KAPITEL 1 INTRODUKTION...3 KAPITEL 2 METODE...8 KAPITEL 3 TEORETISK RAMME... 15

Transkript

1 KAPITEL 1 INTRODUKTION INTRODUKTION PROBLEMSTILLING PROBLEMFORMULERING ARBEJDSSPØRGSMÅL...7 KAPITEL 2 METODE INDLEDNING RAPPORTENS STRUKTUR AFGRÆSNINGER RAPPORTENS TEORETISK RAMME RAPPORTENS EMPIRISKE GRUNDLAG GYLDIGHED OG PÅLIDELIGHED KAPITEL 3 TEORETISK RAMME INDLEDNING PLANLAGTE STATSINTERVENTIONER Introduktion Dekonstruktionen af planlagte interventioner Forestillingen om intervention som et afgrænset projekt Forestillingen af intervention som tilvejebringelsen af goder Evaluering som strategi Landbrugsudvikling Aktørstrategier Opsummering ADGANGSTEORI Indledning Teoretisering af adgangsbegrebet Adgangskontrol og adgangsvedligeholdelse Adgangsmekanismer Opsummering KAPITEL 4 DEKONSTRUKTION AF STATSINTERVENTIONEN INDLEDNING VISION 2020: POLITIKKEN BAG STATSINTERVENTIONEN Problemer for- og midler til udvikling Målsætningen MLDS: DET ORGANISATORISKE NIVEAU MLDS målsætninger SALCRA: DEN IMPLEMENTERENDE AKTØR SALCRA s målsætninger DELKONKLUSSION KAPITEL 5 ADGANGSMEKANISMER INDLEDNING JORDBRUG I SARAWAK JORDLOVGIVNINGER

2 5.4 DAYAKBEFOLKNINGENS RESPONS PÅ STATSINTERVENTIONEN Dayakbefolkningens årsager til at deltage i oliepalmeprojektet Beskæftigelse og arbejdskraft Infrastruktur og migration DELKONKLUSION KAPITEL 6 KONSEP BARU INDLEDNING KONSEP BARU FREMADRETTET UDVIKLING DELKONKLUSION KAPITEL 7 KONKLUSION KAPITEL 8 PERSPEKTIVERING LITTERATURL ISTE

3 Kapitel 1 Introduktion 1.1 Introduktion Malaysia har ligesom flere andre lande i Sydøstasien oplevet en kraftig økonomisk vækst i løbet af de seneste år. Hovedårsagen til denne vækst har været en eksportorienteret økonomisk politik (Harding 2007:127; Pletcher 1991:624). Historisk har eksporten været centreret omkring ressourcer fra den primære sektor, og Malaysia har i kraft af sine rige økosystemer, været i stand til at konkurrere på det globale verdensmarked (Aeria 2005:174). Malaysia har en udviklingsmålsætning om at blive a fully developed country inden år 2020 (Vision 2020:1). Dette stedfæstes i Vision 2020, der identificerer en række områder, som har betydning for, at Malaysia kan imødekomme den overordnede målsætning. Vision 2020 er grundlæggende en stedfæstelse af Malaysias opfattelse af hvad udvikling indebærer, hvilket medfører en identifikation af hindringerne for udvikling og hvorledes disse hindringer håndteres. Hindringerne identificeres i Vision 2020, og udgør til dels den rurale befolkning og deres deltagelse i den økonomiske vækst, men også af den rurale sektor og de metoder som anvendes til at drive landbrug på (Vision 2020:2). Denne anskuelse af, at det er nødvendigt at udvikle den rurale sektor, er ikke noget nyt fænomen. Siden 1956 har Malaysia uviklet femårige udviklingsplaner, der beskriver, hvem der får hvad, hvornår og hvordan (Rudner 1994:22f). Malaysias økonomiske og eksportorienterede politik, har rødder i New Economic Policy (NEP) fra 1971 (Rudner 1994:240). NEP havde til formål at udligne spændingerne mellem de etniske befolkningsgrupper, der i 1969 resulterede i et etnisk opgør primært mellem Malaysias indfødte befolkning og den kinesiske minoritet. Samtidig var formålet at reducere fattigdommen blandt de indfødte grupper igennem en omstrukturering af samfundets socio-økonomiske systemer. Målsætningen var at komme fattigdommen til livs igennem et statsligt udviklingsprojekt med økonomisk fokus, og samtidigt skabe balance mellem landets indfødte, bumiputera, og andre etniske grupper (Vincent & Ali 1997:11). I starten af 1990 erne blev NEP erstattet og videreudviklet i National Development Policy (NDP), som bygger videre på ovenstående udviklingsperspektiver (ibid). Malaysias udviklingsprojekt er i vid udstrækning lykkedes og en stigning i bruttonationalproduktet per capita har betydet, at en stor del af den malaysiske befolkning ikke længere betegnes som fattige. Siden 1989 hvor 15,5 procent var 3

4 placeret under den malaysiske fattigdomsgrænse 1 er der sket et markant løft. I 2009 står 3,9 procent af befolkning som værende under fattigdomsgrænsen (Verdensbanken 2011). Som et nyligt industrialiseret land med en kraftigt voksende industri, stræber Malaysia imod en modernisering og udvikling af landbrugssektoren ud fra den optik, at den rurale befolknings sociale og økonomiske muligheder styrkes, samtidig med at den nationale økonomi favoriseres. Malaysia har derfor blandt andet satset markant på etableringen af en landbrugsindustri med eksportorienterede salgsafgrøder (Ming & Chandramohan 2002:10). I dag er Malaysia blandt verdens største producenter og eksportører af palmeolie på det globale marked, og står således for en stor andel af verdens oliepalmeproduktion (MPOB). En af udfordringerne for Malaysia er i øjeblikket at finde store sammenhængende jordområder, hvorpå der kan etableres oliepalmeplantager. Et af de områder hvor Malaysia ser et stort potentiale for etableringen af oliepalmeplantager er i delstaten Sarawak, en af landets tretten delstater (Cramb 2007:5f). Sarawak har subtropisk klima og er lokaliseret på den nordvestlige del af øen Borneo, og er Malaysias største provins på km 2 (se kort over Malaysia og Sarawak). Der bor omkring 2,2 millioner mennesker i Sarawak, som udgøres af 27 forskellige etniske grupper (GOV:1). Den lave befolkningstæthed 2 og de klimatiske forhold gør delstaten til et væsentligt interesseområde for aktører, der ønsker at etablere storskala oliepalmeplantager. I forsøg på at skabe udvikling af Sarawaks rurale områder og transformere landbrugssektoren, således at den giver større økonomisk afkast, har Ministry of Land Development Sarawak (MLDS), som blev oprettet i 1985, fået beføjelser til at udvikle jord i de rurale områder i delstaten. MLDS fremgangsmåde er at skabe udvikling gennem statsintervention, der er rettet mod den jord som de indfødte har adgang til. Jorden kategoriseres som Native Customary Rights (NCR) jord (MLDS:1). Der findes utallige 1 Da fattigdomsgrænser er relative har vi ikke taget stilling til om befolkningen er abs olut eller relativt fattige. Ud fra Verdensbankens oplysninger kan vi udelukkende konkludere, at der er sket et fald i andelen af fattige, målt i procentpoints. 2 Befolkningstætheden er udregnet på baggrund af oplysninger om Malaysias samlede antal indbygg ere og areal. Befolkningstætheden i Malaysia er udregnet til 87,4 personer per km 2. I Sarawak er befolkningstætheden udregnet til 17,7 personer per km 2. Det vil sige at 7,7 procent af landets samlede befolkning er bosiddende i Sarawak. Dette selvom Sarawak udgør 37 procent af landets samlede areal (CIA-WFB; GOV:2). 4

