Piger og drenge i fysik/kemi-undervisningen

Transkript

1 1

2 Piger og drenge i fysik/kemi-undervisningen Zahle Bachelor opgave Professionshøjskolen UCC z Piger og drenge i fysik/kemi-undervisningen 2

3 Indhold Indledning... 4 Problemformulering... 4 Metodebeskrivelse... 4 Definitionsafklaringer... 5 Empiri analyse... 6 Observationer i 8. klassen... 8 Hvad siger eleverne selv?...11 Typen og mængden af opgaver nået'...14 Analyse...15 Motivation...15 Interesseområder...16 Konkurrence...17 Køn...17 Forskellige forventninger...19 God undervisning...19 Diskussion...20 Hjernemodning...20 Ligestilling...21 Lærerens køn...21 Perspektivering...21 Konklusion...23 Litteraturliste...24 Bilag 1 Undervisningsplan, praktikskole - fordeling af drenge og piger...27 Bilag 2 Interviewspørgsmål...27 Bilag 3 Interviewsvar, piger...28 Bilag 4 Interviewsvar, drenge...31 Bilag 5 Formål for faget fysik/kemi...33 Bilag 6 Interviewsvar, drenge og piger

4 Indledning Emnet køn og naturfagsundervisning har været genstad for utallige undersøgelser og bacheloropgaver, men eftersom det stadig ser ud til, at ens køn er afgørende for, hvordan man klarer sig til fysik/kemi eksamen, om man vælger en naturfaglig, teknisk uddannelse og om man færdiggøre den og får job, er det stadig et område, som er værd at undersøge. For mange er det naturligt, at der er forskel på, hvordan piger og drenge klarer sig i fysik/kemi, fordi de ser det som et udtryk for forskelle i interesseområder og ser faget som drengenes naturlige domæne. Men hvis man kigger ud i verden, vil man se, at det ikke nødvendigvis er en naturlov. I så forskellige lande som Italien og Malaysia er der en overvægt af kvindelige fysikstuderende på universiteterne (Klausen 2003, Fairfield & McLean 2012), og det selv om de begge kan siges at være relativt patriarkalske eller maskuline (Hofstede) samfund, hvor man kunne forvente, at traditionelle kønsroller ville holdes langt mere i hævd end herhjemme, hvor vi nærmest betragter kønsdebatten som forældet og ligestilling som et faktum. Der er med udgangspunkt i den oprindelige kønsdebat opstået en sideløbende, hvis ikke en modsat rettet debat, om drenges situation i det der kaldes en feminiseret skole. Her fremhæves blandt andet de drenge, der har det svært i skolen, og som aldrig får en videregående uddannelse på grund af deres negative oplevelser i grundskolen med nederlag og kedsomhed. Man fokuserer ofte på den store overvægt af drenge i specialklasser, men drengene der keder sig fordi de er underudfordret nævnes også (Sjørup 2011). Så hvordan kommer læreren pigerne mere i møde uden at gå på kompromis med det faglige, og kan man samtidig tilgodese de fagligt svageste drenge eller er det bedst at kønsopdele eleverne? Er det overhovedet muligt at tilrettelægge og udføre undervisningen, så det ikke sker på bekostning af det ene køn? Problemformulering Hvordan sikrer man at undervisningen i fysik/kemi er relevant og motiverende for både piger og drenge? Metodebeskrivelse Under mit praktikophold på 4. år, førte jeg logbog efter hver fysik/kemi lektion for at fastholde det umiddelbare indtryk af, hvordan timerne forløb, og jeg vil beskrive udvalgte lektioner. Undervejs i undervisningsforløbet lod jeg eleverne vælge mellem en række forsøg og noterede derefter, både hvilke forsøg forskellige grupper valgte og hvor mange de nåede, for at få et mål for, hvor meget de nåede og for at se, om der var forskel på, hvilke forsøg piger og drenge valgte. Jeg har valgt at lave gruppeinterviews, fordi jeg mener, at man får mere information ud af eleverne, når de kan kommentere, viderebygge og modsvare på hinandens svar, og at der mindre risiko for, at de bliver ledt til bestemte svar af intervieweren. Et problem ved gruppeinterviews er, at eleverne kan være nervøse for at komme med stærkt divergerende meninger foran de andre eller at de prøver at tækkes en elev med høj status i klassen ved at svare som dem. 4

5 Jeg lavede fem interviews: To med rene pigegrupper, to med rene drengegrupper og ét interview med to elever af hver køn sammen. Det var ikke kun de dygtigste elever der havde mod på at fortælle om deres holdning til faget. Også de elever, der selv indrømmede, at de ofte fandt det svært, deltog, så selvom at det var frivilligt at deltage, endte det med, hvad jeg vil vurdere som et rimeligt repræsentativt udsnit af elever, set ud fra hvordan de klarede sig i f/k-undervisningen. Ud fra svarene, som jeg har transskriberet og opstillet i to skemaer (Bilag 3 og 4), vil jeg sammenligne hvordan de to køn forholder sig til faget f/k, og forsøge at udlede ideer til, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så alles interesse fastholdes eller forstærkes. Fordi jeg vidste, at klassen havde haft en anden praktikant i ugerne op til at jeg skulle have dem, valgte jeg bevidst at gøre min undervisning meget traditionel for at udelukke for mange variabler. Det vil sige, at jeg tog udgangspunkt i et bogsystem, Geografforlagets Xplore 8, der dog ikke er klassens normale, og jeg vekslede mellem teori fra tavlen, forsøg i grupper samt opgaver og spørgsmål, som eleverne også kunne samarbejde om i grupper. Hvis jeg havde taget udgangspunkt i en bestemt og anderledes pædagogisk eller didaktisk tilgang, ville det kunne have påvirket elevernes opførsel og besvarelse, især efter at de lige havde været igennem et eksperimenterede undervisningsforløb med en anden underviser. Jeg vil sammenholde mine data og observationer af den 8.-klasse, som jeg havde i min 4. års praktik, med den 7.-klasse, som jeg normalt underviser i f/k hver fredag, for at få et bredere billede. Definitionsafklaringer Fysik/kemi I den danske folkeskole er faget fysik/kemi (eller bare f/k) overordnet beskrevet i Fælles mål, som faget hvor eleverne skal tilegne sig: viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan fysik og kemi og forskning i fagene i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. (Bilag 5, Formål for faget) Derudover præciseres indholdet i trin- og slutmål, men dets nuværende form er et resultat af forskellige reformer i den sidste halvdel af forrige århundrede (Andersson 2004, s.7-8). Faget er gået fra at være en forenklet udgave af et universitetsfag med en positivistisk tilgang (Mikkelsen & Storm 2006, s.10-12,) til at være at have et selvstændigt mål, egen didaktik og en nærmest vedtaget fælles tilgang til læring: Konstruktivisme. F/k-faget er ikke kun til stede i folkeskolen for at forberede elever på at læse kemi eller fysik på universitetet, men fordi det er et almendannede fag på linje med dansk og historie (Sjöberg 2008). Der forsøges dog samtidigt at skabe en naturlig progression til f/k på de videregående uddannelser. 5

6 Det er ofte svært for eleverne at definere, hvornår der er tale om fysik, og hvornår det er kemi, fordi de to fag ikke bliver adskilt og defineret af elevbøgerne og læreren, men bliver behandlet som forskellige emnedele i det fælles f/k-fag. Motivation Motivation er lysten eller viljen til at yde en indsats, om man er bevidst om det eller ej. I læringssituationer er det ofte et spørgsmål om direkte eller indirekte motivation og om motivationen er påført, altså at det er en anden end eleven selv, der gør noget for at motivere eller om det er egenmotivation; om eleven, bevidst eller ubevidst, finder en lyst til at lære i sig selv. Det kunne for eksempel være, at man vil slå sit testresultat fra sidste gang (Vejlskov 2009, s.47) Motivationen er også en del af de sociale relationer i klassen, hvor eleverne indtager forskellige roller i forskellige situationer og hvor der kan ske stor omvæltning i teenageårene. Elevernes indbyrdes relationer og konkurrence påvirker klassen og læreren, som også er nødt til at tage højde for dette (Vejleskov 2009, s.92). Køn biologisk, socialt og konstrueret Køn kan betragtes rent biologisk som et udtryk for, hvilke kromosomer der gemmer sig i vores celler, og som en sociologisk betinget måde at opføre sig på. På engelsk slipper de nemmere om det ved at have to separate ord: Sex for det biologiske køn og gender for det køn, man optræder som, som er et resultat af omgivelserne og opdragelsen, og som Susanne V. Knudsen kalder det sociale køn (Knudsen 2010, s.46). Det er naturligvis nemmest at opdele elever efter deres biologiske køn, men det er ikke altid dækkende, da der er mange måder at være feminin og maskulin på, og nogle gange optræder personer som et andet socialt køn end deres biologiske køn. Når selvidentifikationen af ens sociale køn er forskelligt fra det biologiske, kalder Knudsen det for det konstruerede køn (Knudsen 2010, s.46). Empiri analyse 8.-klassen 28 elever 12 piger, 16 drenge (inkl. Mathias) I min 4. års praktik underviste jeg en 8.-klasse på en velfungerende og ambitiøs skole i udkanten af København. Klassens egen fysik/kemi lærer havde i sin tid skrevet bacheloropgave om køn og fysik/kemi og havde på baggrund af hans egne erfaringer fået arrangeret det med skolen, så han underviste dem kønsopdelt. De havde fysik to dage om ugen den ene dag i én lektion og den anden dag to lektioner. Normalt var klassen kun kønsopdelt i dobbeltlektionen, så alle eleverne deltog i enkeltlektionen, mens pigerne havde fysik i dobbeltlektionen i lige uger og drengene i ulige, korrigeret for ferier, temauger og lignende. Med kun én lektion den ene dag var det ofte det svært at nå at lave forsøg. Derfor endte enkeltlektionen, både for deres normale fysik/kemi lærer og for mig, som en teorilektion uden meget praktisk undersøgende arbejde eller som en mundtlig opsamling på det praktiske arbejde fra dobbeltlektionerne, udregninger og sammenligning af resultater osv. 6

7 Det var første gang, at jeg oplevede kønsopdelt undervisning, både som lærerstuderende og som tidligere folkeskoleelev. Derfor var jeg interesseret i at se, hvordan det fungerede, om der var forskel på stemningen, omgangstonen, tilgangen til opgaverne, hastigheden eleverne arbejdede i, støj- og aktivitetsniveauet og ikke mindst seriøsiteten. Da praktikperioden var placeret, så der var fire uger før jul og tre uger efter, valgte jeg at fortsætte undervisningen som de var vant til indtil juleferien. På den måde havde jeg noget at sammenligne med, da jeg efter jul blandede kønnene i dobbeltlektionerne, hvor hovedparten af det praktiske gruppearbejde lå. Det betyder, at eleverne oplevede fire uger før jul med undervisning og kønsopdeling, som de plejede, og tre uger efter jul hvor de var i blandede grupper begge dage. I de syv uger arbejdede vi med emnerne magnetisme, elektromagnetisme, induktion og transformation. I den 8.-klasse befinder der sig, rent tilfældigt, en elev der har et drengenavn men klæder sig som en pige og deltager i fysik/kemi undervisningens kønsopdelte timer sammen med pigerne. Forud for praktikken var min studiegruppemakker og jeg naturligvis ude at besøge skolen, hvor vi hilste på lærerne og klasserne som vi skulle undervise. På trods af at jeg snakkede længe med fysiklæreren om min bacheloropgave, blev dette ikke nævnt. Det var først, da vi var i gang med den første uges undervisning, og vi bragte det op under en vejledningstime med kassens engelsklærer, at vi fandt ud af, at sådan havde denne dreng, Mathias 1, klædt og opført sig i flere år, og at han blev fuldt ud accepteret af klassen, lærerne og de andre elever. Selvfølgelig var lærerne godt klar over, at det er en speciel situation, men da det havde fungeret således længe og da det kun i sjældne tilfælde gav anledning til problemstillinger, som for eksempel hvilket omklædningsrum han skulle benytte i idræt, var det ikke noget, som de normalt oplyste udefrakommende om, også fordi det ikke var en faktor, der kunne have indflydelse på vores undervisning, som det eksempelvis kunne have, hvis en af eleverne var ordblind eller havde ADHD. Grunden til, at det ikke var blevet nævnt, var til dels også, at de ikke spekulerede over Mathias kønsidentitet til hverdag, da han indgår som en naturlig del af pigegruppen i klassen. Jeg har i forbindelse med indsamlingen af empiri til denne opgave spekuleret meget over, om mit fokus i opdelingen af eleverne og mine efterfølgende spørgsmål til eleverne ville skubbe til den balance, der hersker i klassen, og om det ville sætte unødig fokus på Mathias samt på, hvordan han ville have det med at besvare spørgsmål, som kunne virke overdrevet personlige og måske endda krænkende, på trods af deres uskyldige natur. Jeg valgte derfor at gøre deltagelsen i gruppeinterviews frivillig, og Mathias valgte ikke at være med. Jeg præsenterede kort hvad det gik ud på og lovede forplejning til dem der havde lyst at deltage og fik fem interviews. 7.-klassen 17 elever 6 piger, 11 drenge Som 4. års studerende har jeg været heldig at få et studiejob som f/k-lærer for en 7.-klasse på en privatskole i Københavnsområdet. Det er en forholdsvis nystartet skole, hvor der tilføjes en årgang om året. Derfor har skolen først i det indeværende skoleår haft brug for en f/k-lærer til deres eneste 7.-klasse. Skolen arbejder i næsten alle fag med aldersintegrerede, niveaudelte hold, undtagen i f/k. 1 Ikke drengens rigtige navn. 7

