFO taksterne ændres fra 1. august 2014, som følge af folkeskolereformen til nedenstående takster: Heldagsmodul: 1590 kr. pr. måned (11 måneder) Klippekort: 756 kr. pr. måned (11 måneder) Morgenmodul: 611 kr. pr. måned (11 måneder) Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 30 af 36

31 Beslutningstema: Der skal tagets stilling til SFO taksterne, som følge af folkeskolereformen, der vil medføre kortere åbningstid i SFO erne. Sagsfremstilling: I forbindelse med arbejdet med at implementere folkeskolereformen er der i budgetarbejdet vurderet på, hvordan SFO tilbuddene skal se ud i fremtiden. Som følge af, at skoledagen gøres længere i indskolingen pr. 1. august 2014, er der foretaget beregninger på, hvilke reduktioner det vil betyde for SFO. Der er ligeledes indhentet erfaringer fra andre kommuner i forhold til udviklingen af antal børn, der vil benytte SFO, når skoledagen forlænges. Beregningsgrundlaget har fastlagt en gennemsnitlig reduktion i SFO ernes åbningstiden på 20 %. Dermed er der lagt en reduceret tildeling til SFO erne på 20 % i budgettet. Det betyder, at tildelingen til SFO ernes beløb pr. barn reduceres fra til kr. pr barn. Det er en reduktion på 15 %. De sidste 5 % point af reduktionen til SFO erne, findes ved at ledelsestildelingen falder pga. færre børn i SFO erne. Forventningen til antallet af indskrevne børn i SFO er et skøn og skal derfor revideres i forbindelse med budget Forældrebetalingen udgør 89 % af driftsomkostningerne på heldagsmodulet og ved klippekort udgør forældrebetalingen 100 % af driftsomkostningerne. På den baggrund beregnes forældrebetalingen til: Heldagsmodul: 1590 kr. pr. måned (11 måneder) Klippekort: 756 kr. pr. måned (11 måneder) Morgenmodul: 611 kr. pr. md. (11 måneder) Nuværende takster: Heldagsmodul: 1788 kr. pr. måned (11 måneder) Klippekort: 851 kr. pr. måned (11 måneder) Morgenmodul: 687 kr. pr. måned (11 måneder) Lovgrundlag: Folkeskoleloven. Beslutningskompetence: Byrådet. Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 31 af 36

32 Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den : Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at SFO taksterne ændres fra 1. august 2014, som følge af folkeskolereformen til nedenstående takster: Heldagsmodul: 1590 kr. pr. måned (11 måneder) Klippekort: 756 kr. pr. måned (11 måneder) Morgenmodul: 611 kr. pr. måned (11 måneder) Afbud: Lone Akselsen og Tanja Møllegaard Løvgren. Beslutning Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget anbefaler Børne- og Uddannelsesudvalgets indstilling om, at SFO taksterne ændres fra 1. august 2014, som følge af folkeskolereformen til nedenstående takster: Heldagsmodul: 1590 kr. pr. måned (11 måneder) Klippekort: 756 kr. pr. måned (11 måneder) Morgenmodul: 611 kr. pr. måned (11 måneder) Afbud: Jens Henrik Winther Thulesen Dahl og Leif Wilson Laustsen /5088 Afskaffelse af SFO 5% vippeordning fra den 1. januar 2014 Indstilling: Et flertal i Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at den foreslåede model om afskaffelse af 5 % vippeordning for SFO afskaffes fra 1. januar 2014 og, at der i stedet foretages en reel opgørelse af antal børn pr. måned, som et gennemsnit over hele året. Sara Emil Baaring (A) går imod beslutningen. Beslutningstema: Der skal tages stilling til tildelingsmodellen for SFO i forhold til afskaffelse af vippeordning på 5 % og efterregulering i forhold til det reelle antal børn i henhold til den foreslåede model. Sagsfremstilling: Afskaffelse af SFO 5 % vippeordning blev behandlet i Børne- og Undervisningsudvalget den 3. december 2013 og blev derefter sendt i høring i skolernes bestyrelser og MED-udvalg. Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 32 af 36

33 Der er indkommet 8 høringssvar fra MED-udvalgene og 9 høringssvar fra skolebestyrelserne. Høringssvarene tager samlet set forslaget om afskaffelse af 5 % vippeordningen til efterretning. Der er dog enkelte som enten foreslår, at afskaffelsen udsættes til skoleåret på grund af implementering af folkeskolereformen eller ønsker, at der kun laves en opgørelse en gang om året på linje med elevtallet i skolen. En opgørelse pr. 5. september 2014 vil ikke give det reelle billede af antal børn, da der er en del ind- og udmeldinger i løbet af skoleåret, størst udmelding i foråret og størst indmelding i august måned. Børne- og Uddannelsesudvalget har undersøgt afskaffelse af 5 % vippeordning ikke indgår i budgetforliget. Beslutningskompetence: Byrådet. Bilag: Høringssvar vedr. afskaffelse af 5 % vippeordning Beslutning Børne- og Uddannelsesudvalget den : Et flertal i Børne- og Uddannelsesudvalget indstiller, at den foreslåede model om afskaffelse af 5 % vippeordning for SFO afskaffes fra 1. januar 2014 og, at der i stedet foretages en reel opgørelse af antal børn pr. måned, som et gennemsnit over hele året. Sara Emil Baaring (A) går imod beslutningen. Afbud: Lone Akselsen. Beslutning Økonomiudvalget den : Et flertal af Økonomiudvalget (F, Søren Steen Andersen og Ole Knudsen) anbefaler Børne- og Uddannelsesudvalgets flertalsindstilling om, at den foreslåede model om afskaffelse af 5 % vippeordning for SFO afskaffes fra 1. januar 2014 og, at der i stedet foretages en reel opgørelse af antal børn pr. måned, som et gennemsnit over hele året. Et mindretal, 2 medlemmer (A) tager forbehold for indstillingen. Afbud: Jens Henrik Winther Thulesen Dahl og Leif Wilson Laustsen. 19. Orientering Bilag: Oversigt over meddelte tillægsbevillinger ultimo marts 2014 Ledelsesinfomation ØK april 2014 Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 33 af 36

34 Beslutning Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning. Afbud: Jens Henrik Winther Thulesen Dahl og Leif Wilson Laustsen. 20. Eventuelt Beslutning Økonomiudvalget den : Orientering om konkrete sager. Status på ny administrativ struktur Status på Udvikling Fyn 2.0 Orientering om foreløbigt svar fra Tilsynet på Assens Kommunes henvendelse om mulig finansieringsmodel i forbindelse med salg af byggegrunde Orientering om svar fra Tilsynet til Assens Kommune i konkret klagesag. Økonomiudvalget tager orienteringen til efterretning. Afbud: Jens Henrik Winther Thulesen Dahl og Leif Wilson Laustsen /28345 Haarbyhallerne - arealerhvervelse (Lukket sag) 22. Garanti for lånoptagelse - Hårby Vandværk Sagsfremstilling: Hårby Vandværk har ved skrivelse af 4. september 2013 ansøgt Assens Kommune om garanti for en lånoptagelse på 10 millioner kr. Lånet skal anvendes til nyt vandværk til afløsning af det tidligere, rentvandstank samt renovering af bygninger. Desuden en ledning til Glamsbjerg vandværk, som forsyningssikkerhed. Lånet er ansøgt som et 20-årigt realkreditlån. Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 34 af 36

35 Assens Byråd har i møde den 25. september 2013 godkendt ansøgningen. Hårby Vandværk er på vej i udbud, og nu viser det sig at man skulle have ansøgt om garanti for et 25-årigt realkreditlån. På grund af udbuddet kan man dårligt afvente Økonomiudvalget og Byrådet i maj, og anmoder helt ekstraordinært om en godkendelse af låneforlængelsen med 5 år behandles på en tillægsdagsorden. Beslutningskompetence: Byrådet. Beslutning Økonomiudvalget den : Økonomiudvalget anbefaler, at ansøgning om forlængelse af lån, hvortil der tidligere er givet tilsagn om garantistillelse for lånoptagelse fra Hårby Vandværk godkendes. Afbud: Jens Henrik Winther Thulesen Dahl og Leif Wilson Laustsen. Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 35 af 36

36 Underskriftsside Søren Steen Andersen Charlotte Vincent Petersen Jens Henrik W. Thulesen Dahl Leif Wilson Laustsen Ole Knudsen Finn Viberg Brunse Mogens Mulle Johansen Møde i Økonomiudvalget Mandag den 07. april 2014 Assens Kommune, 36 af 36

37 Bilag: 2.1. ØKU - Vækst, image og brandling Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62964/14

38 Udvalgsområde Mål-overskrift Sammenhæng til Vision 2018/tema Økonomiudvalget Vækst, image og branding Assens Kommune arbejder med branding af kommunen sammen med erhvervslivet, kulturinstitutioner, Fyrtårnene på halområdet m.fl. Lykkedes det at stable et fælles kommunalt/virksomhedssamarbejde på benene vil der være tale om en flerårig indsats. Effektmål Langt sigt: Tiltrækning af flere tilflyttere Tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft Højne kendskab til Assens Kommune Kort sigt: Skabe positiv omtale af Assens Kommune Fokusområder Indsatser Metode til effektvurdering Følge og vende befolkningsudviklingen Følge rekrutteringsudviklingen i forhold til kvalificeret arbejdskraft Synliggørelse af Assens Kommune Iværksættelse af en brandingkampagne og samarbejde omkring events Sikre et højt lokalt investeringsniveau Opgørelse af om faldet i befolkningstallet stagnerer og/eller om antallet af pendlere stiger Tilflyttere stiger antallet af tilflyttere i perioden. Sælges der fx flere byggegrunde og huse og skyldes kendskabet fx brandingkampagnen eller andre former for markedsføringskampagne? Afvigelserne måles med udgangspunkt i tallene for 2013 i forhold til 2014 og frem Arbejdskraft Får virksomhederne (og kommunen) lettere ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft fx flere ansøgere og skyldes kendskabet fx brandingkampagnen eller andre former for markedsføringskampagne? Der foretages måling af antallet af ansøgere til stillinger i kommunen og der udpeges tre virksomheder der foretager samme målinger. Fremadrettet spørges til hvor kendskabet til Assens kommer fra. 1. Status 2014 Status på indsatser: Styregruppen har i et samarbejde med et eksternt bureau i det seneste 1-1½ år arbejdet på at udvikle konceptet for brandingkampagnen. Konceptet blev præsenteret for erhvervslivet på et møde den , hvor flere af kommunens store virksomheder var repræsenteret. Formålet med mødet var en brainstorm i forhold til tilrettelæggelsen af den videre proces. Fremadrettet vil der blive udarbejdet forskellige sponsorpakker, som kommunens virksomheder har mulighed for at vælge sig ind på.

39 Der iværksættelse desuden forskellige konkrete events i løbet af året (tour på tour, pulsløb og stafet, træskibe m.v.) Andre igangværende initiativer: ambassadør-korps, velkomstpakke til tilflyttere og tilflytterportalen. Tilflytterportalen er et vigtigt strategisk element og forventes videreudviklet fremadrettet. I forhold til at kunne vurdere på effekten af målet følges flere indikatorer: Tilflyttere: Udviklingen i antallet af netto til- og fraflytninger følges. Der opstilles en baseline, der viser antallet i 2011, 2012 og Tallene hentes fra Danmarks Statistik, der opdaterer en gang årligt. Via FLIS-udtræk vil der kunne udarbejdes mere detaljerede analyser på månedsniveau, men det er et udviklingsprojekt. Baseline: Antallet af netto til- og fraflytninger mellem de danske kommuner fordelt på aldersgrupper: Arbejdskraft: Der er på nuværende tidspunkt igangsat en virksomhedsrunde med politikere og embedsmænd, hvor rekruttering af kvalificeret arbejdskraft drøftes. Der samles op på input fra disse møder, og når runden er tilendebragt vil der kunne gives en pejling på det fælles billede.

40 Bilag: 2.2. ØKU - Helhed i den kommunale opgaveløsning Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62963/14

41 Udvalgsområde Mål-overskrift Sammenhæng til Vision 2018/tema Effektmål Økonomiudvalget Helhed i den kommunale opgaveløsning Vision 2018 står for vækst og effektivitet. For at borgeren kan føle sig i centrum i opgaveløsningen arbejdes der med større helhed og tværfaglighed i den kommunale administration og sagsbehandling. Langt sigt: At borgeren kun har en indgang til den kommunale sagsbehandling, uanset hvad der drejer sig om. Mellemlangt sigt: Organisationen tilrettes således, at den tilgodeser tværfagligt samarbejde frem for sektorisering og bevillingsbarrierer. Direktionens sammensætning evalueres, kompetenceudvikling i forhold til tværfaglighed som indsatsområde. Kort sigt: Der arbejdes bevidst med ændring af den nuværende organisationskultur hen mod at det er opgaveløsningen der sættes dagsordenen. Det tværfaglige samarbejde skal indtænkes i alle former for samarbejde i den kommunale organisation. Fokusområder Der sættes fokus på inddragelse i forbindelse med nedsættelse af nye arbejdsgrupper samt på anderledes tænkning. Netværksorganisering i forhold til tværgående projekter/innovationsprojekter vil blive fremmet. Organisationsstruktur og politikområder må ikke blive en barriere for opgaveløsningen. Indsatser Metode til effektvurdering Der udarbejdes en strategi for udbredelsen af tværfagligt samarbejde. Strategien skal afstikke den nødvendige retning og lægge op til et kulturskift. På kort sigt er der fokus internt. På ledelsesniveau vil der løbende blive fulgt op på hvordan det tværgående arbejde lykkes og fungerer. Der afrapporteres til direktionen hvert halve år om eksempler på tværgående samarbejde. 1. Status 2014 Status på indsatser: På langt sigt er fokus rettet mod antallet af indgange til Assens Kommune. Der måles ved hjælp af en borgerundersøgelse i Inden da udarbejdes et udgangspunkt/baseline for undersøgelsen i Der er vedtaget en ny administrativ og politisk struktur. Der er udarbejdet en strategi Prof på tværs i forhold til ændring af den administrative struktur. Prof På tværs træder i kraft pr. 1. pril 2014 og betyder et øget fokus på det tværfaglige samarbejde. Der arbejdes på nuværende tidspunkt med den konkrete implementering, herunder ny bevillingsstruktur. Den nye bevillingsstruktur forventes at kunne nedbryde nogle af de barrierer, der kan være i forhold til at arbejde tværfagligt og helhedsorienteret. Men

42 Prof på tværs skal også være med til at ændre på den helt konkrete måde, der arbejdes på i organisationen i hverdagen, så tværfaglighed sættes i fokus. Den nye politiske struktur forventes ligeledes at styrke det tværfaglige arbejde, herunder arbejdet i det nye udvalg for Innovation og Medborgerskab Status på effektvurdering: De iværksatte indsatser forventes at skabe merværdi i opgaveløsningen og/eller færre udgifter. På nuværende tidspunkt er det vanskeligt at måle, men frem mod næste status i efteråret 2014 undersøges mulige relevante indikatorer til opfølgning. Der vil ligeledes i løbet af 2014 blive udarbejdet et udgangspunkt/baseline for borgerundersøgelsen i 2016 vedrørende antallet af indgange til Assens Kommune.

43 Bilag: 3.1. ØKU - Vækst, image og brandling Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62964/14

44 Udvalgsområde Mål-overskrift Sammenhæng til Vision 2018/tema Økonomiudvalget Vækst, image og branding Assens Kommune arbejder med branding af kommunen sammen med erhvervslivet, kulturinstitutioner, Fyrtårnene på halområdet m.fl. Lykkedes det at stable et fælles kommunalt/virksomhedssamarbejde på benene vil der være tale om en flerårig indsats. Effektmål Langt sigt: Tiltrækning af flere tilflyttere Tiltrækning af kvalificeret arbejdskraft Højne kendskab til Assens Kommune Kort sigt: Skabe positiv omtale af Assens Kommune Fokusområder Indsatser Metode til effektvurdering Følge og vende befolkningsudviklingen Følge rekrutteringsudviklingen i forhold til kvalificeret arbejdskraft Synliggørelse af Assens Kommune Iværksættelse af en brandingkampagne og samarbejde omkring events Sikre et højt lokalt investeringsniveau Opgørelse af om faldet i befolkningstallet stagnerer og/eller om antallet af pendlere stiger Tilflyttere stiger antallet af tilflyttere i perioden. Sælges der fx flere byggegrunde og huse og skyldes kendskabet fx brandingkampagnen eller andre former for markedsføringskampagne? Afvigelserne måles med udgangspunkt i tallene for 2013 i forhold til 2014 og frem Arbejdskraft Får virksomhederne (og kommunen) lettere ved at rekruttere kvalificeret arbejdskraft fx flere ansøgere og skyldes kendskabet fx brandingkampagnen eller andre former for markedsføringskampagne? Der foretages måling af antallet af ansøgere til stillinger i kommunen og der udpeges tre virksomheder der foretager samme målinger. Fremadrettet spørges til hvor kendskabet til Assens kommer fra. 1. Status 2014 Status på indsatser: Styregruppen har i et samarbejde med et eksternt bureau i det seneste 1-1½ år arbejdet på at udvikle konceptet for brandingkampagnen. Konceptet blev præsenteret for erhvervslivet på et møde den , hvor flere af kommunens store virksomheder var repræsenteret. Formålet med mødet var en brainstorm i forhold til tilrettelæggelsen af den videre proces. Fremadrettet vil der blive udarbejdet forskellige sponsorpakker, som kommunens virksomheder har mulighed for at vælge sig ind på.

45 Der iværksættelse desuden forskellige konkrete events i løbet af året (tour på tour, pulsløb og stafet, træskibe m.v.) Andre igangværende initiativer: ambassadør-korps, velkomstpakke til tilflyttere og tilflytterportalen. Tilflytterportalen er et vigtigt strategisk element og forventes videreudviklet fremadrettet. I forhold til at kunne vurdere på effekten af målet følges flere indikatorer: Tilflyttere: Udviklingen i antallet af netto til- og fraflytninger følges. Der opstilles en baseline, der viser antallet i 2011, 2012 og Tallene hentes fra Danmarks Statistik, der opdaterer en gang årligt. Via FLIS-udtræk vil der kunne udarbejdes mere detaljerede analyser på månedsniveau, men det er et udviklingsprojekt. Baseline: Antallet af netto til- og fraflytninger mellem de danske kommuner fordelt på aldersgrupper: Arbejdskraft: Der er på nuværende tidspunkt igangsat en virksomhedsrunde med politikere og embedsmænd, hvor rekruttering af kvalificeret arbejdskraft drøftes. Der samles op på input fra disse møder, og når runden er tilendebragt vil der kunne gives en pejling på det fælles billede.

46 Bilag: 3.2. ØKU - Helhed i den kommunale opgaveløsning Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62963/14

47 Udvalgsområde Mål-overskrift Sammenhæng til Vision 2018/tema Effektmål Økonomiudvalget Helhed i den kommunale opgaveløsning Vision 2018 står for vækst og effektivitet. For at borgeren kan føle sig i centrum i opgaveløsningen arbejdes der med større helhed og tværfaglighed i den kommunale administration og sagsbehandling. Langt sigt: At borgeren kun har en indgang til den kommunale sagsbehandling, uanset hvad der drejer sig om. Mellemlangt sigt: Organisationen tilrettes således, at den tilgodeser tværfagligt samarbejde frem for sektorisering og bevillingsbarrierer. Direktionens sammensætning evalueres, kompetenceudvikling i forhold til tværfaglighed som indsatsområde. Kort sigt: Der arbejdes bevidst med ændring af den nuværende organisationskultur hen mod at det er opgaveløsningen der sættes dagsordenen. Det tværfaglige samarbejde skal indtænkes i alle former for samarbejde i den kommunale organisation. Fokusområder Der sættes fokus på inddragelse i forbindelse med nedsættelse af nye arbejdsgrupper samt på anderledes tænkning. Netværksorganisering i forhold til tværgående projekter/innovationsprojekter vil blive fremmet. Organisationsstruktur og politikområder må ikke blive en barriere for opgaveløsningen. Indsatser Metode til effektvurdering Der udarbejdes en strategi for udbredelsen af tværfagligt samarbejde. Strategien skal afstikke den nødvendige retning og lægge op til et kulturskift. På kort sigt er der fokus internt. På ledelsesniveau vil der løbende blive fulgt op på hvordan det tværgående arbejde lykkes og fungerer. Der afrapporteres til direktionen hvert halve år om eksempler på tværgående samarbejde. 1. Status 2014 Status på indsatser: På langt sigt er fokus rettet mod antallet af indgange til Assens Kommune. Der måles ved hjælp af en borgerundersøgelse i Inden da udarbejdes et udgangspunkt/baseline for undersøgelsen i Der er vedtaget en ny administrativ og politisk struktur. Der er udarbejdet en strategi Prof på tværs i forhold til ændring af den administrative struktur. Prof På tværs træder i kraft pr. 1. pril 2014 og betyder et øget fokus på det tværfaglige samarbejde. Der arbejdes på nuværende tidspunkt med den konkrete implementering, herunder ny bevillingsstruktur. Den nye bevillingsstruktur forventes at kunne nedbryde nogle af de barrierer, der kan være i forhold til at arbejde tværfagligt og helhedsorienteret. Men

48 Prof på tværs skal også være med til at ændre på den helt konkrete måde, der arbejdes på i organisationen i hverdagen, så tværfaglighed sættes i fokus. Den nye politiske struktur forventes ligeledes at styrke det tværfaglige arbejde, herunder arbejdet i det nye udvalg for Innovation og Medborgerskab Status på effektvurdering: De iværksatte indsatser forventes at skabe merværdi i opgaveløsningen og/eller færre udgifter. På nuværende tidspunkt er det vanskeligt at måle, men frem mod næste status i efteråret 2014 undersøges mulige relevante indikatorer til opfølgning. Der vil ligeledes i løbet af 2014 blive udarbejdet et udgangspunkt/baseline for borgerundersøgelsen i 2016 vedrørende antallet af indgange til Assens Kommune.

49 Bilag: 3.3. MTU - Havn, by og natur Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62956/14

50 Udvalgsområde Mål-overskrift Sammenhæng til Vision 2018/tema Effektmål Miljø- og Teknikudvalget Havn, By og Natur Flere vil bo her. Vi vil udvikle dynamiske bysamfund og levende landdistrikter, der skaber gode vilkår for byliv, kulturliv og fritidsliv. Vi vil værne om vores natur og vi vil give borgere og gæster mulighed for at se og opleve den fantastiske natur og de flotte landskaber. På lang sigt: Flere skal flytte til attraktive byer i en kommune med flotte landskaber og attraktiv natur Assens Havn skal udvikles til gavn for erhvervsliv, borgere og gæster På mellemlang sigt: Byudviklingen i Assens Kommune er styrket gennem helhedsorienterede investeringer i at gøre byerne mere attraktive Naturen i Assens er udviklet, så der er flere sammenhængende naturområder af høj kvalitet og mulighederne for friluftsliv er øget væsentligt. Assens Havn er styrket gennem helhedsorienterede investeringer På kort sigt: Byudviklingen sker på baggrund af en helhedsorienteret og sammenhængende planlægning skabt i dialog med byernes interessenter og borgere Naturen i Assens udvikles med baggrund i en sammenhængende strategi og i samarbejde med de der ønsker at forbedre natur og friluftsliv. Udviklingen af havneområdet i Assens sker på baggrund af et fælles projekt skabt i dialog og samarbejde med områdets interessenter. Fokusområder De udvalgte fokusområder er Attraktive og dynamiske bysamfund Natur og Friluftsliv Optimere havneområdets erhvervs og turismepotentialer Indsatser Der udarbejdes 6 byudviklingsplaner for byerne Aarup, Tommerup/Tommerup stationsby, Glamsbjerg, Haarby, Vissenbjerg og Assens i perioden fra Planerne fremmer en tværfaglig og helhedsorienteret byplanlægning med fokus på den enkelte bys kvaliteter, potentialer og behov. Der udarbejdes en Natur og Friluftsstrategi i De første skridt i strategien gennemføres i i samarbejde med alle, der ønsker at

51 forbedre natur og friluftsliv i kommunen. Særlige indsatsområder vil være områderne ved Brende Å, Lillebælt, Helnæs Bugt, Haarby Å samt at udvikle de bolignære friluftsaktiviteter. Der gennemføres i 2014 et projekt med fokus på at øge Assens Havns og havneområdets erhvervsmæssige og turistmæssige potentialer. Projektet gennemføres på grundlag af dialog og samarbejde med områdets interessenter. Metode til effektvurdering Befolkningstal Besøgstal målt som overnattende turister Konstatering af om de planlagte strategier og projekter afsluttes. 1. Status 2014 Status på indsatser: By: Der er truffet politisk beslutning om hvilken rækkefølge byudviklingsplanerne skal laves i. Der startes op med Haarby i Der afholdes et borgerinddragelsesarrangement d. 2. april. Byudviklingsplanen udarbejdes i 1. halvår af 2014 der peges på konkrete projekter. 2. halvår 2014 startes arbejdet mod den næste plan. De næste to i rækken er Tommerup og Aarup. Natur- og friluftsstrategi: Strategien er vedtaget. På mødet i MTU i december 2013 er projekterne fra strategien prioriteret i hhv og dialogmøde er aftalt. Facebook-side er oprettet. I forlængelse af Natur og Friluftsstrategien er der i 2014 besluttet særligt at have fokus på Brende Å området samt flere vil bo her, dvs. den bolignære natur. Der er derudover igangsat en forundersøgelse omkring skovrejsning nord for Assens, samt en særlig indsats for lystfiskere ved Helnæs Bugt. I 2014 forventes også etableret et nyt vådområde på ca. 30 ha i området nord for Haarby. Havn: Strategi for udvikling af Assens Havn er under udarbejdelse. Interessentmøde afholdt i december Der afvikles endnu et interessentmøde d. 28. april. I 1. halvår af 2014 laves strategien færdig. Herefter laves der projekter i henhold hertil. I 2. halvår af 2014 forventes den politiske prioritering at ligge klar. Facebook-side er oprettet. Status på effektvurdering: Byudvikling: Udviklingen i byernes befolkningstal følges over de næste 3-5 år. Befolkningstal for 2012 og 2013 fordelt på de 6 byer anvendes som baseline:

52 Indbyggertal pr. 1. januar i året Haarby Assens Glamsbjerg Tommerup Vissenbjerg Aarup Natur- og friluftsstrategi: Kommunefordelte overnatningstal fra Udvikling Fyn følges fremadrettet i forhold til Assens Kommune, hvor 2012 og 2013 anvendes som baseline. Det har ikke været muligt at rekvirere de endelige tal for 2013 til 1. status Baseline opgøres derfor i 2. status.

53 Bilag: 3.4. MTU - Infrastruktur Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62954/14

54 Udvalgsområde Mål-overskrift Sammenhæng til Vision 2018/tema Effektmål Miljø- og Teknikudvalget Infrastruktur veje, ejendomme og energi Vi vil arbejde for fremkommelighed, bæredygtige energiløsninger og investeringer i kommunens ejendoms- og vejkapital med henblik på at gavne såvel vækst som bosætning. Langt sigt: At nedbringe transporttiden og samtidig øge trafiksikkerheden. At alle kommunale bygninger er optimeret energimæssigt Mellemlangt sigt: Nye bygninger er enten energineutrale eller energiproducerende Kort sigt: Vi vil arbejde for at mindske påvirkningen af klimaet ved aktivt at minimere vores bygningers energiforbrug samt indtænke energirigtige løsninger i udbygningen af infrastrukturen Fokusområder Indsatser Metode til effektvurdering Nedbringe de kommunale bygningers co2-udledning Øge egenproduktion af energi Fokus på fremkommelighed og trafiksikkerhed kombineret med energirigtige trafikløsninger, fx ved intelligent trafikinformation, belægninger med lav rullemodstand. Energirenovering af kommunale bygninger Etablering af cykelstier Forbedring af fremkommeligheden mellem Assens og Odense og den fynske motorvej Udarbejdelse af co 2 -regnskab Måling på trafikuheld og transporttid 1. Status 2014 Status på indsatser: Energirenovering: CO2-regnskabet for egne bygninger følges løbende og indberettes 1 gang årlig. CO2 regnskabet for 2013 er under udarbejdelse. De sidste forbrugsoplysninger fra forsyningsselskaberne for 2013 er tilgængelige den 20. maj Herefter analyseres data og den opnåede CO2 besparelse udregnes. Resultatet af det endelige CO2 regnskab forventes at være tilgængeligt primo juni. Cykelstier: Der et på nuværende tidspunkt iværksat en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens borgere for at afdække borgernes transportvaner og deres tilfredshed med forholdende for cykelister. Resultatet af undersøgelsen offentliggøres senere i 2014 og vil danne grundlag for udarbejdelse af en stiplan som en del af Assens Kommunes

55 trafiksikkerhedsplan. Forbedring af fremkommelighed: Assens kommune er tæt på at indgå aftale med et rådgivningsfirme, som kan opsætte 4 til 6 målestationer på strækningen Assens-Odense. På den del af strækningen som er beliggende i Odense Kommune har Odense Kommune allerede opsat målestationer. Med målestationerne kan registreres trafik tal og rejsetider for alle målte delstrækninger mellem Assens by og Odense centrum for alle tider over døgnet. Aftalen vil blive over en 4 årig periode. Status på effektvurdering: CO2-regnskabet for 2013 foreligger endnu ikke, men i næste status i efteråret 2014 vil de seneste 3 års CO2-regnskaber foreligge. Udviklingen følges med udgangspunkt heri. Der foretages en årlig optælling af trafikuheld resultatet ligger klar i august måned. Resultatet kan holdes op imod statistikken for de seneste år. Måling af effekten på transporttiden af indsatserne på vej- og trafikområdet er vanskeligt at måle. Såfremt aftalen om opsætningen af målestationer indgås vil det være muligt at lave en før- og eftermåling. Der følges op til næste status i efteråret.

56 Bilag: 3.5. KFU - Kultur som drivkraft Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62958/14

57 Udvalgsområde Mål-overskrift Sammenhæng til Vision 2018/tema Effektmål Kultur- og Fritidsudvalget Kultur som drivkraft Flere vil bor her via udvikling af kulturinstitutionerne: Museum Vestfyn, Assens Bibliotekerne, Assens Musikskole, ungdomskulturhus og Tobaksgaarden. På lang sigt: For at sikre attraktive og dynamiske lokalsamfund skal flere borgere og gæster opleve og engageres i de mange kulturtilbud der kendetegnes ved både kvalitet og nytænkning. Flere skal flytte til og besøge Assens Kommune, som følge af såvel kvalitet som udbuddet af kulturtilbud. Kulturen sætter Assens Kommune på landkortet På mellemlang sigt: Museum Vestfyn udvikles som et statsanerkendt selvejende museum, der muliggør realiseringen af museets vision om at Museum Vestfyn i 2020 spiller en central rolle i kommunen som videncenter, attraktion og læringsmiljø, og at museet får flere besøgende. Assens Bibliotekerne videreudvikles med et bedre og mere kvalificeret kulturtilbud: et bedre materialeudbud og realiseringen af Danskernes digitale bibliotek Etablering af et ungdomskulturhus i Glamsbjerg, der giver adgang, plads og rammer til unges samvær, udviklende fællesskaber og udfoldelsesmuligheder; Understøtter unges initiativer og kreativitet og er omdrejningspunkt for de musik- og ungdomsskoleaktiviteter, der henvender sig til den ældste målgruppe. Tobaksgaarden videreudvikles som regionalt betydende spillested, og som kulturhus og ramme for en bred palet af kulturel virksomhed i Assens Kommune. På kort sigt: I perioden 2014 og 2015 gennemfører Museum Vestfyns forandringsbestyrelse den godkendte handlingsplan og implementerer nyt arbejdsgrundlag, som indeholder de konkrete mål for udviklingen af museet. Assens Bibliotekerne etablerer et bedre og større udbud af fysiske materialer for at understøtte materialeudbuddet i de åbne biblioteker. Desuden etableres en bedre og et større udbud af digitale materialer og netydelser. Der etableres et ungdomskulturhus i Glamsbjerg på de unges præmisser, og med mulighed for etablering af såvel musik- som ungdomsskoleaktiviteter og administration. At få beskrevet en samlet handleprogram for videreudvikling af Tobaksgaarden, herunder vurdering af rammer, økonomi, aktiviteter og fremtidige anlægsinvesteringer. Fokusområder Udvikling af Museum Vestfyn Materialeudbud og Danskernes digitale bibliotek Assens Bibliotekerne,

58 Ungdomskulturhus i Glamsbjerg Tobaksgaarden som regionalt spillested og kulturelt fyrtårn Indsatser Museum Vestfyn: Der etableres en ny forandringsbestyrelse for Museum Vestfyn, på baggrund af nye vedtægter. Opgaven er at realisere det nye museum senest inden udgangen af Assens Kommune varetager - med den nye konstruktion samt en øget direkte dialog mellem Kultur- og Fritidsudvalget og Museum Vestfyns bestyrelse - et skærpet tilsyn med museet. Assens Bibliotekerne: Fysiske materialer: Assens Bibliotekernes driftsbudget udvides fra 2014 med ekstra midler til indkøb af fysiske materialer. Digitale materialer og Danskernes Digitale Bibliotek: Assens Bibliotekerne tilslutter sig indkøbssamarbejdet for centralt forhandlede elektroniske licenser og netydelser i Danskernes digitale Bibliotek. Driftsbudget udvides fra 2014 med ekstra midler til indkøb af digitale materialer, så der sikres et minimumsudbud (basispakke) af netydelser for borgerne i Assens Kommune. Assens Bibliotekerne tilslutter sig Danskernes digitale Bibliotek i 2013 og idriftsætter Danskernes digitale Bibliotek fra Ungdomskulturhus: Ungdomskulturhusets etablering afklares i 2013, og etableres fra 2014, gennem dialog med især de unge i Assens Kommune. Tobaksgaarden: Udviklingsplan for Tobaksgaarden: Der igangsættes et arbejde med at undersøge mulighederne for at styrke Tobaksgaardens rolle som regionalt spillested og som kulturhus, og i den forbindelse vurderes rammerne for Tobaksgaardens virke og tilskud. I forbindelse hermed skal Musikskolens aktiviteter på Tobaksgaarden styrkes ved at indgå en aftale om yderligere brug af lokaler, samt etablering af øvelokaler for rytmisk musik. Endelig indgår det i udviklingsplanen, at det skal vurderes hvordan de næste to faser i projekt Kulturarkaden kan gennemføres. Kulturarkaden indebærer bl.a. etablering af øvefaciliteter, værkstedsfaciliteter for billedskole, medieundervisning mv. målrettet børn og unge, samt en udvidelse af faciliteterne i og omkring Jacob Gade salen. Metode til effektvurdering Primært via konstatering af, at vi har retning og at igangsatte og planlagte aktiviteter gennemføres. 1. Status 2014 Status på indsatser: Museum Vestfyn: Handleplanen for museet er revideret og forelægges til politisk

59 godkendelse. Ligeledes orienteres KFU løbende om fremdriften på Museum Vestfyn. Assens Bibliotekerne: De planlagte initiativer følges således: Fysiske materialer: Af de bevilgede kr. til ekstra materialeindkøb bruges kr. på fysiske materialer/fastformsmaterialer i form af børnebøger, lydbøger til voksne, film til børn og voksne samt spil til børn og voksne. Indkøb vil ske løbende i Digitale materialer: Af de bevilgede kr. til ekstra materialeindkøb anvendes kr. dels til nyindkøb (licenser) af e-ressourcer dels til udvidelse af forbrugsrammen på bestående e-ressourcer (ebøger, netlydbøger og film), så brugerne i mindre grad bliver ramt af forbrugsbegrænsninger. Nyindkøb sikrer, at Assens Bibliotekerne kan tilbyde borgerne en basispakke af e- ressourcer (undtaget musik) i Danskernes digitale Bibliotek: AssensBibliotekerne har tilsluttet sig DDB i Der forventes udrulning af selve infrastrukturen i 1. og 2. kvartal Der blev etableret hjemmeside (fynsk fællesprojekt) forberedt til DDB allerede i Det fælles indkøbssamarbejde for licenser og netydelser overdrages successivt fra de nuværende indkøbere til DDB s indkøbere og vil hen ad vejen blive udvidet i sit sortiment. Ungdomskulturhus: Er udvalgsbehandlet i februar i KFU og BUU, og det blev besluttet at gennemføre en studietur inden sagen genoptages. Studieturen afholdes den 25. marts 2014 Tobaksgaarden: Der er dialog i gang med Tobaksgaarden omkring Musikskolens placering og aktiviteter på Tobaksgaarden som led i en plan for udvikling af Tobaksgaarden. Den indeholder desuden nyttiggørelse af den tidligere miniby-bygning, som kan nyindrettes til andre kulturelle formål (Billedskole, værksteder mv.) Det samlede projekt forelægges KFU i maj eller juni. Industrien: Har fået øget sit årlige tilskud med kr. i forhold til Pengene er udbetalt. Status på effektvurdering: Ovenstående status på indsatser viser at der er fremdrift på områderne og at de igangsatte og planlagte aktiviteter gennemføres. I forhold til biblioteksområdet bemærkes følgende: Udbud: antal gøres op i forhold til antal fysiske og elektroniske materialer. Der laves en baseline-måling først på året i 2014 og en igen sidst på året

60 Efterspørgsel: Træk af, hvor mange der bipper sig ind. På grund af systemmæssige indkøringsproblemer er det endnu ikke muligt at trække ovenstående statistikker i 2014 til at følge udviklingen. Det forventes at ligge klar til 2. status 2014.

61 Bilag: 3.6. KFU - Flere kultur- og fritidsbrugere Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62957/14

62 Udvalgsområde Mål-overskrift Sammenhæng til Vision 2018/tema Effektmål Kultur- og Fritidsudvalget Flere kultur- og fritidsbrugere Flere vil bo her fordi vi har fokus på et rigt og dynamisk kultur- og fritidsliv På lang sigt: Flere borgere og gæster skal opleve, deltage og engageres i fritidsog kulturlivet, herunder i forhold motions- og sundhedsfremmende aktiviteter med kvalitet. Kultur- og fritid er et væsentligt element for attraktive og dynamiske lokalsamfund. Flere skal flytte til og besøge Assens Kommune som følge bedre kvalitet og større udbud af aktiviteter og faciliteter i haller og svømmehaller, der evner at sætte Assens Kommune på landkortet På mellemlang sigt: Svømmehalsfaciliteterne udvikles og nytænkes, og der investeres heri Der gennemføres om- og tilbygningsprojekter i 2-3 idrætshaller På kort sigt: Der udarbejdes en helhedsplan for udvikling af svømmehallerne i Assens Kommune, samt en ny strategi for udviklingen af idrætshallerne Strategien omsættes til handlinger gennem en implementeringsplan. Fokusområder Indsatser Implementering af revideret udviklingsstrategi for haller og svømmehaller Der udarbejdes en implementeringsplan for det videre arbejde med udvikling af haller og svømmehaller. Kommunale tilskud til anlægsinvesteringer vurderes allerede fra budget Metode til effektvurdering Primært via konstatering af, at vi har retning og at igangsatte og planlagte aktiviteter gennemføres. 1. Status 2014 Status på indsatser: Helhedsplan og ny strategi er gennemført. Der har været møde i januar Alle halbestyrelser har været på et kompetenceforløb i KFU vil løbende få status i forhold til implementeringen. Som del af det kommunale budget for blev der afsat følgende beløb til delfinansiering af anlægsprojekter i hallerne: Renovering af svømmehal i Haarby og halbyggeri: 5 mio. kr. (2014), 10 mio. kr. (2015) og 10 mio. kr. (2016) Halbyggeri Glamsbjerg Fritidscenter: 2,5 mio. kr. i 2015 og 2,5 mio.

63 kr. i 2016 Halbyggeri i Aarup Fritidscenter: 2,5 mio. kr. i Haarbyhallerne er gået i gang med at forberede anlægsprojektet ved at inddrage brugere af hallen for få udarbejdet et skitseprojekt for haludvidelsen. Glamsbjerg Fritidscenter har anmodet om at få kr. af den kommunale bevilling fremrykket og frigivet til samme formål, idet de ønsker at igangsætte processen i Endelig er der dialog med Aarup Fritidscenter omkring deres anlægsprojekt. Status på effektvurdering: De igangsatte og planlagte aktiviteter gennemføres. I 2007 og 2013 er der lavet måling på hvor stor kapacitet, der udnyttes. De to målinger er identiske. Det kunne evt. være relevant at foretage samme måling igen i 2017.

64 Bilag: 3.7. BUU - Familie, børn og unge trives Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62961/14

65 Udvalgsområde Mål-overskrift Sammenhæng til Vision 2018/tema Effektmål Børne- og undervisningsudvalget Familie, børn og unge trives, mestrer og deltager i hverdagens aktiviteter Flere vil bo her Uddannelse til alle Vilje til vækst Langt sigt: Igennem projekt I Assens Kommune lykkes alle børn arbejdes med at børnene motiveres til læring og udvikling. Inddragelse af familierne er en vigtig hjørnesten for at børnene kan tilegne sig kundskaber og færdigheder Mellemlangt sigt: Gennem kost og motion sikres barnet det grundlæggende fundament til at kunne trives og deltage i hverdagens aktiviteter og få lyst til at lære i dagtilbud og skole. Kort sigt: Der skal skabes betingelser for at de voksne omkring børnene i dagtilbud og skoler har de fornødne ressourcer til at indgå i relationer med børnene og børnegruppen Fokusområder Der skal fokus på området ved at der arbejdes for reelle og kostrelevante frokostordninger i de enkelte institutioner og skoler. Implementering af skolesundhedsprofiler Indsatser sammen med familier i vanskelige situationer Indsatser Inklusionsprocesserne i dagtilbud og skoler understøttes i alle sammenhænge, både på de specifikke fagområder og i tværfaglige sammenhænge. Fastholdelse og videreudvikling af grupper og individuelle forløb for familier i vanskelige situationer. Der implementeres nye bestemmelser fra Serviceloven, som fastlægger krav til hurtigere afdækning af underretninger, opfølgninger på indsatser og rådgivning til familier i vanskelige situationer Metode til effektvurdering Udviklingen i mængder og ressourceforbrug for specialiserede pædagogiske indsatser og undervisning, følges. Der indarbejdes evalueringsmetodik, som pt. er under udvikling. 1. Status 2014 Status på indsatser: Mængder og indsatser i forhold til modtagne underretninger følges via konkrete registreringer. Børn og unges sundhedstilstand følges via skolesundhedsprofiler.

66 Børn og familie understøtter målene for I Assens Kommune lykkes alle børn ved forskellige funktioner Tværfaglige teams på tværs i børn og undervisning Familiehusene indgår med samarbejdsindsatser i fællesskab med dagtilbud og skoler PPR, børnesundhed og området for udsatte børn og unge udgør kompetencecenterfunktioner, som både konsultativt, rådgivende og i forhold til konkrete børn, medvirker til børn og unges udvikling i forhold til at mestre og deltage. Der foregår pt. evalueringsproces af kompetencecenterets funktioner. Status på effektvurdering: I forhold til evalueringsmetodik for inklusionsprocesserne, er vi meget langt i et samarbejde med BDO. På nuværende tidspunkt arbejdes der på at lave en baseline. Mængder og indsatser i forhold til modtagne underretninger for 2013 er blevet afrapporteret til BUU ved møde den 5. marts I 2013 blev der registreret 388 underretninger mod 477 i Udviklingen følges løbende, og registres løbende m.h.p. afrapportering til udvalget en gang om året.

67 Bilag: 3.8. BUU - Understøttelse af børn og unges interesser og motivation Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62960/14

68 Udvalgsområde Mål-overskrift Sammenhæng til Vision 2018/tema Effektmål Børne- og Undervisningsudvalget Understøttelse af børn og unges interesser og motivation, så de er sultne efter viden Alle får en uddannelse Langt sigt: Minimum 95 % af en årgang gennemfører en ungdomsuddannelse 60 % af en årgang gennemfører en akademisk uddannelse Mellemlangt sigt: Tilmeldingen til gymnasiale uddannelser er på niveau med landsgennemsnittet Andelen af unge som gennemfører en uddannelse stiger ved at øge antallet af praktikpladser. Kort sigt: Fastholdelse af inklusion Understøtte inklusionsprocesser i alle sammenhænge Fokusområder Indsatser Metode til effektvurdering Implementering af den nye folkeskolelov Implementering af IT-strategien Samarbejde mellem kommunale aktører, ungdomsuddannelser og erhvervslivet Kompetenceudvikling af personale Fokus på tværfaglighed gennem f.eks.: - Implementering af tidlig opsporing - Organisering af uddannelsesindsatser i samarbejde med andre forvaltningsområder, ungdomsuddannelser og erhvervslivet (Ungekoordineringsgruppen) Nationale tests Følge udviklingen på nøgletal for eksklusion og antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse Gennemførelse af en brugerundersøgelse med fokus på personlig og faglig udvikling blandt forældrene til elever i klasse 1. Status 2014 Status på indsatser: Børn og familie understøtter inklusionsprocessen i kraft af udvikling af kompetencecenter med PPR og børnesundhed. Kompetencecenterets funktioner samarbejder med dagtilbud og skoler på konsultativt og rådgivende niveau i forhold til de pædagogiske og undervisningsmæssige miljøer, og understøtter endvidere ved direkte involvering i forhold til enkeltbørn. Den kommunale organisering i forhold til unges valg og fastholdelse af ungdomsuddannelser, er i 2013 besluttet styrket ved etablering af Ungeenhed, som samler alle relevante faglige funktioner for aldersgruppen år. Etablering af Ungeenheden sker i andet kvartal i 2014.

69 Implementering af Tidlig opsporing er ikke igangsat i forhold til resten af organisationen tidsmangel prioritering. Status på effektvurdering: Nationale test: Det følges løbende på forvaltningsniveau ved målfastsættelse forventedes det, at de vil blive offentlige og dermed brugbare i effektvurderingen, men dette er endnu ikke sket. Der henvises i øvrigt til kvalitetsaftale for dagtilbud og kvalitetsrapporten for skoler samt udarbejdede rammebetingelser for begge områder. Nøgletal vedr. eksklusion og antallet af unge, der gennemfører en uddannelse, følges. I forhold eksklusion nås måltallene. Uddannelsesniveauet følges gennem UUO (opgøres én gang årligt) og gennem månedlige opgørelser fra Jobcenteret. UUO-opgørelsen for 2013 pr. december 2013 over uddannelsesfrekvensen i Assens Kommune anvendes som baseline. Baseline UUO-opgørelse for 2013 pr. december 2013: Placering Antal unge årige årige Afsluttet/i gang med uddannelse Forberedende og udviklende aktivitet Uhensigtsmæssig situation I alt I 2013 var 95 % af de årige i kategorien afsluttet/i gang med uddannelse. Det tilsvarende tal for de årige er på 79 %. Opgørelsen for 2014 foreligger ultimo 2014, hvor det vil være muligt at sammenholde tallene med baseline. Den fremadrettede udvikling følges også gennem de månedlige opgørelser fra Jobcenteret over årige uden erhvervskompetencegivende uddannelse. I 1. status 2014 fremgår tal for januar og februar måneder: Jobcenter-opgørelse: Kategori Januar 2014 Februar 2014 Antal Pct. Antal Pct. Åbentlyst uddannelsesparate Uddannelsesparate Aktivitetsparate Ikke visiteret Unge i alt i målgruppen I 2. status 2014 vil der blive fulgt op på udviklingen. Brugerundersøgelse er udsat pga. foleskolereform

70 Bilag: 3.9. SSU - Rehabilitering i socialpsykiatrien Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62955/14

71 Udvalgsområde Mål-overskrift Sammenhæng til Vision /tema Effektmål Social- og Sundhedsudvalget Rehabilitering i Socialpsykiatrien Vækst og udvikling indenfor Psykiatrien. I Aktivitets- og samværstilbuddet (Psykiatricenteret) arbejder vi med metoden rehabilitering. Socialpsykiatrien skal derfor udvikle attraktive rehabiliterende tilbud med fokus på job- og uddannelse, sociale færdigheder og kompetencer samt fritidsliv og bolig. Langt sigt: At psykiatriske borgere i de forskellige målgrupper i højere grad bliver selvhjulpne og selvforsørgende At flere borgere afslutter deres forløb i Psykiatricenteret og kommer videre i job eller uddannelse. Og at flere bliver i stand til at klare sig med mindre indgribende indsatser. At flest mulig med en psykisk lidelse kan klare sig i egen bolig. Mellemlangt sigt: Introducere og kvalificere medarbejderne til at tage afsæt i den rehabiliterende tanke og arbejdsmetode herunder skabe et tillidsfuldt miljø, hvor samarbejdet mellem borger og fagperson bliver en pågående proces i udvikling. Kort sigt: For alle borgere tilknyttet Psykiatricenteret skal der formuleres mål og delmål, som er operationelle og tydelige for både borger og fagperson herunder skal borgeren introduceres til konceptet dynamisk samarbejdsproces samt kompetencen mestring. Fokusområder Konkrete og målbare beskrivelser (samarbejdsaftale) af rehabiliteringsforløbet for den enkelte indenfor: Job og uddannelse Udvikling af sociale færdigheder og kompetencer Egen bolig Fritidsliv. Indsatser Der arbejdes målrettet med rehabilitering i medarbejdergruppen og i brugergruppen i Psykiatricenteret i 2014 Da der er tale om et rehabiliterende forløb med fokus på større selvhjulpethed, uddannelse og arbejde, er det en forudsætning for indfrielse af målene, at den enkelte borger møder i sit tilbud i

72 Psykiatricenteret som aftalt. For kontanthjælpsmodtagere vil der derfor samarbejdes med Jobcenter og Myndighed ved manglende fremmøde. Der følges op på mål og delmål for den enkelte minimim hver 3. måned. Her vurderes og tilrettes eksisterende mål og delmål og på det enkelte mål og delmål oprettes et notat i Bostedsystemet. Der følges op på samarbejdsaftalen min. 1 gang om året. Her føres justeringer af aftalen ligeledes til notat. Metode til effektvurdering 1 gang årligt følges der op på, hvad den enkelte, som har afsluttet et forløb i Psykiatricenteret, er udvisiteret til. 1. Status 2014 Status på indsatser: Ved udgangen af 2014 skal effekten af den rehabiliterende indsats kunne måles ved, at flere borgere med en psykisk lidelse har udviklet deres kompetencer og evner indenfor et eller flere af ovenstående fokusområder. Der er igangsat initiativer i forhold til den rehabiliterende tankegang både i forhold til medarbejderne og i forhold til borgeren: - Der er afholdt temadag for medarbejderne om arbejdet med handleplaner og betydningen af dokumentation. - Introduktionen og kvalificeringen af medarbejderne er påbegyndt. Der har været afholdt undervisningsdage omkring rehabilitering og den tankegang, der knytter sig til rehabiliterende arbejdsmetoder frem mod vækst og udvikling for de borgere, som medarbejderne samarbejder med. - Der er igangsat en proces i forbindelse med borgerens bevidsthed om - og ansvar for, at aktiviteterne knyttes til målsætninger i handleplanen. - Der er afholdt møde med de borgere, som er indvisiteret i Psykiatricenteret med introduktion til rehabilitering og det tankesæt, der knytter sig hertil. Psykiatricenteret er et tilbud til målgruppen af sindslidende, hvor forsørgelsesgrundlaget er førtidspension. Det forventes, at borgere med psykiatriske sygdomme ikke tilkendes førtidspension i samme udstrækning som tidligere. Med den nye førtidspension- og fleksjobreform lægges der i højere grad vægt på at bygge på ressourcer og på, at borgere skal have mulighed for vækst og øgede mestringskompetencer. Der lægges et tvist af vækst og udvikling ind over aktivitet- og samværstilbuddet. Status på effektvurdering: Der er udarbejdet følgende succeskriterium for målet:

73 At det i rehabiliteringsprocessen og det professionelle samarbejde med borgeren i centrum bidrager til en bevidstgørelse og motivation hos den enkelte borger, således at den enkelte styrkes i at have ansvar for egen udvikling. Der findes forskellige effektmålingsredskaber og vi søger at finde et egnet redskab. Der er udarbejdet manuelle registreringslister til registrering af indvisiterede borgere med cpr.nr. og fremmøde-registrering: Pr er der indvisiteret 67 borgere, heraf er under 10 borgere indvisiteret i forhold til ressourceforløb. Resten er visiteret i forhold til SEL 104. Udvisiterede borgere skal registreres i Bostedssystemet med angivelse af hvad borgeren ud visiteres til. Pr er der for borgere indvisiteret efter SEL 104 sket en opfølgning i 50 % af sagerne. Succeskriteriet set hen over hele året er, at der sker opfølgning i minimum 90 % af sagerne

74 Bilag: SSU - Brug af sygeplejeklinikkerne Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62962/14

75 Udvalgsområde Mål-overskrift Sammenhæng til Vision 2018/tema Effektmål Social- og Sundhedsudvalget Brug af sygeplejeklinikkerne Med baggrund i Vilje til vækst og sundhedspolitikken sammen om sundhed vil vi understøtte og motivere borgerne til at tage ansvar i forhold til egen pleje og behandling ved at komme i klinikken fremfor at modtage sygeplejen i eget hjem. Det skal være klart, at Assens Kommune prioriterer sundhedsfremme og forebyggelse. Med 6 etablerede sygeplejeklinikker i lokalområder skal det være attraktivt og tilgængeligt at vælge tilbuddet, samt understøtte lokalsamfundenes position og gøre det attraktivt at bo i Assens Kommune. Langt sigt: At sygepleje i eget hjem målrettes og prioriteres udelukkende til de borgere, hvor det vurderes som det fagligt optimale. At sygeplejeklinikkerne kan drives effektivt og være et attraktivt middel til styrkelse af borgernes sundhed. Kort sigt: At øge det samlede antal besøg i sygeplejeklinikkerne med minimum 30 %. Udelukkende besøg ved sygeplejerske indgår i måltallet. Fokusområder At det samlede antal besøg i sygeplejeklinikkerne øges med minimum 30 %. Udelukkende besøg ved sygeplejerske indgår i måltallet. Indsatser Metode til effektvurdering Der udarbejdes guide line til brug for vurdering af borgeren således, at objektive kriterier understøtter visitationen til sygeplejeklinik. Der måles ud fra antal besøg i april Indtil nyt omsorgssystem er implementeret, sammentælles kvartalsvis manualt ud fra kalender for hver klinik. 1. Status 2014 Status på indsatser: Når nyt omsorgssystem er implementeret forventes det, at antallet af besøg kan trækkes i statistikmodulet. Pjece/guideline er udarbejdet og afventes retur fra finjustering i Kommunikationsafdelingen. HR/Sundhed og Trivsel er i færd med afvikling af et motivationskursus for sygeplejerskerne Klinikker, ja tak, som der opleves positiv effekt af. Status på effektvurdering: Den manuelle optælling af besøg på sygeplejeklinikkerne i april 2013 anvendes som baseline. Desuden er optællingen af besøg i oktober 2013 opgjort.