5 grupper af indfødte, men termen dayak 3 anvendes i daglig tale om alle ikke-muslimske indfødte, der bor i langhuse og hvis levevilkår er afhængig af junglen og svedjebrug (Bulan 2006:46). MLDS mission er: To expedite the development of Native Customary Rights (NCR) land and other idle land into economically productive assets for optimal and sustained benefits to the land owners and the State through plantation development and commercial oriented programmes. (MLDS:1) Sarawaks jordområder blev i 1948, under den britiske koloniperiode der varede fra 1946 til 1963, klassificeret i en jordklassifikationsvedtægt. Formålet med klassifikationen var at beskytte dayakbefolkningen imod udefrakommende aktører og andre etniske grupper, som kunne have interesse i at bosætte sig i deres områder, eller anvende dem til kommercielle formål. Ligeledes var målet at forhindre, at dayakbefolkningen kunne overdrage deres jord til andre aktører (Cooke 2002:198). Denne beskyttelse af dayakbefolkningen har haft en række konsekvenser for adgangen til jord og anvendelsen heraf, da klassifikationerne fra den britiske koloniperiode stadigvæk er udgangspunktet for de løbende ændringer af regler og love. Overordnet har staten øget sine egne muligheder for at få adgang til jord, og har således øget sin indflydelse på den sædvanemæssige jordbesiddelse, adat 4, som dayakbefolkningen tidligere har anvendt jorden efter (Bulan 2006:46). Grundpillen i den nuværende jordpolitik i Sarawak er Land Code som blev introduceret i I dette jordkodeks blev det stedfæstet, at al jord, der ikke kan dokumenteres ejerskab over, tilfalder staten (Cramb 2007:224). I dag spiller jordklassifikationen og jordkodekset en væsentlig rolle, når det forsøges at samle NCR-jord nok til, at den kan avendes til store sammenhængende oliepalmeplantager. Staten anvender forskellige initiativer for at udvikle NCR-jord, hvoraf en af de væsentlige er Sarawak Land Consolidation and Rehabilitation Authority (SALCRA), som blev etableret i 1976 og underlagt MLDS. SALCRA blev dannet med det formål at udvikle NCR-jord og derigennem 3 I nærværende rapport anvendes termen dayakbefolkningen som dækkende alle etniske grupper, som bor i langhuse i Sarawak. Bumiputera betyder Son of the Soil og udgør den oprindelige befolkningsgruppe i Malaysia. Derfor dækker bumiputera også over dayak, da disse er den indfødte befolkning i Sarawak (Aeria 2005:179; Vincent & Ali 1997:11). 4 Adat er en sædvaneretsbaserede lov, der regulerede alle aspekter af den oprindelige befolknings liv indtil den engelske retsopfattelse blev dominerende (Aeria 2005:177; se for yderligere forklaring). 5

6 skabe socio-økonomisk udvikling i de rurale områder i Sarawak. Dette sker ved at etablere oliepalmeplantager, således NCR-jorden giver et større økonomisk afkast samtidigt med, at der skabes beskæftigelsesmuligheder for dayakbefolkningen. Konceptet for udviklingen tager sit afsæt i statens opfattelse af NCR-jord som værende: hitherto underutilized, unutilized or undeveloped (SALCRA:1). Denne opfattelse deles ikke af dayakbefolkningen, som anvender NCR-jorden til svedjebrug, hvor områder almindeligvis braklægges i en periode og efterlades til den naturlige regenereringsproces (Nielsen et al 2006:205; Mertz 2003:18). Statens udviklingsprojekt har løbende taget en drejning, hvor der i højere grad fokuseres på de økonomiske gevinster ved oliepalmeprojekterne frem for de socio-økonomiske aspekter, som blandt andet var i fokus da SALCRA startede op. Staten har derfor skabt lukrative forhold for den private sektor, der anses som værende den drivende kraft bag den fremadrettede økonomiske udvikling. Derfor har staten gjort de private virksomheders adgang til NCR-jord lettere. Dette er sket igennem Konsep Baru (Det Nye Koncept), hvilket er et jointventure imellem staten, dayakbefolkningen og den private sektor. 1.2 Problemstilling Omdrejningspunktet for denne rapport er at undersøge statsintervenerende udviklingsprojekter. Dette gøres igennem SALCRA da vi ønsker at undersøge hvilke muligheder og barrierer interventionen skaber for dayakbefolkningen. Statsinterventioner bliver af Norman Long (Long) karakteriseret som værende konstrueret af den forståelsesramme, hvori den intervenerende aktør befinder sig. Ifølge Long er statsinterventioner derfor ofte forenklede årsagsvirkningssammenhænge hvori modtagernes strategier ikke altid er inkorporeret (Long 2001:31). Dette kan skabe nogle utilsigtede udviklingsproblemstillinger, som ikke harmonerer med den ønskede interventionseffekt. Vi vil derfor undersøge de politikker som ligger til grund for statsinterventionen, hvorledes politikkerne implementeres og de effekter interventionen skabe r på det operationelle niveau i dayaksamfundene. Dayakbefolkningen har igennem deres sædvanemæssige rettigheder adgang til brugen af NCR-jord. Denne jord ønsker staten at udvikle, da den anses som værende uudviklet (jf. 1.1). NCR-jorden er samtidigt den væsentligste ressource i forhold til at skabe udvikling i de rurale områder, landbrugssektoren og generel økonomisk vækst. I relation til den ønskede udvikling bliver 6