8 Det er en skole med ambitiøse forældre og elever, der som en funktion af deres niveaudelte undervisning er uvante med at samarbejde og blive undervist med elever, der er væsentligt dårligere eller bedre end dem selv. Det er stadig en meget lille skole med kun et spor fra klasse, og derfor kender alle eleverne hinanden godt. I det første halve år har jeg til hvert nyt emne inddelt eleverne i arbejdsgrupper, oftest med pigerne fordelt således, at alle grupper var kønsintegrerede. I de uger hvor jeg samtidig var i praktik, delte jeg eleverne i drenge- og pigegrupper, men hele klassen var til stede under al undervisning, da der ikke fra skoles side er sat tid af til at det var muligt at kønsopdele klassen totalt. Observationer i 8. klassen 1. dobbeltlektion med drengene Det var spændende for mig at have eleverne kønsopdelt, da jeg ikke vidste, hvad jeg skulle forvente. Jeg valgte selv at starte med drengene i den første dobbeltlektion, fordi jeg følte, at jeg bedre ville kunne forudsige, hvordan en time med dem ville forløbe. Jeg havde på forhånd gjort mig tanker om, hvordan de ville reagere på mig som praktikant og som den, der skulle styre showet i f/k. Da timen startede og jeg ville lave navneopråb og præsentere mig selv, kom drengene dryssende, så vi først var fuldtallige efter næsten et kvarter. Deres lærer havde hjulpet mig med at inddele dem i fire grupper, og efter en kort præsentation af emnet og en lille snak om deres forhåndskendskab til magneter delte jeg et kompendium med opgaver ud og bad dem kigge opgaverne igennem og vælge en at starte med. Opgaverne var taget både fra Xplore 8 og fra Gyldendals Kosmos B, og flere af dem var identiske eller meget ens. Generelt kan man sige, at opgaverne fra Xplore 8 er mere åbne, indeholder lagt mindre tekst og kræver ofte en tegning sammen med en forklaring af, hvad der sker. Opgaverne fra Kosmos er mere tekstunge, har ofte flere lukkede spørgsmål og kun en linje eller to til besvarelse. De har desuden ofte mange illustrationer. Opgaverne fra Xplore 8: 22. Tiltrækning og frastødning lav hoppende magnet. 23. Nord- og sydpoler find den der ikke er en magnet 24. Jernfilspåner vis feltlinjerne 25. Savklinge gør magnetisk og afmagnetisér 28. En stærk elektromagnet Opgaver fra Kosmos B: 2.1 Manetfelt omkring en magnet (jernfilspåner) 2.2 Magnetfelt omkring to magneter (jernfilspåner) 2.3 Magnetfeltets størrelse og retning - kompasnåle 2.4 Reagensglasmagnet jernfilspåner i et jumboreagensglas 2.5 Sådan laver man en magnet (savklinge) 3.12 Lav en hvirvelstrøm med alufolie Da jeg havde været rundt ved alle fire grupper og sikret mig, at de havde valgt en opgave og havde en idé om målet med opgaven, tog det lang tid for drengene at komme fra gruppeborde oppe ved tavlen og ud til de klassiske forsøgsstationer, finde de rigtige remedier og komme i gang med forsøgene. 8

9 Manetfelt omkring en 2.4 Reagensglasmagnet 2.2 Magnetfelt omkring to 2.1Tiltrækning og frastødning 22 Tiltrækning og frastødning 2.4 Reagensglasmagnet 28 En stærk elektromagnet 25 Savklinge gør magnetisk 24 Jernfilspåner feltlinjer Gruppe 1 var først i gang, mens gruppe 4 var længst tid om at producere resultater og fandt opgavebeskrivelsen og illustrationen svær at gå til. Da gruppe 2 fandt ud af at løfte magneten, så jernfilspånerne hang nedenunder i en bue, gik de andre grupper i stå for at stimle sammen om deres bord. Der var meget bevægelse rundt mellem bordene, og der var næsten hele tiden elever på besøg hos hinanden. Det var også ofte det samme gruppemedlem der turnerede rundt. Selv om at de var fire elever i næsten hver gruppe, tog de ikke mere end en savklinge eller stangmagnet hen til forsøgsstationen, hvilket selvfølgelig skabte en del ledige hænder. Der var ingen af eleverne der noterede observationer, besvarede opgavens spørgsmål eller lavede tegninger, før jeg bad dem om det. Derefter udpegede grupperne, bevidst eller ubevidst, hver en sekretær, og eleverne blev stærkt forundrede og en anelse irriterede, da jeg bad alle om at gøre notater. På trods af, at ikke alle 16 drenge var til stede, var de var svære at kalde sammen til fælles beskeder, og jeg måtte hæve stemmen eller gå rundt til hver enkelt gruppe og give besked, som for eksempel da jeg kaldte dem hen for at se gruppe 1 s forsøg med elektromagneten og lidt efter, da det var tid til at rydde op. Da der var et kvarter tilbage af timen, bad jeg dem blive enige om to forsøg, som de kunne vise pigerne, når vi skulle have enkeltlektionen to dage senere. Drengene valgte opgaven med at gøre en savklinge magnetisk og opgaven om at udpege den jernstang, der ikke er en magnet. Jeg havde planlagt at vi kun kortvarigt skulle snakke om magnetisme, da deres lærer sagde, at det var et emne, som de havde været grundigt igennem i Natur/Teknik, men det fandt jeg hurtigt ud af at vi blev nødt til at bruge tid på alligevel, da de ikke kunne huske det. Derfor var min plan også, at vi skulle have nået at komme ind på induktion (Bilag 1). Det havde på forhånd virket som en god idé, at eleverne ville kunne vise hinanden forsøg, som de andre ikke havde lavet og derfor ville være mere interesserede i at høre om, og for at give eleverne mulighed for at italesætte deres forståelse, men sådan kom det ikke til at fungere. 1. dobbeltlektion med pigerne Imellem dobbeltlektionen med drengene og den med pigerne havde vi en enkelt lektion, hvor hele klassen var til stede og havde haft den samme lektie for. I timen gennemgik vi begreberne omkring magnetisme, og drengene demonstrerede deres to udvalgte forsøg. Det gav selvfølgelig drengene en fordel at have arbejdet med begreberne om tirsdagen, men jeg håbede, at den tid vi brugte på at gennemgå begreberne ville hjælpe pigerne til at kunne nå længere i deres dobbeltlektion end drengene havde. Pigerne dukkede heller ikke op til timens start men kom dumpende i løbet af de første ti minutter. Sammenlignet med drengene var de meget stille og svære at få til at byde ind med ideer og kommentarer om stoffet. Det overraskede mig, at de var så stille, da de havde haft undervisning med mig i f/k en gang før, og de havde mig desuden også i engelsk. Da jeg delte opgavekompendiet ud og bad grupperne om at vælge, var de meget lang tid om at vælge opgave, og jeg tog det som et tegn på, at de var grundige med at 9

10 udvælge og blive enige i grupperne. Da de gik til forsøgsstationerne og skulle finde remedier frem, viste det sig dog, at de var meget usikre på, hvad opgaverne gik ud på. A B C D 3.12 Lav en hvirvelstrøm 2.4 Reagensglasmagnet 22 Tiltrækning og frastødning 22 Tiltrækning og frastødning 24 Jernfilspåner feltlinjer 2.2 Magnetfelt omkring to 28. En stærk elektromagnet 24 Jernfilspåner feltlinjer 2.4 Reagensglasmagnet 2.3 Magnetfeltets størrelse Selve skolen er fra starten af forrige århundrede, med et af de fysiklokaler, hvor skabene er fulde af apparater og udstyr. I skabet med udstyr til dette emne bugnede kasser og skuffer af magneter, spoler, jernkerner og andre remedier, men alligevel valgte pigegrupperne, der dog var lidt mindre end drengegrupperne, stadig kun at tage én stangmagnet med hen til bordet, hvilket igen gjorde, at mindst to personer bare så på, ligesom det var tilfældet med drengene. Pigerne var ikke meget bedre end drengene til at notere deres observationer ned på forsøgsarkene, og kun en enkelt af grupperne lavede på eget initiativ tegninger, mens de arbejdede. Der var lige så stille da pigerne gik i gang med forsøgene som da vi startede timen. Derfor var de nemme at give fælles beskeder og kalde hen til grupper der lavede noget, som de andre kunne få noget ud af at se. Når ikke alle grupper laver det samme er vidensdeling også vigtigere, og pigerne ville godt se, hvad de andre lavede, men de var ikke så nemme at få til at forklare om forsøget. Drengene virkede lidt mere tilbøjelige til at præsentere et forsøg for de andre både i dobbeltlektionen og da de skulle vælge nogen, der skulle vise forsøg foran pigerne, men der var dog nogle i drengegrupperne der trak sig og skubbede aben videre til at andet gruppemedlem. Pigernes forklaringer, når de fremviste et forsøg for de andre, indeholdt flere fagbegreber, men de var ofte meget forsigtigt og næsten usikkert fremført, hvorimod de drenge der tog tjansen på sig ofte fremførte højrøstede beskrivelser uden meget fagligt indhold. Pigerne arbejde længere tid med hvert forsøg og gik ikke selv videre til næste forsøg, men skulle presses til at vælge det næste. Der var flere af forsøgsbordene, hvor en eller to af gruppemedlemmerne halvvejs gennem timen fortrak til en stor radiator langs vinduesrækken, uden at vende tilbage. Her opstod der så en gruppe af piger, der småsludrede og varmede sig. Mit mål var at nå fra magnetisme til elektromagnetisme sammen med pigerne, der dog disponerede tiden så kun to af grupperne nåede tre forsøg det tredje om elektromagneten. Vi brugte også længere tid på de faglige forklaringer og på at besøge hinandens forsøg. Efter timen talte jeg med klassens lærer om, hvordan man kunne undgå at de trækker forsøgene så langt ud, og han foreslog, at jeg satte et minimumsantal på til næste gang, så alle ville have nået frem til forsøget med elektromagneten. 1. dobbeltlektion med blandede grupper I den første af de to dobbeltlektioner, hvor kønnene var blandede, var emnet transformation. Forståelsen er tæt forbundet med, hvad eleverne ved om elektricitet og i særdeleshed om Volt og Ampere. Dette måtte opfriskes, før de var i stand til at forstå, hvad opgaven gik ud på. Der var meget snak og pjat fra den ene gruppe, som også havde svært ved at finde de ting der skulle bruges til øvelsen, da vi gik til forsøgsstationerne. 10

11 Selvom alle i klassen havde haft om elektricitet og havde brugt strømforsyninger og multimetre før, krævede det personlig assistance fra mig ved alle fire grupper, før det virkede og de forskellige spoler kunne testes. I den ene gruppe overtog pigerne arbejdet og udskiftede spoler og noterede målinger, mens drengene gik rundt. I to af grupperne skiftedes gruppemedlemmerne mere til at styre forsøget, men det var hovedsageligt drengene der byttede spoler og pigerne der noterede. I den sidste gruppe var det kun drengene der arbejdede, mens pigerne besøgte de andre grupper, gik på toilettet og andre ærinder; da vi nåede til opsamling og skulle sammenligne resultater, var de ikke klar over, at der var forskel på spolerne. Jeg havde igen måtte bede alle om at skrive deres egne noter på opgavearket i kompendiet, og jeg brugte meget tid på at gentage forklaringer, bede om ro og holde dem til opgaven. Hvad siger eleverne selv? I de efterfølgende skemaer har jeg udvalgt de mest repræsentative svar for henholdsvis pigerne og drengene. I det midterste felt har jeg valgt at fremhæve svar, fra begge køn, der skiller sig ud eller peger på noget særligt. Pilene i den midterste kolonne viser, hvilket køn der er kommet med kommentaren (for et samlet skema se Bilag 6). Det er selvfølgelig en objektiv vurdering af, hvad der er mest repræsentativt, og ved et par af spørgsmålene var flere elever af samme køn uenige især når det gjaldt personlige præferencer om arbejdsmetoder og yndlingsfag. De fulde transskriptioner af de fem gruppeinterviews, med udtalelserne fra den blandede gruppe adskilt efter køn, så alle pigernes svar findes i det ene skema og alle drengenes i det andet, findes i bilag 3-4. Spørgsmålene er opdelt således (Bilag 2): 1-3 Elevernes generelle holdning til faget og deres indtryk af faget siden de fik det i 7. klasse. 4-7 Fagets forskellige arbejdsformer og særligt gruppearbejdet. 8 Motivation i timerne generelt Kønsopdeling og forskelle på piger og drenge i f/k. 13 Andre faktorer der spiller ind. 14 Betydningen af lærerens køn. Jeg foretog testinterview med tre elever fra klassen, inden jeg udarbejdede det endelige spørgeskema til gruppeinterviewene. Det gjorde blandt andet, at jeg fjernede et generelt spørgsmål om, hvad der havde betydning for elevernes motivation i gruppearbejdet, da de alle svarede at gruppesammensætningen var vigtigste parameter for, hvordan man havde det med denne disciplin. Når man kigger på, hvad henholdsvis drengene og pigerne svarer, er der generelt mange af deres udtalelser der ligger i tråd med de stereotype kønsroller. Pigerne siger, at de godt kan lide at sidde stille og høre efter og drengene savner, at man får lov til at røre sig noget mere. Men der er også flere svar, hvor eleverne modsiger disse stereotyper og hvor drengene viser, at de godt ved, at de er dominerende og at det får pigerne til at holde sig tilbage. 11