76 Antal besøg på sygeplejeklinikkerne: Optællingsmåned: April Oktober Maj August November Klinik: Aarup Vissenbjerg Tommerup Glamsbjerg Haarby Assens I alt Ændring i pct. i forhold baseline: 115 Der er ikke fortaget en manuel optælling som planlagt i februar 2014, da kalenderordningen er afprøvet, men ikke fungerede efter hensigten og derfor ikke kan bruges som styreredskab. Vi er i færd med at implementere nyt omsorgssystem og forventer at kunne træk statistikken fra det nye omsorgssystem ved næste status. En kvalitativ status er dog, at i de klinikker hvor der var mindst aktivitet, ses der klart en forøgelse i antal af besøg. Eksempelvis har klinikken i Aarup fuldt dagsprogram mandag og fredag, samt varigende antal besøg øvrige dage mod næsten ingen aktivitet som udgangspunkt.

77 Bilag: JAU - Et styrket og udvidet samarbejde med virksomhederne Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62959/14

78 Udvalgsområde Mål-overskrift Sammenhæng til Vision 2018/tema Effektmål Job- og Arbejdsmarkedsudvalget Et styrket og udvidet samarbejde med virksomhederne Skaffe kvalificeret arbejdskraft til det lokale erhvervsliv Langt sigt: Virksomhederne ser Jobcenteret som en kompetent samarbejdspartner Mellemlangt sigt: Virksomhederne skal opleve at der er én indgang til arbejdsmarkedsområdet og et mere ensartet koncept for samarbejdet mellem virksomhederne og Jobcenter Assens Kort sigt: Alle henvendelser fra virksomhederne besvares inden for 24 timer Understøtte virksomhederne i deres efterspørgsel efter arbejdskraft Fokusområder Indsatser Udarbejdelse af en strategi for samarbejdet med virksomhederne Udvikling af service og informationsniveauet overfor virksomhederne Udarbejdelse af et fælles koncept for virksomhedskontakten på arbejdsmarkedsområdet med fokus på at virksomhederne oplever en kompetent og serviceminded betjening Udvikling af Assens kommunes hjemmeside vedr. Arbejdsmarkedsområdet så den fremover målrettes virksomhedernes behov med udgangspunkt i digitale løsninger herunder også selvbetjeningsløsninger. Alle virksomheder som ønsker det får tilbudt en fast kontaktperson Formidling til virksomhederne af mulighederne inden for arbejdsmarkedsområdet Metode til effektvurdering Virksomhedsstrategien evalueres minimum en gang årligt med henblik på at følge udviklingen. Evalueringen omfatter bl.a. Dansk Industris erhvervsundersøgelse 1. Status 2014 Status på indsatser: Sidst i december 2013 forelå virksomhedstilfredshedsundersøgelsen fra Mploy. Undersøgelsen afdækkede virksomhedernes kendskab og forventning til Jobcenter Assens. LBR behandlede rapporten på deres møde den 11. februar 2014 og havde følgende anbefalinger til EBU: At der arbejdes på at synliggøre Jobcentrets services overfor virksomhederne Øge virksomhedernes tilgængelighed til en hurtig og professionel service fra Jobcentret

79 Øge samarbejdet med private virksomheder Differentierer indsatsne overfor virksomhederne, fokus på virksomhederne, der gerne vil samarbejde mere med Jobcentret Services understøttes på kommunens hjemmeside, mhp. Større synlighed og kontaktmuligheder via IT EBU drøftede undersøgelsen på deres møde den 3. marts og besluttede at administrationen skal udarbejde et oplæg til strategi for samarbejdet med virksomhederne omkring beskæftigelsesområdet. Oplægget skal forelægges på EBU s møde den 5. maj Status på effektvurdering: Når virksomhedsstrategien er færdig og implementeret vil den blive evalueret minimum en gang årligt med henblik på at følge udviklingen. Evalueringen omfatter bl.a. Dansk Industris erhvervsundersøgelse.

80 Bilag: 4.1. Ny bevillingsstruktur fra 2014 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78504/14

81 Nuværende bevillingsstruktur Bevillingsniveau Pr. politikområde: 1. Politisk Organisation 2. Administrativ Organisation Ny bevillingsstruktur Udvalg: Bevillingsniveau Pr. udvalg: Områder: Økonomiudvalget 1. Økonomiudvalget Politisk Organisation Administrativ Organisation 3. Miljøpolitik 4. Veje, grønne områder og kollektiv trafik 5. Vedligeholdelse af kommunale bygninger Miljø og teknikudvalget 2. Miljø og teknikudvalget Miljøpolitik Veje, grønne områder og kollektiv trafik Vedligeholdelse af kommunale bygninger Vedligeholdelse af havnearealer 6. Kultur og fritidspolitik Kultur og fritidsudvalget 3. Kultur og fritidsudvalget Kultur og fritid 7. Visiterede tilbud børn og voksne 8. Børn og familie særlig indsats Børn og uddannelsesudvalget 4. Børn og uddannelsesudvalget Familie unge og uddannelse Dagpasning Uddannelsespolitik 9. Dagtilbud 10. Uddannelsespolitik 11. Sundhedspolitik 12. Socialpolitik 13. Sundhedsøkonomi Social og sundhedsudvalget 5. Social og sundhedsudvalget Sundhed Plejecentre, Bosteder og Aktivitet Myndighed SSU Sikringsydelser 14. Ældrepolitik 15. Sikringsydelser 16. Arbejdsmarkedspolitik Job- og arbejdsmarkedsudvalget 6. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Arbejdsmarkedspolitik Sundhedsfaglig bistand Erhvervsfremme, boligpolitik og bosætning

82 17. Beredskabspolitik Beredskabskommissionen 7. Innovations- og medborgerskabsudvalget Planlægning Innovation og medborgerskab 8. Beredskabskommissionen Beredskab

83 Bilag: 5.1. Klikbar Årsberetning for 2013 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 81149/14

84 2 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER God læselyst! KV-valg 2013 Nyt byråd og ny borgmester Vi har stadig VILJE TIL VÆKST Fokus på DIGITAL isering ÅRSBERETNING 2013 er klar! Assens Kommune udgiver endnu engang udelukkende sin årsberetning elektronisk. Derved er det hurtigt og let at navigere rundt i årsberetningen ved at klikke på billeder, overskrifter, i menuen m.m. Læs borgmesterens forord til årsberetning Regnskab Regnskab kr. netto 2013 Regnskab 2013 kort fortalt... Korrigeret budget Oprindeligt budget Afvigelse til oprindeligt budget Indtægter i alt , , ,5 3,7 Drifts udgifter i alt 2.329, , ,2-96,7 Renter 10,2-1,8-5,3 15,5 Resultat ordinær drift -143,1-89,8-65,7-77,4 Anlægsudgifter (inkl. jordforsyning) Resultat skattefinansierede område 135,5 150,7 90,8 44,6-7,6 60,8 25,0-32,6 Optagne lån 0 0,0-10,0 10,0 Afdrag på lån 38,0 32,9 32,9 5,1 Øvrige finansforskydninger 28,6-4,4 30,4-1,8 Kassehenlæggelse/træk 59,0 89,4 78,4-19,4 - foran = overskud

85 4 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER VELKOMST af borgmester Søren Steen Andersen Kære borger Byrådet har i 2013 bevidst valgt at sætte yderligere gang i væksten i Assens Kommune ved at iværksætte en lang række renoveringer, byggerier og forbedringer. Som eksempel kan nævnes dagsinstitution i Haarby, vuggestuen Skovbrynet og ekstraordinær vedligeholdelse af vejene. Når man læser hovedtallene i regnskabet, viser overskuddet på den ordinære drift et tal på 143 mio. kr., men hvis vi ser på overskuddet når vi har betalt anlægsopgaverne, er det 7 mio. kr.. Forklaringen på dette er netop, at vi har gennemført anlægsinvesteringer for over 136 mio. kr. Anlægsbudgettet er faktisk det dobbelte af, hvad vi tidligere har haft afsat. Dette har været en positiv indsprøjtning i forhold til at løfte serviceniveauet til gavn for borgerne og til gavn for vores lokale erhvervsliv, som har fået del af ordrene i byggerierne og renoveringerne. Kommunens medarbejdere og ledere, såvel på rådhuset som decentralt, står alle bag den ansvarlige måde som Assens Kommune drives på og har dermed en i aktie i de gode resultater. Vi holder fast i vores stramme måde at styre økonomien på, således at vi hurtigt kan reagere og eventuelt ændre kurs, hvis vi kan se, at der er behov for at rette op på økonomien. Med vores gode regnskabsresultat og et fornuftigt budget for 2014, er der skabt grobund for at Assens Kommune fortsat kan arbejde ud fra en robust økonomisk platform. Jeg ser frem til, at vi kan fortsætte det fokus på vækst og udvikling som vi har fået opbygget gennem de senere år. Søren Steen Andersen borgmester God fornøjelse med årsberetning 2013

86 6 ÅRS BERETNING 2013 VI HAR STADIG VILJE TIL VÆKST FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Masser af Vilje til vækst 300 mio. kr.! Så mange penge afsatte Byrådet over de næste fire år til anlæg i forbindelse med efterårets budgetaftale. Et ambitiøst anlægsbudget for en kommune af Assens Kommunes størrelse. Det betyder, at Assens Kommune bl.a. fortsætter og færdiggør de institutionsbyggerier, der er i gang, ligesom at der tages fat på at renovere en række skoler, svømmehal og haller i de kommende år. Ambitionen er, at de lokale håndværkere i kommunen i videst muligt omfang tilgodeses i forbindelse med kommunale renoveringer og byggerier. Flere skal bo her Kommunens vision Vilje til vækst, arbejdes der også med på de lidt mere overordnede linjer i forhold til at opfylde visionens tre målsætninger om at skabe Øget vækst, flere tilflyttere og flere unge i uddannelse. Der er nedsat tværfaglige arbejdsgrupper bestående af repræsentanter for erhvervslivet, uddannelsessystemet, frivillige organisationer, politikere og ledende embedsmænd. En strategi for øget bosætning ser dagens lys inden længe, ligesom der arbejdes med strategier for at markedsføre og brande kommunen. Du kan læse mere om Vision 2018 og Vilje til vækst på kommunens hjemmeside:

87 8 ÅRS BERETNING 2013 KV-valg 2013 Nyt byråd og ny borgmester FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Høj valgdeltagelse ved KV-valget Selvom demokratiet for en stund blev mørkelagt i Haarby på grund af et kortvarigt strømsvigt, så endte Kommunalvalget den 19. november 2013 med en stemmeprocenten på 76,4 procent i Assens. Valgdeltagelsen er således næsten 7 procent større end i Den nye borgmester i Assens blev som bekendt Søren Steen Andersen fra Venstre. Socialdemokraterne gik 3 procentpoint tilbage, mens Venstre steg 7,7 procentpoint og endte på 34,1 procent. Sammen med DF, der steg fra 9,3 til 13,8 procent, kan Venstre dermed mønstre 15 ud af 29 mandater. Konstitueringsaftalen blev indgået med Dansk Folkeparti og Konservative og formandsposterne i det nye Byråd blev fordelt således: Borgmester: Søren Steen Andersen (V) Viceborgmester: Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Miljø- og Teknikudvalget: Hans Bjergegaard (DF) Social- og Sundhedsudvalget: Betina Signe Stick (DF) Kultur- og Fritidsudvalget: Ena Nørgaard (K) Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget: Dan Gørtz (V) Børne- og Uddannelsesudvalget: Lars Kr. Pedersen (V) Innovations- og Medborgerskabsudvalget: Charlotte Christiansen (A) Se det nye byråd her Se de personlige stemmetal her Film viste vejen til demokrati og højere stemmeprocent Med filmkonkurrencen Mit valg min stemme inviterede Assens Kommune i forbindelse med Kommunalvalget 2013 kommunens folkeskoleklasser og ungdomsuddannelser til at give deres bud på, hvad demokrati er for dem. 11 klasser tog imod opfordringen og deltog i konkurrencen om et tilskud til en klassefest. Filmkonkurrencen var en del af en større kampagne i Assens Kommune i efteråret for at få flere unge til stemmeurnerne til kommunal- og regionrådsvalget den 19. november og for at vække de unges interesse for lokaldemokrati. Faktum er, at interessen for at stemme til kommunalvalget har været dalende over hele landet, og at de unge tegner sig for en lav valgdeltagelse. Foruden filmkonkurrencen blev der også sendt postkort ud til førstegangsvælgerne med en opfordring til at stemme, ligesom at sociale medier som facebook blev inddraget. De unge havde desuden mulighed for at brevstemme ude på en række uddannelsesinstitutioner. I skrivende stund vides det ikke, om det store fokus på at få flere unge til stemmeurnerne gav pote. Tallene er nemlig stadig ved at blive analyseret på Syddansk Universitet. Se de unges bud på demokrati Filmene fra skolerne blev i øvrigt bedømt af en jury bestående af daværende borgmester Finn Brunse, Søren Steen Andersen, daværende 1. viceborgmester; Henrik Skovrider, lokalredaktør på Fyens Stiftstidende samt Bo Damgaard, direktør for FilmFyn. Du kan se filmene og læse mere om filmkonkurrencen ved at klikke på billedet her:

88 ÅRS BERETNING 2013 Fokus på DIGITALISERING Læs også om FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Din kontakt med kommunen starter på nettet I 2013 har Assens Kommune igen haft stor fokus på digitalisering både af interne arbejdsgange og kontakten til borgere og virksomheder. Digitalisering skal sikre en fortsat udvikling af den offentlige sektor og sikre forbedringer og effektiviseringer. Derfor er det vigtigt, at kommunen tænker digitalisering ind i den måde, vi arbejder på og det kommer borgerne og virksomhederne til gode. Med udgangspunkt i loven om obligatorisk digital selvbetjening fik Assens Kommune i 2013 endnu en række nye selvbetjeningsløsninger. Det betyder, at borgerne skal bruge NemID, når de fx søger om ægteskabserklæring, kropsbårne hjælpemidler eller anmelder rotter. For kommunen har det ført til nemmere arbejdsgange, idet systemerne kan klare flere ting automatisk i mange tilfælde vil borgeren opleve dette ved en hurtigere sagsbehandling. I 2013 blev virksomhedernes kontakt med kommunen også mere digital. Erhvervsstyrelsen vedtog nemlig, at alle virksomheder og foreninger med et CVR-nummer skulle have Digital Post, dvs. en digital postkasse på virk.dk, hvor de sender og modtager breve til og fra det offentlige. For at få virksomhederne godt i gang, oprettede Assens Kommune en supportfunktion i Borgerservice, som hjalp virksomhederne med at få styr på teknikken og de nye digitale begreber. I 2014 vil der fortsat være fokus på Digital Post denne gang til borgerne. Den 1. november 2014 bliver det obligatorisk for alle borgere at have en digital postkasse på borger.dk. Assens Kommune støtter naturligvis borgerne i denne overgang til mere digital kommunikation med kommunen. Sådan har vi hjulpet borgerne Selvom Digital Post til borgere først bliver obligatorisk i slutningen af 2014, havde Assens Kommune allerede fokus på det i Vi har med undervisning og kampagner informeret om, hvad Digital Post er, og hvad det vil betyde for borgerne, at kontakten med det offentlige bliver mere digital. Vi er klar over, at Digital Post og de digitale selvbetjeningsløsninger ikke er lige lette at bruge for alle f.eks. for de borgere, der ikke er vant til at bruge en computer i dagligdagen. Derfor har vi på flere forskellige måder hjulpet borgerne på vej. Vi har i 2013 haft et rigtig godt samarbejde med de frivillige datastuer, som ligger fordelt i hele kommunen. Her stod de frivillige klar til at hjælpe de borgere, der ikke følte sig trygge ved at bruge de digitale løsninger enten på datastuernes computere eller borgernes egne medbragte computere. Der har også været hjælp at hente på bibliotekerne, hvor medarbejderne blandt andet vejledte om Digital Post. Samtidig har borgerne som altid kunne møde op i Borgerservice på Assens Rådhus. Her har de uddannede borgerguides stået klar til at hjælpe de fremmødte borgere via sidemandsoplæring ved de opstillede computere var også året, hvor vi havde stor fokus på at udvikle medarbejdernes digitale kompetencer. Det gjorde vi for at medarbejderne blev rustet til at yde den nødvendige digitale hjælp til borgerne. Dette vil der også være fokus på i de kommende år. Den digitale fremtid I 2014 vil digitalisering fortsat være et prioriteret område i Assens Kommune, hvor bl.a. Digital Post og nye selvbetjeningsløsninger vil være på dagsordenen. Vi har allerede nu afholdt kurser om Digital Post på nogle af kommunens biblioteker, hvor borgerne kunne tilmelde sig og få hjælp til at oprette en digital postkasse samt lære om brugen af den. Der var stor opbakning til de gratis kurser, som blev fuldt booket på få dage. Derfor vil vi senere på året igen holde kurser om Digital Post. Derudover har vi i starten af 2014 været rundt i alle kommunens centerbyer med en stand, hvor borgerne fik hjælp til at oprette digitale postkasser og samtidig kunne stille spørgsmål om Digital Post, selvbetjening og digitalisering generelt. Vi oplevede, at mange borgere var opsøgende og interesserede i at få mere at vide om mulighederne med Digital Post, og det var samtidig vores opfattelse, at mange gik derfra med en oplevelse af, at så svært var det altså heller ikke. I løbet af 2014 kommer vi igen rundt i kommunen med vores Digital Post-stand. 10

89 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked VELFÆRDSTEKNOLOGI Vi fornyer velfærden I 2013 er der for alvor kommet fokus på velfærdsteknologi, dvs. teknologiske løsninger, der blandt andet har til formål at øge borgernes livskvalitet. I Assens Kommune har vi afprøvet flere forskellige af disse teknologier. Et af de lovende projekter er Virtuel Genoptræning, som er blevet afprøvet på KOL-skolen i Assens. Virtuel Genoptræning hjælper borgere med KOL til at træne i deres eget hjem. De får en skærm med hjem, hvor de kan se deres træningsprogram. Skærmen guider borgeren til, hvordan træningen skal gennemføres. Skærmen sender også informationer tilbage til fysioterapeuten, som sikrer, at borgeren træner korrekt. Et andet projekt er blevet afprøvet på Lindebjerg, et bosted for udviklingshæmmede. Her har en gruppe beboer afprøvet en huske-app (MOBI:DO) på deres ipad, som hjælper dem til at klare hverdagsopgaver som vaske tøj, rydde op, smøre madpakke. For at sikre vi holder fokus i vores arbejde med velfærdsteknologi, vedtog Byrådet i starten af 2014 en strategi for velfærdsteknologi - Vi fornyer velfærden. Allerede på nuværende tidspunkt arbejder vi med mange forskellige teknologier som vasketoiletter, videokonference, forflytningsteknikker samt brug af ipads og lærings-apps i Dagtilbud og Skole. Og der vil komme endnu flere nye teknologier i de kommende år I ORD OG BILLEDER 12

90 ÅRS Regnskab 2013 I STORE TRÆK BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Assens kommune kom ud af 2013 med et fornuftigt regnskabsresultat og det til trods for nogle knap så gunstige rammebetingelser, som følge af den økonomiske krise. I det følgende vil de økonomiske resultater i regnskab 2013 blive gennemgået i store træk. De økonomiske resultater i regnskab 2013 er sammenfattet i nedenstående tabel. Der er flere punkter i regnskabet som er værd at trække frem. Ordinær drift: Resultatet af ordinær drift fremkommer når kommunens driftsudgifter og renter lægges sammen med kommunens indtægter. Driftsudgifter består af kommunens udgifter til drift af skoler, daginstitutioner, ældrepleje mv. Kommunens indtægter består overordnet set af skatteindtægter, tilskud og udligning fra staten. Driftsudgifterne, renter og indtægterne lagt sammen for 2013 giver et overskud på den ordinære drift på 143,1 mio. kr. Set i forhold til forventningen i forbindelse med budgetlægningen, så er det en forbedring på 77,4 mio. kr. Afvigelserne i den ordinære drift i forhold til budgettet er beskrevet under de enkelte udvalg. For så vidt angår renterne, så skyldes afvigelsen i forhold til det oprindelige budget renter af lån på Regnskab 2013 mio. kr. netto Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelse til oprindeligt budget Indtægter i alt , , ,8 3,7 Drifts udgifter i alt 2.426, , ,5-96,7 Renter -5,3-1,8 10,2 15,5 Resultat ordinær drift -65,7-89,8-143,1-77,4 Anlægsudgifter (inkl. jordforsyning) 90,8 150,7 135,5 44,7 Resultat skattefinansierede område 25,0 60,8-7,6-32,7 Optagne lån -10,0 0,0 0,0 10,0 Afdrag på lån 32,9 32,9 38,0 5,1 Øvrige finansforskydninger 30,4-4,4 28,6-1,8 Kassehenlæggelse/træk 78,4 89,4 59,0-19,4 ældreboliger. Renteudgiften er dækket ind via huslejeindtægter på driften Anlægsinvesteringer: En del af overskuddet på den ordinære drift bruges på anlægsprojekter. Anlægs udgifter er engangsudgifter til større afgrænsede projekter som f.eks. nybyggeri eller større moderniseringer/renoveringer. På anlægssiden er der forbrugt 135,5 mio. kr. Det er små 45 mio. kr. mere end der oprindeligt var budgetlagt med. Der er tale om et historisk højt anlægsniveau for Assens Kommune. Det skattefinansierede område: Resultatet på det skattefinansierede område gav et overskud på 7,6 mio. kr., hvilket er en forbedring på 32,7 mio. kr. i forhold til det oprindelige budget. Oprindeligt var der budgetteret med et underskud på 25 mio. kr. Lån og afdrag: Der er ikke optaget lån i Samtidig er der afdraget 38,0 mio. kr. på kommunens gæld. Kassetræk: Samlet set viser regnskabet et kassetræk på 59 mio. kr. 14

91 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER De økonomiske mål Assens Kommune har en række måltal for økonomien. Formålet med måltallene er at sikre en robust økonomi. Ved en robust økonomi forstås her en økonomi, hvor Assens Kommune har et afstemt økonomisk råderum til at finansiere nye anlæg og langsigtet udvikling af kommunen. Måltallene er som følger: Resultat af ordinær drift skal som minimum udgøre 100 mio. kr., under forudsætning af et årligt anlægsbehov på ca mio. kr. Resultatet af det skattefinansierede område skal minimum vise et positivt resultat på mellem mio. kr., under forudsætning af et tilsvarende årligt afdrag på lån (langfristet gæld). Den langfristede skattefinansierede gæld skal udvise en faldende profil over budgetperioden Kommunens likviditet skal som minimum være 50 mio. kr., og skal til enhver tid kunne dække de løbende betalinger. Den gennemsnitlige kassebeholdning i henhold til kassekreditreglen bør være på minimum 100 mio. kr. Budgetoversigt og økonomiske måltal (mio. kr. netto) Måltal Som udgangspunkt benyttes måltallene som pejlemærker for budgettet. I forbindelse med regnskab følges der op på måltallene. Skemaet nedenfor viser de økonomiske måltal sammenlignet med oprindeligt budget, korrigeret budget og regnskabet for Det kan ses, at de økonomiske måltal alle er overholdt, på nær resultat af det skattefinansierede område, som dog er forbedret med 33 mio. kr. i forhold til oprindeligt budget. Resultatet af det skattefinansierede område er påvirket af Assens Kommunes store anlægsprogram i Kassebeholdningen afviger væsentlig i positiv retning. Det er uddybet i afsnittet om Udviklingen i gælden og kassebeholdningen. Den offensive økonomiske politik for Assens Kommune har haft en medvirkende årsag til, at regnskabet udviser et tilfredsstillende resultat. Regnskabet er med til at understøtte en fortsat sund økonomi i Assens Kommune. Oprindeligt budget Korr. budget Regnskab Afvigelse i forhold til opr. Budget Afvigelse i forhold til korr. Budget Resultat af ordinær driftsvirksomhed Resultat af det skattefinansieret område -30 til Kassebeholdning* Gennemsnitlig kassebeholdning i henhold til kassekreditreglen Langfristet gæld ultimo** Fald * eksl. gæld til ældreboliger og finansiel leasing 16

92 ÅRS BERETNING 2013 Ledelsens påtegning FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked Økonomiudvalget har den 7. april 2014 aflagt årsregnskabet for 2013 for Assens Kommune til Byrådet. Årsregnskabet bygger på de obligatoriske oversigter og redegørelser, der skal aflægges i overensstemmelse med Lov om Kommunernes Styrelse og reglerne i indenrigs- og Sundhedsministeriets Budget og Regnskabssystem for kommuner. Når revisionsberetningen foreligger, vil byrådet i august kunne tage endelig stilling til regnskabet og godkende dette. Vi anser den valgte regnskabspraksis for hensigtsmæssig, således at årsregnskabet giver et retvisende billede af kommunens aktiver og passiver, finansielle stilling samt årets økonomiske resultat. I henhold til styrelseslovens 45 overgiver byrådet hermed regnskabet til revisionen. Assens Kommune, den 7. april I ORD OG BILLEDER 18

93 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord Regnskabsoversigter Her på siden finder du alle de økonomiske oversigter for regnskab 2013 På bevillingsniveau Anlægsopgørelse Finansieringsoversigt Afvigelser finansiering ØKONOMI Regnskabspraksis Balance Anlægsoversigt Egenkapital Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Hoved og nøgletal Personaleoversigt Landsbyggefonden Gæld Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked Regnskabsopgørelse Ejendomsværdi og omkostningskalkulation Garanti og Kaution Overførsler 2013 I ORD OG BILLEDER 20

94 ÅRS BERETNING 2013 Anvendt REGNSKABSPRAKSIS FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Generelt Assens Kommunes regnskab aflægges i henhold til gældende lovgivning og efter de retningslinier, der er fastlagt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet (ISM) i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner. Regnskabet aflægges som et totalregnskab, der omfatter alle drifts-, anlægs- og kapitalposter. I regnskabet indgår tillige udgifter, indtægter, aktiver og gæld vedrørende de selvejende institutioner, som kommunen har driftsoverenskomst med. Kommunens regnskabspraksis er detaljeret fastlagt i et bilag til kasse- og regnskabsregulativet, men skal her skitseres overordnet: God bogføringsskik Kommunens bogføring skal foretages i overensstemmelse med god bogføringsskik. Den gode bogføringsskik kan beskrives som den praksis, der til enhver tid anses for god skik og brug blandt kyndige og ansvarsbevidste fagfolk inden for bogføringsområdet. Det er en forudsætning for god bogføringsskik, at reglerne i Budget- og Regnskabssystem for Kommuner samt øvrige relevante forskrifter er fulgt. Regnskabsmaterialet omfatter de faktiske registreringer, herunder transaktionsspor, beskrivelser af bogføringen, herunder aftaler om elektronisk dataudveksling, beskrivelser af systemer til at opbevare og fremfinde opbevaret regnskabsmateriale, bilag og anden dokumentation, oplysninger i øvrigt, som er nødvendige for kontrolsporet, regnskaber samt revision. Ændringer i anvendt regnskabspraksis i forhold til foregående år Affaldsområdet: I henhold til Økonomi- og Indenrigsministeriets konteringsregler, skal affaldsområdet såfremt at det er selskabsgjort gennem f.eks. et kommunale aktieselskab, være opgjort i kommunens regnskab. Driftsresultatet for affaldsområdet er optaget som sumpost i kommunens regnskab, ligesom resultatet af tidligere års regnskaber på affaldsområdet er optaget under kommunens aktiver. Mellemregning mellem årene: Økonomi- og Indenrigsministeriets har ændret reglerne for kontering i supplementsperioden. Efter de nye regler klassificeres udgifter og indtægter, der vedrører efterfølgende regnskabsår som periodeafgrænsningsposter under kortfristet tilgodehavende. Udgifter og indtægter som vedrører indeværende regnskabsår, men som først betales i det efterfølgende regnskabsår klassificeres som henholdsvis kortfristet gæld og kortfristet tilgodehavender. Indvirkningen af regelændringen påvirker således kommunens kortfristede tilgodehavender og den kortfristede gæld. 22

95 ÅRS Det er ikke vurderet muligt at opgøre og tilrette de historiske oplysninger i regnskabet. BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord Personaleoversigt Personaleoversigten for 2013 er den første personaleoversigt hvor alle lønydelser er omregnet til fuldtidsstillinger efter at lønsystemet blev omlagt i juni 2012 til KMD-OPUS. ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Materielle anlægsaktiver Aktiver indregnes som hovedregel i balancen til kostpris og afskrives over den forventede levetid. Ejendomsretten dokumenteres via bogførte fakturaer og leasingaftaler m.v. Ejendomsretten til de i balancen indregnede grunde og bygninger er dokumenteret via elektronisk indhentede tingbogsattester. Aktiver med en levetid på 1 år eller derunder - samt aktiver under kr. - afskrives straks og registreres således ikke i anlægskartoteket. Indretning af lejede lokaler samt anlæg, driftsmateriel og inventar, herunder edb-udstyr, måles til kostpris med fradrag af akkumulerede af- og nedskrivninger. Kostprisen omfatter anskaffelsesprisen samt omkostninger direkte tilknyttet anskaffelsen indtil det tidspunkt, hvor aktivet er klar til at blive taget i brug. Udgifter på over kr., der medfører en væsentlig forbedring af et aktivs egenskaber eller en væsentlig forlængelse af et aktivs levetid, aktiveres sammen med det pågældende aktiv og afskrives over den nye levetid. Udgifter til mindre reparationer o. lign, som ikke har væsentlig indflydelse på aktivets levetid eller egenskaber i øvrigt, udgiftsføres i det regnskabsår, hvori de afholdes. Bunkning af aktiver: Der foretages ikke bunkning af aktiver under aktiveringsgrænsen på kr. Aktiverne har tidligere været aktiveret som bunkning ud fra, om det var indkøbt til samme formål og når der er tale om en start-/nybygning eller om en væsentlig modernisering eller udvidelse. Tidligere bunkede aktiver er fortsat indregnet og udgår i takt med afskrivning. Da der er tale om en fremadrettet ændring, er der ikke foretaget korrektion af sammenlignings- og nøgletal. Grunde og bygninger Ejendom anskaffet før 1. januar 1999 er pr. 1. januar 2007 værdisat til ejendomsvurderingen for ejendommen pr. 1. januar 2004 fratrukket afskrivninger frem til 1. januar Bygninger og grunde anskaffet efter 1. januar 1999 indregnes til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Der afskrives ikke på grunde. Levetider er fastlagt til følgende Bygninger til administration 50 år. Skoler, daginstitutioner, ældreinstitutioner, tekniske bygninger 30 år. Kommunale kiosker eller pavilloner m.v. 15 år. Øvrige materielle anlægsaktiver Øvrige materielle anlægsaktiver er indregnet til anskaffelsespris med fradrag af afskrivninger. Aktiver til over kr., der indgår som en del af et større anlæg, registreres som et samlet anlæg, det vil især være aktiver 24

96 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER som inventar på skoler, institutioner m.v. Inventar indkøbt til samme formål aktiveres, når der er tale om en start-/ nybygning eller om en væsentlig modernisering eller udvidelse. Levetider er fastlagt til følgende: Aktivtype Tekniske anlæg, maskiner og andet driftsmateriel 10 år. Tekniske anlæg, transportmidler m.v. 5 år. Inventar, it-udstyr m.v. 3 år. For enkelte aktiver fastsættes ved anskaffelsen en forventet scrapværdi, der ikke afskrives. Der afskrives ikke på materielle anlæg under udførelse. Først når anlægget er udført, påbegyndes afskrivning over anlæggets forventede levetid. Infrastrukturelle anlægsaktiver (veje, signalanlæg, broer m.v.) samt ikkeoperationelle anlægsaktiver (arealer til rekreative formål samt naturbeskyttelses- og genopretningsformål) indregnes ikke i balancen. Finansielt leasede anlægsaktiver Leasingkontrakter for materielle anlægsaktiver, hvor Assens Kommune har alle væsentlige risici og fordele forbundet med ejendomsretten (finansiel leasing), registreres i anlægskartoteket og indregnes til kostprisen. Kostprisen måles som den laveste af enten dagsværdien af det leasede aktiv eller nutidsværdien af minimumsleasingydelserne med tillæg af omkostninger. Dagsværdien er det beløb, som et aktiv forventes at kunne omsættes til ved en handel mellem uafhængige parter. Minimumsleasingydelserne svarer typisk til de fremtidige leasingydelser, som Assens Kommune er forpligtet til at betale i leasingperioden. Ved beregning af nutidsværdien heraf anvendes den interne rente i leasingkontrakten som diskonteringsfaktor, hvis denne er tilgængelig. Ellers anvendes Assens Kommunes alternative lånerente. Finansielt leasede anlægsaktiver afskrives over den forventede levetid, der fastsættes efter typen af aktiv. Materielle anlægsaktiver under udførelse Igangværende materielle anlægsaktiver værdiansættes til de samlede afholdte omkostninger på balancetidspunktet. Finansielle anlægsaktiver - Aktier og andelsbeviser Andele af interessentskaber, som Assens Kommune har medejerskab til, indgår i balancen med den andel af virksomhedernes indre værdi, jfr. senest foreliggende årsregnskab, som svarer til kommunens ejerandel. For noterede aktier foretages indregningen til kursværdien pr. 31. december og for ikke noterede aktier og andre kapitalandele (andelsbeviser o.lign.) foretages indregningen efter senest foreliggende årsregnskab. Finansielle anlægsaktiver langfristede tilgodehavender Tilgodehavender er optaget i balancen til nominel værdi under de respektive regnskabsposter hertil. Der nedskrives til imødegåelse af forventede tab til nettorealisationsværdien. Omsætningsaktiver - varebeholdninger Udgifter til indkøb af råvarer, hjælpematerialer samt andre forbrugsvarer udgiftsføres på anskaffelsestidspunktet. Varelagre over 1. mio. kr. og/eller beholdninger med væsentlige forskydninger i lagerets størrelse registreres fra år til år. Varelagre mellem kr. og 1. mio. kr. registreres, hvis der sker forskydninger i varelageret, som vurderes at være væsentlige. Varebeholdning måles til kostpris efter FIFO-princippet. Omsætningsaktiver fysiske aktiver til salg Grunde og bygninger til salg er opskrevet til forventet salgspris Fysiske aktiver til salg måles til kostpris eller nettorealisationsværdi, hvor denne er lavere. Der kan foretages opskrivning til den forventede salgspris. Likvide aktiver samt omsætningsaktiver - værdipapirer Likvide beholdninger omfatter beholdninger samt kortfristede værdipapirer, der uden hindring kan omsættes til likvide beholdninger, og hvorpå der kun er ubetydelig risiko for værdiændringer. Likvide beholdninger indregnes til nominel værdi, og værdipapirer indregnes til dagsværdi (kurs) på balancedagen. 26

97 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Egenkapital I egenkapitalen er også indeholdt selvejende institutioner, som kommunen har indgået driftsoverenskomst med. Hensatte forpligtelser Forpligtelser indregnes i balancen, når kommunen på balancedagen har en retslig eller faktisk forpligtelse, som resultat af en tidligere begivenhed, og det er sandsynligt, at afviklingen heraf vil medføre et træk på kommunens økonomiske ressourcer, og der kan foretages en pålidelig beløbsmæssig måling af forpligtelsen. Pensionsforpligtelser, der ikke er forsikringsmæssigt afdækkede vedrørende tjenestemandsansatte og ansatte på tjenestemandslignende vilkår, optages i balancen under forpligtelser. Kapitalværdien af pensionsforpligtelsen er beregnet aktuarmæssigt ud fra forudsætninger fra ISM. Minimum hvert 5 år foretages en aktuarmæssig beregning af pensionsforpligtelsen vedrørende tjenestemænd. ISM har fastlagt en pensionsalder på 62 år og opgørelsesrente på 2%. Det er pligtigt, at registrere kommunens forpligtelser vedrørende eksempelvis miljøforurening, social lovgivning, retssager og erstatningskrav på balancen til den løbende ydelses kapitaliserede værdi opgjort pr. ydelsesmodtager. Fratrædelsesbeløb ved udløb af åremålsansættelser optages til nominel værdi i overensstemmelse med de indgåede aftaler. Donationer modtaget i regnskabsåret Modtagne donationer, tilskud og gaver som kommunens skoler, institutioner m.fl. har modtaget i regnskabsåret indtægtsføres på særlige artskonti i regnskabet, således der i regnskabsåret løbende afregnes den korrekte moms til udligningsordningen. Langfristede gældsforpligtigelser Langfristet gæld til realkreditinstitutter og andre kreditinstitutter er optaget med restgælden på balancetidspunktet. De kapitaliserede restleasingforpligtigelse vedrørende finansielt leasede anlægsaktiver indregnes i balancen som en gældsforpligtigelse, og leasingydelsens rentedel indregnes over kontraktens løbetid i resultatopgørelsen. Andre gældsforpligtigelser, som omfatter gæld til leverandører, andre myndigheder samt anden gæld måles til nominel værdi. Gæld i udenlandsk valuta reguleres til kursen ultimo regnskabsåret. Kortfristet gæld Kortfristet gæld til pengeinstitutter, staten, kirken, andre kommuner og regioner optages med restværdien på balancetidspunktet. Noter til driftsregnskab og balance Der er udarbejdet noter til henholdsvis driftsregnskab og balance i det omfang, der er væsentlige forhold, som bør belyses, og/eller ISM har stillet krav om noteoplysning/regnskabsbemærkning. 28

98 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Hoved- og nøgletal Oversigt over væsentlige økonomiske nøgletal i mio. kr. Regnskabsopgørelsen (udgiftsbaseret) Regnskab 2012 Assens Regnskab 2013 Assens Resultat af ordinær driftsvirksomhed -138,5-143,1 Resultat af det skattefinansierede område -61,5-7,6 Balance, aktiver Anlægsaktiver i alt 897,6 916,3 Finansielle anlægsaktiver 1.580, ,5 Omsætningsaktiver i alt 193,7 156,8 Likvide beholdninger 384,3 325,3 Balance, passiver Egenkapital , ,1 Hensatte forpligtigelser 333,3 337,0 Langfristet gæld 1.149, ,4 Anden gæld -11,8-12,3 Kortfristet gæld -125,6-154,1 Note: - betyder overskud. Assens Kommune Kommuneskat: 26,10 % Grundskyldspromille: 22,120 Indbyggertal: Gns. likviditet pr. indb.: Likvide aktiver pr. indb.: Langfristet gæld pr. indb.: Udskrivningsgrundlag pr. indb.: kr kr kr kr. Landsgennemsnit Kommuneskat: 24,91 % Grundskyldspromille: Indbyggertal: - Gns. likviditet pr. indb.: kr. Likvide aktiver pr. indb.: kr. Langfristet gæld pr. indb.: kr. Udskrivningsgrundlag pr. indb.: kr. 30

99 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Regnskabsopgørelse Forbrug 2013 Korrigeret budget 2013 Oprindeligt budget 2013 Tillægs bevilling Afvigelse i forhold til Afvigelse i forhold til kr. opr. budget korr. budget Skatter Tilskud Refusion købsmoms Indtægter i alt Økonomiudvalg Miljø- og Teknikudvalg Børne- og Undervisningsudvalg Kultur- og fritidsudvalg Job- og Arbejdsmarkedsudvalg Social- og Sundhedsudvalg Beredskabskommission I alt Øvrige renter Resultat af ordinær drift Anlægsudgifter excl. Jordforsyning Jordforsyning anlæg Anlæg i alt Resultat skattefinansiet område Tilgang af likvide aktiver 0 0 Resultat i alt Optagne lån I alt Anvendelse af likvide aktiver 0 0 Afdrag på lån Øvrige finansforskydninger I alt Ændring af likvide aktiver

100 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked Regnskabsoversigt på bevillingsniveau Oprindeligt budget 2013 Tillægs bevillinger Omplaceringer Korrigeret budget 2013 Regnskab 2013 Afvigelse i forhold til opr. budget Afvigelse i forhold til korr. budget DRIFT Politisk organisation Administrativ organisation Miljøpolitik Veje, grønne områder og koll trafik Vedligehold kommunale bygninger Beredskabspolitik Visiterede tilbud børn/voksne (B&U) Børn og unge - særlig indsats Dagtilbudspolitik Uddannelsespolitik Kultur-og fritidspolitik Arbejdsmarkedspolitik Sundhedspolitik Socialpolitik Sundhedsøkonomi Ældrepolitik Sikringsydelser Drift i alt I ORD OG BILLEDER 34

101 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Regnskabsoversigt på bevillingsniveau Oprindeligt budget 2013 Tillægs bevillinger Omplaceringer Korrigeret budget 2013 Regnskab 2013 Afvigelse i forhold til opr. budget Afvigelse i forhold til korr. budget ANLÆG Salg af "Arvesølvet" Udearealer Daniscogrunden Pulje til velfærdsteknologi Sundhedsbus Renovering af skorsten ved Rådhuset Vissenbjerg Rådhus Risikostyring IT-Fællesadministration Digitaliseringspulje - Fællesadm IT infrastruktur Belægninger m.v Pulje trafiksikkerhed m.v Udskiftning af gadelysarmaturer Opdatering bymidter Landevej 501 motorvejsudv. 1. prioritet Samling af entreprenørgården Havnenære arealer, CampOne Assens Strand Vandløbsområdet Vand og naturplaner Bassinarealer ved Assens LIFE 70 EU-tilskud (Vand & Naturplaner) Planlagt bygningsvedligeholdelse Nedrivning af faldefærdige bygninger puljen Energibesparende foranstaltninger Bygningsvedligeholdelse, efterslæb og påbud

102 ÅRS Regnskabsoversigt på bevillingsniveau BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER 38 Oprindeligt budget 2013 Tillægs bevillinger Omplaceringer Korrigeret budget 2013 Regnskab 2013 Afvigelse i forhold til opr. budget Afvigelse i forhold til korr. budget ANLÆG Indsatspuljen 2011-Nedriv. af faldefærdige ejendom Fortsat områdefornyelse Granly, nyt tag Centralkøkkenet, nyt tag Børnenes Hus, ny facade mm Aktivcentret, nyt tag mm Aktivcentret, parkeringsplads Renovering af vestre læmole, Assens Havn Asfalt, efterslæb og opgradering Havnenære arealer, ny vejadgang Næs, Assens Bygningsvedligehold. - efterslæb indv. vedligehold Ny institution Haarby Børnehave Etablering af vuggestuegrupper Vuggestuegruppe v/børnehaven Skovbrynet Renovering Overmarksgården/Solbakken Legestuefaciliteter dagplejen Assens Legestuefaciliteter dagplejen Ebberup Assens Ungdomsskole Vissenbjerg Skole, IT, inventar og legeplads Glamsbjerg Skole - multibane Vedligeholdelse haller Bibliotek Tommerup Museerne Biblioteksstrategi

103 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Regnskabsoversigt på bevillingsniveau Oprindeligt budget 2013 Tillægs bevillinger Omplaceringer Korrigeret budget 2013 Regnskab 2013 Afvigelse i forhold til opr. budget Afvigelse i forhold til korr. budget ANLÆG Biblioteksstruktur Tennisbaner i Aarup Ungdomskulturhus Glamsbjerg Svømmehal Haarby Tilskud forsamligshus og klubhus Pulje til udendørsarealer sport og fritid Terraiet i Vissenbjerg Ebberup Skole - legeplads Halrapport herunder svømmehaller Pulje forsamlingshuse og klubhuse Syddanske Madoplevelser Pilehaveskolen udbygning Pilehaveskolen forundersøgelse Asabo - ombygning Lindebjerg - ombygning Træningsredskaber Asabo (bet. regn. efter afslutning) Lindebjerg (bet.regn.efter afslutning) Pilebakken servicebygning TAG Mangeludbedring døre - Pilebakken Elevator Lindebjerg Modernisering 10 boliger De Gl Hjem, Glamsbjerg Renovering Tommerup Tandplejeklinik Nødkald og nøglebokse - hjemmeplejen Anlæg i alt

104 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked Regnskabsoversigt på bevillingsniveau Oprindeligt budget 2013 Tillægs bevillinger Omplaceringer Korrigeret budget 2013 Regnskab 2013 Afvigelse i forhold til opr. budget Afvigelse i forhold til korr. budget ANLÆG Jordforsyning, anlæg 0 0 Boligformål Erhvervsformål I alt jordforsyning, anlæg Anlæg i alt incl jordforsyning Renter Finansiering Optagne lån Afdrag på lån Øvrige finansforskydninger Kursreg. likvide aktiver Finansiering i alt Skatter Refusion af købsmoms Generelle tilskud Ændring af likvide aktiver I ORD OG BILLEDER 42

105 BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid ÅRS Balance Mio. kr. Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Ultimo 2012 Ultimo 2013 AKTIVER Materielle anlægsaktiver: Grunde og bygninger 873,2 851,7 Tekniske anlæg mv. 12,3 15,8 Inventar 6 3,7 Anlæg under udførelse 6,2 45,1 Materielle anlægsaktiviteter i alt 897,7 916,3 Immaterielle anlægsaktiviter 0 0 Finansielle anlægsaktiver: Langfristede tilgodehavender 1.580, ,5 Finansielle anlægsaktiviteter i alt 1.580, ,5 Omsætningsaktiver - varebeholdninger 0 0 Omsætningsaktivier - fysiske anlæg til salg 193,7 156,8 Omsætningsaktiver - tilgodehavender -41,4 55,2 Omsætningsaktiver ialt 152,3 212 Likvide beholdninger 384,3 325,4 AKTIVER I ALT 3.014, ,2 PASSIVER Egenkapital: Modpost for selvejende institutioners aktiver -7-11,1 Modpost for skattefinansierede aktiver , ,2 Reserve for opskrivninger 20,9 34,3 Balancekonto -302,7-314,1 Egenkapital i alt , ,1 Hensatte forpligtelser -333,3-337 Udlæg forsyningsvirksomheder 0-19,3 Langfristede gældsforpligtelser , ,5 Nettogæld vedr. fonds, legater, deposita m.v. -11,8-12,2 Kortfristede gældsforpligtelser -125,6-154,1 PASSIVER I ALT , ,2 44

106 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Personaleoversigt Samlet resultat 2.823,07 Miljø- og Teknikudvalg 126,13 Vedligeholdelse kommunale bygninger 44,84 Miljøpolitik 1,00 Veje og grønne områder og kollektiv trafik 80,29 Børne- og Undervisningsudvalg 1.140,72 Uddannelsespolitik 571,91 Børn og unge - særlig indsats 73,66 Visiterede tilbud børn og voksne (B&U) 80,75 Dagpasning 414,40 Kultur- og Fritidsudvalg 45,67 Kultur- og fritidspolitik 45,67 Social- og Sundhedsudvalg 1.106,89 Socialpolitik 293,11 Sundhedspolitik 139,49 Ældrepolitik 674,29 Job- og Arbejdsmarkedsudvalg 21,59 Arbejdsmarkedspolitik 21,59 Økonomiudvalg 379,73 Administrativ Organisation 379,73 Økonomiudvalg anlæg 0,98 Økonomiudvalg anlæg 0,98 Beredskabskommissionen 1,36 Beredskabspolitik 1,36 Note Det samlede personaleforbrug for 2013 udgjorde 2.823,07 fuldtidsstillinger. I forhold til 2012 er der en samlet stigning på godt 30 stillinger. Stigningen skyldes ansættelser i seniorjob. 46