7 adgangen til jord således ofte grundlag for interessekonflikter. Disse udspiller sig i et magtrum hvor de involverede aktører, SALCRA og dayakbefolkningen, forsøger at opnå, kontrollere eller vedligeholde deres adgang til NCR-jord og andre naturressourcer. Jesse C. Ribot og Nancy Lee Pelusos (Ribot & Peluso) behandler i deres teoretisering af adgangsbegrebet de mekanismer og magtrelationer som er udslagsgivende for de handlemuligheder aktørerne besidder. Vi ønsker at benytte adgangsteorien til en undersøgelse af hvilke strategier dayakbefolkningen anvender til at respondere på SALCRA s oliepalmeprojekter, for derigennem at kunne udlede hvilke fremadrettede muligheder og barrierer interventionen skaber for befolkningen. Dette leder os frem til følgende problemformulering: 1.3 Problemformulering Hvilken udviklingsforståelse ligger bag SALCRA s oliepalmeprojekter, og hvilke muligheder og barrierer har dayakbefolkningen for at respondere på interventionerne? 1.4 Arbejdsspørgsmål 1. Hvordan skildrer staten udviklingsproblemerne i Sarawak? Herunder: a. Hvad er målsætningen med statsinterventionerne? b. Hvilke metoder anvendes til at løse de identificerede udviklingsproblemer? c. Hvordan implementeres statsinterventionerne i Sarawak? 2. Hvilke mekanismer har aktørerne magt til at anvende i forhold til at opnå, kontrollere eller vedligeholde adgangen til jord og hvilke muligheder og barriere kan dette afføde? a. Hvordan anvender dayakbefolkningen jord? b. Hvilke lovgivninger har indflydelse på adgangen til jord? c. Hvordan responderer dayakbefolkningen på statsinterventionerne? 3. Hvad er Konsep Baru og hvilken betydning har denne udviklingsstrategi fremadrettet for dayakbefolkningen? 7

8 Kapitel 2 Metode 2.1 Indledning Dette kapitels formål er at klarlægge hvordan problemformuleringen besvares i nærværende rapport. Kapitlet indeholder en redegørelse for de metodiske, teoretiske samt empiriske valg og fravalg. Afslutningsvis vurderes rapportens gyldighed og pålidelighed i forhold til de opnåede resultater. 2.2 Rapportens struktur Rapportens introduktion har til formål at indkredse undersøgelsesfeltet. Dette danner den overordnede ramme for rapporten og kredser omkring en socialkonstruktivistisk forståelse af vores problemstilling. Herefter følger kapitlet med vores metodiske overvejelser. I kapitel tre følger rapportens teoretiske ramme, som danner grundlag for vores analyser. Vores analyser og diskussion er bygget op over de overordnede arbejdsspørgsmål (jf. 1.4), hvis funktion er at skabe en rød tråd i besvarelsen af problemformuleringen. Vi er bevidste om at dette er en unaturlig adskillelse af et komplekst problem, men for komme rundt om problemformulering på bedst mulig vis, har vi valgt at arbejde ud fra denne struktur. Den første del af analysen, kapitel fire, har den overordnede funktion at identificere de politikker som ligger til grund for statsinterventionen og hvorledes politikkerne implementeres. Dette sker blandt andet ved at dekonstruere statsinterventionen og lokalisere de antagelser staten har om, hvad udvikling i de rurale områder i Sarawak indebærer. I det følgende kapitel fem analyserer vi effekterne af statsinterventionerne på det operationelle niveau samt hvorledes dayakbefolkningen responderer på interventionerne. I dette kapitel vil aktørernes interesser i forhold til adgangen til jord blive undersøgt. Ligeledes undersøges aktørernes magtrelationer i forhold til adgangen til jord, da disse er determinerende for, hvilke muligheder og barrierer aktørerne har til at handle på interventionerne. Kapitel seks samler de to analysedele og diskuterer vores delkonklusioner i forhold statsinterventionernes fremtidige effekter i dayaksamfundene. Her vil fokus være på det nye koncept, som staten introducerer, for at opfylde målet om at blive et fuldt udviklet land inden år Slutteligt vil forelægge en sammenhængende konklusion der svarer på problemformuleringen og som fremhæver de vigtigste pointer, vi har fundet i vores analyser og diskussion. 8

9 2.3 Afgræsninger Da vores projekt behandler statsinterveneret udvikling har vi været nødsaget til at afgrænse os til at behandle en enkelt sektor. I vores studier af Sarawak har vi fundet, at der overvejende opstår problematikker i forbindelse med at transformere landbrugssektoren til en moderne og økonomisk rentabel forretning. Derfor tager vi udgangspunkt i den overordnede målsætning om at udvikle og forandre NCR-jord til en økonomisk rentabel forretning, der støtter op om Malaysias eksportorienterede økonomiske politik. Interventionen fokuserer på storskala palmeolieplantager, (jf. 1.1) hvilket leder til en række forskellige socioøkonomiske og miljømæssige påvirkninger. Vi har valgt at afgrænse os fra de miljømæssige aspekter som blandt andet indeholder trusler mod biodiversiteten, udpining og degradering af jord, skov og andre vigtige naturressourcer (Fitzherbert et al 2008:538). Storskala intensivt landbrug kræver blandt andet pesticider og gødning, som har en række konsekvenser for de naturlige cykler, som er medvirkende til at holde økosystemerne i balance, så de kan regenerere sig selv (Fitzherbert et al 2008:543). De konsekvenser som dette medfører for den dayakbefolkningen, vil ikke blive behandlet i forhold til adgangen til jord, selvom vi er klar over, at det har en betydning for deres levevilkår. Ydermere er vi bevidste om, at den eksportorienterede økonomiske politik er baseret på afsætningsmuligheder på det globale verdensmarked for palmeolieprodukter. Vi har valgt at afgrænse os fra diskussioner om globale værdikæder, da dette ville betyde, at vores fokus ville blive flyttet til hele den række af aktiviteter, som har betydning for produktionen, forarbejdningen, salg og forbruget af produktet (Fold 2003:141f). Derfor vil vi heller ikke diskutere, hvem der er vindere og tabere i selve globaliseringsprocessen, eller hvem der i sidste ende drager fordele af eksporten. Endvidere betyder vores socialkonstruktivistiske tilgang, at vi ikke kan gå ind og vurdere, hvorvidt det udviklingsperspektiv der ligger bag statsinterventionerne er rigtigt eller forkert. Vi forholder os kritisk til statsinterventioner, men kan ikke komme med nogen endegyldige konklusioner på, hvorvidt det er en bæredygtig måde at udvikle på. Vi vælger at sætte spørgsmålstegn ved udvikling igennem en dekonstruktion af statsinterventionerne og de erfaringer som gør sig gældende blandt dayakbefolkningen. I den forbindelse har vores valg af empiri afgrænset os til at behandle interventionen i fire forskellige cases i Sarawak. Vi er klar over, at dette ikke tegner et generelt billede af udviklingen, men vi vælger at fokusere på de tendenser som gør sig gældende i det empiriske grundlag. 9