12 De to piger der blev interviewet sammen med to drenge gav svar, der mere ligner drengenes end de svar de to rene pigegrupper gav. De udtrykte også, at de ikke tillagde kønsforskelle særlig stor betydning, hvorimod de piger der blev interviewet sammen med andre piger fortalte mere om forskelle på, hvordan kønnene arbejder og forholder sig til faget. Spørgsmål 1-3 Elevernes generelle holdning og indtryk af faget Spørgsmål Piger Særlige svar Drenge 1 Hvordan har I det, med F/K? 2 Hvilke ting syntes I gør faget sjovt/spændende/s vært/kedeligt? 3 Hvad har I arbejdet med tidligere, som I godt kunne lide? - Hvorfor? Når man kan forstå det er det ret interessant, men nogle har vi nogle emner hvor man falder lidt af men ellers kan jeg meget godt lide det. Jeg kan godt lide bare at lave forsøg og så nogle gange hvor man selv skal udfylde skema og selv finde ud af det og arbejde selv. Jeg kunne godt lide at arbejde med det periodiske system og atomer det forstod jeg - det syntes jeg var ret let så det kunne jeg godt lide. Man kan røre ting med fingrene, her kan man selv få lov. Hvis man kende slutresultatet, er man ikke så interesseret i vejen derhen, og lærer måske ikke så meget. Solsystemet vælge en planet og lære at leve på den komme på egne planer. Kreativt men med fakta og lærte meget Der er mange spændende ting og man kan hele tiden lave forsøg. Jeg kan godt lide forsøgene ret meget men også noget af teoridelen og at man kan bruge i hverdagen og som kan hjælpe en. Kan godt lide testene, kedeligt at lave de forsøg hvor man godt ved hvad der sker Elektricitet og det periodiske system meget spændende. Hader mest rapporter fordi de er store. Alle de interviewede udtrykker, at de godt kan lide faget, og flere siger også, at de finder det spændende, men flere af dem nævner særligt muligheden for at lave forsøg, men især hvis resultatet ikke er kendt af dem på forhånd. Det bliver også nævnt af en af drengene, at det er godt, når man kan bruge den viden man får i hverdagen. De nævner forskellige emner som Solsystemet, Grundstoffernes Periodesystem og Elektricitet på tværs af kønnene, men det bliver også gjort klart, at de kan lide disse emner, fordi de forstår mere end i andre emner. Pigerne kunne især godt lide den kreative (og åbne) tilgang til emnet om Solsystemet, som de lige havde haft. 4-6 Fagets forskellige arbejdsformer og særligt gruppearbejdet Spørgsmål Piger Særlige svar Drenge 4 Hvad syntes I om de forskellige arbejdsformer I faget? Hvad kan I/du bedst/mindst lide? 5 Hvordan syntes I at gruppearbejdet fungerer? 6 Får alle i gruppen mulighed, for at deltage? 7 Hvilken type skal I være i gruppe med, for at I er mest motiveret? Jeg bruger tests til at sammenligne/konkurrere med andre. Man skal have noter med det er dem jeg husker på. Det er meget forskelligt det kommer an på om folk også laver noget hvis der er en der ikke laver noget gider du heller ikke yde der er det nemmere at lave det alene. Hvis nogen der ikke er gode er i gr. med andre ens, gider de ikke, men når de er i gr med gode, vil de gerne lave en god opg. En der laver lige så meget som mig. Det er ikke altid en god ide at være sammen med ens bedste veninde...når læreren står og forklarer og man bare kan rækken hånden op og spørge og der bliver forklaret så man kan tage noter det er ofte det der fanger mig mest og jeg lærer mest. Forskellige folk gør ting på forskellige måde og når nogen i gruppen retter en tager man det ret meget til sig man lærer noget der sidder fast. Det er ikke sjovt når man ikke for lov at komme ind. Med de bedste elever i klassen. En som jeg ikke snakker fantastik med, en som er på samme niveau som mig i faget. Hader mest rapporter fordi de er store. Jeg kan godt lide at udfordre mig selv med tests, konkurrer med andre. Meget godt. Gr.arb kommer an på hvem man er sammen med. hvis der er en, der overtager gr.arb. står man tilbage. Folk der pjatter er ok, hvis de også ved hvornår de skal være fokuserede, det mest irriterende er sådan nogen der ikke gider hvor man selv skal lave det hele Der hersker stor enighed bland drengene om, at fysik/kemi-rapporter er det de hader mest, mens pigerne synes, at det er en god måde at runde et emne af på og at få samlet al sin nye viden, så man har et bevis 12

13 for, hvad man har lært. Begge køn fortæller, at de bruger tests til at måle sig med de andre elever og sig selv. Pigerne er gladere for tavleundervisning og teori, som de fleste af drengene finder alt for stillesiddende og kedeligt. Både de fagligt stærke drenge og pige siger, at de helst vil i gruppe med nogen der er lige så motiverede som dem selv. Drengene næver også, at det er irriterende at arbejde sammen med nogen der overtager og dominerer det hele, og at de så trækker sig lidt og dermed kommer til at kede sig. I forhold til gruppearbejdet er alle enige om, at det kommer an på, hvem man er sammen med, men der er stor forskel på, hvordan de synes, den ideelle gruppemakker er. For drengenes vedkommende nævner de fagligt svageste drenge, at det er vigtigst at komme i gruppe med vennerne, så man kan have det sjovt, og at det gør dem mest motiverede. De fagligt svageste piger nævner, at de bliver mest motiveret af ikke at være i gruppe med deres bedste veninde, og at de laver mere sammen med elever der er lidt bedre og mere seriøse end dem selv. 8 Motivation i timerne generelt. Spørgsmål Piger Særlige svar Drenge 8 Hvornår er det sværest, at være motiveret i timerne? Når man ikke forstår det så falder man hen. det var rigtig godt når vi bliver holdt i gang ved at blive hevet op og stå, godt når vi bliver brugt som atomer og kemiske forbindelse. Hvis vi er ved at falde i søvn skal læreren hive os op og stå og lave noget aktivt og forklare det ved hjælp af eleverne. De største motivationsdræber for pigerne er når de bliver hægtet af og ikke forstår stoffet. Begge køn er enige om at det er sjovt og motiverende når de bliver inddraget i forklaringerne fra læreren som en slags levende modeller ( når de bliver sat til at agere gasmolekyler ved forskellige temperaturer, elektroner i en ledning, osv.) 9-12 Kønsopdeling og forskelle på piger og drenge i f/k. Spørgsmål Piger Særlige svar Drenge 9 Hvordan har I oplevet, at være i blandede grupper i forhold til, hvordan I plejer? 10 Syntes I at der er forskel på drenge & piger, i F/K? 11 - Hvem syntes I at faget henvender sig mest til? 12 Hvilke dele af faget, gør at I syntes, at faget henvender sig mest til drenge/piger/begge køn? Jeg syntes faktisk at det er ret sjovt vi plejer jo at have pige/drenge hold jeg syntes at det er meget rart at der er lidt frit. Drengene er meget højtråbende og løber rundt, pigerne sætter sig ned og laver tingene Magnetisme og elektromagnetisme kunne måske godt være en drengeting fordi de leger med magneter. Jeg tror at det er vigtiger for drenge at lave forsøg fordi de har meget energi piger har nemmere ved at sidde stille. Hvis man er sammen med to drenge så har de deres egen samtale og laver tingene selv...der er ikke mange drenge der vil det her, derfor kan jeg godt lide at være sammen med nogle piger. Pigerne virker lidt forsigtige nogle af dem, tilbageholdende. Jeg tror pigerne er lidt mere usikre på at de svare forkert og derfor bliver de heller ikke så motiverede i faget. Pigerne godt trække sig, ellers er det ret meget lige. Der er ikke noget, der er ret feminint. Nogle gange skal man bare sidde stille og høre på hvad læreren siger og der tror jeg at piger får mere information, men når vi kommer i gang med forsøg tror jeg drengene har nemmere ved det. Syntes at det er ok at arb sammen men pigerne men nogle af dem er sky og gerne vil stå lidt tilbage og det bremser lidt. Måske er drengene mere på, men der er stadig mange af pigerne der godt kan lide det. Både piger og drenge. Syre/baser hvis der er noget der er mere farligt, er det mere til drenge. 13

14 Begge køn kan se både fordele og ulemper ved at have f/k sammen. Pigerne synes, at drengene er gode at have det sjovt med, og de giver udtryk for, at deres livlighed godt kan være positiv der sker noget, men at de også kan føle, at drengene lukker dem ude og ikke tager dem med i gruppens diskussioner og faglige arbejde. Drengene giver udtryk for, at de betragter pigerne som seriøse og ambitiøse, og at det er en kvalitet, som de fagligt stærke drenge godt vil opsøge, men de synes også, at pigerne trækker sig fra diskussioner i klassen og den spændende del af det praktiske der hvor man virkelig eksperimenterer. Pigerne siger, at nogle piger bliver usikre på at svare på lærerens spørgsmål, når drengene er til stede, og at drengene fylder meget. Drengene mener, at alle emner henvender sig ligeligt til kønnene, men hvis et emne er farligt eller kan opfattes som farligt af pigerne, er de ikke så interesserede i det. Pigerne nævner både (elektro)magnetisme og elektricitet som emner, hvor drenge er mest interesserede. De mener også at det er vigtigere for drengene at lave forsøg, og at de har det fint nok med teori fra tavlen. 13 Andre faktorer der spiller ind. Spørgsmål Piger Særlige svar Drenge 13 Er der andre faktorer, der afgør om man føler, at faget er spændende eller ej? I f/k er det også noget med hvad man godt vil være så hvis man ikke vil være for så kan man bruge det hvis man ikke vil være atomfysiker kan det være at man tænker at det ikke har noget med en at gøre. Læreren er vigtig for et fag og kan få sin energi til at smitte af på eleverne. Vis man forstår hvad man skal, er det nok lidt sjovere. Pigerne svare at ens eventuelle fremtidige job kan influere hvad fag man er interesseret i, men nævner kun atomfysiker som eksempel på f/k-relateret job. Dernæst syntes de det er vigtigt at læreren er levende og giver sin energi videre til eleverne. 14 Betydningen af lærerens køn. Spørgsmål Piger Særlige svar Drenge 14 Gør det nogen forskel, om man har en mandlig eller kvindelig lærer, i et fag? - For hvem man syntes at det henvender sig til? Det vil jeg ikke sige - det kommer mere an på hvilket køn faget henvender sig til og med mindre at læreren vælger at gøre det meget feminint eller maskulint. Vores dansklære er forholdsvis ung så hun underviser på andre måder så hun kan relatere til hvordan vi har det Vores mandlige lære er mere at nu skal vi lave forsøg og du var lidt mere sådan at vi står ved tavlen og snakker så det ligger sig lidt i det der drenge/pige. Jeg vil sige at det henvender sig lidt mere til pigerne. Jeg tænker at damer nogle gange er mere blødsødne over for børnene end mænd. Pigerne nævner, at sprogfagene henvender sig mest til piger, og at fagets natur vejer tungere end lærerens køn. Derudover nævnes lærerens alder som værende vigtigt for, om man kan lide et fag jo yngre, jo bedre. De fagligt svagere drenge siger, at de foretrækker den måde mandlige lærere holder disciplin i klassen og ikke er blødsøde over for ballademagere. Typen og mængden af opgaver nået' Drengene og pigernes valg af opgaver adskiller sig ikke markant, ved at der ikke er fra nogle af kønnene er foretrukket de mere åbne opgaver med plads til tegninger fra Xplore eller de mere lukkede og teksttunge fra Kosmos. Dog har tre af drengegrupperne hold fast i typen af opgaver fra det første til det andet forsøg, med da de kun nåede to forsøg i hver grupper er det lidt tyndt at konkludere noget signifikant ud fra dette. 14