107 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord Ejendomsværdi Iflg. kommunens ejendomsfortegnelse pr udgør den samlede ejendomsværdi: Kommunalt ejede bygninger 764,2 mio. kr. ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter Grundværdier 280,0 mio. kr. OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Landsbyggefonden Indskud i Landsbyggefonden skal ifølge Velfærdsministeriets regler ikke værdiansættes i balancen. Mio. kr Indskud i Landsbyggefonden 0,0 0,0 Indskud i kommunalt ejede ældreboliger 0 1,0 Driftsstøttelån 0 0 I alt indbetalt til Landsbyggefonden 50,6 51,6 48

108 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Opgørelse over anlæg på 2,0 mio. kr. og derover: Anlægsudgifter - projektopdelt ( kr.) Anlægsbevilling Forbrug Afvigelse Salg af Arvesølvet Følgende ejendomme er solgt i 2013: Nygade 4, Assens Provstistræde 14, Assens Sortebrovej 1, Tommerup Areal Ellehaven 48, Tommerup CampOne Assens Strand Faaborgvej 48-50, Assens Areal Orte Vejsmark 20, Aarup Indre Ringvej 22, Aarup Tallerupvej 11, Tommerup Afvigelsen skyldes bl.a. mageskifte: Foreningshus, Ramsherred 52, Assens og Borgerskolen, Provstistræde 14, Assens. IT-Fællesadministration Puljen er brugt til at dække anskaffelser på IT-området i Nogle af de store poster har været nye pc er, ipads og tilbehør til disse, servere, printere og kopimaskiner. Digitaliseringspulje Puljen er blevet brugt til at dække digitale anskaffelser som led i arbejdet med digitalisering. De største nye systemer er: DUBU, DHUV, Åbne datastuer, Avaleo omsorgssystem, Insubiz, Input management system, Snitflade mellem KMD Aktiv og Workbase, talegenkendelse. Planlagt bygningsvedligeholdelse Bevillingen er anvendt til bygningsvedligehold i henhold til angivne formål. Nogle af de store poster har været nyt hegn omkring hele børnehaven Agerholm, nyt hegn omkring hele Børnehuset i Ebberup, indretning af dagplejehus i Ebberup og renovering af Aktivcentret i Glamsbjerg. 50

109 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Opgørelse over anlæg på 2,0 mio. kr. og derover: Anlægsudgifter - projektopdelt ( kr.) Anlægsbevilling Forbrug Afvigelse Nedrivning af faldefærdige bygninger 2010 puljen Projektet er afsluttet, og der har været et samlet forbrug i alt for ca. 6,1 mio. kr. Der er gennemført indsatser på i alt 54 ejendomme med følgende fordeling: Opkøbt 17 ejendomme Nedrevet 37 ejendomme heraf Renoveringstilskud til 7 ejendomme Oprydning af oplag på 5 ejendomme Udført rådgivning på 15 ejendomme, hvor der ikke er gennemført en fysisk indsats. Staten har ydet et tilskud på 4,4 mio. kr. Overskud på ca. 0,2 mio. kr. er overført til 2011-puljen. Bygningsvedligehold efterslæb indv. vedligehold Bevillingen er anvendt til angivne formål, bland andet: Pcb-renovering på Haarby skole, skolekøkken på Aarupskolen, udskiftning af belægninger og installationer på skoleområdet. Vedligeholdelse haller Vedligeholdelsesarbejderne på hallerne er udført i løbet af De enkelte beløb til hallerne er forbrugt i h.t. disponeringsplan godkendt af KFU den Disponeringsplanens afsatte midler til uforudsete udgifter er forbrugt til brandmyndighedskrav på Brylle Fritidscenter samt en mindre pcb-renovering i Haarby Skytteklub. Yderligere anlægsinvesteringer Granly, Odensevej 89. Udskiftning af tagbelægning (tegl). Centralkøkkenet Odensevej 29, Udskiftning af tagbelægning (tegl). Børnenes hus Skolevej 4 Udskiftning og efterisolering af facade. Aktivcenteret Dærupvej 5. Udskiftning tagbeklædning, efterisolering og renovering af varmeinstallationer og Ny parkeringsplads. 52

110 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Opgørelse over anlæg på 2,0 mio. kr. og derover: Anlægsudgifter - projektopdelt ( kr.) Anlægsbevilling Forbrug Afvigelse Bibliotek Tommerup Biblioteket i Tommerup er udført sammen med udbygningen af Tommeruphallerne. Dette har medført en lang planlægnings-periode, hvorfor den samlede planlægnings- og byggeproces er forløbet fra 2009 til Det rådgivende arkitektfirma gik konkurs i forløbet, hvilket ligeledes resulterede i forsinkelser. Biblioteket er en selvstændig enhed, men integreret med fællesarealer i Tommeruphallerne. Biblioteksdelen er ca. 500 m2, mens andelen af fællesarealer (bogcafé, toiletter, gangarealer m.m.) er ca. 200 m2. Der er fælles forsyningsledninger, men selvstændige forbrugsmålere. Biblioteket er udført med fleksibel indretningsmulighed med tunge og lette indervægge, let ydervægs-konstruktion med store glaspartier vendende mod skoven og fladt tagpapdækket tag. Biblioteket er indrettet som åbent selvbetjeningsbibliotek, med adgang i hallernes åbningstid, hver dag fra ca. 7 til 22. Aktiviteter og formål er udført som forventet. Pulje til udendørsarealer sport og fritid Den samlede pulje er disponeret til forskellige anlægsarbejder, bl.a. kunstgræsbane i Glamsbjerg, som er færdiggjort. Fra puljen er disponeret beløb til dræningsopgaver på boldbaner. Disse opgaver har ikke kunnet gøres færdige på grund af vejrforholdene men gøres færdig i Etablering af vuggestuegrupper Etablering af vuggestuegrupper ved 4 landsbyordninger. Arbejdet er udført i perioden fra september til Mindre mangeludbedringer er udført i januar Idriftsætning i Dreslette og Brylle pr og Verninge og Ebberup pr Der er ingen væsentlige afvigelser vedr. økonomi og formål. Merforbrug dækkes af bevilling på 0,1 mio. kr. godkendt i forbindelse med vedtagelse af budget

111 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Opgørelse over anlæg på 2,0 mio. kr. og derover: Anlægsudgifter - projektopdelt ( kr.) Jordforsyning Generelle bemærkninger: Salg af byggegrunde og erhvervsjord budgetteres samlet for alle udstykninger. I byggemodningsregnskabet for den enkelte udstykning indregnes salget af grunde/erhvervsjord på den konkrete udstykning. De afsluttende byggemodningsregnskaber vedrører kun udgifter og indtægter efter kommunesammenlægningen. Anlægsbevilling Forbrug Afvigelse Salg jordforsyning I 2013 udgør salget af grunde og erhvervsjord i alt 2,9 mio. kr. Salget fordeler sig med salg af byggegrunde 0,7 mio. kr. og salg af erhvervsjord 2,2 mio. kr. Byggemodningsregnskab for udstykningen Duedalen, Hesbjerghusevej og Duedal Huse, Vissenbjerg Ud over bevilling på i alt 18,7 mio. kr.er der i forbindelse med overførsler fra 2009 til 2010 berigtiget udgifter til kloakbidrag 1,7 mio. kr., som Forsyningen har opkrævet i forbindelse med overgang til A/S samt berigtiget merforbrug i forbindelse med overførsler for 2011 og 2012 på i alt 0,1 mio. kr. Rundkørsel på Søndersøvej er en del af det overordnede fremtidige vejnet nord for Vissenbjerg. Rundkørslen er ikke en del af udstykningen, men er indeholdt i bevillingen. Byggemodningsomk Udgifter til rundkørsel Afsat til slidlag 285 Tilbagebetalt moms 56 Udgifter i alt Salg af grunde grunde ej solgt forventet salgspris Underskud i alt

112 ÅRS BERETNING 2013 Opgørelse over anlæg på 2,0 mio. kr. og derover: FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked Anlægsudgifter - projektopdelt ( kr.) Byggemodningsregnskab for udstykningen Syrenvej, Blommehaven, Filipavænget, Haarby Ud over bevilling på i alt 5,4 mio. kr. er der i forbindelse med overførsler fra 2009 til 2010 berigtiget udgifter til kloakbidrag 0,5 mio. kr., som Forsyningen har opkrævet i forbindelse med overgang til A/S. Byggemodningsomk Afsat til slidlag 134 Tilbagebetalt moms 169 Udgifter i alt Salg af grunde grunde ej solgt forventet salgspris Overskud i alt -291 Anlægsbevilling Forbrug Afvigelse Byggemodningsregnskab for udstykningen Drejervænget, Skalbjerg Byggemodningsomk. 559 Afsat til omkobling af 75 vand Tilbagebetalt moms 26 Udgifter i alt 660 Salg af grunde -585 Underskud i alt I ORD OG BILLEDER 58

113 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Opgørelse over afsluttede anlæg under 2,0 mio. kr.: Anlægsudgifter - projektopdelt ( kr.) Anlægsbevilling Forbrug Afvigelse Pulje til velfærdsteknologi Sundhedsbus Risikostyring Vandløbsområdet Vand og Naturplaner LIFE 70 EU-projekt - Vand og Naturplaner Udskiftning af gadelysarmaturer Pulje trafiksikkerhed Bygningsvedligeholdelse Efterslæb og påbud Museerne Tennisbaner i Aarup Tilskud forsamlingshuse og klubhuse Pulje forsamlingshuse og klubhuse Opdatering af halrapport herunder svømmehaller Pilehaveskolen forundersøgelse Etablering af legestuefaciliteter dagplejen Assens Etablering af legestuefaciliteter dagplejen Ebberup Assens Ungdomsskole Ebberup Skole - legeplads Træningsredskaber

114 ÅRS BERETNING 2013 Opgørelse over afsluttede anlæg under 2,0 mio. kr.: FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked Anlægsudgifter - projektopdelt ( kr.) Anlægsbevilling Forbrug Afvigelse Renovering Tommerup Tandplejeklinik Pilebakken rest ombygning Pilebakken servicebygning tag m.m Indeholdt i oprindelig bevilling, skema C godkendt 28. marts 2012 Pilebakken mangeludbedring døre Lindebjerg ny elevator Modernisering 10 boliger, servicearealer, De Gamles Hjem, Glamsbjerg Udbygning servicearealer, Sydmarksgården Udbygning servicearealer, Sydmarksgården, gave fra Danske Diakonhjem Nødkald og nøglebokse - Hjemmeplejen Fællesudgifter og indtægter, Boligformål Fællesudgifter og indtægter, Erhvervsformål Opdatering af erhvervsområder Jordforsyning køb af jord I ORD OG BILLEDER 62

115 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked Anlægsoversigt Mio. kr. Grunde og bygninger Tekniske anlæg m.v. Inventar m.v. Materialle anlægsaktiver under udførelse Kostpris ,3 40,1 53,4 6, ,0 Tilgang 19,0 7,9 1,4 42,6 70,9 Afgang -7,4-0,3-7,7 Overført 2,5-3,6-1,1 Kostpris ,4 47,7 54,8 45, ,1 Ned- og afskrivninger 1. januar ,1-27,8-47,4-296,3 Årets afskrivninger -38,6-4,1-3,7-46,4 Årets nedskrivninger Af- og nedskrivninger afhændede aktiver 3,0 3,0 Ned- og afskrivninger ,7-31,9-51,1-339,7 Regnskabsmæssig værdi ,7 15,8 3,7 45,2 916,3 Afskrivning (over antal år) år* år 3-5 år Ingen *) Omfatter kun anvendte afskrivningsperioder for bygninger, da der ikke afskrives på grunde Ialt 2013 I ORD OG BILLEDER 64

116 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Kautions- og garantiforpligtelser Ultimo 2012 Ultimo 2013 Kommunalt ejede selskaber: Assens Forsyning A/S (Kommunekredit) Assens Affald & Genbrug A/S 2 lån (Kommunekredit) Assens Service A/S 2 lån (Kommunekredit) Assens Spildevand A/S 1 lån (Kommunekredit) Fælleskommunale selskaber: Naturgas Fyn (kommunekredit) 0 0 FAKS (Ultimo 2011) Idrætsformål: Brylle Fritidscenter - Kommunekredit 1 lån Andre lokale Selskaber og institutioner: Assens Havn 2 lån i Kommunekredit Assens Søsportscenter (Nykredit) Arena Assens Fonden Vej, Kloak, Vand, Fjernvarme og boligindskudslån Fjernvarmeselskaber (Assens, Glamsbjerg, Haarby, Tommerup og Vissenbjerg) 16 lån i KK Helnæs Vandværk (Kommunekredit) Dærup og Omegns Vandværk (Kommunekredit) Glamsbjerg Vandværk (Kommunekredit) Assens Vandværk 2 lån(kommunekredit) I alt Andre Udbetaling Danmark (solidarisk hæftelse) Kautionsforpligtelser vedr. boligforanstaltninger ekskl. Boligindskudslån m.v Anden kommunal garanti for lån til bolig- og institutionsbyggeri Boligselskaber m. fl.: BRF Kredit 46 stk garanterede lån Kommunekredit 1 stk lån Økonomistyrelsen Bolig- og erhvervskontoret 5 stk. lån Boligforeningen Kristiansdal Realkredit Danmark 39 stk. lånegarantier Nykredit 69 stk lånegarantier LR Realkredit AS, Nyropsgade 21, 1780 København V. (4 stk. lån) I alt Kautions- og garantiforpligtelser i alt

117 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Finansieringsoversigt Mio. kr. Regnskab 2012 Regnskab 2013 Likvide beholdninger primo 244,8 384,3 Tilgang af likvide aktiver: +/- Årets resultat 61,5 7,6 +/- Lånoptagelse 7,7 +/- Øvrige finansforskydninger 110,9-28,6 + kursreg. likvide aktiver Anvendelse af likvide aktiver: Afdrag på lån -40,6-38,0 Likvide beholdninger ultimo 384,3 325,3 Afvigelser finansiering Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelse i forhold til oprindelig budget Netto kr. Kommunal indkomstskat Selskabsskat Grundskyld Kompensation for tilbagebetaling af grundskyld Øvrige skatter I alt skatter Kommunal udligning Statstilskud Vedr. udlændinge 0 Beskæftigelsestilskud Efterregulering beskæftigelsestilskud Diverse tilskud og efterreg. (ældretilskud mv) Tilskud til vanskeligt stillede kommuner Kommunalt bidrag sundhed 0 I alt tilskud og udligning Refusion af købsmoms I alt Bemærkninger til afvigelser Grundskyld Der er i 2012 og 2013 refunderet grundskyld til grundejerne vedr. sager anlagt pga. forkerte grundværdier. Staten har kompenseret kommunerne herfor i Beskæftigelsestilskud Beskæftigelsestilskuddet er reduceret pga. færre ledige og modsvares af en mindre udgift på beskæftigelsesområdet. Af samme årsag er efterreguleringen mindre. Den vedrører hovedsageligt Udligning og tilskud Tilskud til Kvalitetsfonden er fra 2013 ikke længere et specielt tilskud, men indgår i den kommunale udligning og medfører derfor en merindtægt. Merindtægten modsvares af en mindre indtægt under diverse tilskud hvor den oprindelig var budgetteret. 68

118 ÅRS BERETNING 2013 Udviklingen i egenkapitalen FORSIDE Borgmesterens forord Mio. kr Egenkapital primo , ,1 +/- udvikling i modposter til selvejende institutioners aktiver 4,3-4,2 ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked +/- udvikling i modposter til skattefinansierede aktiver 37,8 9,1 +/- udvikling på balancekontoen +/- resultat iflg. resultatopgørelsen -61,5-7,6 +/- direkte posteringer hkto. 9 58,2 46,2 +/- primosaldokorrektioner -17,9-37,0 Korrektion vedr. feriepengeforpligtigelse -11,5 +/- EDB-fejlkonto /- hensættelse ,5 +/- hensættelse reserve for opskrivning ,4 Egenkapital ultimo 1.394, ,1 Egenkapital i flg. Balancen 1.394, , I ORD OG BILLEDER 70

119 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Gæld Låneramme Beløb i mio. kr. Energibesparende foranstaltninger 11,8 Lån til ejendomsskat 0,5 Konvertering og indfrielser 37,7 Låneramme 12,3 Afgiven garanti 0 Optagne lån -37,7 Restramme 12,3 Langfristet gæld Ultimo Mio. kr Selvejende institutioner med overenskomst 2,8 Realkredit 0 Kommunekredit 516,0 Pengeinstitutter 0 Langfristet gæld vedrørende ældreboliger* 279,8 Gæld vedrørende færgeinvesteringer 0 Finansielt leasede aktiver 307,8 Langfristet gæld i alt 1.106,4 Renteaftale (swap) Konvertering af lån Mio. kr. Lånenummer Restgæld Udløb lån Restløbetid , , , , , , , , , , Nyt lån 37, Markedsværdi Rente Rente fra/til Restløbetid Valuta Hovedstol Restgæld Mio. kr. Lån Danske Bank 2,82 v/f 2 år DKK 72,8 65,7-2,7 Danske Bank 4,00 v/f 16 år DKK 28,9 26,5-3,8 Kommunekredit 1,97 v/f 7 år DKK 37,7 33,4-0,8 Kommunekredit 1,93 v/f 7 år DKK 172,5 172,5 2,7 Sale- og leaseback Danske Bank 3,15 v/f 7 år DKK 50,7 50,7-5,3 Danske Bank 3,25 v/f 7 år DKK 50,7 50,7-5,7 Danske Bank 0,46 v/v 7 år DKK 71,0 71,0-0,2 72

120 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Overførsler Punkt Type af overførsel Beløb heraf overførsel til anlæg 1 Ansøgning om overførsel op til +/-5% (enheder med overførselsadgang)* Ansøgning om overførsel (puljer) Ansøgning om overførsel over 5% (enheder med overførselsadgang) Administrativ organisation tværgående 260 Miljøpolitik -500 Veje, grønne områder og kollektiv traffik Vedligeholdelse kommunale bygninger Solsikken v/ Børnehusene Aarup Valmuerne v/børnehusene Aarup Børneterapeuter -31 Dagplejen 0 Områdeinstitution Glams/Fleml Områdeinstitution Aarup Områdeinstitution Vissenbjerg 168 Områdeinstitution Tommerup Landsbyordning Salbrohave Haarby Skole -29 Sundhedsfremme og forebyggelse -549 Jordbærhuset -35 Nyholmgården korps psykiatri 125 Café Tusindfryd 25 Pilebakken Duedalen 312 CUA Erhverv Stærevænget Møller Eriksensvej 73 Østerbo Poul Mose Parken Ansøgning om overførsel (udenfor ordinær overførsel) Politisk Organisation -69 Administrativ organisation tværgående - Risikostyring Projekt på plejecentre med hjælpemidler

121 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord Politik og Administration Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Inden for Politik og Administrationens områder håndteres en række interne opgaver. Området hører under Økonomiudvalget og omfatter under Politikområdet blandt andet byrådet, kommissioner, råd, nævn og afholdelse af valg. Økonomiudvalget 2013 ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked Det administrative område omfatter hele den centrale administration, løn, it-udgifter, administrationsbygninger, sale og lease-back, risikostyring, diverse puljer og hele økonomistyringen. Vi har stadig VILJE TIL VÆKST KV-valg 2013 Nyt byråd og ny borgmester Klik på pilen for at se nærmere specifikation... Mio. kr. Politisk Organisation Administrativ Organisation Politisk Organisation 0,5% Administrativ Organisation 10,0% Borgmester Finn Brunse (A) Charlotte Christiansen (A) Søren Steen Andersen (V) Poul Poulsen (B) Mogens Mulle Johansen (F) Ole Knudsen (V) 2013 I ORD OG BILLEDER Øvrige områder 89,5% Jens Henrik Winther Thulesen Dahl (O) Kommunaldirektør Henning Qvick 76

122 ÅRS BERETNING 2013 Specifikation Politisk Organisation FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelse i forhold til oprindelig budget Afvigelse i forhold til korrigeret budget Ansøgt overførsel I netto kr. Byrådet Øvrige råd og nævn Valg I alt Regnskabet viser er merforbrug på kr. i forhold til det oprindelige budget. Det skyldes et merforbrug i forbindelse med valg, som delvist er dækket ind af mindreforbrug på øvrige områder. OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER 78

123 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Specifikation Administrativ Organisation Korrigeret budget Regnskab Afvigelse i forhold til oprindelig budget Afvigelse i forhold til korrigeret budget Ansøgt overførsel I netto kr. Administrativ organisation ej tværgående Administrativ organisation tværgående I alt Regnskabet viser et mindreforbrug på kr. i forhold til det oprindelige budget. Budget til tværgående puljer er i løbet af året fordelt til øvrige politikområder. Det drejer sig om: kr. fra Barselsfond kr. fra Fleksjobpulje til imødegåelse af institutionernes overførte overskud fra 2012 til Der er ved budgetopfølgninger flyttet kr. fra Sale og Lease back drift til Sale og Lease back renter som følge af, at både indtægter og udgifter er påvirket af lave renter og afkast på pengemarkedet. Endelig er der ved 3. budgetopfølgning givet en negativ tillægsbevilling på kr. vedrørende tjenestemandspension. Der er et mindreforbrug på Risikostyring som skyldes arbejdsskader, som endnu ikke er afgjort og udbetalt. I netto kr. Oprindeligt budget Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelse i forhold til oprindelig budget Afvigelse i forhold til korrigeret budget Ansøgt overførsel Sale og Lease back Udgifter til leasing Renter I alt Risikostyring Risikostyring drift

124 ÅRS BERETNING 2013 Miljø og Teknik Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Miljø- og Teknikudvalget 2013 FORSIDE Borgmesterens forord Inden for Miljø- og Teknikudvalgets politikområder håndteres en række opgaver af afgørende betydning for kommunens sammenhæng, infrastruktur og centrale dele af den kommunale service. Aktiviteterne fordeler sig på de centrale områder natur, miljø, planlægning, veje, kollektiv trafik, byggeri og kommunale bygninger. ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter Kommuneplan Klik på pilen for at se nærmere specifikation... Miljøpolitik Veje, grønne områder, trafik Formand Lars Kristian Pedersen (V) Arno Termansen (A) OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Ejendomme og vedligehold Mio. kr. Kommunale bygninger Miljøpolitik 0,3% Veje og grønne områder og koll. trafik 3,6% Vedligeholdelse kommunale bygninger 0,2% Poul Poulsen (B) Ole Møller (C) Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked Rikke Bjerglyng (F) Hanne Vahl (A) 2013 I ORD OG BILLEDER 82 Øvrige områder 95,9% Hans Bjergegaard (O) Thomas Barfoed Direktør By, Land og Kultur

125 ÅRS BERETNING 2013 Specifikation Miljøpolitik FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelse i forhold til oprindelig budget Afvigelse i forhold til korrigeret budget Ansøgt overførsel I netto kr. Naturforvaltnings-projekter Vandløbsvæsen Miljøbeskyttelse fælles formål Miljøbeskyttelse jordforurening Miljøtilsyn virksomheder Natura Øvrig planlægning Grundvandsbeskyttelse Skadedyrbekæmpelse I alt Regnskabet viser et mindreforbrug på kr. i forhold til det oprindelige budget. Øvrig planlægning grundvandsbeskyttelse: Udgifter til indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), som finansieres af særskilte gebyrer opkrævet af SKAT, skal over en fireårig periode være nul. Udgifterne skal opgøres særskilt og revionspåtegnes, således at området balancerer. Merforbruget i forhold til det oprindelige budget skyldes, at der igennem flere år har været sparet op til indsatsplaner i og der dermed er forbrugt af tidligere års overførsler. Natura 2000: Der har i 2013 ikke været noget forbrug, da der er brug for at samle midlerne for flere år til gennemførelse af et sø-restaureringsprojekt. Projektet forventes igangsat i 2014/2015. Skadedyrbekæmpelse: I 2013 har udgiften til kampagner været mindre end gebyrindtægten. 84

126 ÅRS BERETNING 2013 Specifikation Veje, grønne områder og kollektiv trafik FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelse i forhold til oprindelig budget Afvigelse i forhold til korrigeret budget Ansøgt overførsel I netto kr. Grønne områder Stadion, idrætsanlæg Kirkegårde Skove Entreprenørgården Værksted, Virksomhedscenter, Seniorjob Kommunale veje vejvedligeholdelse Kommunale veje belægninger mv Vintertjenesten Busdrift Færgedrift Havne I alt I forhold til det korrigerede budget er der et mindreforbrug på kr. Regnskabet viser et mindreforbrug på kr. i forhold til det oprindelige budget Kommunale veje: Mindreforbruget skyldes primært udskudte arbejder på vejbroer i Aarup og Haarby disse arbejder forventes at blive udført i Busdrift: Der er et mindreforbrug til periodekort pga. færre skoleelever, samt færre kørsler med bevægelseshæmmede. 86

127 ÅRS BERETNING 2013 Specifikation Kommunale bygninger FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelse i forhold til oprindelig budget Afvigelse i forhold til korrigeret budget Ansøgt overførsel I netto kr. Jordforsyning Fysisk planlægning Jordforsyning ubestemte formål Faste ejendomme anvisningsret Driftsikring af boligbyggeri Bygninger til salg Strateginotat Tomgangshusleje Strateginotat Energibesparende foranstaltninger Planlagt Bygningsvedligeholdelse Øvrig Bygningsvedligeholdelse Sundhedscenter Rengøringsprojekt I alt Regnskabet viser et merforbrug på kr. i forhold til det oprindelige budget. Strateginotat Energibesparende foranstaltninger: I henhold til strateginotatet skal der på driften spares kr., men der blev opnået en besparelse på kr. det resterende bliver udmøntet i Strateginotat Tomgangshusleje: Ved 3. budgetopfølgning 2013 er der givet en tillægsbevilling til at nulstille tomgangshusleje I ORD OG BILLEDER 88

128 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked Kommuneplan vedtaget I efteråret 2013 godkendte Byrådet Assens Kommunes nye kommuneplan for perioden fra Kommuneplanen fastlægger de overordnede politikker og mål for kommunens fysiske udvikling i de kommende 12 år. Her kan man også se retningslinjerne for byudvikling og arealanvendelsen, den overordnede fysiske udvikling af byerne og det åbne land. Den Digitale Kommuneplan Assens Kommunes Kommuneplan findes kun i en digital udgave, og altså ikke i en trykt papirudgave. Det sparer store papirmængder og udgifter til tryk og giver samtidig let og fri adgang til oplysninger. Løbende opdateringer, fx i form af kommuneplantillæg, indarbejdes i kommuneplanen, så den altid er opdateret, når du søger i den. Spørgsmål Hvis du har spørgsmål til kommuneplanen, kan du kontakte planafdelingen på telefon I ORD OG BILLEDER Du finder Den Digitale Kommuneplan her 90

129 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord VEDLIGEHOLDELSE AF kommunens ejendomme ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked Assens kommunes mange ejendomme, herunder skoler, institutioner og plejecentre udgør i alt ca m 2. Drift- og vedligeholdelse af nævnte ejendomme kræver løbende bevågenhed, og der er efter en årrække opsparet et efterslæb en del steder, hvor standarden er for lav. I det forgangene år blev der investeret 10,8 mio., bl.a. på varmepumper og yderligere solceller samt flere tagrenoveringsprojekter, hvor der blev fokuseret på energioptimering. De betydelige energibesparelser har medført reduktioner i energiforbruget samt højnet indeklimaet i ejendommene. Dette er et område, som Assens Kommune forsat vil prioritere ved bl.a. at igangsætte yderligere optimeringer af tekniske anlæg og tag/facaderenovering med et totalt økonomisk perspektiv I ORD OG BILLEDER 92

130 ÅRS BERETNING 2013 NATUR- OG FRILUFTSSTRATEGI FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER I forlængelse af Assens Kommunes Vision 2018 Vilje til vækst, har vi i 2013 udarbejdet en Natur- og friluftstrategi. Strategien tager udgangspunkt i de fire geografiske områder Brende Å, Haarby Å, Helnæsbugten og Lillebælt. Vi vil inden for alle indsatsområder sikre, at naturen beskyttes og udvikles i takt med, at vi forbedrer mulighederne for at opleve og udfolde os aktivt i den. Derfor har alle indsatsområder i strategien naturbeskyttelse og friluftsliv som to centrale, tværgående temaer. Det sidste indsatsområde i strategien er Flere vil bo her, hvor bosætning er et centralt emne. Natur- og Friluftsstrategien er blevet skabt i tæt dialog mellem borgerne, Det Grønne Råd og kommunens politikere, hvor alle parter har deltaget aktivt. Der er bl.a. blevet afholdt et ideseminar, hvor alle interesserede kunne bidrage med ideer og input til, hvordan strategien skulle se ud. Til at formidle Natur- og Friluftsstrategien til borgerne er der oprettet en ny side på Facebook, Natur og Friluftsliv, som sammen med den nye app til ipad, NaturFriluftsliv, skal gøre det nemmere for borgere og kommune at kommunikere med hinanden. 94

131 FORSIDE ÅRS Beredskab Beredskabskommissionen BERETNING 2013 Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Borgmesterens forord Beredskabspolitik 0,3% ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk Borgmester Finn Brunse (A) Hans Bjergegaard (O) De økonomiske mål Øvrige områder Beredskabspolitik Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter Øvrige områder 99,7% OMRÅDER Politik og Administration Poul Poulsen (B) Søren Steen Andersen (V) Miljø og Teknik Beredskab Specifikation Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER I netto kr. En repr. for Beredskabsforbundet Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelse i forhold til oprindelig budget Afvigelse i forhold til korrigeret budget Ansøgt overførsel Redningsberedskab I alt Regnskabet viser et mindreforbrug på kr. i forhold til det oprindelige budget, svarende til 0,92 % Hanne Vahl (A) Politidirektøren for Politikreds Fyn Beredskabschef Lars Evald Jensen 96

132 ÅRS BERETNING 2013 Kultur og Fritid Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Kultur- og Fritidsudvalget 2013 FORSIDE Borgmesterens forord Selv om Kultur- og fritidsområdet udgør en mindre del af kommunens budget, så har kulturog fritidsaktiviteter en stor betydning for kommunens sammenhængskraft og identitet. ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Udvalgets aktiviteter har i 2013 fokuseret på at understøtte kommunens mangfoldige foreningsliv, herunder idræts- og kulturforeninger, både ved at yde tilskud og stille rammer til rådighed og alt dette er sket i samarbejde med kommunens folkeoplysningsudvalg. Sammen med de øvrige kommunale velfærdsområder har Kultur- og Fritidsudvalget sikret rammer for fællesskab, kreativitet og mangfoldighed og dermed rammer for den (livs)kvalitet, som Assens Kommune ønsker at fremme. Formand Truels Schultz (C) Erik Klindt Andersen (V) Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Klik på pilen for at se nærmere specifikation... Mio. kr. Kultur- og fritidspolitik Kultur- og fritidspolitik 2,4% Charlotte Christiansen (A) Tage Kiltang Bartholin (O) Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Rundt om Kultur & Fritid i 2013 Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked Sara Baaring Andersen (A) Øvrige områder Kultur- og fritidspolitik Carsten Smedegård (F) 2013 I ORD OG BILLEDER Øvrige områder 97,6% Flemming Risskov Jørgensen (F) Thomas Barfoed Direktør By, Land og Kultur 98

133 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked Specifikation Kultur- og fritidspolitik Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelse i forhold til oprindelig budget Afvigelse i forhold til korrigeret budget Ansøgt overførsel I netto kr. Fritidsfaciliteter Folkebiblioteker Museer Musikskoler Andre kulturelle opgaver Folkeoplysning Landdistrikts-udvikling I alt Regnskabet viser et merforbrug på kr. i forhold til det oprindelige budget, svarende til 0,14% I ORD OG BILLEDER 100

134 ÅRS BERETNING 2013 Kort fortalt om aktiviteterne indenfor KULTUR & FRITID i 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Læs om: Museum Vestfyn Assens Bibliotekerne Hal- og idrætsbyggeri 7-22 hele året rundt, også selvom der ikke er medarbejdere tilstede. Det nye bibliotek i Fyrtårn Tommerup blev også indviet i 2013, og mange borgere fra et stort opland har taget godt imod tilbuddet med markant flere brugere og udlån til følge. Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Kulturelle begivenheder Musikken i Assens Kommune Kultur for børn og voksne Oplev-assens - portal og app Museum Vestfyn På baggrund af en kritisk kvalitetsvurdering fra Kulturstyrelsen i 2001, er der blevet arbejdet på at etablere et nydannet Museum Vestfyn, der kan leve op til den handlingsplan, som blev udarbejdet i I 2013 godkendte Byrådet derfor nye vedtægter for Museum Vestfyn, og den nye forandringsbestyrelse igangsatte arbejdet. Forandringsbestyrelsen virker indtil udgangen af Assens Bibliotekerne Assens Bibliotekerne er det af kommunens tilbud, der bruges af flest borgere. Bibliotekerne udvikler løbende nye tilbud og aktiviteter, og et initiativ, der er blevet godt modtaget af borgerne, har været etableringen af åbne biblioteker. Med de åbne biblioteker kan borgerne med deres sundhedskort få adgang til biblioteket, hvor de kan bruge og låne af samlingerne i tidsrummet mellem kl. Hal- og idrætsbyggeri Midt på sommeren blev de nye faciliteter i Fyrtårn Tommerup taget i brug. Udvidelse og ombygning af idrætshallen har kostet 44 mio. kr., hvoraf Assens Kommune har finansieret de 15 mio. kr. I komplekset er samtidig indrettet et helt nyt bibliotek til en udgift på 7,5 mio. kr. Med indvielse af Fyrtårn Tommerup er første etape af kommunens udviklingsstrategi for de selvejende haller gennemført. Byrådet har opdateret udviklingsstrategien for haller og afsat midler i investeringsoversigten, så der nu er lagt en plan for næste etape af ombygning og udvidelser på halområdet. 102

135 ÅRS BERETNING 2013 Kort fortalt om aktiviteterne indenfor KULTUR & FRITID i 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Kulturelle begivenheder 2013 I 2013 blev der givet kulturmidler til en række større og mindre begivenheder. De større begivenheder tæller bl.a. det årligt tilbagevendende VI GØR HINAN- DEN GODE, samt Fyn rundt for bevaringsværdige skibe, der ligesom året før valgte at lægge vejen forbi Assens. skudsmodstager, som blev koblet sammen med en international Gadeteaterfestival. En helt ny og utraditionel begivenhed var foreningen Levende Havs besøg med et flygtningeskib med 75 livagtige Jens Galschiøt-bronzeskulpturer af mennesker fra alverdens lande. Sangkraftcenters regi. Andre tilskud til musikalske arrangementer blev givet til eksempelvis koncerter i Thorøhuse Forsamlingshus og i Helnæs Kultur- og Musikforenings regi, nytårskoncert i Haarby og Slesvigske Musikkorps i Aarup. Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter Endnu et nyt initiativ på Assens Havn var Muslingefestival. OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER De bevaringsværdige skibes besøg blev kombineret med en række lokale begivenheder under overskriften Assens for fulde sejl, herunder en forsmag på en historisk 1800-talsevent, som videreudvikles i de kommende år. Endvidere var der i forbindelse med den årlige Willemoespris-uddeling besøg af Assens adoptionsskib NYMFEN kombineret med en række aktiviteter på havnen og i byen. Assens Kulturdage var en anden til- Musikken i Assens Kommune På det musikalske område bød 2013 på et par store arrangementer i høj klasse, herunder to Jacob Gade-koncerter, legatuddeling og masterclass i forbindelse med 50-året for komponistens død. Derudover kan der nævnes det årligt tilbagevendende Carl Nielsen Masterclass, som i år vandt Den Fynske Kulturpris. Et nyt initiativ på området var AS- SENS SYNGER - et korstævne i Assens Kultur for børn og voksne Teater for de voksne har Vestfyns Teater stået for, og de har også modtaget støtte fra kulturmidlerne. For kommunens yngste borgere har der ligeledes været masser af gode teatertilbud, dels på bibliotekerne, dels på den årlige Børneteaterfestival i Glamsbjerg. Af andre arrangementer for børn kan der også nævnes Børnenes Dag i Glamsbjerg, sommerferieaktiviteten DANSEballaden, efterårsferieaktiviteter på Hørvævsmuseet samt Halloween i Skovpavillonen. Kulturarven er blevet tilgodeset med 104

136 ÅRS BERETNING 2013 Kort fortalt om aktiviteterne indenfor KULTUR & FRITID i 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER blandt andet et kulturhistorisk arrangement i Porten i Sarup, tilskud til en stor udstilling på Tobaksgaarden i anledning af stedets 100-årsjubilæum, samt et mindesmærke for frihedskæmperen Toldstrup. Billedkunsten er kommet i fokus med en række arrangementer i Assens Kunstråds regi, herunder åbent møde, andre initiativer til igangsætning af billedskole og uddeling af rejselegat til en professionel kunstner. Åbne Værksteder skal fremover gennemføres hvert år i uge 37, og i 2013 blev det koblet sammen med Jens Galschiøt-skibets besøg. Oplev-Assens ny oplevelsesportal og app I december 2013 blev en ny oplevelsesportal med tilhørende app lanceret. Her kan man få et samlet overblik over kulturelle begivenheder i Assens Kommune præsenteret på en overskuelig og indbydende måde. Begivenheder kan som hidtil indtastes gennem KultuNaut, således at aktører også får landsdækkende synlighed gennem KultuNauts kalender. Du kan besøge oplevelsesportalen Oplev-Assens ved at klikke på billedet. 106

137 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Børn og Undervisning Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Inden for Børne og Undervisnings område håndteres alle opgaver om dagtilbud og undervisning af børn, samt særlig indsatsområder for børn og voksne. Aktiviteterne, der bl.a. fordeler sig på centraler områder som børnepasning, undervisning, støtte, forebyggende foranstaltninger m.m. har stor betydning for kommunens arbejde med at omsætte Vision 2018 fra ord til handling, når det gælder alle unge i uddannelse. Klik på pilen for at se nærmere specifikation... Ind med INKLUSIONEN både i dagtilbud, skole og de særlige tilbud Mio. kr. Dagpasning 6,5% Børn og Familie - særlig indsats 5,0% Visiterede tilbud - børn og voksne Børn og familie - særlig indsats Dagtilbudspolitik Uddannelsespolitik Uddannelsespolitik 14,0% Visiterede tilbud børn og voksne (B&U) 3,3% Børne- og Undervisningsudvalget 2013 Formand Mogens Mulle Johansen (F) Jørgen Bladt (A) Søren Steen Andersen (V) Sara Baaring Andersen (A) Carsten Smedegård (F) Jørgen Nyberg Larsen (V) 108 Øvrige områder 71,2% Sarah Kørup Lundsberg (V) Direktør Børn og Undervisning Vilhelm Halgreen

138 ÅRS BERETNING 2013 Specifikation Visiterede tilbud - børn og voksne FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelse i forhold til oprindelig budget Afvigelse i forhold til korrigeret budget Ansøgt overførsel I netto kr. Projekter i Børn og Undervisning Vis. underv.tilbud til børn og voksne I alt Regnskabet viser et mindreforbrug på kr. i forhold til det oprindelige budget. Visiterede undervisningstilbud til børn og voksne: Der er løbet af året overført budget til øvrige politikområder. Det drejer sig om: kr. til finansiering af specialundervisning i folkeskolen kr. til diplomuddannelsesforløb i specialpædagogik og inklusion Derudover er der mindreforbrug på flere forskellige poster. Den største afvigelse ses på befordringsområdet, bl.a. som følge af øget samkørsel. Desuden kan nævnes merindtægter vedrørende elever fra andre kommuner i specialtilbud i folkeskolen I ORD OG BILLEDER 110

139 ÅRS BERETNING 2013 Specifikation Børn og Familie - særlig indsats FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelse i forhold til oprindelig budget Afvigelse i forhold til korrigeret budget Ansøgt overførsel I netto kr. Anbringelser Forebyggende foranstaltninger Sikrede døgninstitutioner Godkendelse af opholdssteder - Entreprenøraftaler Kompetencecenter Heldagsskoler I alt Regnskabet viser et merforbrug på kr. i forhold til det oprindelige budget svarende til 0,09%. Merforbruget dækker over 2 større modsatrettede afvigelser. Anbringelser: Ved 3. budgetopfølgning er der givet tillægsbevilling på kr. pga. flere anbringelser. Tendensen har løbende været beskrevet i budgetopfølgningerne gennem Kompetencecenteret: Ved 1. budgetopfølgning er flyttet et budget på kr. til Dagtilbudspolitik, i forbindelse med ny organisering af støttepædagogkorpset I ORD OG BILLEDER 112

140 ÅRS BERETNING 2013 Specifikation Dagtilbudspolitik FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelse i forhold til oprindelig budget Afvigelse i forhold til korrigeret budget Ansøgt overførsel I netto kr. Fælles Formål Dagpleje Børnehaver Integrerede institutioner Private pasningsformer Landsbyordninger I alt Regnskabet viser et merforbrug på kr. i forhold til det oprindelige budget. Ved 1. budgetopfølgning er flyttet et budget på kr. fra Politik for Børn og Familie, i forbindelse med ny organisering af støttepædagogkorpset. Det giver et merforbrug på Dagtilbud i forhold til det oprindelige budget I ORD OG BILLEDER 114

141 ÅRS BERETNING 2013 Specifikation Uddannelsespolitik FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelse i forhold til oprindelig budget Afvigelse i forhold til korrigeret budget Ansøgt overførsel I netto kr. Folkeskolen - fælles udgifter Folkeskolen klasse* Fælles kommunale opgaver (UUO og ungepakken) Skolefritidsordninger (SFO) Friskoler, efterskoler Ungdomsskolen I alt *Ansøgt overførsel for folkeskolen dækker også SFO erne Regnskabet viser et merforbrug på kr. i forhold til det oprindelige budget. Der er fra politikområdet Visiterede Tilbud børn og voksne i løbet af året overført følgende beløb, som er årsag til merforbruget i forhold til det oprindelige budget: kr. til finansiering af specialundervisning i folkeskolen kr. til diplomuddannelsesforløb i specialpædagogik og inklusion I ORD OG BILLEDER 116

142 ÅRS Ind med INKLUSIONEN BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER 118 Skole og dagtilbud 2013 var året, hvor implementeringen af inklusionsprojektet blev sat i værk. Der er nedlagt specialtilbud, og der er indført en ny tildeling af midler til de specialpædagogiske tilbud har også budt på vedtagelse af en ny folkeskolereform, som der arbejdes så den er klar til implementering med start ved det nye skoleår 2014/15. Ind med inklusionen På dagtilbudsområdet er støttepædagogerne blevet en del af det daglige personale i institutionerne, og incitamentsstyringen på området er nu fuldt indført. Der er i de enkelte institutioner blevet arbejdet meget med inklusion, og specialtilbuddet Valmuerne i Årup har mødt en reel nedgang i brugere af afdelingen. På skoleområdet er der på tilsvarende måde blevet foretaget en omstilling fra eksklusion til specialklasser til inklusion i normalklasser. Udviklingen er forløbet helt fantastisk, og udviklingen i forhold til antal af elever, der er ekskluderet, er faldet hurtigere end forventet. På begge områder følges udviklingen af de kvalitative og kvantitative forhold tæt, så der er et grundlag for at korrigere udviklingen, hvis det bliver nødvendig. Klædt på til nye udfordringer Medarbejder indenfor børn og undervisningen er i fuld gang med at blive efteruddannet, så de er klædt på til at kunne håndtere den store omstilling, som den øgede inklusion er et udtryk for. Der er i øjeblikket 50 medarbejdere fra Børn og Undervisning, der er i gang med en fuld diplomuddannelse i specialpædagogik og inklusion, som de vil kunne afslutte i løbet af det næste årstid. 250 medarbejder har været i gang med et aktionslæringsforløb, som har taget udgangspunkt i de konkrete problemstillinger, inklusionen har givet i de enkelte institutioner og skoler. Børn og Familie I børn og families funktionsområder har der i 2013 været stort fokus på at understøtte inklusionsprocesserne i dagtilbud og skoler. Funktionsområderne PPR og Børnesundhed har udviklet særlige kompetencer, som er indarbejdet i de konsultative og rådgivende samarbejder med ledelse og medarbejdere i dagtilbud og skoler. Familiehusene har udvidet samarbejdet med bl.a. skoleområdet, hvor der har været fokus på øget inddragelse af hele familien i undervisningssammenhænge. Der er desuden sat særligt fokus på de tværfaglige teams i distrikterne, og hvordan disse inddrages i konsultative og rådgivende samarbejder.