10 2.4 Rapportens teoretisk ramme Rapportens teoretiske ramme er skabt med baggrund i en socialkonstruktivistisk forståelse af, hvordan forskellige interessekonflikter kan opstå i forbindelse med interventioner, og de muligheder og barrierer som opstår i denne sammenhæng. Interventioner er, i form af sin karakter som værende en handling, underlagt forskellige aktørers perceptioner. Den måde hvorpå interventionerne italesættes er afgørende for, hvordan interventionerne defineres samt det indhold de bliver skabt med. Derfor stiller vi spørgsmål ved de forestillinger staten har om dayakbefolkningens praksisser, for herigennem at finde de perceptioner, som danner grundlag for selve interventionerne. Ved at undersøge hvordan udviklingsproblemerne italesættes og igennem hvilke metoder de søges løst, bliver vi i stand til at identificere statens interesser i udviklingsprojektet, Vision Vi tager derfor udgangspunk i Longs dekonstruktion af planlagte interventioner, for herigennem at undersøge, om der findes en forsimplet årsagsvirkningssammenhæng mellem den bagvedliggende politik, interventionernes implementering og effekterne på det operationelle niveau. Ligeledes giver dekonstruktionen os mulighed for at identificere målgrupperne for interventionerne, og forstå hvilke praksisser staten ønsker at ændre i målgruppens handlefelt, og hvorfor den ønsker det. Igennem denne dekonstruktion bliver vi yderligere i stand til at identificere statens interesse i forhold til at opnå, kontrollere eller vedligeholde adgangen til NCR-jord. For at kunne undersøge hvilke handlemuligheder dayakbefolkningen besidder i forhold til vedligeholdelsen, opnåelsen og kontrollen af adgang til jord under statsinterventioner, har vi valgt at inddrage Ribot & Pelusos adgangsteori. Teorien er ligesom dekonstruktionen af planlagte interventioner funderet i socialkonstruktivismen, da den beskriver begrebet adgang som betinget af række samfundsskabte forhold; herunder de virkemidler, processer og relationer som gør sig gældende i adgangen til jord, som er den ressource interventionen er betinget af. Adgangsteorien giver os mulighed for at undersøge de magtrelationer, som er determinerende for, hvordan staten og dayakbefolkningen opnår, kontrollerer og vedligeholder deres adgang til jord. Ligeledes bliver vi igennem den teoretiske ramme i stand til at undersøge hvilke muligheder og barrierer dayakbefolkningen har for at respondere på udviklingsprojektet. Magtrelationerne defineres i forhold til adgangen til nogle centrale mekanismer som sætter aktørerne i en kontrollerende e ller vedligeholdende adgangsposition. Mekanismerne indeholder en afgrænsning, som vi er opmærksomme på. Teoretiseringen af adgangsmekanismerne er en unaturlig opdeling af aktørernes handlemuligheder, da de forskellige former for adgang udgør delelementer a f større og mere 10

11 komplekse magtrelationer. Opdelingen gør os dog i stand til at identificere og forstå, hvorfor nogle aktører kan opnå adgang til ressourcer i visse tilfælde, mens andre aktører ikke kan, samt hvilke adgangsmekanismer der gør sig gældende i forbindelse hermed. Ribot & Peluso s teoretisering af adgangsbegrebet sonderer mellem begrebet rettigheder til ressourcer, og det bredere begreb adgang til dem. Ved at separere disse to begreber skabes der mulighed for at undersøge de magtrelationer, som udspiller sig mellem aktørerne, og de muligheder og barrierer dette afføder. 2.5 Rapportens empiriske grundlag For at kunne svare på problemformuleringen har vi benyttet forskelligartet empiri tilvejebragt på forskellig vis. For at identificere statens intervention og dekonstruere denne, har vi indhentet oplysninger om den føderale regeringspolitik, det statslige udviklingsprojekt og de implementerende initiativer. Yderligere har vi benyttet os af undersøgelser af storskala oliepalmeplantageprojekter og effekterne på dayakbefolkningens levevilkår, for at kunne besvare hvilke muligheder og barrierer disse afføder, både i forhold til adgangen til jord, men også for at undersøge hvordan der responderes på interventionerne. Vi arbejder på tre niveauer med vores empiri 5. I forhold til politikken bag interventionen, har vi indhentet Vision 2020, som er en fuldtekst af det arbejdspapir den tidligere premierminister Dr. Mahathir Mohamad præsenterede i det malaysiske handelsråd. I Vision 2020 udtrykkes statens udviklingsdiskurs. Heri finder vi, at der er en udtrykt skelnen imellem det moderne og det traditionelle. De traditionelle leveformer ligestilles negativt med økonomisk fattigdom, mens de moderne leveformer ligestilles positivt med økonomisk velstand (Vision 2020:2). På det organisatoriske niveau har vi indhentet empiri i form af MLDS politikker fra deres officielle hjemmeside. MLDS er den delstatslige instans som udstikker de politiker og retningslinjer som SALCRA opererer under 6, men samtidigt er den også dayakbefolkningens kilde til ansøgninger om deltagelse i projekterne. På det operationelle niveau har vi valgt at beskæftige os med SALCRA, der 5 Vores fire niveauer er dannet på baggrund af Cramb & Wills myth of management der argumenterer for at forestillingen om en lineær funktion mellem det politiske niveau, det organisatoriske niveau samt det operationelle niveau (Cramb & Wills 1990:347). 6 SALCRA blev flyttet fra MLDS til Minestry of Rural Development i 2009 (MLDS:2). Vi anser dog ikke, at dette har konsekvenser for vores analyse, da samtlige ILURNM-rapporterne er fra før Dermed mener vi ikke at det udgør et pålidelighedsmæssigt problem da politikerne for SALCRA ikke har ændret sig. 11