15 Drenge Piger Drenge Piger 22. Tiltrækning og frastødning l ll 2.1 Manetfelt omkring en ll 23. Nord- og sydpoler 2.2 Magnetfelt omkring to l l 24. Jernfilspåner ll ll 2.3 Magnetfeltets størrelse l 25. Savklinge l 2.4 Reagensglasmagnet l ll 28. En stærk elektromagnet l l 2.5 Sådan laver man en magnet 3.12 Lav en hvirvelstrøm l Pigerne var heller ikke mere produktive end drengen. De var bedre til at holde fokus og koncentration, når vi tog en faglig snak med en af gruppernes forsøg som eksempel, stilede flere spørgsmål og lyttede mere til hinanden. Når en af pigerne fra 1. pige-interviewgruppe siger, Pigerne laver bare det hele, så vi kan sidde og snakke lidt bagefter (Bilag 3, spørgsmål 11), om de timer hvor kun pigerne er til stede, bekræfter hun ideen om at pigerne er flittige elever, men også at det sociale aspekt, pigerne imellem, har stor betydning. Analyse Motivation Det er jo ofte lysten der driver værket, og da læring ikke kan tvinges ind i hovedet på nogen, er det en essentiel forudsætning for at lære. Hvad der motivere elever til at lære f/k er selvfølgelig individuelt, afhængigt af situationen og skiftende fra lektion til lektion (Kristensen & Laursen 2011, s.167). Men målet kan heller ikke være, at alle skal være 100% motiverede i 100% af tiden, men at finde måder at gøre undervisningen spændende, engagerende, relevant og motiverende for flere elever i en støre del af tiden. Når man spørger eleverne, hvilke dele af undervisningen de finder motiverende og hvilke dele de syntes er motivationsdræbende, er de uenige om det første, men begge køn siger, at det er svært at blive motiveret, når man er træt. De nævner morgentimer, sene eftermiddagstimer og timer, hvor de er trætte af andre årsager. Teenagesovemønstre eller mangel på samme, kostvaner i forhold til morgenmad og frokost og mange stillesiddende timer i træk er parametre, der spiller ind, som f/k-læreren ikke har indflydelse på, men som der skal tages højde for og tænkes ind. Læreren kan sørge for, at der er skift i arbejdsmetode og forskelligartede arbejdsmetoder i løbet af timen forskellige former for elevdeltagelse, IT, filmklip alt det, der kan bryde rutinen med teori, forsøg, opsamling, så der til sidst ikke er rutine, men hver time er sin egen (Ziehe 1999, s.212). Gode vaner Det betyder ikke, at alle rutiner er dårlige og hæmmende for læring. 8.-klassens tilgang til at tage noter i timen, til at skrive målinger, observationer og resultater ned når de lavede forsøg, og den meget afslappede holdning til, hvad opgaveark skulle bruges til, hvorfor alle i gruppen skulle skrive på egne ark og hvorfor de skulle gemmes bagefter, tyder på, at de ikke anså det for særligt vigtigt. Når elevers forforståelse kommer i konflikt med stoffet i f/k, lægger eleverne ikke mærke til det, hvis de ikke er bevidste om deres eget verdensbillede først. Med den konstruktivistiske tanke om, at tankestrukturerne skal forstyrres for at der sker læring (Mikkelsen & Storm 2006, s.14-16), kan det anfægtes, at alle disse forsøgsark, der kun beder om del- og slutresultater, men ikke beder eleven om at komme med et forhåndsgæt, er mangelfulde, hvis ikke ubrugelige. Det er alt for let at bilde sig selv ind, at slutresultatet også var det man ville have gættet på, hvis 15

16 man ikke har modbeviset sort på hvidt. Logbøger, som giver bedre mulighed for at tegne og beskrive end de traditionelle opgaveark, som er mere individuelle og som, ligesom et stilehæfte i dansk eller engelsk, er noget man gemmer og passer bedre på, fordi de indeholder en betydelig arbejdsindsats. Ideen med at skrive ens forforståelse ned inden et forsøg er også en del af fagets metode, idet hypoteser er grundlaget for videnskabelige forsøg. Det kræver dog at klassen vænner sig til at bruge dem, at de bliver mindet om at opstille hypoteser og at hypoteserne og resultaterne tages op til diskussion, så eleverne føler, at der er en grund til at gøre det (Goldbech & Totzki 2002). Interesseområder Hvorfor er det vigtigt at være motiveret? Man kan jo se på, hvad der sker, når man ikke er motiveret. Elever der oplever at undervisning ikke er motiverende opdeles ofte i to kategorier: Dem der er underudfordrede og dem der er overudfordrede. Begge grupper reagere ved fysisk eller psykisk flugt, som når elever pludselig skal se ud af vinduet, låne blyanter af personen i modsatte ende af rummet, krussedulle-tegninger det der før hed dagdrømmeri, men som i dag kaldes at stene, osv. Kedsomhed, ubehag og angst er resultatet, og det er klart en hindring for læring. Flow-teorierne siger, at hjernen belønner os for at være optimalt udfordrede, og det derfor er en behagelig tilstand at være i (Mikkelsen & Storm 2006, s.21-22). Om man er optimalt udfordret handler ikke mest om sværhedsgraden af stoffet men interesse spiller naturligvis også ind. Det bliver ofte nævnt, at piger og drenge har forskellige interesseområder, og undersøgelser som ROSE-projektet viser da også, at drengenes interesseområder har langt større sammenfald med f/k-fagets kerneområder som teknologi, atomfysik og eksplosioner, mens pigernes top 10 interesseområder inden for naturfag handler om krop, sundhed og sygdom (Busch 2004, s.6). Pigerne i 8.- klassen blev ikke spurgt om naturfag generelt men kun om emner inden for f/k, og de nævnte bl.a. Atomer, Grundstoffernes Periodesystem og Solsystemet som nogle af de mest spændende emner som de havde været igennem. For de fleste elevers vedkommende er atomernes verden ny for dem, når de får f/k i 7. klasse. Det er et emne, hvor de færreste har særligt meget forhåndskendskab, og kønnene er på den måde ligestillede i at være på bar bund. Det betyder også, at drengene ikke kan overtrumfe pigerne som et resultat af erfaringer opbygget gennem drengelegetøj og -lege. Grundstoffernes Periodesystem handler om at få orden på opbygningen af grundstofferne, og det at afkode den skematiske opbygning af alle informationerne kan være tørt og forbundet med abstrakte idéer om atommodeller, men det er et grundlæggende værktøj til at forstå, hvorfor og hvordan atomerne danner forbindelser. Flere af pigerne svarer, at de godt kan lide skemaer og føler, at det er nemt at lære noget, når der er styr på sagerne og tingene bliver stillet ordnet op. Drengene i 8.-klassen nævner også Grundstoffernes Periodesystem og Solsystemet, men især elektricitet/elektronik synes de er spændende, men emnerne vurderes også ud fra, hvor stor en andel af undervisningstiden der bliver brugt på forsøg eller hvor kreativ man kan være med forsøgene. Meget drengelegetøj har med elektronik at gøre, og emnet er således en fortsættelse af deres leg. Det der kan gøre det kedeligt er for meget teori og for mange begrænsninger for, hvilke forsøg der skal laves eller hvordan forsøgene skal foregå. For at give pigerne mulighed for at trække på erfaringer, er det måske nødvendigt at kigge mere på formen end på indholdet, som jo er givet fra undervisningsministeriet i form af trin- og slutmål. Holdningsdebatter og etiske spørgsmål, som er en vigtig del af biologi og geografi, kunne være med til at skabe en større følelsesmæssig forbindelse til faget og dets indhold. Det er jo ikke kun et spørgsmål om mindre interesse 16

17 for faget og dermed mindre motivation, men et spørgsmål om også at sikre pigernes læring ved at bygge videre på deres forforståelse, selv om den kan være forskellig fra drengenes. Konkurrence Pigerne siger, at de godt kan lide at konkurrere på testresultater, både med sig selv og med de andre, men drengene beskriver, hvordan pigerne trækker sig i gruppearbejdet, når der er kamp om den sjove del af arbejdet/forsøget, og at de er mindre villige til at svare på læreren spørgsmål for ikke at komme til at svare forkert. Men det var ikke kun, når drengene var der, at pigerne virkede forsigtige og tilbageholdende. Da det kun var mig og pigerne, var de stadig meget stille. De småsludrede heller ikke med hinanden, så selv under meget af gruppearbejdet kunne man have hørt en knappenål falde til jorden. Et af formålene med kønsopdeling er at komme den skævhed, der opstår ved at lærere oftere kalder på drenge i klasserumsdiskussioner og at drenge har tendens til ikke at overholde ræk hånden op og vent til du bliver spurgt -reglen, til livs. Det var tydeligt at begge køn syntes at der var fordele ved at have undervisning sammen og at det var en overvejende positiv oplevelse, men nu var den jo også ganske kortvarig. Pigerne kunne godt lide det liv, drengene skabte og de ambitiøse drenge ville godt arbejde sammen med andre ligesindede. Når jeg sammenligner mad min 7. klasse hvor jeg i de syv uger hvor jeg samtidigt var i praktik, prøvede at lade dem arbejde i kønsopdelte grupper, syntes jeg at billedet er det samme. Her er de dygtige piger også eftertragtede gruppemedlemmer og det var en kamp, at opretholde kønssegregeringen, hvis nogle var væk pga. sygdom. De fagligt svage piger bliver dog ikke inviteret med i nogen drengegrupper og selv under normale former, når kønnene er blandede, er det bedst at sætte mindst to piger i gruppen, hvis de ikke er så fagligt stærke. Ellers får hun knap lov at røre forsøget og bliver sat på et sidespor, uden bliver ikke spurgt til råds. Drengene fra 8. klassen nævner, at det godt kan være noget i den måde de opfører sig på, der får pigerne til at trække sig og det er klart, at hvis man som pige foretrækker at følge forsøgsvejledningen trin for trin, men drengene allerede er i gang med at modificere forsøget, så det er sjovere, inden der er gået et sekund, at så giver man op og bakker ud. 8. klasses eleverne nævner også at man bliver motiveret til at yde en større indsats hvis de andre i gruppen er dygtige og stiller forventninger til dem om at opnå gode resultater, men det kan bestemt også blive for meget. En af pigerne siger at der er en bestemt pige hun helst ikke vil i gruppe med fordi deres ambitionsniveau og faglige niveau e så forskelligt at hun nærmest er forpustet bare ved tanken. Køn Man kan vælge at anskue køn som et rent spørgsmål om biologi og kromosomer, og det ville i så fald være nemmere at begrunde adfærds- og læringsmæssige forskelle og kønsspecialiseret undervisning, men det er måske ikke helt så enkelt. Vi kæmper på dansk med begrebet køn, fordi det både beskriver det biologisk, fysiologiske køn, altså om vi medbringer et æg eller en sædcelle til forplantningen, og så det, der kan kaldes kønsidentiteten, som er en kombination af det sociale og det konstruerede køn (Sjørup 2011, Knudsen 2010), som handler om, hvilken gruppe vi identificerer os selv med, hvordan vi bliver opdraget, samfundet, kulturen og omgivelsernes forventninger til vores handlinger, fremtoning og livsvalg. For langt de fleste mennesker er der et overvejende sammenfald mellem det biologiske, sociale og konstruerede køn, dog med visse variationer som begreberne tomboy og tøsedreng viser. For andre er der en diametral modsætning mellem deres, i 17

18 hvert fald udadtil, biologiske køn og det køn, de identificerer sig med. Vi ved, at dette i nogle tilfælde er et resultat af kromosomfejl, men det er langt fra altid tilfældet. kønsidentitet Kønsidentitet og seksualitet hænger også sammen og har medvirket til debatten om, hvorvidt to køn/kønsidentiteter er nok til at beskrive, hvordan verden i virkeligheden ser ud. Nogle homoseksuelle identificerer sig med det ene eller det andet af de to biologiske køn, mens andre betragter sig som noget tredje et hybridkøn eller et selvstændigt uafhængigt køn. I forhold til det sociale køn i skolen identificerer Knudsen seks forskellig og giver dem navne som stillekønnet, legekønnet og drengepigekønnet (Knudsen 2010, s.79-88), som næsten alle kan bebos af begge biologiske køn. En netværkskønnet elev er således én, der binder klassen sammen socialt, holder orden i relationerne og tager sig af forskellige opgaver, også i forhold til det faglige, og har plads til at sige sin mening på en konstruktiv måde. Dette kunne være en elev der rent biologisk er en dreng eller en pige, men det vigtigste for klassen og for lærerens tilgang til eleven er den rolle, personen har i klassen. En drengepigekønnet elev er dog forbundet med et biologisk køn, idet det er betegnelsen for piger, der agerer drenget, mens en pigedrengekønnet elev kan være enten en dreng eller en pige, der agerer piget (Knudsen 2010, s.84). Alt dette betyder, at bare fordi man er født med et bestemt sæt kromosomer, er det ikke ensbetydende med, at man passer ind i den kulturelle og sociale skabelon af forventninger til, hvordan man skal opføre sig, hvad man skal kunne lide og ikke lide eller hvordan man bedst lærer nye ting. Under pigernes interviews blev det ved spørgsmålene om, hvad kønnene foretrak, klart for en af pigerne, at hun ikke passede ind i de andre pigers idéer om, hvad der var typisk drenget og typisk piget. Hun var uenig i udtalelsen om, at drenge kan lide idræt, fordi man kan få lov at røre sig, og at piger kan lide sprog pga. grammatikken, og udbryder; Undskyld, jeg er helt modsat af en pige så. (Bilag 3, Sp. 14, piger2)hun kunne nemlig godt lide idræt og dyrkede meget sport i sin fritid, men var ikke særligt god til engelsk, og opdagede nu at det kunne betragtes som u-feminint, i forhold til hendes veninders standarder og deres præferencer. Hvis man nu er n af de piger der godt kan lide idræt, ikke er så god i sprogfagene eller hvis man er Mathias der identificerer sig så kraftigt med det andet køn at man overtager dets udtryk og tager omgivelserne og samfundets forventninger og krav til dette køn, til sig? Hvis man er en stille og forsigtig dreng ville det måske være bedre at være i en stille gruppe end en kønsopdelt? I Mathias tilfælde har der aldrig været tvivl, blandt lærerene eller ham selv, om at han skulle med pigerne i de opdelte timer fordi hans konstruerede køn var så tydeligt og gennemført. Men der findes mange elever der identificerer sig med det andet køn eller har samme præferencer på nogle områder, men ikke alle eller ikke helt så gennemført som Mathias - det er måske også de færreste, der er så bevidste og modige som Mathias må have været, fra en meget tidlig alder. Det ville have været et brud på hans selvforståelse og konstruerede køn at forsøge at tvinge ham til at være sammenmed drengene. Modpoler Når børn begynder at fremhæve deres køn bliver kønsrollerne ofte overdrevet og de to køn definerer sig kraftigt ved at tage modstand mod hinanden. Drengene identificere alt det som pigerne kan lide som u- drenget. De ting som pigerne kan lide og er gode til bliver udgangspunktet for hvordan man skal være som dreng og hvis pigerne godt kan lide skolen, så kan en rigtig dreng i hvert fald ikke (Nordahl 1994). Hvis drengekulturen (og pigekulturen) i 8. klassen, havde været meget polariseret, ville det være svært at 18