143 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Social og Sundhed Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Social- og Sundhedsudvalget varetager myndigheds- og driftsopgaver inden for social- og sundhedsområdet for voksne. Af central opgaver og funktioner kan nævnes sundhedsforebyggelse, hjemmepleje, genoptræning, handicap, psykiatri, misbrug, tandpleje og madservice. Klik på pilen for at se nærmere specifikation... Fornyr og forbedrer VELFÆRDS- LØSNINGER EFTER- UDDANNELSE Mio. kr. Sundhedsøkonomi 6,3% Socialpolitik 8,0% Sundhedspolitik Socialpolitik Sundhedsøkonomi Ældrepolitik Sikringsydelser Ældrepolitik 11,5% Sikringsydelser 9,0% Social- og Sundhedsudvalget 2013 Henrik Hansen (A) Flemming Risskov Jørgensen (F) Jørgen Nyberg Larsen (V) Jørgen Bladt (A) Lars Søgaard (A) Henning Jensen (V) Sundhedspolitik 4,0% Øvrige områder 61,2% 120 Tage Kiltang Bartholin (O) Direktør Social, Sundhed og Arbejdsmarked Jim Staffensen

144 ÅRS BERETNING 2013 Specifikation Sundhedspolitik FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelse i forhold til oprindelig budget Afvigelse i forhold til korrigeret budget Ansøgt overførsel I netto kr. Træning Kommunal tandpleje Sundhedsfremme og forebyggelse Sundhedsfaglig bistand Sygeplejen Rehabilitering Madservice Hjælpemidler I alt Regnskabet viser et merforbrug på kr. i forhold til det oprindelige budget. Sundhedsfaglig bistand: I forbindelse med reformen af førtidspension og fleksjob blev der primo 2013 etableret tværfaglige rehabiliteringsteams i kommunerne, disse teams skal rådgive i alle sager vedrørende ressourceforløb, førtidspension og fleksjob. Ved 2. budgetopfølgning blev der flyttet et budget på kr. fra administrativ organisation. Rehabilitering: Ved 1. budgetopfølgning blev der flyttet et nettobudget på kr. fra Ældrepolitik til Sundhedspolitik, for at placere budgettet hvor indsatsen ydes. Hjælpemidler: Budgettet er reduceret med kr. i forbindelse med overflytningen af høreapparatområdet til regionen. Der har på flere forskellige poster været et mindreforbrug, hvoraf en del overføres til

145 ÅRS BERETNING 2013 Specifikation Socialpolitik FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelse i forhold til oprindelig budget Afvigelse i forhold til korrigeret budget Ansøgt overførsel I netto kr. Psykiatri Alkoholbehandling Behandling af stofmisbrug Handicap Tilbud til socialt udsatte Øvrige sociale formål Integration særlig indsats I alt Regnskabet viser et merforbrug på kr. i forhold til det oprindelige budget svarende til 0,03 % Alkoholbehandling og stofmisbrug: Afvigelserne indenfor alkoholbehandling og behandling af stofmisbrug viser et samlet merforbrug på kr. fordelt med kr. på køb af ekstern behandling og kr. på Assens Misbrugscenter. Der har gennem 2013 været et øget pres på området, da antallet af borgere i behandling har været stigende I ORD OG BILLEDER 124

146 ÅRS BERETNING 2013 Specifikation Sundhedsøkonomi FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter Oprindeligt Korrigeret Regnskab Afvigelse i Afvigelse i Ansøgt bud- budget forhold til forhold til overførsel get oprindelig korrigeret I netto kr. budget budget Aktivitetsbaseret medfinansiering af sundhedsvæsenet I alt Regnskabet viser et merforbrug på kr. i forhold til det oprindelige budget. Merforbruget skydes en stigning i forbruget af sundhedsydelser, hvor primært aktiviteten på det somatiske, ambulante område har været stigende. OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER 126

147 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Specifikation Ældrepolitik Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelse i forhold til oprindelig budget Afvigelse i forhold til korrigeret budget Ansøgt overførsel I netto kr. Renter og afdrag på kommunale bygninger samt huslejetab Centrale konti Drift og ledelse af funktions-områderne Elever Hjemmeplejen Sundhedsfremme og uddannelse Plejeboliger Kommunal demensindsats Betalinger til/fra andre kommuner Daghjem og aktivcentrene Drift ældreboliger Plejevederlag Færdigbehandlede patienter Dyre enkeltsager I alt Regnskabet viser et mindreforbrug på kr. i forhold til det oprindelige budget, svarende til 0,15 % Hjemmeplejen: Merforbruget skyldes en stigning i de visiterede timer. Den primære årsag til den øgede visitering skyldes tidligere udskrivning fra sygehus, og de deraf følgende forpligtigelser i forhold til sundhedsaftalerne. Ved 2. budgetopfølgning blev der givet en tillægsbevilling på kr. Plejeboliger: Ved 1. budgetopfølgning er flyttet et budget på kr. til sundhedspolitik, for at placere budgettet hvor indsatsen ydes. 128

148 ÅRS BERETNING 2013 Specifikation Sikringsydelser FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelse i forhold til oprindelig budget Afvigelse i forhold til korrigeret budget Ansøgt overførsel I netto kr. Sundhedsudgifter Personlige tillæg Førtidspension Boligstøtte Sociale formål I alt Regnskabet viser et mindreforbrug på kr. i forhold til det oprindelige budget. Mindreforbruget skyldes hovedsageligt reformen på førtidspension og fleksjob. Denne har bevirket, at der har været tilkendt væsentlig færre førtidspensioner i Der er givet en negativ tillægsbevilling på kr. ved 3. budgetopfølgning. Se tabel nedenfor: Pensionstype Antal pr. 31/12. Antal oprindelig Budget 2013 Antal Regnskab 2013 Førtidspension med 50 % refusion Førtidspension med 35 % refusion - før 1/ Førtidspension med 35 % refusion - efter 1/ I ORD OG BILLEDER 130

149 ÅRS BERETNING 2013 Fornyr og forbedrer VELFÆRDSLØSNINGER FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Velfærdsteknologi I Assens Kommune arbejder vi målrettet med velfærdsteknologi for at forny og forbedre velfærdsløsningerne til borgerne i kommunen. I Social og Sundhed afprøves der løbende forskellige typer af velfærdsteknologi, hvor vi hele tiden har blik for, at de nye teknologier skal leve op til nogle specifikke målsætninger, som fx at give borgerne en bedre livskvalitet, forbedre arbejdsmiljøet for medarbejderne og frigive flere ressourcer. I plejeboligerne arbejder vi bl.a. med velfærdsteknologiske bade-bækkenstole, der sammen med nye forflytningsteknikker gør, at en enkel medarbejder nu er nok, når beboeren skal løftes, bades og have tøj på. Badebækkenstolen er en velfærdsteknologisk succes, da den både giver en bedre kontakt mellem beboer og medarbejder, og samtidig medfører brugen af stolen en ressourcefrigørelse, da der med stolen er behov for færre forflytninger. Hjælp til selvhjælp i hverdagen På De Gamles Hjem i Assens Kommune har vi opsat et antal skylle-tørretoiletter og svingbare vaske, som gør flere beboere i stand til at klare en større del af toiletbesøget selv. Her er især svingvaskene er et stort aktiv i dagligdagen, da disse kan svinges helt hen til kørestolsbrugeren eller til toilettet. Dette gør ikke bare beboeren bedre i stand til at hjælpe sig selv, men det giver også mere plads til medarbejderen at arbejde på i badeværelset. Vi afprøver for tiden programmet Mobi:do på Lindebjerg, som er et botilbud til voksne med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Programmet er udviklet specielt til borgere med nedsat funktionsevne, som har brug for hjælp til at klare opgaver i dagligdagen. Programmet installeres på en tablet, hvor det kan tilpasses den enkelte borges behov og give hjælp og støtte til at klare opgaver helt eller delvist selv ved at guide borgeren igennem løsningen af opgaven trin for trin. Det skaber ikke kun en øget livskvalitet for borgeren, der oplever større uafhængighed i hverdagen, men kontinuiteten og forudsigeligheden i den givne hjælp sørger også for, at beboerne oplever tryghed og stabilitet i hjælpen til udførelse af deres daglige gøremål. En rehabiliterende tilgang På ældreområdet arbejdes der med en rehabiliterende tilgang til alle borgere. Ved at styrke den enkelte ældres potentialer til at klare mest muligt selv og være helt eller delvis uafhængig af hjælp, kan kommunens ældre borgere opnå en højere grad af trivsel og livskvalitet. Samtidigt sikres det, at ressourcerne kan bruges til dem, som forsat er afhængige af hjælp. Fokus på den enkeltes behov Assens Kommune prioriterer forebyggelse, sundhedsfremme og den trænende hjemmepleje. Vejen til dette indebærer, at hver borger skal mødes med et fokus på den enkeltes træningspotentiale. Nogle borgere har efter sygehusophold eller i forbindelse med sygdomsforløb i hjemmet behov for et døgnophold til at blive færdigbehandlede eller genoptrænet. Assens Kommune har samlet 24 af de midlertidige pladser i et Center for Rehabilitering og Akutpleje med henblik på at løfte denne mere komplekse opgave, så flest muligt af borgerne kan komme hjem i egne rammer igen. 132

150 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord Assens Kommune KLÆDT PÅ TIL FREMTIDEN ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Sundhedsvæsenet er under udvikling, hvilket medfører, at Assens Kommune skal løse nye og mere komplekse opgaver inden for forebyggelse, sundhedsfremme, pleje og behandling. Udviklingen betyder bl.a. at borgere, der kommer på sygehus, vil opleve kortere indlæggelse og hurtigere udskrivelse til færdigbehandling i kommunen. Assens Kommune har derfor i samarbejde med Social- og Sundhedsskolen tilrettelagt et efteruddannelsesforløb for alle ansatte social- og sundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. Efteruddannelsesforløbet varer henholdsvis 7 og 9 uger, og ind- holdet er målrettet de opgaver, som Assens Kommune skal løse. I alt sendes ca. 700 medarbejdere afsted på efteruddannelse hen over en periode på ca. 4 år. Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Efteruddannelse er vejen frem Et af de meget specifikke krav, som nu stilles til Assens Kommune er, at man gennem forebyggelse af sygdomsudvikling også mindsker antallet af indlæggelser og genindlæggelser af ældre borgere. Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER De nye opgaver stiller større krav til medarbejdernes kvalifikationer og kompetencer, og det har Assens Kommune taget konsekvensen af. 134

151 ÅRS BERETNING 2013 Job og Arbejdsmarked Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Job- og Arbejdsmarkedsudvalget 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Job- og arbejdsmarkedsudvalget varetager kommunens beskæftigelsesmæssige og arbejdsmarkedsrelaterede opgaver. Centrale aktiviteter i Jobcenteret består i tildeling af ydelser efter lov om aktiv beskæftigelsesindsats, sygedagpenge, aktivering og revalidering, fleks- og skånejob og førtidspensioner, samt integration af flygtninge og indvandre. Klik på pilen for at se nærmere specifikation... Formand Lone Akselsen (A) Arno Termansen (A) Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab SAMARBEJDE med de lokale virksomheder Mio. kr. Arbejdsmarkedspolitik Arbejdsmarkedspolitik 15,1% Sarah Kørup Lundsberg (V) Leif Rothe Rasmussen (A) Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked Flere FLEKS- JOBS - mindre ledighed Rie Nielsen (V) Hans Bjergegaard (O) 2013 I ORD OG BILLEDER 136 Øvrige områder 84,9% Malene Rye Andersen (F) Direktør Social, Sundhed og Arbejdsmarked Jim Staffensen

152 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Specifikation Arbejdsmarkedspolitik Oprindeligt budget Korrigeret budget Regnskab Afvigelse i forhold til oprindelig budget Afvigelse i forhold til korrigeret budget Ansøgt overførsel I netto kr. Sundhedsudgifter Integration Sygedagpenge Ej forsikrede ledige Revalidering Fleksjob og ledighedsydelse Beskæftigelses-foranstaltninger ej forsikrede Forsikrede ledige Beskæftigelses-foranstaltninger forsikrede Assistance til handicappede Erhvervsgrund-uddannelse (EGU) Driftsudgifter aktivering Særlig uddannelseydelse Ressourceforløb I alt Regnskabet viser et mindreforbrug på kr. i forhold til det oprindelige budget. Der er et mindreforbrug på flere forskellige poster. Den største afvigelse ses på forsikrede ledige, hvor hovedårsagen skal findes i den afkortede dagpengeperiode fra 4 til 2 år. Den forkortede dagpengeperiode har dels betydet, at nogle er kommet i arbejde og andre er overgået til lavere forsørgelsesydelser. Yderligere er den typiske stigning i ledigheden i slutningen af året udeblevet indenfor entreprenørbranchen og håndværksbranche grundet det milde vejr i slutningen af året. Derved er den sædvanlige sæsonarbejdsløshed reduceret. Ved 2. budgetopfølgning blev der givet en negativ tillægsbevilling på kr., grundet mængdeforudsætningerne pr. 30. juni

153 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Den virksomhedsrettede INDSATS Et af de centrale fokuspunkter er samarbejdet med de lokale virksomheder. Det virksomhedsrettede samarbejde udgør en stadig mere central rolle på arbejdsmarkedsområdet i forhold til alle borgergrupper, uanset forsørgelsesgrundlag og matchgruppe. Et af ministermålene for 2013 var; En tættere kontakt og styrket dialog med de lokale virksomheder, hvor ministerens intention er, at Jobcentret skal styrke samarbejdet med virksomhederne om beskæftigelsesindsatsen. Kortlægning af indsatsbehovet Det Lokale Beskæftigelsesråd bevilgede økonomiske midler til, at der kunne iværksættes en undersøgelse af Virksomhedernes kendskab og forventninger til samarbejdet med Jobcenter Assens. Konsulentfirmaet Mploy stod for undersøgelsen, som skal danne grundlaget for udarbejdelsen af en virksomhedsstrategi. Undersøgelsen viser overordnet, at Jobcenter Assens samarbejder med en relativt stor andel af virksomhederne i lokalområdet, hvor knap halvdelen af virksomhederne har gjort brug af Jobcentrets service inden for det seneste år. Virksomhederne ønsker forskellige samarbejdsformer Undersøgelsen viser, at der fortsat er potentiale for Jobcentret for at udvide samarbejdet med virksomhederne. Det kommer bl.a. til udtryk ved, at: Ca. 85 pct. af virksomhederne i kommunen er positive overfor et samarbejde i forskellige grader og former Godt halvdelen af virksomhederne ser Jobcentret som en vigtig sparringspartner i forhold til rekruttering, fastholdelse eller opkvalificering af ledige Ca. 25 pct. af brugervirksomhederne og ca. 20 pct. af ikkebrugervirksomhederne finder det relevant at få et tættere samarbejde med Jobcentret Ca. halvdelen af virksomhederne tilkendegiver, at de har et begrænset kendskab til Jobcentrets services Ca. 30 pct. af de adspurgte virksomheder tilkendegiver i forbindelse med undersøgelsen, at de gerne vil kontaktes af jobcentret vedr. service og samarbejde Undersøgelsen viser, at segmenteringen af virksomhederne i relation til fremadrettede samarbejdsmuligheder har et stort potentiale for Jobcentret. Mange virksomheder anser Jobcentret som en vigtig samarbejdspartner, og det tilkendegives, at mange virksomheder gerne vil udvide deres kendskab til Jobcentrets kompetencer. Virksomhederne blev i kraft af undersøgelsens analyseresultater opdelt i fire grupper efter hvor tæt et samarbejde, de ønskede med Jobcentret. Det vurderedes i undersøgelsen, at et samarbejde kan være en stor ressourcemæssig udfordring for Jobcentret afhængig af, hvordan det vælges, at samarbejdet med virksomhederne skal tage form. På baggrund af undersøgelsens resultater vurderer Mploy, at der med fordel kan udvikles differentierede strategier for virksomhedsindsatsen og samarbejdet med virksomhederne, der afstemmer omfang, indhold, former, ressourceforbrug og udbytte af samarbejdet i forhold til potentialet og ønskerne fra virksomhederne. De adspurgte virksomheder kunne opdeles i fire grupper, der adskiller virksomhedernes ønsker til deres relation og samarbejde med Jobcentret Ca. 18 pct. af virksomhederne ønsker tætte relationer til Jobcentret, hvor de ønsker at indgå i et gensidigt forpligtende samarbejde via en samarbejdsaftale. Virksomhederne, der ønsker en samarbejdsaftale, beskæftiger sig især med offentlig service, privat service og landbrug. Ca. 26 pct. af virksomhederne ønsker løbende kontakt med Jobcentret med henblik på service, men ønsker ikke at indgå i et forpligtende samarbejde via en samarbejdsaftale. Denne type udgør især en stor andel af virksomhederne inden for offentlig service, industri og landbrug. Ca. 41 pct. af virksomhederne ønsker en situationsbestemt service. Disse virksomheder ønsker ikke en løbende, opsøgende kontakt fra jobcentret, og de ønsker ikke at indgå samarbejdsaftaler. Derimod ønsker de en hurtig og præcis service fra Jobcentret ved rekruttering eller fastholdelse sygemeldte medarbejdere. Inden for bygge/anlæg, handel og transport samt industri udgør denne gruppe en særlig stor andel af virksomhederne. Ca. 15 pct. af virksomhederne ønsker ikke et samarbejde med Jobcentret. Disse virksomheder ønsker ofte at rekruttere via andre kanaler, og de udgør en stor andel af virksomhederne i handel/ transport og i dele af den private servicesektor. 140

154 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Fleksjob Fleksjob er en ansættelsesform til personer med en varig og væsentlig begrænsning i arbejdsevnen. Fleksjobordningen har forandret sig markant, efter de nye regler trådte i kraft 1. januar Uanset alder kan det første fleksjob efter de nye regler nu kun bevilges for en periode af 5 år. Lønnen beregnes på baggrund af det antal timer, som er aftalt mellem Jobcenteret, borgeren og arbejdsgiveren. Kommunen udbetaler derefter et tilskud til lønnen, som kompenserer for den nedsatte arbejdsevne. Flere fleksjobs mindre ledighed Den nye fleksjobreform har bl.a. gjort det muligt at etablere fleksjob med lave timetal. Dermed kan ordningen målrettes personer med få arbejdsmarkedsrettede ressourcer og give dem mulighed for at udvikle deres arbejdsevne. Fleksjobreformen har desuden skærpet kravene til førtidspension og gjort flere kvalificerede til fleksjob. Hvor et fleksjob tidligere havde et timetal på minimum 12 timer ugentligt, giver fleksjobreformen nye muligheder for at etablere fleksjob på et lavt timeantal, så flere fleksjobvisiterede med en begrænset arbejdsevne kan komme i kontakt med arbejdsmarkedet. Der er dog en høj ledighed blandt de fleksjobvisiterede, og derfor er der brug for en styrket indsats i skabelsen af flere fleksjobs især fleksjob med lave timetal. Den styrkede indsats på fleksjobområdet har i 2013 skabt 115 nye fleksjob i Assens Kommune, hvor mere end 80 % er i private virksomheder. Ved udgangen af 2013 var der således 544 fleksjob i kommunen, hvilket er en stigning på 20 jobs siden december Samtidig faldt antallet af ledighedsydelsesmodtagere, som var visiteret til fleksjob i Hvor næsten hver fjerde fleksjobvisiterede borger var ledig ved udgangen af 2012, gjaldt det i 2013 kun ca. hver femte fleksjobvisiterede borger. Ambassadører skal hjælpe i gang Jobcentret ansatte i april 2013 tre fleksjobambassadører, der sammen med Jobcentrets virksomhedskonsulenter skal hjælpe flere fleksjobvisiterede i job. Fleksjobambassadørernes opgave er først og fremmest at informere virksomheder om den nye fleksjobordning, og hvilke nye muligheder den kan give arbejdsgiveren og den fleksjobvisiterede. Fleksjobreformen stiller nye krav til de fleksjobvisiterede om, at de på linje med de forsikrede ledige også skal være aktivt jobsøgende, hvilket selvfølgelig skal ske med hensyn til deres skånebehov. Her er det fleksjobambassadørernes opgave at klæde de fleksjobvisiterede på til opgaven og formidle kontakten til virksomhederne, så der kan skabes et godt match. Fleksjobambassadørinitiativet fortsætter ind i 2014, hvor der fortsat er fokus på at etablere nye fleksjob, matche ledige fleksjobbere med virksomheder samt nedbringe ledigheden blandt fleksjobvisiterede borgere. 142

155 ÅRS BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER 2013 Mange millioner sparet på lavere sygefravær i Assens Kommune 70 årsværk eller knap 27 mio. kroner. Det er, hvad Assens Kommune har sparet på faldende sygefravær i løbet af de sidste fire år. Sygefraværet lå i 2008 på 14,4 dage pr. ansat pr. år. Det tal var nede på 9,9 dage den 1. januar 2012, og ved den seneste måling viser det sig nu, at tallet er nede på 9,1 dage. Alt i alt 5,3 færre sygefraværsdage pr. medarbejder pr. år. Assens Kommune modtager naturpris for fremragende naturpleje Tirsdag den 19. februar modtog Assens Kommune og ikke mindst medarbejderne i Miljø og Natur et skulderklap og en stor anerkendelse for deres arbejde med naturpleje. Prisen uddeles af Danmarks Naturfredningsforening, Samråd Fyn, og gives hvert år for fremragende naturpleje. Naturplejen er primært målrettet de beskyttede naturtyper som strandenge, moser, overdrev og heder og sker for at sikre naturtyperne en gunstig tilstand fremadrettet. i ord og billeder Assens Kommune har nogle af landets bedste skoler Nummer 10 ud af 98 kommuner! Så flot placerer Assens Kommunes skoler sig i en offentliggjort undersøgelse fra CEPOS blandt alle landets 1463 folke- og privatskoler. Dermed er Assens Kommune også den kommune på Fyn, der klarer sig bedst i CEPOS undersøgelse af, hvor gode kommunerne er til at drive deres folkeskoler og få deres skoler til at løfte eleverne. Undersøgelsen beror på den samlede undervisningseffekt, som er skolernes evne til at løfte deres elever set i forhold til elevernes socioøkonomiske baggrund, opgjort samlet for alle folke- og privatskoler i hver kommune. Tallerupskolen er med nr. 64 ud af i alt 1463 skoler, den skole i Assens Kommune, der er bedst placeret i den samlede landsundersøgelse af skolerne. Ny hjemmeside og kampagne skal få flere borgere til Assens Kommune Flyt til Assens Kommune! Det er kort og godt budskabet til fynske børnefamilier, når Assens Kommune kører en målrettet tilflytterkampagne her i marts. Samtidig har hjemmesiden www. flyttilassens.dk set dagens lys, der også skal give nye borgere lyst til at rykke teltpælene op. Foreningernes Hus i nedlagt gasværk En række mindre foreninger i Assens by, Minibyen samt byens lokalhistoriske arkiv samles nu på ét sted. Og så kommer der atter liv i den gamle Borgerskole. Bytte bytte købmand kunne meget vel være betegnelsen for en indgået aftale mellem Assens Kommune og Palle Johansen, der er lokal entreprenør. En aftale, Byrådet nikkede ja til og som i al sin enkelthed går ud på, at kommunen afhænder Borgerskolen i Assens by til Palle Johansen for til gengæld at overtage det tidligere gasværk - kaldet CF-gården, der også ligger i byen. Inden kommunen overtager CF-gården, skal bygningen ombygges og renoveres af Palle Johansen. Økonomien Markedsprisen for Borgerskolen er kr. Markedsprisen for Foreningernes Hus (ejendommen) er kr. Projekteret ombygning er kr. I alt kr. Prisdifferencen på 1 mio. kr. mellem de to ejendomme finansierer Assens Kommune via den såkaldte arvesølvsliste (indtægter fra andre kommunale bygninger, der er solgt). 144

156 ÅRS 2013 i ord og billeder BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER Assens er en CO2-venlig kommune Det er igen lykkes Assens Kommune at opfylde sin betingelse som klimakommune med at nedbringe CO2-udledningen. Fra 2011 til 2012 blev udledningen nedbragt med 10 %. Da Assens Kommune i 2009 blev klimakommune, forpligtede kommunen sig til at nedbringe CO2-udledningen fra egen drift med 2 % om året. Dermed er CO2-udledningen i nedbragt betydeligt mere end det fastsatte mål. Fra 2008 til 2012 har Assens Kommune oplevet et samlet CO2-fald på 22 %. Det er dog værd at bemærke, at al kørsel i private biler samt alle bygninger ikke var med i det første regnskab. Derfor er det reelle fald lidt større. Flot pris til Pilehaveskolen Onsdag den 19. juni blev Undervisningsmiljøprisen 2013 uddelt. Det er en pris, som hvert år uddeles af Undervisningsministeriet til en folkeskole i Danmark, og prisen gik i år til Pilehaveskolen i Assens. Pilehaveskolen fik overrakt prisen af Børne- og Undervisningsminister Christine Antorini i Undervisningsministeriet. Med prisen følger desuden et gavekort på kr. Skorstenen ved Assens Rådhus Arbejdet med at renovere den 128 år gamle skorsten ved Assens Rådhus pågår det meste af Selve renoveringsarbejdet foretages af Danton A/S, Randers, men stenene, der bliver brugt, er lokale og bliver leveret af Strøjer Tegl. En del af historien Skorstenen er således en del af kulturarven, og renoveringen tager derfor udgangspunkt i skorstenens originale udseende og højde, den bliver dog en smule kortere og får en ny top, som ligner den oprindelige. Planer om fornyelse af området Udover renoveringen af skorstenen, er der planer om at give hele området omkring rådhusgården en ansigtsløftning. Det er grundejerforeningens ønske, at det grønne areal foran Arena Assens bliver frisket op med blandt andet borde og bænke og på samme måde skal rådhusgården, omkring skorstenen, gøres mere indbydende. Renoveringen er indskrevet i lokalplanen Da der blev lavet en lokalplan for det nye rådhus, blev fabriksskorstenen på lige fod med de andre kulturhistoriske bygningsværdier som hovedbygningen, saftstationen og portnerboligerne beskrevet som bevaringsværdig. Skorstenen blev med andre ord af kulturhistoriske årsager skrevet ind i lokalplanen. Fakta om skorstenen Sukkerfabrikkens skorsten er tegnet af arkitekt Ove Petersen og blev opført i 1884 i forbindelse med fabrikkens start. Den har med sine 60 meter alle dage kunnet ses på lang afstand og var et omdrejningspunkt for sukkerfabrikken. I 1981 blev de øverste 15 meter af skorstenen inkl. den oprindelige top nedbrudt på grund af dårlig stand, og monumentet blev derefter muret op til 60 meters højde. Skorstenens fine top blev dog ikke genetableret. 146

157 ÅRS 2013 i ord og billeder BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked 2013 I ORD OG BILLEDER slaghuller lappet i Assens Vinteren var umanerlig hård ved vejene. De skiftende temperaturer med frost, så tø og så frost igen gjorde, at der opstod ualmindeligt mange, såkaldte slaghuller i vejene. Cykelentusiaster fyldte skoven Solen skinnede, musikken spillede og cyklerne var pumpet da op mod 150 mennesker mødte op til indvielsen af den nye afmærkede mountainbikerute i Trunderupskoven ved Haarby. MTB-ruten er et samarbejde mellem Assens Kommune og Haarby Bicycle Club. Samarbejdet er et led i kommunens Natur- og Friluftstrategi om at skabe flere natur- og friluftsaktiviteter i samråd med Assens Kommunens borgere. Idéen til MTB-ruten kommer fra Haarby Bicycle Club, og de har selv sat pæle og piktogrammer op med økonomisk støtte fra Assens Kommune. Lunken måling af erhvervsklimaet i Assens Kommune PULSløb 13 slog alle rekorder Torsdag den 19. september 2013 løb dette års PULSløb af stablen. Som noget nyt startede arrangementet med afvikling af KidsPULSløb hvor børn til og med 10 år skulle ud på en 1 km. lang rute sammen med bamsen ASMUS. KidsPULSløb blev vundet i flot stil af Mathias Lyngsøe Hansen der var den hurtigste af de 54 børn der stillede til start og sørgede for at pulsen kom i vejret. Kort før start blev deltagerne fra Glamsdalens Idrætsefterskole og Strandmølleskolen linet op ved siden af hinanden. Der var tæt løb mellem de 2 skoler i kampen om at være den største deltagende gruppe i dette års PULSløb. Duellen vandt Strandmølleskolen der med 140 deltagere slog Glamsdalens Idrætsefterskole, der deltog med 129. Strandmølleskolen fik overrakt vandrepokalen ved præmieoverrækkelsen. Præcis kl. 17 lød starten til årets PULSløb og 916 løbere skulle ud på den 5 km. lange rute. Undervejs kom løbernes lægmuskler på prøve, da de skulle løbe på volden ved de store jordbassiner og i sand langs marinaen. På 1. pladsen kom Kristoffer Krebs-Emborg fra Glamsdalens Idrætsefterskole, som løb turen på min. Nr. 2 blev Mikkel fra Strandmølleskolen med en tid på min. og 3. pladsen blev indtaget af Jonas fra Glamsdalens Idrætsefterskole, der kom over målstregen min efter start. 1. pige over målstregen blev Sofie Didriksen i tiden min. Som afslutning på årets PULSløb var der traditionen tro fællesspisning i Saftstationen, hvor 350 personer havde tilmeldt sig, og Ove Nygaard sørgede endnu engang for god musik og stemning. PULSstafet 13 en ny succes! PULSstafet'13 blev afviklet for første gang den 18. juni Assens Kommune rykker 18 pladser tilbage i bussen. Dét er konklusionen på Dansk Industris landsdækkende undersøgelse af erhvervsklimaet i de danske kommuner. Her placeres kommunen som nr. 66 i årets undersøgelse. PULSstafet 13 blev en stor succes. 378 løbere stod fordelt på 126 hold og de gav alt hvad de havde i sig på den 3x3 km. lange stafet. 148

158 ÅRS 2013 i ord og billeder BERETNING 2013 FORSIDE Borgmesterens forord ØKONOMI Regnskab 2013 i store træk De økonomiske mål Ledelsespåtegning Regnskabsoversigter OMRÅDER Politik og Administration Miljø og Teknik Beredskab Kultur og Fritid Børn og Undervisning Social og Sundhed Job og Arbejdsmarked Glamsbjerg får sin første kunstgræsbane Etableringen af en kunstgræsbane for enden af Langbygårdsvej i Glamsbjerg er en realitet, så fodboldspillere og andre sportsfolk kan få glæde af den i vintersæsonen. Kunstgræsbanen er blevet til gennem et samarbejde mellem Assens Kommune og Glamsdalens Idrætsefterskole. Når Glamsdalens Idrætsefterskole ikke bruger kunstgræsbanen, kan Assens Kommunes foreningsliv nemlig få gavn af kunstgræsbanen. At kunstgræsbanen kan styrke ungdomsmiljøet er også bevæggrunden for, at Assens Kommune er gået med i projektet: En verdensstjerne hædret i Assens Thorøhuse kåret som Årets Landsby 2013 Det lille landsbysamfund Thorøhuse kan nu prise sig med at være Årets Landsby 2013 i Assens Kommune. Efter indstilling fra Landdistriktsrådets bestyrelse har Kultur- og Fritidsudvalget i Assens Kommune udpeget Thorøhuse som vinder. Sammen med æren modtager Thorøhuse en check på kr., der skal bruges på et af indsatsområderne i Assens Kommunes landdistriktspolitik. Nytænkende landsby Temaet for udvælgelsen af Årets Landsby 2013 var: En landsby, der har nytænkt initiativer, eksempelvis udviklet på bosætning, flere arbejdspladser, bedre udnyttelse af energi og bedre kommunikation. Det er femte gang, at kåringen af Årets Landsby i Assens Kommune finder sted. Det startede i 2009 som et fælles initiativ fra Landdistriktsrådet og det daværende udviklingsudvalg. Kultur- og Fritidsudvalget overtog ved årsskiftet 2009/2010 landdistrikterne som indsatsområde, og har valgt at videreføre traditionen med kåringen af årets landsby i samarbejde med Landdistriktsrådet. Touren på Tour i Assens Den og 14. juli 2013 rasede cykelfeberen i Assens Kommune besøgende havde nogle fantastiske dage i det gode vejr. Børnene konkurrerede i det sejeste børnecykelløb Kids Tour. De voksne, asede sig gennem et 3-dages etapeløb og her blev den samlede vinder af alle 3 etaper hos mændende: Bjarne Kingo Andersen fra Ørbæk og hos kvinderne Janni Dam-Nielsen. På jordbassinerne blev der kørt mountainbike og børnene fik løbet centimeter Maraton med Rasmus Klump. Derfor følger vi successen op med en rigtig cykelfest i Sammen med TV2 og Dansk Cykel Union arrangerer vi cykelløb samt sjove konkurrencer og aktiviteter for hele familien fredag den 11. og lørdag den 12. juli I ORD OG BILLEDER 150 Den 24-årige bowlingstjerne Thomas Larsen fra Assens blev onsdag før jul 2013 hædret på Assens Rådhus. Thomas har, ud over en lang række topplaceringer i international bowling, for nylig vundet Abu Dhabi Bowling World Tour som den første dansker nogensinde. Det betyder, at han skal spille Tournament of Champions, og at han for alvor har etableret sig i verdenseliten i bowling.

159 Bilag: 8.1. Bygge-/anlægsprojekter i Assens Kommune Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 74593/14

160 Bygge-/anlægsprojekter i Assens kommune Selvom de største og de fleste bygge- og anlægsprojekter skal opføres i og omkring Odense, betyder det ikke, at der ikke er projekter både i et kort og i et længere tidsperspektiv - andre steder på Fyn, som kunne være interessante i en Byg til Vækst sammenhæng. I Assens kommune kunne følgende eksempler på projekter i et kort tidsperspektiv være interessante: Eksempler på byggerier ud over ide/planlægningsstadiet Projektnavn: Provstigaarden Ombygning af tidligere skole til ejerboliger Adresse: Provstistræde 14, 5610 ASSENS Bygherre: Assens Murer og Entreprenørforr. A/S Byggestart: ca. efterår 2014 Budget: 45 mio. kr. Projektnavn: Dagligvareforretning Opførelse af dagligvareforretning Adresse: Algade 24, 5683 HAARBY Bygherre: Evea Danmark A/S Byggestart: uafklaret 2014 Budget: 10,0 mio. kr. Projektnavn: Madlejrskole Renovering og ombygning lejrskole Adresse: Helnæs Byvej 63, 5631 EBBERUP Bygherre: Arla Fonden Byggestart: marts 2014 Budget: 5-10 mio. kr.

161 Bilag: 8.2. Vedtægter - Byg til Vækst - Endelig Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 74596/14

162 VEDTÆGTER for foreningen Byg til Vækst Navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Byg til Vækst. Foreningen har hjemsted i Odense Kommune. Medlemskreds og kontingent 2 Foreningens medlemmer er Odense, Assens, Middelfart, Faaborg-Midtfyn, Svendborg, Langeland, Ærø, Nyborg, Kerteminde og Nordfyn kommuner. Foreningen hæfter alene med sin formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer nogen økonomisk hæftelse for foreningens forpligtelser. Udmeldelse kan ske med 1 års skriftlig varsel til den 1. januar. Foreningens økonomi genereres af årlige kontingentindbetalinger fra medlemmerne fordelt efter indbyggertal, samt gennem projektfinansiering, fondsmidler eller anden opgaveløsning, som falder ind under foreningens formål. Hver medlemskommune betaler et årligt kontingent på kr. 4,15 pr. indbygger med bopæl i kommunen pr. 1. januar det pågældende år, dog betales der i 2014 kun ½ kontingent. Det årlige kontingent pr. indbygger korrigeres hvert år med den kommunale fremskrivningsprocent og kan herudover kun ændres efter tilslutning fra alle foreningens medlemmer på en generalforsamling. Formål 3 Byg til Vækst har til formål at skabe et forum for samarbejde mellem medlemmerne og andre private og offentlige aktører, hvor parterne i fællesskab arbejder for at sikre nyttiggørelse af større fynske anlægsarbejder i et jobskabelses- og vækstperspektiv. Hovedmålene er: at sikre beskæftigelse til den fynske arbejdskraftsreserve, at udvikle den bestående fynske arbejdsstyrke, at opkvalificere fynske virksomheder til at deltage i anlægsarbejderne samt at etablere et netværk, der skal sikre samarbejdet med Byg til Væksts og medlemmernes væsentlige interessenter Opfyldelsen af Byg til Væksts formål opnås ved fastlæggelse af en strategisk ramme, der skal sikre fælles retning og opbakning om foreningens virke blandt medlemmerne, samt etablering af et sekretariat, der varetager den daglige ledelse af foreningen og relationerne til foreningens netværk, udvikling af den strategiske ramme samt drift af projekter og opgaver inden for foreningens formål. Foreningen overlades ikke opgaver, der indskrænker medlemskommunernes beføjelser.

163 Foreningen kan påtage sig opgaver inden for foreningens formål for en medlemskommune, eller en del af medlemskommunerne, hvis det sikres, at finansieringen af sådanne opgaver ikke hidrører fra de øvrige medlemskommuner. Generalforsamlingen 4 Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed. Dagsorden for den ordinære generalforsamling, der afholdes inden den 30. juni hvert år, skal indeholde 1. Valg af dirigent. 2. Beretning om virksomheden i det seneste år 3. Aflæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse samt orientering om budget for det løbende år 4. Orientering om indeværende års aktiviteter 5. Udpegning af bestyrelse 6. Valg af revision 8. Behandling af indkomne forslag 9. Eventuelt Forslag, som et medlem ønsker behandlet på den ordinære generalforsamling, skal være indleveret skriftligt eller afsendt pr. til bestyrelsen senest 2 uger inden generalforsamlingens afholdelse. 5 Ordinære generalforsamlinger indkaldes ved elektronisk post til det enkelte medlem med angivelse af foreløbig dagsorden med minimum 4 ugers varsel. Den endelige dagsorden med angivelse af forslag til behandling udsendes til foreningens medlemmer senest 1 uge før afholdelse af generalforsamlingen. 6 Ekstraordinær generalforsamling indkaldes af foreningens bestyrelse ved brev eller til foreningens medlemmer med mindst 2 ugers varsel og afholdes efter beslutning i bestyrelsen. 7 På generalforsamlingen har hvert medlem én stemme uanset kontingentets størrelse. Der kan stemmes ved fuldmagt. Dog kan ingen som fuldmægtig for andre afgive mere end 2 stemmer. Fuldmagter skal for at kunne konstateres gyldige anmeldes til formandskabet inden generalforsamlingens begyndelse. Alle beslutninger om de ordinære punkter 1-6 på den ordinære generalforsamlings dagsorden afgøres ved almindelig stemmeflerhed blandt de fremmødte medlemmer. Med mindre andet fremgår af nærværende vedtægter, træffes alle øvrige beslutninger ved enstemmighed blandt de fremmødte medlemmer på generalforsamlingen, dog således at en beslutning, der har opnået tilslutning fra et flertal af de fremmødte på en generalforsamling, kan

164 forlanges sat til afstemning på en efterfølgende ekstraordinær generalforsamling, hvor beslutningen kan vedtages med 2/3 majoritet blandt alle foreningens medlemmer. Bestyrelsen, ledelsesopgaver og tegningsregel 8. Bestyrelsen fungerer både som foreningens erhvervspolitiske organ og som driftsbestyrelse for foreningen, idet man ansætter en daglig leder til at forestå den daglige ledelse af foreningen via et sekretariat, herunder ansættelse og afskedigelse af sekretariatets personale under ansvar over for bestyrelsen og efter dennes retningslinjer. Bestyrelsen består af 6-8 personer som udpeges i forbindelse med generalforsamlingen efter nedenstående regler: Et bestyrelsesmedlem udpeges af Region Syddanmark. Arbejdsmarkedets parter - 3F Bygningsarbejdernes Fagforening og Dansk Byggeri på Fyn - kan hver udpege et bestyrelsesmedlem. De to organisationer modtager begge kopi af indkaldelse til ordinær generalforsamling og skal senest 14 dage før afholdelsen af generalforsamlingen, meddele navnet på det udpegede bestyrelsesmedlem tillige med en suppleant. Et bestyrelsesmedlem tillige med en suppleant vælges af og på generalforsamlingen efter indstilling fra Borgmesterforum Fyn. De resterende bestyrelsesmedlemmer tillige med en suppleant vælges af og på generalforsamlingen efter indstilling fra sekretariatet. Den ene af disse skal være formand for beskæftigelses- / arbejdsmarkedsudvalget i en af medlemskommunerne. Ved Sekretariatets indstilling tages hensyn til, at bestyrelsessammensætningen i forhold til foreningens aktuelle aktiviteter og opgaver til enhver tid skal være i overensstemmelse med de kommunalretlige regler, herunder bestemmelserne i kommunestyrelseslovens 2 og 68a. 9 Bestyrelsen konstituerer sig selv med et formandskab i form af en formand og en næstformand samt med øvrige poster efter bestyrelsens bestemmelse. Bestyrelsesmedlemmer udpeget af arbejdsmarkedets parter har ret til at være formand og næstformand på skift for valgperioder af 2 år. Formandsskabet har ansvaret for sammen med den daglige leder for Byg til Vækst sekretariatet: at udføre foreningens formål og opgaver at udarbejde årlig handlingsplan og budget til generalforsamlingen at afrapportere seneste års aktiviteter til generalforsamlingen og aflægge regnskab Foreningen tegnes af formanden og næstformanden eller en af disse i forening med to andre bestyrelsesmedlemmer. Ved køb, salg og pantsætning af fast ejendom tegnes foreningen af den samlede bestyrelse eller af samtlige medlemmer i foreningen. Bestyrelsen vælges for 2 år og kan genvælges.

165 De bestyrelsesmedlemmer, der ikke vælges på og af generalforsamlingen kan højst sidde i 10 år, og et bestyrelsesmedlem på 70 år eller mere kan ikke vælges, med mindre samtlige medlemmer stemmer for et sådant valg på generalforsamlingen. Bestyrelsen fastsætter ved enstemmighed blandt alle bestyrelsesmedlemmerne sin forretningsorden. Med mindre andet er bestemt i forretningsordenen, er bestyrelsen beslutningsdygtig, når mindst 4 bestyrelsesmedlemmer er til stede eventuelt ved fuldmagt - idet formandens, subsidiært næstformandens, stemme er afgørende i tilfælde af stemmelighed. 10 Møde i bestyrelsen afholdes, når formandskabet finder det hensigtsmæssigt, eller på begæring af mindst 1/3 af bestyrelsesmedlemmerne. Begæringen skal indgives til formandskabet og indeholde en angivelse af dagsordenen. Der afholdes mindst 2 møder om året i 2. og 4. kvartal. I forbindelse med et af møderne afholdes Byg til Væksts generalforsamling. Budget, handlingsplan for det kommende år drøftes og vedtages på mødet i 4. kvartal. Mødeplan fastlægges halvårligt. Indkaldelse til ordinære møder i henhold til mødeplanen med angivelse af dagsorden skal finde sted med 1 uges varsel. Forslag, som ønskes behandlet på mødet, skal være formanden i hænde senest 14 dage før det ordinære møde. Ekstraordinære møder kan indkaldes med passende varsel, hvis der er en særlig anledning. Forslag, der ønskes behandlet på et ekstraordinært møde, skal være formanden i hænde tids nok til, at forslaget kan udsendes til medlemmerne i rimelig tid inden mødet. 11 Bestyrelsen nedsætter en referencegruppe til varetagelse af netværksopgaver af permanent eller midlertidig karakter under hensyn til foreningens formål. Bestyrelsen fastsætter sammensætning samt antallet af medlemmer i referencegruppen. Netværkets repræsentanter kan bestå af uddannelsesinstitutioner, brancheorganisationer, faglige organisationer, private virksomheder og andre offentlige aktører. Såvel private som offentlige bygherrer kan indgå som mulige medlemmer af referencegruppen. Regnskab og budget 12. Foreningens regnskabsår er kalenderåret. Foreningens regnskab revideres af en af generalforsamlingen for et år ad gangen valgt statsautoriseret eller registreret revisor. 13 Budget, der skal realisere handlingsplan for kommende kalender år vedtages på mødet i 4. kvartal.

166 Foreningens drift kan finansieres via kontingenter og via midler, der kommer fra fonde, virksomheder og institutioner i øvrigt. Odense Kommune påtager sig som værtskommune forpligtelse til at stille IT-infrastruktur, personalejuridisk bistand samt bogholderi til rådighed for sekretariatet. 14 Til ændringer til nærværende vedtægt, kræves enstemmig vedtagelse blandt alle foreningens medlemmer på en generalforsamling. Såfremt et medlem ønsker at udtræde af foreningen kan dette kun ske efter nærmere forhandling og skal i givet fald ske med mindst et års skriftlig varsel til den 1. januar. Et medlem kan ekskluderes ved enstemmig vedtagelse af alle de øvrige medlemmer, hvis medlemmet ikke efter mindst to skriftlige påkrav berigtiger væsentlige restancer over for foreningen, inden eksklusionen er vedtaget på en generalforsamling. Til foreningens opløsning kræves enstemmig vedtagelse blandt alle foreningens medlemmer på en generalforsamling. Opnås denne stemmemajoritet ikke men vedtages opløsningen med almindelig stemmeflerhed - er formandskabet berettiget til indkaldelse til ny generalforsamling, på hvilken opløsning kan vedtages med 2/3 majoritet blandt de fremmødte medlemmer. Ved foreningens opløsning anvendes foreningsformuen i overensstemmelse med foreningens formål. Intet medlem har i øvrigt noget krav på foreningens formue i forbindelse med udtræden. Således vedtaget ved foreningens stiftelse pr. 1. januar 2014, For Odense Kommune: For Assens Kommune: For Middelfart Kommune: For Faaborg-Midtfyn Kommune:

167 For Svendborg Kommune: For Langeland Kommune: For Ærø Kommune: For Nyborg Kommune: For Kerteminde Kommune: For Nordfyn Kommune:

168

169 Bilag: 8.3. Stilftelsesdokument - Byg til Vækst Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 74595/14

170 STIFTELSESDOKUMENT

171 Underskrevne kommuner har med virkning fra 1. januar 2014 besluttet at stifte en forening ved navn Foreningen Byg til Vækst på grundlag af vedhæftede vedtægter, som underskrives samtidig hermed. Bestyrelsen skal indtil den første efterfølgende generalforsamling bestå af: Søren Folkersen, 3F Bygningsarbejdernes Fagforening Claus Larsen, Dansk Byggeri på Fyn Erland Boelskifte, Vicedirektør for Syddansk Erhvervsskole Ved foreningens stiftelse udpeger den fynske afdeling af 3F Bygningsarbejdernes Fagforening formanden. Bestyrelsen kan inden den første efterfølgende generalforsamling suppleres af et bestyrelsesmedlem udpeget af Region Syddanmark med virkning fra det tidspunkt, hvor medlemskommunerne får besked om udpegningen. Til revisor er valgt: KPMG, CVR-nr Som stiftere: For Odense Kommune: For Assens Kommune: For Middelfart Kommune: For Faaborg-Midtfyn Kommune: 2

172 For Svendborg Kommune: For Langeland Kommune: For Ærø Kommune: For Nyborg Kommune: For Kerteminde Kommune: For Nordfyn Kommune: Som bestyrelsesmedlemmer: 3

173 Søren Folkersen Claus Larsen Erland Boelskifte 4

174 Bilag: 8.4. Projekter og indsatser Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 74591/14

175 Projekter og indsatser Sekretariatet fra sin start været optaget af at opbygge og facilitere netværk blandt gruppen af hovedinteressenter inden for bygge- og anlægsområdet, kommuner m.v. I januar 2013 holdt sekretariatet en konference på Dok 5000 for at vække opmærksomhed om problemstillingerne. Godt 200 personer deltog i konferencen heriblandt repræsentanter for virksomheder, kommuner, region, brancheorganisationer, fagforeninger, bygherrer mv. I november 2013 afholdt sekretariatet en uddannelsescamp med deltagelse af de uddannelsesinstitutioner på Fyn, der beskæftiger sig med bygge/anlæg. Campen resulterede i et fast netværk med deltagelse af repræsentanter fra SDE, SE, AMU-Fyn, SDU, EAL og Tietgenskolen. Netværket mødes regelmæssigt hver 2. måned for at sikre vidensflow mellem institutionerne og ud til virksomhederne i form af projekter i konkrete byggerier. I december afholdt sekretariatet et virksomhedsseminar på Boltinggård ved Ringe med over 80 tilmeldte virksomheder fra hele Fyn. Temaerne på seminaret var klausuler, samarbejde og konsortier, kompetenceudvikling i virksomhederne samt lære- og praktikpladser. Ud over de konkrete temaer havde konferencen også det mål at opbygge et netværk af virksomheder inden for bygge- anlægsområdet. I tilgift til de nævnte netværk er der også fokus på netværk af brancheorganisationer, fagforeninger og jobcentrene i de fynske kommuner. Det sidste netværk mødes regelmæssigt i forbindelse med Byggepladsen (se neden for). FaktaNet Live I december indkøbte Byg til Vækst hos Byggeinformation A/S licenser til FakaNet Live. FaktaNet Live er en database som rummer oplysninger om alle syddanske byggerier fra idestadium til entrepriser er fordelt. Licenserne er blevet stillet til rådighed for de fynske jobcentre, og der har hos Byg til Vækst været afholdt kursus for joncentermedarbejdere i anvendelse af dette redskab. Databasen opdateres løbende. Det betyder, at jobcentrene præcis ved hvilke byggerier, der går i gang, hvilke firmaer, der har fået entrepriserne, og følgelig hvor fremtidige 1

176 jobåbninger i byggebranchen vil komme. Det betyder også at lokale firmaer på et tidligt tidspunkt kan informeres om interessante udbud. Nordatlantisk Hus Projekt i samarbejde med Hans Jørgensen og Søn, Lindpro og LH- Rørbyg forår og sommer Projektet bestod i et praktikforløb med tilknyttede mentorer for fire ledige fra andre brancher med uddannelsesforløb placeret på byggepladsen. Uddannelsen blev udviklet af SDE og AMU-Fyn. Deltagene prøvede kræfter med fagene VVS, tømrer, el og beton. Målet var, at deltagerne fik varig beskæftigelse eller gik i uddannelse. Resultat: En kom i beskæftigelse og tre begyndte et voksenlærlingeforløb. VUC Et forløb blev aftalt med Pihl og Søn om udvikling af et uddannelsesforløb på byggepladsen i forbindelse med opførelse af VUC Fyns nye domicil i Kottesgade i Odense sommeren Der blev i samarbejde med især EAL udviklet et forløb med uddannelse i arbejdsmiljø, digital tegningsforståelse og kommunikation. Umiddelbart inden forløbets start gik Pihl og Søn konkurs, og projektet blev lagt i mølpose. Projektet blev søgt gennemført med Skjøde Knudsen, som overtog byggeriet, men tidspunktet var forpasset. Kontakten med Skjøde Knudsen har resulteret i en interessetilkendegivelse fra firmaets side om et fremtidigt samarbejde. Byggepladsen Byggepladsen er et Byg til Vækst-samarbejde mellem de fynske jobcentre, SDE, AMU-Fyn og 3F-Bygningsarbejderne. Projektet er beliggende på SDE, Billedskærevej, og blev sat i søen foråret Projektet er et opkvalificeringsforløb for både faglærte og ufaglærte ledige fra hele Fyn. For de faglærte ledige er målet opkvalificering inden for deres fag, og for de ufaglærte er der tale om snuseforløb inden for alle byggefag med henblik på at vække interesse for et jobskifte. Korsløkkeparken I forbindelse med FaB s renovering af Korsløkkeparken (en renovering til samlet 1,3 mia. med byggestart april 2014) har FaB og BtV indgået en aftale om et projekt primært rettet mod rekruttering af unge bosiddende i Korsløkkeparken til byggebranchen. Projektet tænkes 2

177 samarbejdet med den eksisterende boligsociale indsats. Projektet vil blive samarbejdet med Byggepladsen (se ovenfor), Sideløbende med ungeprojektet arbejdes der i Korsløkkeparken med udvikling af yderligere to scenarier. Et scenarie med udvikling af læringsplatforme for de ansatte på byggepladsen inden for planlægning og kommunikation læring i de nyeste metodikker inden for de nævnte områder. Endelig arbejdes der med en aftale om, at studerende kan bruge byggeriet i forbindelse med afslutningsopgaver ved ingeniørstudiet (SDU) og konstruktørstudiet (EAL). Endelig er der planer om tilknytning af en ph.d. til beskrivelse af processen. Bygningsstyrelsen Byg til Vækst har i efteråret 2013 etableret et samarbejde med Bygningsstyrelsen et samarbejde som har til formål at etablerer projekter i forbindelse med styrelsens aktiviteter primært på SDU. Det drejer sig i første omgang om det allerede igangværende byggeri af Teknisk Fakultet og det kommende byggeri af et nyt Sundhedsvidenskabeligt Fakultet i forbindelse med byggeriet af Nyt OUH. Nyt OUH Byg til Vækst har løbende haft og vil også fortsat have regelmæssig kontakt til Nyt UOH. Sammen med byggeriet af det Sundhedsvidenskabelig Fakultet rummer dette byggeri - ud over de beskæftigelsesmæssige potentialer store muligheder for udvikling og afprøvning af nye teknologiske bygge- og anlægsløsninger, derfor har netop dette byggeri en hel central placering i Byg til Væksts arbejde. 3

178 Bilag: 8.5. Budget og fordelingsnøgle Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 74590/14

179 Tolderlundsvej 2, 10. sal 5000 Odense C Budget for Byg til Vækst Løn Personaleomkostninger Møder/kurser Kørsel/transport Markedsføring/hjemmeside Husleje Inventar/kontorartikler IT Telefoni Forsikringer Revision I alt Betaling pr. indbygger 4,15 kr. Fordelingsnøgle mellem kommuner: Odense Nordfyn Middelfart Assens Faaborg-Midtfyn Svendborg Nyborg Kerteminde Langeland Ærø

180 Bilag: 9.1. Ansøgning om tilladelse til selv at styre venteliste - Vissenbjerg Sogns Boligforening, afd. 3 og 6. Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 77171/14

181

182

183

184

185 Bilag: Strategi Fyn Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67851/14

186 Byregion Fyn: Assens - Faaborg Midtfyn - Kerteminde - Langeland - Nordfyns - Nyborg - Odense - Svendborg - Ærø STRATEGI FYN

187 Indhold 3 Forord: FYNs fremtid FYN samarbejder Fyn - en del af den østdanske storbyregion Fyn skal udvikles med globalt udsyn Det politiske lederskab skaber grundlag for vækst En stærk fynsk profil skabes af en stærk fortælling Handlinger Fyn på banen Væksten skal skabes gennem Danmarks bedste infrastruktur Timemodellen giver Fyn Danmarks bedste infrastruktur Tre spor på E-20 og parallel Lillebæltsforbindelse skal fjerne trængsel og forbedre adgang til Europa Odense Letbane skal skabe bedre sammenhæng på Fyn Fra Odense Banegård Center til Fyns Hovedbanegård Den strategiske infrastrukturplan skal give vækst og sammenhæng på Fyn Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning Handlinger 29 Fyn i vækst Fyn skal være Danmarks laboratorium Vidensinstitutionerne skal bidrage til økonomisk vækst Kommunernes investeringer skal give vækst på Fyn De fynske virksomheder skal have Danmarks bedste rammebetingelser Turisme på Fyn skal vokse Udvikling Fyn skal være Danmarks stærkeste erhvervsorganisation De fynske vækstmotorer skal give Fyn en stærkere økonomi Handlinger attraktive FYN Det gode liv i flere hastigheder Fremtidens Fynboer Byerne og lokale fyrtårne skal udvikles Handlinger

188 Forord: FYNs fremtid Strategi Fyn er den fælles politiske udviklingsstrategi for de 9 kommuner i den fynske byregion. Den er en fælles overligger for kommunernes egne planstrategier og kommuneplaner. Strategien lægger sporene for fremtidens samarbejde i den fynske byregion. Visionen er at have et stærkt samarbejde med udsyn og et tydeligt politisk lederskab, baseret på gensidig respekt og tillid. Det giver den fynske byregion synlighed, styrke og kant - en stærk basis for udvikling af den fynske konkurrenceevne. Vi vil nå vores mål gennem kommunernes egne indsatser, gennem samarbejder og ikke mindst gennem ambitiøse udviklingsprojekter. De byregioner, der har størst vækst og bedst tiltrækker investeringer, er typisk gode til at samarbejde internt og udvikle fælles visioner ud fra byregionens særlige styrker og udviklingspotentialer. De kommende år investeres der massivt i højklasset infrastruktur både i Danmark som helhed og ikke mindst på Fyn. Med nye højhastigheds-tog, udvidelsen af den fynske motorvej, Odense Letbane osv., vil den fynske byregion ligge centralt placeret i nærområdet af København, i pendlingsafstand af Aarhus og det østjyske bybånd samt i få timers afstand fra Hamburg. Der bor indbyggere i den fynske byregion, hvilket giver os en betydelig gennemslagskraft, men vi er dog ikke større, end vi stadig kan agere fleksibelt og ubureaukratisk. I den fynske byregion udspiller vores liv sig på tværs af by og kommunegrænser. Vi pendler mellem bolig, arbejde, venner, og fritidsaktiviteter. På erhvervsområdet har vi stærke kompetencer; ikke mindst inden for robot-, velfærds- og drone-teknologi, maritime erhverv, turisme samt forsyningsområdet (el, vand, varme og affald). Rigtigt udnyttet giver alt dette helt nye muligheder for bosætning og erhverv. Det er vores vision: at skabe en sammenhængende fynsk byregion, at udvikle den fynske byregion som en aktiv del af den østdanske storbyregion, og at udvikle den fynske byregion, som et laboratorium for nye grønne teknologier og løsninger på fremtidens globale udfordringer. Det fynske DNA Kombinationen af vandet, øerne, købstæder og vores kulturhistorie gør den fynske byregion til noget særligt. En tydelig rollefordeling mellem de fynske byer. Odense som motor, og korte afstande mellem byerne giver gode vækstbetingelser. Den fynske geografi. Inden kort afstand kan man leve lige præcis det liv man vil. Den fynske byregion ligger midt landet, med let opkobling til de øvrige store byregioner. Den fynske byregion har en række styrkepositioner med globalt potentiale. Især inden for velfærds- og robotteknologi, maritime erhverv og forsyningsområdet. Den fynske byregion har et stort befolkningsunderlag på et velafgrænset området, og alle former for bysamfund på et lille areal. 3