12 er én ud af flere statsintervenerende instanser. Vi har valgt at undersøge SALCRA, da det er den instans, som vi har kunnet finde flest empiriske studier af. Ydermere gør vi brug af SALCRA s officielle hjemmeside, som indeholder information om oliepalmeprojekterne. I og med det ikke har været muligt at foretage en felttur til Sarawak og indhente vores egen emp iri til undersøgelsen, har vi valgt at bygge vores analyse af det operationelle niveau på de rapporter og det empiriske materiale, som er indsamlet under feltkurset Interdisciplinary Land Use and Natural Ressource Management (ILUNRM). De udvalgte rapporter har alle undersøgt specifikke eksempler på oliepalmeprojektet i Sarawak og herunder de effekter projekterne har for befolkningens levevilkår. Dette underbygges i skemaet nedenfor. Vi foretager en kritisk vurdering af de resultater som er opnået, blandt andet ved at sammenligne og anvende flere kilder med samme fokus, hvilket styrker pålideligheden af vores analyser. Ved at undersøge empirien med vores teoretiske ramme, får vi mulighed for at kunne undersøge hvordan dayakbefolkningen responderer på statsinterventionerne samt hvilke muligheder og barrierer de skaber for befolkningen. Ligeledes får vi mulighed for at undersøge magtforholdet mellem staten og dayakbefolkningen i forhold til deres indbyrdes afhængighed af NCR-jord og hinanden. I nedenstående skema fremstår de udvalgte rapporters genstandsfelt og undersøgelsesmetoder samt vores anvendelse heraf. 12

13 Titel Formål Anvendte metoder i ILURNM som er relevante for vores analyse Undersøgelsesområde Anvendelse i rapporten The effects of land development schemes on land use and livelihood in Kampung Sessang Af: Obiri-Nyarko et al 2008 At undersøge effekten af jordudviklingsplanerne på landsbyboernes levevilkår samt deres brug af jord og ændringen heraf. Desuden undersøges det hvorledes befolkningen organiserer sig i jordudviklingsplanerne. Semi-strukturerede interviews med 40 ud af 214 husholdninger; Interviews med nøgleaktører: høvdingen, lokale plantagearbejdere og migrantarbejdere, indbyggere fra en nærliggende landsby. PRA til undersøgelse af ressourceafhængighed og jordbesiddelse, infrastruktur Spørgeskemaundersøgelser om indkomstkilde, uddannelsesniveau, involvering i oliepalmeprojekter, Kampung Sessang, Sarawak, Malaysia Kapitel 5: 5.2 Jordbrug og Besiddelse af NCRjord, Beskæftigelse og arbejdskraft, Infrastrukturen betydning, Migration The Impact of Oil Palm Schreme on Livelihood Strategies and Environment Af: Christiansen et al 2003 At undersøge relationen mellem udviklingen af kommercielle palmeolieplantager og deres effekter på befolkningens levevilkår samt miljøet. Semistrukturerede interviews med 2 SALCRA-arbejdere, en supervisor, og en entreprenør, høvdingen, ældre dayak, Fokusgruppe interviews med fire grupper unge dayaks. Uformelle interviews PRA til undersøgelser af indkomstkilder Spørgeskemaundersøgelser med 40 ud af 88 husholdninger om indkomstkilder, involvering i oliepalmeprojekter. Impact of land use changes on communities livelihood strategies and environment Af: Haarløv-Johnsen et al 2008 At undersøge effekten af forandringer i anvendelsen af jord for lokalbefolkningens levevilkår samt miljøet. Fokus er særligt rettet imod oliepalmeplantager. Semistrukturerede interviews med unge dayaks om fremtiden, arbejdere beskæftiget i de urbane områder. Nøgleinterview med jordejere og landsbyboere. PRA til undersøgelse af jordbesiddelse og landsbyens historie, indkomstkilder, goder opnået igennem oliepalmeprojekter, migration og jordbrug Spørgeskemaundersøgelser med 72 procent af landsbyens husholdninger om jordbrug og besiddelse og befolkningens levevilkårsstrategier Kampung Empayang, Sarawak, Livelihood and Land Use Changes in Kampung Skibang Af: Andersen et al 2005 At undersøge de aktuelle og fremtidige effekter af beskæftigelsesmigration på befolkningens levevilkår samt investeringsstrategier relateret til remitter og deres indflydelse på de økonomiske aktiviteter 10 semistrukturerde interviews med husholdninger om migrationsmønstre Interviews med nøgleaktører: høvdingen 3 fokusgruppe interviews med unge dayaks (12-18 år) om deres fremtidige planer i forhold til at blive i landsbyen Spørgeskemaundersøgelser med 30 husholdninger, indkomstkilde, uddannelse, landbrug, infrastruktur, migration Kampung Bokah, Sarawak, Malaysia Malaysia Kampung Skibang, Sarawak, Malaysia Kapitel 5: 5.2 Jordbrug, Kapitel 5: 5.2 Jordbrug og Kapitel 5: 5.2 Jordbrug og Besiddelse af NCRjord, Besiddelse af NCR-jord, Besiddelse af NCR Beskæftigelse og Beskæftigelse og jord, Beskæftigelse og arbejdskraft, arbejdskraft, arbejdskraft, Infrastrukturen betydning, Infrastrukturen betydning, Infrastrukturen betydning, Migration Migration Migration Skema 1: oversigt over de udvalgte ILURNM-cases 2.6 Gyldighed og pålidelighed Vi er opmærksomme på, at der i udarbejdelsen af ILURNM-rapporterne vil være fejlkilder, da disse er udarbejdet af studerende, som kommer fra forskellige fagdiscipliner med forskellige fokus. Ydermere har de været udsendt på feltarbejde, hvorunder de samfundsvidenskabelige metoder, for at kunne anvendes, ofte skal oversættes af tolk. Dette faktum kan få betydning for deres resultater, da tolken kan undlade vigtige pointer, eller fortolke respondenternes svar. For at undlade så mange fejlkilder som muligt, har vi taget udgangspunkt i de resultater som har været gennemgående for alle fire rapporter. 13

14 Udover det ovenfor nævnte empiriske grundlag anvender vi videnskabelige artikler til at støtte op om de tendenser vi identificerer i analysen, således gyldigheden af vores fund forstærkes. Da vi ikke har fundet, at det empiriske grundlag strider mod de problematikker, som artiklerne behandler, anser vi artiklerne for at højne pålideligheden af empirien. De videnskabelige artikler indtager en overvejende kritisk position overfor Sarawaks oliepalmeprojekter, men fokuserer også på de fordele som statsinterventionerne har bidraget med. Den positive side af oliepalmeprojekterne frembringes i de indhentede statslige kilder, hvorved vi har forsøgt i bedst muligt omfang at medtage de to positioner i vores undersøgelse. Dette legitimerer vores dekonstruktion af statsinterventionerne (jf. Kapitel 4), da der må sættes spørgsmålstegn ved regeringens uvildighed. Dekonstruktionen af statsinterventioner anvender vi til at svare på første del af problemformuleringen om hvilken udviklingsforståelse, der ligger bag SALCRA s oliepalmeprojekter. For at afdække anden del af problemformuleringen om hvilke muligheder og barrierer dayakbefolkningen har for at responderer på interventionerne anvender vi adgangsteorien. Det indbyrdes sammenspil i vores valg af teorier sikrer graden af gyldighed i forhold til besvarelsen af problemformuleringen. Tilsammen danner de et sammenhængende billede af udviklingsprojekte t i Sarawak, og de effekter dette afføder. Vi erkender naturligvis at vores fravalg (jf.2.3) har betydning for undersøgelsens gyldighed, da vi ikke afdækker hele spektret af faktorer der har betydning for interventionseffekterne. 14