19 forstille sig at Mathias kunne blive accepteret, men som en af drengene siger i interviewet, er de ret tætte i klassen. Forskellige forventninger I folkeskolen bliver pigerne trænet og rost for at side stille, vente på tur og være det sociale kit, der holder klassen sammen, mens drenge bliver trænet til, at det betaler sig at komme med skæve indfald og råbe højest (Jacobsen & Højgaard 1988;25, Sjöberg 2008;423). Ved kønsopdeling kan man sige, at hver køn får plads til at lære, som de bedst kan lide. Pigerne får ro til fordybelse og tid til at forhandle sig frem til en ligelig fordeling af opgaverne, og drengene får plads til at teste alle de vilde ideer, der falder dem ind. Der er dog bred enighed om, at pigernes dyder har størst værdi i grundskolen og ikke ret mange andre steder. På videregående uddannelser og senere i deres arbejdsliv vil det tjene dem bedre at kunne gøre opmærksom på sig selv og turde på egne evner (Jacobsen 2010). For drengenes vedkommende er manglende tro på egne evner sjældent et problem, nærmest tvært imod, hvilket er en del af grunden til at de siger mere i timerne, kaster sig ud i forsøgene uden at vide hvad der sker. Pigerne i mine interviews svarer at drengenes forsøg altid ser ud til at lykkede, mens deres ikke helt går som planlagt. Ud fra hvad jeg så hos 8. klassen, og hvad jeg har observeret hos min 7. klasse, er det ikke helt sandt, men drenge er rigtige gode til at sælge idéen om, at deres forsøg gik godt, finde på noget helt andet at undersøge eller vende fejl og mangler i arbejdsgangen til vigtige, læringsrige begivenheder. Pigerne tager sådanne svipsere, forglemmelse og misforståede forsøg, mere personligt og føler, at de nok ikke er så gode til faget, som drengene. God undervisning Generelt kan man sige, at god undervisning er kendetegnet ved en tydelig struktur, klare mål, afveksling i arbejdsmetoderne og plads til den enkelte elev i et sundt læringsmiljø (Kristensen 2011, s.104, Sjørup 2011, s.28). Det der gør om undervisningen er motiverende for det ene, det andet eller begge køn, kan så puttes ind under denne struktur. Begge køn siger at de godt an lide at blive hevet op fra deres stole og være levende modeller, men det er mest pigerne der holder af det skriftlige arbejde og af fysikrapporterne. Man kan jo overveje om man kan få det samme faglige udbytte ud af at lave en præsentation eller en videorapport i stedet for en skriftlig opgave. Det skal selvfølgelig være en mulighed for begge køn, men piger vil måske foretrække at fremlægge foran pigerne kun. Drengene vil også helst lave mange forsøg, men for at de også får noget ud af dem, rent fagligt, skal målet med dem være meget klart og resultaterne skal diskuteres (Goldbech & Totzki 2002), men man behøver jo ikke gøre det siddende. Der findes Cooperative Learning strukturer hvor man går rundt og besøger hinanden og opsøger eller udveksler information. Hvis man skal trække mere på pigernes styrker i f/k kunne man dyrke de faglige diskussioner mere og sørge for at inddrage aktuelle emner, opdagelser og teknologiske spørgsmål. Det vil også være god træning for dem der ikke er så gode mundtligt, da afgangsprøven jo stadig er en mundtlig affære. Mere mundtlighed giver også mulighed for at belyse et aspekt af hvordan ny videnskabelig viden fremkommer - som resultat af diskussion i naturvidenskabelige kredse, af sociale processer og sjældent som Newton alene under æbletræet eller Arkimedes (formodentlig også) alene i badet(jørgensen 1999). 19

20 Med inspiration fra Klafkis nøgleproblemer (Laursen 2002)er der rigeligt med emner der kunne gøres til genstand for klasse eller gruppe diskussioner og som kunne give eleverne en større tilknytning til faget. Hvis man lader eleverne være med til at træffe beslutninger om forskellige aspekter af undervisninger tager de også større ejerskab for at det lykkedes. Det er motiverende at føle at man for ansvar og bliver taget alvorligt. Diskussion Jeg var skeptisk i forhold til, om kønsopdelt undervisning ville føre til A og B hold, om man som lærer ville få et favoritkøn at undervise, og om man ville komme til/være nødt til at lave om på undervisningen hos det ene eller det andet køn, om man ville komme til tale ned til nogen eller ramme helt ved siden af. I det hele taget overvejede jeg, hvordan mit eget køn spiller ind på den lærer, som jeg er, og jeg endte med bevidst at tage kjole på i fysik (både når jeg havde pigerne og drengene) for ikke at lægge skjul på, over for mig selv, at jeg har mit køn med mig når jeg planlægger og udfører undervisning. Jeg kom også til at tænke på, hvordan jeg selv ville have reageret på kønsopdelt undervisning i min egen skoletid, og jeg tror, at jeg ville have været endnu mere skeptisk dengang, især hvis jeg fornemmede, at drengene nåede mere eller arbejdede med sværere ting, eller at pigerne på anden måde blev snydt. Det bunder nok i, at der ikke var mange piger i min klasse der havde f/k som yndlingsfag udover mig. Men jeg er jo ikke den eneste skoleelev, der ikke har haft det yndlingsfag som kønsstereotyperne foreskriver. Jeg snakkede med 8. klassens faste lærer, om nogle af mine tanker, og vi diskuterede elevernes faglige niveau og var begge enige om at de tre dygtigste elever i f/k, var piger. Men hvis man skal dele eleverne op giver det så bedst læring at dele op efter køn eller ville det være bedre at niveaudele eleverne så de fagligt svage elever bliver skilt fra de ambitiøse og stærke elever? Ifølge PISA undersøgelsen er den vigtigste parameter for hvor godt man klarer sig i skolen og hvor rart man syntes det er at gå der, hvor lang en uddannelse ens far har. Det er her vi kan se den sociale arv, som den danske folkeskole ikke har lykkedes med at udjævne. Børn af bogligt stærke forældre, og altså særligt faderen, er bedre rustet til at klare skolens krav. Hvis ikke det er grund nok at adskille kønnene i f/k for pigernes skyld kunne man jo kigge på om det også er gavnligt for drengene eller om de bliver fastholdt eller forstærket i den drengekultur der siger at det er usejt at være god i skolen. Vil de dominerende drenge spolere undervisningen for de stille drenge eller bliver der bedre plads til alle? Hjernemodning Undersøgelser af teenageres hjerner viser, at drenge i klasse kan koncentrere sig halvt så lang tid som piger, fordi deres hjerne er længere om at modnes end pigers og den opbygning af fedtskedehinder, myelin, omkring synapserne i pandelapperne, som gør en i stand til at tænke abstrakt først er færdig op til 1½ år efter deres(møller 2008). Derfor er hjerneforsker, Ann-Elisabeth Knudsen, fortaler for at adskille kønnene i undervisningen, så pigerne ikke bliver forstyrret af de ukoncentrerede drenge og så drengene kan modtage undervisning der tag højde for deres behov. Men der er selvfølgelig tale om et gennemsnit og andre forskere mener ikke at forskellene i myelindannelse har betydning for læring. De mener at hjernen kan trænes til at koncentrere sig længere og at fysisk aktivitet forøger antallet af forbindelser i hjernen, samt tilfører mere ilt, og gør derfor hjernen bedre i stand 20

21 til at lære(sjørup 2011, s.15-16). Det betyder at både piger og drenge har gavn af et bevæge sig og at drenge ved at øve sig kan blive bedre til at koncentrere sig i timerne. Ligestilling Man har forsøgt at styrke elevernes naturfaglige uddannelse ved i 1993 at indføre Natur/Teknik faget, i stedet for det samfundsfags- og historietunge orienteringsfag. Det skulle bl.a. styrke elevernes lyst til at undersøge og forsøge sig frem til viden og give dem lyst til at dyrke det naturfaglig, men på trods af dette viste PISA undersøgelser og ROSE undersøgelsen fra 2008 at danske skoleelever, og pigerne i særdeleshed, halter efter andre højtudviklede lande på det naturfaglige område(sjøberg 2008, s.389). Et af folkeskolens mål er at piger og drenge skal være ligestillede og spørgsmålet er så om det bedst opnås ved at undervise kønnene sammen eller adskilt, når de nu er forskellige. Men måske forstærker vi i virkeligheden forskellene og fordommene ved at splitte eleverne op og kommer til at skabe forskellige forventninger til de to køn. Det vil i sidste ende betyde at der bliver forskel hvad man kan opnå af kompetencer i skolen og dermed i uddannelse og job (Jensen 2007). Lærerens køn Hvilken betydning har det så at have en mandlig eller en kvindelig lærer? Mange af eleverne svarede, at det ikke betød noget, men samtidigt talte pigerne om, at dansk og sprogfagene henvendte sig mest til piger. Efter et lille tjek viste det sig, at klassen har kvindelige lærere i alle sprogfagene og mandlige lærere i matematik, biologi og f/k, så måske er de bare ikke bevidste om, i hvor høj grad læreren optræder som rollemodel. I det ene pigeinterview mente de, efter at have tænkt sig om, at min undervisning henvendte sig mere til pigerne, fordi jeg havde lagt forholdsvis meget vægt på teori og efterbehandling af forsøgene, mens deres faste mandlige lærer lagde mere vægt på selve forsøget, og derfor var mere i tråd med drengenes præferencer. Derudover udtaler nogle af drengene, at de foretrækker mandlige læreres måde at håndtere klassen på. De ved bedre hvor grænsen går og har det bedst med kontante udmeldinger. En af de ting, der nævnes i forbindelse med de fagligt svageste drenge, er, at skolen er fyldt med kvindelige lærere, der har forventninger til opførsel, som drengene ikke kan honorere (Nordahl 1994, s.49). Perspektivering Den store kløft, som mange af eleverne oplever, der er mellem hvad f/k-faget indeholder og hvad eleverne føler, der er relevant i deres hverdag og umiddelbare fremtid, kan måske gøres mindre ved at knytte de tre naturfag tættere sammen. Det er allerede givet i trin- og slutmålene for faget, at nogle af dem er fælles med biologi og geografi, men det er stadig op til samarbejdet mellem de forskellige faglærere at skabe den sammenhæng for eleverne. Der er langt flere af emnerne i biologi, som falder inden for pigernes interesseområder (Busch 2004, s.4) som krop og sundhed, hvor fysik og i særdeleshed kemi er det redskabsfag, der lader eleverne få en dybere forståelse for de biologiske processer. Hvordan man laver solcreme til beskyttelse mod solens ultraviolette stråler, kroppen og planters respiration, kemiske stoffer i tøj, mad og omgivelser, og udnyttelse af energi, er oplagte emner til samarbejde mellem fagene. Vi ved også, at piger søger mod jobs, hvor det handler om mennesker (Sjøberg 2008, s.388), så hvis det er muligt at finde eksempler til elevbøgerne fra de jobs, i 21