189 Byregion Fyn er et samarbejde mellem 9 kommuner på Fyn og øerne om strategisk planlægning og udvikling Søren Steen Andersen Assens Kommune Christian Thygesen Faaborg-Midtfyn Kommune Hans Luunbjerg Kerteminde Kommune Bjarne Nielsen Langeland Kommune Morten Andersen Nordfyns Kommune Kenneth Muhs Nyborg Kommune Anker Boye Odense Kommune Lars Erik Hornemann Svendborg Kommune Jørgen Otto Jørgensen Ærø Kommune 4

190 Fyn samarbejder 5

191 FYN samarbejder Vi vil udvikle den fynske byregion til en aktiv del af den østdanske storbyregion Vi vil give den fynske byregion en tydelig fælles stemme gennem et stærkt politisk lederskab Vi vil skabe et stærkt grundlag for vækst i erhvervsliv og bosætning gennem et tæt fynsk samarbejde Fyn skal kobles på internationale højklassede forbindelser, som motorveje, lufthavne, tog, færger, og ikke mindst bredbånd. Vores styrkepositioner skal udvikles gennem internationale samarbejder og med udgangspunkt i, at vores virksomheder og viden kan bidrage til grøn vækst på globalt plan. Fyn - en del af den østdanske storbyregion Det fynske samarbejde giver politisk handlekraft. Det gør os stærke og synlige både i Danmark og globalt. Det vil vi bruge til at tiltrække kapital, arbejdspladser, borgere og turister til den fynske byregion. Fyns beliggenhed -tæt på både København og Aarhus giver perfekte muligheder for vækst og udvikling. De muligheder griber vi. Aalborg Aarhus Aarhus Aalborg Øresundsregionen Først og fremmest skal den fynske byregion udvikle sig som en del af den østdanske storbyregion, sammen med København og Malmø. Odense København Malmø FYN København Malmø Samtidig udnytter vi mulighederne for konkrete samarbejder med de jyske byregioner, og knytter os til Tyskland og resten af Europa gennem den vestdanske udviklingskorridor. Den fynske byregion skal også markere sig som en stærk partner i Region Syddanmarks samarbejde om vækst og udvikling. Hamborg Berlin Hamborg Berlin Fyn skal udvikles med globalt udsyn Fyn skal udvikles i tætte samarbejder på Fyn. Samtidig er det globale udsyn vigtigt. Den østdanske storbyregion Sammenhængende bysystem Vestdansk vækstkorridor Byregion samarbejde Fyns vigtigste regioner og markeder Region Syddanmark Regionalt samarbejde om vækst og udvikling Europa og Tyskland Internationalt marked for turisme og eksport Danmarks vigtige byregioner Fyns placering på den danske vækstakse skal udnyttes 6

192 Fra januar til oktober 2013 oplevede turismen på Fyn en stigning i overnatningerne på 3%. Sammenlignet var stigningen på landsplan i samme periode kun på 0,7%. I juli 2013 var der overnatninger på Fyn - en stigning på 7,3% i forhold til juli Et resultat, der ligger et godt stykke over landsgennemsnittet på 4,1% - og over Hovedstadsområdet, der oplevede en stigning på 5,3%. Vi vil skabe nye vækstområder gennem samarbejder mellem universiteter, vidensinstitutioner, virksomheder, investorer og kommuner. På turismeområdet vil vi dyrke de markeder, vi har og opdyrke nye. Det politiske lederskab skaber grundlag for vækst Vi ser det politiske lederskab som grundlaget for at skabe vækst og udvikling i hele den fynske byregion. Organisationen har vi på plads med Udvikling Fyn og Fynssamarbejdet. Og med Strategi Fyn har vi en fælles platform for samarbejdet. Bogense Otterup Søndersø Kerteminde Odense Vissenbjerg Langeskov Aarup Nyborg Assens Ringe Faaborg Svendborg Vi vil gøre tingene smartere, hurtigere og med større effekt. Vores samarbejde er baseret på de fælles fynske anliggender. Vi bruger også samarbejdet til at støtte hinanden i de fynske kommuner. Odense har et særligt ansvar som vækstmotor for hele den fynske byregion. Især som den vigtigste erhvervs- og uddannelsesby. Købstæderne, de mindre byer, egne og øsamfund rummer potentialer, som den store by ikke har, ikke mindst i form at bosætningsmuligheder, turisme og det lokale erhvervsliv. Det vil vi bruge til at sætte vores forskelligheder i spil til gavn for fællesskabet. Rudkøbing Ærøskøbing Marstal Byregion Fyn 7

193 En stærk fynsk profil skabes af en stærk fortælling Den fynske byregion skal være nærværende for os selv og tydelig i omverdenen. Fyn med omliggende øer er en naturlig byregion, der deler geografi, historie, kultur, identitet - og omdømme. Vi lever og arbejder på hele Fyn og har fælles interesser. Strategi Fyn tegner grundlaget for den fynske byregions profil med udgangspunkt i det, vi er gode til. På den baggrund vil vi skabe en fælles fynsk fortælling, som skal bygge på en stolthed og identitet, og giver Fyn en skarp profil. Fremtidsfabrikken i Svendborg danner netværk mellem nye virksomheder og uddanner kreative iværksættere på Sydfyn. I 2014 får fremtidsfabrikken nyt hjemsted med udlejning til nystartede firmaer på Jessens Mole på Svendborg Havn udvikling fyn Udvikling Fyn A/S er født af det fynske behov for samarbejde. Udvikling Fyn arbejder for at samle Fyn om vækst og udvikling, så øen i 2018 kan kalde sig Danmarks innovative centrum for vækst og oplevelser. Strategisk Energiplanlægning (SEP) Fyn står sammen om at udarbejde en fælles fynsk plan for omstilling til fossilfri energiforsyning i årene 2020, 2035, Målet er at skabe økonomisk bæredygtighed samt grøn udvikling/vækst og arbejdspladser, ved at placere Fyn i front i omstillingen af samfundet. Et andet mål er, at sikre helhedstænkning på tværs af sektorer: Energi, affald, landbrug, industri og transport. I projektet deltager 9 kommuner, SDU + EMD international, Energi Fyn, Naturgas Fyn, Fjernvarme Fyn, FFV, Centrovice og Udvikling Fyn (+Lean Cluster), Region Syddanmark og Energinet DK. MiljøForum Fyn MiljøForum Fyn er et privat-offentligt netværk med over 100 medlemsvirksomheder. MiljøForum Fyn er partner i Udvikling Fyn og har til formål at styrke konkurrenceevnen i de fynske virksomheder gennem deres miljø- og CSR-indsats. Fokus ligger på miljø- og samfundsansvar som vigtige konkurrenceparametre, og på vækstmulighederne i en grøn omstilling. 8

194 9

195 DET GØR VI SAMMEN Strategi Fyn Formål Strategi Fyn er det fælles udviklingsdokument, der fornyes hvert 4. år. Strategien fungerer dels som fælles aftale om samarbejdsprojekter for den gældende periode, dels som overligger til de lokale planstrategier og kommuneplaner. Den næste Strategi Fyn 2017 vil bygge på en lang række af de analyser og projekter, som igangsættes på baggrund af denne planstrategi. Dette gælder eksempelvis for strategisk infrastrukturplan, bosætningsanalyse, digital infrastrukturplan, strategisk energiplan, byroller og friluftsstrategi. Ansvar Borgmesterforum Fyn. Vedtages i de enkelte kommunalbestyrelser. Tidsplan Igangsættes primo 2016, og vedtages medio Fyns Fremtid konference Formål 1 til 2 fælles politiske konferencer pr. år. På Fyns Fremtid konferencerne skal der drøftes aktuelle samarbejdsprojekter og temaer med udgangspunkt i pejlemærkerne fra Strategi Fyn. FF-konferencerne skal sikre, at den fynske byregion bliver bredt kommunalpolitisk funderet. Forårskonferencen d. 4 marts 2014 omhandler erfaringer med byregioners udvikling, udviklingen i den østdanske storbyregion, drøftelser af fynske byroller, fælles fynsk infrastrukturplan mv. Ansvar Fynssekretariatet. Tidsplan Forår/Efterår hvert år. Fælles fynsk stemme Formål Fremme den fynske byregions interesser, og gøre Byregion Fyn synlig i omverdenen. Der skal være en fælles kommunikation ift. omverdenen og ikke mindst Christiansborg. Vi skal vise, at vi står sammen i regionen og i fællesskab bakker op om kommunernes interesser. Ansvar Borgmesterforum Fyn. Tidsplan Løbende. HANDL DET GØR VI HVER FOR SIG Lokale planstrategier og kommuneplaner Formål Beskriver det fynske samarbejde i lokale planstrategier og kommuneplaner. Den lokale planlægning foretages ud fra fynske hensyn, hvor der er tale om fælles fynske interesser. Ansvar De fynske kommunalbestyrelser. Tidsplan Strategi Fyn videreføres i kommunernes egen planlægning. 10

196 INGER DET GØR VI SAMMEN MED ANDRE Den fynske fortælling Formål At udvikle en kort fortælling, som skal bruges som udgangspunkt for kommunikationen i den fynske byregion. En fynsk fortælling, der skaber et fælles billede af en stærk byregion. En fortælling, der kendes og bruges af fynboerne, og som bygger på stolthed og identitet. Ansvar Borgmesterforum Fyn/ Udvikling Fyn. Tidsplan Medio internationale udviklingspotentialer Formål Vi ønsker at have en mere præcis viden om, hvordan vi kan udvikle vores internationale relationer. Med udgangspunkt i vores styrkepositioner vil vi afdække mulighederne for: at opdyrke markedspotentialer at tiltrække internationale investeringer og virksomheder at styrke samarbejder med internationale vidensinstitutioner Arbejdet skal munde ud i konkrete anbefalinger til, hvordan den fynske byregion kan agere internationalt. Ansvar Udvikling Fyn, Borgmester Forum. Tidsplan Igangsættes medio Samarbejder med andre danske byregioner - herunder den østdanske storbyregion Formål At indlede strategiske samarbejder med de øvrige byregioner i Danmark. Første skridt er et samarbejde med By-, bolig-, og landdistriktministeriet om, hvordan de danske byregioner kan styrke udviklingen i hele landet. Vi ønsker at afdække muligheder for konkrete handlinger med andre byregioner; ikke mindst konkrete samarbejder med organisationer i hovedstadsområdet. Ansvar Borgmesterforum Fyn. Tidsplan Igangsættes Samarbejdspartnere Region Syddanmark, øvrige storbyregioner, By-, boligog landdistriktministeriet. 11

197

198 Fyn på banen

199 FYN på banen Væksten i den fynske byregion skal øges gennem investeringerne i infrastrukturen Vi vil skabe et bæredygtigt transportsystem Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning Væksten skal skabes gennem Danmarks bedste infrastruktur Der er fem infrastrukturprojekter, som har afgørende betydning for den fynske byregion. Timemodellen Tre spor på E20 Parallel forbindelse over Lillebælt Odense Letbane Højklasset digital infrastruktur Tilsammen giver projekterne langt bedre adgang til omverdenen. Fyn kommer i nærområdet af både København og Aarhus, og det vil på afgørende vis ændre vores udviklingsbetingelser. Projekterne betyder også, at vi kan skabe et mere sammenhængende og bæredygtigt transportsystem i den fynske byregion. Projekterne skal gennemføres i et nært samarbejde med de syddanske kommuner, Region Syddanmark og ikke mindst Staten. Timemodellen og Odense Letbane er allerede under planlægning og delvis finansierede. Det tredje spor på E20 og en ny Lillebæltsforbindelse er endnu ikke vedtaget. Derfor vil vi arbejde målrettet for, at Folketinget beslutter at gennemføre projekterne. Timemodellen giver Fyn Danmarks bedste infrastruktur Folketinget har vedtaget at indføre højhastighedstog i Danmark. Konceptet kaldes Timemodellen, fordi det kun må tage én time at køre mellem de største byer. I dag har fynboerne adgang til ca arbejdspladser inden for en time med bil. I fremtiden kan vi med Timemodellen nå yderligere arbejdspladser alene i Københavns og Aarhus kommuner med tog. Og med Kastrup Lufthavn tæt på er adgangen til resten af verden optimal. Aalborg Aarhus H Princip for timemodellens superlyntog, IC- og regionaltog (Transportministeriet) Odense Langeskov Nyborg København H Det er ikke kun Odense, der får en central placering i Danmark. Svendborg, Nyborg og de øvrige fynske stationsbyer får flere og hurtigere tog mellem de store byer, med direkte adgang til de nye superlyntog. Nyborg er allerede i dag oplagt omstigningssted fra bil til tog og vil supplere Odense som den centrale banegård. Den nye Station i Langeskov, som åbner i 2014, er et godt eksempel på, at de mindre stationsbyer er en del af fremtidens togtrans- Esbjerg Billund Lufthavn Flensborg Aalborg Aarhus Odense Hamborg Femern København Timemodel Tog 1 time 2 time 3 time Berlin Øresundsregionen Malmø Kastrup Lufthavn Timemodellen bringer Odense og Fyn tæt på de øvrige store byer og udvider vores arbejdsmarkedopland betydeligt 14

200 port. Det betyder alt i alt, at toget bliver hurtigere end bil på de lange distancer. Vi vil bruge Timemodellen til at udvikle os som en aktiv del af den østdanske storbyregion. Vi får nye muligheder for samarbejder mellem uddannelsesinstitutioner, bedre vilkår for erhvervslivet og bliver mere attraktive som bosætningsområde. Nordfyn er gået forrest i arbejdet med at skabe bedre mobildækning. For at gøre det mere attraktivt at opsætte mobilmaster - også hvor dækningen er dårlig i dag, er den årlige leje 0 kr. for kommunal jord til mobilmaster i Nordfyns Kommune. Aalborg Motorveje Timemodel Billund Lufthavn Esbjerg 1 time Aarhus Odense Hamborg Femern København Berlin 2 time 3 time Kastrup Lufthavn Øresundsregionen Malmø En opgradering af det højklassede vejsystem er vigtig, for at den fynske byregion får kortere rejsetider - nationalt og internationalt Tre spor på E-20 og parallel Lillebæltsforbindelse skal fjerne trængsel og forbedre adgang til Europa For at skabe bedre rammebetingelser for erhverv og bosætning på Fyn, vil vi arbejde for, at Staten udvider hele den fynske motorvej med et tredje spor. Det gør vi sammen med Region Syddanmark. Udbygning af E-20 vil give mindre transporttid, skabe hurtigere leverancer og forbedre mulighederne for at de fynske virksomheder kan tiltrække og fastholde nøglemedarbejdere. Fyn har god adgang til det internationale marked, især i Nordtyskland, og det er der gode muligheder for at styrke. F.eks. gennem samarbejdet omkring den vestdanske udviklingskorridor. Herigennem vil vi fastholde og tiltrække eksportvirksomheder på Fyn. Vi vil arbejde for, at Staten planlægger en ny parallel Lillebæltsforbindelse. Det skal forhindre flaskehalsproblemer samt fremtidssikre adgangen til Jylland og det europæiske marked. Odense Letbane skal skabe bedre sammenhæng på Fyn Odense Letbane er vigtig for transformationen af Odense fra stor dansk by til dansk storby. Det er vigtigt at letbanen, sammen med busser og tog, giver den bedst mulige adgang fra hele Fyn til Timemodellen, Odense centrum og Odenses øvrige store trafikmål. Der skal derfor udvikles et sammenhængende system, som kan udgøre rygraden i den fynske pendlertrafik. Fra Odense Banegård Center til Fyns Hovedbanegård Med Timemodellen og Odense Letbane, kommer Odense Banegård Center til at spille en ny rolle som Fyns Hovedbanegård. Fyns Hovedbanegård skal være centrum for omstigning fra alle trafikarter til bus, tog og letbane. Vi skal derfor skabe den optimale adgang mellem Fyns Hovedbanegård og de fynske byer. 15

201 Den strategiske infrastrukturplan skal give kortere rejsetider, fordi lange rejsetider koster på virksomhedernes bundlinje og hæmmer bosætning. Derfor fokuserer vi på hurtigere adgang til de vigtigste trafikale knudepunkter, både med kollektiv og privat transport. De vigtigste fynske knudepunkter er Hovedbanegården, Nyborg station, E20 og Odense Letbane. Den strategiske infrastrukturplan skal sikre virksomhedernes adgang til effektiv varetransport via veje, jernbaner og havne. Den skal også skabe optimal sammenhæng mellem byer, egne og øsamfund. Det betyder at busser, færger, tog, letbane, veje og stier skal fungere som en helhed på tværs af kommunegrænser. Det er en vigtig del af den fælles strategiske infrastrukturplan at fremme bæredygtig transport, bl.a. ved at styrke cyklen som pendlertransportmiddel. Stinettet skal binde de fynske byer sammen. Lokalt skal stierne give bedre og trafiksikker adgang fra boligområder til arbejdspladser, institutioner, kollektiv trafik og attraktioner. Vi vil bruge den strategiske infrastrukturplan som vores fælles udgangspunkt for kommunale, regionale og statslige infrastrukturinvesteringer. Vi vil også bruge planen til at kvalificere prioriteringen af fremtidige infrastrukturprojekter, som f.eks. en Alssundforbindelse eller en fynsk kobling til Femernforbindelsen. Det stiller nye krav til området omkring Hovedbanegården. Cykelstier, hurtig kollektiv transport, p-pladser, effektive veje og gode omstigningsmuligheder mellem bil/letbane/ tog/cykel/bus skal til sammen give kortere rejsetid for pendlerne. Den strategiske infrastrukturplan skal give vækst og sammenhæng på Fyn Den fælles strategiske infrastrukturplan skal sammentænke de nationale og internationale forbindelser og prioritere den overordnede infrastruktur på tværs af de fynske kommunegrænser. Det handler om, at hele trafiksystemet skal opleves som en sammenhængende rejse for fynboen, fra man går ud af sin hoveddør, til man er ved sit mål. Supercykelstier Gode cykelstier til byerne er et vigtigt element i en bæredygtig pendlertrafik Den fynske byregion skal have Danmarks bedste bredbåndsdækning Adgang til den nødvendige digitale infrastruktur er en basal forventning for både borgere og virksomheder. For virk- For at gøre det lettere for unge i Assens er der indsat bus, der kører direkte fra Assens til Syddansk Erhvervsskole og Kold College i Odense. Der er gratis, trådløst internet i bussen. 16

202 somhedernes vedkommende er det også et vigtigt parameter for at være på omgangshøjde med konkurrenter og samarbejdspartnere nationalt og internationalt. Fyn skal derfor inden 2020 have en digital infrastruktur, der er blandt landets bedste. Det handler både om højklasset fibernet og mobildækning på minimum 3G-niveau. De fynske kommuner har igangsat udarbejdelsen af en handlingsplan, der skal sikre, at tre hovedmål nås: Middelfart Odense Nyborg Svendborg 1. Alle postnumre på Fyn og øerne skal i 2020 ligge over landsgennemsnittet for så vidt angår mobildækningsgrad på minimum 3G-niveau eller derover. 2. Alle fynske virksomheder og borgere skal have adgang til et tilbud om fibernetopkobling på minimum 100 mbit/s download og 30 mbit/s upload. 3. De fynske kommuner skal gennem samarbejde og fælles aftaler på it- og telefoniområdet opnå besparelser, synergieffekter og bedre borgerservice. Mulige langsigtede infrastruktur projekter Fremtidig Fyn-Als forbindelse med det formål at etablere hurtigere adgang mellem Fyn/Østdanmark og Hamburg. Forbindelsen skal derudover binde Regions Syddanmark bedre sammen, erhvervs-, uddannelsesmæssigt, kulturelt og trafikalt. En fast forbindelse vil give mange beskæftigelsesmuligheder indenfor en acceptabel pendlingsradius uanset hvor man vælger at bosætte sig på en akse fra Flensborg over Sønderborg og Als til Odense. Fra omvej til smutvej. Svendborg, Lolland og Langeland Kommuner har i fællesskab udarbejdet en visionsplan, hvor Jylland og Fyn kobles direkte op på Femernforbindelsen ved at skabe en trafikal genvej ned over Fyn, Langeland og Lolland. Visionen kaldes : 20 minutter fra Svendborg til Spodsbjerg Færgehavn 20 minutter over Langelandsbælt 20 minutter fra Tårs Færgehavn til den lollandske motorvej. Togforbindelser Regionale busruter Færgeforbindelser Motorveje Tilslutninger til motorveje De vigtigste forbindelser Omstigning til kollektiv trafik Erhvervshavne Lufthavn Den kollektive trafik skal fungere som en dynamisk enhed i hele den fynske byregion Den fynske infrastrukturplan skal mindske rejsetiderne mellem de fynske byer og vigtige trafikknudepunkter 17

203 DET GØR VI SAMMEN Strategisk infrastrukturplan Formål Vi skal være klædt på, når der skal investeres i infrastruktur i Danmark og på Fyn. Den fælles infrastrukturplan skal skabe basis for at prioritere infrastrukturprojekter i den fynske byregion. Målet er at: at opdyrke markedspotentialer skabe bedst mulig adgang til omverdenen til gavn for virksomheder, uddannelsesinstitutioner og fynboerne sikre optimal opkobling til jernbane, motorveje, internationale lufthavne og færger øge tilgængeligheden internt på Fyn skabe grundlag for socioøkonomiske vurderinger af infrastrukturprojekter Planen skal berøre følgende: Opkoblingen til E20, opkobling til Timemodellen, udvikling af Fyns Hovedbanegård, hurtige busser, letbanens samspil med Fyn, hurtigere adgang til Odense. Sammenhæng mellem tog, busser, færger, biler og cykler. Miniterminaler - med mulighed for omstigning mellem trafikarter. Ansvar Borgmesterforum Fyn. Samarbejdspartnere Kommuner, Fynbus, Region Syddanmark, eksterne interesseorganisationer, Strategisk trafikforum. Tidsplan igangsættes HANDL Stiplan - rutenet Formål At planlægge for et overordnet stirutenet, som skal sikre sammenbinding af de fynske byer og opkoblingen til den kollektive trafik gennem gode cykelstier. Ansvar Det fynske planchefnetværk. Tidsplan Igangsættes BYUDVIKLING SKAL UNDERSTØTTE KOLLEKTIV TRANSPORT Formål At styrke bosætningen i de fynske byer, der har god adgang til kollektiv trafik. At styrke sammenhængen på Fyn At flere skal have let adgang til kollektiv trafik. Ansvar Det fynske planchefnetværk. Tidsplan indarbejdes i kommuneplan

204 INGER DET GØR VI SAMMEN MED ANDRE STRATEGISK TRAFIKFORUM Formål at sparre med Fynssekretariatet ift. infrastrukturspørgsmål at give konkrete faglige input til kommende fælles fynske infrastrukturprojekter at understøtte den politiske dagsorden med viden og lokalkendskab at give de enkelte kommuner en større viden om infrastrukturen på Fyn til gavn for den enkelte kommune at sikre, at den fynske infrastruktur udvikles som en helhed Ansvar Det fynske planchefnetværk. Tidsplan Samarbejdspartnere Kommuner, Fynbus, Region Syddanmark. udbygning AF DEN DIGITALE INFRASTRUKTUR Formål At udarbejde en handleplan for forbedret digital infrastruktur i den fynske byregion. Handleplanen skal give et grundlag for politiske beslutninger i de enkelte kommuner, der sikrer et tværkommunalt samarbejde om it-infrastruktur, samt at tilvejebringe et grundlag for fælleskommunale beslutninger, der sigter mod at opnå fuld bredbånds- og mobildækning i den fynske byregion. Handleplanen skal desuden danne grundlag for, at kommunerne i fællesskab kan indgå aftaler med leverandører og ejere af den eksisterende digitale infrastruktur i den fynske byregion. Ansvar Kommunaldirektørforum Fyn. Tidsplan Handlingsplan vedtages

205

206 Fyn i vækst 21 21

207 FYN i vækst Den fynske byregion skal udvikles til et globalt testlaboratorium for nye teknologier og vækstområder. Vi vil styrke virksomhedsudvikling gennem den grønne omstilling. Der skal skabes flere jobs til nyuddannede i de fynske virksomheder. Fyn skal være Danmarks laboratorium Fyn spejler Danmark. Her bor 10 % af landets befolkning, og vi har en typisk blanding af byer, landsbyer, landområder og øer. Fyn er både en naturlig og overskuelig byregion men har alligevel kritisk masse. Samtidig er Danmark kendt for en offentlig sektor i verdensklasse, verdens højeste tillid til vores medmennesker og til det offentlige. Det vil vi bruge som basis for at udvikle Fyn som laboratorium for nye grønne teknologier og løsninger på fremtidens globale udfordringer. Vi skal som kommuner samarbejde med erhvervslivet om at teste og udvikle nye servicemetoder og -teknikker. Vi skal samtidig gå forrest i et samarbejde med erhvervslivet om at kommercialisere den erfaring og viden, der findes i kommunerne. Som et led i denne strategi vil vi understøtte udviklingen af miljøer, hvor virksomheder kan udvikle sig, med let adgang til lignende virksomheder. Gode eksempler er. f.eks. Lindø Industripark, Scandinavian Cortex Park, og HCA Airport. UAS/Droner I HCA Airport er der ved at udvikle sig en klynge af virksomheder, som arbejder med ubemandede fly - også kendt som droner. Her giver HCA Airport helt unikke udviklingsmuligheder, da man har luftrummet for sig selv. Branchen forventer selv op mod nye jobs i 2017, og det er vores ambition, at HCA Airport skal udvikles som internationalt testcenter for droner. Vindmølleklynge på Lindø - industripark Lindø Industripark er på få år blevet et kendt internationalt navn i offshorebranchen. Industriparken er i konstant vækst og er nu en afgørende vækstfaktor på Fyn med mere end 70 industrivirksomheder indenfor offshore og marine. - F.eks LORC, Lindoe Offshore Renewables Center, som i 2014 indvier en af verdens største og mest avancerede indendørs testbænke til vindmøller, men også Vestas, Siemens, Bladt og reparationsværftet Fayard er aktive på Lindø. I forbindelse med Odense Havns opkøb af Lindø Industripark lægges havnearealerne sammen. Nu kan selv meget store infrastruktur- og anlægsprojekter produceres på Lindø, og der arbejdes aktivt på at tiltrække projekter af denne type. Sundheds- og robotteknologiklynger i Odense I Odense er der opbygget et stærkt klyngesamarbejde og testmiljø af international kaliber inden for sundhedsog robotteknologi. Omdrejningspunktet for samarbejdet er Scandinavian Cortex Park i området ved SDU. I 2021 åbner det nye OUH i samme område. Sundhedsteknologiklyngen tæller bl.a. virksomheder som Philips og Honda, der har valgt Odense til test og udvikling af deres sundhedsteknologiske produkter. I dag samarbejder de med OUH og tester på SDU s mest moderne laboratorier. Odenses robotteknologiske klynge føres an af Universal Robots, der med en let type robotarm har revolutioneret verdens robotmiljø. Virksomheden udspringer af SDU s miljø for robotforskning. Scandinavian Cortex Park forventes at tiltrække flere videntunge virksomheder, der kan se forretning i et miljø, hvor forskning, virksomheder, business development og innovation mødes. Grønne jobs i energisektoren På forsyningsområdet (el, vand varme, affald) har Fyn en stærk position i Danmark, hvilket giver globale vækstpotentialer inden for grøn omstilling. De fynske kommuners arbejde med en strategisk energiplan lægger de første spor til at skabe nye, grønne jobs i energisektoren. 22

208 Vidensinstitutionerne skal bidrage til økonomisk vækst Vidensinstitutionerne skal være med til at tilføre viden i de fynske virksomheders produktion og serviceløsninger. Vi vil understøtte, at vidensinstitutioner kan nyttiggøre deres viden gennem virksomhederne, samt at uddannelser og forskning tilrettelægges i samspil med virksomhedernes behov. Vores indsats skal både ske gennem vidensmiljøer på Fyn, i København og på førende universiteter i hele verden. Syddansk Universitet er som vores vigtigste vidensinstitution tiltænkt en nøglerolle i udviklingen af de fynske vækstmotorer. En særlig indsats er at knytte de studerende til virksomhederne gennem studiejobs. Det vil styrke de studerendes karrieremuligheder på Fyn, og samtidig sikrer virksomhederne sig kvalificeret arbejdskraft. En forudsætning for at virksomhederne også i fremtiden har kvalificeret arbejdskraft er, at det generelle uddannelsesniveau øges i den fynske byregion. Har man først fået en ungdomsuddannelse, er sandsynligheden for at tage en videregående uddannelse stor. Derfor er det målet, at alle unge skal tage en ungdomsuddannelse, og det vil vi opnå i et samarbejde med ungdomsuddannelserne. Kommunernes investeringer skal give vækst på Fyn Vi vil styrke erhvervslivets udvikling og understøtte den grønne omstilling gennem aktiv planlægning og byudvikling. Det kan f.eks. ske ved at stille krav til byøkologi i boligområder og samtidig efteruddanne lokale byggevirksomheder i bæredygtigt byggeri. Produktionsskoler AMU og landbrugsskoler Almengymnasial uddannelse Voksenuddannelsescentre Daghøjskoler Social- og sunhedsskoler Folkehøjskoler Erhvervsakademier Proffessionshøjskoler og øvrige institutioner og mellemlang videregående uddannelser 2 2 Universitet SIMAC Studievalgscentre og ungdommens uddannelsesvejledning Nyborg Kommune har indgået samarbejdsaftale med en stor kinesisk investeringskoncern om at udnytte en ejendom ved Storebælt til fremtidig brohoved for kinesiske virksomheder, der vil udvikle forretninger med danske virksomheder. Der ses bl.a. et stort potentiale i kinesisk erhvervsturisme på Fyn. Kommunerne vil stille krav om bæredygtighed og grønne løsninger gennem udbud og indkøb. På den måde får virksomheder nye kompetencer og konkurrencefordele, og kommunernes grønne omstilling understøtttes. Vi vil samarbejde med virksomheder og vidensinstitutioner om nye teknologier og nytænkning af kommunal service; f.eks. med robotteknologi. På den måde forbedrer kommunerne deres service, og virksomhederne udvikler nye markedsområder - baseret på ny viden. Når vi investerer i byernes udvikling, skal det skabe vækst i det lokale erhvervsliv. I Odense investeres 25. mia. i byens udvikling over de næste 10 år. Det vil give den lokale bygge- og anlægsbranche et vækstpotentiale, som skal udnyttes. Desuden investerer Odense over 400 mio. kr. i erhvervsudvikling frem til Det skal omsættes til flere arbejdspladser og tilflyttere til hele den fynske byregion. 23

209 Væsentlige kommunale rammebetingelser Økonomi Forbrugsafgifter, dækningsafgift mv. Områdets egnethed Grundstørrelse, form, forsyning Tilgængelighed og infrastruktur Bredbånd Kloaker og affaldshåndtering Adgangsforhold Etableringstid Planlægning Sagsbehandlingstid og byggemodningstid Arbejdskraft Tilgængelighed til et stort opland Uddannelsesniveau og efteruddannelse Tekniske og sproglige færdigheder Områdets attraktivitet Gode kulturelle- og fritidsmuligheder Gode og fleksible serviceydelser Omdømme Bomuligheder Kilde: DI De fynske virksomheder skal have Danmarks bedste rammebetingelser Der er mange områder, hvor vi som kommuner har indflydelse på virksomhedernes konkurrenceevne. F.eks. gennem sagsbehandling, afgifter, infrastruktur, forvaltning, uddannelse osv. Vi vil sikre, at man som virksomhed møder en genkendelig service og tydelige standarder for, hvordan man modtages på hele Fyn. For at styrke de fynske virksomheders konkurrenceevne vil vi koordinere kommunernes rammebetingelser gennem erfaringsudveksling, fælles minimums-standarder og fælles udviklingsprojekter. På den måde skal Fyn opleves som en sammenhængende byregion, hvor udfordringer håndteres hurtigt, smidigt og professionelt. Fyn har tradition for en levende iværksætterkultur og en høj succesrate for virksomhedernes overlevelse. Det ser vi som en styrke, vi vil udvikle. Udvikling Fyn har det som en kernekompetence at rådgive iværksættere. Som kommuner vil vi blive endnu bedre til at hjælpe virksomhederne med etableringen. Det gør vi gennem en enkel sagsbehandling og klar rådgivning om virksomhedernes muligheder og vores krav, når de møder kommunen. Turisme på Fyn skal vokse Fyn har nogle helt unikke muligheder for at udvikle turismen i form af de 4 H er: Havet, Haven, Historien og H.C. Andersen. Danmark, Nordtyskland og Norden er vigtige markeder for turismeerhvervet i dag. De markeder skal vi udvikle, men vi har så meget at byde på, at vi skal være endnu tydeligere på de fjernere markeder. Vi har også et potentiale i at udvikle erhvervsturismen, som øges med Med to demonstrationsprojekter - et søvarmeanlæg til husstandsopvarmning og udvikling af elfærger drevet af vindmøllestrøm - er Ærø udvalgt af Klima-, Energiog Bygningsministeriet foregangskommune inden for den grønne omstilling. Projektet kaldes Smart Energy Island. Ærø Kommune, Energi Syd og Siemens er langt fremme med udvikling af elfærger, og sammen med Aalborg Universitet skal der gives bud på, hvordan Ærø kan blive 100 % uafhængig af fossile brændstoffer. Timemodellen. Det vil have synergieffekter i forhold til den fynske byregions erhvervsudvikling i øvrigt. Kommunernes planlægning skal understøtte Udvikling Fyns strategiske arbejde med turismeudviklingen i regi af Destination Fyn. Vi skal skabe attraktive fysiske rammer for aktiviteter, oplevelser, friluftsliv og kultur på Fyn. Udvikling Fyn skal være Danmarks stærkeste erhvervsorganisation Udvikling Fyn blev etableret i januar 2012, og er de fynske kommuners fælles erhvervsfremmeorganisation. Udvikling Fyn er det fælles omdrejningspunkt for den strategiske udvikling af erhvervslivet. Kommunerne ser Udvikling Fyn som en afgørende spiller i arbejdet for at tiltrække nye investeringer og virksomheder til den fynske byregion. 24

210 Fødevarer Møbler Energi / Miljø Medico / Sundhed Turisme Turisme Fødevarer Odense Lufthavn Faaborg Museum HCA ZOO Turisme Krydstogtskibe Uddannelser Handel Kultur Turisme Oplevelsesøkonomi Videnservice Velfærdstech Cortex Park Robotech SDU OUH Egeskov Slot Fødevarer Turisme Fødevarer Energi / Miljø Maritime erhverv / uddannelser Søfartsmuseum - LORC Turisme Transport Fødevarer Nyborg Slot Fjord & Bælt Johs. Larsen Hotel / konference Uddannelse Energi / Miljø Fødevarer Nyborg Havn Transport Anlæg Sport Velfærdstech Robotech Maritime erhverv / uddannelser Transport Det sydfynske øhav Kulinarisk Sydfyn Smagen af Fyn Film Fyn Møbler / beklædning Fødevarer Turisme Naturama Valdemar Slot Turisme Fødevarer Energi / Miljø Iværksætteri De fynske vækstmotorer er de styrker, der skal drive væksten Det er gennem Udvikling Fyn vi arbejder sammen med virksomhederne på Fyn om erhvervsudvikling - lige fra den daglige virksomhedsrådgivning til store fælles erhvervsudviklingsprojekter og internationale indsatser. De fynske vækstmotorer skal give Fyn en stærkere økonomi Vores indsats tager udgangspunkt i områder, hvor Fyn har særlige styrkepositioner. Udvikling Fyn opererer med syv vækstmotorer, som vi ønsker at understøtte gennem den kommunale indsats. De fynske vækstmotorer er fyrtårne, som skal give den fynske byregion en skarp erhvervsprofil, både i Danmark Langelandsfestival og globalt. Vi ser en vigtig indsats i at styrke dem hver for sig og i at skabe synergier på tværs. På den måde skal der skabes nye væksteventyr. Vi vil også basere vores indsatser på at understøtte den grønne omstilling og levere løsninger på de globale udfordringer, bl.a. sunde fødevarer, robot-, velfærds-, klima- og miljøteknologi. De fynske vækstmotorer skal give Fyn en stærkere økonomi Vores indsats tager udgangspunkt i områder, hvor Fyn har særlige styrkepositioner. Udvikling Fyn opererer med syv vækstmotorer, som vi ønsker at understøtte gennem den kommunale indsats. De fynske vækstmotorer er fyrtårne, som skal give den fynske byregion en skarp erhvervs-profil, både i Danmark og globalt. Vi ser en vigtig indsats i at styrke dem hver for sig og i at skabe synergier på tværs. På den måde skal der skabes nye væksteventyr. Vi vil også basere vores indsatser på at understøtte den grønne omstilling og levere løsninger på de globale udfordringer, bl.a. sunde fødevarer, robot-, velfærds-, klima- og miljøteknologi. De fynske vækstmotorer Bygge og Anlæg Oplevelsesøkonomi Fødevarer Maritim industri Kilde: Udvikling Fyn Cleantech IT Robotteknologi/automation Velfærdsteknologi I 2013 var der generelt færre danskere, der turde starte en ny virksomhed. Men ikke på Fyn. Her blev der etableret 1223 nye virksomheder. Det svarer til en stigning på 4 procent i forhold til Ser man tilsvarende på landsplan, faldt antallet af nyetablerede virksomheder med 0,4 procent. 25

211 DET GØR VI SAMMEN byg til vækst og klar til anlæg Formål At styrke samarbejdet mellem erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner og kommuner. At omskole og uddanne fynsk arbejdskraft på byggepladsen, mens der bygges. Derved målrettes uddannelserne til de nye byggerier. En anden væsentlig del af Byg til Vækst* 4 er arbejdet med at gøre fynsk erhvervsliv klar til at byde på anlægsopgaverne. Det sker gennem Klar til anlæg som styres af Væksthus Syddanmark. Ansvar Byg til Vækst / Udvikling Fyn / Væksthus Syddanmark. Tidsplan Er igangsat Samarbejdspartnere Entreprenører, kommuner, uddannelsesinstitutioner. 26 fælles strategisk energiplan fyn Formål At minimere energiforbruget til boliger, virksomheder, transport mv. gennem en fælles strategisk energiplanlægning. At udvikle intelligente energisystemer, som kan sammentænke forbrug og produktion af energi gennem sol, vind, biomasse, spildvarme mv. Det indebærer, at vi som kommuner har et fælles commitment til at gennemføre koordinerede forsøg og udviklingsprojekter. Ansvar Det fynske teknik- og miljønetværk. Tidsplan Er igangsat. Samarbejdspartnere Region Syddanmark, forsyningsselskaber. fyns laboratorium for energiteknologi Formål Som opfølgning på den fælles strategiske energiplan skal der udarbejdes en gap-analyse mellem eksisterende erhvervs- og kompetenceområder på Fyn og de erhverv og kompetencer, der er nødvendige for gennemførelse af en Smart Region. På baggrund af analysen udarbejdes konkrete forslag til indsatser for Fyn som Smart Region. Analysen er første led i arbejdet med at udvikle Fyn som laboratorium for nye teknologier. Ansvar Det fynske teknik- og miljønetværk. Tidsplan I forlængelse af den strategiske energiplan. Samarbejdspartnere Region Syddanmark, forsyningsselskaber, Udvikling Fyn, Miljøforum Fyn. HANDL Fælles retningslinjer for kommunal erhvervsservice Formål At skabe en synlig og enkel indgang til kommu-nerne for virksomhederne. Der skal skabes klare retningslinjer for kommunal erhvervsservice, sagsbehandling mv. Virksomhederne skal opleve den kommunale service som gennemskuelig, hurtig og effektiv. Det er et særligt vigtigt fokusområde, at kommunerne skal blive endnu bedre til at modtage og hjælpe iværksættere, så iværksætterene i højere grad kan koncentrere sig om udviklingen af deres virksomheder. Ansvar Kommunaldirektørforum. Tidsplan Igangsættes Samarbejdspartnere Kommuner, interesseorganisationer, Udvikling Fyn.

212 INGER DET GØR VI SAMMEN MED ANDRE handlingsplan for studiejobs alle skal have en ungdomsuddannelse DET GØR VI HVER FOR SIG grøn omstilling i kommunale bygninger Formål At kommunernes bygningsmasse så vidt muligt skal omdannes til 0 eller + energibygninger efterhånden som de renoveres, og at styrke de lokale virksomheders viden om bæredygtigt byggeri og energioptimering af bygninger. Ansvar Kommunalbestyrelser. Tidsplan Løbende. Formål At knytte unge under uddannelse til det lokale arbejdsmarked. Der skal laves konkrete handleplaner for flere studiearbejdspladser i kommunerne i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne. Der pågår allerede i dag et tilsvarende arbejde i Udvikling Fyn i projektet STARS omhandlende studiearbejdspladser i private virksomheder, som kommunerne ønsker at bygge videre på. Ansvar Kommunaldirektørforum og Udvikling Fyn. Tidsplan Samarbejdspartnere Kommuner, Region Syddanmark, virksomheder uddannelsesinstitutioner. Formål Der skal formuleres en fælles fynsk strategi for at få alle på grundskolernes ældste årgange til at gå i gang med en ungdomsuddannelse. Ansvar De fynske ungdomsuddannelsesinstitutioner. Tidsplan Er igangsat, der laves et udspil til strategi i Samarbejdspartnere Ungdomsuddannelser, Region Syddanmark, kommunale forvaltninger, skoler. samarbejde om kommercialisering af kommunal viden Formål Danske kommuner har en stor viden på hele velfærds- og forsyningsområdet, som kan sælges globalt. F.eks. inden for børnepasning, uddannelse, ældrepleje, varme og affald. Indsatsen skal nationalt og internationalt sælge de fynske kommuner som testplatform for nye servicemetoder og -teknikker. Indsatsen skal derudover tiltrække samarbejder med virksomheder omkring kommerciel udnyttelse af kommunal viden. Ansvar Kommunaldirektørforum. Tidsplan Igangsættes Samarbejdspartnere Kommuner, virksomheder, Udvikling Fyn, Vidensinstitutioner. 27

213

214 attraktive Fyn

215 attraktive FYN Den fynske byregion skal kendes for livet i flere hastigheder. Det sted i Danmark, hvor uddannelse og karriere går hånd i hånd med en spændende fritid. Vi vil øge bosætningen på Fyn, især blandt unge. Vi vil investere i de fynske byer og i lokale fyrtårne. Den fynske byregion har gode forudsætninger for bosætning: Hele spektret fra pulserende storbyliv til trygge lokalmiljøer ligger inden for korte afstande. Arbejdspladserne i København, Odense og Aarhus ligger i nærområdet. Det gode liv i flere hastigheder Fyns beliggenhed, natur og overskuelighed kan man ikke efterligne. Inden for et afgrænset område kan du leve lige præcis det liv, du vil. Uanset om du bor i Odense eller på Ærø, har du altid adgang til natur. Samtidig har du let adgang til hele Danmark. Du kan have et liv i flere hastigheder, og det vil vi bruge som løftestang for øget bosætning. Alt dette udgør basis i vores bosætningsindsats. Vi vil bruge det i den fælles fynske fortælling, i arbejdet med at styrke vores omdømme og som afsæt for vores byers udvikling. Vi skal arbejde systematisk med at afdække og udvikle bosætningspotentialet. Og vi skal styrke vores byer og lokalmiljøer, fordi de udgør en helhed og er en vigtig forudsætning for det gode liv i flere hastigheder. Vi vil forbedre mulighederne for at bruge naturen og byerne gennem fælles stiplanlægning og fælles friluftsstrategi. Det har et bredere sigte end blot bosætning. En samlet friluftsstrategi kan også styrke vores turismeindsats. Fremtidens fynboer Det er kun København og Aarhus, der tiltrækker mange tilflyttere uden en tæt relation til byen. I resten af Danmark 30 Der er et bredt udbud af uddannelsespladser og studiemiljøer. Der er gode bosætningstilbud uanset livsstile og livsfase. Du kan bo på Fyn hele livet og bevare dine netværk, selv når du skifter job eller uddannelse. Karriere kan gå hånd i hånd med familieliv. Naturen inviterer både til et aktivt fritidsliv og til ro og refleksion. Faaborg Outdoor Event Eventen afholdes hvert år i De sydfynske Alper og Det sydfynske Øhav, og består af en lang række friluftsaktiviteter både til lands og til vands. Eventen tiltrækker både hardcore idrætsudøvere og motionister inden for alle aldersgrupper. Målet er, at Faaborg Outdoor Event skal udvikles til en national begivenhed. Pendlerliv Livet ved kysten Natur og landbrug Storbyliv Familieforstad Livet ved kysten Natur og landbrug Kreative og livsnydere Odense er storbyliv Forstæderne forener børn og karriere Bosætningspotentialet I de mindre byer er man tæt på på natur Fynog landbrug Livet ved vandet i de charmerende kystbyer På Sydfyn nyder man Øhavet og skaber kreative virksomheder Pendlerliv

216 har hovedparten af tilflytterne enten selv boet der før, eller også har deres partner. Derfor har det stor betydning, når vi vil fastholde og tiltrække flere borgere, at skabe tætte relationer til den fynske byregion. Da relationer og tilknytning betyder meget, ser vi fynboerne som den vigtigste målgruppe i vores bosætningsindsats. Der er to mål for vores indsats. Dels skal flere blive boende, dels vil alle være gode ambassadører for den fynske byregion. Vi vil derfor bruge den fælles fynske fortælling som fundament for vores kommunikation og til at styrke vores fælles stolthed og identitet. Den anden vigtige målgruppe er Fyns mange unge under videregående uddannelse. Det er et mål, at flere bliver boende på Fyn efter uddannelsen. For at gøre dét skal man som ung kunne se hele sit liv udspille sig på Fyn. Vi vil styrke de unges tilknytning til Fyn gennem studietiden ved at skabe god tilknytning til arbejdsmarkedet og ved at styrke studiemiljøet. Her er Odense især vigtig. Den tredje målgruppe er dem, som er flyttet fra øen enten for at studere eller arbejde. De skal kende de gode historier fra Fyn, så de får lyst til at vende tilbage. For at gennemføre alt dette er der to hovedudfordringer, som skal løses. For det første skal vi skabe et klart billede I 2011 vandt Susanne Biers film Hævnen en Oscar som bedste udenlandske film. Hævnen, der er optaget på Sydfyn og Langeland har derfor for alvor været med til at sætte Film Fyn på verdenskortet. Aktuelt indspiller Susanne Bier og Bille August deres nye film på Fyn. Og hvem ved - måske er der endnu en Oscar på vej til Film Fyn? af målgruppernes flyttemønstre, motivation og billede af den fynske byregion. Hvem har vi de bedste forudsætninger for at fastholde og tiltrække, og hvordan kan de påvirkes? For det andet, skal det fynske omdømme forbedres; ikke mindst hos os selv. Første skridt er udarbejdelsen af en flyttemønsteranalyse for Fyn. Analysen skal afdække, tilknytningsforhold, mobilitet, uddannelsesniveauer, Fyns omdømme mv. Byerne og lokale fyrtårne skal udvikles Forudsætningen for Det gode liv i flere hastigheder er, at vi bevarer og udvikler vores mangfoldige tilbud for at bo og leve i hele den fynske byregion. Derfor skal vi lokalt investere i de byer og boligområder, som kan bidrage til hele byregionens attraktivitet. Det vil vi gøre ved hver især at udvikle fyrtårne, som i sig selv er så attraktive, at de skaber identitet og kan tiltrække 31

217 Sportsbegivenheder er en god forretning Udvikling Fyn har beregnet, at 19 større sportsevents på Fyn som f.eks. Yonex Denmark Open og EM i volleyball har haft en afledt positiv effekt for den fynske turismebranche på over 63 mio. kr. alene i Det betyder, at investeringen på 6 mio. kr. i events ene har givet pengene 10 gange igen. Attraktive bykvarterer Attraktive byggegrunde Købstadsmiljø Fynske bymiljøer Købstadsmiljø Torvet Ny havnefront Teglgårdsparken Lillestrand Utzon Park H.C.Andersen Kvarteret Langelinie Bellinge Fælled Strandvejen Købstadsmiljø Jagtenborg Mariendalsvej Svindinge Falsled Korinth Købstadsmiljø Hundstrup - selvforsynende landsby Skattergade Tankefuld Købstadsmiljø Bæredygtige byggerier Eksperimenterende byggeri Købstadsmiljø Attraktive landsbymiljøer - tidligere Årets Landsby Attraktit Øliv borgere. Fyrtårne kan være alt fra øsamfund som Drejø til Thomas B. Thriges Gade i Odense, fra købstadsmiljøet i Bogense til Svanninge Bakker osv. Vi skal fastholde den lokale kulturarv, fordi den er en vigtig del af vores identitet og historie, og den knytter os til Fyn. Vi skal imidlertid også have blik for nyskabelser, og der skal gøres en indsats for at tiltrække investorer. Investeringerne i byerne skal understøtte den grønne omstilling og imødegå klimaforandringer. Boligmassen skal fornys og energirenoveres, og gennem nybyggeriet vil vi udvikle nye bæredygtige løsninger. Vi skal have mere bosætning i byerne tæt på gode kollektive trafiktilbud. Det vil styrke byernes serviceudbud, knytte byerne tættere sammen og give flere borgere let adgang til København og Aarhus via Timemodellen. Løver spiser da Langelændere Langelands sydspids er dækket af store, åbne græssletter, søer og moser, skove, klinter og bakker. Her plejes naturen af en flok vilde heste året rundt. Når de vilde heste bliver gamle, og ikke kan klare sig, er de døde heste højt værdsat som mad til løverne i Zoo. Hestene er noget af det nærmeste, rovdyrene kommer på at få et naturligt måltid som zebra eller bøffel. 32

218 Eksempler på fynske investeringer i byudvikling: Sukkerfabrikken i Assens er omdannet til nyt rådhus for Assens Kommune samt erhverv og hjemsted for Assens Politi. Dermed er en markant del af Assens kulturhistorie omdannet til nye byfunktioner. Bogense Marina er totalrenoveret og fremstår i dag som en moderne havnefront tilhørende boliger og restauranter helt op ad centrum. I Kerteminde er der lavet en omfattende byudvikling i form af Renæssancehavnen, jollehavnen, søbadet og Marinaen med nye faciliteter for sejlere. Kerteminde har investeret i området, så det udgør et levende og aktivt sted midt i Kerteminde by. Der investeres et stort millionbeløb til en international arkitektkonkurrence for Nyborg Slot og dets omgivelser. Projektet forventes at stå færdig i 2017 og udgøre en international attraktion midt i Nyborg by. Odense står midt i transformationen fra stor dansk by til dansk storby. Frem mod 2020 investeres der op mod 25. mia. kr. i store byudviklingsprojekter som etablering af letbane, omdannelse af Thomas B. Thriges Gade til attraktiv by, videreudvikling af Odense Havn og midtby samt udvikling af Scandinavian Cortex Park, hvor bl.a. det nye OUH etableres. Svendborg Kommune har investeret i Tankefuld som et ambitiøst by- og boligprojektudviklingsprojekt med nær kontakt til naturen og landskabets friluftsliv. En udviklingsplan viser en ny retning for Svendborg Havn; bl.a. med udvikling af et maritimt kraftcenter, der forener uddannelser og erhverv. Og i bymidten er der sat gang i en omfattende renovering og udvikling af nye byrum. I Faaborg investeres der i et nyt aktivitetsområde, som bl.a. omfatter et havnebad, et blåt støttepunkt til øhavets kajakroere og turister m.v. og et nyt kulturhus. På sigt udbygges området yderligere med bl.a. nyt Øhavsmuseum. I bakkerne udvikles nye muligheder for ridende, Mountainbikes og vandrere. Ærøskøbing Skibsværft renoveres gennem nedrivninger og ombygninger af eksisterende bygninger, og området revitaliseres som reparationsværft til bevarelse af gamle stålskibe. Ørstedskolen i Rudkøbing er en ny og moderne skole, der samler alle børn fra den midterste del af øen. I umiddelbar nærhed til skolen er der planlagt nye boliger. 33