15 Kapitel 3 Teoretisk ramme 3.1 Indledning Som indledningsvis beskrevet i problemfeltet er vores omdrejningspunkt for denne rapport at undersøge statsinterventioner, og de muligheder og barrierer de skaber for dayakbefolkningens praksisser. Som beskrevet i metodekapitlet (jf. 2.2) er vores indgangsvinkel socialkonstruktivistisk. Dette skyldes grundlæggende at vi anser begrebsliggørelsen af interventioner (herunder udvikling og modernisering) som skabende af virkeligheden. I socialkonstruktivismen er det netop sproget og dets begreber som er selve forudsætningen for erkendelse af virkeligheden. Begreber er således ikke udelukkende et redskab til at beskrive virkeligheden, de er også bestemmende for den essens virkeligheden har for aktørerne som findes heri. Begrebsliggørelsen bliver dermed også en handling som er virkelighedskonstituerende (Rasborg 2005:353). Vi har valgt at underbygge den socialkonstruktivistiske tilgang til problemstillingen med en teoretisk ramme indeholdende en dekonstruktion af planlagte statsinterventioner, og en begrebsliggørelse af adgang forstået som den sociale interaktion, der foregår mellem aktørerne SALCRA og dayakbefolkningen. 3.2 Planlagte statsinterventioner Introduktion Interventioner defineres bredt og tager sit udgangspunkt i forskellige kulturelle forståelser og sociale interesser. Da interventioner ikke kan forstås uafhængigt af det socioøkonomiske felt de udspiller sig i, konstitueres de af igangværende sociale og politiske magtkampe mellem forskellige aktører (Long 2001:30). Denne forståelse af planlagte statsinterventioner sætter dermed fokus på relationen mellem staten og lokalbefolkningen, og hvordan aktørerne agerer indenfor denne relation. Dette giver mulighed for at undersøge hvordan lokalbefolkningen responderer på statsinterventionen, hvilket ikke nødvendigvis stemmer overens med de af staten forventede interventionseffekter. Da der ifølge Long ikke findes en lineær funktion mellem den tænkte politik, dens implementering og udfald, er det nødvendigt at dekonstruere interventionshandlingen for at kunne indfange de forskellige mekanismer, som har relevans for selve udfaldet. 15

16 3.2.2 Dekonstruktionen af planlagte interventioner Det væsentlige i dekonstruktionen af planlagte interventioner er argumentet om, at en adskillelse af politik, implementering og udfald er en simplifikation. Processen forløber ikke lineært mellem politik og udfald. Virkeligheden er mere kompleks, hvorfor det også er relevant at anskue politik, implementering og udfald som en række processer, der indebærer en transformation af politikken igennem selve implementeringsprocessen. Et statsligt udviklingsprogram, som oliepalmeprojektet i Sarawak, er udformet til at reducere fattigdom og skabe økonomisk vækst, men kan igennem implementeringsprocessen og de forskellige mekanismer som spiller ind, transformere sig, så udfaldet ikke stemmer overens med det ønskede mål. Ligeledes kan udfaldet også påvirkes af processer, som ikke direkte er forbundet med implementeringen. Derfor kan implementeringen af en udviklingspolitik he ller ikke udelukkende anskues som en topdown proces. Processen påvirkes også af de aktører, der befinder sig i det rum, hvor implementeringen gennemføres (Long 2001:31). Aktørerne vil her forme og tilstræbe at transformere implementeringsprocessen, således det passer ind i deres ønsker, målsætninger og praksisser, sådan at flest mulige goder falder ud til deres fordel. Det er netop i dette spændingsfelt mellem top-down og bottom-up processer, at der kan opstå modstridende interesser i forhold til adgangen til en naturressource og anvendelsen heraf. I nærværende rapport udspiller dette sig i mødet mellem SALCRA og dayakbefolkningen. Det centrale for dekonstruktionen bliver således forståelsen af de processer og mekanismer som er udslagsgivende for de implicerede aktørers muligheder og barrierer i forhold til at respondere på implementeringen og herunder de ressourcer og sociale strategier som de gør brug af (Long 2001:31). Interventioner er grundet denne transformeringsproces altid i spil og skal således ikke opfattes som en fastlagt handlingsplan med et forventet udfald. I stedet bør interventioner behandles som igangværende og socialt konstruerede processer (Long 2001:31) Forestillingen om intervention som et afgrænset projekt Interventioner skal på baggrund af ovenstående behandles som åbne processer, hvilket dog ikke altid er tilfældet, når der er tale om statsinterventioner. Staten anskuer ifølge Long sine 16

17 interventioner som et projekt med klart definerede grænser i tid og rum. Denne klart definerede ramme anvender ofte forenklede årsagsvirkningssammenhænge, som ikke tager højde for de sociale strategier, som dayakbefolkningen forsøger at implementeret som bottom-up processer. En intervention skal som igangværende og socialt konstrueret proces derfor undersøges i en kæde af begivenheder, hvor tidligere interventioner, dayakbefolkningens interesser og herskende diskurser også spiller en rolle. En intervention kan derfor ikke afgrænses til en specifik sfære eller sektor (Long 2001:31). Da interventionen også skal forstås som socialt konstrueret, er selve konstruktionen af de indførte politikker og implementeringsprocesser også bundet af en bestemt forståelse af virkeligheden og de sammenhænge som gør sig gældende heri. Denne forståelse, og de problemer, som er forbundet hermed og forsøges løst heraf, kan derfor ikke begrænses til den intervenerende aktør alene. Da implementeringen intervenerer i dayakbefolkningens liv, vil den også blive udfordret af deres virkelighedsforståelse og de strategier de anvender til at drage mest mulig nytte heraf (Long 2001:32). Interventioner kan ændre de sociale praksisser som hersker i dayaksamfundene ved at tage udgangspunkt i de gældende forestillinger om hvad udvikling indebærer. Ved at staten abonnerer på forståelsen af, at fattigdom skyldes traditionelle praksisser, og dermed anvende fortiden som referenceramme, kan den intervenerende aktør fremme udviklingsprojektet uanset hvilken karakteristika dette måtte tage (Long 2001:33) Planlagt intervention er således et komplekst sæt af sociale mekanismer og adgangsmetoder, som ikke kan begrænses i tid og rum Forestillingen af intervention som tilvejebringelsen af goder De intervenerende aktører anvender ofte en bestemt terminologi, hvori mødet mellem eksempelvis SALCRA og dayakbefolkningen er underlagt opfattelsen af, at SALCRA bidrager med nogle goder, som dayakbefolkningen ikke selv kan producere eller opnå, indenfor de forhold som gør sig gældende i deres handlerum. Dette skaber en relation, hvor vi har at gøre med et magtfuldt ydre og et underlegent indre. Kategoriseringer som interne/eksterne faktorer og mekanismer samt forholdet indenfor/udenfor kan anvendes strategisk i interventionen til blandt andet at ændre forskellige sociale praksisser (Long 2001:33f). Den underliggende ideologi bag denne opfattelse er, at tilvejebringelsen af eksterne bidrag vil føre til bedre løsninger på de tilstedeværende 17