22 stedet for altid at trække på eksempler fra industri og maskiner, som hører til de såkaldte mandefag, vil pigerne måske bedre kunne se sig selv arbejde med naturfag og opleve faget som vedkommende. Maskiner og tekniske hjælpemidler dukker op næsten alle vegne i disse år, så der burde være rig mulighed for at illustrere, også i elevbøgerne (Jacobsen & Højgaard 1988), hvordan teknologien og videnskaben bag, bruges til at hjælpe mennesker. Jo mere teknologi, der flytter ind i vores hverdag og jobs, jo mere vil kvinder også komme i kontakt med den. Firmaer, der producerer gadgets, med mænd som målgruppe, finder det svært at sælge deres teknologi til kvinder, fordi kvinder ikke nødvendigvis bruger og forbruger teknologi på samme måde som mænd. Ofte prøver Tech-firmaerne at genindpakke deres produkter i pink og glimmer, men det er indholdet og brugerfladen, der er problemet kvinder er mest tilbøjelige til at bruge teknologi, der gør deres hverdag nemmere, og er i mindre grad interesserede i at have den nyeste model, med flest ram, den største skærm, flest pixels, osv. Hvis robotter skal hjælpe til i hjemmet, på plejehjem, sygehuse og institutioner, hvor de også skal betjenes af kvinder, giver det mening at kvinder også er med til at designe og bygge dem. Hvis flere piger skal se sig selv som ingeniører og programmører og at de skal vælge de naturfaglige uddannelser, skal de have synlige rollemodeller og Madamme Curie er da inspirerende, men der må kunne findes en måde at gøre forskere som Lene Hau mere synlige(jacobsen 2010). Ny afgangsprøve i naturfag Sidste år blev det meldt ud, at folkeskolens afgangsprøve kunne blive ændret allerede så tidligt som i år, så eleverne skulle op til en samlet naturfagsprøve i alle tre fag på én gang, hvor eleverne skal svare på spørgsmål der rummer mulighed for at demonstrere viden inden for alle fagområderne på én gang samtidig med, at de viser, at de forstår sammenhængen. Overordnet set er det selvfølgelig et incitament til større samarbejde og sammenhæng mellem fagene, men det virker umiddelbart som at bygge en kransekage oppefra og ned. Selv hvis ændringen udskydes til næste år, vil 9.-klasseseleverne (og deres lærere) kun have ét år til at sætte sig ind i fagenes overlap og berøringsflader. Hvis ikke årsplaner og undervisning har været koordineret året igennem, så undervisningen fremstår sammenhængende, vil det nok være ud over hvad de fleste 15-årige kan forventes at præstere. Det ville også gavne hvis bogsystemerne understøttede denne sammenhæng, mange skoler har stadig de gamle Prima og Ny Prisma bøger, som ikke har søsterbøger på samme måde som Kosmos har søsterbøgerne Bios og Geos, der om ikke andet har layout og opbygning til fælles til at skabe en rød tråd. Muligheder for sam-undervisning, temadage og -uger vil nok også være godt, da det nødvendigvis tager længere tid og er mere kompliceret at komme omkring et emne fra tre vinkler (fire, hvis man adskiller fysik og kemi). Som lærerstudeende har jeg oplevet flere tværfaglige projekter og har set, hvordan folk har svært ved at producere tværfaglig undervisning. Det er ofte endt i parallelundervisning i stedet, fordi det er svært for folk at komme hinanden i møde rent fagligt; man er måske ikke rigtig klar over, hvad de andre fag indeholder både metodemæssigt og indholdsmæssigt. Det er min personlige erfaring, at de studerende med biologi og geografi som linjefag, også dem der havde taget natur/teknik, har svært ved f/k og finder det svært at byde ind med deres faglighed, hvis emnet er overvejende f/k. Nogle gange opstår problemet 22

23 med at skabe sammenhængende tværfaglighed, fordi der har været begrænset tid til det indledende, forberedende arbejde, hvor man hver især byder ind med egne og fagets kompetencer på det givne område og har tid til at finde en løsning der giver 5 i stedet for = 1. Hvis den samlede afgangsprøve er fremtiden, ville det måske give mening at læreruddannelsen reflekterede det ved at knytte linjefagene tættere sammen. På den måde ville ens erfaringer med tværfaglighed heller ikke nøjes med at være dannet af to-tre, mere eller mindre succesfulde, ugelange projektuger. Konklusion Det er vigtigt at man accepterer at der er forskel på kønnene, men også at man ikke lader stereotyper bestemme hvordan elever skal opføre sig og hvilke forventninger vi har til dem. Der er altid rart at være sammen med nogen der ligner én og både piger og drenge kan nyde den stemning og omgangstone der hersker når man er alene, men det kan også betyde en forstærkning af forskellene og fordommene om det andet køn. Det er problematisk at piger ikke har det nemt med at spørge læreren eller svare på spørgsmål når drengene er til stede og at de kan føle sig sat på et sidespor ved forsøg. Ved kønsopdelt undervisning er der bedre mulighed for at tilpasse undervisningsformen til kønnenes præferencer, mens man i videst mulig udstrækning, beholder det samme faglige indhold. Men der er en større risiko for, at man kommer til at operere med forskellige mål. De fleste af de pædagogiske og didaktiske tiltag man som f/k-lærer kan benytte for at fremme motivationen og opfattelsen af faget som relevant, er ikke kønsspecifikke. Dog er pigerne gladere for teoretiske forklaringer, med mulighed for at få stillet alle sine spørgsmål, mens drenge gerne vil lave så mange spændende forsøg så muligt. Medbestemmelse, mulighed for at komme ud af stolen og en engageret lærer der kan få sin energi til at smitte af på eleverne, er fælles ønsker til f/k-undervisning. Kønsopdeling har sine fordele, men det ændre ikke på pigernes holdning til faget. De syntes stadig at elektricitet er kedeligt og uvedkommende, så det er ikke nok, at lave ens undervisning på to adskilte hold, hvis man vil hæve andelen af kvinde på de naturvidenskabelige uddannelser og jobs. Kønsadskilt undervisning er altså ikke et vidundermiddel og der må kigges på andre metoder for at styrke pigernes tilhørsforhold og interesse i fagområdet. Kreative udfoldelsesmuligheder og diskussioner om emner hvor man kan forholde sig til argumenterne, samt en stærkere forbindelse til de andre naturfag er en mulighed for at engagere pigerne. For drengene er det vigtigt at der er plads til at eksperimentere med forsøgene og teste tilfældige indfald, men de fagligt stærke drenge foretrækker nogle gange de dygtige piger, frem for de drenge der ikke er så motiverede. Derfor vil det måske være en god ide at veksle mellem kønsopdelt undervisning og fællesundervisning, hvis man kan få det arrangeret med skama-planlæggeren på ens skole. Så vil drengene kunne få timer, hvor værkstedstemningen hersker og pigerne for fred til at teste deres forståelse af, uden at drengene er der, og læreren vil ikke kunne lade det faglige niveau skride for det ene køn, da de skal kunne samarbejde i en del af tiden. 23

24 Litteraturliste Bøger Sjøberg, Svein (2008) Naturfag som almendannelse, En kritisk fagdidaktik Forlaget Klim, 1. udgave, 3. oplag, Århus 2008 ISBN: Vejleskov, Hans (2009) Motivation, - om motivationens betydning for undervisningen Gyldendal, 1. udgave, 1. oplag, Kbh ISBN: Knudsen, Susanne V. (2010) Køn i skolen, - køn, pædagogik og pædagogiske tekster Frydenlund, 1. udgave, 1. oplag, Kbh ISBN: Sjørup, Ulla (2011) Drengene efter pigerne Dafolo, 1. udgave, 1. oplag, Frederikshavn 2011 ISBN: Andersson, Björn m.fl. (2004) Undervisning i fysik den konstruktivistiske idé Gyldendal, 1. udgave, 3. oplag, Kbh ISBN: Jacobsen, Helle & Højgaard, Lis Red Piger og drenge På lige fod Nordisk Ministerråd og Ligestillingsrådet, København 1988 ISBN: Nordahl, Bertil 1994 Hankøn i skolen Forlaget Modtryk Amba, 1. oplag 1994 IBSN: Kristensen, Hans Jørgen & Lauersen, Per Fibæk (2011) Gyldendals pædagogik håndbog, Otte tilgange til pædagogik Gyldendal, 1. udgave, 1. oplag, Kbh ISBN: Kristensen, Hans Jørgen (2011) Didaktik & Pædagogik, At navigere i skolen teori i praksis Gyldendal, 1. udgave, 3. oplag, Kbh

25 ISBN: Artikler Busch, Henrik (2004) 15-åriges interesse, teknologi og naturfag i skolen, Første resultater fra den danske ROSEundersøgelse Forskningsenhed for Naturfagspædagogik, Danmarks Pædagogiske Universitet Mikkelsen, Anders & Storm, Søren (2006) Smæk på fysikken IMFUFA, Roskilde Universitetscenter, Refleksionsprojekt, 1. Modul Ziehe, Thomas (1999) God Anderledeshed Ungdomsliv og lærerprocesser i det moderne samfund 1999, s Goldbech, Ole & Totzki, Eva (2002) Lærerrollen i det praktiske og eksperimentelle arbejde i folkeskolens fysik/kemiundervisning med fokus på vægtning af samtale og diskussion før og efter det praktiske og eksperimentelle arbejde Bidrag til det 7. Nordiske Forskningssymposium om undervisning i naturfag i skolen. Kristiansand, juni 2002 Helle Pia, Lauersen (2006) Den sproglige dimension i naturfagsundervisningen MONA II 2006, s Sinding, Anne Bjerregaard (2007) Når kulturen ekskluderer piger i fysikfaget MONA I 2007, s Brown, H. Douglas (2007) Sociocultural Factors Principles of Language Learning and Teaching s Møller, Lars (2008) Giv dernge- og pigehjerne hver deres Undervisere.dk 3, s Tougaard, Helle & Pedersen, Marie Hauberg ( ) Den lille forskel Jyllands-Posten, Sektion: Indblik s.1, Artikel-id: e0cddd40 Nørgaard, Lone ( ) Debat: Hvad med drengene? 25

26 Jyllands-Posten, s.9, Artikel-id: Y Sørensen, Helene ( ) Kan piger (li ) fysik? Berlingske Tidende, Sektion: 3. Magasin s.4, Artikel-id: AZ Jacobsen, Ulla ( ) Robotteknologien savner kvinderne KVINFO webmagasin Lauersen, Martin Holmgaard (2002) Wolfgang Klafkis nøgleproblemer et didaktisk udgangspunkt Unge Pædagoger 6, s , 2002 Jensen, Mette ( ) Sidder kønnet i hjernen? Information, Sektion: Paradoks s , Artikel-id: e Jørgensen, Erik ( ) Kronik: Fysikkens fortælling Politiken, Sektion: Kultur og debat s. 5, Artikel-id: Z Klausen, Anne- Mette ( ) Køn og kultur i fysik FORUM Fra nettet Fairfield, Hannah & McLean, Alan (February 4, 2012) Girls Lead in Science Exam, but Not in the United States The New York Times, Science Besøgt Akst, Jef (February 5, 2013) Some Girls Better at Science The Scientist Magazine Science/ - Besøgt Ministeriet for børn og undervisning Fælles mål 2009 Fysik/kemi, faghæfte Fysik-Kemi/Formaal-for-faget-fysik-kemi - Besøgt Besøgt Besøgt

27 Bilag 1 Undervisningsplan, praktikskole - fordeling af drenge og piger Tirsdag 2 lektioner Drengene Magnetisme & Induktion Torsdag 1 lektion Alle Magnetisme Tirsdag 2 lektioner Pigerne Magnetisme & Induktion Torsdag 1 lektion Alle Induktion Tirsdag 2 lektioner Drengene Generatorer Torsdag 1 lektion Alle Ørsted & Faraday Tirsdag 2 lektioner Pigerne Generatorer Torsdag 1 lektion Alle Aflyst pga. fodboldturnering JULEFERIE JULEFERIE JULEFERIE JULEFERIE JULEFERIE JULEFERIE Torsdag 1 lektion Alle Ohms lov & Resistans Tirsdag 2 lektioner Blandet ½ klasse Transformation Torsdag 1 lektion Alle El-transport Tirsdag 2 lektioner Blandet Transformation ½ klasse Torsdag 1 lektion Alle Anvendelse i hverdagen Bilag 2 Interviewspørgsmål 1. Hvordan har I det, med F/K? 2. Hvilke ting syntes I gør faget sjovt/spændende/svært/kedeligt? 3. Hvad har I arbejdet med tidligere, som I godt kunne lide? - Hvorfor? 4. Hvad syntes I om de forskellige arbejdsformer I faget? Hvad kan I/du bedst/mindst lide? 5. Hvordan syntes I at gruppearbejdet fungerer? 6. Får alle i grupperne mulighed, for at deltage? 7. Hvilken type skal I være i gruppe med, for at I er mest motiveret? 8. Hvornår er det sværest, at være motiveret i timerne? 9. Hvordan har I oplevet, at være i blandede grupper i forhold til, hvordan I plejer? 10. Syntes I at der er forskel på drenge & piger, i F/K? 11. Hvem syntes I at faget henvender sig mest til? 12. Hvilke dele af faget, gør at I syntes, at faget henvender sig mest til drenge/piger/begge køn? 13. Er der andre faktorer, der afgør om man føler, at faget er spændende eller ej? 14. Gør det nogen forskel, om man har en mandlig eller kvindelig lærer, i et fag? - For hvem man syntes at det henvender sig til? 27