219 DET GØR VI SAMMEN MED ANDRE HANDL Strategisk kommunikationsplan Fælles friluftsstrategi Nye byroller på Fyn Formål At udforme en vedholdende strategisk kommunikationsindsats, som kan bidrage til at tiltrække og fastholde borgere i den fynske byregion. Den fynske byregion skal have et bedre omdømme lokalt og i resten af landet. Vi skal ramme målgruppernes præferencer og fastholde/øge deres tilknytning til den fynske byregion. Kommunikationsplanen skal udmøntes i en række konkrete tiltag. Det kan f.eks. være pendlermagasiner med historier fra Fyn, ambassadørnetværk blandt studerende etc. Ansvar Kommunaldirektørforum. Samarbejdspartnere Udvikling Fyn. Tidsplan Påbegyndes Formål At forbedre den fysiske adgang til natur og landskaber, fritids, og friluftsaktiviteter samt turist-attraktioner og havet. At skabe et sammenhængende rekreativt stinet (for cyklende, vandrende, ridende, mountainbikere). At skabe grundlag for information om og markedsføring af de fynske friluftsmuligheder. At skabe en sammenhængende skiltning af stier og attraktioner. At bruge kysterne til friluftsaktiviteter til glæde for borgere og turister. At udvikle nye større rekreative besøgsområder. Friluftsstrategien skal tænkes sammen med planen for supercykelstier. Ansvar Det fynske planchefnetværk. Tidsplan Igangsættes Samarbejdspartnere Udvikling Fyn, Friluftsrådet, Naturturisme. Formål At udvikle en fælles værktøjskasse, som kommunerne kan anvende i arbejdet med at udvikle byerne som levende og bæredygtige byer. Tydeliggøre byernes udviklingspotentialer. Hvordan påvirkes byerne f.eks. af udviklingen i detailhandelen, flyttemønstre og arbejdspladsudvikling? Hvordan kan byernes rolle som bosætningsbyer styrkes? Hvordan skal byerne fungere sammen? Arbejdet skal indgå i kommuneplanlægningen. Ansvar Byregion Fyn og det fynske planchefnetværk. Tidsplan

220 INGER DET GØR VI HVER FOR SIG Investering i bymiljøer og lokale fyrtårne Formål For at styrke udviklingen i den fynske byregion skal der formuleres planer for investeringer i byerne, i samarbejde med private investorer med udgangspunkt i konkrete investeringsbehov. Ansvar Kommunalbestyrelserne. Indarbejdes i kommuneplan Tidsplan Løbende. Studieboliger i Odense Formål At styrke Odense som en af landets vigtige uddannelsesbyer. Flere gode botilbud i centrum skal skabe liv i byen, tiltrække flere studerende og styrke deres tilknytning til Fyn. Derved skal gode studieboliger være med til at give flere unge fynboer lyst til at uddanne sig på Fyn og dermed øge uddannelsesniveauet og bosætning i den fynske byregion. Ansvar Odense Kommune. Tidsplan Løbende. DET GØR VI SAMMEN MED ANDRE Viden om flyttemønstre og bosætning Formål At skaffe detaljeret viden om til- og fraflytteres opfattelse af Fyn samt afdækning af målgrupper og deres præferencer og motivation. At skaffe overblik over, hvordan man arbejder med bosætning andre steder og at skabe et fælles grundlag for de fynske kommuners bosætnings-strategier. Ansvar Byregion Fyn/Region Syddanmark. Tidsplan Afsluttes

221 Udgivet af: Byregion Fyn, marts 2014 Byregion Fyn er et samarbejde mellem 9 kommuner på Fyn og øerne om strategisk planlægning og udvikling Byregion Fyn

222 Bilag: Vestfyntogets pendlerklubs bemærkninger til RAPPORT OM VESTFYN.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67036/14

223 15. marts 2014 VESTFYNTOGETS PENDLERKLUB MENER Vestfynske stationer aflives for at få rejsende med IC- og lyntog 2 TO! minutter hurtigere frem fra Århus til København Efter halvandet års arbejde blev Transportministeriets analyse af fremtidige modeller for tilrettilre telæggelsen læggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn offentliggjort den 10. marts. Det er foruroligende læsning. Foruroligende først og fremmest fordi ophavsmændene med en ubehaglig selvsikkerhed i samtsam lige de analyserede scenarier taget det helt og aldeles for givet, at de fire mindste stationer skal nedlægges og det allerede i december Men rapporten er også foruroligende læsning af mange andre årsager: Fakta fordrejes,, udelades eller pyntes Allerede igangsatte initiativer ignoreres Trafikstatistikkerne bøjes til at understøtte en afvikling Kontrakten ontrakten mellem DSB og Transportministeriet er for dårlig Der anvendes tvivlsomme, økonomiske kalkuler Kendt viden om bus contra tog udelades Dette gives der eksempler på over de følgende sider (de vigtigste passager er fremhævet med brun kursivering). Som det tidligere er blevet pendlerklubben oplyst, har arbejdsgruppen også på eget initiativ medtaget et udviklingsscenarie, udviklingsscenarie, som imidlertid også forudsætter lukning af fire stationer. UnderUnde forstået, at kan de større byer lokkes med noget, der ved første øjekast ligner bedre betjening, så drives der en kile ind i sammenholdet mellem byerne på Vestfyn og de mindre bysamfund bysamfu bliver taberne. Marginaliserings-taktikken Marginaliserings aktikken er velkendt, for det skal jo gøre ondt på de få, for at flertallet kan få det godt! Vestfyntogets Pendlerklub er ikke imod stationslukninger, og hvis en station vitterligt er forladt af passagerne (af andre årsager end dårlige køreplaner, køreplaner, hyppige aflysninger og et generelt ringe transporttilbud) og ingen fremtidsudsigt har, så må den naturligvis afvikles. Vestfyntogets Pend- Vestfyntogets Pendlerklub mener (om transportministeriets analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn) Side 1 af 7

224 lerklub er overbevist om, at det på den foreliggende baggrund ikke er rimeligt at nedlægge fire stationer på Vestfyn. Om kapitaliserede tidsgevinster Kapitaliserede tidsgevinster fylder meget i transportministeriets netop udsendte rapport om lokaltogene på Vestfyn. Det er sammenligningstal baseret på en antagelse om, at rejsetider, der afkortes med så lidt som to minutter, kan omsættes til en økonomisk gevinst på 91 kr pr time. Hvis 30 passagerer i et intercitytog kan komme to minutter hurtigere fra Århus til København, så har samfundet tjent 91 kroner. Ikke et ord om, hvorvidt dette kan blive til penge, der faktisk kan bruges til noget. Derimod noget om slendrian i embedsværket: Det har længe været kendt i Banedanmark, at en stor kapacitetsforbedring kan opnås ved at forbedre overhalingsmulighederne i Ejby og Tommerup gennem en lille ombygning af det forældede sikringsanlæg. Derved kan den tid, der medgår til overhalinger af lokaltog og godstog mindskes med 45 sekunder. Denne idé er blevet afvist, fordi den er for dyr. Den vil nemlig koste 1-2 mio kr for hver station. Med de aparte regnemetoder nævnt ovenfor, vil der imidlertid opnås en kapitaliseret tidsgevinst af de 45 sekunder. Følges rapportens metodik tjenes timer om året, svarende til en kapitaliseret tidsgevinst på godt 7 mio kr pr. station. Tallet vil være mindre, idet ikke alle tog skal overhales undervejs. En så overbevisende samfundsgevinst må straks omsættes til sikringstekniske ændringer til gavn for rettidigheden af alle tog og for optimerede godstogskøreplaner. De embedsfolk, der ved deres passivitet har påført samfundet et årligt milliontab, må stilles til ansvar. Det erindres også, at et overhalingsspor til 60 mio i Tommerup for få år siden blev lagt i mølpose. Ombygges begge stationers sikringsanlæg, er der tjent 1½ af de to minutter. Så mangler vi at indregne det kapitaliserede samfundstab ved forceret afvikling af fire landsbyer, øget import af privatbiler, stigende CO2-udledning og sammenklumpning af borgerne i større bysamfund, hvor trafikken snegler sig af sted. Mon ikke landsbyer er mere værd end 30 sekunders kapitaliseret tidsgevist? o Vestfyntogets Pendlerklub mener (om transportministeriets analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn) Side 2 af 7

225 Fakta fordrejes Rapporten hævder (side 7), at lokaltoget kun transporterer et meget lille antal af det samlede antal passagerer på strækningen. Det er imidlertid tidligere fremført, at der er tale om 10% af persontrafikken, svarende til rejsende og det er ikke et lille antal. Ydermere må strækningens værdi som transportvej ikke vurderes på baggrund af, hvor mange fjernrejsende, der tilfældigvis benytter de øvrige tog, men derimod ved at vurdere trafikken på stationerne i forhold til tilsvarende stationer andre steder i landet. Strækningen anføres (side 7) at have uensartet trafik på grund af landsdelstog og regionaltog. Rapporten glemmer her at omtale godstog, diverse tomkørsler og prøveture med de ustabile IC/4-tog alt sammen noget, der giver mindst lige så store udfordringer som regionaltogene, og som kørsels-omfangsmæssigt er større. Ej heller i den detaljerede oversigt (side 13) medtages tomtogene. En optælling en tilfældig dag ultimo 2012 viser følgende udnyttelse: Det påstås (side 7), at de mange passagerer i IC- og lyntoget får længere rejsetid og færre tog på grund af regionaltoget. Andet steds i rapporten (side 17) fremgår det, at det blot drejer sig om en afkortning på 2 (!) minutter Det fremføres som et upåvirkeligt forhold, at regionaltog med stop ved alle stationer bruger ca minutter (og i nogle tilfælde helt op til 60 minutter) om at gennemkøre strækningen. Det er imidlertid ikke et naturbestemt, fastlåst tidsforbrug. Den lange køretid er en kombination af (især) forkert materielanvendelse, for løse køreplaner, men også køreplaner uden faste minuttal, som ikke på en metodisk vis tilpasses strækningens øvrige toggang. Det er dokumenteret, at regionaltog med stop ved alle stationer uden større problemer allerede nu kan gennemkøre strækningen på kun 47 minutter 1. I den sammenhæng er det tankevækkende, at rapporten selv i sit fremtidsscenarie nummer 1 opererer med, at der benyttes togmateriel med højere hastighed og bedre acceleration det kunne jo udmærket indsættes allerede i dag, uden at alle de fire, små stationer nødvendigvis skulle lukkes. Ydermere er det velkendt, at nogle få minutters kortere transporttid ikke er udslagsgivende 1 Dokumentation findes på se under Fakta om tog og bane, Rejsetider og læs En historie om togrejsers varighed. Vestfyntogets Pendlerklub mener (om transportministeriets analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn) Side 3 af 7

226 for valg af transportmiddel 2. Alligevel hævder rapporten (side 19) at alene disse to minutter vil betyde, at yderligere mennesker vælger toget i landsdelstrafikken i forhold til i dag (og dette argument bruges side som dokumentation for, at DSB ikke taber billetindtægter ved at lukke de små stationer). Det hævdes (side 17), at regionaltogene ved at undlade stop på de fire små stationer og ved at benytte bedre togmateriel kan køre turen på 41 minutter, svarende til en forbedring på minutter. Det er fire sider tidligere (side 13) anført, at strækningen allerede i dag gennemkøres af hurtige regionaltog på minutter. At forbedringen dermed skulle være minutter er også jfr. fremhævningen ovenfor - direkte en usandhed. Ydermere drejer det sig ikke om at fokusere på tidsbesparelsen for passagerer mellem Odense og Fredericia. Disse bruger nemlig ikke regionaltoget, men IC- og lyntogsforbindelserne. Den lokaltogsrejsende, der har langt kortere rejserute, vil højst opleve en ubetydelig og marginal tidsbesparelse i forhold til i dag. Igangværende arbejder ignoreres Det er som formentlig bekendt besluttet at udbygge banen mellem Vamdrup og Vojens med dobbeltspor, og arbejdet er allerede igangsat. Dette medfører også en betydelig forbedring af mulighederne for afvikling af trafikken over Vestfyn, idet Banedanmark ikke længere er så bundet i tilfælde af forsinkelser på de tog, der fra Lillebælt skal mod syd. Forbedringerne er så markante, at DSB overvejer en total sanering af køreplanerne fra december 2015, hvorunder det bl.a. forventes at være muligt at indføre faste minuttal for de nuværende, fynske lokaltog. Dette forhold udelades af rapporten. I rapporten anføres (side 8), at det er den nye dobbeltsporede højhastighedsjernbane, som vil løse problemerne, når den står færdig i midt i 2020 erne og så kan man nedlægge stationerne indtil da og lade infrastrukturen stå til den tid. Men til den tid, er beboerne flyttet bort, har købt en ekstra bil eller anlæggene er forfaldet i en grad, så genetablering bliver for dyr. Ydermere glemmer rapportens ophavsmænd i fuldt omfang at indregne den nye lokaltogsstation i Langeskov. Det hævdes (side 20), at det efter en lukning af de fire små stationer bliver muligt at køre togene med kun to togsæt mod i dag tre. At der kræves tre i dag, skyldes alene den dårlige køreplan og forkert materielanvendelse på Vestfyn. Ydermere skal der alligevel bruges ét togsæt alene til betjeningen af Langeskov station. Med de nuværende tre togsæt kan Langeskov altså også betjenes. 2 Et dugfrisk eksempel blandt mange tilsvarende findes i Fyens Stiftstidende 12. marts 2014, 2. sektion side 19, hvor forsker i offentlig trafik, Malene Freuendal Pedersen, redegør for, at Fem minutter betyder ikke noget. Vestfyntogets Pendlerklub mener (om transportministeriets analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn) Side 4 af 7

227 Trafikstatistik en bøjelig historie Det konstateres i rapporten (side 9), at der i er sket en stigning i trafikken, selv om de små stationer har tabt trafik. Desuden fremføres det, at passagertallet totalt set ikke har ændret sig som følge af diverse køreplansændringer i perioden Men man skal være meget varsom med statistik; grafen på rapportens side 10 (gengivet nedenfor) kan nemlig læses helt anderledes: Mens resten af landet oplever en vækst i togtrafikken, har den stadigt ringere køreplan på Vestfyn forårsaget et fald i benyttelsen af de vestfynske lokaltog på godt 10% i årene ; et fald, som kun langsomt retter sig i takt med at toget landet over bliver stadig mere populært Mens de fire mindste stationer stadig havde timedrift (mod to-timers drift i dag), steg udnyttelsen med 20% i årene og dokumenterer således, at i hvert tilfælde nogle af de små stationer er livskraftige Efter bortfald af timedriften på de små stationer i 2011 og hvor togets attraktivitet markant forringes er trafikken her faldet med 24% Kontrakten mellem DSB og Transportministeriet er utilstrækkelig Kontrakten hjemler op til 1½ times spredning mellem togafgangene også på de større stationer og skaber umulig korrespondance til bus og andre tog. I praksis er spredningen fra 32 til 92 minutter med et enkelt tilfælde helt ned til 11 minutter. DSB overholder således allerede nu ikke kontrakten med transportministeriet. Dette forhold må og skal rettes i forbindelse med de aktuelle forhandlinger om ny og strammere kontrakt fra december Vestfyntogets Pendlerklub mener (om transportministeriets analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn) Side 5 af 7

228 Det anføres i rapporten (side 9), at beslutningen om ikke at holde ved de små stationer med hvert andet tog i 2011 betød, at denne spredning blev nødvendig. Dette er kun en halv sandhed; spredningen er i dag så omfattende at det er meget vanskeligt at planlægge en rejse, som indebærer skifte mellem flere kollektive trafikmidler. Dermed opfordres passagererne indirekte til at vælge privatbilen. Tvivlsomme økonomiske kalkuler Samfundsøkonomiske kalkulationer har naturligvis deres berettigelse, men vil aldrig blive andet end teori, baseret på en række mere eller mindre holdbane forudsætninger og antagelser. Det er velkendt, at DSB gennem årene har anvendt endog særdeles forskelligt designede kalkulationsmodeller, afhængigt af om en kørsel skulle udbygges eller afvikles. I forbindelse med overtagelsen af strækningen Århus-Odder udtalte chefer fra DSB, at de nødvendige togsæt ikke skulle afskrives, fordi DSB jo havde dem i forvejen. I andre opstillinger opereres med en afskrivningsperiode på mere end 30 år. Alligevel sættes de årlige materielomkostninger for et enkelt 20 år gammelt togsæt på Fyn til 3 mio kr. i rapportens regnestykker. Dertil kommer årlige personaleomkostninger på fra 3 til 9 mio kr (bl.a. side 32-33) for betjening af ét ekstra, enmandsbetjent togsæt. Mulighederne for betjening af den nye station i Langeskov medtages også i rapporten. Interessant er det at se, at denne station sættes til at bidrage med passager om året, dvs. 547/dag året rundt. Det bliver dermed straks den mest attraktive landstation på Fyn overhovedet! Stationen koster (side 33) 10 mio kr årligt at betjene, svarende til en udgift på 50 kr pr. passager. I sammenligning har de fire små stationer nu dagligt 181 rejsende, og DSB hævder (side 20) at ville spare 5 mio på en nedlæggelse forudsat at man kan spare et togsæt. Prisen pr. rejsende fra de små stationer er 75 kr. For at betjene Langeskov, kræves at der er tre togsæt til rådighed. Man kan derfor hævde, at marginalomkostningen ved betjening af de fire små stationer dermed reelt er NUL kroner, og under alle omstændigheder markant lavere, når betjeningskonceptet ses i sammenhæng med betjeningen af Langeskov. DSB anfører at kunne tjene 18 mio kr ved ikke at betjene landstationerne, forudsat at der opnås en vækst i antallet af fjernrejsende på passagerer i stedet for de , der bruger lokaltogene. At de lokaltogsrejsende sandsynligvis i et vist omfang også fravælger toget i den videre rejse ud i landet eller ud i verden ser rapporten bort fra. Kendt viden om bus contra tog udelades Scenarierne indebærer alle en større eller mindre grad af udvidet busbetjening. Imidlertid udarbejdede trafikministeriet allerede i 2000 en større rapport om regional bus- og togbetjening. En del af denne rapport omhandlede forskellene på bus og tog og de rejsendes opfattelse heraf. Et par citater: Busserne har mindre komfort, mindre kapacitet og lavere rejsehastighed. ; Vestfyntogets Pendlerklub mener (om transportministeriets analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn) Side 6 af 7

229 tabellen viser, at bolig-arbejdsstedrejsende er villige til at acceptere en 31 pct. længere køretid, hvis de kan benytte tog i stedet for bus. Rapporten citerer også en svensk analyse: uanset hvilket transportmiddel trafikanten benyttede, foretrak hovedparten tog frem for bus og dette var også gældende for bilisternes vedkommende. En norsk undersøgelse gav samme resultat, men med den finte, at den undersøgte områder med parallel betjening med ekspresbusser og regionaltog: Undersøgelsen viste, at hovedparten af trafikanterne foretrak tog, hvis der lå en station i nærheden af start- og slutsted for rejsen. Det konkluderes at bussen ikke kan konkurrere med parallel togbetjening 3. Det fuldstændige busalternativ (scanerie 2) indebærer, at der fra Assens kommunes område alene kører busser mod Odense, således at rejsende fra f.eks. Aarup eller Tommerup skal via Odense for at komme til Middelfart eller Fredericia. Scenariet forekommer i øvrigt ganske urealistisk. 3 Læs nærmere om bus contra tog og erfaringerne med en kortvarig omlægning fra tog til bus på Grenåbanen på Vestfyntogets Pendlerklub mener (om transportministeriets analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn) Side 7 af 7

230 Bilag: Brugerundersøgelse foretaget af Vestfynstogets pendlerklub - DIN indflydelse på den NYE KØREPLAN Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67034/14

231 DIN indflydelse på den NYE KØREPLAN - feedback til DSB om K15 En rundspørge udført af Vestfyntogets Pendlerklub februar-marts 2014 DIN indflydelse på den NYE KØREPLAN feedback til DSB om K15 En rundspørge udført af Vestfyntogets Pendlerklub februar-marts 2014 Copyright 2014 Vestfyntogets Pendlerklub Eftertryk også i uddrag tilladt med tydelig kildeangivelse 1

232 DIN indflydelse på den NYE KØREPLAN - feedback til DSB om K15 En rundspørge udført af Vestfyntogets Pendlerklub februar-marts 2014 Indholdsfortegnelse Baggrund... 3 Konklusion... 5 Derfra rejser respondenterne... 6 og her rejser de hen ( Turen går til Odense )... 6 Udrejsetidspunkter... 7 Hjemrejsetidspunkter... 8 Små kontra store stationer... 8 Bilag 1: Kommentarer... 9 Bilag 2: Spørgsmålene til de rejsende

233 DIN indflydelse på den NYE KØREPLAN - feedback til DSB om K15 En rundspørge udført af Vestfyntogets Pendlerklub februar-marts 2014 Baggrund Det er Pendlerklubbens opfattelse, at manglen på en fast struktur og faste minuttal i den bestående køreplan for regionaltogene på Vestfyn er et af strækningens store problemer. Det betyder bl.a.: At rejsende ikke har mulighed for at huske minuttallene, men må tjekke køreplanen forud for hver enkelt rejse At det bliver umuligt at tilrettelægge tilslutningstrafik (bus og tog) uden store gener i form af lange skiftetider, idet andre tog og buslinierne typisk kører på faste minuttal At trafikken på strækningen ikke kan planlægges optimalt for andre tog, idet såvel lyntog som IC-tog kører på faste minuttal. Det samme gør sig i vid udstrækning gældende for godstog, der har to kanaler til rådighed i timen i hver retning. Da de faste minuttal blev indført i 1979, steg antallet af rejsende med over 100% på kun to år fra til I den netop udsendte Analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltogsbetjeningen på Vestfyn (Transportministeriet, marts 2014) fremgår da også af de seneste statistikker, at fraværet af en fast køreplan har store konsekvenser på det samlede antal af rejsende: (Kilde: Transportministeriet, marts Der bør tages forbehold for statistiske opgørelsesmetoder) Mens resten af landet oplever en vækst i togtrafikken, har den stadigt ringere køreplan på Vestfyn forårsaget et fald i benyttelsen af de vestfynske lokaltog på godt 10% i årene ; et fald, som kun langsomt retter sig i takt med at toget landet over bliver stadig mere populært På foranledning af Vestfyntogets Pendlerklub blev der den 20. februar 2014 afholdt et møde mellem repræsentanter for klubben og DSB. Det stod 3

234 DIN indflydelse på den NYE KØREPLAN - feedback til DSB om K15 En rundspørge udført af Vestfyntogets Pendlerklub februar-marts 2014 her klart, at når dobbeltsporet gennem Sønderjylland er færdigt ved årsskiftet , kan der opnås markante køreplansmæssige forbedringer og det i en sådan grad, at DSB overvejer en større omlægning af køreplanerne i almindelighed. Indtil da, er det meget vanskeligt at skabe forbedringer. Problemets omfang taget i betragtning foreslog DSB, at lave en lappeløsning, der i mindre grad kunne afhjælpe generne, idet det blev understreget, at løsningen ikke ville kunne betegnes som tilfredsstillende. Lappeløsningen bestod i at ændre kørselsmønsteret fra: Der udsendes et tog hver anden time standsende ved alle stationer Der udsendes et tog i øvrige timetal, som er gennemkørende ved de fire mindste stationer til en løsning, hvor: Der udsendes et tog hver anden time, der er gennemkørende i Holmstrup og Bred Der udsendes et tog i øvrige timetal, der er gennemkørende i Kavslunde og Skalbjerg Derved opnås, at togene har samme køretid og i øvrigt lettere kan passes ind i en mere fast køreplan. Et andet af Vestfyntogets Pendlerklubs største mål er at sikre brugerinvolvering i beslutninger omkring regionaltogene, og det blev derfor aftalt med DSB at lave en brugerundersøgelse. Præcis 200 personer valgte at tage del i Pendlerklubbens online-rundspørge. På de følgende sider præsenteres deres svar. Konklusionen er klar: Der er behov for selv den mindste forbedring af køreplanen. 4

235 DIN indflydelse på den NYE KØREPLAN - feedback til DSB om K15 En rundspørge udført af Vestfyntogets Pendlerklub februar-marts 2014 Konklusion De fynske regionaltogsrejsende vil gerne have en ny køreplan. Det fremgår særdeles tydeligt af undersøgelsen, og det drejer sig om at få så faste minuttal som muligt. Enkelte respondenter frygter, at deres nuværende rejseforbindelse f.eks. morgenmyldretidstog forsvinder i en ny køreplan, men dette er ikke en del af DSB s oplæg. Men undersøgelsen giver flere resultater: Der er STOR utilfredshed med de nuværende forhold Uanset rejseretning er der ikke tilfredsstillende hjemrejsemuligheder om eftermiddagen og kollektiv trafik på Vestfyn er ikke tilstrækkeligt attraktiv for især jobpendlere, men ej heller for skolesøgende Der savnes især timedrift på de små stationer morgen og sidst på eftermiddagen. Myldretidsstandsning hver time er et must. Og det er ikke det samme som, at trafik midt på dagen og om aftenen kan udelades. Der er givet usædvanligt mange supplerende kommentarer (fra hele 43% af respondenterne), og disse bringes i deres helhed sidst i rapporten. Der er mange interessante synspunkter, og der er tydeligvis meget stor frustration over den nuværende togkørsel. Nogle få respondenter er beklageligvis (jfr. kommentarerne) blevet vildledt af princip-eksemplet i de uddelte flyers (se illustrationen til venstre) i den tro, at disse minuttal bliver de endelige, og har derfor ønsket at beholde den aktuelle køreplan. 5

236 DIN indflydelse på den NYE KØREPLAN - feedback til DSB om K15 En rundspørge udført af Vestfyntogets Pendlerklub februar-marts 2014 Derfra rejser respondenterne Der bemærkes en lille overrepræsentation af svar fra de fire små stationer. Alle stationer har været bemandet med en repræsentant for Pendlerklubben, der har uddelt flyers, typisk i tidsrummet Fredericia station har dog ikke været bemandet. Andre påstigningsstationer omfatter Alken og Kolding. og her rejser de hen ( Turen går til Odense ) I betragtning af, hvor vigtige lokaltogene er som oplandsbane til Odense, er det tankevækkende, hvor passive lokalpolitikerne i Odense generelt har 6

237 DIN indflydelse på den NYE KØREPLAN - feedback til DSB om K15 En rundspørge udført af Vestfyntogets Pendlerklub februar-marts 2014 været med hensyn til stationernes bevarelse og udbygning af trafikken. 1 Derudover går en betydelig del af trafikken til uddannelsesinstitutionerne i Snoghøj/Erritsø via Middelfart station. Jfr. graferne fremgår det også, at små 10% af de rejsende er bosat i Odense og bruger toget til rejser til mål på Vestfyn. Svarene dækker også over rejser mod øst videre mod Glostrup, Kastrup, Ringsted, København, Korsør og Høje Tåstrup. Andre i modsat retning fortsætter til Vejle, Århus, Vojens og Esbjerg. I alt ca. 10% af respondendeterne rejser videre med andre tog ud over regionaltogsstrækningen. Nogle respondenter angiver flere alternative rejsemål, både i retning øst og vest. Det er således dokumenteret, at strækningen også har betydning som fødelinie til anden kollektiv trafik. Udrejsetidspunkter De rejsende blev bedt om at oplyse deres foretrukne udrejsetidspunkt, og analysen afspejler her i meget høj grad, at indsamling af data er foregået i tidsrummet Besvarelsen dokumenterer, at en tæt toggang også omfattende timedrift på de små stationer er særligt påkrævet i tidsrummet 06-09, samt når de pågældende rejsende skal hjem igen. 1 Se Vestfyntogets Pendlerklubs rapport Her er din politiker fra oktober Umiddelbart før kommunalvalget var kun 40% af de Odenseanske politikere interesserede i at give en mening til kende og kun hvert tiende politiker i Odense var stemt for en udbygning af lokaltogene på Vestfyn. Dette står i skarp kontrast til Middelfart (76% stemt for udvikling) og Assens (72% stemt for udvikling). 7

238 DIN indflydelse på den NYE KØREPLAN - feedback til DSB om K15 En rundspørge udført af Vestfyntogets Pendlerklub februar-marts 2014 Hjemrejsetidspunkter Måske mindre overraskende når udrejsetidspunkterne haves i erindring (pendler ud om morgenen og hjem sidst på dagen). Alligevel er her et meget vigtigt forhold at tage højde for: Der er betydelig hjemrejsetrafik i tidsrummet 14:00-18:30. I dag er særligt koordineringen med bus efter skoletids ophør ved 15-tiden meget problematisk, bl.a. på grund af lange skiftetider mellem bus og tog, og kollektiv trafik er derfor mindre attraktivt for jobpendlere. Et særligt problem udgør to-timers driften til de små stationer. Der henvises til de indkomne kommentarer senere i dette dokument, men timedrift på alle stationer i tidsrummet 14:00-18:30 vil være et særdeles velkomment initiativ. Små kontra store stationer Besvarelser som udfyldt af rejsende fra de fire små stationer (Holmstrup, Skalbjerg, Bred og Kavslunde) En nærmere analyse af svarene viser, at der ikke er nogen signifikant forskel på ønskerne til den nye køreplan, uanset om den rejsende bruger toget fra en af de fire små og nedlægningstruede stationer, eller om den rejsende bruger de større stationer. Imidlertid bemærkes, at præcis 20% af respondenterne er brugere af de små stationer, hvilket afspejler en betydelig interesse i de mindre bysamfund for at gøre toget til en fornuftig transportmulighed. 8

239 DIN indflydelse på den NYE KØREPLAN - feedback til DSB om K15 En rundspørge udført af Vestfyntogets Pendlerklub februar-marts 2014 Bilag 1: Kommentarer I alt 86 kommentarer blev modtaget elektronisk via Pendlerklubbens rundspørge; yderligere er nogle få kommentarer modtaget på anden vis og medtaget nedenfor: 1. for mig er det vigtigt at togene kører så ofte som muligt. dvs ikke mindre end 1 gang i timen, også aften og weekend. 2. bevar regional toget på vestfyn - ikke alle mennesker har kørekort! 3. De senere år har budt på to markante forringelser for pendlerne på Vestfyn. De 10 minutter lange ophold i Ejby for en del vestgående tog, der skal overhales, er meget generende. Desuden er forholdene for de små stationer blevet meget forringede, da man halverede antallet af afgange for et par år siden. Men disse forhold er pendlerklubben helt sikkert opmærksom på. 4. har pga. store forskelle i afrejsetider fra Odense om eftermiddagen, måtte benytte egen bil, for at kunne nå hjem og afhente børn fra daginstitution som lukker Da jeg skal gå ml. 2 steder for afhentning, har toget som kører fra odense kl været svært at benytte, da der ikke er tog ml. kl og Gerne flere tog retur om eftermiddagen, som der er i morgentimerne. 5. Glemte en kommentar ved besvarelse: jeg finder det vigtigt, at toget passer med intercitytog henholdsvis til og fra København. Mange pendler videre til stationer på Sjælland. 6. Hvordan skal de mindste byer kunne udvikle sig, hvis I lukker deres stationer ned? Lav i stedet flere overhalingsspor - det er den bedste løsning set ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt. Alternativt luk alle regionalstationerne, hvorved rigtig mange penge kan spares 7. Det er nødvendigt for mig at I bevarer afgang minuttal 45 fra Odense, da jeg har fri minuttal 30, og kan derfor ikke nå toget hvis afgang Odense flyttes til minuttal 36. Mon ikke denne lille detalje med at have fri på minuttal 30, gør sig gældende for det overvejende flertal af pendlerne, så at flytte afgangen til minuttal 36 vil ramme rigtig mange. 8. Jeg ønsker at flere tog i eftermiddagstimerne stopper ved Skalbjerg station 9. Jeg foretrækker en køreplan, hvor der bliver stoppet ved stationen Holmstrup 1 gang i timen med myldretider som f.eks mellem 3-6. Ud over det vil det være fantastisk med et tog omkring klokken 1:30 AM. 10. uanset hvordan i køre på denne strækning er det noget hø, men løsningen er at flytte. 11. LAD VÆR' MED AT MEDVIRKE TIL AT GØRE CENTRALE OG AKTIVE DELE AF DK TIL UDKANTSDANMARK 12. Vigtigst af alt må bestemt være faste afgange i konstante minuttal, samt forbindelse med IC i Middelfart som det har været tidligere. 13. Det en gåde hvor den gamle afgangstid 17 over hel hver time, ikke kunne fortsætte og samtidig have stop på alle stationer. Umulige køreplaner tvinger pendlere væk, så i Holmstrups tilfælde er det lykkedes. Nu kører vi til Nyborg i bil, for her kan man parkere, og i vores tilfælde kan vi være hjemme kl i stedet for forskellige rejsetider 15. Vil helst ikke spilde tid på de små stationer, men bare hurtigt og sikkert fra Nr Aaby til Odense, hvor der skal være forbindelse til lyntoget til Kbh. 16. Middelfart kommune er stor. Det er nødvendigt at kunne komme på arbejde selvom bilen strejker. 17. Det ville være rart med myldettidstog/halv time drift mellem og

240 DIN indflydelse på den NYE KØREPLAN - feedback til DSB om K15 En rundspørge udført af Vestfyntogets Pendlerklub februar-marts Ville gerne have faste minuttal. Så det passer med intercity til/fra Kastrup. Gerne døgndrift da jeg har meget skiftende arbejdstider. Eller alternativt intercity tog standser ved stationerne om natten. 19. bevar den kollektive trafik... også på de små stationer... ellers dør de små samfund helt At togtiderne igen passer med at offentlig trafik kan anvendes når man arbejder på OUH, med mødetider som 7-15, 15-23, Flere kontrollører 22. Togene skal køre FAST mindst 1 gang i timen. 23. jeg elsker kauslunde 24. ønsker 1/2 times drift 25. En eller to afgange mere omkring fyraften kl ville være rart. 26. Der behøver ikke køre så mange tog i weekenden 27. Det er væsentligt for mig at vestfyntoget passer sammen med svendborgbanen. Det er helt uhørt hvis der ikke er sammenhæng mellem de to tog over Fyn 28. alle der ikke har bil eller andet kørekort er meget afhængige af det offenlige transport. nedlægger man de små stationer bliver det svære at komme til og fra på arbejde. har købt nr. 2 pga. dårlig afgange/service 29. Jeg ville ønske at jeg kunne komme hjem fra Århus om aftenen!! Dvs at der f.eks. gik et tog også 23:47 el.lign fra Fredericia. Og at der måske bare gik et enkelt nattog fra Odense. natten efter fredag og lørdag, så man kunne tage til koncert eller andre arrangementer og komme hjem igen :) Generelt er det ret genialt når Vestfynstoget når det kommer til (eller fra) Fredericia passer sammen med regionaltoget fra Esbjerg til Århus. Lyntogene og regionaltogene fra Kbh til Århus er simpelthen så proppede men i Esbjerg-Århus-toget kan man normalt få en siddeplads - så bruger jeg gladeligt de ekstra få minutter på at stoppe i Hedensted el.lign. :) 30. Jeg har meget skiftende arbejdstider, så jeg har brug for timedrift hele dagen/aftenen. 31. DSB kunne lave cykelsti langs banen mellem Bred - Skalbjerg, så man let kan kompensere for manglende tog stop/afgange. 32. Forbindelsen i Fredericia: Hvis jeg tager toget kl. 6,07 fra Ejby ankommer jeg til Fredericia kl. 6.28, samme tid, som regionaltoget mod Århus kører. Hvis jeg tager toget kl. 7,03 fra Ejby ankommer jeg til Fredericia kl. 7,23, regionaltoget mod Århus kører kl. 7.21! Det ville være rigtig rart, at de kunne passe bare lidt bedre sammen. På forhånd tak for initiativet. 33. Forbindelsen før angivet tidspunkt er meget følsom for forsinkelser og den efter er med lang ventetid i Middelfart. Begge alternativer er ønskværdige som mulige/stabile rejsetidspunkter! 34. husk at mange af kunderne arbejder i butik så togtider må gerne passe til åbenstiderne 35. Det ville være rart, og muligvis øge brugen, hvis regionaltoget mellem Odense og Fredericia passede tidsmæssigt med toget mellem Odense og Svendborg, så det var realistisk at skifte tog - f.eks. for at køre videre mod zoo. 36. Jeg synes det er irriterende, det er regionaltoget der bliver aflyst, når dsb har problemer fx ifm stormene i efteråret 2013 mens andre tog godt kan køre på strækningen. Det får mig til at vælge at køre i bil. Det tager for lang tid med togbus og rute 130/131 kører ikke kl Undgår vi den lange ventetid i Ejby? 10

241 DIN indflydelse på den NYE KØREPLAN - feedback til DSB om K15 En rundspørge udført af Vestfyntogets Pendlerklub februar-marts Et tog kl til erstatning for toget kl. 15,55 vil opsamle flere pendlere (også fra Lyn- og IC-tog fra Sjælland), og disse vil kunne undgå 10 min. vente-tid i Tommerup timers-intervallerne på togdriften Odense-Holmstrup koster mig dyrt i både arbejds- og fritid 40. Det skema over køreplan nu og efter, passer slet ikke som det planen er i dag, da afgår tog fra Gelsted kl. 7:34 så det er svært lige nøjagtig at svare hvilken er bedst når den er forkert 41. Timedrift på togene på myldretidstidspunkt om eftermiddagen er simpelthen for lidt. Med den pris vi betaler burde det være muligt med bedre service. 42. Halvtimes drift, evt. kun på udvalgte tidspunkter. 43. Det kunne være rigtigt godt med lidt senere tog (især fredag/lørdag). På nuværende tidspunkt kører det sidste tog fra Odense omkring midnat. Der måtte rigtigt gerne være senere afgange, evt. bare med én afgang mere (evt. kl ). 44. Det kommer ikke til at betyde det store for skalbjerg om det er det ene eller det andet. Som jeg forstår det i skriver, springer toget over hver anden time uanset hvilken plan det følger. Det kan godt ske, at jeg ikke kan læse det rigtigt, da jeg har rigtig svært ved at forstå helheden i de skemaer. 45. Det vigtigste er stabilitet og afkørsel til tiden. Samtidig at regionaltoget kører flere gange i timen mellem 6.00 og 8.00 og igen mellem 16 og 19.00, da arbejdstiden gør, at man er afhængig deraf. 46. Ligeledes vigtigt at regionaltoget passer sammen med Intercitytoget. 47. Det eneste der er rigtig godt er timedrift, da vi benytter toget på forskellige tidspunkter. 48. ønskeligt med faste timeafgange på alle stationer, - alternativt faste minuttal hver anden time- lange ophold i tommerup er irriterende, især når nan kommer med tog fra københavn og toget lige er kørt bare for at 'vente' et andet sted. det ville være rart med flere togafgange fra odense om aftenen så det kan passe med en tur i biffen 49. Egentlig kan jeg finde mig tilrette med begge køreplaner. 50. Det bedste ville være at toget stoppede på alle stationer. Der rigtigt dejligt når DSB køre med nødplan, f.eks sidste sommer (da kørtes timedrift efter faste minuttal; red. bem). Man kunne møde til tiden og gå hjem til tiden. Togene stoppede ved alle stationer og kørte på samme tid hver time. Super nemt at planlægge og forholde sig til. 51. Er ikke pendler længere, men har gået på pension. Men då jeg er meget toginteresseret må jeg vel endda deltage? Har derfor angivet de tide jeg havde når jeg arbejdede. som pensionist med gæster - vil det glæde mig med fast minuttal - der er jo ingen ventesal- 52. Jeg har skiftende arbejds / skoletider i Middelfart og kører også tit til Odense på fridage / i fritiden. Ønsker mig faste minuttal fra alle stationer mere end noget andet. 53. Vigtigste faktor mig er, at man kan stole på køreplanen. Gennem hele efteråret 2013 har toget med adgang kl fra Tommerup konsekvent været 5-10 min forsinket, hvilket har været til stor gene i forhold til en planlagt mødetid kl Mindre fyldte tog om morgnen min kørsel er at fortrække 56. Er træt af at blive nedprioriteret hver gang IC toget er forsinket. Jeg betaler på lige fod med IC passagererne og kommer også for sent på arbejde når mit tog er forsinket. Har svært ved at forstå hvorfor jeg skal komme for sent fordi et andet tog er forsinket. 11

242 DIN indflydelse på den NYE KØREPLAN - feedback til DSB om K15 En rundspørge udført af Vestfyntogets Pendlerklub februar-marts ja, helt generelt til DSB, i mister jeres kunder, hvis i ikke stopper ved stationerne for at nogle kan komme to minutter før til Odense, så kører jeg ikke længere med DSB. Jeg kunne ikke drømme om at køre til en anden by for at stå på toget, så fortsætter jeg i bil til det sted jeg skal. 58. I har allerede mistet mange kunder på den køreplan i har, og den alternative giver jeg ikke mere for end den nuværende, faktisk foretrækker jeg DSB hvor folk kan køre til alle stationer på strækningen uden at skulle skifte tog. 59. på sigt bør trafikken være timedrift fra alle stationer. 60. En stor del børn har en forældre der bor i Odense. I forbindelse med samvær er det meget tidligt (kl07.10) at skulle med toget for at komme i skole til kl Jeg ville ønske at alle regionaltog standser ved Holmstrup både morgen og aften :-). Eller i det mindste at afgangen fra Kbh H kl kunne blive mere driftsikker (IC4-tog er en skandale). Ud af 12 hjemrejser fra Kbh H i februar var de 6 af dem behæftet med tekniske fejl, hvilket resulterede i at jeg ikke nåede regionaltoget på Odense st. 3 af gangene og derfor måtte vente 1,5 time på at komme hjem. Rigtig dårlig stil fra DSB's side, når man betaler kassen som pendler. 62. Det vigtigste for mig er, at der kører flere tog i myldretiden. Dvs. mellem 7 og 8.30 samt retur kl Derudover ville det være utrolig rart, hvis toget Fredericia-Odense passede lidt bedre sammen med regionaltoget Odense-Svendborg 64. Da vi bor i Bred, og børnene går i skole i Nørre Åby, ville det helt klart være en fordel med fast timeplan. 65. Pendler til københavn, så tilslutning i Odense er vigtig for mig 66. Det kunne være rart med afgange hver time. Da jeg har skiftende arbejdstider og af og til må vente 1½ time inden næste tog. Hvilket gør mine arbejdsdage MEGET lange. Lige nu tager jeg et meget tidligt tog om morgenen, da jeg ikke kan regne med at det efterfølgende går til tiden. 67. Tiden angivet er aktuel hjemkomst i vissenbjerg, dvs. At jeg skal med toget fra odense mod tommerup kl Det er helt HELT afgørende, at tog fra sjælland stadig kommer ind på tidspunkter tæt på denne afgang (5 min-10min inden). Jeg er neutral omkring afgang, idet jeg skal til tommerup. Jeg er enig i, at afgangstiderne er uheldige i dag, men omvendt, så kan man komme ud mellem alle stationer hver anden time. Et alternativ med stadigvæk huller kan jeg ikke vurdere værdien af i min aktuelle situation. 68. Jeg ser ikke den store fordel for mit vedkommende. For mig betyder det noget at jeg for så lidt ventetid som muligt når jeg skifter fra regional fra KBH til vestfynstoget. 69. Behovsstandsning burde indføres, ihvertfald uden for myldretiderne, så alle tog kunne standse ved alle stationer. Og de svagest belagte tog ville så i praksis givetvis skulle standse ved færre stationer end de "hurtige" tog i den nuværende køreplan. 70. Handicappet søn total afhængig af togforbindelse mellem Skalbjerg og Odense. Alternativet er taxa!!!! 71. Det havde været bedre hvis man lavede Kavslunde, Holmstrup i den ene og Bred, Skalbjerg i den anden. 72. er glad for at der nu er hul igennem for en diskussion -- ikke blot diktat fra oven! 73. Jeg vil meget gerne have at toget kørte oftere, men jeg kan ikke springe skalbjerg. Synes det er svært da jeg gerne ville have toget til at gå lidt oftere til og fra skalbjerg 74. For Skalbjerg er der som jeg ser det ikke den helt store forskel; men dog en mindre positiv udvikling. 75. Ligegyldigt. Med bopæl i Skalbjerg er der vist det samme problem om eftermiddagen. Det er ret bøvlet at Skalbjerg ikke er med i timedriften 12

243 DIN indflydelse på den NYE KØREPLAN - feedback til DSB om K15 En rundspørge udført af Vestfyntogets Pendlerklub februar-marts Ja, jeg glæder mig over at kunne køre med tog hver time 77. Hvis det kan lade sig gøre, så gør så toget ikke behøver holde 10min i Tommerup ved afgangen 15:55 fra odense. Derudover bør ingen af de små stationer tages ud af drift, da det vil have en meget negativ betydning for lokalsamfundene, som for guds skyld bør bevares, og for miljøet da det tvinger folk til at erhverve en bil. 78. der skal standses på alle stationer i myldertiden 79. Synes regionaltogene burde stoppe ved alle stationerne. 80. For Bredpassagerene er begge planer lige dårligt! vi får ikke flere afgange... svært at cykle til toget, når man ikke kan komme af samme sted når man kommer hjem! det skaber udkanter og ødelægger lokalsamfund! Syntes det er plat at skippe de små stationer over der er folk i bred som ikke kan tage andet end toget hvordan vil i klare den hvis i skipper den over? 81. Skammeligt som man forsøger at udsulte den offentlige trafik på Vestfyn. 82. Jeg vil gerne kunne komme fra mit studie i Odense og hjem om eftermiddagen uden at skulle spørge om at gå 5 minutter før tid, for ikke at vente i halvanden time på det næste tog. 83. Jeg er godt tilfreds med klokkeslettet togene går på om morgenen. (07.20 fra Aarup station) 84. Den mest idéelle køreplan ville for mit vedkommende være.55 om eftermiddagen fra Odense til Fredericia. 85. Togene bliver ofte aflyst pga mandskab. Kører ofte ikke til de planlagte tider. Mangel på sidde pladser ved 7 tiden samt ved 16 tiden. Altid møgbeskidte toge. 86. Et eksempel på at det ville være rart med faste minuttal. Afgang Vejle og 17.27, der kan opnåes forbindelse med regionaltoget mod Odense hhv og Men afgang Vejle kl kan forbindelsen ikke nåes, da regionaltoget kører kl ! Sammenholdt med morgenafgangene modsatte vej, betyder det faktisk en forlænget "arbejdsdag" på ca. en time! 87. Der var en enkelt pendler til København som var træt af, at forsinkelser i.f.m. hjemtransporten kunne koste ham 2 timer ekstra. Desuden en pendler til Højby, som sagde mindre pæne ting om, at toget til Svendborg afgik 1 minut før han kom til Odense, så han måtte tage bussen. Også hjemtransporten var kritisk for ham. 1 enkelt ville omgående flytte, hvis stationen blev lukket (fra uddeling af flyers i Holmstrup) 88. Undertegnede bruger af Kauslunde Station kommer i alvorlige vanskeligheder, hvis stationen nedlægges; jeg har ingen bil, og jeg arbejder i Fredericia. Bustrafikken i Kauslunde er elendig, efter at Fynbus har overtaget bybus-trafikken i Middelfart Kommune - jeg bliver nødt til at cykle på arbejde, hvis jeg ikke skal flytte - og jeg er 66 år. (Modtaget pr. ) 13

244 DIN indflydelse på den NYE KØREPLAN - feedback til DSB om K15 En rundspørge udført af Vestfyntogets Pendlerklub februar-marts 2014 Bilag 2: Spørgsmålene til de rejsende I den nuværende køreplan kører togene efter to systemer: det ene system standser ved alle stationer det andet springer de fire mindste stationer (Holmstrup, Bred, Skalbjerg og Kavslunde) over. Begge systemer køres hver anden time, således at de store stationer får en form for timedrift beklageligvis med endog meget svingende intervaller mellem togene, svarende til mellem 32 og 92 minutter mellem to tog fra f.eks. Ejby mod Fredericia. I den alternative køreplan betjener hvert system to af de små stationer: det ene system holder i Holmstrup og Bred det andet system betjener Skalbjerg og Kavslunde. Det betyder, at togene stort set kan køre med en omtrentlig times mellemrum det meste af dagen Eneste ulempe er, at man ikke længere kan rejse direkte mellem Bred og Skalbjerg, henholdsvis mellem Holmstrup og Kavslunde. I alle tilfælde fortsætter de ekstra morgen-myldretidstog som i dag. 1. Hvilken station rejser du fra? 2. Hvilken station rejser du til? 3. På hvilket tidspunkt af dagen vil du helst rejse ud? 4. På hvilket tidspunkt af dagen vil du helst rejse hjem? 5. Foretrækker du den nuværende eller den nye, alternative køreplan? a. Foretrækker du den nuværende eller den nye, alternative køreplan? Den nuværende køreplan (et tog standser på alle stationer, et tog dropper de fire mindste) b. Den nye, alternative køreplan (alle tog springer to stationer over; skiftevis Bred og Holmstrup, skiftevis Skalbjerg og Kavslunde) 6. Har du kommentarer i øvrigt? Om Vestfyntogets Pendlerklub Vestfyntogets Pendlerklub blev stiftet i maj Klubben ønsker: At togets brugere bliver involveret i beslutninger omkring togkørslen At udbrede kendskabet til de fejlagtige påstande i ministeriets materiale om den fremtidige regionaltogsbetjening på Vestfyn og dermed undgå afvikling af fire stationer på utilstrækkeligt grundlag At togenes afgangtider på faste minuttal bliver genindført At transportministeriets embedsmænd får en bunden opgave om at tilvejebringe alternative vækst-scenarier frem for alene at spekulere i afvikling At jernbane-lokaltrafikken på Vestfyn udbygges bl.a. med et standsningssted i Snoghøj/Erritsø i centrum af uddannelses- og erhvervsområder. 14

245 Bilag: Høringssvar med MTU's rettelser Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 79908/14

246 Transportministeriet Att: Magnus Heunicke Frederiksholms Kanal 27F 1220 København K trm@trm.dk Assens Kommunes bemærkninger til Analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltog på Vestfyn Assens Kommune modtog den 10. marts 2014 Transportministeriets rapport om Analyse af fremtidige modeller for tilrettelæggelsen af lokaltog på Vestfyn i høring og er blevet bedt om at fremsende høringssvar inden den 2. maj Assens Byråd har den 30. april 2014 behandlet rapporten og har nedenstående bemærkninger. April 2014 Assens Kommune Rådhus Allé Assens Kontaktperson: Mette Maria Sørensen mmsor@assens.dk Dir. tlf.: Assens Kommune har orienteret Vestfyntogets Pendlerklub om høringen, deres høringssvar er ligeledes blevet behandlet på mødet den 30. april og er derfor vedlagt dette brev. I høringsbrevet fra Trafikministeriet står nævnt, at rapporten er udarbejdet som led i forberedelserne til en ny trafikkontrakt med DSB fra Eftersom kommunernes høringsfrist hedder den 2. maj, går vi ud fra, at forhandlingerne endnu ikke er påbegyndt. I høringsbrevet står ligeledes, at rapporten er udarbejdet som et led i den fremtidige prioritering af trafikindsatsen, og skal bruges som et teknisk input til forhandlingerne. Rapporten blev påbegyndt i efteråret Ligesom i 2012, er Assens Kommunes holdning fortsat, at en nedlæggelse af togstationerne i Bred og Skalbjerg er uacceptabel. Stationerne har, som vi har påpeget i adskillige henvendelser, meget stor betydning for kommunens positive udvikling, og lokalstationerne er samtidig et generelt stort aktiv for hele Fyn mht. erhverv og bosætning. Netop derfor er vi i dag meget forundrede over, at lukninger af stationer på Vestfyn stadig omtales af Transportministeriet som et reelt scenarie. Efter vedtagelsen af Togfonden DK hvori der er afsat 4,9 mia. til en ny jernbane over Vestfyn, vil det for både Assens kommune og Fyn, være et betydeligt tab at lukke stationerne i Bred og Skalbjerg, da fremtidsudsigterne til mere kapacitet på strækningen nu er lige foran os.