18 udviklingsproblemer, end de metoder som dayakbefolkningen allerede anvender, er i stand til at gøre. Udgangspunktet er således at åbne op for nye muligheder, der forbedre befolkningens levevilkår (Long 2001:34). Herudfra kan det sluttes, at interventioner både opfattes og legitimeres som en produktion af diskontinuitet. Hvis udvikling skal ske igennem interventioner og omstrukturering af sociale praksisser, så indebærer udvikling også en diskontinuitet af eller brud med fortiden. Dayakbefolkningens praksisser bliver i denne forbindelse italesat som værende utilstrækkelige eller forældede, hvorfor de også kræver intervention, som kan tilføre de eksterne bidrag, der er med til at transformere deres praksisser og skabe den nødvendige udvikling. På denne måde gyldiggøres den normative ramme, hvori statsinterventioners udviklingsstrategier tager deres afsæt (Long 2001: 34). Interventionen skal derfor heller ikke kun forstås som tilvejebringelsen af materielle eller organisatoriske inputs: but rather as involving a kind of trade in images which seeks to redefine the nature of state-civic society relations through the promotion of certain normative standards of what development is and should entail (Long 2001:35). Konstruktionen af disse forestillinger, opretholdes i kategoriseringen af, hvilke funktioner interventionen bør indeholde og ved at indføre bestemte fortolkningsformer, der anvendes til identificeringen af og løsningen på udviklingsproblemerne. Politiske beslutningstagere anvender denne kategorisering med det formål at; 1) skildre barriererne for udvikling, 2) identificere målgruppen samt 3) fremstille metoderne, med hvilke det identificerede problem kan løses (Long 2001:35). Kategoriseringen er med til at legitimere beslutningerne som træffes af offentlige instanser. Gennem disse forsøges det også at etablere en herskende diskurs om, at den planlagte intervention eksempelvis trækker på rationaler om effektivitet, det fælles bedste og social ulighed. På den måde kan udviklingsinstansers interventionsaktiviteter ikke kun fortolkes ud fra materielle og organisatoriske inputs. De indebærer også indførslen af normative og vurderende koncepter, der definerer problemer, løsninger og metoder (Long 2001:35f). 18

19 3.2.5 Evaluering som strategi Oftest kræves det, at et projekt eller et program evalueres med jævne mellemrum, således begrundelsen for at fortsætte eller stoppe det, er baseret på en systematisk oversigt over projektet, dets oprindelige målsætninger og dets resultater. Normalt anses et projekt ikke for at være succesfuld med mindre det kan påvises, at det har opnået nogle af de fremsatte mål. En evaluering kan også benyttes til at revurdere projektdesignet, på trods af det registreres som fiasko og således forsøge at implementere målsætningen på ny, hvilket eksempelvis er begrundelsen for at indføre Konsep Baru (jf. 1.1 og se 6.1). Det er kun sjældent at der sættes spørgsmålstegn ved hele ideen om den planlagte intervention og dets rationale. Derfor er det ofte faktorer udenfor interventionens handleramme, som får skylden for, at det ikke har været muligt at opnå målsætningen. Disse faktorer kan være befolkningen, miljøet eller de globale markedsstrukturer (Long 2001:37) Landbrugsudvikling Planlægning og intervention handler om at udvikle, hvilket også legitimerer selve udøvelsen af intervention. I denne forbindelse er der særligt en faktor, vi skal være opmærksomme på i vores undersøgelse. Long gør opmærksom på, at det at det er vigtigt at erkende, at intervention er nøglen til landbrugsudvikling, men at det samtidigt også er en del af selve udviklingsproblemet. Det er således opfattelsen af, at eksterne interventioner behøves for at sætte udvikling i gang, der er problematisk. Iboende i denne opfattelse ligger nemlig en forståelse af, at de praksisser som hersker indenfor interventionsfeltet er karakteriseret af uvidenhed, uduelighed, ringe ressourcer og teknologi samt magtesløshed. Igennem interventionen reproduceres denne skildring (Long 2001:38). Det at anskue dayakbefolkningen som værende magtesløse i forhold til at skabe udvikling selv, underminerer befolkningens egne tiltag for at skabe udvikling nedefra igennem bottom-up processer. Igennem påstanden om, at interventioner er den drivende kraft bag udvikling, forsøges det også at kontrollere mønstrene for lokal økonomisk og politisk udvikling. Ved at fremstille interventionen som nøglen til udvikling, søges det at ensrette lokale initiativer med de offentlige autoriteters interesser. Hensigten kan være at øge den ydre kontrol, hvilket kan påvirke effektiviteten af dayakbefolkningens udviklingsaktiviteter. Det er især når etableringen af nye forme r for kontrol er involveret, at den overordnede effekt kan være en hindring for den lokalt ansporede udvikling 19