28 Bilag 3 Interviewsvar, piger 1 Hvordan har I det, med F/K 2 Hvilke ting syntes I gør faget sjovt/spænde nde/svært/ke deligt 3 Hvad har I arbejdet med tidligere, som I godt kunne lide? - Hvorfor? 4 Hvad syntes I om de forskellige arbejdsforme r I faget? Hvad kan I/du bedst/mindst lide 5 Hvordan syntes I at gruppearbejd et fungerer 6 Får alle i gruppen mulighed, for at deltage 7 Hvem skal I være i gruppe med, for at I er mest motiveret Piger 1 Piger 2 Blandet Piger Når man kan forstå det er det ret interessant, men nogle har vi nogle emner hvor man falder lidt af men ellers kan jeg meget godt lide det. Jeg kan meget godt lide det for det er et af de fag hvor jeg forstår det meste som en af de eneste nogensinde i min familie Forsøg kan jeg godt lide og lege til afveksling fra dansk. Jeg kunne godt lide at arbejde med det periodiske system og atomer det forstod jeg - det syntes jeg var ret let så det kunne jeg godt lide. Elektromagnetisme var det sværeste. Vi havde også et andet emne som jeg ikke forstod noget af så.. Jeg kan godt lide at lave forsøg men også tests men helst med svarmuligheder så jeg ikke skal formulere det. Tests som afslutning på et emne hvor man får point. Det kommer meget an på hvem man er i gruppe med, når læreren laver gr er jeg tit sammen med de samme og det fungerer ikke altid helt godt men heller ikke når jeg selv kan vælge min veninde. Det kommer an på hvad vi laver. Det skal være en der gider lave noget og også får mig til at lave noget men ikke en der siger vi skal sidde på skolen til kl 5. Sådan en der laver det hele selv så gider man ikke det skal være sådan ret lige fordelt Generelt kan jeg ret godt lide fysik jeg syntes at det er ret spændende ofte ret svært men det er meget sjældent at jeg virkelig begynder at kede mig. Jeg kan også rigtig godt lide fysik men det kan godt være ret svært fordi man ikke altid forstår det. Jeg kan ret godt lide at udfylde skemaer med ren teori uden at lave forsøg det syntes jeg er ret sjovt hvor læreren står og forklarer om det det gør altid mig mere opmærksom at have noget ved siden af at skulle udfylde. Jeg kan godt lide bare at lave forsøg og så nogle gange hvor man selv skal udfylde skema og selv finde ud af det og arbejde selv. Det første emne som jeg blev rigtig glad for det var En verden af atomer/verdens byggesten det syntes jag var rigtig interessant hvordan et atom var opbygget det var der, jeg blev rigtig interesseret i det så bagefter havde vi noget om elektricitet som syntes var særligt sjov men sådan noget om atomer og syre/base kan jeg godt lide. Jeg kan ikke så godt lide det der med syre/baser og protoner jeg kan bedre lide elektricitet. Jeg er ret glad for og det gør det nemmere hvis bare læreren står og forklarer og så bare sidde og prøve og forstå det behøve ikke at være et helt modul så kan man lave nogle skemaer eller snakke sammen om det men når læreren står og forklarer og man så bare kan rækken hånden op og spørge og der bliver forklaret så man kan tage noter det er ofte det der fanger mig mest og jeg lærer mest. Man skal have noter med det er dem jeg husker på. Gr.arb. er fint man jeg kan bedre lide at arbejde selv. Jeg hader gr.arb som pesten. Det er meget forskelligt det kommer an på om folk også laver noget hvis der er en der ikke laver noget gider du heller ikke yde der er det nemmere at lave det alene. Det er dem der har styr på det emne der laver opg. og de andre sidder og ser på. Der er en pris hvis du er den dygtige og du er sammen med en anden person som ikke er særligt dygtig skal du ikke forvente megen hjælp så laver man selv arbejdet. En der laver lige så meget som mig. En som jeg ikke snakker fantastik med en som er på samme niveau som mig i faget. Det er ikke altid en god ide at være sammen med ens bedste veninde. Jeg kan godt lide det. Det er ikke en af mine yndlingsfag. Meget sjovt at lave forsøg. Stinker når det er teori. Det er fint nok Det er sjovt at lave forsøg. Godt at lave forsøg hvis alle i gruppen arbejder. Teori er lidt nederen men skal være der. Solsystemet vælge en planet og lære at leve på den komme på egne planer. Kreativt men med fakta og lærte meget Jeg kan god lide rapporter og få alt det man har lært ned på papir. Jeg bruger tests til at sammenligne/konkurrere med andre. Jeg ser bare mine svar. Kommer an på hvem man er sammen med. Nogen vil gerne lave det hele. Der er altid en der er mere dominant og det er tit mig. Hvis nogen der ikke er gode er i gr. med andre ens, gider de ikke, men når de er i gr med gode, vil de gerne lave en god opg. Da jeg selv er dominant skal jeg helst i gr med andre dominante ellers skal jeg lave det hele. Man savner nogen at diskutere med når man er i gr med nogen der ikke gider 8 Hvornår er Når man ikke forstår det så falder man Når de ligger på de sidste timer man er rigtig, rigtig Teoritimer, jeg falder tit 28

29 det sværest, at være motiveret i timerne 9 Hvordan har I oplevet, at være i blandede grupper i forhold til, hvordan I plejer Syntes I at der er forskel på drenge & piger, i F/K - Hvem syntes I at faget henvender sig mest til Hvilke dele af faget, gør at I syntes, at faget henvender sig mest til drenge/piger/ begge køn Er der andre faktorer, der afgør om man føler, at faget er spændende eller ej? Gør det nogen forskel, om man har en mandlig eller kvindelig lærer, i et fag? - For hvem man syntes at det hen. Jeg syntes det er ret godt pigerne laver bare det hele så vi kan side og hyggesnakke lidt bagefter. Når man er sammen med drengene er det anderledes for de arbejder på en anden måde de tager sig god tid så de ikke bliver færdige før tid. Det kommer an på hvad for nogle forsøg man laver for nogle gange tænker pigerne at det skal de ikke røre ved og så tager drengene over men ellers laver drengene ikke altid så meget. Hvis man er sammen med to drenge så har de deres egen samtale og laver tingene selv. Drengene er meget højtråbende og løber rundt, pigerne sætter sig ned og laver tingene Nej men det er klart at der er nogle ting piger er gode til og ting drengene er gode til. Magnetisme og elektromagnetisme kunne måske godt være en drengeting fordi de leger med magneter. I f/k er det også noget med hvad man godt vil være så hvis man ikke vil være for så kan man bruge det hvis man ikke vil være atomfysiker kan det være at man tænker at det ikke har noget med en at gøre. Man er nød til at være god til atomhalløj hvis man vil hvis man vil være fysiker og universet elektriker. Vores dansklære er forholdsvis ung så hun underviser på andre måder så hun kan relatere til hvordan vi har det men vores historielære han er bare nu gør I det her. Vi har kun tre kvindelige lærere. Jeg tror kvinder er meget mere sproglige, men jeg tror der er flere drenge der gerne vil være elektrikere så derfor tror jeg de følger mere med i f/k hvor pigerne mere med i træt. Eller de første der er jeg ikke vågen. De første har jeg altid nemt ved at koncentrere mig. Hvis det er spændende hvis man begynder at forstå. Jeg syntes faktisk at det er ret sjovt vi plejer jo at have pige/drenge hold jeg syntes at det er meget rart at der er lidt frit. Det er også noget anderledes fordi vi plejer at have p/d-hold så man holder sig p/d sådan adskilt. Det var ret sjovt fordi til at starte ed når vi bare var pigerne var vi meget stille og prøvede at arbejde når så drengene også var der de larmede sindssygt meget det var egentligt meget sjovt, men det var lidt svært at koncentrere sig men det var vel fint nok. Næ. Jeg tror pigerne tager det lidt mere seriøst men sjovt nok så syntes jeg det er drenge der bare rækker hånden op og bare har styr på det jeg tror pigerne er lidt mere usikre på at de svare forkert og derfor bliver de heller ikke så motiverede i faget. Begge dele man har forskellige kvaliteter. Elektricitet er drenge fordi en af drengene i klassen er rigtig IT-nørd og så tænker jeg bare strøm. Jeg ved ikke det kan være begge dele, men jeg vil også sige mest drenge for jeg har ikke så meget styr på det. Elektricitet er ligesom det fører mere hen til drengene. Jeg tror nogle gange skal man bare sidde stille og høre på hvad læreren siger og der tror jeg at piger for mere information, men når vi kommer i gang med forsøg tror jeg drengene har nemmere ved det og det er sjovt nok drengenes forsøg der ofte lykkes og pigernes er sådan ehh. Så drengene handler mere og pigerne tænker mere. Og det er et fag hvor man skal tænke ret meget. Så det er der jeg er typisk en af drengene. Det har igen noget med at gøre at drenge er lidt mere fysiske end piger er. Jeg har spillet klaver i 7 år og vil gerne ind på musikkonservatoriet eller også vil jeg faktisk gerne arbejde med matematik eller f/k, for der er fag hvor man ikke skal lave særligt meget men man skal tænke når jeg gør det går det meget godt jeg kan godt lide at tænke og ikke at røre mig. Det vil jeg ikke sige - det kommer mere an på hvilket køn faget henvender sig til og med mindre at læreren vælger at gøre det meget feminint eller maskulint. Idræt til drenge og dansk/engelsk til piger måske fordi det er rutine og man skal tænke et meget. Og idræt er det meget med at få rørt sig. Jeg tror det har mere med at gøre med grammatik når det kommer til sprog. Undskyld jeg er helt modsat af en pige så. hen, det var rigtig godt når vi kun var pigerne og vi hele tiden skulle op og lave noget - bliver holdt i gang ved at blive hevet op og stå, godt når vi bliver brugt som atomer og kemiske forbindelse, det er både fordi det er bedre forklaring og fordi man får rørt sig husker bedre Kunne bedre lide det da det var kønsopdelt, drengene er tit ret sløsede og det slipper man for, der er flire piger der gerne vil og kun få drenge der rigtig gerne vil Jeg syntes vi alle sammen er lige interesserede og det er forskelligt fra pers. til pers El henvender sig mest drenge, mekanik men det er nok sådan lidt fordomsfuldt, der er ikke noget der er ret feminint. Jeg tror at det er vigtiger for drenge at lave forsøg fordi de har meget energi piger har nemmere ved at sidde stille. Læreren er vigtig for et fag og kan få sin energi til at smitte af på eleverne. Hvis læreren ikke gider og prøver er det vildt kedeligt. Der er nogen af drengene der flirter med kvinderne - mest hvis det er praktikanter og ku for sjov. Vi har ikke mindre respekt for nogen. 29

30 henvender sig til engelsk/fransk fordi de gerne vil lære det. Jeg tror også at det interesserer drenge at stå og lege end det interesserer piger. De fag jeg kan lide afhænger meget af læreren hvis man har en neden lærer smitter det af på faget. Vores mandlige lære er mere at nu skal vi lave forsøg og du var lidt mere sådan at vi står ved tavlen og snakker så det ligger sig lidt i det der drenge/pige. Jeg vil sige at det henvender sig lidt mere til pigerne, hvor drengene sidder kan vi ikke lave nogle forsøg. Pigerne er omvendt, når vi står ved forsøgene nej -jeg vil ned på min plads igen. 30

31 Bilag 4 Interviewsvar, drenge 1 Hvordan har I det, med F/K 2 Hvilke ting syntes I gør faget sjovt/spændende/ svært/kedeligt 3 Hvad har I arbejdet med tidligere, som I godt kunne lide? - Hvorfor? 4 Hvad syntes I om de forskellige arbejdsformer I faget? Hvad kan I/du bedst/mindst lide 5 Hvordan syntes I at gruppearbejdet fungerer 6 Får alle i gruppen mulighed, for at deltage 7 Hvilken type skal I være i gruppe med, for at I er mest motiveret 8 Hvornår er det sværest, at være Drenge 1 Drenge 2 Blandet Drenge Meget godt, rigtigt sjovt. Der er mange spændende ting og man kan hele tiden lave forsøg. Man kan røre ting med fingrene, her kan man selv få lov. Spændende at der er meget teori. Kedeligt at skrive opgaver med formler og svært. Kedeligt når man skal gentage hvad lærerne siger og tage notater. Sjovest vi laver forsøg eller når læreren er sjov. Planeter, atomer det periodiske system, syre/baser: Magneter var røvsygt. Elektricitet og det periodiske system meget spændende. Hader mest rapporter fordi de er store. Tests er ok men lidt irriterende. Gr.arb er ok for så kan man være sammen med venner og få lidt sjov ud af det der er plads til at snakke. Godt nok. Gr.arb kommer an på hvem man er sammen med. Kommer an på hvem an er sammen med. Hvis man er i gr. med nogen man ikke arbejder godt sammen går det op i skænderi og én der laver det hele. Nogen af vennerne. Nogen man ikke er irriteret på og som gider at tage det seriøst. Nogen der skubber en lidt i gang jeg er den der tager beslutninger. Nogen hvor jeg kan tage over hvis jeg er i gr med nogen der tager for meget over sidder for meget på siden og keder mig. Nogen der er interesseret dem der vil lave noget. Om morgenen hvis læreren bare står og snakker, eller hvis Da vi fik faget var jeg meget spændt fordi vi fik lov at lave nogle anderledes forsøg end at gå ud i naturen og men her var det OK at lave det forkert og der var andre så man kunne se hvordan det skulle være. I starten syntes jeg det var meget svært forstod ikke så meget lidt svært at komme ind i nu forstår jeg mere og syntes at det er meget sjovere. Jeg brækkede benet og gik glip af meget, så det var svært men er kommet tilbage. Jeg syntes det er spændende Jeg kan godt lide forsøgene ret meget men også noget af teoridelen og at man kan bruge i hverdagen og som kan hjælpe en. Kan godt lide testene, kedeligt at lave de forsøg hvor man godt ved hvad der sker spild af tid hvis man kender resultatet på forhånd. Der skal være noget action, det spændende ved f/k var at det var et nyt fag, hvor man ikke viste så meget om det og hvis man kende slutresultatet, er man ikke så interesseret i vejen derhen, og lærer måske ikke så meget. Teoridelen er ret spændende, men det er forskelligt fra emne til emne. Solsystemet og det periodiske system. Elektronik og lave kredsløb så pæren ku tænde. Meget godt. Forskellige folk gør ting på forskellige måde og når nogen i gruppen retter en tager man det ret meget til sig man lærer noget der sidder fast. Der er altid en der ødelægger det når man arb. i gr. hvis der er en, der overtager gr.arb. står man tilbage. Det er ikke sjovt når man ikke for lov at komme ind. Andre som også er motiverede, som har gåpåmod. Nogen som også tør gøre det og som tør gå tilbage hvis man laver en fejl. Det kan være en kæmpe omvej hvis nogle laver egne eksperimenter men også sjovt. Folk der pjatter er ok, hvis de også ved hvornår de skal være fokuserede, det mest irriterende er sådan nogen der ikke gider hvor man selv skal lave det hele. Dem der snakker med en anden gruppe og man selv skal lave de hele. Om morgene. Hvis man er træt. Fint nok men 2 x teoritimer er lidt kedeligt. Det er det sjoveste fag Lidt om det periodiske system og ellers kun forsøg. Ikke ren fakta men selv komme på noget, syrede ideer. Rapporter er ikke det fedeste men en del af faget. Jeg kan godt lide at udfordre mig selv med tests, konkurrer med andre. 3 typer neutrale godt vil ikke vil, dem der ikke vil deltager ikke lige meget hvem de er i gr. med. Hvis de gode er i gr. sammen er der konkurrence om hvem der skal skrive hvad. Man må prøve at lave det man kan. Sige sin mening Med de bedste elever i klassen. Vil helst i gr med nogen der også selv gerne vil lave noget og nogen jeg tør stole på. Når det er teoritimer når læreren bare snakker løs. 31