247 Vej og Trafik Som vi tidligere har påpeget, vil en ny jernbane over Vestfyn frigive kapacitet på den eksisterende bane, til gavn for både regional- og godstog, samt alle øvrige togpassagerer på strækningen. Grundlaget for rapporten er derfor ændret radikalt, og vi opfordrer derfor til, at disse fremtidige ændringer, medtænkes i den fremtidige prioritering og i de kommende forhandlinger. I rapporten kan vi læse, at der foreligger 5 betjeningsscenarier i stedet for de oprindelige 4. Det 5. scenarie bygger desværre ligeledes på de samme kriterier som de øvrige 4, hvilket er en forudsætning om nedlæggelse af de 4 stationer, hvoraf Bred og Skalbjerg, som er de stationer der benyttes mest, er beliggende i Assens Kommune. Vi hæfter os ved, at der ingen anbefalinger eller konklusioner er i rapporten, og vil derfor anmode om endnu engang, at man ved forhandlingerne ser væk fra rapporten, og i stedet ser frem imod den ekstra jernbane, som forventes at være en realitet inden for 10 år. Vi er nødt til at understrege at scenarie 2, 3 og 4 for Assens Kommune anses som uacceptable, da de ud over en lukning af de 4 stationer også indebærer kraftige forringelser for betjeningen af de øvrige stationer på Vestfyn. Der er i rapporten beregnet kørselstider ved indsættelse af busser mellem stationerne. Vi er meget forbeholdne overfor de kørselstider, der er angivet, og vil gerne gøre opmærksom på, at det vil få negative konsekvenser for hele Vestfyn, at lave så drastiske forringelser på stationerne, som der er lagt op til i scenarie 2, 3 og 4. Desuden påpeger analysen i rapporten, at scenarie 2, 3 og 4 vil have en stor negativ betydning for passagereffekten, hvilket vil være i strid med regeringens målsætning om en fordobling af passagerantallet frem til Af scenarie 5 følger en ændring fra timedrift til halvtimesdrift på de vestfynske stationer med undtagelse af Holmstrup, Skalbjerg, Bred og Kauslunde, som desværre også her forudsættes nedlagt. Assens Kommune ser meget positivt på en forbedring af betjeningen af de øvrige fynske stationer, og mener man skal undersøge dette scenarie nærmere, men naturligvis uden den forudsætning, der hedder lukning af stationer. Vi er ikke i tvivl om, at det negative passagertal på de 4 lukningstruede stationer skyldes, at køreplanen fra blev ændret fra at have timedrift til totimesdrift, som stadig er tilfældet i dag. Kunne dette ændres til timedrift og de øvrige stationer til halvtimesdrift, vil vi uden tvivl opleve en betydende passagertilvækst. Selvom der foreslås alternative ruter med enten bus eller teletaxa, er det ikke helt så ligetil at erstatte tog med bus, idet der sjældent forekommer veje, som løber parallelt med jernbanen. Derfor vil betjening med bus eller teletaxa betyde væsentlig længere transporttid, Side 2 af 3

248 Vej og Trafik som man også kan læse i rapporten. Vi mener dog ikke, at de af FynBus udpegede alternative busstrækninger, alle er oplagte til at skulle betjenes af kollektiv trafik flere gange dagligt, da der her er tale om små og smalle lokalveje i ringe stand. Reelt vil busserne derfor skulle ud på større omveje, end dem der er angivet i rapporten, hvilket betyder at vi heller ikke mener, at buskørselstiderne i rapporten er helt korrekte. Til slut vil vi gerne bemærke, at vi ikke anser det for at være en hverken kommunal eller regional fremtidig opgave, at fragte eksisterende togpassagerer i bus parallelt med jernbanen. Vi mener at opgaven og udgiften skal forblive hos DSB. Med Venlig hilsen Søren Steen Andersen Borgmester Henning Qvick kommunaldirektør Side 3 af 3

249 Bilag: Forslag til Regulativ for husholdningsaffald 2014.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 65241/14

250 Assens Kommune REGULATIV FOR HUSHOLDNINGSAFFALD Gældende fra d. Endnu ikke gældende

251 1 Formål 1 2 Lovgrundlag 1 3 Definitioner 1 4 Gebyrer 2 5 Klage m.v. 2 6 Overtrædelse og straf 3 7 Bemyndigelse 3 8 Ikrafttrædelse 3 9 Ordning for dagrenovation 4 10 Ordning for papiraffald Ordning for papaffald Ordning for glasemballageaffald Ordning for genanvendeligt metalemballageaffald Ordning for genanvendeligt plastemballageaffald Ordning for genbrugspladserne Ordning for PVC-affald Ordning for imprægneret træ Ordning for farligt affald Ordning for affald af elektriske og elektroniske produkter (WEEE) Ordning for bærbare batterier og akkumulatorer Ordning for bygge- og anlægsaffald Ordning for haveaffald Ordning for storskrald Ordning for genanvendeligt emballageaffald Ordning for asbestaffald Ordning for afbrænding i fastbrændselsovne/-fyr 41 Bilag 1: Adresser 44 Bilag 2: Genbrugsbeholder - husholdningsaffald 45

252 1 Formål Formålet med dette regulativ er at fastsætte regler for håndtering af husholdningsaffald fra alle borgere og grundejere i Assens Kommune med henblik på at forebygge forurening, uhygiejniske forhold for miljø og mennesker og begrænse ressourceanvendelsen ved at fremme genanvendelse af affald. Formålet er endvidere efter miljøbeskyttelsesloven at fastsætte regler om de kommunale affaldsordningers omfang og tilrettelæggelse m.v. med henblik på at etablere og skabe rammerne for velfungerende kommunale ordninger, herunder normere de praktiske forhold i forbindelse med afviklingen af affaldsindsamlingen og -håndteringen. 2 Lovgrundlag Regulativet er udarbejdet i henhold til gældende miljølovgivning, herunder navnlig: Lov om miljøbeskyttelse (miljøbeskyttelsesloven). Bekendtgørelse om affald (affaldsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om markedsføring af elektrisk og elektronisk udstyr samt håndtering af affald af elektrisk og elektronisk udstyr (elektronikaffaldsbekendtgørelsen). Bekendtgørelse om batterier og akkumulatorer og udtjente batterier og akkumulatorer (batteribekendtgørelsen). Bekendtgørelse om visse krav til emballager (emballagebekendtgørelsen). 3 Definitioner De definitioner, der anvendes i dette regulativ, svarer til de definitioner, der fremgår af den til enhver tid gældende affaldsbekendtgørelse. Udover disse er der følgende definitioner i regulativet: Grundejer: Ved grundejer forstås, den der ifølge tingbogen har adkomst til ejendommen eller den ubebyggede grund. I en ejendom med andelsboliger eller ejerlejligheder anses andelsboligforeningen eller ejerforeningen som grundejer. Side 1

253 Husstand: Ved husstande forstås alle boliger/bygninger, der anvendes til beboelse. En hustand defineres som en enhed, der omfatter samtlige personer på samme adresse uanset familiemæssige tilknytningsforhold. Ved opbevaringsmateriel forstås den affaldsbeholder, som kan være en affaldssæk i pair eller plast, en affaldsspand, en mini/maxi-container, en vippe-container, et anlæg med mobilsug eller lignende, som anvendes til opbevaring af affaldet på ejendommen. Opbevaringsmateriel ejes af Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug og stilles til rådighed for brugerne. Ved indsamlingsmateriel forstås enhver type renovationsbil, kærre o.lign., der anvendes til indsamling og transport af affald. Ved standplads forstås det sted, hvor borgere/grundejere har opbevaringsmateriel stående på matriklen. 4 Gebyrer Kommunalbestyrelsen fastsætter gebyrer i henhold til miljøbeskyttelsesloven samt affaldsbekendtgørelsen. Kommunalbestyrelsen vedtager efter affaldsbekendtgørelsen én gang årligt et gebyrblad, der angiver størrelsen på ovennævnte gebyrer. Gebyrbladet er tilgængeligt på Assens Kommunes hjemmeside. 5 Klage m.v. Kommunalbestyrelsens afgørelser kan efter affaldsbekendtgørelsen ikke påklages til anden administrativ myndighed. Efter lov om kommunernes styrelse kan spørgsmål om, hvorvidt kommunen overholder den lovgivning, der særligt gælder for offentlige myndigheder, herunder kommunale forskrifter, der er udstedt i medfør af denne lovgivning, indbringes for statsforvaltningen i den region, hvori kommunen er beliggende. Statsforvaltningen beslutter selv, om der er tilstrækkeligt grundlag for at rejse en tilsynssag. Side 2

254 6 Overtrædelse og straf Overtrædelse af regulativet straffes efter affaldsbekendtgørelsen med bøde. Efter affaldsbekendtgørelsen kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er: 1. voldt skade på miljøet eller fremkaldt fare herfor, eller 2. opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser. 7 Bemyndigelse Kommunalbestyrelsen har bemyndiget Miljø- og Teknikudvalget til at træffe afgørelser efter dette regulativ. Kommunalbestyrelsen har endvidere bemyndiget Miljø og Natur til at træffe afgørelser efter dette regulativ. Kommunalbestyrelsen har bemyndiget Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug til at lave administrative henstillinger efter dette regulativ. 8 Ikrafttrædelse Regulativet træder i kraft den [Ikrafttrædelsesdato indsættes automatisk]. Samtidig med ikrafttrædelsen af dette regulativ ophæves følgende: Assens Kommunes Regulativ for husholdningsaffald af 1. januar Således vedtaget af kommunalbestyrelsen den [Godkendelsesdato indsættes automatisk]. Borgmester Søren Steen Andersen Kommunaldirektør Henning Qvick Side 3

255 9 Ordning for dagrenovation 9.1 Hvad er dagrenovation Dagrenovation er affald, der er defineret som dagrenovation i affaldsbekendtgørelsen. Dagrenovation omfatter let fordærveligt affald, som kan give uhygiejniske forhold i form af lugt, fluer, skadedyr eller lignende. Dagrenovation er affald, som hovedsagelig består af køkkenaffald, hygiejneaffald og mindre emner af kasserede materialer. Herunder madaffald i form af kødrester, sovs, grøntsagsaffald og tilberedte kartofler/pasta m.v.. Restaffald i form af kartoner til mælk, juice og lignende, snavset papir, pap og plast m.v., pizzabakker, madpapir og stanniol. Mindre emner af kasserede materialer som støvsugerposer, og indpakket sod og aske. Og hygiejneaffald som engangsbleer og hygiejnebind m.v.. Affaldet må ikke være omfattet af andre ordninger. Materialer, som let kan rengøres og bortskaffes til genanvendelse, skal kildesorteres. Genanvendeligt affald som pap, papir, glas, plast og metal er ikke dagrenovation. Borgere/grundejeres opbevaring af dagrenovation må ikke give anledning til gener eller uhygiejniske forhold, og Assens Kommune kan give indskærpelse om ændring af forholdene i henhold til affaldsregulativet. 9.2 Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen, hvor borgeren og grundejeren frembringer dagrenovation, herunder dagrenovation fra eventuel tilknyttet erhvervsvirksomhed. Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen, hvor borgeren og grundejeren frembringer dagrenovation. Ejere af ubebyggede grunde er undtaget, såfremt der ikke forekommer dagrenovation på ejendommen. Ejendom, som i BBR er erklæret ubeboelig, er undtaget, såfremt der ikke forekommer dagrenovation på ejendommen. Alle borgere/grundejere har pligt til at bruge Assens Kommunes ordning for dagrenovation. Side 4

256 Dagrenovation må kun bortskaffes via den kommunale ordning for dagrenovation. 9.3 Beskrivelse af ordningen Indsamling af dagrenovation fra husholdningerne og dagrenovationslignende affald fra erhverv og institutioner m.v. er en henteordning fra skel (matrikel skel). Indtil 31. marts 2014 afregnes ordningen efter vægt. Fra 1. april 2014 afregnes efter volumen svarende til beholderens størrelse. Ordningen administreres af: Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug Skovvej 2B 5610 Assens tlf Alle henvendelser vedrørende drift skal ske til Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug. Det er ikke tilladt at anvende affaldskværn til at skille sig af med dagrenovationsaffald gennem spildevand. Det er ikke tilladt at brænde dagrenovation af i brændeovn, brændefyr o.lign. eller udendørs afbrænding. Borgere/grundejere kan aflevere affald til Nationale frivillige tilbagetagningsordninger. Listen over affaldstyper under tilbagetagningsordninger kan ses på Borgeren og grundejeren kan kompostere den vegetabilske del af dagrenovationen på den matrikel, hvor husholdningen er beliggende. 9.4 Beholdere Side 5

257 Det påhviler borgeren og grundejeren at anskaffe/modtage og benytte de af kommunalbestyrelsen anviste beholdere til dagrenovation. Alle husholdninger i Assens Kommune skal opsamle den forbrændingsegnede dagrenovation i de opstillede 2-hjulede beholdere på 140 L L og de opstillede 4-hjulede beholdere på L samt i de affaldssække, der anvendes ved enkelte ejendomme i Assens by og på Baagø. Tilsvarende skal dagrenovationslignende affald fra erhverv opbevares i de opstillede beholdere. I områder, hvor det er uhensigtsmæssigt at opstille en beholder ved hver bolig, kan grundejere indgå aftale om fælles renovationsenheder på centralt sted med Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug. Beholdere må ikke fjernes fra ejendommen ved ejerskifte, idet beholderne er entydigt identificeret med radiobrik og stregkode til ejendommen med adresse og beholdernummer således, at vægten af den indsamlede dagrenovation entydigt kan knyttes til ejendommen. Beholdere, som bortkommer, eller som beskadiges af andre årsager end almindeligt brug og slitage, herunder ved brand, hærværk eller misbrug, erstattes af borgeren og grundejeren. Beholdere leveres og vedligeholdes af Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug Det påhviler desuden borgere og grundejeren at efterkomme de bestemmelser, som kommunalbestyrelsen træffer til sikring af beholdere. Kommunalbestyrelsen kan, hvor lokale forhold nødvendiggør dette, stille yderligere krav til beholdere. 9.5 Kapacitet for beholdere Det er borgerens/grundejerens ansvar at sikre, at kapaciteten af opbevaringsmateriellet er tilstrækkeligt til den affaldsmængde, der kan forekomme fra husholdningen. Vægten i beholdere må ikke overstige følgende: 140 L beholder må indeholde maksimalt 30 kg affald 190 L beholder må indeholde maksimalt 40 kg affald Side 6

258 240 L beholder må indeholde maksimalt 50 kg affald 400 L beholder må indeholde maksimalt 100 kg affald 600/660 L beholder må indeholde maksimlt 150 kg affald 770/800 L beholder må indeholde maksimalt 200 kg affald Overfyldte beholdere vil ikke blive tømt. Borgere/grundejeren kan ved enkeltstående situationer med manglende kapacitet bestille en ekstra tømning ved henvendelse til Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug. Hvis der gentagne gange konstateres overfyldning, kan Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug - efter forudgående skriftlig varsel - ændre beholderstørrelsen eller tilmelde yderligere enheder, så overfyldning undgås. 9.6 Anbringelse af beholdere Beholdere skal af borgeren/grundejeren placeres således, at de er lettilgængelige i forbindelse med tømning. Endvidere skal de placeres så en sundheds- og sikkerhedsmæssig forsvarlig tømning af beholder er mulig for renovatørens afhentning af affaldet. Indsamling af dagrenovation og dagrenovationslignende affald er baseret på en skel-skelindsamling. Dette betyder, at borgere/grundejere skal stille beholderen ud til skel eller offentlig farbar vej i forbindelse med tømningen af affaldet. Efter endt tømning skal borgere/grundejere selv stille beholderen tilbage på standpladsen. Ved enligt beliggende landejendomme er skel eller offentlig farbar vej defineret som værende ved den naturlige tilkørselsvej eller vendeplads, som er stor nok til, at renovationsbilen uden problemer kan vende. Placeringen af beholderen ved skel i forbindelse med tømning skal opfylde samme betingelser, som er gældende for standplads og adgangsvej. Ved placering af beholderen ved skel i forbindelse med tømning af affald skal håndtaget på beholderen vende ud mod vej, herved skal renovatøren ikke vende og dreje beholderen ved afhentningen. Kørevejen for renovationsbilerne skal som udgangspunkt overholde de almindeligt gældende krav til frihøjde og bredde. Side 7

259 Standplads-standplads og standplads-skel Borgere/grundejere kan mod særlig ekstra-betaling vælge at få afhentet dagrenovationsaffaldet ved en standplads-standplads-løsning. Renovatøren henter beholderen ved standpladsen og bringer beholderen tilbage til standpladsen efter tømning. Eller der kan vælges en standplads-skel-løsning. Renovatøren henter beholderen ved standpladsen og placerer beholderen i skel eller ved offentlig farbar vej efter tømning. Forudsætningen for, at en borger/grundejer mod særlig betaling kan vælge at få beholderen hentet ved standpladsen, er, at adgangsforholdene overholder gældende regler, og at afstanden fra skel til standplads maksimalt er 40 meter, 60 meter eller 80 meter afhængig af borgere/grundejeres konkrete valg. Krav til standplads og adgangsvej Standpladsen til beholderen og adgangsvejen mellem standpladsen og holdepladsen for renovationsbilen skal have en frihøjde til træer, carporte og døråbninger på minimum 2 m og en fribredde på minimum 1 m. Endvidere skal standpladsen og adgangsvejen være farbar og ryddet for diverse genstande samt være ryddet for sne og være gruset ved glat føre. Adgangsvejen skal være plan, jævn og med kørefast underlag f.eks. asfalt eller fliser. Endvidere skal adgangsvejen være godt belyst således, at renovatøren nemt kan orientere sig. Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug vurderer i hver enkelt sag, om forholdene lever op til kravene for standplads-standplads-løsning og standplads-skel-løsning I forbindelse med indsamling af dagrenovation kan ældre eller handicappede borgere/grundejere opnå dispensation til en standplads-standplads-løsning, uanset om gældende regler er overholdt eller ej, såfremt Assens Kommunes hjemmepleje anviser behov for en dispensation. 9.7 Anvendelse og fyldning af beholdere Beholdere, herunder eventuelt affaldssække, må ikke fyldes mere end til den markerede påfyldningsstreg. Beholdere må ikke fyldes mere, end at låget kan lukkes tæt og affaldet ikke klemmes fast i beholderen. Sod, aske og slagger skal være fuldstændigt afkølet samt emballeret inden anbringelse i beholderen. Skarpe, skærende, rivende eller spidse genstande samt støvende, vådt og uhygiejnisk affald skal være forsvarligt emballeret inden anbringelse i beholderen, så der hverken kan ske skade på personer eller på beholderen, herunder eventuelt affaldssæk. Generelt skal alt affald være emballeret f.eks. i plastikposer, inden det anbringes i affaldsbeholderen. Side 8

260 Uhygiejnisk affald som dyreekskrementer, stomiposer og engangsbleer m.v. skal indpakkes i tætte poser, inden affaldet lægges i beholderne. Flydende affald af enhver art må ikke lægges/hældes i beholderen, og der må ikke lægges jord, sand, gødning, bygningsaffald, kloakslam, farligt affald eller kemikalier i beholderen. Hvis der er sammenpresset affald tilbage i beholderen efter tømning, skal borgere/grundejere inden næste tømning sørge for at løsne affaldet, så der kan tømmes helt. Håndkøbsbatterier kan lægges i klar plastpose på låget af beholderen til dagrenovation. Renovationsmedarbejderen tager batterierne med ved ordinær tømning. 9.8 Renholdelse af beholdere Borgere/grundejere skal selv sørge for at rengøre affaldsbeholderen efter behov (typisk to gange årligt), så den til stadighed fremtræder rengjort og hygiejnisk. Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug afgør i konkrete tilfælde rengøringsfrekvensen ved tvivl om hygiejnisk stand. 9.9 Afhentning af dagrenovation Alle, som er omfattet af ordningen, får som udgangspunkt afhentet dagrenovation og dagrenovationslignende affald 1 gang hver 14. dag på samme ugedag med mindre, der opstår mindre forskydninger i forbindelse med helligdage. I sommermånederne juni, juli og august bliver dagrenovationen dog afhentet 1 gang pr. uge på samme ugedag. I sommerhusområderne vil dagrenovationsaffaldet blive afhentet 1 gang hver 14. dag i perioden april til og med september og 1 gang om måneden i perioden oktober til og med marts. Afhentning af dagrenovationen vil som udgangspunkt foregå i tidsrummet mellem 05:00-18:00 på hverdage, dog kan kommunalbestyrelsen ændre det fastsatte tidsrum for tømningen. Efter ønske kan der etableres specialordninger med hyppigere tømninger Tilmelding/afmelding Til- og afmelding foretages til kommunalbestyrelsen. Side 9

261 I praksis kontaktes Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug ved behov: 1. Tilmelding/afmelding (tvungen ordning) 2. Ændringer af antal og størrelse af beholdere 3. Bestilling af tillægsydelser 4. Manglende tømning En ejendom, som har stået ubeboet i mere end 6 måneder ifølge folkeregistret, kan få dispensation fra kravet om benyttelsespligt, indtil den bliver beboet igen. Anmodning herom rettes til Assens Kommune, Miljø og Natur. 10 Ordning for papiraffald 10.1 Hvad er papiraffald Alt rent og tørt papir som f.eks. aviser, ugeblade, reklamer, kopi- og skrivepapir er omfattet af en henteordning, se bilag 2 for papirstyper og 24 for ordningen. Øvrigt genanvendeligt papir som f.eks. telefonbøger og bøger med limet ryg er omfattet af en bringeordning, se 15. Papir, der er tilsmudset med madrester eller indeholder plast eller laminering, skal bortskaffes som dagrenovation Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen. Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen Beskrivelse af ordningen Side 10

262 Indsamlingsordning for genanvendeligt papiraffald i form af henteordning, se 24. Indsamlingsordning for genanvendeligt papiraffald i form af bringeordning, se Ordning for papaffald 11.1 Hvad er papaffald Alt rent og tørt pap som f.eks. papkasser, bølgepap, æggebakker og papemballager fra husholdningen er omfattet af en henteordning, se bilag 2 for paptyper og 24 for ordningen. Genanvendeligt pap kan også afleveres på genbrugspladserne, se 15. Pap, der er tilsmudset med madrester eller indeholder plast eller laminering, skal bortskaffes gennem dagrenovation Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen. Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen Beskrivelse af ordningen Indsamlingsordning for genanvendeligt papaffald i form af henteordning, se 24. Indsamlingsordning for genanvendeligt papaffald i form af bringeordning, se Ordning for glasemballageaffald 12.1 Hvad er glasemballageaffald Glasemballageaffald er emballageaffald af glas, der er omfattet af definitionen på emballageaffald i emballagebekendtgørelsen. Alt rent og tørt glasemballageaffald som f.eks. konservesglas og flasker er omfattet af en henteordning, se bilag 2 for glastyper og 24 for ordningen. Genanvendeligt glasemballageaffald kan også afleveres på genbrugspladserne, se 15. Side 11

263 Øvrigt glasaffald er omfattet af bringeordningen for genbrugspladserne, se Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen. Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen Beskrivelse af ordningen Indsamlingsordning for genanvendeligt glasemballageaffald i form af henteordning, se 24. Indsamlingsordning for genanvendeligt glasemballageaffald i form af bringeordning, se Ordning for genanvendeligt metalemballageaffald 13.1 Hvad er genanvendeligt metalemballageaffald Metalemballageaffald er emballageaffald af metal, der er omfattet af definitionen på emballage i emballagebekendtgørelsen. Alt rent og tørt genanvendeligt metalemballageaffald som f.eks. konservesdåser og drikkevaredåser er omfattet af en henteordning, se bilag 2 for metaltyper og 24 for ordningen. Genanvendeligt metalemballageaffald kan også afleveres på genbrugspladserne, se 15. Øvrigt metalaffald er omfattet af en bringeordning for genbrugspladserne, se Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen. Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen Beskrivelse af ordningen Indsamlingsordning for genanvendeligt metalemballageaffald i form af henteordning, se 24. Indsamlingsordning for genanvendeligt metalemballageaffald i form af bringeordning, se 15. Side 12

264 14 Ordning for genanvendeligt plastemballageaffald 14.1 Hvad er genanvendeligt plastemballageaffald Plastemballageaffald er emballageaffald af plast, der er omfattet af definitionen på emballage i emballagebekendtgørelsen. Alt rent og tørt genanvendeligt plastemballageaffald som f.eks. plastposer og plastflasker er omfattet af en henteordning, se bilag 2 for plasttyper og 24 for ordningen. Genanvendeligt plastemballageaffald kan også afleveres på genbrugspladserne, se 15. Øvrigt plastaffald er omfattet af en bringeordning for genbrugspladserne, se Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen. Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen Beskrivelse af ordningen Indsamlingsordning for genanvendeligt plastemballageaffald i form af henteordning, se 24. Indsamlingsordning for genanvendeligt plastemballageaffald i form af bringeordning, se Ordning for genbrugspladserne Kommunalbestyrelsen har etableret adgang til genbrugspladser til modtagelse af affald Hvem gælder ordningen for Genbrugspladserne er forbeholdt borgere, grundejere og virksomheder i Assens Kommune. Side 13

265 15.2 Adgang til genbrugspladserne Forud for benyttelse af genbrugspladserne skal borgeren eller grundejeren, hvis byrådet anmoder om det, dokumentere, at denne er bosiddende i Assens Kommune, hvilket kan ske ved forevisning af sundhedskort eller lignende. Genbrugspladserne modtager affald fra private husstande og virksomheder, der er tilmeldt til genbrugspladsordningen i Assens Kommune. Køretøjer med en tilladt totalvægt på kg med tilhørende trailer har adgang til genbrugspladserne. Alle borgere/grundejere har pligt til at bruge Assens Kommunes ordning for genbrugspladser. Fritagelse Boligforeninger og institutioner som f.eks. plejehjem og bofællesskaber (hvor beboerne er folkeregisteradresse på stedet) har i denne ordning status som grundejere og viceværter/ansatte kan gratis aflevere affald på beboeres vegne. Affald fra kontorhold og bygge- og anlægsaffald betragtes som virksomhedens affald og virksomheden skal betale herfor i henhold til regulativet for erhversaffald. Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug udsteder personlige id-kort til viceværter/ansatte efter vurdering, om kriterierne for fritagelse er opfyldt. Kriterierne er: Status som grundejer trods virksomhed (kun i denne ordning) Beboere har folkeregisteradresse på stedet Dokumentation for ansættelsesforholdet for vicevært/ansat Id-kortet giver adgang til genbrugspladsen uden betaling. Kortet skal medbringes og på forlangende vises, når der afleveres affald på beboernes vegne. Vicevært/ansat, der afleverer affaldet, kan desuden blive bedt om at vise andet id med billede f.eks. kørekort på genbrugspladsen Sortering på genbrugspladserne På genbrugspladserne sorteres i: Side 14

266 Genbrugeligt affald, som borgerne kan give til andre borgere eller humanitære organisationer. Genanvendeligt affald, der kan oparbejdes til andre produkter. Forbrændingsegnet affald, der kan genanvendes til varmeproduktion og elektricitet produktion, og som ikke indeholder affald, der kan genvindes. Ikke forbrændingsegnet affald, der hverken kan genvindes eller forbrændes, og som derfor skal deponeres. Adresserne på genbrugspladserne kan ses i bilag 1. På genbrugspladserne kan borgeren og grundejeren aflevere alle former for sorteret affald fra borgeren og grundejeren. Affaldet skal sorteres efter affaldsfraktioner og placeres i de anviste containere/båse på genbrugspladserne. Anvisninger fra pladspersonalet skal følges. Ved emballering af affald, der afleveres på genbrugspladserne, skal der efter affaldsbekendtgørelsen anvendes klare plastsække. Dette for at indholdet tydeligt kan ses af personalet på genbrugspladserne. Ordensreglementet for genbrugspladserne skal følges. Der må ikke fjernes affald fra pladserne. Der må kun tages genbrugelige effekter fra containere beregnet til bytteordning, dog ikke med videresalg for øje. Følgende affaldstyper modtages ikke på genbrugspladserne: dagrenovation andet let fordærveligt affald radioaktivt affald klinisk risikoaffald forurenet jord jord fra kortlagte ejendomme Assens Kommune, Miljø og Natur anviser, hvad du skal gøre med disse typer affald. Side 15

267 Borgere/grundejere må højst aflevere 1 kubikmeter jord fra det enkelte projekt/anlægsarbejde. Det gælder såvel rent jord som jord fra ejendomme omfattet af områdeklassificeringen. Forurenet jord og jord fra kortlagte ejendomme må ikke afleveres på genbrugspladerne. En ejendom, som er erklæret ubeboelig i BBR, kan fritages for gebyret for ordningen. Ligeledes kan en ubebygget grund fritages for gebyret for ordningen. 16 Ordning for PVC-affald 16.1 Hvad er PVC-affald PVC-produkter er typisk mærket "PVC", "Polyvinylchlorid" og/eller med tallet 3 og består af en række hårde PVC-produkter (overvejende genanvendelige) og en række bløde PVC-produkter (ikke genanvendelige). De hårde PVC-produkter, der overvejende er genanvendelige, er typisk: kloakrør vandrør drænrør med diverse fittings tagrender nedløbsrør elektrikerrør kabelbakker døre vinduer forskellige typer af tagplader. Side 16

268 De bløde PVC-produkter, der ikke er genanvendelige, er typisk: vinylgulve paneler fodlister persienner badebassiner og badedyr haveslanger presenninger voksduge bruseforhæng regntøj og gummistøvler rygsække og tasker sengeunderlag, vandsenge madrasser og puslepuder Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen. Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen. Alle borgere/grundejere har pligt til at bruge Assens Kommunes ordning for PVC-affald Beskrivelse af ordningen Ordningen for PVC-affald er en indsamlingsordning i form af en bringeordning, hvor borgere/grundejere skal aflevere PVC-affald til genanvendelse eller deponering på genbrugspladserne i kommunen. Side 17

269 17 Ordning for imprægneret træ 17.1 Hvad er imprægneret træ Ved imprægneret træ forstås træ, der er: Trykimprægneret (træet får en grønlig farve pga. imprægnering med metallerne arsen, krom og kobber) Vakuumimprægneret (træet imprægneres med metallerne bor og tin, imprægneringen er farveløs) Kreosotimprægneret (træet får en sort/mørk farve pga. imprægnering med tjærestoffet Kreosot) Helt eller delvis behandlet med træbeskyttelsesmidler over for svampe og skadedyr Imprægneret træ er typisk anvendt til: hegnspæle/stolper hegnsbrædder/fag kanter om blomsterbede legehuse sandkasser legeredskaber terrassebrædder sternbrædder Side 18

270 telefonpæle jernbanesveller udhuse og carporte udvendige vinduer og døre Træ, der kun er overfladebehandlet med almindelig maling eller linolie er ikke omfattet ordningen Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen. Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen. Alle borgere/grundejere har pligt til at bruge Assens Kommunes ordning for imprægneret træ Beskrivelse af ordningen Imprægneret træ skal udsorteres med henblik på behandling. Ordningen for imprægneret træ er en indsamlingsordning i form af en bringeordning, hvor borgere/grundejere skal aflevere imprægneret træ på genbrugspladserne. Ordningen sikrer, at imprægneret træ bliver frasorteret og indsamlet således, at affaldet bliver bortskaffet miljømæssigt forsvarligt afhængigt af imprægneringsmetoden. Affald af neddelt kreosotbehandlet træ skal på genbrugspladserne afleveres sammen med øvrigt imprægneret træ. Det udsorteres derefter på behandlingsanlægget og sendes til forbrænding. Imprægneret træ må ikke brændes af i brændeovne, andre mindre forbrændingsanlæg eller på havebål. Imprægneret træ må kun afbrændes på miljøgodkendte forbrændingsanlæg. 18 Ordning for farligt affald 18.1 Hvad er farligt affald Side 19

271 Farligt affald er affald, som er opført på og markeret som farligt affald i affaldsbekendtgørelsens bilag om listen over affald (EAK-koder), og som udviser egenskaber som angivet i affaldsbekendtgørelsens bilag om farligt affald. Som farligt affald anses endvidere affald, som udviser egenskaber, som er angivet i affaldsbekendtgørelsens bilag om farligt affald. Eksempler på farligt affald: brændbare vædsker fugemasser insekt- og plantegifte fotovæsker kemikalier f.eks. terpentin, acetone, rensebenzin kviksølvholdige termometre lak lavenergipærer, se 19 (kviksølv holdig) lim lystofrør, se 19 (kviksølv holdig) maling medicin-rester og medicin-emballager, kanyler (i kanylebokse) olie- og benzinprodukter, oliefiltre og spildolie printerpatroner rengøringsmidler med faresymboler f.eks. afløbsrens, afkalkningsmidler, ovnrens spraydåser med eller uden restindhold syrerester Side 20

272 trykflasker 18.2 Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen. Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen. Alle borgere/grundejere har pligt til at bruge Assens Kommunes ordning for farligt affald Beskrivelse af ordningen Ordningen for farligt affald er en indsamlingsordning i form af en bringeordning, hvor borgere/grundejere skal aflevere det farlige affald ved de særlige indrettede modtagepladser på genbrugspladserne. Ordningen sikrer, at det farlige affald bliver frasorteret, indsamlet og bortskaffet således, at miljøbelastningen minimeres. Medicinrester, kanyler og andre skærende og stikkende genstande (f.eks. skalpeller) skal afleveres på apoteket. Lavenergipærer og lysstofrør bortskaffes gennem WEEE-ordningen, selvom det er farligt affald. Affaldet skal afleveres på genbrugspladserne. Farligt affald skal håndteres miljømæssigt forsvarligt og må ikke hældes i kloakken Beholdere Farligt affald må ikke blandes/hældes sammen. Det farlige affald skal være emballeret ved aflevering og skal så vidt muligt afleveres i originalemballagen eller i en tilsvarende egnet emballage. I forbindelse med aflevering i uoriginal emballage skal emballagen i videst mulig omfang mærkes med indholdet. Farligt affald bør ikke opbevares i emballage, der normalt anvendes til fødevarer. Det farlige affald skal opbevares således, at det ikke udgør en fare for mennesker og miljø. 19 Ordning for affald af elektriske og elektroniske produkter (WEEE) Side 21

273 19.1 Hvad er WEEE WEEE er affald af elektrisk og elektronisk udstyr, og er defineret i elektronikaffaldsbekendtgørelsen. WEEE er en del af DPA, dvs. affald omfattet af producentansvar. Ved WEEE (Waste Electrical and Electronical Equipment)-affald forstås blandt andet: Alle apparater, der har brugt batterier eller strøm. Store husholdningsmaskiner f.eks. komfur, vaskemaskiner, alm. tørretumblere. Kølemøbler f.eks. frysere, køleskabe, kondenstørretumblere og airconditionanlæg. Små husholdningsapparater f.eks. el-værktøj, kaffemaskiner, microovne, strygejern, støvsugere, hårtørrere, el-legetøj, PCer, printere, stereoanlæg, højtalere, DVD-og videomaskiner, videokameraer, fotoudstyr, el-musikinstrumente. Skærme og monitorer f.eks. mobiltelefoner, PC skærme, fjernsyn, fladskærme, og monitorer. Lyskilder f.eks. elsparepærer og lysstofrør. Kasserede delkomponenter, der er fjernet fra elektriske og elektroniske produkter skal ligeledes sorteres i de rigtige fraktioner. Brandalarmer skal afleveres i særskilt beholder, da de indeholder radioaktivt materiale. Ordningen har til formål at sikre, at affald af elektriske og elektroniske produkter går til genanvendelse og specialbehandling Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen. Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen. Alle borgere/grundejere har pligt til at bruge Assens Kommunes ordning for elektriske og elektroniske produkter (WEEE). Side 22

274 19.3 Beskrivelse af ordningen WEEE skal udsorteres med henblik på genanvendelse og afleveres til den kommunale ordning. WEEE skal udsorteres i følgende fraktioner: 1. Store husholdningsapparater 2. Kølemøbler 3. Små husholdningsapparater 4. Skærme & monitorer 5. Lyskilder Ordningen består af to dele: 1. En indsamlingsordning i form af en bringeordning, hvor borgere/grundejere skal aflevere WEEE på genbrugspladserne. 2. En indsamlingsordning i form af en henteordning, hvor store husholdningsmaskiner kan afleveres via storskraldsordningen, se 23. Kølemøbler må ikke indeholde madvarer Øvrige ordninger Enhver kan aflevere WEEE til forhandlere, der markedsfører sådant udstyr, og som tilbyder at modtage affaldet. 20 Ordning for bærbare batterier og akkumulatorer 20.1 Hvad er bærbare batterier og akkumulatorer Bærbare batterier og akkumulatorer er efter batteribekendtgørelsen defineretet som ethvert batteri eller knapcellebatteri eller enhver batteripakke eller akkumulator, der er forseglet, kan være håndholdt, og ikke er et industribatteri eller en industriakkumulator eller et bilbatteri eller en bilakkumulator. Side 23

275 Bærbare batterier og akkumulatorer er f.eks.: Brunstens- og alkaline batterier til f.eks. legetøj, lommelygter, radioer. Knapcellebatterier til f.eks. ure, høreapparater, lommeregnere. Lithiumbatterier til f.eks. kameraer og småt elektronik. NiCd og NiMH batterier til f.eks. mobiltelefoner, el-værktøj, videokameraer. Øvrige forseglede småbatterier Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen. Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen. Alle borgere/grundejere har pligt til at bruge Assens Kommunes ordning for bærbare batterier og akkumulatorer Beskrivelse af ordningen Ordningen er en indsamlingsordning i form af både en hente- og en bringeordning. Henteordning (Poseordning): Borgere/grundejere kan lægge alle former for små batterier i en klar plastpose (f.eks. frysepose) på låget af dagrenovationsbeholderen ved ordinær tømning. Posen med batterier skal være forsvarligt lukket f.eks. med en knude. Renovationsmedarbejderen tager batterierne med ved ordinær tømning. Bringeordning: Udtjente bærbare batterier og akkumulatorer afleveres af borgere/grundejere på genbrugspladserne i de opstillede beholdere hertil. Side 24

276 21 Ordning for bygge- og anlægsaffald 21.1 Hvad er bygge- og anlægsaffald Bygge- og anlægsaffald er affald beskrevet ved EAK-kode 17 i affaldsbekendtgørelsens bilag om listen over affald (EAK-koder). Bygge- og anlægsaffald skal sorteres i uforurenet og forurenet bygge- og anlægsaffald. Uforurenet bygge- og anlægsaffald omfatter f.eks.: 1. Natursten f.eks. granit og flint 2. Uglaseret tegl (mur- og tagsten) 3. Beton 4. Blandinger af materialer af natursten, uglaseret tegl og beton 5. Jern og metal 6. Gips 7. Stenuld 8. Jord Affaldet skal være frit for alt andet end mørtel og armeringsjern. Forurenet bygge- og anlægsaffald omfatter f.eks.: Asbest tagplader, se 25 Asfalt Blandinger af beton og asfalt Eternittagplader Side 25

277 Glaseret tegl Imprægneret træ, se 17 Bly-affald PCB-affald Termoruder 21.2 Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle private borgere og grundejere i kommunen. Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen. Alle borgere/grundejere har pligt til at bruge Assens Kommunes ordning for bygge- og anlægsaffald Beskrivelse af ordningen Ordningen er en anvisningsordning for bygge- og anlægsaffald undtagen jord, som skal følge reglerne i jordregulativet. Det påhviler enhver borger og grundejer at kildesortere bygge- og anlægsaffaldet som minimum i de nævnte affaldsfraktioner i 21.1 og sikre korrekt bortskaffelse. Anmeldelse af bygge- og anlægsaffald Al bygge- og anlægsaffald skal anmeldes til Assens Kommune senest 14 dage før bortskaffelse, således at der kan gribes ind overfor forkert bortskaffelse. Anmeldelsesskema Screening for PCB-affald og anmeldelse af bygge- og anlægsaffald fås på kommunens hjemmeside eller ved henvendelse til Assens Kommune, tlf Uforurenet bygge- og anlægsaffald Assens Kommune anviser, at uforurenet bygge- og anlægsaffald kan afleveres på kommunens genbrugspladser eller til andre godkendte genbrugsanlæg. Fraktionerne 1-4 må uden tilladelse genanvendes som erstatning for primære råstoffer, dog skal kommunen høres for at sikre, at der ikke sker skade på beskyttet natur. Side 26

278 Fraktionerne 1-7 må uden tilladelse forberedes til genbrug til samme eller beslægtede formål, som affaldsmaterialerne har været brugt til hidtil, herunder genbrug af mursten, tegl eller gipsplader i byggeri m.v. Forurenet bygge- og anlægsaffald Assens Kommune anviser, at mindre mængder af asfalt, blandinger af beton og asfalt, eternittagplader, glaseret tegl, imprægneret træ og termoruder kan afleveres på genbrugspladserne. For større mængder kontakt Assens Kommune for anvisning. Asbest tagplader bortskaffes i henhold til 25. PCB-affald Bygge- og anlægsaffald fra bygninger, som er opført eller renoveret i perioden fra 1950 til 1986, kan indeholde PCB (Poly-Chlorerede Biphenyler). Bygge- og anlægsaffald med PCB kan for eksempel være: Elastiske fuger omkring døre og vinduer fra perioden Elastiske fuger ved samling af facade- og vægelementer, der kan være fra perioden Elastiske fuger (eksempelvis dilatationsfuger) mellem bygningselementer, der kan være fra perioden Termoruder, der kan være fra perioden Elektrisk udstyr med kondensatorer, f.eks. belysningsarmaturer med lysstofrør, ventilatorer, motorer og pumper, der er eller vurderes at være fra perioden Højspændingsinstallationer herunder transformatorer, kondensatorer eller strømføringer, der kan være installeret før 1986 Affaldet skal bortskaffes efter Anvisning for PCB-affald og bly-affald. Bly-affald Bly har været forbudt at bruge i en lang række produkter siden 2000 med yderligere skærpelse i På trods af begrænsninger af brugen af bly, findes der forsat betydelig mængder af bly i eksisterende bygninger. Bygge- og anlægsaffald med bly kan for eksempel være: Side 27

279 Stabilisatorer i PVC (forbudt) Glasurer på tegl, mursten og klinker Blyindfattede ruder og glas Pigment i maling (forbudt, kun tilladt til specielle formål) Vandrør og fittings (forbudt) Kapper i jordkabler (forbudt, kun tilladt i søkabler) Tage (forbudt) Taginddækning (forbudt, kun tilladt på bygninger med kulturhistorisk betydning) Lodninger (forbudt, kun tilladt ved lodning af zinkplader) Affaldet skal bortskaffes efter Anvisning for PCB-affald og bly-affald. Anvisning for PCB-affald og bly-affald Ordningen er en anvisningsordning, hvor affaldet anvises afhængigt af indholdet af PCB og bly. Affaldet er delt op i fire grupper, som hver især anvises som følgende: Gruppe 1 PCB total mindre end eller lig med 0,1 mg/kg Bly mindre end eller lig med 40 mg/kg Kan genanvendes efter anmeldelse til Assens Kommune. Anmeldelsesskema Kortlægning og anmeldelse af PCB-affald fås på kommunens hjemmeside eller ved henvendelse til Assens Kommune, tlf Gruppe 2 PCB total 0,1 50 mg/kg, Bly mg/kg i intervallerne Side 28

280 Brændbart affald anvises til: NORD (tidligere Kommune Kemi) Lindholmvej Nyborg Tlf.: Deponeringsegnet affald anvises til: Odense Nord Miljøcenter Strandløkkevej Odense N Tlf.: Gruppe 3 PCB total større end eller lig med 50 mg/kg, Bly større end eller lig med 2500 mg/kg Alt er farligt affald og alle typer anvises til NORD. Bemærk særlige emballeringsregler ved PCB større end mg/kg Gruppe 4 Blandinger af gruppe 3 med andet affald Alt er farligt affald og alle typer anvises til NORD. Bemærk særlige emballeringsregler ved PCB større end mg/kg Afregning sker direkte mellem virksomhed/grundejeren og modtageanlægget. Virksomheden/grundejeren er ansvarlig for dokumentation for affaldets indhold af PCB og bly før aflevering af affaldet. Oplagring af PCB affald og bly affald er ikke tilladt Side 29

281 22 Ordning for haveaffald 22.1 Hvad er haveaffald Haveaffald omfatter naturligt forekommende affald fra haver i tilknytning til boliger som ukrudt, blade, græsafklip, stauder, buske, grene og mindre rødder fra beskæring og klipning m.v. fra almindelig vedligehold af haven samt havejord Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle borgere og grundejere i kommunen. Alle borgere/grundejere har pligt til at bruge Assens Kommunes ordning for haveaffald Beskrivelse af ordningen Indsamling af haveaffald fra husholdninger er en bringeordning, der skal sikre, at haveaffaldet neddeles og komposteres med henblik på genanvendelse som jordforbedringsmiddel. Haveaffaldet kan afleveres i de særlige haveaffaldsområder på genbrugspladserne i kommunen og haveaffaldet må ikke indeholde andre affaldstyper som plast, papir, jern og metal, beton/fliser m.v. af hensyn til neddeling/kompostering og efterfølgende genanvendelse af haveaffaldet. Afbrænding af haveaffald Afbrænding af haveaffald er med undtagelse af nedenstående ikke tilladt: I landzone er det tilladt at afbrænde haveaffald i perioden 1. december til 1. marts. Haveaffald skal være produceret på egen grund og må kun afbrændes på egen grund. Afbrænding må kun ske fra solopgang til en time før solnedgang samme dag. Ved afbrænding af haveaffald skal der tages hensyn til følgende forhold: Der må kun afbrændes mindre mængder ad gangen. Side 30

282 Afbrænding må ikke medføre risiko for brand i andet end det haveaffald, der ønskes afbrændt. Røg og sod må ikke være til gene for naboer, andre personer, trafik eller ting. Afbrænding skal overholde Bekendtgørelse om brandværnsforanstaltninger ved afbrænding i det fri af halm, kvas, haveaffald og bål m.v. For både landzone, byzone og sommerhusområder gælder der: Det er tilladt at afbrænde rent, tørt træ på særligt indrettede bålpladser i det fri hele året. Ovenstående bekendtgørelse skal dog også overholdes i denne forbindelse. Det er tilladt at afbrænde haveaffald Sankt Hans aften. Indsamling til Sankt Hans bål må først ske fra 1. juni. Ved brændbart haveaffald forstås grene under 10 cm i diameter, kviste og rødder fra beskæring af træer, buske og stauder produceret på egen ejendom. Afbrænding af alle øvrige former for affald er ikke tilladt Øvrige ordninger Hjemmekompostering Alle borgere/grundejere kan vælge at hjemmekompostere deres haveaffald herunder nedfaldsfrugt og vegetabilsk køkkenaffald som f.eks. skaller fra nødder og æg, frugt- og grønsagsrester, kaffegrums og teblade. Komposteringen af køkkenaffald skal ske i en dertil indrettet kompostbeholder, som begrænser skadedyrs adgang til affaldet. Egne fremstillede beholder kan også benyttes, dog må hjemmekomposteringen ikke give anledning til uhygiejniske forhold eller forårsage tilhold af skadedyr. Kompostbeholderen skal placeres på husstandens egen grund, således at den ikke kan give anledning til gene for omgivelserne herunder ejere og brugere af ejendommen og naboejendomme. Dette opnås ved blandt andet at sikre tilstrækkelig luft til alle områder i kompostbunken og ved at holde toppen dækket af f.eks. jord, færdigkomposteret materiale eller lignende. 23 Ordning for storskrald Side 31

283 23.1 Hvad er storskrald Storskraldsordningen omfatter følgende typer affald: Indbo som møbler, gulvtæpper, senge, lamper mv. Store husholdningsmaskiner som køleskabe, frysere, vaskemaskiner, tørretumblere mv. (NB: Ingen elektroniske produkter såsom solarier og støvsugere - de skal afleveres på genbrugspladserne) Jern og metal som større metalemballager, cykler, barnevogne mv. (Olietanke / -beholdere skal være skåret over og tømt for olierester og slam) Større plastemner som havemøbler, plasttagplader mv Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle borgere og grundejere i kommunen Beskrivelse af ordningen Storskraldsordningen er en henteordning, der består i, at private hustande mod særlig betaling kan få hentet storskraldsemner ved ejendommen 2 gange om året eller når sms-løsning foreligger efter behov. Husstanden må sætte op til 6 ting ud til afhentning pr. halve år. Storskraldsordningen er frivillig Afhentning af storskrald Storskraldsindsamlingen er baseret på et tilbud om 2 årlige fastlagte indsamlingstidspunkter, hvor borgerne kan bestille afhentning af storskrald ved ejendommen ved at kontakte Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug. Storskraldet skal stilles frem til offentlig vej aftenen før indsamlingen og skal være sorteret i de forskellige affaldsfraktioner således, at renovatøren nemt kan læsse storskraldet og nemt kan sortere affaldet til genanvendelse/genbrug, forbrænding og deponering. Side 32

284 24 Ordning for genanvendeligt emballageaffald 24.1 Hvad er genanvendeligt emballageaffald Genanvendeligt emballageaffald er papir, pap, glasemballage, metalemballage og plastemballage. Beskrivelser af affaldstyperne kan ses i bilag 2 Genbrugsbeholder - husholdningsaffald Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle borgere og grundejere i kommunen. Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen. Alle borgere/grundejere har pligt til at bruge Assens Kommunes ordning for genanvendeligt emballageaffald. Virksomheder, som er beliggende i ejendomme med både husholdninger og virksomheder, kan benytte ordningen og tilmelde sig hos Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug. Ejere af ubebyggede grunde er undtaget, såfremt der ikke forekommer genanvendeligt emballageaffald på ejendommen. Ejendom, som i BBR er erklæret ubeboelig, er undtaget, såfremt der ikke forekommer genanvendeligt emballageaffald på ejendommen. 2-delt genbrugsbeholder Ordningen med 2-delt genbrugsbeholder gælder for alle husstande i Assens Kommune, som har fået udleveret en 2-delt genbrugsbeholder. Speciel ordning 1. For byhuse i Assens indre by, som har sækkeordning, gælder sækkeordningen indtil videre. Senere vil der blive en fælles løsning med nedgravede systemer eller iglo'er. 2. For sommerhuse vil ordningen for det enkelte sommerhusområde være en fælles løsning med containere, nedgravede systemer eller iglo'er. Side 33