20 (Long 2001:38). Når eksempelvis dele af beskæftigelsen i oliepalmeplantagerne udliciteres til entrepenører som ansætter migrationsarbejdere, eller når oliepalmeproduktionen kræver adgang til avanceret teknologi, at befolkningens muligheder for at respondere på interventionen forringes Aktørstrategier Der vil altid være forskellige landbrugspraksisser som gør sig gældende i dayaksamfundene, hvorfor der også vil forekomme forskellige reaktioner og svar på de ændrede omstændigheder, som interventionerne medfører. Dayakbefolkningen kan ikke anskues som passive modtagere af oliepalmeprojektet og de goder der herigennem opnås, men derimod som aktive respondenter, som lægger strategier for at opnå flest mulige fordele af interventionen. Dayakbefolkningen vil således være med til at forme interventionens effekter, da forandring ikke blot er noget, der kan pålægges dem (Long 2001:44). Forandring skal ikke ses som en lineær proces mellem den bagvedliggende politik, interventionen og dens effekter (Long 2001:45). Derfor kan forandringen også resultere i at befolkningen vender tilbage til tidligere praksisser. Dette afhænger blandt andet af de bestemte historiske og kontekstuelle omstændigheder, men også af aktørernes adgangspositioner og deres muligheder for at drage nytte af det statsintervenerende oliepalmeprojekt Opsummering Det væsentlige i dekonstruktionen af planlagte interventioner er argumentet om, at en adskillelse af politik, implementering og udfald er en simplifikation, da der ikke findes en lineær funktion mellem den tænkte politik og dens effekt. I implementeringsprocessen vil dayakbefolkningens strategier til at respondere på interventionen være med til at transformere den, og således påvirke dens effekt. Dette skyldes at dayakbefolkningen ikke er passive modtagere af statsinterventionen. En intervention skal derfor behandles som en igangværende og socialt konstrueret proces, hvor tidligere interventioner, dayakbefolkningens interesser og herskende diskurser også spiller en rolle. De intervenerende aktører anvender ofte en bestemt terminologi, hvori eksterne goder, som dayakbefolkningen ikke selv kan producere eller opnå, bliver leveret af den intervenerende aktør, hvilket skaber en relation med et magtfuldt ydre og et underlegent indre. Indlejret i denne terminologi ligger, at de eksterne bidrag vil føre til løsninger på de identificerede udviklingsproblemer, som tjener det fælles bedste. Herved tages der ikke højde for, at dayakbefolkningen er aktive respondenter, som lægger strategier for at opnå flest mulige fordele af interventionen. 20

21 3.3 Adgangsteori Indledning Adgang til naturressourcer kan behandles med forskellige teoretiske udgangspunkter, herunder eksempelvis den juridiske tilgang, som tager udgangspunkt i hvem der besidder retten til naturressourcer eller en politisk-økologisk tilgang som behandler, hvordan adgangen til naturressourcer påvirkes af lovgivninger og naturen. Da statsinterventionen er afhængig af adgangen til jord for at kunne realiseres, og da dayakbefolkningen anvender jorden til egne formål, opstår der et interessefelt om den samme ressource. Da vi ønsker at undersøge hvilke strategier dayakbefolkningen anvender til at respondere på interventionen, behøver vi et analytisk værktøj, som kan hjælpe os til at identificere, hvem der kan drage nytte af adgangen til jorden og igennem hvilke mekanismer dette muliggøres. Da vi ikke anser, at der er en lineær sammenhæng mellem at besidde retten over eller have adgangen til en ressource og muligheden for at drage nytte af den, bliver Ribot & Pelusos adgangsteori relevant for os. Ribot & Pelusos adgangsteori giver os mulighed for at analysere og identificere hvem der drager nytte af statsinterventionen, og herunder også adgangen til jord. Derved bliver vi også i stand til at undersøge, hvordan politikken bag interventionen stemmer overens med interventionseffekterne på det operationelle niveau. Teoriens centrale fokus udgøres af hvem der får lov til at anvende hvad, på hvilken måde og hvornår, og handler således om magtforhold aktørerne imellem. Dette er relevant for undersøgelsen af dayakbefolkningens muligheder og barrierer for at drage størst muligt udbytte af oliepalmeprojektet. Da adgangsteorien kan bidrage med en forståelse af, hvorfor nogle aktører kan drage nytte af ressourcer, hvad end de har rettighed til dem eller ej, får vi mulighed for at identificere de handlemuligheder, som findes indenfor det rum hvori statsinterventionen finder sted. Hensigten med teorien er at undersøge de dynamiske processer og magtforhold, der gør sig gældende i forhold til SALCRA s og dayakbefolkningens adgangen til NCR-jord, og hermed muligheden for at drage nytte af statsinterventionen (Ribot & Peluso 2003:154) Teoretisering af adgangsbegrebet Ribot & Peluso definerer adgangsbegrebet ud fra evnen til at opnå fordele eller drage nytte af bestemte processer eller ressourcer. Definitionen af adgang beskrives som: the ability to benefits from things (Ribot & Peluso 2003:155). Benefits, altså det at drage nytte, er centralt for både 21

22 mennesker, institutioner og samfund da de lever af dem, samarbejder om dem og strides over dem (Ribot og Peluso 2003:155). I vores kontekst handler adgang således om, at udlede nytte eller fordele af statsinterventionen og af den jord, som der udvises interesse for blandt aktørerne. Ribot & Peluso fremstiller selve adgangen som: bundles and webs of powers that enable actors to gain, control and maintain access (Ribot &Peluso 2003: 154f) Magt har således en central betydning for evnen til at drage fordel af processer og ressourcer. Magt konstitueres og udøves gennem forskellige mekanismer, processer og sociale relationer. Disse er dermed udslagsgivende for de muligheder og barrierer, som opstår for dayakbefolkningen i interessefeltet med SALCRA om adgangen til eller vedligeholdelsen af adgangen til jord. These powers constitute the material, cultural and political-economic strands within the bundles and webs of powers that configure resource access (Ribot & Peluso 2003:154). Magtformerne kan i realiteten derfor ikke separeres, da de er sammenflettede i et større system af magtrelationer. Dog giver Ribot & Peluso os mulighed for at identificere hvilke magtformer aktørerne kan benytte sig af for at drage nytte og få udbytte af processer og ressourcer. Ved at fokusere på evnen til at drage fordele af en given proces eller ressource, mere end selve rettigheden til den, bliver fokus for analysen rettet imod de sociale relationer, som enten begrænser eller styrker disse muligheder. Some people and institutions control resource access while others must maintain their access through those who have control (Ribot & Peluso 2003:154). Det er netop denne forskel i relationen til selve adgangen som gør analysen dynamisk og indfanger de konflikter, der kan opstå, når vi undersøger adgangen til NRC-jord for dayakbefolkningen og SALCRA. Adgangsanalysen hjælper os således med at identificere, hvorfor nogle dayakfolk eller institutioner kan drage fordel af en ressource, uanset om de har legitim ret til den eller ej (Ribot & Peluso 2003:154). Ved at tage udgangspunkt i adgang til selve ressourcen bliver analysen bredere og mere dybdegående, end hvis vi udelukkende fokuserede på selve retten til jord. Her adskiller ejendomsret og adgang sig fra hinanden. Hvor ejendomsretsanalysen beskæftiger sig med forståelsen af de krav og rettigheder en aktør eller institution har til at drage fordele af en given ressource, beskæftiger adgangsanalysen sig med de utallige måder, hvorpå folk drager nytte af ressourcer. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at adgangen til eksempelvis jord, ikke nødvendigvis er ensbetydende med at aktørerne kan drage fordele af den. I adgangsanalysen ligger ejendomsretten således som en implicit del af undersøgelsen af ressourceadgangen (Ribot & Peluso 2003:154). 22