32 motiveret i timerne 9 Hvordan har I oplevet, at være i blandede grupper i forhold til, hvordan I plejer 10 Syntes I at der er forskel på drenge & piger, i F/K 11 - Hvem syntes I at faget henvender sig mest til 12 Hvilke dele af faget, gør at I syntes, at faget henvender sig mest til drenge/piger/beg ge køn 13 Er der andre faktorer, der afgør om man føler, at faget er spændende eller ej (God i skolen, andre interesser, venner, hvilke job man kunne tænke sig, om man kunne lide N/T) 14 Gør det nogen forskel, om man har en mandlig eller kvindelig lærer, i et fag? - For hvem man syntes at det henvender sig til har haft bio/geo og bare siddet og taget notater så bliver man træt og svært at følge med. Hvis man for rørt sig lidt er det nemmere at følge med. Pigerne og drengene i vores klasse er ret tæt knyttede. Pigerne kan godt bestemme lidt for meget - nogle gange fordi vi har fortjent det Det syntes jeg ikke men det er forskelligt, der er både drenge og piger der godt /ikke kan lide det. Drengene er lidt mere på banen mens pigerne sidder lidt Måsker er drengene mere på men der er stadig mange af pigerne der godt kan lide det. Både piger og drenge. Syre/baser hvis der er noget der er mere farligt, er mere til drengekan. Pigerne godt trække sig, ellers er det ret meget lige. Vis man forstår hvad man skal, er det nok lidt sjovere. Det har også rigtig meget at gøre med læreren skal virkelig være god til at få det ud på en god måde og ikke bare køre igennem. Læreren skal kunne forklare og være sikker på at alle er med. En lang time med teori hvor læreren bare læser op og ikke gør det spændende. Jeg kan godt lide dobblettimer hvor vi har én ting i stedet for lidt teori og lidt praktisk. Det kedeligste er 90 min med teori Syntes at det er ok at arb sammen men pigerne men nogle af dem er sky og gerne vil stå lidt tilbage og det bremser lidt. Pigerne virker lidt forsigtige nogle af den, tilbageholdende. Det ved jeg ikke om vi kan sige, for måske er det fordi at drengene er der at de er anderledes vi har aldrig set hvordan de er når det kun er pigerne. Drengene kan også have tendens til at gøre det lidt mærkeligt. De er måske ikke lige så åbne over for drengene hvilket ødelægger det lidt at arb. sammen med dem. De er bange for at gøre en fejl. Pigerne vil ikke tænde tændstikker kun drengene. Hvis man har forældre der arbejder med noget der har med faget at gøre, er man måske lidt mere interesseret. Hvis vi er ved at falde i søvn skal læreren hive os op og stå og lave noget aktivt og forklare det ved hjælp af eleverne. Bedre at bevæge sig og være en del af illustrationen end at se det på en computer. Fint nok for der er ikke mange drenge der vil det her, derfor kan jeg godt lide at være sammen med nogle piger. Uheldigt at være sammen med to veninder fordi de bare snakker/fjoller sammen. Man skal også være sammen med nogle nye for at prøve af Ikke nogen. Lige meget sådan. Mekanik er nok lidt mere drenge men ellers har jeg ikke nogle fordomme. Ja, det er vigtigere for drenge at lave forsøg. Hvis emnet er kedeligt er det fedt at sidde sammen med sine venner, men man sidder og fjolle. Det er fedt ikke at side ved sine venner for så følger man bedre med. Ikke rigtig nej Jeg tænker at damer nogle gange er mere blødsødne over for børnene end mænd. Jeg syntes at det er godt at vi har en mandlig lærer, i biologi, der hård over for os for så er der ingen der gider eller tør sige ham imod eller fjolle i timen og det syntes jeg nogle gange mangler ved kvindelige lærere. 32

33 Bilag 5 Formål for faget fysik/kemi Formålet med undervisningen i fysik/kemi er, at eleverne tilegner sig viden om vigtige fysiske og kemiske forhold i naturen og teknikken med vægt på forståelse af grundlæggende fysiske og kemiske begreber og sammenhænge samt viden om anvendelser af fysik og kemi. Undervisningen skal give eleverne fortrolighed med naturvidenskabelige arbejdsformer og betragtningsmåder og indblik i, hvordan fysik og kemi og forskning i fagene i samspil med de øvrige naturfag bidrager til vores forståelse af verden. Stk. 2. Undervisningen skal anvende varierede arbejdsformer og i vidt omfang bygge på elevernes egne iagttagelser og undersøgelser, bl.a. ved laboratoriearbejde. Undervisningen skal udvikle elevernes interesse og nysgerrighed over for fysik, kemi, naturvidenskab og teknologi og give dem lyst til at lære mere. Stk. 3. Undervisningen skal bidrage til, at eleverne erkender, at naturvidenskab og teknologi er en del af vores kultur og verdensbillede. Elevernes ansvarlighed over for naturen og brugen af naturressourcer og teknik skal videreudvikles, så de får tillid til egne muligheder for stillingtagen og handlen i forhold til spørgsmål om menneskets samspil med naturen lokalt og globalt. - Fra Faghæftet Fælles Mål 2009 fysik/kemi Faghæfte 16 Bilag 6 Interviewsvar, drenge og piger Spørgsmål Piger Særlige svar Drenge 1 Hvordan har I det, med F/K? 2 Hvilke ting syntes I gør faget sjovt/spændende/s vært/kedeligt? 3 Hvad har I arbejdet med tidligere, som I godt kunne lide? - Hvorfor? 4 Hvad syntes I om de forskellige arbejdsformer I faget? Hvad kan I/du bedst/mindst lide? 5 Hvordan syntes I at gruppearbejdet fungerer? Når man kan forstå det er det ret interessant, men nogle har vi nogle emner hvor man falder lidt af men ellers kan jeg meget godt lide det. Jeg kan godt lide bare at lave forsøg og så nogle gange hvor man selv skal udfylde skema og selv finde ud af det og arbejde selv. Jeg kunne godt lide at arbejde med det periodiske system og atomer det forstod jeg - det syntes jeg var ret let så det kunne jeg godt lide. Jeg bruger tests til at sammenligne/konkurrere med andre. Man skal have noter med det er dem jeg husker på. Det er meget forskelligt det kommer an på om folk også laver noget hvis der er en der ikke laver noget gider du heller ikke yde der er det nemmere at lave det alene. Man kan røre ting med fingrene, her kan man selv få lov. Hvis man kende slutresultatet, er man ikke så interesseret i vejen derhen, og lærer måske ikke så meget. Solsystemet vælge en planet og lære at leve på den komme på egne planer. Kreativt men med fakta og lærte meget..når læreren står og forklarer og man bare kan rækken hånden op og spørge og der bliver forklaret så man kan tage noter det er ofte det der fanger mig mest og jeg lærer mest. Forskellige folk gør ting på forskellige måde og når nogen i gruppen retter en tager man det ret meget til sig man lærer noget der sidder fast. Der er mange spændende ting og man kan hele tiden lave forsøg. Jeg kan godt lide forsøgene ret meget men også noget af teoridelen og at man kan bruge i hverdagen og som kan hjælpe en. Kan godt lide testene, kedeligt at lave de forsøg hvor man godt ved hvad der sker Elektricitet og det periodiske system meget spændende. Hader mest rapporter fordi de er store. Hader mest rapporter fordi de er store. Jeg kan godt lide at udfordre mig selv med tests, konkurrer med andre. Meget godt. Gr.arb kommer an på hvem man er sammen med. 6 Får alle i gruppen mulighed, for at deltage? 7 Hvilken type skal I være i gruppe med, for at I er mest Hvis nogen der ikke er gode er i gr. med andre ens, gider de ikke, men når de er i gr med gode, vil de gerne lave en god opg. En der laver lige så meget som mig. Det er ikke altid en god ide at være sammen med ens bedste veninde. Det er ikke sjovt når man ikke for lov at komme ind. Med de bedste elever i klassen. hvis der er en, der overtager gr.arb. står man tilbage. Folk der pjatter er ok, hvis de også ved hvornår de skal være fokuserede, det mest irriterende er 33

34 motiveret? 8 Hvornår er det sværest, at være motiveret i timerne? 9 Hvordan har I oplevet, at være i blandede grupper i forhold til, hvordan I plejer? 10 Syntes I at der er forskel på drenge & piger, i F/K? 11 - Hvem syntes I at faget henvender sig mest til? 12 Hvilke dele af faget, gør at I syntes, at faget henvender sig mest til drenge/piger/begge køn? 13 Er der andre faktorer, der afgør om man føler, at faget er spændende eller ej? Når man ikke forstår det så falder man hen. Jeg syntes faktisk at det er ret sjovt vi plejer jo at have pige/drenge hold jeg syntes at det er meget rart at der er lidt frit. Drengene er meget højtråbende og løber rundt, pigerne sætter sig ned og laver tingene Magnetisme og elektromagnetisme kunne måske godt være en drengeting fordi de leger med magneter. Jeg tror at det er vigtiger for drenge at lave forsøg fordi de har meget energi piger har nemmere ved at sidde stille. I f/k er det også noget med hvad man godt vil være så hvis man ikke vil være for så kan man bruge det hvis man ikke vil være atomfysiker kan det være at man tænker at det ikke har noget med en at gøre. En som jeg ikke snakker fantastik med, en som er på samme niveau som mig i faget. det var rigtig godt når vi bliver holdt i gang ved at blive hevet op og stå, godt når vi bliver brugt som atomer og kemiske forbindelse. Hvis man er sammen med to drenge så har de deres egen samtale og laver tingene selv...der er ikke mange drenge der vil det her, derfor kan jeg godt lide at være sammen med nogle piger. Pigerne virker lidt forsigtige nogle af dem, tilbageholdende. Jeg tror pigerne er lidt mere usikre på at de svare forkert og derfor bliver de heller ikke så motiverede i faget. Pigerne godt trække sig, ellers er det ret meget lige. Der er ikke noget, der er ret feminint. Nogle gange skal man bare sidde stille og høre på hvad læreren siger og der tror jeg at piger får mere information, men når vi kommer i gang med forsøg tror jeg drengene har nemmere ved det. Læreren er vigtig for et fag og kan få sin energi til at smitte af på eleverne. sådan nogen der ikke gider hvor man selv skal lave det hele Hvis vi er ved at falde i søvn skal læreren hive os op og stå og lave noget aktivt og forklare det ved hjælp af eleverne. Syntes at det er ok at arb sammen men pigerne men nogle af dem er sky og gerne vil stå lidt tilbage og det bremser lidt. Måske er drengene mere på, men der er stadig mange af pigerne der godt kan lide det. Både piger og drenge. Syre/baser hvis der er noget der er mere farligt, er det mere til drenge. Vis man forstår hvad man skal, er det nok lidt sjovere. 14 Gør det nogen forskel, om man har en mandlig eller kvindelig lærer, i et fag? - For hvem man syntes at det henvender sig til? Det vil jeg ikke sige - det kommer mere an på hvilket køn faget henvender sig til og med mindre at læreren vælger at gøre det meget feminint eller maskulint. Vores dansklære er forholdsvis ung så hun underviser på andre måder så hun kan relatere til hvordan vi har det Vores mandlige lære er mere at nu skal vi lave forsøg og du var lidt mere sådan at vi står ved tavlen og snakker så det ligger sig lidt i det der drenge/pige. Jeg vil sige at det henvender sig lidt mere til pigerne. Jeg tænker at damer nogle gange er mere blødsødne over for børnene end mænd. 34