285 3. For kolonihaver vil ordningen for det enkelte kolonihaveområde være en fælles løsning med containere, nedgravede systemer eller iglo'er Beskrivelse af ordningen 2-delt genbrugsbeholder Ordningen er en indsamlingsordning i form af en henteordning, hvor genanvendeligt emballageaffald i form af papir, pap, plast, glas og metal afhentes fra den enkelte husstand. Affaldet skal sorteres i 2 fraktioner i henhold til bilag 2 Genbrugsbeholder - husholdningsaffald. I låget på den 2-delte beholder er der en overordnet sorteringsvejledning. De 2 fraktioner vil efter indsamling med 2-kamret renovationsbil blive sorteret ud i 6 forskellige fraktioner: 1. rum (60%) reklamer, aviser og papir plastfolie og plastposer (blød plast) pap og karton 2. rum (40 %) dåser og andet metal plastemballage (hård plast) glas og flasker Alt affald skal være rent, tørt og uden madrester, det vil sige skyllet og dryptørret. Speciel ordning Sækkeordningen fortsætter indtil videre og sorteringen er uændret. Ved løsninger med containere, nedgravede systemer eller iglo'er sorteres der i henhold til skiltningen og ordningen er en bringeordning. Side 34

286 24.4 Beholdere Beholdere leveres af, tilhører, udskiftes og serviceres af Assens Forsyning A/S, Genbrug & Affald. Borgere/grundejere kan ikke frasige sig det pågældende materiel. Beholdere, som bortkommer, eller som beskadiges af andre årsager end almindelig brug og slitage, herunder ved brand, hærværk eller misbrug, erstattes af borgere/grundejere. Borgere/grundejere er endvidere erstatningsligtig for skader forårsaget på beholdere, hvor det ikke skyldes håndtering af renovatøren. Det påhviler desuden borgere/grundejere at efterkomme de bestemmelser, som byrådet træffer til sikring af beholdere. I områder, hvor det er uhensigtsmæssigt at opstille en genbrugsbeholder ved hver bolig, kan grundejere indgå aftale om fælles renovationsenheder på centralt sted med Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug. Disse områder er boligselskaber, lejlighedskomplekser og tæt-lav bebyggelse med samme ejer. Der kan opstilles 240 L beholder eller 370 L og 660 L containere, som udlejes af Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug. Alternativt kan der efter nærmere aftale indrettes molokker eller andre nedgravede systemer. Grundejere bekoster selv anlægsudgiften med et nedslag i det endelige gebyr. Løsningen skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug. En fælles løsning består som udgangspunkt af beholdere til: Papir, pap og blød plast Glas, metalemballage og hård plastemballage 24.5 Kapacitet for beholdere Borgere/grundejere skal sørge for, at genbrugsbeholdere og -containere ikke overfyldes mellem to tømninger. Enten ved at sørge for det nødvendige antal beholdere på ejendommen er afpasset efter det faktiske behov eller ved også at aflevere det genanvendelige affald på genbrugspladserne. Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug vil løbende undersøge om tømningsintervallet er optimalt i forhold til kapaciteten hos alle borgere/grundejere. Side 35

287 24.6 Anbringelse af beholdere Beholdere skal af borgeren/grundejeren placeres således, at de er lettilgængeligt i forbindelse med tømning. Endvidere skal de placeres så en sundheds- og sikkerhedsmæssig forsvarlig tømning af beholder er mulig for renovatørens afhentning af affaldet. Indsamling af genanvendeligt emballageaffald er baseret på en skel-skel-indsamling. Dette betyder, at borgere/grundejere skal stille beholderen ud til skel eller offentlig farbar vej i forbindelse med tømningen af affaldet. Efter endt tømning skal borgere/grundejere selv stille beholderen tilbage på standpladsen. Ved enligt beliggende landejendomme er skel eller offentlig farbar vej defineret som værende ved den naturlige tilkørselsvej eller vendeplads, som er stor nok til, at renovationsbilen uden problemer kan vende. Placeringen af beholderen ved skel i forbindelse med tømning skal opfylde samme betingelser, som er gældende for standplads og adgangsvej. Ved placering af beholderen ved skel i forbindelse med tømning af affald skal håndtaget på beholderen vende ud mod vej, herved skal renovatøren ikke vende og dreje beholderen ved afhentningen. Kørevejen for renovationsbilerne skal som udgangspunkt overholde de almindeligt gældende krav til frihøjde og bredde. Standplads-standplads og standplads-skel Borgere/grundejere kan mod særlig ekstra-betaling vælge at få afhentet det genanvendelige emballageaffald ved en standplads-standplads-løsning. Renovatøren henter beholderen ved standpladsen og bringer beholderen tilbage til standpladsen efter tømning. Eller der kan vælges en standplads-skel-løsning. Renovatøren henter beholderen ved standpladsen og placerer beholderen i skel eller ved offentlig farbar vej efter tømning. Forudsætningen for, at en borger/grundejer mod særlig betaling kan vælge at få beholderen hentet ved standpladsen, er, at adgangsforholdene overholder gældende regler. Og afstanden fra skel til standplads maksimalt er 40 meter, 60 meter eller 80 meter afhængig af borgeres/grundejeres konkrete valg. Krav til standplads og adgangsvej Standpladsen til beholderen og adgangsvejen mellem standpladsen og holdepladsen for renovationsbilen skal have en frihøjde til træer, carporte og døråbninger på minimum 2 m og en fribredde på minimum 1 m. Side 36

288 Endvidere skal standpladsen og adgangsvejen være farbar og ryddet for diverse genstande samt være ryddet for sne og være gruset ved glat føre. Adgangsvejen skal være plan, jævn og med kørefast underlag f.eks. asfalt eller fliser. Endvidere skal adgangsvejen være godt belyst således, at renovatøren nemt kan orientere sig. Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug vurderer i hver enkelt sag, om forholdene lever op til kravene for standplads-standplads-løsning og standplads-skel-løsning I forbindelse med indsamling af det genanvendelige emballageaffald kan ældre eller handicappede borgere/grundejere opnå dispensation til en standplads-standplads-løsning, uanset om gældende regler er overholdt eller ej, såfremt Assens Kommunes hjemmepleje anviser behov for en dispensation 24.7 Anvendelse og fyldning af beholdere Det genanvendelige emballageaffald skal sorteres i henhold til Bilag 2 Genbrugsbeholder - husholdningsaffald. Affald, som ikke er sorteret korrekt, bliver ikke afhentet. Renovationsmedarbejderen afleverer i stedet en seddel, hvori fejlsorteringen er anført. I forbindelse med den næste ordinære tømning på ejendommen, tømmes beholderen, hvis det i mellemtiden er sorteret ved borgerens/grundejerens foranstaltning. Flydende affald af enhver art må ikke lægges/hældes i beholderen, og der må ikke lægges jord, sand, gødning, bygningsaffald, kloakslam, farligt affald eller kemikalier i beholderen. Beholdere må ikke fyldes mere, end at låget kan lukkes tæt og affaldet ikke klemmes fast i beholderen. Hvis der er sammenpresset affald tilbage i beholderen efter tømning, skal borgere/grundejere inden næste tømning sørge for at løsne affaldet, så der kan tømmes helt Renholdelse af beholdere Borgere/grundejere skal selv sørge for at rengøre genbrugsbeholderen efter behov (typisk to gange årligt), så den til stadighed fremtræder rengjort og hygiejnisk. Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug afgør i konkrete tilfælde rengøringsfrekvensen ved tvivl om hygiejnisk stand Afhentning af genanvendeligt emballageaffald Side 37

289 2-delte beholdere Genbrugsbeholderen bliver tømt hver 3. uge på samme ugedag med mindre, der opstår mindre forskydninger i forbindelse med helligdage. Tømmedag kan ses i den udleverede tømningskalender. Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug vil løbende evaluere på tømningsfrekvensen for at sikre kapacitet hos borgere/grundejere. Afhentning af det genanvendelige emballageaffald vil som udgangspunkt foregå i tidsrummet mellem 05:00-18:00 på hverdage, dog kan byrådet ændre det fastsatte tidsrum for tømningen. Specielle løsninger Tømmefrekvensen aftales med Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug, således at kapaciteten dækker behovet. Tilmelding/afmelding Driften varetages af Assens Forsyning A/S, Affald & Genbrug og kontaktes ved behov for: 1. Tilmelding/afmelding (ordningen er tvungen) 2. Ændringer af antal og størrelse af beholdere 3. Bestilling af tillægsydelser 4. Manglende tømning En ejendom, som har stået ubeboet i mere end 6 måneder ifølge folkeregistret, kan få dispensation fra kravet om benyttelsespligt, indtil den bliver beboet igen. Anmodning herom rettes til Assens Kommune, Miljø og Natur Øvrige ordninger Borgere og grundejere kan også aflevere papir, pap, glasemballage, metalemballage og plastemballage på kommunens genbrugspladser, se Ordning for asbestaffald Side 38

290 25.1 Hvad er asbestaffald Ved asbestaffald forstås affald, der afhængig af type skal håndteres og bortskaffes forskelligt: Type 1 Ikke støvende asbestaffald, hvor asbesten er fast bundet som hele tagplader. Type 2 Støvende asbestaffald, som bløde lofts- og vægplader, ikke hele tagplader og rørisolering o.lign. Type 3 Stærkt støvende asbestaffald, som asbeststøv, filtre og bremsebelægninger o.lign Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle borgere og grundejere i kommunen. Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen. Alle borgere/grundejere har pligt til at bruge Assens Kommunes ordning for asbestaffald Beskrivelse af ordningen Ordningen er en anvisningsordning, hvor asbestaffald anvises til bortskaffelse afhængig af type. Asbestaffald må ikke oplagres. Type 1: Asbestaffaldet kan afleveres på genbrugsspladserne. Større mængder anviser kommunen til: Odense Nord Miljøcenter Strandløkkevej Odense N Tlf.: Side 39

291 Type 2: Støvende asbestaffald skal opbevares og bortskaffes i befugtet tilstand og emballeres i støvtætte, dobbelte poser eller lukket beholdere, som er mærket med oplysninger om indholdet. Bortskaffelse skal ske til specialdepot, der er godkendt i henhold til miljøbeskyttelsesloven til at modtage asbestaffald. Asbestaffaldet kan afleveres på genbrugsspladserne. Større mængder anviser kommunen til: Odense Nord Miljøcenter Strandløkkevej Odense N Tlf.: Type 3: Det stærkt støvende asbestaffald skal opbevares og bortskaffes i befugtet tilstand i lukket, tæt emballage som støvtætte, dobbelte poser eller lukkede beholdere, som er mærket med oplysninger om indholdet. Bortskaffelse skal ske til specialdepot, der er godkendt i henhold til miljøbeskyttelsesloven til at modtage asbestaffald. Asbestaffaldet kan afleveres på genbrugsspladserne. Større mængder anviser kommunen til: Odense Nord Miljøcenter Strandløkkevej Odense N Tlf.: For større mængder asbestaffald sker afregning for affaldets håndtering direkte mellem borgere/grundejere og modtageanlægget. Anmeldelse Asbestaffald skal anmeldes til kommunen uanset mængde og type med angivelse af asbesttype samt hvem der transporterer affaldet og hvor det bortskaffes til. Asbestaffald skal anmeldes på kommunens anmeldelsesblanket senest 14 dage, inden arbejdet udføres. Blanketten Anmeldelse af asbestaffald fås på kommunens hjemmeside eller ved henvendelse til Miljø og Natur. Side 40

292 Arbejde med asbest affald skal anmeldes til Arbejdstilsynet for at sikre et tilfredsstillende arbejdsmiljø for de mennesker, der skal arbejde med asbesten. Forbud Det er forbudt at fremstille, importere, sælge, anvende og genanvende asbest eller asbestholdigt materiale. Det er derfor ikke tilladt at sælge/bortgive for eksempel asbestholdige eternittagplader til andre - affaldet skal bortskaffes til godkendt modtageanlæg. Nedrivningsarbejde samt arbejde med reparation og vedligeholdelse af bygninger, anlæg og tekniske hjælpemidler, hvortil der er anvendt asbestholdige materialer, er tilladt. Højtryksspuling af asbestholdige materialer, herunder eternittage, er forbudt. Asbestholdige materialer, der midlertidigt er nedtaget, afmonteret eller på anden måde fjernet fra deres oprindelige placering, må ikke genopsættes eller genanvendes - selvom materialerne er ubeskadigede. Anvend arbejdsmetoder og værktøj, som giver mindst mulig støvudvikling. Asbestholdige materialer, der nedrives, kan med fordel befugtes for at modvirke støvdannelse. 26 Ordning for afbrænding i fastbrændselsovne/-fyr 26.1 Hvad er afbrænding i fastbrændselsovne/-fyr Ordningen fastsætter regler for afbrænding i fastbrændselsovne/-fyr i Assens Kommune. Fastbrændselsovne/-fyr er enhver form for fyringsanlæg til fast brændsel i en husstand herunder: Brændeovn Træpille kamin Pejs og pejseindsats Side 41

293 Fastbrændselsfyr Masseovn Stokerfyr Pillefyr 26.2 Hvem gælder ordningen for Ordningen gælder for alle borgere og grundejere i kommunen. Ordningen gælder for sommerhuse, kolonihavehuse m.m. i kommunen. Alle borgere/grundejere i Assens Kommune har pligt til overholde ordningen for afbrænding i fastbrændselsovne/-fyr Beskrivelse af ordningen I fastbrændselsovne/-fyr må der kun bruges rent tørt brænde så som kløvet træ, træpiller og træbriketter. Der må kun fyres med den type brændsel, som producenten af fastbrændselsovnen/-fyret anbefaler (fremgår af prøvningsattesten). Ved optænding kan der anvendes kvas, pindebrænde, optændingsblokke eller en smule krøllede avissider. Røgen fra fastbrændselsovnen/-fyret må ikke give synligt eller lugtende røgnedslag hos naboer udover afblusningsperioden. Dette undgås ved kun at afbrænde tørt træ. Afblusning er ved optænding og lige efter påfyldning af nyt brænde. Ikke tilladte brændselstyper Der må ikke fyres med kul, affaldstræ eller husholdningsaffald i fastbrændselsovne/-fyr. Affaldstræ er enhver form for behandlet træ herunder: Imprægneret træ Lakeret træ Side 42

294 Limet træ Malet træ Spånplader MDF-plader Plastlaminatplader Savsmuld fra behandlet træ Træpaller Jernbanesveller Affaldstræ skal bortskaffes i henhold til de kommunale ordninger i dette regulativ. Husholdningsaffald er blandt andet: Mælke- og juicekartoner Pap Plast Farvede og glittede reklamer og blade Husholdningsaffald skal bortskaffes i henhold til de kommunale ordninger i dette regulativ. Dispensation Borgere/grundejere kan få dispensation til afbrænding af træpaller, som ikke er imprægneret med PCP (Pentachlorphenol) eller andre imprægneringstyper. For at få dispensation skal borgere/grundejere indsende dokumentation til Assens Kommune for, at træpallerne kun har gennemgået en varmebehandling. Dokumentationen kan være i form af en underskrevet erklæring fra producenten af pallerne. De varmebehandlede træpaller må ikke afbrændes før skriftlig tilladelse fra kommunen er givet. Side 43

295 Bilag 1: Adresser Bilag 1 Adresser Tilsynsmyndighed Assens Kommune Miljø og Natur industri@assens.dk Rådhus Allé Assens Tlf.: Driftsansvarlig Assens Forsyning A/S Affald & Genbrug post@assensforsyning.dk Skovvej 2B 5610 Assens Tlf.: Genbrugspladser Aarup Glamsbjerg Tommerup Indre Ringvej 22 Kastanievej 24 Ellehaven Aarup 5620 Glamsbjerg 5690 Tommerup Assens Haarby Vissenbjerg Torø Huse Vej 15 Trunderupvej 3 Højmarken Assens 5683 Haarby 5492 Vissenbjerg Side 44

296 Bilag 2: Genbrugsbeholder - husholdningsaffald Bilag 2 Genbrugsbeholder husholdningsaffald Fraktion 1 papir, pap og plastfolier Papir til genanvendelse skal være rent og tørt, eksempelvis: Aviser Ugeblade Reklamer Kopi- og skrivepapir Eksempler på affaldstyper, der ikke er omfattet: Paraffineret papir Lamineret papir Papir belagt med plast Karbonpapir Vådstærkt papir Klæbestrimler fra labels og mærkater Snor og bånd Papir med madrester på Pap til genanvendelse skal være rent og tørt, eksempelvis: Bølgepap Brunt pakkepapir Sammenfoldede papkasser Paprør fra toilet- og køkkenruller Æggebakker Karton Emballager fra husholdningen, for eksempel: o Papæsker fra tandpasta, chokolade, skotøj, morgenmad som cornflakes og lignende Eksempler på affaldstyper, der ikke er omfattet: Paraffineret pap Lamineret pap Tjærepap Vådstærkt pap f.eks. mælke- og juicekartoner Pap belagt med plast Klæbestrimler fra labels og mærkater Snor og bånd Pap med madrester på f.eks. pizzaæsker Side 45

297 Plastfolier til genanvendelse skal være rene og tørre, eksempelvis: Blød plastfolie mærket LDPE eller HDPE Plastposer, som ikke knitrer, når de krølles sammen Plastsække Eksempler på affaldstyper, der ikke er omfattet: Plast forurenet med madrester og kødsaft Plastposer, der knitrer som f.eks. chips- og slikposer Plast forurenet med kemikalier, maling og olie Plastbånd og snor Regntøj Fraktion 2 metal-, glas- og plastemballage Metalemballage til genanvendelse skal være skyllet rent for madrester og tørt, inden det lægges løst i beholderen. Eksempelvis: Konservesdåser fra madvarer Øl-, sodavands- og andre typer drikkevares dåser Foliebakker Holdere fra fyrfadslys Kapsler Skruelåg Tobaksdåser Små gryder og pander mindre end 25 cm i diameter Nespressokapsler Eksempler på affaldstyper, der ikke er omfattet: Trykbeholdere Store og tunge affaldsemner af metal Malerbøtter Glasemballage til genanvendelse skal være skyllet rent for madrester og tørt, inden det lægges løst i beholderen. Eksempelvis: Konservesglas fra madvarer Glasflasker Glaskrukker fra kosmetikvarer Almindelige drikkeglas Glasskår fra ovennævnte Side 46

298 Eksempler på affaldstyper, der ikke er omfattet: Porcelæn Keramik Vinduesglas Spejle Elpærer og elsparepærer Hærdet glas f.eks. ildfaste fade Krystalglas Plastemballage til genanvendelse skal være skyllet rent for madrester og tørt, inden det lægges løst i beholderen. Eksempelvis: Plastbøtter brugt til madvarer Plastbøtter brugt til kosmetikvarer Plastflasker brugt til madvarer Plastflasker brugt til drikkevarer Plastflasker brugt til kosmetikvarer Plastflasker brugt til opvaskemiddel, sæbe, shampoo o. lign (ingen faresymboler) Plastdunke brugt til drikkevarer Plastdunke brugt til vaskemiddel, skyllemiddel o. lign (ingen faresymboler) Plastdunke brugt til sprinklervæske Plastbakker til madvarer f.eks. frugt, flødeboller, æg o. lign Andet plast som blomstervaser, kander, karafler, skruelåg o. lign Eksempler på affaldstyper, der ikke er omfattet: Sort farvet plast PVC plast (kloakrør) Urtepotter Margrethe skåle Plastemballager brugt til kemikalier Plastemballage påtrykt faresymboler Gummistøvler Regntøj Side 47

299 Information til kommuner om kontaktperson: Navn: Annette Bæk Tlf. nr.: Regulativet er vedtaget d. dd-mm-åååå og træder i kraft d. dd-mm-åååå Side 48

300 Bilag: Vejledningsskrivelse om henstand med betaling af tilslutningsbidrag.pdf Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 72575/14

301 NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST Ref. carvi Den 25. april 2013 Vejledningsskrivelse om henstand med betaling af tilslutningsbidrag I forhold til betaling af tilslutningsbidrag har spildevandsforsyningsselskabet mulighed for at yde henstand med betalingen. Dette fremgår af 4 i lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. 4. Spildevandsforsyningsselskabet kan yde henstand med betalingen af tilslutningsbidrag. Der er tale om en mulighed for spildevandsforsyningsselskabet. Det vil sige, at der ifølge lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaberne ikke i sig selv er en pligt for selskaberne til at yde henstand i særlige situationer. Prisloftsreguleringen forhindrer ikke, at et vandselskab kan yde henstand med betaling af tilslutningsbidrag. De tilslutningsbidrag, som et vandselskab modtager i løbet af året, kan fx anvendes til at betale udgifterne til investeringer, som fx udbygning af kloaknettet. Det gælder uanset, om betalingen modtages på én gang eller i rater over nogle år. Den del af tilslutningsbidragene fra et år, som vandselskaberne ikke har brugt til at betale for investeringer eller andet, bliver efterreguleret i prisloftet 2 år efter. Hvis der bliver indbetalt mange tilslutningsbidrag i et enkelt år, kan efterreguleringen resultere i en svingende vandpris. Det kan derfor være en fordel for et vandselskab generelt at give henstand over fx 5 år, så selskabet på den måde får udjævnet indtægterne fra tilslutningsbidragene over en længere periode. Tilslutningsbidragene kan så modregnes løbende i enten investeringstillæggene eller en mere jævn nedsættelse af taksterne. Kommunen kan med hjemmel i vandsektorloven give vandselskabet lånegaranti til investeringer. Det betyder, at vandselskabet alt andet lige kan opnå billigere lån end den enkelte forbruger, navnlig i forhold til forbrugere, der ikke har mulighed for at låne på rimelige vilkår, fx pga. af manglende friværdi i ejendommen.

302 Som følge af vandsektorloven er kommunalbestyrelsernes styringsmuligheder over for spildevandsforsyningsselskabet ændret fra anvendelse af det almindelige over-/underordnelsesforhold til de styringsmuligheder, som en ejer har i forhold til det selskab, som denne besidder kapitalinteresser i. Selskabslovens 76 fastslår, at kapitalejernes, herunder kommunernes, ret til at træffe beslutninger i kapitalselskabet skal udøves på generalforsamlingen. Kommunen kan således ikke instruere selskabets bestyrelse, direktion eller øvrige ansatte, men kan benytte de i selskabsloven foreskrevne ejerbeføjelser på generalforsamlinger i selskabet. I et kapitalselskab besluttes kapitalselskabets vedtægter på en generalforsamling, det vil sige, at det er kapitalejerne (aktionærerne), der fastsætter spildevandsselskabernes vedtægter. Inden for selskabslovens rammer er det muligt at skrive ganske detaljerede rammer for selskabets virksomhed ind i vedtægterne. Der er således mulighed for, at kommunerne på generalforsamlingen i et spildevandsforsyningsselskab kan vedtage vedtægter, der angiver, at grundejere skal gives henstand af en bestemt varighed med betaling af tilslutningsbidrag, når specifikke kriterier er opfyldt, uanset at bestemmelsen om henstand i betalingsloven ikke forpligter vandselskaberne til at give henstand. Der kunne f.eks. være tale om tilbagebetaling i faste, lige store rater over mindst 5 år i tilfælde, hvor grundejeren hverken har likvider, friværdi i egen bolig eller andet og dermed ikke har mulighed for at stille sikkerhed for lån i boligen til betaling af tilslutningsbidraget. Evt. kan kommunerne ved en vurdering af, hvilke grundejere der kan gives henstand med tilslutningsbidrag, anvende de kriterier, der ligger til grund for tildeling af kontanthjælp. Vandselskabernes renteomkostninger som følge af henstandsordninger kan indregnes i henstandsordningen for den enkelte grundejer. Herved betaler den respektive grundejer selv løbende for de renteudgifter, der er en følge af dennes henstandsordning. Et alternativ til en henstandsordning, som dog i realiteten har en tilsvarende effekt, er muligheden for, at kommunerne kan yde lån til pensionister, førtidspensionister og efterlønsmodtagere i henhold til den såkaldte indefrysningsordning i Økonomi- og Indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr af 26. oktober 2009 om lån til betaling af ejendomsskatter. Af lovens 1, stk. 2, fremgår det, at kommunalbestyrelsen kan beslutte, at låneordningen ud over tilslutningsudgifter også omfatter vej- og kloakudgifter og lignende, der påhviler ejendommene. Det betyder som udgangspunkt, at bl.a. kloakbidrag og kloakafgifter (herunder renovationsudgift samt bidrag og afgifter til spildevandsforsyningen) er omfattet af ordningen. Udtrykket omfatter endvidere som udgangspunkt den enkelte ejers andel i anlægsudgifter til kloak og kommunal vand-, elog varmeforsyning i tilfælde, hvor sådanne udgifter straks i deres helhed 2

303 afkræves af ejerne. Kommunalbestyrelsen har dog i forbindelse med den ovennævnte beslutning mulighed for at foretage en snævrere afgrænsning af, hvilke afgifter, bidrag og engangsudgifter der skal være omfattet af låneordningen i kommunen. Indefrysningsordningen gælder tillige tilslutning til spildevandsanlæg ved kontraktligt medlemskab af spildevandsforsyningen, jf. lov om betalingsregler for spildevandsforsyningsselskaber m.v. For yderligere information om reglerne om lån til betaling af ejendomsskatter mv. henvises til Økonomi- og Indenrigsministeriet ( 3

304 Bilag: Spildevandstakster 2014 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 68518/14

305 Spildevandstakster 2014 Takster/gebyr 2013 incl. moms Takster/gebyr 2014 incl. moms Assens Spildevand A/S Tilslutningsbidrag: spildevand , ,75 Tilslutningsbidrag: regnvand og spildevand , ,25 Fast afgift 685,00 695,00 Vandafledningsafgift pr. m3 - Trin 1 (Transport & Rensning) 45,50 50,65 Vandafledningsafgift pr. m3 - Trin 2 (Transport & Rensning) 45,50 48,62 Vandafledningsafgift pr. m3 - Trin 3 (Transport & Rensning) 45,50 44,57 El-kompensation 1,58 1,60 Samletanke Modtaget spildevand fra samletanke pr. m3 16,00 16,25 Særbidrag COD pr. kg. (F COD =1,20) 1,50 1,50 N pr. kg. (F N =5,00) 6,50 6,50 P pr. kg. (F P =25,00) 32,50 32,50 Assens Rensning A/S Vandafledningsafgift pr. m3 - Trin 2 (Rensning) 15,26 Statsafgifter Nedsivning pr. m3 0,50 0,50 Mekanisk og biologisk rensning, nitrifikation med fosforfældning SOP pr. m3 Samletanke m3 1,40 1,40 Mekanisk og biologisk rensning SO pr. m3 1,60 1,60 Mekanisk rensning pr. m3 3,80 3,80 Statsafgift for vand pr. m3 6,83 6,83 Bidrag for drikkevandsbeskyttelse pr. m3 0,84 0,84 Egen brønd, vandafgift 7,66 7,66 Assens Service A/S Tømningsordning for husspildevandstanke Bundfældningstank 600,00 600,00 Forgæves kørsel 250,00 250,00 Godkendt af bestyrelsen i Assens Forsyning A/S den 19/9-13 og 19/12-13

306 Bilag: Beregningsspecifikation prisloft 2014, spildevand Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 68519/14

307 Assens Spildevand & Assens Rensning a/s Forventede indtægter 2014 Takster Takst ex moms M3/enheder Indtægt Spildevand - trin 1 50,65 40, Spildevand - trin 2 48,62 38, Spildevand - trin 3 44,57 35, Spildevand, Fast afgift 695,00 556, Rensning - trin 2 15,26 12, Vejafvandingsbidrag Tilslutningsbidrag Særbidrag I alt 46, Prisloft Assens Spildevand (af 11/10-13) Prisloftet er sammensat af flere elementer. F.eks. Forudsætter prisloftet et vist niveau for anlæginvesteringer mv. - Evt. afvigelser vil blive indregnet i Prisloftet 2 år efter (Prisloft 2016) LRM d

308 Bilag: Ansøgning om et beløb til projektbeskrivelse Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 62220/14

309

310

311 Bilag: Venskabsaftale Ljusdal-Assens - Forslag Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 23627/14

312 f Notat FORSLAG til Venskabsaftale mellem Ljusdals Kommun og Assens Kommune Venskabsaftalen bygger på en gensidig overbevisning om betydningen af kontakt, idéudveksling og samarbejde mellem kommunerne på alle niveauer. Formål Formålet med venskabssamarbejdet mellem Ljusdals Kommun og Assens Kommune er: at fremme mellemfolkelig forståelse og venskab mellem kommunerne og deres indbyggere at udbrede det gensidige kendskab til samfundsforhold, kulturliv og erhvervsliv at udveksle erfaringer og viden inden for forskellige interesseområder at styrke samarbejdet mellem kommunerne bredest muligt ved at skabe kontakter og fremme samarbejdsprojekter mellem de to kommuners o kommunale politikere, administration og institutioner o foreninger, organisationer og borgere o turismefremme-organisationer og erhvervsliv januar 2014 Sags id: 14/2125 Kontaktperson: Katrine West kwest@assens.dk Dir. tlf.: Mobil nr.: Rammer for det officielle samarbejde På officielt niveau holdes der én gang årligt møde mellem embedsmænd og politikere fra de to kommuner. Værtskabet for de officielle møder går på skift mellem kommunerne. Formålet med de officielle besøg er at udveksle erfaringer og viden inden for de forskellige interesseområder og at bidrage til, at der skabes nye kontakter og at udveksling på forskellige områder fremmes. Hensigten er desuden at blive i stand til at udnytte mulighederne for at søge om tilskud til venskabssamarbejde og dermed skabe grundlag for at gennemføre specifikke samarbejdsprojekter i kommunalt regi. Ved officielle møder afholder værtskommunen omkostninger til indkvartering og måltider, mens den besøgende kommune bekoster sin delegations rejse til og fra værtskommunen. Værtskommunen

313 tilrettelægger besøgsprogrammet i samarbejde med den besøgende kommune. Rammer for udveksling Kommunerne påtager sig aktivt at fremme udveksling mellem skoler og andre institutioner, foreninger, arbejdspladser, erhvervsorganisationer og andre organisationer i Ljusdals Kommun og Assens Kommune. Formålet er at tilskynde til dels erfaringsudveksling på fagligt niveau, dels personlige oplevelser, der kan give indblik i og forståelse for venskabskommunens kultur og samfundsforhold. Det forudsættes, at de parter, mellem hvem udvekslingen foregår, selvstændigt organiserer og udvikler besøgsprogrammer mv. i et direkte samarbejde. Der kan søges kommunalt tilskud til hel eller delvis dækning af rejseomkostninger. Samarbejdstemaer og handlingsplan Aftalen suppleres med en bruttoliste over mulige og ønskværdige samarbejdstemaer og med en konkret handlingsplan. Bruttolisten og handlingsplanen fornys hvert år i forbindelse med det officielle møde. Aftaleperiode Denne aftale gælder, indtil en af parterne ønsker at opsige den. Denne venskabsaftale underskrives i to eksemplarer, hvoraf parterne får hver sit. Side 2 af 6

314 Samarbejdstemaer bruttoliste (fra afsluttende møde 18. september 2013 i forbindelse med Ljusdals officielle besøg i Assens) kultur billedkunst: kunstnerudvekling, samarbejde via Assens Kunstråd sang, musik, talentudvikling: kor/kirkekor, udveksling musikskolesamarbejde, den 11. musikskole, Assens SangKraftcenter, Carl Nielsen Masterclass, Jacob Gade Kammerorkester i Ljusdal - Harmoniorkester i Assens idræt fodbold spejdere natur natur og motionsstier overnatning, shelters etablering af stier - erfaringsudveksling cykling afmærkede ruter havet som tema fiskeri saltvands-/ferskvandshvordan skabes oplevelser, friluftsliv? Arbejdet på dette område skal ligge i foreningerne, men kommunerne kan inspirere til samarbejde. foreninger træningslejre, ungdomslejre fritidsfiskeri, vinterfiskeri Jf. de to ovenstående punkter biblioteker åbent bibliotek biblioteket som omdrejningspunkt for gensidig markedsføring skoler og andre uddannelsessteder naturskole, jf. besøg på Baagø udveksling på ledelses-, lærer- og elevniveau kontakt mellem klasser - brevvenner - evt. besøg integration samarbejde og gensidig inspiration på integrationsområdet Side 3 af 6

315 uddannelse jobformidling turisme og markedsføring hjemmesidelink biblioteker kan bruges til eksponering af materialer erhvervsområdet service til erhvervsvirksomheder landdistriktsområdet udvikling af landdistrikter infrastruktur aktivt medborgerskab borgeransvar frivillighed det offentliges opgavevaretagelse klima- og miljøområdet affaldshåndtering biogas Nogle af opgaverne ligger i kommunale selskaber i Ljusdal, ligesom de ligger i kommunale selskaber i Assens. socialområdet integration beskæftigelse EU-samarbejdsprojekter energirenovering af offentlige bygninger fond til styrkelse af venskabssamarbejder Europa 2020 Der er enighed om at tænke i fremtidige muligheder på området. generelt udveksling af medarbejdere på forskellige områder Side 4 af 6

316 Forslag til Handlingsplan (2013 Biblioteker og turisme Der etableres / er etableret kontakt mellem Ljusdals Kommunbibliotek og AssensBibliotekerne med henblik på udveksling af turismemarkedsføringsmateriale og aftale om gensidig udstilling og udlevering af dette.) 2014 Skoler Der etableres kontakt mellem de to kommuners skoleledelser med henblik på at udvikle modeller og konkrete projekter for udveksling på skoleområdet. Uddannelse, integration og beskæftigelse Der etableres kontakt mellem Utvecklingscentrum Ljusdal og VUC Fyn Glamsbjerg med henblik på gensidig inspiration og samarbejde på integrations-, voksenuddannelses- og beskæftigelsesområdet. Socialområdet Der etableres kontakt mellem de to kommuners socialchefer med henblik på afsøgning af samarbejdsmuligheder på socialområdet. Landdistrikter Der etableres kontakt mellem landdistriktskoordinatorerne i de to kommuner med henblik på idé- og erfaringsudveksling mv. Turisme og erhvervsliv Der etableres kontakt mellem Udvikling Fyn og den tilsvarende paraplyorganisation for erhvervslivet i Ljusdal (NärLjus, Näringslivskontoret i Ljusdals Kommun?) med henblik på afsøgning af samarbejdsmuligheder på erhvervs- og turismeområdet. Kultur Assens Kunstråd og kunstnere i Ljusdal opfordres til at komme med udspil til samarbejdsmuligheder på billedkunstområdet Side 5 af 6

317 Musikskoler, kor, orkestre mv. i de to kommuner opfordres til at komme med udspil til samarbejdsmuligheder på musikområdet Foreninger Fodboldklubber, spejderorganisationer, cykelklubber, amatørfiskerforeninger og andre foreninger i de to kommuner opfordres til at etablere kontakt til venskabskommunen med henblik på udveksling eller andet samarbejde. Folkeoplysningsudvalget i Assens Kommune opfordres til at komme med forslag til aktive foreninger, som kunne tænkes at være interesserede i udveksling på forskellige niveauer. Udveksling generelt Der udvikles en model for udveksling af kommunale medarbejdere på forskellige områder Handlingsplan for 2015 aftales i forbindelse med Assens Kommunes officielle venskabsbesøg i Ljusdal maj Side 6 af 6

318 Bilag: Referat fremtidigt venskabssamarbejde Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 19943/14

319 Referat Forum Ljusdals Kommun og Assens Kommune politikere og administrative medarbejdere Tid Onsdag 18. september 2013 kl ca Sted Deltagere Referent Kompas et Ulla-Britt Gidemalm, Willy Eriksson, Erik Nygren, Lotta Trosell Svender, Marie Abrahamsson, David Norman, Claes Rydberg, Truels Schultz, Thomas Barfoed, Peter Nielsen, Katrine West Katrine West Dagsorden for fremtidigt venskabssamarbejde 1. Velkomst v/ Truels Schultz Truels Schultz bød velkommen og gjorde opmærksom på nogle af de områder, Assens Kommune har fokus på, og som Ljusdal måske også kunne have glæde af at kigge nærmere på. Særligt fremhævede han de nyligt udarbejdede rapporter over idrætshaller og svømmehaller, samt Kulturregion Fyn-kulturaftalen mellem de ti fynske kommuner og Kulturministeriet. 2. Kort opsamling af og konklusion på de seneste dages program Claes Rydberg karakteriserede programmet som tæt og virkelig givende. Andre steder, som det kunne have interesse at inddrage i et fremtidigt venskabsbesøg, med henblik på samarbejde, er uddannelsescentret i Glamsbjerg. Områder, vi ikke har været meget inde på under dette besøg, men som kunne være interessante at tage op, er integration og arbejdsmarkedspolitik. Kompas et ersom socialøkonomisk virksomhed virkelig interessant som udgangspunkt for overvejelser på arbejdsmarkedsområdet. 3. Overordnet formål med venskabssamarbejdet Spørgsmålet blev drøftet under punkt 5.

320 4. Opridsning og drøftelse af mulige samarbejdsområder Drøftelsen fik karakter af en slags brainstorming med henblik på at opridse mulige samarbejdstemaer på forskellige områder. Listen kan bruges som udgangspunkt for udarbejdelse af konkret samarbejdsaftale. kultur billedkunst: kunstnerudvekling, samarbejde via Assens Kunstråd sang, musik, talentudvikling: kor/kirkekor, udveksling musikskolesamarbejde, den 11. musikskole, Assens SangKraftcenter, Carl Nielsen Masterclass, Jacob Gade Kammerorkester i Ljusdal - Harmoniorkester i Assens idræt fodbold spejdere Samarbejdsrelationer med foreningslivet kan i Assens Kommune skabes via Folkeoplysningsudvalget (FOU). Ljusdal har ingen pendant til FOU. natur natur og motionsstier overnatning, shelters etablering af stier - erfaringsudveksling cykling afmærkede ruter havet som tema fiskeri saltvands-/ferskvandshvordan skabes oplevelser, friluftsliv? Arbejdet på dette område skal ligge i foreningerne, men kommunerne kan inspirere til samarbejde. foreninger træningslejre, ungdomslejre fritidsfiskeri, vinterfiskeri Side 2 af 5

321 Jf. de to ovenstående punkter biblioteker åbent bibliotek biblioteket som omdrejningspunkt for gensidig markedsføring Der er etableret kontakt mellem bibliotekscheferne Lotta Trosell Svender og John Erik Petersen. skoler og andre uddannelsessteder naturskole, jf. besøg på Baagø udveksling på ledelses-, lærer- og elevniveau kontakt mellem klasser - brevvenner - evt. besøg Der bør etableres kontakt mellem skoleledelsen i Ljusdal og skole- og dagtilbudschef Esben Krægpøth. integration samarbejde og gensidig inspiration på integrationsområdet uddannelse jobformidling Der bør etableres kontakt mellem VUC i Assens Kommune og Utvecklingscentrum Ljusdal. turisme og markedsføring hjemmesidelink biblioteker kan bruges til eksponering af materialer Det blev aftalt at sende markedsføringsmateriale fra Ljusdal til Assens og vice versa. erhvervsområdet service til erhvervsvirksomheder Der bør etableres kontakt mellem Udvikling Fyn og tilsvarende paraplyorganisation i Ljusdal. landdistriktsområdet udvikling af landdistrikter infrastruktur Side 3 af 5

322 Der bør etableres kontakt mellem de to kommuners landdistriktskoordinatorer aktivt medborgerskab borgeransvar frivillighed det offentliges opgavevaretagelse Assens Kommunes politik for aktivt medborgerskab kan eventuelt sendes til Ljusdal til inspiration klima- og miljøområdet affaldshåndtering biogas Nogle af opgaverne ligger i kommunale selskaber i Ljusdal. socialområdet integration beskæftigelse Der har ikke været så meget fokus på området i forbindelse med dette besøg; Claes taler med socialchefen i Ljusdal om eventuelt at gøre det til emne i forbindelse med genbesøg. EU-samarbejdsprojekter energirenovering af offentlige bygninger fond til styrkelse af venskabssamarbejder Europa 2020 Der var enighed over at tænke i fremtidige muligheder på området. generelt udveksling af medarbejdere på forskellige områder 5. Hvordan kommer vi videre? Tidshorisont for genbesøg i Ljusdal, etablering af egentlig samarbejdsaftale mv. Der skal formuleres nogle langsigtede mål, som kan danne grundlag for det videre samarbejde, samt konkrete Side 4 af 5

323 samarbejdsområder, der kan understøtte målene. Samarbejdsaftalen skal behandles politisk i de to kommuner, inden den underskrives. Assens Kommune udarbejder - med Katrine West som pennefører - et første udkast til en aftale, som Katrine og Claes derefter kan bruge som udgangspunkt for forslag til endelig aftale. 6. Konklusion og afrunding Der arbejdes hen imod en aftale, som kan underskrives i Ljusdal i foråret 2014 i forbindelse med venskabsbesøg fra Assens Kommune. 7. Eventuelt herunder kort gensidig orientering om nyt fra kommunerne Orienteringen fra kommunerne indgik i ovenstående drøftelser. Ellers ingen bemærkninger. Side 5 af 5

324 Bilag: Principper for opbygning af venskabskommuner - Byrådet 2007 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 67358/14

325 Beslutningsark Møde i Byrådet den 27. marts 2007 Fraværende: Charlotte Christiansen - stedfortræder Rigmor Rasmussen indkaldt Søren Steen Andersen - stedfortræder Henning Jensen indkaldt Kirsten Gramm Mogensen forlod mødet kl og deltog således ikke i punkterne Ankjær Stenskrog forlod mødet kl og deltog således ikke i punkterne Principper for opbygning af venskabskommuner Indstilling: Kultur- og Fritidsudvalget indstiller til godkendelse, at principper for opbygning af venskabskommuner godkendes, og der arbejdes videre med udmøntningen af principperne dog således, at man starter op med at etablere et nordisk og et vesteuropæisk samarbejde og på sigt etablerer et samarbejde med et østeuropæisk land. Forbindelse med de nuværende venskabskommuner afvikles i kommunal regi. Økonomiudvalget anbefaler indstillingen. Sagsfremstilling: De 6 gamle kommuner har 15 venskabsbyer, hvor det typiske venskabsbysamarbejde bygger på en mellemfolkelig idé om at skabe forståelse mellem mennesker, kulturer og virksomheder på tværs af landegrænser. Aktiviteterne har varieret en del mellem de 6 gamle kommuner, hvilket skal ses i relation til antallet af venskabsbyer, som hver enkelt kommune har haft. Konkret gennemføres venskabsbesøg årligt eller med 2-3 års mellemrum. Typisk kan der også være løbende kontakter og udveksling mellem foreninger, skoler og andre institutioner. Formålet med venskabssamarbejdet er overordnet af mellemfolkelig, kulturel og social karakter, der fremmer den samlede udvikling i kommunen og kommunen som organisation. Elever fra folkeskolen, ungdomsskolen og musikskolen skal kunne have konkret samarbejde og besøge hinanden i forbindelse med konkrete projekter og emner. Foreninger og kulturinstitutioner skal være aktive og besøge venskabskommunerne og samarbejde med tilsvarende foreninger og kulturinstitutioner i venskabskommunerne. I opbygningen af venskabskommuner skal befolkningstal og demografi være sammenligneligt med Assens Kommune. I det efterfølgende er kort skitseret nogle principper for valg af venskabskommune: Nordisk perspektiv. At der opbygges et venskabssamarbejde med eventuelt to nordiske venskabskommuner har til hensigt at styrke den nordiske identitet ved aktiviteter, som drejer sig om

326 kulturelle, politiske og sociale spørgsmål i Norden. Et andet element kunne handle om at bidrage med nye tiltag inden for de forskellige områder og tilsvarende få noget retur fra de pågældende venskabskommuner. De gennemgående temaer er nytænkning og udvikling af såvel organisationen som fagligt indhold. I forhold til besøg og udveksling er det i valg af venskabskommune et væsentligt element, at venskabskommunen ikke ligger for langt væk. Det europæiske perspektiv. Venskabssamarbejdet i dette perspektiv handler om at give foreninger, borgere, børn og unge og de folkevalgte en oplevelse af at indgå i en større europæisk sammenhæng og der med styrke tilhørsforholdet til EU. Venskabssamarbejdet i europæisk sammenhæng kan ske ud fra særlige projekter, bestemte temaer eller andre relevante forhold. I overvejelsen om valg af venskabskommune bør indgå, at den valgte venskabskommune kan indgå i EU samarbejdsprojekter. Det østeuropæiske perspektiv. Ved valg af en østeuropæisk venskabskommune handler det om at understøtte og videreudvikle demokratiforståelsen og demokratiprocesserne og andre forhold, der med tiden gør, at de kan indgå i en større europæisk sammenhæng. I overvejelser om valg af venskabskommune bør indgå, at den valgte kommune kan indgå i EU samarbejdsprojekter. De mange års gode samarbejder med de tidligere kommuners venskabskommuner kan fortsætte uændret, alternativt kan nedsættes en frivillig venskabsby-forbindelsesarbejdsgruppe, der har til opgave at varetage kontakten. Lovgrundlag: Kommunalfuldmagten. Bilag: Status over venskabsbyer.pdf Beslutning: Indstillingen godkendt. Side 2 af 2

327 Bilag: Høringssvar vedr. afskaffelse af 5 % vippeordning Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 45784/14

328

329

330

331

332

333

334

335

336

337 Bilag: Oversigt over meddelte tillægsbevillinger ultimo marts 2014 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78377/14

338 Oversigt over meddelte tillægsbevillinger 2014 DET SKATTEFINANSIEREDE OMRÅDE Opringdeligt Budget 2014 Tillægsbevillinger Korrigeret budget 2014 Skatter Generelle tilskud m.v INDTÆGTER I ALT DRIFTSUDGIFTER Økonomiudvalg Miljø- og teknikudvalget Børne- og undervisningsudvalget Kultur- og fritidsudvalget Social- og sundhedsudvalget Job- og arbejdsmarkedsudvalget Beredskabskommision I ALT Øvrige Renter m.v Pris - og lønskøn RESULTAT AF ORDINÆR DRIFTSVIRKSOMHED ANLÆGSUDGIFTER (EXCL. JORDFORSYNING) I ALT JORDFORSYNING ANLÆG Køb af jord incl. byggemodning Salg af jord I ALT RESULTAT AF DET SKATTEFINANS. OMRÅDE TILGANG AF LIKVIDE AKTIVER Resultat i alt jf. resultatopgørelsen Optagne lån I ALT ANVENDELSE AF LIKVIDE AKTIVER Afdrag på lån (langfristet gæld) Øvrige finansforskydninger I ALT Bemærkninger til kolonnen vedr. tillægsbevillinger: Drift: På driften er der pr given en tillægsbevilling til budget 2014 på samlet kr. Beløbet kan specificeres som følger: (N.B. I oversigten er beløbet samlet anført som kr. - dette skyldes systemafrundinger) 1) Byrådet godkendte på deres møde den overførsler fra 2013 til 2014 på samlet kr., hvoraf overføres til anlæg. Den samlede overførsel til drift er således kr. Overførslerne kan specificeres som følger: Økonomiudvalget: Miljø- og teknikudvalget: Børne- og undervisningsudvalget: Kultur- og Fritidsudvalget: Job- og arbejdsmarkedsudvalget: Social- og Sundhedsudvalget: Beredsskab: 367 I alt: Anlæg: Anlægsbudgettet for 2014 er pr korrigeret med samlet kr., heraf kr. vedr.

339 jordforsyning. Beløbet kan specificeres som følger: 1) Byrådet godkendte på deres møde den i forbindelse med 3. budgetopfølgning 2013 en overførsel af kr. fra budget 2013 til budget 2014, heraf kr. vedr. jordforsyning. 2) Byrådet besluttede på deres møde den 26. februar 2014 at fremrykke det afsatte beløb på kr. fra 2015 til 2014 vedr. udbygning af Gummerup Skole til etablering af lærerarbejdspladser. 3) Byrådet godkendte på deres møde den overførsler fra 2013 til 2014 på kr på anlægsbudgettet, heraf kr. vedr. jordforsyning. Marianne Nielsen d

340 Bilag: Ledelsesinfomation ØK april 2014 Udvalg: Økonomiudvalget Mødedato: 07. april Kl. 13:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78804/14

341 LEDELSESINFORMATION April 2014

342 Ledelsesinformation til Økonomiudvalget Befolkningsudviklingen Januar 2009 Januar 2010 Januar 2013 Marts 2014 Faktisk tal * Prognose *cpr. aktive borgere Udviklingen på aldersgrupper 2/1-14 3/2-14 3/3-14 1/ årige årige årige årige årige Samlet aktuelt bosiddende i kommunen Beskæftigelse i Assens Kommune Note: Grafen viser antallet af fuldtidsbeskæftigede med henholdsvis bopæl i Assens Kommune og arbejdsplads i Assens Kommune. Populært sagt viser den blå kurve, hvordan det går kommunens borgere og den røde kurve viser, hvordan det går kommunens virksomheder. (Tal fra Jobindsats). Side 2 af 7

343 Ledelsesinformation til Økonomiudvalget Ledighedsprocent i Assens Note: Tal fra Jobindsats.dk. Tal fra budget er lavet som en skønnet beregning baseret på det budgetterede antal ledige. Radikal innovation Forstærket uddannelsesindsats vedr. unge i offentlig forsørgelse Note: Grafen viser udviklingen blandt ledige under 30 år. I 2013 investeres 1,5 mio. kr i en indsats for unge under 30 år. Målet er en besparelse på 1 mio. kr. i 2013 svarende til et fald på 25 fuldtidspersoner. Dette er illustreret ved den grønne stiplede linie. (tal fra jobindsats). Side 3 af 7

344 Ledelsesinformation til Økonomiudvalget Udvikling i budgetterne Note: Figuren viser henholdsvis regnskab, budget og korrigeret budget omregnet til 2014-priser. Det vil sige, tallene er umiddelbart sammenlignelige Forbrugsprocent Side 4 af 7

345 Ledelsesinformation til Økonomiudvalget Serviceudgifter Overførselsudgifter Note: Der er tale om foreløbige tal: bl.a. mangler endelig restafregning statsrefusion, mellemkom. betaling, afstem. fagsysytem m.v. p.g.a af forsinkelser i udgifter fra A-kasserne vedr. dagpenge til forsikrede ledige er disse i første omgang udeladt. Udgiften til førtidspensioner tilkendt efter er efter overgang til Udbetaling Danmark, blevet skubbet en måned svarende til en mindre udgift i marts på godt 9 mio. kr. Side 5 af 7

346 Ledelsesinformation til Økonomiudvalget Seneste fraværsrapport Side 6 af 7